Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 95
Offentligt
UDKAST
til
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
(Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.)
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret
ved § 32 i lov nr. 994 af 30. august 2015 og § 4 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 41, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »social pension«: », jf. dog § 44, stk. 2«.
2.
I
§ 43
udgår »ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov
om social pension, eller«.
3.
Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Særligt seniormedlemskab
§ 44.
Et medlem, som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan overgå til et
seniormedlemskab, når den måned, hvori medlemmet har nået folkepensionsalderen, er udløbet.
Stk. 2.
En person, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som har nået
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan optages som seniormedlem.
Stk. 3.
Et seniormedlem, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ikke ret til dagpenge eller andre ydelser efter
denne lov.
Stk. 4.
Et seniormedlem har ret til hjælp til jobsøgning af arbejdsløshedskassen.
Stk. 5.
Et seniormedlem skal kun betale administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen, som
kassen fastsætter, jf. § 77, stk. 7.«
4.
§ 46, stk. 1,
affattes således:
»Dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede og for indtil 130 timer
om måneden for deltidsforsikrede efter reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker for en
måned ad gangen. Udbetalingen sker bagud for en måned.«
5.
I
§ 46, stk. 2,
indsættes efter »§ 47,«: »stk. 2,«.
1
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
6.
I
§ 46
indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk.
5.
Udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og
indkomst m.v. i måneden. Retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er
modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb.
Retten til dagpenge bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at
have indberettet oplysningerne rettidigt.
Stk. 6.
Udbetalingen efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem de af medlemmet
indberettede oplysninger og indberetningerne om løntimer og indkomst til indkomstregisteret, og
denne uoverensstemmelse overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned. Efterreguleringen
foretages i udbetalingen af dagpenge for den efterfølgende måned, jf. § 85 e.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
7.
I
§ 46, stk. 5,
der bliver stk. 7, ændres »anvendelsen af stk. 2-4« til: »anvendelsen af denne
bestemmelse, herunder om acontoudbetaling og tidspunktet m.v. for efterregulering af dagpenge,
om fastsættelse af bagatelgrænsen, om dagpengenes disposition ved udgangen af måneden, og om
forrentning af ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter stk. 2-4«.
8.
§ 47
affattes således:
Ȥ
47.
Dagpengenes højeste beløb udgør for en måned 18.113 kr. pr. 1. januar 2016. Beløbet
reguleres én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter § 47 a. Beløbet reguleres dog første gang den 1. juli 2017 med
satsreguleringsprocenten fra den 1. januar 2017 efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 47
a. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner
grundlag for det kommende års satsregulering.
Stk. 2.
Dagpengenes højeste beløb for en dag fastsættes ved at beløbet efter stk. 1, 4. pkt.,
divideres med 160,33 timer ganget med 7,4 timer. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
4. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.«
9.
§ 48
affattes således:
Ȥ
48.
Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets
hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49.
For lønmodtagere opgøres indtægtsgrundlaget som al A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, samt eget ATP-bidrag og øvrige skattepligtige udbetalinger fra arbejdsgivere
tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidraget. Kun indtægt i en medlemsperiode
kan indgå i opgørelsen efter 1. pkt. Hvis indtægten er opnået ved lønarbejde, medregnes kun
indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med
gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Hvis
indtægten helt eller delvist er opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller
plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indtægten ikke efter 2. pkt.
Stk. 2.
Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste
beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige indtægtsgrundlag med samme procentsats.
2
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 3.
Der opnås ret til en ny beregning efter stk. 1, når medlemmet bliver indplaceret i en ny
dagpengeperiode, jf. § 53, stk. 2 og 5, jf. dog § 49, stk. 5 og 6, og § 50, stk. 1.
Stk. 4.
Dagpengene kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige
indtægt, jf. stk. 1, jf. § 48 a, § 49, stk. 5 og 6, og § 50.
Stk. 5.
Dagpengene kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.«
10.
§ 49, stk. 1-3,
affattes således:
Ȥ
49.
For lønmodtagere opgøres indtægtsgrundlaget, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., på grundlag af
indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister for de indberetningsperioder,
som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Beregningsperioden opgøres som indberetninger til indkomstregisteret, jf. stk. 1, der
dækker 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for
ledighedens indtræden, jf. dog stk. 3. Beregningsperioden kan forlænges efter reglerne i § 53, stk.
10, hvis der forekommer følgende forhold i en måned:
1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, eller
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Stk. 3.
Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden foreligger
den fornødne indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle
måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Hvis der ikke inden for de seneste 24
måneder foreligger indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengene på baggrund af indtægten i en periode
på 36 måneder.«
11.
I
§ 49, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70« til: »af højeste dagpenge
efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv
socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har
forsørgelsespligt«, og efter 1. pkt. indsættes: »Hvis et medlem skifter status som forsørger, sker
skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned.«
12.
§ 49, stk. 6,
affattes således:
»Stk.
6.
Til et medlem, der har opnået ret til dagpenge efter § 55, stk. 1, på grundlag af aftjening af
værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår udbetales dagpenge med 82 pct. af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv
socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har
forsørgelsespligt. Hvis et medlem skifter status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i
den efterfølgende måned. Hvis pågældende har ret til en højere dagpengesats efter § 48, kan der
udbetales dagpenge med en højere sats efter §§ 47 og 70. Hvis medlemmet efter værnepligtens
afslutning har haft indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet
dog berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten.«
3
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
13.
Efter
§ 49, stk. 6,
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Udbetaling af dagpenge som forsørger efter stk. 5 og 6 er betinget af, at barnet opholder
sig her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis
barn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.«
14.
I
§ 50, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller«.
15.
I
§ 50, stk. 2,
og
§ 51
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
16.
I
§ 51 a
indsættes efter »det enkelte medlem«: »samt betydningen af arbejde i udlandet og
arbejdsfortjeneste for et medlem, der gør tjeneste på et skib indregistreret i Dansk Internationalt
Skibsregister (DIS), herunder regulering af den månedlige DIS-hyre«.
17.
I
§ 52, 1. pkt.,
ændres »Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres,
herunder i forbindelse med indberetning til indkomstregisteret« til: »Hvis et medlems arbejdstid
ikke kan kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke er indberettet løntimer«.
18.
I
§ 52 a, stk. 4,
ændres »82 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70,« til: »82 pct. af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv
socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har
forsørgelsespligt,«, og som
2. pkt.
indsættes:
»Udbetaling
af dagpenge som forsørger efter 1. pkt. er betinget af, at barnet opholder sig her i
riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn
opholder sig i et andet EU-/EØS-land.«
19.
52 h, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
20.
§ 52 l
ophæves.
21.
I
§ 52 p, stk. 5,
ændres »en uge« til: »en måned«.
22.
§ 53, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1, nævnte perioder er, jf. dog stk. 5, er
endvidere betinget af,
1) at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 218.616 kr. (2016) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst
medregnes 18.217 kr. (2016) pr. måned,
2) at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 145.740 kr. (2016) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst
medregnes 12.145 kr. (2016) pr. måned,
4
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3) at et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger, eller
4) at et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.«
23.
I
§ 53
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk.
3.
Indkomstkravet for lønmodtagere, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, opgøres på grundlag af al A- og B-
indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag samt eget ATP-bidrag og øvrige skattepligtige
udbetalinger fra arbejdsgivere tillagt eget pensionsbidrag, og som er indberettet i henhold til lov om
et indkomstregister. Hvis indkomsten er opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er
udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Hvis indkomsten helt
eller delvist er opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter §
120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt.
Stk. 4.
Indkomstkravet for lønmodtagere, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, reguleres én gang om året pr. 1.
januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Det
regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Det afrundede
beløb danner grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet. Indkomstloftet pr.
måned, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, fastsættes ved at dele det regulerede indkomstkrav med 12.
Stk. 5.
For et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til
dagpenge, jf. dog stk. 6, betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i
et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes,
jf. stk. 3.
2) At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i
et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes,
jf. stk. 3.
3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.
4) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Stk. 6.
Genoptjening af retten til dagpenge sker efter stk. 2, når retten til dagpenge er bortfaldet
som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, er udløbet, og når der ikke er registrerede timer på
beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 7-12.
24.
I
§ 53, stk. 3,
der bliver stk. 7, ændres »af perioderne i stk. 2 medregnes tidsrum« til: »efter
stk. 2 og 5 medregnes forhold«.
25.
I
§ 53, stk. 3, nr. 1,
der bliver stk. 7, nr. 1, indsættes efter »forsvaret,«: »eller«.
5
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
26.
§ 53, stk. 3, nr. 2,
der bliver stk. 7, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
27.
I
§ 53, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3, jf.
dog § 52,« til: », indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5, nr. 1 og 2,«, og »arbejdskravet
i stk. 2« ændres til: »indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 5«.
28.
I
§ 53, stk. 5,
der bliver stk. 9, indsættes efter »jf. § 43«: », eller ved udgangen af den måned,
hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension«.
29.
§ 53, stk. 6,
der bliver stk. 10, affattes således:
»Stk.
10.
De i stk. 2 og 5 angivne perioder, hvori indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet skal
være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:
1) Perioder, hvori medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der
overstiger 160,33 timer,
2) perioder, hvori medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og
4) perioder, hvori medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter
udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56.«
30.
I
§ 53, stk. 7,
der bliver stk. 11, ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 5« og »stk. 6« til: »stk. 10«.
31.
I
§ 53, stk. 8, 1. pkt.,
der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »beskæftigelseskravet« til: »indkomst-
og beskæftigelseskravet«.
32.
I
§ 53, stk. 8,
der bliver stk. 12, indsættes efter 4. pkt.:
»Der fastsættes herudover regler om opgørelse og afrunding af de perioder, som kan forlænge den
periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt. Der fastsættes endvidere
tilsvarende regler om medregning af indkomst til opfyldelsen af indkomstkravet.«
33.
§ 54
affattes således:
Ȥ 54.
Personer, der i medfør af regler fastsat efter stk. 2, har gennemført en erhvervsmæssig
uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, eller en erhvervsgrunduddannelse i
henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter
uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse
på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. En erhvervsmæssig
uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses for afsluttet 18
måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.
6
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelse af denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om betingelserne
for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om hvornår
en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om hvornår en
uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere
gennemført uddannelse.«
34.
Efter § 54 indsættes før § 55:
»Dagpengeperiode og forbrug«
35.
I
§ 55, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »3 år« til: »3 år, jf. dog stk. 2«.
36.
I
§ 55, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »3 år« til: »3 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b«.
37.
I
§ 55, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 5«.
38.
I
§ 55
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Efter udløbet af perioden i stk. 1 kan et medlem, som har ret til at forlænge
dagpengeperioden efter § 56, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1,5 år.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
39.
I
§ 55, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
40.
§ 55, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Forbruget af perioden på 2 år henholdsvis på højst 1 år efter stk. 1 og 2 opgøres i timer.«.
41.
I
§ 55, stk. 3, nr. 5
og
6,
der bliver stk. 4, nr. 5 og 6, ændres »uger« til: »perioder«.
42.
I
§ 55, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »I perioden efter stk. 1« til: »Perioden på henholdsvis 3
år og højst 1,5 år efter stk. 1 og 2 opgøres i hele måneder, og der«.
43.
I
§ 55, stk. 4, nr. 2,
der bliver stk. 5, nr. 2, indsættes efter »barsel, «: »og«.
44.
I
§ 55, stk. 4, nr. 3,
der bliver stk. 5, nr. 3, ændres »handicappet barn« til: » handicappet eller
alvorligt sygt barn« og »hjem,« til: »hjem.«
45.
§ 55, stk. 4, nr. 4-6,
der bliver stk. 5, nr. 4-6, ophæves.
46.
I
§ 55, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »denne bestemmelse«.
47.
I
§ 55, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.
7
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
48.
Efter § 55 indsættes:
»Fleksibel
genoptjening
§ 56.
Et medlem, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, er udløbet, har ret til at forlænge
dagpengeperioden med løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister siden seneste indplacering.
Stk. 2.
Et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 er udløbet, har ret til at forlænge
dagpengeperioden med løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperioden efter stk. 1 og 2 giver hver løntime
ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, jf. dog § 55, stk. 2. Ved
opgørelsen afrundes forlængelsen til nærmeste antal hele uger.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder om
arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, om hvad der kan
sidestilles med løntimer ved forlængelsen af dagpengeperioden, og om at visse perioder, for hvilke
der ikke indberettes løntimeroplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelsen.«
49.
Efter § 55 indsættes:
»Beskæftigelseskonto
med fleksibel genoptjening
§ 55 a.
For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, registreres
indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en
beskæftigelseskonto. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet,
jf. § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan ikke længere
registreres løntimer på beskæftigelseskontoen for et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som
følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, er udløbet.
Stk. 2.
Registrerede timer på beskæftigelseskontoen bortfalder ved genoptjeningen af retten til
dagpenge, jf. § 53, stk. 5.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om beskæftigelseskontoen efter denne bestemmelse, herunder om hvilke løntimer, der skal
registreres på beskæftigelseskontoen, om hvordan løntimer på beskæftigelseskontoen kan
medregnes ved opfyldelse af et nyt beskæftigelseskrav, og om nedskrivning af timer på
beskæftigelseskontoen ved reduktion af dagpengeperioden, jf. § 56 b.
§ 56.
Et medlem, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, er udløbet, har ret til at forlænge
dagpengeperioden med løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a, stk. 1.
Stk. 2.
Et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 er udløbet, har ret til at forlænge
dagpengeperioden med løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste
opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.
8
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 og 2 giver hver løntime ret
til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, jf. dog § 55, stk. 2.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder om
arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, om at
beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det faktiske forbrug af dagpenge, og om at den
periode, inden for hvilken et medlem har ret til at modtage dagpenge, forlænges med hele måneder.
Karens hver 4. måned
§ 56 a.
For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, nedsættes
dagpengene hver 4. måned, jf. dog stk. 2-6, med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for
medlemmet, jf. § 48, jf. §§ 47 og 70. 4-måneders-perioderne regnes fra og med den måned, hvor
medlemmet påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1. Nedsættelsen sker ved udbetalingen af
dagpenge for den 4. måned.
Stk. 2.
Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet i perioden på de 4 måneder, jf. dog
stk. 4 og 6,
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov
om et indkomstregister, eller
2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov
om et indkomstregister.
Stk. 3.
Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i den
måned, hvor nedsættelsen skulle ske, jf. dog stk. 4 og 6. Hvis medlemmet i måneden har modtaget
førtidspension efter lov om social pension, har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har afviklet karantæne, skal der dog ske nedsættelse i
den førstkommende måned, hvor medlemmet modtager dagpenge. En nedsættelse efter 2. pkt., som
ikke er afviklet, bortfalder, når der påbegyndes en ny dagpengeperiode efter § 55, stk. 1.
Stk. 4.
De i stk. 1 og 2 angivne perioder på 4 måneder forlænges med måneder, hvor medlemmet
har modtaget,
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller
3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Stk. 5.
Uanset stk. 4 kan der ikke ske forlængelse, hvis medlemmet i samme måned har modtaget
dagpenge, bortset fra dagpenge udbetalt efter § 62, stk. 3.
Stk. 6.
De i stk. 1 og 2 angivne perioder på 4 måneder forlænges med måneder, hvor medlemmet i
hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-6. Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om
opgørelsen og beregning af nedsættelsen efter stk. 1 samt opgørelse af beskæftigelse, herunder om
at oplysninger om beskæftigelse, som ikke er indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet for
9
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
beregningen af nedsættelsen, kan medregnes. Der kan derudover fastsættes regler om forhold, der
kan have indflydelse på, hvornår opgørelsen af nedsættelsen skal ske.
Afkortning af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet
§ 56 b.
Hver gang et medlem har modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år inden for de seneste 8 år,
afkortes den periode, som medlemmet kan modtage dagpenge, jf. § 55, stk. 1 og 2, med 1 måned.
Perioder med dagpenge, som har ligget til grund for en afkortning, kan ikke medregnes ved
opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for de seneste 8 år.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelsen, herunder om hvilke perioder, som medregnes ved
opgørelsen af dagpengeforbruget, om opgørelse af perioden på 8 år, om administrationen af
afkortningen af dagpengeperioden, om nedskrivning af timer på beskæftigelseskontoen ved
reduktion af dagpengeperioden, og om bortfald af en udestående afkortning af dagpengeperioden.«
50.
Efter § 55 indsættes før § 57:
»Udbetaling af dagpenge«
51.
§ 59, stk. 1,
affattes således:
»Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår
arbejde af kortere varighed, kan der udbetales supplerende dagpenge. Udbetaling af supplerende
dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 160,33
timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af
arbejdstiden, sker det under hensyn til arbejdslønnen.«
52.
§ 59, stk. 2, stk. 4, 2. pkt.,
og
stk. 5,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2, og stk. 4, 1. pkt., bliver herefter stk. 3.
53.
I
§ 59, stk. 3,
der bliver stk. 2, ændres »nedsættelse af dagpenge« til: »supplerende dagpenge«.
54.
§ 60, stk. 1,
ophæves og i stedet indsættes:
»Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i
måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, udløber retten
til supplerende dagpenge.
Stk. 2.
Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at retten til supplerende
dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, og at medlemmet herefter
1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere
end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-
dages-indberetninger, jf. dog § 52, eller
10
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12
måneder.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
55.
§ 60, stk. 1,
ophæves og i stedet indsættes:
»Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i
måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, udløber retten
til supplerende dagpenge.
Stk. 2.
Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, har ret til at forlænge
den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge,
med op til 12 uger på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til
lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder. Ved opgørelsen af den forlængede ret
til supplerende dagpenge giver 1 månedsindberetning, 4 ugeindberetninger og 2 14-dages-
indberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 4, ret til yderligere 4 uger, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Stk. 3.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge efter
stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem
1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere
end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-
dages-indberetninger, jf. dog § 52, eller
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12
måneder.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
56.
I
§ 60, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »bestemmelsen i stk. 1« til: »denne
bestemmelse« og i
stk. 2, 2. pkt.,
som bliver stk. 3, 2. pkt., ændres »kravet i stk. 1« til:
»beskæftigelseskravet, samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten
til supplerende dagpenge udløber«.
57.
§ 63, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
58.
I
§ 63, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver til stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk.
1-4« til: »stk. 1-3« og i
stk. 5, 2.
pkt.,
der bliver til stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
59.
§ 64
ophæves.
11
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
60.
I
§ 68, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »lade sig overflytte« til: »overflyttes« og i
3. pkt.
ændres
»anmelde ændringen i arbejdstiden« til: »oplyse om overgangen til drift af selvstændig virksomhed
i væsentligt omfang«.
61.
§ 68, stk. 5,
ophæves.
62.
I
§ 70, stk. 1, 2. pkt.,
og
stk. 2, 2. pkt.,
udgår: », der kan deles med 5«.
63.
I
§ 70, stk. 2, 1. pkt.
ændres »ugesatser« til: »satser«.
64.
§ 71
ophæves.
65.
§ 73, stk. 1-3,
affattes således:
»Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke
udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, kan der udbetales supplerende
dagpengene. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets
arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af
supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til
arbejdslønnen.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger
i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten til
supplerende dagpenge.
Stk. 3.
Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at retten til supplerende
dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, og at medlemmet herefter i henhold til lov om et indkomstregister
som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 118
løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger
eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog § 52.«
66.
§ 73, stk. 1-3,
ophæves og i stedet indsættes:
»Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke
udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, kan der udbetales supplerende
dagpengene. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets
arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af
supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til
arbejdslønnen.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger
i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten til
supplerende dagpenge
Stk. 3.
Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at forlænge
den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge,
med op til 12 uger på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til
lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder. Ved opgørelsen af den forlængede ret
12
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
til supplerende dagpenge giver 1 månedsindberetning, 4 ugeindberetninger og 2 14-dages-
indberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge
efter stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem i henhold til
lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået
indberettet mere end 118 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af
26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog § 52.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
67.
I
§ 73, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt.: » Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold,
hvori der arbejdes periodevis.«
68.
I
§ 73, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver 3. pkt., ændres »i stk. 2« til: », samt om at der kan udbetales
supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber«.
69.
§ 74 e, stk. 3, 5. pkt.,
affattes således:
»Der udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer i måneden for
fuldtidsforsikrede eller 104 timer i måneden for deltidsforsikrede.«
70.
I
§ 74 k, stk. 2,
indsættes efter »dagpenge«: », i udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
kontanthjælp eller i ressourceforløbsydelse efter §§ 68 eller 69 j i lov om aktiv socialpolitik«.
71.
I
§ 74 l
indsættes efter stk. 9 som nye stykker:
»Stk. 10.
For et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, beregnes efterlønnens størrelse på
grundlag af lønindtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister for de
indberetningsperioder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 11 og 12.
Stk. 11.
Beregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud
for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-
dages-indberetninger, indenfor de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74.
Stk. 12.
For beregningsperioden skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320
løntimer, og ved uge- eller 14-dages-indberetninger mindst 296 løntimer for fuldtidsforsikrede. For
deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer og ved
uge- eller 14-dages-indberetninger mindst 180 løntimer.
Stk. 13.
Hvis et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, ikke har indtægt, der kan benyttes til
beregning af efterlønnens størrelse, og som inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74
ikke har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med en tidligere beregnet sats, er efterlønnen et
beløb, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 eller 70.«
Stk. 10-15 bliver herefter stk. 14-19.
13
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
72.
I
§ 74 l, stk. 10,
der bliver stk. 14, indsættes efter »ny beregning«: », jf. stk. 10-12«.
73.
I
§ 74 l, stk. 13,
der bliver stk. 17, ændres »jf. stk. 12,« til: »jf. stk. 16«.
74.
I
§ 74 l, stk. 15,
der bliver stk. 19, ændres »stk. 5-10« til: »stk. 5-14«.
75.
§ 74 n, stk. 1,
affattes således:
»Efterløn udbetales bagud månedsvis. § 46, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse på
udbetaling af efterløn. Regler fastsat i medfør af § 46, stk. 7, finder også anvendelse for udbetaling
af efterløn.«
76.
I
§ 74 n
indsættes som
stk. 12:
»Stk. 12.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om fravigelse af medlemmets indsendelse af oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2. pkt.«
77.
§ 75 a
affattes således:
Ȥ 75 a.
Retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører og senest ved udgangen af den
måned, hvori efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved
pågældendes død.«
78.
I
§ 75 i, stk. 1, 2. pkt.,
udgår », der kan deles med 5, pr. uge«.
79.
I
§ 75 j, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »ugevis«.
80.
I
§ 76, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »bortset fra medlemmer, der«: »er omfattet af § 44, eller
som«.
81.
I
§ 77, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Medlemsbidraget for medlemmer, som har et seniormedlemskab efter § 44, omfatter kun
administrationsbidrag, jf. stk. 7.«
82.
I
§ 84, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »1., 2. og 3.« til: »1. og 2.«
83.
I
§ 84, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Medlemmer, som har medlemskab efter § 44, er ikke omfattet af 1. pkt.«
84.
§ 84, stk. 1. 2. pkt.,
der bliver 3. pkt., affattes således:
»Dagpengegodtgørelsen fastsættes som dagpengebeløbet per dag, opgjort efter § 47, stk. 2, for
fuldtidsforsikrede.«
85.
§ 84, stk. 2, 2.
og
3. pkt.,
ophæves.
14
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
86.
I
§ 85 c, stk. 6,
ændres »1 uge« til: »en måned«.
87.
Efter kapitel 12 a indsættes:
»Kapitel 12 b
Regulering af udbetalinger
§ 85 e.
Hvis der sker ændringer i et medlems indkomstregisteroplysninger efter tidspunktet for
eventuel regulering, jf. § 46, stk. 6, som har betydning for medlemmets ret til ydelser for perioden,
skal der ske en regulering af den udbetalte ydelse for perioden. Denne regulering skal ske uanset
timetallets størrelse.
Stk. 2.
Hvis en ydelse skal reguleres, jf. § 46, stk. 6, eller stk. 1, skal arbejdsløshedskassen give
meddelelse til medlemmet om den forventede regulering. Meddelelsen skal indeholde en
begrundelse for reguleringen og en vejledning om adgangen til at gøre indsigelse inden for en
nærmere angivet frist. Gør medlemmet ikke indsigelser inden for fristen, gennemfører
arbejdsløshedskassen reguleringen.
Stk. 3.
Hvis en regulering, jf. § 46, stk. 6, eller stk. 1, helt eller delvis skyldes, at medlemmet har
arbejdet flere timer, end medlemmet angav på indberetningstidspunktet, eller hvis medlemmet
systematisk indberetter færre timer end medlemmet har arbejdet, skal arbejdsløshedskassen vurdere,
om medlemmet med forsæt har fortiet omstændigheder for dermed at opnå en ydelse med urette.
Arbejdsløshedskassen skal i givet fald træffe afgørelse om tilbagebetaling efter reglerne i § 86, stk.
1, og § 87.
Stk. 4.
Hvis det i 3 på hinanden følgende måneder ikke er muligt at gennemføre en regulering, jf. §
46, stk. 6, eller stk. 1, fordi der ikke udbetales ydelser, skal arbejdsløshedskassen opkræve beløbet
efter de regler, der er udstedt i medfør af § 86, stk.10 og 11. Beløbet forrentes ikke.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler
om administrationen af stk. 1-4.«
88.
I
§ 86, stk. 3,
ændres »højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47,« til: »20 gange dagpengesatsen, jf.
§ 47, stk. 2, «.
89.
I
§ 88, stk. 1
og
4,
indsættes efter »kassernes administration,«: »udbetalingstilrettelæggelse,
egenkontrol,«.
90.
I
§ 88, stk. 5,
indsættes efter »krav til«: »arbejdsløshedskassernes it-systemer, herunder om
udvikling og vedligeholdelse af kassernes it-systemer og om at data stilles fuldstændigt og
nøjagtigt til rådighed for det it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering efter de regler, der fastsættes herom, jf. § 100 a, stk. 3,«.
91.
I
§ 90 a, stk. 2,
ændres »1., 2. og 3.« til: »1. og 2.«
92.
§ 90 b, stk. 1
og
2,
ophæves og i stedet indsættes:
15
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
»Administrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på grundlag af relevante
registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af
indkomstregisteret.
Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for administrationen af
forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om
et indkomstregister § 7.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskasserne har
i det omfang, det er nødvendigt
til brug for administrationen af
forsikringssystemet
1) uden samtykke terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister § 7.
2) uden samtykke adgang til oplysninger om beskyttede navne- og adresser, om statsborgerskab
og om slægtskab for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister, og
3) uden samtykke adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale
Virksomhedsregister
Stk. 4.
Nødvendige oplysninger jf. stk. 3, kan indhentes for arbejdsløshedskassens nuværende og
tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode og perioder, der
ligger forud herfor. Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i
kontroløjemed. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens
§§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
93.
I
§ 90 c, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »egne medlemmer« til: »nuværende og tidligere medlemmer«,
og efter 1. pkt. indsættes:
»Oplysningerne kan indhentes for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og
perioder, der ligger forud herfor.«
94.
I
§ 91, stk. 2,
ændres »egne medlemmer« til: »nuværende og tidligere medlemmer«, og efter 1.
pkt. indsættes:
»Oplysningerne kan indhentes for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og
perioder, der ligger forud herfor.«
95.
I
§ 91, stk. 9, 2. pkt.
ændres »egne medlemmer« til: »nuværende og tidligere medlemmer«, og
efter 2. pkt. indsættes:
»Oplysningerne kan videregives for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og
perioder, der ligger forud herfor.«
96.
I
§ 92 a
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Tilsynsrådet er videre det centrale tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskassernes
kontrolindsats og skal på baggrund af afrapporteringer fra kasserne rådgive Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke
til at fastlægge kravene til kassernes kontroller fremadrettet.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-6.
16
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
97.
I
§ 100 a, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »arbejdsløshedskassernes«: »og jobcentrenes«.
98.
§ 100 a, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse
med arbejdsløshedskassernes administration af dagpenge m.v., udgør et sammenhængende system
og et grundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med
arbejdsløshedskassernes administration, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler vedrørende følgende:
1) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2 nævnte
registre.
2) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal indberette til brug for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings tilrettelæggelse af tilsynet med arbejdsløshedskassernes
administration.
3) På hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne efter nr. 1 og 2 skal gives.
4) Hvilke oplysninger, der skal vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer m.v. på
Jobnet og i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, og om vilkår herfor.
5) Arbejdsløshedskassernes forpligtelser og anvendelse af ensartede definitioner, fælles
standarder og it-servicer.«
§2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som ændret
ved § 35 i lov nr. 994 af 30. august 2015, § 2 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 2 i lov nr. 1868 af
29. december 2015 og § 1 i lov nr. 1875 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 51, stk. 2, nr. 2
og
stk. 3, nr. 2, § 98 b, stk. 1, nr. 2,
og
§ 99, stk. 2, nr. 2-4
udgår »særlig
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret,«.
2.
I
§ 55, stk. 3,
udgår », dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids-
og deltidsforsikrede«.
3.
Kapitel 13 c
ophæves.
4.
I
§ 75 o
udgår », særlig uddannelsesydelse«.
5.
I
§ 84, stk. 1,
ændres »jf. § 55« til: »jf. §§ 55 og 56«.
6.
I
§ 98 e, stk. 3,
ændres »særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige,
der har opbrugt deres dagpengeret eller midlertidige« til: »midlertidig«.
17
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
7.
I
§ 118 a, stk. 1, nr. 2,
ændres »selvvalgt« til: »jobrettet«.
§3
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr.1090 af 15. september 2015, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes efter »§ 55, stk. 1«: »og 2«.
§4
I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lov nr. 1482 af 23.
december 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 32, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »egne medlemmer anvende« til: »nuværende og tidligere
medlemmer anvende nødvendige oplysninger i«.
2.
I
§ 44, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »egne medlemmer« til: »nuværende og tidligere medlemmer«.
§5
Lov nr. 1033 af 7. november 2012 om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere ophæves.
§6
Lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret, som ændret ved § 14 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, §
13 i lov nr. 1610 af 26. december 2013 og § 7 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, ophæves.
§7
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a. ved § 7 i
lov nr. 1286 af 9. december 2014, § 4 i lov nr. 739 af 1. juni 2015, og senest ved § 1 i lov nr. 1884
af 29. december 2015, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7, stk. 2, nr. 1,
ændres »opgjort henholdsvis med og uden arbejdstagerens« til: »samt
oplysning om arbejdstagerens henholdsvis arbejdsgiverens«.
§8
18
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af
24. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 895 af 4. juli
2013, § 8 i lov nr. 1610 af 26. december 2013, § 11 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov nr. 1486
af 23. december 2014 og § 30 i lov nr. 174 af 24. februar 2015, § 14 i lov nr. 1000 af 30. august
2015 og senest ved § 2 i lov nr. 1875 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, udgår », aktivering samt udgifterne til befordring for personer, der er
omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,«.
§9
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17. september 2015, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 18, stk. 10,
ændres »eller kontanthjælp« til: », kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse
efter §§ 68 eller 69 j i lov om aktiv socialpolitik«.
§ 10
I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats mm, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 15. juni 2015, som ændret ved § 11 i lov
nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 1, stk. 2,
udgår: » der er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret, og personer, «.
§ 11
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4-10, 14-16, 20-27, 29-32, 36, 37, 40-42, 49-54, 56, 60-63, 65, 67-69, 71-76, 78,
79, 84, 86-90, 96-98, og § 2, nr. 5, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 19, 55, 66, 82,
85 og 91.
§ 12
Stk. 1.
§ 1, nr. 33, finder anvendelse for uddannelser, der afsluttes den 2. januar 2017 eller senere.
Stk. 2.
§ 1, nr. 38 og 48, finder anvendelse for medlemmer, som har ret til dagpenge den 1. januar
2017 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 57 og 64, finder anvendelse for medlemmer, der afslår eller opsiger et arbejde eller
tilbud den 2. januar 2017 eller senere.
19
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 4.
§ 1, nr. 6, 7, 75 og 87, finder anvendelse for udbetaling af dagpenge og efterløn for
ydelsesperioder efter den 1. juli 2017.
Stk. 5.
§ 1, nr. 9 og 10, finder anvendelse for medlemmer, som indplaceres i en ny
dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere. For medlemmer, som er indplaceret i en
dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017 foretages der ikke en genberegning af dagpengesatsen.
Stk. 6.
§ 1, nr. 14, finder anvendelse for medlemmer, som indplaceres i en ny dagpengeperiode
den 1. juli 2017 eller senere.
Stk. 7.
§ 1, nr. 22-27, finder anvendelse for medlemmer, som indplaceres i en ny dagpengeperiode
den 1. juli 2017 eller senere.
Stk. 8.
§ 1, nr. 29, finder anvendelse for medlemmer, som indplaceres i en ny dagpengeperiode
den 1. juli 2017 eller senere.
Stk. 9.
Lovens § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud, der er
påbegyndt før den 2. januar 2017. For sådanne tilbud finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 10.
§ 7 har virkning for indberetninger til indkomstregistret vedrørende januar 2017 og
senere.
§ 13
Stk. 1.
Et medlem, som forud for den 2. januar 2017 er indplaceret i en dagpengeperiode efter §
55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som var omfattet af de hidtil gældende regler
om begrænset dagpengeret for medlemmer som modtager pension efter lov om social pension, lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende
udenlandsk lovgivning, omfattes fra og med den 2. januar 2017 af de almindelige regler om
dagpengeperiodens længde, jf. § 55, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et medlem skal selv
søge om dagpenge efter lovens ikrafttræden, hvis medlemmets begrænsede dagpengeret er udløbet
før den 2. januar 2017.
Stk. 2.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter nærmere regler om
opgørelsen af den udbetalingsperiode, som starter mandag den 19. juni 2017 og slutter fredag den
30. juni 2017. I denne periode ydes der dagpenge og efterløn for op til 37 timer pr. uge.
Beskæftigelse lørdag og/eller søndag den 1. og 2. juli 2017, medfører fradrag i udbetalingen af
dagpenge for juli måned 2017.
Stk. 3.
For medlemmer, som den 1. juli 2017 har ret til dagpenge, skal uforbrugte uger med ret til
dagpenge omregnes til timer til brug for anvendelsen af lovens § 55, stk. 4, 1. pkt., som ændret ved
denne lovs § 1, nr. 40. Omregningen sker ved, at uforbrugte uger pr. den 3. juli 2017 ganges med 37
timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Den periode, inden for hvilken,
dagpengeperioden skal være forbrugt, er ikke omfattet af omregningen i 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
For medlemmer, der er påbegyndt en dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. før den 1. juli 2017, medregnes kun måneder og indberettede løntimer
m.v. fra og med den 1. juli 2017 ved opgørelsen af, om der skal ske nedsættelse af medlemmets
dagpenge, jf. § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af, om den periode, hvor et medlem kan modtage dagpenge, skal afkortes,
jf. § 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49, medregnes
20
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
perioder med dagpenge forud for den 1. juli 2017, jf. § 55. Opgørelsen af dagpengeforbruget forud
for den 1. juli 2017 sker på baggrund af indberettede oplysninger om udbetaling af dagpenge m.v.
fra arbejdsløshedskassen i henhold til lov om et indkomstregister og oplysninger om ansættelse med
løntilskud i Det Fælles Datagrundlag. Opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger
i indkomstregisteret sker ved, at det indberettede dagpengebeløb deles med satsen for højeste
dagpenge for en time i det pågældende år. Dog sker opgørelsen af et medlems dagpengeforbrug for
den dagpengeperiode, medlemmet er indplaceret i den 1. juli 2017, jf. § 55, stk. 1, på baggrund af
det arbejdsløshedskassens opgørelse af det faktiske dagpengeforbrug.
Stk. 6.
Overskydende timer opgjort efter de hidtil gældende regler i §§ 59, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., og
stk. 5 og 73, stk. 3, som ikke er afviklet eller bortfaldet forud for 1. juli 2017, bortfalder denne dato,
jf. denne lovs § 1, nr. 52 og 65.
Stk. 7.
For medlemmer, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge den 1. juli 2017,
medregnes uger, hvor medlemmet har modtaget supplerende dagpenge efter de hidtil gældende
regler, i opgørelsen af tidsbegrænsningen efter §§ 60, stk. 1 og 73, stk. 2, som affattet ved § 1, nr.
54 og 65.
21
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1.1.
Dagpengekommissionens anbefalinger
1.1.1.
Mindretalsudtalelser fra parterne
1.2.
Aftale om et tryggere dagpengesystem
1.3.
Andre ændringer af dagpengesystemet
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1.
Beskæftigelseskonto
2.1.2.2.
Fleksibel genoptjening
2.2.
Optjening af dagpengeret i indkomst
2.2.1.
Gældende ret
2.2.1.1.
Ukontrollabel arbejdstid
2.2.1.2.
Optjening af dagpengeret på baggrund af andet end løntimer
2.2.1.3.
Forlængelse af optjeningsperioden
2.2.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1.
Ukontrollabelt arbejde
2.2.2.2.
Optjening af dagpengeret i indkomst
2.2.2.3.
Regulering af indkomstkravet
2.2.2.4.
Genoptjening af retten til dagpenge
2.2.2.5.
Optjening af ret til dagpenge på baggrund af andet end løntimer
2.2.2.6.
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden
2.3.
Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.
Fastsættelse af dagpengenes højeste beløb
2.4.1.
Gældende ret
2.4.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.
Forbrug af dagpengeret i et månedsbaseret dagpengesystem med
acontoudbetaling
2.5.1.
Gældende ret
2.5.1.1.
Forbrug af dagpengeperioden
2.5.1.2.
Udbetaling af dagpenge
2.5.1.3.
3-månedersfristen for indsendelse af dagpengekort
2.5.1.4.
Forlængelse af referenceperioden
2.5.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
22
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2.5.2.1.
2.5.2.2.
2.5.2.3.
2.5.2.4.
2.5.2.5.
2.5.2.6.
2.6.
2.6.1.
2.6.1.1.
2.6.1.2.
2.6.1.2.1.
2.6.1.2.2.
2.6.1.2.3.
2.6.1.2.4.
2.6.1.2.5.
2.6.1.2.6.
2.6.1.2.7.
2.7.
2.7.1.
2.7.2.
2.7.2.1.
2.7.2.2.
2.7.2.3.
2.7.2.4.
2.7.2.5.
2.7.2.6.
2.7.2.7.
2.8.
2.8.1.
2.8.2.
2.8.2.1.
2.8.2.2.
2.8.2.3.
2.8.2.4.
2.8.2.4.1.
2.8.2.4.2.
2.8.2.5.
2.8.2.6.
2.8.2.7.
2.9.
2.9.1.
Forbrug af dagpengeperioden i timer i et månedsbaseret dagpengesystem med
acontoudbetaling
Udbetaling af dagpenge
Samkøring med indkomstregisteret og efterregulering af dagpengeudbetalingen
Fastsættelse af dispositionsdato for udbetaling af dagpenge
Frist for indsendelse af dagpengekort
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden
Dagpengesats for lønmodtagere – beregning, faste satser og mindstesatser
Indledning
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Hvordan beregnes dagpengesatsen?
Bortfald af reglerne om dokumenteret fravær
Bortfald af faste satser og mindstesatser
Dimittender med ret til dagpenge med en fast sats
Tidligere værnepligtige, som bliver ledige
Unge under 25 år
Ingen indtægt i hele eller dele af beregningsperioden
Supplerende dagpenge
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udbetaling af supplerende dagpenge i måneder
Opgørelsen af tidsbegrænsningen i uger
Fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge
Ændring af timekravet for genoptjening af retten til supplerende dagpenge
Løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge
Mindsteudbetalingsreglen
Undtagelse fra tidsbegrænsningen for arbejdsfordeling og hjemsendelse
Karens ved høj ledighed
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Karens hver 4. måned
Særlige forhold, der kan forlænge 4-måneders-perioderne
Betydning af forlængelse af 4-måneders-perioden
Bortfald af karens
Bortfald af karens som følge af manglende udbetaling af dagpenge
Bortfald af karens som følge af beskæftigelse i 4-måneders-perioderne
Opgørelsen af karens
Indplacering i ny dagpengeperiode
Administration af karens hver 4. måned
Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet
Gældende ret
23
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2.9.2.
2.10.
2.10.1.
2.10.2.
2.11.
2.11.1.
2.11.1.1.
2.11.1.2.
2.11.2.
2.11.2.1.
2.11.2.2.
2.11.3.
2.11.3.1.
2.11.3.2.
2.11.3.2.1.
2.11.3.2.2.
2.11.3.2.3.
2.11.3.2.3.1.
2.11.4.
2.11.4.1.
2.11.4.2.
2.11.5.
2.11.5.1.
2.11.5.2.
2.11.6.
2.11.6.1.
2.11.6.1.1.
2.11.6.1.1 1.
2.11.6.1.1.2.
2.11.6.1.2.
2.11.6.1.2.1.
2.11.6.1.2.2.
2.11.6.1.3.
2.11.6.1.3.1.
2.11.6.1.3.2.
2.11.6.1.4.
2.11.6.1.4.1.
2.11.6.1.4.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Harmonisering af antallet af G-dage (dagpengegodtgørelse)
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Øvrige ændringer af dagpengesystemet
Særreglerne for dagpenge til førtidspensionister afskaffes
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en
arbejdsløshedskasse
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den gyldige grund om at nægte at medvirke til udvikling eller produktion af
krigsmateriel
Den gyldige grund om deltidsforsikredes arbejdstid
De øvrige gyldige grunde
Særligt om den fremtidige regulering i reglerne om den aktive
beskæftigelsesindsats
Automatisk omforsikring fra deltidsforsikret til fuldtidsforsikret
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ophævelse af reglerne om overskydende timer
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ændring af reglerne om efterløn
Ændring af dagpengereglernes umiddelbare konsekvenser for
efterlønsordningen
Timegrænse for lempeligt fradrag
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beregning af efterløn
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udbetaling af efterløn
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ophør af retten til efterløn
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
24
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2.11.6.2.
2.11.6.2.1.
2.11.6.2.2.
2.11.7.
2.11.7.1.
2.11.7.1.1
2.11.7.1.2.
2.11.7.2.
2.11.7.2.1.
2.11.7.2.2.
2.11.7.3.
2.11.8.
2.11.8.1.
2.11.8.2.
2.11.9.
2.11.9.1.
2.11.9.2.
2.11.10.
2.11.10.1.
2.11.10.1.1.
2.11.10.1.2.
2.11.10.1.2.1.
2.11.10.2.
2.11.10.2.1.
2.11.10.2.2.
2.11.11.
2.11.11.1.
2.11.11.2.
2.11.12.
2.11.12.1.
2.11.12.2.
2.12.
2.12.1.
2.12.2.
2.12.3.
Undtagelse for fradrag i efterløn og fleksydelse for pensionsudbetalinger
mellem det 60. år og efterløns- og fleksydelsesalderen
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Fælles definitioner og metode for opgørelse af tællere m.v., der stilles til
rådighed på tværs af arbejdsløshedskassen, kommunen og medlemmet
Definitioner og metode for opgørelse af tællere m.v.
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Øget anvendelse af registeroplysninger i arbejdsløshedskassernes
administration
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning i forhold til persondataloven
Regulering af udbetalinger
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskasser – tilsyn med kassernes
administration, økonomi, regnskaber og revision
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ændringer i statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskassers brug af
forsikringssystemet m.v.
Ændringer i arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger fra CPR og CVR
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning i forhold til persondataloven
Udvidelse af arbejdsløshedskassernes mulighed for at indhente oplysninger om
medlemmer af en arbejdsløshedskasse og medlemsskabsperioder
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udvidelse af Tilsynsrådets kompetence
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forholdet til lov om frikommuner - frivilligt ulønnet arbejde
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Indsats i den forlængede dagpengeperiode
Målgruppen dagpengemodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Kontaktforløbet i den forlængede dagpengeperiode
Den intensiverede indsats
25
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2.12.4.
2.12.5.
2.12.5.1.
2.12.5.2.
2.12.6.
2.12.6.1.
2.12.6.2.
2.12.7.
2.12.8.
2.12.8.1.
2.12.8.2.
2.13.
2.13.1.
2.13.2.
2.14.
2.14.1.
2.14.2.
2.15.
2.15.1.
2.15.2.
2.16.
2.16.1.
2.16.2.
2.17.
2.17.1.
2.17.2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Aktive tilbud i den forlængede dagpengeperiode
Ret og pligt til tilbud i den forlængede dagperiode
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lønniveau under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Principper for beregning af sammenlagt ledighed
Ophævelse af regler og konsekvensrettelser i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats som følge af ophævelse af lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udskydelse af seniorjob
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ophævelse af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ændringer vedrørende indberetning til indkomstregistret
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ændringer i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
26
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Regeringen (Venstre) har den 22. oktober 2015 indgået Aftale om et tryggere dagpengesystem
med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Det Radikale Venstre har efterfølgende tilsluttet sig
aftalen. Dette lovforslag udmønter Aftale om et tryggere dagpengesystem.
Aftale om et tryggere dagpengesystem bygger hovedsageligt på de anbefalinger, som
Dagpengekommissionen offentliggjorde den 19. oktober 2015. Aftalepartierne er enige i
Dagpengekommissionens anbefalinger, dog afviger Aftale om et tryggere dagpengesystem dog på
nogle punkter fra anbefalingerne fra Dagpengekommissionen.
Regeringen og aftalepartierne har efterfølgende den 17. december 2015 indgået aftale om et tillæg
til aftale om et tryggere dagpengesystem om supplerende dagpenge og overskydende timer.
1.1. Dagpengekommissionens anbefalinger
Til at undersøge dagpengesystemet nedsatte den daværende regering (Socialdemokraterne og Det
Radikale Venstre) i juni 2014 en kommission bestående af en formand, fem eksperter og fire
medlemmer udpeget af arbejdsmarkedets parter.
Det fremgår blandt andet af Dagpengekommissionens kommissorium, at kommissionens arbejde
skulle pågå inden for en samlet ramme, hvor dagpengesystemet skal understøtte:
Tryghed for personer ramt af ufrivillig ledighed.
Et fleksibelt arbejdsmarked med høj beskæftigelse og lav strukturel ledighed.
At alle typer job skal kunne besættes.
Imødekommelse af forskellige behov for forskellige grupper på arbejdsmarkedet.
Lediges motivation til at søge arbejde samt til høj faglig og geografisk mobilitet.
Omkostningseffektiv og ubureaukratisk indsats, organisering og administration, herunder
bedre udnyttelse af digitale muligheder.
Kommunernes økonomiske tilskyndelse til effektivt at varetage arbejdsmarkedsopgaven.
Efter kommissoriet skulle kommissionen præsentere konkrete modeller for en modernisering af
dagpengesystemet, og det var en central betingelse, at anbefalingerne ikke må indebære højere
strukturel ledighed, lavere strukturel beskæftigelse, svækkelse af de strukturelle offentlige finanser
eller den finanspolitiske holdbarhed.
Dagpengekommissionen afgav den 19. oktober 2015 sine anbefalinger, som i hovedtræk er
følgende:
Fleksibel forlængelse af dagpengeperioden:
Dagpengeperioden kan forlænges med op til et år.
Beskæftigelse i timer indsættes på en beskæftigelseskonto, der kan veksles til dagpengeret i
forholdet 1:2.
Satsberegning:
Dagpengesatsen beregnes kun ved nyindplacering. Det vil ske på baggrund af
de 12 måneder med højest indkomst ud af de seneste 24 måneder. Det nuværende princip om
seneste tre måneder droppes.
27
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Forbrug i timer:
Dagpengeretten skal forbruges i timer, så forbruget stemmer overens med
det, der udbetales. I dag forbruges den i uger – uanset hvor mange timer i ugen, man har fået
dagpenge.
Karens:
Hver tredje måned udbetales to dagpengedage mindre. Det sker dog ikke, hvis den
ledige har været beskæftiget i mindst 15 dage de seneste tre måneder. LO og FTF foreslog
dog, at der kun skulle udbetale én dags dagpenge mindre hver fjerde måned.
Dimittendsats:
Satsen for dimittender reduceres fra 82 til 78 pct. af den maksimale
dagpengesats.
Supplerende dagpenge:
Supplerende dagpenge forbruges i måneder. Retten er ved
indplacering otte måneder, og den genoptjenes fleksibelt ved beskæftigelse på mere end 146
timer pr. måned i forholdet 1:2. I det nuværende system er der en regel om, at en periode med
supplerende dagpenge skal være fuldt opbrugt, før man kan genoptjene en ny. Denne regel
videreføres ikke.
Tilknytningskrav:
Der indføres en måned uden ydelse ved nyindplacering for personer, der i
løbet af de seneste otte år har været på dagpenge i fulde fire år. Personen får i så fald kun en
dagpengeperiode på et år og 11 måneder. LO og FTF kunne ikke tilslutte sig
tilknytningskravet.
G-dage:
Arbejdsgiveren skal betale dagpenge til den ledige de første to dage. Det kommer til
at gælde alle ansættelser, også de helt kortvarige.
Modernisering – optjening af dagpengeret i indkomst:
Dagpengeretten optjenes i indkomst,
hvor op til 17.700 kr. kan tælle med hver måned. 12 gange dette beløb (212.400 kr. i 2014)
berettiger til dagpenge. Kravet skal opfyldes, når beskæftigelseskontoen går i nul eller
referenceperioden udløber. I dag optjenes dagpengeretten i timer (1.924 timer).
Digitalisering:
Dagpengesystemet overgår fra et ugebaseret til et månedsbaseret system på
baggrund af registerdata. Det betyder, at en større del af administrationen kan foregå
automatisk.
Overskydende timer:
Reglerne om, at overskydende timer skal afspadseres, før der kan
udbetales dagpenge, afskaffes.
1.1.1. Mindretalsudtalelser fra parterne
Et nyt dagpengesystem skal i højere grad matche arbejdsmarkedet og rette op på de vidtrækkende
og uforudsete konsekvenser, der fulgte af ændringerne i 2010. Det vil forslaget til nyt
dagpengesystem bidrage til. LO og FTF er indstillet på, at en del af finansieringen af det nye system
kan findes ved en justering i dimittendsatsen til 78 pct. af dagpengesatsen og ved indførelse af en
generel karensdag hver fjerde måned ved høj ledighed. LO og FTF kan ikke anbefale et fuldt
finansieret forslag til et nyt dagpengesystem, som herudover påfører ledige og a-kassemedlemmerne
større byrder. Det vil være socialt skævt samt svække tilliden og tilslutningen til dagpengesystemet.
Det er LO og FTF’s vurdering, at der politisk skal aftales den nødvendige yderligere finansiering, så
trygheden i og opbakningen til den danske arbejdsmarkedsmodel genskabes. LO og FTF
repræsenterer den samlede lønmodtagergruppe i Dagpengekommissionen, og AC har tilsluttet sig
LO og FTF´s vurdering og anbefalinger.
28
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Et flertal i kommissionen peger på en genoptjeningsmodel, som er fuldt finansieret og som ikke
har negative virkninger på den strukturelle beskæftigelse eller offentlige økonomi. DA bakker op
om modellen i tilfælde af fuld enighed i kommissionen. DA konstaterer imidlertid, at der ikke har
kunnet skabes opbakning til den fulde finansiering af udvalgets model i kommissionen i sin helhed.
I lyset heraf anbefaler DA en reduceret genoptjeningsmodel, som i sin grundstruktur svarer til
flertallets, men med et reduceret loft svarende til den reducerede finansieringsvillighed i dele af
kommissionen, dvs. til en samlet udgiftsramme på 600 mio. kr.
1.2. Aftale om et tryggere dagpengesystem samt tillægsaftale
Aftale om et tryggere dagpengesystem bygger som nævnt på Dagpengekommissionens
anbefalinger, men afviger på nogle punkter fra anbefalingerne.
Aftalen styrker incitamentet til at tage et arbejde i løbet af dagpengeperioden, og medvirker
dermed til at understøtte bestræbelserne på, at færrest mulige modtager offentlig forsørgelse. Den
to-årige dagpengeperiode fastholdes, og der foreslås bl.a. indført en mulighed for fleksibel
genoptjening af op til et års ekstra dagpengeret. Det bliver mere attraktivt at tage et arbejde også i
kort tid og til lav løn. Dermed skabes der grundlag for, at færre mennesker opbruger deres
dagpengeret. Aftalen fremmer mobiliteten og trygheden på det danske arbejdsmarked samt sikrer ro
og stabilitet på dagpengeområdet til gavn for såvel lønmodtagere som arbejdsgivere.
Aftalen indeholder kort beskrevet følgende punkter:
Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening:
Der skal indføres en månedsbaseret
beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening. Opnås beskæftigelse i løbet af
dagpengeperioden, kan det forlænge retten til dagpenge, når den ordinære to-årige
dagpengeperiode er opbrugt.
Optjening af dagpengeret:
Optjening af dagpengeret skal baseres på indkomst for personer,
der ikke er i berøring med dagpengesystemet. Den indkomstbaserede optjening gælder, når en
person første gang indplaceres i dagpengesystemet. Genoptjening af retten til en ny
dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt, og den nye fleksible genoptjening vil
være timebaseret.
Forbrug af dagpengeret:
Forbrug af dagpenge skal fremover beregnes i timer frem for uger.
Forbruget af dagpenge opgøres og afregnes fremover månedsvis, hvilket giver mulighed for at
basere systemet på registeroplysninger.
Ny satsberegning:
Dagpengesatsen for lønmodtagere skal beregnes på baggrund af
lønindtægten i de 12 måneder med højeste lønindtægt inden for de seneste 24 måneder.
Karensdage ved høj ledighed:
Der skal indføres en karensdag hver fjerde måned for personer
med høj ledighed, svarende til 3 karensdage pr. år for fuldtidsledige.
Dimittender:
Dimittendsatsen nedsættes til 71,5 pct. af højeste dagpengesats for ikke-
forsørgere. Dimittendsats for forsørgere vil være på 82 pct. af højeste dagpengesats.
G-dage:
Antallet af G-dage harmoniseres til to dage for alle typer af ansættelser, der er
omfattet af de gældende regler for G-dage.
29
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet:
Der skal indføres særlige
regler for personer med meget omfattende brug af dagpengesystemet over en længere periode.
Personer, der har modtaget dagpenge svarende til sammenlagt fire år inden for de seneste otte
år, får reduceret dagpengeretten med én måned.
Øvrige ændringer af dagpengesystemet:
Der skal derudover foretages en række ændringer i
dagpengesystemet som anbefalet af Dagpengekommissionen:
Særreglerne for dagpenge til førtidspensionister afskaffes.
Folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed med henblik på
regelforenkling
og afbureaukratisering.
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden med henblik på at
sikre videst mulig digitalisering.
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden med henblik på
at sikre videst mulig digitalisering.
Reduktion i antallet af muligheder for optjening med andet end løntimer med henblik på at
sikre videst mulig digitalisering.
Automatisk omforsikring fra deltidsforsikret til fuldtidsforsikret.
Den indgåede tillægsaftale indeholder følgende punkter:
Reglerne om overskydende timer afskaffes.
Der indføres en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen med det månedsbaserede
dagpengesystem. Udgangspunktet er de gældende regler for supplerende dagpenge.
Mindsteudbetalingskravet omlægges fra én dag pr. uge (7,4 timer) til to dage pr. måned (14,8
timer), og timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge forhøjes fra 130 til 146 timer
om måneden. Aftalepartierne er endvidere enige om at lempe de nuværende regler om
genoptjening af supplerende dagpenge på to punkter. For det første afskaffes den nuværende
regel om, at der ikke kan påbegyndes genoptjening af en ny periode med supplerende
dagpenge, før en eksisterende periode er opbrugt. For det andet indføres mulighed for, at
retten til supplerende dagpenge kan forlænges med op til 12 uger.
Ovennævnte aftalepunkter gennemføres ved dette lovforslag.
1.3. Andre ændringer af dagpengesystemet
Der skal derudover foretages en række andre ændringer i dagpengesystemet, som ligeledes er
anbefalet af Dagpengekommissionen. Disse ændringer kræver imidlertid ikke en lovændring, men
kan ændres i de administrativt fastsatte regler.
Det drejer sig for det første om digitalisering af reglerne om fradrag for andet end
arbejdsindkomst. Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige i
30
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Dagpengekommissionens anbefaling bl.a. om, at de gældende regler for modregning af andet end
lønindkomst digitaliseres yderligere.
Dagpengekommissionen anbefaler følgende:
De gældende regler for modregning af andet end lønindkomst fastholdes og digitaliseres
yderligere.
Der indføres en markering af indtægten fra offentligt ombud og hverv i indkomstregisteret.
De pensioner, som skal modregnes i dagpenge, udskilles manuelt af arbejdsløshedskassen.
Spørgsmålet om bedre mulighed for digital behandling af pensioner bør undersøges i et
relevant forum.
De ophavsrettigheder og legater, som skal modregnes i dagpenge, oplyses af medlemmerne på
tro og love og kontrolleres efterfølgende af arbejdsløshedskassen.
De nævnte anbefalinger vedrørende reglerne om fradrag kræver – isoleret set - ikke lovændringer.
Anbefalingerne kan derimod gennemføres administrativt ved en tilpasning af bekendtgørelsen om
fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.
For at sikre og styrke en digitaliseret sagsbehandling af indtægten for offentligt ombud og hverv
er det imidlertid nødvendigt med en tilpasning af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Tilpasningen skal ske således, at indberetteren af disse vederlag pålægges at indberette en kode, der
tilkendegiver, at der er tale om netop disse vederlag. Dette kan gennemføres administrativt. Der
henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.16.
Det bemærkes, at oplysninger om ophavsrettigheder og legater allerede i dag fremgår af
indkomstregisteret, da der er tale om skattepligtig indkomst. Der er dog en udfordring ved entydigt
at identificere disse indtægter. Det skyldes, at der er et særligt behov for at kombinere forskellige
oplysninger/felter i indkomstregisteret, før det er muligt at tilgå disse oplysninger. Det vurderes
under alle omstændigheder, at der efterfølgende vil være behov for manuel behandling af
oplysningerne.
For det andet drejer det sig om videreførelse og tilpasning af reglerne om feriedagpenge.
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige i
Dagpengekommissionens anbefaling bl.a. om, at de gældende regler for feriedagpenge videreføres
og tilpasses.
Den nævnte anbefaling vedrørende reglerne om feriedagpenge kræver – isoleret set - ikke
lovændringer. Anbefalingerne kan derimod gennemføres administrativt med hjemmel i § 75 h, stk.
6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved en tilpasning af bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj
2015 om feriedagpenge.
Gennemførelsen af den første af de to ændringer kræver tillige tilpasning af indkomstregistret.
Dette kan også ske administrativt. Der henvises i den forbindelse til § 7 i dette lovforslag
vedrørende ændring af reglerne om indberetning til indkomstregisteret og bemærkningerne hertil.
31
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2. Lovforslagets indhold
2.1. Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening
Dagpengekommissionen anbefaler, at beskæftigelse efter indplacering i dagpengesystemet
tilskrives en beskæftigelseskonto, og at der som i dag optjenes ret til en ny dagpengeperiode på 2 år
inden for 3 år på baggrund af beskæftigelse, svarende til 12 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden
for tre år (optjeningsforhold 1:2).
Medlemmer, som ikke har genoptjent ret til en ny ordinær dagpengeperiode ved
dagpengeperiodens udløb, får mulighed for at konvertere indestående på beskæftigelseskontoen til
forlængelse af dagpengeperioden. Det vil ske i forholdet 1:2 op til et loft på et år, så
dagpengeperioden inklusive forlængelse siden sidste indplacering ikke kan overstige tre år. Det er
valgfrit for den enkelte, om vedkommende vil gøre brug af forlængelsesmuligheden.
Dagpengekommissionen anbefaler herudover, at referenceperioden for forbrug af dagpengeret
forlænges i forholdet 1:3 med antallet af konverterede timer til dagpengeret.
Optjeningsperioden for så vidt angår den ordinære dagpengeperiode er fortsat tre år. Perioder med
forlænget dagpengeret ud over de almindelige to år, forlænger den 3-årige optjeningsperiode ("døde
perioder").
Aftalepartierne er på baggrund af Dagpengekommissions anbefalinger enige om at indføre en
månedsbaseret beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening. På beskæftigelseskontoen
fremgår omfanget af løntimer i ordinær ustøttet beskæftigelse efter indplacering i
dagpengesystemet. Beskæftigelseskontoen nulstilles ved nyindplacering i dagpengesystemet.
Den fleksible genoptjening indebærer, at et medlem har genoptjent ret til en ny periode med
dagpenge i to år, når pågældende har opnået beskæftigelse svarende til 12 måneders fuldtidsarbejde
inden for tre år, hvilket svarer til gældende regler. Medlemmer, som ikke har genoptjent retten til en
ny dagpengeperiode, når den ordinære dagpengeperiode er opbrugt, får mulighed for at konvertere
beskæftigelsestimer på beskæftigelseskontoen til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2.
Forlængelsen kan højest være 1 år, således at den samlede dagpengeperiode inkl. forlængelse ikke
kan overstige 3 år. Referenceperioden for forbrug af dagpengeretten forøges i forholdet 3:2 med den
forlængede ydelsesperiode, hvilket svarer til forholdet mellem den ordinære reference- og
ydelsesperiode. Det er valgfrit for den enkelte, om vedkommende vil gøre brug af
forlængelsesmuligheden.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at hvis et medlem forlænger dagpengeperioden uden at
bruge al beskæftigelsen på beskæftigelseskontoen, forbruges de tidligste måneders beskæftigelse
først. Minimumsgrænsen for, hvor meget dagpengeperioden kan forlænges med, er en time.
32
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelse, som er anvendt til løbende forlængelser, kan ikke samtidig indgå i et nyt
beskæftigelseskrav til brug for optjening af en ny ordinær dagpengeperiode. I optjeningsperioden
for ny dagpengeret indgår perioder med forlænget dagpengeret ud over de almindelige to år som
døde perioder, dvs. der ses bort fra disse perioder ved opgørelsen af optjeningsperioden.
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler er retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om
et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder beskæftigelseskravet, hvis pågældende som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om
et indkomstregister.
Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, kan modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en
periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på
ny at opfylde beskæftigelseskravet. Dette gælder både når beskæftigelseskravet optjenes i en aktuel
dagpengeperiode og efter retten til dagpenge er opbrugt.
Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening af dagpengeretten er nye elementer i reglerne om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Der findes således ikke lovgivning om fleksibel genoptjening af ret til
dagpenge gennem beskæftigelse på en beskæftigelseskonto.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Beskæftigelseskonto
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen skal oprette en beskæftigelseskonto til et medlem, som er
indplaceret i en dagpengeperiode. Arbejdsløshedskassen skal herefter opgøre alle beskæftigede
timer m.v. efter indplacering i dagpengesystemet. Det foreslås videre, at beskæftigelsen som i dag
opgøres på baggrund af arbejdsgivernes løbende indberetninger til indkomstregisteret. Det betyder,
at beskæftigelseskontoen tidligst kan opdateres, når oplysningerne i indkomstregisteret foreligger
senest den 10. i den efterfølgende måned.
Det foreslås, at der for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, registreres indberettede
løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en
beskæftigelseskonto. Kun løntimer, som kan medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet, kan
registreres på beskæftigelseskontoen. Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som
sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved den timebaserede genoptjening af retten til
dagpenge, ikke skal registreres på beskæftigelseskontoen, og dermed ikke kan medregnes til den
fleksible genoptjening af dagpengeretten. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler herom. Det
foreslås også, at der fastsættes nærmere regler om, hvordan løntimer på beskæftigelseskontoen kan
medregnes ved opgørelse af et nyt beskæftigelseskrav.
33
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der ikke længere kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen for et medlem,
hvis dagpengeperiode, herunder forlængede dagpengeperiode, er udløbet. Det betyder, at
arbejdsløshedskassen kun skal tilskrive kontoen eventuelle løntimer, så længe medlemmet har en
aktuel dagpengeret, herunder forlænget dagpengeret. Det foreslås ingen ændring i gældende regler
om, at dagpengeretten er ophørt, når enten ydelsesperioden er opbrugt eller referenceperioden er
udløbet.
Når et medlem ikke længere har ret til dagpenge, fordi dagpengeperioden er ophørt, vil der ikke
kunne tilgå beskæftigelseskontoen nye timer til brug for en forlængelse af dagpengeperioden. De
timer, der på dette tidspunkt allerede er på kontoen, kan indgå til genoptjeningen i timer af en ny
dagpengeperiode, selv om der ikke kan indsættes flere timer på kontoen.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 29 [ad ny § 53, stk. 6], hvor det foreslås, at genoptjening
af retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet opfylder et indkomstkrav, når retten til dagpenge
er bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden, herunder den forlængede dagpengeperiode, er
udløbet, og når der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen.
Det foreslås, at registrerede timer på beskæftigelseskontoen bortfalder ved genoptjeningen af
retten til dagpenge. Det betyder, at beskæftigelseskontoen nulstilles ved nyindplacering i
dagpengesystemet. Det vil sige, hver gang, der efter seneste indplaceringstidspunkt, er indberettet
nye 1.924 løntimer (fuldtidsforsikrede) eller 1.248 løntimer (deltidsforsikrede) til
indkomstregisteret inden for en periode på 3 år.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om beskæftigelseskontoen, herunder at forhold, der
kan sidestilles med indberettede løntimer, også skal registreres på medlemmets
beskæftigelseskonto. Det gælder perioder, hvor medlemmet har været indkaldt til aftjening af
værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt
med forsvaret, har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller
har været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen. Der vil endvidere blive
fastsat regler om, at beskæftigelse i udlandet skal registreres på beskæftigelseskontoen, selvom
løntimerne ikke indberettes til indkomstregisteret.
Det foreslås fastsat nærmere regler om, at for medlemmer, som aktuelt ikke modtager dagpenge,
skal arbejdsløshedskassen digitalt opdatere beskæftigelseskontoen på baggrund af arbejdsgivernes
indberetninger til indkomstregisteret frem til det tidspunkt, hvor pågældende ikke længere har ret til
dagpenge, fordi enten ydelses- eller referenceperioden er udløbet.
Resultatet af visningen af beskæftigelse på beskæftigelseskontoen, der til dels vil basere sig på
ubehandlede oplysninger, vil ikke kunne sidestilles med en afgørelse, som er truffet af
arbejdsløshedskassen. Der henvises til bemærkninger i pkt. 2.11.7.1[Fælles tællere].
34
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at et medlem kan anmode arbejdsløshedskassen
om, at der på baggrund af oplysningerne på beskæftigelseskontoen bliver truffet afgørelse om
pågældendes aktuelle ret til dagpenge.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad §§ 55 a og 56.
2.1.2.2. Fleksibel genoptjening
Medlemmer, der ved udløbet af den ordinære dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år, ikke har
genoptjent retten til en ny dagpengeperiode, kan lade løntimer indgå i opgørelsen af et nyt
beskæftigelseskrav, der vil give ret til en ny periode med dagpenge i 2 år inden for 3 år.
Det foreslås som noget nyt, at et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, og som ikke har
genoptjent retten til en ny dagpengeperiode, har ret til at forlænge dagpengeperioden med løntimer
på beskæftigelseskontoen.
Et medlem, som ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode, når den ordinære
dagpengeperiode er opbrugt, det vil sige når enten ydelsesperioden er opbrugt eller
referenceperioden er udløbet, får mulighed for at forlænge dagpengeperioden med løntimer på
beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste indplacering. Beskæftigelse, som ligger
efter udløbet af dagpengeperioden, kan ikke forlænge dagpengeperioden.
Det foreslås, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan
medregnes ved den timebaserede genoptjening af retten til dagpenge, ikke kan medregnes til den
fleksible genoptjening af dagpengeretten. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler herom.
Det foreslås, at et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, har ret til at forlænge
dagpengeperioden yderligere med løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden
seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode og frem til det tidspunkt, hvor den
forlængede dagpengeperiode er udløbet. Beskæftigede timer i den forlængede dagpengeperiode kan
således også konverteres til yderligere forlængelse af dagpengeperioden.
Det foreslås, at hver løntime ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode kan konverteres
til ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer. Det betyder, at
beskæftigede timer kan konverteres til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2. Det foreslås
endvidere, at retten til dagpenge som i dag skal afvikles inden for en referenceperiode, og at
referenceperioden forlænges i forholdet 1:3, således at 1 løntime giver ret til 3 timers
referenceperiode. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at referenceperioden i den
forlængede dagpengeperiode opgøres i timer, som rundes op til nærmeste hele antal måneder. Det
foreslås herunder, at der fastsættes nærmere regler om, at antallet af løntimer på
beskæftigelseskontoen nedskrives i samme forhold, som forlængelsen af dagpengeperioden. Det
betyder, at beskæftigelseskontoen nedskrives med 160,33 timer, hvis dagpengeperioden forlænges
med 2 måneder inden for 3 måneder.
35
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Fastsættelsen af referenceperioden for den forlængede dagpengeperiode i hele måneder følger dels
af fastsættelsen af referenceperioden i den ordinære dagpengeperiode og dels af forlængelsen af
optjeningsperioden og udbetalingsperioderne for dagpenge i det månedsbaserede system.
Det foreslås, at det kun er løntimer frem til det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til
dagpenge, fordi den ordinære eller den forlængede dagpengeret er udløbet, som kan medregnes ved
forlængelse af dagpengeperioden.
En eventuel yderligere forlængelse på baggrund af beskæftigede timer i forlængelsesperioden,
opgøres ved udløbet af den forlængede dagpengeperiode og efter samme principper, som ved
udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Det vil sige ved udløbet af enten den forlængede ydelses-
eller referenceperiode.
Det foreslås, at et medlem, som har ret til at forlænge dagpengeperioden, kan modtage dagpenge i
den forlængede dagpengeperiode i op til 1 år inden for en periode på op til 1,5 år regnet fra udløbet
af den ordinære dagpengeperiode. Det foreslås herunder, at der fastsættes nærmere regler om, at
medlemmet bliver indplaceret i den forlængede dagpengeperiode på det tidspunkt, hvor medlemmet
ikke længere har ret til at modtage dagpenge efter den ordinære dagpengeperiode på 2 år inden for 3
år.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om arbejdsløshedskassernes administration af
forlængelsen af dagpengeperioden, herunder at arbejdsløshedskassen i forbindelse med, at den
ordinære dagpengeret er opbrugt, skal opgøre medlemmets beskæftigelseskonto og træffe afgørelse
om den samlede mulige forlængelse af dagpengeperioden. Det betyder, at arbejdsløshedskassen før
udløbet af den ordinære dagpengeret skal orientere medlemmet om, hvor meget beskæftigelse, som
står på beskæftigelseskontoen, og som kan konverteres til en forlænget dagpengeperiode. Det
foreslås, at der fastsættes nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 700 af 27. maj 2015 om en a-
kasses pligt til at vejlede mv. Dagpengeperiodens længde er en grundlæggende rettighed i
dagpengesystemet, og arbejdsløshedskassen skal derfor træffe en afgørelse om forlængelse af
dagpengeperioden, således at medlemmet kan klage over afgørelsen.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode, som pågældende har ret til.
Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Det foreslås i den
forbindelse, at der fastsættes nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om
udbetaling af dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det betyder, at
medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at gøre brug af
den forlængede dagpengeret i den givne måned. Det foreslås herunder, at der fastsættes nærmere
regler om, at beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det faktiske forbrug af dagpenge, som
medlemmet har valgt ved at udfylde dagpengekortet, herunder at de tidligste løntimer på
beskæftigelseskontoen bruges først.
36
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Hermed sikres, at beskæftigelseskontoen kun bliver nedskrevet med det faktiske forbrug, og at
den resterende beskæftigelse på kontoen kan bruges til genoptjening af en ny dagpengeret. Dermed
kan den beskæftigelse, der ikke anvendes til at forlænge dagpengeperioden med, indgå i
genoptjeningen af en ny dagpengeperiode.
Det sikres tillige, at arbejdsløshedskasserne får mindst mulig meradministration i forbindelse med
administrationen af den fleksible genoptjening. Det sikres også, at medlemmerne bliver informeret
om den mulige forlængelse. Når medlemmets forlængede dagpengeperiode er udløbet, skal
arbejdsløshedskassen på ny opgøre den samlede forlængelse af ydelses- og referenceperioden på
baggrund af beskæftigelse i forlængelsesperioden.
Det foreslås, at den fleksible genoptjening og forlængelse af dagpengeperioden træder i kraft den
2. januar 2017. Da det månedsbaserede dagpengesystem og beskæftigelseskontoen først foreslås at
træde i kraft den 1. juli 2017, vil den fleksible genoptjening og forlængelse af dagpengeperioden
frem til dette tidspunkt skulle opgøres på ugebasis og med udgangspunkt i løntimer indberettet til
indkomstregisteret.
Det foreslås derfor, at et medlem, hvis ordinære dagpengeperiode er udløbet i perioden fra 2.
januar 2017 til og med 30. juni 2017, har ret til at forlænge dagpengeperioden med løntimer, som er
indberettet i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering. Der foreslås
herunder, at der fastsættes nærmere regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeroplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet,
herunder udenlandsk arbejde.
Det foreslås tilsvarende, at et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet i perioden, har
ret til at forlænge dagpengeperioden med løntimer, som er indberettet siden seneste opgørelse af
den forlængede dagpengeperiode.
I perioden fra 2. januar 2017 til og med 30. juni 2017 foreslås den forlængede dagpengeperiode
opgjort efter samme principper, dvs. at hver løntime giver ret til at modtage dagpenge i 2 timer
inden for en periode på 3 timer, dog højest 1 år inden for en periode på 1,5 år. Det foreslås dog, at
forlængelsen afrundes til nærmeste antal hele uger. Opgørelse af forbrug af dagpenge vil derfor
som efter gældende regler ske i uger.
Det foreslås ligeledes, at der fastsættes nærmere regler om arbejdsløshedskassernes administration
af forlængelsen af dagpengeperioden i perioden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 35, 42-44 og 48.
2.2. Optjening af dagpengeret i indkomst
37
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Dagpengekommissionen anbefaler, at optjening af adgang til dagpengesystemet første gang et
medlem anmoder om dagpenge eller efter, at beskæftigelseskontoen er brugt op, sker på baggrund
af lønindkomst i indkomstregisteret. A- og B-indkomst fra ustøttet beskæftigelse inden for tre år
skal udgøre mindst 212.400 kr. (2014). Der kan højest medregnes 17.700 kr. pr. måned (2014).
Dagpengekommissionen anbefaler, at dagpengesystemet bliver indrettet, så det ikke tilgodeser
højtlønnede, der igennem højere indkomster vil få lettere ved at optjene beskæftigelseskravet end
lavtlønnede. Hvis der alene stilles krav om en bestemt samlet indtægt, uden samtidig at stille krav til
optjeningsperiodens længde, vil nogle medlemmer kunne opnå dagpengeret i løbet af få måneder,
mens andre vil være tre eller fire gange så lang tid om at optjene et beløb, svarende til
indkomstkravet.
Derfor anbefaler Dagpengekommissionen, at der skal fastsættes en grænse for, hvor meget
indkomst man kan tælle med i den enkelte måned, når man skal opnå adgang til dagpengesystemet.
Konkret foreslås det, at mindstelønnen i henhold til DI/CO-Industris overenskomst i
udgangspunktet sætter niveauet for, hvor meget man kan tælle med pr. måned, svarende til ca.
17.700 kr. (marts 2014). Indkomstniveauet er sat ud fra en betragtning om, at
overenskomstdækkede personer på det danske arbejdsmarked skal kunne optjene ret til dagpenge på
12 måneder.
Dagpengekommissionen anbefaler videre, at genoptjening af dagpengeretten skal ske i timer. Når
et medlem har opnået adgang til dagpengesystemet ved indkomst af en vis størrelse over en periode,
er der især to fordele ved at opretholde timebegrebet. For det første sikrer timebegrebet til brug for
genoptjening det mest direkte incitament til altid at tage enhver times arbejde, der byder sig på det
almindelige arbejdsmarked. Ved indgangen til dagpengesystemet er der som nævnt et loft over,
hvor meget indkomst der kan regnes med. Det forekommer – netop ved indgangen – at være
uproblematisk, da langt de fleste rigeligt opfylder kravet. I en periode, hvor medlemmet er ledigt,
vil et sådant loft til gengæld ikke være hensigtsmæssigt. Det vil betyde, at der i visse tilfælde ikke
vil være nogen gevinst ved at optjene yderligere indkomst i en måned og dermed til at tage
yderligere arbejde. For det andet giver timebegrebet en mere naturlig sammenhæng mellem det
arbejde, der udføres efter indplacering i dagpengesystemet og den forlængelse af dagpengeretten,
som det giver mulighed for.
Efter gældende regler kan optjeningsperioden forlænges i en række tilfælde, men de færreste af
dem bruges reelt. Langt de fleste medlemmer optjener ret til dagpenge uden brug af forlængelse.
Det er ikke muligt at digitalisere alle forlængelsesgrunde, hvilket vil besværliggøre
administrationen af et månedsbaseret og digitaliseret dagpengesystem.
Dagpengekommissionen har på baggrund af tidligere analyser vurderet, at de
forlængelsesmuligheder, der bruges mest, er sygdom, barsel og pasning af handicappet/alvorligt
sygt barn/døende nærtstående, som alle ved lovens ikrafttræden vil kunne digitaliseres.
38
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Dagpengekommissionen anbefaler, at de situationer for forlængelse af optjeningsperioden, som
bruges mest og kan digitaliseres, bevares, mens øvrige forlængelsesmuligheder afskaffes.
Optjeningsperioden kan dermed forlænges med perioder, hvor der udbetales:
sygedagpenge.
barselsdagpenge.
støtte til pasning af handicappet/alvorligt sygt barn/døende nærtstående.
Dagpengekommissionen anbefaler også, at de forhold, der kan medregnes til beskæftigelseskravet
– ud over løntimer i indkomstregisteret – og som bruges mest og kan digitaliseres, fastholdes. Det
gælder:
Feriegodtgørelse
Udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond
Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn og tilsvarende ordninger på
det private arbejdsmarked
Perioder med forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til
overenskomstmæssig løn.
De forhold, der i dag kan medregnes til beskæftigelseskravet, men som ikke kan digitaliseres,
afskaffes dermed med undtagelse af udenlandsk indkomst.
Baggrunden for anbefalingen er, at de forhold, der kan medregnes til beskæftigelseskravet – ud
over løntimer i indkomstregisteret – kun bruges i et beskedent omfang, idet arbejdsløshedskasserne
starter med at opgøre almindelige løntimer i indkomstregistret, og det kun er i de situationer, hvor
der ikke er nok timer, hvor de andre muligheder undersøges. I disse tilfælde vil
arbejdsløshedskasserne typisk kun kunne opgøre få yderligere timer, og det er sjældent lige præcis
de timer, der er afgørende for retten til dagpenge.
Aftalepartierne er enige i dagpengekommissionens anbefalinger og foreslår derfor, at optjening af
dagpengeret skal baseres på indkomst for medlemmer, der ikke er i berøring med
dagpengesystemet.
Med nuværende regler optjenes og genoptjenes dagpengeretten på baggrund af et års
fuldtidsbeskæftigelse (1.924 timer inden for tre år). Dagpengeretten skal fremover optjenes på
baggrund af indkomst svarende til 212.400 kr. (2014-niveau) inden for de seneste tre år. Beløbet
reguleres årligt med udviklingen i den årsløn (to år forud), der ligeledes ligger til grund for
opgørelsen af satsreguleringsprocenten mv. Al A- og B-indkomst fra ustøttet beskæftigelse, for
hvilken der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, indgår i opgørelsen.
Der vil højest kunne medregnes 17.700 kr. pr. måned. Det betyder, at ingen kan optjene
dagpengeret på mindre end 12 måneder, uanset indkomstniveau. Beskæftigelse i 12 måneder med
en månedlig indkomst på 17.700 kr. giver ret til dagpenge efter ét år (12 x 17.700 kr. = 212.400
39
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
kr.). Beskæftigelse til lavere løn vil betyde, at det kan tage mere end 12 måneder at opnå
dagpengeret.
Optjeningsperioden kan forlænges på baggrund af perioder med sygedagpenge, barselsdagpenge,
støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, og pasning af nærtstående, der ønsker at dø
i eget hjem.
Den indkomstbaserede optjening gælder, når et medlem første gang indplaceres i
dagpengesystemet. Den almindelige genoptjening (dvs. genoptjening af retten til en ny
dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt) og den fleksible genoptjening (forlængelse
af dagpengeretten på op til et år) vil fortsat være timebaseret. Optjeningen vil igen ske på baggrund
af indkomst, hvis referenceperioden er udløbet, og der ikke længere er beskæftigelse på
beskæftigelseskontoen. Ved udmøntningen fortolkes ”hvis referenceperioden er udløbet ” i denne
sammenhæng som ”hvis dagpengeperioden er udløbet”. Det vil sige, at enten er ydelsesperioden
opbrugt eller referenceperioden er udløbet.
Aftalepartierne foreslår også, at antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden
reduceres i overensstemmelse med dagpengekommissionens anbefalinger med henblik på at sikre
videst mulig digitalisering.
Aftalepartierne foreslår endelig, at antallet af muligheder for optjening med andet end løntimer
reduceres i overensstemmelse med dagpengekommissionens anbefalinger med henblik på at sikre
videst mulig digitalisering.
2.2.1. Gældende ret
Optjening af dagpengeret i indkomst, er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringen, da retten til
dagpenge efter gældende regler opfyldes på baggrund af løntimer.
Efter gældende regler er retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om
et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder beskæftigelseskravet, hvis pågældende som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om
et indkomstregister.
Beskæftigelseskravet gælder både, når et medlem bliver indplaceret i dagpengeperioden første
gang, og når et medlem genoptjener retten til dagpenge under og efter udløb af dagpengeperioden.
Opgørelse af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af indberettede løntimer i henhold til lov
om et indkomstregister. Kun timer, for hvilke der er udbetalt løn i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er
40
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet.
Beskæftigelse i udlandet, hvor der ikke indberettes løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister, kan dog medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet
fremlægger dokumentation for beskæftigelsen, herunder for at arbejdet er udført på sædvanlige løn-
og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.
Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, kan ikke medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet. Beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, f.eks. jobtræning og jobrotation og tilskud efter lov om seniorjob, kan
således ikke medregnes.
Perioder, hvor der ifølge overenskomst arbejdes mindre end det for faget gældende normaltimetal,
men hvor der udbetales fuld normal løn, opgøres som 37 løntimer pr. uge.
Efter gældende regler kan beskæftigelseskravet opfyldes på baggrund af drift af selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år.
2.2.1.1. Ukontrollabel arbejdstid
Efter gældende regler skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid
gældende omregningssats, hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres,
herunder i forbindelse med indberetning til indkomstregisteret.
Arbejdstiden anses som kontrollabel, når der foreligger oplysninger fra arbejdsgiveren om antallet
af timer, for hvilke der ydes løn (løntimer) i beskæftigelsesforholdet. Ved vurderingen lægges
oplysningerne om løntimer i indkomstregistret, efter lov om et indkomstregister, til grund.
Foreligger der ikke oplysninger om løntimer eller er beskæftigelsesforholdet af en sådan karakter,
at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel.
I tilfælde, hvor arbejdstiden er ukontrollabel, beregnes et timetal ved at omregne indtægten fra
arbejde med den til enhver tid gældende omregningssats. Omregningssatsen for 2016 er 225,13 kr.
pr. time.
De omregnede antal timer bruges efter gældende regler i forhold til opfyldelse af
beskæftigelseskravet, satsberegning og fradrag for arbejde i dagpengene.
2.2.1.2. Optjening af dagpengeret på baggrund af andet end løntimer
Efter gældende regler kan beskæftigelseskravet opfyldes på anden vis end ved løntimer, som er
indberettet til indkomstregisteret.
41
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Et medlem, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
kan opfylde beskæftigelseskravet.
Udøvelse af kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller som medlem
af Folketinget, Europa Parlamentet eller regeringen kan også medregnes til beskæftigelseskravet,
selv om der ikke er tale om et sædvanligt beskæftigelsesforhold. Det gælder også aftjening af
værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår eller frivillig tjeneste ifølge kontrakt med
forsvaret.
Endvidere kan beskæftigelse i udlandet medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis
medlemmet fremlægger dokumentation herfor, og beskæftigelsen er udført på sædvanlige løn- og
arbejdsvilkår i ansættelseslandet.
Endelig findes en række særlige situationer, som også kan medregnes til beskæftigelseskravet,
hvis medlemmet fremlægger den fornødne dokumentation. Følgende forhold kan i den forbindelse
medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet:
1) Beskæftigelse, der udføres af ulandsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil
der ydes bistand i henhold til lov om internationalt udviklingssamarbejde, eller private
frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til
ligningslovens § 12, stk. 3.
2) Beskæftigelse, som ikke kan anses for selvstændig virksomhed, og for hvilken, der ikke er
indberettet oplysninger om indtægt og løntimer til indkomstregistret. Det er en betingelse, at
indtægten indgår i medlemmets årsopgørelse.
3) Afholdt ferie med feriegodtgørelse samt supplerende feriedage i henhold til § 8 i ferieloven,
medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
4) Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller
feriedagpenge.
5) Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt
dagpenge eller feriedagpenge.
6) Timer svarende til den opsigelsesperiode, som Lønmodtagernes Garantifond har lagt til grund
ved beregningen af en udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, hvis
sikringen udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode. Der kan dog ikke
medregnes timer, som medlemmet har modtaget dagpenge for.
7) Perioder med forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til
overenskomstmæssig løn.
8) Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn, og fratrædelsesordninger
på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd.
2.2.1.3. Forlængelse af optjeningsperioden
Efter gældende regler kan den 3-årige periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være
opfyldt, forlænges med op til 2 år. Optjeningsperioden kan kun forlænges med perioder, der ligger i
en medlemsperiode.
42
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler kan optjeningsperioden forlænges, hvis der forekommer følgende forhold:
1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,
2) perioder med støtte til pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social
service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social
service,
4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende,
5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel,
6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov, eller
7) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.
Optjeningsperioden kan forlænges ud over 2 år med den resterende periode, hvor der ydes støtte
til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1. Ukontrollabelt arbejde
Det foreslås, at hvis et medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres ved indberetning til
indkomstregisteret, fordi der ikke er indberettet timer, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer
med den til enhver tid gældende omregningssats.
Det betyder, at der kun er tale om ukontrollabel arbejdstid, hvis der ikke foreligger oplysninger
om løntimer i indkomstregisteret. Reglen om, at der kan være tale om ukontrollabelt arbejde, hvis et
medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, selv om der er indberettet løntimer til
indkomstregisteret, afskaffes således.
Arbejdsløshedskassen skal dermed ikke vurdere, om beskæftigelsesforholdet i øvrigt er af en
sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, da timerne i indkomstregisteret i alle
tilfælde kan lægges til grund.
Forslaget er en konsekvens af, at dagpengesystemet foreslås digitaliseret i højere grad på grundlag
af oplysningerne indkomstregisteret, herunder acontoudbetalingerne på månedsbasis med
efterfølgende efterregulering.
De omregnede antal timer vil fremover kun få betydning i forhold til genoptjening af retten til
dagpenge og fradrag for arbejde i dagpengene. Derimod vil det ikke længere være relevant at
omregne indtægt til timer i forhold til forslaget om optjening af dagpengeret i indkomst og forslaget
om beregning af dagpengesats. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.2.2.2.
43
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.
2.2.2.2. Optjening af dagpengeret i indkomst
Det foreslås, at retten til at opnå dagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet
mindst 212.400 kr. (2014), svarende til 218.616 kr. i 2016. Der vil dog højst kunne medregnes
17.700 kr. (2014) pr. måned, svarende til 18.217 kr. i 2016. Begge beløb er før skat og
arbejdsmarkedsbidrag, altså bruttobeløb.
Det foreslås, at retten til at opnå dagpenge er betinget af, at et deltidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet
mindst 141.600 kr. (2014), svarende til 145.740 kr. i 2016. Der vil dog højst kunne medregnes
11.800 kr. (2014) pr. måned, svarende til 12.145 kr. i 2016.
Indkomstkravet for deltidsforsikrede fastsættes dermed til 2/3 af indkomstkravet for
fuldtidsforsikrede, og indkomstloftet pr. måned fastsættes til 1/12 af indkomstkravet for
deltidsforsikrede. Det svarer til 2/3 af indkomstloftet for fuldtidsforsikrede. Indkomstloftet for
deltidsforsikrede betyder, at såfremt et deltidsforsikret medlem i en periode har arbejdet fuldtid, kan
pågældende alligevel kun medregne indkomst op til indkomstloftet for deltidsforsikrede til
optjening af dagpengeretten. Forslaget sikrer således, at deltidsforsikrede i lighed med
fuldtidsforsikrede, skal bruge et år til at optjene retten til dagpenge.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at det til enhver tid gældende indkomstkrav og
indkomstloft finder anvendelse, selv om hele eller en del af indkomsten er optjent i et tidligere år.
Det tidspunkt, hvor medlemmet indplaceres i dagpengeperioden, altså hvor medlemmet har ret til
og får udbetalt dagpenge, er afgørende for, hvilket års indkomstkrav og -loft, som finder
anvendelse.
Det betyder, at indkomstloftet på indplaceringstidspunktet også vil gælde for indkomst, der er
optjent i de forudgående år, og der sikres en sammenhæng med indkomstkravet, således at
indkomstkravet kan optjenes i løbet af 12 måneder.
Et medlem, som indplaceres i dagpengeperioden den 1. august 2017, skal dermed opfylde det
regulerede indkomstkrav for 2017, og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til
indkomstloftet for 2017, uanset om indkomsten er optjent i f.eks. 2015 og 2016.
Sideløbende med den indkomstbaserede optjening foreslås det, at de gældende regler om
opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af selvstændig virksomhed eller på baggrund af
uddannelse videreføres.
Det foreslås, at de gældende regler om, at retten til dagpenge – både ved optjening af ret til
dagpenge første gang og ved genoptjening af retten til dagpenge – for fuldtidsforsikrede
44
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
medlemmer kan opnås på baggrund af drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang
i 52 uger inden for de seneste 3 år fastholdes. De gældende regler fastsat i bekendtgørelse nr. 1303
af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed med senere ændringer om opfyldelse af
beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende videreføres ligeledes uændret.
Det foreslås, at de gældende regler om, at retten til dagpenge – både ved optjening af ret til
dagpenge første gang og ved genoptjening af retten til dagpenge – kan opnås på baggrund af en
gennemført erhvervsmæssig uddannelse, fastholdes. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.3. [§
54 om ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder].
Det foreslås, at indkomstkravet for lønmodtagere opgøres på baggrund af al A- og B-indkomst,
hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret. Som efter
gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, der kan medregnes. Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag
efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst for modtageren, og der betales
arbejdsmarkedsbidrag heraf. Udgangspunktet er således, at ydelserne ville indgå ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet. Dette har imidlertid aldrig været tilsigtet. Det foreslås derfor, at udbetaling af
disse ydelser ikke indgår ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det bemærkes, at
optjeningsperioden kan forlænges som følge af periode med udbetaling af disse ydelser, jf. forslag
til § 53, stk. 10, som affattet ved § 1, nr. 29.
Betingelsen om, at indkomsten skal være arbejdsmarkedsbidragspligtig, betyder, at kun
arbejdsindkomst kan medregnes, og at f.eks. dagpenge og andre overførselsindkomster ikke kan
medregnes til indkomstkravet. Selv om indkomst fra f.eks. ansættelse med løntilskud eller seniorjob
er arbejdsmarkedspligtig, kan indkomsten herfra ikke medregnes til indkomstkravet, da der er tale
om støttet arbejde.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om opgørelse af indkomstkravet.
Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 95 blive fastsat nærmere regler om, at
indkomst, som er optjent i en forsikringsperiode i et andet EU/EØS-land, skal indekseres. Det
foreslås videre, at der fastsættes nærmere regler om, at udenlandsk indkomst fra andre lande end
EU/EØS-lande ikke skal omregnes til dansk lønniveau. Det svarer til gældende regler ved
omregning af ukontrollabelt udenlandsk arbejde til brug for opgørelsen af beskæftigelseskravet og
beregning af dagpengesatsen, og betyder, at den udenlandske indkomst skal omregnes til DKK med
den gældende valutakurs.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst optjent på skibe, der er indregistreret i Dansk
International Skibsregister (DIS), kan medregnes til indkomstkravet, selv om der ikke er betalt
arbejdsmarkedsbidrag, og at indkomsten omregnes efter gældende regler om omregning af DIS-
indkomst til brug for beregning af dagpengesatsen. Det svarer til gældende regler, hvor løntimerne
45
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
kan medregnes til beskæftigelseskravet. Indkomst optjent i DIS er i princippet skattefri, hvorfor der
vil være et behov for regulering af den udbetalte løn, således at den svarer til lønniveauet for
sømænd uden for DIS-området, hvor der betales skat af indtægten.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at eget pensionsbidrag med bortseelsesret efter
pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, og ATP-bidrag kan medregnes til
indkomstkravet, selv om bidragene ikke er skattepligtige. Forslaget betyder, at den indkomst, der
kan medregnes til den indkomstbaserede optjening, svarer til den indkomst, der kan medregnes ved
beregning af dagpengesatsen. Det foreslås videre, at eget pensions- og ATP-bidrag derfor skal
fremgå af indkomstregisteret. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.6.[satsberegning].
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det kun er indkomst fra beskæftigelse, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
ansættelsesvilkår, som kan medregnes til indkomstkravet. Det svarer til de gældende regler om
opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer. Herunder foreslås det, at der fastsættes
nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne digitalt udskiller lønindtægt, der ikke er optjent på
arbejde udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Arbejdsløshedskasserne foretager digitalt
en validering af indberettet indkomst sammenholdt med løntimer. Hvis den gennemsnitlige løn er
mindre end den årligt fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal arbejdsløshedskassen
foretage en manuel vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Da
grænsen fastsættes på baggrund af indkomstkravet, vil den blive opreguleret én gang om året. Det
bemærkes, at arbejde til overenskomstmæssig løn kan være mindre end den årligt fastsatte sats,
hvorfor en lavere løn i nogle tilfælde kan medregnes til indkomstkravet.
Forslaget betyder i modsætning til efter gældende ret, at også A- og B-indkomst, som er modtaget
uden for et beskæftigelsesforhold, kan medregnes til indkomstkravet. Det er f.eks. tilfældet for så
vidt angår indtægter, som et medlem modtager for at udføre ombud og offentlige og private hverv,
m.v.
Det foreslås, at der ved opgørelsen af indkomstkravet også kan medregnes perioder, hvori
medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår
eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, eller har udøvet kommunalt hverv som
borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet
eller regeringen, uanset at kravet om, at der skal være indberettet løntimer i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, ikke er opfyldt. Disse perioder kan efter gældende regler medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet.
Indkomstkravet betyder, at perioder, hvori et medlem har været indkaldt til aftjening af
værnepligt, i mindre grad end efter gældende regler kan bidrage til optjening af ret til dagpenge ved
nyindplacering. Det skyldes, at den del af en værnepligtiges indkomst, som kan medregnes til
opfyldelse af indkomstkravet, knap udgør 7.500 kr. pr. måned. Ved genoptjening af retten til
dagpenge på baggrund af løntimer vil der ikke være forskel i forhold til gældende regler.
46
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Som en konsekvens af forslaget om, at indkomstkravet for lønmodtagere opgøres på baggrund af
al A- og B-indkomst, skal feriepenge medregnes til indkomstkravet på det tidspunkt, hvor de bliver
beskattet. Det skyldes, at skat af indbetalte feriepenge til feriekonto eller en anden
arbejdsgiveradministreret ferieordning afregnes og indberettes til indkomstregisteret hver måned
sammen med den ordinære løn, og ikke på tidspunktet for ferieafholdelsen. For fratrædende
funktionærer, der under ansættelsen har ret til ferie med løn, beskattes alle tilgodehavende
feriepenge ved fratrædelsen. Feriepengene overføres herefter til feriekonto. Forslaget er en ændring
i forhold til de gældende regler om, at afholdt ferie med feriepenge sidestilles med beskæftigelse, og
at ferien medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor den afholdes.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22-25, 27, 29, 31 og 32.
2.2.2.3. Regulering af indkomstkravet
Det foreslås, at indkomstkravet for både fuldtids- og deltidsforsikrede lønmodtagere reguleres én
gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2
procentpoint. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
12. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet.
Indkomstloftet pr. måned fastsættes ved at dele det regulerede indkomstkrav med 12.
For at det månedlige indkomstloft (18.217 kr. i 2016) kan fastsættes som et helt kronebeløb,
foreslås det, at det regulerede beløb skal afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
12. Det sikrer, at det månedlige indkomstloft (18.217 kr. i 2016) fastsættes som et helt kronebeløb.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23.
2.2.2.4. Genoptjening af retten til dagpenge
Det foreslås, at et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, kan genoptjene retten til
dagpenge på baggrund af løntimer indberettet til indkomstregisteret.
Således er genoptjening af retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om
et indkomstregister, og at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har
fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
De gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer videreføres
uændret i forhold til genoptjening af retten til dagpenge. Det foreslås herunder, at de gældende
regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i
indkomstregisteret, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskravet
for lønmodtagere og dagpengeperiode, videreføres for så vidt angår genoptjeningen af retten til
dagpenge.
47
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at de gældende regler om, at retten til dagpenge for fuldtidsforsikrede medlemmer
kan opnås på baggrund af drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger
inden for de seneste 3 år, fastholdes også i forhold til genoptjeningen af retten til dagpenge. De
gældende regler, som er fastsat i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed om opfyldelse
af beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende, videreføres uændret.
Det foreslås, at de gældende regler om, at retten til dagpenge kan opnås på baggrund af en
gennemført erhvervsmæssig uddannelse også fastholdes i forhold til genoptjeningen af retten til
dagpenge. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.3. [§ 54, om ret til dimittenddagpenge ved
uddannelse normeret til 18 måneder].
Det foreslås, at genoptjening af retten til dagpenge sker på baggrund af indkomst, når retten til
dagpenge er bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden er udløbet, og der ikke er registrerede
timer på beskæftigelseskontoen.
Det betyder, at den indkomstbaserede optjening gælder, når et medlem første gang indplaceres i
dagpengesystemet, eller når medlemmet ikke længere har registrerede timer på
beskæftigelseskontoen og dagpengeperioden, inkl. forlængelse, er udløbet. Dagpengeperioden er
udløbet, når enten ydelsesperioden er opbrugt eller referenceperioden er udløbet.
Der er ikke længere timer på beskæftigelseskontoen, altså beskæftigelseskontoen går i nul, hvis
medlemmet har brugt alle timer på kontoen til forlængelse af dagpengeretten eller timerne på
beskæftigelseskontoen er forældet. Timerne på beskæftigelseskontoen er forældet, hvis de ikke
længere kan indgå til at optjene ret til en ny dagpengeperiode.
Den timebaserede genoptjening gælder ved den løbende genoptjening og ved den fleksible
genoptjening (forlængelse af dagpengeperioden). Så længe der er timer på beskæftigelseskontoen
eller dagpengeperioden ikke er ophørt, skal genoptjeningen af dagpenge dermed ske på baggrund af
timer.
Genoptjeningen af retten til dagpenge skal ske på baggrund af løntimer, så længe der bare er én
time på beskæftigelseskontoen, som kan bruges til optjening af en ny ret til dagpenge. Først når den
sidste time er forældet, vil medlemmet skulle genoptjene retten til dagpenge i indkomst.
Den foreslåede ordning betyder, at timerne på beskæftigelseskontoen ikke skal konverteres til
indkomst, da indkomstkravet først finder anvendelse, når der ikke er flere timer på
beskæftigelseskontoen.
Genoptjeningen af retten til dagpenge sker således på baggrund af indkomst henholdsvis timer i
følgende situationer:
48
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Genoptjening i indkomst:
Hvis der ved udløbet af den to-årige ydelsesperiode ikke er timer på beskæftigelseskontoen,
sker genoptjening i indkomst.
Hvis et medlem i den forlængede dagpengeperiode opbruger ydelsesperioden, uden at
referenceperioden er opbrugt, og der ikke er timer på beskæftigelseskontoen, sker
genoptjening i indkomst.
Hvis et medlems referenceperiode udløber i den forlængede dagpengeperiode, uden at
ydelsesperioden er opbrugt, og timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, sker
genoptjening i indkomst.
Genoptjening i timer:
Den løbende genoptjening af dagpengeretten, dvs. genoptjening af retten til en ny
dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt, sker i timer.
Hvis et medlems dagpengeperiode er ophørt, fordi enten referenceperioden er udløbet eller
ydelsesperioden er opbrugt, sker genoptjening i timer, så længe der er beskæftigelse på
beskæftigelseskontoen. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet ikke ønsker at konvertere
beskæftigelsestimerne til forlænget dagpengeret, eller hvis medlemmet allerede har forlænget
dagpengeperioden med ét år.
Hvis et medlems referenceperiode udløber uden at ydelsesperioden er opbrugt, sker
genoptjening i timer indtil timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, dvs. ikke længere
kan indgå til at optjene ret til en ny dagpengeperiode.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23.
2.2.2.5. Optjening af ret til dagpenge på baggrund af andet end løntimer
Det foreslås, at antallet af muligheder for optjening af ret til dagpenge på baggrund af andet end
løntimer reduceres. Dermed forenkles reglerne yderligere og skaber dermed grundlag for, at
arbejdsløshedskassernes administration kan digitaliseres i videst muligt omfang.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at det kun er følgende forhold, som kan
medregnes til opfyldelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet:
Feriegodtgørelse.
Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond.
Rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd og rådighedsløn i forbindelse med
fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for
tjenestemænd.
Forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig
løn.
Udenlandsk indkomst.
49
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget betyder, at følgende forhold, som efter gældende regler i bekendtgørelse om
beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperioden, kan medregnes til beskæftigelseskravet,
afskaffes:
Beskæftigelse, der udføres af ulandsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil
der ydes bistand i henhold til lov om internationalt udviklingssamarbejde, eller private
frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til
ligningslovens § 12, stk. 3.
Beskæftigelse, som ikke kan anses for selvstændig virksomhed, og for hvilken, der ikke er
indberettet oplysninger om indtægt og løntimer til indkomstregistret.
Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold.
Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold.
Supplerende feriedage i henhold til § 8 i ferieloven.
Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, i modsætning til genoptjening af retten til
dagpenge (1.924 løntimer inden for 3 år), ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af
dagpengeretten. Der henvises til pkt. 2.1.2.1. og pkt. 2.1.2.2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31 og 32.
2.2.2.6. Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden
Det foreslås, at antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden reduceres. Dermed
forenkles reglerne yderligere og skaber grundlag for, at arbejdsløshedskassernes administration kan
med henblik på at sikre videst mulig digitalisering.
Det foreslås, at den periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt, kan
forlænges med perioder, hvor
et medlem modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge udover 160,33 timer
et medlem modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
et medlem modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt
sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og
et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode.
Optjeningsperioden kan forlænges med sammenlagt op til 2 år. De gældende regler om, at
optjeningsperioden kan forlænges ud over 2 år med den resterende periode, hvor der ydes støtte til
pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service, videreføres uændret.
Forslaget betyder også, at reglerne for, hvilke perioder, som kan forlænge optjeningsperioden og
referenceperioden, harmoniseres. Dog kan referenceperioden alene forlænges med perioder med
sygedagpenge, der overstiger 6 uger. Optjeningsperioden kan også forlænges med den periode, hvor
et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode.
50
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i
hele måneder. Det foreslås herunder, at perioder, hvor et medlem modtager sygedagpenge, kun kan
forlænge optjeningsperioden med det sammenlagte antal timer med sygedagpenge, der overstiger en
måned (160,33 timer). Det fastsættes videre regler om, at perioder med dagpenge efter barselsloven
på grund af barsel eller adoption også opgøres som det sammenlagte antal timer med
barselsdagpenge. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele måneder.
Der fastsættes derudover nærmere regler om, at optjeningsperioden kan forlænges med den
faktiske periode, hvori et medlem får støtte til pasning af handicappede eller alvorligt syge børn
eller døende nærtstående efter lov om social service eller dagpenge ved pasning af alvorligt syge
børn efter barselsloven. Forlængelsen rundes op til nærmeste antal hele måneder. Det samme gør
sig gældende for perioder, hvori et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede
dagpengeperiode, hvor det faktiske antal timer med dagpenge, rundet op til nærmeste antal hele
måneder, kan forlænge optjeningsperioden.
Det foreslås, at følgende forlængelsesmuligheder afskaffes, og dermed ikke kan forlænge
optjeningsperioden:
Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, medmindre der er
udbetalt sygedagpenge
Perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende,
Perioder med fravær på grund af barsel eller adoption, medmindre der er udbetalt
barselsdagpenge
Perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov eller
Perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.
Det foreslås, at det kun er perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge udover 160,33
timer, som kan forlænge optjeningsperioden. Som en konsekvens af forslaget om, at forlængelsen af
optjeningsperioden opgøres i hele måneder, er reglen om, at der skal være tale om perioder af 4
ugers varighed ændret til en måned (160,33 timer). Forslaget betyder, at perioder med
uarbejdsdygtighed, hvor der ikke er udbetalt sygedagpenge, ikke kan forlænge optjeningsperioden.
Det foreslås, at perioder, hvor et medlem har modtaget dagpenge efter lov om orlov og dagpenge
ved barsel, kan forlænge optjeningsperioden. Det betyder, at perioder med fravær på grund af barsel
eller adoption ikke kan forlænge optjeningsperioden, hvis der ikke er udbetalt dagpenge efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Det betyder også, at perioder, hvor et medlem modtager
dagpenge for pasning af alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, fortsat
kan forlænge optjeningsperioden. Der henvises til § 26 i barselsloven, hvor det fremgår, at forældre
med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i
forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i
selvstændig virksomhed.
51
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås som noget nyt, at perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge efter udløbet af
dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år, kan forlænge optjeningsperioden. Perioder med forlænget
dagpengeret ud over den ordinære dagpengeperiode, indgår dermed som døde perioder i relation til
optjeningsperioden. Hvis et medlem har fået forlænget dagpengeperioden som følge af den fleksible
genoptjening, kan en eventuel efterfølgende optjeningsperiode forlænges med den periode, som
medlemmet har forlænget dagpengeperioden med.
Det foreslås, at den faktiske forlængede dagpengeperiode, altså det antal timer, som et medlem
har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, kan forlænge en efterfølgende
optjeningsperiode. Da optjeningsperioden opgøres i måneder, skal antallet af timer med dagpenge
omregnes til måneder ved at dividere med 160,33. Der rundes af til nærmeste antal hele måneder..
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler herom.
Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.1. [forslaget om beskæftigelseskonto med fleksibel
genoptjening].
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden foreslås at træde i kraft
den 1. juli 2017. Ændringen finder anvendelse på personer, som melder sig ledige den 1. juli 2017
eller senere. Det gælder uanset om der foreligger forhold, som efter tidligere regler kunne forlænge
optjeningsperioden, forud for den 1. juli 2017.
Reglerne har til formål yderligere at digitalisere dagpengesystemet, og skal ses i sammenhæng
med overgangen til den indkomstbaserede optjening af ret til dagpenge, som træder i kraft den 1.
juli 2017.
Det foreslås, at reglerne i lov om et indkomstregister ændres således, at det bliver muligt eksplicit
at identificere indberetninger til indkomstregisteret, som vedrører de situationer, som kan forlænge
optjeningsperioden. Disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2017 og gælder for indberetninger
til indkomstregisteret fra dette tidspunkt. Der henvises til dette lovforslags § 7 med tilhørende
bemærkninger.
Arbejdsløshedskasserne skal således for perioder før den 1. juli 2017 indhente oplysninger om
forhold, som kan forlænge optjeningsperioden, efter de gældende regler, og på den måde, som
benyttes i dag. Forhold, som kan forlænge optjeningsperioden efter 1. juli 2017, kan udelukkende
ske på grundlag af digitale oplysninger om de relevante forhold i indkomstregisteret.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 29.
2.3. Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om at ændre
reglerne således, at en person, der gennemfører en uddannelse normeret til mindst 18 måneder, kan
52
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår, desuagtet at uddannelsens faktiske varighed er under 18
måneder, så længe den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen og ikke en individuelt
tilrettelagt studieplan. Uddannelsen kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen
af uddannelsen. Det betyder, at retten til dagpenge på dimittendvilkår (herunder en eventuelt
forudgående karensperiode) tidligst kan tælle fra det tidspunkt, hvor det er gået 18 måneder fra
påbegyndelsen af uddannelsen.
2.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst
18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning
(karensperiode). Det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning
om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Med hjemmel i gældende § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der i
bekendtgørelse nr. 1438 af 16. december 2014 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og
dagpengeperiode med senere ændringer fastsat nærmere regler om, hvilke betingelser der stilles for,
at en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse efter bestemmelsen kan medregnes til
opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
Efter bekendtgørelsen er det bl.a. en betingelse, at uddannelsen som fuldtidsstudium skal have
haft en varighed på mindst 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, og hvis der er tale om et
deltidsstudium, skal det have haft en varighed, der svarer til et fuldtidsstudium. Det er endvidere en
betingelse, at uddannelsen berettiger til støtte inden for klippekortet efter lov om Statens
Uddannelsesstøtte eller er omfattet af lov om erhvervsuddannelser, dog kan Center for Klager om
Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i ganske særlige tilfælde godkende, at andre erhvervsmæssige
uddannelser kan give dagpengeret, hvis de kan sidestilles med disse uddannelser. Der er desuden en
betingelse, at personen har haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, uddannelsen bliver
påbegyndt, og senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
I bekendtgørelsen er det videre fastsat, at en uddannelse anses for gennemført, når
studieaktiviteten er ophørt, alle karakterer er givet, og eksamen er bestået. Hvis udstedelsen af et
eksamensbevis sker i tilknytning til, at uddannelsen er gennemført, vil datoen for eksamensbeviset
altid kunne blive betragtet som datoen for uddannelsens gennemførelse.
Det er endelig fastsat, at dele af en tidligere uddannelse, som er meritoverført til en ny
uddannelse, kan medregnes som en del af den nye uddannelse, hvis den meritoverførte del af den
tidligere uddannelse er gennemført inden for de sidste 3 år, og ikke tidligere har indgået i
opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det er samtidig en betingelse, at den samlede nye uddannelse
under ét udgør mindst 18 måneder eller 3 semestre.
53
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter en fortolkning, som er fastlagt af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, følger det, at en
person, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, som er normeret til 18 måneder og er
gennemført på 3 halvårlige semestre, ikke kan opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen,
hvis uddannelsens faktiske varighed har været kortere end 18 måneder.
Det betyder, at hvis en uddannelse er normeret til 18 måneder, vil det have betydning for en
persons ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen, hvornår den afsluttende eksamen er bestået.
Dette kan betyde, at personer, der har deltaget i samme uddannelse stilles forskelligt afhængigt af,
om de har afsluttet uddannelsen ved den ordinære eksamen eller ved en syge- eller reeksamen.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at en person, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til
mindst 18 måneders varighed, eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis
arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen
senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. Det foreslås, at de betingelser, der er fastsat i medfør af
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2, skal være opfyldt, herunder bl.a. krav om, at den
studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen.
Dermed vil en person, der gennemfører en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst
18 måneder, kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen (dimittenddagpenge), også
selvom uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder.
Det foreslås dog, at en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til 18 måneder, tidligst kan
anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen. Det betyder, at retten til
dagpenge på baggrund af uddannelsen og påbegyndelse af en eventuel karensperiode, tidligst kan
indtræde fra det tidspunkt, hvor det er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. I de
tilfælde, hvor uddannelsen først anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen,
vil medlemmet rettidigt kunne søge om optagelse senest 2 uger efter dette tidspunkt.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, og at der
herunder kan fastsættes regler om betingelserne for ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse
efter bestemmelsen, herunder om hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og
normeret til mindst 18 måneder, hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for
at medregne en meritoverført del af en tidligere gennemført uddannelse.
Det foreslås, at der med hjemmel i den nye bemyndigelsesbestemmelse fastsættes regler i
bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, om betingelserne for,
at en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse efter bestemmelsen kan berettige til
dagpenge efter § 53, stk. 5, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved § 1, nr.
54
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
23. Dermed skabes der fremadrettet overblik og klarhed over de betingelser, der stilles, for, at en
uddannelse er omfattet af bestemmelsen samt om hjemlen for de fastsatte regler.
Det foreslås således, at der – ligesom i gældende regler – fastsættes regler om krav til
uddannelsen, herunder krav til normeret varighed som fuldtidsstudie, krav om støtteberettigelse
efter regler fastsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet, f.eks. SU eller om lovgrundlag for
uddannelsen, f.eks. at en uddannelse er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås videre, at der i reglerne fortsat gives hjemmel til, at Center for Klager om
Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i ganske særlige tilfælde kan godkende, at andre erhvervsmæssige
uddannelser kan sidestilles med uddannelser omfattet af reglerne. Det foreslås, at der ligesom i
gældende regler fastsættes krav til personens bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før,
uddannelsens påbegyndelse og efter uddannelsens afslutning samt regler om meritoverførsel af dele
af en tidligere uddannelse. Ligesom i dag foreslås der også fastsat regler om, hvornår uddannelsen
anses for afsluttet, herunder om krav vedrørende eksempelvis ophør af studieaktivitet,
karaktergivning, eksamener, udstedelse af eksamensbevis.
Det foreslås endvidere, at der med hjemmel i bemyndigelsen som noget nyt fastsættes regler om, i
hvilke tilfælde en erhvervsmæssig uddannelse kan anses for gennemført og normeret til 18
måneder, herunder om at det er et krav, at den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen.
Der må dermed ikke være tale om en individuelt tilrettelagt studieplan. Kravet om, at den
studerende har fulgt den fastlagte studieplan, bevirker, at en uddannelse normeret til mindst 18
måneder, der eksempelvis færdiggøres efter seks måneder på grund af meritoverførsel af
beskæftigelsesperioder, ikke vil kunne danne grundlag for ret til dagpenge på baggrund af
uddannelsen.
Det foreslås endelig, at der på sigt vil kunne fastsættes regler om, at normeringen i stedet kan
opgøres på baggrund af fælles standarder på undervisningsområdet eksempelvis ECTS-point.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 33.
2.4. Fastsættelse af dagpengenes højeste beløb
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler udgør dagpengenes højeste beløb for en uge 4.180 kr. (2016). Beløbet
reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan
deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
Alle afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede, herunder satsen for dimittender, beregnes med
udgangspunkt i dagpengenes højeste beløb pr. uge. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 5.
55
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Ved den årlige regulering anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med
fradrag af en procentsats. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023
udgør procentsatsen 0,75.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengenes højeste beløb for en måned fastsættes til 18.113 kr. i niveau 2016.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer pr.
måned. Timetallet svarer til det gennemsnitlige timetal for en fuldtidsforsikret pr. måned, og beløbet
er det samme hver måned uanset antal mulige arbejdsdage i måneden. Beregning af dagpenge sker
for en måned ad gangen. Fradrag i dagpengene sker som i dag i forhold til beskæftigede timer m.v. i
dagpengeperioden.
Højeste dagpenge beregnes fremover pr. måned og udgør et beløb svarende til 160,33 timer. Som
udgangspunkt vil der således ikke blive opgjort en uge- eller dagssats.
Af hensyn til blandt andet til fastsættelsen af dagpengegodtgørelse (G-dage), medlems- og
efterlønsbidrag og udbetaling af sygedagpenge til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og
fastsættelse af forskellige andre offentlige ydelser, som følger dagpengesatsen i
arbejdsløshedsforsikringen, foreslås, at der teknisk også beregnes en dagpengesats, som svarer til
højeste beløb for 7,4 timer. Beregningen sker ved, at den til enhver tid gældende højeste
dagpengebeløb pr. måned divideres med 160,33 timer ganget med 7,4 timer. Beløbet afrundet til
nærmeste hele kronebeløb.
18.113 kr.: 160,33 timer x 7,4 = 836 kr. (svarende til højeste dagpengesats for 2016).
Det foreslås, at dagpengenes højeste beløb for en måned – i overensstemmelse med gældende
regler – reguleres én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent, dog med fradrag af en procentsats, jf. § 47 a. For finansåret 2017 udgør
procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Det foreslås, at beløbet reguleres første gang den 1. juli 2017 med satsreguleringsprocenten fra
den 1. januar 2017 efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 47 a. Det regulerede beløb
afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende
års satsregulering.
Det foreslås, at alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i det
regulerede beløb. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
2.5. Forbrug af dagpengeret i et månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling
56
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Dagpengekommissionen anbefaler, at forbruget af dagpengeretten opgøres i timer. Den ordinære
dagpengeperiode på to år svarer til 3.848 timer.
I dag bliver forbruget af dagpenge opgjort i hele uger. Det betyder, at en ledig, der modtager
dagpenge én dag i løbet af en uge, har forbrugt en hel uge af dagpengeretten. Det er
Dagpengekommissionens opfattelse, at det svækker tilskyndelsen til at søge og påtage sig
kortvarige job og job på nedsat tid. Derudover sker der en forskelsbehandling af ledige, afhængig af
om de påbegynder og afslutter arbejde i starten eller midten af en uge.
Problemet kan løses ved, at forbruget af dagpenge bliver opgjort i timer frem for i uger. Det sikrer
en ensartet opgørelse, uanset hvornår dagpengeforbruget er placeret. Dermed fjernes en barriere for
at søge og påtage sig kortvarige job og job på nedsat tid. Samtidig vil en månedsvis udbetaling af
dagpenge og opgørelse af dagpengeforbruget inden for måneder sikre, at der ikke sker en
forskelsbehandling af dagpengeforløb, der reelt dækker over det samme forbrug af dagpenge. Det
vil styrke trygheden og retfærdigheden i dagpengesystemet.
Forbrug af dagpengeret, udbetaling af dagpenge og fradrag for arbejde følger dermed en
timeopgørelse.
Dagpengekommissionen anbefaler også, at dagpengesystemet skal indrettes, så oplysningerne i
indkomstregistret kan anvendes i videst muligt omfang. Det betyder,
at dagpenge skal udbetales foreløbigt for at tage højde for periodiseringen i
indkomstregisteret,
at arbejdsløshedskasserne får mulighed for at kontrollere oplysningerne på dagpengekortet på
baggrund af indkomstregistret, og
at en eventuel efterregulering gennemføres administrativt og ikke som svig-sager.
Aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefalinger og foreslår derfor, at forbrug af
dagpenge fremover skal beregnes i timer frem for uger. Forbruget af dagpenge opgøres og afregnes
fremover månedsvis, hvilket giver mulighed for at basere systemet på registeroplysninger.
I det nuværende system er dagpengeperioden 104 uger, og der forbruges en uge af
dagpengeperioden, hvis der modtages dagpenge i ugen. Fremover vil dagpengeperioden være 3.848
timer (104 uger x 37 timer) i stedet for 104 uger. 15 timers ledighed vil medføre et forbrug på 15
timer i stedet for en hel uges dagpengeret (37 timer).
Ændringen vil stille en ledig, der f.eks. arbejder fem dage fordelt på to uger, og en ledig, der
arbejder fem dage i samme uge, ens i forhold til forbruget af dagpengeperioden. Samtidig medfører
ændringen en større sammenhæng mellem den faktiske udbetaling af dagpenge og forbrug af
ydelsesperioden.
57
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
I forbindelse med overgangen til et månedsbaseret acontosystem er aftalepartierne enige om at
fastholde den nuværende bagatelgrænse (12 timer om måneden eller 37 timer hver tredje måned)
for, hvornår divergerende oplysninger om den ledige kræver et yderligere eftersyn.
2.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler består dagpengeperioden af en ydelsesperiode på 2 år (104 uger) og en
referenceperiode på 3 år (156 uger).
Et medlem indplaceres i såvel ydelses- som referenceperioden fra det tidspunkt, hvor medlemmet
har ret til og får udbetalt dagpenge.
2.5.1.1. Forbrug af dagpengeperioden
Efter gældende regler forbruges dagpengeperioden i uger. Det gælder både for forbrug af ydelses-
og referenceperioden.
Ved opgørelse af ydelsesperioden indgår uger, for hvilke medlemmet for hele eller en del af ugen
har modtaget dagpenge m.v. Referenceperioden opgøres også i uger og løber fra mandagen i den
uge, pågældende indplaceres i dagpengeperioden.
2.5.1.2. Udbetaling af dagpenge
Efter gældende regler udbetales dagpenge for indtil 5 dage om ugen. Opgørelsen af dagpengene
sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-
udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Arbejdsløshedskasserne fastsætter selv,
hvornår dagpengene skal være til disposition for medlemmet.
For deltidsforsikrede udbetales også dagpenge for 5 dage om ugen. Udbetalingen sker dog ikke
med udgangspunkt i 37 timer pr. uge som for fuldtidsforsikrede, men i forhold til medlemmets
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
opgøres på baggrund af den periode, som ligger til grund for beregning af dagpengesatsen.
Der er ikke fastsat regler om, at dagpenge skal være til disposition for medlemmet ved månedens
udgang. Arbejdsløshedskasserne fastsætter efter gældende regler selv udbetalingstidspunkterne,
typisk således at dagpengene er til medlemmets disposition senest den sidste hverdag/bankdag i
måneden.
Efter gældende regler har et medlem pligt til at give arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert
forhold, som kan have betydning for retten til ydelser. Det betyder, at medlemmet skal oplyse om
lønarbejde, frivilligt, ulønnet arbejde, selvstændig virksomhed, øvrige indtægter og andre forhold,
som har betydning for retten til ydelser, f.eks. ferie og sygdom, på dagpengekortet.
58
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Dagpenge udbetales til medlemmets NemKonto i pågældendes pengeinstitut.
Arbejdsløshedskassen skal modtage dagpengekortet umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes
udløb.
Udbetalingen af dagpenge sker på grundlag af oplysninger om arbejdstimer og lønindtægter i
udbetalingsperioden på dagpengekortet.
Udbetales dagpenge ikke rettidigt, og skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet
fra forfaldsdagen. Rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag, udbetales ikke.
2.5.1.3. 3-månedersfristen for indsendelse af dagpengekort
Efter gældende regler i bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser,
fastsat med hjemmel i § 34, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal
arbejdsløshedskassen modtage dagpengekort og andre ydelseskort umiddelbart efter hver
udbetalingsperiodes udløb. Retten til forfaldne ydelser falder bort, hvis ydelseskortet ikke er
indleveret senest 3 måneder efter periodens udløb. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet har haft
fyldestgørende grund til ikke at have indleveret ydelseskortet rettidigt.
2.5.1.4. Forlængelse af referenceperioden
Efter gældende regler kan en række forhold forlænge referenceperioden. Følgende perioder
forbruger ikke af ydelsesperioden og kan samtidig forlænge referenceperioden:
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis
deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
5) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, herunder uddannelsesorlov og Statens Voksenuddannelsesstøtte
til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, og
6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.
Derudover kan referenceperioden forlænges på baggrund af perioder, hvor et medlem har
modtaget sygedagpenge efter nu ophævede regler om udbetaling af sygedagpenge m.v.
Perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og hvor der udbetales fuld løn under sygdommen eller
59
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
barselsorloven, kan ligeledes forlænge referenceperioden. Det gælder også, hvis et medlem har
deltaget i et tilsvarende tilbud efter nu ophævede regler herom.
Forlængelse af referenceperioden sker med hele uger. Afgørelse af, om der skal ske forlængelse af
referenceperioden, sker løbende eller senest forud for det forventede udløb af en tidligere opgjort
referenceperiode.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2.1. Forbrug af dagpengeperioden i timer i et månedsbaseret dagpengesystem med
acontoudbetaling
Det foreslås, at forbruget af den periode, som et medlem kan modtage dagpenge, opgøres i timer.
Da dagpengene fremover udbetales på månedsbasis, foreslås det, at der fastsættes nærmere regler
om, at referenceperioden også opgøres i måneder.
Det foreslås, at det timebaserede forbrug af dagpengeretten træder i kraft den 1. juli 2017, jf.
lovforslagets § 11, stk. 2. Medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode forud for lovens
ikrafttræden, får omregnet den resterende dagpengeperiode til timer (tilbagevarende uger x 37 timer
for fuldtidsforsikrede/30 timer for deltidsforsikrede).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 40-42.
2.5.2.2. Udbetaling af dagpenge
Det foreslås, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede og for
indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede. Beregningen af dagpengene sker for en måned
ad gangen. Udbetalingen af dagpenge sker bagud for en måned.
160,33 timer pr. måned svarer til det gennemsnitlige timetal for en fuldtidsforsikret pr. måned, og
beløbet er det samme hver måned, uanset antal mulige arbejdsdage i måneden. For deltidsforsikrede
foreslås det, at dagpengene ydes for op til 130 timer pr. måned, hvilket svarer til 30 timer pr. uge.
Det betyder, at udbetalingerne for både fuldtids- og deltidsforsikrede sker i forhold til et fast
timetal.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om månedsudbetalingen af dagpenge for 160,33
timer, herunder om acontoudbetaling og efterregulering af dagpenge, og om at dagpengene skal
være til disposition for medlemmet ved udgangen af måneden, medmindre det skyldes medlemmets
egne forhold, at udbetalingen ikke kan ske rettidigt.
De nærmere regler om forrentning efter § 46, stk. 2-4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. af
ikke rettidigt udbetalte dagpenge videreføres uændret.
60
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer
og indkomst m.v. i måneden.
Før udgangen af hver måned skal medlemmet indberette oplysninger digitalt til
arbejdsløshedskassen om forhold, som har betydning for retten til dagpenge, i måneden. Det kan
ske på et digitalt dagpengekort. Medlemmet skal oplyse om alt arbejde, herunder frivilligt, ulønnet
arbejde og arbejde udført i udlandet, og skattepligtige indtægter, herunder pension. Medlemmet skal
derudover blandt andet oplyse om arbejde i selvstændig virksomhed, udbetalinger fra en privat
tillægsforsikring, udbetaling af lån i forbindelse med deltagelse i et tilbud om uddannelsesløft og
andre forhold, som kan begrænse retten til dagpenge, f.eks. ferie, sygdom, barns 1. sygedag, ophold
i udlandet eller frihedsberøvelse. Medlemmet skal desuden oplyse om tilmelding til og deltagelse i
en uddannelse, selvbygger eller medbygger, strejke eller lockout, modtagelse af statens
uddannelsesstøtte (SU), elevløn m.v. De gældende regler om, hvad medlemmet skal oplyse til
arbejdsløshedskassen, er uændret.
Som noget nyt foreslås det, at medlemmet skal oplyse om det forventede arbejde og indtægter for
den sidste del af udbetalingsperioden, således at medlemmet kan få udbetalt dagpenge den sidste
bankdag i måneden, selv om udbetalingen af dagpenge skal ske bagud for en måned. Oplysningerne
om det forventede arbejde skyldes, at indberetningerne til indkomstregisteret først foreligger op til
10 dage efter udbetalingstidspunktet. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at den
periode, hvor medlemmet skal oplyse om de forventede arbejdstimer og indtægter, skal være på
højest én uge.
Der vil fortsat være forhold, som arbejdsløshedskassen skal undersøge nærmere, før de udbetaler
dagpengene for måneden, idet medlemmets oplysninger ikke kan undersøges på baggrund af
indkomstregisteret. Det kan f.eks. være, om der skal foreligge en frigørelsesattest, ret til dagpenge
samtidig med bibeskæftigelse m.v. I disse tilfælde vil arbejdsløshedskassen skulle undersøge
forholdene nærmere, når medlemmet indsender oplysningerne.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen
for, hvornår de skal have modtaget dagpengekortet, for at kunne udbetale senest den sidste bankdag
i måneden, dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb. Arbejdsløshedskasserne kan f.eks.
fastsætte en frist på en fast dato hver måned, således at medlemmerne altid skal indberette
oplysninger om løntimer og indkomst m.v. senest den 25. for at få udbetalt dagpenge senest den
sidste bankdag i måneden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6-8.
2.5.2.3. Samkøring med indkomstregisteret og efterregulering af dagpengeudbetalingen
Det foreslås, at medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden i videst muligt
omfang sammenholdes med indberetninger til indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister.
61
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at når oplysningerne for udbetalingsmåneden
foreligger i indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned, skal der ske en digital
sammenholdning af oplysningerne på dagpengekortet for udbetalingsmåneden og oplysninger i
indkomstregisteret. Det sker digitalt og automatisk i arbejdsløshedskasserne og gælder for alle
medlemmer, som modtager dagpenge. Er der uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som
medlemmet digitalt har oplyst, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering
i næste måneds udbetaling. Det gælder både en evt. modregning og en supplerende udbetaling.
Det foreslås dog, at der ikke skal ske en efterregulering, hvis uoverensstemmelsen er mindre end
bagatelgrænsen på 12 timer pr. måned. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at
bagatelgrænsen gælder både, hvis medlemmet har oplyst for få timer eller for mange timer.
Bagatelgrænsen gælder også i forhold til indkomst, som skal omregnes til timer, herunder
ukontrollabelt arbejde. Hvis uoverensstemmelsen er på mere end bagatelgrænsen, skal der ske en
efterregulering for alle timerne, og ikke kun de timer, som overstiger bagatelgrænsen.
Bagatelgrænsen sikrer, at systemet kan fungere smidigt, og at der ikke skal ske efterreguleringer,
medmindre der er en væsentlig uoverensstemmelse.
Bagatelgrænsen afskærer ikke medlemmet fra at kontakte arbejdsløshedskassen, hvis
arbejdsgiveren f.eks. har foretaget en forkert indberetning til indkomstregisteret, med henblik på at
efterregulere udbetalingen. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at løntimer i en
ledighedsperiode, som ikke har medført fradrag i dagpengene, ikke kan registreres på
beskæftigelseskontoen.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at der i tilfælde af, at der skal ske en
efterregulering, skal rettes henvendelse til medlemmet om, at dagpengeudbetalingen vil blive
efterreguleret (efterbetaling eller tilbagebetaling). Hvis medlemmet er uenig i f.eks. de indkomst-
eller timeoplysninger, der ligger til grund for efterreguleringen, kan vedkommende oplyse
arbejdsløshedskassen herom inden for en given frist og indsende dokumentation herfor, f.eks.
lønsedler. Arbejdsløshedskassen skal herefter sagsbehandle spørgsmålet om efterregulering.
Medlemmet skal have en begrundelse og en klagevejledning. Såfremt medlemmet ikke reagerer,
lægges indkomstregisterets oplysninger til grund for efterreguleringen.
Eventuelle efterreguleringer gennemføres administrativt. Der er således ikke tale om
tilbagebetalingssager på grund af dagpenge udbetalt med urette efter § 86 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Det skyldes, at udbetalingen i slutningen af måneden er en foreløbig
acontoudbetaling, og at udbetalingen først er endelig, når den er sammenholdt med oplysningerne i
indkomstregisteret.
62
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
De gældende regler i §§ 86 og 87 om tilbagebetaling af dagpenge, som er udbetalt med urette,
herunder sanktion på grund af svig eller uagtsomhed, videreføres uændret. Det kan f.eks. være i
tilfælde af uregistreret arbejde eller hvis medlemmet systematisk underrapporterer antallet af timer.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen opgør et eventuelt
tilbagebetalingsbeløb, hvis ikke det er muligt at modregne i den efterfølgende månedsudbetaling.
Det kan være tilfældet, hvis medlemmet den efterfølgende måned ikke skal have udbetalt dagpenge.
Det foreslås også, at kravet ikke skal tilbagebetales med det samme, men først hvis medlemmet
ikke får udbetalt dagpenge i 3 måneder. I den forbindelse skal arbejdsløshedskassen sende et brev til
medlemmet om størrelsen af beløbet, og om at medlemmet skal tilbagebetale dette beløb,
medmindre medlemmet får udbetalt dagpenge inden for 3 måneder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6,7 og 87.
2.5.2.4. Fastsættelse af dispositionsdato for udbetaling af dagpenge
Det foreslås, at der med hjemmel i bemyndigelsen i lovens § 46, stk. 5, der bliver stk. 7, fastsættes
nærmere regler om, at dagpengene skal være til disposition for medlemmet ved udgangen af
måneden, medmindre det skyldes medlemmets egne forhold, at udbetalingen ikke kan ske rettidigt.
Ved udgangen af måneden forstås den sidste bankdag i måneden.
Det skyldes medlemmet egne forhold, hvis medlemmet ikke indberetter oplysninger om løntimer
og indkomst m.v. i måneden på det tidspunkt, som arbejdsløshedskassen har fastsat for at kunne
udbetale dagpengene senest ved udgangen af måneden. Det foreslås, at der fastsættes nærmere
regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen for, hvornår de skal have modtaget
dagpengekortet, for at kunne udbetale senest den sidste bankdag i måneden, dog tidligst én uge før
udbetalingsperiodens udløb.
Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.5.2.5.
Der henvises også til lovforslagets § 1, nr. 7.
2.5.2.5. Frist for indsendelse af dagpengekort
Det foreslås, at den gældende 3-månedersfrist for at indsende dagpengekort ophæves.
Det foreslås, at retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er modtaget i
arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Retten til
dagpengene bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have
sendt oplysningerne rettidigt.
Et medlem kan have en fyldestgørende grund til forsinkelsen, hvis pågældende f.eks. har været
syg eller bortrejst i en længere periode.
63
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
I det omfang dagpengepengekortene ikke indsendes umiddelbart efter udløbet af
dagpengeperioden, vil arbejdsløshedskassen ikke løbende kunne opgøre medlemmets aktuelle
forbrug af dagpenge. Det har f.eks. betydning for tidspunktet for, hvornår medlemmet har ret og
pligt til at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.
2.5.2.6. Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden
Det foreslås, at antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden reduceres med henblik
på at sikre videst mulig digitalisering.
Det foreslås, at følgende muligheder for forlængelse af referenceperioden afskaffes:
perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis
deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, og
perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.
Det foreslås, at de nærmere regler om forlængelse af referenceperioden på baggrund af perioder,
hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter nu ophævede regler herom, afskaffes.
Det foreslås, at de nærmere regler om, at referenceperioden kan forlænges på baggrund af
perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller
barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler
herom, ligeledes afskaffes.
Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme
medlemmet til skade, at pågældende ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som
følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne. Mange af de gældende
forlængelsesmuligheder bruges dog kun i et begrænset omfang.
Forslaget betyder, at der fremover kun vil være muligt at forlænge referenceperioden med
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, og
64
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Forslaget er i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefaling, om at kun de tre mest
brugte forlængelsesgrunde bevares, altså perioder med sygedagpenge, barselsdagpenge eller støtte
til pasning af handicappet barn, alvorligt sygt barn eller døende nærtstående. De kan digitaliseres og
styres automatisk af arbejdsløshedskasserne. Forslaget betyder en harmonisering af reglerne om
forlængelse af referenceperioden og forlængelse af optjeningsperioden, og er dermed en forenkling
af regelsættet. Til gengæld afskaffes de forlængelsesmuligheder, som er mindre brugte og som ikke
kan digitaliseres. Det gælder f.eks. en række forlængelsesmuligheder, som relaterer sig til regelsæt,
der er ophævet for mange år siden.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at forlængelse af referenceperioden sker med
hele måneder. Arbejdsløshedskasserne skal opgøre forlængelsen af referenceperioden. Det foreslås
herunder, at der fastsættes nærmere regler om, at forlængelsen af referenceperioden sker ved at
timerne omregnes og rundes op til hele måneder.
Forslaget om, at referenceperioden skal opgøres i måneder skal ses i sammenhæng med forslaget
om at dagpengene udbetales og beregnes for en måned ad gangen. Der henvises til bemærkningerne
i pkt. 2.5.2.2.
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden træder i kraft den 2.
januar 2017, jf. § 11, stk. 1, i dette lovforslag. Referenceperioden kan forlænges med de forhold,
som afskaffes, hvis disse har fundet sted forud for den 2. januar 2017.
Forslaget har til formål, at reglerne kan digitaliseres yderligere.
Det foreslås, at reglerne i lov om et indkomstregister ændres således, at det bliver muligt eksplicit
at identificere indberetninger til indkomstregisteret, som vedrører de situationer, som kan forlænge
referenceperioden. Disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2017 og gælder for indberetninger
til indkomstregisteret fra dette tidspunkt. Der henvises til dette lovforslags § 7 med tilhørende
bemærkninger.
Arbejdsløshedskasserne skal således for perioder før den 1. januar 2017 indhente oplysninger om
forhold, som kan forlænge referenceperioden, efter de gældende regler, og på den måde, som
benyttes i dag. Situationer med forhold, som kan forlænge referenceperioden efter 1. januar 2017,
kan ske udelukkende på grundlag af digitale oplysninger i indkomstregisteret om de relevante
forhold.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 43-45.
2.6. Dagpengesats for lønmodtagere – Beregning, faste satser og mindstesatser
65
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2.6.1. Indledning
Dagpengekommissionen anbefaler, at dagpengesatsen for lønmodtagere skal beregnes på
baggrund af lønindtægten fra ustøttet beskæftigelse i de 12 måneder med højeste lønindtægt inden
for de seneste 24 måneder. Al A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag,
samt eget ATP-bidrag og øvrige skattepligtige udbetalinger fra arbejdsgivere tillagt eget
pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidraget, indgår i beregningen.
Hvis der ikke foreligger 12 måneder med indtægt inden for 24 måneder, beregnes satsen på
baggrund af gennemsnittet af alle måneder med lønindkomst inden for 24 måneder.
Retten til ny beregning forudsætter, at dagpengeretten er genoptjent.
Der ændres ikke på reglen om, at den individuelle dagpengesats højst kan udgøre 90 pct. af
hidtidig indkomst, og at dagpengene ikke kan overstige dagpengenes højeste beløb.
Dagpengekommissionen anbefaler, at personer, der opnår ret til dagpenge på bagrund af en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed (dimittender), vil modtage dagpenge
med 78 pct. af højeste dagpengesats.
Dagpengekommissionen forholder sig i øvrigt ikke til de situationer, hvor der efter gældende ret
kan udbetales dagpenge med en fast sats eller en mindstesats.
Regeringen og aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefalinger om, at dagpengene
beregnes på baggrund af de 12 bedste måneder inden for 24 måneder, og som konsekvens af de nye
principper for satsberegningen at muligheden for en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge til
ledige, der ikke har en periode, der opfylder kravene til at få beregnet en individuelt beregnet sats
eller der ikke inden for de seneste 5 år er udbetalt dagpenge med en tidligere beregnet sats,
bortfalder.
Regeringen og aftalepartierne er som en konsekvens af, at beregningsperioden forlænges til 12
måneder inden for 24 måneder, desuden enige om at foreslå, at mulighederne for i øvrigt at få
udbetalt dagpenge med en fast sats eller en mindstesats efter gældende regler, bortfalder. Det
foreslås dog, at den faste sats for dimittender og værnepligtige fastsættes til 82 pct. af højeste
dagpenge for forsørgere og 71, 5 pct. af højeste dagpenge for ikke-forsørgere.
2.6.1.1. Gældende ret
Dagpengenes størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den
maksimale dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau).
Lønmodtageres individuelle dagpengesats beregnes på grundlag af den hidtidige lønindtægt
(ordinært arbejde), der er indberettet til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder/12
uger (beregningsperioden), hvor pågældende har haft beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld
sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer).
66
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Ved beregningen medtages alle skattepligtige lønandele, der er indberettet til indkomstregisteret.
Herudover indgår lønmodtagerens eget bidrag til en pensionsordning med bortseelsesret efter
pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, og bidrag til ATP i beregningsgrundlaget.
Indtægten i beregningsperioden nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget. Kun indtjening og løntimer
i en medlemsperiode kan indgå i beregningsgrundlaget. Indtjening og løntimer i en
indberetningsperiode, som ligger delvis inden for en medlemsperiode, kan medregnes i forhold til
antallet af kalenderdage i måneden.
Den daglige indtjening udgør 1/65 af indtægten for beregningsperioden for månedsindberettet og
1/60 for uge- og 14-dagesindberettet. Dagpengene beregnes således:
(Indtjening i beregningsperioden x 0,92): 65/60 x 0,9
Hvis der i perioden er dokumenteret fravær – dvs. udefra kommende forhold, som medlemmet
ikke er herre over – f.eks. søgnehelligdage, sygedage, overenskomstmæssige fridage - uden for et
ansættelsesforhold, kan et medlem vælge, at perioden ikke skal danne grundlag for en beregning. Er
der derimod dokumenteret fravær i et beskæftigelsesforhold indgår disse forhold i beregningen med
en værdi svarende til den gennemsnitlige timeløn i beregningsperioden.
Ledige, der har en beregnet dagpengesats, får foretaget en ny beregning af satsen, hvis der er gået
1 år efter afslutningen af det arbejde, der har dannet grundlag for den tidligere dagpengeberegning,
og der foreligger en ny beregningsperiode.
Der kan udbetales dagpenge med en fast sats eller en mindstesats i følgende tilfælde:
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere med minimum 3 års
fuldtidsforsikring og gennemsnitligt 30 timers arbejde pr uge.
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere, der ikke har et
beregningsgrundlag, der er mindre end 5 år gammelt, eller ikke har en periode, der opfylder
kravene til at få beregnet en individuelt beregnet sats.
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for personer, der i mere end to år har fået støtte til
pasning til handicappet eller alvorligt sygt barn.
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for ulandsfrivillige, der har været udsendt i
beregningsperioden.
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige, som medregner indtægt for udlandet
ved beregningen af sats, men der ikke foreligger et beregningsgrundlag (EØS, det øvrige
udland og Færøerne).
Ledige, der har en fast sats, har mulighed for efter 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten at
få foretaget en individuel beregning af satsen, hvis medlemmet har afsluttet et
beskæftigelsesforhold, der kan danne grundlag for en ny beregningsperiode.
67
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Herudover kan der udbetales dagpenge med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge som
fuldtids- eller deltidsforsikrede i visse tilfælde. Efter gældende regler har personer, som har
gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneder varighed eller en
erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. (dimittender), ret til
dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig
optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Dimittender modtager dagpengene med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge for
fuldtids- eller deltidsforsikrede. Hvis dimittenden efter uddannelsens afslutning har haft
beskæftigelse, der berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet berettiget til dette, når
der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelsen af dagpengeretten.
Efter de gældende regler er alle tidligere værnepligtige, som bliver ledige og medregner
værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet, altid sikret en mindstesats på 82 pct. af højeste
dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikrede.
Hvis den ledigeer optaget i en arbejdsløshedskasse inden værnepligten modtager pågældende
dagpenge med en individuelt beregnet dagpengesats, dog som minimum 82 pct. af højeste dagpenge
som fuldtids- eller deltidsforsikrede. Andre værnepligtige modtager dagpenge med en fast sats på
82 pct. som fuldtids- eller deltidsforsikrede.
Hvis den ledige er optaget i en arbejdsløshedskasse inden værnepligten, skal den ledige have
beregnet en (individuel) sats, når der er forløbet 6 måneder efter, at retten til dagpenge er indtrådt,
hvis medlemmet herefter har haft beskæftigelse, der kan danne grundlag for en beregnet sats. Det er
uden betydning, om beregningen giver ret til en højere sats eller ej.
Der er ikke regler om beregning af en (individuel) sats efter en given periode, hvis pågældende er
optaget som medlem inden værnepligten.
Der er i bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om beregning af dagpengesatsen for
lønmodtagere, fastsat regler om medregning af indtægt og arbejde for medlemmer, der har arbejdet i
udlandet. Med hjemmel i samme bekendtgørelse er der fastsat nærmere regler om, at
indtægtsgrundlaget for personer, der har gjort tjeneste på et skib indregistreret i Dansk Internationalt
Skibsregister (DIS) reguleres, således at der tages hensyn til de særlige skatteforhold der gælder for
DIS-området.
2.6.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Regeringen og aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefalinger om, at
beregningen af dagpengesatsen skal afspejle en aktuel og stabil indtjening forud for ledigheden og
skal afspejle tab af arbejdsindkomst og ikke arbejdstid. Desuden indebærer de nugældende regler,
hvor dagpengesatsen beregnes på en relativt kort periode, en administrativt kompliceret
sagsbehandling, som er vanskelig at digitalisere yderligere.
68
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at beregningsgrundlaget opgøres på baggrund af de 12 måneder, hvori den højeste
indkomst inden for en periode på 24 måneder er forekommet.
Forslaget betyder, at beregningsreglerne kan forenkles i stort omfang, og at det vil være muligt i
højere grad at digitalisere og automatisere sagsbehandlingen ved at anvende indtægtsoplysninger
m.v. fra indkomstregisteret.
Konkret foreslås det, at dagpengenes størrelse beregnes på baggrund af følgende principper:
Indtægtsgrundlaget udgøres af al A- og B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag,
i de 12 måneder med den bedste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for
ledigheden (beregningsperioden).
Beregningsperioden skal ligge i den indeværende medlemsperiode, svarende til de gældende
regler.
Beregningsperioden på 24 måneder kan forlænges på samme måde, som optjeningsperioden
for ret til dagpenge. Det drejer sig om følgende situationer:
Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, eller
perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt
sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Indtægtsgrundlaget deles med 12, svarende til gennemsnitsindtægten i en måned.
Månedssatsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige indtægt for en måned og svarer til
160,33 timer (maksimalt antal timer, der kan udbetales dagpenge for).
Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden foreligger 12 måneder
med indtægt, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle måneder
med lønindkomst inden for 24 måneder. Månedssatsen beregnes som 90 pct. af det beregnede
indtægtsgrundlag, der deles med en individuel divisor i forhold til antal måneder med indtægt.
Det beregnede beløb svarer til 160,33 timer. Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder
forud for ledigheden foreligger beskæftigelse, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af
gennemsnittet af alle måneder med lønindkomst tidligere i optjeningsperioden.
Reglerne om udbetaling af dagpenge med en fast sats eller mindstesats bortfalder som
udgangspunkt som en konsekvens af, at beregningsperioden forlænges til 12 måneder inden
for 24 måneder.
Personer, der opnår ret til dagpenge på bagrund af en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18
måneders varighed (dimittender), vil modtage dagpenge med 71,5 pct. af højeste dagpengesats
som fuldtids- eller deltidsforsikrede, hvis de ikke har forsørgerpligt, og 82 pct., hvis de har
forsørgerpligt. Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned.
Tidligere værnepligtige, som er dagpengeberettigede på grundlag af værnepligten, vil modtage
dagpenge med 71,5 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikrede, hvis de
ikke har forsørgerpligt, og 82 pct., hvis de har forsørgerpligt, medmindre de har ret til
69
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
dagpenge til en højere individuelt beregnet sats. Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra
den 1. i den efterfølgende måned.
Reglerne om, at der inden for den indeværende dagpengeperiode kan foretages en ny
beregning af dagpengesatsen, ophæves, jf. dog nedenfor om dimittender og ledige tidligere
værnepligtige, hvor det foreslås, at de har ret til en nyberegning efter 6 måneder fra
tidspunktet fra dagpengerettens indtræden.
Det bemærkes, at reglerne om satsberegning for selvstændige erhvervsdrivende ikke er en del af
dette lovforslag og dermed ikke ændres.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-13 og 18.
2.6.1.2.1. Hvordan beregnes dagpengesatsen?
Dagpengenes størrelse for en måned beregnes efter følgende formel:
(Indtægtsgrundlaget i beregningsperioden x 0,92): 12 x 0,9)
Indtægtsgrundlaget opgøres som al A- og B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag,
herunder også øvrige skattepligtige udbetalinger fra arbejdsgivere. Beregningsgrundlaget tillægges
som efter de gældende regler medlemmets eget pensionsbidrag til en pensionsordning med
bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, og ATP-bidrag.
Arbejdsmarkedsbidraget, der udgør 8 pct., fratrækkes før satsberegning.
Som efter gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er
udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes. Udbetaling af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service er A-indkomst for
modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Udgangspunktet er således, at ydelserne
ville indgå ved opgørelsen af satsen. Dette har imidlertid aldrig været tilsigtet. Det foreslås derfor,
at udbetaling af disse ydelser ikke indgår ved beregningen af satsen. Det bemærkes, at
beregningsperioden kan forlænges som følge af periode med udbetaling af disse ydelser, jf. forslag
til § 49, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 10.
Det bemærkes, at de oplysninger, der er nødvendige for at arbejdsløshedskassen kan foretage en
beregning af dagpengesatsen, alle er tilgængelige i indkomstregisteret. Ifølge lovforslagets § 7
(Ændring af skattekontrolloven) vil arbejdsgivere få pligt til at indberette bl.a. lønmodtagerens eget
bidrag til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I
(arbejdsmarkedspensioner).
2.6.1.2.2. Bortfald af reglerne om dokumenteret fravær
Som følge af, at satsen fremover som udgangspunkt beregnes på baggrund af de indkomstmæssigt
bedste 12 måneder inden for de seneste 24 måneder med mulighed for forlængelse som følge af
70
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
f.eks. perioder med sygdom og barsel, bortfalder de hidtidige regler om dokumenteret fravær
herunder mulighed for at fravælge perioder med dokumenteret fravær.
2.6.1.2.3. Bortfald af faste satser og mindstesatser
Forslaget indebærer, at medlemmers mulighed for at modtage dagpenge med en fast sats eller en
mindstesats bortfalder. Det berører medlemmer, der i dag modtager dagpenge med:
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere med minimum 3 års
fuldtidsforsikring og gennemsnitligt 30 timers arbejde pr uge.
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere, der ikke har et
beregningsgrundlag, der er mindre end 5 år gammelt, eller ikke har en periode, der opfylder
kravene til at få beregnet en individuelt beregnet sats.
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for medlemmer, der i mere end to år har fået støtte til
pasning til handicappet eller alvorligt sygt barn.
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for ulandsfrivillige, der har været udsendt i
beregningsperioden.
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for medlemmer, som medregner indtægt for
udlandet ved beregningen af sats, men der ikke foreligger et beregningsgrundlag (EØS, det
øvrige udland og Færøerne).
De sidste 4 nævnte faste satser og mindstesatser er fastsat i bekendtgørelse nr. 1417 af 23.
december 2012 om beregning af dagpengesats for lønmodtagere, og kræver ikke lovændring, men
ophæves ved ændring af bekendtgørelsen.
Det betyder, at dagpenge i disse situationer beregnes på baggrund af indkomst i de
indkomstmæssigt bedste 12 måneder inden for de seneste 24 måneder, og kan betyde, at satsen
bliver lavere end efter gældende regler.
2.6.1.2.4. Dimittender med ret til dagpenge med en fast sats
Det foreslås, at dimittender modtager dagpenge med 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids-
eller deltidsforsikrede, hvis de har forsørgerpligt, og med 71,5 pct., hvis de ikke har
forsørgelsespligt. Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned.
De gældende regler om muligheden for at få foretaget en individuel beregning af satsen efter 6
måneder efter opnåelse af dagpengeretten opretholdes. Det er en forudsætning, at der er ret til en
højere sats, og at der foreligger et beregningsgrundlag efter de almindelige regler.
2.6.1.2.5. Tidligere værnepligtige, som bliver ledige
Det foreslås, at principperne for fastsættelsen af satsen for denne gruppe efter de gældende regler
videreføres, dog således at sondringen mellem forsørgere og ikke-forsørgere implementeres i
regelsættet, og at en ny beregning forudsætter, at der foreligger et beregningsgrundlag efter de
almindelige regler, jf. den tilsvarende ændring for dimittender.
71
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at tidligere værnepligtige, som bliver ledige, og som medregner værnepligten til
opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 24, fremover under ledighed vil
være sikret en fast sats på 71,5 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede for
ikke-forsørgere og 82 pct. for forsørgere. Hvis pågældende har ret til en højere dagpengesats
beregnet på bagrund af forudgående indtægt, kan der udbetales dagpenge til en højere sats. Ved
skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned.
Den lediges mulighed for at få foretaget en individuel beregning af satsen efter 6 måneder efter
opnåelse af dagpengeretten ændres således, at det kun er relevant, hvis indtægten berettiger til et
højere beregningsgrundlag. Det er en forudsætning, at der foreligger et beregningsgrundlag efter de
almindelige regler.
Det foreslås derfor yderligere, at sondringen mellem optagelse i en arbejdsløshedskasse før eller
under værnepligten, bortfalder.
2.6.1.2.6. Unge under 25 år
Det foreslås, at satsen for unge under 25 år, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og
som har haft sammenlagt 26 ugers ledighed ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, følger de nye regler om dimittendsatser. Det betyder, at personer i denne
gruppe fremover vil modtage dagpenge med en fast sats på 71,5 pct. af højeste dagpenge som
fuldtids- eller deltidsforsikrede for ikke-forsørgere og 82 pct. for forsørgere. Forslaget skyldes, at
der ellers ville være forskel på satsens størrelse afhængig af, om den unge er i tilbud eller ej, hvis de
modtog dagpenge med dimittendsats.
For unge under 25 år, som ikke har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, eller som deltager
i højskole eller daghøjskoleophold, ydes dagpenge med en fast sats på 50 pct. af højeste dagpenge.
Disse regler foreslås videreført uændret.
2.6.1.2.7. Ingen indtægt i hele eller dele af beregningsperioden
Der kan foreligge situationer, hvor en ledig har optjent retten til dagpenge, men hvor der ikke
inden for de sidste 24 måneder foreligger 12 måneder med indtægt. Tilsvarende kan der også være
situationer, hvor der ikke foreligger indtægt overhovedet i 24 måneders perioden. Det foreslås
derfor, at der indføres 2 undtagelser fra reglen om indtægt i 12 måneder inden for de sidste 24
måneder. Konkret foreslås, at gældende § 49, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
ophæves, og at der i stedet indsættes regler om, at hvis der ikke inden for beregningsperioden på 24
måneder foreligger den fornødne beskæftigelse i 12 måneder, så beregnes dagpengenes størrelse på
baggrund af indkomsten i alle måneder med indkomst inden for perioden på 12 måneder. Samtidig
foreslås, at beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36 måneder, hvis der i 24 måneders
perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt.
2.7. Supplerende dagpenge
72
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Af Aftale om et tryggere dagpengesystem fremgår, at aftalepartierne er enige om at belyse
Dagpengekommissionens anbefalinger og overvejelser omkring supplerende dagpenge yderligere.
På den baggrund indgik aftalepartierne den 17. december 2015 Aftale om supplerende dagpenge
og overskydende timer, som er et tillæg til Aftale om et tryggere dagpengesystem.
Aftalepartierne er enige om at indføre en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen
med det månedsbaserede dagpengesystem, som blev aftalt med Aftale om et tryggere
dagpengesystem. Udgangspunktet er de gældende regler for supplerende dagpenge.
Mindsteudbetalingskravet omlægges fra én dag pr. uge (7,4 timer) til to dage pr. måned (14,8
timer), og timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge forhøjes fra 130 til 146 timer om
måneden.
Aftalepartierne er endvidere enige om at lempe de nuværende regler om genoptjening af
supplerende dagpenge på to punkter. For det første afskaffes den nuværende regel om, at der ikke
kan påbegyndes genoptjening af en ny periode med supplerende dagpenge, før en eksisterende
periode er opbrugt.
For det andet indføres mulighed for, at retten til supplerende dagpenge kan forlænges med op til
12 uger. Ved udløb af retten til supplerende dagpenge efter 30 uger vil retten kunne forlænges med
4 uger for hver måned med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse inden for det seneste år, dog
højst tilbage til der sidst er påbegyndt en ny periode med supplerende dagpenge. Ved udløb af
forlængelsen på op til 12 uger kræves seks måneder med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse
pr. måned for at genoptjene en ny ret til 30 uger med supplerende dagpenge.
I den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, inklusiv mulig forlængelse på op til 12 uger,
udløber, behandles den resterende del af kalendermåneden som om, der fortsat var ret til
supplerende dagpenge. De gældende muligheder for genoptjening af ret til supplerende dagpenge
for personer med løn i uge- eller 14-dagesindberetninger videreføres, idet timekravene tilpasses
kravet på 146 timer for månedslønnede.
Der er enighed om at undtage hjemsendte og personer i arbejdsfordeling fra
varighedsbegrænsningen på supplerende dagpenge.
2.7.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, som er
arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, få nedsatte dagpenge (supplerende
dagpenge), hvis pågældende arbejder på mindre end fuld tid i en uge.
Medlemmet kan i en uge få supplerende dagpenge for det antal timer, der svarer til forskellen
mellem medlemmets arbejdstid i pågældende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det
73
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
danske arbejdsmarked (37 timer/uge). Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på
grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen, som omregnes til timer.
Efter gældende regler i § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bortfalder retten til
supplerende dagpenge, når medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 30
uger inden for de seneste 104 uger. For at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge, skal et
fuldtidsforsikret medlem i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12
sammenhængende måneder have fået indberettet mere end 130 løntimer i hver af 6 månedsind-
beretninger, mere end 30 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 60 løntimer i hver
af 13 14-dages-indberetninger, eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt
omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder. Medlemmet kan først begynde at optjene ret til en
ny periode med supplerende dagpenge, når retten til supplerende dagpenge i en tidligere periode er
helt opbrugt.
Efter gældende regler i § 73 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der ikke udbetales
dagpenge, når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i et omfang, som svarer til den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Opnår medlemmet arbejde af
mindre omfang, nedsættes dagpengene (supplerende dagpenge). Medlemmet kan i en uge få
supplerende dagpenge svarende til forskellen mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge
og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor
nedsættelsen ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til
arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i
betragtning.
Når et deltidsforsikret medlem har fået udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger
inden for de seneste 104 uger, bortfalder retten til supplerende dagpenge. Retten til en ny periode
med supplerende dagpenge er betinget af, at medlemmet efterfølgende i henhold til lov om et
indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet et
antal løntimer, som mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden i hver af 6
månedsindberetninger, i hver af 26 ugeindberetninger eller i hver af 13 14-dages-indberetninger.
Der er med hjemmel i loven fastsat nærmere regler om supplerende dagpenge i bekendtgørelse nr.
1419 af 16. december 2014 om supplerende dagpenge.
Beskæftigelse som kan medregnes til optjening af ret til en ny periode med supplerende dagpenge,
opgøres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for
lønmodtagere og dagpengeperiode med senere ændringer, herunder at i tilfælde, hvor arbejdstiden
anses for ukontrollabel, omregnes indtægten med omregningssatsen til timer, og det beregnede
timetal lægges til grund for opgørelsen af arbejdstiden i ugen.
Opgørelsen af genoptjeningskravet på baggrund af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt
omfang sker efter bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig
74
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
virksomhed med senere ændringer, herunder at der ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen
i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30
timer pr. uge.
Udbetalingen af supplerende dagpenge fortages som udgangspunkt på baggrund af det faktiske
antal timer, som medlemmet har arbejdet i ugen. Hvis medlemmet for en uge får løn for flere timer
(løntimer), end medlemmet faktisk har arbejdet, er medlemmets arbejdstid i ugen antallet af
løntimer.
Der gælder en såkaldt mindsteudbetalingsregel. Den betyder, at et fuldtidsforsikret medlem kun
kan få supplerende dagpenge for en uge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der
mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer. Et deltidsforsikret medlem kan kun få supplerende
dagpenge for en uge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til
dagpenge for 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.
Hvis et medlem arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold og har et opsigelsesvarsel over for
arbejdsgiveren, kan medlemmet kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en
frigørelsesattest i arbejdsløshedskassen, eller hvis medlemmet frit kan placere arbejdet, så det ikke
er til hinder for overtagelse af andet arbejde.
Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, kan få supplerende dagpenge, hvis
arbejdsfordeling opfylder en række betingelser, og medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for at
få supplerende dagpenge, herunder at arbejdsfordelingen skal være aftalt efter kollektiv
overenskomst eller aftale, at arbejdsfordelingen er anmeldt til jobcenteret, og at arbejdsfordelingen
indeholder en frigørelsesmulighed, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage
andet arbejde.
Arbejdsgiverens adgang til at hjemsende ansatte – typisk på grund af vejrlig eller materialemangel
– er reguleret i de faglige overenskomster. Et medlem, der er hjemsendt, kan få supplerende
dagpenge, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge, herunder
at der foreligger en frigørelsesattest, hvis medlemmet har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren,
når arbejdet genoptages.
Ved opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30 uger med ret til supplerende dagpenge inden for de
sidste 104 uger, medregnes alle uger, hvor medlemmet i ugen både har haft arbejde og har fået
udbetalt supplerende dagpenge. Det gælder også for uger, hvor medlemmet starter eller slutter et
ansættelsesforhold midt i ugen, eller hvor medlemmet er hjemsendt på grund af vejrlig eller
materialemangel. Uger, hvor medlemmet er fuldt ledigt eller i fuld beskæftigelse medregnes ikke.
For medlemmer, som arbejder på nedsat tid i turnus, efter en vagtplan eller i en arbejdsfordeling
medregnes dog alle uger ved opgørelsen af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. På den
måde bliver der ikke forskel på, om medlemmet arbejder �½ tid hver uge, eller om medlemmet
skiftevis arbejder fuldt tid en uge og er fuldt ledig en uge.
75
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.2.1. Udbetaling af supplerende dagpenge i måneder
Det foreslås, at supplerende dagpenge fremover følger det månedsbaserede dagpengesystem. Det
foreslås derfor i § 59, stk. 1, og § 73, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 51, henholdsvis § 1, nr. 65, at
supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor medlemmet arbejder på nedsat
tid. Udbetalingen af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i
vedkommende måned og 160,33 timer for fuldtidsforsikrede. Det svarer til normal
overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked.
For deltidsforsikrede foreslås i affattelsen af § 73, stk. 1, at udbetalingen af supplerende dagpenge
sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Forslaget
er en direkte konsekvens af forslaget i § 46, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 4, om at dagpenge
fremover ydes for indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 51 og 65.
2.7.2.2. Opgørelsen af tidsbegrænsningen i uger
Det foreslås i § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 54, henholdsvis § 1, nr. 65, at
der fortsat gælder en tidsbegrænsning for supplerende dagpenge på sammenlagt 30 uger inden for
de sidste 104 uger. I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid,
og samtidig har fået udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Et medlem arbejder på nedsat tid i
en uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37/30 timer
for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.
Uger, hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for
deltidsforsikrede), indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om
der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid
i måneden.
Alle uger med arbejde i turnus m.v. vil fortsat indgå i tidsbegrænsningen, jf. dog nedenfor i afsnit
2.7.2.7. om undtagelse for arbejdsfordeling.
Hvis der ikke udbetales dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat
tid, ikke i tidsbegrænsningen.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i
måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge, bortfalder retten til supplerende
dagpenge.
Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er
udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller flere
76
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af forslaget om, at supplerende
dagpenge fremover udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, altså mindre
160,33/130 timer for henholdsvis fuldtids– og deltidsforsikrede.
Det foreslås, at der med hjemmel i bemyndigelsen i § 60, stk. 2, som bliver stk. 3, og § 73, stk. 4,
som ændret ved § 1, nr. 56, henholdsvis § 1, nr. 67 og 68, fastsættes nærmere regler om bl.a.
opgørelse af tidsbegrænsningen og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den
måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge, inklusiv mulig forlængelse på op til 12
uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til
supplerende dagpenge.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 54-56 og 65-68.
2.7.2.3. Fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, og som opfylder
genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger
inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Der henvises dog til pkt. 2.7.2.5.
nedenfor om løbende genoptjening.
Som noget nyt foreslås det, at et medlem, som ikke har ret til supplerende dagpenge, fordi
medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de sidste 104 uger, og som ikke har
genoptjent retten til supplerende dagpenge, har ret til at forlænge den periode, hvor medlemmet
arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger. Perioden
med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den
fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles
med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse,
som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende
dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge. Dette er i overensstemmelse med opgørelse af den beskæftigelse, der kan anvendes til
den fleksible genoptjening af dagpengeperioden, jf. pkt. 2.1.2.2.
Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde
med mere end 146 løntimer for fuldtidsforsikrede og mere end 118 løntimer for deltidsforsikrede ret
yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge.
Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end 34/27 løntimer og 2 14-dages-indberetninger
med mere end 68/54 løntimer for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede ret til yderligere 4 uger
med supplerende dagpenge.
77
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der med hjemmel i bemyndigelsen i § 60, stk. 2, der bliver stk. 3, og § 73, stk. 4,
som ændret ved § 1, nr. 56, henholdsvis § 1, nr. 67 og 68, fastsættes nærmere regler om
forlængelsen.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er udløbet opgøre
medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige
forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid og samtidig få udbetalt
supplerende dagpenge. Det betyder, at arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er
udløbet skal orientere medlemmet om muligheden for forlængelse af perioden med supplerende
dagpenge og om omfanget af medlemmets beskæftigelse. Det foreslås, at der fastsættes nærmere
regler herom i bekendtgørelse nr. 700 af 27. maj 2015 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som
pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.
Det foreslås i den forbindelse, at der fastsættes nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit
ønske om udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet.
Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker
at gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget
sker for 4 uger ad gangen.
I lovforslagets § 11, stk. 3, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af reglerne om fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der
henvises til bemærkningerne til § 11, stk. 3, for en beskrivelse af baggrunden for den senere
ikrafttræden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 55, 56 og 66-68.
2.7.2.4. Ændring af timekravet for genoptjening af retten til supplerende dagpenge
Det foreslås, at genoptjeningskravet øges, således at et fuldtidsforsikret medlem skal have fået
indberettet mere end 146 løntimer pr. måned og et deltidsforsikret medlem skal have fået indberettet
mere end 118 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende
måneder. Baggrunden er, at mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres månedsvis som to dage pr.
måned (14,8/12 timer for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede).
Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34/27
løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68/54 løntimer inden for 12
sammenhængende måneder for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Fuldtidsforsikrede kan
derudover som efter gældende regler genoptjene retten til supplerende dagpenge ved at have udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.
78
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Løntimer, der kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved genoptjening af perioden med supplerende
dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde
og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det
bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til
supplerende dagpenge, selv om den ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12
uger med supplerende dagpenge.
Beskæftigelse, der er medregnet til optjening af en tidligere periode med supplerende dagpenge,
herunder til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge, kan ikke medregnes til
genoptjeningen af en ny periode med supplerende dagpenge.
I overensstemmelse med gældende regler kan genoptjeningen først ske, når retten til supplerende
dagpenge er udløbet. Det foreslås dog, at genoptjening af retten til supplerende dagpenge kan ske
løbende, fra det tidspunkt, hvor beskæftigelsesministeren sætter disse regler i kraft, jf. pkt. 2.7.2.5.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 54-56 og 65-68.
2.7.2.5. Løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge
Det foreslås som noget nyt, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes løbende. Det
betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som opfylder
genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger
inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge.
I lovforslagets § 11, stk. 3, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af reglerne om løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge. Der henvises
til bemærkningerne til § 11, stk. 3, for en beskrivelse af baggrunden for den senere ikrafttræden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 55 og 66.
2.7.2.6. Mindsteudbetalingsreglen
Som følge af at dagpenge, herunder supplerende dagpenge, fremover udbetales og opgøres
månedsvis, foreslås det, at der med hjemmel i bemyndigelsen i § 60, stk. 2, der bliver stk. 3, og §
73, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 56, henholdsvis § 1, nr. 67 og 68, fastsættes nærmere regler om,
at et medlem kun kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i måneden udgør et
beløb, der mindst svarer til dagpenge for to dage.
Mindsteudbetalingsreglen for fuldtidsforsikrede er dermed 14,8 timer, og for deltidsforsikrede 12
timer.
2.7.2.7. Undtagelse fra tidsbegrænsningen for arbejdsfordeling og hjemsendelse
79
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås som noget nyt i § 60, stk. 3, og § 73, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 55, henholdsvis §
1, nr. 66, at et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, ikke er omfattet af tidsbegrænsningen og udløbet af supplerende dagpenge.
Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde
betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt
grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.
Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end
30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som
følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i
tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden
med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under
arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat
tid.
I lovforslagets § 11, stk. 3, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af reglerne om undtagelse fra tidsbegrænsningen for arbejdsfordeling og hjemsendelse.
Der henvises til bemærkningerne til § 11, stk. 3, for en beskrivelse af baggrunden for den senere
ikrafttræden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 55 og 66.
2.8. Karens ved høj ledighed
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om at indføre 1
karensdag hver 4. måned for personer med høj ledighed, svarende til 3 karensdage pr. år for
fuldtidsledige. Der er enighed om, at alle ledige som udgangspunkt får 1 karensdag uden dagpenge
hver 4. måned efter indplacering i dagpengesystemet. Har der været mere end 20 dages
fuldtidsbeskæftigelse, svarende til 23 pct. beskæftigelse, inden for de 4 måneder, bortfalder
førstkommende karensdag. Ledige skal opfylde alle betingelser for dagpengeret i karensdagene,
herunder stå til rådighed i hele måneden.
Karensdagene betragtes som dage på dagpenge og forbruger af dagpengeretten. Aftalepartierne er
enige om at sikre, at ledige ikke kan undgå karensdagene ved i en kort periode at frasige sig
dagpengeretten og modtage andre indkomstoverførsler i perioden.
2.8.1. Gældende ret
Karens, der som udgangspunkt pålægges alle ledige hver 4. måned, er et nyt elementi
arbejdsløshedsforsikringen. Der findes således ikke lovgivning herom.
80
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8.2.1. Karens hver 4. måned
Det foreslås som noget nyt, at et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, pålægges
karens hver 4. måned, medmindre der har været beskæftigelse i et vist omfang, jf. afsnit 2.8.2.4.2.
nedenfor. Karensen er således udtryk for manglende beskæftigelse.
Ved karens forstås, at de dagpenge, som medlemmet har ret til, nedsættes med et beløb svarende
til én dags dagpenge for medlemmet.
Arbejdsløshedskassen skal som udgangspunkt hver 4. måned opgøre, om et medlem skal
pålægges karens. 4-måneders-perioderne regnes fra og med den måned, hvor medlemmet har opnået
ret til dagpenge og dermed er blevet indplaceret i en dagpengeperiode.
Den måned, hvori medlemmet har opnået ret til dagpenge, medregnes i den første 4-måneders-
periode, selv om medlemmet først er blevet ledig midt i måneden. Det betyder f.eks., at hvis et
medlem har haft beskæftigelse fra den 1.-15. januar og herefter melder sig ledig den 16. januar og
bliver indplaceret i dagpengeperioden fra denne dag, så tæller hele januar måned med i opgørelsen
af, hvornår der skal opgøres karens. Det vil i det anførte eksempel være i april måned.
4-måneders-perioderne opgøres på baggrund af fortløbende kalendermåneder, uanset om
medlemmet i månederne har modtaget dagpenge eller ej. Det betyder f.eks., at et medlem, der er
indplaceret i dagpengeperioden i januar måned og har fået dagpenge for hele januar og april måned,
pålægges karens i april måned, selvom medlemmet ikke har modtaget dagpenge for februar og
marts måned, medmindre medlemmet har haft »døde perioder« eller tilstrækkelig beskæftigelse i
perioden, jf. afsnit 2.8.2.2. og 2.8.2.4.2. nedenfor.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.8.2.2. Særlige forhold, der kan forlænge 4-måneders-perioderne (”døde perioder”)
Ved udløbet af en 4-måneders-periode skal arbejdsløshedskassen ved dagpengeudbetalingen først
opgøre, om der i perioden har været særlige forhold, som skal forlænge perioden.
Det foreslås, at sådanne særlige forhold er, at medlemmet har modtaget sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge, dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller støtte til pasning
af handicappet eller alvorligt sygt barn eller pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
efter lov om social service. Der er tale om de samme forhold, som efter lovens §§ 53, stk. 6, som
bliver stk. 10, og 55, stk. 4, som bliver stk. 5, jf. § 1, nr. 29 og 42-45, i dette lovforslag, kan
forlænge henholdsvis den periode, inden for hvilken et medlem kan optjene ret til dagpenge, og den
periode inden for hvilken et medlem kan forbruge sin dagpengeret.
81
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
4-måneders-perioden forlænges med de måneder, hvor der forekommer ”døde perioder”. Perioden
forlænges dog ikke med måneder, hvori der forekommer ”døde perioder”, hvis der for samme
måned er udbetalt dagpenge til medlemmet, bortset fra dagpenge udbetalt efter den gældende lovs §
62, stk. 3. Hvis et medlem har modtaget dagpenge, har medlemmet haft mulighed for at varetage et
arbejde, da det er en betingelse for at modtage dagpenge, at man kan stå til rådighed for
arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at 4-måneders-perioden også forlænges med måneder, hvor medlemmet i hele
måneden har deltaget i et tilbud om erhvervsuddannelse som led i et uddannelsesløft efter § 33 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved reformen af beskæftigelsesindsatsen, som blev vedtaget
ved lov nr. 1486 af 23. december 2014, blev det muligt for et ledigt medlem at deltage i et
uddannelsesløft. Under deltagelse i tilbuddet om uddannelsesløft er medlemmet fritaget for at være
aktiv jobsøgende, fordi det er vurderet, at fokusset skal være på uddannelsen, som er bedst til at
bringe medlemmet i varigt arbejde. Det vil derfor være i modstrid med intentionerne bag
uddannelsesløftet, hvis et medlem alligevel skal have arbejde for at undgå karens. Endvidere har
medlemmer ved deltagelse i tilbud om uddannelsesløft ikke ret til deres fulde dagpengesats – i
modsætning til deltagelse i andre tilbud med dagpenge.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.8.2.3. Betydning af forlængelse af 4-måneders-perioden
I de tilfælde, hvor der sker en forlængelse af 4-måneders-perioden på grund af ”døde perioder”, jf.
ovenfor pkt. 2.8.2.2., vil det betyde en udskydelse af tidspunktet for beregningen af karens.
Eksempel
Et medlem indplaceres i dagpengeperioden den 1. marts. Medlemmet modtager dagpenge for
marts måned. I april og maj måned modtager medlemmet sygedagpenge. Medlemmet anmoder igen
om dagpenge for juni måned og fremefter. 4-måneders-perioden forlænges med de to måneder, hvor
medlemmet har modtaget sygedagpenge. Karensen vil derfor skulle opgøres i august måned.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.8.2.4. Bortfald af karens
2.8.2.4.1. Bortfald af karens som følge af manglende udbetaling af dagpenge
Hvis arbejdsløshedskassen konstaterer, at der ved udløbet af en 4-måneders-periode ikke har
været ”døde perioder” i perioden, skal arbejdsløshedskassen opgøre, om medlemmet skal pålægges
en karens. Det samme gælder ved udløbet af en 4-måneders-periode, der er forlænget med ”døde
perioder”.
Det foreslås, at karensen bortfalder, hvis medlemmet ikke får dagpenge for den måned, hvor
karensen skal pålægges. Det kan f.eks. være, fordi medlemmet i hele måneden har haft ordinært
arbejde, har været i udlandet eller har deltaget i uddannelse for egen regning.
82
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Karensen bortfalder dog ikke, hvis medlemmet i hele eller en del af måneden har deltaget i tilbud
om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det skyldes, at deltagelse
i tilbud sidestilles med ledighed og forbruger af dagpengeretten. Et tilbud om ansættelse med
løntilskud kan have en varighed på op til 6 måneder, og et medlem vil således kunne blive pålagt op
til to gange karens under deltagelse i tilbuddet.
Karensen bortfalder desuden ikke, hvis medlemmet har modtaget førtidspension efter lov om
social pension. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 2.11.1.1. for en nærmere
beskrivelse af reglerne om at modtage dagpenge samtidig med førtidspension.
Karensen bortfalder heller ikke, hvis medlemmet i måneden afvikler en karantæne, f.eks. for
selvforskyldt ledighed. Det skyldes, at afvikling af karantæne sidestilles med at modtage dagpenge
og forbruger af retten til dagpenge.
Den pålagte karens skal i de nævnte tilfælde afvikles i den førstkommende måned med udbetaling
af dagpenge, medmindre medlemmet har haft tilstrækkeligt arbejde, jf. nedenfor pkt. 2.8.2.4.2.
Det foreslås dog, at karens, som ikke er afviklet, fordi medlemmet ikke har modtaget dagpenge,
bortfalder, hvis medlemmet påbegynder en ny dagpengeperiode.
2.8.2.4.2. Bortfald af karens som følge af beskæftigelse i 4-måneders-perioderne
Hvis medlemmet får dagpenge, herunder dagpenge under deltagelse i tilbud (bortset fra tilbud om
uddannelsesløft, jf. pkt. 2.8.2.2.) eller jobrettet uddannelse, for den måned, hvor karensen skal
opgøres, skal arbejdsløshedskassen opgøre medlemmets beskæftigelse i perioden. Det gælder også,
hvis medlemmet i måneden har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud eller har modtaget
førtidspension.
Det foreslås, at et medlem ikke skal pålægges karens, hvis medlemmet i 4-måneders-perioden har
haft beskæftigelse i et omfang svarende til mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse, svarende til 23
pct. beskæftigelse i de 4 måneder. For fuldtidsforsikrede udgør fuldtidsbeskæftigelse 7,4 timer per
dag, og mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse vil dermed svare til mere end 148 timers
beskæftigelse.
Det foreslås derfor, at kravet til beskæftigelse for fuldtidsforsikrede er mere end 148 timers
beskæftigelse.
Det foreslås, at kravet til beskæftigelse for deltidsforsikrede opgøres forholdsmæssigt mellem
fuldtids- og deltidsforsikrede på samme måde, som gælder efter reglerne for genoptjening af ret til
dagpenge efter lovens § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, som affattet ved § 1, nr. 23. Dermed vil kravet til
beskæftigelse for deltidsforsikrede være mere end 97 timer.
83
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsen skal forekomme i 4-måneders-perioden eller i den forlængede periode, hvis 4-
måneders-perioden er forlænget med ”døde perioder”. Det betyder, at hvis et medlem f.eks. har haft
beskæftigelse fra den 1.-15. januar og herefter melder sig ledig den 16. januar og bliver indplaceret i
dagpengeperioden fra denne dag, så tæller beskæftigelse fra den 1.-15. januar med i opgørelsen af,
om medlemmet skal have karens. Det betyder også, at beskæftigelse ud over de foreslåede timetal
ikke kan bruges til at opfylde kravet om beskæftigelse i en efterfølgende periode, hvor der skal
opgøres karens. Der er således tale om, at opgørelsen af beskæftigelse i forhold til karens nulstilles
ved udløbet af 4-måneders-perioden eller den forlængede periode, hvis 4-måneders-perioden er
forlænget med ”døde perioder”. Beskæftigelsen indgår dog fuldt ud i beskæftigelseskontoen, jf.
bemærkningerne i afsnit 2.1.2.1.
Det foreslås, at opgørelsen af beskæftigelsen sker på baggrund af løntimeoplysninger i
indkomstregisteret. Der vil således ikke kunne medregnes beskæftigelse ved drift af selvstændig
virksomhed.
Der skal være tale om ordinær beskæftigelse, jf. lovens § 53.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at der i opgørelsen også indgår oplysninger om
beskæftigelse på baggrund af medlemmets egne oplysninger afgivet på tro og love. Det skyldes, at
der på tidspunktet for opgørelsen ikke foreligger oplysninger om beskæftigelse i indkomstregisteret
for den måned, hvor det skal opgøres, om der skal pålægges en karens, idet disse oplysninger først
foreligger i indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem medlemmets oplysninger og oplysningerne i
indkomstregisteret, som er afgørende for, hvorvidt medlemmet skulle have haft en karens eller ej,
skal der ske en efterregulering af karensen. Det samme gælder, hvis oplysningerne i
indkomstregisteret ændres. Efterreguleringen vil skulle ske i den førstkommende måned med
udbetaling af dagpenge.
Det foreslås videre, at der fastsættes regler om opgørelse af beskæftigelse som følge af løntimer,
der er indberettet for en periode, der delvist går henover start- og slutdatoen for 4-måneders-
perioden, opgøres forholdsmæssig i forhold til karens. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse
med de delingsprincipper, der bl.a. efter gældende § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
benyttes i forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskrav, hvis der for et medlem er uge- eller 14-
dages-indberetninger af løn (for medlemmer der er uge- eller 14- dageslønnede). Det foreslås også,
at der fastsættes regler om, at visse perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsen, herunder udenlandsk arbejde.
Det foreslås endelig, at der fastsættes regler om, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som
sidestilles med løntimer, ikke kan medregnes til den beskæftigelse, medlemmet skal have for at
undgå karens. Herved sikres, at et medlem ikke kan undgå karens ved at holde ferie. Det er også i
84
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
overensstemmelse med opgørelse af den beskæftigelse, der kan anvendes til den fleksible
genoptjening, jf. pkt. 2.1.2.2.
2.8.2.5. Opgørelsen af karens
Hvis medlemmet får udbetalt dagpenge for den måned, hvori karensen skal opgøres, og
medlemmet i 4-måneders-perioden eller i den forlængede periode, hvis 4-måneders-perioden er
forlænget med ”døde perioder”, ikke har haft tilstrækkelig med beskæftigelse, skal medlemmet
pålægges en karens.
Det foreslås, at karensen opgøres som et kronebeløb, der svarer til én dags dagpenge med
medlemmets individuelle dagpengesats (før skat). Dermed sikres, at karensen udgør samme
procentandel af det dagpengebeløb, den enkelte har ret til.
Det foreslås, at karensen fratrækkes i medlemmets dagpenge (før skat), inden dagpengene
udbetales. Karensen fratrækkes først, når dagpengene er opgjort på baggrund af evt. fradrag for
arbejde, mindsteudbetalingsreglen m.v. Når karensen trækkes i dagpengene som et beløb – ikke
timer – vil der ske en nedsættelse af medlemmets dagpengeudbetaling, men medlemmets forbrug af
antal timer af dagpengeretten ændres ikke. Derudover vil betingelserne for ret til dagpenge,
herunder pligten til at stå til rådighed, være opfyldt, uanset om medlemmet har fået pålagt en karens
eller ej.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.8.2.6. Indplacering i ny dagpengeperiode
Når et medlem starter i en ny dagpengeperiode, begynder også et nyt forløb med 4-måneders-
perioder for opgørelse af karens. Det vil sige, at arbejdsløshedskassen ikke skal opgøre karens i
perioden mellem, at arbejdsløshedskassen senest har opgjort karens til medlemmet, og starten på
den ny dagpengeperiode. I stedet begynder den ”første” 4-måneders-periode at løbe fra og med
starten af den måned, hvor medlemmet påbegynder den nye dagpengeperiode (genindplaceres i den
nye dagpengeperiode).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.8.2.7. Administration af karens hver 4. måned
Det foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om opgørelse og beregning af karens, herunder
de forhold, der kan forlænge perioden på 4 måneder, og den beskæftigelse, der skal friholde
medlemmet for karens med henblik på, at reglerne kan it-understøttes, så de i størst muligt omgang
kan administreres automatisk, således at der ikke vil skulle ske en manuel behandling.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.9. Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet
85
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Dagpengekommissionen anbefaler, at medlemmer, der har haft et sammenlagt forbrug af
dagpenge på fire år inden for en otteårig periode, får reduceret dagpengeretten med én måned. For
et medlem, der systematisk er beskæftiget i fire måneder efterfulgt af otte måneders ledighed, vil
sanktionen dermed træde i kraft ved hver tredje nyindplacering i dagpengesystemet. Ved
sanktionering nulstilles regnskabet, og et medlem kan dermed først sanktioneres igen ved yderligere
fire års forbrug af dagpenge inden for en otteårig periode.
I praksis gennemføres sanktionen ved, at den aktuelle dagpengeret reduceres med en måned. Hvis
den aktuelle dagpengeperiode har mindre end en måned tilbage, vil sanktionen blive udløst ved, at
medlemmet ved efterfølgende genoptjening i stedet for to år får en dagpengeperiode på et år og
elleve måneder.
Dagpengesystemet er tænkt som et forsikringssystem for medlemmer, der går på arbejde, men
som rammes af ufrivillig ledighed. Varig forsørgelse er ikke hensigten med systemet og benyttes da
også kun af meget få medlemmer. Der bør derfor iværksættes særlige tiltag i dagpengesystemet
rettet mod medlemmer, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet over en længere periode,
målt på det samlede træk på dagpengesystemet. Medlemmer, der har været i dagpengesystemet i en
længere periode, skal have tilskyndelse til at få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefalinger og foreslår derfor at indføre
særlige regler for medlemmer med meget omfattende brug af dagpengesystemet over en længere
periode. Medlemmer, der har modtaget dagpenge svarende til sammenlagt fire år inden for de
seneste otte år, får reduceret dagpengeretten med én måned.
Et ledigt medlem, der rammer grænsen midt i en dagpengeperiode, vil få reduceret den
pågældende dagpengeperiode med én måned. Ledige medlemmer, der når grænsen med mindre end
én måneds dagpengeret tilbage, vil få reduktionen i den efterfølgende dagpengeperiode.
Ved reduktionen nulstilles regnskabet, og et medlem kan først få reduceret dagpengeperioden igen
ved yderligere fire års forbrug af dagpenge inden for en otteårig periode.
Baggrund for forslaget er, at dagpengesystemet er en forsikringsordning for medlemmer ramt af
ufrivillig ledighed og ikke en varig forsørgelsesydelse.
2.9.1. Gældende ret
Tiltaget for medlemmer, der har haft et sammenlagt forbrug af dagpenge på mere end 4 år inden
for 8 år, er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringen. Der findes således ikke lovgivning herom.
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen opbevare dokumentationsmateriale, herunder
dokumentation for enhver udbetaling, i mindst 5 år.
2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
86
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Som noget nyt foreslås det, at hver gang et medlem har modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år
inden for de seneste 8 år, afkortes den periode, hvori medlemmet kan modtage dagpenge, med 1
måned.
Som konsekvens af forslaget om at dagpengeperioden forbruges i timer, skal de 4 år opgøres i
timer. 4 års forbrug af dagpenge svarer til 7.696 timer for fuldtidsforsikrede og 6.240 timer for
deltidsforsikrede. Som konsekvens af forslaget om, at dagpengene ydes fast for 130 timer pr. måned
for deltidsforsikrede, opgøres 4-års kravet som 6.240 timer (130 timer x 12 måneder x 4 år). Det
foreslås, at opgørelsen af det samlede dagpengeforbrug til enhver tid sker på baggrund af den
forsikringskategori, som medlemmet aktuelt har. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om,
at de perioder, som medregnes ved forbrug af dagpengeperioden, også skal medregnes ved
opgørelsen af de 4 års dagpengeforbrug.
Som konsekvens af forslaget om at referenceperioden opgøres i måneder, opgøres den 8-årige
periode i måneder. Der fastsættes nærmere regler herom. 8-årsperioden kan ikke forlænges.
Afkortningen på 1 måned sker i timer, således at dagpengeperioden afkortes med 160,33 timer for
fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede. Det er en konsekvens af, at dagpengeretten
forbruges i timer.
Hvis et medlem rammer 4-årsgrænsen i den ordinære dagpengeperiode, vil den ordinære
dagpengeperiode afkortes med 1 måned, således at medlemmet får ret til dagpenge i 1 år og 11
måneder inden for 3 år.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at hvis et medlem rammer 4-årsgrænsen i den
forlængede dagpengeperiode, afkortes den mulige forlængede dagpengeperiode med 1 måned. I den
forbindelse foreslås det, at der fratrækkes 80,16 løntimer på beskæftigelseskontoen, uanset om
medlemmet vælger at forlænge dagpengeperioden med hele den mulige periode. Der henvises til
bemærkningerne til pkt. 2.1. [beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening]
Det foreslås videre, at der fastsættes nærmere regler om, at et medlem, som rammer 4-årsgrænsen
med mindre end 1 måned tilbage af dagpengeperioden, vil få reduktionen i den efterfølgende
dagpengeperiode. Det betyder, at et medlem, som har mindre end 160,33 timers dagpengeret
(ydelsesperiode) tilbage af dagpengeperioden, ikke vil få afkortet den indeværende
dagpengeperiode. I stedet vil afkortelsen ske i en eventuel efterfølgende dagpengeperiode, hvis
medlemmet genoptjener retten til dagpenge. Ved genoptjening af retten til dagpenge, kan
medlemmet modtage dagpenge i 1 år og 11 måneder inden for en periode på 3 år, i stedet for 2 år
inden for 3 år. Hvis det efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode er muligt at forlænge
dagpengeperioden, afkortes den forlængede dagpengeperiode med 1 måned.
Herunder foreslås det, at der fastsættes nærmere regler om, at en udestående afkortning af en
fremtidig dagpengeperiode bortfalder efter 5 år.
87
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at perioder med dagpenge, som har ligget til grund for en afkortning, ikke kan
medregnes ved opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for de seneste 8 år. Regnskabet nulstilles
dermed på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har opgjort dagpengeforbruget til 4 år, og
efterfølgende har truffet afgørelse om, at dagpengeperioden reduceres.
Når et medlem har modtaget dagpenge i yderligere 4 år inden for de seneste 8 år fra
opgørelsestidspunktet, skal arbejdsløshedskassen på ny træffe afgørelse om afkortning af
dagpengeperioden.
Forslaget om tiltaget for medlemmer, der har haft et sammenlagt forbrug af dagpenge på 4 år
inden for 8 år, betyder, at arbejdsløshedskassen skal registrere hvert enkelt medlems samlede
forbrug af dagpenge inden for de seneste 8 år.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassernes pligt til at opbevare dokumentationsmateriale, herunder
dokumentation for enhver udbetaling, udvides fra 5 år til 8 år for så vidt angår forbrug af
dagpengeperioden.
Det foreslås, at afkortningen af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet
træder i kraft den 1. juli 2017. Ved lovens ikrafttræden medregnes ledighed inden for de seneste 8
år. De perioder, som er medregnet ved forbrug af dagpengeperioden, skal også medregnes ved
opgørelsen af 4-års dagpengeforbrug.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 88,
stk. 4, om, at arbejdsløshedskasserne fra 1. januar 2017 skal gemme dokumentationsmateriale,
herunder dokumentation for enhver udbetaling, i mindst 8 år. Da arbejdsløshedskasserne efter
gældende regler kun har pligt til at gemme oplysninger fra de seneste 5 år, har
arbejdsløshedskasserne ved lovens ikrafttræden ikke oplysninger om udbetaling af dagpenge i de
seneste 8 år, som er nødvendigt for at kunne administrere reglerne om afkortning af
dagpengeperioden.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen for den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017, lægger
indberettede oplysninger om udbetaling af dagpenge m.v. fra arbejdsløshedskassen i henhold til lov
om et indkomstregister og oplysninger om ansættelse med løntilskud i Det Fælles Datagrundlag
(DFDG) til grund for opgørelsen af de 4 år inden for 8 år. Dog foreslås det, at opgørelsen af
dagpengeforbruget i den indeværende dagpengeperiode sker på baggrund af
arbejdsløshedskassernes oplysninger, uanset om medlemmet er indplaceret forud for lovens
ikrafttræden. Det samme gælder for opgørelsen af det dagpengeforbrug, som ligger efter lovens
ikrafttræden, altså at det sker på baggrund af arbejdsløshedskassernes oplysninger.
Ved beregning af timetallet på baggrund af oplysningerne i indkomstregisteret skal det
indberettede dagpengebeløb deles med højeste dagpenge for en time i det pågældende år. Ved at
88
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
dele med højeste dagpenge sikres, at ingen bliver stillet dårligere end det faktiske forbrug. Der vil
være personer, som ud fra beregningen i indkomstregisteret, vil få beregnet et lavere
dagpengeforbrug end det faktiske forbrug, f.eks. personer, som har skiftet forsikringsstatus fra
deltidsforsikring til fuldtidsforsikring, eller som har været ansat med løntilskud. Det foreslås derfor,
at arbejdsløshedskassen lægger oplysninger i Det Fælles Datagrundlag (DFDG) om perioder med
støttet arbejde efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, seniorjob og fleksjob til grund for
opgørelsen af dagpengeforbruget for den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017.
Forslaget betyder, at der vil være nogle forhold, som ikke vil indgå i opgørelsen af
dagpengeforbruget forud for den 1. juli 2017, herunder EØS-dagpenge, som er udbetalt forud for 1.
maj 2010, udbetalte sygedagpenge under de første 6 ugers sygdom og perioder med effektive
karantæner, hvor et medlem er udelukket fra dagpenge.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 b.
2.10. Harmonisering af antallet af G-dage (dagpengegodtgørelse)
2.10.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal en arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder, betale
medlemmer af en arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-
dage).
Ved lov nr. 1486 af 23. december 2014 (Reform af beskæftigelsesindsatsen) blev det vedtaget, at
for ansatte med mindre end 3 måneders ansættelse skal arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betale for
1. og 2. ledighedsdag, i 2017 betale for 1. ledighedsdag. Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet for
ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder. I modsætning hertil er der fortsat G-dage for
ansættelsesperioder over 3 måneder.
Udfasningen af G-dage for korttidsansættelser kan tilskynde til korte ansættelser og gør
afskedigelser billigere for virksomheder med løst tilknyttede medarbejdere.
Formålet med G-dagsreglerne er, at virksomhederne i deres produktionsplanlægning tager højde
for de omkostninger, som afskedigelser eller hjemsendelser af forsikrede ledige har for
dagpengesystemet.
G-dage har især betydning for korttidsansættelser, da G-dage udgør en større andel af de samlede
ansættelsesomkostninger for korttidsansættelser end for længerevarende ansættelser.
For personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, gælder reglerne om betaling af G-
dag ved afskedigelse og hjemsendelser tilsvarende. Begrænsningen ved ansættelser på mindre end 3
måneder, finder derimod ikke anvendelse.
2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
89
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Dagpengekommissionen anfører i sin rapport, at målet med G-dagsordningen er, at G-dage
bidrager til, at virksomhederne indarbejder de samfundsøkonomiske omkostninger, som
afskedigelse til ledighed medfører, i deres økonomiske overvejelser i relation til hjemsendelser og
afskedigelser.
Uden G-dage vil det være omkostningsfrit for virksomheder – f.eks. som led i deres
produktionsplanlægning – kortvarig at afskedige deres medarbejdere, hvilket kan være
omkostningsfuldt for både den afskedigede i form af manglende indkomst og for samfundet i form
af manglende skatteindtægter og øget udgifter til dagpenge. Fordelene ved G-dage er, at de sætter et
værn op mod, at virksomhederne bruger dagpengesystemet til at hyre og fyre. Ulempen er, at det er
en afgift på brugen af arbejdskraft, som dermed kan medvirke til at reducere virksomhedernes
tilskyndelse til at ansætte medarbejdere.
Udfasningen af G-dagene ved under 3 måneders ansættelse betyder, at G-dage reelt afskaffes for
en stor del af de ansættelsesforhold, det reelt er muligt at påvirke. Ordningen mister derved i nogen
grad sit hovedformål.
Dagpengekommission anbefaler på den baggrund, at afskaffelsen af G-dage for
korttidsansættelser rulles tilbage, så reglerne for G-dage for alle typer af ansættelser harmoniseres.
Regeringen og aftalepartierne er enige om at følge Dagpengekommissions anbefaling om at
harmonisere antallet af G-dage til 2 dage for alle typer af ansættelser, der er omfattet af de gældende
regler for G-dage.
Med harmoniseringen ligestilles beskæftigede uanset ansættelsesforholdets varighed. Herved
modvirkes det, at arbejdsgivere i særlig grad tilskyndes til kortvarige ansættelser fremfor
længerevarende ansættelser.
Ved harmoniseringen er afskedigelser i et ansættelsesforhold af mere end 3 måneders varighed,
der i dag er pålagt op til 3 G-dage, fremover være pålagt 2 G-dage. I disse tilfælde bliver det relativt
billigere at afskedige og hjemsende medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Omvendt vil korte
ansættelsesforhold (under 3 måneder, hvor beskæftigelseskravet er opfyldt, jf. den gældende lovs §
84, stk. 2) blive pålagt op til 2 G-dage.
Dagpengegodtgørelsen fastsættes som efter gældende regler som højeste dagpenge for
fuldtidsforsikrede per dag. Som konsekvens af, at dagpengene fremover udbetales per måned,
henvises der til den bestemmelse, hvori der teknisk er fastsat en dagpengesats per dag for
fuldtidsforsikrede. Der henvises til § 1, nr. 84.
Det forventes, at den positive effekt ved at genindføre 2 G-dage for korttidsansættelser omtrent
opvejer de negative effekter ved at gå fra 3 til 2 G-dage for længerevarende ansættelser. Udgifterne
til G-dage for virksomheder forventes derfor at blive omtrent de samme.
90
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ikke omfattet af udfasningen af ophævelsen af
G-dage for ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder. Det betyder, at der efter gældende regler
skal betales op til 3 G-dage for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Betingelserne for
hvornår der skal betales G-dage til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse svarer til
betingelser på dagpengeområde. Det foreslås i overensstemmelse med harmoniseringen af G-dage
på dagpengeområde, at denne harmonisering også skal finde anvendelse på modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19, 82 og 85.
2.11. Øvrige ændringer af dagpengesystemet
2.11.1. Særreglerne for dagpenge til førtidspensionister afskaffes
Der er fastsat særlige regler om dagpengeperiodens længde for førtidspensionister, som tager et
arbejde og siden får behov for dagpenge i en periode. Endvidere gælder der et særligt
beskæftigelseskrav. Dagpengekommissionen vurderer, at særreglerne vedrører en meget lille gruppe
personer (formentlig under 10 personer). Dagpengekommissionen foreslår, at særreglerne for
dagpenge til førtidspensionister afskaffes, så kravene til og mulighederne for at modtage dagpenge
sidestilles med øvrige ledige.
2.11.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler har medlemmer, som modtager førtidspension, en begrænset ret til
dagpenge. Dagpengeperioden er begrænset til sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18
måneder.
Førtidspensionisters ret til en ny dagpengeperiode på 12 måneder er betinget af, at et
fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 18 måneder på ny har fået indberettet mindst 962
løntimer til indkomstregisteret, eller på ny har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt
omfang i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder. Et deltidsforsikret medlem skal inden for
de sidste 18 måneder have fået indberettet mindst 629 løntimer til indkomstregisteret. Et
deltidsforsikret medlem kan ikke optjene dagpengeret ved selvstændig erhvervsvirksomhed, da
beskæftigelsen ikke kan anses for at være udøvet i væsentligt omfang (det vil sige i over 30 timer
om ugen).
2.11.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem er enige i Dagpengekommissionens
forslag om, at særreglerne om dagpenge til førtidspensionister afskaffes, og at gruppen får dagpenge
på samme vilkår som andre.
Ledige førtidspensionister skal efter forslaget – ligesom i dag – opfylde de øvrige betingelser for
ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder kravet om at stå til rådighed for fuldtidsarbejde som
91
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
fuldtids- eller deltidsforsikret. Det vurderes, at den foreslåede lempelse vil berøre en meget lille
gruppe personer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 59.
2.11.2. Folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne på baggrund af ændringer
anbefalet af Dagpengekommissionen er enige om, at folkepensionister kan få et særligt
seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse, således at folkepensionister får mulighed for at få
eller bevare et medlemskab af en arbejdsløshedskasse og få hjælp til jobsøgning. Medlemsskabet
giver ikke ret til dagpenge og forudsætter ikke indbetaling af statsbidrag, men giver ret til hjælp til
jobsøgning af jobcenteret som i dag og fremover ligeledes i arbejdsløshedskassen.
2.11.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person, blive optaget som
medlem i en arbejdsløshedskasse, når personen er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen,
jf. lov om social pension.
Efter gældende regler ophører medlemskabet af en arbejdsløshedskasse senest ved udgangen af
den måned, hvori et medlem når folkepensionsalderen efter lov om social pension, eller ved
medlemmets død. Det betyder, at lovens regler ikke længere finder anvendelse for disse personer,
når medlemskabet er ophørt.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har jobcenteret til opgave at bistå
alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med rekruttering og formidling.
Arbejdssøgende, herunder pensionister, har dermed altid mulighed for at få hjælp til jobsøgning i
jobcenteret.
2.11.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som noget nyt foreslås det, at en person kan blive medlem af en arbejdsløshedskasse, når
personen har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Det foreslås også, at et medlem
kan bevarer sit medlemskab, selv om medlemmet har nået folkepensionsalderen efter lov om social
pension og skulle have været meldt ud af arbejdsløshedskassen ved udgangen af måneden, hvor
medlemmet nåede folkepensionsalderen.
Der vil være tale om et særligt seniormedlemskab for folkepensionister med begrænsede
rettigheder.
Det foreslås således, at et medlem med seniormedlemskab ikke har ret til dagpenge eller andre
ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Medlemmer, som har været medlem forud for
folkepensionsalderen, og som efter de gældende regler har ret til ydelser frem til udgangen af den
måned, hvor medlemmet har nået folkepensionsalderen, bevarer dog denne ret.
92
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at medlemmet kan få hjælp til jobsøgning af arbejdsløshedskassen.
Arbejdsløshedskassen kan selv fastlægge hvilken hjælp, der ydes, og hvordan arbejdsløshedskassen
tilrettelægger dette, herunder at hjælpen kan ydes på samme måde og i samme omfang, som
arbejdsløshedskassen tilbyder øvrige medlemmer i forbindelse med jobsøgning, der kan styrke
deres muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Dette er i overensstemmelse med
arbejdsløshedskassernes generelle pligt til at yde vejledning og bistand til deres medlemmer, jf. den
gældende lovs § 65.
I overensstemmelse med gældende regler vil folkepensionister – lige som andre arbejdssøgende –
kunne få bistand af jobcenteret med at finde arbejde, herunder f.eks. hjælp til jobsøgning.
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne ikke skal indbetale statsbidrag for medlemmer med
seniormedlemskab, da medlemmerne ikke kan få dagpenge eller andre ydelser, som
arbejdsløshedskassen kan få refusion fra staten for.
Det foreslås videre, at disse medlemmer kun skal betale administrationsbidrag til
arbejdsløshedskassen. Det betyder, at medlemmet ikke skal betale det obligatoriske bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen. Medlemmet skal heller ikke betale bidrag til arbejdsløshedskassen til
finansieringen af indbetalinger til ATP.
Arbejdsløshedskasserne kan efter reglerne i bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om
standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser selv fastsætte administrationsbidraget,
herunder vælge at fastsætte forskellige administrationsbidrag for forskellige medlemsgrupper efter
nogle overordnede retningslinjer, som skal fremgå af arbejdsløshedskassernes vedtægt.
Det foreslås, at der vil blive fastsat regler om, at disse medlemmer ikke vil indgå i opgørelsen
efter den gældende lovs § 61, stk. 3, om hvornår en arbejdsløshedskasse skal lukke for udbetaling af
dagpenge på grund af konflikt. Reglerne vil blive fastsat med hjemmel i den gældende § 61, stk. 4.
Dermed sikres det, at folkepensionister, som i dag ikke tæller med i opgørelsen, heller ikke
fremover tæller med i opgørelsen.
Det foreslås, at en arbejdsgiver ikke skal betale dagpengegodtgørelse efter § 84 til disse
medlemmer. Dermed sikres det, at arbejdsgiveren ikke pålægges at betale dagpengegodtgørelse til
folkepensionister, som de i dag ikke skal betale dagpengegodtgørelse til.
Det foreslås endeligt, at der vil blive fastsat regler om, at arbejdsløshedskasserne får pligt til at
vejlede deres medlemmer, der nærmer sig folkepensionsalderen, om mulighederne for at bevare
medlemskabet som et særligt seniormedlemskab og om rettigheder og pligter for disse medlemmer.
Reglerne vil blive fastsat med hjemmel i den gældende lovs § 65, stk. 6.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3, 28, 77, 80, 81 og 83.
93
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2.11.3. Reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed
Dagpengekommissionen anfører i sin anbefaling, at mange af de gyldige grunde for selvforskyldt
ledighed mangler relevans, at en del af dem er overlappende, og at andre er forældede.
Dagpengekommissionen anfører derudover, at mange af dem er overflødige, idet de burde være
reguleret i andre regelsæt. Dette gælder blandt andet de gyldige grunde, der omhandler den indsats,
som jobcenteret tilbyder den ledige, og hvor der skal tages de samme hensyn, som i dag ligger bag
reglerne om de gyldige grunde. Dette medvirker også til, at arbejdsløshedskassen ikke skal tage
stilling til sager om forhold som jobcenteret, f.eks. ved afgivelsen af et tilbud, bør tage hensyn til.
2.11.3.1. Gældende ret
Efter den gældende § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem en
fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet, hvis det skyldes,
at pågældende nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om
krigsmateriel m.v. Med hjemmel i lovens § 63, stk. 5, er det i bekendtgørelse nr. 702 af 27. maj
2015 om selvforskyldt ledighed fastsat, at det også gælder for tilfælde, hvor medlemmet afslår eller
ophører i et tilbud. Det betyder, at et medlem i en sådan situation ikke anses for at være
selvforskyldt ledig og dermed kan få dagpenge, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.
Efter lovens § 71 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem en fyldestgørende grund
til at afslå et henvist arbejde, hvis arbejdet er af større omfang end deltidsarbejde. Med hjemmel i
lovens § 63, stk. 5, er det i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed fastsat, at det også gælder for
tilfælde, hvor medlemmet ophører i et arbejde eller afslår eller ophører i et tilbud. Det betyder, at et
medlem i en sådan situation ikke anses for at være selvforskyldt ledig og dermed kan få dagpenge,
såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.
En ”fyldestgørende grund”, jf. § 63, stk. 3, og § 71 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kaldes i
bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed og i daglig tale for ”gyldige grunde”.
Der er med hjemmel i § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsat regler for hvilke
gyldige grunde, der gælder for, at man kan sige et arbejde op eller undlade at deltage i den aktive
indsats uden at få en sanktion. De gyldige grunde fremgår af kapitel 3 i bekendtgørelse om
selvforskyldt ledighed. Udover de grunde, der er fastsat i loven - fremstilling af krigsmateriel og
deltidsforsikredes arbejdstid - drejer det sig om yderligere 23 gyldige grunde:
Helbred
Passiv rygning
Transporttid
Pasning af familie
Overgang til efterløn
Tab af supplerende dagpenge
Arbejdsfordeling
Manglende frigørelsesattest
94
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Arbejde i udlandet
Pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn eller døende nærtstående
Arbejdspladsen
Flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde mv.
Fratrædelsesgodtgørelse
Fysisk vold
Det henviste arbejde
Overtagelse af arbejde mv., som medlemmet selv har fundet
Overtagelse af henvist arbejde
Mindre intensiv indsats
Flere arbejdsforhold
Sammenfald mellem arbejde og bolig
Rimeligt tilbud mv.
Aftjene værnepligt mv.
Arbejde, som efter sin art normalt ikke kan udbydes som hovedbeskæftigelse.
Hovedparten af de gyldige grunde finder anvendelse både i forbindelse med manglende deltagelse
i den aktive indsats og egen opsigelse. Der er dog nogle gyldige grunde, der kun finder anvendelse i
nogle situationer f.eks. ved ophør i tilbud eller opsigelse af arbejde, ligesom der i nogle situationer
er forskellige betingelser knyttet til den gyldige grund alt efter, om der er tale om afslag eller ophør.
De gyldige grunde er udtømmende. Såfremt et medlem ikke har en gyldig grund, vil medlemmet
blive anset for selvforskyldt ledig, og dermed få en karantæne på 3 uger. Hvis et medlem anses for
at være selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder mister pågældende retten til dagpenge.
Medlemmet kan få ret til dagpenge igen, når medlemmet har haft arbejde i et nærmere fastsat
omfang.
Det bemærkes, at selv om et medlem har en gyldig grund til et afslag eller et ophør, er det ikke
ensbetydende med, at medlemmet kan få dagpenge. Det kan således være, at medlemmet efter
regler i bekendtgørelse nr. 701 af 27. maj 2015 om rådighed ikke kan få dagpenge, f.eks., hvis
medlemmet som følge af børnepasningsproblemer ikke kan overtage fuldtidsarbejde på normale
vilkår med dags varsel.
Efter den gældende § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren
fastsætte nærmere regler om bistand til at finde arbejde og arbejdskraft, herunder om henvisning til
tilbud efter kapitel 10-12.
Efter § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere
regler om »Min Plan«, herunder om indhold og udformning af planen.
2.11.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
95
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige i
Dagpengekommissionens anbefaling om at reducere omfanget af gyldige grunde for afslag og ophør
i arbejde eller aktivering med henblik på forenkling og afbureaukratisering.
Følgende 6 gyldige grunde afskaffes helt: Passiv rygning, produktion af krigsmateriel, fysisk vold,
flere arbejdsforhold, sammenfald mellem arbejde og bolig, samt arbejde, som efter sin art normalt
ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 57 og 64.
2.11.3.2.1. Den gyldige grund om at nægte at medvirke til udvikling eller produktion af
krigsmateriel
Det foreslås, at det fremover ikke skal være en gyldig grund til at undlade at overtage et arbejde
eller ophøre med arbejde, eller afslå eller ophøre et tilbud, at man nægter til at medvirke til
udvikling eller produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.
2.11.3.2.2. Den gyldige grund om deltidsforsikredes arbejdstid
Det foreslås, at det fremover ikke skal være en gyldig grund i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., at afslå et henvist arbejde, hvis arbejdet er af større omfang end deltidsarbejde.
Der vil i stedet i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger med hjemmel i de
gældende §§ 8 og 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats administrativt blive fastsat regler i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at henvisning til arbejde og tilbud samt
udarbejdelse eller revidering af »Min Plan« skal ske i overensstemmelse med reglerne om
arbejdstiden for deltidsforsikrede.
Det vil endvidere i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger med hjemmel i
§ 63, stk. 5, der bliver stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. administrativt blive fastsat i
bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed at, »Deltidsforsikredes arbejdstid« fortsat vil være en
gyldig grund for at opsige et arbejde eller ophøre med et tilbud.
2.11.3.2.3. De øvrige gyldige grunde
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige i
Dagpengekommissionens øvrige anbefalinger vedrørende de gyldige grunde.
Disse anbefalinger kræver ikke lovændringer. De kan gennemføres administrativt.
Der vil med hjemmel i § 63, stk. 5, der bliver stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de
gældende §§ 8 og 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats administrativt ske en tilpasning af
henholdsvis bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed og bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats i overensstemmelse med Dagpengekommissionens øvrige anbefalinger om de
gyldige grunde.
96
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2.11.3.2.3.1. Særligt om den fremtidige regulering i reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats
Formålet med fremover at regulere visse forhold, som hidtil har været gyldige grunde, i reglerne
om den aktive beskæftigelsesindsats, er, at det allerede ved tilrettelæggelsen og afgivelsen af tilbud
sikres, at der er overensstemmelse med de hensyn, som hidtil har været baggrunden for reglerne om
de gyldige grunde, f.eks. at henvisning skal ske til arbejde/tilbud inden for de geografiske område,
som dagpengemodtageren har pligt til at stå til rådighed for efter rådighedsreglerne. Det geografiske
område kan dog udvides, hvis det er aftalt med dagpengemodtageren. Dermed vil et ledigt medlem
fra starten af få en indsats, som pågældende har pligt til at deltage i.
Der vil derfor administrativt blive fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvorefter henvisning af arbejde, afgivelse af tilbud og udarbejdelse eller
revidering af »Min Plan«, skal ske under hensyn til de forhold, som i dag er gyldige grunde for
afslag på henvist arbejde og tilbud, ophør i tilbud og udarbejdelse/revision af »Min Plan«.
Der vil således med hjemmel i den gældende § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blandt
andet blive fastsat regler om, at henvisning til arbejde og tilbud skal ske i overensstemmelse med
den transporttid, som medlemmet skal acceptere efter rådighedsreglerne samt at et tilbud skal
ophøre, f.eks. hvis tilbudsstedet flytter og den ledige dermed får en længere transporttid, end
pågældende har pligt til at acceptere efter rådighedsreglerne, medmindre pågældende selv
accepterer den længere transporttid.
Der vil også med hjemmel i de gældende §§ 8 og 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blive
fastsat regler om at henvisning til arbejde og tilbud samt udarbejdelse eller revidering af »Min
Plan« skal ske under hensyntagen til medlemmets oplysninger om manglende pasningsmulighed.
Det gøres dermed fremover til en betingelse, at medlemmet på forhånd har orienteret jobcenteret
om den manglende pasningsmulighed.
Det bemærkes i den anledning, at afgørelser vedrørende de forhold, der foreslås reguleret i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil blive omfattet af de gældende klageregler i
kapitel 24 i bekendtgørelsen, jf. kapitel 24 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.11.4. Automatisk omforsikring fra deltidsforsikret til fuldtidsforsikret
Dagpengekommissionen anbefaler, at der skal ske automatisk omforsikring af medlemmer, som
har et timetal svarende til timegrænsen for fuldtidsforsikring. Efter gældende regler er det den
enkelte forsikredes eget ansvar at omforsikre sig til fuldtidsforsikring, hvis vedkommende går op i
tid og begynder at arbejde mere end 30 timer om ugen. Det kan fremover ske på baggrund af
oplysninger i indkomstregistret og kan dermed automatiseres og digitaliseres.
2.11.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal et deltidsforsikret medlem lade sig overflyttes til fuldtidsforsikring,
hvis medlemmet har beskæftigelse på mere end 390 løntimer inden for en sammenhængende
97
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
periode på 3 måneder ved månedsindberetninger til indkomstregister eller har haft beskæftigelse på
mere end 360 løntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-
indberetninger til indkomstregister.
Et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed
i væsentligt omfang, skal ligeledes lade sig overflytte til fuldtidsforsikring.
Det er medlemmet, som skal anmelde ændringen i arbejdstiden til arbejdsløshedskassen, og
medlemmet kan udelukkes fra dagpenge, hvis medlemmet undlader at anmelde ændringen til
arbejdsløshedskassen.
Med hjemmel i gældende regler er der fastsat nærmere regler om overflytning mellem deltids- og
fuldtidsforsikring i bekendtgørelse nr. 561 af 4. juli 2002 om overflytning mellem deltids- og
fuldtidsforsikring, som ændret ved bekendtgørelse nr. 350 af 27. april 2011. Der er bl.a. fastsat
regler om, at medlemmet udelukkes fra dagpenge og andre ydelser fra arbejdsløshedskassen for de
første 20 timers dagpengeberettigede ledighed, hvis arbejdsløshedskassen modtager medlemmets
meddelelse om ændringen i arbejdstiden, eller konstaterer ændringen i arbejdstiden senere end 2
uger efter, at betingelserne for overflytning var opfyldt. Det er dog en forudsætning for
udelukkelsen fra dagpenge og andre ydelser, at medlemmet kan overflyttes på dette tidspunkt. Der
er videre fastsat regler om, at sanktionen bortfalder, hvis den ikke er afviklet senest 2 år efter datoen
for overflytningen.
2.11.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dagpengekommissionen har anbefalet, at der skal ske automatisk omforsikring af medlemmer,
som har et timetal svarende til timegrænsen for fuldtidsforsikring. Det kan fremover ske på
baggrund af oplysninger i indkomstregistret og kan dermed automatiseres og digitaliseres.
Regeringen og aftalepartierne tilslutter sig kommissionens anbefaling.
Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskassen automatisk skal omforsikre et deltidsforsikret medlem
til fuldtidsforsikring, når arbejdsløshedskassen på baggrund af oplysningerne om løntimer i
indkomstregistret konstaterer, at medlemmet har haft beskæftigelse på mere end 390/360 løntimer
inden for en sammenhængende periode på 3 måneder/12 uger ved henholdsvis
månedsindberetninger eller uge- eller 14-dages-indberetninger til indkomstregisteret. Det foreslås
dog, at det fortsat påhviler et deltidsforsikret medlem at oplyse til arbejdsløshedskassen, hvis
medlemmet er påbegyndt selvstændig virksomhed mere end midlertidig i væsentligt omfang, idet
arbejdsløshedskassen ikke kan konstatere dette på baggrund af oplysningerne i indkomstregistret.
Som konsekvens af, at arbejdsløshedskasserne fremover automatisk omforsikrer medlemmer med
mere end 390/360 løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måneder/12 uger, foreslås
det, at et medlem fremover ikke udelukkes fra dagpenge og andre ydelser som følge af manglende
oplysninger om ændring af arbejdstid til arbejdsløshedskassen. Det foreslås, at de administrativt
98
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
fastsatte regler ændres således, at det fastsættes, at arbejdsløshedskassen skal omforsikre
deltidsforsikrede medlemmer automatisk, når betingelserne er opfyldt herfor, dog således at
deltidsforsikrede fortsat skal oplyse om selvstændig virksomhed, som de er påbegyndt mere end
midlertidig og i væsentligt omfang. Det foreslås videre fastsat, at omforsikringen får virkning fra
det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen konstaterer at betingelserne er opfyldt. Det foreslås videre,
at de gældende administrativt fastsatte regler om sanktion ved manglende oplysning om ændring i
arbejdstid ophævet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 60 og 61.
2.11.5. Ophævelse af reglerne om overskydende timer
Dagpengekommissionen anbefaler, at reglerne om overskydende timer afskaffes. Det skyldes, at
reglerne vil være unødvendige, når det anbefalede fuldt månedsbaserede dagpengepengesystem
indføres. Retten til dagpenge optjenes og opgøres ved første indplacering i dagpengesystemet på
baggrund af indtægt i stedet for timer. Spørgsmål om for mange eller for få timer mister dermed sin
relevans, da der alene ses på indtægt i forbindelse med opgørelsen af beskæftigelseskravet.
I et digitaliseret månedsbaseret dagpengesystem, hvor fradrag er baseret på timer, vil der ske en
indirekte udligning af eventuelle overskydende timer inden for måneden, hvorfor reglerne om
overskydende timer vil blive overflødige.
2.11.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal medlemmer, der er fuldtidsforsikrede, og som de sidste 12 uger/3
måneder forud for ledighed har haft merarbejde ud over almindelig arbejdstid, afvikle disse såkaldte
”overskydende timer”, før de kan få dagpenge. For deltidsforsikrede vil det være tilfældet, hvis de
har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 30 timer om ugen.
Reglerne skal sikre, at der ikke kan udbetales dagpenge til personer der arbejder i turnus, f.eks. 56
timer i én uge efterfulgt af en uge med ingen timer, eller ved sæsonarbejde, hvor arbejdet i løbet af
et år er baseret på, at der arbejdes væsentligt mere i begrænsede perioder efterfulgt af perioder uden
arbejde, f.eks. fiskere og tivoliarbejdere. Reglerne bidrager endvidere til finansieringen af
dagpengene.
Overskydende timer kan afvikles i uger, hvor et medlem helt eller delvist er uden beskæftigelse
eller holder fri for egen regning.
Fuldtidsforsikrede kan afvikle overskydende timer op til 37 timer pr. uge. Deltidsforsikrede kan
dog pr. uge højst afvikle overskydende timer op til medlemmets hidtidige gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid.
Overskydende timer, der ikke er afviklet inden 5 uger fra opgørelsestidspunktet, bortfalder.
99
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Reglerne om overskydende timer finder tilsvarende anvendelse på reglerne om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Dog skal der ved opgørelsen af overskydende timer til ledige, der har ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke medregnes timer, der er optjent inden overgangen til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
2.11.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dagpengekommissionen peger i sine anbefalinger på, at der er tale om komplekse regler, hvilket
skaber et unødigt bureaukrati, som gør reglerne svære at administrere og kontrollere.
Dagpengekommissionen anbefaler derfor, at reglerne afskaffes.
Dagpengekommissionen anfører, at reglerne vil være unødvendige, hvis der indføres et fuldt
månedsbaseret dagpengesystem, hvor retten til dagpenge optjenes og opgøres på baggrund af
indtægt i stedet for timer. Spørgsmålet om timer (for mange eller for få) mister dermed sin relevans.
Desuden vil der i et digitaliseret månedsbaseret dagpengesystem, hvor fradrag for f.eks. arbejde er
baseret på timer, ske en indirekte udligning af eventuelle overskydende timer inden for måneden,
hvorfor reglerne om overskydende timer er overflødige.
Aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem er enige i Dagpengekommissionens
anbefaling. Det foreslås derfor, at reglerne om overskydende timer ophæves.
Afskaffelsen af reglerne om overskydende timer vil medføre en afbureaukratisering af
dagpengereglerne og medvirke til, at dagpengereglerne bliver mere gennemskuelige og lettere at
forstå for den ledige og for arbejdsløshedskasserne. Dette medvirker også til, at fejl i udbetalingen
af dagpenge mindskes.
Desuden vil afskaffelsen af reglerne om overskydende timer medvirke til en øget digitalisering og
automatisering af udbetaling af dagpenge samt øge arbejdskraften.
Som en konsekvens af, at reglerne om overskydende timer foreslås ophævet for modtagere af
arbejdsløshedsdagpenge, foreslås særreglen i § 52 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., om, at
der ved opgørelsen af overskydende timer til ledige, der har ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, ikke medregnes timer, der er optjent inden overgangen til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, ophævet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, 51-53, og 65.
2.11.6. Ændring af reglerne om efterløn
2.11.6.1. Ændring af dagpengereglernes umiddelbare konsekvenser for efterlønsordningen
Siden efterlønsordningen blev indført har der været en tæt sammenhæng mellem
dagpengereglerne og reglerne om efterløn.
100
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Ændringerne af reglerne om dagpenge i dette lovforslag vil få umiddelbar betydning for
efterlønsordningen. Det skyldes, at henvisningerne til dagpengereglerne i de gældende regler om
efterløn er tilstrækkeligt bredt formuleret til, at de foreslåede ændringer af dagpengereglerne som
udgangspunkt også finder anvendelse for efterlønsordningen uden, at der er behov for at ændre
reglerne om efterløn.
Blandt andet er det efter de gældende regler i § 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. en
forudsætning for ret til efterløn, at medlemmet ved udstedelsen af et efterlønsbevis eller overgang
til efterløn opfylder betingelserne for ret til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet om
1924 løntimer inden for de seneste 3 år (fuldtidsforsikrede).
Ændringerne af dagpengereglerne betyder, at et medlem, som ved udstedelsen af efterlønsbevis
eller overgang til efterløn ikke har været indplaceret i dagpengesystemet eller har opbrugt
beskæftigelseskontoen, skal opfylde beskæftigelseskravet på baggrund af lønindkomst i
indkomstregisteret, som for et fuldtidsforsikret medlem mindst er på 212.400 kr. (2014), svarende
til 218.616 kr. i 2016, inden for de seneste 3 år. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.
Et medlem, der ved udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn modtager dagpenge
eller efter udløbet af dagpenge fortsat har løntimer på beskæftigelseskontoen, vil skulle opfylde
beskæftigelseskravet om 1924 løntimer inden for de seneste 3 år. Der henvises i øvrigt til pkt.
2.2.2.4.
Efter den gældende lovs § 74 e finder reglerne for fradrag i dagpenge for arbejde og indtægter
som udgangspunkt også anvendelse for efterløn, ligesom reglerne om overskydende timer også
finder anvendelse for efterløn. Efter de gældende regler finder definitionen af kontrollabelt arbejde
også gældende i forbindelse med efterløn. Arbejdstiden anses som kontrollabel, når der foreligger
oplysning fra arbejdsgiveren om antallet af timer, for hvilke der ydes løn (løntimer) i
beskæftigelsesforholdet. Ved vurderingen lægges oplysningerne om løntimer i indkomstregistret til
grund. Foreligger der ikke oplysninger om løntimer betragtes arbejdstiden som ukontrollabel. Det
gør sig også gældende, hvis beskæftigelsesforholdet er af en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for
et bestemt antal timer. I tilfælde, hvor arbejdstiden er ukontrollabel, beregnes et timetal ved at
omregne indtægten fra arbejde med den til enhver tid gældende omregningssats. Omregningssatsen
for 2016 er 225,13 kr. pr. time. De omregnede antal timer bruges efter gældende regler i forhold til
opfyldelse af beskæftigelseskravet, satsberegning og fradrag for arbejde i efterløn. Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.2.1.1.
I forhold til definitionen af kontrollabelt arbejde betyder ændringerne af reglerne om dagpenge, at
hvis et medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der
ikke er indberettet timer, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid
gældende omregningssats. Det betyder, at der kun kan være tale om ukontrollabel arbejdstid, hvis
der ikke foreligger oplysninger om løntimer i indkomstregisteret. Reglen om, at hvis et medlems
101
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, selv om der er indberettet løntimer til
indkomstregisteret, afskaffes. Arbejdsløshedskassen skal dermed ikke vurdere, om
beskæftigelsesforholdet i øvrigt er af en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal
timer, da timerne i indkomstregisteret i alle tilfælde kan lægges til grund. Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.2.2.1.
For så vidt angår reglerne om overskydende timer i lovens § 59 foreslås det i lovforslagets § 1, nr.
52, at reglerne om overskydende timer ophæves i forbindelse med dagpenge. Ophævelsen vil også
få betydning i forhold til efterløn.
Efter den gældende lovs § 74 l ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats,
medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. Det vil sige, at medlemmets individuelle
efterlønssats beregnes på grundlag af den hidtidige lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet
til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder/12 uger (beregningsperioden) inden for 5
år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn, hvor pågældende har haft
beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). Efterlønnens
størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den maksimale
dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau). Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.6.1.1.
I forhold til beregning af efterlønnens størrelse indebærer ændring af dagpengereglerne bl.a.
følgende:
Indtægtsgrundlaget udgøres af al A- og B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag i
de 12 bedste måneder inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden
(beregningsperioden).
Indtægtsgrundlaget deles med 12, svarende til gennemsnitsindtægten i en måned.
Månedssatsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige indtægt for en måned og svarer til
160,33 timer (maksimalt antal timer, der kan udbetales efterløn for i en måned).
Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden foreligger 12 måneder
med indtægt, beregnes efterlønnens størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle måneder
med lønindkomst inden for 24 måneder. Månedssatsen beregnes som 90 pct. af det beregnede
indtægtsgrundlag, der deles med en individuel divisor i forhold til antal måned med indtægt.
Det beregnede beløb svarer til 160,33 timer. Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder
forud for udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn foreligger beskæftigelse,
beregnes efterlønnens størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med
lønindkomst tidligere i optjeningsperioden.
Muligheden for udbetaling af efterløn med en fast sats eller mindstesats bortfalder som
udgangspunkt som en konsekvens af, at beregningsperioden forlænges til 12 måneder inden
for 24 måneder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1.2.
102
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende lovs § 74 l, stk. 5-8, kan et medlem opnå ret til efterløn med en højere sats,
hvis medlemmet udskyder overgangen til efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen
og opfylder et beskæftigelseskrav på 30 løntimer om ugen i gennemsnit i udskydelsesperioden. Et
medlem, der opfylder udskydelsesreglen og som fortsætter med at arbejde, kan efter den gældende
lovs § 74 m opnå ret til at optjene en skattefri præmie. Medlemmer, der er født før 1956, kan efter
den gældende lovs § 74 j, stk. 12, derudover opnå et lempeligere fradrag i efterlønnen for
pensionsordninger, hvis medlemmet opfylder udskydelsesreglen. Efter bekendtgørelse nr. 1576 af
17. december 2013 om fleksibel efterløn sker opgørelsen af løntimer, som medregnes til opfyldelse
af beskæftigelseskravet i udskydelsesreglen og til optjening af skattefri præmie, efter reglerne for
opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge for lønmodtagere.
Ændringerne af reglerne om dagpenge får ikke umiddelbart konsekvenser for opgørelse af
opfyldelsen af beskæftigelseskravet for udskydelsesreglen og optjeningen af skattefri præmie, idet
opgørelsen fortsat vil ske på grundlag af løntimer, der er indberettet til indkomstregistret.
På enkelte områder er der dog behov for at fastsætte ændringer af reglerne om efterløn, jf. pkt.
2.11.6.1.1., 2.11.6.1.2., 2.11.6.1.1., 2.11.6.1.3. og 2.11.6.1.4. ad lovforslagets § 1, nr. 69 og 71-76.
2.11.6.1.1. Timegrænse for lempeligt fradrag
2.11.6.1.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 74 e, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er udgangspunktet for
fradrag i efterløn for kontrollabelt arbejde samtidig med efterløn, at der sker fradrag for et beløb
svarende til en times efterløn for hver times arbejde. Hvis arbejdet ikke er kontrollabelt sker
fradraget i efterlønnen ved at omregne indtægten til timer ved hjælp af den omregningssats, der er
fastsat i medfør af lovens § 58, stk. 1, nr. 3, og § 59, stk. 4.
For at give efterlønsmodtagere et større incitament til at tage lavtlønnet arbejde ved siden af
efterlønnen er der i lovens § 74 e, stk. 3, fastsat regler om at fradraget i efterlønnen lempes, hvis en
efterlønsmodtager har indtægt fra kontrollabelt arbejde, hvor timelønnen er mindre end den til
enhver tid gældende omregningssats. Fradraget sker for det antal timer, der fremkommer ved at
dividere arbejdsindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. En person med en
timeløn under omregningssatsen får dermed fradraget et mindre beløb pr. arbejdstime end ved et
time-for-timefradrag. I praksis sker det ved, at efterlønsmodtageren får fradrag for færre timer, end
den pågældende har arbejdet. Lavtlønnede får således et mindre fradrag og mere udbetalt af deres
efterløn. Det lempeligere fradrag finder anvendelse op til en samlet indtægt på 36.840 kr. (2016-
niveau) inden for kalenderåret. Herefter sker fradraget i efterlønnen time-for-time.
For at sikre, at reglerne om det lempelige fradrag ikke skal kunne udnyttes ved, at en
efterlønsmodtager arbejder i mange timer til en meget lav timeløn, herunder at den pågældende
arbejder fuld tid ved siden af efterlønnen, er det fastsat, at der ikke kan udbetales efterløn, hvis den
faktiske arbejdstid for fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge eller for deltidsforsikrede
overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn.
103
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2.11.6.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 73, om månedsvis acontoudbetaling af efterløn og
følgende efterregulering foreslås det, at grænsen for den faktiske arbejdstid i forhold til bortfald af
udbetaling af efterløn ændres i overensstemmelse hermed.
Det foreslås, at der ikke kan udbetales efterløn for en måned, hvis den faktiske arbejdstid i
måneden overstiger 128 timer. Dette svarer til grænsen for den faktiske arbejdstid i forhold til
udbetaling af fleksydelse, som også er en ydelse, der udbetales månedsvis. Det foreslås også, at der
for deltidsforsikrede ikke kan udbetales efterløn, hvis den faktiske arbejdstid i måneden overstiger
104 timer.
2.11.6.1.2. Beregning af efterløn
2.11.6.1.2.1. Gældende ret
Efter den gældende lovs § 74 l ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats,
medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. Det vil sige, at medlemmets individuelle
efterlønssats beregnes på grundlag af den hidtidige lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet
til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder/12 uger (beregningsperioden) inden for 5
år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn, hvor pågældende har haft
beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). Efterlønnens
størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den maksimale
dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau).
Hvis medlemmet inden for de seneste 5 år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgangen til
efterløn ikke har et beregningsgrundlag, som opfylder betingelserne, eller har fået udbetalt
dagpenge, udbetales efterlønnen med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge.
2.11.6.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er foreslået i § 1, nr. 9, at reglerne om beregning af dagpenge sker på grundlag af al A- og B-
indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag i de indkomstmæssigt bedste 12 måneder inden
for de seneste 24 måneder forud for ledigheden (beregningsperioden).
Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden foreligger 12 måneder med
indtægt, beregnes efterlønnens størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med
lønindkomst inden for 24 måneder. Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for
udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn foreligger beskæftigelse, beregnes
efterlønnens størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med lønindkomst tidligere i
beregningsperioden. Endvidere foreslås det, at der ikke længere skal være mulighed for at få
udbetalt efterløn med en mindstesats.
Efter den gældende lovs § 74 a, stk. 8, kan et medlem, der før efterlønsalderen har opbrugt retten
til dagpenge, få ret til efterløn, uden at beskæftigelseskravet for ret til dagpenge er opfyldt. Det er en
104
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
betingelse, at medlemmet opbruger retten til dagpenge efter det fyldte 50. år, og at medlemmet ved
fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag vil kunne opfylde kravet om anciennitet ved
efterlønsalderen, jf. lovens § 74. Det er også en betingelse for at blive fritaget for at opfylde
beskæftigelseskravet, at medlemmet overgår til efterløn ved efterlønsalderen. Medlemmer, der er
omfattet af bestemmelsen, vil f.eks. være medlemmer i seniorjob.
Som en konsekvens af forslaget om at ændre reglerne om beregning af dagpenge, herunder
forslaget om at der ikke skal gælde en fast sats på 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, vil der være
medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, der ikke vil have et beregningsgrundlag, og de
vil dermed ikke kunne få beregnet en efterlønssats.
For at sikre, at medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, vil kunne få en efterlønssats,
foreslås det, at de gældende principper for beregning af efterløn bevares for denne gruppe.
Det betyder, at medlemmets individuelle efterlønssats beregnes på grundlag af den hidtidige
lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3
måneder/12 uger (beregningsperioden) inden for 5 år før udstedelsen af efterlønsbevis eller
overgang til efterløn, hvor pågældende har haft beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld
sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). For deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger
være indberettet mindst 195 løntimer og ved uge- eller 14-dages-indberetninger mindst 180
løntimer.
Hvis medlemmet ikke har haft indtægt, der kan benyttes til beregning af efterlønnen, og som
inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen ikke har fået udbetalt dagpenge med en tidligere
beregnet sats, udgør efterlønnen et beløb, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb for
fuldtidsforsikrede henholdsvis deltidsforsikrede, jf. lovens §§ 47 eller 70, som ændret ved § 1, nr. 8,
62 og 63.
Med hjemmel i lovens § 74 l, stk. 15, der bliver stk. 19, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 74,
vil der blive fastsat nærmere regler om beregning af efterløn efter de foreslåede regler, herunder om
medregning af dokumenteret fravær. Indtægtsgrundlaget for beregning til medlemmer, der er
omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, vil være det samme som indtægtsgrundlaget for beregning af
dagpenge.
2.11.6.1.3. Udbetaling af efterløn
2.11.6.1.3.1. Gældende ret
Efter den gældende § 74 n, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udbetales efterløn bagud
for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.
Efter bestemmelsen kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ændre en
udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor.
105
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsløshedskasserne fastsætter efter gældende regler selv udbetalingstidspunkterne, typisk
således at dagpengene er til medlemmets disposition senest den sidste hverdag/bankdag i måneden.
Det følger af bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn samt bilag 1 til
bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser,
at en efterlønsmodtager skal sende et ydelseskort til arbejdsløshedskassen umiddelbart efter hver
udbetalingsperiodes udløb. Efterlønsmodtageren skal oplyse om indtægter ved pension, arbejde,
øvrige indtægter eller hverv m.v. forud for arbejdsløshedskassens udbetaling af efterløn, jf.
bekendtgørelse om fleksibel efterløn. Retten til forfaldne ydelser falder bort, hvis ydelseskortet ikke
er indleveret senest 3 måneder efter periodens udløb.
Dagpenge udbetales til medlemmets NemKonto i den pågældendes pengeinstitut.
Arbejdsløshedskassen skal modtage dagpengekortet umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes
udløb.
Udbetalingen af dagpenge sker på grundlag af oplysninger om arbejdstimer og lønindtægter i
udbetalingsperioden på dagpengekortet.
2.11.6.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som led i udmøntningen af Aftale om et tryggere dagpengesystem er det foreslået i lovforslagets
§ 1, nr. 4-7, at dagpenge fremover skal udbetales månedsvis bagud med efterfølgende regulering på
baggrund af oplysninger fra indkomstregistret.
Et månedsbaseret system er en af forudsætningerne for at arbejdsløshedskasserne i højere grad
kan benytte indkomstregistret i administrationen af efterlønsordningen. En månedsbaseret
acontoudbetaling af efterløn vil bl.a. kunne imødegå de udfordringer, som arbejdsløshedskasserne
har i det gældende ugebaserede udbetalingssystem i forbindelse med gentagne reguleringer som
følge af justeringer i medlemmernes løbende pensionsudbetalinger.
En overgang til en månedsbaseret acontoudbetaling af efterløn vil indebære en enklere
administration, så arbejdsløshedskasserne ikke, som efter de gældende regler, skal foretage en
ugebaseret efterregulering af pensionsudbetalinger, men kan foretage en regulering, når oplysning
om ændret pensionsudbetaling fremgår af indkomstregisteret, da disse indberettes månedsvis.
Endvidere vil en månedsbaseret acontoudbetaling af efterløn betyde en enklere administration for
arbejdsløshedskasserne, da den kan samordnes med en månedsbaseret udbetaling af dagpenge.
Det foreslås derfor, at efterløn udbetales månedsvis bagud. Det foreslås endvidere, at de
foreslåede § 46, stk. 5 og 6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås også, at regler, som fastsættes med hjemmel i § 46, stk. 5, der bliver stk. 7, finder
tilsvarende anvendelse for efterløn.
106
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.5.2.2. og 2.5.2.3. og til bemærkningerne til § 1,
nr. 75.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan
fastsætte nærmere regler om fravigelse af medlemmets indsendelse af oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2.
pkt. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 76.
2.11.6.1.4. Ophør af retten til efterløn
2.11.6.1.4.1. Gældende ret
Efter den gældende § 75 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophører retten til efterløn, når
medlemskabet ophører, jf. lovens § 43. For efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et
andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger eller på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en
dansk arbejdsløshedskasse, ophører retten til efterløn senest ved udgangen af den måned, hvori
efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved pågældendes
død.
2.11.6.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at der indføres et særligt seniormedlemskab for personer, der
har nået folkepensionsalderen. Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 3, er det foreslået i § 1, nr. 2,
at det ikke længere skal fremgå af lovens § 43, at medlemskabet ophører ved udgangen af den
måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen.
Som følge af lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at præcisere lovens § 75 a således, at det tydeligt
fremgår af bestemmelsen, at retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører og senest ved
udgangen af den måned, hvori efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social
pension, eller ved pågældendes død.
Forslaget indebærer i øvrigt ikke ændringer i retstilstanden med hensyn til ophør af retten til
efterløn, og omfatter således også efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-
land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger eller på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en
dansk arbejdsløshedskasse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 77.
2.11.6.2. Undtagelse for fradrag i efterløn og fleksydelse for pensionsudbetalinger mellem det 60.
år og efterløns- og fleksydelsesalderen
2.11.6.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 74 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. sker der fradrag i efterlønnen,
hvis et medlem får udbetaling fra en pensionsordning mellem det 60. år og efterlønsalderen. Der
107
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
sker dog ikke fradrag, hvis pensionen i perioden mellem det 60. år og efterlønsalderen har medført
fradrag i udbetalte dagpenge, jf. lovens § 74 k, stk. 2.
Tilsvarende sker der efter den gældende § 18, stk. 9, i lov om fleksydelse fradrag i fleksydelsen,
hvis et medlem får udbetaling fra en pensionsordning mellem det 60. år og fleksydelsesalderen. Der
sker dog ikke fradrag, hvis pensionen i perioden mellem det 60. år og fleksydelsesalderen har
medført fradrag i udbetalt ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, jf. § 18, stk.
10, i lov om fleksydelse.
2.11.6.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som led i Velfærdsreformen fra 2006, som blev udmøntet ved lov nr. 1540 af 20. december 2006,
blev efterlønsalderen gradvist forhøjet fra 60 år til 62 år for personer, der er født den 1. januar 1959
eller senere. Med Aftale om senere tilbagetrækning fra 2011, som blev udmøntet ved lov nr. 1365 af
28. december 2011, blev den gradvise forhøjelse af efterlønsalderen fremrykket 5 år, og ved en
gradvis forkortelse af efterlønsperioden bliver efterlønsalderen forhøjet yderligere, så
efterlønsalderen er 3 år før folkepensionsalderen. Det vil sige, at efterlønsalderen gradvist forhøjes
fra 60 år til 65 år.
Forhøjelsen af efterlønsalderen ville umiddelbart betyde, at personer, der før 2007 havde indgået
en aftale om pension (kapitalpension, ratepension, pension med løbende livsvarig udbetaling) kunne
få udbetaling fra pensionsordningen efter det 60. år, men inden efterlønsalderen, uden at dette ville
få konsekvenser for størrelsen af efterlønnen. For at forebygge utilsigtet brug af skattebegunstigede
pensionsordninger til at finansiere tilbagetrækning, før medlemmet kan gå på efterløn, blev der
indsat regler om fradrag i efterlønnen, hvis et medlem får udbetaling fra en pensionsordning mellem
det 60. år og efterlønsalderen.
For at undgå dobbelt fradrag for den samme pensionsudbetaling, blev det fastsat, at der ikke sker
fradrag i efterlønnen for udbetalingen, hvis den har medført fradrag i udbetalte
arbejdsløshedsdagpenge. Efter at forhøjelsen af efterlønsalderen er indtrådt i 2014 er der afdækket
et behov for at udvide bestemmelsen om fritagelse for fradrag for pensioner i efterløn.
Det foreslås derfor, at det tilføjes i § 74 k, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der
heller ikke sker fradrag i efterløn for pension, der er udbetalt mellem det 60. år og efterlønsalderen,
hvis pensionsudbetalingen har medført fradrag i udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52
g i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp, jf. § 25 i lov om aktiv socialpolitik,
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 68 i lov om aktiv socialpolitik eller
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 69 j i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 70.
Den tilsvarende situation gør sig også gældende i forhold til fradrag i fleksydelse for udbetalt
pension. Det foreslås derfor, at det tilføjes i § 18, stk. 10, i lov om fleksydelse, at der heller ikke
108
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
sker fradrag i fleksydelse for pension, der er udbetalt mellem det 60. år og efterlønsalderen, hvis
pensionsudbetalingen har medført ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 68 i lov om
aktiv socialpolitik eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 69 j i lov om aktiv
socialpolitik.
Der henvises til lovforslagets § 9.
2.11.7. Fælles definitioner og metode for opgørelse af tællere m.v., der stilles til rådighed på
tværs af arbejdsløshedskassen, kommunen og medlemmet
Det fremgår i Aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om et
tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om, at data skal opgøres ens for alle forsikrede
på tværs af arbejdsløshedskasser. Det gælder f.eks., hvordan der tælles dage i en optjenings- eller
referenceperiode, tælles indkomst til beregning af dagpengesats eller tælles forbrug af dagpengeret.
Disse tællere skal opgøres ensartet på tværs af arbejdsløshedskasser og stilles til fuld rådighed for
både arbejdsløshedskasser, kommuner, det enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.
I dag er det den enkelte arbejdsløshedskasse, der beregner og administrer de såkaldte tællere i
dagpengesystemet, f.eks. opgørelsen af, hvor meget dagpengeret den ledige har tilbage og omfanget
af beskæftigelse i forhold til genoptjening. Informationen bliver dog mest anvendt, hvor det er
direkte relevant i forhold til sagsbehandlingen, og det er uensartet, hvor tilgængelig den type viden
er for ledige. Lediges adgang til opdaterede data kan være vigtig i forhold til den enkeltes adfærd.
Viden er en vigtig forudsætning for at kunne gennemskue konsekvenserne af, og eventuelt agere på,
den situation, man befinder sig i.
2.11.7.1. Definitioner og metode for opgørelse af tællere m.v.
Dagpengekommissionen har anbefalet, at den ledige, jobcenteret og arbejdsløshedskassen har
samme viden om, hvor den ledige præcis står i sit ledighedsforløb. Det forudsætter, at et
moderniseret dagpengesystem er mere digitalt, registerbaseret og automatisk.
Et digitaliseret dagpengesystem bør kunne honorere tre krav. Det drejer sig om at sikre, at:
Data opgøres ensartet for alle medlemmer.
Data stilles løbende til rådighed for alle interessenter.
Data kan korrigeres af arbejdsløshedskasserne for fejl og mangler i opgørelsesgrundlaget
,
herunder registeroplysninger
.
Dagpengekommissionen anbefaler, at det sikres, at data opgøres ens for alle forsikrede på tværs af
arbejdsløshedskasser. Et centralt begreb i den sammenhæng er tællere. Altså f.eks. hvordan man
tæller dage i en optjenings- eller referenceperiode, tæller indkomst til beregning af dagpengesats
eller tæller forbrug af dagpengeret. Tællerne skal opgøres ensartet på tværs af arbejdsløshedskasser,
og alle interessenter skal have adgang til de samme oplysninger
109
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsløshedskasserne skal som hidtil have mulighed for at håndtere, at registeroplysninger kan
indeholde fejl og mangler. Vigtige data kan være forkerte, forsinkede eller helt mangle i digital
form (f.eks. oplysninger om udenlandsk indkomst). Arbejdsløshedskasserne skal – på baggrund af
fælles retningslinjer – kunne foretage manuelle rettelser på baggrund af nye oplysninger samt
registrere og dokumentere oplysningerne. Herefter skal tællerne beregnes på ny.
På den baggrund har Dagpengekommissionen anbefalet, at dagpengesystemet skal indrettes, så
oplysningerne i indkomstregistret kan anvendes i videst muligt omfang. Det betyder bl.a., at de
forskellige tællere skal opgøres ensartet på tværs af arbejdsløshedskasser og baseres på de samme
oplysninger og opgørelses- og beregningsmetoder.
2.11.7.1.1 Gældende ret
Efter den gældende § 50 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
kan beskæftigelsesministeren for at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og
arbejdsløshedskasser fastsætte regler om ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de it-
værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om anvendelse af fælles standarder og it-servicer.
Efter den gældende § 88, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
arbejdsløshedskassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt om tilsyn. Efter §
88, stk. 5, i samme lov fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet endvidere nærmere regler om krav til arbejdsløshedskassernes it-systemer og til
beskrivelse af arbejdsløshedskassernes forretningsgange.
2.11.7.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 88, stk. 4, udvides til, at
beskæftigelsesministeren også fastsætter regler om udvikling og vedligeholdelse af
arbejdsløshedskassernes it-systemer og om at data skal stilles fuldstændigt og nøjagtigt til rådighed
for det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Oplysningerne videregives fra det fælles it-baserede datagrundlag til kommunerne for egne borgere
og relevante oplysninger vises for borgerne på Jobnet.
For at arbejdsløshedskasserne kan udvikle og vedligeholde it-løsninger, der opfylder
aftalepartiernes krav om ens opgørelser på tværs af arbejdsløshedskasser foreslås det, at der i
medfør af denne bemyndigelse fastsættes regler om, at arbejdsløshedskassernes i samarbejde med
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder fælles retningslinjer, hvori de
lovgivningsmæssige krav præciseres og omsættes således, at de kan indgå i kravspecificeringen til
it-understøttelsen i hver af arbejdsløshedskassernes it-systemer af tællere m.v. og til indberetning af
oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
110
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren også fastsætter regler om hvilke oplysninger,
der skal vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer m.v. på Jobnet og i
arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, om vilkår herfor, og om anvendelse af ensartede
definitioner, fælles standarder og it-servicer.
Forslaget er begrundet i, at det af hensyn til en sammenhængende og konsolideret vejledning af
medlemmerne er vigtigt, at de samme oplysninger tidstro er til rådighed for medlemmerne uanset,
om de logger på arbejdsløshedskassernes egne selvbetjeningsløsninger eller på Jobnet. Det foreslås
derfor, at der fastsættes regler om, at oplysninger om forbrug af dagpenge, genoptjening m.v. alene
må vises i arbejdsløshedskassens egen selvbetjeningsløsning, hvis oplysningerne samtidig er stillet
til rådighed for det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
hvorfra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udstiller oplysningerne til jobcentrenes it-
systemer og til Jobnet.
Forslaget er endvidere begrundet i, at jobcentrene til brug for administrationen af
beskæftigelsesindsatsen har behov for at kende bl.a. medlemmets indplacering i dagpengesystemet
og til tidspunktet for forventet og faktisk ophør i dagpengesystemet. Endelig er forslaget begrundet
i, at der til brug for statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og på dagpengesystemet er
behov for, at data er opgjort og indberettet efter ensartede metoder og definitioner.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 90 og 98.
2.11.7.2 Øget anvendelse af registeroplysninger i arbejdsløshedskassernes administration
Dagpengekommissionen har anbefalet, at dagpengesystemet i højere omfang baseres på
tilgængelige registeroplysninger. Dagpengekommissionen bemærker, at arbejdsløshedskasserne vil
kunne gøre flere dele af sagsbehandlingen til fuldautomatiserede processer, som kan foretages
direkte på baggrund af registerdata, hvis dagpengesystemet i højere grad afpasses efter de data, der
er tilgængelige i registre. Det vil give mulighed for administrative lettelser både for de forsikrede og
arbejdsløshedskasserne.
Dagpengekommissionen bemærker, at en ekstra gevinst vil være, at man i langt højere grad end
hidtil kan skabe gennemsigtighed og gøre de samme informationer tilgængelige for både den ledige,
jobcenteret og arbejdsløshedskassen.
2.11.7.2.1 Gældende ret
Efter den gældende § 90 b, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal administrationen af
forsikringssystemet i videst muligt omfang ske på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid
m.v., der fremgår af indkomstregisteret.
Arbejdsløshedskasserne har efter den gældende § 90 b, stk. 3, terminaladgang til de nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, for egne medlemmer.
Arbejdsløshedskasserne kan efter bestemmelsen benytte oplysningerne til registersamkøring i
111
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
kontroløjemed. Efter praksis kan arbejdsløshedskasserne alene anvende oplysninger i
indkomstregisteret for og i de perioder, hvor en person er medlem i arbejdsløshedskassen.
Oplysningerne er efter lovens § 90 b, stk. 2, undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne og
straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
Efter den gældende § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
kan der bl.a. udveksles oplysninger mellem offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, der er
nødvendige til brug for bl.a. varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen.
2.11.7.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår i Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om, at data skal
opgøres ens for alle forsikrede på tværs af arbejdsløshedskasser. Det gælder f.eks., hvordan der
tælles dage i en optjenings- eller referenceperiode, tælles indkomst til beregning af dagpengesats,
eller tælles forbrug af dagpengeret. Disse tællere skal opgøres ensartet på tværs af
arbejdsløshedskasser og stilles til fuld rådighed for både arbejdsløshedskasser, kommuner, det
enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.
Regeringen og aftalepartierne tilslutter sig Dagpengekommissionens anbefalinger. Det foreslås
derfor, at arbejdsløshedskasserne fortsat anvender oplysninger i indkomstregisteret og oplysninger i
det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) om støttet beskæftigelse i forbindelse med opgørelse af
beskæftigelseskrav ved indplacering i dagpengesystemet og ved genoptjening af retten til dagpenge.
Da der i indkomstregisteret ikke sondres mellem støttet og ustøttet beskæftigelse anvendes
oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) om støttet beskæftigelse således, at det
alene er ustøttet beskæftigelse, der indgår i beregningen af optjening og genoptjening af dagpenge.
Det foreslås endvidere, at der ved administrationen af den foreslåede månedsbaserede
beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening anvendes registeroplysninger. På
beskæftigelseskontoen fremgår omfanget af beskæftigelsestimer som indberettet til
indkomstregisteret for ordinær ustøttet beskæftigelse efter indplacering i dagpengesystemet. Da der
i indkomstregisteret ikke sondres mellem støttet og ustøttet beskæftigelse anvendes som nævnt
ovenfor også oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) om støttet beskæftigelse
således, at det alene er ustøttet beskæftigelse, der indgår i beskæftigelseskontoen.
Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskassernes adgang til indkomstregisteret udvides således, at
arbejdsløshedskasserne også kan anvende nødvendige oplysninger i indkomstregisteret for tidligere
medlemsperioder og for perioder forud og efter en medlemsperiode i det omfang
arbejdsløshedskasserne skal anvende registeret til ved lov pålagte opgaver. Der henvises til
forslaget til ændringer til lovens § 90 b, stk. 1 og 2, som affattet ved § 1, nr. 92.
Det foreslås endvidere, at arbejdsløshedskasserne får adgang til nødvendige oplysninger i det
fælles it-baserede datagrundlag om støttet beskæftigelse for perioder forud og efter en
112
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
medlemsperiode i det omfang arbejdsløshedskasserne skal anvende oplysningerne til ved lov
pålagte opgaver. Denne del foreslås udmøntet på bekendtgørelsesniveau i medfør af den gældende
bemyndigelse i § 52, nr. 2, i lov om organisering og understøtte beskæftigelsesindsatsen m.v.
Datatilsynet vil, jf. persondatalovens § 57, blive hørt i forbindelse med fastsættelsen af de
administrative regler, der vil blive udstedt som følge af den nævnte lovændring, og dette vil ske
med hjemmel i gældende lov.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 92.
2.11.7.3. Den foreslåede ordning i forhold til persondataloven
Personoplysninger skal efter persondatalovens § 5 behandles i overensstemmelse med god
databehandlingsskik. Det indebærer bl.a., at:
Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere
behandling må ikke være uforenelig med disse formål.
Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end
hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål,
hvortil oplysningerne senere behandles.
Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af
oplysningerne.
Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige
eller vildledende oplysninger.
Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.
Indsamlede oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere
den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
oplysningerne behandles.
Arbejdsløshedskassernes behandling af personoplysninger som led i administrationen af
dagpengeregler m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil fortsat skulle ske i
overensstemmelse med disse regler.
Oplysninger om lønindkomst og løntimer vurderes at være oplysningstyper omfattet af
persondatalovens § 6. Det vurderes, at behandlingen kan ske i overensstemmelse med
persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6. Efter denne bestemmelse kan der således ske behandling af
oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem
oplysningerne videregives, har fået pålagt.
For oplysninger i indkomstregisteret gælder, at myndigheder m.fl. alene kan få adgang til forud
definerede data i indkomstregistret, jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november 2010
om et indkomstregister. Herved er persondatalovens bestemmelser om, at der alene må behandles
113
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
nødvendige, relevante og tilstrækkelige oplysninger til udtrykkeligt angivne og klare formål,
opfyldt.
Arbejdsløshedskasserne har hver især indgået sådanne aftaler med SKAT til brug for
administration af de gældende dagpengeregler. Aftalerne vil skulle revideres, hvis
arbejdsløshedskasserne til brug for administrationen får ændrede behov for anvendelse af
oplysninger i indkomstregisteret. Det gælder bl.a. i forhold til arbejdsgivernes nye, særskilte
indberetning af lønmodtagerens eget pensionsbidrag og arbejdsgivers pensionsbidrag til
indkomstregisteret og i forhold til kodeangivelser for indkomst i forbindelse med forskellige former
for borgerlige ombud og hverv.
Behandling af oplysninger om personnummer kan finde sted i overensstemmelse med
persondatalovens § 11, stk. 1, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om
personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer. Private kan efter
persondatalovens § 11, stk. 2, nr. 1, behandle oplysninger om personnummer, når det følger af lov
eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.
Arbejdsløshedskasserne kan efter § 33, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
forudsætningsvis samt efter skattekontrollovens § 8 u, stk. 1, behandle oplysninger om
personnummer om egne medlemmer.
2.11.8. Regulering af udbetalinger
2.11.8.1. Gældende ret
Efter gældende regler afleverer medlemmet ydelseskortet den næstsidste søndag i måneden med
oplysninger om arbejdstimer og indtægter i den seneste 4 eller 5 ugers periode.
Arbejdsløshedskassen behandler ydelseskortet og udbetaler ydelser til medlemmet på det grundlag.
Udbetalingsforløbet er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 4-7, ad § 46.
Hvis et medlem uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser, skal ydelsesbeløbet betales
tilbage, hvis medlemmet har givet arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså
eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget. Videre gælder, at et medlem, der
har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra arbejdsløshedskassen, og som senere modtager løn,
pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra arbejdsløshedskassen,
skal ydelsesbeløbet betales tilbage til arbejdsløshedskassen.
Hvis medlemmet har gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for arbejdsløshedskassen,
kan arbejdsløshedskassen pålægge medlemmet en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962
timer. Har medlemmet gjort sig skyldig i en anden forseelse, kan arbejdsløshedskassen bestemme,
at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.
114
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der er ikke hjemmel til, at arbejdsløshedskassen kan kræve tilbagebetaling af fejludbetalte ydelser
i andre situationer end de, der er beskrevet i § 86 lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hvis dagpenge eller andre ydelser er udbetalt med urette, har arbejdsløshedskassen ikke krav på
refusion fra statskassen, med mindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige
forhold, eller udbetalingen er sket med forbehold.
Der sker en kvartalsvis kontrol af alle medlemmer, der har været tilmeldt som ledige i hele
undersøgelsesperioden, hvor arbejdsløshedskassen elektronisk samkører arbejdsgiverens
oplysninger i indkomstregisteret med medlemmets egne oplysninger (Indkomstregisterkontrollen).
Viser kontrollen, at antallet af timer i indkomstregisteret er større end det antal timer, medlemmet
har oplyst, skal arbejdsløshedskassen undersøge sagen nærmere. Der er dog en bagatelgrænse.
2.11.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 6, ad nye § 46, stk. 5 og 6, at udbetaling af dagpenge skal
ske på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden.
Medlemmets oplysninger sammenholdes med indberetningerne til indkomstregisteret i henhold til
lov om et indkomstregister (validering). Udbetalingen efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse
mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret, der overstiger en
bagatelgrænse på 12 timer pr. måned. Efterreguleringen foretages i forbindelse med udbetalingen af
dagpenge for den efterfølgende måned. Reguleringen kan både være efterbetaling og tilbagebetaling
af ydelser.
Det foreslås i en ny § 85 e, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 87, at hvis der sker ændringer i et
medlems indkomstregisteroplysninger efter tidspunktet for eventuel efterregulering, jf. en ny § 46,
stk. 6, som har betydning for medlemmets ret til ydelser for perioden, skal der ske en regulering af
den udbetalte ydelse for perioden. Denne regulering skal ske uanset timetallets størrelse.
Reguleringen kan både være efterbetaling og tilbagebetaling af ydelser.
Videre foreslås i en ny § 85 e, stk. 2, at arbejdsløshedskassen skal give meddelelse til medlemmet
om den forventede regulering med en begrundelse og en vejledning om, hvordan medlemmet kan
gøre indsigelse inden for en nærmere angiven frist. Det gælder både, når reguleringen sker i forhold
til situationen i en ny § 46, stk. 6, eller at reguleringen sker i forhold til senere ændringer i
indkomstregisteret, jf. forslaget til en ny § 85 e, stk. 1.
Hvis medlemmet gør indsigelser over for en regulering, skal arbejdsløshedskassen behandle
indsigelsen. Medlemmet har pligt til selv at medvirke til oplysning af sagen. Fastholder
arbejdsløshedskassen efter at have behandlet medlemmets indsigelse, at der skal ske en regulering,
skal arbejdsløshedskassen træffe en afgørelse, som skal meddeles medlemmet, og
arbejdsløshedskassen skal herefter gennemføre reguleringen. Afgørelsen skal opfylde kravene i
bekendtgørelsen om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser. Afgørelsen
kan påklages efter reglerne i gældende lovs § 98 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
115
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Kravet om, at arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse gælder, både når reguleringen fører til
efterbetaling og tilbagebetaling af ydelser.
Der vil med hjemmel i forslaget til en ny § 85 e, stk. 5, blive fastsat administrative regler om, at
medlemmet som udgangspunkt skal have en frist på 1 uge til at gøre indsigelse i forhold til
reguleringer over for arbejdsløshedskassen.
Videre vil der blive fastsat regler om administrationen af reguleringerne, og herunder hvordan
arbejdsløshedskassen skal forholde sig, hvis medlemmet ikke længere er medlem af
arbejdsløshedskassen.
Udbetalinger af acontobeløb, jf. ny § 46, stk. 5, og reguleringer, der gennemføres efter ny § 46,
stk. 6, eller ny § 85 e, stk. 1, betragtes som udbetalinger, jf. gældende lovs § 79, stk.1, det vil sige
ydelser, der er udbetalt med rette. Arbejdsløshedskassen har dermed ret til refusion fra staten for
såvel udbetalingen som den efterfølgende regulering.
Med en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned for, at der skal ske en regulering af for meget
udbetalte ydelser, jf. ny § 46, stk. 5, kan der opstå et misbrug i form af, at et medlem bevidst oplyser
færre timer på ydelseskortet, end medlemmet har arbejdet.
For at imødegå sådan misbrug foreslås det i ny § 85 e, stk. 3, at hvis en regulering, jf. ny § 46, stk.
6, eller ny § 85 e, stk. 1, helt eller delvis skyldes, at medlemmet har arbejdet flere timer, end
medlemmet angav på indberetningstidspunktet, eller hvis medlemmet systematisk indberetter færre
timer end medlemmet har arbejdet, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet med forsæt
har fortiet omstændigheder for dermed at opnå en ydelse med urette. Arbejdsløshedskassen skal i
givet fald træffe afgørelse om tilbagebetaling efter gældende lovs § 86, stk. 1 og § 87.
Bestemmelsen betyder, at arbejdsløshedskassen skal holde øje med sager, der på grund af
bagatelgrænsen ikke fører til reguleringer. Optræder sådanne tilfælde flere gange inden for en
kortere periode, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet bevidst har givet urigtige
oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne og i givet fald
træffe afgørelse om tilbagebetaling efter gældende lovs § 86 og sanktion, jf. § 87. Der vil med
hjemmel i forslaget til § 85 e, stk. 5, blive fastsat nærmere regler herom på bekendtgørelsesniveau.
I forslaget til ny § 85 e, stk. 4, fastsættes, at hvis det i 3 på hinanden følgende måneder ikke er
muligt at gennemføre en regulering, jf. ny § 46, stk. 6, eller ny § 85 e, stk. 1, fordi der ikke
udbetales ydelser, skal arbejdsløshedskassen opkræve beløbet efter de regler, der er udstedt i
medfør af gældende § 86, stk. 10 og 11. Beløbet forrentes ikke. Der vil blive udstedt regler på
bekendtgørelsesniveau, der sikrer, at arbejdsløshedskassen kan opkræve reguleringer på samme
måde, som arbejdsløshedskassen opkræver tilbagebetalingskrav og oversender kravene til
Restanceinddrivelsesmyndigheden, såfremt kravet ikke bliver betalt eller der bliver indgået frivilligt
116
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
forlig om tilbagebetalingen. Medlemmet vil ikke kunne blive slettet som medlem på grund af gæld
til arbejdsløshedskassen som følge af reguleringer.
Endelig fastsættes i forslaget til § 85, stk. 5, en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om
administrationen af den foreslåede § 85 e.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 87.
2.11.9. Tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskasser – tilsyn med kassernes administration,
økonomi, regnskaber og revision
2.11.9.1. Gældende ret
Efter gældende regler omfatter tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskasser tilsyn med
kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Det gælder
pengestrømmene mellem arbejdsløshedskasserne og staten, kassernes administration i forhold til
medlemmerne og arbejdsløshedskassernes økonomi og regnskabsvæsen, ligesom det gælder
kravene til kassernes revisorer.
Der er med hjemmel i den gældende lovs § 88 på bekendtgørelsesniveau fastsat nærmere regler
om arbejdsløshedskassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt om tilsynet med
kasserne.
2.11.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 88, stk. 4, udvides, således at hjemlen til at
fastsætte nærmere regler også gælder arbejdsløshedskassernes udbetalingstilrettelæggelse og
egenkontrol.
Med aftalen om et tryggere dagpengesystem er der taget et afgørende skridt i udmøntningen af
Dagpengekommissionens anbefalinger om, at forvaltningen af dagpengesystemet skal være mere
digital, registerbaseret og automatisk end i dag, idet dagpengeretten og beregningen af ydelsen
bliver baseret på ensartede digitale oplysninger, der kommer fra indkomstregisteret.
Brugen af indkomstregisteret øger gennemsigtigheden i dagpengesystemet, idet oplysninger om
optjening og forbrug lettere kan gøres tilgængelig for medlemmerne, og data kan korrigeres af
arbejdsløshedskasserne og medlemmerne for fejl og mangler i opgørelsesgrundlaget. Disse
ændringer får væsentlig indvirkning på arbejdsløshedskassernes udbetalingstilrettelæggelse.
En øget digitalisering af udbetalingen af ydelser giver også nye muligheder for at automatisere og
digitalisere kontrolindsatsen, og at gentænke en lang række af de manuelle kontroller, man foretager
i dag.
117
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
En ny tilsyns-og kontrolmodel skal i praksis fungere som pejlemærke for tilrettelæggelsen af
kontrolaktiviteterne i arbejdsløshedskasserne, også når arbejdsløshedskassernes IT-leverandører
udvikler den fremtidige it-understøttelse af digitale a-kasseydelser.
Det fremtidige tilsyn vil blive baseret på en model, hvor de registerbaserede oplysninger så vidt
muligt lægges til grund for administrationen og hvor kontrollen placeres tidligst muligt i processen.
Der indgår i modellen en række egenkontroller i arbejdsløshedskassen.
Modellen for tilsyn og kontrol har tre trin og svarer dermed i sin opbygning helt til de
administrations- og kontrolmodeller, der også anvendes i forhold til f.eks. kommunernes og
Udbetaling Danmarks forvaltning af digitaliserede kontante ydelser.
Tilsynsmodellens 3 trin er:
Kontroltrin 1
vedrører ansøgningsprocessen. I forbindelse med medlemmets ansøgning
udstilles alle relevante registeroplysninger for medlemmet. Medlemmet kan godkende disse
oplysninger eller kan gøre indsigelser mod dem. I de tilfælde, hvor der ikke eksisterer data fra
autoritative datakilder, skal der lægges vægt på medlemmets egne oplysninger.
Afhængig af de samlede oplysninger skal arbejdsløshedskassen udtage sager til kontrol.
Videre skal der gennemføres stikprøver af acontoudbetalingerne, både i de tilfælde, hvor der
sker en efterfølgende regulering og i de tilfælde, hvor der ikke sker regulering af
acontoudbetalingen. Yderligere skal der gennemføres stikprøver af sager, hvor der indgår
oplysninger afgivet på tro og love.
Kontroltrin 2
vedrører den løbende kontrol i forbindelse med udbetalingen af dagpenge og
når, der sker ændringer i medlemmets forhold. Forhold, der har betydning for den fortsatte ret
til ydelse, skal løbende oplyses. Det kan ske på samme måde som i kontroltrin 1, så
registerbaserede oplysninger løbende indhentes, valideres af medlemmet og at medlemmet
supplerer med egne oplysninger. Såfremt der er forhold, der ændrer sig i et omfang, der har
betydning for den oprindelige afgørelse, kan der træffes automatisk afgørelse om at stoppe
eller ændre ydelsen, eller sagen kan udtages til manuel kontrol.
Kontroltrin 3
vedrører efterfølgende kontrol af udvalgte sager. I dette trin kontrolleres forhold,
der ikke har kunnet oplyses i de tidligere trin, fordi oplysningerne ikke har været til rådighed,
eksempelvis grundet sen registrering. Sagerne identificeres dels ved anmeldelser fra
myndigheder, dels ved samkøring af data og behandles derefter manuelt.
Det er en forudsætning for modellen, at der forud for kontroltrinene sker en vejledning, hvor
formålet er at oplyse medlemmet om rettigheder og pligter, så medlemmet er klar over, hvad denne
selv skal bidrage med og har ansvar for, og dels oplyse om, at de oplysninger medlemmet selv
giver, afgives under ansvar og kontrolleres. Det er også i denne fase, at medlemmets oplysninger
udstilles på medlemmets ”Min side” herunder også ved brug af relevante nudging-værktøjer til at
illustrere medlemmets beskæftigelseskonto og dagpengerettigheder m.v.
118
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det er vigtigt, at der i alle kontroltrin opsamles data om kontrolindsatsen og kontrolindsatsens
resultater, som kan indgå i løbende forbedring og styrkelse af kontrolindsatsen. Ydermere skal
modellen understøttes af en analyseindsats med henblik på løbende kvalificering og forbedring af
den samlede kontrolmodel. Det er helt grundlæggende for modellen, at dette feedback loop indgår i
alle kontroltrin, således at resultater fra og mønstre i den løbende kontrol kontinuert anvendes til at
justere og styrke den samlede kontrolmodel.
Rollefordelingen i tilsynsmodellen er, at arbejdsløshedskassen har ansvaret for at gennemføre
kontrollerne før, under og efter udbetalingerne, og arbejdsløshedskassens revisor har ansvaret for at
påse, at arbejdsløshedskasserne gennemfører kontrollerne og har reageret på fejl og
uhensigtsmæssigheder. Resultaterne af disse kontroller skal mindst 1 gang årligt indrapporteres til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen kan udmelde fælles kontroltemaer til
arbejdsløshedskasserne og kan i øvrigt fastsætte krav til kassernes fremtidige kontrol.
Tilsynsrådets kompetence foreslås udvidet til også at gælde i forhold til arbejdsløshedskasserne
kontrolindsats og til at medvirke til at fastlægge kravene til arbejdsløshedskassernes kontroller
fremadrettet. Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 94.
Der vil med hjemmel i lovens § 88, stk. 4, som ændret ved § 1, nr. 89, blive fastsat nærmere regler
om tilsynet med arbejdsløshedskassernes udbetalingstilrettelæggelse og egenkontrol på
bekendtgørelsesniveau, herunder regler, der udmønter tilsynsmodellen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 89.
2.11.10. Ændringer i statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskassers brug af
forsikringssystemet m.v.
2.11.10.1. Ændringer i arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger fra CPR og CVR
2.11.10.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 90 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal administrationen af
forsikringssystemet i videst muligt omfang ske på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid
m.v., der fremgår af indkomstregisteret. Bestemmelsen kom ind i loven med virkning fra 1. juni
2006 som konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om et indkomstregister, jf. lov nr.
404 af 8. maj 2006.
Arbejdsløshedskassernes har til brug for administration af forsikringssystemet og til kontrol med,
at udbetaling af ydelser sker på et korrekt grundlag imidlertid også behov for visse oplysninger fra
bl.a. Det Centrale Personregister (CPR) og Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
I dag har arbejdsløshedskasserne uden samtykke fra medlemmet en begrænset adgang til
oplysninger fra CPR-registret i form af oplysninger om navn og adresse. Arbejdsløshedskassen har
ikke efter gældende ret adgang til beskyttede navne- og adresseoplysninger, oplysninger om
119
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
statsborgerskab og oplysninger om slægtsforhold for så vidt angår børn i CPR, og disse oplysninger
afgives derfor af medlemmet ved en tro – og love erklæring til arbejdsløshedskassen.
Efter CPR-lovens § 28, stk. 1, har enhver ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få
navne- og adressebeskyttelse i CPR, således at vedkommendes navn og adresse i CPR ikke må
videregives til private, jf. dog CPR-lovens § 34, § 38, stk. 4, § 42, stk. 3-5, § 43, stk. 1, og § 45.
Arbejdsløshedskasserne kan dog til brug for administrationen af lovgivningen bede Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering indhente beskyttede navne- og adresseoplysninger, oplysninger om
statsborgerskab og oplysninger om slægtsforhold for så vidt angår børn i CPR, og styrelsen kan
med hjemmel i lovens § 91, stk. 9, videregive oplysningerne til arbejdsløshedskassen for så vidt
angår arbejdsløshedskassens egne medlemmer.
Oplysninger fra CVR anvendes i forbindelse med arbejdsløshedskassens vurdering af, om
medlemmet driver selvstændig virksomhed og derfor muligvis ikke er berettiget til ydelser.
Arbejdsløshedskasserne får ret til at få grunddata om virksomheder registreret i CVR.
Arbejdsløshedskasserne har i dag via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering adgang til
oplysninger fra CVR-registret, men adgangen er alene baseret på enkeltopslag. Dette betyder, at
arbejdsløshedskassen skal foretage opslag for hvert enkelt medlem, hvis arbejdsløshedskassen
vurderer, at oplysningen er nødvendig for en vurdering af, om - og i hvilket omfang - et medlem
driver selvstændig virksomhed. Det bemærkes, at medlemmet alene i forbindelse med ledighedens
indtræden bliver bedt om at angive på tro- og love, om medlemmet driver selvstændig virksomhed.
Hvis medlemmet på et senere tidspunkt i ledighedsforløbet starter drift af selvstændig virksomhed,
vil dette kun blive bekendt for arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet af egen drift oplyser herom
f.eks. på ydelseskortet.
Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysninger indhentet fra såvel CPR og CVR til register-
samkøring i kontroløjemed, og oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
Begrænsningerne i arbejdsløshedskassernes muligheder for at tilgå oplysninger fra CPR og CVR
uden først at indhente samtykke fra medlemmet eller at indhente oplysningerne via Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, er ikke hensigtsmæssig. Muligheden for en effektiv administration
af arbejdsløshedsforsikringen og kontrolindsatsen for at forhindre fejludbetalinger er ikke optimal
og vanskeliggøres unødigt ved at hindre en effektiv udnyttelse af digitale værktøjer.
2.11.10.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 90 b, stk.1, omformuleres, således at det fremgår, at administrationen af
forsikringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af de relevante registeroplysninger,
der findes, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af
indkomstregisteret.
120
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Videre foreslås, at § 90 b, stk. 3 udvides, således at arbejdsløshedskasserne, ud over adgangen til
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, uden samtykke får adgang til at indhente oplysninger
om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab for så vidt angår børn i CPR
i det omfang, det er nødvendigt for arbejdsløshedskassernes administration af forsikringssystemet,
herunder kontrol med, at udbetalinger af ydelser sker på et korrekt grundlag. Herudover foreslås, at
arbejdsløshedskasserne uden samtykke får adgang at indhente nødvendige oplysninger om
selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister. Endelig foreslås i § 90 b, stk. 4, at
oplysninger, jf. stk. 3, kan indhentes for arbejdsløshedskassens nuværende og tidligere medlemmer
og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.
Hermed udvides arbejdsløshedskassernes adgang til registerbaseret administration og kontrol via
oplysninger fra CPR – og CVR uden forhåndsindhentelse af samtykke fra medlemmet og uden at
oplysningerne skal indhentes via STAR. Der er således ikke tale om, at arbejdsløshedskasserne får
adgang til nye typer af oplysninger, men om at arbejdsløshedskassernes adgang til de nævnte typer
af oplysninger gøres mere smidig.
Det er Dagpengekommissionens anbefaling, at dagpengesystemet skal indrettes således, at der
sikres videst mulig digitalisering, så dagpengesystemets administration hovedsageligt sker på
baggrund af registeroplysninger. Aftale om et tryggere dagpengesystem baseres derfor i endnu
større omfang end tidligere på udnyttelse af digitale værktøjer. Dette betyder, at
arbejdsløshedskassernes administration skal gøres mere registerbaseret.
Med aftalen skal indkomstregisteret danne grundlag for opgørelse af dagpengeretten,
satsberegningen, forbruget af dagpengeretten og genoptjeningen af en ny periode med ret til
dagpenge. Den forslåede udvidelse af arbejdsløshedskassernes adgang til nødvendige oplysninger
om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab for så vidt angår børn fra
CPR muliggør, at arbejdsløshedskasserne digitalt og registerbaseret vil kunne udføre de dele af
administrationen, hvor der er behov for de konkrete oplysninger, uden at arbejdsløshedskassen skal
indhente samtykke fra medlemmet hertil eller indhente oplysningerne via STAR. Tilsvarende
udvides arbejdsløshedskassernes adgang til at indhente nødvendige oplysninger om registreringer
uden samtykke om medlemmet i det centrale virksomhedsregister.
Hermed lettes arbejdsløshedskassernes administration og kontrollen med, at udbetaling af ydelser
sker på korrekt grundlag, effektiviseres.
Udvidelsen betyder, at arbejdsløshedskasserne vil kunne få oplysninger om navn og adresse, også
når medlemmet har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR. Medlemmet har efter reglerne
pligt til at oplyse sin adresse og meddele bopælsændring til arbejdsløshedskassen. Hvis medlemmet
ikke overholder denne pligt, giver ændringen i § 93 b, stk. 3, nr. 2, arbejdsløshedskasserne
mulighed for at kunne hente oplysningen i CPR – også når medlemmet har registreret navne- og
adressebeskyttelse i CPR efter § 28 i Lov om Det Centrale Personregister.
121
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Videre kan arbejdsløshedskasserne med udvidelsen af § 90 b, stk. 3, nr. 2, indhente oplysninger
fra CPR om statsborgerskab, som er nødvendige for at arbejdsløshedskasserne kan indhente
oplysninger om arbejds- og opholdstilladelse i Udlændinge Informations Portalen (UIP) til brug for
vurdering af, om et medlem, som er statsborger i et tredjeland, kan stå til rådighed for
arbejdsmarkedet. Det skyldes, at man skal have en opholds- og arbejdstilladelse for at arbejde i
Danmark, hvis man er statsborger i et land uden for Norden/EU/EØS.
Med Aftale om et tryggere dagpengesystem er dagpengenes størrelse i visse situationer gjort
afhængig af, om et medlem har forsørgerpligt over for børn. Det gælder for den faste sats til
dimittender, satsen til tidligere værnepligtige og satsen til unge under 25 år. Der henvises til
lovforslaget § 1, nr. 12, 13 og 18. Med udvidelsen i § 93 b, stk. 3, nr. 2, får arbejdsløshedskasserne
adgang til nødvendige oplysninger i CPR om slægtskab for så vidt angår børn, til brug for
administrationen af satsen for ydelser til dimittender, tidligere værnepligtige og unge under 25 år.
Udvidelsen i § 93 b, stk. 3, nr. 3, betyder endelig, at arbejdsløshedskassen ved registersamkørsel
med CVR vil kunne identificere de medlemmer, der driver selvstændig virksomhed og derved
udvide den nuværende kontrol med, at udbetaling af ydelser sker på korrekt grundlag.
2.11.10.1.2.1. Den foreslåede ordning i forhold til persondataloven
Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og
samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de
personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen,
jf. persondatalovens § 5, stk. 1.
Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis, som
var gældende før persondatalovens ikrafttræden og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra
flertallet i Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om
offentlige myndigheders registre (L 50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med
samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på og at
myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, med mindre særlige
forhold gør sig gældende.
Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i
almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i
kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt mulig kun finder sted, hvis
de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver
oplysninger til myndigheden.
I forhold til information til berørte om kontrolordningen gælder det, at de anerkendte
arbejdsløshedskasser er ansvarlige for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, og de skal
derfor orientere om kontrolordningen, når de berørte personer søger om arbejdsløshedsdagpenge.
Dette kan i forhold til arbejdsløshedsdagpenge m.v. f.eks. ske på den ledighedserklæring,
122
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
medlemmet skal udfylde, på dagpengekortet eller evt. i digitale selvbetjeningsløsninger, som
arbejdsløshedskasserne stiller til rådighed i forbindelse med indgivelse af dagpengekort m.v.
Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af
oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være
uforenelig med disse formål (finalité-princippet).
Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og
oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som
oplysningerne er indsamlet til.
Arbejdsløshedskasserne vil med de foreslåede bestemmelser få adgang til CPR oplysninger for
nuværende og tidligere medlemmer.
I forhold til vurderingen af forsørgerpligt vil arbejdsløshedskasserne få oplyst personnummer på
medlemmets børn. Arbejdsløshedskassen vil ud over cpr.-nummer ikke skulle indhente og behandle
andre oplysninger om andre personer end medlemmet.
Det er vurderingen, at behandlingen af de pågældende oplysninger om medlemmets børn og
statsborgerskab kan finde sted i overensstemmelse med persondatalovens § 6, nr. 6, idet
arbejdsløshedskasserne med den foreslåede bestemmelse pålægges at foretage behandlingen. Efter
persondatalovens § 6, nr. 6, kan der således behandles personoplysninger, hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Det skal om behandlingen af oplysninger om statsborgerskab bemærkes, at oplysningen ikke
vurderes at være en oplysning om etnisk baggrund, der ville skulle behandles efter persondatalovens
§ 7. Oplysningerne om statsborgerskab indeholder således ikke oplysninger om hvilken etnisk
gruppering inden for et givent land personen tilhører.
Arbejdsløshedskasserne skal forud for iværksættelsen af sammenstilling og samkøring anmelde
denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 46, og de skal indhente tilsynets udtalelse, inden
behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 1.
2.11.10.2. Udvidelse af arbejdsløshedskassernes mulighed for at indhente oplysninger om
medlemmer af en arbejdsløshedskasse og medlemsskabsperioder
Dagpengekommissionen har ikke afgivet anbefalinger til de lovmæssige bestemmelser om
arbejdsløshedskassernes adgang til oplysningerne i indkomstregisteret.
2.11.10.2.1. Gældende ret
Efter gældende § 90 b, stk. 2, 2. pkt., § 90 c, stk.1, § 91, stk. 2 og § 91, stk. 9, 2. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., har arbejdsløshedskasserne til brug for administrationen af
123
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsløshedsforsikringen terminaladgang til at indhente de nødvendige oplysninger i
indkomstregisteret. Adgangen er begrænset til kun at angå arbejdsløshedskassens egne medlemmer.
Af bemærkningerne til den omtalte bestemmelse, jf. lovforslag L 120 af 11. januar 2006
(Folketingstidende tillæg A side 3506), fremgår ikke nærmere, hvad der forstås ved
”arbejdsløshedskassens egne medlemmer”. I dag sker kontrollen af udbetaling af dagpenge dels
løbende dels kvartalsvist og typisk i forhold til aktuelle udbetalinger og nuværende medlemmer. I
disse situationer kan oplysninger fra indkomstregisteret indhentes uden problemer og benyttes ved
administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, herunder i kontroløjemed, hvis der er tale om egne
medlemmer og en aktuel medlemsperiode.
Kontrol og eventuel efterfølgende regulering af udbetalingerne finder imidlertid også sted i
forhold til tidligere medlemmer, f.eks. hvis medlemmet har udmeldt sig på tidspunktet for
kontrollen, eller hvis medlemmet er overflyttet til en anden arbejdsløshedskasse. Tilsvarende vil en
arbejdsløshedskasse have behov for et aktuelt medlems indkomstregisteroplysninger, der ligger
forud for medlemskabet, det vil sige for perioder, hvor medlemmet har været medlem af en anden
arbejdsløshedskasse.
I disse situationer er der som udgangspunkt ikke mulighed for at indhente og benytte oplysninger
fra indkomstregisteret, med mindre der indhentes et samtykke fra pågældende til, at
arbejdsløshedskassen kan indhente og benytte oplysninger fra indkomstregisteret. Det bemærkes, at
en sådan tilladelse kan være vanskelig at få, når der er tale om en kontrolsituation, hvor der er
mistanke om, at der er udbetalt ydelser med urette. Arbejdsløshedskassen kan dog anmode
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indhente oplysningerne og videregive dem til
arbejdsløshedskassen.
Ovennævnte begrænsning i arbejdsløshedskassernes muligheder for at indhente og benytte
oplysninger fra indkomstregisteret for så vidt angår tidligere medlemmer er ikke hensigtsmæssigt.
Muligheden for en effektiv administration og kontrol af arbejdsløshedsforsikringen er ikke optimal
og vanskeliggøres unødigt ved at hindre en effektiv udnyttelse af digitale værktøjer i forbindelse
arbejdsløshedskassernes arbejde. Især i relation til kontrolindsatsen medfører begrænsningen i
arbejdsløshedskassens muligheder for at indhente oplysninger på tidligere medlemmer øget
administration, idet kontrol af rigtigheden af ydelsesudbetalinger og eventuel regulering af
udbetaling altid er bagudrettet. Dette betyder, at arbejdsløshedskassen i en lang række tilfælde, hvor
medlemmet ikke er medlem af arbejdsløshedskassen på kontroltidspunktet, skal indhente samtykke
fra det tidligere medlem eller anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om de
nødvendige oplysninger fra indkomstregistret.
2.11.10.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 92, ad § 90 b, stk. 3, nr. 2, at der gives lovhjemmel til, at en
arbejdsløshedskasse kan indhente og benytte oplysninger i indkomstregisteret, nødvendige
oplysninger om beskyttede navne- og adresseoplysninger, statsborgerskab og slægtskab for så vidt
124
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
angår børn i CPR og nødvendige oplysninger i CVR for nuværende og tidligere medlemmer samt
mulighed for at indhente og benytte oplysninger for perioder, som vedrører en aktuel
medlemskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.
Det foreslås videre i lovforslagets § 1, nr. 93, ad § 90 c, stk. 1, at der gives lovhjemmel til, at en
arbejdsløshedskasse kan indhente og benytte oplysninger fra FerieKonto og fra arbejdsgivere for
nuværende og tidligere medlemmer samt mulighed for at indhente og benytte oplysninger for
perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.
Det foreslås videre i lovforslagets § 1, nr. 94, ad § 91, stk. 2, at der gives lovhjemmel til at give
arbejdsløshedskassen adgang til at indhente oplysninger fra en arbejdsgiver for så vidt angår
nuværende og tidligere medlemmer for de perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og
perioder, der ligger forud herfor
Endelig foreslås i lovforslagets § 1, nr. 95, ad § 91, stk. 9, at der gives lovhjemmel til, at Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering kan videregive oplysninger fra andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser til en arbejdsløshedskasser for så vidt angår vedkommende
arbejdsløshedskasses nuværende og tidligere medlemmer og for oplysninger for perioder, som
vedrører en aktuel medlemskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.
Med gennemførelsen af Aftale om et tryggere dagpengesystem, der i endnu større omfang end
tidligere baseres på udnyttelsen af digitale værktøjer, forstærkes den problemstilling, at en
arbejdsløshedskasse alene har adgang til oplysninger fra indkomstregistret for egne, nuværende
medlemmer. Det skyldes, at arbejdsløshedskassen i det nye dagpengesystem forudsættes at anvende
oplysninger fra indkomstregisteret i op til 8 år bagudrettet i forbindelse med administrationen.
Hertil kommer, at en arbejdsløshedskasses kontrol af udbetaling af ydelser og eventuel regulering af
udbetalingen altid vil være bagudrettet og derfor forudsætter adgang til oplysninger fra
indkomstregistret for tidligere medlemmer.
Den foreslåede ordning vil muliggøre, at arbejdsløshedskasserne kan udføre administrationen
uden at indhente samtykke fra det enkelte medlem eller anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering om oplysningerne. Det samme gør sig gældende i forhold til arbejdsløshedskassernes
brug af de konkrete oplysninger fra CPR og CVR. Hermed lettes arbejdsløshedskasserne
administration.
Arbejdsløshedskassernes behandling af oplysningerne som led i administrationen efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., vil fortsat skulle ske i overensstemmelse med Persondatalovens § 5,
hvorefter personoplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik.
Efter gældende bekendtgørelsen nr. 370 af 28. april 2011 om tilsynet med de anerkendte
arbejdsløshedskassers administration, skal de statsautoriserede revisorer særligt kontrollere, at
arbejdsløshedskassen udelukkende har hentet oplysninger om arbejdsløshedskassens egne
125
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
medlemmer. Kontrollen er en totalkontrol af samtlige opslag foretaget af arbejdsløshedskassen, og
revisor skal i arbejdsløshedskassens årlige revisionsprotokollat afgive revisorerklæring om, at
arbejdsløshedskassen alene har foretaget opslag på egne, nuværende medlemmer.
Ved den foreslåede ændring vil kravet i bekendtgørelse nr. 370 af 28. april 2011 om tilsynet med
de anerkendte arbejdsløshedskassers administration til de statsautoriserede revisorers totalkontrol af
arbejdsløshedskassens logninger i forbindelse med brug af indkomstregistret blive ændret således,
at totalkontrollen omfatter, at arbejdsløshedskassen alene har foretaget opslag på nuværende og
tidligere medlemmer. Tilsvarende vil gælde for arbejdsløshedskassernes anvendelse af oplysninger
fra CPR og CVR.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 92-95.
2.11.11. Udvidelse af Tilsynsrådets kompetence
2.11.11.1. Gældende ret
Tilsynsrådet er rådgivende for ministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings tilsynsvirksomhed, og tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
Der er i § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat nærmere regler om udpegning af
rådets medlemmer, udpegningsperioden mv.
2.11.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Tilsynsrådet har siden det blev oprettet i 1996 været rådgivende for ministeren i spørgsmål
vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed. Rådet har også
behandlet styrelsens rapporter og har fulgt den øvrige tilsynsvirksomhed. Rådet har dermed en
meget lang erfaring med tilsynet med arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås, at Tilsynsrådets kompetence udvides, således at rådet også bliver det centrale
tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskasserne kontrolindsats. Rådet skal på baggrund af
afrapporteringerne fra arbejdsløshedskasserne rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
om kvaliteten af arbejdsløshedskassernes kontrolindsats og kan medvirke til at fastlægge kravene til
arbejdsløshedskassernes kontroller fremadrettet.
Der er til lovforslagets § 1, nr. 89 og 90, ad § 88, beskrevet, at den fremtidige tilsyn- og
kontrolindsats vil blive baseret på en model, hvor de registerbaserede oplysninger i videst muligt
omfang lægges til grund for administrationen og hvor kontrollen placeres tidligst muligt i
processen. Der indgår i modellen en lang række egenkontroller i arbejdsløshedskassen.
Den nye tilsynsmodel vil blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau og tage afsæt i 3 kontroltrin:
Kontroltrin 1 som vedrører ansøgningsprocessen og, Kontroltrin 2, som vedrører den løbende
126
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
udbetaling af ydelser og kontrol i forbindelse med ændringer i medlemmets forhold, og Kontroltrin
3, som vedrører efterfølgende kontrol af udvalgte sager.
I alle kontroltrin opsamles data på CPR niveau om arbejdsløshedskassens kontrolindsats og
kontrolindsatsens resultater, som kan indgå i den løbende forbedring og styrkelse af
kontrolindsatsen.
Resultaterne af disse kontroller skal mindst 1 gang årligt afrapporteres til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering og til Tilsynsrådet. På den baggrund skal Tilsynsrådet rådgive
styrelsen om kvaliteten af arbejdsløshedskassernes opgaveløsning og kan medvirke til at fastlægge
kravene til arbejdsløshedskassernes kontroller fremadrettet.
Der vil blive fastsat nærmere regler om Tilsynsrådets kompetence på bekendtgørelsesniveau.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 96.
2.11.12. Forholdet til lov om frikommuner
Dagpengekommissionen har ikke afgivet anbefalinger vedrørende kommissionens øvrige
anbefalingers forhold til lov om frikommuner.
Efter gældende regler i § 7 c i lov om frikommuner m.v. kan medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som har bopæl i en frikommune, udføre frivilligt, ulønnet arbejde for
offentlige, kommunale virksomheder og for frivillige foreninger, organisationer og lign. uden
fradrag i deres arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Det frivillige arbejde skal foregå i Danmark, og
arbejdet skal udføres, uden at medlemmet er underlagt sædvanlige ansættelsesretlige pligter.
Der foretages ikke ændringer af frikommuneforsøget om frivilligt ulønnet arbejde med
ændringerne af reglerne om dagpenge som følge af Aftale om et tryggere dagpengesystem.
2.12. Indsats i den forlængede dagpengeperiode
Dagpengekommissionen har ikke afgivet anbefalinger vedrørende kommissionens øvrige
anbefalingers forhold til den aktive beskæftigelsesindsats.
Dagpengekommissionens anbefalinger i øvrigt forudsætter, at der gennemføres visse tilpasninger
af den aktive beskæftigelsesindsats. Der skal fastsættes regler om, hvilken indsats – kontaktforløb
og tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – de ledige, der gør brug af en opnået ret
til at forlænge dagpengeperioden, skal have i den forlængede dagpengeperiode.
Nedenfor under punkterne 2.12.1-2.12.4 og 2.12.7. er beskrevet, hvilken betydning
implementeringen af Aftale om et tryggere dagpengesystem vil have for forskellige områder i den
aktive beskæftigelsesindsats. I forhold til de nævnte områder stilles der ikke forslag om ændring.
127
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
I punkterne 2.12.5. og 2.12.6. foreslås gennemført visse ændringer af den aktive
beskæftigelsesindsats.
2.12.1. Målgruppen dagpengemodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
I den gældende § 2 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats er opregnet en lang række målgrupper,
som er omfattet af loven. Målgruppen i § 2, nr. 1, er ledige, der modtager dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Det vil sige ledige, der er omfattet af den gældende 2 årige
dagpengeperiode og modtager dagpenge.
Ledige, der gør brug af en opnået ret til at forlænge dagpengeperioden og modtager dagpenge, jf.
lovforslagets § 1, nr. 38, vil også blive omfattet af målgruppen i § 2, nr. 1, i lov om en
aktivbeskæftigelsesindsats. Udvidelsen kræver ikke ændring af ordlyden i den gældende § 2, nr. 1,
idet disse personer også vil modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Over alt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der henvises til målgruppen i § 2, nr. 1, vil
den således omfatte ledige, der modtager dagpenge i den ordinære 2 årige dagpengeperiode og i en
eventuel forlænget dagpengeperiode, med mindre andet særskilt fremgår. De bestemmelser, der
specifikt vedrører dagpengemodtagere i den første del af deres ledighedsperiode, f.eks. reglerne om
det fælles intensiverede kontaktforløb inden for de første 6 måneders ledighed, vil i sagens natur
ikke omfatte dagpengemodtagere i den forlængede dagpengeperiode.
2.12.2 Kontaktforløbet i den forlængede dagpengeperiode
Efter gældende regler i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastlægges det
individuelle kontaktforløb for dagpengemodtagere.
Efter gældende regler i § 15 skal dagpengemodtagere, som er tilmeldt som arbejdssøgende,
tilbydes et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og
forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår
ordinær beskæftigelse.
Efter gældende regler i § 16, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med
fokus på konkrete job og jobsøgning. Samtalen afholdes som udgangspunkt ved personligt
fremmøde. Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen
fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler. Som led i kontaktforløbet skal det påses, at de
oplysninger, som dagpengemodtageren har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.
Efter gældende regler i § 16 a, skal der efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed afholdes
jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder. Jobsamtaler kan dog
afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. I de første 6 måneders
sammenlagt ledighed skal der dog afholdes mindst seks jobsamtaler og efterfølgende mindst fire
jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 12 måneder. Jobsamtaler kan
afholdes telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter lovens kapitel
128
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
10-12. Dagpengemodtageren skal selv booke jobsamtaler på »Min side« på Jobnet bortset fra
jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. lovens § 16 b. Jobcenteret kan dog efter en
konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen
booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som jobcenteret vurderer, vil
medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Efter gældende regler om mindre intensiv indsats i kapitel 7 a, er dagpengemodtageren ikke
omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv eller til jobsamtaler eller
af pligten til tilbud, hvis personen kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal
påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse
eller folkepension, eller hvis personen er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan
dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. I stedet for
samtaler ved personligt fremmøde holdes kontakten telefonisk, digitalt eller ved brev.
Jobcenteret kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af
pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv eller til jobsamtaler og af pligten til at
deltage i tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug af eller spekulation i
muligheden for at blive undtaget fra at møde personligt op til samtaler og deltage i tilbud, hvor der
er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde, eller det fortsat vil være til
fordel for personen at være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler og deltage i
tilbud.
Reglerne om det individuelle kontaktforløb for dagpengemodtagere i kapitel 7 og 7 a vil også
gælde for dagpengemodtagere i den forlængede dagpengeperiode. Kontaktforløbet i den forlængede
dagpengeperiode fastlægges således på samme måde, som det gælder for dagpengemodtagere i den
ordinære dagpengeperiode med mere end seks måneders ledighed, og dermed i overensstemmelse
med reglerne for perioden efter det intensiverede kontaktforløb.
Der skal således i overensstemmelse med gældende regler for den ordinære dagpengeperiode
afholdes individuelle jobsamtaler hver gang personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder med
mulighed for den fleksibilitet, der ligger i de gældende regler om, at samtalerne kan afholdes
tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. Der skal afholdes mindst fire
jobsamtaler hver gang personen har været ledig i sammenlagt 12 måneder. Dagpengemodtageren
skal selv booke jobsamtaler på »Min side« på Jobnet.
I overensstemmelse med gældende regler skal der under jobsamtalerne være fokus på konkrete
job og jobsøgning, og jobsamtalerne skal som udgangspunkt afholdes ved personligt fremmøde.
Under samtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges,
ligesom der følges op på indgåede aftaler. De regler om kontaktforløbet for dagpengemodtagere,
der er udstedt med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil også gælde for
dagpengemodtagere i en forlænget dagpengeperiode.
129
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Udvidelsen af reglerne om det individuelle kontaktforløb til også at gælde for dagpengemodtagere
i en forlænget dagpengeperiode kræver ikke ændringer af ordlyden i kapitlerne 7 og 7 a, idet der i
bestemmelserne henvises til målgruppen i gældende lovs § 2, nr. 1, som med forslaget udvides til
også at omfatte ledige dagpengemodtagere i den forlængede dagpengeperiode, jf. de almindelige
bemærkninger pkt. 2.12.1.
2.12.3. Den intensiverede indsats
Efter gældende regler i § 16 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der, senest når en
dagpengemodtager har været ledig i sammenlagt 16 måneder, afholdes en jobsamtale ud over de
jobsamtaler, der skal afholdes hver 3. måned. Jobcenteret skal ved denne samtale tilbyde
dagpengemodtageren en intensiveret indsats. Der er ikke fastsat et sluttidspunkt for den
intensiverede indsats.
Den intensiverede indsats kan efter § 37 i bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015 om en aktiv
beskæftigelsesindsats bl.a. bestå af mulighed for, at pågældende kan få tildelt en personlig
jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden, som hjælper i alle led af jobsøgningen.
Jobformidleren kan i samarbejde med personen aktivt opsøge relevante virksomheder med henblik
på at finde konkret beskæftigelse, som personen kan varetage, herunder vikariater,
voksenlærlingepladser og løntilskudsjob. Jobformidleren kan endvidere hjælpe personen med
kompetenceafklaring, at brede sin jobsøgning ud, at søge uopfordret, etablere netværk,
jobsamtaletræning m.v. Den intensiverede indsats kan også bestå af f.eks. hyppige samtale og
virksomhedsrettede tilbud.
Jobcentret skal i den forlængede dagpengeperiode fortsætte den intensiverede indsats, som er
igangsat ved 16 månederssamtalen. Indholdet af den intensiverede indsats skal også i den
forlængede dagpengeperiode kunne bl.a. bestå af mulighed for tildeling af en personlig
jobformidler, hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud.
Udvidelsen af reglerne om en intensiveret indsats til også at gælde for dagpengemodtagere i en
forlænget dagpengeperiode kræver ikke ændring af ordlyden i § 16 a, idet der i bestemmelserne
henvises til målgruppen i gældende lovs § 2, nr. 1, som foreslås udvidet til også at omfatte ledige
dagpengemodtagere i den forlængede dagpengeperiode, jf. de almindelige bemærkninger pkt.
2.12.1. Der er ikke i de gældende regler indsat noget sluttidspunkt for den intensiverede indsats, der
er således ikke noget til hinder for, at ordlyden også kan omfatte den forlængerede
dagpengeperiode.
2.12.4. Aktive tilbud i den forlængede dagpengeperiode
Efter den gældende § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret til
dagpengemodtagere give tilbud om følgende:
Mentorstøtte efter lovens kapitel 9 b.
Vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10.
Virksomhedspraktik og nytteindsats efter lovens kapitel 11.
130
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.
Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.
De nærmere regler om tilbuddene er beskrevet i lovens kapitel 9 b -12. Heraf fremgår bl.a. regler
om med hvilket sigte, tilbuddene kan gives og om maksimal varighed for de enkelte tilbud, samt om
dagpengemodtageres ret til selvfundne tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.
Tilbud til dagpengemodtagere kan efter lovens § 24, ikke række ud over den dato, hvortil
personen er berettiget til dagpenge.
Ledige, der gør brug af en opnået ret til at forlænge dagpengeperioden og modtager dagpenge, jf.
lovforslagets § 1, nr. 38, vil kunne få tilbud som i den ordinære dagpengeperiode efter de regler, der
i dag gælder for dagpengemodtagere.
Udvidelsen kræver ikke ændring af ordlyden i lovens bestemmelser, idet der i bestemmelserne
henvises til målgruppen i gældende lovs § 2, nr. 1, som foreslås udvidet til også at omfatte ledige
dagpengemodtagere i den forlængede dagpengeperiode, jf. de almindelige bemærkninger pkt.
2.12.1.
De gældende regler om tilbuddenes varighed i den ordinære dagpengeperiode vil også gælde for
den forlængede dagpengeperiode. Tilbud til dagpengemodtagere kan således række ud over den
ordinære dagpengeperiode og ind i den forlængede dagpengeperiode, hvis det af personens
beskæftigelseskonto fremgår, at personen vil være berettiget til forlængelse af dagpengeperioden, jf.
de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.1. Tilbud kan gives i den periode, som personen ved
anvendelse af hele sin beskæftigelseskonto vil være berettiget til en forlænget dagpengeperiode.
Såfremt dagpengemodtagerens ret til dagpenge forlænges under deltagelse i tilbud, kan tilbuddet
forlænges inden for de varighedsbegrænsninger, der gælder for det enkelte tilbud. Tilbudsperioden
regnes fra det tidspunkt tilbuddet afgives.
Tilbud til dagpengemodtagere, som gives i den forlængede dagpengeperiode, vil efter
formuleringen af de gældende regler ikke kunne række ud over den dato, hvortil personen vil være
berettiget til dagpenge ved konvertering af hele beskæftigelseskontoen.
Spørgsmålet om personens dagpengeret i den forlængede dagpengeperiode afgøres af
arbejdsløshedskassen ved opgørelsen af beskæftigelseskontoen ved udløbet af den ordinære
dagpengeperiode. Har jobcentret givet den ledige et tilbud, der rækker ud over den opgørelse, som
arbejdsløshedskassen har foretaget, følger den lediges dagpengeret arbejdsløshedskassens
opgørelse, og den ledige må ophøre i tilbuddet i overensstemmelse med gældende regler.
2.12.5. Ret og pligt til tilbud i den forlængede dagperiode
2.12.5.1. Gældende ret
131
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler i § 84 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtageren
pligt til at tage imod tilbud i hele ledighedsperioden.
Dette gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, f.eks. fordi de er omfattet af reglerne
om en mindre intensiv indsats, fordi de inden for 6 uger skal påbegynde ordinært arbejde på fuld
tid, fleksjob, skal på barsel, overgår til efterløn, fleksydelse eller folkepension. Der henvises til pkt.
2.12.2., hvor kriterier for reglerne om mindre indsats beskrives nærmere.
Efter gældende regler kan tilbud om uddannelsesløft i form af en erhvervsuddannelse efter lov om
erhvervsuddannelser, jf. § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, alene gives efter aftale med
personen. Når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbud, har personen pligt til at
påbegynde og deltage i tilbuddet.
2.12.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengemodtageren vil have pligt til at tage imod tilbud i den forlængede
dagpengeperiode. Det foreslås endvidere, at pligten til tilbud under den forlængede
dagpengeperiode også bortfalder efter de samme kriterier som efter gældende regler, f.eks. når
dagpengemodtageren er omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats, m.v.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5.
2.12.6 Lønniveau under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
2.12.6.1. Gældende regler
Efter gældende regler i § 55 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal lønnen til
dagpengemodtagere, der ansættes med løntilskud, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag m.v. ligge
på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog
mindst 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.
Alle, der har en individuel dagpengesats, der er mindre end 82 pct., får således i dag en løn
svarende til 82 pct. af højeste dagpengesats.
Arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver fastsættes under
hensyn til lønnen. Dagpengemodtagere på 82 pct. af højeste dagpenge arbejder således i dag 31
timer om ugen i offentligt løntilskudsansættelse.
2.12.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at minimumslønnen på 82 pct. af højeste dagpenge afskaffes for dagpengemodtagere
i offentligt løntilskud, og at de i stedet skal have løn, der svarer til deres individuelle dagpenge.
Arbejdstiden vil blive fastsat i overensstemmelse hermed.
132
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Dagpengemodtagere, der er i offentligt løntilskudsansættelse med en løn svarende til på 71,5 pct.
af højeste dagpenge, vil skulle arbejde 27 timer om ugen. Dagpengemodtagere, hvis dagpenge
udgør 50 pct. af højeste sats, vil skulle arbejde 19 timer om ugen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.
2.12.7. Principper for beregning af sammenlagt ledighed
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indgår der i forbindelse med en
række tiltag og tilbud til dagpengemodtagere et krav om sammenlagt ledighed. Det gælder i
forbindelse med kontaktforløbet, jobrettet uddannelse, vejledning og opkvalificering, ansættelse
med løntilskud, ret og pligt til tilbud, jobrotation, voksenlærlinge, og opkvalificering ved ansættelse
Sammenlagt ledighed opgøres med hjemmel i gældende § 4, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats efter reglerne i §§ 138 og 140 i bekendtgørelsen om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Opgørelsen foretages således, at der medregnes perioder, hvor personen har
modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har været i tilbud om ansættelse
med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Al ledighed i
dagpengeperioden siden seneste indplacering medregnes.
I opgørelsen medregnes som hele uger de uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget
dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller været i tilbud om ansættelse med
løntilskud. I opgørelsen medregnes dog ikke uger, hvor pligten til tilbud bortfalder, fordi personen
har ordinær beskæftigelse, der fast udgør 20 timer ugentligt eller mere eller fordi personen er
omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats i § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De gældende regler er således harmoniseret med bestemmelsen i § 55, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter forbrug af dagpengeretten opgøres i uger.
Med hjemmel i den gældende bemyndigelse til beskæftigelsesministeren i § 4, stk. 1, vil der blive
fastsat nye regler om opgørelsen for dagpengemodtagere af sammenlagt ledighed i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 40, skal modregning og forbrug af dagpenge fremover
beregnes i timer frem for uger.
Fremover vil den ordinære dagpengeperiode være 3.848 timer (104 uger x 37 timer) i stedet for
104 uger. 15 timers ledighed vil medføre et forbrug på 15 timer i stedet for en hel uges dagpengeret
(37 timer). Tilsvarende vil 15 timers løntilskud til en arbejdsgiver medføre et forbrug på 15 timer.
Bestemmelserne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om beregning af
sammenhængende ledighed justeres i overensstemmelse hermed. Et krav om 6 måneders
sammenlagt forudgående ledighed vil således fremover betyde, at den ledige skal være ledig i
133
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
sammenlagt 962 timer. Ledighed i den forlængede dagpengeperiode indgår på samme måde som
ledighed i den ordinære periode.
Ændringen betyder, at reglerne for forbrug af ledighed og beregning af sammenhængende
ledighed fortsat er harmoniseret ved at der regnes i timer.
I forhold til tidspunktet for afgivelse af aktive tilbud i forhold til i dag, vil det betyde, at en ledig,
der som følge af beskæftigelse eller andet fradrag efter reglerne om fradrag i dagpenge, i en uge
ikke får fulde dagpenge, vil få tilbuddet senere end efter gældende regler.
Det vurderes, at forslaget vil betyde, at ledige i gennemsnit vil opnå 6 måneders sammenlagt
forudgående ledighed 2 uger senere end i dag.
2.12.8. Ophævelse af regler og konsekvensrettelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som
følge af ophævelse af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
2.12.8.1. Gældende ret
Med lov nr. 790 af 28. juni 2013 om bl.a. forlængelse af uddannelsesordningen for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, blev der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsat regler om tilbud
til personer omfattet af denne uddannelsesordning. De ledige fik således mulighed for
virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og under
deltagelsen i disse tilbud kunne de modtage befordringsgodtgørelse efter de gældende regler herom.
Endvidere blev det mulig at medregne perioder på uddannelsesordningen de steder i loven, hvor der
kræves en vis forudgående ledighed.
2.12.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglerne om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret er ikke længere
aktuel for målgruppen for ordningen. Ordningen udløb ved udgangen af 2014 og er ved aftale om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det foreslås derfor, at reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om
indsats for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret og er omfattet af uddannelsesordning,
ophæves. Det foreslås videre, at det udgår af en række bestemmelser i loven, at perioder på
uddannelsesordningen kan medregnes i opgørelsen af krav om forudgående ledighed, da der ikke
har været personer på ordningen siden udgangen af 2014, og det derfor ikke er relevant at medregne
perioder på uddannelsesordningen.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 4, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.13. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, 3, 4 og 6.
134
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2.13. Udskydelse af seniorjob
2.13.1. Gældende ret
Efter den gældende § 1 i lov om seniorjob har medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der har
opbrugt dagpengeretten tidligst 5 år før efterlønsalderen, og som opfylder anciennitetskravet for at
kunne modtage efterløn ved efterlønsalderen, ret til ansættelse i et seniorjob i bopælskommunen
med henblik på overgang til efterløn, når efterlønsalderen indtræder. Det er også en betingelse, at
personen fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse og indbetaler medlems- og efterlønsbidrag til
arbejdsløshedskassen.
Efter den gældende lovs § 2 er det en betingelse for ret til seniorjob, at medlemmet rettidigt har
ansøgt om seniorjob. Medlemmet kan tidligst ansøge om seniorjob tre måneder før forventet udløb
af retten til dagpenge, og medlemmet skal senest have ansøgt om seniorjob to måneder efter udløbet
af retten til dagpenge. Medlemmer, der opbruger retten til dagpenge i perioden fra den 6. januar
2014 til og med den 3. juli 2016, kan først ansættes i seniorjob efter udløbet af den periode, hvor de
har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Medlemmer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal ansøge om seniorjob efter samme
regler, som gælder for personer, der ansøger om seniorjob efter udløb af dagpengeperioden. Det
betyder, at ansøgningen skal være modtaget af kommunen senest to måneder efter den dag, hvor
perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse er udløbet.
2.13.2. Den foreslåede ordning
Med Aftale om et tryggere dagpengesystem indføres en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel
med fleksibel genoptjening. Timer med beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, som er indsat på
beskæftigelseskontoen, kan konverteres til en forlængelse af retten til dagpenge, når den toårige
dagpengeperiode er opbrugt. Timer med beskæftigelse i den forlængede dagpengeperiode kan på
tilsvarende vis forlænge dagpengeperioden (yderligere). Forlængelse af dagpengeperioden sker i
forholdet 1:2, og forlængelsen kan højst være på et år, således at den samlede dagpengeperiode inkl.
forlængelse ikke kan overstige 3 år. Forlænget ret til dagpenge kan ydes i op til 1 år inden for 1,5 år,
jf. forslaget til § 1, nr. 38.
Beskæftigelse, som ligger efter udløbet af dagpengeretten (den toårige ydelsesperiode plus
eventuelle forlængelser), kan ikke bidrage til at forlænge dagpengeperioden. Det gælder også, hvis
referenceperiodeperioden ikke er udløbet, når der ikke længere er ret til dagpenge, fordi
ydelsesperioden er opbrugt. Det er valgfrit for den enkelte, om vedkommende vil gøre brug af
forlængelsesmuligheden ved at konvertere de optjente timer med beskæftigelse til en forlængelse af
dagpengeperioden. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 38, 48 og 49, og bemærkningerne
hertil samt pkt. 2.1.2.
Målsætningen med dagpengesystemet er, at ledige så vidt muligt skal i ordinær beskæftigelse,
inden retten til dagpenge ophører, og ledige har således efter gældende regler ikke ret til seniorjob,
før retten til dagpenge er ophørt.
135
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås derfor, at retten til seniorjob først indtræder, når alle timer på beskæftigelseskontoen
er opbrugt. Det vil sige, at den ledige ikke har nogen valgmulighed i denne situation, men skal
udnytte sin ret til at forlænge sin dagpengeperiode med timer fra beskæftigelseskontoen mest muligt
før retten til seniorjob kan udnyttes.
Forslaget indebærer således, at det ikke er tidspunktet for udløb af den toårige dagpengeperiode,
der er afgørende for, om den ledige har ret til seniorjob, men derimod tidspunktet for udløb af den
med eventuelle timer fra beskæftigelseskontoen forlængede dagpengeperiode. Retten til seniorjob er
således betinget af, at den forlængede dagpengeperiode udløber 5 år eller mindre før
efterlønsalderen.
Forslaget indebærer endvidere, at medlemmet løbende skal tilkendegive på dagpengekortet, at
dagpengeretten ønskes forlænget frem til det tidspunkt, hvor der ikke er flere timer på
beskæftigelseskontoen. Først på dette tidspunkt er det muligt at opfylde betingelsen for ret til
seniorjob i forhold til udløb af dagpengeperioden.
Det er foreslået i § 1, nr. 48, ad § 56, at den fleksible genoptjening og forlængelse af
dagpengeperioden træder i kraft den 2. januar 2017. Da det månedsbaserede dagpengesystem og
beskæftigelseskontoen først foreslås at træde i kraft den 1. juli 2017, vil den fleksible genoptjening
og forlængelse af dagpengeperioden frem til dette tidspunkt skulle opgøres på ugebasis og med
udgangspunkt i løntimer indberettet til indkomstregisteret. Se almindelige bemærkninger punkt
2.1.2.2 og specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 48.
Arbejdsløshedskassen skal være opmærksom på, at forslaget således medfører, at en person ikke
kan ansøge om seniorjob efter gældende regler forud for ikrafttrædelsen af lovforslaget den 2.
januar 2017, hvis personens ret til dagpenge først ophører efter ikrafttrædelse af lovforslaget.
Vedkommende vil være omfattet af de nye regler om ret til seniorjob og betingelsen om, at
dagpengeperioden skal forlænges mest muligt. Personen skal således opbruge eventuelle timer til
forlængelse af retten til dagpenge og kan ansøge om seniorjob efter gældende regler om
ansøgningsfrister i forhold til dette tidspunkt for udløb af retten til dagpenge.
Arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede om retten til seniorjob, herunder om forlængelsen af
dagpengeretten og dennes betydning for tidspunktet for retten til seniorjob. I den forbindelse skal
arbejdsløshedskassen være opmærksom på de personer, som står til at miste retten til dagpenge efter
§ 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. tidligere end 5 år før efterlønsalderen, og hvor en
eventuel forlængelse umiddelbart vil kunne føre til, at personen opnår ret til seniorjob.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1.
2.14. Ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere
2.14.1. Gældende ret
136
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Med lov nr. 1033 af 7. november 2012 blev der efter aftale mellem den daværende regering
(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og DA, KL og Danske Regioner
indført en særlig indsats for ledige, hvis dagpengeret udløb inden for højst 13 uger i perioden 1.
oktober 2012 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013 (30. juni 2013). Indsatsen indeholdt følgende
3 lovgivningsmæssige initiativer samlet i ovennævnte lov:
Opslag i Jobnet.dk af akutjob hos private og offentlige arbejdsgivere.
Fortrinsadgang for ledige fra målgruppen til akutjob, der oprettes med fortrinsadgang i den
offentlige sektor.
Jobpræmie til arbejdsgivere (bortset fra statslige arbejdsgivere), der ansætter en ledig fra
målgruppen.
Akutjob m.v. var et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen og var afgrænset af
definitionen af målgruppen og længden af den periode, hvori akutjobbet kunne vare og hvornår, det
senest skulle være påbegyndt.
Akutjobbet skulle være påbegyndt senest den 1. juli 2013 med en maksimal længde på 52 uger,
som ville give arbejdsgivere (bortset fra statslige arbejdsgivere) adgang til 2 gange jobpræmie (hver
af 26 uger) på tilsammen 25.000 kr. Det seneste aktutjob med ret til jobpræmie, ville således udløbe
med udgangen af juni måned 2014.
Den særlige fortrinsadgang til akutjob i den offentlige sektor er alene begrænset af definitionen af
målgruppen, jf. ovenfor.
Administrationen af akutjobopslag skete via Jobnet.dk og reglerne om administrationen af
jobpræmie til arbejdsgivere – arbejdsgiverens ansøgning, vurdering heraf og udbetaling af
jobpræmie – foregik i den arbejdsløshedskasse, som den akutjobansatte var medlem af.
2.14.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglerne om akutjob, fortrinsadgang til job i det offentlige og jobpræmie til arbejdsgivere er ikke
længere aktuelle for målgruppen for ordningerne. Det foreslås derfor, at lov om akutjob og
jobpræmie til arbejdsgivere, ophæves.
Der henvises til lovforslagets § 5.
2.15. Ophævelse af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret
2.15.1. Gældende ret
Med lov nr. 1374 af 23. december 2012 som bl.a. ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, fik
ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som opbrugte deres dagpengeret i perioden 30.
december 2012 og senest den 5. januar 2014, mulighed for at få uddannelse og opkvalificering, en
særlig uddannelsesydelse og - ved en udvidelse af ordningen - tilbud efter kapitel 13 c i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Ordningen blev administreret i kommunerne.
137
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Hensigten var at styrke dagpengemodtagernes muligheder for at få et arbejde igen og var et led i
finanslovsaftalen for 2013 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten. Ordningen blev forlænget, og der blev indført nye
tilbud som følge af aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013.
De ledige, der ønskede at benytte sig af deres ret til uddannelse m.v. under ordningen, kunne
modtage en særlig uddannelsesydelse i op til 6 måneder fra dagpengeperiodens udløb. Denne
periode blev ved aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse forlænget med yderligere 6 måneder
inden for 12 måneder. Den særlige uddannelsesydelse var ægtefælle- og formueuafhængig.
2.15.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglerne om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, er ikke længere
aktuel for målgruppen for ordningen. Ordningen udløb ved udgangen af 2014 og er ved aftale om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det foreslås derfor, at lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret, ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.7. og bemærkningerne til § 2, nr. 1, 3, 4 og 6, vedrørende
ophævelse af reglerne om tilbud til målgruppen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til lovforslagets § 6.
2.16. Ændringer vedrørende indberetning til indkomstregistret
Det foreslås, at der gennemføres en ændring af indholdet af indberetningerne til
indkomstregisteret. Efter gældende regler skal arbejdsgivere indberette hver enkelt ansats bruttoløn.
Bruttolønnen udgøres af lønnen med tillæg af arbejdstagerens eget bidrag til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Det foreslås, at indberetningen af bruttolønnen
erstattes af indberetning af arbejdstagerens henholdsvis arbejdsgiverens del af indbetalingerne til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Herudover skal nogle koder ved indberetningen til
indkomstregisteret ændres. Dette kræver dog ikke lovændring, men kan gennemføres administrativt.
2.16.1. Gældende ret
Indkomstregisteret er et fælles offentligt register med oplysninger om borgernes indkomstforhold
og arbejdsomfang. Idéen med indkomstregisteret er, at arbejdsgivere m.v. indberetter oplysningerne
én gang til dette register, og offentlige myndigheder, som skal bruge de pågældende oplysninger,
skal så hente oplysningerne i indkomstregisteret frem for at hente dem hos borgerne eller
arbejdsgiverne m.v. Dette indebærer en administrativ lettelse for borgerne, arbejdsgiverne og de
offentlige myndigheder. Registeret drives af SKAT.
Arbejdsgivere skal efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 2, indberette oplysninger om hver
enkelt ansats bruttoløn. Bruttolønnen omfatter den samlede lønudbetaling til den pågældende
ansatte tillagt de indbetalinger, arbejdsgiveren foretager til arbejdsgiveradministrerede
138
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
pensionsordninger for den pågældende. Det er dog alene arbejdstagerens eget bidrag, der skal
medregnes. Arbejdsgiverens bidrag medregnes ikke.
Oplysningerne om bruttolønnen benyttes ikke af SKAT, men bruges inden for
Beskæftigelsesministeriets lovgivning.
2.16.2. Ministeriets overvejelser og den forslåede ordning
Dagpengekommissionen har i sine samlede anbefalinger af oktober 2015, pkt. 3.2., anbefalet, at
indberetningerne til indkomstregisteret ændres, så arbejdsgivere m.v. får pligt til at indberette
lønmodtageres eget pensionsbidrag og arbejdsgiverbidrag. Til gengæld bortfalder indberetningen af
bruttoindkomst.
Det foreslås, at reglerne for indberetning til indkomstregisteret af arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger ændres. Det foreslås således, at arbejdsgivere m.v. skal indberette dels den
ansattes eget bidrag og dels arbejdsgiverens bidrag til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger. Til gengæld vil arbejdsgiverne ikke længere skulle indberette bruttolønnen.
Baggrunden for dette forslag er følgende:
Ved beregningen af den lediges individuelle arbejdsløshedsdagpengesats medtages alle
skattepligtige lønandele. Løn m.v. skal være indberettet til indkomstregisteret i de
indberetningsperioder, som danner grundlag for beregningen – typisk de seneste sammenhængende
3 indberetningsperioder forud for ledigheden, hvor der er arbejdet i et nærmere bestemt omfang. I
det samtidigt hermed fremsatte forslag om det fremtidige dagpengesystem vil dagpengesatsen blive
beregnet på baggrund af indkomst i de bedste 12 måneder inden for de seneste 24 måneder. Al A-
og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, indgår i opgørelsen. Lønmodtagerens
eget bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning med bortseelsesret efter pensionsbeskatnings-
lovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, samt ATP-bidrag, medregnes.
Ved beregningen af en individuel dagpengesats – efter såvel gældende regler som i det foreslåede
fremtidige dagpengesystem - skal lønmodtagerens eget bidrag til en pensionsordning, der er
omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, indgå i opgørelsen af indtægten. Dette sker i dag
ved, at arbejdsløshedskasserne enten indhenter oplysningerne direkte hos arbejdsgiverne eller
udleder det af oplysningsfeltet ”bruttoindkomst” i indkomstregisteret.
Det vil være en administrativ lettelse for arbejdsløshedskasserne, at oplysningen om pågældendes
eget pensionsbidrag kan indhentes direkte og entydigt i indkomstregisteret. Det vil også mindske
omfanget af fejl i oplysningerne om eget pensionsbidrag indhentet enten direkte hos arbejdsgiverne
eller udledt af oplysningsfeltet ”bruttoindkomst” i indkomstregisteret. Der vil dermed også være
tale om en mindre, administrativ lettelse for arbejdsgiverne, der ikke i samme omfang skal besvare
henvendelser fra arbejdsløshedskasserne herom, samt indberette ”bruttoindkomsten” til indkomst-
registeret – en indkomstopgørelse, som arbejdsgiverne i øvrigt ikke benytter i deres lønsystemer.
139
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
I dag sker beregningen af fleksløntilskud, fradrag i ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse på
baggrund af oplysninger om lønindtægter i indkomstregisteret for henholdsvis A- og B-indkomst,
hvor der skal betales AM-bidrag samt oplysninger fra borgeren selv vedrørende eget og
arbejdsgiverens pensionsbidrag, da oplysningerne om pensionsbidraget ikke kan ses entydigt i
indkomstregisteret i dag.
Kommunerne er derfor afhængige af, at borgerne selv oplyser pensionsbidragene, for at kunne
foretage en korrekt beregning af ydelsen, hvilket er tidskrævende for kommunerne og borgerne, da
kommunerne i nogle tilfælde skal have oplysninger hver måned om pensionsbidraget, da borgerens
løn kan ændres som følge af forskelligt timetal.
Det vil derfor være en administrativ lettelse i forhold til beregningen af de nævnte ydelser, hvis
eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag kan trækkes direkte fra indkomstregisteret.
Beregning af timesatsen for sygedagpenge sker digitalt. I sager, hvor der indbetales til en
arbejdsgiveradministreret pensionsordning, betyder den digitale beregning, at beregningen ikke kan
foretages helt nøjagtigt, idet der ikke kan tages højde for evt. pensionsbidrag vedrørende feriepenge,
søgnehelligdags- og/eller feriefridagsopsparing. I nogle af disse sager medfører dette, at timesatsen
for sygedagpenge (og dermed arbejdsgiverens refusion) kan blive beregnet til en lavere sats.
Tilsvarende vil gøre sig gældende vedrørende beregning af satsen for barselsdagpenge, når denne
beregning bliver digitaliseret i den nærmeste fremtid.
Forslaget om, at arbejdsgivere pålægges at indberette arbejdstagers bidrag til en arbejdsgiver-
administreret pensionsordning til indkomstregisteret, vil betyde, at beregningen af timesats på
sygedagpengeområdet og senere barselsdagpengeområdet vil blive mere præcis, idet disse
oplysninger kan indhentes direkte i den digitale løsning på områderne.
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i de anerkendte arbejdsskadesager en årsløn. Denne bruges dels
til at beregne størrelsen af den konkrete erstatning, og dels indgår den som et vigtigt element i
vurderingen af den tilskadekomnes indtjeningsevne før skaden.
Årslønnen udgør den tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens
indtræden og fastsættes med udgangspunkt i indkomstregisteret og andre oplysninger fra SKAT, jf.
§ 24 i lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 om arbejdsskadesikring.
Indeholdt i ”den samlede arbejdsfortjeneste” er også tilskadekomnes indbetalingerne til pension,
hvorfor Arbejdsskadestyrelsen i dag enten skal foretage beregninger af pensionsbidraget ud fra de
oplysninger om den ansattes eget pensionsbidrag, som er indberettet til indkomstregisteret, eller
skal foretage ekstra sagsoplysning hos den tilskadekomne eller arbejdsgiver for at få
pensionsbidragets størrelse oplyst.
140
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Beregningen af den tilskadekomnes eget pensionsbidrag på baggrund af oplysningerne i
indkomst-registeret er forbundet med nogen usikkerhed, ligesom omregningen til det samlede
pensionsbidrag (arbejdsgivers og tilskadekomnes pensionsbidrag) kan forstørre denne ikke korrekte
beregning, idet arbejdsgiverens pensionsbidrag typisk beregnes som en brøk (hvor tilskadekomnes
bidrag eksempelvis udgør 1/3 og arbejdsgiverens 2/3).
Indberetning fra arbejdsgiveren om den tilskadekomnes og arbejdsgiverens indbetalte
pensionsbidrag vil dermed lette sagsbehandlingen i forbindelse med fastsættelsen af årslønnen i
arbejdsskadesagerne en del og ligeledes understøtte en mere korrekt fastsættelse af årslønnen.
Oplysningerne kan også benyttes ved vurderingen af skadelidtes lønnedgang som følge af skaden.
Ud over denne ændring foretages der nogle yderligere tilpasninger af indberetningerne til
indkomst-registeret. Disse ændringer kræver dog ikke lovændring, men kan gennemføres
administrativt. Det drejer sig om følgende:
Der indføres en kode for udbetaling af vederlag i forbindelse med ombud og hverv. Disse
oplysninger vil kunne indgå direkte i arbejdsløshedskassernes administration for modregning af
lønindkomst og andre indkomster.
Der indføres herudover koder for udbetaling af sygedagpenge, tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i
lov om social service (til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydeligt og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller kronisk eller langvarig lidelse), samt
plejevederlag efter § 120 i lov om social service (til pasning af døende, der ønsker at dø i eget
hjem). Disse oplysninger vil kunne indgå direkte i arbejdsløshedskassernes administration af
forlængelse af den periode på 3 år, inden for hvilken retten til dagpenge skal være opfyldt
(beskæftigelseskravets referenceperiode), samt forlængelse af den periode på 3 år, inden for hvilken
dagpengeperioden på 2 år skal være opbrugt.
Der henvises til lovforslagets § 7.
2.17. Ændringer i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.17.1. Gældende ret
Arbejdsløshedskasserne har efter gældende regler i § 32, stk. 4, for egne medlemmer adgang til
oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om medlemskab af de anerkendte
arbejdsløshedskasser i forbindelse med administrationen af ordninger, det ved lov er pålagt
arbejdsløshedskasserne at administrere.
Arbejdsløshedskasserne har efter gældende regler i § 44, stk. 2, terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7, for egne medlemmer.
Arbejdsløshedskasserne kan efter § 53, stk. 2, benytte oplysningerne til registersamkøring i
kontroløjemed. Efter praksis kan arbejdsløshedskasserne alene anvende oplysninger i
141
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
indkomstregisteret for og i de perioder, hvor en person er medlem i arbejdsløshedskassen.
Oplysningerne er efter § 44, stk. 2, undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne og
straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
2.17.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger i det fælles it-baserede
datagrundlag om medlemskab af de anerkendte arbejdsløshedskasser udvides således, at
arbejdsløshedskasserne også kan anvende nødvendige oplysninger om medlemskab for tidligere
medlemsperioder og for perioder forud og efter en medlemsperiode i det omfang
arbejdsløshedskasserne skal anvende oplysningerne til administrationen af ved lov pålagte opgaver.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassernes adgang til indkomstregisteret udvides således, at
arbejdsløshedskasserne også kan anvende nødvendige oplysninger i indkomstregisteret for tidligere
medlemsperioder og for perioder forud og efter en medlemsperiode i det omfang
arbejdsløshedskasserne skal anvende registeret til ved lov pålagte opgaver.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer til § 90 b, stk. 1 og 2,
som affattet ved § 1, nr. 92.
Der henvises til lovforslagets § 4.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det fremgår af Aftalen om et tryggere dagpengesystem, at den indebærer samlede strukturelle
offentlige merudgifter på 300 mio. kr. årligt i varig virkning efter skat og tilbagebeløb i PL 2015
svarende til ca. 303 mio. kr. i PL 2016. De samlede justeringer skønnes at reducere antallet af
personer, der opbruger dagpengeretten med godt 2.000 personer strukturelt i et fuldt indfaset toårigt
dagpengesystem, hvilket er en reduktion på knap 25 pct. i forhold til det nuværende skønnede
strukturelle niveau.
Det skønnes, at aftalen svækker den strukturelle beskæftigelse med godt 800 personer.
Det skønnes, at det samlede lovforslag vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og
tilbagebeløb) på 10,0 mio. kr. i 2016, 35,3 mio. kr. i 2017, 140,1 mio. kr. i 2018, 307,2 mio. kr. i
2019 og 325,6 mio. kr. i 2020. Heraf vil staten samlet have merudgifter på 10,0 mio. kr. i 2016, -
73,9 mio. kr. i 2017, -81,7 mio. kr. i 2018, -47,3 mio. kr. i 2019 og -46,8 mio. kr. i 2020, og
kommunerne vil have merudgifter på 109,1 mio. kr. i 2017, 221,8 mio. kr. i 2018, 354,6 mio. kr. i
2019 og 372,5 mio. kr. i 2020, jf. tabel 1 nedenfor.
De økonomiske konsekvenser af det samlede lovforslag og af de enkelte elementer af lovforslaget
er opgjort inkl. de forventede adfærdsmæssige konsekvenser og de forventede
beskæftigelseseffekter.
142
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0143.png
De økonomiske konsekvenser af forslagene om harmonisering af antallet af G-dage og af
hovedparten af forslagene om supplerende dagpenge, som indgår i Aftalen om et tryggere
dagpengesystem, indgår ikke i tabel 1, idet disse forslag først kan træde i kraft efter et
folketingsvalg som følge af forligsbindinger.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser inklusiv adfærdsmæssige
konsekvenser / beskæftigelseseffekter
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
Stat
Arbejdsløshedsdagpenge
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Kontantydelse
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Feriedagpenge
Efterløn
Løntilskud forsikrede
ledige
Løntilskud kontant- og
uddannelseshjælp
Driftsudgifter til
aktivering
Jobrotation
(kontantydelsesmodtagere)
Løntilskud for personer på
kontantydelse
ATP-bidrag (modtagere af
dagpenge, samt kontant-
og udd.hjælp.)
Udgifter til IT samt nyt
tilsyn og kontrol
Kommune
Heraf
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
Heraf DUT
(administration)
I alt (før skat og
tilbagebeløb)
I alt (efter skat og
tilbagebeløb)¤
10,0
-73,9
-35,3
-25,3
-5,1
-6,6
-1,6
-2,5
-0,7
-0,6
1,2
-2,7
-3,4
-0,9
-1,4
0,7
10,0
0,0
10,4
109,1
277,2
-160,7
-9,2
1,7
10,0
35,3
2019
-47,3
31,5
-47,8
-8,7
0,0
-5,3
-9,5
-1,7
-6,4
5,3
-4,9
-7,6
0,0
0,0
0,4
7,3
354,6
609,5
-239,8
-23,3
8,2
307,2
2020
-46,8
37,3
-49,0
-8,9
0,0
-5,4
-9,7
-1,7
-6,7
5,6
-5,0
-7,8
0,0
0,0
0,6
4,0
372,5
633,4
-245,6
-23,9
8,5
325,6
-81,7
-16,9
-41,2
-7,5
0,0
-4,3
-7,4
-1,5
-3,8
3,1
-4,2
-6,5
0,0
0,0
0,1
8,3
221,8
442,7
-208,8
-18,7
6,4
140,1
10,0
11,7
95,3
276,4
292,6
Der er foretaget afrundinger
Note ¤: Den årlige saldosvækkelse i indfasningsårene (jf. beløbene inklusiv skat og tilbagebeløb) afspejler
143
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0144.png
ikrafttrædelsestidspunktet, den konkrete indfasningsprofil (herunder hvor hurtigt målgruppen påvirkes af initiativet),
samt den skønnede ledighed i de enkelte år. Der er ikke medtaget midlertidige merudgifter i indfasningsårene af, at den
afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne først er fuldt indfaset i 2023.
Hertil kommer direkte merudgifter til efterløn som følge af lovforslagets del om dobbelt fradrag
for pensioner i efterløn og fleksydelse på 2,0 mio. kr. i 2017, 3,7 mio. kr. i 2018, 5,3 mio. kr. i 2019
og 8,2 mio. kr. i 2020. Disse merudgifter er ikke indeholdt i tabel 1. ovenfor.
3.1. Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening
Der indføres en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening. Af
beskæftigelseskontoen fremgår omfanget af løntimer i ordinær støttet beskæftigelse efter
indplacering i dagpengesystemet. Der optjenes som i dag ret til en ny dagpengeperiode på to år
inden for tre år på baggrund af beskæftigelse, svarende til 12 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden
for tre år.
Medlemmer som ikke har genoptjent ret til en ny ordinær dagpengeperiode ved
dagpengeperiodens udløb, får mulighed for at konvertere indestående på en beskæftigelseskonto til
forlængelse af dagpengeperioden, hvilket vil ske i forholdet 1:2 op til et loft på et år, så
dagpengeperioden inklusiv forlængelse ikke kan overstige tre år.
Dagpengeperioden kan således forlænges med op til et år (til maksimalt tre år) i forhold til det
nuværende dagpengesystem.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca.
3.500 helårspersoner og dermed merudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige.
Forslaget skønnes samtidig at medføre en reduktion i antallet af kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere på ca. 1.000 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed mindreudgifter
til kontant- og uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Forslaget træder i kraft den 2. januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 2. Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
Stat
0,0
115,1
Arbejdsløshedsdagpenge
137,7
Kontanthjælp
-20,5
Uddannelseshjælp
-3,7
Løntilskud forsikrede ledige
6,9
Løntilskud kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere
-2,1
Driftsudgifter til aktivering
-3,1
Kommune
0,0
484,0
2018
121,7
145,6
-21,7
-4,0
7,3
-2,2
-3,3
511,9
2019
113,1
135,3
-20,2
-3,7
6,7
-2,0
-3,1
475,5
144
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0145.png
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
I alt
Der er foretaget afrundinger.
578,2
-89,9
0,0
-4,4
599,1
611,6
-95,1
-4,6
633,6
568,1
-88,3
-4,3
588,6
3.2. Optjening af dagpengeret i indkomst
Lovforslaget indebærer, at optjening af dagpengeret første gang et medlem anmoder om dagpenge
eller efter opbrug af beskæftigelseskontoen sker på baggrund af lønindkomst i indkomstregistret. A-
og B-indkomst fra ustøttet beskæftigelse inden for tre år skal udgøre mindst 212.400 kr. årligt (2014
niveau), svarende til 218.616 kr. årligt i PL 2016. Der kan højst medregnes 17.700 kr. pr. måned
(2014 niveau) svarende til 18.218 kr. pr. måned i PL 2016.
Genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode forinden dagpengeperioden er opbrugt og den
nye fleksible genoptjening vil fortsat være baseret på timer indberettet til indkomstregistret.
I forslaget er endvidere indeholdt en begrænsning i antallet af de situationer, hvor
optjeningsperioden kan forlænges (udover de tre år). Således kan optjeningsperioden kun forlænges
med perioder, hvor der udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge, støtte til pasning af handicappet
eller alvorligt sygt barn samt støtte til pasning af nærtstående døende i eget hjem.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre et fald i antallet af dagpengemodtagere på ca. 350
helårspersoner, og dermed mindreudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige.
Forslaget skønnes samtidig at medføre en mindre stigning i antallet af kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere på ca. 80 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed begrænsede
merudgifter til kontant- og uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 3. Optjening af dagpengeret [i indkomst]
Mio. kr. 2016-priser
2016
Stat
0,0
Arbejdsløshedsdagpenge
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Løntilskud forsikrede ledige
Løntilskud kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere
Driftsudgifter til aktivering
145
2017
-8,4
-9,5
1,2
0,2
-0,4
0,1
0,1
2018
-19,6
-22,4
2,8
0,5
-1,0
0,3
0,2
2019
-22,1
-25,2
3,1
0,6
-1,1
0,3
0,3
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0146.png
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
I alt
Der er foretaget afrundinger.
0,0
-14,4
-16,5
1,9
0,1
-22,8
-33,9
-38,7
4,4
0,3
-53,6
-38,2
-43,5
5,0
0,3
-60,3
0,0
3.3. Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder
Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18
måneders varighed, kan i det nye dagpengesystem opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår,
desuagtet at uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder, så længe den studerende har fulgt
uddannelsens gældende studieplan.
Uddannelses kan tidligt anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen.
Kravet om, at den studerende har fulgt den fastlagte studieplan bevirker, at en uddannelse normeret
til mindst 18 måneder, der eksempelvis færdiggøres efter seks måneder pga. meritoverførsel, ikke
vil kunne danne grundlag for ret til dagpenge på dimittendvilkår.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca. 300
helårspersoner, og dermed merudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Forslaget
skønnes samtidig at medføre en reduktion i antallet af kontant og uddannelseshjælpsmodtagere på
ca. 150 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed begrænsede mindreudgifter til kontant- og
uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Forslaget træder i kraft den 2. januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
2019
Stat
0,0
14,0
13,0
12,1
Arbejdsløshedsdagpenge
17,8
16,4
15,3
Kontanthjælp
-3,2
-3,0
-2,7
Uddannelseshjælp
-0,7
-0,6
-0,6
Løntilskud forsikrede ledige
1,1
1,0
0,9
Løntilskud kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere
-0,4
-0,4
-0,4
Driftsudgifter til aktivering
-0,5
-0,5
-0,5
Kommune
0,0
22,7
21,0
19,5
Heraf beskæftigelsestilskud
36,6
33,9
31,5
Heraf budgetgaranti
-13,2
-12,2
-11,3
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
-0,8
-0,7
-0,7
I alt
0,0
36,7
34,0
31,5
Der er foretaget afrundinger.
146
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3.4. Fastsættelse af dagpengenes højeste beløb
Det foreslås, at fastsættelse af dagpengenes højeste beløb månedligt vil udgøre 18.113 kr. (2016
niveau), hvilket skal ses i sammenhæng med, at dagpenge fremadrettet ydes for indtil 160,33 timer
pr. måned, hvilket svarer til det gennemsnitlige antal timer for en fuldtidsforsikret pr. måned (jf.
1.924 timer årligt / 12 måneder). Beløbet vil være det samme hver måned uanset antallet af
arbejdsdage i måneden.
Således beregnes højeste dagpenge pr. måned, og vil udgøre et beløb svarende til 160,33 timer.
Som udgangspunkt vil der ikke længere blive opgjort en uge- eller dagssats.
Af hensyn til udbetaling af sygedagpenge til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og
fastsættelse af forskellige andre offentlige ydelse som følger dagpengesatsen beregnes teknisk en
dagpengesats, der svarer til højeste beløb for 7,4 timer. Beregningen sker ved, at gældende højeste
dagpengebeløb pr. måned divideres med 160,33 timer og herefter ganges med 7,4 timer.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
3.5. Forbrug af dagpengeret i et månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling
Dagpengeretten opgøres i det nye dagpengesystem i timer – frem for i uger. Dette betyder, at
dagpengeperioden kun forbruges med det antal timer, som den ledige har modtaget dagpenge, og
ikke som i dag med en hel uge, uanset hvor mange dage i ugen, den ledige havde modtaget
dagpenge.
Forbruget af dagpenge opgøres og afregnes månedsvis.
I lighed med begrænsningen af de situationer, der kan medføre forlængelse af optjeningsperioden,
vil det fremover kun være muligt at forlænge referenceperioden (forbruget af dagpengeperioden)
med perioder, hvor der udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge, støtte til pasning af handicappet
eller alvorligt sygt barn samt støtte til pasning af nærtstående døende i eget hjem.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca.
2.875 helårspersoner, og dermed merudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige.
Forslaget skønnes samtidig at medføre en reduktion i antallet af kontant og
uddannelseshjælpsmodtagere på ca. 1.175 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed mindreudgifter
til kontant- og uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Endelig skønnes forslaget at medføre en begrænset reduktion i antallet af sygedagpenge,
barselsdagpenge og efterløn, og dermed i udgifterne til disse ydelser.
Forslaget er fuldt indfaset i 2020.
147
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0148.png
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 5. Forbrug af dagpengeretten (i timer)
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
Stat
0,0
5,8
Arbejdsløshedsdagpenge
9,3
Kontanthjælp
-2,0
Uddannelseshjælp
-0,4
Løntilskud forsikrede ledige
0,5
Løntilskud kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere
-0,2
Sygedagpenge
-0,1
Barselsdagpenge
-0,3
Efterløn
-0,6
Driftsudgifter til aktivering
-0,3
Kommune
0,0
28,7
Heraf beskæftigelsestilskud
39,0
Heraf budgetgaranti
-9,4
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
-1,0
I alt
0,0
34,6
Der er foretaget afrundinger.
2018
38,7
61,5
-13,2
-2,4
3,1
-1,3
-0,9
-2,2
-3,8
-2,0
189,9
258,1
-61,9
-6,4
228,5
2019
65,4
103,9
-22,3
-4,1
5,2
-2,3
-1,5
-3,7
-6,4
-3,4
321,0
436,4
-104,6
-10,8
386,4
2020
69,0
109,6
-23,6
-4,3
5,5
-2,4
-1,6
-3,9
-6,7
-3,6
338,6
460,4
-110,4
-11,4
407,6
3.6. Dagpengesats for lønmodtagere – Beregning, faste satser og mindstesatser
3.6.1. Dagpengesats for lønmodtagere – Beregning
Lovforslaget indebærer, at dagpengesatsen for lønmodtagere beregnes på baggrund af
lønindtægten fra ustøttet beskæftigelse i de 12 måneder med højeste lønindtægt inden for de seneste
24 måneder. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger 12 måneder med indtægt inden for 24 måneder,
beregnes satsen på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med lønindkomst inden for 24
måneder. Mens der i de tilfælde, hvor der ikke foreligger indkomst i 24 måneders perioden, udvides
beregningsperioden til 36 måneder.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca. 400
helårspersoner, og dermed tilsvarende merudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede
ledige.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
148
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0149.png
Tabel 6. Dagpengesats for lønmodtagere - Beregning
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
Stat
0,0
Arbejdsløshedsdagpenge
Løntilskud forsikrede
ledige
Kommune
0,0
Heraf
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
I alt
0,0
Der er foretaget afrundinger
2018
11,0
10,5
0,5
20,7
19,9
0,8
0,0
31,7
25,8
24,6
1,1
48,7
46,7
2,0
0,0
74,5
2019
29,0
27,8
1,3
54,8
52,6
2,2
0,0
83,8
3.6.2. Dimittender med ret til dagpenge med en fast sats
Lovforslaget indebærer, at dimittender uden forsørgelsespligt modtager dagpenge med 71,5 pct. af
højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikret, og ikke 82 pct. som i det nuværende
system.
Dimittender med forsørgelsespligt modtager dagpenge med 82 pct. af højeste dagpengesats som
fuldtidsforsikret, hvilket er det samme som i det nuværende system.
Tilsvarende vilkår gælder endvidere for tidligere værnepligtige, som bliver ledige, samt for unge
under 25 år, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og som har haft sammenlagt 26
ugers ledighed ved deltagelse i kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre et fald i antallet af dagpengemodtagere på ca.1.925
helårspersoner, og dermed mindreudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige.
Forslaget træder i kraft den 2. januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 7. Dimittender med ret til dagpenge med en fast sats
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
Stat
0,0
-199,4
Arbejdsløshedsdagpenge
-192,3
Løntilskud forsikrede
-7,1
ledige
Kommune
0,0
-374,0
Heraf
-361,8
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
-12,3
2018
-184,5
-178,0
-6,5
-346,2
-334,8
-11,4
2019
-171,4
-165,3
-6,1
-321,6
-311,0
-10,6
149
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0150.png
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
I alt
Der er foretaget afrundinger.
0,0
0,0
-573,4
0,0
-530,7
0,0
-492,9
3.6.3. Afledte virkninger for beregning af øvrige ydelser
De nye regler for beregning af dagpengesats for lønmodtagere, samt ny reduceret dimittendsats
for dimittender uden forsørgelsespligt har afledte virkninger for beregninger af øvrige ydelser.
Således skønnes de nye regler at medføre begrænsede mindreudgifter til feriedagpenge,
sygedagpenge og barselsdagpenge.
Forslaget om nye regler for beregning af dagpengesats for lønmodtagere træder i kraft den 1. juli
2017, mens forslaget om reduceret sats for dimittender uden forsørgelsespligt træder i kraft den 2.
januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser heraf fordelt på stat og kommuner.
Tabel 8. Afledte virkninger for beregning af øvrige ydelser
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
Stat
0,0
-4,3
Feriedagpenge
-0,7
Sygedagpenge
-1,4
Barselsdagpenge
-2,2
Kommune
0,0
-2,6
Heraf
0,0
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
0,0
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
-2,6
I alt
0,0
-6,9
Der er foretaget afrundinger
2018
-10,1
-1,5
-3,4
-5,1
-6,0
0,0
0,0
-6,0
-16,1
2019
-11,4
-1,7
-3,8
-5,8
-6,8
0,0
0,0
-6,8
-18,1
3.7. Supplerende dagpenge
Der indføres en ugebaseret model for supplerende dagpenge i sammenhæng med det
månedsbaserede dagpengesystem. Mindsteudbetalingskravet omlægges fra én dag pr. uge (7,4
timer) til to dage pr. måned (14,8 timer), og timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge
forhøjes fra 130 til 146 timer om måneden.
I forhold til den nuværende lovgivning afskaffes reglen om, at der ikke kan påbegyndes
genoptjening af en ny periode med supplerende dagpenge førend den eksisterende periode er
opbrugt. Og der indføres mulighed for, at retten til supplerende dagpenge kan forlænges med op til
12 uger.
150
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0151.png
Ved udløb af retten til supplerende dagpenge efter 30 uger vil retten kunne forlænges med 4 uger
for hver måned med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse inden for det seneste år, dog højst
tilbage til der sidst er påbegyndt en ny periode med supplerende dagpenge. Ved udløb af
forlængelsen på op til 12 uger kræves seks måneder med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse
for at genoptjene en ny ret til 30 uger med supplerende dagpenge.
I den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, inklusiv mulig forlængelse på op til 12 uger,
udløber, behandles den resterende del af kalendermåneden som om, der fortsat var ret til
supplerende dagpenge. De gældende muligheder for genoptjening af ret til supplerende dagpenge
for personer med løn i uge- eller 14-dagesindberetninger videreføres, idet timekravene tilpasses
kravet på 146 timer for månedslønnede.
Hjemsendte og personer i arbejdsfordeling er undtaget fra varighedsbegrænsningen på
supplerende dagpenge.
Det samlede forslag skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtager
på ca. 300 helårspersoner, og dermed merudgifter til dagpenge.
Det samlede forslag skønnes fuldt indfaset at medføre offentlige merudgifter til dagpenge på
samlet 56,6 mio. kr. i PL 2016.
Det samlede forslag kan som følge af forligsbinding ikke træde i kraft før efter et folketingsvalg.
Delelementerne vedrørende timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge, der forhøjes fra
130 til 146 timer om måneden, og elementet vedrørende håndteringen af dagpengeudbetalinger i
den måned, hvor et medlem opbruger retten til supplerende dagpenge, træder dog allerede i kraft fra
1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af disse elementer fordelt på stat og
kommuner
Tabel 9. Supplerende dagpenge
Mio. kr. 2016-priser
2016
2,0
Stat
Arbejdsløshedsdagpenge
2,0
Kommune
3,8
Heraf
beskæftigelsestilskud
3,8
I alt
5,8
Der er foretaget afrundinger.
2017
3,7
3,7
7,0
7,0
10,7
2018
3,4
3,4
6,5
6,5
9,9
2019
3,4
3,4
6,5
6,5
9,9
3.8. Karens ved høj ledighed
151
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0152.png
Der indføres en karensdag hver fjerde måned, hvor der ikke udbetales dagpenge, for personer med
høj ledighed, svarende til tre karensdage om året for fuldtidsledige. Har der været mere end 20
dages fuldtidsbeskæftigelse, svarende til 23 pcts. beskæftigelse inden for de fire måneder, bortfalder
førstkommende karensdag.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre et fald i antallet af dagpengemodtagere på ca. 900
helårspersoner. Der er i sammenhæng hermed mindreudgifter til dagpenge og begrænsede
mindreudgifter til aktivering af dagpengemodtagere i løntilskud.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 10. Karens ved høj ledighed
Mio. kr. 2016-priser
2016
Stat
0,0
Arbejdsløshedsdagpenge
Løntilskud forsikrede
ledige
Kommune
0,0
Heraf
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
I alt
0,0
Der er foretaget afrundinger.
2017
-27,1
-26,3
-0,8
-55,5
-54,1
-1,4
0,0
-82,6
2018
-100,1
-97,2
-3,0
-205,6
-200,3
-5,3
0,0
-305,7
2019
-93,0
-90,3
-2,8
-191,0
-186,1
-4,9
0,0
-284,0
3.9. Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet
For medlemmer, der har haft et sammenlagt forbrug af dagpenge på fire år inden for en otteårig
periode, reduceres dagpengeretten (og hermed dagpengeudbetalingen) med én måned. Alternativt,
hvis den aktuelle samlede dagpengeperiode inkl. evt. forlængelse har mindre end én måned tilbage,
vil sanktionen udløses ved, at medlemmet ved efterfølgende genoptjening i stedet for to år får en
dagpengeperiode på et år og elleve måneder.
Ved reduktionen nulstilles regnskabet, og medlemmet kan herefter først få reduceret
dagpengeperioden igen efter yderligere fire års samlet dagpengeforbrug inden for otte år.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en reduktion i antallet af dagpengemodtagere på ca.
150 helårspersoner, og dermed mindreudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige.
Forslaget skønnes samtidig at medføre en mindre stigning i antallet af kontant og
uddannelseshjælpsmodtagere på ca. 50 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed begrænsede
152
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0153.png
merudgifter til kontant- og uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 11. Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
Stat
0,0
-4,4
-8,2
Arbejdsløshedsdagpenge
-5,6
-10,4
Kontanthjælp
1,1
1,9
Uddannelseshjælp
0,2
0,4
Løntilskud forsikrede ledige
-0,3
-0,5
Løntilskud kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere
0,1
0,2
Driftsudgifter til aktivering
0,1
0,2
Kommune
0,0
-8,7
-16,1
Heraf beskæftigelsestilskud
-10,7
-19,7
Heraf budgetgaranti
1,9
3,5
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
0,1
0,2
I alt
0,0
-13,1
-24,3
Der er foretaget afrundinger.
2019
-7,6
-9,6
1,8
0,3
-0,4
0,2
0,1
-14,9
-18,3
3,2
0,2
-22,6
3.10. Harmonisering af antallet af G-dage
I forbindelse med Reform af beskæftigelsesindsatsen blev der vedtaget en gradvis udfasning af
dagpengegodtgørelse (G-dage) for ansatte med mindre end tre måneders ansættelse, hvilket betød,
at arbejdsgiverne fra 2018 og frem ikke længere skal betale G-dage i forbindelse med
ansættelsesforhold af en varighed mindre end tre måneder.
Med de nye regler, der følger af Dagpengekommissionens anbefalinger, rulles dette tilbage og
erstattes i stedet af en harmonisering af antallet af G-dage, sådan, at der for alle ansættelsesforhold
fremover gælder, at der udbetales to G-dage.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en reduktion i antallet af dagpengemodtagere på ca.
65 helårspersoner, svarende til offentlige mindreudgifter til dagpenge på samlet 12,7 mio. kr. i PL
2016.
Forslaget kan som følge af forligsbinding ikke træde i kraft før efter et folketingsvalg.
3.11. Ophævelse af reglerne om overskydende timer
153
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0154.png
Efter nugældende regler skal medlemmer, der er fuldtidsforsikrede, og som de sidste 12 uger / 3
måneder forud for ledighed har haft et merarbejde ud over almindelig arbejdstid, afvikle disse
såkaldte ”overskydende” timer før de kan få dagpenge. For deltidsforsikrede vil det være tilfældet,
hvis de har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 30 timer om ugen.
Overskydende timer kan afvikles i uger, hvor et medlem helt eller delvist er uden beskæftigelse
eller holder fri for egen regning.
Reglerne om overskydende timer ophæves med nærværende lovforslag.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca. 500
helårspersoner, og dermed merudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Forslaget
skønnes samtidig at medføre en reduktion i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere på
ca. 300 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed mindreudgifter til kontant- og uddannelseshjælp og
til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 12. Ophævelse af reglerne om overskydende timer
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
Stat
0,0
16,0
Arbejdsløshedsdagpenge
21,2
Kontanthjælp
-4,3
Uddannelseshjælp
-0,7
Løntilskud forsikrede ledige
0,9
Løntilskud kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere
-0,4
Driftsudgifter til aktivering
-0,6
Kommune
0,0
24,2
Heraf beskæftigelsestilskud
42,7
Heraf budgetgaranti
-17,7
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
-0,8
I alt
0,0
40,2
Der er foretaget afrundinger
2018
29,6
39,1
-8,0
-1,3
1,7
-0,8
-1,0
44,7
79,0
-32,8
-1,5
74,4
2019
27,5
36,4
-7,5
-1,2
1,5
-0,7
-1,0
41,6
73,4
-30,5
-1,4
69,1
3.12. Øvrige afledte konsekvenser af Aftale om et tryggere dagpengesystem
3.12.1. Administrative konsekvenser for kommunerne
Der er på tværs af lovforslagets enkelte forslag beregnet konsekvenser for antallet af samtaler for
dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og for den intensive indsats i den forlængede
dagpengeperiode i form af jobformidlere i kommunerne.
154
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0155.png
De administrative konsekvenser vedrørende ekstra samtaler er beregnet på baggrund af
forventeligt ca. 3.400 flere helårsmodtagere af dagpenge, og ca. 2.000 færre helårsmodtagere af
kontant- og uddannelseshjælp.
De administrative konsekvenser af den intensive indsats i den forlængede dagpengeperiode til
jobformidlere er beregnet på baggrund af forventeligt ca. 2.800 flere helårsmodtagere af dagpenge
vil være omfattet af den intensive indsats sidst i dagpengeperioden.
De administrative konsekvenser er fuldt indfaset i 2020.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser heraf fordelt på stat og kommuner.
Tabel 13: Administrative konsekvenser for kommunerne
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
Stat
0,0
0,0
0,0
Kommune
0,0
4,3
6,4
Heraf
0,0
0,0
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
0,0
0,0
Heraf DUT
4,3
6,4
(administration)
I alt
0,0
4,3
6,4
Der er foretaget afrundinger.
2019
0,0
8,2
0,0
0,0
8,2
8,2
2020
0,0
8,5
0,0
0,0
8,5
8,5
3.12.2. Afledte virkninger for kontantydelse
En person, der har opbrugt den samlede ret til dagpenge (herunder perioder med ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse) har ret til kontantydelse, hvis personen er ledig og har søgt om tilbud i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
En eventuel forlængelse af dagpengeperioden som følge af de nye regler om fleksibel
genoptjening vil have konsekvenser for, hvornår personen er berettiget til kontantydelse. Således
kan personer først overgå til kontantydelse i 1. halvår 2017, hvis de har opbrugt deres dagpengeret,
inklusive eventuelle forlængelser som følge af fleksibel genoptjening.
Personer, der ved ophør af dagpengeretten i 1. halvår 2017 har haft en samlet ydelsesperiode på
mere end 2 ¼ år, vil således ikke være berettiget til kontantydelse. Udbetalte dagpenge i den
forlængede dagpengeperiode vil indgå i opgørelsen af det samlede forbrug af ydelser.
Personer, der opbruger dagpengeretten i 2. halvår 2017, vil - uændret - ikke have ret til
kontantydelse.
155
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0156.png
Ændringerne som følge af muligheden for fleksibel genoptjening skønnes at medføre en reduktion
i antallet af personer på kontantydelse i 2017 på ca. 275 helårspersoner, og dermed mindreudgifter
til kontantydelse og til aktivering af kontantydelsesmodtagere. Samtidig skønnes ændringerne at
medføre en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på ca. 100 helårspersoner i 2017, og
dermed merudgifter til kontanthjælp og aktivering af kontanthjælpsmodtagere.
Ændringerne har alene virkning i 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 14. Afledte virkninger for Kontantydelse
Mio. kr. 2016-priser
2016
Stat
0,0
Kontantydelse
Løntilskud for personer på
kontantydelse
Jobrotation
(kontantydelsesmodtagere)
Opkvalificeringsjob
(kontantydelsesmodtagere)
Kontanthjælp
Løntilskud kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere
Driftsudgifter til aktivering
Kommune
0,0
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
Heraf DUT (administration)
I alt
0,0
Der er foretaget afrundinger
2017
-5,4
-6,6
-1,4
-0,9
0,0
2,5
0,1
0,9
-24,0
0,0
-21,4
0,0
-2,6
-29,4
2018
0,0
2019
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
3.12.3. Afledte konsekvenser vedrørende ATP-bidrag for dagpengemodtagere og modtagere af
kontant- og uddannelseshjælp
Lovforslagets enkelte forslag påvirker antallet af dagpengemodtagere og antallet af modtagere af
kontant- og uddannelseshjælp, hvilket har betydning for statens samlede udgifter til ATP-bidrag for
disse persongrupper.
Det skønnes, at de enkelte forslag fuldt indfaset samlet set øger antallet af fuldtidspersoner med
dagpenge med 3.500 personer, mens antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtager øges med
ca. 450 personer.
Konsekvenserne er fuldt indfaset i 2020.
156
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0157.png
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser heraf fordelt på stat og kommuner.
Tabel 15. Konsekvenser vedrørende ATP-bidrag for dagpengemodtagere og modtagere af
kontant- og uddannelseshjælp
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
2019
2020
Stat
0,0
0,7
0,1
0,4
0,6
ATP-bidrag
dagpengemodtagere
8,5
12,1
17,1
17,8
Bidrag fra A-kasser
-3,9
-5,5
-7,8
-8,1
Bidrag fra arbejdsgivere
-3,9
-5,5
-7,8
-8,1
ATP-bidrag af
kontanthjælp og
-1,1
0,0
-1,0
-1,0
uddannelseshjælp
Kommune
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Heraf
0,0
0,0
0,0
0,0
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
0,0
0,0
0,0
0,0
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
0,0
0,7
0,1
0,4
0,6
Der er foretaget afrundinger
3.12.4 Økonomiske konsekvenser for IT, samt tilsyn og kontrol
Forslaget indebærer statslige omkostninger til udvikling og drift af it-understøttelse, kontrol og
tilsyn med den fælles tæller mv., samt implementering af aftalen.
De statslige omkostninger til it-understøttelse vedrører primært omkostninger forbundet med
tilpasninger i den eksisterende it-platform, herunder:
Det fælles datagrundlag og Jobnet.dk
Det statistiske datavarehus
Jobindsats.dk
Ledighedsregisteret
Hertil kommer omkostninger til tilsyn med etableringen og driften af de decentrale tællere.
Tilsynet vil blive udmøntet gennem fastsættelse af dokumentationskrav, beregnings- og
dokumentationsprincipper i lovgivningen, ligesom revisorerklæringer med eventuelle
bemærkninger behandles af STAR og afklares og dokumenteres overfor Rigsrevisionen.
Samlet forventes forslaget at medføre merudgifter på 38,6 mio.kr. i perioden 2016-2024 på
Beskæftigelsesministeriets ressort. Merudgifterne er fordelt på følgende hovedområder:
157
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0158.png
20,6 mio.kr. vedrører nødvendige IT-tilpasninger, heraf er de 4,8 mio.kr lønsum til projektledelse
18,0 mio.kr. vedrører drift og etablering af kontrol og tilsynsmulighed, hvoraf de 3,0 mio.kr. er
lønsum.
De 8,5 mio.kr. forventes afholdt i 2016.
Forslaget medfører ydermere ændringer i e-Indkomstregistret, der skal tilpasses således at der
skabes mulighed for indberetning af arbejdsgiverens bidrag til arbejdsgiveradministrerede
pensioner, samt mulighed for kunne identificere af særskilte typer af indkomster. Lovforslaget
vurderes at medføre engangsomkostninger i SKAT på 5,2 mio. kr., hvoraf 0,7 mio. kr. afholdes i
2016. Lovforslaget vurderes endvidere at medføre løbende omkostninger på i alt ca. 1,1 mio. kr.
årligt i perioden til og med 2019, heraf 1 årsværk (svarende til ca. 0,6 mio. kr.) og it-drift på ca. 0,5
mio. kr., hvoraf 0,8 mio. kr. afholdes i 2016. Samlet vurderes lovforslaget således at medføre
omkostninger i SKAT på 9,3 mio. kr. i perioden 2016-2021, hvoraf de 2,4 mio. kr. er lønsum.
Foruden de ovennævnte økonomiske konsekvenser forventes der merudgifter for a-kasserne i
forbindelse med etablering af et digitaliseret dagpengesystem, herunder til blandt andet
implementering af de decentrale tællere i a-kassernes it-systemer.
Tabel 16. Statslige udgifter til IT, samt tilsyn og kontrol
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
10,0
10,4
8,3
Stat
I alt
10,0
10,4
8,3
Der er foretaget afrundinger
2019
7,3
7,3
2020
4,0
4,0
De samlede økonomiske konsekvenser for IT, samt tilsyn og kontrol finansieres af de generelle
reserver inden for de eksisterende rammer for finansloven for 2016 samt ved prioritering af råderum
inden for regeringens finanslovforslag for 2017.
3.13 Dobbelt fradrag for pensioner i efterløn og fleksydelse (jf. afsnit 2.11.6.2.)
Efter gældende regler kan a-kassemedlemmer få fradrag i deres efterløn for pension, som er
udbetalt mellem det 60. år og efterlønsalderen, selv om der er sket fradrag i kontanthjælp eller
ressourceforløbsydelse for udbetaling af den samme pension. For fleksydelse gør problemstillingen
sig kun gældende i forhold til udbetaling af ressourceforløbsydelse.
Det foreslås, at der heller ikke skal ske fradrag i efterløn for udbetalt pension, der har medført
fradrag i kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse. Endvidere foreslås det, at der heller ikke skal
ske fradrag i fleksydelse for udbetalt pension, der har medført fradrag i ressourceforløbsydelse.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en årlig merudgift til efterløn på 9,8 mio. kr., mens de
økonomiske konsekvenser for fleksydelse skønnes ubetydelige.
158
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0159.png
Merudgifterne til efterløn som følge af forslaget, finansieres indenfor rammerne af finansloven for
2017.
Forslaget træder i kraft 2. januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 17. Dobbelt fradrag for pensioner i efterløn og fleksydelse
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
Stat
0,0
2,0
3,7
Efterløn
2,0
3,7
Kommune
0,0
0,0
0,0
Heraf
0,0
0,0
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
0,0
0,0
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
0,0
0,0
I alt
0,0
2,0
3,7
Der er foretaget afrundinger
2019
5,3
5,3
0,0
0,0
0,0
0,0
5,3
2020
8,2
8,2
0,0
0,0
0,0
0,0
8,2
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have indflydelse på de økonomiske og
administrative konsekvenser.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for kommunerne skal forhandles med de
kommunale parter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Aftalen om et tryggere dagpengesystem medfører ændringer i forhold til antallet af dage med
dagpengegodtgørelse, idet arbejdsgiverne efter de nye regler skal betale to G-dage til en
medarbejder, der afskediges eller hjemsendes, såfremt medarbejderen er medlem af en
arbejdsløshedskasse. Dette gælder uanset ansættelsesforholdets længde. Forslaget skønnes samlet
set at medføre merudgifter for arbejdsgiverne.
De enkelte forslag i Aftale om et tryggere dagpengesystem medfører samlet set en forøgelse af
antallet af dagpengemodtagere med ca. 3.500 fuldtidspersoner, hvilket medfører merudgifter for de
private arbejdsgivere til ATP-bidrag for modtagere af dagpenge. Merudgifterne skønnes til 8,1 mio.
kr. i PL 2016 fuldt indfaset.
Forslaget indebærer, at arbejdsgiverne som noget nyt månedligt skal indberette de ansattes eget
bidrag og arbejdsgiverbidraget til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger til
indkomstregisteret. Til gengæld borfalder pligten til at indberette de ansattes bruttoløn.
159
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Oplysningerne om den ansattes eget bidrag og arbejdsgiverbidraget til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger er oplysninger, som arbejdsgiveren kender. Derimod er bruttolønnen ikke
nødvendigvis et beløb, som arbejdsgiveren opgør med andre formål end indberetningen til
indkomstregisteret. Det må dermed antages, at ændringen samlet set vil medføre en nettolettelse af
arbejdsgivernes løbende byrder til indberetning til indkomstregisteret. Nettolettelsen vil dog være af
beskeden størrelse.
Forslaget vil derudover medføre omstillingsbyrder til ændring af lønsystemer og ændring af
rutiner. Disse forventes ligeledes at være af beskeden størrelse.
Der forventes kun i begrænset omfang at være administrative konsekvenser for arbejdsgiverne i
forbindelse med ændringen af antallet af dage, hvor arbejdsgiverne skal betale dagpengegodtgørelse
(G-dage).
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), som har
vurderet, at det samlede lovforslag medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.
Konsekvenserne bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at forslaget som helhed medfører en vis administrativ lettelse for borgerne, idet
borgerne ikke skal fremlægge dokumentation i form af lønsedler, ansættelseskontrakter mv. i
forbindelse med blandt andet udbetaling af dagpenge, idet relevante oplysninger i større omfang end
i dag kan hentes i indkomstregisteret m.v.
Det vurderes endvidere, at forslaget vil betyde, at det bliver lettere for det enkelte medlem af en
arbejdsløshedskasse – blandt andet gennem fælles tællere og it-services – at få overblik over, hvilke
rettigheder pågældende har. Det gælder blandt andet forbrug af dagpengeret, optjening af timer og
udløb af retten til dagpenge.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Optjening af dagpengeret
Efter artikel 61 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger kan tilbagelagte perioder med arbejdsløshedsforsikring
og beskæftigelsesperioder i et andet EU/EØS-land, medregnes til opgørelse af tilsvarende perioder
tilbagelagt i Danmark ved vurderingen af, om pågældende kan opnå ret til dagpenge.
I bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved arbejde
inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland er der fastsat nærmere nationale regler vedrørende
betingelse for ret til medregning af ovennævnte perioder.
160
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det følger videre af bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for
lønmodtagere og dagpengeperiode, at udenlandske perioder med beskæftigelse indgår i opgørelsen
af beskæftigelseskravet på 1.924 løntimer inden for 3 år for fuldtidsforsikrede (deltidsforsikrede
1.258 løntimer). Det er en betingelse, at medlemmet fremlægger dokumentation herfor, og
beskæftigelsen skal være udført på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 22, at beskæftigelseskravet ved indplacering første gang med
virkning fra den 1. juli 2017 opfyldes på baggrund af indtægt svarende til 18.217 kr. pr. måned/
218.616 kr. pr. år (2016-niveau). Beskæftigelseskravet ved genoptjening af retten til dagpenge,
herunder muligheden for forlængelse af dagpengeperioden, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, og § 1, nr.
48, vil kunne ske på grundlag af løntimer som efter de gældende regler.
Systemer med optjening af dagpengeret på baggrund af indtægt er ikke forudsat i forordning
883/04. EU-retten stiller imidlertid ikke krav til indretningen af sociale sikringssystemer, og der er
derfor intet EU-retligt til hinder for indførelsen af indtægtsbestemt dagpengeret. Imidlertid skal det
sikres, at vandrende arbejdstagere fra andre EU-lande behandles i overensstemmelse med
principperne bag forordning 883/04. Der vil således i overensstemmelse med de EU-retlige
forpligtelser blive fastsat nærmere nationale regler om, hvorledes udenlandsk indtægt fremover kan
medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indtægt optjent i et andet EU/EØS-
land, herunder om mulig indeksering, hvorved den udenlandske indtægt købekraftskorrigeres til
dansk niveau.
7.2. Dagpengesats for lønmodtagere – Beregning, faste satser og mindstesatser
Efter artikel 62 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger fastsættes den danske dagpengesats udelukkende på
grundlag af den løn eller erhvervsindtægt, som den ledige har haft i Danmark.
Det følger af bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved
arbejde inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland, at beskæftigelseskravet for ret til danske
dagpenge er betinget af, at den ledige har tilbagelagt danske beskæftigelsesperioder, svarende 296
løntimer inden for de sidste 12 uger eller 3 måneder (deltidsforsikrede 148 løntimer). Det er i øvrigt
en betingelse at optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse og påbegyndelse af ovennævnte
beskæftigelse er sket inden 8 uger efter at pågældende er ophørt med at være
arbejdsløshedsforsikret i det andet EU/EØS-land. Kravet til beskæftigelse i Danmark svarer til den
periode, der danner grundlag for beregning af dagpengesatsen.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 10, at perioden for beregning af dagpengesatsen med virkning
fra den 1. juli 2017 dækker 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder
forud for ledighedens indtræden. Det betyder, at kravet til beskæftigelse i Danmark ikke længere
svarer til den periode, der danner grundlag for beregning af dagpengesatsen.
161
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0162.png
I overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger, som aftalepartierne har erklæret
sig enige i, bør der fastsættes nye danske regler, som giver vandrende arbejdstagere mulighed for at
få beregnet en dansk dagpengesats helt eller delvist på grundlag af dansk indtægt suppleret med
udenlandsk indekseret indkomst. Da forordning 883/04 som nævnt forudsætter, at beregning alene
skal ske på baggrund af indtægten i det seneste beskæftigelsesland, vil denne løsning kræve en
nærmere drøftelse med EU-Kommissionen med henblik på, at Kommissionen fremsætter forslag til
ændring af bilag XI til forordningen. Bilag XI særlige bestemmelser vedrørende anvendelse af
medlemsstaternes lovgivning.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. februar 2016 til og med den 4. marts 2016 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, AK-Samvirke, ASE, ATP, BDO Kommunernes Revision,
Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Centralorganisationens Fællesudvalg
CFU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Ældreråd, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Universiteter,
Datatilsynet, Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det centrale Handicapråd,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Folkehøjskolernes forening i
Danmark, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring og Pension, Frikommunerne (Fredensborg,
Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg kommuner),
Frivilligrådet, FSR – Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen, Statsforvaltningerne,
Udbetaling Danmark og Ældresagen.
9. Sammenfattende skema
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Staten;
2016: 0,0 mio. kr.
2017: 248,9 mio. kr.
2018: 322,6 mio. kr.
2019: 305,5 mio. kr.
2020: 305,5 mio. kr.
Kommunerne;
2016: 0,0 mio. kr.
2017: 467,7 mio. kr.
2018: 607,8 mio. kr.
2019: 572,5 mio. kr.
2020: 572,5 mio. kr.
Regionerne; Ingen
Negative konsekvenser /
merudgifter
Staten;
2016: 0,0 mio. kr.
2017: 166,7 mio. kr.
2018: 236,3 mio. kr.
2019: 256,2 mio. kr.
2020: 262,9 mio. kr.
Kommunerne;
2016: 0,0 mio. kr.
2017: 584,0 mio. kr.
2018: 823,1 mio. kr.
2019: 918,8 mio. kr.
2020: 936,4 mio. kr.
Regionerne; Ingen
162
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0163.png
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen
Staten;
2016: 10,0 mio. kr.
2017: 10,4 mio. kr.
2018: 8,3 mio. kr.
2019: 7,3 mio. kr.
2020: 4,0 mio. kr.
Kommunerne;
2016: 0,0 mio. kr.
2017: 1,7 mio. kr.
2018: 6,4 mio. kr.
2019: 8,2 mio. kr.
2020: 8,5 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Regionerne; ingen
Ingen
Lovforslaget medfører
merudgifter for arbejdsgiverne
til atp-bidrag for modtagere af
dagpenge. Merudgifterne i PL
2016 er følgende:
2017: 3,9 mio. kr.
2018: 5,5 mio. kr.
2019: 7,8 mio. kr.
2020: 8,1 mio. kr.
Forslaget om G-dage, hvormed
der genindføres to G-dage for
korttidsansatte (mindre end tre
måneder), mens der modsat
reduceres fra tre til to G-dage
for de længerevarende
ansættelser, vil samlet set
medføre merudgifter til
arbejdsgiverne.
Ingen
Det er Erhvervsstyrelsens
vurdering at det samlede
lovforslag medfører
administrative konsekvenser
for erhvervslivet for under 4,0
mio. kr. årligt fuldt indfaset.
Ingen
Ingen
Lovforslaget vil medføre en vis Ingen
administrativ lettelse for
borgerne
I overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger,
fastsættes nye danske regler, som giver vandrende arbejdstagere
mulighed for at få beregnet en dagpengesats helt eller delvist på
grundlag af dansk indtægt suppleret med udenlandsk indekseret
indkomst.
163
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1596749_0164.png
Forordning 883/04 forudsætter, at beregning af dagpengesats
alene skal ske på baggrund af indtægten i det seneste
beskæftigelsesland. Denne løsning vil derfor kræve nærmere
drøftelse med EU-Kommissionen med henblik på ændring af
bilag XI til forordningen, som indeholder regler, der tillader, at
anvendelsen af forordningens regler i specifikke tilfælde
modificeres.
164
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2 (§ 41, stk. 1, nr. 2 og § 43)
I forslaget til ny § 44, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3, indføres et nyt særligt seniormedlemskab i
arbejdsløshedskasserne. Som følge heraf foreslås gældende lovs § 44, stk. 1, nr. 2, og § 43
konsekvensændret.
Til nr. 3 (ny § 44)
Muligheden for, at folkepensionister kan bevare eller få et medlemskab af en arbejdsløshedskasse,
er ny i arbejdsløshedsforsikringen. Der findes således ikke lovgivning herom.
Til stk. 1
Efter gældende regler i lovens § 43 ophører medlemskabet af en arbejdsløshedskasse senest ved
udgangen af den måned, hvori et medlem når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller
ved medlemmets død.
Det foreslås, at medlemskabet fremover ikke ophører ved udgangen af måneden, hvor medlemmet
når folkepensionsalderen. Dermed kan folkepensionister, der er medlem af en arbejdsløshedskasse,
bevarer deres medlemskab som et særligt seniormedlemskab. Medlemskabet ophører fortsat ved
medlemmets død.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får
mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Til stk. 2
Efter gældende regler i § 41, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har personer, som
har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, og som er mellem 18 år og 2 år
under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, ret til at blive optaget som medlem af en
arbejdsløshedskasse. Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18
måneders varighed, har dog ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18 år.
Folkepensionister har således efter gældende regler ikke mulighed for at blive medlem af en
arbejdsløshedskasse.
Det foreslås, at personer, som har nået folkepensionsalderen efter lov om social pension, har ret til
optagelse som medlem af en arbejdsløshedskasse. Dermed vil folkepensionister fremover kunne
blive medlem af en arbejdsløshedskasse som et særligt seniormedlemskab.
165
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får
mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Til stk. 3
Efter gældende regler kan medlemmer af en arbejdsløshedskasse under visse betingelser få
ydelser efter loven. Ydelser efter loven er bl.a. dagpenge, feriedagpenge, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, efterløn og dagpengegodtgørelse.
Efter gældende regler i lovens § 53, stk. 5, ophører retten til dagpenge, når medlemskabet ophører
efter lovens § 43. Tilsvarende gælder for midlertidig arbejdsmarkedsydelse, mens retten til efterløn
ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen.
Som en konsekvens af forslaget om, at folkepensionister får ret til at få henholdsvis bevare
medlemskab af en arbejdsløshedskasse som et særligt seniormedlemskab, foreslås det, at
medlemmer med et særligt seniormedlemskab ikke kan få dagpenge eller andre ydelser efter loven.
Det særlige seniormedlemskab vil for medlemmer, som har været medlem forud for
folkepensionsalderen, først starte, når den måned, hvori medlemmet har nået folkepensionsalderen,
er udløbet, jf. forslaget til
stk. 2.
Det betyder, at disse medlemmer – ligesom i dag – kan bevare
retten til dagpenge og andre ydelser frem til udgangen af den måned, hvori de når
folkepensionsalderen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får
mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Til stk. 4
Efter gældende regler har en arbejdsløshedskasse pligt til at vejlede og bistå sine medlemmer, jf.
lovens § 65.
Der er i dag ikke regler om vejledning og hjælp til folkepensionister, fordi disse efter gældende
regler ikke kan få eller bevare medlemskabet af en arbejdsløshedskasse.
Som konsekvens af forslaget om, at folkepensionister får ret til at få henholdsvis bevare
medlemskabet af en arbejdsløshedskasse som et særligt seniormedlemskab, foreslås det i
stk. 4,
at
medlemmer, som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan få hjælp til
jobsøgning i arbejdsløshedskassen.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen selv kan fastlægge hvilken hjælp, der ydes, og hvordan
arbejdsløshedskassen tilrettelægger dette, herunder at hjælpen kan ydes på samme måde og i samme
omfang, som arbejdsløshedskassen tilbyder øvrige medlemmer i forbindelse med jobsøgning, der
kan styrke deres muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Dette er i overensstemmelse
166
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
med arbejdsløshedskassernes generelle pligt til at yde vejledning og bistand til deres medlemmer, jf.
lovens § 65.
Folkepensionister har i overensstemmelse med gældende § 5 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats mulighed for at få bistand af jobcenteret med at finde arbejde, herunder f.eks.
hjælp til jobsøgning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får
mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Til stk. 5
Efter gældende regler i lovens § 77, stk. 1, skal et medlem som udgangspunkt betale et
medlemsbidrag til arbejdsløshedskasse. Bidraget omfatter et obligatorisk bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen samt et administrationsbidrag og et bidrag til dækning af
arbejdsløshedskassens udgifter til finansiering af bidrag til ATP ved udbetaling af dagpenge m.v.
Størrelsen af de statslige medlemsbidrag er fastsat i loven.
Arbejdsløshedskasserne afholder selv alle administrationsudgifter. Der er således ingen statslig
medfinansiering af administrationsudgifterne. Arbejdsløshedskassernes administration dækkes ved
opkrævning af administrationsbidrag fra medlemmerne. Dette bidrags størrelse varierer fra
arbejdsløshedskasse til arbejdsløshedskasse. Det foreslås, at et medlem med særligt
seniormedlemskab, kun skal betale administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen. Det betyder, at
folkepensionister med særligt seniormedlemskab, ikke skal betale det obligatoriske bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen. Medlemmerne skal heller ikke betale bidrag til arbejdsløshedskassen til
finansieringen af indbetalinger til ATP.
Arbejdsløshedskasserne kan efter reglerne i bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om
standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser selv fastsætte administrationsbidraget,
herunder vælge at fastsætte forskellige administrationsbidrag for forskellige medlemsgrupper efter
nogle overordnede retningslinjer, som skal fremgå af arbejdsløshedskassernes vedtægt.
Regler om betaling af bidrag og bidragsopkrævning, der er fastsat med hjemmel i § 77, stk. 9 og
11, og reglerne om slettelse på grund af manglende betaling af medlemsbidrag, jf. lovens § 78,
finder tilsvarende anvendelse for medlemmer med et særligt seniormedlemskab.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får
mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Til nr. 4 (§ 46, stk. 1)
Efter gældende regler i § 46 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ydes dagpenge for indtil 5
dage om ugen. Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 4
henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.
167
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsløshedskasserne fastsætter selv, hvornår dagpengene skal være til disposition for
medlemmet.
Efter gældende regler i § 59 udbetales dagpenge til fuldtidsforsikrede i forhold til fuld sædvanlig
arbejdstid (37 timer pr. uge). For deltidsforsikrede sker udbetalingen efter gældende regler efter §
73 i forhold til medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.
Der er efter gældende regler ikke fastsat nærmere regler om, at dagpenge skal være til disposition
ved månedens udgang. Arbejdsløshedskasserne fastsætter efter gældende regler selv
udbetalingstidspunkterne, typisk således at dagpengene er til medlemmets disposition senest den
sidste hverdag/bankdag i måneden.
Det foreslås i § 46, stk. 1, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om måneden for
fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede foreslås det, at dagpengene ydes for indtil130 timer pr.
måned, hvilket svarer til 30 timer pr. uge. Deltidsforsikrede skal efter gældende regler i
bekendtgørelse nr. 701 af 25. maj 2015 om rådighed stå til rådighed for arbejdsmarkedet i 30 pr.
uge. Forslaget betyder, at udbetalingerne af dagpenge for både fuldtids- og deltidsforsikrede sker i
forhold til et fast timetal. Beregningen af dagpengene sker for en måned ad gangen. Udbetalingen af
dagpenge vil ske bagud for en måned.
160,33 timer pr. måned svarer til det gennemsnitlige timetal for en fuldtidsforsikret pr. måned, og
beløbet er det samme hver måned, uanset antal mulige arbejdsdage i måneden.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om månedsudbetalingen af dagpenge for 160,33
timer, herunder om at dagpengene skal være til disposition for medlemmet ved udgangen af
måneden, medmindre det skyldes medlemmets egne forhold, at udbetalingen ikke kan ske rettidigt.
Det skyldes medlemmets egne forhold, hvis medlemmet ikke indberetter oplysninger om løntimer
og indkomst m.v. i måneden på det tidspunkt, som arbejdsløshedskassen har fastsat for at kunne
udbetale dagpengene senest ved udgangen af måneden.
Arbejdsløshedskassen fastsætter selv fristen for, hvornår de skal have modtaget dagpengekortet,
for at kunne udbetale senest den sidste bankdag i måneden, dog tidligst én uge før
udbetalingsperiodens udløb.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 7, ad § 46, stk. 5, som bliver stk. 7.
Den foreslåede månedsvise udbetaling vil også finde anvendelse ved udbetaling af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, da denne ydelse i hovedsagen udbetales efter samme regler som dagpenge.
Til nr. 5 (§ 46, stk. 2)
168
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler i § 46, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forrentes dagpenge,
som ikke er udbetalt rettidigt, hvis det ikke skyldes medlemmets forhold. Der udbetales ikke
rentebeløb, der svarer til beløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag.
Som en konsekvens af forslaget om, at dagpengene udbetales for indtil 160,33 timer om måneden,
og at dagpengenes højeste beløb fastsættes pr. måned, foreslås det i § 46, stk. 2, at der indføres en
henvisning til lovens § 47, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 8, hvor der foreslås
indført en teknisk udregning af dagpengenes højeste beløb pr. dag. Herved er beløbsgrænsen for,
hvornår der skal udbetales, uændret. Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 1, nr. 8.
Til nr. 6 (§ 46, stk. 5 og 6)
Det foreslås i § 46, at der indsættes nye stk. 5 og 6.
Til § 46, stk. 5
Efter gældende regler i § 65 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem pligt til at
give arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert forhold, som kan have betydning for retten til
ydelser. Det betyder, at medlemmet skal oplyse om lønarbejde, frivilligt, ulønnet arbejde,
selvstændig virksomhed, øvrige indtægter og andre forhold, som har betydning for retten til ydelser,
f.eks. ferie og sygdom på dagpengekortet.
Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om standardvedtægt for
anerkendte arbejdsløshedskasser, fastsat med hjemmel i § 34, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., skal arbejdsløshedskassen modtage dagpengekort og andre
ydelseskort umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb. Retten til forfaldne ydelser falder
bort, hvis ydelseskortet ikke er indleveret senest 3 måneder efter periodens udløb. Dette gælder dog
ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have indleveret ydelseskortet
rettidigt.
Udbetalingen af dagpenge sker på grundlag af oplysninger om arbejdstimer og lønindtægter i
udbetalingsperioden på dagpengekortet. Dagpenge udbetales til medlemmets NemKonto i
pågældendes pengeinstitut. Arbejdsløshedskassen skal modtage dagpengekortet umiddelbart efter
hver udbetalingsperiodes udløb. Det betyder, at medlemmet først skal oplyse om løntimer og
indkomst m.v. efter udbetalingsperioden er udløbet.
Det foreslås i § 46, stk. 5, at udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger
om løntimer og indkomst m.v. i måneden. Retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis
oplysningerne ikke er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter
udbetalingsmånedens udløb. Retten til dagpengene bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft
fyldestgørende grund til ikke at have sendt oplysningerne rettidigt. Reglerne finder tilsvarende
anvendelse for andre ydelser, som udbetales efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
169
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
De gældende regler om, hvad medlemmet skal oplyse til arbejdsløshedskassen, er således
uændret. Før udgangen af hver måned skal medlemmet indberette oplysninger digitalt til
arbejdsløshedskassen om forhold, som har betydning for retten til dagpenge, i måneden. Det kan
ske på et digitalt dagpengekort. Dette kan som efter gældende regler ske på et dagpengekort.
Medlemmet skal oplyse om alt arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde og arbejde udført i
udlandet, skattepligtige indtægter, herunder pension. Medlemmet skal derudover blandt andet
oplyse om arbejde i selvstændig virksomhed, udbetalinger fra en privat tillægsforsikring, udbetaling
af lån i forbindelse med deltagelse i et tilbud om uddannelsesløft og andre forhold, som kan
begrænse retten til dagpenge, f.eks. ferie, sygdom, barns 1. sygedag, ophold i udlandet eller
frihedsberøvelse. Medlemmet skal desuden oplyse om tilmelding til og deltagelse i en uddannelse,
selvbygger eller medbygger, strejke eller lockout, modtaget statens uddannelsesstøtte (SU), elevløn
m.v.
Indberetningerne til indkomstregisteret om løn og løntimer foreligger først op til 10 dage efter
udbetalingstidspunktet. For at arbejdsløshedsdagpengene kan være til rådighed ved udgangen af
måneden vil det være nødvendigt, at dagpengekortet indsendes inden den pågældende måned er
afsluttet. Det betyder, at det som noget nyt foreslås, at medlemmet skal oplyse om forventet arbejde
og indtægt for den sidste del af udbetalingsperioden – typisk den sidste uges tid. Indberetningen kan
ske ved brug af et dagpengekort.
Der vil med hjemmel i gældende bemyndigelse i lovens § 46, stk. 5, som efter lovforslaget bliver
stk. 7, og som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 7, blive fastsat nærmere administrative regler
om, at den periode, hvor medlemmet skal oplyse om de forventede arbejdstimer og indtægter, skal
være på mindre end én uge.
Der vil fortsat være nogle forhold, som arbejdsløshedskassen skal undersøge nærmere, før de
udbetaler dagpengene for måneden, idet medlemmets oplysninger ikke kan undersøges på baggrund
af indkomstregisteret. Det kan f.eks. være om der skal foreligge en frigørelsesattest, ret til dagpenge
samtidig med bibeskæftigelse mv. I disse tilfælde vil arbejdsløshedskassen skulle undersøge
forholdene nærmere, når medlemmet indsender oplysningerne.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen for,
hvornår de skal have modtaget dagpengekortet, for at kunne udbetale senest den sidste bankdag i
måneden, dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb. Arbejdsløshedskasserne kan f.eks.
fastsætte en frist på en fast dato hver måned, således at medlemmerne altid skal indberette
oplysninger om løntimer og indkomst m.v. senest den 25. for at få udbetalt dagpenge senest den
sidste bankdag i måneden.
Det foreslås videre i § 46, stk. 5, at retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne
ikke er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens
udløb. Retten til dagpengene bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til
ikke at have sendt oplysningerne rettidigt.
170
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Et medlem kan have en fyldestgørende grund til forsinkelsen, hvis pågældende f.eks. har været
syg eller bortrejst i en længere periode.
Hvis dagpengepengekortene ikke indsendes umiddelbart efter udløbet af dagpengeperioden, vil
arbejdsløshedskassen ikke løbende kunne opgøre medlemmets aktuelle forbrug af dagpenge. Det
har f.eks. betydning for tidspunktet for, hvornår medlemmet har ret og pligt til at deltage i tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til § 46, stk. 6
Efter gældende regler sker udbetalingen af dagpenge på grundlag af oplysninger om løntimer og
indkomst m.v. i udbetalingsperioden på dagpengekortet.
Det foreslås som noget nyt i § 46, stk. 6, at medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst
m.v. i måneden i videst muligt omfang sammenholdes med indberetninger til indkomstregisteret i
henhold til lov om et indkomstregister. Udbetalingen efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse
mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret, der overstiger en
bagatelgrænse på 12 timer pr. måned. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af dagpenge for
den efterfølgende måned. Det betragtes som en rettidig udbetaling af dagpengene.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at der når oplysningerne for
udbetalingsmåneden foreligger i indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned, skal
ske en digital sammenholdning af forrige måneds indberetning og oplysninger i indkomstregisteret.
Det sker (digitalt og) automatisk i arbejdsløshedskasserne og gælder for alle medlemmer, som
modtager dagpenge. Er der uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som medlemmet har
indberettet, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering i næste måneds
udbetaling. Det gælder både en eventuel modregning og en supplerende udbetaling.
Det foreslås i § 46, stk. 6, at der ikke skal ske en efterregulering, hvis uoverensstemmelsen er
mindre end bagatelgrænsen på 12 timer pr. måned. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler
om, at bagatelgrænsen gælder både, hvis medlemmet har indberettet for få timer eller for mange
timer. Bagatelgrænsen gælder også i forhold til indkomst, som skal omregnes til timer, herunder
ukontrollabelt arbejde. Hvis uoverensstemmelsen er på mere end bagatelgrænsen, skal der ske en
efterregulering for alle timerne og ikke kun de timer, som overstiger bagatelgrænsen.
Bagatelgrænsen sikrer, at der ikke skal ske efterreguleringer, medmindre der er en væsentlig
uoverensstemmelse mellem medlemmets oplysninger og oplysningerne i indkomstregisteret.
Bagatelgrænsen afskærer ikke medlemmet fra at kontakte arbejdsløshedskassen, hvis
arbejdsgiveren f.eks. har foretaget en forkert indberetning til indkomstregisteret, med henblik på at
efterregulere udbetalingen. Det foreslås, at der med hjemmel i den foreslåede § 55 a, stk. 3, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 49, fastsættes nærmere regler om, at løntimer i en
171
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
ledighedsperiode, som ikke har medført fradrag i dagpengene, ikke kan registreres på
beskæftigelseskontoen.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at der i tilfælde af, at der skal ske en
efterregulering, skal rettes henvendelse til medlemmet om, at dagpengeudbetalingen vil blive
efterreguleret (efterbetaling eller tilbagebetaling). Det betyder, at hvis medlemmet er uenig i f.eks.
de indkomst- eller timeoplysninger, der ligger til grund for efterreguleringen, kan vedkommende
oplyse arbejdsløshedskassen herom inden for en given frist og har mulighed for at indsende
dokumentation herfor, f.eks. lønsedler. Arbejdsløshedskassen skal herefter sagsbehandle
spørgsmålet om efterregulering. Medlemmet skal få en begrundelse og en vejledning om, hvordan
der kan klages over reguleringen. Såfremt medlemmet ikke reagerer, lægges indkomstregisterets
oplysninger til grund for efterreguleringen.
Eventuelle efterreguleringer gennemføres administrativt. Der er således ikke tale om
tilbagebetalingssager på grund af dagpenge udbetalt med urette efter § 86 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Det skyldes, at udbetalingen i slutningen af måneden er en foreløbig
udbetaling, og at udbetalingen først er endelig, når den er samkørt med oplysningerne i
indkomstregisteret.
De gældende regler i §§ 86 og 87 om tilbagebetaling af dagpenge, som er udbetalt med urette,
herunder sanktion på grund af svig eller uagtsomhed, videreføres uændret. Det kan f.eks. være i
tilfælde af uregistreret arbejde eller hvis medlemmet systematisk underrapporterer antallet af timer.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen opgør et eventuelt
tilbagebetalingsbeløb, hvis ikke det er muligt at modregne i den efterfølgende månedsudbetaling.
Det kan være tilfældet, hvis medlemmet i den efterfølgende måned ikke skal have udbetalt
dagpenge.
Det foreslås også, at det også fastsættes nærmere regler om, at kravet ikke skal tilbagebetales med
det samme, men først hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i 3 måneder. I den forbindelse
skal arbejdsløshedskassen oplyse medlemmet om størrelsen af beløbet, og om at medlemmet skal
tilbagebetale dette beløb, medmindre medlemmet får udbetalt dagpenge inden for 3 måneder.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 7, ad § 46, stk. 5, som bliver stk. 7, og § 1, nr. 87, ad §
85 e.
Til nr. 7 (§ 46, stk. 5, som bliver stk. 7)
Efter gældende regler i § 46, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om den
gældende bestemmelses stk. 2-4.
172
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Ved lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 46, stk. 1, foreslås, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om
måneden, at beregning af dagpengene sker for en måned ad gangen, og at udbetalingen sker bagud
for en måned. I lovforslagets § 1, nr. 6, ad § 46, stk. 5 og 6, foreslås derudover, at udbetaling af
dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger på et dagpengekort om løntimer og
indkomst m.v. i måneden, og at retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er
modtaget i arbejdsløshedskassen senest den 10. i måneden efter udbetalingsmånedens udløb. Der er
også foreslået, at medlemmets oplysninger i videst muligt omfang skal sammenholdes med
indberetninger til indkomstregisteret, og at udbetalingen efterreguleres, hvis der er
uoverensstemmelse mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret,
der overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned.
Det foreslås, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 46, stk. 5, som bliver stk. 7, udvides
således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 46, herunder
om dagpengekort, acontoudbetaling og tidspunktet mv. for efterregulering af dagpenge, om
fastsættelse af størrelsen af bagatelgrænsen, og om at dagpengene skal være til disposition for
medlemmet ved udgangen af måneden.
De nærmere regler om forrentning af ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter § 46, stk. 2-4, som er
fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 46, stk. 5, som bliver stk. 7, foreslås
videreføres uændret.
Der vil med hjemmel i den foreslåede ændring i bemyndigelsesbestemmelsen, at der bl.a. blive
fastsat nærmere regler om månedsudbetalingen af dagpenge for 160,33 timer, herunder om at
dagpengene skal være til disposition for medlemmet ved udgangen af måneden, medmindre det
skyldes medlemmets egne forhold, at udbetalingen ikke kan ske rettidigt.
Det skyldes medlemmet egne forhold, hvis medlemmet ikke indberetter oplysninger om løntimer
og indkomst m.v. i måneden på det tidspunkt, som arbejdsløshedskassen har fastsat for at kunne
udbetale dagpengene senest ved udgangen af måneden.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen for,
hvornår de skal have modtaget dagpengekortet, for at kunne udbetale senest den sidste bankdag i
måneden, dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb. Arbejdsløshedskasserne kan f.eks.
fastsætte en frist på en fast dato hver måned, således at medlemmerne altid skal indberette
oplysninger om løntimer og indkomst m.v. senest den 25. for at få udbetalt dagpenge senest den
sidste bankdag i måneden. Den periode, hvor medlemmet skal oplyse om de forventede
arbejdstimer og indtægter, skal således være på mindre end én uge.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at der når oplysningerne for udbetalingsmåneden
foreligger i indkomstregisteret senest den. 10. i den efterfølgende måned, skal sker en digital
sammenholdning af forrige måneds indberetning og oplysninger i indkomstregisteret. Det sker
digitalt og automatisk i arbejdsløshedskasserne og gælder for alle medlemmer, som modtager
173
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
dagpenge. Er der uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som medlemmet digitalt har
indberettet, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering i næste måneds
udbetaling. Det gælder både en evt. modregning og en supplerende udbetaling.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at bagatelgrænsen gælder både, hvis medlemmet har
indberettet for få timer eller for mange timer. Bagatelgrænsen gælder også i forhold til indkomst,
som skal omregnes til timer, herunder ukontrollabelt arbejde. Hvis uoverensstemmelsen er på mere
end bagatelgrænsen, skal der ske en efterregulering for alle timerne og ikke kun de timer, som
overstiger bagatelgrænsen. Der vil blive fastsat nærmere regler om regulering af ydelsen i de
tilfælde, hvor en lønperiode (typisk uge- eller 14-dageslønninger) ligger hen over et månedsskifte.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at der i tilfælde af, at der skal ske en efterregulering, vil
medlemmet blive orienteret om, at dagpengeudbetalingen vil blive efterreguleret (efterbetaling eller
tilbagebetaling). Medlemmet skal få en begrundelse og en vejledning om, hvordan der kan klages
over reguleringen. Det betyder, at hvis medlemmet er uenig i f.eks. de indkomst- eller
timeoplysninger, der ligger til grund for efterreguleringen, kan vedkommende oplyse
arbejdsløshedskassen herom inden for en given frist og har mulighed for at uploade dokumentation
herfor, f.eks. lønsedler. Arbejdsløshedskassen skal herefter manuelt sagsbehandle spørgsmålet om
efterregulering. Såfremt medlemmet ikke reagerer, lægges indkomstregisterets oplysninger til grund
for efterreguleringen.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen opgør et eventuelt
tilbagebetalingsbeløb, hvis ikke det er muligt at modregne i den efterfølgende månedsudbetaling.
Det kan være tilfældet, hvis medlemmet den efterfølgende måned ikke skal have udbetalt dagpenge.
Kravet skal ikke umiddelbart tilbagebetales med det samme. Hvis medlemmet ikke får udbetalt
dagpenge i 3 måneder efter reguleringen, skal arbejdsløshedskassen sende en afgørelse til
medlemmet om størrelsen af beløbet, og om at medlemmet skal tilbagebetale dette beløb.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at dagpengene skal være til disposition for medlemmet
ved udgangen af måneden, medmindre det skyldes medlemmets egne forhold, at udbetalingen ikke
kan ske rettidigt. Det skyldes medlemmet egne forhold, hvis medlemmet ikke indberetter
oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden på det tidspunkt, som arbejdsløshedskassen
har fastsat for at kunne udbetale dagpengene senest ved udgangen af måneden.
Til nr. 8 (§ 47)
Efter gældende regler i § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikrings m.v. udgør dagpengenes højeste
beløb for en uge 4.180 kr. (2016). Beløbet reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar
med satsreguleringsprocenten, efter lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb
afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner
grundlag for det kommende års satsregulering.
174
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Alle afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede, herunder satsen for dimittender, beregnes med
udgangspunkt i dagpengenes højeste beløb pr. uge. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 5.
Efter gældende regler i § 47, stk. 1, og § 47 a, anvendes satsreguleringsprocenten for det
pågældende finansår med fradrag af en procentsats ved den årlige regulering. For finansåret 2017
udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Det foreslås i § 47, stk. 1, at dagpengenes højeste beløb for en måned udgør 18.113 kr. pr. 1.
januar 2016. Beløbet reguleres én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent og efter gældende § 47 a. Det regulerede beløb afrundes til det
nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års
satsregulering.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det foreslås i § 46, stk. 1, at dagpenge ydes for indtil
160,33 timer pr. måned. Timetallet svarer til det gennemsnitlige timetal for en fuldtidsforsikret pr.
måned, og beløbet er det samme hver måned uanset antal mulige arbejdsdage i måneden. Beregning
af dagpenge sker for en måned ad gangen. Fradrag i dagpengene sker som i dag i forhold til
beskæftigede timer m.v. i dagpengeperioden.
Højeste dagpenge beregnes fremover pr. måned og udgør et beløb svarende til 160,33 timer. Som
udgangspunkt vil der således ikke blive opgjort en uge- eller dagssats.
I overensstemmelse med gældende regler skal dagpengenes højeste beløb reguleres én gang om
året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, dog med
fradrag af en procentsats, som fremgår af den gældende § 47 a.
Det foreslås, at beløbet reguleres første gang den 1. juli 2017 med satsreguleringsprocenten fra
den 1. januar 2017 efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 47 a. Det regulerede beløb
afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende
års satsregulering.
Det foreslås i § 47, stk. 2, at dagpengenes højeste beløb for en dag fastsættes ved at
månedsbeløbet divideres med 160,33 timer ganget med 7,4 timer. Beløbet afrundes til nærmeste
hele kronebeløb.
Af hensyn til blandt andet fastsættelsen af betaling for G-dage, medlems- og efterlønsbidrag og
udbetaling af sygedagpenge til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og fastsættelse af
forskellige andre offentlige ydelser, som følger dagpengesatsen i arbejdsløshedsforsikringen,
foreslås det, at der teknisk beregnes en dagpengesats, som svarer til 7,4 timer. Beregningen sker
ved, at den til enhver tid gældende månedssats divideres med 160,33 timer ganget med 7,4 timer.
Beløbet afrundet til nærmeste hele kronebeløb.
175
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
18.113,33 kr.: 160,33 timer x 7,4 = 836 kr. (svarende til dagpengesatsen for 2016)
I § 47, stk. 3, foreslås, at alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i
månedsbeløbet, og at der foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.
Til nr. 9 (§ 48)
Efter de gældende regler i § 48 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsættes dagpengenes
størrelse til det enkelte medlem (individuel beregning) på grundlag af medlemmets hidtidige
arbejdsfortjeneste efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Ved beregningen medtages alle
skattepligtige lønandele, der er indberettet til indkomstregisteret. Fri kost, logi, bolig, bil m.v.
medregnes med den skattemæssige værdi.
Lønmodtagerens eget bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning med bortseelsesret efter
pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, samt ATP-bidrag, medregnes. Kun indtægt,
der er opnået i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, kan medgå i
beregningen. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse, og ved ændring af dagpengenes
højeste beløb, reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste med samme procentsats.
Som følge af kravet i gældende lovs § 53, stk. 4, 1. pkt., om, at kun løntimer i en medlemsperiode
kan medregnes til beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, er det kun indtægt i en medlemsperiode,
der kan indgå i beregningsgrundlaget. Indtægt i en indberetningsperiode, som ligger delvis inden for
en medlemsperiode, kan medregnes i forhold til antallet af kalenderdage i måneden.
Indtægten opgøres på baggrund af en beregningsperiode. Der henvises til § 49 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet og ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 10-13.
Dagpengenes størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den
maksimale dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau).
Der kan ikke foretages en ny beregning, hvis arbejdsindtægten vedrører et arbejdsforhold, der er
afsluttet mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har dannet grundlag for en
beregning, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 10-13, ad § 49.
Det foreslås i
stk. 1,at
indtægtsgrundlaget udgøres af al A- og B-indkomst, hvoraf der betales
arbejdsmarkedsbidrag. Lønmodtagerens eget bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning med
bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, samt ATP-bidrag,
medregnes. Udvidelsen af indtægtsgrundlaget fra kun at omfatte arbejdsindtægt – altså indtægt, der
direkte er relateret til arbejdsindsatsen – til at omfatte al indtægt (A- og B-indkomst, hvoraf, der
skal betale arbejdsmarkedsbidrag) betyder, at indtægtsgrundlaget bliver større i forhold til gældende
regler.
176
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Med det udvidet indtægtsgrundlag fastholdes, at der skal være tale om en indtægt, hvortil, der
ifølge de skatteretlige regler, er tale om et arbejdsindkomstrelateret indtægt, idet
arbejdsmarkedsbidraget kun indbetales, når der er tale om løn.
Forslaget er begrundet i hensynet til ønsket om en forenkling og øge digitaliseringen og
automatiseringen af reglerne om beregning af en dagpengesats. Dette vil ikke være muligt, hvis
indtægtsbegrebet ikke systemmæssigt forenkles, så der kan bruges registeroplysninger fra
skattesystemerne (indkomstregisteret), og at der dermed er tale om ”genbrug” af allerede kendte
indtægtsbegreber. Arbejdsløshedskasserne vil derfor opnå en vis administrativ lettelse og reglerne
vil blive mere gennemskuelige.
Det foreslås, at det kommer til at fremgå direkte af reglerne om beregning af dagpengesats, at kun
indtægt i en medlemsperiode kan indgå i beregningsgrundlaget.
Som efter gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er
udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes. Udbetaling af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst
for modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Udgangspunktet er således, at ydelserne
ville indgå ved opgørelsen af satsen. Dette har imidlertid aldrig været tilsigtet. Det foreslås derfor,
at udbetaling af disse ydelser ikke indgår ved beregningen af satsen. Det bemærkes, at
beregningsperioden kan forlænges som følge af periode med udbetaling af disse ydelser, jf.
lovforslagets §, 1, nr. 10, ad § 49, stk. 3.
Indtægten fastsættes i en beregningsperiode, Af lovtekniske grunde beskrives selve beregningen
af den individuelle dagpengesats derfor i forbindelse med affattelsen bestemmelsen om
beregningsperioden, jf. § 49, stk. 1 og 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 10.
Det foreslås i
stk. 2,
at ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af
dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige indtægtsgrundlag med
samme procentsats. Dette svarer i § 48, stk. 1, 2. pkt. i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Det foreslås i
stk. 3,
at der opnås ret til en ny beregning, når medlemmet på ny bliver indplaceret i
en dagpengeperiode. Dermed kommer beregningen af dagpengesatsen til at afspejle det
beskæftigelsesgrundlag, der giver ret til dagpenge. Samtidig sikres, at et korterevarende
beskæftigelsesforhold i dagpengeperioden til en relativt lavere løn, ikke vil have betydning for
dagpengenes størrelse. Dette sikrer et incitament til at påtage sig korterevarende
beskæftigelsesforhold.
177
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det følger af forslaget til § 53, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, at for et medlem,
som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjening af retten til dagpenge betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
2) At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.
4) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Første gang et medlem indplaceres i dagpengesystemet og ved genoptjening af retten til dagpenge,
når retten til dagpenge er bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år og en
eventuel forlængelse heraf, er udløbet, og der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen,
sker optjeningen af dagpengeretten på baggrund af indkomst, jf. forslaget til § 53, stk. 6, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 23.
For medlemmer, som modtager dagpenge på grundlag af en afsluttet erhvervsuddannelse
(dimittender) eller tidligere værnepligt, og medlemmer, der i de seneste 3 år umiddelbart forud for
ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, henvises til § 49, stk. 5 og 6, og ny § 49, stk. 7, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 11-13, og § 50, stk. 1, som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 14.
Det foreslås i
stk. 4,
at dagpengene højst kan udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af
medlemmets hidtidige indtægt, jf. stk. 1. Det foreslås, at 4 situationer – som efter gældende regler -
undtages fra 90 pct.-kravet. Det drejer sig om følgende:
Medlemmer, som deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste
dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede, dog højst med et beløb svarende til
medlemmets hidtidige dagpengesats.
Medlemmer, som i de seneste 3 år umiddelbart forud for ledighedens indtræden har været
fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales
dagpengene med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtidsforsikrede.
Er der ret til et højere beløb, udbetales dagpenge med dette beløb. Udbetales der dagpenge
med 82 pct. af højeste dagpenge kan der tidligst ske nyberegning, når der er forløbet 6
måneder efter, at retten til dagpenge er opnået.
Medlemmer, som har opnået dagpengeret på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse af
mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., modtager dagpenge med et fast beløb på 82 pct. af
dagpengene højeste beløb for forsørgere og 71, 5 pct. for ikke-forsørgere. Der kan ske
nyberegning efter 6 måneder regnet fra opnåelsen af dagpengeretten, hvis medlemmet efter
uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til et højere dagpengebeløb. Der
henvises til lovens § 49, stk. 5, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 11.
178
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Medlemmer, som har dagpengeret helt eller delvist på grundlag af indtægt som værnepligtig
eller perioder som værnepligtig modtager dagpenge med et fast beløb på 82 pct. af
dagpengene højeste beløb for forsørgere og 71, 5 pct. for ikke-forsørgere. Hvis medlemmet
har ret til en højere sats på grundlag af en individuel beregning, er der ret hertil. Som for
dimittender foreslås mulighed for nyberegning efter 6 måneder regnet fra opnåelsen af
dagpengeretten, hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der
berettiger til et højere dagpengebeløb. Der henvises til lovens § 49, stk. 6, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 12.
Det foreslås, at månedssatsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige indtægt for en måned
og svarer til 160,33 timer (maksimalt antal timer, der kan udbetales dagpenge for). Forslaget skal
ses i sammenhæng med forslaget til § 46, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 4, om
udbetalingsperiodens længde.
Det foreslås i
stk. 5,
at dagpenge ikke kan overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 48, stk. 5, idet det dog bemærkes, at dagpengenes størrelse
efter forslaget til § 46, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 4, opgøres månedsvis.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10 og 11 (affattelse af § 49, stk. 1 og 2, ophævelse af stk. 3 og indsættelse af ny stk. 3)
Efter de gældende regler i § 49, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes
lønmodtageres individuelle dagpengesats på grundlag af den hidtidige lønindtægt, jf. § 48, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 9, der er indberettet til indkomstregisteret, i den seneste
periode på 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,
hvor pågældende har haft beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid
(320/296 løntimer). For deltidsforsikrede er kravet om beskæftigelse henholdsvis 195/180 løntimer.
Den såkaldte beregningsperiode.
Ved løntimer forstås timer, der er udbetalt løn for i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår. Ved administrationen af beregningsreglerne skal arbejdsløshedskassen i videst muligt
omfang benytte oplysninger om indtægt og løntimer i indkomstregisteret.
Den daglige indtjening udgør 1/65 af indtægten for beregningsperioden for månedsindberettet og
1/60 for uge- og 14-dagesindberettet. Dagpengene beregnes således:
(Indtjening i beregningsperioden x 0,92) x 0,9: 65/60
For at opnå ret til højeste dagpengesats skal pågældende have en indtægt i beregningsperioden på
1009,66 kr. pr. dag svarende til 21.875,55 kr. pr måned (2016 niveau). Beløbet fremkommer
således: 836 kr.: 0,92 : 0,9
179
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 49, stk. 1,
at arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 9, opgøres på grundlag af indkomst, der er indberettet i
henhold til lov om et indkomstregister for de indberetningsperioder, som danner grundlag for en
beregningsperiode, jf. nedenfor under bemærkningerne til stk. 2.
Afgrænsningen i forhold til indberetninger til indkomstregisteret svarer til gældende regler i § 49,
stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at en indtægt kun kan medregnes til
opgørelsen af indtægtskravet, hvis det er indberettet til indkomstregisteret.
Efter gældende regler er der dog mulighed for, at hvis en indtægt ved en fejl ikke er indberettet til
indkomstregisteret, eller der er indberettet et fejlagtigt beløb, eller et beløb er angivet med en
forkert periodeangivelse, og det kan dokumenteres på anden vis (f.eks. via lønsedler eller
ansættelseskontrakt), så kan disse andre oplysninger lægges til grund for afgørelse i sagen og den
videre administration i arbejdsløshedskassen. Reglen fremgår af de administrative regler om
beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, og skal ses i lyset af § 90b i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som pålægger arbejdsløshedskasserne at administrationen af
arbejdsløshedsforsikringen ”i
videst muligt omfang
(skal)
ske på grundlag af de oplysninger om løn,
arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret”.
Reglen er udmøntet administrativt med
hjemmel i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Arbejdsløshedskassen kan således være i besiddelse af oplysninger, som ikke stemmer overens
med oplysningerne i indkomstregisteret, Arbejdsløshedskassen skal derfor kontakte SKAT herom,
som herefter skal ændre oplysningerne i indkomstregisteret, jf. § 4, stk. 5, i lov om et
indkomstregister.
Det foreslås i
§ 49, stk. 2,
at beregningsperioden opgøres som indberetninger til
indkomstregisteret, jf. stk. 1, der dækker 12 måneder med den højeste indkomst inden for 24
måneder forud for ledighedens indtræden.
Det foreslås, at beregningsperioden kan forlænges efter tilsvarende regler foreslået i § 53, stk. 10,
om forlængelse af optjeningsperioden for ret til dagpenge, som indsat ved dette lovforslags § 1, nr.
29, § 55, stk. 5, der bliver stk. 6, om forlængelse af dagpengeperioden, jf. dette lovforslags § 1, nr.
46 og 47, og § 56 a om karens hver 4. måned, som indsat ved § 1, nr. 49, hvis følgende forhold
forekommer:
1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, eller
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
180
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Dermed sikres, at de nævnte forhold ikke vil have den betydning, at den ledig ikke har et
beregningsgrundlag på trods af, at der foreligger et beskæftigelseskrav, som giver ret til dagpenge.
Der bliver således sammenhæng mellem de forhold, som kan forlænge optjeningsperioden for ret til
dagpenge, og den periode, der kan danne grundlag for beregning af dagpengesatsen.
Forslaget om, at beregningsperioden kan forlænges under visse forhold træder i kraft den 1. juli
2017, jf. forslaget til § 11, stk. 2, i dette lovforslag. Ændringen finder anvendelse på personer, som
skal have beregnet en sats efter den 1. juli 2017 eller senere. Det betyder, at hele eller en større eller
mindre del af beregningsperioden kan ligge forud for 1. juli 2017.
Forslaget har til formål, at arbejdsløshedskasserne får mulighed for at digitalisere reglerne
yderligere, og skal ses i sammenhæng med overgangen til den indkomstbaserede optjening af ret til
dagpenge, som træder i kraft den 1. juli 2017.
I dette lovforslags § 7 foreslås, at reglerne i lov om et indkomstregister ændres således, at det
bliver muligt helt eksplicit at identificere indberetninger til indkomstregisteret, som vedrører de
situationer, som kan forlænge optjeningsperioden. Disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2017
og gælder for indberetninger til indkomstregisteret fra dette tidspunkt. Der henvises til dette
lovforslags § 7 med tilhørende bemærkninger.
Arbejdsløshedskasserne skal således for perioder før den 1. januar 2017 indhente oplysninger om
forhold, som kan forlænge optjeningsperioden, på samme måde, som benyttes i dag i forhold til
f.eks. forlængelse af optjeningsperioden for ret til dagpenge og forlængelse af referenceperioden for
udbetaling af dagpenge. Situationer med forhold, som kan forlænge beregningsperioden efter 1.
januar 2017, kan ske udelukkende på grundlag af digitale data i indkomstregisteret om de relevante
forhold.
Den daglige indtjening udgør 1/65 af indtægten for beregningsperioden for månedsindberettet og
1/60 for uge- og 14-dagesindberettet. Dagpengene beregnes herefter således:
(Indtjening i beregningsperioden x 0,92): 65/60 x 0,9
Som følge af, at satsen fremover som udgangspunkt beregnes på baggrund af de bedste 12
måneder inden for de seneste 24 måneder med mulighed for forlængelse som følge af f.eks.
perioder med sygdom og barsel, bortfalder de hidtidige administrativt fastsatte regler om
dokumenteret fravær herunder mulighed for at fravælge perioder med dokumenteret fravær.
Der kan foreligge situationer, hvor en ledig har optjent retten til dagpenge, men hvor der ikke
inden for de sidste 24 måneder foreligger 12 måneder med indtægt. Tilsvarende kan der også være
situationer, hvor der ikke foreligger indtægt overhovedet i 24 måneders perioden. Det foreslås
derfor, at der indføres 2 undtagelser fra reglen om indtægt i 12 måneder inden for de sidste 24
måneder. Konkret foreslås, at den gældende
§ 49, stk. 3,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
181
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
ophæves, og at der i stedet indsættes regler om, at hvis der ikke inden for beregningsperioden på 24
måneder foreligger den fornødne beskæftigelse i 12 måneder, så beregnes dagpengenes størrelse på
baggrund af indkomsten i alle måneder med indkomst inden for perioden på 12 måneder. Samtidig
foreslås, at beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36 måneder, hvis der i 24 måneders
perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt.
Der er i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere fastsat regler om, at
der kan udbetales dagpenge med en fast sats eller en mindstesats i følgende tilfælde:
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere, der ikke har et
beregningsgrundlag, der er mindre end 5 år gammelt, eller ikke har en periode, der opfylder
kravene til at få beregnet en individuelt beregnet sats.
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for personer, der i mere end to år har fået støtte til
pasning til handicappet eller alvorligt sygt barn.
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for personer ulandsfrivillige, der har været udsendt i
beregningsperioden.
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige, som medregner indtægt for udlandet
ved beregningen af sats, men der ikke foreligger et beregningsgrundlag (EØS, det øvrige
udland og Færøerne).
Disse regler om udbetaling af dagpenge med en fast sats eller mindstesats bortfalder som en
konsekvens af, at beregningsperioden forlænges til 12 måneder inden for 24 måneder. For så vidt
angår reglerne om sats til dimittender, tidligere værnepligtige, og mindstesatsen for lønmodtagere
henvises videre til ændringerne af § 49, stk. 5 og 6, ny § 49, stk. 7, og § 50, stk. 1, som ændret og
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 11-14.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11 (§ 49, stk. 5, 1. pkt.)
Efter de gældende regler i § 49, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem, som
har opnået ret til dagpenge på grundlag en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed eller en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., ret til
dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- henholdsvis
deltidsforsikrede.
Hvis dimittenden efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til dagpenge
med et højere beløb, er medlemmet berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter
opnåelsen af dagpengeretten.
Det foreslås, at dimittender modtager dagpenge med 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids-
eller deltidsforsikrede, og med 71,5 pct., hvis de ikke har forsørgerpligt. Ved skift af forsørgerstatus
sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned. Reglerne om forsørgerpligt kendes fra reglerne om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvor ydelsens størrelse også er beroende på pågældendes
182
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
forsørgerpligt over for børn efter lov om aktiv socialpolitik. Her er det den privatretlige
forsørgelsespligt over for et barn efter Social- og Indenrigsministeriets lovgivning (lov om børns
forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over
for barnet. Det følger heraf, at forældre hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet.
Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når barnet indgår ægteskab eller selv får
forsørgelsespligt over for et barn.
Det foreslås, at medlemmet – på samme måde som i den midlertidige arbejdsmarkedsydelse –
overfor arbejdsløshedskassen på tro og love angiver, om pågældende er forsørger eller ej.
Arbejdsløshedskassen får efter forslaget i § 1, nr. 92, ad § 90 b, mulighed for via CPR at
kontrollere, om pågældende er registreret i slægtskabsregistret med barn. Hvis medlemmet på sin
tro- og loveerklæring har angivet at være ikke-forsørger, er der i udgangspunktet ikke behov for, at
arbejdsløshedskassen foretager yderligere kontrol. Hvis medlemmet har angivet at være forsørger,
må arbejdsløshedskassen kontrollere i CPR, om der er slægtskab til et barn. Er der
uoverensstemmelse mellem oplysningerne på tro- og loveerklæringen og oplysningerne i CPR skal
arbejdsløshedskassen undersøge dette nærmere. Det vil med hjemmel i de gældende
dokumentationsregler i lovens § 88 som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 89 og 90.
De gældende regler om muligheden for at få foretaget en individuel beregning af satsen efter 6
måneder efter opnåelse af dagpengeretten, hvis medlemmet har afsluttet et beskæftigelsesforhold,
der kan danne grundlag for en ny beregningsperiode, der giver ret til dagpenge med et højere beløb,
opretholdes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12 (§ 49, stk. 6)
Efter de gældende regler i § 49, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er alle tidligere
værnepligtige, som bliver ledige og medregner værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet,
altid sikret en mindstesats på 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikrede.
Hvis en person er optaget i en arbejdsløshedskasse inden værnepligten og ved ledighed
efterfølgende får medregnet værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet, modtager
pågældende dagpenge med en individuelt beregnet dagpengesats, dog således, at dagpengene altid
som minimum udbetales med 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede. Hvis
en person optages i en arbejdsløshedskasse under værnepligten, og ved ledighed efterfølgende får
medregnet værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet, modtager pågældende dagpenge med
en fast sats på 82 pct. som fuldtids- eller deltidsforsikrede.
Hvis den ledige er optaget i en arbejdsløshedskasse inden værnepligten, skal den ledige have
beregnet en (individuel) sats, når der er forløbet 6 måneder efter retten til dagpenge er indtrådt, hvis
medlemmet herefter har haft beskæftigelse, der opfylder betingelserne for at kunne danne grundlag
for en beregnet sats (fuldtidsforsikrede 320 løntimer indenfor 3 måneder/195 løntimer for
183
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
deltidsforsikrede). Det er uden betydning, om beregningen giver ret til en højere sats eller ej. Dette
er fastsat i bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om beregning af dagpengesatsen for
lønmodtagere.
Der er ikke regler om beregning af en (individuel) sats efter en given periode, hvis pågældende er
optaget som medlem inden værnepligten.
Det foreslås, at principperne for fastsættelsen af satsen efter de gældende regler videreføres, dog
således at sondringen mellem forsørgere og ikke-forsørgere implementeres i regelsættet, jf. den
tilsvarende ændring for dimittender. Det betyder, at personer, der medregner værnepligten til
opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 3, der bliver stk. 7, som ændret ved dette
lovforslags § 1, nr. 24-26, fremover under ledighed vil være sikret en fast sats på 71,5 pct. af højeste
dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede for ikke-forsørgere og 82 pct. for forsørgere. Ved
skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned. Reglerne om forsørgerpligt
kendes fra reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvor ydelsens størrelse også afhænger af
pågældendes forsørgerpligt over for børn efter lov om aktiv socialpolitik. Her er det den
privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social- og Indenrigsministeriets lovgivning (lov
om børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har
forsørgelsesansvar over for barnet. Det følger heraf, at forældre hver for sig er forpligtet til at
forsørge barnet. Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når barnet indgår ægteskab
eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.
Det foreslås, at medlemmet – på samme måde som i midlertidig arbejdsmarkedsydelse – overfor
arbejdsløshedskassen på tro og love angiver, om pågældende er forsørger eller ej.
Arbejdsløshedskassen får efter forslaget i § 1, nr. 92, ad § 90 b, mulighed for via CPR at
kontrollere, om pågældende er registreret i slægtskabsregistret med barn. Hvis medlemmet på sin
tro- og loveerklæring har angivet at være ikke-forsørger, er der i udgangspunktet ikke behov for, at
arbejdsløshedskassen foretager yderligere kontrol. Hvis medlemmet har angivet at være forsørger,
må arbejdsløshedskassen kontrollere i CPR, om der er slægtskab til et barn. Er der
uoverensstemmelse mellem oplysningerne på tro- og loveerklæringen og oplysningerne i CPR skal
arbejdsløshedskassen undersøge dette nærmere. Det vil med hjemmel i de gældende
dokumentationsregler i lovens § 88 som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 89 og 90.
Hvis pågældende har ret til en højere dagpengesats beregnet på bagrund af forudgående indtægt,
kan der udbetales dagpenge til en højere sats. Den lediges mulighed for at få foretaget en individuel
beregning af satsen 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, hvis medlemmet har afsluttet et
beskæftigelsesforhold, der kan danne grundlag for en ny beregningsperiode, ændres således, at det
kun er relevant, hvis indtægten berettiger til et højere beregningsgrundlag, og det foreslås, at dette
kommer til at fremgå direkte af loven.
Det foreslås derfor yderligere, at sondringen mellem optagelse i en arbejdsløshedskasse før eller
under værnepligten, bortfalder.
184
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1.2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13 (§ 49, stk. 7)
Det foreslås, at det er en betingelse for at modtage dagpenge som forsørger efter forslagene i § 1,
nr. 11 og 12, ad § 49, stk. 5 og 6, at barnet/børnene opholder sig i Danmark. Det gælder dog ikke
for EU-/EØS-borgere, hvis barn/børn opholder i et andet EU-/EØS-land. Dette er i
overensstemmelse med udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til nr. 14 (§ 50, stk. 1, 1. pkt.)
Efter de gældende regler i § 50, stk. 1, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af
højeste dagpenge som fuldtidsforsikret, hvis et medlem i de seneste 3 år umiddelbart før
ledighedens indtræden har været i fuld beskæftigelse som lønmodtager. Hvis medlemmet kan
dokumentere, at en individuel beregning efter lovens § 48 giver ret til et højere beløb, så har
medlemmet ret hertil. Et medlem, der har fået udbetalt dagpenge med en fast sats kan tidligst få
beregnet en individuel dagpengesats, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelsen af
dagpengeretten. Bestemmelsen har således karakter af en egentlig mindstesats for den omtalte
gruppe af lønmodtagere. Bestemmelsen omfatter også medlemmer, der har udøvet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang.
Det foreslås som en konsekvens af, at beregningsperioden forlænges til 12 måneder inden for 24
måneder, at lønmodtageres ret til dagpenge med en mindstesats bortfalder. Selvstændige
erhvervsdrivendes tilsvarende ret bevares.
Der henvises i øvrigt til §§ 48 og 49 som affattet og ændret ved § 1, nr. 9-13, i dette lovforslag og
pkt. 2.6.1.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15 (§ 50, stk. 2 og § 51)
Efter gældende regler i § 50, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., afrundes de
individuelt beregnet dagpenge efter lovens § 48, stk. 3 til nærmeste hele kronebeløb. Det følger
videre af lovens § 51, at hvis et medlem i anledning af ledighed modtager ydelser, som ikke er
omfattet af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal medlemmet straks underrette
arbejdsløshedskassen herom, og dagpengene nedsættes således, at det samlede daglige ydelsesbeløb
medlemmet modtager, ikke overstiger bl.a. det beløb, der kan udbetales i individuelle dagpenge
efter § 48, stk. 3.
Som en konsekvens af, at bestemmelsen i lovens § 48, stk. 3, der bliver stk. 4, jf. affattelsen af §
48 i dette lovforslags § 1, nr. 9, foreslås, at § 50, stk. 2 og § 51 konsekvensændres i
overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
185
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 16 (§ 51 a)
Efter gældende regler i § 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelserne om beregning af dagpenge m.v., herunder om fremgangsmåden ved
og betingelserne for beregning af hidtidig indtægt og dagpengesats for det enkelte medlem.
Med hjemmel heri er udstedt bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om beregning af
dagpengesatsen for lønmodtagere.
I bekendtgørelsens § 11 er der fastsat nærmere regler om, at indtægtsgrundlaget for personer, der
har gjort tjeneste på et skib indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) reguleres,
således at der tages hensyn til de særlige skatteforhold der gælder for DIS-området. Reguleringen
sker på grundlag af den månedlige indtjening og den tilsikrede skattefrihed eksklusiv
kompensationstillæg, ATP og bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om
beskatning af pensionsordninger m.v. Reguleringen finder sted hvert år pr. 1. januar. Ved tjeneste
på under 30 dages varighed sker der en forholdsmæssig regulering af hyren. Efter omregning
tillægges den beregnede indtægt medlemmets bidrag til ATP og bidrag til pensionsordninger, der er
omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter skalatrin og
omregningsfaktorer på grundlag af
1) statsskat og sundhedsbidrag, jf. personskattelovens § 5,
2) landsgennemsnittet af kommune- og kirkeskat,
3) personfradraget, jf. personskattelovens § 10, og
4) sømandsskattefradraget, jf. § 3 i lov om beskatning af søfolk.
Skalatrin og omregningsfaktorer udarbejdes hvert år. De regulerede skalatrin og
omregningsfaktorer udsendes i form af en ændring til bekendtgørelsen om beregning af
dagpengesatsen for lønmodtagere.
Fremgangsmåden omkring offentliggørelse af de regulerede skalatrin og omregningsfaktorer er
uhensigtsmæssig og følger ikke den fremgangsmåde for regulering og offentliggørelse af satser mv.
på arbejdsløshedsforsikringens område i øvrigt. Ændring af satser m.v. sker ultimo året forud for
det år, reguleringen finder anvendelse for, og offentliggøres i form af en vejledning, som udsendes
til alle arbejdsløshedskasser, jobcentre m.v. og offentliggøres i Retsinformation. Den gældende
bemyndigelsesbestemmelse er formuleret i meget overordnede vendinger og nævner ikke særskilt,
at der kan ske opregulering af DIS-indkomst. Dette har imidlertid været forudsat at kunne ske.
Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 51 a udvides således, at det udtrykkeligt
fremgår af bestemmelsen, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere administrative regler,
som beskrevet ovenfor, herunder at offentliggørelsen af de regulerede skalatrin og
186
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
omregningsfaktorer kan ske på samme måde som regulering og offentliggørelse af andre
satsændringer m.v. på arbejdsløshedsforsikringsområdet, jf. ovenfor.
Bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 indeholder i §§ 23-25 regler om, hvorledes indtægt
fra udlandet, herunder andre EØS-lande kan indgå i beregningen af en dagpengesats. Der er tillige
fastsat regler om, at hvis der ikke er et beregningsgrundlag, så udbetales dagpengene med en fast
sats på 82 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede. Den faste sats tager
udgangspunkt i mindstesatsen for lønmodtagere i lovens § 50, stk. 1, 1. pkt., som foreslås ophævet
ved dette lovforslags § 1, nr. 14, Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 51 a er
formuleret i meget overordnede vendinger og nævner ikke særskilt, at der kan udstedes nærmere
regler om, at indtægt fra udlandet kan indgå i beregningsgrundlaget.
Under hensyn til, at administrationen af beregning af dagpengesats yderligere skal digitaliseres og
automatiseres, foreslås det, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af § 51 a, at
beskæftigelsesministeren også kan udstede administrative regler om betydningen af arbejde i
udlandet i forbindelse med beregningen af dagpengesatsen. Forslaget skal også ses i lyset af, at
administrationen i langt højere grad vil blive baseret på oplysning om indkomst i
indkomstregisteret, og at udenlandsk indkomst ikke fremgår af registeret.
Det er ikke hensigten, at de gældende regler skal ændres, bortset fra en ophævelse af reglen om en
fast sats på 82 pct. af højeste dagpengebeløb, hvis der ikke foreligger et beregningsgrundlag, jf.
bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr.14.
Til nr. 17 (§ 52, 1 pkt.)
Efter gældende regler i § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal indtægten fra arbejdet
omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, hvis et medlems arbejdstid ikke
eller kun vanskeligt kan kontrolleres, herunder i forbindelse med indberetning til
indkomstregisteret.
Arbejdstiden anses som kontrollabel, når der foreligger oplysning fra arbejdsgiveren om antallet
af timer, for hvilke der ydes løn (løntimer) i beskæftigelsesforholdet. Ved vurderingen lægges
oplysningerne om løntimer i indkomstregistret efter lov om et indkomstregister til grund.
Foreligger der ikke oplysninger om løntimer eller er beskæftigelsesforholdet af en sådan karakter,
at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel.
I tilfælde, hvor arbejdstiden er ukontrollabel beregnes et timetal ved at omregne indtægten fra
arbejde i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere, med den til enhver tid
gældende omregningssats. Omregningssatsen for 2016 er 225,13 kr. pr. time.
187
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i § 52, at kun i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres ved
indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke er indberettet løntimer, skal indtægten fra arbejdet
omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.
Det betyder en afskaffelse af reglen om, at der er tale om ukontrollabelt arbejde, hvis et medlems
arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, selv om der er indberettet løntimer til
indkomstregisteret. I stedet vil der kun være tale om ukontrollabel arbejdstid, hvis der ikke
foreligger oplysninger om løntimer i indkomstregisteret.
Arbejdsløshedskassen skal dermed ikke længere vurdere, om beskæftigelsesforholdet er af en
sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, da timerne i indkomstregisteret i alle
tilfælde kan lægges til grund. I forhold til indberetninger af B-indkomst er reglerne uændrede, og
der vil derfor altid skulle ske omregning.
Forslaget betyder, at dagpengesystemet i højere grad digitaliseres på baggrund af
indkomstregisteret.
Til 18 (§ 52 a, stk. 4)
Efter de gældende regler i § 52 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager unge
under 25 år, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og som har haft sammenlagt 26
ugers ledighed ved deltagelse i tilbud efter kapital 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
har haft en varighed på 4 uger eller mere, dagpenge med et fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge
som fuldtids- eller deltidsforsikrede. Dette gælder uanset, at den ledige kan have ret til en højere
individuelt beregnet dagpengesats.
Det foreslås, at satsen for ovennævnte gruppe følger de nye regler om dimittendsats. Forslaget
skyldes, at der ellers ville være forskel på satsens størrelse afhængig af, om den unge er i tilbud eller
ej, hvis de modtog dagpenge med dimittendsats.
Forslaget betyder, at personer i denne gruppe fremover vil modtage dagpenge med et fast sats på
71,5 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede for ikke-forsørgere og 82 pct. for
forsørgere. Reglerne om forsørgerpligt kendes fra reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
hvor ydelsens størrelse også afhænger af pågældendes forsørgerpligt over for børn efter lov om
aktiv socialpolitik. Her er det den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social- og
Indenrigsministeriets lovgivning (lov om børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i
relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over for barnet. Det følger heraf, at forældre hver
for sig er forpligtet til at forsørge barnet. Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når
barnet indgår ægteskab eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.
Det foreslås, at medlemmet – på samme måde som i den midlertidige arbejdsmarkedsydelse –
overfor arbejdsløshedskassen på tro og love angiver, om pågældende er forsørger eller ej.
Arbejdsløshedskassen får efter forslaget i § 1, nr. 92, ad § 90 b, mulighed for via CPR at
188
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
kontrollere, om pågældende er registreret i slægtskabsregistret med barn. Hvis medlemmet på sin
tro- og loveerklæring har angivet at være ikke-forsørger, er der i udgangspunktet ikke behov for, at
arbejdsløshedskassen foretager yderligere kontrol. Hvis medlemmet har angivet at være forsørger,
må arbejdsløshedskassen kontrollere i CPR, om der er slægtskab til et barn. Er der
uoverensstemmelse mellem oplysningerne på tro- og loveerklæringen og oplysningerne i CPR skal
arbejdsløshedskassen undersøge dette nærmere. Det vil med hjemmel i de gældende
dokumentationsregler i lovens § 88 som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 89 og 90.
For unge under 25 år, som ikke har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og som har haft
sammenlagt 26 ugers ledighed, jf. lovens § 52 i, stk. 2, eller som deltager i højskole eller
daghøjskoleophold, jf. lovens § 52 e, ydes dagpenge med en fast sats på 50 pct. af højeste dagpenge.
Disse regler videreført uændret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1.2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19 (§ 52 h, stk. 2)
Efter den gældende § 52 h, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse ret til dagpengegodtgørelse (G-dage) efter samme regler som
dagpengeområdet i øvrigt. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er dog ikke omfattet af
udfasningen af ophævelsen af G-dage for ansættelsesforhold på mindre end 3 måneders varighed, jf.
gældende lovs § 84, stk. 2, 2. pkt. Det betyder, at der efter gældende regler skal betales op til 3 G-
dage for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, også for ansættelser på mindre end 3
måneders varighed. Betingelserne for, hvornår der skal betales G-dage til modtagere af midlertidig
arbejdsmarkredsydelse, svarer til betingelserne på dagpengeområdet.
Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 82 og 85, foreslås det i overensstemmelse med
harmoniseringen af G-dage på dagpengeområde, at denne harmonisering også skal finde anvendelse
på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse vil have ret til op til 2 G-dage ved hjemsendelser og afskedigelse, når de
øvrige betingelser er opfyldt. Det gælder uanset ansættelsesforholdets længde, forudsat at
beskæftigelseskravet i lovens § 84, stk. 2 er opfyldt. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1,
nr. 82 og 85, og pkt. 2.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger .
Til nr. 20 (§ 52 l)
Reglerne om overskydende timer i § 59 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder tilsvarende
anvendelse på reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 h, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Det følger videre af samme lovs § 52 l, at der ved opgørelsen af
overskydende timer til ledige, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke medregnes
timer, der er optjent inden overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Som en konsekvens af, at reglerne om overskydende timer foreslås ophævet for modtagere af
arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovforslagets § 1, nr. 52, foreslås særreglen i § 52 l i lov om
189
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsløshedsforsikring m.v., om, at der ved opgørelsen af overskydende timer til ledige, der har
ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke medregnes timer, der er optjent inden overgangen til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ophævet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21 (§ 52 p, stk. 5)
Efter den gældende § 52 p i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der et ATP-bidrag af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der udgør det dobbelte af det ATP-bidrag, der er fastsat i § 15,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP-bidraget af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse beregnes for hver time, der er udbetalt ydelse, og udgør 4,01 kr. (2016) pr.
time.
Ydelsesmodtageren betaler selv 1/3 af bidraget. Hvis ydelsesmodtageren er i aktivering betaler
staten de resterende 2/3 af bidraget, og hvis ydelsesmodtageren ikke er i aktivering finansieres
bidraget af private arbejdsgivere, som er omfattet af momsloven eller lov om lønsumsafgift m.v., og
arbejdsløshedskasserne med hver 1/3 af bidraget.
Efter den gældende lovs § 52 p, stk. 5, afrundes hver bidragsandel for en uge ned til nærmeste
hele kronebeløb.
Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 46, 1, at dagpenge, herunder midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, skal udbetales månedligt bagud. Som følge heraf foreslås det, at hver ATP-
bidragsandel for en måned rundes ned til nærmeste hele kronebeløb.
Til nr. 22 (§ 53, stk. 2)
Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge betinget
af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har
drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder
beskæftigelseskravet, hvis pågældende som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået
indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
Optjening af dagpengeret i indkomst er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringen, da retten til
dagpenge efter gældende regler opfyldes på baggrund af løntimer.
Efter gældende regler i § 53 kan et medlem også få ret til dagpenge på baggrund af en gennemført
uddannelse efter § 54.
Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 1, at retten til at opnå dagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret
medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 212.400 kr. (2014),
hvilket svarer til 218.616 i 2016, i henhold til lov om et indkomstregister. Der vil dog højest kunne
190
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
medregnes 17.700 kr. (2014) pr. måned, hvilket svarer til 18.217 kr. i 2016. Begge beløb er før skat
og arbejdsmarkedsbidrag, altså bruttobeløb.
Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 2, at retten til at opnå dagpenge er betinget af, at et deltidsforsikret
medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 141.600 kr. (2014),
hvilket svarer til 145.740 kr. i 2016, i henhold til lov om et indkomstregister. Der vil dog højest
kunne medregnes 11.800 kr. (2014) pr. måned, hvilket svarer til 12.145 kr. i 2016.
Indkomstkravet for deltidsforsikrede fastsættes dermed til 2/3 af indkomstkravet for
fuldtidsforsikrede, altså 141.600 kr. (2014), og indkomstloftet pr. måned fastsættes til 1/12 af
indkomstkravet for deltidsforsikrede, altså 11.800 kr. (2014), hvilket svarer til 2/3 af indkomstloftet
for fuldtidsforsikrede. Det betyder, at også deltidsforsikrede skal bruge et år til at optjene retten til
dagpenge. Indkomstloftet for deltidsforsikrede betyder, at arbejde på fuld tid kun medregnes op til
indkomstloftet for deltidsforsikrede.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at det til enhver tid gældende indkomstkrav og
indkomstloft skal bruges, selv om hele eller en del af indkomsten er optjent i et tidligere år. Det
tidspunkt, hvor medlemmet indplaceres i dagpengeperioden, altså hvor medlemmet har ret til og får
udbetalt dagpenge, er afgørende for, hvilket års indkomstkrav og -loft, som finder anvendelse.
Det betyder, at indkomstloftet på indplaceringstidspunktet også vil gælde for indkomst, der er
optjent i de forudgående år, og der sikres en sammenhæng med indkomstkravet, således at
indkomstkravet kan optjenes i løbet af 12 måneder. Et medlem, som indplaceres i
dagpengeperioden den 1. august 2017, skal dermed opfylde det regulerede indkomstkrav for 2017,
og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til indkomstloftet for 2017, uanset om
indkomsten er optjent i f.eks. 2015 og 2016.
Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 3, at de gældende regler om, at retten til dagpenge for
fuldtidsforsikrede medlemmer kan opnås på baggrund af drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år fastholdes. Reglerne om opfyldelse af
beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende videreføres uændret.
Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 4, at de gældende regler om, at retten til dagpenge kan opnås på
baggrund af en gennemført erhvervsmæssig uddannelse fastholdes. Der henvises til lovforslagets §
1, nr. 33, ad § 54 om ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder.
Til nr. 23 (§ 53, nye stk. 3-6)
Det foreslås i § 53, at der som noget nyt indsættes stk. 3-6.
Til § 53, stk. 3
Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., foretages opgørelsen af
beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
191
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og
dagpengeperiode kan kun timer, hvor der er udbetalt løn i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der
er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
ansættelsesvilkår medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet.
Beskæftigelse i udlandet, hvor der ikke sker indberetning af løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister, kan dog medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis der fremlægges
dokumentation herfor, herunder for at arbejdet er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår i
ansættelseslandet.
Efter gældende regler i § 53 kan beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, ikke
medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet. Beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats f.eks. jobtræning og jobrotation - og som jobcenteret
skal indberette til arbejdsløshedskassen - og tilskud efter lov om seniorjob kan således ikke
medregnes.
Det foreslås i § 53, stk. 3, at indkomstkravet for lønmodtagere opgøres på baggrund af al A- og B-
indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret.
Betingelsen om, at indkomsten er arbejdsmarkedsbidragspligtig, betyder, at kun arbejdsindkomst
kan medregnes. Dagpenge og andre overførselsindkomster kan derimod ikke medregnes til
indkomstkravet. Selv om indkomst fra f.eks. ansættelse med løntilskud eller seniorjob er
arbejdsmarkedspligtig, kan støttet arbejde dog ikke medregnes til indkomstkravet, da der ikke er
tale om sædvanlig løn- og arbejdsvilkår. Efter gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i
et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller
i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes. I overensstemmelse
hermed foreslås, at det ved lønmodtagerarbejde kun er indkomst, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er
udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes.
Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social
service, er A-indkomst for modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Udgangspunktet
er således, at ydelserne ville indgå ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Dette har imidlertid
aldrig været tilsigtet. Det foreslås derfor, at udbetaling af disse ydelser ikke indgår ved opgørelsen
af beskæftigelseskravet. Det bemærkes, at optjeningsperioden kan forlænges som følge af periode
med udbetaling af disse ydelser, jf. forslag til § 53, stk. 10.
Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelse i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, og i den
gældende bemyndigelse i § 95, fastsættes nærmere regler om opgørelsen af indkomstkravet.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst, som er optjent i en forsikringsperiode i et
andet EU/EØS-land, skal indekseres. Udenlandsk indkomst fra andre lande end EU/EØS-lande skal
192
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
ikke omregnes til dansk lønniveau, men den udenlandske indkomst skal omregnes til DKK med den
gældende valutakurs.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst optjent på skibe, der er indregistreret i Dansk
International Skibsregister (DIS), kan medregnes til indkomstkravet, selv om der ikke er betalt
arbejdsmarkedsbidrag, og at indkomsten omregnes efter gældende regler om omregning af DIS-
indkomst til brug for beregning af dagpengesatsen. Det skyldes, at der efter skattereglerne ikke
betales arbejdsmarkedsbidrag af DIS-indkomst. Forslaget svarer til gældende regler, hvor
løntimerne kan medregnes til beskæftigelseskravet. Da indkomst optjent i DIS i princippet er
skattefri, er der et behov for regulering af den udbetalte løn, således at den svarer til lønniveauet for
sømænd uden for DIS-området, hvor der betales skat af indtægten.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at eget pensionsbidrag med bortseelsesret efter
pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, og ATP-bidrag kan medregnes til
indkomstkravet, selv om eget pensionsbidrag og ATP-bidrag ikke er skattepligtige. Forslaget
betyder, at den indkomst, der kan medregnes til den indkomstbaserede optjening, svarer til den
indkomst, der kan medregnes ved beregning af dagpengesatsen.
Som en konsekvens af forslaget om, at indkomstkravet opgøres på baggrund af al A- og B-
indkomst, vil optjente feriepenge i et ansættelsesforhold blive medregnet til indkomstkravet på det
tidspunkt, hvor de bliver beskattet. Det skyldes, at skat af indbetalte feriepenge til feriekonto eller
en anden arbejdsgiveradministreret ferieordning afregnes og indberettes til indkomstregisteret hver
måned (sammen med den ordinære løn), og ikke på tidspunktet for ferieafholdelsen. For
fratrædende funktionærer, der under ansættelsen har ret til ferie med løn, beskattes alle
tilgodehavende feriepenge ved fratrædelsen. Feriepengene overføres herefter til feriekonto.
Det betyder, at afholdt ferie med feriepenge medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det
tidspunkt, hvor ferien optjenes, og ikke som efter gældende regler hvor afholdt ferie med feriepenge
medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet på det tidspunkt, ferien holdes.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det kun er indkomst fra beskæftigelse, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
ansættelsesvilkår, som kan medregnes til indkomstkravet. Det svarer til gældende regler om
opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer. Herunder foreslås det, at der fastsættes
nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne digitalt udskiller lønindtægt, der ikke er optjent på
arbejde udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne
digitalt foretager en validering af indberettet indkomst sammenholdt med løntimer. Hvis den
gennemsnitlige løn er mindre end den årligt fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal
arbejdsløshedskassen foretage en manuel vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og
ansættelsesvilkår. Da grænsen fastsættes på baggrund af indkomstkravet, vil den blive opreguleret
én gang om året. Det bemærkes, at arbejde til overenskomstmæssig løn kan være mindre end den
årligt fastsatte sats, hvorfor en lavere løn i nogle tilfælde kan medregnes til indkomstkravet.
193
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget betyder, at al A- og B-indkomst, hvor der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, kan
medregnes til indkomstkravet. Det betyder i modsætning til efter gældende regler, at også A- og B-
indkomst som er modtaget udenfor et beskæftigelsesforhold kan indgå i opgørelsen. Det er f.eks.
tilfældet for så vidt angår indtægter, som et medlem modtager for at udføre ombud og offentlige og
private hverv m.v., hvoraf der er arbejdsmarkedsbidrag.
Til § 53, stk. 4
Indkomstbaseret optjening er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringen. Der findes således ikke
lovgivning om regulering af indkomstkravet.
Det foreslås i § 53, stk. 4, at indkomstkravet for både fuldtids- og deltidsforsikrede lønmodtagere
reguleres én gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 12. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års
regulering af indkomstkravet.
Tilpasningsprocenten fastsættes hvert år i bekendtgørelse om satsreguleringsprocenten,
tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet. Tilpasningsprocenten for et
finansår er den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket
2 procentpoint, jf. § 3 i lov om en satsreguleringsprocent.
Det betyder, at tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint afspejler den lønudvikling, der ligger til
grund for satsreguleringsprocenten. I 2016 er tilpasningsprocenten -0,6. Det betyder, at
indkomstkravet i 2016 skal reguleres med 1,4 pct. (-0,6 + 2 procentpoint = 1,4 pct.).
Det foreslås, at indkomstloftet pr. måned fastsættes ved at dele det regulerede indkomstkrav med
12.
For at det månedlige indkomstloft (18.217 kr. i 2016) kan fastsættes som et helt kronebeløb,
foreslås det, at det regulerede beløb skal afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
12. På den måde kan det månedlige indkomstloft (18.217 kr. i 2016) fastsættes som et helt
kronebeløb.
Til § 53, stk. 5
Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge betinget
af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har
drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder
beskæftigelseskravet, hvis pågældende som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået
indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
194
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler i § 55 kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i
sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis
medlemmet dokumenterer på ny at opfylde beskæftigelseskravet. Dette gælder både når
beskæftigelseskravet optjenes i en aktuel dagpengeperiode og efter retten til dagpenge er opbrugt.
Det foreslås i § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, at et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, kan
genoptjene retten til dagpenge på baggrund af løntimer indberettet til indkomstregisteret.
Således er genoptjening af retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om
et indkomstregister, og at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har
fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Som efter gældende
regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, der kan medregnes. Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag
efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst for modtageren, og der betales
arbejdsmarkedsbidrag heraf. Udgangspunktet er således, at ydelserne ville indgå ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet. Dette har imidlertid aldrig været tilsigtet. Det foreslås derfor, at udbetaling af
disse ydelser ikke indgår ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det bemærkes, at
optjeningsperioden kan forlænges som følge af periode med udbetaling af disse ydelser, jf. forslag
til § 53, stk. 10.
De gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer videreføres
uændret i forhold til genoptjening af retten til dagpenge. Det foreslås herunder, at de gældende
regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i
indkomstregisteret, der er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, som
bliver stk. 12, videreføres for så vidt angår genoptjeningen af retten til dagpenge.
Det foreslås i § 53, stk. 5, nr. 3, at de gældende regler om, at retten til dagpenge for
fuldtidsforsikrede medlemmer kan opnås på baggrund af drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år fastholdes. Reglerne om opfyldelse af
beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende videreføres uændret.
Det foreslås i § 53, stk. 5, nr. 4, at de gældende regler om, at retten til dagpenge kan opnås på
baggrund af en gennemført erhvervsmæssig uddannelse efter § 54 fastholdes. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 33, ad § 54.
Til § 53, stk. 6
Det foreslås i § 53, stk. 6, at genoptjening af retten til dagpenge sker på baggrund af indkomst, når
retten til dagpenge er bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden er udløbet, og der ikke er
registrerede timer på beskæftigelseskontoen.
195
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at den indkomstbaserede optjening gælder, når et medlem første gang indplaceres i
dagpengesystemet, eller når medlemmet ikke længere har registrerede timer på
beskæftigelseskontoen og dagpengeperioden, inkl. forlængelse, er udløbet. Dagpengeperioden er
udløbet, når enten ydelsesperioden er opbrugt eller referenceperioden er udløbet.
Der er ikke længere timer på beskæftigelseskontoen, altså beskæftigelseskontoen går i nul, hvis
medlemmet har brugt alle timer på kontoen til forlængelse af dagpengeretten eller timerne på
beskæftigelseskontoen er forældet. Timerne på beskæftigelseskontoen er forældet, hvis de ikke
længere kan bruges til at genoptjene dagpengeretten.
Den timebaserede genoptjening gælder ved den løbende genoptjening (dvs. genoptjening af retten
til en ny dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt) og ved den fleksible genoptjening
(forlængelse af dagpengeretten på op til et år). Det følger modsætningsvis af forslaget til § 53, stk.
6, at så længe der er timer på beskæftigelseskontoen eller dagpengeperioden ikke er ophørt, skal
genoptjeningen af dagpenge ske på baggrund af timer.
Det betyder, at genoptjeningen af retten til dagpenge skal ske på baggrund af løntimer, så længe
der bare er én time på beskæftigelseskontoen, som kan bruges til optjening af en ny ret til dagpenge.
Først når den sidste time er forældet, vil medlemmet skulle genoptjene retten til dagpenge i
indkomst.
Den foreslåede ordning betyder, at der ikke skal konverteres mellem timer og indkomst, da
indkomstkravet først finder anvendelser, når der ingen timer er på beskæftigelseskontoen.
Den foreslåede ordning betyder også, at genoptjeningen af retten til dagpenge sker på baggrund af
indkomst henholdsvis timer i følgende situationer:
Genoptjening i indkomst:
Hvis der ved udløbet af den to-årige ydelsesperiode ikke er timer på beskæftigelseskontoen,
sker genoptjening i indkomst.
Hvis et medlem i den forlængede dagpengeperiode opbruger ydelsesperioden, uden at
referenceperioden er opbrugt og der ikke er timer på beskæftigelseskontoen, sker genoptjening
i indkomst.
Hvis et medlems referenceperiode udløber i den forlængede dagpengeperiode, uden at
ydelsesperioden er opbrugt, og timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, dvs. ikke
længere kan indgå til opfyldelsen af et nyt beskæftigelseskrav, sker genoptjening i indkomst.
Genoptjening i timer:
Den løbende genoptjening af dagpengeretten, dvs. genoptjening af retten til en ny
dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt, sker i timer.
Hvis et medlems dagpengeperiode er ophørt, fordi enten referenceperioden er udløbet eller
ydelsesperioden er opbrugt, sker genoptjening i timer så længe der er beskæftigelse på
196
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelseskontoen. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet ikke ønsker at konvertere
beskæftigelsestimerne til forlænget dagpengeret, eller hvis medlemmet allerede har forlænget
dagpengeperioden med ét år.
Hvis et medlems referenceperiode udløber i den forlængede dagpengeperiode, uden at
ydelsesperioden er opbrugt, sker genoptjening i timer indtil timerne på beskæftigelseskontoen
er forældede, dvs. ikke længere kan indgå i optjeningsperioden til et nyt indkomst- eller
beskæftigelseskrav.
Til nr. 24 (§ 53, stk. 3, som bliver stk. 7)
Efter gældende regler i § 53, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
beskæftigelseskravet opfyldes på anden vis end ved løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret. Perioder, hvor et medlem har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været
ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret,
kan efter § 53, stk. 3, nr. 1, medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Perioder, hvor et medlem har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller
udvalgsformand eller som medlem af Folketinget, Europa Parlamentet eller regeringen kan efter §
53, stk. 3, nr. 3, også medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Det foreslås i § 53, stk. 3, der bliver stk. 7, at der ved opgørelsen af indkomstkravet også kan
medregnes perioder, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på
værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, eller har
udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af
Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen, uanset at kravet om, at der skal være indberettet
løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, ikke er opfyldt. Disse perioder kan efter gældende
regler medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.
Det betyder, at perioder, hvori et medlem har været indkaldt til aftjening af værnepligt, i mindre
grad end efter gældende regler kan bidrage til opfyldelse af indkomstkravet ved nyindplacering. Det
skyldes, at den del af en værnepligtiges indkomst, som kan medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet, udgør knap 7.500 kr. pr. måned. Ved genoptjening af beskæftigelseskravet på
baggrund af løntimer vil der ikke være nogen forskel i forhold til gældende regler.
Til nr. 25-26 (§ 53, stk. 3, som bliver stk. 7, nr. 1 og 2)
Efter gældende regler i § 53, stk. 3, nr. 2, kan et medlem, som har gennemført en erhvervsmæssig
uddannelse af mindst 18 måneders varighed, opfylde beskæftigelseskravet.
Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 4, og i § 53, stk. 5, nr. 4, at et medlem, som har gennemført en
uddannelse efter § 54 kan opfylde indkomst- og beskæftigelseskravet. Som en konsekvens heraf,
foreslås, at § 53, stk. 3, nr. 2, som bliver stk. 7, nr. 2, ophæves, og at der som en konsekvens heraf,
indsættes et ”eller” i § 53, stk. 3, nr. 1, som bliver stk. 7, nr. 1.
197
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 27 (§ 53, stk. 4, 1 pkt., som bliver stk. 8, 1 pkt.)
Efter gældende regler i § 53, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er det kun
indberettede løntimer m.v. og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder, som kan
medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet.
I § 53, stk. 4, som bliver stk. 8, foreslås bestemmelsen udvidet til også at gælde for indberettet
indkomst i forhold til indkomstkravet. Det betyder, at det kun er indberettet indkomst i
medlemsperioder, som kan medregnes ved opgørelse af indkomstkravet.
Til nr. 28 (§ 53, stk. 5, som bliver stk. 9)
Efter gældende regler i § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at ophører retten til
dagpenge, når medlemskabet ophører.
Som konsekvens af forslaget om, at personer, som har nået folkepensionsalderen, kan få et særligt
seniormedlemskab, hvor de ikke har ret til dagpenge, foreslås § 53, stk. 3, som bliver stk. 9, ændret
således, at retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, eller ved udgangen af den
måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Til nr. 29 (§ 53, stk. 6, som bliver stk. 10)
Efter gældende regler i § 53, stk. 6, kan den 3-årige periode, inden for hvilken
beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med op til 2 år. Optjeningsperioden kan kun
forlænges med perioder, der ligger i en medlemsperiode.
Efter gældende regler kan optjeningsperioden forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der
forekommer følgende forhold:
1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,
2) perioder med støtte til pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social
service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social
service,
4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende,
5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel,
6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov, eller
7) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.
Optjeningsperioden kan efter gældende regler i § 53, stk. 7, forlænges ud over 2 år med den
resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov
om social service.
198
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i § 53, stk. 6, som bliver stk. 10, at den periode, hvor indkomst- eller
beskæftigelseskravet skal være opfyldt, kan forlænges med perioder, hvor
et medlem modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge udover 160,33 timer,
et medlem modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
et medlem modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt
sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og
et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode.
Optjeningsperioden kan forlænges med sammenlagt op til 2 år. De gældende regler i § 53, stk. 7,
som bliver stk. 11, om at optjeningsperioden kan forlænges ud over 2 år med den resterende
periode, hvor der ydes støtte til pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om
social service, videreføres uændret.
Forslaget betyder, at reglerne for, hvilke perioder, som kan forlænge optjeningsperioden og
referenceperioden, harmoniseres. Dog kan referenceperioden alene forlænges med perioder med
sygedagpenge, der oversiger 6 uger. Desuden kan optjeningsperioden forlænges med den periode,
hvor et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele
måneder, herunder, at perioder, hvor et medlem modtager sygedagpenge, kun kan forlænge
optjeningsperioden, hvis det sammenlagte antal timer med sygedagpenge overstiger en måned
(160,33 timer). Perioder med dagpenge efter barselsloven på grund af barsel eller adoption også
opgøres som det sammenlagte antal timer med barselsdagpenge. Forlængelsen rundes af til
nærmeste antal hele måneder.
Optjeningsperioden kan forlænges med den faktiske periode, hvor et medlem får støtte til pasning
af handicappede eller alvorligt syge børn eller døende nærtstående efter lov om social service eller
dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter barselsloven. Forlængelsen rundes op til
nærmeste antal hele måneder. Det samme gør sig gældende for perioder, hvor et medlem har
modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, hvor den faktiske periode, rundet op til
nærmeste antal hele måneder, kan forlænge optjeningsperioden. Der fastsættes nærmere regler
herom.
Forslaget betyder, at følgende forlængelsesmuligheder ophæves, og dermed ikke kan forlænge
optjeningsperioden:
Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, medmindre der er
udbetalt sygedagpenge
Perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende,
Perioder med fravær på grund af barsel eller adoption, medmindre der er udbetalt
barselsdagpenge
199
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov eller
Perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob
Det foreslås i § 53, stk. 6, nr. 1, som bliver stk. 10, nr. 1, at det kun er perioder, hvor et medlem
har fået udbetalt sygedagpenge udover 160,33 timer, som kan forlænge optjeningsperioden. Som en
konsekvens af forslaget om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele måneder, er reglen
om, at der skal være tale om perioder af 4 ugers varighed ændret til en måned (160,33 timer).
Forslaget betyder derudover, at perioder med uarbejdsdygtighed, hvor der ikke er udbetalt
sygedagpenge, ikke kan forlænge optjeningsperioden.
Det foreslås i § 53, stk. 6, nr. 2, som bliver stk. 10, nr. 2, at perioder, hvor et medlem modtager
dagpenge efter lov om orlov og dagpenge ved barsel, kan forlænge optjeningsperioden. Det betyder,
at perioder med fravær på grund af barsel eller adoption ikke kan forlænge optjeningsperioden, hvis
der ikke er udbetalt dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Det betyder også, at
perioder, hvor et medlem modtager dagpenge for pasning af alvorligt sygt barn efter lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel, fortsat kan forlænge optjeningsperioden. Der henvises til § 26 i
barselsloven, hvor det fremgår, at forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge
fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver
lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.
Det foreslås som noget nyt i § 53, stk. 6, nr. 4, som bliver stk. 10, nr. 4, at perioder, hvor
medlemmet har modtaget dagpenge efter udløbet af dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år, kan
forlænge optjeningsperioden. Perioder med forlænget dagpengeret ud over de almindelige to år,
indgår dermed som døde perioder (dvs. perioden medregnes ikke i opgørelsen af
optjeningsperioden) i relation til optjeningsperioden. Hvis et medlem har fået forlænget
dagpengeperioden som følge af den fleksible genoptjening, kan en eventuel efterfølgende
optjeningsperiode forlænges med den periode, som medlemmet har forlænget dagpengeperioden
med.
Det foreslås, at den faktiske forlængede dagpengeperiode, altså det antal timer, som et medlem
har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, kan forlænge en efterfølgende
optjeningsperiode. Da optjeningsperioden opgøres i måneder, skal antallet af timer med dagpenge
omregnes til måneder ved at dividere med 160,33. Der afrundes til nærmeste antal hele måneder.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler herom. Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 1,
nr. 49, ad § 56.
Til nr. 30 (§ 53, stk. 7, som bliver stk. 11)
Efter gældende regler i § 53, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan den 3-
årigeperiode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år med
den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter
lov om social service.
200
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Som følge af, at det foreslås i § 53, stk. 6, som bliver stk. 10, at muligheden for forlængelse af
optjeningsperioden på grundlag af støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller
alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, både finder anvendelse i
forhold til opfyldelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet, foreslås det, at henvisningerne i § 53,
stk. 7, som bliver stk. 11, konsekvensændres.
Til nr. 31 og 32 (§ 53, stk. 8, som bliver stk. 12)
Med hjemmel i gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har
beskæftigelsesministeren fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om
beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode om opgørelse af beskæftigelseskravet.
Der er herunder fastsat regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvis i en medlemsperiode,
kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden
for indberetningsperioden. Der er ligeledes fastsat regler om, at løntimer, der ligger i den
indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for
opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der er endvidere fastsat regler om, at visse perioder, for hvilke
der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet.
Det foreslås i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides, således at
beskæftigelsesministeren også kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indkomstkravet efter
bestemmelsen.
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, udvides således, at der kan
fastsættes regler om opgørelse og afrunding af de perioder, som kan forlænge den periode, hvor
indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt.
Endelig udvides bemyndigelsen i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, således at
beskæftigelsesministeren fastsætter regler om medregning af indkomst til opfyldelsen af
indkomstkravet.
Det foreslås, at der med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelse fastsættes nærmere
regler om, hvilket indkomstkrav og indkomstloft som skal bruges, selv om hele eller en del af
indkomsten er optjent i et tidligere år. Det tidspunkt, hvor medlemmet indplaceres i
dagpengeperioden, altså hvor medlemmet har ret til og får udbetalt dagpenge, er afgørende for,
hvilket års loft, som finder anvendelse.
Det betyder, at indkomstloftet på indplaceringstidspunktet også vil gælde for indkomst, der er
optjent i de forudgående år, og der sikres en sammenhæng med indkomstkravet, således at
indkomstkravet kan optjenes i løbet af 12 måneder.
201
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Et medlem, som indplaceres i dagpengeperioden den 1. august 2017, skal dermed opfylde det
regulerede indkomstkrav for 2017, og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til
indkomstloftet for 2017, uanset om indkomsten er optjent i f.eks. 2015 og 2016.
Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelse foreslås det, at der fastsættes nærmere
regler om opgørelsen af indkomstkravet, herunder at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
oplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af indkomstkravet.
Det foreslås herunder, at der fastsættes nærmere regler om, at indkomst optjent på skibe, der er
indregistreret i Dansk International Skibsregister (DIS), kan medregnes til indkomstkravet, selv om
der ikke er betalt arbejdsmarkedsbidrag, og at indkomsten omregnes efter gældende regler om
omregning af DIS-indkomst til brug for beregning af dagpengesatsen. Det svarer til gældende
regler, hvor løntimerne kan medregnes til beskæftigelseskravet. Indkomst optjent i DIS er i
princippet skattefri, hvorfor der vil være et behov for regulering af den udbetalte løn, således at den
svarer til lønniveauet for sømænd uden for DIS-området, hvor der betales skat af indtægten.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at eget pensionsbidrag og ATP-bidrag kan
medregnes til indkomstkravet, selv om eget pensionsbidrag og ATP-bidrag ikke er skattepligtige.
Forslaget betyder, at den indkomst, der kan medregnes til den indkomstbaserede optjening, svarer
til den indkomst, der kan medregnes ved beregning af dagpengesatsen. Det foreslås videre, at eget
pensions- og ATP-bidrag derfor skal fremgå af indkomstregisteret.
De nærmere regler om indeksering af indkomst, som er optjent i en forsikringsperiode i et andet
EU/EØS-land, foreslås fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 95. Det foreslås
videre, at der fastsættes nærmere regler om, at udenlandsk indkomst fra andre lande end EU/EØS-
lande ikke skal omregnes til dansk lønniveau. Det svarer til gældende regler, ved omregning af
ukontrollabelt udenlandsk arbejde til brug for opgørelsen af beskæftigelseskravet og beregning af
dagpengesatsen, og betyder, at den udenlandske indkomst skal omregnes til DKK med den
gældende valutakurs.
Det foreslås, at der med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 53, stk. 8, som
bliver stk. 12, fastsættes nærmere regler om, at det kun er indkomst fra beskæftigelse, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
ansættelsesvilkår, som kan medregnes til indkomstkravet. Det svarer til gældende regler om
opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer. Herunder foreslås det, at der fastsættes
nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne digitalt udskiller lønindtægt, der ikke er optjent på
arbejde udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne
digitalt foretager en validering af indberettet indkomst sammenholdt med løntimer. Hvis den
gennemsnitlige løn er mindre end den årligt fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal
arbejdsløshedskassen foretage en manuel vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og
ansættelsesvilkår. Da grænsen fastsættes på baggrund af indkomstkravet, vil den blive opreguleret
202
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
én gang om året. Det bemærkes, at arbejde til overenskomstmæssig løn kan være mindre end den
årligt fastsatte sats, hvorfor en lavere løn i nogle tilfælde kan medregnes til indkomstkravet.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i
hele måneder. Det foreslås herunder, at der fastsættes nærmere regler om, at perioder, hvor et
medlem modtager sygedagpenge, kun kan forlænge optjeningsperioden, hvis det sammenlagte antal
timer med sygedagpenge overstiger en måned (160,33 timer). Der fastsættes videre regler om, at
perioder med dagpenge efter barselsloven på grund af barsel eller adoption også opgøres som det
sammenlagte antal timer med barselsdagpenge. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele
måneder.
Der fastsættes derudover nærmere regler om, at optjeningsperioden kan forlænges med den
faktiske periode, hvor et medlem får støtte til pasning af handicappede eller alvorligt syge børn eller
døende nærtstående efter lov om social service eller dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn
efter barselsloven. Forlængelsen rundes op til nærmeste antal hele måneder. Det samme gør sig
gældende for perioder, hvor et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode,
hvor den faktiske periode, rundet op til nærmeste antal hele måneder, kan forlænge
optjeningsperioden.
Det foreslås, at den periode, som medlemmet faktisk har forlænget dagpengeperioden med, kan
forlænge optjeningsperioden, altså den faktiske referenceperiode, som medlemmet har fået udbetalt
den forlængede dagpengeperiode inden for. Det foreslås, at der med hjemmel i den foreslåede
ændring af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler herom.
De gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer videreføres
uændret i forhold til genoptjening af retten til dagpenge. Det foreslås endelig, at de gældende regler
om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i indkomstregisteret,
der er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12,
videreføres for så vidt angår genoptjeningen af retten til dagpenge.
Til nr. 33 (§ 54)
Til stk. 1
Efter gældende regler i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan personer, der har
gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en
erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnå ret til dagpenge
1 måned efter uddannelsens afslutning. Det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget
en skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens
afslutning.
Med hjemmel i gældende § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der i
bekendtgørelse nr. 1438 af 16. december 2014 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og
203
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
dagpengeperiode med senere ændringer fastsat nærmere regler om, hvilke betingelser der stilles for,
at en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse efter bestemmelsen kan medregnes til
opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
Efter bekendtgørelsen er det bl.a. en betingelse, at uddannelsen som fuldtidsstudium skal have
haft en varighed på mindst 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, og hvis der er tale om et
deltidsstudium, skal det have haft en varighed, der svarer til et fuldtidsstudium.
Der er endvidere en betingelse, at uddannelsen berettiger til støtte inden for klippekortet efter lov
om Statens Uddannelsesstøtte eller er omfattet af lov om erhvervsuddannelser, dog kan Center for
Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i ganske særlige tilfælde godkende, at andre
erhvervsmæssige uddannelser kan give dagpengeret, hvis de kan sidestilles med disse uddannelser.
Det er desuden en betingelse, at personen har haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før,
uddannelsen bliver påbegyndt, og senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
I bekendtgørelsen er det videre fastsat, at en uddannelse anses for gennemført, når
studieaktiviteten er ophørt, alle karakterer er givet, og eksamen er bestået. Hvis udstedelsen af et
eksamensbevis sker i tilknytning til, at uddannelsen er gennemført, vil datoen for eksamensbeviset
altid kunne blive betragtet som datoen for uddannelsens gennemførelse. Det er endelig fastsat, at
dele af en tidligere uddannelse, som er meritoverført til en ny uddannelse, kan medregnes som en
del af den nye uddannelse, hvis den meritoverførte del af den tidligere uddannelse er gennemført
inden for de sidste 3 år, og ikke tidligere har indgået i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det er
samtidig en betingelse, at den samlede nye uddannelse under ét udgør mindst 18 måneder eller 3
semestre.
Efter en fortolkning fastlagt af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, følger det, at en person, der
har gennemført en uddannelse, som er normeret til 18 måneder og er gennemført på 3 halvårlige
semestre, ikke kan opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen, hvis uddannelsens faktiske
varighed har været kortere end 18 måneder.
Det foreslås, at en person, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til
mindst 18 måneders varighed, eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis
arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen
senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. Det foreslås, at der i medfør af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i
stk. 2,
fastsættes nærmere betingelser herom, herunder bl.a. krav om,
at den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen.
Dermed vil en person, der gennemfører en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst
18 måneder, kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen (dimittenddagpenge), også
selvom uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder, når de betingelser, som er fastsat i
medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i
forslaget til stk. 2,
er opfyldt.
204
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås dog, at uddannelsen tidligst kan anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen af
uddannelsen. Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af uddannelsen og påbegyndelse af en
eventuel karensperiode, tidligst kan indtræde fra det tidspunkt, hvor det er gået 18 måneder fra
påbegyndelsen af uddannelsen. I de tilfælde, hvor uddannelsen først anses for afsluttet 18 måneder
efter påbegyndelse af uddannelsen, vil medlemmet rettidigt kunne søge om optagelse senest 2 uger
efter dette tidspunkt.
Det foreslås, at der med hjemmel i den nye bemyndigelsesbestemmelse efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsættes nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, og at der herunder
kan fastsættes regler om betingelserne for ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter
bestemmelsen, herunder om hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret
til mindst 18 måneder, hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for at
medregne en meritoverført del af en tidligere gennemført uddannelse.
Det foreslås, at regler, der fremover fastsættes i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for
lønmodtagere og dagpengeperiode om betingelserne for, at en erhvervsuddannelse eller en
erhvervsgrunduddannelse kan medregnes til beskæftigelseskravet for ret til dagpenge efter § 53, stk.
3, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fremover fastsættes med hjemmel i den nye
bemyndigelsesbestemmelse.
Dermed skabes der fremadrettet overblik og klarhed over de betingelser, der stilles, for at en
uddannelse er omfattet af bestemmelsen og kan berettige til ret til dagpenge efter lovens efter § 53,
stk. 3, nr. 2, samt om hjemlen for de fastsatte regler. Reglerne vil fortsat blive fastsat i
bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode.
Det foreslås, at der – ligesom i gældende regler – fastsættes regler om krav til uddannelsen,
herunder krav til normeret varighed som fuldtidsstudie, støtteberettigelse efter regler fastsat af
Uddannelses- og Forskningsministeriet, f.eks. SU eller lovgrundlag for uddannelsen, f.eks. at en
uddannelse er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås videre, at der i reglerne fortsat gives hjemmel til, at Center for Klager om
Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i ganske særlige tilfælde kan godkende, at andre erhvervsmæssige
uddannelser kan sidestilles med uddannelser omfattet af reglerne. Det foreslås, at der ligesom i
gældende regler også fastsættes krav til personens bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før,
uddannelsens påbegyndelse og efter uddannelsens afslutning samt regler om medregning af
meritoverførte dele af en tidligere uddannelse. Ligesom i dag foreslås der også fastsat regler om,
hvornår uddannelsen anses for afsluttet, herunder om krav vedrørende eksempelvis ophør af
studieaktivitet, karaktergivning, eksamener, udstedelse af eksamensbevis.
Det foreslås endvidere, at der med hjemmel i bemyndigelsen som noget nyt fastsættes regler om, i
hvilke tilfælde en erhvervsmæssig uddannelse kan anses for gennemført og normeret til 18
205
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
måneder, herunder om at det er et krav, at den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen.
Der må dermed ikke være tale om en individuelt tilrettelagt studieplan. Kravet om, at den
studerende har fulgt den fastlagte studieplan, bevirker, at en uddannelse normeret til mindst 18
måneder, der eksempelvis færdiggøres efter seks måneder på grund af meritoverførsel af
beskæftigelsesperioder, ikke vil kunne danne grundlag for ret til dagpenge på baggrund af
uddannelsen.
Det foreslås endelig, at der på sigt vil kunne fastsættes regler om, at normeringen i stedet kan
opgøres på baggrund af fælles standarder på undervisningsområdet eksempelvis ECTS-point.
Til nr. 34 (ny overskrift)
Som en konsekvens af, at der foreslås indsat flere nye paragraffer efter § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. er der behov for at tydeliggøre indholdet af de forskellige
bestemmelser ved at indsætte underoverskrifter i lovens kapitel 10. Der foreslås derfor, at der
indsættes en ny overskrift før § 55. Overskriften omfatter § 55 og angiver, at bestemmelsen
omhandler dagpengeperioden og forbrug heraf.
Til nr. 35 (§ 55, stk. 1, 1 pkt.)
Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der
har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år.
Det foreslås, at der i § 55, stk. 1, indsættes en henvisning til § 55, stk. 2.
Ændringen er en konsekvens af, at der i forslaget til § 55, stk. 2, foreslås, at dagpengeperioden
kan forlænges i op til 1 år inden for 1,5 år på baggrund af løntimer siden seneste indplacering.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 38.
Til nr. 36 (§ 55, stk. 1, 1 pkt.)
Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der
har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år.
Det foreslås, at der i § 55, stk. 1, indsættes en henvisning til § 55, stk. 2, og § 56 b, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 38 og 49.
Ændringen er en konsekvens af, at der i forslaget til § 55, stk. 2, foreslås, at dagpengeperioden
kan forlænges i op til 1 år inden for 1,5 år på baggrund af løntimer siden seneste indplacering, og at
der i forslaget til§ 56 b foreslås, at dagpengeperioden skal afkortes hver gang et medlem har
modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år inden for 8 år.
Til nr. 37 (§ 55, stk. 1, 2. pkt.)
206
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opnås der ret til
påbegyndelse af en ny periode med dagpenge i 2 år inden for 3 år, hvis medlemmet dokumenterer
på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2.
Som konsekvens af forslaget til § 53, stk. 2 og 5, hvor det fremgår, at optjening af retten til
dagpenge sker på baggrund af indkomst, og at genoptjening af retten til dagpenge sker på baggrund
af timer, er henvisningen i § 55, stk. 1, konsekvensændret.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 22 og 23.
Til nr. 38 (§ 55, stk. 2)
Efter gældende regler i § 53 og § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem
genoptjene retten til dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, når pågældende
dokumenterer på ny at opfylde beskæftigelseskravet.
Som noget nyt foreslås tilføjet i § 55, stk. 2, at et medlem efter udløbet af dagpengeperioden på 2
år inden for 3 år kan modtage dagpenge i højst yderligere 1 år inden for en periode på yderligere 1,5
år, hvis pågældende har ret til at forlænge dagpengeperioden efter den foreslåede § 56.
Et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, har ret til at forlænge dagpengeperioden med
løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister siden
seneste indplacering. Ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperioden giver hver løntime ret til
at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, dog højst 1 år inden for en periode
på 1,5 år.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 48, og § 56, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 49.
Til nr. 39 (§ 55, stk. 3, 1. pkt.)
Det følger af forslaget til § 55, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 38, at
dagpengeperioden kan forlænges med op til 1 år inden for 1,5 år.
Det foreslås, at forbrug heraf sker efter tilsvarende regler som gælder for den almindelige
dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.
Til nr. 40 (§ 55, stk. 3, 1.pkt.)
Efter gældende regler i § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i bekendtgørelse nr. 633 af
20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode består
dagpengeperioden af en ydelsesperiode på 2 år (104 uger) og en referenceperiode på 3 år (156
uger). Et medlem indplaceres i såvel ydelses- som referenceperioden fra det tidspunkt, hvor
medlemmet har ret til og får udbetalt dagpenge.
Efter gældende regler i § 55, stk. 3, forbruges dagpengeperioden i uger.
207
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Ved opgørelse af ydelsesperioden indgår uger, for hvilke medlemmet for hele eller en del af ugen
har modtaget dagpenge m.v. Referenceperioden opgøres også i uger og løber fra mandagen i den
uge, pågældende er indplaceret i dagpengeperioden.
Det foreslås, at § 55, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes således, at forbruget af
dagpengeperioden opgøres i timer (ydelsesperioden). Ydelsesperioden på 2 år svarer til 3.848 timer
for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede er ydelsesperioden op til 3.120 timer.
Det foreslås, at det timebaserede forbrug af dagpengeretten træder i kraft den 1. juli 2017.
Medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode forud for lovens ikrafttræden, får omregnet
den resterende dagpengeperiode til timer (tilbagevarende uger x 37 timer for fuldtidsforsikrede og
30 timer for deltidsforsikrede). Der henvises til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 10 og
overgangsbestemmelsen i § 12, stk. 3, i dette lovforslag.
Til nr. 41 (§ 55, stk. 3, nr. 5 og 6)
Efter gældende regler i § 55, stk. 3, nr. 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes
uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, i
forbruget af dagpengeperioden.
Det foreslås i § 55, stk. 3, som bliver stk. 4, at der i forbruget af dagpengeperioden i stedet for
uger medregnes perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, og perioder med ydelser, der træder i
stedet for dagpenge. Ændringen er en konsekvens af, at det i § 55, stk. 3, foreslås, at forbruget af
dagpengeperioden skal opgøres i timer i stedet for uger.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 38.
Til nr. 42 (§ 55, stk. 4)
Efter gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan den periode på 2 år
inden for en periode på 3 år, hvor et medlem kan modtage dagpenge, forlænges.
Det foreslås i § 55, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 5, 1. pkt., at perioden på henholdsvis 3 år og
højst 1,5 år efter stk. 1 og 2 opgøres i hele måneder.
Da dagpengene fremover udbetales på månedsbasis, foreslås det, at referenceperioden også
opgøres i måneder.
Som konsekvens af, at der i forslaget til § 55, stk. 2, foreslås, at dagpengeperioden kan forlænges i
op til 1 år inden for 1,5 år på baggrund af løntimer siden seneste indplacering, henvises også til stk.
2. De gældende regler for forlængelse af referenceperioden finder tilsvarende anvendelse i den
forlængede dagpengeperiode.
208
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 43-44 (§ 55, stk. 4, nr. 2 og 3)
Ændringerne er en konsekvens af forslaget om, at bestemmelsens nr. 4-6 ophæves.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 45.
Til nr. 45 (§ 55, stk. 4, nr. 4-6)
Efter gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en række forhold
forlænge referenceperioden. Følgende perioder forbruger ikke af ydelsesperioden og kan samtidig
forlænge referenceperioden:
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis
deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
5) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, herunder uddannelsesorlov og Statens Voksenuddannelsesstøtte
til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, og
6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.
Derudover kan referenceperioden efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012
om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode forlænges på baggrund af perioder,
hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter tidligere regler herom.
Perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller
barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler
herom, kan ligeledes forlænge referenceperioden.
Efter gældende regler forlænges referenceperioden med hele uger. Afgørelse af, om der skal ske
forlængelse af referenceperioden, sker løbende eller senest forud for det forventede udløb af en
tidligere opgjort referenceperiode.
Det foreslås i § 55, stk. 4, som bliver stk. 5, at antallet af muligheder for forlængelse af
referenceperioden reduceres med henblik på at sikre videst mulig digitalisering.
Det foreslås herunder, at følgende muligheder for forlængelse af referenceperioden afskaffes:
209
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis
deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, og
perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.
Det foreslås, at de nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav
for lønmodtagere og dagpengeperiode om forlængelse af referenceperioden på baggrund af
perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter tidligere regler herom, som er fastsat
med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, afskaffes.
Det foreslås, at de nærmere regler om, at referenceperioden kan forlænges på baggrund af
perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller
barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler
herom, ligeledes afskaffes.
Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme
medlemmet til skade, at pågældende ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som
følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne. Mange af de gældende
forlængelsesmuligheder bruges dog kun i et begrænset omfang.
Forslaget betyder, at der fremover kun vil være muligt at forlænge den periode, et medlem kan
modtage dagpenge inden for, med
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, og
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Forslaget er i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefaling, om at kun de tre mest
brugte forlængelsesgrunde bevares, altså perioder med sygedagpenge, barselsdagpenge eller støtte
til pasning af handicappet barn, alvorligt sygt barn eller døende nærtstående. De kan digitaliseres og
styres automatisk af arbejdsløshedskasserne. Forslaget betyder en harmonisering af reglerne om
forlængelse af referenceperioden og forlængelse af optjeningsperioden, og er dermed en forenkling
af regelsættet. Til gengæld afskaffes de forlængelsesmuligheder, som er mindre brugte og som ikke
kan digitaliseres. Det gælder f.eks. en række forlængelsesmuligheder, som relaterer sig til regelsæt,
der er ophævet for mange år siden.
210
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
I forslaget til § 55, stk. 4, som bliver stk. 5, foreslås, at følgende muligheder for forlængelse af
referenceperioden afskaffes:
perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis
deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, og
perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.
Der vil med hjemmel i bemyndigelsen i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, blive fastsat nærmere regler
herom
Forslaget om, at referenceperioden skal opgøres i måneder skal ses i sammenhæng med forslaget
til § 46, stk. 1, om at dagpengene udbetales og beregnes for en måned ad gangen. Der henvises til
dette lovforslags § 1, nr. 4.
Til nr. 46-47 (§ 55, stk. 5)
Efter gældende regler i § 55, stk. 5, har beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om
beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode for anvendelsen af den gældende
bestemmelse.
Det foreslås i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler udvides, således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
for anvendelse af hele den foreslåede bestemmelse. Reglerne i bekendtgørelse om
beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, som er fastsat med hjemmel i den
gældende bemyndigelse i § 55, stk. 5, videreføres.
Som en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt stykke i § 55, ændres henvisningen i § 55, stk.
5, som bliver stk. 6, for så vidt angår beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om forbrug af dagpengeperioden og forlængelse af referenceperioden, herunder om
periodernes varighed og beregning.
Der foreslås herunder, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i bemyndigelsen blandt andet
fastsætter nærmere regler om, at forbruget af dagpengeperioden opgøres i timer. Det foreslås
desuden, at der fastsættes nærmere regler om, at forlængelse af referenceperioden sker med hele
måneder. Arbejdsløshedskasserne skal opgøre forlængelsen af referenceperioden. Der fastsættes
ligeledes nærmere regler om, at forlængelsen af referenceperioden sker ved at timerne omregnes og
rundes op til hele måneder.Det foreslås, at der med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 55,
211
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
stk. 5, som bliver stk. 6, fastsættes nærmere regler om, at forlængelse af referenceperioden sker med
hele måneder. Arbejdsløshedskasserne skal opgøre forlængelsen af referenceperioden. Det foreslås
herunder, at der fastsættes nærmere regler om, at forlængelsen af referenceperioden sker ved at
timerne omregnes og rundes op til hele måneder. Der foretages en samlet opgørelse for forhold, som
kan medføre en forlængelse.
Et medlem har f.eks. en resterende referenceperiode på 12 måneder og får udbetalt støtte til
pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, i 6 uger. Den resterende referenceperioden på
12 måneder kan dermed forlænges med 2 måneder (6 uger divideret med 4,33 lig med 1,4 måned,
som rundes op til 2 måneder). Den samlede referenceperiode er herefter 14 måneder. Hvis
medlemmet herefter har modtaget sygedagpenge i 7 uger, skal den uge, der overstiger 6 uger,
lægges sammen med de 6 uger med støtte til pasning af døende nærtstående. Der vil således samlet
være tale om 7 uger, der kan forlænge referenceperioden (7 uger divideret med 4,33 lig med 1,6
måned, som rundes op til 2 måneder). Da der allerede er sket forlængelse med 2 måneder, har
perioden med sygedagpenge i eksemplet ingen selvstændig betydning for forlængelse af
referenceperioden.
Det foreslås, at de nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav
for lønmodtagere og dagpengeperiode om forlængelse af referenceperioden på baggrund af
perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter tidligere regler herom, som er fastsat
med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, afskaffes.
Det foreslås, at de nærmere regler om, at referenceperioden kan forlænges på baggrund af
perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller
barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler
herom, ligeledes afskaffes.
Det foreslås i § 55, stk. 2, at efter udløbet af dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år kan et
medlem, som har ret til at forlænge dagpengeperioden, modtage dagpenge i op til 1 år inden for en
periode på op til 1,5 år regnet fra udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Det foreslås herunder,
at der fastsættes nærmere regler om, at medlemmet bliver indplaceret i den forlængede
dagpengeperiode på det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til at modtage dagpenge
efter § 55, stk. 1.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at de perioder, der forbruger af den ordinære
dagpengeperiode, også skal forbruge af den forlængede dagpengeperiode. Ligeledes vil der
fastsættes nærmere regler om, at de perioder, der kan forlænge referenceperioden i den ordinære
dagpengeperiode, også kan forlænge referenceperioden i den forlængede dagpengeret.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 35-46.
212
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 48 (§ 56, ikrafttræden den 2. januar 2017))
Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge betinget
af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har
drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder
beskæftigelseskravet, hvis pågældende som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået
indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
Efter gældende regler i § 55 kan et medlem genoptjene retten til dagpenge i sammenlagt 2 år
inden for en periode på 3 år, når pågældende dokumenterer på ny at opfylde beskæftigelseskravet i
§ 53.
Som noget nyt foreslås det i § 56, stk. 1, at et medlem, hvis dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år
er udløbet, har ret til at forlænge dagpengeperioden med løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering.
Medlemmer, der ved udløbet af dagpengeperioden efter lovens § 55, stk. 1, ikke har genoptjent
retten til en ny dagpengeperiode, kan lade løntimer indgå i opgørelsen af et nyt beskæftigelseskrav,
der vil give ret til en ny periode med dagpenge i 2 år inden for 3 år.
Det betyder, at et medlem, som ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode efter § 55,
stk. 1, når den ordinære dagpengeperiode er opbrugt, det vil sige når enten ydelsesperioden er
opbrugt eller referenceperioden er udløbet, får mulighed for at forlænge dagpengeperioden med
løntimer, som er indberettede i indkomstregisteret siden seneste indplacering. Beskæftigelse, som
ligger efter udløbet af dagpengeperioden, kan derimod ikke forlænge dagpengeperioden.
Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan
medregnes ved den timebaserede genoptjening af retten til dagpenge, ikke kan medregnes til den
fleksible genoptjening af dagpengeretten. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler herom.
Det foreslås i § 56, stk. 2, at et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, har ret til at
forlænge dagpengeperioden med løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov
om et indkomstregister siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode og frem til det
tidspunkt, hvor den forlængede dagpengeperiode er udløbet. Beskæftigede timer i den forlængede
dagpengeperiode kan således også konverteres til yderligere forlængelse af dagpengeperioden.
Forlængelse af ret til dagpenge, herunder en eventuel yderligere forlængelse på baggrund af
beskæftigede timer i forlængelsesperioden, opgøres ved udløbet af den forlængede dagpengeperiode
og efter samme principper, som ved udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Det vil sige ved
udløbet af enten den forlængede ydelses- eller referenceperiode.
213
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
I § 56, stk. 3, foreslås det, at hver løntime giver ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en
periode på 3 timer, når den forlængede dagpengeperiode opgøres. Det betyder, at beskæftigede
timer kan konverteres til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2, og at 1 times
beskæftigelse giver ret til 2 timers dagpenge. Både fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede kan
forlænge dagpengeperioden med løntimer i forholdet 1:2. Ved opgørelsen afrundes forlængelsen til
nærmeste antal hele uger.
Det foreslås, at retten til dagpenge som i dag skal afvikles inden for en referenceperiode.
Referenceperioden forlænges i forholdet 1:3, således at 1 løntime giver ret til 3 timers
referenceperiode. Også ved opgørelsen af referenceperioden afrundes forlængelsen til nærmeste
antal hele uger.
Det foreslås, at det kun er løntimer frem til det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til
dagpenge, fordi den ordinære dagpengeperiode eller den forlængede dagpengeperiode er udløbet,
som kan medregnes ved forlængelse af dagpengeperioden.
Det foreslås i § 55, stk. 2, at dagpengeperioden højest kan forlænges med 1 år inden for en periode
på 2 år regnet fra udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Det foreslås herunder, at der med
hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, fastsættes
nærmere regler om, at medlemmet bliver indplaceret i den forlængede dagpengeperiode på det
tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til at modtage dagpenge efter § 55, stk. 1.
Det foreslås i § 56, stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætter nærmere regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder
om arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, og om at visse
perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeroplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes
til opgørelsen af beskæftigelseskravet.
Det foreslås, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse, fastsættes nærmere regler om
arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, herunder at
arbejdsløshedskassen i forbindelse med, at den ordinære dagpengeret er opbrugt, skal opgøre det
antal løntimer, som er blevet indberettet til indkomstregisteret siden seneste indplacering, og træffe
afgørelse om den samlede mulige forlængelse af dagpengeperioden. Det betyder, at
arbejdsløshedskassen før udløbet af den ordinære dagpengeret skal orientere medlemmet om, hvor
meget beskæftigelse, som kan konverteres til forlænget dagpengeret. Det foreslås, at der med
hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 65, stk. 6, fastsættes nærmere regler herom i
bekendtgørelse nr. 700 af 27. maj 2015 om en a-kasses pligt til at vejlede mv. Dagpengeperiodens
længde er en grundlæggende rettighed i dagpengesystemet, og arbejdsløshedskassen skal derfor
træffe en afgørelse om forlængelse af dagpengeperioden, således at medlemmet kan klage over
afgørelsen.
214
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode, som pågældende har ret til.
Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Det foreslås i den
forbindelse, at der fastsættes nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om
udbetaling af dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det betyder, at
medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at gøre brug af
den forlængede dagpengeret i den givne måned.
Når medlemmets forlængede dagpengeperiode er udløbet, skal arbejdsløshedskassen på ny opgøre
den samlede forlængelse af ydelses- og referenceperioden på baggrund af beskæftigelse i
forlængelsesperioden.
Der foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeroplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet,
herunder udenlandsk arbejde. Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse ikke kan
medregnes til den fleksible genoptjening af dagpengeretten.
Det foreslås, at § 1, nr. 48, ad § 56, træder i kraft den 2. januar 2017, og i perioden fra 2. januar
2017 til 30. juni 2017 vil den fleksible genoptjening og forlængelse af dagpengeperioden skulle
opgøres på ugebasis og med udgangspunkt i løntimer indberettet til indkomstregisteret.
Til nr. 49 (§§ 55a, 56, 56a og 55 b)
Til § 55 a
Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opgøres beskæftigelseskravet
som udgangspunkt på baggrund af indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
I forslaget til § 55 a fastsættes en regel om en beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening af
dagpengeretten, som er et nyt element i reglerne om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der findes
således ikke lovgivning om fleksibel genoptjening af ret til dagpenge gennem beskæftigelse på en
beskæftigelseskonto.
Det foreslås som noget nyt i § 55 a, stk. 1, at for et medlem, som er indplaceret i
dagpengeperioden, registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden
seneste indplacering på en beskæftigelseskonto. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til
opgørelse af beskæftigelseskravet, kan registreres på beskæftigelseskontoen.
Arbejdsløshedskassen skal oprette en beskæftigelseskonto til et medlem, som er indplaceret i en
dagpengeperiode. Arbejdsløshedskassen skal herefter opgøre alle beskæftigede timer m.v. efter
indplacering i dagpengesystemet. Det foreslås, at beskæftigelsen som i dag opgøres på baggrund af
arbejdsgivernes løbende indberetninger til indkomstregisteret. Det betyder, at
215
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelseskontoen tidligst kan opdateres, når oplysningerne i indkomstregisteret foreligger
senest den 10. i den efterfølgende måned.
Det foreslås også i § 55 a, stk. 1, at der ikke længere kan registreres løntimer på
beskæftigelseskontoen for et medlem, hvis dagpengeperiode, herunder forlængede
dagpengeperiode, er udløbet. Det betyder, at arbejdsløshedskassen skal tilskrive kontoen eventuelle
løntimer, så længe medlemmet har ret til dagpenge, herunder i løbet af den forlængede
dagpengeperiode. Det bemærkes, at dagpengeretten er ophørt, når enten ydelsesperioden er opbrugt
eller referenceperioden er udløbet. Dette følger af gældende regler i § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Når dagpengeperioden, herunder den forlængede dagpengeperiode, er udløbet, kan der ikke tilgå
beskæftigelseskontoen nye timer til brug for en forlængelse af dagpengeretten. De timer, der på
dette tidspunkt allerede er på kontoen, kan indgå til genoptjeningen af en ny dagpengeret.
Der henvises desuden til forslagets § 1, nr. 23, ad § 53, stk. 6, hvor det fremgår, at genoptjening af
retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet opfylder et indkomstkrav, når retten til dagpenge er
bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden, herunder den forlængede dagpengeperiode, er
udløbet, og der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen.
Det foreslås i § 55 a, stk. 2, at registrerede timer på beskæftigelseskontoen bortfalder, når et
medlem har genoptjent retten til dagpenge.
Det betyder, at beskæftigelseskontoen nulstilles ved nyindplacering i dagpengesystemet. Det vil
sige, hver gang, der efter seneste indplaceringstidspunkt, foreligger nye 1.924 løntimer
(fuldtidsforsikrede) eller 1.258 løntimer (deltidsforsikrede) inden for en periode på 3 år.
Indberettede løntimer ud over 1.924 timer/1.258 timer bortfalder på dette tidspunkt og vil ikke
længere fremgå af beskæftigelseskontoen.
Det foreslås i § 55 a, stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætter nærmere regler om beskæftigelseskontoen, herunder om hvordan løntimer på
beskæftigelseskontoen kan medregnes ved opgørelse af et nyt beskæftigelseskrav m.v.
Med hjemmel heri vil der bl.a. blive fastsat nærmere regler om at forhold, der efter lovens § 53,
stk. 3, kan sidestilles med indberettede løntimer, også skal registreres på medlemmets
beskæftigelseskonto. Det gælder perioder, hvor medlemmet har været indkaldt til aftjening af
værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt
med forsvaret, har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller
har været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen. Der vil endvidere blive
fastsat regler om, at beskæftigelse i udlandet også skal registreres på beskæftigelseskontoen, selv
om løntimerne ikke indberettes til indkomstregisteret.
216
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om, at for medlemmer, som aktuelt ikke modtager
dagpenge, skal arbejdsløshedskassen digitalt opdatere beskæftigelseskontoen på baggrund af
arbejdsgivernes indberetninger til indkomstregisteret frem til det tidspunkt, hvor pågældende ikke
længere har ret til dagpenge, fordi enten ydelses- eller referenceperioden er udløbet.
Resultatet af visningen af beskæftigelse på beskæftigelseskontoen, der til dels vil basere sig på
ubehandlede oplysninger, vil ikke kunne sidestilles med resultatet af en afgørelse, som er truffet af
arbejdsløshedskassen. Der henvises til de almindelige bemærkninger til 2.11.7.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at et medlem kan anmode arbejdsløshedskassen om, at
der på baggrund af oplysningerne på beskæftigelseskontoen bliver truffet afgørelse om pågældendes
aktuelle ret til dagpenge.
Til § 56 (ikrafttræden den 1. juli 2017)
Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge betinget
af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har
drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder
beskæftigelseskravet, hvis pågældende som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået
indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
Efter gældende regler i § 55 kan et medlem genoptjene retten til dagpenge i sammenlagt 2 år
inden for en periode på 3 år, når pågældende på ny dokumenterer, at beskæftigelseskravet i lovens §
53 er opfyldt.
Som noget nyt foreslås det i § 56, stk. 1, at et medlem, hvis dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år
er udløbet, har ret til at forlænge dagpengeperioden med løntimer, som er registreret på
beskæftigelseskontoen.
Der henvises til forslaget til § 55 a, jf. ovenfor.
Medlemmer, der ved udløbet af dagpengeperioden efter lovens § 55, stk. 1, ikke har genoptjent
retten til en ny dagpengeperiode, kan lade løntimer indgå i opgørelsen af et nyt beskæftigelseskrav,
der vil give ret til en ny periode med dagpenge i 2 år inden for 3 år.
Det betyder, at et medlem, som ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode efter § 55,
stk. 1, når den ordinære dagpengeperiode er opbrugt, det vil sige når enten ydelsesperioden er
opbrugt eller referenceperioden er udløbet, får mulighed for at forlænge dagpengeperioden med
løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen siden seneste indplacering. Beskæftigelse,
som ligger efter udløbet af dagpengeperioden, kan derimod ikke forlænge dagpengeperioden.
217
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan
medregnes ved den timebaserede genoptjening af retten til dagpenge, ikke skal registreres på
beskæftigelseskontoen, og dermed ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af
dagpengeretten. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler herom.
Det foreslås i § 56, stk. 2, at et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, har ret til at
forlænge dagpengeperioden med løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden
seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode og frem til det tidspunkt, hvor den
forlængede dagpengeperiode er udløbet. Beskæftigede timer i den forlængede dagpengeperiode kan
således også konverteres til yderligere forlængelse af dagpengeperioden.
Forlængelse af ret til dagpenge, herunder en eventuel yderligere forlængelse på baggrund af
beskæftigede timer i forlængelsesperioden, opgøres ved udløbet af den forlængede dagpengeperiode
og efter samme principper, som ved udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Det vil sige ved
udløbet af enten den forlængede ydelses- eller referenceperiode.
Det foreslås, at det kun er løntimer frem til det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til
dagpenge, fordi den ordinære dagpengeperiode eller den forlængede dagpengeperiode er udløbet,
som kan medregnes ved forlængelse af dagpengeperioden.
I § 56, stk. 3, foreslås det, at hver løntime giver ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en
periode på 3 timer, når den forlængede dagpengeperiode opgøres. Det betyder, at beskæftigede
timer kan konverteres til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2, og at 1 times
beskæftigelse giver ret til 2 timers dagpenge. Både fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede kan
forlænge dagpengeperioden med løntimer i forholdet 1:2.
Det foreslås, at retten til dagpenge som i dag skal afvikles inden for en referenceperiode.
Referenceperioden forlænges i forholdet 1:3, således at 1 løntime giver ret til 3 timers
referenceperiode.
Det foreslås, at referenceperioden i den forlængede dagpengeperiode opgøres i timer, som rundes
op til nærmeste hele antal måneder. Antallet af løntimer på beskæftigelseskontoen nedskrives i
samme forhold, som forlængelsen af dagpengeperioden. Det betyder, at hvis dagpengeperioden er
forlænget med 2 måneder inden for 3 måneder, og medlemmet har modtaget fulde dagpenge i
perioden, vil beskæftigelseskontoen nedskrives med 160,33 timer. Der foreslås, at der med hjemmel
i den foreslåede bemyndigelse i § 56, stk. 3, fastsættes nærmere regler herom.
Fastsættelsen af referenceperioden i hele måneder følger dels fastsættelsen af referenceperioden i
den ordinære dagpengeperiode og dels forlængelsen af optjeningsperioden og
udbetalingsperioderne for dagpenge i det månedsbaserede system.
218
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af forslaget til § 55, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 38, at dagpengeperioden højst kan
forlænges med 1 år inden for en periode på 2 år regnet fra udløbet af den ordinære
dagpengeperiode. Det foreslås herunder, at der med hjemmel i den foreslåede ændring af
bemyndigelsen i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, fastsættes nærmere regler om, at medlemmet bliver
indplaceret i den forlængede dagpengeperiode på det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har
ret til at modtage dagpenge efter § 55, stk. 1.
Forlængelse af ret til dagpenge, herunder en eventuel yderligere forlængelse på baggrund af
beskæftigede timer i forlængelsesperioden, opgøres ved udløbet af den forlængede dagpengeperiode
og efter samme principper, som ved udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Det vil sige ved
udløbet af enten den forlængede ydelses- eller referenceperiode. Dagpengeperioden kan samlet
højst forlænges med 12 måneder på baggrund af 962 optjente løntimer, og skal være afviklet inden
for en referenceperiode på 18 måneder, jf. forslaget til § 55, stk. 2.
Det foreslås i § 56, stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætter nærmere regler om forlængelse af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder
om arbejdsløshedskassernes administration af forlængelse af dagpengeperioden, om at
beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det faktiske forbrug af dagpenge og om, at den
periode, inden for hvilken et medlem har ret til at modtage dagpenge, forlænges med hele måneder
m.v.
Der vil blandt andet blive fastsat nærmere regler om arbejdsløshedskassernes administration af
forlængelse af dagpengeperioden, herunder at arbejdsløshedskassen i forbindelse med, at den
ordinære dagpengeret er opbrugt, skal opgøre medlemmets beskæftigelseskonto og træffe afgørelse
om den samlede mulige forlængelse af dagpengeperioden. Det betyder, at arbejdsløshedskassen før
udløbet af den ordinære dagpengeret skal orientere medlemmet om, hvor meget beskæftigelse, som
står på beskæftigelseskontoen, og som kan konverteres til forlænget dagpengeret.
Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 65, stk. 6, blive fastsat nærmere regler
herom i bekendtgørelse nr. 700 af 27. maj 2015 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
Dagpengeperiodens længde er en grundlæggende rettighed i dagpengesystemet, og
arbejdsløshedskassen skal derfor træffe en afgørelse om forlængelse af dagpengeperioden, således
at medlemmet kan klage over afgørelsen.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode, som pågældende har ret til.
Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Der vil i den
forbindelse blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende fremsætter sit ønske om
udbetaling af dagpenge, og dermed forlængelse på dagpengekortet. Det betyder, at medlemmet ved
udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at gøre brug af den forlængede
dagpengeret i den givne måned.
219
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det
faktiske forbrug af dagpenge, som medlemmet har valgt ved at udfylde dagpengekortet, herunder at
de tidligste løntimer på beskæftigelseskontoen bruges først.
Hermed sikres, at beskæftigelseskontoen kun bliver nedskrevet med det faktiske forbrug, og at
den resterende beskæftigelse på kontoen kan bruges til genoptjening af en ny dagpengeret. Dermed
kan den beskæftigelse, der ikke anvendes til at forlænge dagpengeperioden med, indgå i
genoptjeningen af en ny dagpengeperiode.
Det sikres tillige, at arbejdsløshedskasserne får så lidt meradministration som muligt i forbindelse
med administrationen af den fleksible genoptjening. Det sikres også, at medlemmerne bliver
informeret om den mulige forlængelse. Når medlemmets forlængede dagpengeperiode er udløbet,
skal arbejdsløshedskassen på ny opgøre den samlede forlængelse af ydelses- og referenceperioden
på baggrund af beskæftigelse i forlængelsesperioden.
Der foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet,
herunder udenlandsk arbejde. Det foreslås også, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, ikke skal
registreres på beskæftigelseskontoen, og dermed ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening
af dagpengeretten.
Det foreslås, at forslaget til § 56, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 49, træder i kraft den 1.
juli 2017, jf. lovforslagets § 11, stk. 2.
Til § 56 a
Karens, der som udgangspunkt pålægges alle ledige hver 4. måned, er et nyt element i
arbejdsløshedsforsikringen. Der findes således ikke lovgivning herom.
Til stk. 1
Det foreslås som noget nyt, at et medlem som udgangspunkt pålægges karens hver 4. måned,
medmindre der har været beskæftigelse i et vist omfang. Karensen er dermed udtryk for manglende
beskæftigelse.
Ved karens forstås, at de dagpenge, som medlemmet har ret til, nedsættes med et beløb svarende
til én dags dagpenge for medlemmet.
Det foreslås, at medlemmets dagpenge nedsættes hver 4. måned fra og med den måned, hvor
medlemmet har opnået ret til dagpenge og dermed er blevet indplaceret i en dagpengeperiode. Den
måned, hvor medlemmet har opnået ret til dagpenge, medregnes, selv om medlemmet først er blevet
ledig midt i måneden. Det betyder, at hvis et medlem f.eks. har haft beskæftigelse fra den 1.-15.
januar og herefter melder sig ledig den 16. januar og bliver indplaceret fra denne dag, så tæller hele
220
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
januar måned med i opgørelsen af, hvornår der skal opgøres, om dagpengene skal nedsættes, dvs. i
april måned.
Perioden opgøres på baggrund af fortløbende kalendermåneder, uanset om medlemmet i
månederne har modtaget dagpenge eller ej. Dermed vil et medlem som udgangspunkt få nedsat
dagpengene, hvis medlemmet i 4. måned modtager dagpenge, selv om medlemmet i måned 2 og 3
ikke har modtaget dagpenge, medmindre medlemmet har haft tilstrækkelig beskæftigelse i perioden,
jf. stk. 2.
Det foreslås, at karensen nedsætter medlemmets dagpenge med et kronebeløb svarende til 1 dags
dagpenge med medlemmets dagpengesats. Dermed sikres, at karensen udgør samme procentandel
af det dagpengebeløb, den enkelte har ret til.
Nedsættelsen sker ved, at et kronebeløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet (før skat),
fratrækkes dagpengene (før skat), inden dagpengene udbetales. Når karensen trækkes i dagpengene
som et beløb – ikke timer – vil der ske en nedsættelse af dagpengene, men medlemmets forbrug af
antal timer af dagpengeretten ændres ikke. Derudover skal betingelserne for ret til dagpenge,
herunder pligten til at stå til rådighed være opfyldt, uanset om medlemmet har fået pålagt en karens
eller ej.
Til stk. 2
Det foreslås, at der ikke skal ske nedsættelse af et medlems dagpenge, hvis medlemmet i en 4-
måneders-periode har haft beskæftigelse i et omfang svarende til mere end 20 dages
fuldtidsbeskæftigelse, svarende til 23 pct. beskæftigelse i de 4 måneder.
For fuldtidsforsikrede udgør fuldtidsbeskæftigelse 7,4 timer per dag, og mere end 20 dages
fuldtidsbeskæftigelse vil dermed svarer til mere end 148 timers beskæftigelse.
Det foreslås derfor i § 56 a, stk. 2, at kravet til beskæftigelse for fuldtidsforsikrede er mere end
148 timers beskæftigelse.
Det foreslås, at kravet til beskæftigelse for deltidsforsikrede opgøres forholdsmæssigt mellem
fuldtids- og deltidsforsikrede på samme måde, som der gælder for genoptjening af ret til dagpenge
efter § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 23. Dermed vil kravet til
beskæftigelse for deltidsforsikrede være mere end 97 timer.
Beskæftigelsen skal forekomme i 4-måneders-perioden. Det betyder, at beskæftigelse ud over
disse timetal ikke kan bruges til at opfylde kravet om beskæftigelse ved en efterfølgende periode,
hvor det skal opgøres, om dagpengene skal nedsættes. Der er således tale om, at opgørelsen af
beskæftigelse i forhold til karens nulstilles hver 4. måned. Beskæftigelsen indgår dog fuldt ud i
beskæftigelseskontoen, jf. bemærkningerne i afsnit 2.1.2.1.
221
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås endvidere, at opgørelsen af beskæftigelsen sker på baggrund af løntimeoplysninger i
indkomstregisteret. Der vil således ikke kunne medregnes beskæftigelse ved drift af selvstændig
virksomhed. Der skal være tale om ordinær beskæftigelse, jf. lovens § 53.
Det foreslås endelig, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse fastsættes
regler om, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, ikke kan medregnes
til den beskæftigelse, medlemmet skal have for at undgå karens. Dette er i overensstemmelse med
opgørelse af den beskæftigelse, der kan anvendes til den fleksible genoptjening, jf. pkt. 2.1.2.2.
Til stk. 3
Det foreslås, at der ikke sker nedsættelse, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i den måned,
hvor nedsættelsen skulle ske. Det foreslås dog, at dette ikke gælder, hvis medlemmet i hele eller en
del af måneden har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har afviklet karantæne eller hvis medlemmet har modtaget førtidspension
efter lov om social pension. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 2.11.1.1. for nærmere
beskrivelse af reglerne om at modtage dagpenge samtidig med førtidspension.
I tilfælde, hvor der skal ske forlængelse på grund af særlige forhold, vil det på et senere tidspunkt
skulle opgøres, om dagpengene skal nedsættes, jf. nedenfor.
I de ovennævnte tilfælde, hvor der pålægges karens i en måned, hvor medlemmet ikke får udbetalt
dagpenge, skal den pålagte karens afvikles i den førstkommende måned med udbetaling af
dagpenge.
I de tilfælde, hvor et medlem starter i en ny dagpengeperiode, begynder der samtidig et nyt forløb
med 4-måneders-perioder, jf. stk. 1.
Til stk. 4 og 5
Det foreslås, at 4-måneders-perioden, som nedsættelsen af dagpengene skal opgøres inden for,
forlænges med måneder, hvor medlemmet har modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller støtte til pasning af handicappet
eller alvorligt sygt barn eller pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om
social service.
Det er de samme forhold, som efter lovens §§ 53 og 55 forlænger henholdsvis perioden, inden for
hvilken et medlem kan optjene ret til dagpenge, og perioden, inden for hvilken et medlem kan
forbruge sin dagpengeret.
Det foreslås dog, at perioden ikke forlænges med måneder, hvor medlemmet i samme måned har
modtaget dagpenge, bortset fra dagpenge udbetalt efter lovens § 62, stk. 3.
I de tilfælde, hvor der sker en forlængelse af 4- måneders-perioden, vil dette betyde en udskydelse
af tidspunktet for, hvornår der skal ske en beregning af, om dagpengene skal nedsættes.
222
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Eksempel
Et medlem indplaceres i dagpengeperioden den 1. marts. Medlemmet modtager dagpenge i marts
måned. I april og maj måned modtager medlemmet sygedagpenge. Medlemmet anmoder igen om
dagpenge i juni måned og fremefter. Det vil derfor i august måned skulle opgøres, om dagpengene
skal nedsættes. Ved opgørelsen tæller beskæftigelse med, som medlemmet har haft siden 1. marts.
Til stk. 6
Det foreslås, at 4-måneders-perioden, hvor nedsættelsen af dagpenge skal opgøres inden for,
forlænges med måneder, hvor medlemmet i hele måneden har deltaget i et tilbud om
erhvervsuddannelse som led i et uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Medlemmet er under deltagelse i tilbuddet fritaget for pligten til at være
aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.
Det er således vurderet, at medlemmet skal gennemføre tilbuddet frem for at søge/tage kortvarig
ordinær beskæftigelse, idet tilbuddet sikrer bedre muligheder for, at medlemmet opnår varig
ordinær beskæftigelse.
Til stk. 7
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om bestemmelserne om nedsættelse af dagpengene.
Det foreslås, at der med hjemmel i bestemmelsen fastsættes regler om opgørelsen og beregning af
nedsættelsen af dagpengene samt om opgørelse af beskæftigelse, herunder om at beskæftigelse, som
ikke er indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet for beregningen af nedsættelsen, kan
medregnes. Det foreslås, at der derudover kan fastsættes regler om forhold, der kan have indflydelse
på, hvornår opgørelsen af nedsættelsen skal ske.
Det foreslås, at der bl.a. fastsættes regler om, at beskæftigelse som følge af løntimer, der er
indberettet for en periode, der delvist går henover start- og slutdatoen for 4-måneders-perioden
opgøres forholdsmæssig i forhold til nedsættelse af dagpengene. Reglerne vil blive fastsat i
overensstemmelse med de delingsprincipper, der bl.a. efter gældende § 53 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. benyttes i forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskrav, hvis der
for et medlem er uge- eller 14-dages-indberetninger af løn (for medlemmer der er uge- eller 14-
dagslønnede).
Der vil også blive fastsat regler om, at medlemmets egne oplysninger på tro og love om
beskæftigelse for den 4. måned, dvs. måneden, hvor det skal opgøres, om der skal ske nedsættelse
af dagpengene, kan indgå i vurderingen af, om medlemmet har haft tilstrækkeligt med beskæftigelse
til, at der ikke skal ske nedsættelse af dagpengene, idet der på tidspunktet for opgørelsen alene
foreligger oplysninger om beskæftigelse i indkomstregisteret for de forudgående 3 måneder.
Oplysningerne for den 4. måned foreligger i indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende
måned.
223
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås også, at der fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsen,
herunder arbejde i udlandet. Reglerne vil blive fastsat efter de principper, der benyttes i forbindelse
med opgørelse af gældende arbejdskrav efter loven.
Der vil også blive fastsat regler om, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med
løntimer, ikke kan medregnes til den beskæftigelse, medlemmet skal have for at undgå karens. Det
er også i overensstemmelse med opgørelse af den beskæftigelse, der kan anvendes til den fleksible
genoptjening, jf. pkt. 2.1.2.2.
Der vil endvidere blive fastsat regler om efterregulering af nedsættelsen af dagpengene, såfremt
oplysningerne fra indkomstregisteret har haft indflydelse på, om den evt. opgjorte nedsættelse var
korrekt. Såfremt der skal ske en efterregulering, vil dette ske i den førstkommende måned med
udbetaling af dagpenge. Der henvises nærmere til bemærkningerne i afsnit 2.8.2.4.2.
Der kan derudover fastsættes regler om, at beskæftigelse alene kan benyttes i den indeværende 4-
måneders-periode til at undgå nedsættelse, om hvordan beløbet svarende til 1 dags dagpenge
nedsætter medlemmets dagpengeudbetaling, herunder om at beløbet først nedsætter dagpengene,
når dagpengene er opgjort på baggrund af evt. fradrag for arbejde, mindsteudbetalingsreglen m.v.
Det foreslås, at der fastsættes regler om, at der i opgørelsen også indgår oplysninger om
beskæftigelse på baggrund af medlemmets egne oplysninger på tro og love, idet der på tidspunktet
for opgørelsen alene foreligger oplysninger om beskæftigelse i indkomstregisteret for de 3
forudgående måneder, mens oplysningerne for den 4. måned, dvs. måneden hvor det skal opgøres,
om der skal pålægges en karens, først foreligger i indkomstregisteret senere, dog senest den 10. i
den efterfølgende måned.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem medlemmets oplysninger og oplysningerne i
indkomstregisteret, som er afgørende for, hvorvidt medlemmet skulle have haft en karens eller ej,
skal der ske en efterregulering af karensen. Efterreguleringen skal ske i den førstkommende måned
med udbetaling af dagpenge. Det foreslås videre, at der fastsættes regler om opgørelse af
beskæftigelse som følge af løntimer, der er indberettet for en periode, der delvist går henover start-
og slutdatoen for 4-måneders-perioden, opgøres forholdsmæssig i forhold til nedsættelsen af
dagpengene. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med delingsprincipper, der benyttes i
forbindelse med opgørelse af gældende arbejdskrav efter loven, hvis der for et medlem er uge- eller
14-dages-indberetninger af løn (for medlemmer der er uge- eller 14- dagslønnede). Det foreslås
også, at der fastsættes regler om, at visse perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsen,
herunder udenlandsk arbejde.
224
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås endelig, at der kan fastsættes regler om de forhold, der kan forlænge 4-måneders-
perioden, og den beskæftigelse, der skal friholde medlemmet for nedsættelsen af dagpengene, med
henblik på, at reglerne kan it-understøttes, så de i størst muligt omgang kan administreres
automatisk, således at der ikke vil skulle ske en manuel behandling.
Til § 56 b
Efter gældende regler er der ikke lovgivning om afkortning af dagpengeperioden, fordi et medlem
har modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år inden for 8 år.
Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 370 af 28. april 2011 om tilsynet med de anerkendte
arbejdsløshedskassers administration, der fastsat med hjemmel i § 88 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., skal arbejdsløshedskassen opbevare dokumentationsmateriale,
herunder dokumentation for enhver udbetaling, i mindst 5 år.
Som noget nyt foreslås det i § 56 b, stk. 1, at hver gang et medlem har modtaget dagpenge i en
periode på sammenlagt 4 år inden for de seneste 8 år, afkortes den periode, som medlemmet kan
modtage dagpenge med 1 måned. Perioder med dagpenge, som har ligget til grund for en
afkortning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for de seneste 8 år.
I § 56 b, stk. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, herunder om
hvilke perioder, som medregnes ved opgørelsen af dagpengeforbruget, om opgørelse af perioden på
8 år, om administrationen af afkortelsen af dagpengeperioden, om nedskrivning af timer på
beskæftigelseskontoen ved reduktion af dagpengeperioden, og om bortfald af en udestående
afkortning af dagpengeperioden m.v.
De 4 år opgøres i timer. Det er en konsekvens af forslaget til § 55, stk. 3, som bliver stk. 4, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 40, om at dagpengeperioden forbruges i timer. 4 års forbrug af dagpenge
svarer til 7.696 timer for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede svarer 4 års forbrug af dagpenge
til 6.240 timer. Opgørelsen af det samlede dagpengeforbrug sker til enhver tid ud fra den
forsikringskategori, som medlemmet aktuelt har. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om,
at de perioder, som medregnes ved forbrug af dagpengeperioden, også skal medregnes ved
opgørelsen af de 4 års dagpengeforbrug.
Den 8-årige periode opgøres i måneder. Det er en konsekvens af forslaget til § 55, stk. 5, jf.
lovforslagets § 1, nr. 42, om at referenceperioden opgøres i måneder. Der fastsættes nærmere regler
herom med hjemmel i bemyndigelsen i § 56 b. 8-årsperioden kan ikke forlænges.
Afkortningen på 1 måned sker i timer, således at dagpengeperioden afkortes med 160,33 timer.
Det er en konsekvens af, at det i § 55, stk. 3, som bliver stk. 4, foreslås, at dagpengeperioden
forbruges i timer.
225
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Hvis et medlem rammer 4-årsgrænsen i den ordinære dagpengeperiode, det vil sige den periode, et
medlem kan modtage dagpenge efter § 55, stk. 1, vil denne periode afkortes med 1 måned.
Det foreslås, at hvis et medlem rammer 4-årsgrænsen i den forlængede dagpengeperiode, afkortes
den mulige forlængede dagpengeperiode med 1 måned. I den forbindelse foreslås det, at der
fratrækkes 80,16 løntimer på beskæftigelseskontoen, hvilket svarer til det antal timer, som kan
konverteres til en måneds dagpenge, uanset om medlemmet vælger at forlænge dagpengeperioden
med hele den mulige periode. Der fastsættes nærmere regler herom med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelse i § 56 b, stk. 2.
Det foreslås videre, at det fastsættes nærmere regler om, at et medlem, som rammer 4-årsgrænsen
med mindre end 1 måned tilbage af dagpengeperioden, vil få reduktionen i den efterfølgende
dagpengeperiode. Det betyder, at et medlem, som har mindre end 160,33 timers dagpengeret
(ydelsesperiode) tilbage af dagpengeperioden, ikke vil få afkortet den indeværende
dagpengeperiode. I stedet vil afkortelsen ske i en eventuel efterfølgende dagpengeperiode, hvis
medlemmet genoptjener retten til dagpenge. Ved genoptjening af retten til dagpenge, kan
medlemmet modtage dagpenge i 1 år og 11 måneder inden for en periode på 3 år, i stedet for 2 år
inden for 3 år. Hvis det efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode, er muligt at forlænge
dagpengeperioden efter den foreslåede § 55, stk. 2, afkortes den forlængede dagpengeperiode med 1
måned.
Herunder foreslås det, at der fastsættes nærmere regler om, at en udestående afkortning af en
fremtidig dagpengeperiode bortfalder efter 5 år.
Det foreslås, at perioder med dagpenge, som har ligget til grund for en afkortning, ikke kan
medregnes ved opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for de seneste 8 år. Regnskabet nulstilles
dermed på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har opgjort dagpengeforbruget til 4 år, og
efterfølgende har truffet afgørelse om, at dagpengeperioden reduceres.
Når et medlem har modtaget dagpenge i yderligere 4 år inden for de seneste 8 år fra
opgørelsestidspunktet, skal arbejdsløshedskassen på ny træffe afgørelse om afkortning af
dagpengeperioden.
Forslaget om tiltaget for medlemmer, der har haft et sammenlagt forbrug af dagpenge på 4 år
inden for 8 år, betyder, at arbejdsløshedskassen skal registrere hvert enkelt medlems samlede
forbrug af dagpenge inden for de seneste 8 år.
Det foreslås med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 88, stk. 4, at arbejdsløshedskassernes
pligt til at opbevare dokumentationsmateriale, herunder dokumentation for enhver udbetaling,
udvides fra 5 år til 8 år for så vidt angår forbrug af dagpengeperioden.
226
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 2, at forslaget om afkortningen af dagpengeperioden ved
omfattende brug af dagpengesystemet træder i kraft den 1. juli 2017. Ved lovens ikrafttræden
medregnes ledighed inden for de seneste 8 år. De perioder, som er medregnet ved forbrug af
dagpengeperioden, skal også medregnes ved opgørelsen af 4-års dagpengeforbrug.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 88,
stk. 4, om, at arbejdsløshedskasserne fra 1. januar 2017 skal gemme dokumentationsmateriale,
herunder dokumentation for enhver udbetaling, i mindst 8 år. Da arbejdsløshedskasserne efter
gældende regler kun har pligt til at gemme oplysninger fra de seneste 5 år, har
arbejdsløshedskasserne ved lovens ikrafttræden ikke oplysninger om udbetaling af dagpenge i de
seneste 8 år, som er nødvendigt for at kunne administrere reglerne om afkortning af
dagpengeperioden.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen for den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017, lægger
indberettede oplysninger om udbetaling af dagpenge m.v. fra arbejdsløshedskassen i henhold til lov
om et indkomstregister og oplysninger om ansættelse med løntilskud i Det Fælles Datagrundlag
(DFDG) til grund for opgørelsen af de 4 år inden for 8 år. Dog foreslås det, at opgørelsen af
dagpengeforbruget i den indeværende dagpengeperiode sker på baggrund af
arbejdsløshedskassernes oplysninger, uanset om medlemmet er indplaceret forud for lovens
ikrafttræden. Det samme gælder for opgørelsen af det dagpengeforbrug, som ligger efter lovens
ikrafttræden, altså at det sker på baggrund af arbejdsløshedskassernes oplysninger.
Ved beregning af timetallet på baggrund af oplysningerne i indkomstregisteret skal det
indberettede dagpengebeløb deles med højeste dagpenge for en time i det pågældende år. Ved at
dele med højeste dagpenge sikres, at ingen bliver stillet dårligere end det faktiske forbrug. Der vil
være personer, som ud fra beregningen i indkomstregisteret, vil få beregnet et lavere
dagpengeforbrug end det faktiske forbrug, f.eks. personer, som har skiftet forsikringsstatus fra
deltidsforsikring til fuldtidsforsikring, eller som har været ansat med løntilskud. Det foreslås derfor,
at arbejdsløshedskassen lægger oplysninger i Det Fælles Datagrundlag (DFDG) om perioder med
støttet arbejde efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, seniorjob og fleksjob til grund for
opgørelsen af dagpengeforbruget for den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017.
Forslaget betyder, at der vil være nogle forhold, som ikke vil indgå i opgørelsen af
dagpengeforbruget forud for den 1. juli 2017, herunder EØS-dagpenge, som er udbetalt forud for 1.
maj 2010, udbetalte sygedagpenge under de første 6 ugers sygdom og perioder med effektive
karantæner, hvor et medlem er udelukket fra dagpenge.
Til nr. 50 (Overskrift før § 57)
Som en konsekvens af, at der foreslås indsat nye overskrifter og paragraffer efter § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., indsættes en ny overskrift før § 57.
Til nr. 51 (§ 59, stk. 1)
227
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, som er
arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, få nedsatte dagpenge (supplerende
dagpenge), hvis pågældende arbejder på mindre end fuld tid i en uge.
Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge for det antal timer, der svarer til
forskellen mellem medlemmets arbejdstid i den pågældende uge og normal overenskomstmæssig
arbejdstid på det danske arbejdsmarked (37 timer pr. uge). Inden for områder, hvor nedsættelse ikke
kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.
Det foreslås, at supplerende dagpenge fremover udbetales på baggrund af forskellen mellem et
fuldtidsforsikret medlems arbejdstid i en måned og 160,33 timer, hvilket svarer til normal
overenskomstmæssig arbejdstid for fuldtidsarbejde på det danske arbejdsmarked. Dermed vil
opgørelsen og udbetalingen af supplerende dagpenge følge det månedsbaserede dagpengesystem.
Det foreslås endeligt, at inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan
ske på grund af arbejdstiden, sker udbetalingen under hensyn til arbejdslønnen.
Til nr. 52 (§ 59, stk. 2, 4 og 5)
Efter gældende regler skal medlemmer, der er fuldtidsforsikrede, og som de sidste 12 uger/3
måneder forud for ledighed har haft et merarbejde ud over almindelig arbejdstid, afvikle disse
såkaldte ”overskydende timer”, før de kan få dagpenge. For deltidsforsikrede vil det være tilfældet,
hvis de har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 30 timer om ugen. For
deltidsforsikrede henvises videre til lovforslagets § 1, nr. 65, ad § 73, stk. 1-3.
Reglerne skal sikre, at der ikke kan udbetales dagpenge til personer der arbejder i turnus, f.eks. 56
timer i én uge efterfulgt af en uge med ingen timer, eller ved sæsonarbejde, hvor arbejdet i løbet af
et år er baseret på, at der arbejdes væsentligt mere i begrænsede perioder efterfulgt af perioder uden
arbejde, f.eks. fiskere og tivoliarbejdere. Reglerne bidrager endvidere til finansieringen af
dagpengene.
De overskydende timer skal opgøres, når medlemmet bliver ledigt og tilmelder sig som
arbejdssøgende på jobnet.dk og anmoder om dagpenge. Der kan ikke udbetales dagpenge før
eventuelle overskydende timer er afviklet.
Opgørelsen af overskydende timer i de 12 uger/3 måneder sker på grundlag af hele
sammenhængende lønperioder, hvis medlemmet tilmelder sig som arbejdssøgende og anmoder om
dagpenge i den uge, hvor den seneste lønperiode slutter, og medlemmet umiddelbart før ledigheden
har haft mindst 3 månedslønninger, 6 14-dageslønninger eller 12 ugelønninger.
Overskydende timer kan afvikles i uger, hvor et medlem helt eller delvist er uden beskæftigelse
eller holder fri for egen regning.
228
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Fuldtidsforsikrede kan afvikle overskydende timer op til 37 timer pr. uge.
Overskydende timer kan ikke afvikles i perioder, hvor medlemmet modtager kontant dækning for
et antal timer f.eks. holder ferie med kontant dækning eller er berettiget til dagpengegodtgørelse for
1., 2., og 3., ledighedsdag eller perioder med konflikt. Overskydende timer skal afvikles før
perioder, hvor et medlem eventuelt afvikler karantæne efter reglerne om selvforskyldt ledighed.
Overskydende timer, der ikke er afviklet inden 5 uger fra opgørelsestidspunktet, bortfalder. Hvis
medlemmet i 5-ugers perioden holder ferie med feriedagpenge, forlænges perioden med antallet af
feriedage med feriedagpenge.
Reglerne om overskydende timer indeholder en række forhold, som medvirker til at komplicere
reglerne. Det drejer sig f.eks. om fastlæggelsen af normal arbejdstid, hvis denne er højere eller
lavere end 37 timer pr. uge, arbejde på nedsat tid og supplerende dagpenge, arbejde i udlandet,
honorarudbetalinger, hvor det ikke er muligt at anvende lønperioder.
Herudover er reglerne for, hvordan man udregner overskydende timer, vanskelige at forstå for den
ledige og for arbejdsløshedskasserne. Dette kan medføre, at der sker fejl i behandlingen af sagerne
og dermed fejludbetalinger. Derudover forhindrer reglerne en digitalisering og automatisering af
udbetalingen af dagpenge, idet reglerne kræver en manuel, ugentlig angivelse af timeoplysninger fra
arbejdsgiverne.
Desuden kan det forekomme urimeligt for nogle, at de skal trækkes i dagpengene, hvis de har haft
overarbejde umiddelbart før, de melder sig ledige.
Reglerne om overskydende timer finder tilsvarende anvendelse på reglerne om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 h, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det følger videre af
samme lovs § 52 l, at der ved opgørelsen af overskydende timer til ledige, der har ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, ikke medregnes timer, der er optjent inden overgangen til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse (typisk i perioden med arbejdsløshedsdagpenge eller perioder, hvor
pågældende har haft ret til uddannelse/uddannelsesydelse efter lov om uddannelse til ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret). Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 20.
Det foreslås, at reglerne om overskydende timer ophæves. Dette sker ved, at § 59, stk. 2, stk. 4, 2.
pkt., og stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ophæves. Det bemærkes, at § 59, stk. 1, i
samme lov omhandler hvornår, der er ret til supplerende dagpenge og § 59, stk. 3, der efter forslaget
bliver stk. 2, giver hjemmel til at fastsætte den såkaldte omregningssats, der benyttes til omregning
af indtægt til timer i visse nærmere fastsatte situationer, f.eks. omregning af ukontrollabel arbejdstid
til timer, og omregning af pensionsindtægt til timer i forbindelse med fradrag for indtægt. § 59, stk.
4, der efter forslaget bliver stk. 3, giver hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler efter forhandling med beskæftigelsesrådet om såvel overskydende timer som
supplerende dagpenge. Af hensyn til supplerende dagpenge vil det derfor være nødvendigt at
229
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
bibeholde stk. 1 og 4, 1. pkt. Reglen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1419 af 16. december 2014
om supplerende dagpenge. Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets § 1, nr. 54 med tilhørende
bemærkninger vedrørende supplerende dagpenge. Endelig fastholdes stk. 3, der bliver stk. 2, af
hensyn til reglerne om omregning af indtægt til timer.
Afskaffelsen af reglerne om overskydende timer vil medføre en afbureaukratisering af
dagpengereglerne og medvirke til, at dagpengereglerne bliver mere gennemskuelige og lettere at
forstå for den ledige og for arbejdsløshedskasserne. Dette medvirker igen til, at fejl i udbetalingen
af dagpenge mindskes.
Desuden vil afskaffelsen af reglerne om overskydende timer medvirke til en øget digitalisering og
automatisering udbetaling af dagpenge samt øge arbejdskraften.
Overgangen til et månedsbaseret dagpengesystem vil i sig selv sikre mod, at ledige kan arbejde 56
timer i en uge og igen i den efterfølgende uge og samtidig få dagpenge. Sikringen sker ved, at der
skal foretages et fradrag for arbejde på 56 timer i månedsudbetalingen, uanset at alle arbejdstimerne
alene er udført i én uge.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2. 11.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 53 (59, stk. 3, der bliver stk. 2)
Der er tale om en sproglig konsekvensrettelse, som følge af forslaget til § 1, nr. 51, om ændring af
§ 59, stk. 1, i loven.
Til nr. 54 (§ 60, stk. 1-2)
Til § 60, stk. 1
Efter gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bortfalder
retten til supplerende dagpenge, når medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge i
sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger.
Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 1419 af 16. december 2014 om supplerende dagpenge,
som er fastsat med hjemmel i gældende § 60, stk. 2, i loven, medregnes alle uger, hvor medlemmet i
ugen både har haft arbejde og har fået udbetalt supplerende dagpenge ved opgørelsen af
tidsbegrænsningen på 30 uger med ret til supplerende dagpenge inden for de sidste 104 uger. Det
gælder også for uger, hvor medlemmet starter eller slutter et ansættelsesforhold midt i ugen, eller
hvor medlemmet er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel m.v. Uger, hvor
medlemmet er fuldt ledigt eller i fuld beskæftigelse medregnes ikke. For medlemmer, som arbejder
på nedsat tid i turnus, efter en vagtplan eller i en arbejdsfordeling medregnes dog alle uger ved
opgørelsen af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge.
230
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 60, stk. 1,
at når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden
for de sidste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge, udløber
retten til supplerende dagpenge.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har
fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en
uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37 timer.
Uger, hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for
supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden,
fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge
i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen. Det
foreslås, at der med hjemmel i bemyndigelsen i § 60, stk. 2, som bliver stk. 5, fastsættes nærmere
regler om opgørelsen af tidsbegrænsningen, herunder om at alle uger med arbejde i turnus m.v.
indgår i tidsbegrænsningen.
Når et medlem har fået udbetalt supplerende dagpenge, hvor medlemmet har arbejdet på nedsat
tid i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et
medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet,
kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i
måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af forslaget om, at supplerende dagpenge
fremover udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet har
arbejdet mindre end 160,33 timer.
Det foreslås dog, at der med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 60, stk. 2,
som bliver stk. 3, fastsættes nærmere regler om, at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele
den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge udløber. Den resterende del af
måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Til § 60, stk. 2
Efter gældende regler i § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et
medlem opnå ret til at begynde en ny periode med supplerende dagpenge, når medlemmet herefter i
henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder
har fået indberettet mere end 130 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 30 løntimer i
hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 60 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, eller
have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12
måneder. Medlemmet kan først begynde at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge,
når retten til supplerende dagpenge i en tidligere periode er helt udløbet.
Det foreslås som noget nyt i § 60, stk. 2, at genoptjeningskravet øges, således at et
fuldtidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr. måned i hver af 6
231
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder. Baggrunden er, at
mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres månedsvis som to dage pr. måned (14,8 timer).
Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34
løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende
måneder.
Et medlem kan derudover som efter gældende regler genoptjene retten til supplerende dagpenge
ved at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for
12 måneder. De gældende regler om opgørelse af drift af selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed videreføres uændret.
Det foreslås, at genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Løntimer, der kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved genoptjening af perioden med supplerende
dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde
og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det
bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til
supplerende dagpenge.
Til nr. 55
Til § 60, stk. 1
Det følger af forslaget til § 60, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 54, at retten til
supplerende dagpenge udløber, når medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge i
sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger. Denne ændring træder i kraft den 1. juli 2017.
Ændringen skal også gælde, når reglerne i dette nummer træder i kraft. Det foreslås af lovtekniske
årsager, at bestemmelsen videreføres med samme indhold som forslaget til § 60, stk. 1, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 54.
Det foreslås således i § 60, stk. 1, at når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30
uger inden for de sidste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende
dagpenge, udløber retten til supplerende dagpenge.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har
fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en
uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37 timer.
Uger, hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for
supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden,
fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge
i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen. Det
232
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
foreslås, at der med hjemmel i bemyndigelsen i § 60, stk. 2, som bliver stk. 5, fastsættes nærmere
regler om opgørelsen af tidsbegrænsningen, herunder om at alle uger med arbejde i turnus m.v.
indgår i tidsbegrænsningen.
Når et medlem har fået udbetalt supplerende dagpenge, hvor medlemmet har arbejdet på nedsat
tid i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et
medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet,
kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i
måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af forslaget om, at supplerende dagpenge
fremover udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet
arbejder mindre end 160,33 timer.
Det foreslås dog, at der med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 60, stk. 2,
som bliver stk. 5, fastsættes nærmere regler om, at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele
den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge udløber. Den resterende del af
måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Til § 60, stk. 2
Efter gældende regler i § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem ikke få
udbetalt supplerende dagpenge, når retten til supplerende dagpenge er bortfaldet. Medlemmet opnår
herefter først ret til at begynde en ny periode med supplerende dagpenge, når medlemmet opfylder
genoptjeningskravet i § 60, stk. 1, 2. pkt., nr. 1 og 2.
Som noget nyt foreslås det i
§ 60, stk. 2,
at et medlem, som ikke har ret til supplerende dagpenge,
fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de sidste 104 uger, og som ikke har
genoptjent retten til supplerende dagpenge, har ret til at forlænge den periode, hvor medlemmet
arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger.
Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den
fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles
med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse,
som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende
dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge. De foreslåede ændringer vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede udvidelse af
bemyndigelsesbestemmelsen i § 60, stk. 2, som bliver stk. 5.
Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde
med mere end 146 løntimer ret yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og
samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
233
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer og 2 14-dages-indberetninger
med mere end 68 løntimer ret til yderligere 4 uger med supplerende dagpenge.
Det foreslås, at der med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 60, stk. 2, som
bliver stk. 5, fastsættes nærmere regler om forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge,
herunder om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af forlængelsen af den periode,
hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i op til 12 uger og samtidig modtage supplerende
dagpenge, herunder om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor den
mulige forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed
som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er opbrugt,
opgøre medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige
forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Det betyder, at
arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er opbrugt skal orientere medlemmet om
muligheden for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets
beskæftigelse. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 700 af 27.
maj 2015 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som
pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.
Det foreslås i den forbindelse, at der fastsættes nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit
ønske om udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet.
Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker
at gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget
sker for 4 uger ad gangen.
Til § 60, stk. 3
Efter gældende regler i bekendtgørelse om supplerende dagpenge medregnes alle uger, hvor
medlemmet i ugen både har haft arbejde og har fået udbetalt supplerende dagpenge ved opgørelsen
af tidsbegrænsningen på 30 uger med ret til supplerende dagpenge inden for de sidste 104 uger. Det
gælder også for uger, hvor et medlem er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel m.v.
Uger, hvor medlemmet er fuldt ledigt eller i fuld beskæftigelse medregnes ikke. For medlemmer,
som arbejder på nedsat tid i turnus, efter en vagtplan eller i en arbejdsfordeling medregnes dog alle
uger ved opgørelsen af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Reglerne er fastsat med
hjemmel i gældende § 60, stk. 2, i loven.
Det foreslås som noget nyt i § 60, stk. 3, at et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende
som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke omfattes af tidsbegrænsningen og bortfaldet
af retten til supplerende dagpenge.
234
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde
betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt
grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.
Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end
30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som
følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i
tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden
med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under
arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat
tid.
Det foreslås, at der med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 60, stk. 2, som
bliver stk. 5, fastsættes nærmere regler om udmøntningen af undtagelsen fra supplerende dagpenge i
perioder med arbejdsfordeling eller hjemsendelse.
Til § 60, stk. 4
Efter gældende regler i § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et
medlem opnå ret til at begynde en ny periode med supplerende dagpenge, når medlemmet herefter i
henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder
har fået indberettet mere end 130 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 30 løntimer i
hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 60 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, eller
have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12
måneder. Medlemmet kan først begynde at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge,
når retten til supplerende dagpenge i en tidligere periode er helt udløbet.
Det foreslås som noget nyt i § 60, stk. 4, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes
løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som
opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i
30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge.
Det foreslås også i § 60, stk. 4, at genoptjeningskravet øges, således at et fuldtidsforsikret medlem
skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden
for 12 sammenhængende måneder. Baggrunden er, at mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres
månedsvis som to dage pr. måned (14,8 timer).
235
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34
løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende
måneder.
Et medlem kan derudover som efter gældende regler genoptjene retten til supplerende dagpenge
ved at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for
12 måneder. De gældende regler om opgørelse af drift af selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed videreføres uændret.
Det foreslås, at genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Løntimer, der kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den fleksible optjening af perioden med
supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og
udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved
genoptjening af retten til supplerende dagpenge.
Til nr. 56 (§ 60, stk. 2, som bliver stk. 3)
Efter gældende regler har beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
med hjemmel i § 60, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat nærmere regler i
bekendtgørelse om supplerende dagpenge om bl.a. tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og
genoptjening af retten til supplerende dagpenge. Der er herunder fastsat regler om arbejdsforhold,
hvori der arbejdes periodevis. Desuden er der fastsat regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af
genoptjeningskravet.
Der er herunder fastsat regler om, at et fuldtidsforsikret medlem kun kan få supplerende
dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 7,4
timer, den såkaldte mindsteudbetalingsregel.
Det foreslås i § 60, stk. 2, som bliver stk. 3, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides til at der
fastsættes nærmere regler om hele bestemmelsen, herunder de foreslåede stk. 1 og 2. Det foreslås
derudover, at der kan fastsættes nærmere regler om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i
den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.
Det foreslås, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen fastsættes nærmere regler om, at
et medlem kun kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i måneden udgør et beløb,
der mindst svarer til dagpenge for to dage. Mindsteudbetalingsreglen for fuldtidsforsikrede svarer
dermed til 14,8 timer pr. måned. Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at dagpenge, herunder
supplerende dagpenge, fremover udbetales og opgøres månedsvis.
236
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås videre, at der fastsættes regler om opgørelsen af tidsbegrænsningen, herunder om at
alle uger med arbejde i turnus og vagtplan indgår i tidsbegrænsningen, og om forlængelse af
perioden med supplerende dagpenge, herunder om at arbejdsløshedskassen skal opgøre den samlede
forlængelse og om at medlemmet løbende giver sit ønske om udbetaling af supplerende dagpenge,
og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet.
Det foreslås endelig, at der fastsættes nærmere regler om, at der kan udbetales supplerende
dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge udløber. Den
resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Til nr. 57 og 58 (§ 63, stk. 3 og stk. 5)
Efter gældende regler i § 63, stk. 3, har et medlem en fyldestgørende (gyldig) grund til at undlade
at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet, hvis det skyldes, at pågældende nægter at medvirke
til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.
Det foreslås, at § 63, stk. 3, ophæves. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt.
2.11.3.
Til nr. 59 (§ 64)
Efter gældende regler i § 64 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har medlemmer, som
modtager førtidspension, en begrænset ret til dagpenge. Bestemmelsen omfatter også medlemmer,
som modtager social pension efter tilsvarende udenlandsk lovgivning medmindre denne udgør et
beløb, som er mindre end den danske folkepensions grundbeløb og pensionen ikke helt eller delvist
er betinget af en nedsættelse af modtagerens erhvervsevne.
Dagpengeperioden er begrænset til sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Forbruget opgøres efter de almindelige regler i § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
herunder mulighederne for at få forlænget den referenceperiode, indenfor hvilken
dagpengeperioden kan forbruges.
Førtidspensionisters ret til en ny dagpengeperiode på 12 måneder er betinget af, at et
fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 18 måneder på ny har fået indberettet mindst 962
løntimer til indkomstregisteret, eller på ny har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt
omfang i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder. Et deltidsforsikret medlem skal inden for
de sidste 18 måneder på have fået indberettet mindst 629 løntimer til indkomstregisteret. Et
deltidsforsikret medlem kan ikke optjene dagpengeret ved selvstændig erhvervsvirksomhed, da
beskæftigelsen ikke kan anses for at være udøvet i væsentligt omfang (det vil sige i over 30 timer
om ugen). For personer, som har en sag om førtidspension under behandling, herunder tilsvarende
udenlandske pensionsordninger, gælder tidsbegrænsningen og genoptjeningskravet fra den 1. i
måneden efter der er forløbet 3 måneder fra det tidspunkt, hvor behandlingen af pensionssagen er
påbegyndt. Udbetales pensionen med virkning fra et tidligere tidspunkt, gælder tidsbegrænsningen
og genoptjeningskravet fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse.
237
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Opgørelse af beskæftigelseskravet sker efter de almindelige regler i § 53 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. herunder mulighederne for at få forlænget referenceperioden inden
for hvilken, beskæftigelseskravet skal være opfyldt.
Hvis medlemmet ikke tilkendes førtidspension, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet som
følge af de nævnte begrænsninger.
De nævnte begrænsninger gælder ikke, hvis førtidspensionen er gjort hvilende eller er frakendt.
Det bemærkes, at efter § 74 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan medlemmer,
som modtager førtidspension, ikke samtidig modtage efterløn. Dette ændres der ikke på med dette
lovforslag.
Førtidspensionister får foretaget fradrag i pensionen på grundlag af arbejdsindtægter, herunder
arbejdsløshedsdagpenge.
Aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem er enige i Dagpengekommissionens
forslag om, at særreglerne om dagpenge til førtidspensionister afskaffes, og at gruppen får dagpenge
på samme vilkår som andre. Dagpengekommissionen har vurderet, at særreglerne vedrører en meget
lille gruppe personer (formentlig under 10 personer).
Reglerne om førtidspensionisters begrænsede ret til arbejdsløshedsdagpenge skal ses i lyset af, at
den generelle dagpengeperiode har været væsentlig længere end efter de gældende regler. Reglen
blev i sin tid indført i erkendelse af, at førtidspensionsister primære forsørgelsesgrundlag er
førtidspension, men at det på grund af særlige færdigheder hos pågældende eller omstændigheder
omkring jobfunktionen, herunder eventuel særlig indretning af arbejdspladsen, og på trods af
pågældende funktionsnedsættelse, alligevel har været mulig for pågældende, at opretholde en
normal beskæftigelse og dermed har kunnet opfylde dagpengebetingelserne, herunder
rådighedsforpligtigelsen. Ønsket bag reglerne var med andre ord at sikre førtidspensionister, som
søgte arbejde, ligestilling med øvrige ledige forsikrede personer. Dvs. at de almindelige betingelser
for ret til dagpenge, herunder kravet om at stå fuldt til rådighed, også skal opfyldes af ledige
førtidspensionister.
Der er tale om en begrænset gruppe, der modtager førtidspension – eller en tilsvarende
udenlandsk pension – og dagpenge. Det skyldes ikke mindst, at denne gruppe ofte vil have svært
ved at opfylde rådighedsreglerne og reglerne om ret og pligt til tilbud m.v. efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Desuden betyder den potentielle ret til dagpenge, at kommunerne skal underrette
arbejdsløshedskasserne om alle pensionsansøgninger, og arbejdsløshedskasserne skal herefter
registrere disse underretninger.
238
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Adgangen til førtidspension er tillige ændret flere gange i de seneste 10-15 år, og der stilles nu i
modsætning til tidligere krav om nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset
mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob,
ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det vurderes på den
baggrund, at der er et begrænset antal personer, der modtager førtidspension, som samtidig kan stå
fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.
På den baggrund og som følge af, at dagpengeperioden efter de gældende regler er fastsat til 2 år,
og også vil være det efter gennemførelsen af dette lovforslag, foreslås det, at særreglen om
begrænsningen i førtidspensionisters ret til arbejdsløshedsdagpenge, ophæves.
Den foreslåede lempelse indebærer, at førtidspensionister kan få dagpenge på samme vilkår og i
samme periode, som andre ledige dagpengemodtagere. Ledige førtidspensionister skal efter
forslaget – ligesom i dag – opfylde de øvrige betingelser for ret til arbejdsløshedsdagpenge,
herunder kravet om at stå til rådighed for fuldtidsarbejde som fuldtids- eller deltidsforsikret. Det
vurderes, at den foreslåede lempelse vil berører en meget lille gruppe personer, der i dag er under
10 personer, der modtager dagpenge, mens de er på førtidspension.
Til nr. 60 og 61 (§ 68, stk. 3 og 5)
Efter gældende § 68, stk. 3, skal et deltidsforsikret medlem lade sig overflyttes til
fuldtidsforsikring, hvis medlemmet har beskæftigelse på mere end 390 løntimer inden for en
sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger til indkomstregistret eller har
haft beskæftigelse på mere end 360 løntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved
uge- eller 14-dages-indberetninger til indkomstregistret. Et deltidsforsikret medlem, som mere end
midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal ligeledes lade sig
overflytte til fuldtidsforsikring.
Det er medlemmet, som skal anmelde ændringen i arbejdstiden til arbejdsløshedskassen.
Efter gældende § 68, stk. 4, kan der fastsættes nærmere regler om overflytning m.v., og efter
bestemmelsens stk. 5, udelukkes et deltidsforsikret medlem fra ret til dagpenge efter regler, som
fastsættes af beskæftigelsesministeren, hvis medlemmet undlader at anmelde ændringen i
arbejdstiden til arbejdsløshedskassen.
De nærmere regler om overflytning og udelukkelse fra ret til dagpenge er fastsat i bekendtgørelse
nr. 561 af 4. juli 2002 om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 350 af 27. april 2011. Der er bl.a. fastsat regler om, at medlemmet udelukkes fra
dagpenge og andre ydelser fra arbejdsløshedskassen for de første 20 timers dagpengeberettigede
ledighed, hvis arbejdsløshedskassen modtager medlemmets meddelelse om ændringen i
arbejdstiden, eller konstaterer ændringen i arbejdstiden senere end 2 uger efter, at betingelserne for
overflytning var opfyldt. Det er dog en forudsætning for udelukkelsen fra dagpenge og andre
239
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
ydelser, at medlemmet kan overflyttes på dette tidspunkt. Der er videre fastsat regler om, at
sanktionen bortfalder, hvis den ikke er afviklet senest 2 år efter datoen for overflytningen.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen skal omforsikre et deltidsforsikret medlem til
fuldtidsforsikring, når arbejdsløshedskassen på baggrund af oplysningerne om løntimer i
indkomstregistret konstaterer, at medlemmet har haft beskæftigelse på mere end 390/360 løntimer
inden for en sammenhængende periode på 3 måneder/12 uger ved henholdsvis
månedsindberetninger eller uge- eller 14-dages-indberetninger til indkomstregisteret.
Omforsikringen kan ske på baggrund af oplysninger i indkomstregistret og kan dermed
automatiseres og digitaliseres.
Det foreslås dog, at det fortsat påhviler et deltidsforsikret medlem at oplyse til
arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet er påbegyndt selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,
idet arbejdsløshedskassen ikke kan konstatere dette på baggrund af oplysningerne i
indkomstregistret.
Som konsekvens af, at arbejdsløshedskasserne fremover automatisk omforsikre medlemmer med
mere end 390/360 løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måneder/12 uger, foreslås
det, at § 68, stk. 5, ophæves, således at et medlem fremover ikke udelukkes fra dagpenge og andre
ydelser, som følge af manglende oplysninger om ændring af arbejdstid til arbejdsløshedskassen.
Med hjemmel i gældende § 68, stk. 4, foreslås det, at de administrative regler tilrettes således, at
det fastsættes, at arbejdsløshedskassen skal omforsikre deltidsforsikrede medlemmer automatisk,
når betingelserne er opfyldt herfor, dog således at deltidsforsikrede fortsat skal oplyse om
selvstændig virksomhed, som de er påbegyndt mere end midlertidig og i væsentligt omfang. Det
foreslås videre fastsat, at omforsikringen får virkning fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen
konstatere at betingelserne er opfyldt. Det foreslås videre, at de gældende administrative regler om
sanktion ved manglende oplysning om ændring i arbejdstid ophæves.
Til nr. 62 og 63 (§ 70)
Efter gældende regler i § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsættes dagpengenes
størrelse for deltidsforsikrede medlemmer som højst 2/3 af højeste dagpengebeløb for
fuldtidsforsikrede. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Alle afledte
ugesatser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet. Herefter foretages afrunding
til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
Som konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 8, ad § 47, stk. 1, foreslås, at dagpengenes
højeste beløb fastsættes for en måned i stedet for en uge, er det ikke behov for at afrunde højeste
dagpengebeløb for deltidsforsikrede til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Som
yderligere konsekvens skal der ikke fastsættes afledte ugesatser, men kun satser, for
deltidsforsikrede.
240
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 46, stk. 1, hvor det foreslås, at
dagpenge ydes for indtil 160,33 timer pr. måned. Timetallet svarer til det gennemsnitlige timetal for
en fuldtidsforsikret pr. måned, og beløbet er det samme hver måned uanset antal mulige arbejdsdage
i måneden. Beregning af dagpenge sker for en måned ad gangen. Fradrag i dagpengene sker som i
dag i forhold til beskæftigede timer m.v. i dagpengeperioden.
Højeste dagpenge for fuldtidsforsikrede beregnes fremover pr. måned og udgør et beløb svarende
til 160,33 timer. Der vil således ikke blive opgjort en ugesats.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 8.
Til nr. 64 (§ 71)
Efter gældende regler i § 71 har et deltidsforsikret medlem en fyldestgørende (gyldig) grund til at
afslå et henvist arbejde, hvis arbejdet er af større omfang end deltidsarbejde.
Det foreslås, at § 71 ophæves.
Der ændres herved ikke på, at deltidsforsikrede medlemmer alene skal kunne tage henvist
deltidsarbejde (op til 30 timer om ugen). Det foreslås, at forholdet med hjemmel i § 8 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats fremover reguleres i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,
således at henvisning til et arbejde skal ske i overensstemmelse med reglerne om arbejdstiden for
deltidsforsikrede, jf. bekendtgørelse om rådighed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 2.11.3.
Til nr. 65 (§ 73, stk. 1-3)
Den gældende § 73, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omhandler overskydende timer
for deltidsforsikrede. Som en konsekvens af, at reglerne om overskydende timer for
fuldtidsforsikrede, jf. lovforslagets § 1, nr. 52, foreslås ophævet, foreslås, at de tilsvarende regler for
deltidsforsikrede medlemmer, også ophæves.
Til § 73, stk. 1
Efter gældende regler i § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der ikke udbetales
dagpenge til et ledigt deltidsforsikret medlem, som opnår arbejde i et omfang, som svarer til den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Opnår medlemmet arbejde af
mindre omfang, nedsættes dagpengene (supplerende dagpenge). Nedsættelsen sker efter forholdet
mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før
ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor nedsættelsen ikke kan foretages på grundlag af
arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne
tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i betragtning.
241
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i § 73, stk. 1, at der ikke kan udbetales dagpenge til et ledigt deltidsforsikret medlem,
som opnår arbejde i 130 timer om måneden. Forslaget er en konsekvens af forslaget i
§ 46, stk. 1,
om at dagpenge fremover ydes for indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede.
Det foreslås videre, at supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid. For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge
efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Det foreslås
desuden, at reglen om, at der ved beregningen højst vil kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30
timer i betragtning, ophæves.
Dermed vil opgørelsen og udbetalingen af supplerende dagpenge følge det månedsbaserede
dagpengesystem.
Til § 73, stk. 2
Efter gældende regler i § 73, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bortfalder
retten til supplerende dagpenge, når medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge i
sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger.
Efter gældende regler i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, som er fastsat med hjemmel i
gældende § 73, stk. 4, i loven, medregnes alle uger, hvor medlemmet i ugen både har haft arbejde
og har fået udbetalt supplerende dagpenge ved opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30 uger med ret
til supplerende dagpenge inden for de sidste 104 uger. Det gælder også for uger, hvor medlemmet
starter eller slutter et ansættelsesforhold midt i ugen, eller hvor medlemmet er hjemsendt på grund
af vejrlig eller materialemangel. Uger, hvor medlemmet er fuldt ledigt eller i fuld beskæftigelse
medregnes ikke. For medlemmer, som arbejder på nedsat tid i turnus, efter en vagtplan eller i en
arbejdsfordeling medregnes dog alle uger ved opgørelsen af tidsbegrænsningen for supplerende
dagpenge.
Det foreslås i § 73, stk. 2, at når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden
for de sidste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge, udløber
retten til supplerende dagpenge.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har
fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en
uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 30 timer.
Uger, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på fuld tid (30 timer), indgår ikke i
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales
supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis
medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på
nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.
242
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i
måneder, hvor der er udbetalt supplerende dagpenge, udløber retten til supplerende dagpenge. Et
medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet,
kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i
måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af forslaget om, at supplerende dagpenge
fremover udbetales i måneder, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på nedsat tid, altså
mindre 130 timer.
Det foreslås, at der med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 73, stk. 4, som
bliver stk. 6, fastsættes nærmere regler om, at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den
måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge, udløber. Den resterende del af måneden
behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Til § 73, stk. 3
Efter gældende regler i § 73, stk. 2, nr. 1-3, kan et medlem opnå ret til at begynde en ny periode
med supplerende dagpenge, når medlemmet efter at perioden med ret til supplerende dagpenge er
ophørt inden for 12 sammenhængende måneder i henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet et antal løntimer, som mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden,
1) i hver af 6 månedsindberetninger,
2) i hver af 26 ugeindberetninger, eller
3) i hver af 13 14-dages-indberetninger.
Det foreslås som noget nyt i § 73, stk. 3, at genoptjeningskravet øges, således at et deltidsforsikret
medlem skal have fået indberettet mere end 118 løntimer pr. måned i hver af 6
månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder. Baggrunden er, at
mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres månedsvis som to dage pr. måned (12 timer for
deltidsforsikrede).
Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 27
løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 54 løntimer inden for 12 sammenhængende
måneder for deltidsforsikrede.
Det foreslås, at genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Løntimer, der kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved genoptjeningen af perioden med
supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og
udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved
genoptjening af retten til supplerende dagpenge.
Til nr. 66 (§ 73, stk. 1-5)
Til § 73, stk. 1
243
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det følger af forslaget til § 73, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 65, at der ikke kan
udbetales dagpenge til et ledigt deltidsforsikret medlem, som opnår arbejde i 130 timer om
måneden, og at supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor medlemmet
arbejder på nedsat tid. For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter
forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Denne ændring
træder i kraft den 1. juli 2017. Ændringen skal også gælde, når reglerne i dette nummer træder i
kraft. Det foreslås af lovtekniske årsager, at bestemmelsen videreføres med samme indhold som
forslaget til § 73, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 65.
Det foreslås således i § 73, stk. 1, at der ikke kan udbetales dagpenge til et ledigt deltidsforsikret
medlem, som opnår arbejde i 130 timer om måneden. Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 46,
stk. 1, om at dagpenge fremover ydes for indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede.
Det foreslås videre, at supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid. For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge
efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Det foreslås
desuden, at reglen om, at der ved beregningen højst vil kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30
timer i betragtning, ophæves.
Dermed vil opgørelsen og udbetalingen af supplerende dagpenge følge det månedsbaserede
dagpengesystem.
Til § 73, stk. 2
Det følger af forslaget til § 73, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 65, at retten til
supplerende dagpenge udløber, når medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge i
sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger. Denne ændring træder i kraft den 1. juli 2017.
Ændringen skal også gælde, når reglerne i dette nummer træder i kraft. Det foreslås af lovtekniske
årsager, at bestemmelsen videreføres med samme indhold som forslaget til § 73, stk. 2, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 65.
Det foreslås i § 73, stk. 2, at når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden
for de sidste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge, udløber
retten til supplerende dagpenge.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har
fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en
uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 30 timer.
Uger, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på fuld tid (30 timer), indgår ikke i
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales
supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis
244
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på
nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i
måneder, hvor der er udbetalt supplerende dagpenge, udløber retten til supplerende dagpenge. Et
medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet,
kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i
måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af forslaget om, at supplerende dagpenge
fremover udbetales i måneder, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på nedsat tid, altså
mindre 130 timer.
Det foreslås, at der med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 73, stk. 4, som
bliver stk. 6, fastsættes nærmere regler om, at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den
måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge udløber. Den resterende del af måneden
behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Til § 73, stk. 3
Gældende § 73, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omhandler overskydende timer for
deltidsforsikrede. Som en konsekvens af, at reglerne om overskydende timer for fuldtidsforsikrede,
jf. lovforslagets § 1, nr. 52, foreslås ophævet, foreslås, at de tilsvarende regler for deltidsforsikrede
medlemmer, også ophæves.
Efter gældende regler i § 73, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem ikke få
udbetalt supplerende dagpenge, når retten til supplerende dagpenge er bortfaldet. Medlemmet opnår
herefter først ret til at begynde en ny periode med supplerende dagpenge, når medlemmet opfylder
genoptjeningskravet i § 73, stk. 2, nr. 1-3.
Som noget nyt foreslås det, at § 73, stk. 3, fremover regulerer medlemmers mulighed for, at
forlænge den periode, hvori et medlem arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge, med op til 12 uger.
Det foreslås således, at et medlem, som ikke har ret til supplerende dagpenge, fordi medlemmet
har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de sidste 104 uger, og som ikke har genoptjent retten
til supplerende dagpenge, har ret til at forlænge den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid
og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger. Perioden med supplerende
dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold
til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder. Løntimer, der kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den fleksible optjening af perioden med
supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og
udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregistret. Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med
løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, ikke kan
245
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. De foreslåede
ændringer vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen
i § 73, stk. 4, som bliver stk. 6.
Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde
med mere end 118 løntimer for deltidsforsikrede ret yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end 27 løntimer og 2 14-dages-indberetninger
med mere end 54 løntimer for deltidsforsikrede ret til yderligere 4 uger med arbejde på nedsat tid og
udbetaling af supplerende dagpenge.
Det foreslås, at der med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 73, stk. 4, som
bliver stk. 6, fastsættes nærmere regler om forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge,
herunder om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af forlængelsen af den periode,
hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i op til 12 uger og samtidig modtage supplerende
dagpenge, herunder om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor den
mulige forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed
som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er opbrugt opgøre
medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige
forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Det betyder, at
arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er opbrugt skal orientere medlemmet om
muligheden for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets
beskæftigelse. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler herom i bekendtgørelse om en a-kasses
pligt til at vejlede mv.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som
pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.
Det foreslås i den forbindelse, at der fastsættes nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit
ønske om udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet.
Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker
at gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget
sker for 4 uger ad gangen.
Til § 73, stk. 4
Efter gældende regler i bekendtgørelse om supplerende dagpenge medregnes alle uger, hvor
medlemmet i ugen både har haft arbejde og har fået udbetalt supplerende dagpenge ved opgørelsen
af tidsbegrænsningen på 30 uger med ret til supplerende dagpenge inden for de sidste 104 uger. Det
gælder også for uger, hvor et medlem er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. Uger,
246
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
hvor medlemmet er fuldt ledigt eller i fuld beskæftigelse medregnes ikke. For medlemmer, som
arbejder i en arbejdsfordeling medregnes dog alle uger ved opgørelsen af tidsbegrænsningen for
supplerende dagpenge. Reglerne er fastsat med hjemmel i gældende § 73, stk. 4, i loven.
Det foreslås som noget nyt i § 73, stk. 4, at et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende
som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke omfattes af tidsbegrænsningen og bortfaldet
af retten til supplerende dagpenge.
Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde
betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt
grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.
Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end
30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som
følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i
tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden
med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under
arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat
tid.
Det foreslås, at der med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 73, stk. 4, som
bliver stk. 6, fastsættes nærmere regler om udmøntningen af undtagelsen fra supplerende dagpenge i
perioder med arbejdsfordeling eller hjemsendelse.
Til § 73, stk. 5
Efter gældende regler i § 73, stk. 2, nr. 1-3, kan et medlem opnå ret til at begynde en ny periode
med supplerende dagpenge, når medlemmet efter at perioden med ret til supplerende dagpenge er
ophørt inden for 12 sammenhængende måneder i henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet et antal løntimer, som mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden,
1) i hver af 6 månedsindberetninger,
2) i hver af 26 ugeindberetninger, eller
3) i hver af 13 14-dages-indberetninger.
Efter gældende regler i § 73, stk. 2, nr. 1-3, kan et medlem altså først genoptjene ret til en ny
periode med supplerende dagpenge, når medlemmet har opbrugt retten til supplerende dagpenge.
Det foreslås i § 73, stk. 5, at genoptjeningskravet øges, således at et deltidsforsikret medlem skal
have fået indberettet mere end 118 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for
247
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
12 sammenhængende måneder. Baggrunden er, at mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres
månedsvis som to dage pr. måned (12 timer for deltidsforsikrede).
Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 27
løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 54 løntimer inden for 12 sammenhængende
måneder for deltidsforsikrede.
Det foreslås, at genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Løntimer, der kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved genoptjeningen af perioden med
supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og
udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved
genoptjening af retten til supplerende dagpenge.
Det foreslås som noget nyt i § 73, stk. 5, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes
løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som
opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i
30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge.
Til nr. 67 og 68 (§ 73, stk. 4)
Efter gældende regler har beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
med bemyndigelse i § 73, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat nærmere regler i
bekendtgørelse om supplerende dagpenge om bl.a. tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og
genoptjening af retten til supplerende dagpenge. Der er herunder fastsat regler om, at visse perioder,
for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til
opfyldelsen af genoptjeningskravet.
Med hjemmel i den gældende § 73, stk. 2, er der ligeledes fastsat regler om, at arbejdsforhold,
hvori der arbejdes periodevis, indgår i opgørelsen af tidsbegrænsningen.
Det foreslås i § 73, stk. 4, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides til at der fastsættes nærmere
regler om de foreslåede ændringer i bestemmelsen. Det foreslås derudover, at der kan fastsættes
nærmere regler om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til
supplerende dagpenge udløber.
Det foreslås, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen fastsættes nærmere regler om, at
et medlem kun kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i måneden udgør et beløb,
der mindst svarer til dagpenge for to dage. Mindsteudbetalingsreglen for deltidsforsikrede svarer
dermed til 12 timer pr. måned. Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at dagpenge, herunder
supplerende dagpenge, fremover udbetales og opgøres månedsvis.
248
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås videre, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om arbejdsforhold, hvori der arbejdes
periodevis, flyttes til § 73, stk. 4, og at der med hjemmel heri fastsættes regler om, at alle uger med
arbejde i turnus og vagtplan indgår i tidsbegrænsningen.
Det foreslås endelig, at der fastsættes nærmere regler om, at der kan udbetales supplerende
dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge, inklusiv mulig
forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om,
der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Til nr. 69 (§ 74 e, stk. 3)
Efter de gældende regler om fradrag i efterløn efter § 74 e i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
sker der for kontrollabelt arbejde samtidig med efterløn fradrag for et beløb svarende til en times
efterløn for hver times arbejde. Hvis arbejdet ikke er kontrollabelt sker fradraget i efterlønnen ved at
omregne indtægten til timer ved hjælp af den omregningssats, der er fastsat i medfør af § 58, stk. 1,
nr. 3, og § 59, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter den gældende § 74 e, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. lempes fradraget, hvis en
efterlønsmodtager har indtægt fra kontrollabelt arbejde, hvor timelønnen er mindre end den til
enhver tid gældende omregningssats. Fradraget sker for det antal timer, der fremkommer ved at
dividere arbejdsindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. En efterlønsmodtager
med en timeløn under omregningssatsen får dermed fradraget et mindre beløb pr. arbejdstime end
ved et time-for-timefradrag. Det lempeligere fradrag finder anvendelse op til en samlet indtægt på
36.840 kr. (2016-niveau) inden for kalenderåret. Herefter sker fradraget i efterlønnen time-for-time.
For at sikre, at reglerne om det lempelige fradrag ikke skal kunne udnyttes ved, at en
efterlønsmodtager arbejder i mange timer til en meget lav timeløn, herunder at den pågældende
arbejder fuld tid ved siden af efterlønnen, er det fastsat, at der ikke kan udbetales efterløn, hvis den
faktiske arbejdstid for fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge eller for deltidsforsikrede
overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 75, ad § 74 n, stk. 1, om månedsvis acontoudbetaling af
efterløn og følgende efterregulering foreslås det, at grænsen for den faktiske arbejdstid, før
efterlønnen bortfalder, fastsættes som et månedligt timetal. Det foreslås, at der ikke kan udbetales
efterløn for en måned, hvis den faktiske arbejdstid i måneden overstiger 128 timer. Dette svarer til
den gældende grænse på 29,6 timer om ugen omregnet til månedsniveau med faktoren 4,33.
Grænsen på 128 timer om måneden svarer til grænsen for den faktiske arbejdstid i forhold til
udbetaling af fleksydelse, som også er en ydelse, der udbetales månedsvis.
For deltidsforsikrede foreslås det, at der ikke kan udbetales efterløn, hvis den faktiske arbejdstid i
måneden overstiger 104 timer. Dette svarer til 4/5 af en ugentlig arbejdstid på 30 timer omregnet til
månedsniveau med faktoren 4,33.
249
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 70 (§ 74 k)
Efter den gældende § 74 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes udbetaling fra en
pensionsordning mellem det 60. år og efterlønsalderen i opgørelsen af fradrag i efterlønnen for
pensioner.
For at undgå dobbelt fradrag for den samme pensionsudbetaling, er det fastsat, at der ikke sker
fradrag i efterlønnen for udbetalingen, hvis den har medført fradrag i udbetalte
arbejdsløshedsdagpenge. Efter at forhøjelsen af efterlønsalderen er indtrådt i 2014 er der afdækket
et behov for at udvide bestemmelsen om fritagelse for fradrag for pensioner i efterløn.
Det foreslås, at det tilføjes i § 74 k, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der heller
ikke sker fradrag i efterløn for pension, der er udbetalt mellem det 60. år og efterlønsalderen, hvis
pensionsudbetalingen har medført fradrag i udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter § 52 g i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik,
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 68 i lov om aktiv socialpolitik eller ressource-
forløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 69 j i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 71 (§ 74 l, stk. 10-13)
Efter den gældende lovs § 74 l ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats,
medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. Det vil sige, at medlemmets individuelle
efterlønssats beregnes på grundlag af den hidtidige lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet
til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder/12 uger (beregningsperioden) inden for 5
år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn, hvor pågældende har haft
beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). Efterlønnens
størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den maksimale
dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau).
Hvis medlemmet inden for de seneste 5 år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgangen til
efterløn ikke har et beregningsgrundlag, som opfylder betingelserne, eller har fået udbetalt
dagpenge, udbetales efterlønnen med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge.
Lovforslagets § 1, nr. 9-13, ad §§ 48 og 49, om ændring af beregning af dagpengesatsen, får
umiddelbar konsekvens for beregning af efterlønssatsen, idet efterlønnen svarer til den
dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed.
Ændringen af reglerne om beregning af dagpenge betyder, at beregningen sker på grundlag af al
A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag i de 12 bedste måneder inden for de
seneste 24 måneder forud for ledigheden (beregningsperioden).
Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden foreligger 12 måneder med
indtægt, beregnes efterlønnens størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med
lønindkomst inden for 24 måneder. Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for
250
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn foreligger beskæftigelse, beregnes
efterlønnens størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med lønindkomst tidligere i
beregningsperioden. Endvidere foreslås det, at der ikke længere skal være mulighed for at få
udbetalt efterløn med en mindstesats.
Efter den gældende lovs § 74 a, stk. 8, kan et medlem, der før efterlønsalderen har opbrugt retten
til dagpenge, få ret til efterløn, uden at beskæftigelseskravet for ret til dagpenge er opfyldt. Det er en
betingelse, at medlemmet opbruger retten til dagpenge efter det fyldte 50. år, og at medlemmet ved
fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag vil kunne opfylde kravet om anciennitet ved
efterlønsalderen, jf. lovens § 74. Det er også en betingelse for at blive fritaget for at opfylde
beskæftigelseskravet, at medlemmet overgår til efterløn ved efterlønsalderen. Medlemmer, der er
omfattet af bestemmelsen, vil f.eks. være medlemmer i seniorjob.
Som en konsekvens af forslaget om at ændre reglerne om beregning af dagpenge, herunder
forslaget om, at der ikke skal være en fast sats, vil der være medlemmer, der er omfattet af lovens §
74 a, stk. 8, der ikke vil have et beregningsgrundlag, og de vil dermed ikke kunne få beregnet en
efterlønssats.
For at sikre, at medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, vil kunne få en efterlønssats,
foreslås det, at de gældende principper for beregning af efterløn bevares for denne gruppe.
Det betyder, at medlemmets individuelle efterlønssats beregnes på grundlag af den hidtidige
lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3
måneder/12 uger (beregningsperioden) inden for 5 år før udstedelsen af efterlønsbevis eller
overgang til efterløn, hvor pågældende har haft beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld
sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). For deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger
være indberettet mindst 195 løntimer og ved uge- eller 14-dages-indberetninger mindst 180
løntimer.
Hvis medlemmet ikke har haft indtægt, der kan benyttes til beregning af efterlønnen, og som
inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen ikke har fået udbetalt dagpenge med en tidligere
beregnet sats, udgør efterlønnen et beløb, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb for
fuldtidsforsikrede hhv. deltidsforsikrede, jf. lovens §§ 47 eller 70.
Til nr. 72-74 (§ 74 l, stk. 14, 15 og 19)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 71, hvor der indsættes 4 nye
stykker i § 74 l, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v..
Med hjemmel i den gældende § 74 l, stk. 15, der bliver stk. 19, vil der blive fastsat regler om
beregning af efterløn efter de foreslåede regler. Indtægtsgrundlaget for beregning til medlemmer,
der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, vil være det samme som indtægtsgrundlaget for beregning af
dagpenge.
251
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 75 (§ 74 n, stk. 1)
Efter den gældende § 74 n, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udbetales efterløn bagud
for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.
Efter bestemmelsen kan direktøren for Styrelse for Arbejdsmarked og Rekruttering ændre en
udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor.
Arbejdsløshedskasserne fastsætter efter gældende regler selv udbetalingstidspunkterne, typisk
således at dagpengene er til medlemmets disposition senest den sidste hverdag/bankdag i måneden.
Det følger af bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn samt bilag 1 til
bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser,
at en efterlønsmodtager skal sende et ydelseskort til arbejdsløshedskassen umiddelbart efter hver
udbetalingsperiodes udløb. Efterlønsmodtageren skal oplyse om indtægter ved pension, arbejde,
øvrige indtægter eller hverv m.v. forud for arbejdsløshedskassens udbetaling af efterløn, jf.
bekendtgørelse om fleksibel efterløn. Retten til forfaldne ydelser falder bort, hvis ydelseskortet ikke
er indleveret senest 3 måneder efter periodens udløb.
Dagpenge udbetales til medlemmets NemKonto i den pågældendes pengeinstitut.
Arbejdsløshedskassen skal modtage dagpengekortet umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes
udløb.
Udbetalingen af dagpenge sker på grundlag af oplysninger om arbejdstimer og lønindtægter i
udbetalingsperioden på dagpengekortet.
Det foreslås, at efterløn på samme måde som dagpenge, jf. lovforslagets § 1, nr. 4-7, ad § 46,
udbetales bagud månedsvis. Det foreslås endvidere, at de foreslåede § 46, stk. 5 og 6, finder
tilsvarende anvendelse. Det foreslås også, at regler, som fastsættes med hjemmel i § 46, stk. 5, der
bliver stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for efterløn.
Det betyder, at medlemmet, før udgangen af hver måned, skal indberette oplysninger digitalt til
arbejdsløshedskassen om forhold i måneden, som har betydning for retten til efterløn. Medlemmet
skal oplyse om alt arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde og skattepligtige indtægter, herunder
pension. De gældende regler om, hvad medlemmet skal oplyse til arbejdsløshedskassen, er uændret.
Som noget nyt foreslås det, at medlemmet skal oplyse om det forventede arbejde og indtægter for
den sidste del af udbetalingsperioden, således at medlemmet kan få udbetalt efterløn den sidste
bankdag i måneden, selv om udbetalingen af efterløn skal ske bagud for en måned. Oplysningerne
om det forventede arbejde skyldes, at indberetningerne til indkomstregisteret først foreligger op til
10 dage efter udbetalingstidspunktet. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at den
periode, hvor medlemmet skal oplyse om de forventede arbejdstimer og indtægter, skal være på
højest én uge.
252
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen
for, hvornår de skal have modtaget ydelseskortet, for at kunne udbetale senest den sidste bankdag i
måneden, dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb. Arbejdsløshedskasserne kan f.eks.
fastsætte en frist på en fast dato hver måned, således at medlemmerne altid skal indberette
oplysninger om løntimer og indkomst m.v. senest den 25. for at få udbetalt efterløn senest den
sidste bankdag i måneden.
Det foreslås, at medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden i videst muligt
omfang sammenholdes med indberetninger til indkomstregisteret.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at når oplysningerne for udbetalingsmåneden
foreligger i indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned, skal der ske en digital
sammenholdning af oplysningerne på ydelseskortet for udbetalingsmåneden og oplysninger i
indkomstregisteret. Det sker digitalt og automatisk i arbejdsløshedskasserne og gælder for alle
medlemmer, som modtager dagpenge. Er der uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som
medlemmet digitalt har oplyst, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering
i næste måneds udbetaling. Det gælder både en evt. modregning og en supplerende udbetaling.
Det foreslås dog, at der ikke skal ske en efterregulering, hvis uoverensstemmelsen er mindre end
bagatelgrænsen på 12 timer pr. måned. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at
bagatelgrænsen gælder både, hvis medlemmet har indberettet for få timer eller for mange timer.
Bagatelgrænsen gælder også i forhold til indkomst, som skal omregnes til timer, herunder
ukontrollabelt arbejde. Hvis uoverensstemmelsen er på mere end bagatelgrænsen, skal der ske en
efterregulering for alle timerne, og ikke kun de timer, som overstiger bagatelgrænsen.
Bagatelgrænsen sikrer, at systemet kan fungere smidigt, og at der ikke skal ske efterreguleringer,
medmindre der er en væsentlig uoverensstemmelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt.
2.5.2.2. og 2.5.2.3.
Til nr. 76 (§ 74 n, stk. 12)
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan
fastsætte nærmere regler om fravigelse af medlemmets indsendelse af oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2.
pkt. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsløshedskassen kan
beslutte, at medlemmer, der i perioden med efterløn ikke arbejder og alene har indtægter i form af
pension, i stedet for en månedlig indsendelse af ydelseskort, kun skal indsende ydelseskort hver 6.
måned. Tilsvarende gælder for medlemmer, der på grund af arbejde ikke får udbetalt efterløn. Dette
svarer til de gældende regler i § 42, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om
fleksibel efterløn.
Til nr. 77 (§ 75 a)
253
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende § 75 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophører retten til efterløn, når
medlemskabet ophører, jf. lovens § 43. For efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et
andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger eller på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en
dansk arbejdsløshedskasse, ophører retten til efterløn senest ved udgangen af den måned, hvori
efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved pågældendes
død.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, ad ny § 44, at der indføres et særligt seniormedlemskab for
personer, der har nået folkepensionsalderen. Som konsekvens af forslaget til ny § 44, er det
foreslået i § 1, nr. 2, ad § 43, at det ikke længere skal fremgå af lovens § 43, at medlemskabet
ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen.
Som følge af den foreslåede ændring af lovens § 43, foreslås det at præcisere lovens § 75 a
således, at det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at retten til efterløn ophører, når medlemskabet
ophører og senest ved udgangen af den måned, hvori efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen,
jf. lov om social pension, eller ved pågældendes død.
Forslaget indebærer ikke ændringer i retstilstanden med hensyn til ophør af retten til efterløn, og
omfatter således også efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge
lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger eller
på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk
arbejdsløshedskasse.
Til nr. 78 og 79 (§ 75 i, stk. 1, og § 75 j, stk. 2)
Efter den gældende § 75 i i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem, der deltager i
tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ret til at låne
et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats og medlemmets hidtidige
dagpengesats med fradrag af 37 pct. Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan
deles med 5, pr. uge.
Efter den gældende lovs § 75 j udbetales lånebeløbet ugevis sammen med dagpengene.
Som en konsekvens af forslaget om, at dagpenge opgøres og udbetales månedsvis, foreslås det, at
lånebeløbet ikke opgøres og udbetales ugevis, men følger den månedsvise udbetaling.
De nærmere regler, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 703 af 27. maj 2015 om særlig
lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft, ændres i overensstemmelse hermed.
Til nr. 80 (§ 76, stk. 1, 1. pkt.)
Efter den gældende§ 76, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetaler
arbejdsløshedskassen for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der fritages for at betale bidrag
254
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
efter § 77, stk. 10, et beløb til staten svarende til de bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-5.
Arbejdsløshedskassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen ikke skal indbetale bidrag til staten for medlemmer med et
særligt seniormedlemskab af arbejdsløshedskassen efter § 44, idet disse medlemmer alene skal
betale administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen, jf. forslaget til § 44, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får
mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Til nr. 81 (§ 77, stk. 1)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 3, ad ny § 44.
Til nr. 82 (§ 84, stk. 1, 1. pkt.)
Efter den gældende § 84, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal en arbejdsgiver,
der afskediger eller hjemsender en medarbejder betale medlemmer af en arbejdsløshedskasse
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-dage).
Betingelserne for, at en arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse, er bl.a., at medarbejderen:
Er medlem af en arbejdsløshedskasse og har været ansat som lønmodtager.
Inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget i et omfang, der svarer til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (som regel 74 timer).
Hjemsendes eller har arbejdsophør som følge af afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt
akkord, vikaransættelse eller lignende.
Ikke falder ind under de såkaldte bortfaldsgrunde.
Dagpengegodtgørelsen udbetales for hele eller halve ledighedsdage. Betalingen for en G-dag
svarer til højeste dagpengesats for en dag svarende til 836 kr. og 418 kr. for en halv G-dag (2016
niveau).
Arbejdsgiveren skal højst betale godtgørelse for 16 G-dage for den samme person i løbet af et
kalenderår. En halv G-dag tæller i den sammenhæng som 1 godtgørelsesdag.
Retten til dagpengegodtgørelse er ikke betinget af, at pågældende er berettiget til ydelser efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der kan ikke udbetales ydelse for dage, hvor et medlem har ret til G-dage. Det er derfor uden
betydning, om medlemmet rent faktisk har fået udbetalt G-dage af arbejdsgiveren.
Arbejdsløshedskassen skal derfor vurdere, om medlemmet har ret til G-dage.
Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om betingelserne for betaling af dagpengegodtgørelsen er
opfyldt, og udbetaler godtgørelsen til medlemmet. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler G-dage, og
255
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
medlemmet mener sig berettiget til den, kan medlemmet bede sin arbejdsløshedskasse om hjælp til
at få godtgørelsen betalt.
Dagpengekommissionen peger i sine anbefalinger på nødvendigheden af, at arbejdsgiver ikke bør
kunne spekulere i længden af ansættelsestyperne i forhold til, hvorvidt der skal betales G-dage.
Regeringen og aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefaling.
Det foreslås derfor, at § 84, stk. 1, 1. pkt. ændres således, at der skal betales op til 2 G-dage ved
hjemsendelse og afskedigelser m.v. hvis de øvrige betingelser er opfyldt.
Bestemmelsen foreslås sat i kraft af beskæftigelsesministeren, jf. lovforslagets § 11, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 85, og til pkt. 2.10. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 83 (§ 84, stk. 1, 2. pkt.)
Efter gældende regler i lovens § 84 skal en arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en
medarbejder, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, under visse omstændigheder betale en
dagpengegodtgørelse til medarbejderen – som udgangspunkt for 1., 2. og 3. ledighedsdag. Dagene
med dagpengegodtgørelse er populært kaldet G-dage (godtgørelsesdage).
Da folkepensionister efter de gældende regler ikke kan blive medlemmer af en
arbejdsløshedskasse og ikke kan bevare et medlemskab efter udløbet af den måned, hvori de når
folkepensionsalderen, skal arbejdsgivere efter de gældende regler om G-dage ikke betale G-dage til
folkepensionister, bortset fra de særlige tilfælde, hvor en arbejdsgiver afskediger eller hjemsender
en medarbejder, der er folkepensionist og medlem af en arbejdsløshedskasse i perioden fra opnåelse
af folkepensionistalderen til udløbet af den måned, hvori pågældende når folkepensionsalderen.
Det foreslås, at der med indførelsen af et særligt seniormedlemskab ikke skal ændres på denne
retsstilling.
Det foreslås derfor, at det i § 84, stk. 1, 2. pkt. fastsættes, at en arbejdsgiver ikke har pligt til at
betale dagpengegodtgørelse efter § 84 til medlemmer, der er blevet medlem efter de har nået
folkepensionsalderen, eller medlemmer, der har bevaret deres medlemskab af arbejdsløshedskassen
efter udgangen af den måned, hvori de har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Hermed sikres det, at arbejdsgiveren ikke pålægges at betale dagpengegodtgørelse til
folkepensionister, som de i dag ikke har pligt til at betale dagpengegodtgørelse til.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 82, samt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 84 (§ 84, stk. 1, 3. pkt.)
256
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udgør dagpengegodt-
gørelse per dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb per uge, jf. § 47 stk. 1,
afrundet til nærmeste hele kronebeløb.
Som konsekvens af, at dagpengene fremover udbetales per måned, foreslås det, at § 84, stk. 1, 2.
pkt., der bliver 3. pkt., affattes således, at dagpengegodtgørelsen fremover fastsættes ved at henvise
til lovens § 47, stk. 2, som affattes ved denne lov § 1, nr. 8, hvori der teknisk er fastsat en
dagpengesats per dag for fuldtidsforsikrede. Dagpengegodtgørelsen fastsættes som efter gældende
regler som højeste dagpenge som fuldtidsforsikrede per dag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 85 (§ 84, stk. 2, 2. og 3. pkt.)
Efter gældende regler skal en arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder betale
medlemmer af en arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-
dage).
Ved lov nr. 1486 af 23. december 2014 (Reform af beskæftigelsesindsatsen) blev det vedtaget, at
for ansatte med mindre end 3 måneders ansættelse skal arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betale for
1. og 2. ledighedsdag og i 2017 betale for 1. ledighedsdag. Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet
for ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder. I modsætning hertil er der fortsat G-dage for
ansættelsesperioder over 3 måneders varighed.
Udfasningen af G-dage for korttidsansættelser kan tilskynde til korte ansættelser og gør
afskedigelser billigere for virksomheder med løst tilknyttede medarbejdere.
Formålet med G-dagsreglerne er, at virksomhederne i deres produktionsplanlægning tager højde
for de omkostninger, som afskedigelser eller hjemsendelser af forsikrede ledige har for
dagpengesystemet
G-dage har især betydning for korttidsansættelser, da G-dage udgør en større andel af de samlede
ansættelsesomkostninger for korttidsansættelser end for længerevarende ansættelser.
Dagpengekommissionen anfører i sin rapport, at målet med G-dagsordningen er, at G-dage
bidrager til, at virksomhederne indarbejder de samfundsøkonomiske omkostninger, som
afskedigelse til ledighed medfører, i deres økonomiske overvejelser i relation til hjemsendelser og
afskedigelse.
Uden G-dage vil det være omkostningsfrit for virksomheder – f.eks. som led i deres
produktionsplanlægning – kortvarig at afskedige deres medarbejdere, hvilket kan være
omkostningsfuldt for både den afskedigede i form manglende indkomst og for samfundet i form af
manglende skatteindtægter og øget udgifter til dagpenge. Fordelene ved G-dage er, at de sætter et
værn op mod, at virksomhederne bruger dagpengesystemet til at hyre og fyre. Ulempen er, at det er
257
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
en afgift på brugen af arbejdskraft, som dermed kan medvirke til at reducere virksomhedernes
tilskyndelse til at ansætte nye medarbejdere.
Udfasningen af G-dagene ved under 3 måneders ansættelse betyder, at G-dage reelt afskaffes for
en stor del af de ansættelsesforhold, det reelt er muligt at påvirke. Ordningen mister derved i nogen
grad sit hovedformål.
Dagpengekommission anbefaler på den baggrund, at afskaffelsen af G-dage for
korttidsansættelser rulles tilbage, så reglerne for G-dage for alle typer af ansættelser harmoniseres.
Regeringen og aftalepartierne er enige om at følge Dagpengekommissions anbefaling om at
harmonisere antallet af G-dage til 2 dage for alle typer af ansættelser, der er omfattet af de gældende
regler for G-dage.
Det foreslås, at udfasningen af betaling af G-dage ved ansættelse af mindre end 3 måneders
varighed, jf. § 84, stk. 2, 2. og 3 pkt., ophæves.
Ved harmoniseringen ligestilles beskæftigede uanset ansættelsesforholdets varighed. Herved
modvirkes det, at arbejdsgivere i særlig grad tilskyndes til kortvarige ansættelser fremfor
længerevarende ansættelser. Samtidig nedsættes antallet af G-dage fra op til 3 dage til op til 2 dage.
Med harmoniseringen vil afskedigelse i ansættelsesforhold af mere end 3 måneders varighed, der i
dag er pålagt 3 G-dage, fremover blive pålagt 2 G-dage. I disse tilfælde bliver det relativt billigere
at afskedige og hjemsende medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Omvendt vil korte
ansættelsesforhold blive pålagt op til 2 G-dage.
Det forventes, at den positive effekt ved at genindføre 2 G-dage for korttidsansættelser omtrent
opvejer de negative effekter ved at gå fra 3 til 2 G-dage for længerevarende ansættelser. Udgifterne
til G-dage for virksomheder forventes derfor at blive omtrent de samme.
Bestemmelsen foreslås sat i kraft af beskæftigelsesministeren, jf. lovforslagets § 11, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 82, og til pkt. 2.10. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 86 (§ 85 c, stk. 6)
Efter den gældende § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der et ATP-bidrag af
dagpenge, der udgør det dobbelte af det ATP-bidrag, der er fastsat i § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP-bidraget af dagpenge beregnes for hver time, der er
udbetalt dagpenge, og udgør 4,01 kr. (2016) pr. time.
258
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Dagpengemodtageren betaler selv 1/3 af bidraget. Hvis dagpengemodtageren er i aktivering
betaler staten de resterende 2/3 af bidraget, og hvis medlemmet ikke er i aktivering finansieres
bidraget af private arbejdsgivere, som er omfattet af momsloven eller lov om lønsumsafgift m.v., og
arbejdsløshedskasserne med hver 1/3 af bidraget.
Efter den gældende lovs § 85 c, stk. 6, afrundes hver bidragsandel for en uge ned til nærmeste
hele kronebeløb. Det skal ses i sammenhæng med, at dagpenge efter de gældende regler udbetales
ugevis.
Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 46, stk. 1, at dagpenge skal udbetales månedligt
bagud. Som følge heraf foreslås det, at hver ATP-bidragsandel for en måned rundes ned til
nærmeste hele kronebeløb.
Til nr. 87 (§ 85 e)
Efter gældende regler skal et medlem tilbagebetale ydelser, hvis medlemmet har givet
arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for
retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset at, modtagelsen af
beløbet var uberettiget. Der er ikke hjemmel til, at arbejdsløshedskassen kan kræve tilbagebetaling
af udbetalte ydelser i andre end de situationer, der er beskrevet i lovens § 86.
Et medlem, der skal tilbagebetale ydelser efter § 86, stk. 1, vil normalt også blive pålagt en
karantæne for svig eller uagtsomhed, jf. § 87.
Med Aftale om et tryggere dagpengesystem vil udbetalingen af dagpengeskulle ske på baggrund
af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden. Når oplysningerne i
indkomstregisteret er opdateret for perioden sammenholdes medlemmets oplysninger med
indberetningerne til indkomstregisteret. Udbetalingen efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse
mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret, der overstiger en
bagatelgrænse på 12 timer pr. måned.
Det er derfor nødvendigt, at der indføres en ny tilbagebetalingssystematik i
arbejdsløshedsforsikringen, som indebærer, at der kan ske reguleringer af allerede udbetalte ydelser
uden, at tilbagebetalingen skal have andre konsekvenser for medlemmet.
Det er foreslået i § 46, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 4, at udbetaling af dagpenge skal
ske på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden.
Medlemmets oplysninger sammenholdes med indberetningerne til indkomstregisteret i henhold til
lov om et indkomstregister. Udbetalingen efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem
medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret, der overstiger en
bagatelgrænse på 12 timer pr. måned. Efterreguleringen foretages i forbindelse med udbetalingen af
dagpenge for den efterfølgende måned.
259
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 85 e, stk. 1,
at hvis der sker ændringer i et medlems indkomstregisteroplysninger
efter tidspunktet for eventuel efterregulering, jf. § 46, stk. 6, som har betydning for medlemmets ret
til ydelser for perioden, skal der ske en regulering af den udbetalte ydelse for perioden.
Videre foreslås i
§ 85 e, stk. 2,
at arbejdsløshedskassen skal give meddelelse til medlemmet om
den forventede regulering med en begrundelse og en vejledning om, hvordan medlemmet kan gøre
indsigelse inden for en nærmere angiven frist. Det gælder både reguleringen i forhold til § 46, stk. 6
og reguleringen i forhold til senere ændringer i indkomstregisteret, jf. den foreslåede § 85 e, stk. 1.
Det er foreslået i
§ 85 e, stk. 3,
at hvis en regulering, jf. § 46, stk. 6, eller § 85 e, stk. 1, helt eller
delvis skyldes, at medlemmet har arbejdet flere timer, end medlemmet angav på
indberetningstidspunktet, eller hvis medlemmet systematisk indberetter færre timer end medlemmet
har arbejdet, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet med forsæt har fortiet
omstændigheder for dermed at opnå en ydelse med urette. Arbejdsløshedskassen skal i givet fald
træffe afgørelse om tilbagebetaling efter reglerne i § 86, stk. 1 og § 87.
I
§ 85 e, stk. 4,
foreslås videre, at hvis det i 3 på hinanden følgende måneder ikke er muligt at
gennemføre en regulering, jf. § 46, stk. 6, eller stk. 1, fordi der ikke udbetales ydelser, skal
arbejdsløshedskassen opkræve beløbet efter de regler, der er udstedt i medfør af § 86, stk.10 og 11.
Beløbet forrentes ikke.
Endelig er det foreslået i
§ 85 e, stk. 5,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om administrationen af stk.1-4.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 6.
Til nr. 88 (§ 86, stk. 3)
Efter den gældende § 86, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., forrentes beløb, som den
ledige skal tilbagebetale som følge af uberettiget udbetaling af ydelse, efter renteloven. Der
tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger,
på opgørelsestidspunktet.
Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 4, ad § 46, stk. 1, om indførelse af et månedsbaseret
dagpengesystem, foreslås, at tilbagebetaling af uberettiget modtaget ydelser skal overstige et beløb
svarende til 20 gange dagpengene højeste beløb efter § 47, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 8.
Til nr. 89 (§ 88, stk. 1 og 4)
Efter den gældende § 88, stk. 1 og 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omfatter tilsynet med
de anerkendte arbejdsløshedskasser tilsyn med kassernes administration, økonomi, regnskaber og
revision samt kassernes medlemmer.
260
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 88, stk. 1,
at det præciseres, at tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskasser
også gælder tilsynet med arbejdsløshedskassernes udbetalingstilrettelæggelse og egenkontrol.
Videre foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovens
§ 88, stk. 4,
udvides, således at hjemlen til
at fastsætte nærmere regler også gælder arbejdsløshedskassernes udbetalingstilrettelæggelse og
egenkontrol.
Den øgede digitalisering får væsentlig indvirkning på arbejdsløshedskassernes
udbetalingstilrettelæggelse, og tilsynet skal derfor tilrettelægges således, at registerbaserede
oplysninger så vidt muligt lægges til grund for administrationen og kontrollen placeres tidligst
muligt i processen. I det fremtidige tilsyn vil der indgå en række egenkontroller i
arbejdsløshedskassen.
Den nye tilsynsmodel vil blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau og tage afsæt i 3 kontroltrin:
Kontroltrin 1
som vedrører ansøgningsprocessen og,
Kontroltrin 2,
som vedrører den løbende
udbetaling af ydelser og kontrol i forbindelse med ændringer i medlemmets forhold, og
Kontroltrin
3,
som vedrører efterfølgende kontrol af udvalgte sager.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 90.
Til nr. 90 (§ 88, stk. 5)
Efter gældende regler, jf. § 88, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
arbejdsløshedskassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt om tilsynet efter stk.
1 og 2, herunder om arbejdsløshedskassernes pligter og om direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings adgang til at udstede påbud til arbejdsløshedskasserne om ændring
af deres administration.
Reglerne om revision er fastsat i bekendtgørelse nr. 354 af 8. april 2015 om revision af de
anerkendte arbejdsløshedskasser.
Efter gældende regler i lovens § 88, stk. 5, fastsætter beskæftigelsesministeren endvidere efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om krav til arbejdsløshedskassernes it-
systemer og til beskrivelserne af arbejdsløshedskassernes forretningsgange.
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om at data skal
opgøres ens for alle forsikrede på tværs af arbejdsløshedskasser. Det gælder f.eks., hvordan der
tælles dage i en optjenings- eller referenceperiode, tælles indkomst til beregning af dagpengesats,
eller tælles forbrug af dagpengeret. Disse tællere skal opgøres ensartet på tværs af
arbejdsløshedskasser og stilles til fuld rådighed for både arbejdsløshedskasser, kommuner, det
enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.
261
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der i
§ 88, stk. 5,
gives yderligere hjemmel til, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om udvikling og vedligeholdelse af
arbejdsløshedskassernes it-systemer og om at data stilles fuldstændigt og nøjagtigt til rådighed for
det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter de regler,
der fastsættes herom, jf. § 100 a, stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver
herefter oplysningerne til rådighed for jobcentrene og udstiller relevante oplysninger for
medlemmerne på Jobnet.
For at arbejdsløshedskasserne kan udvikle og vedligeholde it-løsninger, der opfylder
aftalepartiernes krav om ensartede opgørelser på tværs af arbejdsløshedskasser, er det hensigten, at
der i medfør af denne foreslåede bemyndigelse fastsættes regler om, at arbejdsløshedskassernes i
samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder fælles retningslinjer,
hvori de lovgivningsmæssige krav præciseres og omsættes således, at de kan indgå i
kravspecificeringen til it-understøttelsen i hver af arbejdsløshedskassernes it-systemer.
Retningslinjerne vil bl.a. skulle indeholde:
Definition af nøglebegreber og datakilder
Fastlæggelse og beskrivelse af beregningsalgoritmer for f.eks.
Indplaceringsdato
Forventet dato for ophør af dagpengeret
Faktisk dato for ophør af dagpengeret
Optjenings- og genoptjeningstællere
Fastlæggelse af hvilke felter, koder og indkomsttyper, der skal hentes i indkomstregisteret
Fastlæggelse af hvornår arbejdsløshedskasserne skal indhente oplysninger i CPR og CVR
Beskrivelse af hvilke sagstyper, der kan behandles automatisk i arbejdsløshedskassen
Beskrivelse af hvilke sagstyper, der skal udtages til manuel behandling.
Hvilke oplysninger – og hvor ofte og hvordan – der skal indberettes oplysninger til Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås, at der i medfør af den foreslåede udvidelse af § 88, stk. 5, fastsættes regler om, at
arbejdsløshedskassernes it-løsninger i forhold til tællere m.v. skal udvikles og vedligeholdes samt
kvalitetssikres ved gennemførelse af et antal testscenarier, og at dette skal ske med udgangspunkt i
fælles testcases på tværs af arbejdsløshedskasserne. Det foreslås, at testscenarierne udarbejdes i
samarbejde mellem arbejdsløshedskasserne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og at
testen gennemføres med udgangspunkt i de fælles testcases og i videst muligt omfang identiske
testdata på tværs af arbejdsløshedskasserne. De pågældende testscenarier gennemføres herefter i
alle arbejdsløshedskassernes systemer, inden løsningerne idriftsættes. Scenarierne skal dels sikre, at
tællerne og dagpengebeløb udregnes korrekt og dels, at de forskellige tællere m.v. indberettes
korrekt til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
262
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
De pågældende test, der gennemføres ved implementeringen af dagpengereformen, kan gentages
og udbygges efter behov. Det kan være i forbindelse med ændringer af reglerne, herunder ændring
af satser, ændringer i arbejdsløshedskassernes, kommunernes og Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings it-systemer herunder ved leverandør- eller systemskifte i en arbejdsløshedskasse,
samt en årlig tematest, som en del af det fremtidige tilsyn på dagpengeområdet.
Det foreslås fastsat som følge af bemyndigelsesbestemmelsen, at arbejdsløshedskasserne
gennemfører testforløbene i samarbejde med sine it-leverandører og Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering og at testresultaterne skal indberettes til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Hvis den enkelte arbejdsløshedskasse ikke opgør og indberetter tællere m.v. korrekt,
foreslås fastsat krav om, at arbejdsløshedskassen skal udarbejde en plan for at rette op på fejlene, en
tidsplan og om genfremsendelse af dokumentation til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
for, at tællerne nu regner rigtigt. Endelig foreslås, at der fastsættes regler om
arbejdsløshedskassernes ansvar med hensyn til fejludbetalinger som følge af eventuelle fejl i
tællerne.
Det foreslås, at der i tilknytning hertil i medfør af § 88, stk. 4, fastsættes regler om, at
arbejdsløshedskassens revisor forud for lovens ikrafttræden af reglerne om fælles it-baserede
løsninger den 1. juli 2017 skal kontrollere, at arbejdsløshedskassen stiller korrekte, fuldstændige og
nøjagtige oplysninger til rådighed for det it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering efter de regler, der fastsættes herom, jf. § 100 a, stk. 3. Revisor kan i den forbindelse
tage udgangspunkt i ovennævnte testscenarier, der vil skulle tilpasses og vedligeholdes i forbindelse
med efterfølgende regelændringer.
Det foreslås videre, at der fastsættes regler om, at revisor i forbindelse med gennemførte udmeldte
testforløb skal udarbejdes en revisorerklæring om, at arbejdsløshedskassernes it-systemer beregner
udbetalingsbeløb og tællere korrekt, herunder i overensstemmelse med de gældende regler,
retningslinjer og definitioner, og at der indberettes oplysninger korrekt til det fælles it-baserede
datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Endelig foreslås det, at der fastsættes regler om, at revisor i forbindelse med en
arbejdsløshedskassens overgang til nye it-systemer, der har betydning for beregning af
udbetalingsbeløb, tællere og indberetning af oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag ved
leverandørskifte, skal afgive en tilsvarende erklæring.
Forslagene er begrundet i, at jobcentrene til brug for administrationen af beskæftigelsesindsatsen
har behov for at kende bl.a. medlemmets indplacering i dagpengesystemet og tidspunktet for
forventet og faktisk ophør af dagpengeperioden. Forslaget er endvidere begrundet i, at der til brug
for statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og på dagpengesystemet er behov for, at data er
opgjort og indberettet efter ensartede metoder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 89.
263
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 91 (§ 90 a)
Efter § 90 a, stk. 2, har arbejdsgivere pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der første gang i et
kalenderår foretages udbetaling til medlemmet.
Som en konsekvens af forslaget til ændring af § 84, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 82
og 85, foreslås det, at arbejdsgivere skal påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Bestemmelsen foreslås sat i kraft af beskæftigelsesministeren, jf. lovforslagets § 11, stk. 3.
Til nr. 92 (§ 90 b, stk. 1 og stk. 3)
Ændringer i arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger fra CPR og CVR:
Arbejdsløshedskassernes har til brug for administrationen af forsikringssystemet og kontrol med,
at udbetaling af ydelser sker på et korrekt grundlag, behov for oplysninger fra CPR om beskyttede
navne og adresser, oplysninger om statsborgerskab, oplysning om slægtskab for så vidt angår børn
og oplysninger fra CVR om selvstændig virksomhed.
Adgang til oplysninger om navn og adresse ved navne- og adressebeskyttelse i CPR
Efter gældende regler er arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger fra CPR i dag begrænset
til oplysninger om navn og adresse, dog kun såfremt medlemmet ikke har registreret navne- og
adressebeskyttelse i CPR efter § 28 i lov om Det Centrale Personregister.
Det foreslås, at der gives lovhjemmel til at arbejdsløshedskasserne gives adgang til nødvendige
oplysninger om medlemmers navn og adresse i CPR, uanset om disse er beskyttet efter § 28 i Lov
om Det Centrale Personregister, og uden at arbejdsløshedskassen indhenter medlemmets samtykke
herfor.
Adgang til oplysninger om statsborgerskab i CPR
Efter gældende regler er det en betingelse for udbetaling af dagpenge i tilfælde af ledighed, at det
ledige medlem ikke har retlige hindringer for at kunne påtage sig arbejde. Arbejdsløshedskasserne
har inden udbetaling af dagpenge pligt til at kontrollere dette. Arbejdsløshedskasserne skal i den
forbindelse indhente oplysning om arbejds- og opholdstilladelse til brug for vurdering af, om et
medlem, som er statsborger i et tredjeland, står til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne oplysning
afgives i dag på en tro- og loveerklæring fra medlemmet til arbejdsløshedskassen.
Det foreslås, at der gives lovhjemmel til at give arbejdsløshedskasserne registeradgang til
nødvendige oplysninger om statsborgerskab i CPR.
CPR indeholder oplysninger om statsborgerskab, jf. bilag 1, nr. 5, til lov om Det Centrale
Personregister. Arbejdsløshedskasserne har i dag ikke ret til at få oplysning om medlemmernes
statsborgerskab.
264
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsløshedskasserne skal anvende oplysningen om statsborgerskab for at kunne tilgå
oplysninger om opholds- og arbejdstilladelse på Udlændinge Informations Portalen (UIP). UIP er
en hjemmeside, der indeholder adgang til en række systemer til udveksling af informationer mellem
myndighederne på udlændingeområdet.
Udlændingestyrelsen administrerer UIP, og Udlændingestyrelsen kan give andre myndigheder og
private organisationer adgang til UIP, i det omfang adgangen er nødvendig for varetagelsen af
myndighedens eller organisationens opgaver efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden
lovgivning. Der henvises til Udlændingelovens § 44 a, stk. 2. Oplysningerne kan indhentes uden
samtykke, jf. Udlændingelovens § 44 a, stk. 3. Det bemærkes, at arbejdsløshedskassernes adgang til
at anvende oplysninger i UIP til kontrol af, om et medlem har en gyldig arbejds- og
opholdstilladelse, forudsætter, at arbejdsløshedskassen indgår aftale herom med
Udlændingestyrelsen.
Digital kontrol af, om tredjelands udenlandske statsborgere har gyldig arbejds- og
opholdstilladelse, forudsætter således, at arbejdsløshedskasserne gives den nødvendige adgang til
oplysninger om statsborgerskab fra CPR.
Adgang til oplysninger om slægtskab i CPR
Det foreslås, at der gives lovhjemmel til at give arbejdsløshedskasserne registeradgang til
nødvendige oplysninger om slægtsforhold i CPR for så vidt angår et medlems børn.
Med Aftale om et tryggere dagpengesystem vil medlemmets dagpengesats i visse situationer
afhænge af, om medlemmet har forsørgerpligt over for børn. Det gælder for den faste sats til
dimittender, satsen til tidligere værnepligtige og satsen til unge under 25 år. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 12, 13 og 18.
CPR indeholder oplysninger om slægtsforhold. Med registeradgang til nødvendige oplysninger
om slægtsforhold for så vidt angår børn vil arbejdsløshedskasserne digitalt kunne få oplysning til
brug for vurderingen af, om medlemmet har forsørgerpligt og dermed om et medlem har ret til
ydelser som forsørger.
Adgang til registersamkøring med CVR-registret
Efter gældende regler er arbejdsløshedskassens adgang til nødvendige oplysninger fra CVR stillet
til rådighed for arbejdsløshedskasserne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Adgangen
er begrænset til enkeltopslag på medlemmer, hvor arbejdsløshedskassen har en formodning om, at
medlemmet driver selvstændig virksomhed og derfor muligvis ikke er berettiget til ydelser. Denne
procedure er administrativt tung. Hertil kommer, at medlemmet alene i forbindelse med ledighedens
indtræden bliver bedt om at angive, om medlemmet driver selvstændig virksomhed. Hvis
medlemmet på et senere tidspunkt i ledighedsforløbet starter drift af selvstændig virksomhed, vil
dette kun blive bekendt for arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet af egen drift oplyser herom,
f.eks. på dagpengekortet.
265
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der gives lovhjemmel til at give arbejdsløshedskasserne adgang til at foretage
registersamkøring mellem arbejdsløshedskassernes medlemmer og oplysninger i CVR.. På denne
måde vil arbejdsløshedskassen kunne gennemføre regelmæssig kontrol af, om et medlem driver
selvstændig virksomhed, og dermed øge kontrollen med at der ikke sker fejludbetaling af ydelser.
Herudover vil den foreslåede ændring give mulighed for, at arbejdsløshedskassen – i relation til
betaling for adgang til CVR sidestilles med en offentlig myndighed med de dertil knyttede
økonomiske konsekvenser for arbejdsløshedskassen.
Udvidelse af arbejdsløshedskassernes mulighed for at indhente oplysninger om medlemmer af en
arbejdsløshedskasse og medlemsskabsperioder
Efter gældende regler er arbejdsløshedskassernes mulighed for at kunne anvende oplysninger fra
indkomstregistret i dag begrænset til medlemmer, der er medlem af arbejdsløshedskassen på
opslagstidspunktet. Dette betyder i praksis, at arbejdsløshedskassen ikke kan indhente oplysninger
fra indkomstregistrer for så vidt angår medlemmer, der ikke (længere) er medlem af
arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet. Arbejdsløshedskassen skal derfor enten indhente
samtykke fra et tidligere medlem til at tilgå oplysninger i indkomstregistret eller anmode Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering om, i hvert enkelt tilfælde, at indhente oplysningerne og
fremsende dem til arbejdsløshedskassen.
Det foreslås, at der gives lovhjemmel til, at arbejdsløshedskasserne kan indhente oplysninger i
indkomstregistret for nuværende og tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel
medlemskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.
Med gennemførelsen af Aftale om et tryggere dagpengesystem vil arbejdsløshedskassen i
forbindelse med beregning af et medlems ret til ydelser skulle anvende oplysninger i
indkomstregistret for de perioder inden for de sidste 8 år, hvor medlemmet har været medlem af en
arbejdsløshedskasse. Dette betyder, at en arbejdsløshedskasse i sin administration skal anvende
oplysninger i indkomstregistret i op til 8 år bagudrettet, for såvel nuværende som tidligere
medlemmer, og også for perioder, hvor medlemmet har været medlem af en anden
arbejdsløshedskasse. Hvis der er tale om tidligere medlemmer eller perioder, hvor medlemmet var
medlem af en anden arbejdsløshedskassen, skal arbejdsløshedskassen indhente samtykke fra
medlemmet til at indhente de nødvendige oplysninger fra indkomstregistret.
Den foreslåede ændring vil lette arbejdsløshedskassen administration i forbindelse med eventuel
efterfølgende regulering og kontrol med udbetaling af ydelser, idet arbejdsløshedskassen herefter
ikke har behov for at indhente samtykke fra et tidligere medlem til at indhente oplysninger i
indkomstregistret eller alternativ anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at
indhente og fremsende oplysningerne.
266
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings påbud til arbejdsløshedskassen om, at
arbejdsløshedskassens revisor som en del at den årlige revision skal foretage en totalkontrol af, om
der er indhentet oplysninger på personer, som ikke var medlem af arbejdsløshedskassen på
opslagstidspunktet, ændret således, at totalkontrollen omfatter at arbejdsløshedskassen alene har
foretaget opslag på nuværende og tidligere medlemmer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.7.2., 2.11.10.1. og 2.11.10.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 93 (§ 90 c, stk. 1)
Efter gældende regler er arbejdsløshedskassernes mulighed for at kunne anvende oplysninger fra
FerieKonto i dag begrænset til medlemmer, der er medlem af arbejdsløshedskassen på
opslagstidspunktet. Dette betyder i praksis, at arbejdsløshedskassen ikke kan indhente oplysninger
fra FerieKonto for så vidt angår medlemmer, der ikke (længere) er medlem af arbejdsløshedskassen
på opslagstidspunktet.
Som følge af ændringer i Ferieloven og Lov om et Indkomstregister er administrationen af
feriepenge blevet samlet i en ny digital løsning – Feriepengeinfo – pr. 1. maj 2015. Feriepengeinfo
er en løsning, hvor alle lønmodtagere ét sted vil kunne se deres samlede feriepenge, uanset hvem
der udbetaler feriepengene. Feriepengeinfo findes på borger.dk og er en digital portal, der drives af
FerieKonto.
En del af de oplysninger om ferie, som arbejdsløshedskassen månedlig henter hos FerieKonto, er
bagudrettede oplysninger. Dette betyder, at for disse oplysninger vil arbejdsløshedskassens kontrol
for dobbeltforsørgelse i form af udbetaling af ydelser samtidig med, at medlemmet har modtaget
feriepenge, blive foretaget bagudrettet. Kontrollen kan derfor vedrøre perioder, hvor medlemmet
ikke længere er medlem af arbejdsløshedskassen eller perioder, hvor medlemmet var medlem af en
anden arbejdsløshedskasse. I disse tilfælde vil arbejdsløshedskassen, i hvert enkelt tilfælde, skulle
indhente samtykke fra det pågældende medlem til at indhente oplysninger i FerieKonto for perioder,
hvor medlemmet var medlem af en anden arbejdsløshedskasse, eller anmode Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering om oplysningerne.
Det foreslås, at der gives lovhjemmel til at give arbejdsløshedskassen adgang til oplysninger fra
FerieKonto for så vidt angår nuværende og tidligere medlemmer for de perioder, som vedrører en
aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.
Den foreslåede ændring vil lette arbejdsløshedskassernes administration i forbindelse med kontrol
med udbetaling af ydelser og eventuel efterfølgende regulering, idet arbejdsløshedskassen herefter
ikke har behov for at indhente tilladelse fra et tidligere medlem, til at indhente oplysninger fra
FerieKonto eller alternativt anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indhente og
fremsende oplysningerne.
267
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.10.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 94 (§ 91, stk. 2)
Efter gældende regler er arbejdsløshedskassernes mulighed for at kunne indhente oplysninger fra
en arbejdsgiver i dag begrænset til medlemmer, der på indhentningstidspunktet er medlem af
arbejdsløshedskassen. Dette betyder i praksis, at arbejdsløshedskassen ikke kan indhente
oplysninger fra arbejdsgiver for så vidt angår medlemmer, der ikke (længere) er medlem af
arbejdsløshedskassen på indhentningstidspunktet. I disse tilfælde vil arbejdsløshedskassen, i hvert
enkelt tilfælde, skulle indhente samtykke fra medlemmet til at indhente oplysninger i en
arbejdsgiver for perioder, hvor medlemmet var medlem af en anden arbejdsløshedskasse, eller
alternativ anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indhente og fremsende
oplysningerne.
Denne belastning af arbejdsløshedskassens administration vil kunne undgås ved at give
arbejdsløshedskassen adgang til at indhente oplysninger fra arbejdsgiveren for så vidt angår
nuværende og tidligere medlemmer for de perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode,
og perioder, der ligger forud herfor.
Det foreslås, at der gives lovhjemmel til at give arbejdsløshedskassen adgang til at indhente
oplysninger fra en arbejdsgiver for så vidt angår nuværende og tidligere medlemmer for de
perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.
Den foreslåede ændring vil lette arbejdsløshedskassen administration i forbindelse med kontrol
med udbetaling af ydelser og eventuel efterfølgende regulering, idet arbejdsløshedskassen herefter
ikke har behov for at indhente tilladelse fra et tidligere medlem, til at indhente oplysninger fra
arbejdsgiver, eller alternativ anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indhente
og fremsende oplysningerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.10.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 95 (§ 91, stk. 9, 2. pkt.)
Efter gældende regler er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings mulighed for at videregive
oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser til en arbejdsløshedskasse i
dag begrænset til medlemmer, der på indhentningstidspunktet er medlem af arbejdsløshedskassen.
Dette betyder i praksis, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke kan videregive
oplysninger fra en arbejdsgiver til en arbejdsløshedskasse, for så vidt angår medlemmer, der ikke
(længere) er medlem af arbejdsløshedskassen på indhentningstidspunktet.
Den foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gives lovhjemmel til at kunne
videregive oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser til en
arbejdsløshedskasse, for så vidt angår nuværende og tidligere medlemmer for de perioder, som
vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.
268
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.10.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 96 (§ 92 a)
Efter gældende regler er Tilsynsrådet rådgivende for ministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed og Tilsynsrådet behandler direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
Det foreslås, at Tilsynsrådets kompetence udvides, således at rådet også bliver det centrale
tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskasserne kontrolindsats. Rådet skal på baggrund af
afrapporteringerne fra arbejdsløshedskasserne rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
om kvaliteten af arbejdsløshedskassernes kontrolindsats og kan medvirke til at fastlægge kravene til
arbejdsløshedskassernes kontroller fremadrettet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.11. i lovforslagets bemærkninger.
Til nr. 97 (§ 100 a, stk. 2)
Efter gældende regler, jf. § 100 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
beskæftigelsesministeren oprette et eller flere registre, der føres ved elektronisk databehandling.
Registrene har jf. stk. 2 til formål at danne grundlag for:
Statens gennemførelse af tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser.
Udarbejdelse af arbejdsmarkedsstatistik.
Arbejdsløshedskassernes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.
Det foreslås, at det i
§ 100 a, stk. 2, nr. 3,
præciseres, at registrene også danner grundlag for
jobcentrenes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dennes § 24, kan tilbud til ledige
dagpengemodtagere ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter § 106, 1. pkt., i samme lov skal arbejdsløshedskassen
give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for jobcenterets
administration af reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren kan
efter § 106, 2. pkt., fastsætte nærmere regler herom, herunder om omfanget af oplysningerne og
måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.
De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015 om en aktiv
beskæftigelsesindsats og i bekendtgørelse nr. 14 af 8. januar 2016 om det fælles datagrundlag og
statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen. Disse regler vil i nødvendigt omfang blive
tilpasset således, at arbejdsløshedskasserne pålægges at indberette bl.a. de forskellige tællere for
forbrug af retten til dagpenge, genoptjening af retten til dagpenge, karens, forbrug af dagpenge de
seneste 8 år.
269
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Oplysningerne vil skulle behandles i overensstemmelse med persondataloven. Det vurderes, at
oplysninger om ledighed generelt er omfattet af persondatalovens § 6.
Sådanne oplysninger kan efter persondatalovens § 6, nr. 6, behandles, herunder videregives, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne
videregives, har fået pålagt.
Oplysninger om langvarig ledighed kan være en indikation på væsentlige sociale problemer – og
dermed være omfattet af behandlingsreglerne i persondatalovens § 8, hvorefter der bl.a. ikke må
behandles oplysninger om væsentlige sociale problemer, medmindre det er nødvendigt for
varetagelsen af myndighedens opgaver.
Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det
sociale område, kun videregive sådanne oplysninger, hvis betingelserne i persondatalovens § 8, stk.
2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller
nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.
For sociale myndigheders registrering og indberetninger af oplysninger til det fælles it-baserede
datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er persondatalovens § 8, stk. 3,
imidlertid fraveget i de gældende regler i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen. Denne lov finder også anvendelse ved administrationen af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Arbejdsløshedskasserne vil derfor også fortsat kunne indberette oplysninger om langvarig
ledighed til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Og
styrelsen vil fortsat kunne videregive oplysningerne til jobcentrene til brug for administrationen af
beskæftigelseslovgivningen.
§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, når
forvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skal videregive følsomme
oplysninger om f.eks. væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold. Fravigelsen af
persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional, fordi oplysningerne ikke
kan indhentes på anden måde, hvis personen ikke giver samtykke til, at arbejdsløshedskasserne kan
videregive oplysningerne.
Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet. En fravigelse af
denne bestemmelse vurderes derfor ikke at være i strid med direktivet.
Til nr. 98 (§ 100 a, stk. 3)
270
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler, jf. § 100 a, stk. 3, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler for,
hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og medlemmerne skal give til de i lovens § 100 a, stk. 2,
nævnte registre, og på hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne skal gives.
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om at følge
Dagpengekommissionens anbefaling om, at data skal opgøres ens for alle forsikrede på tværs af
arbejdsløshedskasser. Det gælder f.eks., hvordan der tælles dage i en optjenings- eller
referenceperiode, tælles indkomst til beregning af dagpengesats, eller tælles forbrug af dagpengeret.
Disse tællere skal opgøres ensartet på tværs af arbejdsløshedskasser og stilles til fuld rådighed for
både arbejdsløshedskasser, kommuner, det enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.
Det foreslås, at det tilføjes i
§ 100 a, stk. 3,
som nyt
nr. 2, 4 og 5,
at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet også fastsætter regler om hvilke oplysninger
arbejdsløshedskasserne skal indberette til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
tilrettelæggelse af tilsynet med arbejdsløshedskassernes administration, hvilke oplysninger, der skal
vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer m.v. på Jobnet og i arbejdsløshedskassernes
selvbetjeningsløsninger, om vilkår herfor og om anvendelse af ensartede definitioner, ensartede
beregningsmetoder, fælles standarder og it-servicer. Med forslaget skal udmøntningen af
bestemmelsen som noget nyt forhandles med Beskæftigelsesrådet. Rådet har ikke tidligere været
hørt i forbindelse med udmøntningen, da der hidtil har været tale om en regel, som har været rettet
mod Beskæftigelsesministeriets egne registre. Bestemmelsen har i øvrigt været anvendt i yderst
begrænset omfang.
Det foreslås endvidere, at indledningen til
stk. 3
af lovtekniske hensyn ændres således, at denne
indholdsmæssigt kan rumme de foreslåede stk. 3, nr. 2, 4 og 5.
Forslaget til stk. 3, nr. 2, er begrundet i, at der til brug for tilrettelæggelse af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsindsats er behov for, at arbejdsløshedskasserne indberetter
oplysninger til analytisk brug. Oplysninger, der er indhentet til et sådant statistisk-analytisk brug vil
ikke efterfølgende blive anvendt til andre formål.
Forslaget til
stk. 3, nr. 4 og 5,
er begrundet i, at det af hensyn til en sammenhængende og
konsolideret vejledning af medlemmerne er vigtigt, at de samme oplysninger, opgjort efter fælles
definitioner, beregningsmetoder og standarder, tidstro er til rådighed for medlemmerne, uanset om
de logger på arbejdsløshedskassernes egne selvbetjeningsløsninger eller på Jobnet.
Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse blive fastsat nærmere regler om, at oplysninger
om forbrug af dagpenge, genoptjening m.v. alene må vises i arbejdsløshedskassens egen
selvbetjeningsløsning, hvis oplysningerne samtidig er stillet til rådighed for det fælles it-baserede
datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
271
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget er endvidere begrundet i, at jobcentrene til brug for administrationen af
beskæftigelsesindsatsen har behov for at kende bl.a. medlemmets indplacering i dagpengesystemet
og tidspunktet for forventet og faktisk ophør i dagpengesystemet. Endelig er forslaget begrundet i,
at der til brug for statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og på dagpengesystemet er behov
for, at data er opgjort ensartet og indberettet efter ensartede metoder.Der vil blive fastsat nærmere
regler om, at arbejdsløshedskasserne er forpligtede til vise de nødvendige informationer i tællerne i
arbejdsløshedskassernes egne selvbetjeningsløsninger, så medlemmerne får overblik over deres
situation.
Det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden for disse rammer udarbejder et
design for visning på Jobnet af nødvendige informationer i de forskellige tællere.
Det foreslås, at det vil være frivilligt om arbejdsløshedskasserne anvender Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings design eller om arbejdsløshedskassen selv eller i fællesskab med
andre arbejdsløshedskasser udvikler et design. Det er hensigten, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering sammen med arbejdsløshedskasserne udvikler minimumskrav til visningen af
oplysningstyper i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger og på Jobnet således, at der for
medlemmerne er genkendelighed på tværs af de medlemsvendte selvbetjeningsløsninger.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om indberetning af bl.a. følgende oplysninger til brug
for administration og visning af relevante oplysninger for medlemmerne:
Dagpengeoptjening (kr.)
Beregnet dagpengesats
Optjening af dagpengeret (indplaceringsdato)
Forventet sidste dag med ret til dagpenge (dato)
Faktisk sidste dag med ret til dagpenge (dato)
Forbrug af dagpengeret (timer)
Genoptjening af dagpengeret
Genindplaceringsdato
Timer for endnu ikke genoptjent dagpengeret (saldo og antal timer i de enkelte måneder)
Karensperioder (hvilken måned er der udløst karens – reduktion i dagpenge)
Forlængelsestæller (beskæftigelseskonto)
Timesaldo på beskæftigelseskonto
Forventet ophørsdato for ret til forlængede dagpenge (beregnes og indberettes løbende)
Forbrug af beskæftigelseskonto (timer)
Afkortningstæller (i hvor mange år/måneder inden for de seneste 8 år er der udbetalt
dagpenge)
Tæller vedr. supplerende dagpenge
Referenceperiode inklusive eventuelle forlængelser f.eks. pga. sygdom.
Der vil for hver tæller endvidere skulle indberettes tekniske oplysninger om:
272
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Opgørelsesperiode anvendt i de enkelte tællere (tæller fra- og til-dato)
Dato for opgørelse af de enkelte tællere
Dato for indhentning af registeroplysninger anvendt ved opgørelsen af tællere
De indberettede oplysninger vil endvidere kunne anvendes til statistiske opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen, dagpengereformen m.v. Der vil i medfør af gældende bemyndigelser
herudover kunne fastsættes regler om indberetning af yderligere oplysninger til brug for statistik og
analyse, herunder til statistisk opfølgning på dagpengereformen.
Sikkerhed
De digitale løsninger skal indrettes således, at de ved etableringen og fremover skal opfylde
kravene om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven med tilhørende
bestemmelser. Medlemmerne kan på Jobnet alene få adgang til egne oplysninger med anvendelse af
NemId eller med anden sikker loginløsning.
Ligesom anden kommunikation – via Jobnet – mellem borgerne og det fælles it-baserede
datagrundlag og mellem det fælles it-baserede datagrundlag og jobcentres hhv.
arbejdsløshedskasserne it-systemer er kommunikationslinjerne krypterede.
Arbejdsløshedskasserne vil også skulle iagttage disse sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med
arbejdsløshedskassernes egne selvbetjeningsløsninger og fagsystemer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger
Til § 2
Til nr. 1
(§§ 51, 98 b, 99)
Efter gældende regler i
§ 51, stk. 2, nr. 2
og
stk. 3, nr. 2,
skal jobparate og aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere, selvforsørgende, uddannelseshjælpsmodtagere samt
ressourceforløbsmodtagere (med undtagelse af ressourceforløbsmodtagere, der deltager i
jobafklaringsforløb) i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder have modtaget f.eks.
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, for at blive ansat med løntilskud.
Det foreslås, at særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret udgår af bestemmelserne, da ordningen udløb ved udgangen af 2014 og
ved aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det er derfor ikke relevant at medregne perioder på uddannelsesordningen.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 6, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.12.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
273
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter
§ 98 b, stk. 1, nr. 2,
skal en person, der ansættes som vikar i jobrotation og som er
kontanthjælp- eller uddannelseshjælpsmodtager ved ansættelsen have modtaget bl.a.
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, eller særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, for at
arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse.
Det foreslås, at særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret udgår af bestemmelsen, da ordningen udløb ved udgangen af 2014 og
ved aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det er derfor ikke relevant at medregne perioder på uddannelsesordningen.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.12.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter
§ 99, stk. 2, nr. 2,
kan der ydes tilskud til udgifter ved opkvalificering i forbindelse med
ansættelse uden løntilskud af jobparate kontanthjælpsmodtagere, som forud for ansættelsen har
modtaget bl.a. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, i en sammenhængende periode
på mindst 12 måneder, dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at
blive langtidsledig,
Ligeledes fremgår det af
§ 99, stk. 2, nr. 3-4,
at der kan ydes tilskud til udgifter ved
opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud af aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, som forud for ansættelsen har modtaget
bl.a. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret i en sammenhængende periode på
mindst 6 måneder.
Det foreslås, at særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret udgår af bestemmelserne, da ordningen udløb ved udgangen af 2014 og
ved aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det er derfor ikke relevant at medregne perioder på uddannelsesordningen.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 6, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.12.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 55, stk. 3)
Efter gældende regler skal lønnen til dagpengemodtagere, der ansættes med løntilskud, efter
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag m.v. ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter
274
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis
fuldtids- og deltidsforsikrede.
Alle der har en individuel dagpengesats, der er mindre end 82 pct., får således i dag en løn
svarende til 82 pct. af højeste dagpengesats.
Arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver fastsættes under
hensyn til lønnen. Dagpengemodtagere på 82 pct. af højeste dagpenge arbejder således i dag 31
timer om ugen i offentligt løntilskudsansættelse.
Det foreslås, at dagpengemodtagere ikke skal kunne få en indkomstfremgang ved ansættelse i
offentligt løntilskudsjob. Det foreslås derfor, at lønnen skal svare til ydelsen. Arbejdstiden vil
fremover blive fastsat i overensstemmelse hermed.
Til nr. 3 (ophævelse
af kapitel 13 c)
Efter kapitel 13 c, kan en person, som er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret, få tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud
efter kapitel 12 efter de regler, der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Tilbuddet kan
ikke række ud over det tidspunkt, hvortil personen er omfattet af lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Under tilbuddet kan personen modtage
befordringsgodtgørelse efter de regler i kapitel 15, der gælder for jobparate
kontanthjælpsmodtagere.
Derudover reguleres det i kapitlet, hvad der gælder for personer, som er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, imens de er i tilbud om
henholdsvis virksomhedspraktik og løntilskud. Herunder at personen modtager særlig
uddannelsesydelse under deltagelse i virksomhedspraktik, samt at lønnen under ansættelse med
løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau
med personens særlige uddannelsesydelse.
Det foreslås, at kapitlet om tilbud til personer omfattet af uddannelsesordningen for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret, ophæves, da ordningen udløb ved udgangen af 2014 og ved aftale
om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.12.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (§
75 o
)
Efter gældende regler i§
75 o,
medregnes alle perioder, hvor en arbejdsmarkedsydelsesmodtager
har modtaget bl.a. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, eller særlig uddannelsesydelse ved
275
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
opgørelsen af kravet om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud og ved ansættelse i
jobrotation.
Det foreslås, at særlig uddannelsesydelse udgår af bestemmelsen, da ordningen udløb ved
udgangen af 2014 og ved aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet
erstattet af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det er derfor ikke relevant at medregne perioder på
uddannelsesordningen.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.1.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 (§
84, stk. 1)
Efter gældende regler i § 84 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtageren som
udgangspunkt pligt til at tage imod tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Dette gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, f.eks. fordi de er omfattet af reglerne
om en mindre intensiv indsats, fordi de skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid inden for 6
uger.
Efter gældende regler kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser
uddannelsesløft, jf. § 33 a alene gives efter aftale med personen. Når personen har indgået aftale
med jobcenteret om tilbud, har personen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 48 og 49, hvoraf det fremgår, at dagpengeperioden kan
forlænges, foreslås der indsat en henvisning til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om
den forlængede dagpengeperiode. Derefter vil dagpengemodtageren have pligt til at tage imod
tilbud i hele ledighedsperioden, inklusiv i den forlængede dagpengeperiode. Det foreslås endvidere,
at pligten til tilbud bortfalder efter de samme kriterier som efter gældende regler i den forlængede
dagpengeperiode, f.eks. fordi dagpengemodtageren er omfattet af reglerne om en mindre intensiv
indsats og skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid inden for 6 uger.
Til nr. 6 (§ 98 e)
Efter gældende regler i § 98 e, stk. 3, skal man ved opgørelsen af kravet om forudgående
sammenhængende ledighed for personer, der skal være voksenlærlinge, medregne perioder, hvor
personen bl.a. har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, eller særlig uddannelsesydelse
efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Det foreslås, at særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret udgår af bestemmelsen, da ordningen udløb ved udgangen af 2014 og
276
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
ved aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det er derfor ikke relevant at medregne perioder på uddannelsesordningen.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.12.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at ordet "midlertidige" ændres til "midlertidig". Der er tale om en sproglig
rettelse.
Til nr. 7 (§ 118 a, stk. 1, nr. 2)
Ved lov nr. 1487 af 23. december 2014 blev reglerne om selvvalgt uddannelse ændret til regler
om jobrettet uddannelse. Refusionsbestemmelsen i § 118 a blev ændret således, at "selvvalgt" blev
ændret til "jobrettet" i § 118 a, stk. 1, nr. 1, der midlertidig ikke indeholder ordet "selvvalg".
Ændringen skulle have været foretaget i nr. 2.
Det foreslås derfor, at ordet "selvvalgt" i nr. 2 ændres til "jobrettet". Dermed anvendes det
korrekte betegnelsen for uddannelsen.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende § 1, stk. 1, i lov om seniorjob er det en betingelse for ret til seniorjob, at den
toårige dagpengeperiode jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er udløbet 5 år eller
mindre før efterlønsalderen.
Ifølge forslaget til § 1, nr. 38, kan et medlem efter udløbet af den toårige dagpengeperiode på
grundlag af ustøttet arbejde forlænge perioden med ret til dagpenge i op til et år.
Det foreslås, at det er en betingelse for ret til seniorjob, at den toårige dagpengeperiode, jf. § 55,
stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og en eventuel ret til forlængelse af dagpengeperioden
skal være udløbet.
Forslaget indebærer, at timer på beskæftigelseskontoen ved udløb af retten til dagpenge efter § 55,
stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. også skal være opbrugt for, at retten til seniorjob
indtræder. Det vil sige, at muligheden for at forlænge retten til dagpenge i højst 1 år inden for 1,5
år, jf. forslaget til § 1, nr. 38, ikke er en frivillig mulighed i forbindelse med ret til seniorjob, men
forlængelse er derimod en betingelse for ret til seniorjob. Det er også tidspunktet for udløb af den
forlængede ret til dagpenge, der er afgørende for, om betingelsen om, at der højst må være 5 år til
efterlønsalderen, er opfyldt.
277
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
I en overgangsperiode fra den 2. januar 2017 til den 1. juli 2017 opgøres forlængelsen på ugebasis
på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret. Der henvises til de almindelige bemærkninger
punkt 2.1.2.2. og specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 48.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 32, stk. 4)
Arbejdsløshedskasserne har efter gældende regler i § 32, stk. 4, for egne medlemmer adgang til
oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om medlemskab af de anerkendte
arbejdsløshedskasser i forbindelse med administrationen af ordninger, det ved lov er pålagt
arbejdsløshedskasserne at administrere.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger i det fælles it-baserede
datagrundlag om medlemskab af de anerkendte arbejdsløshedskasser udvides således, at
arbejdsløshedskasserne også kan anvende nødvendige oplysninger om medlemskab for tidligere
medlemsperioder og for perioder forud og efter en medlemsperiode i det omfang
arbejdsløshedskasserne skal anvende oplysningerne til administrationen af ved lov pålagte opgaver.
Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. have behov for oplysninger om hvilken medlemsafdeling et
tidligere medlem har været tilknyttet, herunder i forbindelse med gennemførelse eller afslutning af
samkøringer i kontroløjemed for tidligere medlemsperioder. Et medlems nye arbejdsløshedskasse
kan i forbindelse med medlemsoverflytning også behov for at kende medlemmets medlemshistorik.
Til nr. 2 (§ 32, stk. 4)
Arbejdsløshedskasserne har efter gældende regler i § 44, stk. 2, terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7, for egne medlemmer.
Arbejdsløshedskasserne kan efter § 53, stk. 2, benytte oplysningerne til registersamkøring i
kontroløjemed. Efter praksis kan arbejdsløshedskasserne alene anvende oplysninger i
indkomstregisteret for og i de perioder, hvor en person er medlem i arbejdsløshedskassen.
Oplysningerne er efter § 44, stk. 2, undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne og
straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassernes adgang til indkomstregisteret udvides således, at
arbejdsløshedskasserne også kan anvende nødvendige oplysninger i indkomstregisteret for tidligere
medlemsperioder og for perioder forud og efter en medlemsperiode i det omfang
arbejdsløshedskasserne skal anvende registeret til ved lov pålagte opgaver.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer til § 90 b, stk. 1 og 2,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til bemærkningerne hertil.
278
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Til § 5
Med lov nr. 1033 af 7. november 2012 blev der efter aftale mellem den daværende regering
(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og DA, KL og Danske Regioner
indført en særlig indsats for ledige, hvis dagpengeret udløb inden for højst 13 uger i perioden 1.
oktober 2012 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013 (30. juni 2013). Indsatsen indeholdt følgende
3 lovgivningsmæssige initiativer samlet i ovennævnte lov:
Opslag i Jobnet.dk af akutjob hos private og offentlige arbejdsgivere.
Fortrinsadgang for ledige fra målgruppen til akutjob, der oprettes med fortrinsadgang i den
offentlige sektor.
Jobpræmie til arbejdsgivere (bortset fra offentlige arbejdsgivere), der ansætter en ledig fra
målgruppen.
Akutjob m.v. var et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen og var afgrænset af
definitionen af målgruppen og længden af den periode, hvori akutjobbet kunne vare og hvornår, det
senest skulle være påbegyndt.
Akutjobbet var ordinære stillinger, som blev opslået på jobnet.dk med henblik på at blive besat
med ledige, der opbrugte eller var i risiko for at opbruge deres samlede dagpengeret i perioden 1.
oktober 2012 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013 (30. juni 2013). Stillingerne kunne være
permanente eller midlertidige, men skulle dog mindst have en varighed på 13 uger. Arbejdsgiverne
afgjorde selv, hvilke ansøgere det skulle indkaldes til samtale og ansættes i stillingen.
For offentlige arbejdsgivere blev der givet en særlig fortrinsadgang til at ansætte personer fra
målgruppen på trods af, at der ikke var tale om den bedst kvalificeret ansøger, hvilket ellers er et
krav ved ansættelse i offentlige stillinger. En ledig, der søgte et akutjob, skulle på
ansøgningstidspunktet ved en skriftlig erklæring fra sin arbejdsløshedskasse over for arbejdsgiveren
dokumentere, at pågældende var omfattet af målgruppen. Erklæringen måtte højst være 4 uger
gammel regnet fra udstedelsestidspunktet. Ved arbejdsgiverens ansøgning om jobpræmie kunne
erklæringen over for arbejdsløshedskassen tjene som dokumentation for, at arbejdsgiveren havde
ansat en person omfattet af målgruppen.
Hvis arbejdsgivere (bortset fra statslige arbejdsgivere) ville have ret til jobpræmie var det betinget
af, at stillingen skulle være på mindst 32 timer om ugen i gennemsnit i hver af 26 ugers periode
(svarende til en fuldtidsstilling, hvor der var taget højde for op til 7 ugers ferie). Ansættelse måtte
ikke have været afbrudt i 26 ugers perioden. Perioder med hjemsendelse på grund af vejrlig,
materialemangel og sygdom og barsel blev ikke betragtet som afbrud af perioden. Akutjobbet skulle
være påbegyndt senest den 1. juli 2013 med en maksimal længde på 52 uger, som ville give private
arbejdsgivere adgang til 2 gange jobpræmie (hver af 26 uger) på tilsammen 25.000 kr. Stillingen
skulle have været opslået som et akutjob på Jobnet.dk.
279
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Administrationen af akutjobopslag skete via Jobnet.dk (den daværende Arbejdsmarkedsstyrelse
nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) og reglerne om administrationen af jobpræmie til
arbejdsgivere – arbejdsgiverens ansøgning, vurdering heraf og udbetaling af jobpræmie – foregik i
den arbejdsløshedskasse, som den akutjobansatte var medlem af.
Reglerne om akutjob, fortrinsadgang til job i det offentlige og jobpræmie til arbejdsgivere er ikke
længere aktuelle for målgruppen for ordningerne. Det foreslås derfor, at lov om akutjob og
jobpræmie til arbejdsgivere, ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 6
Med lov nr. 1374 af 23. december 2012 som bl.a. ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, fik
ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som opbrugte deres dagpengeret i perioden 30.
december 2012 og senest den 5. januar 2014, mulighed for at få uddannelse og opkvalificering, en
særlig uddannelsesydelse og ved en udvidelse af ordningen tilbud efter kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Ordningen blev administreret i kommunerne.
Hensigten var at styrke dagpengemodtagernes muligheder for at få et arbejde igen og var et led i
finanslovsaftalen for 2013 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten. Ordningen blev forlænget og der blev indført nye tilbud
som følge af aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013.
De ledige, der ønskede at benytte sig af deres ret til uddannelse m.v. under ordningen, kunne
modtage en særlig uddannelsesydelse i op til 6 måneder fra dagpengeperiodens udløb. Denne
periode blev ved aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse forlænget med yderligere 6 måneder
inden for 12 måneder. Den særlige uddannelsesydelse var ægtefælle- og formueuafhængig.
For at være berettiget til ydelsen skulle den ledige stå til rådighed for både uddannelse og job,
herunder akutjob.
Der blev givet ret til deltagelse i en bred vifte af uddannelser og kurser under ordningen, som
rækker fra arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) over gymnasiale uddannelser og til videregående
voksen- og efteruddannelse. Ordningen blev ved aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse
udvidet med mulighed for, at den ledige kunne komme i virksomhedsrettede forløb (løntilskud og
virksomhedspraktik) så vidt muligt privat virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i
private virksomheder. Den ledige skulle henvende sig til sit jobcenter, hvis personen ønskede at
deltage i uddannelsesordningen m.v. Jobcenteret skulle sørge for, at der blev tilbudt et relevant
uddannelsesforløb snarest muligt efter henvendelsen og vejlede om, hvilke uddannelser der bedst
kan hjælpe den ledige i job.
280
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Reglerne om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret er ikke længere
aktuel for målgruppen for ordningen. Ordningen udløb ved udgangen af 2014 og er ved aftale om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det foreslås derfor, at lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret, ophæves.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 3, 4 og 6, vedrørende ophævelse af reglerne
om tilbud til målgruppen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og pkt. 2.12.8. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1.
Efter skattekontrollovens § 7, stk. 2, nr. 1, skal arbejdsgiveres indberetning til indkomstregisteret
omfatte oplysning om størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den
enkelte modtager opgjort henholdsvis med og uden arbejdstagerens andel af beløb, som indbetales
af en arbejdsgiver til en pensionsordning, som omfattes af pensionsbeskatningslovens § 19 eller §
56, stk. 3 eller 5.
Pensionsbeskatningslovens § 19 omfatter arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger, som
ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, herunder arbejdstagerens eget
bidrag til ATP. Pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3, omhandler den del af indbetalingen til en
pensionsordning, som anvendes til supplerende engangssum eller gruppelivsforsikring.
Pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 5, omhandler den del af en samlet indbetaling til en
pensionsordning, som anvendes til aldersforsikring, aldersopsparing eller gruppelivsforsikring, der
ikke er fradragsberettiget, og som indgår som en ikke adskilt del af pensionsordningen. Fælles for
indbetalingerne omfattet af § 56, stk. 3 og 5, er, at de er skattepligtige for arbejdstageren.
Det foreslås, at arbejdsgiveren ikke længere skal indberette oplysninger om den samlede
udbetaling eller godskrivning inklusive arbejdstagerens andel af indbetalingerne til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Til gengæld foreslås det, at indberetningen skal
omfatte oplysning om arbejdsgiverens henholdsvis arbejdstagerens egne bidrag til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Endvidere skal arbejdsgiveren fortsat indberette den
samlede udbetaling eller godskrivning eksklusive indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger, som omfattes af pensionsbeskatningslovens § 19 eller § 56, stk. 3 eller 5.
For så vidt angår begrundelsen for forslaget henvises til afsnit 2.16.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 8
281
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner yder staten
et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets
Finansudvalg.
Tilskuddet fastsættes som summen af en lang række kommunale mer- eller mindreudgifter bl.a.
kommunale udgifter til den særlige uddannelsesydelse og driftsudgifter til finansiering af
uddannelse, aktivering samt udgifterne til befordring for personer, der er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Kommunale udgifter til den særlige uddannelsesydelse og driftsudgifter til finansiering af
uddannelse samt udgifterne til befordring efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret, blev indsat ved lov nr. 1374 af 23. december 2012 om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Denne lov foreslås ophævet ved
lovforslagets § 6.
Ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013 blev der i udligningsloven indsat regler om, at også
udgifterne til aktivering af personer, der er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret, skulle indgå i opgørelsen af tilskuddet til kommunerne.
Konkret blev "samt udgifterne til befordring efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret" ændret til: "aktivering samt udgifterne til befordring for personer, der er
omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret".
Det foreslås, at denne ændring udgå af § 14, stk. 2, nr. 5, da der ikke længere er udgifter til
ordningen som følge af, at ordningen ikke længere er aktuel og derfor foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 6.
Det bemærkes, at den del af den gældende bestemmelse, der lyder "kommunale udgifter til den
særlige uddannelsesordning og driftsudgifter til finansiering af uddannelse", vil udgå af
bestemmelsen som følge af lovforslagets § 6, hvorefter lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret, foreslås ophævet.
Der henvises til bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.15. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 9
Efter den gældende § 18, stk. 9, i lov om fleksydelse medregnes udbetaling fra en
pensionsordning mellem det 60. år og fleksydelsesalderen i opgørelsen af fradrag i fleksydelsen for
pensioner.
282
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
For at undgå dobbelt fradrag for den samme pensionsudbetaling, er det fastsat, at der ikke sker
fradrag i fleksydelsen for udbetalingen, hvis den har medført fradrag i udbetalt ledighedsydelse,
kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge. Efter at forhøjelsen af fleksydelsesalderen er indtrådt i
2014 er der afdækket et behov for at udvide bestemmelsen om fritagelse for fradrag for pensioner i
fleksydelse.
Det foreslås, at det tilføjes i § 18, stk. 10, i lov om fleksydelse, at der heller ikke sker fradrag i
fleksydelse for pension, der er udbetalt mellem det 60. år og efterlønsalderen, hvis
pensionsudbetalingen har medført ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 68 i lov om
aktiv socialpolitik eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 69 j i lov om aktiv
socialpolitik.
Til § 10
Efter gældende regler i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., afholder kommunen udgifter til uddannelse af personer
omfattet af lovens bestemmelser på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til
Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra
Undervisningsministeriet.
Det fremgår af lovens § 1, stk. 2, at loven blandt andet gælder for uddannelse af personer, der er
omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Det foreslås, at det udgår af § 1, stk. 2, at personer omfattet af uddannelsesordningen for ledige,
som har opbrugt deres dagpengeret, er omfattet af loven, da ordningen udløb ved udgangen af 2014
og ved aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.11.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 11
Det foreslås i
stk.1,
at loven træder i kraft den 2. januar 2017. Det bemærkes, at det
månedsbaserede dagpengesystem træder i kraft den 1. juli 2017, jf. stk. 2, hvortil henvises.
Ikrafttrædelsesdatoen den 2. januar 2017 sikrer, at loven træder i kraft en mandag i en dagpengeuge,
idet det ugebaserede dagpengesystem vil gælde frem til og med den 30. juni 2017.
Det foreslås således, at § 1, nr. 1-3, 11-13, 17, 18, 28, 33-35, 38, 39, 43-48, 50, 57-59, 64, 70, 77,
80, 81, 83, 92-95 og §§ 3-10 træder i kraft den 2. januar 2017.
283
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Ikrafttrædelsesdatoen vedrører følgende elementer fra Aftale om et tryggere dagpengesystem, som
udmøntes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.:
Ny fleksibel genoptjening af dagpengeretten, § 1, nr. 34, 35, 38, 39, 43-48 og 50.
Ny sats for dimittender og værnepligtige og unge under 25 år, § 1, nr. 11-13 og 18.
En række forenklingsforslag om
definition af ukontrollabel arbejdstid § 1, nr. 17,
reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed, § 1, nr. 57, 58 og 64, og
reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden, § 1, nr. 43-45
.
Afskaffelse af særregler for førtidspensionister, § 1 nr. 59.
Folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse, §
1, nr. 1-3, 28, 80, 81 og 83.
Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder, § 1, nr. 33.
Registeradgang, § 1, nr. 92-95.
Reglerne får ved ikrafttræden som udgangspunkt virkning for alle medlemmer fra den 2. januar
2017, dvs. også medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode den 2. januar 2017. I
lovforslagets §§ 12 og 13 er der dog fastsat en række virknings- og overgangsregler.
Det bemærkes således i forhold til lovforslagets § 1, nr. 11-13, og 18, at disse ændringer finder
anvendelse på medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode den 2. januar 2017, og som
efter de hidtil gældende regler har ret til dagpenge med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge.
Konsekvensen er, at medlemmer, omfattet af de nævnte grupper, som ikke er forsørgere, skal have
reguleret deres faste sats til 71,5 pct. af højeste dagpenge som fuldtidsforsikret henholdsvis
deltidsforsikret. Det drejer sig om medlemmer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse
af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v. (dimittender), eller tidligere værnepligtige, som bliver ledige og
medregner værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet, samt ledige unge under 25 år, der
har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og som har haft sammenlagt 26 ugers ledighed, og
som deltager i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i 4 uger eller mere.
Ikrafttrædelsesdatoen den 2. januar 2017 vedrører endvidere ændringerne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 2, bortset fra ændringer i § 2, nr. 5, (som har relation med
ændringer om beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening), ændring af lov om seniorjob, jf.
lovforslagets § 3, ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
jf. lovforslagets § 4, ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere, jf. lovforslagets §
5, ophævelse af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf.
lovforslagets § 6, ændringer i skattekontrolloven om indberetninger til indkomstregisteret, jf.
lovforslagets § 7, ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf.
lovforslagets § 8, ændring af lov om fleksydelse, jf. lovforslagets 9, og ændring af lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mm., jf.
lovforslagets § 10.
284
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det bemærkes i forhold til forslaget om reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af
referenceperioden, jf. dette lovforslags § 1, nr. 43-45, at referenceperioden kan forlænges med de
forhold, som afskaffes, hvis disse har fundet sted forud for den 2. januar 2017.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 1, nr. 4-10, 14-16, 20-27, 29-32, 36, 37, 40-42, 49, 51-54, 56, 60-63, 65,
67-69, 71-76, 78, 79, 84, 86-90, 96-98, og § 2, nr. 5, træder i kraft den 1. juli 2017.
Det indebærer at følgende elementer som følge af Aftale om et tryggere dagpengesystem træder i
kraft 1. juli 2017:
Indkomstbaseret optjening, § 1, nr. 22-27, 30-32 og 37.
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden, § 1, nr. 29.
Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening, § 1, nr. 36 og 49.
Beregning af dagpengesats, § 1, nr. 9-10, 14-16 og 71-74.
Tilbagevendende karensdage ved uafbrudt ledighed, § 1, nr. 49.
Månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling, § 1, nr. 4-8, 21, 42, 62, 63, 69, 75, 76,
86-89.
Digitalisering - fælles tællere § 1, nr. 90, 97 og 98.
Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet, § 1, nr. 49.
Forbrug af dagpenge i timer, § 1, nr. 40 og 41.
Automatisk omforsikring af deltidsforsikrede § 1, nr. 60 og 61.
Afskaffelse af reglerne om overskydende timer, § 1, nr. 20 og 52.
Fastlæggelse af G-dagenes størrelse, nr. 1, nr. 84.
Tilsynsrådet § 1, nr. 96.
Supplerende dagpenge, § 1, nr. 51, 53 og 54, 56, 65,67 og 68.
Låneordning, § 1, nr. 78 og 79.
Endvidere foreslås det i stk. 2, at § 2, nr. 5, om at dagpengemodtagere har pligt til at tage imod
tilbud i hele ledighedsperioden, inklusive i den forlængede dagpengeperiode, træder i kraft 1. juli
2017.
Reglerne får ved ikrafttræden som udgangspunkt virkning for alle medlemmer fra den 1. juli
2017, dvs. også medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode den 1. juli 2017. I
lovforslagets §§ 12 og 13 er der dog fastsat en række virknings- og overgangsregler.
Det foreslås i
stk. 3,
at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
forslagene om harmonisering af antallet af G-dage og ophævelsen af udfasningen af betaling af G-
dage ved ansættelse på under 3 måneders varighed, jf. forslagene i § 1, nr. 19, 82, 85 og 91.
285
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Reglerne om G-dage er forligsbelagt som følge af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af
18. juni 2014, indgået af den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Det Konservative Folkeparti er ikke en del af forligskredsen om et tryggere dagpengesystem og
har meddelt, at de ikke vil acceptere en ændring af de nuværende regler.
Regeringen (Venstre) med tilslutning fra de øvrige forligsparter bag aftalen om et tryggere
dagpengesystem har over for Det Konservative Folkeparti opsagt den del af aftalen om reform af
beskæftigelsesindsatsen, der vedrører udfasningen af betalingen G-dage ved ansættelsesforhold på
mindre end 3 måneder. Opsigelsen sker i overensstemmelse med almindelig praksis ved udløbet af
indeværende valgperiode.
Regeringen (Venstre) og forligspartierne (Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre som efterfølgende har tiltrådt aftalen) ønsker at gennemføre den lovmæssige
implementering af hele aftalen om et tryggere dagpengesystem, herunder harmoniseringen af
reglerne om G-dage, på nuværende tidspunkt. Det vil som følge af tidspunktet for opsigelse af den
del af aftalen om beskæftigelsesreformen vedrørende G-dage ikke være muligt at sætte de
foreslåede regler om harmoniseringen af G-dage i kraft før efter et nyvalg til Folketinget.
Som følge heraf foreslås det, at den kommende beskæftigelsesminister efter et nyvalg fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af denne lovs § 1, nr. 19, 82, 85 og 91, om harmoniseringen af anstallet
af G-dage og ophævelsen af udfasningen af betaling af G-dage ved ansættelse på under 3 måneders
varighed.
Ændringerne i § 1, nr. 83, om, at folkepensionister, som opnår et særligt seniormedlemskab af en
arbejdsløshedskasse, ikke er omfattet af reglerne om G-dage, træder i kraft samtidig med de øvrige
forslag om seniormedlemskab den 2. januar 2017, jf. lovforslagets § 11, stk. 1. Ændringerne i § 1,
nr. 84, om fastsættelse af dagpengegodtgørelsens størrelse, træder i krafts samtidig med de øvrige
forslag om fastsættelsen af dagpengenes størrelse den 1. juli 2017, jf. lovforslagets § 11, stk. 2.
Det foreslås endvidere i
stk. 3,
at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden
af forslagene om fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge, løbende
genoptjening af retten til supplerende dagpenge samt undtagelsen fra tidsbegrænsningen for
arbejdsfordelinger og hjemsendelse, jf. forslagene i § 1, nr. 55 (for fuldtidsforsikrede) og 66, (for
deltidsforsikrede).
Reglerne om varighedsbegrænsningen og genoptjening af supplerende dagpenge er forligsbelagt
som følge af Aftale om en jobplan af 28. februar 2008, indgået mellem den daværende regering
(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal
Alliance (daværende Ny Alliance).
286
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det Konservative Folkeparti og Ny Alliance er ikke en del af forligskredsen om et tryggere
dagpengesystem og har meddelt, at de ikke vil acceptere en ændring af de forligsbelagte regler.
Regeringen (Venstre) har over for Det Konservative Folkeparti og Ny Alliance opsagt den del af
aftalen om en jobplan, der vedrører supplerende dagpenge. Opsigelsen sker i overensstemmelse
med almindelig praksis ved udløbet af indeværende valgperiode.
Regeringen (Venstre) og forligspartierne (Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre som efterfølgende har tiltrådt aftalen) ønsker at gennemføre den lovmæssige
implementering af hele aftalen om et tryggere dagpengesystem, herunder aftalen om supplerende
dagpenge og overskydende timer, på nuværende tidspunkt. På grund af opsigelsen af den del af
Aftale om en jobplan, som vedrører supplerende dagpenge, vil det ikke være muligt at sætte de
foreslåede regler om supplerende dagpenge i kraft, før efter et nyvalg til Folketinget.
Som følge heraf foreslås det, at den kommende beskæftigelsesminister efter et nyvalg fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af denne lovs § 1, nr. 55 og 66, om fleksibel genoptjening af op til 12
uger med supplerende dagpenge, løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge samt
undtagelsen fra tidsbegrænsningen for arbejdsfordelinger og hjemsendelse.
Til § 12
Til stk. 1
Det foreslås, at § 1, nr. 33, om ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder,
finder anvendelse for uddannelser, der afsluttes den 2. januar 2017 eller senere.
Med hjemmel i gældende § 53 i loven er der i gældende bekendtgørelse om beskæftigelseskrav
for lønmodtagere og dagpengeperiode med senere ændringer fastsat regler om, at en uddannelse
anses for gennemført og dermed afsluttet, når studieaktiviteten er ophørt, alle karakterer er givet, og
eksamen er bestået. Hvis udstedelsen af et eksamensbevis sker i tilknytning til, at uddannelsen er
gennemført, vil datoen for eksamensbeviset altid kunne blive betragtet som datoen for uddannelsens
gennemførelse.
Efter § 1, nr. 33, kan en erhvervsmæssig uddannelse normeret til 18 måneders varighed, som er
gennemført på kortere tid end 18 måneder, dog først anses for afsluttet efter 18 måneder efter
påbegyndelsen.
Der kan dermed være uddannelser, som efter de hidtidige regler i lovens § 54 og bekendtgørelse
om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode med senere ændringer ikke kan give
ret til dagpenge, fordi deres varighed er under 18 måneder og uddannelsen anset for afsluttet forud
for 2. januar 2017, men som er normeret til 18 måneders varighed og med de forslåede regler først
anses for afsluttet den 2. januar 2017 eller senere, fordi de er gennemført på kortere tid end 18
måneder og derfor først anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen. Disse uddannelser vil i
287
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
overensstemmelse med de nye regler fra 2. januar 2017 kunne anses for afsluttet 18 måneder efter
uddannelsens påbegyndelse og vil dermed kunne danne grundlag for optagelse og dagpengeret i det
omfang betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, herunder at der er søgt om optagelse senest 2 uger
efter, at der er gået 18 måneder fra tidspunkt for uddannelsens starttidspunkt (påbegyndelsen).
Til stk. 2
Det foreslås, at § 1, nr. 38 og 48, om fleksibel genoptjening af dagpengeret finder anvendelse på
medlemmer, som har en aktuel ret til dagpenge den 1. januar 2017 eller senere. Det følger af aftalen
om et tryggere dagpengesystem, at alle, som mister dagpengeretten i første halvår af 2017, skal
kunne benytte sig af muligheden for en fleksibel genoptjening af dagpengeretten. Efter forslaget i §
1, nr. 38 og 48, er det afgørende for at kunne genoptjene dagpengeretten, at der består en aktuel
dagpengeret på tidspunktet for forslagets ikrafttræden.
Da lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt er mandag den 2. januar 2017, jf. dette forslags § 11,
stk. 1, er det derfor nødvendigt at give ændringen tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2017.
Dagpengeretten udløber altid med virkning fra søndag i den uge, hvor der ikke længere er ret til
dagpenge. Det er endvidere afgørende, at de ændringer, som skal træde i kraft ved indgangen af
2017, jf. forslagets § 11, stk. 1, sker på en mandag, som er første dag i en dagpengeuge.
Til stk. 3
Det foreslås, at ændringen af de fyldestgørende (gyldige) grunde til at afslå eller opsige et arbejde
eller tilbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 57 og 64, kun skal gælde for afslag og opsigelser, der finder
sted den 2. januar 2017 eller senere.
Det betyder, at der ved stillingtagen til eventuel selvforskyldt ledighed skal anvendes de gyldige
grunde, der gælder eller var gældende på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et
arbejde eller tilbud.
Til stk. 4
Det foreslås, at § 1, nr. 6, 7, 75 og 87, om acontoudbetaling af dagpenge og eventuel efterfølgende
regulering finder anvendelse for udbetaling af dagpenge for ydelsesperioder efter den 1. juli 2017.
Det betyder, at udbetalinger, som vedrører perioder forud herfor følger de hidtidige gældende
regler. Det betyder også, at reglerne om efterregulering kun omfatter ydelsesperioder efter 1. juli
2017.
Til stk. 5
Det foreslås, at § 1, nr. 9 og 10, om beregning af en individuel dagpengesats finder anvendelse for
medlemmer, som indplaceres i en ny dagpengeperiode efter den 1. juli 2017. For medlemmer, som
er indplaceret i en dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017 foretages der ikke en genberegning af
dagpengesatsen. Dette gælder, selvom pågældende efter de hidtidige gældende regler om
genberegning af en individuel dagpengesats, ellers ville have haft ret hertil. Det betyder, at disse
288
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
medlemmer beholder deres hidtidig beregnede dagpengesats. For så vidt angår konsekvenserne i
forhold til efterløn henvises til pkt. 2.11.6.1.2. i de almindelige bemærkninger.
Medlemmer, som forud for den 1. juli 2017 er indplaceret i en dagpengeperiode, og som modtager
dagpenge med en fast sats, bevarer retten til denne sats i resten af den igangværende
dagpengeperiode. Det drejer sig om følgende tilfælde:
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere med minimum 3 års
fuldtidsforsikring og gennemsnitligt 30 timers arbejde pr uge. (Gælder tilsvarende for
selvstændige erhvervsdrivende, som ikke berøres af dagpengereformen) - § 50, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere, som ikke inden for de
seneste 5 år forud for tidspunktet om dagpenge enten opfylder betingelser for at få beregnet en
sats, eller der er udbetalt dagpenge med en tidligere beregnet sats. § 14 i bekendtgørelse om
beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for medlemmer, der i mere end to år har fået støtte til
pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn. - § 17 i bekendtgørelse om beregning af
dagpengesatsen for lønmodtagere.
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for ulandsfrivillige, der har været udsendt i
beregningsperioden. - § 18 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for
lønmodtagere.
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for medlemmer, som medregner indtægt for
udlandet ved beregningen af sats, men der ikke foreligger et beregningsgrundlag (EØS og
Færøerne). - §§ 23-24 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til stk. 6 (ad § 1, nr. 14).
Til stk. 6
Det foreslås, at § 1, nr. 14, om ophævelse af en mindstesats til lønmodtagere, der i de seneste 3 år
har været i fuldtidsbeskæftigelse, men hvor en individuel beregning ikke giver ret til dagpenge med
mindre end 82 pct. af højeste dagpenge, finder anvendelse for medlemmer, som indplaceres i en ny
dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.
Forslaget betyder, at medlemmer, som er indplaceret forud for den 1. juli 2017, og som modtager
dagpenge med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge efter § 50, stk. 1, 1. pkt., som
lønmodtager, bevarer denne ret efter den 1. juli 2017 i den resterende del af den igangværende
dagpengeperiode.
Til stk. 7
Det foreslås, at § 1, nr. 22-27, om optjening af ret til dagpenge på grundlag af indkomst og
genoptjening på grundlag af løntimer, finder anvendelse for medlemmer, der bliver indplaceret i en
ny dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.
289
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget betyder, at kvalifikationsperioder, som ligger forud for den 1. juli 2017 kan indgå ved
opgørelsen af den fornødne indtægt eller omfanget af løntimer.
Det bemærkes, at afgørende for indplaceringstidspunktet er den dato, medlemmet har ret til og
rent faktisk får udbetalt dagpenge. Dette indebærer bl.a., at medlemmet har tilmeldt sig jobcenteret
som ledig.
Til stk. 8
Det foreslås, at § 1, nr. 29, om reduktion i antallet af situationer, som kan forlænge
optjeningsperioden for ret til dagpenge, finder anvendelse for medlemmer, der bliver indplaceret i
en ny dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.
Det betyder, at kvalifikationsperioder, som ligger forud for den 1. juli 2017, som efter de
gældende regler kunne forlænges på grundlag de forhold som afskaffes med lovændringen, ikke kan
medføre en forlængelse af optjeningsperioden.
Det bemærkes, at afgørende for indplaceringstidspunktet er den dato, medlemmet har ret til og
rent faktisk får udbetalt dagpenge. Dette indebærer bl.a., at medlemmet har tilmeldt sig jobcenteret
som ledig.
Til stk. 9
Det foreslås i stk. 9, at § 55, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 2, har virkning for tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere,
der påbegyndes efter lovens ikrafttræden den 2. januar 2017. Tilbud om ansættelse med løntilskud
hos offentlige arbejdsgivere, der er påbegyndt før 2. januar 2017, følger de hidtil gældende regler.
Til stk. 10
Det foreslås, at forslaget om at ændre arbejdsgivernes indberetninger til indkomstregisteret i
lovforslagets § 7 har virkning for indberetninger vedrørende januar 2017 og senere. Ved
indberetning i januar 2017 vedrørende december 2016 vil det således være de hidtil gældende
regler, der finder anvendelse.
Til § 13
Til stk. 1
Forslaget om afskaffelsen af særreglen om begrænset dagpengeret for førtidspensionister, jf. § 1,
nr. 59, i denne lov, træder i kraft den 2. januar 2017.
Forslaget vil også omfatte førtidspensionister, som er indplaceret i en dagpengeperiode efter § 55,
stk. 1, i arbejdsløshedsforsikringsloven, forud for den 2. januar 2017, og som derfor efter de
hidtidige regler var omfattet af reglerne om en begrænset dagpengeret.
290
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Med afskaffelse af særreglen, vil førtidspensioner fremover havde ret til dagpenge på samme
vilkår som alle andre medlemmer, og det foreslås derfor, at de fra og med 2. januar 2017 omfattes
af de almindelige regler om dagpengeperiodens længde i lovens § 55.
Det foreslås, at også førtidspensionister, hvis begrænsede dagpengeret på 1 år efter de hidtil
gældende regler er udløbet før den 2. januar 2017, kan få dagpenge fra den 2. januar 2017 i resten af
den ordinære dagpengeperiode (2 år), medmindre referenceperioden på 3 år er udløbet.
Det foreslås dog, at disse førtidspensionister selv skal søge om dagpenge efter lovens
ikrafttræden.
Til stk. 2
Det foreslås, at Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i overgangen fra et
ugebaseret dagpengesystem til et månedsbaseret dagpengesystem fastsætter nærmere regler om
opgørelsen af den udbetalingsperiode, som starter mandag den 19. juni 2017. Det foreslås, at denne
udbetalingsperiode slutter fredag den 30. juni 2017. Bestemmelsen svarer til § 46, stk. 1, 3. pkt. i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som foreslås ændret i dette lovforslags § 1, nr. 4. Forslaget
omfatter dagpenge og efterløn.
Det foreslås videre, at der ydes dagpenge og efterløn for op til 37 timer i uge 26 – mandag den 26
til fredag den 30. juni 2017.
Det bemærkes, at en dagpengeuge løber til om med en søndag i ugen. Forslaget betyder således, at
den sidste uge i det ugebaseret dagpengesystem afkortes med 2 dage, men det sikres, at der fortsat
kan udbetales dagpenge med 37 timer, svarende til det maksimale timetal for en uge. Dermed stilles
medlemmet bedste mulig.
Forslaget er en konsekvens af, at der foreslås indført et timebaseret dagpengeforbrug og at der
overgås til et månedsbaseret dagpengesystem pr. 1. juli 2017, og at denne dato ikke er
sammenfaldende med udløbet af en dagpengeuge, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4, 40 og 75. Det
foreslås videre, at beskæftigelse lørdag og/eller søndag den 1. og 2. juli 2017, medfører fradrag i
udbetalingen af dagpenge for juli 2017.
Til stk. 3
Som følge af overgangen fra et ugebaseret dagpengesystem til et månedsbaseret dagpengesystem,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås det, at uforbrugte uger med ret til dagpenge (ydelsesperioden
på 2 år, jf. § 55, stk. 1 – 3.848 timer) den 1. juli 2017 omregnes til timer til brug for anvendelsen af
opgørelsen af forbrug af dagpenge (ydelsesperioden), jf. § 55, stk. 4, 1. pkt., som ændret ved dette
lovforslags § 1, nr. 40.
Omregningen sker ved, at uforbrugte uger pr. den 3. juli 2017 ganges med 37 timer for
fuldtidsforsikret og 30 timer for deltidsforsikrede. Dagpengeperiodens referenceperiode på 3 år skal
291
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
ikke omregnes til timer, men skal opgøres i hele måneder. Omregningen sker ved, at de uforbrugte
uger deles med 4,33, og rundes op til nærmeste hele måned. Har en ledig f.eks et uforbrugt
referenceperiode på 40 uger, omregnes til 9,2 måned, som oprundes til 10 måneder. Tilsvarende
omregnes 43 uger til 9, 9 måned, som oprundes til 10 måneder.
Til stk. 4
Forslaget om karens, jf. forslaget til § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet
ved § 1, nr. 49, i denne lov, træder i kraft den 1. juli 2017.
Det foreslås, at det kun er måneder og beskæftigelse m.v. efter lovens ikrafttræden, som
medregnes ved opgørelsen af karens, uanset om medlemmet forud for ikrafttrædelsestidspunktet er
indplaceret i en dagpengeperiode.
Det betyder, at den første 4-måneders-periode for medlemmer, der er indplaceret i en
dagpengeperiode forud for ikrafttrædelsestidspunktet, først begynder at løbe fra 1. juli 2017, selv
om medlemmet har modtaget dagpenge i en eller flere måneder forud herfor. Som følge heraf vil
den første karens for disse medlemmer tidligst kunne falde i oktober 2017.
Til stk. 5
Forslaget til § 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved § 1, nr. 49, i denne
lov, om afkortningen af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet, træder i kraft
den 1. juli 2017, jf. § 11, stk. 2.
Ved lovens ikrafttræden medregnes ledighed inden for de seneste 8 år. De perioder, som skal
medregnes ved opgørelsen af forbrug af dagpengeperioden, jf. § 55, skal også medregnes ved
opgørelsen af 4-års dagpengeforbrug. Det bemærkes, at modtagelse af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. kapitel 9b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og særlig
uddannelsesydelse, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
ikke indgår i opgørelsen.
Arbejdsløshedskasserne har efter gældende regler kun pligt til at gemme oplysninger om forbrug
af dagpenge for de seneste 5 år. Arbejdsløshedskasserne har derfor ved lovens ikrafttræden ikke de
oplysninger om forbrug af dagpenge i de seneste 8 år, som er nødvendigt for at kunne administrere
reglerne om afkortning af dagpengeperioden.
Det foreslås på den baggrund, at arbejdsløshedskasserne for den periode, der ligger forud for den
1. juli 2017, lægger indberettede oplysninger om udbetaling af dagpenge m.v. fra
arbejdsløshedskassen i henhold til lov om et indkomstregister og oplysninger om ansættelse med
løntilskud i Det Fælles Datagrundlag (DFDG) til grund for opgørelsen af de 4 år inden for 8 år. Dog
foreslås det, at opgørelsen af dagpengeforbruget i den indeværende dagpengeperiode sker på
baggrund af arbejdsløshedskassernes egne oplysninger om udbetaling af dagpenge, uanset om
medlemmet er indplaceret forud for lovens ikrafttræden.
292
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Ved opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret skal det
indberettede dagpengebeløb deles med satsen for højeste dagpenge for en time i det pågældende år.
Ved at dele med højeste dagpenge sikres, at ingen bliver stillet dårligere end det faktiske forbrug.
Der vil være medlemmer, som ud fra beregningen i indkomstregisteret, vil få beregnet et lavere
dagpengeforbrug end det faktiske forbrug, f.eks. medlemmer, som har skiftet forsikringsstatus fra
deltidsforsikring til fuldtidsforsikring, eller som har været ansat med løntilskud. Det foreslås derfor,
at arbejdsløshedskassen lægger oplysninger i Det Fælles Datagrundlag (DFDG) om perioder med
støttet arbejde efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, seniorjob og fleksjob til grund for
opgørelsen af dagpengeforbruget for den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017.
Forslaget betyder, at der vil være nogle forhold, som ikke vil indgå i opgørelsen af
dagpengeforbruget forud for den 1. juli 2017, herunder EØS-dagpenge, som er udbetalt forud for 1.
maj 2010, udbetalte sygedagpenge under de første 6 ugers sygdom og perioder med effektive
karantæner, hvor et medlem er udelukket fra dagpenge.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i den foreslåede § 56 b, stk. 2, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 49, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om
administrationen af afkortelsen af dagpengeperioden med dagpenge modtaget forud for den 1. juli
2017, herunder om opgørelse af perioden på 8 år, om hvilke perioder, som medregnes ved
opgørelsen af dagpengeforbruget, og om beregning af timetallet på baggrund af indberettede
dagpengebeløb.
Til stk. 6
Det foreslås, at et medlem, som er indplaceret i dagperioden forud for 1. juli 2017, og hvor der er
opgjort overskydende timer, skal afvikle disse frem til 1. juli 2017. Overskydende timer, som ikke
er blevet afviklet inden denne dato, bortfalder. Der henvises til forslaget i § 1, nr. 52 og 65, i denne
lov.
Til stk. 7
Forslagene om, at supplerende dagpenge fremover opgøres og udbetales i måneder, men at
tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge fortsat opgøres i uger, hvor der har været
arbejde på nedsat tid, og hvor medlemmet samtidig har modtaget supplerende dagpenge i måneden,
jf. forslagene om ændring af lovens §§ 59, 60 og 73, som affattet ved § 1, nr. 51-54, 56, 65, 67 og
68, i denne lov, træder i kraft den 1. juli 2017.
Både i de hidtil gældende regler og efter forslaget gælder der en tidsbegrænsning for ret til
supplerende dagpenge på 30 uger inden for de sidste 104 uger.
Det foreslås derfor, at for medlemmer, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge den
1. juli 2017, medregnes uger, hvor medlemmet har modtaget supplerende dagpenge efter de hidtil
gældende regler, i opgørelsen af, om medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de
293
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
sidste 104 uger og samtidig modtaget supplerende dagpenge efter §§ 60, stk. 1 og 73, stk. 2, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 54 og 65.
294
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som
ændret ved § 32 i lov nr. 994 af 30. august 2015 og
§ 4 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 41.
Ret til optagelse som medlem har personer,
1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 6, og
2) som er mellem 18 år og 2 år under
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Stk. 2-7.
...
§ 43.
Medlemskabet ophører senest ved udgangen
af den måned, hvori medlemmet når
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension,
eller ved medlemmets død.
1.
I
§ 41, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »social
pension«: », jf. dog § 44, stk. 2«.
2.
I
§ 43
udgår »ved udgangen af den måned, hvori
medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om
social pension, eller«.
3.
Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Særligt seniormedlemskab
§ 44.
Et medlem, som har nået
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension,
kan overgå til et seniormedlemskab, når den
måned, hvori medlemmet har nået
folkepensionsalderen, er udløbet.
Stk. 2.
En person, som ikke er medlem af en
arbejdsløshedskasse, og som har nået
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension,
kan optages som seniormedlem.
Stk. 3.
Et seniormedlem, jf. stk. 1 eller stk. 2, har
ikke ret til dagpenge eller andre ydelser efter denne
lov.
Stk. 4.
Et seniormedlem har ret til hjælp til
jobsøgning af arbejdsløshedskassen.
Stk. 5.
Et seniormedlem skal kun betale
295
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen,
som kassen fastsætter, jf. § 77, stk. 7.«
§ 46.
Dagpenge ydes for indtil 5 dage om ugen
efter reglerne i kapitel 10. Beregning af
dagpengene sker for en uge ad gangen.
Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger.
Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter
næstsidste søndag i en måned. Direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan
ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold
taler herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om, hvornår dagpengene skal være
til disposition for medlemmet.
Stk. 2.
Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1,
og skyldes dette ikke medlemmets forhold,
forrentes beløbet med den aktuelt gældende
morarente efter rentelovens § 5 fra forfaldsdagen,
jf. dog stk. 3. Rentebeløb, der er mindre end
højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, udbetales
ikke.
Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved
ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter artikel 64 og
65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af
de sociale sikringsordninger.
Stk. 4.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved
efterbetaling af andre ydelser fra kassen og ved
forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74
m. Dette gælder dog ikke godtgørelse efter lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
4.
§ 46, stk. 1,
affattes således:
»Dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om
måneden for fuldtidsforsikrede og for indtil 130
timer om måneden for deltidsforsikrede efter
reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker
for en måned ad gangen. Udbetalingen sker bagud
for en måned.«
5.
I
§ 46, stk. 2,
indsættes efter »§ 47,«: »stk. 2,«.
6.
I
§ 46
indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk.
5.
Udbetaling af dagpenge sker på baggrund
af medlemmets oplysninger om løntimer og
indkomst m.v. i måneden. Retten til forfaldne
dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er
modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og
10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Retten
til dagpenge bortfalder dog ikke, hvis medlemmet
har haft fyldestgørende grund til ikke at have
indberettet oplysningerne rettidigt.
Stk. 6.
Udbetalingen efterreguleres, hvis der er
296
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af stk. 2-4.
uoverensstemmelse mellem de af medlemmet
indberettede oplysninger og indberetningerne om
løntimer og indkomst til indkomstregisteret, og
denne uoverensstemmelse overstiger en
bagatelgrænse på 12 timer pr. måned.
Efterreguleringen foretages i udbetalingen af
dagpenge for den efterfølgende måned, jf. § 85 e.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
7.
I
§ 46, stk. 5,
der bliver stk. 7, ændres
»anvendelsen af stk. 2-4« til: »anvendelsen af
denne bestemmelse, herunder om acontoudbetaling
og tidspunktet m.v. for efterregulering af
dagpenge, om fastsættelse af bagatelgrænsen, om
dagpengenes disposition ved udgangen af
måneden, og om forrentning af ikke rettidigt
udbetalte dagpenge efter stk. 2-4«.
8.
§ 47
affattes således:
Ȥ
47.
Dagpengenes højeste beløb udgør for en
måned 18.113 kr. pr. 1. januar 2016. Beløbet
reguleres én gang om året pr. 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter § 47 a. Beløbet
reguleres dog første gang den 1. juli 2017 med
satsreguleringsprocenten fra den 1. januar 2017
efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 47
a. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste
hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner
grundlag for det kommende års satsregulering.
Stk. 2.
Dagpengenes højeste beløb for en dag
fastsættes ved at beløbet efter stk. 1, 4. pkt.,
divideres med 160,33 timer ganget med 7,4 timer.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Alle afledte satser for fuldtidsforsikrede
beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
4. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste
hele kronebeløb.«
9.
§ 48
affattes således:
Ȥ
48.
Dagpengenes størrelse til det enkelte
medlem beregnes på grundlag af medlemmets
hidtidige indtægt efter fradrag af
§ 47.
Dagpengenes højeste beløb udgør for en uge
2.940 kr. pr. 1. januar 2001. Beløbet reguleres én
gang om året pr. den første mandag i januar med
satsreguleringsprocenten, efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter § 47 a. Det
regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede
beløb danner grundlag for det kommende års
satsregulering.
Stk. 2.
Alle afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede
beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
3. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste
hele kronebeløb, der kan deles med 5.
§ 48.
Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem
beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige
arbejdsfortjeneste efter fradrag af arbejdsmarkeds-
bidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. Ved
297
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og
ved ændring af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47,
reguleres det enkelte medlems hidtidige
arbejdsfortjeneste med samme procentsats.
Stk. 2.
Der foretages ikke en ny beregning, hvis
arbejdsfortjenesten vedrører et arbejdsforhold, der
er afsluttet mindre end 1 år efter afslutningen af et
tidligere arbejde, der har dannet grundlag for en
dagpengeberegning.
Stk. 3.
Dagpenge kan højst udbetales med et beløb,
der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige
arbejdsfortjeneste, jf. dog § § 48 a og 50.
Stk. 4. Dagpengene kan ikke overstige
dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.
arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49. For lønmodtagere
opgøres indtægtsgrundlaget som al A- og B-
indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, samt eget ATP-bidrag og
øvrige skattepligtige udbetalinger fra arbejdsgivere
tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket
arbejdsmarkedsbidraget. Kun indtægt i en
medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter 1.
pkt. Hvis indtægten er opnået ved lønarbejde,
medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et
sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster,
eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår. Hvis indtægten helt eller delvist er
opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste
efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om
social service, medregnes indtægten ikke efter 2.
pkt.
Stk. 2.
Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets
størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste
beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems
hidtidige indtægtsgrundlag med samme
procentsats.
Stk. 3.
Der opnås ret til en ny beregning efter stk.
1, når medlemmet bliver indplaceret i en ny
dagpengeperiode, jf. § 53, stk. 2 og 5, jf. dog § 49,
stk. 5 og 6, og § 50, stk. 1.
Stk. 4.
Dagpengene kan højst udbetales med et
beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige
indtægt, jf. stk. 1, jf. § 48 a, § 49, stk. 5 og 6, og §
50.
Stk. 5.
Dagpengene kan ikke overstige
dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.«
10.
§ 49, stk. 1-3,
affattes således:
Ȥ
49.
For lønmodtagere opgøres
indtægtsgrundlaget, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., på
grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til
lov om et indkomstregister for de
indberetningsperioder, som danner grundlag for en
beregningsperiode, jf. stk. 2.
§ 49.
Den hidtidige arbejdsfortjeneste for
lønmodtagere opgøres på grundlag af lønindtægt,
der er indberettet i henhold til lov om et
indkomstregister for de indberetningsperioder, som
danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 2
og 3.
Stk. 2.
Beregningsperioden omfatter de seneste
298
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
sammenhængende indberetningsperioder forud for
ledigheden, som dækker 3 måneder ved
månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller
14-dages-indberetninger.
Stk. 3.
For beregningsperioden skal der ved
månedsindberetninger være indberettet mindst 320
løntimer, og ved uge- eller 14-dages-indberetninger
mindst 296 løntimer for fuldtidsforsikrede. For
deltidsforsikrede skal der ved
månedsindberetninger være indberettet mindst 195
løntimer og ved uge- eller 14-dages-indberetninger
mindst 180 løntimer.
Stk. 4.
Den hidtidige arbejdsfortjeneste for
selvstændige erhvervsdrivende opgøres på
grundlag af årsindtægten ved den selvstændige
virksomhed.
Stk. 5.
Til et medlem, som har opnået ret til
dagpenge efter § 54, udbetales dagpenge med et
beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter
§§ 47 og 70. Hvis medlemmet efter uddannelsens
afslutning har haft beskæftigelse, der efter § 48
berettiger til dagpenge med et højere beløb, er
medlemmet dog berettiget til dette, når der er
forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af
dagpengeretten, jf. § 54. Herefter beregnes
medlemmets dagpenge efter § 48.
Stk. 6.
Til en person, der er optaget som medlem
under aftjening af værnepligt eller ansættelse på
værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge
Stk. 2.
Beregningsperioden opgøres som
indberetninger til indkomstregisteret, jf. stk. 1, der
dækker 12 måneder med den højeste indkomst
inden for de seneste 24 måneder forud for
ledighedens indtræden, jf. dog stk. 3.
Beregningsperioden kan forlænges efter reglerne i
§ 53, stk. 10, hvis der forekommer følgende
forhold i en måned:
1) Perioder, hvor medlemmet modtager
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge
efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, eller
3) perioder med støtte efter lov om social service
til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i
eget hjem.«
Stk. 3.
Hvis der ikke inden for de seneste 24
måneder forud for ledighedens indtræden
foreligger den fornødne indtægt, jf. stk. 2, beregnes
dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i
alle måneder med indtægt inden for perioden på 24
måneder. Hvis der ikke inden for de seneste 24
måneder foreligger indtægt, jf. stk. 2, beregnes
dagpengene på baggrund af indtægten i en periode
på 36 måneder.«
11.
I
§ 49, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70« til: »af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som
har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om
aktiv socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge
efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har
forsørgelsespligt«, og efter 1. pkt. indsættes: »Hvis
et medlem skifter status som forsørger, sker skiftet
af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende
måned.«
12.
§ 49, stk. 6,
affattes således:
»Stk.
6.
Til et medlem, der har opnået ret til
dagpenge efter § 55, stk. 1, på grundlag af aftjening
299
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
efter stk. 5, 1. pkt. Hvis personen er optaget som
medlem inden aftjening af værnepligt eller
ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales
dagpenge efter § 48, dog således at dagpengene
mindst udgør det beløb, som følger af stk. 5.
af værnepligt eller ansættelse på
værnepligtslignende vilkår udbetales dagpenge
med 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70
til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for
børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 71,5 pct. af
højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer,
som ikke har forsørgelsespligt. Hvis et medlem
skifter status som forsørger, sker skiftet af
ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned.
Hvis pågældende har ret til en højere dagpengesats
efter § 48, kan der udbetales dagpenge med en
højere sats efter §§ 47 og 70. Hvis medlemmet
efter værnepligtens afslutning har haft indtægt, der
efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere
beløb, er medlemmet dog berettiget til dette, når
der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af
dagpengeretten.«
13.
Efter§
49, stk. 6,
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Udbetaling af dagpenge som forsørger
efter stk. 5 og 6 er betinget af, at barnet opholder
sig her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.
Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis
barn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.«
§ 50.
Til et medlem, der i de seneste 3 år
umiddelbart før ledighedens indtræden har været
fuldtidsforsikret og været i fuld beskæftigelse som
lønmodtager eller har udøvet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang, udbetales
dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af
højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet
dokumenterer, at dagpenge beregnet efter § 48
udgør et højere beløb, er medlemmet dog berettiget
til dette. Et medlem, der har fået udbetalt dagpenge
efter 1. pkt., kan tidligst få beregnet dagpenge efter
§ 48, når der er forløbet 6 måneder, efter at retten
til dagpenge er indtrådt.
Stk. 2.
Dagpenge efter § 48, stk. 3, § 49, stk. 5 og
6, og efter denne bestemmelse afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
14.
I
§ 50, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »været i fuld
beskæftigelse som lønmodtager eller«.
15.
I
§ 50, stk. 2,
og
§ 51
ændres »stk. 3« til: »stk.
4«.
300
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
§ 51 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 49-
51, herunder om fremgangsmåden ved og
betingelserne for beregning af hidtidig indtægt og
dagpengesats for det enkelte medlem.
§ 52.
Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun
vanskeligt kan kontrolleres, herunder i forbindelse
med indberetning til indkomstregisteret, jf. § 3 i
lov om et indkomstregister, skal indtægten fra
arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid
gældende omregningssats.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler herom.
§ 52 a.
...
Stk. 2-3.
...
Stk. 4.
Et medlem, som har gennemført en
uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har
haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved
deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge,
jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
...
16.
I
§ 51 a
indsættes efter »det enkelte medlem«:
»samt betydningen af arbejde i udlandet og
arbejdsfortjeneste for et medlem, der gør tjeneste
på et skib indregistreret i Dansk Internationalt
Skibsregister (DIS), herunder regulering af den
månedlige DIS-hyre«.
17.
I
§ 52, 1. pkt.,
ændres »Hvis et medlems
arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan
kontrolleres, herunder i forbindelse med
indberetning til indkomstregisteret« til: »Hvis et
medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres ved
indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke
er indberettet løntimer«.
18.
I
§ 52 a, stk. 4,
ændres »82 pct. af højeste
dagpenge, jf. §§ 47 og 70« til: »82 pct. af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som
har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv
socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge efter
§§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har
forsørgelsespligt« og som
2. pkt.
indsættes:
»Udbetaling
af dagpenge som forsørger efter 1.
pkt. er betinget af, at barnet opholder sig her i riget,
bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog
ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn opholder sig i
et andet EU-/EØS-land.«
§ 52 h.
Reglerne i kapitel 8, 10, 11 b, 12-14 og 16-
17 og regler fastsat i medfør heraf finder
tilsvarende anvendelse, medmindre andet er
bestemt i dette kapitel.
Stk. 2.
§ 84, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder ikke
anvendelse på et medlem omfattet af § 52 g.
Stk. 3-4.
...
19.
52 h, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
301
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
§ 52 l.
Ved opgørelsen af overskydende timer, jf. §
59, stk. 2, medregnes ikke timer, der er optjent
inden overgangen til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
§ 52 p.
For medlemmer, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, indbetales der, jf. § 2 a i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, et bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det
dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk.
1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2-4.
...
Stk. 5.
Hver bidragsandel for en uge nedrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 6-7.
...
20.
§ 52 l
ophæves.
21.
I
§ 52 p, stk. 5,
ændres »en uge« til: »en
måned«.
§ 53.
Ret til dagpenge opnås efter 1 års
medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse,
jf. dog § 54.
Stk. 2.
Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk.
1, nævnte perioder er endvidere betinget af,
1) at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager
inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister, eller som i en tilsvarende
periode har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, eller
2) at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager
inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister.
22.
§ 53, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Retten til at opnå dagpenge i de i § 55,
stk. 1, nævnte perioder er, jf. dog stk. 5, endvidere
betinget af,
1) at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager
inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 218.616 kr. (2016) i henhold til lov om
et indkomstregister. Der kan dog højst
medregnes 18.217 kr. (2016) pr. måned,
2) at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager
inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 145.740 kr. (2016) i henhold til lov om
et indkomstregister. Der kan dog højst
medregnes 12.145 kr. (2016) pr. måned,
3) at et fuldtidsforsikret medlem inden for de
seneste 3 år har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52
uger, eller
4) at et medlem har gennemført en uddannelse, jf.
§ 54.«
302
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
23.
I
§ 53
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk.
3.
Indkomstkravet for lønmodtagere, jf. stk.
2, nr. 1 og 2, opgøres på grundlag af al A- og B-
indkomst, hvoraf der er betalt
arbejdsmarkedsbidrag samt eget ATP-bidrag og
øvrige skattepligtige udbetalinger fra arbejdsgivere
tillagt eget pensionsbidrag, og som er indberettet i
henhold til lov om et indkomstregister. Hvis
indkomsten er opnået ved lønarbejde, medregnes
kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse
med gældende overenskomster, eller i øvrigt er
udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Hvis
indkomsten helt eller delvist er opnået ved
udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller
plejevederlag efter § 120 i lov om social service,
medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt.
Stk. 4.
Indkomstkravet for lønmodtagere, jf. stk.
2, nr. 1 og 2, reguleres én gang om året pr. 1.
januar med tilpasningsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Det
regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 12. Det afrundede
beløb danner grundlag for det kommende års
regulering af indkomstkravet. Indkomstloftet pr.
måned, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, fastsættes ved at dele
det regulerede indkomstkrav med 12.
Stk. 5.
For et medlem, som er indplaceret i en
dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til
dagpenge, jf. dog stk. 6, betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået
indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til
lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der
er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold,
der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster, eller i øvrigt er udført på
almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan
medregnes, jf. stk. 3.
2) At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager
inden for de seneste 3 år har fået indberettet
303
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 3.
Ved opgørelsen af perioderne i stk. 2
medregnes tidsrum, hvori medlemmet
1) har været indkaldt til aftjening af værnepligt,
været ansat på værnepligtslignende vilkår eller
forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med
forsvaret,
2) har gennemført en uddannelse af den i § 54
nævnte art,
3) har udøvet kommunalt hverv som borgmester,
rådmand eller udvalgsformand eller været
medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet
eller regeringen.
Stk. 4.
Kun indberettede løntimer m.v., jf. stk. 2 og
stk. 3, nr. 1 og 3, jf. dog § 52, og selvstændig
erhvervsvirksomhed i medlemsperioder medregnes
ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2.
Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til
lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed,
hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og
drift, og som efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren indberettes til
mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i
et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende
overenskomster, eller i øvrigt er udført på
almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan
medregnes, jf. stk. 3.
3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de
seneste 3 år har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52
uger.
4) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf.
§ 54.
Stk. 6.
Genoptjening af retten til dagpenge sker
efter stk. 2, når retten til dagpenge er bortfaldet
som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2,
er udløbet, og når der ikke er registrerede timer på
beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 7-12.
24.
I
§ 53, stk. 3,
der bliver stk. 7, ændres »af
perioderne i stk. 2 medregnes tidsrum« til: »efter
stk. 2 og 5 medregnes forhold«.
25.
I
§ 53, stk. 3, nr. 1,
der bliver stk. 7, nr. 1,
indsættes efter »forsvaret,«: »eller«.
26.
§ 53, stk. 3, nr. 2,
der bliver stk. 7, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
27.
I
§ 53, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 8, 1. pkt.,
ændres »m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3, jf. dog
§ 52,« til: », indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1
og 2, og stk. 5, nr. 1 og 2,«, og »arbejdskravet i stk.
2« ændres til: »indkomstkravet i stk. 2 og
beskæftigelseskravet i stk. 5«.
304
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret,
medregnes ikke.
Stk. 5.
Retten til dagpenge ophører, når
medlemskabet ophører, jf. § 43.
Stk. 6.
De i stk. 2 angivne perioder, inden for
hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt,
forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der
forekommer følgende forhold:
1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed
af mere end 4 ugers varighed,
2) perioder med støtte til pasning af handicappet
eller alvorligt sygt barn efter lov om social
service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret
til orlov og dagpenge ved barsel,
3) perioder med støtte til pasning af nærtstående,
der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social
service,
4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får
udbetalt ydelser under uddannelse efter regler
fastsat af beskæftigelsesministeren,
5) perioder med fravær på grund af barsel eller
adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel,
6) perioder med orlov efter lov om
børnepasningsorlov, eller
7) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov
om seniorjob.
Stk. 7.
De i stk. 2 angivne perioder, inden for
hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt,
forlænges ud over 2 år, jf. stk. 6, med den
resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning
af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om
social service.
28.
I
§ 53, stk. 5,
der bliver stk. 9, indsættes efter
»jf. § 43«: », eller ved udgangen af den måned,
hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov
om social pension«.
29.
§ 53, stk. 6,
der bliver stk. 10, affattes
således:
»Stk.
10.
De i stk. 2 og 5 angivne perioder, hvori
indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet skal
være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2
år, hvis der forekommer følgende forhold:
1) Perioder, hvori medlemmet modtager
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der
overstiger 160,33 timer,
2) perioder, hvori medlemmet modtager dagpenge
efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3) perioder med støtte efter lov om social service
til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i
eget hjem, og
4) perioder, hvori medlemmet har modtaget
dagpenge i den forlængede dagpengeperiode
efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56.«
30.
I
§ 53, stk. 7,
der bliver stk. 11, ændres »stk. 2«
til: »stk. 2 og 5« og »stk. 6« til: »stk. 10«.
305
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om opgørelse af beskæftigelseskravet efter
denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes
regler om, at indberettede løntimer, der ligger
delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til
opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til
medlemsperiodens længde inden for
indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes
regler om, at løntimer, der ligger i den
indberetningsperiode, i hvilken ledigheden
indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning
for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan
endvidere fastsættes regler om, at visse perioder,
for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger
til indkomstregisteret, kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet.
§ 54.
Personer, der har gennemført en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i
henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens
afslutning, hvis kassen har modtaget skriftlig
anmodning om optagelse på baggrund af
uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens
afslutning.
31.
I
§ 53, stk. 8, 1. pkt.,
der bliver stk. 12, 1. pkt.,
ændres »beskæftigelseskravet« til: »indkomst- og
beskæftigelseskravet«.
32.
I
§ 53, stk. 8,
der bliver stk. 12, indsættes efter
4. pkt.:
»Der fastsættes herudover regler om opgørelse og
afrunding af de perioder, som kan forlænge den
periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet
skal være opfyldt. Der fastsættes endvidere
tilsvarende regler om medregning af indkomst til
opfyldelsen af indkomstkravet.«
33.
§ 54
affattes således:
Ȥ 54.
Personer, der i medfør af regler fastsat
efter stk. 2, har gennemført en erhvervsmæssig
uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders
varighed, eller en erhvervsgrunduddannelse i
henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens
afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget
skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af
uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens
afslutning. En erhvervsmæssig uddannelse, der er
normeret til mindst 18 måneders varighed, kan
tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter
påbegyndelse af uddannelsen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelse af denne bestemmelse. Der
kan herunder fastsættes regler om betingelserne for
at opnå ret til dagpenge på baggrund af en
uddannelse efter bestemmelsen, herunder om
hvornår en uddannelse kan anses for at være
gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om
hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og
om mulighed for meritoverførsel af en del af en
306
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
tidligere gennemført uddannelse.«
34.
Efter § 54 indsættes før § 55:
»Dagpengeperiode og forbrug«
§ 55.
Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf.
§§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 48, 48
a og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden
for en periode på 3 år.2) Der opnås ret til
påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet
dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det
omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2.
35.
I
§ 55, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »3 år« til: »3 år, jf.
dog stk. 2«.
36.
I
§ 55, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »3 år« til: »3 år, jf.
dog stk. 2 og § 56 b«.
37.
I
§ 55, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 2« til: »stk. 2
og 5«.
38.
I
§ 55
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Efter udløbet af perioden i stk. 1 kan et
medlem, som har ret til at forlænge
dagpengeperioden efter § 56, modtage dagpenge i
højst 1 år inden for en periode på 1,5 år.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 2.
Ved deltagelse i jobrettet uddannelse efter
kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats modtager
medlemmet dagpenge efter stk. 1.
Stk. 3.
Forbruget af perioden efter stk. 1 opgøres i
uger. Ved forbruget af perioden medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,
39.
I
§ 55, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt.,
ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
40.
§ 55, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Forbruget af perioden på 2 år henholdsvis på
højst 1 år efter stk. 1 og 2 opgøres i timer.«
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet
uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter
kapitel 10-12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et
ledigt medlem får udbetalt ydelser under
uddannelse efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren,
4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet
307
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
under ledighed modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge eller dagpenge under de
første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
5) uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og
6) uger med ydelser, der træder i stedet for
dagpenge.
Stk. 4.
I perioden efter stk. 1 medregnes ikke
41.
I
§ 55, stk. 3, nr. 5
og
6,
der bliver stk. 4, nr. 5
og 6, ændres »uger« til: »perioder«.
42.
I
§ 55, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »I
perioden efter stk. 1« til: »Perioden på henholdsvis
3 år og højst 1,5 år efter stk. 1 og 2 opgøres i hele
måneder, og der«.
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger,
hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge eller dagpenge under de
første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge
efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3) perioder med støtte efter lov om social service
til pasning af handicappet barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år
deltager i en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på
ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år,
hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund
af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen
er givet som et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
5) perioder, hvor et beskæftiget medlem får
udbetalt ydelser under uddannelse efter regler
fastsat af beskæftigelsesministeren, og
6) perioder med orlov efter lov om børnepasnings-
orlov.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelsen af stk. 1-4, herunder regler
om periodernes varighed og beregning efter stk. 3
og 4.
43.
I
§ 55, stk. 4, nr. 2,
der bliver stk. 5, nr. 2,
indsættes efter »barsel, «: »og«.
44.
I
§ 55, stk. 4, nr. 3,
der bliver stk. 5, nr. 3,
ændres »handicappet barn« til: » handicappet eller
alvorligt sygt barn« og »hjem,« til: »hjem.«
45.
§ 55, stk. 4, nr. 4-6,
der bliver stk. 5, nr. 4-6,
ophæves.
46.
I
§ 55, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-
4« til: »denne bestemmelse«.
47.
I
§ 55, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 3
og 4« til: »stk. 4 og 5«.
48.
Efter § 55 indsættes:
308
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
»Fleksibel
genoptjening
§ 56.
Et medlem, hvis dagpengeperiode efter §
55, stk. 1, er udløbet, har ret til at forlænge
dagpengeperioden med løntimer, som er indberettet
til indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister siden seneste indplacering.
Stk. 2.
Et medlem, hvis forlængede
dagpengeperiode efter stk. 1 er udløbet, har ret til
at forlænge dagpengeperioden med løntimer, som
er indberettet til indkomstregisteret i henhold til
lov om et indkomstregister siden seneste opgørelse
af den forlængede dagpengeperiode.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den forlængede
dagpengeperioden efter stk. 1 og 2 giver hver
løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden
for en periode på 3 timer, jf. dog § 55, stk. 2. Ved
opgørelsen afrundes forlængelsen til nærmeste
antal hele uger.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter
denne bestemmelse, herunder om
arbejdsløshedskassernes administration af
forlængelsen af dagpengeperioden, om hvad der
kan sidestilles med løntimer ved forlængelsen af
dagpengeperioden, og om at visse perioder, for
hvilke der ikke indberettes løntimeroplysninger til
indkomstregisteret, kan medregnes til opgørelsen
af beskæftigelsen.«
49.
Efter § 55 indsættes:
»Beskæftigelseskonto
med fleksibel genoptjening
§ 55 a.
For et medlem, som er indplaceret i
dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, registreres
indberettede løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister siden seneste indplacering på en
beskæftigelseskonto. Kun løntimer m.v., som kan
medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet,
309
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
jf. § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, kan registreres på
beskæftigelseskontoen. Der kan ikke længere
registreres løntimer på beskæftigelseskontoen for
et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som
følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, er
udløbet.
Stk. 2.
Registrerede timer på
beskæftigelseskontoen bortfalder ved
genoptjeningen af retten til dagpenge, jf. § 53, stk.
5.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om beskæftigelseskontoen efter denne
bestemmelse, herunder om hvilke løntimer, der
skal registreres på beskæftigelseskontoen, om
hvordan løntimer på beskæftigelseskontoen kan
medregnes ved opfyldelse af et nyt
beskæftigelseskrav, og om nedskrivning af timer
på beskæftigelseskontoen ved reduktion af
dagpengeperioden, jf. § 56 b.
§ 56.
Et medlem, hvis dagpengeperiode efter §
55, stk. 1, er udløbet, har ret til at forlænge
dagpengeperioden med løntimer, som er registreret
på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a, stk. 1.
Stk. 2.
Et medlem, hvis forlængede
dagpengeperiode efter stk. 1 er udløbet, har ret til
at forlænge dagpengeperioden med løntimer på
beskæftigelseskontoen, som er registreret siden
seneste opgørelse af den forlængede
dagpengeperiode.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den forlængede
dagpengeperiode efter stk. 1 og 2 giver hver
løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden
for en periode på 3 timer, jf. dog § 55, stk. 2.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter
denne bestemmelse, herunder om
arbejdsløshedskassernes administration af
forlængelsen af dagpengeperioden, om at
beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det
310
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
faktiske forbrug af dagpenge, og om at den
periode, inden for hvilken et medlem har ret til at
modtage dagpenge, forlænges med hele måneder.
Karens hver 4. måned
§ 56 a.
For et medlem, som er indplaceret i
dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, nedsættes
dagpengene hver 4. måned, jf. dog stk. 2-6, med et
beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet,
jf. § 48, jf. §§ 47 og 70. 4-måneders-perioderne
regnes fra og med den måned, hvor medlemmet
påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1.
Nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge
for den 4. måned.
Stk. 2.
Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis
medlemmet i perioden på de 4 måneder, jf. dog stk.
4 og 6,
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået
indberettet mere end 148 løntimer i henhold til
lov om et indkomstregister, eller
2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået
indberettet mere end 97 løntimer i henhold til
lov om et indkomstregister.
Stk. 3.
Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis
medlemmet ikke modtager dagpenge i den måned,
hvor nedsættelsen skulle ske, jf. dog stk. 4 og 6.
Hvis medlemmet i måneden har modtaget
førtidspension efter lov om social pension, har
deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har
afviklet karantæne, skal der dog ske nedsættelse i
den førstkommende måned, hvor medlemmet
modtager dagpenge. En nedsættelse efter 2. pkt.,
som ikke er afviklet, bortfalder, når der
påbegyndes en ny dagpengeperiode efter § 55, stk.
1.
Stk. 4.
De i stk. 1 og 2 angivne perioder på 4
måneder forlænges med måneder, hvor medlemmet
har modtaget,
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge
311
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
ved barsel, eller
3) støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Stk. 5.
Uanset stk. 4 kan der ikke ske forlængelse,
hvis medlemmet i samme måned har modtaget
dagpenge, bortset fra dagpenge udbetalt efter § 62,
stk. 3.
Stk. 6.
De i stk. 1 og 2 angivne perioder på 4
måneder forlænges med måneder, hvor medlemmet
i hele måneden har deltaget i tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-6.
Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om
opgørelsen og beregning af nedsættelsen efter stk.
1 samt opgørelse af beskæftigelse, herunder om at
oplysninger om beskæftigelse, som ikke er
indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet for
beregningen af nedsættelsen, kan medregnes. Der
kan derudover fastsættes regler om forhold, der kan
have indflydelse på, hvornår opgørelsen af
nedsættelsen skal ske.
Afkortning af dagpengeperioden ved omfattende
brug af dagpengesystemet
§ 56 b.
Hver gang et medlem har modtaget
dagpenge i sammenlagt 4 år inden for de seneste 8
år, afkortes den periode, som medlemmet kan
modtage dagpenge, jf. § 55, stk. 1 og 2, med 1
måned. Perioder med dagpenge, som har ligget til
grund for en afkortning, kan ikke medregnes ved
opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for de
seneste 8 år.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelsen, herunder
om hvilke perioder, som medregnes ved
opgørelsen af dagpengeforbruget, om opgørelse af
312
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
perioden på 8 år, om administrationen af
afkortningen af dagpengeperioden, om
nedskrivning af timer på beskæftigelseskontoen
ved reduktion af dagpengeperioden, og om bortfald
af en udestående afkortning af dagpengeperioden.«
§ 59.
Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende
til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår
arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.
Nedsættelsen sker efter forholdet mellem
medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og
normal overenskomstmæssig arbejdstid på det
danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor
nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af
arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til
arbejdslønnen.
Stk. 2.
Har et medlem haft beskæftigelse af større
omfang end svarende til normal
overenskomstmæssig arbejdstid på det danske
arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer
fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for
månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog
bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt
inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.
Stk. 3.
Særregler om nedsættelse af dagpenge kan
fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene
muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj
arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes
regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i
særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet
timetal end den normale overenskomstmæssige
arbejdstid på det danske arbejdsmarked.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
regler om, at visse former for beskæftigelse, der
udføres som en del af det civile beredskab, og som
ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse,
ikke medregnes ved opgørelsen af overskydende
timer efter stk. 2.
51.
§ 59, stk. 1,
affattes således:
»Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til
arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde
af kortere varighed, kan der udbetales supplerende
dagpenge. Udbetaling af supplerende dagpenge
sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid
i vedkommende måned og 160,33 timer. Inden for
områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge
ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det
under hensyn til arbejdslønnen.«
52.
§ 59, stk. 2, stk. 4, 2. pkt.,
og
stk. 5,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2, og stk. 4, 1. pkt., bliver
herefter stk. 3.
53.
I
§ 59, stk. 3,
der bliver stk. 2, ændres
»nedsættelse af dagpenge« til: »supplerende
dagpenge«.
313
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
§ 60.
Når et medlem har fået udbetalt nedsatte
dagpenge, jf. § 59, stk. 1, i sammenlagt 30 uger
inden for de sidste 104 uger, bortfalder retten til
nedsatte dagpenge. Medlemmet opnår ret til at
begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når
medlemmet herefter
1) i henhold til lov om et indkomstregister som
lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 130
løntimer i hver af 6 månedsindberetninger,
mere end 30 løntimer i hver af 26
ugeindberetninger eller mere end 60 løntimer i
hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog §
52, eller
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for
12 måneder.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1.
Der kan herunder fastsættes regler for
arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Der
kan endvidere fastsættes regler om, at visse
perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af kravet i stk. 1.
54.
§ 60, stk. 1,
ophæves og i stedet indsættes:
»Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i
sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i
måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt
supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, udløber
retten til supplerende dagpenge.
Stk. 2.
Genoptjeningen af retten til supplerende
dagpenge er betinget af, at retten til supplerende
dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, og at medlemmet
herefter
1) i henhold til lov om et indkomstregister som
lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 146
løntimer i hver af 6 månedsindberetninger,
mere end 34 løntimer i hver af 26
ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i
hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog §
52, eller
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for
12 måneder.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
55.
§ 60, stk. 1,
ophæves og i stedet indsættes:
»Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i
sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i
måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt
supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, udløber
retten til supplerende dagpenge.
Stk. 2.
Et medlem, hvis ret til supplerende
dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, har ret til at
forlænge den periode, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge, med op til 12 uger på baggrund af
314
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i
henhold til lov om et indkomstregister inden for de
seneste 12 måneder. Ved opgørelsen af den
forlængede ret til supplerende dagpenge giver 1
månedsindberetning, 4 ugeindberetninger og 2 14-
dages-indberetninger med det antal løntimer, der
fremgår af stk. 4, ret til yderligere 4 uger, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge.
Stk. 3.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid
udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsning
og udløb af retten til supplerende dagpenge efter
stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Genoptjeningen af retten til supplerende
dagpenge er betinget af, at et medlem
1) i henhold til lov om et indkomstregister som
lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 146
løntimer i hver af 6 månedsindberetninger,
mere end 34 løntimer i hver af 26
ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i
hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog §
52, eller
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for
12 måneder.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
56.
I
§ 60, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt.,
ændres »bestemmelsen i stk. 1« til: »denne
bestemmelse« og i
stk. 2, 2. pkt.,
som bliver stk. 3,
2. pkt., ændres »kravet i stk. 1« til:
»beskæftigelseskravet, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor
retten til supplerende dagpenge udløber«.
§ 63.
...
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Et medlem, der nægter at medvirke til
udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov
om krigsmateriel m.v., anses for at have
57.
§ 63, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
315
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
fyldestgørende grund til at undlade at overtage
arbejde eller ophøre med arbejdet, jf. stk. 1.
Stk. 4.
...
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-
4. Der kan herunder fastsættes regler om, at visse
perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i
stk. 4.
§ 64.
For et medlem, som modtager pension efter
lov om social pension, lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,
begrænses retten til dagpenge efter § 55 til en
periode på sammenlagt 12 måneder inden for de
seneste 18 måneder.
Stk. 2.
Retten til en ny dagpengeperiode efter stk. 1
er betinget af,
1) at et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager i henhold til lov om et
indkomstregister inden for de seneste 18
måneder på ny har fået indberettet mindst 962
løntimer, jf. dog § 52, eller på ny har udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt
omfang i mindst 26 uger inden for de sidste
18 måneder, eller
2) at et deltidsforsikret medlem som
lønmodtager i henhold til lov om et
indkomstregister inden for de sidste 18
måneder på ny har fået indberettet mindst 629
løntimer, jf. dog § 52.
Stk. 3.
For et medlem, der har en pensionssag under
behandling, gælder reglerne i stk. 1 og 2 fra den 1.
i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra
det tidspunkt, hvor behandlingen af pensionssagen
er påbegyndt, jf. lov om social pension. Udbetales
pensionen med virkning fra et tidligere tidspunkt,
gælder stk. 1 og 2 fra den 1. i måneden efter, at der
er truffet afgørelse. Tilkendes medlemmet ikke
58.
I
§ 63, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver til stk. 4, 1. pkt.,
ændres
»stk.
1-4« til: »stk. 1-3« og i
stk. 5, 2. pkt.,
der bliver til stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk.
3«.
59.
§ 64
ophæves.
316
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
pension, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet
i henhold til 1. pkt.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-3. Der kan
herunder fastsættes regler om, at indberettede
løntimer, der ligger delvis i en medlemsperiode,
kan medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet i forhold til
medlemsperiodens længde inden for
indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes
regler om, at løntimer, der ligger i den
indberetningsperiode, i hvilken ledigheden
indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning
for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan
endvidere fastsættes regler om, at visse perioder,
for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger
til indkomstregisteret, kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 2.
§ 68.
...
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Et deltidsforsikret medlem skal lade sig
overflytte til fuldtidsforsikring, hvis pågældende i
henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet
mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden
for en sammenhængende periode på 3
måneder ved månedsindberetninger eller
2)
mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden
for en sammenhængende periode på 12 uger
ved uge- eller 14-dages-indberetninger.
Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem,
som mere end midlertidigt overgår til at drive
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden
til kassen.
Stk. 4.
...
Stk. 5.
Et deltidsforsikret medlem, som undlader at
foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk.
3, udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som
1)
60.
I
§ 68, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »lade sig
overflytte« til: »overflyttes« og i
3. pkt.
ændres
»anmelde ændringen i arbejdstiden« til: »oplyse
om overgangen til drift af selvstændig virksomhed
i væsentligt omfang«.
61.
§ 68, stk. 5,
ophæves.
317
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
fastsættes af beskæftigelsesministeren.
§ 70.
Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede
medlemmer er højst 2/3 af det beløb, der er fastsat
efter § 47, stk. 1, 3. pkt. Beløbet afrundes til
nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
Stk. 2.
Alle afledte ugesatser for deltidsforsikrede
beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
2. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste
hele kronebeløb, der kan deles med 5.
§ 71.
Afslag på at overtage henvist arbejde, jf. §
63, stk. 1, nr. 1, anses som fyldestgørende
begrundet, hvis der henvises et deltidsforsikret
medlem arbejde af større omfang end
deltidsarbejde. Det samme gælder, hvis
pågældende henvises til en samtale med en
arbejdsgiver.
§ 73.
Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår
arbejde i et omfang, som svarer til den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før
ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales
dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre
omfang, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker
efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i
vedkommende uge og medlemmets gennemsnitlige
arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for
områder, hvor nedsættelsen ikke kan foretages på
grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under
hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der
højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer
i betragtning.
Stk. 2.
Når et medlem har fået udbetalt nedsatte
dagpenge, jf. stk. 1, i sammenlagt 30 uger inden for
de sidste 104 uger, bortfalder retten til nedsatte
dagpenge. Medlemmet opnår ret til at begynde en
ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet
herefter inden for 12 sammenhængende måneder i
henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet et antal løntimer, jf. dog § 52, som
mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før
62.
I
§ 70, stk. 1, 2. pkt.,
og
stk. 2, 2. pkt.,
udgår:
», der kan deles med 5«.
63.
I
§ 70, stk. 2, 1. pkt.
ændres »ugesatser« til:
»satser«.
64.
§ 71
ophæves.
65.
§ 73, stk. 1-3,
affattes således:
»Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår
arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke
udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af
mindre omfang, kan der udbetales supplerende
dagpengene. Udbetaling af supplerende dagpenge
sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid
i vedkommende måned og 130 timer. Inden for
områder, hvor udbetalingen af supplerende
dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden,
sker det under hensyn til arbejdslønnen.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i
sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i
måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt
supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten til
supplerende dagpenge.
Stk. 3.
Genoptjeningen af retten til supplerende
dagpenge er betinget af, at retten til supplerende
dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, og at medlemmet
herefter i henhold til lov om et indkomstregister
som lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 118 løntimer
i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 27
318
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
ledigheden, jf. stk. 1,
løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere
end 54 løntimer i hver af 13 14-dages-
indberetninger, jf. dog § 52.«
1) i hver af 6 månedsindberetninger,
2) i hver af 26 ugeindberetninger, eller
3) i hver af 13 14-dages-indberetninger.
For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis,
kan der fastsættes tilsvarende regler.
Stk. 3.
Har et medlem haft beskæftigelse af større
omfang end svarende til en ugentlig arbejdstid på
30 timer, overføres alle overskydende timer fra de
forudgående 12 uger, dog 3 måneder for
månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog
bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt
inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
herom efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse
perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i
stk. 2.
66.
§ 73, stk. 1-3,
ophæves og i stedet indsættes:
»Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår
arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke
udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af
mindre omfang, kan der udbetales supplerende
dagpengene. Udbetaling af supplerende dagpenge
sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid
i vedkommende måned og 130 timer. Inden for
områder, hvor udbetalingen af supplerende
dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden,
sker det under hensyn til arbejdslønnen.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i
sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i
måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt
supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten til
supplerende dagpenge
Stk. 3.
Et medlem, hvis ret til supplerende
dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at
forlænge den periode, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende
319
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
dagpenge, med op til 12 uger på baggrund af
løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i
henhold til lov om et indkomstregister inden for de
seneste 12 måneder. Ved opgørelsen af den
forlængede ret til supplerende dagpenge giver 1
månedsindberetning, 4 ugeindberetninger og 2 14-
dages-indberetninger med det antal løntimer, der
fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid
udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, er ikke omfattet af
tidsbegrænsningen og udløb af retten til
supplerende dagpenge efter stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Genoptjeningen af retten til supplerende
dagpenge er betinget af, at et medlem i henhold til
lov om et indkomstregister som lønmodtager inden
for 12 sammenhængende måneder har fået
indberettet mere end 118 løntimer i hver af 6
månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver
af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer
i hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog § 52.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
67.
I
§ 73, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt.: » Der kan
herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori
der arbejdes periodevis.«
68.
I
§ 73, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver 3. pkt., ændres
»i stk. 2« til: », samt om at der kan udbetales
supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til
supplerende dagpenge udløber«.
§ 74 e.
...
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Inden for de første 30.000 kroners
arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår
foretages fradrag for arbejde med kontrollabel
arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til
enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52, for
det antal timer, der fremkommer ved at dividere
69.
§ 74 e, stk. 3, 5. pkt.,
affattes således:
»Der udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske
arbejdstid overstiger 128 timer i måneden for
fuldtidsforsikrede eller 104 timer i måneden for
deltidsforsikrede.«
320
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
indtægten med den til enhver tid gældende
omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb
svarende til højeste dagpenge på timebasis, jf. § 47,
ansættes den dog til dette beløb. For
arbejdsindtægter ud over 30.000 kr. i et kalenderår
foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt.
reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. Der udbetales ikke
efterløn, hvis den faktiske arbejdstid for
fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge
eller for deltidsforsikrede overstiger 4/5 af
medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
før overgangen til efterløn.
Stk. 4-5.
...
Stk. 6.
Arbejde i efterlønsperioden kan ikke
medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet,
jf. § 53, stk. 2, og kan ikke danne grundlag for
overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. §
68.
§ 74 k.
Pensionsopgørelsen, jf. § 74 j, tillægges
pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den
pågældende pensionsordnings aldersvilkår er
udbetalt efter medlemmets fyldte 60. år, men inden
efterlønsalderen, jf. § 74. Reglerne i § 74 j, stk. 2-
12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder ikke
anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang
pensionen har medført fradrag i udbetalte
dagpenge.
Stk. 3.
...
§ 74 l.
...
Stk. 2-9.
...
71.
I
§ 74 l
indsættes efter stk. 9 som nye stykker:
»Stk. 10.
For et medlem, der er omfattet af § 74 a,
stk. 8, beregnes efterlønnens størrelse på grundlag
af lønindtægt, der er indberettet i henhold til lov
om et indkomstregister for de
indberetningsperioder, som danner grundlag for en
beregningsperiode, jf. stk. 11 og 12.
Stk. 11.
Beregningsperioden omfatter de seneste
70.
I
§ 74 k, stk. 2,
indsættes efter »dagpenge«: », i
udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
kontanthjælp eller i ressourceforløbsydelse efter §§
68 eller 69 j i lov om aktiv socialpolitik«.
321
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 10.
Et medlem, der har været berettiget til
seniorjob i mere end 5 år efter lov om seniorjob,
får beregnet efterløn efter stk. 3 med udgangspunkt
i den senest udbetalte dagpengesats, medmindre
der i seniorjobperioden er beskæftigelse, der kan
danne grundlag for en ny beregning.
Stk. 11.
Det er en betingelse for at få beregnet
efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået
udbetalt delpension efter lov om delpension.
Stk. 12.
Beløbene i stk. 1-3 reguleres med
satsreguleringsprocenten, efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter stk. 13 og 14.
Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 13.
Ved den årlige regulering, jf. stk. 12,
anvendes satsreguleringsprocenten for det
pågældende finansår med fradrag af en procentsats,
jf. stk. 14.
Stk. 14.
For finansåret 2016 udgør procentsatsen
0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4.
For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen
sammenhængende indberetningsperioder forud for
ledigheden, som dækker 3 måneder ved
månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller
14-dages-indberetninger, indenfor de seneste 5 år
før efterlønsalderen, jf. § 74.
Stk. 12.
For beregningsperioden skal der ved
månedsindberetninger være indberettet mindst 320
løntimer, og ved uge- eller 14-dages-indberetninger
mindst 296 løntimer for fuldtidsforsikrede. For
deltidsforsikrede skal der ved
månedsindberetninger være indberettet mindst 195
løntimer og ved uge- eller 14-dages-indberetninger
mindst 180 løntimer.
Stk. 13.
Hvis et medlem, der er omfattet af § 74 a,
stk. 8, ikke har indtægt, der kan benyttes til
beregning af efterlønnens størrelse, og som inden
for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74
ikke har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med
en tidligere beregnet sats, er efterlønnen et beløb,
der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb,
jf. §§ 47 eller 70.«
Stk. 10-15 bliver herefter stk. 14-19.
72.
I
§ 74 l, stk. 10,
der bliver stk. 14, indsættes
efter »ny beregning«: », jf. stk. 10-12«.
73.
I
§ 74 l, stk. 13,
der bliver stk. 17, ændres »jf.
stk. 12,« til: »jf. stk. 16«.
322
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
0,75.
Stk. 15.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om beregning af efterlønnen og om
opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-10.
§ 74 n.
Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis
5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter
næstsidste søndag i en måned. Direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan
ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold
taler herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være
til disposition for medlemmet.
Stk. 2-11.
....
74.
I
§ 74 l, stk. 15,
der bliver stk. 19, ændres »stk.
5-10« til: »stk. 5-14«.
75.
§ 74 n, stk. 1,
affattes således:
»Efterløn udbetales bagud månedsvis. § 46, stk. 5
og 6, finder tilsvarende anvendelse på udbetaling af
efterløn. Regler fastsat i medfør af § 46, stk. 7,
finder også anvendelse for udbetaling af efterløn.«
76.
I
§ 74 n
indsættes som
stk. 12:
»Stk. 12.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om fravigelse af medlemmets
indsendelse af oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2. pkt.«
§ 75 a.
Retten til efterløn ophører, når
medlemskabet ophører, jf. § 43. For
efterlønsmodtagere, der er omfattet af § 74 o,
ophører retten til efterløn senest ved udgangen af
den måned, hvori efterlønsmodtageren når
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension,
eller ved pågældendes død.
§ 75 i.
Et medlem, der deltager i tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb
svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste
dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, og medlemmets
hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct.
Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 5, pr. uge.
§ 75 j.
Et medlem, der ønsker at optage et lån efter
§ 75 i, skal ansøge arbejdsløshedskassen om lånet.
Lånet kan tidligst udbetales fra
77.
§ 75 a
affattes således:
Ȥ 75 a.
Retten til efterløn ophører, når
medlemskabet ophører og senest ved udgangen af
den måned, hvori efterlønsmodtageren når
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension,
eller ved pågældendes død.«
78.
I
§ 75 i, stk. 1, 2. pkt.,
udgår », der kan deles
med 5, pr. uge«.
79.
I
§ 75 j, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »ugevis«.
323
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
ansøgningstidspunktet og forudsætter, at
medlemmet og arbejdsløshedskassen underskriver
et lånedokument, som angiver de nærmere
betingelser for udbetaling og tilbagebetaling af
lånet.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskassen godkender
medlemmets låneansøgning og administrerer
udbetalingen af lånet. Lånebeløbet udbetales
ugevis sammen med dagpengene.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om rammerne for lånets størrelse
og udbetaling af lånet.
§ 76.
Arbejdsløshedskassen indbetaler til staten for
hvert medlem, bortset fra medlemmer, der fritages
for at betale bidrag efter § 77, stk. 10, et beløb
svarende til de bidrag, der skal indbetales efter §
77, stk. 2-5. Kassen tilvejebringer beløbet ved
opkrævning af bidrag fra medlemmerne.
Stk. 2-3.
...
§ 77.
Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk
bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og
3, et frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk.
4, et administrationsbidrag, jf. stk. 7, samt et bidrag
til finansiering af indbetalinger til ATP, jf. stk. 8.
Stk. 2-10.
...
§ 84.
Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved
afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og
tidsbestemt akkord og lignende
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag.
Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb
svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb
for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste
hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller
derunder betaler arbejdsgiveren en
dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i
2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på
over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld
dagpengegodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun,
80.
I
§ 76, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »bortset fra
medlemmer, der«: »er omfattet af § 44, eller som«.
81.
I
§ 77, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Medlemsbidraget for medlemmer, som har et
seniormedlemskab efter § 44, omfatter kun
administrationsbidrag, jf. stk. 7.«
82.
I
§ 84, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »1., 2. og 3.« til:
»1. og 2.«
83.
I
§ 84, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Medlemmer, som har medlemskab efter § 44, er
ikke omfattet af 1. pkt.«
84.
§ 84, stk. 1. 2. pkt.,
der bliver 3. pkt., affattes
således:
»Dagpengegodtgørelsen fastsættes som
dagpengebeløbet per dag, opgjort efter § 47, stk. 2,
for fuldtidsforsikrede.«
85.
§ 84, stk. 2, 2.
og
3. pkt.,
ophæves.
324
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været
beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis
ansættelsesforholdet har haft en varighed på under
3 måneder, skal arbejdsgiveren ikke betale
dagpengegodtgørelse. I 2015 og 2016 betaler
arbejdsgiveren dog dagpengegodtgørelse for 1. og
2. ledighedsdag, og i 2017 betaler arbejdsgiveren
for 1. ledighedsdag ved ansættelsesforhold under 3
måneder.
Stk. 3-10.
...
§ 85 c.
For medlemmer, som modtager dagpenge
efter denne lov eller dagpenge efter artikel 64 eller
65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger, indbetales der, jf. § 2 a i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, et bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det
dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk.
1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2-5.
...
Stk. 6.
Hver bidragsandel efter stk. 3-5 for 1 uge
nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 7-24.
...
86.
I
§ 85 c, stk. 6,
ændres »1 uge« til: »en måned«.
87.
Efter kapitel 12 a indsættes:
»Kapitel 12 b
Regulering af udbetalinger
§ 85 e.
Hvis der sker ændringer i et medlems
indkomstregisteroplysninger efter tidspunktet for
eventuel regulering, jf. § 46, stk. 6, som har
betydning for medlemmets ret til ydelser for
perioden, skal der ske en regulering af den
udbetalte ydelse for perioden. Denne regulering
skal ske uanset timetallets størrelse.
Stk. 2.
Hvis en ydelse skal reguleres, jf. § 46, stk.
6, eller stk. 1, skal arbejdsløshedskassen give
meddelelse til medlemmet om den forventede
regulering. Meddelelsen skal indeholde en
begrundelse for reguleringen og en vejledning om
325
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
adgangen til at gøre indsigelse inden for en
nærmere angivet frist. Gør medlemmet ikke
indsigelser inden for fristen, gennemfører
arbejdsløshedskassen reguleringen.
Stk. 3.
Hvis en regulering, jf. § 46, stk. 6, eller
stk. 1, helt eller delvis skyldes, at medlemmet har
arbejdet flere timer, end medlemmet angav på
indberetningstidspunktet, eller hvis medlemmet
systematisk indberetter færre timer end medlemmet
har arbejdet, skal arbejdsløshedskassen vurdere,
om medlemmet med forsæt har fortiet
omstændigheder for dermed at opnå en ydelse med
urette. Arbejdsløshedskassen skal i givet fald
træffe afgørelse om tilbagebetaling efter reglerne i
§ 86, stk. 1, og § 87.
Stk. 4.
Hvis det i 3 på hinanden følgende måneder
ikke er muligt at gennemføre en regulering, jf. §
46, stk. 6, eller stk. 1, fordi der ikke udbetales
ydelser, skal arbejdsløshedskassen opkræve
beløbet efter de regler, der er udstedt i medfør af §
86, stk.10 og 11. Beløbet forrentes ikke.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
regler om administrationen af stk. 1-4.«
§ 86.
Et medlem, som uberettiget har modtaget
dagpenge eller andre ydelser fra kassen, herunder
ydelser, som er udbetalt med forbehold, skal betale
ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet
kassen urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, der er af betydning for retten til
ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller
burde have indset, at modtagelse af beløbet var
uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse
326
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke
omfattet af bestemmelsen.
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1,
forrentes med den aktuelt gældende morarente efter
rentelovens § 5. Renten beregnes fra
udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke
rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger
højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på
opgørelsestidspunktet.
Stk. 4-12.
...
§ 88.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering fører tilsyn med de anerkendte
arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes
administration, økonomi, regnskaber og revision
samt kassernes medlemmer. Direktøren er
endvidere kasserne behjælpelig med oplysning og
vejledning.
Stk. 2-3.
...
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om kassernes administration, økonomi,
regnskaber og revision samt om tilsynet efter stk. 1
og 2, herunder om arbejdsløshedskassernes pligter
og om direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings adgang til at udstede påbud til
arbejdsløshedskasserne om ændring af deres
administration.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om krav til kassernes IT-systemer og til
beskrivelserne af kassernes forretningsgange.
Stk. 6-7.
...
88.
I
§ 86, stk. 3,
ændres »højeste dagpenge for 4
uger, jf. § 47,« til: »20 gange dagpengesatsen, jf. §
47, stk. 2, «.
89.
I
§ 88, stk. 1
og
4,
indsættes efter »kassernes
administration,«: »udbetalingstilrettelæggelse,
egenkontrol,«.
90.
I
§ 88, stk. 5,
indsættes efter »krav til«:
»arbejdsløshedskassernes it-systemer, herunder om
udvikling og vedligeholdelse af kassernes it-
systemer og om at data stilles fuldstændigt og
nøjagtigt til rådighed for det it-baserede
datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering efter de regler, der fastsættes herom,
jf. § 100 a, stk. 3,«.
91.
I
§ 90 a, stk. 2,
ændres »1., 2. og 3.« til: »1. og
2.«
§ 90 a.
En arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks.
på lønsedlen, at give et medlem oplysninger om
arbejdstimer, udbetalt løn m.v. til brug for
327
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
administrationen af forsikringssystemet.
Stk. 2.
En arbejdsgiver har pligt til at påføre
lønsedlen oplysninger om udbetaling af
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag
fra det tidspunkt, hvor der første gang i et
kalenderår foretages udbetaling til medlemmet. Det
skal herefter fremgå af lønsedlen, hvor mange
gange arbejdsgiveren har udbetalt
dagpengegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke
er udbetalt dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal
arbejdsgiveren skriftligt oplyse om grunden hertil.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2.
§ 90 b.
Administrationen af forsikringssystemet
skal i videst muligt omfang ske på grundlag af de
oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af
indkomstregisteret.
Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering og Arbejdsskadestyrelsen kan til brug
for administrationen af forsikringssystemet få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §
7. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne,
dog kun for så vidt angår oplysninger om
arbejdsløshedskassens egne medlemmer.
Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne
til registersammenkøring i kontroløjemed.
Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i
arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og
152 c-152 f finder anvendelse.
Stk. 3.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan til
brug for behandlingen af konkrete klagesager og
tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter
denne lov få terminaladgang til de nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret.
92.
§ 90 b, stk. 1
og
2,
ophæves og i stedet
indsættes:
»Administrationen af forsikringssystemet skal i
videst muligt omfang ske på grundlag af relevante
registeroplysninger, herunder på grundlag af de
oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af
indkomstregisteret.
Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering kan til brug for administrationen af
forsikringssystemet få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister § 7.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskasserne har
i det omfang,
det er nødvendigt
til brug for administrationen af
forsikringssystemet
1) uden samtykke terminaladgang til nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister § 7.
2) uden samtykke adgang til oplysninger om
beskyttede navne- og adresser, om
statsborgerskab og om slægtskab for så vidt
angår børn i Det Centrale Personregister, og
3) uden samtykke adgang til oplysninger om
selvstændig virksomhed i Det Centrale
Virksomhedsregister
Stk. 4.
Nødvendige oplysninger jf. stk. 3, kan
indhentes for arbejdsløshedskassens nuværende og
328
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører
en aktuel medlemsskabsperiode og perioder, der
ligger forud herfor. Arbejdsløshedskasserne kan
benytte oplysningerne til registersamkøring i
kontroløjemed. Oplysningerne er undergivet
tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder
anvendelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
§ 90 c.
Arbejdsløshedskasserne kan til brug for
administrationen af forsikringssystemet uden
samtykke få adgang til oplysninger fra Feriekonto
om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse,
tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger
af feriepenge vedrørende egne medlemmer.
Adgangen til oplysningerne skal ske via den
elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til
rådighed.
Stk. 2-4.
...
§ 91.
...
Stk. 2.
De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan
indhentes af direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen og for så vidt angår egne
medlemmer vedkommende arbejdsløshedskasse.
Stk. 3-8.
...
Stk. 9. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering og direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen kan til brug ved
administrationen af denne lov indhente oplysninger
fra andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om
enkeltpersoners indkomst-, bopæls- og
adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med
henblik på registersamkøring i kontroløjemed.
Oplysningerne kan videregives til en
arbejdsløshedskasse for så vidt angår
vedkommende arbejdsløshedskasses egne
medlemmer. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan
93.
I
§ 90 c, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »egne
medlemmer« til: »nuværende og tidligere
medlemmer«, og efter 1. pkt. indsættes:
»Oplysningerne kan indhentes for perioder, som
vedrører en aktuel medlemskabsperiode og
perioder, der ligger forud herfor.«
94.
I
§ 91, stk. 2,
ændres »egne medlemmer« til:
»nuværende og tidligere medlemmer«, og efter 1.
pkt. indsættes:
»Oplysningerne kan indhentes for perioder, som
vedrører en aktuel medlemskabsperiode og
perioder, der ligger forud herfor.«
95.
I
§ 91, stk. 9, 2. pkt.
ændres »egne medlemmer«
til: »nuværende og tidligere medlemmer«, og efter
2. pkt. indsættes:
»Oplysningerne kan videregives for perioder,
som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og
perioder, der ligger forud herfor.«
329
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
videregives. Oplysningerne er undergivet
tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder
anvendelse.
Stk. 10-11.
...
§ 92 a.
Tilsynsrådet er rådgivende for ministeren i
spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet
behandler direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88,
stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
96.
I
§ 92 a
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Tilsynsrådet er videre det centrale
tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskassernes
kontrolindsats og skal på baggrund af
afrapporteringer fra kasserne rådgive Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af
kassernes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke
til at fastlægge kravene til kassernes kontroller
fremadrettet.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 2.
Tilsynsrådet har 7 medlemmer. En formand
og 1 medlem, der udpeges af
beskæftigelsesministeren. Desuden udpeger
beskæftigelsesministeren 1 medlem efter indstilling
fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter
indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1
medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i
Danmark, 1 medlem efter indstilling fra
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
og Akademikernes Centralorganisation og
Ledernes Hovedorganisation og 1 medlem efter
indstilling fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for
Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for
Finansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering. De
tilforordnede har ingen stemmeret.
Stk. 4.
Medlemmerne, herunder formanden og de
tilforordnede, udpeges for en 4-årig periode. Finder
330
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den
til periodens udløb.
Stk. 5.
Tilsynsrådet fastsætter selv sin
forretningsorden.
§ 100 a.
Beskæftigelsesministeren opretter et eller
flere registre, der føres ved hjælp af elektronisk
databehandling.
Stk. 2.
Registrene har til formål at danne grundlag
for
1) gennemførelse af det tilsyn, som staten i
henhold til kapitel 14 skal føre med de
anerkendte arbejdsløshedskasser,
2) udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik og
3) arbejdsløshedskassernes administration af
arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler for,
1) hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne
skal give til de i stk. 2 nævnte registre, og
2) på hvilken måde og inden for hvilke frister
oplysningerne skal gives.
98.
§ 100 a, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
For at sikre, at de it-systemer, der
anvendes i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse
med arbejdsløshedskassernes administration af
dagpenge m.v., udgør et sammenhængende system
og et grundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings tilsyn med arbejdsløshedskassernes
administration, fastsætter beskæftigelsesministeren
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler vedrørende følgende:
1) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og
medlemmerne skal give til de i stk. 2 nævnte
registre.
2) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal
indberette til brug for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings
tilrettelæggelse af tilsynet med
arbejdsløshedskassernes administration.
3) På hvilken måde og inden for hvilke frister
oplysningerne efter nr. 1 og 2 skal gives.
4) Hvilke oplysninger, der skal vises om forbrug
af dagpengeret, optjening af timer m.v. på
Jobnet og i arbejdsløshedskassernes
selvbetjeningsløsninger, og om vilkår herfor.
5) Arbejdsløshedskassernes forpligtelser og
anvendelse af ensartede definitioner, fælles
331
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
standarder og it-servicer.«
§2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som
ændret ved § 35 i lov nr. 994 af 30. august 2015, §
2 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 2 i lov nr.
1868 af 29. december 2015 og § 1 i lov nr. 1875 af
29. december 2015, foretages følgende ændringer:
§ 51.
...
Stk. 2.
For at blive ansat med løntilskud skal
personer,
1) ...
2) som er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10, 12 og 13,
i en sammenhængende periode på mere end 6
måneder have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter
lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov
om kontantydelse, have været i tilbud efter
kapitel 12 eller have været ledige
selvforsørgende, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
For at blive ansat med løntilskud hos private
arbejdsgivere skal personer,
1) ...
2) som er omfattet af § 2, nr. 11, i en
sammenhængende periode på mere end 6
måneder have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter
lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret, eller midlertidig
1.
I
§ 51, stk. 2, nr. 2
og
stk. 3, nr. 2, § 98 b, stk. 1,
nr. 2,
og
§ 99, stk. 2, nr. 2-4
udgår »særlig
uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt
deres dagpengeret,«.
1.
I
§ 51, stk. 2, nr. 2
og
stk. 3, nr. 2, § 98 b, stk. 1,
nr. 2,
og
§ 99, stk. 2, nr. 2-4
udgår »særlig
uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt
deres dagpengeret,«.
332
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov
om kontantydelse, have været i tilbud efter
dette kapitel eller have været ledige
selvforsørgende, jf. dog stk. 4, og
3) ...
Stk. 4.
...
§ 55.
...
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Ved ansættelse af personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1, skal lønnen til personen efter fradrag
af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med
personens individuelle dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre
82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis
fuldtids- og deltidsforsikrede.
Stk. 4-7.
...
Kapitel 13 c
Tilbud til personer omfattet af uddannelses-
ordningen for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret
2.
I
§ 55, stk. 3,
udgår », dog mindst udgøre 82 pct.
af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede«.
3.
Kapitel 13 c
ophæves.
§ 75 d.
En person, som er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret, kan få tilbud om
virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller ansættelse
med løntilskud efter kapitel 12 efter de regler, der
gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2, jf. dog §§
75 e-75 h. Tilbuddet kan ikke række ud over det
tidspunkt, hvortil personen er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret. Under tilbuddet kan personen
modtage befordringsgodtgørelse efter de regler i
kapitel 15, der gælder for personer omfattet af § 2,
nr. 2.
§ 75 e.
Under deltagelse i virksomhedspraktik
333
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
modtager pågældende særlig uddannelsesydelse
efter § 9 i lov om uddannelsesordning for ledige,
som har opbrugt deres dagpengeret.
§ 75 f.
Under ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere skal lønnen til pågældende
efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på
niveau med personens særlige uddannelsesydelse
efter § 9 i lov om uddannelsesordning for ledige,
som har opbrugt deres dagpengeret. Løntilskuddet
til offentlige arbejdsgivere fastsættes efter § 63,
stk. 2, nr. 5.
§ 75 g.
For at blive ansat med løntilskud hos en
privat arbejdsgiver skal personen have været ledig i
en sammenhængende periode på mere end 6
måneder. Ved opgørelsen af den forudgående
ledighed sammenlægges alle perioder, hvor
personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge i en ledighedsperiode, kontanthjælp,
særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret, har været i tilbud efter kapitel
12 eller har været ledig selvforsørgende.
Løntilskuddet til private arbejdsgivere fastsættes
efter § 63, stk. 2, nr. 3.
§ 75 h.
Ved deltagelse i virksomhedspraktik, jf. §
75 e, refunderer staten kommunernes udgifter til
uddannelsesydelse efter reglerne i § 23, stk. 3, 1.
pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret. Ved ansættelse med
løntilskud, jf. § 75 g, refunderer staten
kommunernes udgifter til løntilskud efter reglerne i
§ 120, stk. 1, nr. 1. Staten refunderer kommunernes
udgifter til befordringsgodtgørelse, jf. § 75 d, efter
reglerne i § 119, stk. 1, nr. 4, og § 120, stk. 1, nr. 4.
334
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
§ 75 i.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om §§ 75 d-75 h, herunder om de
nærmere betingelser for ret til virksomhedspraktik
og løntilskud.
§ 75 o.
Ved opgørelsen af kravet om forudgående
ledighed ved ansættelse med løntilskud, jf. § 51,
stk. 2, og ved ansættelse i jobrotation, jf. § 98 b,
stk. 1, nr. 1, medregnes alle perioder, hvor
personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
uddannelseshjælp, kontanthjælp,
integrationsydelse, særlig uddannelsesydelse eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har været i
tilbud efter kapitel 12 eller har været ledig
selvforsørgende.
§ 84.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har
pligt til at tage imod tilbud i hele
ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder dog
ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 21 f,
efter regler udstedt i medfør af § 91 eller under
deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a.
Tilbud efter § 33 a kan alene gives efter aftale med
personen. Når personen har indgået aftale med
jobcenteret om tilbud efter § 33 a, har personen
pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.
Stk. 2.
Tilbud, som gives efter dette kapitel, skal
have en sammenhængende varighed på mindst 2
uger. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om timetal i tilbud efter dette kapitel.
§ 98 b.
For at arbejdsgiveren kan få udbetalt
jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes
som vikar,
1) ...
2) være omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13, og
ved ansættelsen have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
4.
I
§ 75 o
udgår », særlig uddannelsesydelse«.
5.
I
§ 84, stk. 1,
ændres »jf. § 55« til: »jf. §§ 55
og 56«.
1.
I
§ 51, stk. 2, nr. 2
og
stk. 3, nr. 2, § 98 b, stk.
1, nr. 2,
og
§ 99, stk. 2, nr. 2-4
udgår »særlig
uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt
deres dagpengeret,«.
335
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter
lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov
om kontantydelse, været i tilbud efter kapitel
12, eller været ledig selvforsørgende i en
sammenhængende periode på mindst 6
måneder eller
3) ...
Stk. 2-6.
...
§ 98 e.
...
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Ved opgørelse af kravet om forudgående
sammenhængende ledighed efter stk. 1, nr. 2 og 3,
medregnes perioder, hvor personen har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
uddannelseshjælp, sygedagpenge i en
ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig
uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret eller midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om
kontantydelse, eller har været i tilbud efter kapitel
12 eller været ledig selvforsørgende.
Stk. 4-5.
...
§ 99.
I forbindelse med ansættelse af en person
uden løntilskud kan der ydes tilskud til udgifter ved
opkvalificering af personen.
Stk. 2.
Tilskud efter stk. 1 kan ydes til udgifter ved
opkvalificering af
1) ...
2) personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som
forud for ansættelsen har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter
6.
I
§ 98 e, stk. 3,
ændres »særlig
uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt
deres dagpengeret eller midlertidige« til:
»midlertidig«.
1.
I
§ 51, stk. 2, nr. 2
og
stk. 3, nr. 2, § 98 b, stk. 1,
nr. 2,
og
§ 99, stk. 2, nr. 2-4
udgår »særlig
uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt
deres dagpengeret,«.
336
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov
om kontantydelse, været i tilbud efter kapitel
12 eller været ledige selvforsørgende i en
sammenhængende periode på mindst 12
måneder, dog 6 måneder, hvis personen er
under 30 år eller har særlig risiko for at blive
langtidsledig,
3) personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som
forud for ansættelsen har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter
lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov
om kontantydelse, været i tilbud efter kapitel
12 eller været ledige selvforsørgende i en
sammenhængende periode på mindst 6
måneder,
4) personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og
som forud for ansættelsen har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter
lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov
om kontantydelse, været i tilbud efter kapitel
12 eller været ledige selvforsørgende i en
sammenhængende periode på mindst 6
måneder,
5) ...
6) ...
Stk. 3.
...
§ 118 a.
Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 3,
337
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter
for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, personer,
der er omfattet af § 2, nr. 5, hvis personen er
visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2
og 3, i lov om sygedagpenge, og personer, der er
omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager
ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv
socialpolitik, når udgiften angår
1) ...
2) 6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling
og kost og logi efter § 73 b,
3) ...
4) ...
5) ...
6) ...
Stk. 2-4.
...
7.
I
§ 118 a, stk. 1, nr. 2,
ændres »selvvalgt« til:
»jobrettet«.
§3
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr.1090
af 15. september 2015, foretages følgende ændring:
§ 1.
Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse,
hvis dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber tidligst 5 år
før efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til ansættelse
i et seniorjob, når dagpengeperioden er udløbet.
Det er en betingelse for retten til et seniorjob, at
medlemmet ved fortsat medlemskab af og
indbetaling af efterlønsbidrag til en
arbejdsløshedskasse vil kunne opfylde
anciennitetskravet for efterløn, når medlemmet når
efterlønsalderen.
Stk. 2-3.
...
1.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes efter »§ 55, stk. 1«: »og
2«.
§4
I lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lov nr. 1482 af 23.
december 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1868
af 29. december 2015, foretages følgende
338
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
ændringer:
§ 32.
...
Stk. 2-3.
...
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren etablerer som en
del af det fælles it-baserede datagrundlag et
register for medlemskab af anerkendte
arbejdsløshedskasser. Arbejdsløshedskasserne kan
for egne medlemmer anvende registeret ved
administrationen af ordninger, som det ved lov er
pålagt arbejdsløshedskasserne at administrere.
Andre myndigheder kan anvende registeret ved
administration, tilsyn og kontrol af ordninger, som
det ved lov er pålagt myndigheden at administrere
eller føre tilsyn eller kontrol med.
Stk. 5-6.
...
§ 44.
...
Stk. 2.
Statslige og kommunale myndigheder med
ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få
terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret, der er nødvendige for at
varetage beskæftigelsesindsatsen, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem
der har foretaget indberetningen, og identiteten på
den, som oplysningerne vedrører. Tilsvarende
gælder for arbejdsløshedskasserne, for så vidt
angår egne medlemmer. Oplysningerne er
undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f finder
anvendelse.
Stk. 3-4.
...
1.
I
§ 32, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »egne medlemmer
anvende« til: »nuværende og tidligere medlemmer
anvende nødvendige oplysninger i«.
2.
I
§ 44, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »egne medlemmer«
til: »nuværende og tidligere medlemmer«.
§5
Lov nr. 1033 af 7. november 2012 om akutjob og
jobpræmie til arbejdsgivere ophæves.
§6
Lov nr. 1374 af 23. december 2012 om
339
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret, som ændret ved § 14 i lov nr.
493 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 790 af 28. juni
2013, § 13 i lov nr. 1610 af 26. december 2013 og
§ 7 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, ophæves.
§7
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse
nr.1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a. ved
§ 7 i lov nr. 1286 af 9. december 2014, § 4 i lov nr.
739 af 1. juni 2015, og senest ved § 1 i lov nr. 1884
af 29. december 2015, foretages følgende ændring:
§ 7.
...
Stk. 2.
Ved indberetning af beløb, der er nævnt i
stk. 1, skal følgende oplyses:
1) Størrelsen af den samlede udbetaling eller
godskrivning vedrørende den enkelte modtager
opgjort henholdsvis med og uden
arbejdstagerens andel af beløb, som indbetales
af en arbejdsgiver til en pensionsordning, som
omfattes af pensionsbeskatningslovens § 19,
eller § 56, stk. 3 eller 5.
2) ...
3) ...
4) ...
5) ...
6) ...
Stk. 3-5.
...
1.
I
§ 7, stk. 2, nr. 1,
ændres »opgjort henholdsvis
med og uden arbejdstagerens« til: »samt oplysning
om arbejdstagerens henholdsvis arbejdsgiverens«.
§8
I lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798
af 24. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr.
790 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 895 af 4. juli
2013, § 8 i lov nr. 1610 af 26. december 2013, § 11
i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov nr. 1486 af
23. december 2014 og § 30 i lov nr. 174 af 24.
februar 2015, § 14 i lov nr. 1000 af 30. august 2015
og senest ved § 2 i lov nr. 1875 af 29. december
2015, foretages følgende ændring:
340
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
§ 14.
Staten yder et årligt tilskud til kommunerne,
som fastsættes af finansministeren med tilslutning
fra Folketingets Finansudvalg.
Stk. 2.
Tilskuddet fastsættes som summen af
1) ...
2) ...
3) ...
4) ..
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af udviklingen i kommunernes reale
udgifter til kontanthjælp, integrationsydelse,
ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse (som
led i et ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb), aktivering af
kontanthjælpsmodtagere (ved aktivering efter
kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, dog kun
refusionsberettigede udgifter, jf. § 118 i samme
lov), aktivering af integrationsydelses-,
ledighedsydelses- og
ressourceforløbsmodtagere, revalidering,
udgifter til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg
og udgifter til aktivering af modtagere af
uddannelseshjælp (ved aktivering efter kapitel
10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog
kun refusionsberettigede udgifter, jf. § 118 i
samme lov), driftsudgifter til aktivering af
sygedagpengemodtagere, som er visiteret til
kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i
lov om sygedagpenge, modtagere af den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse og
forsikrede ledige samt driftsudgifter i
forbindelse med jobrettet uddannelse,
refusionsberettigede udgifter til mentorstøtte,
jf. § 118 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jobrotationsydelse,
kommunale udgifter til danskundervisning til
udlændinge og undervisning i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie
samt kontanthjælp, integrationsydelse og
aktivering efter integrationslovens kapitel 4-5,
1.
I § 14, stk. 2, nr. 5, udgår », aktivering samt
udgifterne til befordring for personer, der er
omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige,
som har opbrugt deres dagpengeret,«.
341
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
kommunale udgifter til den særlige
uddannelsesydelse og driftsudgifter til
finansiering af uddannelse samt, aktivering
samt udgifterne til befordring for personer, der
er omfattet af lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
kommunale udgifter til kontantydelse efter lov
om kontantydelse og udgifter til aktivering og
befordring til modtagere af kontantydelse,
førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i
tilskudsåret og
6) ...
Stk. 3-8.
...
§9
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1121 af 17. september 2015, foretages følgende
ændring:
§ 18.
...
Stk. 2-9.
...
Stk. 10.
Reglerne i stk. 9 finder ikke anvendelse for
udbetaling af pension, i det omfang pensionen har
medført fradrag i udbetalt ledighedsydelse,
arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.
Stk. 11-14.
...
1.
I
§ 18, stk. 10,
ændres »eller kontanthjælp« til: »,
kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse efter §§
68 eller 69 j i lov om aktiv socialpolitik«.
§ 10
I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter
i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats mm, jf. lovbekendtgørelse
nr. 780 af 15. juni 2015, som ændret ved § 11 i lov
nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende
ændring:
§ 1.
...
Stk. 2.
Loven gælder for uddannelse af personer,
der er omfattet af lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og
personer, der i lov om en aktiv
1.
I
§ 1, stk. 2,
udgår: » der er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret, og personer,«
342
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelsesindsats er omfattet af
1) § 2, nr. 1-3,
2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager
revalideringsydelse eller integrationsydelse,
eller som under forrevalidering modtager
kontanthjælp, integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter
lov om aktiv socialpolitik,
3) § 2, nr. 5,
4) § 2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i
uddannelse,
5) § 2, nr. 11-14,
6) kapitel 13 d i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel
9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
eller
7) kapitel 13 e i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov
om kontantydelse.
Loven gælder dog ikke for ordblindeundervisning i
henhold til lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne eller for specialundervisning for voksne i
henhold til lov om specialundervisning for voksne.
Stk. 3.
...
§ 11
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4-10, 14-16, 20-27, 29-32, 36, 37,
40-42, 49-54, 56, 60-63, 65, 67-69, 71-76, 78, 79,
84, 86-90, 96-98, og § 2, nr. 5, træder i kraft den 1.
juli 2017.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 19, 55, 66,
82, 85 og 91.
§ 12
343
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 1.
§ 1, nr. 33, finder anvendelse for
uddannelser, der afsluttes den 2. januar 2017 eller
senere.
Stk. 2.
§ 1, nr. 38 og 48, finder anvendelse for
medlemmer, som har ret til dagpenge den 1. januar
2017 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 57 og 64, finder anvendelse for
medlemmer, der afslår eller opsiger et arbejde eller
tilbud den 2. januar 2017 eller senere.
Stk. 4.
§ 1, nr. 6, 7, 75 og 87, finder anvendelse
for udbetaling af dagpenge og efterløn for
ydelsesperioder efter den 1. juli 2017.
Stk. 5.
§ 1, nr. 9 og 10, finder anvendelse for
medlemmer, som indplaceres i en ny
dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere. For
medlemmer, som er indplaceret i en
dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017
foretages der ikke en genberegning af
dagpengesatsen.
Stk. 6.
§ 1, nr. 14, finder anvendelse for
medlemmer, som indplaceres i en ny
dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.
Stk. 7.
§ 1, nr. 22-27, finder anvendelse for
medlemmer, som indplaceres i en ny
dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.
Stk. 8.
§ 1, nr. 29, finder anvendelse for
medlemmer, som indplaceres i en ny
dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.
Stk. 9.
Lovens § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse
på tilbud om ansættelse med løntilskud, der er
påbegyndt før den 2. januar 2017. For sådanne
tilbud finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 10.
§ 7 har virkning for indberetninger til
indkomstregistret vedrørende januar 2017 og
senere.
§ 13
Stk. 1.
Et medlem, som forud for den 2. januar
2017 er indplaceret i en dagpengeperiode efter §
55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
og som var omfattet af de hidtil gældende regler
344
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
om begrænset dagpengeret for medlemmer som
modtager pension efter lov om social pension, lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende
udenlandsk lovgivning, omfattes fra og med den 2.
januar 2017 af de almindelige regler om
dagpengeperiodens længde, jf. § 55, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Et medlem skal selv
søge om dagpenge efter lovens ikrafttræden, hvis
medlemmets begrænsede dagpengeret er udløbet
før den 2. januar 2017.
Stk. 2.
Direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter nærmere
regler om opgørelsen af den udbetalingsperiode,
som starter mandag den 19. juni 2017 og slutter
fredag den 30. juni 2017. I denne periode ydes der
dagpenge og efterløn for op til 37 timer pr. uge.
Beskæftigelse lørdag og/eller søndag den 1. og 2.
juli 2017, medfører fradrag i udbetalingen af
dagpenge for juli måned 2017.
Stk. 3.
For medlemmer, som den 1. juli 2017 har
ret til dagpenge, skal uforbrugte uger med ret til
dagpenge omregnes til timer til brug for
anvendelsen af lovens § 55, stk. 4, 1. pkt., som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 40. Omregningen
sker ved, at uforbrugte uger pr. den 3. juli 2017
ganges med 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30
timer for deltidsforsikrede. Den periode, inden for
hvilken, dagpengeperioden skal være forbrugt, er
ikke omfattet af omregningen i 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
For medlemmer, der er påbegyndt en
dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. før den 1. juli 2017,
medregnes kun måneder og indberettede løntimer
m.v. fra og med den 1. juli 2017 ved opgørelsen af,
om der skal ske nedsættelse af medlemmets
dagpenge, jf. § 56 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 49.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af, om den periode, hvor
et medlem kan modtage dagpenge, skal afkortes, jf.
§ 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som
345
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
affattet ved denne lovs § 1, nr. 49, medregnes
perioder med dagpenge forud for den 1. juli 2017,
jf. § 55. Opgørelsen af dagpengeforbruget forud for
den 1. juli 2017 sker på baggrund af indberettede
oplysninger om udbetaling af dagpenge m.v. fra
arbejdsløshedskassen i henhold til lov om et
indkomstregister og oplysninger om ansættelse
med løntilskud i Det Fælles Datagrundlag.
Opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af
oplysninger i indkomstregisteret sker ved, at det
indberettede dagpengebeløb deles med satsen for
højeste dagpenge for en time i det pågældende år.
Dog sker opgørelsen af et medlems
dagpengeforbrug for den dagpengeperiode,
medlemmet er indplaceret i den 1. juli 2017, jf. §
55, stk. 1, på baggrund af det
arbejdsløshedskassens opgørelse af det faktiske
dagpengeforbrug.
Stk. 6.
Overskydende timer opgjort efter de hidtil
gældende regler i §§ 59, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., og
stk. 5 og 73, stk. 3, som ikke er afviklet eller
bortfaldet forud for 1. juli 2017, bortfalder denne
dato, jf. denne lovs § 1, nr. 52 og 65.
Stk. 7.
For medlemmer, som ikke har opbrugt
retten til supplerende dagpenge den 1. juli 2017,
medregnes uger, hvor medlemmet har modtaget
supplerende dagpenge efter de hidtil gældende
regler, i opgørelsen af tidsbegrænsningen efter §§
60, stk. 1 og 73, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 54
og 65.
346