BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 93
Offentligt

PROJEKTBESKRIVELSE

Side 1 af 20

RESUMÉ

UDDANNELSESFORLØBET SOM AGROASSISTENT

BAGGRUND FOR UDDANNELSEN SOM AGROASSISTENT

MÅLGRUPPE

BÆRENDE ELEMENTER I AGROASSISTENT UDDANNELSEN

PRAKSISNÆR UDDANNELSE OG LÆRING.

KOORDINERET OG HÅNDHOLDT INDSATS I FORHOLD TIL KVALITET I LÆRINGSPRO-

CES OG DEN RIGTIGE MATCHNING SAMT FASTHOLDELSE TIL FREMTIDIGT ORDINÆRT

ARBEJDE

UDDANNELSENS TO PROCESSER TIL SIKRING AF HØJEST MULIGE

SUCCESRATE

UDDANNELSES PENSUM OG INDHOLD

MODUL 1

MÅL

BEDØMMELSE

FORLØBSOVERSIGT

MODUL 2

MÅL

BEDØMMELSE

FORLØBSOVERSIGT MODUL 2

MODEL TIL SIKRING AF LÆRINGSMÅL

TAKSONOMI SKEMA / OPFØLGNING OG VURDERING AF LÆRINGSNIVEAU.

PRÆSTATIONSSTANDARDER FOR PRØVNING I PRAKSIS

EFFEKT/HØJ SIKRING AF SELVFORSØRGELSE

HENSIGTSERKLÆRINGER FRA ARBEJDSGIVER OM JOBÅBNINGER

HÅNDHOLDT VEJLEDNING I FORLØBET

EFFEKT/MÅL

SAMARBEJDSPARTNERE I AGROASSISTENT UDDANNELSEN

156

PRIS

Side 2 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Resumé

Agroassistent-uddannelsens kandidater tilgodeser den efterspurgte arbejdskraft hos svineprodu-

center. Samtidig kan uddannelsen støtte op om det behov, der er for omskoling og brancheskift i

brancher med høj ledighed. Alle, der bliver optaget på Agroassistent-uddannelsen, bliver fra start

tilknyttet en arbejdsgiver med en konkret jobåbning til kandidaten.

Uddannelsens teori og læring tager udgangspunkt i den specialisering, der er indenfor svinepro-

duktion. Alle kandidater får den læring og specialviden, samt praksis træning, der skal til for at

kunne udfylde de arbejdsopgaver, der er i en teknologisk og moderne svineproduktion. Uddan-

nelses pensum tager udgangspunkt i læringsplanen for landmandsuddannelsen og landbrugs-

medhjælper uddannelsen, men udelukkende den del af uddannelsen, der tilhører de daglige

praksisopgaver i en svineproduktion. Uddannelsen er meritgivende til både uddannelsen som

landbrugsmedhjælper og faglært landmand.

Uddannelsen tager sammenlagt 20 uger fordelt mellem teoretiske læringsmoduler på Bygholm

Landbrugsskole, og praksislæring i den svineproduktion, hvor kandidaten efter uddannelsen får

ordinært arbejde.

Uddannelsen er fordelt på to grundmoduler. Første modul er et afprøvnings- og snuseforløb på 6

uger med indlagt praktik og matchning af kandidat og arbejdsplads. Andet modul er et teoretisk

- og praksis lærings modul på 14 uger med håndholdt og løbende opfølgning på både lærings-

planer og sikring af målet: Etablering af ordinært job på uddannelses- og træningspladsen. Det

må forventes, at enkelte kandidater stopper uddannelsen efter første modul. Det forventes, at

max. 5 ud af 25 kandidater stopper efter modul 1. Og at 20 kandidater fortsætter på modul 2, og

opnår ordinær ansættelse efterfølgende.

Praktik- og arbejdspladsen indgår som læringsplads i hele uddannelsen. Alle kandidater får en

læringsmester på arbejdspladsen, der deltager aktivt i kandidatens læringsplan og vurdering. Der

er en uddannelses- og jobvejleder tilknyttet gennem hele forløbet. Vejlederen deltager i alle op-

følgninger på læringsplaner både på Bygholm Landbrugsskole og på træningspladsen. Herud-

over yder vejlederen den støtte og vejledning, der sikrer, at barrierer og andre problematikker

tages i opløbet, således målet om ordinært ansættelse efterfølgende sikres. Uddannelses- og

jobvejlederen udarbejder løbende notater på kandidatens forløb. Notaterne gives som løbende

tilbagemelding til sagsbehandleren på Jobcentret.

Side 3 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Uddannelsesforløbet som

Agroassistent

Projektet beskriver et uddannelsesforløb, der veksler mellem praktisk træning og skoleophold in-

denfor svineproduktion. Ud fra erfaringerne i pilotudgaven af forløbet skal der udvikles videre med

de erfaringer, der indhentes i dette pilotprojekt og udbrede forløbet til en landsdækkende ud-

dannelse sammen med landbrugsskoler fordelt over hele Danmark. Der er i vidt omfang inddra-

get erfaringer fra et lignende forløb, der var i drift i perioden 1999-2003.

Uddannelsen klæder den ledige på til at indgå med praksisnær faglighed i de daglige opgaver i

staldene på et landbrug med svineproduktion. Med udgangspunkt i uddannelsen skal den ledige

kunne begynde at skabe sig en karriere som specialarbejder i landbruget indenfor husdyrbrug.

Uddannelsens elementer er meritgivende til uddannelsen som faglært landmand. I forløbet ind-

går lovbestemte certifikater, der er relevante for at varetage daglige rutine opgaver på en sikker

og forsvarlig måde i fht. arbejdsmiljø, smittebeskyttelse og dyrevelfærd.

Der veksles mellem teori og praksis i uddannelsen for at sikre en praksisnær indlæring af den rele-

vante teori. F.eks. undervisning omkring medicinering af dyrene sikrer kobling af teori og praksis, at

håndtering og medicinering af syge dyr sker korrekt med baggrund i konkret viden og observation

af hvorfor og hvordan der skal medicineres. Det samme gør sig gældende indenfor foderblan-

dinger m.v.

Alle kandidater får i løbet af den første måned af uddannelsen en praktik- og uddannelsesplads

hos en svineproducent. Det er hensigten at praktikpladsen etableres som en jobåbning for efter-

følgende ordinært arbejde.

Side 4 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Baggrund for uddannelsen som

Agroassistent

Den udvikling, landbrugssektoren har gennemgået de senere år, har medført en automatisering

af arbejdsgangene og produktionen. Sektoren har ændret sig fra mange mindre produktioner til

større og mere professionaliserede produktioner, der mere ligner fremstillingsvirksomheder gene-

relt. Det kræver stor omhyggelighed, præcision og viden at arbejde med fødevareproduktion i

landbruget i dag.

Opgaverne i produktionen er mere opdelt i dag end tidligere. Tidligere skulle man som medar-

bejder i landbruget kunne deltage og have viden om alle arbejdsfunktioner indenfor plantedyrk-

ning og dyrehold. I dag er bedrifterne så store, at der er mere brug for specialarbejdere indenfor

den enkelte produktionsform. F.eks. arbejder staldmedarbejderen i svineproduktion udelukkende

med dyrene, hvilket kræver både rutineret håndelag og specialviden i forhold til bl.a. sundhed og

sygdom, medicinering, reproduktion og håndtering af data.

Igennem en årrække har sektoren rekrutteret en del arbejdskraft fra især Østeuropa, bl.a. som

følge af perioder med lav tilgang af egnet dansk arbejdskraft (jf. artikel tidsskriftet Hyologisk juli

2007 og juni 2014). Det har mange steder givet sproglige og kulturelle udfordringer. Sektoren efter-

spørger kvalificeret dansk arbejdskraft (jf. artikel tidsskriftet Hyologisk, juni 2014) og et uddannelses-

forløb som ”Agroassistent” skal være med til at udvide rekrutteringsgrundlaget.

Forud for uddannelsesforløbet er der på forhånd aftale om konkrete træningspladser og jobåb-

ninger til alle deltagere hos svineproducenter. Der vil være indhentet hensigtserklæringer fra kon-

krete arbejdsgivere i forhold til efterfølgende jobåbninger, såfremt matchet mellem kandidat og

arbejdsgiver lever op til de betingelser, man almindeligvis forventer.

Side 5 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Målgruppe

Målgruppen er ledige på dagpenge og kontanthjælp. Forløbet er rettet mod ledige med reel

interesse for en fremtid i erhvervet, og derfor er der planlagt en grundig introduktion og forvent-

ningsafstemning i den første del af forløbet. Agroassistent-uddannelsen er relevant for ledige in-

denfor områder med høj ledighed, og gerne ledige fra HK området eller ufaglærte 3F’ere.

Ledige fra HK vil kunne tilføre bedrifterne en ekstra kompetence i forhold til den større og større

datahåndtering, der indgår i produktionsarbejdet. Ufaglærte er relevante, fordi de kender proce-

durer i forhold til produktionsarbejde, og de kvalitetskrav der stilles i en produktionsvirksomhed,

herunder også fødevareproducenternes kvalitetskrav. De ufaglærte vil via uddannelsen tilegne

sig grundlæggende færdigheder og specialviden om svineproduktion og får dermed et kompe-

tenceløft, der vil øge en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet.

De ledige skal være over 25 år, og skal ønske at indgå i uddannelsen og kunne se sig selv i en

fremtidig karriere i fødevareproduktion i landbrugsvirksomheder. Ledige kontanthjælpsmodtagere

kan indgå i uddannelsen, såfremt de er afklarede i forhold til et fremtidigt job som medarbejdere i

en svineproduktion.

Det er en fordel, hvis deltagerne har kørekort og bil, men det er dog ingen betingelse for at blive

optaget på uddannelsen. Både deltids- og fuldtidsforsikrede er relevante kandidater.

Side 6 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Bærende elementer i Agroassi-

stent uddannelsen

Praksisnær uddannelse og læring.

Agroassistent-uddannelsen skiller sig ud fra mange andre kortere uddannelsesforløb gennem en

direkte kobling mellem teori og praksis og en klar bevidsthed om jobfunktionens krav i fht. niveau

af viden, færdigheder og kompetencer (”taksonomi-model”). Forløbet veksler mellem teori på

landbrugsskolen og direkte praksislæring på en ”rigtig arbejdsplads” under virkelighedsnære for-

hold. Det er en model som i mange år har været anvendt i den almindelige uddannelse til land-

mand (EUD). Derfor er både læremester (landmand) og skole vant til et nært samarbejde om

træning i praksis støttet af relevant teori på skolebænken. Den praksisnære tilgang understreges

af metoden for prøvning og dokumentation af deltagerens læringsudbytte. Det vil i vidt omfang

ske i samarbejde mellem lærer/vejleder og praktikværten gennem observation og samtale i for-

bindelse med udførelse af almindelige jobfunktioner.

Koordineret og håndholdt indsats i forhold til

kvalitet i læringsproces og den rigtige

matchning samt fastholdelse til fremtidigt

ordinært arbejde.

Lige fra visitationsprocessens start til afslutning af

uddannelsen, får alle kandidater en uddannelses-

og jobvejleder, der sikrer og følger op på flere

processer. Det er vejlederens opgave at sikre den

rigtige matchning fra start mellem kandidat og

arbejdsplads. Det er vejlederen, der sørger for at

koordinere og sikre læringsprocessens kvalitet og

kontinuitet i uddannelsesforløbet. Samtidig indgår

vejlederen i en håndholdt indsats, der skal kvali-

tets- og målsikre de klare mål for uddannelsen og

Rønshauge A/S

forløbet, således at alle opnår ordinært arbejde efter uddannelsesforløbet.

Alle kandidater får et taksonomiskema, hvor de forskellige læringsmål er indskrevet og løbende

vurderes i samarbejde mellem undervisere, kandidaten og arbejdsgiveren. Det er vejlederens

opgave at sikre den løbende vurdering i forhold til taksonomiskemaet. For de kandidater, der kan

have svært ved at gennemføre uddannelsen, er det, vejlederen der yder en håndholdt vejled-

ning og indsats, for i høj grad at sikre selvforsørgelse via uddannelsen og arbejdspladsfastholdelse.

Side 7 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Uddannelsens to processer til sik-

ring af højest mulige succesrate.

At arbejde i landbrugsbranchen er ikke at

betragte som helt almindeligt valg i dag. For

år tilbage var Danmarks befolkning nært

beslægtet med branchen, enten arbejde-

de de selv i branchen eller havde familie,

der arbejdede i landbruget. De seneste år,

har det ændret sig meget, og den grund-

læggende kultur i landbrugsbranchen er for

mange ukendt i dag.

Et særkende i branchen er, at de har fast-

holdt noget af deres kultur, der skiller sig

meget

fra

andre

brancher.

Eje-

ren/lederen af virksomheden ”landbruget”

har et tæt sammenhæng mellem eje-

rens/lederens arbejdsliv og privatliv. Bl.a.

fordi de også har deres privatbolig i tæt

forbindelse med deres virksomhed. Mange

steder er det stadig i stuehusets køkken,

frokosten indtages. Det er også ofte en fa-

milievirksomhed, hvor både ægtefælle og

børn indgår i den daglige drift som medar-

Rønshauge A/S

bejdere. En anden faktor, der spiller en stor rolle i, at virksomheden skiller sig ud fra andre produk-

tionsvirksomheder, er, at der arbejdes med levende dyr. Det betyder meget, og der er og skal

være høj opmærksomhed på dyrevelfærd,

som kræver noget ekstra af medarbejder-

ne, og det teamwork der skal være på ar-

bejdspladsen.

Ovenstående kan give ekstra udfordringer i

forhold til den uvante kultur for flere af de

kandidater, der visiteres til uddannelsen.

Rønshauge A/S

Side 8 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Rønshauge A/S

Agroassistent-uddannelsen blev sidst gennemført fra 1999 til ca. 2003, og her er erfaringen, at den

håndholdte vejledning og indsats spillede en stor rolle til sikring af uddannelseskandidaternes ar-

bejdspladsfastholdelse. Ligesom erfaringen viste, at der skal være en kvalitetssikret proces i

matchning og selektering i forhold til, hvor den enkelte kandidat passer ind. Erfaringen fra afkla-

rings- og afprøvningsforløbet var, at få kandidater valgte at stoppe uddannelsen i modul 1.

Rønshauge A/S

Side 9 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Uddannelses pensum og indhold

Modul 1

Afklarings- og afprøvningsmodul på 6 uger.

Mål

Undervisningen er tilrettelagt ud fra følgende formulering af kompetencemål (jf. BEK nr. 330 af

11/04/2012) og præstationsstandard (BEK nr. 1010 af 22/09/2014):

Kompetencemål, eleven skal opfylde på begynderniveau, er, at eleven kan:

•

inddrage grundlæggende viden om svin og anvendelses- og pasningskrav i det praktiske ar-

bejde med svin.

•

deltage i daglige arbejdsopgaver inden for pasning af svin.

•

udføre daglige arbejdsopgaver efter instruks inden for fodring af svin med udgangspunkt i

grundlæggende kendskab til fodermidler og fodringsmetoder.

•

medvirke ved tilsyn af svin, herunder være opmærksom på åbenlyse forhold omkring formering,

almindelige sygdomstegn og unormal adfærd.

•

anvende og betjene almindelige udvalgte maskiner og tekniske installationer efter instruks, som

anvendes ved svineproduktion, herunder deltage i den daglige vedligeholdelse.

•

udføre praktiske arbejdsopgaver ved svineproduktion på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig må-

de.

•

udvise fleksibilitet, ansvarlighed og interesse for det praktiske arbejde med svin.

DanAvl Yorkshire (YY)

•

Høj fertilitet

Gode produktionskvaliteter

Stærk og med rolige moderegenskaber

Ekstrem stærk performer

Lang levedtid

DanAvl Landrace (LL)

•

Høj fertilitet

Gode slagtekvaliteter

Gode moderegenskaber

Rolig og omgængelig

Side 10 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Bedømmelse

Kompetencemålene skal opnås gennem en kombination af klasseundervisning og ekskursioner

under skoleophold og læring under praktikophold. Deltageren bliver primært vurderet ud fra en-

gagement og færdigheder under praktikopholdet. Den endelige udtalelse ved slutningen af ud-

dannelsen bygger på en helhedsvurdering ud fra den samlede deltagelse, fremmøde og enga-

gement i skole- og praktikophold.

Forløbsoversigt

1. uge VISITATIONSUGE

Foregår som individuelle besøg på gårde der indgår som praktiksteder.

•

Individuelle samtaler og gårdbesøg ledet af Irene Simonsen m. fokus på motivation, afklaring

og forventningsafstemning.

Bygholm Landbrugsskole

•

Bygholm kan tilbyde at lave IKV som alm. AMU-aktivitet

2. uge INTRODUKTIONSKURSUS

Foregår på Bygholm Landbrugsskole, inkl. 2 halve dage med ekskursioner til svinebedrifter.

•

Generel introduktion til landbrugets historie og kultur. ’Fra landmand til fødevareproducent’

•

Introduktion til produktionssystemet (so hold, smågrise, slagtesvin) i fht. afklaring af speciale og

valg i fht. praktiksted. Besøg på gårde med de specialer.

•

Landbruget som arbejdsplads, særligt fokus på biosikkerhed, personlig hygiejne, arbejdsmiljø og

-sikkerhed og arbejdspladskultur.

•

Bearbejdning af eventuelle fordomme og afstemning af forventninger gennem faktuel viden.

Side 11 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

3. + 4. uge SKOLETRÆNINGSKURSUS

+ Matchning og etablering af lærings-/arbejdspladser.

Foregår på Bygholm Landbrugsskole. Undervisning med fokus på hands-on introduktion til og træ-

ning i konkrete opgaver i det daglige arbejde, á la SOP, med brug af manualer (á la SOP), video

og praktisk instruktion. Ekskursioner til gårde

for praktiske øvelser. Ud fra indsigt i de kon-

krete opgaver (=HVORDAN) skal eleven

opnå basalt kendskab til teori og viden

(=HVAD og HVORFOR).

Arbejdsopgaverne:

•

Se og træne konkrete opgaver (video

eller praktisk instruktion), f.eks. kasteration,

fodring, flytning/drivning, praktisk håndte-

ring af dyret.

Teori og viden:

•

Generelt om dyrehold og fødevaresikker-

hed (herunder produktionssystemer, pro-

duktionsmetoder, dyreetik og -velfærd,

hygiejne, smittebeskyttelse).

•

Grundlæggende viden om fødevareproduktion (herunder værdikæden, branchekendskab,

produktionsformer, miljøforhold).

5. uge + 6. uge VIRKSOMHEDSPRAKTIK

(”snusepraktik”)

Uddannelses- og jobvejlederen foretager mindst et opfølgende besøg hos alle i snusepraktikken.

Her gennemgås praktikforløbet.

De observationer, der er lavet i løbet af praktikperioden, gennemgås. De individuelle læringspla-

ner for deltageren fastsættes og beskrives. Arbejdsgiveren indgår i tæt dialog omkring deltage-

rens læringsplan.

De eventuelle barrierer, der har vist sig i praktikperioden, sættes i fokus og problemløses via de

nye læringsplaner. Herunder gennemgås ligeledes deltagerens personlige kompetencer og mat-

ches til modul 2 i den specialisering, deltageren får indskrevet i sin læringsplan. F.eks. kan det væ-

re tilfældet, at deltageren vil matche et bestemt staldafsnit bedre i forhold til det, som er afprøvet

i snusepraktikken.

Der vil i næste modul tages udgangspunkt i den læring, der matcher deltageren personlige og

faglige kompetencer. F.eks. om det skal være slagtesvinestald, farestald, klimastald m.v.

Det er uddannelses- og jobvejlederens ansvar at overdrage de konkrete læringsplaner til undervi-

seren på modul 2.

Bygholm Landbrugsskole

Side 12 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Modul 2

Modul 2 består af 6 uddannelsesuger på Bygholm Landbrugsskole og 8 praktisk indlærings- og

træningsuger i virksomheden.

Mål

Undervisningen er tilrettelagt ud fra følgende formulering af læringsmål (jf. BEK nr. 330 af

11/04/2012) og præstationsstandard (BEK nr. 1010 af 22/09/2014):

De kompetencemål eleven skal opfylde på rutineret-niveau, er, at eleven kan:

•

udføre almindelige arbejdsopgaver med udgangspunkt i dyrevelfærd ved hold af svin og på

baggrund af kendskab til svins adfærd reagere på unormal adfærd.

•

forestå den praktiske fodring af svin og aktivt inddrage viden om almindelige fodermidler, fo-

derkvalitet, svinets næringsstofbehov og foderplaner.

•

foretage de nødvendige handlinger ved brunst og reproduktionsforløb i svineproduktion på

baggrund af viden om svins data og adfærd ved brunst.

•

konstatere de almindeligste sygdomstegn hos svin på baggrund af kendskab til almindelige

sygdomme og symptomer.

•

anvende, betjene og vedligeholde almindelige udvalgte maskiner og tekniske installationer

samt vedligeholde bygninger, der anvendes ved erhvervsmæssig svineproduktion.

•

anvende viden om egen fysik og sundhed samt lærings- og motivationsmæssige styrker og

svagheder som grundlag for livslang læring, faglig udvikling og livskvalitet.

•

fungere i samarbejds- og kommunikationssituationer samt reflektere over og diskutere arbejds-

processer i svineproduktionen.

Bedømmelse

Kompetencemålene skal opnås gennem en kombination af klasseundervisning og ekskursioner

under skoleophold og læring under praktikophold. Deltageren bliver målt i fht. kompetencemåle-

ne ved to prøver: en prøve i sidste del af hhv. skoleopholdet og praktikopholdet. Den endelige

udtalelse ved slutningen af kurset bygger på en helhedsvurdering ud fra den samlede deltagelse,

fremmøde og engagement i skole- og praktikophold.

Uddannelses- og jobvejlederen følger op på læringsplaner og med en individuel håndholdt vej-

ledning hos den enkelte deltager i alle praktikuger. Arbejdsgiveren deltager i alle opfølgningsmø-

der. Læringsmål gennemgås og evalueres ved hvert opfølgningsmøde. Vejlederen laver skriftlige

notater i forhold til ovenstående og fungerer som koordinerende led mellem deltager, arbejdsgi-

ver og underviser på modul 2.

Side 13 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Forløbsoversigt modul 2

UGE AKTIVITET FOKUS

Skole

Overblik over produktionscyklus og systemer. Hygiejne og

sikkerhed, arbejdsmiljø

Sundhed og velfærd. Medicinhåndteringskursus (1 dag, ekstern

dyrlæge).

Færdighed i daglige arbejdsopgaver i udvalgt produktionsafsnit.

Særligt fokus på iagttagelser vedr. sundhed og velfærd. Portfolio-

opgave: observere og registrere rutiner og materialer, der

vedrører sundhed og velfærd på bedriften.

Opsamling på sundhed og velfærd.

Fodring.

Færdighed i daglige arbejdsopgaver i udvalgt produktionsafsnit.

Særligt fokus på iagttagelser vedr. foder og fodring. Portfolio-

opgave: observere og registrere rutiner og materialer der

vedrører foder og fodring på bedriften.

Opsamling på fodring.

Staldteknik og data (registrering og håndtering).

Færdighed i daglige arbejdsopgaver i udvalgt produktionsafsnit.

Særligt fokus på iagttagelser vedr. staldteknik og data. Portfolio-

opgave: observere og registrere rutiner og materialer der vedrø-

rer staldteknik og data på bedriften.

Opsamling på staldteknik og data.

Reproduktion.

Færdighed i daglige arbejdsopgaver i udvalgt produktionsafsnit.

Særligt fokus på iagttagelser vedr. reproduktion. Portfolio-

opgave: observere og registrere rutiner og materialer der vedrø-

rer reproduktion på bedriften. For evt. deltagere på rene slagtes-

vinebedrifter stilles en særlig port folio opgave af relevans for

dem. Praktikprøver gennem ugen hvor læremester evaluerer del-

tagerens viden om og løsning af konkrete arbejdsopgaver define-

ret jf. kompetencemål og præstationsstandard.

Afsluttende projekt og prøve.

Opsamling på reproduktion.

Evaluering, feedback og diplom.

3&4

Praktik

Skole

6&7

Praktik

Skole

9 & 10

Praktik

Skole

12 & 13

Praktik

Skole

Side 14 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Model til sikring af læringsmål

Med udgangspunkt i taksonomi modellen er der opstillet klare læringselementer i uddannelsen.

Delelementerne i uddannelsen indlæres først teoretisk, hvorefter de afprøves og trænes i praksis.

Målet for præstationsstandarden er defineret for hvert læringsmål, typisk med krav om at opnå

”Begynder” eller ”Rutineret” niveau. Der bliver løbende foretaget en vurdering af kandidatens

niveau i forhold til delelementerne i uddannelsen.

Se nedenstående eksempel og efterfølgende forklaring:

Rønshauge A/S

Side 15 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Taksonomi skema / opfølgning og vurdering af læringsniveau.

(Skemaet er et eksempel, og ikke fyldestgørende)

UNDERVISNING

Læringselement

Eks. sygdom

Læringsmål

Kan redegøre for

hygiejne og

sundhed.

Har kendskab til

almindeligt fore-

kommende syg-

domme.

Kan redegøre for

forholdsregler

mod og behand-

ling af sygdomme

og parasitter.

AFPRØVET I PRAKSIS

Begynder-

niveau

Rutineniveau

Selvstændigt

niveau

Gennem-

ført/bestået

Eks. Medicine-

ring

Lovpligtigt medi-

cin kursus.

Har forståelse for

de almindeligste

sygdomme og

kan planlægge

smitteforebyggel-

se og behandling

af syge dyr.

Eks. Arbejdsmiljø

Har forståelse for

indretning og krav

til bygninger og

inventar samt

forskellige produk-

tionssystemer.

Kan udføre alle

praktiske elemen-

ter vedrørende

håndtering af

udvalgte produk-

tionsdyr på en

miljø- og ar-

bejdsmiljømæssig

forsvarlig måde.

Side 16 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Gennemført/bestået teoretisk

Kandidaten har gennemført den teoretiske del af elementet i uddannelsen på landbrugsskolen.

Læringsudbyttet vil for udvalgte dele blive afprøvet gennem skriftelige test og opgaver op mod

forud definerede mål, herunder vurdering af personlige kvalifikationer (Udvist engagement og

indlevelse i læringsmodulet). For lovbestemte certifikater kan der være særlige krav til bedømmel-

se, som vil blive fulgt.

En stor del af vurderingen af læringsudbytte sker ved prøvning i praktiske jobfunktioner på praktik-

stedet. De såkaldte Præstationsstandarder (Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, BEK nr. 1010

af 22/09/2014, §34) udgør grundlaget for bedømmelsen, og minimumsmålet for opnået udbytte

vil være forud defineret for hvert element i uddannelsen. Kravet vil typisk være begynder- eller

rutineret niveau.

Præstationsstandarder for prøvning i praksis

Begynderniveau

Kandidaten har afprøvet teorien i praksis.

Kandidaten kan løse en opgave og udføre

en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en

kendt problemstilling eller kan udføre en me-

re kompliceret aktivitet under vejledning.

Personlige kvalifikationer:

Lyst til at sætte sig

ind i uddannelsens fundamentale kundskabs-

og færdighedsområder og til at udvikle an-

svarlighed, samt grundlag for fortsat læring.

Her grundlægges selvstændighed i opgave-

løsningen.

Rønshauge A/S

Rutineret niveau

Kan planlægge og gennemføre opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine og/eller kendte

situationer og omgivelser, alene og i samarbejde med andre.

Personlige kvalifikationer:

Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillin-

ger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

Avanceret niveau

Kan vurdere et problem, planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et pro-

blem også i ikke-rutine situationer, alene og i samarbejde med andre under hensyntagen til op-

gavens art.

Personlige kvalifikationer:

Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere

og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Vægt på kvalitetssans og kreativitet.

Side 17 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Effekt/høj sikring af selvforsørgelse

Med baggrund i den efterspørgsel der har været og er på dansk arbejdskraft til landbrugssekto-

ren, bliver der udarbejdet 25 aftaler/hensigtserklæringer med arbejdsgivere /fødevare-

producenter før, et uddannelseshold starter.

Alle arbejdspladser etableres indenfor et geografisk område dækkende: Horsens, Hedensted,

Skanderborg og Odder kommune. Pga. udvist interesse fra Vejle/Fredericia området, kan der la-

ves hensigtserklæringer i disse områder. Målet er at sikre kortest mulig transport for alle deltagere.

Hensigtserklæringer fra arbejdsgiver om jobåbninger

Hensigtserklæringen er et dokument, hvor arbejdsgiver/fødevareproducenter skriver under på, at

de vil stille en elevplads til rådighed for en uddannelseskandidat på Agroassistent-uddannelsen.

Arbejdsgiveren/fødevareproducenten skriver også under på, at såfremt kandidaten lever op til

de faglige krav, der stilles i uddannelsen, og i øvrigt lever op til de krav der almindeligvis kan stilles

til en medarbejders personlige kvalifikationer, vil han stille en jobåbning til rådighed i virksomhe-

den for kandidaten, når han/hun har gennemført uddannelsen.

I hensigtserklæringen bliver der fra arbejdsgiver/fødevareproducenten taget forbehold for væ-

sentlige ændringer i branchen, der begrænser virksomhedens økonomiske formåen i forhold til

nye ansættelser.

Håndholdt vejledning i forløbet

Lige fra visitationsprocessen til afslutning af forløbet, vil der blive en gennemgående vejleder, der

sikrer håndholdt vejledning i forhold til deltageren og arbejdsgiveren/fødevareproducenten. Vej-

lederen har ansvar for følgende processer i uddannelsesforløbet:

•

Kandidatens læringsplan/taksonomi.

•

Matchning af kandidat og arbejdsgiver.

•

Projektledelse gennem hele uddannelsen, herunder koordinering med undervisere.

•

Løbende vejledning og håndholdt indsats til kandidaten gennem forløbet.

•

Løbende coaching til arbejdsgiver i forhold til læringsplaner og jobetablering.

•

Løbende orientering til Jobcentret om kandidatens progression i forløbet.

Effekt/mål

Ved start af modul 1 med 25 uddannelseskandidater, forventes det ud fra tidligere erfaringer, at

20 kandidater går videre til modul 2 og gennemfører uddannelsen og etableres efterfølgende i

ordinære job, eller for få kandidater med en kortere periode med løntilskud før etableringen i or-

dinært job.

•

25 kandidater starter Agroassistent uddannelsen.

•

5 kandidater falder fra efter modul 1.

•

20 kandidater gennemfører og opnår selvforsørgelse.

Side 18 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Samarbejdspartnere i Agroassistent-uddannelsen

Grundlæggende er de to samarbejdspartnere ”Bygholm Landbrugsskole og TUCJOB” sammensat

til projektet med baggrund i deres spidskompetencer og de to forskellige erfaringsfelter/kompe-

tencer, der er hver institutions spidskompetence.

Bygholm Landbrugsskole indgår med faglig undervisning og sparring i forhold til individuelle læ-

ringsplaner. Bygholm Landbrugsskole indgår med kvalitetssikring af, at den læring den enkelte

kandidat på Agroassistent-uddannelsen erhverver matcher den arbejdsplads, han/hun besætter

efterfølgende forløbet.

TUCJOB screener og matcher kandidaten til lærings-/og arbejdspladsen. TUCJOB udfører den

håndholdte indsats gennem hele kandidatens forløb, der i høj grad sikrer etablering af ordinært

job. TUCJOB koordinerer kandidatens læringsplan mellem arbejdsgiver, kandidat og undervisere

på uddannelsen. TUCJOB udarbejder alle løbende notater i forhold til hver kandidats læringsplan

og proces.

Projektledelsen foretages af TUCJOB – der har en gennemgående projektleder på i hele forløbet. I

dette første pilotprojekt er det Irene Simonsen. Irene har flere års erfaring med arbejdsmarkedsret-

tede indsatser. Herudover har hun indgående kendskab til svineproduktionssektoren og et stort

netværk i det østjyske område til svineproducenter.

Side 19 af 20

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 93: Henvendelse af 1/2-2016 fra TUC om anmodning om foretræde om, hvordan incitament strukturer omkring arbejdsmarkedsydelse forhindrer uddannelsesløft hos ledige

Pris

Modul 1

Modul 1 pris pr. deltager

9.990 Kr.

Ugepris pr. deltager modul 1

1.665 Kr.

Modul 2

Modul 2 pris pr. deltager

24.990 Kr.

Ugepris pr. deltager modul 2

1.785 Kr.

Priserne er ekskl. moms

Side 20 af 20