BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 69
Offentligt

NOTAT

Afrapportering af myndighedsindsatsen mod social

dumping 2012 - 3. kvartal 2015

November 2015

Baggrund

1. kontor

Den tidligere regering og Enhedslisten besluttede i forbindelse med finansloven for

2012 at styrke indsatsen over for social dumping. Der blev afsat en ramme på i alt

55 mio. kr. årligt i 2012-2013 til Arbejdstilsynet, SKAT og politiet. Med finans-

lovsaftalen for 2013 fik Arbejdstilsynet tilført yderligere 10 mio. kr. i 2013 til ind-

satsen.

Aftalen om finansloven for 2014

mellem den tidligere regering, Venstre og Det

Konservative Folkeparti indebar en videreførelse af den styrkede myndighedsind-

sats mod social dumping i perioden 2014-2017. Arbejdstilsynet, SKAT og politiet

er sammen blevet bevilliget 65 mio. kr. i 2014 og 53 mio. kr. årligt i 2015 – 2017.

Det fremgår af aftalen, at myndighedsindsatsen også skal have fokus på illegal

arbejdskraft.

Med finanslovsaftalen

for 2015

mellem den tidligere regering, Socialistisk Folke-

parti og Enhedslisten blev det aftalt at øge bevillingen til den fælles myndigheds-

indsats mod social dumping med 27,5 mio. kr. i 2015, 23 mio. kr. i 2016 samt 13

mio. kr. årligt i 2017-18.

Opsummering af de afsatte midler til de tre myndigheders initiativer fra 2015 til 2018 i mio. kr.

2015

80,5

2016

76,0

2017

66,0

2018

13,0

I alt

Endvidere blev der med FL14 og FL15 sat en række initiativer i værk, der gav

yderligere bevillinger til myndighederne.

Sammenfatning

Siden indsatsen mod social dumping startede d. 1. marts 2012 er kontrol og tilsyn

med udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne

gennemfører fælles kontrolaktioner – både landsdækkende og regionale – og har

daglige aktiviteter på området.

I 2015 er der sat yderligere ind i forhold til at styrke samarbejdet. Myndighederne

har særlig fokus på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges der,

hvor effekten af myndighedernes indsats er størst. Endvidere har myndighederne

også haft fokus på at indhente ny viden og værktøjer, så indsatsen forbliver aktuel.

Endelig har myndighederne igen i 2015 fokus på nye tendenser blandt udenlandske

virksomheder, der udføre

arbejde i Danmark.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren

For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og

virksomhedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest

risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, politiet og SKAT stadig bliver bedre til at

understøtte hinandens myndighedsudøvelse. Myndighederne er bl.a. blevet bedre

til at orientere hinanden, når en myndighed får mistanke om en overtrædelse på en

anden myndigheds område. Ligeledes er myndighederne blevet bedre til at gå ud

på virksomheder sammen, og til at sikre at myndighederne kommer hjem med de

oplysninger, der er nødvendige for den videre sagsbehandling.

Denne afrapportering indeholder følgende elementer:

1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politi

2. Presseinitiativer

3. Arbejdstilsynets indsats

4. SKATs indsats

5. Politiets indsats

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

7. Opsamling

1. Styrket myndighedssamarbejde

For at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der, inden indsatsen blev ind-

ledt i marts 2012, indgået samarbejdsaftale mellem Arbejdstilsynet, SKAT og poli-

tiet. Aftalen fastlægger rammerne for samarbejdet på centralt og lokalt niveau og

skal sikre, at myndighederne har den nødvendige kontakt, således at de kan reagere

koordineret, hurtigt og konsekvent over for udenlandske virksomheder, der over-

træder reglerne. Aftalen er blevet fornyet og revideret flere gange siden.

Myndighedsindsatsen er fortsat målrettet mod virksomhederne i bygge- og anlægs-

branchen, landbrug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen samt

rengøring.

I løbet af de første tre kvartaler af 2015 har Arbejdstilsynet, SKAT og politiet gen-

nemført seks landsdækkende aktioner og 27 regionale aktioner. Der er således gen-

nemført henholdsvis 28 landsdækkende aktioner og 84 regionale aktioner i alt si-

den 1. marts 2012.

Der har været et mindre fald i antallet af arbejdsmiljøreaktioner i løbet af de første

tre kvartaler af 2015 end gennemsnittet for 2014. Dette skyldes umiddelbart, at

myndighederne har afprøvet en række brancher, hvor der har vist sig at være færre

arbejdsmiljøproblemer at reagere på end fx bygge- og anlægsbranchen. Det drejer

sig primært om servicebrancher som fx restauranter og hoteller samt rengørings-

branchen. Omvendt har disse brancher vist sig at være mere relevante for hen-

holdsvis SKAT og politiet.

Arbejdstilsynet og SKAT gennemfører imellem aktionerne hver især aktiviteter

over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke om so-

cial dumping. Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol med udenlandske

virksomheder, som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem anmeldelser til Ar-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren

bejdstilsynets hotline om udenlandske virksomheder eller via Arbejdstilsynets

hjemmeside, samt ved opsøgende kørsel. SKAT har ligeledes løbende gennemført

kontroller af udenlandske virksomheder og arbejdstagere på baggrund af anmeldel-

ser fra andre projekter i SKAT eller udsøgninger mv.

Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, som

skal sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også, såfremt

der på et kontrolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for de an-

dre myndigheders lovområde, hvor dette indberettes til den pågældende myndig-

hed. Fx indberetter Arbejdstilsynet til SKAT hver gang, en virksomhed ikke er

anmeldt i RUT.

Der afholdes løbende dialogmøder med arbejdsmarkedets parter. Senest i somme-

ren 2014, hvor Arbejdstilsynet, SKAT og politiet har givet en status for myndig-

hedssamarbejdet, og arbejdsmarkedets parter har budt ind med deres oplevelser i

relation til myndighedsindsatsen.

Som led i finanslovsaftalen for 2013 og med ændringen af udstationeringsloven,

som er trådt i kraft 1. juli 2013, har Arbejdstilsynet fået adgang til at udstede admi-

nistrative bøder til udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt i RUT.

2. Presseinitiativer

En del af den samlede myndighedsindsats mod social dumping består i at skabe

synlighed om temaet, indsatserne og de opnåede resultater.

Tidligere har Arbejdstilsynet eller SKAT udsendt en fælles pressemeddelelse efter

hver landsdækkende aktion, men i 2015 udsendes kun en fælles pressemeddelelse,

hvis aktionen medfører erfaringer, der kan forventes at være interessante for pres-

sen. På forespørgsel har de tre myndigheder udtalt sig til landsdækkende og regio-

nale nyhedsmedier efter udsendelsen af pressemeddelelserne. Arbejdstilsynet of-

fentliggør samtidig sine resultater på

www.at.dk.

Der har generelt været stor opmærksomhed om indsatsen, særligt lige efter de

landsdækkende aktioner.

3. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

Arbejdstilsynet har – som led i sin tilsynsvirksomhed – også til opgave at føre til-

syn med, at udenlandske virksomheder overholder den danske arbejdsmiljølovgiv-

ning. Det er endvidere Arbejdstilsynets opgave at kontrollere, at udenlandske virk-

somheder har foretaget anmeldelse til RUT, og at anmeldelsen er fyldestgørende og

korrekt i forhold til reglerne.

Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende

aktiviteter:



Der er oprettet task forces i hvert af Arbejdstilsynets tre tilsynscentre. Tilsyns-

center Øst (der også dækker hovedstadsområdet) er landskoordinerende center.

Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssamarbejdet, herunder afholdelsen af de

fælles landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren



I forbindelse med sin daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske

virksomheder, der er anmeldt til RUT. Derudover fører Arbejdstilsynet også til-

syn med udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt til RUT, fx via opsø-

gende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der bygges privat.

På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksom-

heder har Arbejdstilsynet udvidet sit branchefokus til også at fokusere på bl.a.

restaurations- og autobranchen.

Der blev i forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 afsat midler til at kontrol-

lere virksomheder med fx udenlandsk ejer, som er oprettet i CVR som danske

virksomheder og dermed ikke skal i RUT, og hvor der er en formodning om, at

arbejdsmiljøet er dårligt. Arbejdstilsynet er nu i gang med at udsøge relevante

virksomheder i CVR og føre kontrol med dem.

Borgere, hvervgivere eller virksomheder, som har mistanke om, at en uden-

landsk virksomhed udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT, kan

kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline om udenlandske virksomheder.



Resultater

Landsdækkende aktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit af ar-

bejdssteder fordelt over hele landet i udvalgte brancher.

Nedenfor (tabel 3.1) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med

de landsdækkende fællesaktioner i 2012, 2013, 2014 og 1.-3. kvartal 2015. Der er

gennemført seks landsdækkende aktioner i 2012, otte i 2013,otte i 2014 og seks i

2015.

Tabel 3.1 Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. marts 2012 - 30. september 2015

Fælles kontrolaktion

2012

2013

2014

2015

Besøg på landsplan

Antal besøgte arbejdssteder

Antal besøgte virksomheder

590

845

416

107

539

306

192

687

1006

539

574

431

362

209

766

942

458

197

647

295

485

168

470

581

178

180

409

172

343

Besøg fordelt på branche

Bygge/anlæg

Service, restauration og

rengøring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Virksomhedernes nationalitet

Danske

Udenlandske

Mulige straffesager ift. RUT

Antal arbejdsmiljøreaktioner

Danske virksomheder

Udenlandske virksomheder

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Mellem 30 % og 80 % af disse reaktioner er samlet set givet til danske virksomheder, der har indlejet udenlandsk

arbejdskraft (de såkaldte ”arme-ben-virksomheder”).

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren

Som det fremgår af tabel 3.1, har Arbejdstilsynet på de 28 gennemførte fælles

landsdækkende aktioner, der er gennemført siden 1. marts 2012, besøgt i alt 3.373

virksomheder, som i alt har fået 1.906 arbejdsmiljøreaktioner. Forholdsmæssigt

svarer det til, at godt hver anden virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsy-

net på fællesaktionerne.

På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennem-

snit fået færre reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske

virksomheder i de besøgte brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet ar-

bejdskraft, fx i form af udenlandske enkeltmandsvirksomheder, hvor bl.a. instruk-

tionen til den enkelte medarbejder i nogle tilfælde er utilstrækkelig. Eventuelle

arbejdsmiljøreaktioner går derfor til den danske virksomhed, mens besøget – og en

eventuel RUT-tiltaleindstilling – registreres på den udenlandske virksomhed.

Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder

I perioden 1. januar 2012 - 30. september 2015 har Arbejdstilsynet besøgt i alt godt

23.300 arbejdssteder for at kontrollere udenlandske virksomheder. I alt har Ar-

bejdstilsynet ført tilsyn med godt 8.800 udenlandske virksomheder i perioden. Be-

søgene er gennemført som led i Arbejdstilsynets daglige drift, herunder opsøgende

kørsel, samt de afholdte fællesaktioner, jf. ovenfor.

Arbejdstilsynets samlede antal reaktioner til udenlandske virksomheder

Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljø reaktioner til udenlandske

virksomheder.

3.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder

Antal reaktioner

Forbud Strakspåbud

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

203

2.004

312

Påbud

1.159

Vejledninger

+ andet

I alt

2.254

1.501

217

443

181

154

3.297

1.214

141

477

227

106

176

4.869

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I alt er der over perioden 1. januar 2012 - 30. september 2015 givet 4.869 reaktio-

ner til udenlandske virksomheder. Det svarer forholdsmæssigt til, at godt hver an-

den virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet. Dette er lavt i forhold til

alle tilsyn, Arbejdstilsynet gennemfører, men tallene er ikke sammenlignelige. Fx

er mange tilsyn med udenlandske virksomheder på ganske små byggepladser, hvor

der kun udføres ganske få arbejdsopgaver, mens mange risikobaserede tilsyn er på

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren

større virksomheder, hvor der foregår mange forskellige arbejdsopgaver. Og der-

med er der stor forskel på, hvad Arbejdstilsynet kan reagere på. Tabel 3.3 viser, at

knap 3/4 af reaktionerne drejer sig om alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølov-

givningen (forbud og strakspåbud).

Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op

til arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder

RUT-anmeldepligten. I gennemsnit får 55 procent af de udenlandske virksomheder

(arbejdssteder), der ikke er i RUT, en alvorlig arbejdsmiljøreaktion (fx strakspåbud

eller forbud mod at fortsætte arbejde fordi, der er alvorlig fare for fx nedstyrtning).

Til sammenligning er det kun 2 procent af de udenlandske virksomheder (arbejds-

steder), der er i RUT-registret, der får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion. En ikke

uvæsentlig del af de registrerede virksomheder fungerer dog som indlejet arbejds-

kraft og vil derfor sjældent få påbud, da det vil gå til den virksomhed, der fungerer

som deres arbejdsgiver (se tabel 3.3).

3.3 Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder.

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

120

146

208

131

199

301

142

460

214

132

355

194

125

331

244

351

295

101

414

I alt

217

3.297

1.214

4.728

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

2014 2014 2014 2014 2015 2015 2015

256

364

261

349

288

384

253

338

228

300

220

318

175

237

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

De besøgte virksomheders oprindelseslande i procentfordeling

Tabel 3.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt

efter virksomhedernes nationalitet. Besøgene er foretaget fra 1. januar 2012 til 30.

september 2015. Her ses det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder hører

til polske og tyske virksomheder.

3.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet

2012

2013

2014

2015

Polen

Tyskland

Litauen

Italien

Slovakiet

Tjekkiet

Sverige

Holland

Storbritannien

Rumænien

41,9 %

19,7 %

7,4 %

1,8 %

5,7 %

1,9 %

2,7 %

1,6 %

2,0 %

0,9 %

38,7 %

22,3 %

7,7 %

2,7 %

3,2 %

1,1 %

3,9 %

1,4 %

2,0 %

1,3 %

39,5 %

22,0 %

5,0 %

2,7 %

2,0 %

1,9 %

2,5 %

2,1 %

2,8 %

0,4 %

46,8 %

16,3 %

3,6 %

3,4 %

2,8 %

2,2 %

1,3 %

1,1 %

0,6 %

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren

Letland

Øvrige (fx sydeuropæiske lande)

I alt

2,3 %

12,1 %

1,3 %

14,4 %

1,1 %

18,0 %

0,3 %

19,4 %

100,0 %

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

RUT – Registret for Udenlandske Tjenesteydere

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse til RUT,

udarbejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden, eller

Arbejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres SKAT

om forholdet.

I perioden 1. januar 2012 – 30. september 2015 har Arbejdstilsynet sendt 1.050

tiltaleindstillinger for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT til politiet

med anmodning om retslig tiltale, jf. tabel 3.5. Antallet af straffesager har holdt sig

nogenlunde stabilt, siden Arbejdstilsynet blev myndighed på området. Langt stør-

steparten af indstillingerne drejer sig om manglende anmeldelse til RUT, mens de

øvrige vedrører urigtige eller mangelfulde anmeldelser. Desuden er der udstedt 609

administrative bøder om manglende eller mangelfuld RUT-anmeldelse siden 1. juni

2013, hvor Arbejdstilsynet fik mulighed for at udstede administrative bødeforlæg

på udstationeringsområdet.

Tabel 3.5 Tiltaleindstillinger og administrative bøder for manglende eller mangelfuld anmeldelse i

RUT

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013

Antal tiltale-

100

112

102

125

indstillinger

Antal admini-

strative bøder

I alt

100

112

102

125

137

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

I alt

2014 2014 2014 2014 2015 2015 2015

Antal tiltale-

1.050

indstillinger

Antal admini-

107

609

strative bøder

I alt

117

115

133

179

102

1.659

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I nedenstående tabel (tabel 3.6) redegøres for, hvordan administrative bødeforelæg

for RUT-overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen efter Arbejds-

tilsynet udstedte bødeforelægget.

Tabel 3.6 Fordeling af administrative bøder for mangelfuld anmeldelse i RUT

2013

2014

Antal RUT administrative bødeforelæg i alt

-Antal vedtagne og betalte administrative bødeforelæg

-Antal vedtagne, men ikke betalte, administrative bødefo-

relæg

-Frist for vedtagelse/betaling ikke overskredet

-Henlagt af AT pga. nye oplysninger

-Antal sager overgivet til politiet pga. manglende vedtagel-

se eller indsigelse til administrative bødeforelæg

113

312

100

147

2015

188

I alt

613

196

275

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

⃰ Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013

I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg – fx

hvis der er uklarhed om, hvem bøden skal sendes til – fremsender Arbejdstilsynet

en tiltaleindstilling til politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågæl-

dende udenlandske virksomhed for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel

3.5.

Hotline om udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynet har som beskrevet oven for etableret en hotline om udenlandske

virksomheder i Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet mod-

tage elektroniske anmeldelser via Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdstilsynet har modtaget 3.668 opkald til hotlinen om udenlandske virksomhe-

der samt til anmeldeordningen på at.dk siden 1. januar 2012, jf. tabel 3.7. Opkalde-

ne og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således:



Fra faglige organisationer: 1.674



Fra private hvervgivere: 44



Fra professionelle hvervgivere: 53



Fra andre (fx fra borgere): 1.897

Tabel 3.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013

Antal opkald

173

308

293

373

211

316

312

258

og anmeldel-

ser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

I alt

2014 2014 2014 2014 2015 2015 2015

Antal opkald

172

188

243

230

167

213

211

3.668

og anmeldel-

ser

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Siden etableringen har hotlinen udviklet sig til at være et vigtigt redskab for Ar-

bejdstilsynet, fordi de mange anmeldelser er med til at gøre det nemmere for Ar-

bejdstilsynet at lokalisere og dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenland-

ske virksomheder.

Arbejdstilsynets erfaringer



Der er mange eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender foræl-

dede arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde, samt bruger et lavere niveau

af teknologisk udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.

Arbejdstilsynet oplever en fortsat tendens til meget lidt eller dårligt funge-

rende kommunikation på byggepladser, hvor udenlandske virksomheder

opererer.

Desuden ser Arbejdstilsynet eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft til-

bydes kummerlige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger (fx ingen spise-

plads, toilet og badefaciliteter m.m.) og bor på arbejdsstedet under meget

tarvelige kår. Endvidere har Arbejdstilsynet i et stigende antal tilfælde vi-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren



deregivet oplysninger til politiet på baggrund af mistanke om illegal ar-

bejdskraft.

Især i bygge- og anlægsbranchen ser Arbejdstilsynet jævnligt, at en dansk

virksomhed officielt fungerer som hovedentreprenør med en række en-

keltmandsvirksomheder som underentreprenører, men en enkelte ”ejere” af

enkeltmandsvirksomhederne er ikke altid klar over, at de er selvstændige

og ikke ansatte. Derved kan hovedentreprenøren (arbejdsgiveren) undgå

mange af kravene i bl.a. arbejdsmiljøloven.

Arbejdstilsynets erfaringer fra rengøringsbranchen viser, at udenlandsk ar-

bejdskraft her typisk er direkte ansat i danske virksomheder. Der anvendes

ofte forældede og nedslidende arbejdsmetoder.

Arbejdstilsynet møder oftere end tidligere udenlandsk arbejdskraft, der ik-

ke vil udtale sig til Arbejdstilsynet eller forsvinder fra arbejdspladsen.

Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder ope-

rerer i hele landet. Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og

Nordsjælland.

Mange udenlandske virksomheder ønsker at overholde reglerne, men der er

en gruppe af udenlandske virksomheder og danske virksomheder med

udenlandsk arbejdskraft, som konsekvent overtræder reglerne og har et ar-

bejdsmiljø under almindelig standard.

4. SKATs indsats mod social dumping

SKATs indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at sikre re-

gelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sikres gennem kontrolindsatser

rettet mod brancher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at være

størst. Der er i myndighedssamarbejdet løbende dialog om branche- og virksom-

hedsudvælgelse med henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virk-

somheder prioriteres højest.

Som led i indsatsen har SKAT gennemført følgende aktiviteter:



SKATs særlige indsatsprojekt mod social dumping

Der er i SKAT oprettet et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede op-

gave vedrørende social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og

sagsbehandling mv. på landsplan. I dette projekt har SKAT gennemført det

konkrete indsatssamarbejde med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber

opmærksomhed, har stor synlighed og medvirker til holdningsbearbejdning.

Herved øges den oplevede opdagelsesrisiko.

SKATs projekt ”Styrket kontrol”

SKATs indsatsprojekt ”Styrket kontrol” blev etableret med baggrund i aftale af

den 8. november 2012 mellem den daværende regering og Enhedslisten om

styrket kontrol over for udenlandske virksomheders levering af tjenesteydelser

og udstationering af arbejdstagere. Projektet har til formål at sikre, at udenland-

ske virksomheder, der opererer i Danmark, reelt er registreret i deres hjemland.

Der er løbende blevet foretaget søgninger i RUT-registreret over de udenland-

ske momsnumre, som herefter er blevet verificeret ved opslag i det fælleseuro-

pæiske system VIES (system for udveksling af momsoplysninger) eller i uden-



BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren

landske registreringsdatabaser for at få konstateret, om virksomhederne har væ-

ret registreret i hjemlandet. I perioden fra den 1. januar til den 30. september

2015 er der verificeret godt 2700 virksomheder. Verifikationsgraden ved opslag

i VIES var på ca. 55 pct.

I november 2013 blev foretaget et forsøg på en total verificering af alle RUT-

registreringerne, dvs. både opslag i VIES, opslag i udenlandske registre samt

manuelle henvendelser til de virksomheder, der ikke kunne verificeres ved da-

tabaseopslag, eller kompetente myndighed i det respektive land. Denne gen-

nemgang har givet et statistisk overblik over verifikationsgraden for en konkret

periode og viste, at ca. 95 pct. af de udenlandske virksomheder kunne verifice-

res som registreret i hjemlandet. Samlet set kan det på denne baggrund konklu-

deres, at verifikationsgraden fremstår som meget høj vedrørende de udsøgte

udenlandske virksomheder.

Der bliver foretaget kontroller blandt de virksomheder, som enten ikke har kun-

net verificeres eller ikke har angivet et momsnummer. De kontrolrelevante sa-

ger er valgt på baggrund af en risikovurdering med det formål at sikre korrekt

registrering og dermed korrekt afregning af moms og skat.



Det særlige vejledningsinitiativ

Med finanslovsaftalen for 2015 er der afsat 5 mio. kr. i 2015 til styrkelse af

kendskabet til den danske model målrettet udenlandske virksomheder og deres

arbejdskraft. Heraf er 0,5 mio. kr. afsat til SKAT. Vejledningen gennemføres i

et samarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og Erhvervsstyrelsen i form af di-

alogmøder på strategisk udvalgte steder i hele landet.

Der er afholdt møder på en større byggeplads i det indre København, blandt ru-

mænske og polske arbejdstagere i Nordjylland og blandt virksomhedsledere til-

knyttet Metroselskabet i København. SKAT orienterer om reglerne for skatte-

pligt, selvangivelse, arbejdsudlejebeskatning og selvstændige kontra lønmodta-

gere. Derudover orienteres der om SKATs webservices for udlændinge mv. De

første evalueringer fra møderne giver positive tilbagemeldinger. De næste mø-

der afholdes i løbet af november/december 2015.



Fremadrettede reguleringer og vejledning

I tilknytning til kontrolindsatsen har der været foretaget ændring i mange virk-

somheders registrerings- og afregningsforhold med henblik på at sikre korrekt

regelefterlevelse fremadrettet. SKAT har gennem vejledning hjulpet virksom-

hederne i en række forhold, så indberetningen af skat og moms bliver korrekt.

Der er endvidere blevet vejledt i registrering for moms – specielt når der er ble-

vet arbejdet for en ikke-erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere er der

givet vejledning om registrering af ansatte for kildeskat (A-skat), om reglerne

for arbejdsudleje, om anvendelse af udenlandsk registrerede biler, skiltningsreg-

ler på byggepladser samt om skiltningsregler på erhvervsmæssigt anvendte va-

revogne.

I 2015 forventes det, at der bliver anvendt 63 årsværk til bekæmpelse af social

dumping, hvoraf de 15 årsværk bliver anvendt i projekt ”Styrket kontrol”.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren

Det vil ofte være et tids- og ressourcekrævende opklarings- og undersøgelsesarbej-

de, når SKAT undersøger, om der skal ske en ændring af pligtige skatter og/eller

afgifter. Det kan fx være tilfælde, hvor det er undersøgt, om en udenlandsk virk-

somhed eller person reelt er skattepligtig til Danmark. Dette vil kunne indebære

sagsbehandlingsaktiviteter såsom kontakt til skattemyndighederne i virksomhedens

hjemland, indhentning af kontoudtog i pengeinstitut, korrespondance med virk-

somheden i hjemlandet eller dennes repræsentant m.v. Resultatet heraf viser sig

derfor ofte først på længere sigt.

Reguleringer

I perioden fra primo 2012 til udgangen af 3. kvartal 2015 har SKAT som led i den

fælles myndighedsindsats gennemført i alt knap 7.200 kontroller. Ved en kontrol

forstås SKATs sagsregistrering på en virksomhed eller en person efter gennemgang

af de pågældendes skatte- og afgiftsforhold. Af disse er ca. 1.100 kontroller ved

periodens udgang ikke afsluttede. Der er foretaget samlede reguleringer af ind-

komst, moms og skat på i alt ca. 391 mio. kr. Heri indgår reguleringer fra foreløbi-

ge afgørelser på igangværende kontroller med i alt ca. 93 mio. kr. Stigningen i

tredje kvartal af 2015 i omfanget af foreløbige reguleringer på igangværende kon-

troller kan henføres til et større sagskompleks med mange reguleringer. Samlet er

der således afsluttet ca. 6.100 kontroller og gennemført reguleringer på ca. 298

mio. kr.,

jf. tabel 4.1.

Det skal bemærkes, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til det skattemæssige

merprovenu forbundet med indsatsen,

jf. boks 1.

Boks 1. Reguleringer

Reguleringer kan være ændringer af en virksomheds angivelser af indkomst, moms, arbejds-

udlejeskat eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændringer af en løn-

modtagers indkomst eller fradrag. Reguleringer kan både være i opad - eller nedadgående

retning, og der er således tale om bruttobevægelser. Der er dog langt overvejende tale om

forhøjelser.

Det skal understreges, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til skattemæssigt merprovenu,

dels fordi en del af reguleringerne som nævnt måles på indkomst (skattebasen), dels fordi

der som nævnt er tale om bruttobevægelser, og dels fordi en del af sagerne vil give sig ud-

slag i restancer, som ikke nødvendigvis kan blive inddrevet (på grund af konkurser mv.).

Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,

eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning . I opgørelsen af de foretag-

ne reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren

4.1 SKATs reguleringer fordelt på hovedbrancher (afsluttede kontroller)

2012

2013

2014

2015

(1.-3. kvartal)

I alt

Bygge og an-

læg

Service

Det grønne

område

Øvrige

I alt

Kilde: SKAT

Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr Antal Mio. kr.

568

9,8 1069

30,7 1312

51,8

754

62,9 3703

156,2

186

139

157

16,4

5,7

118

208

182

8,0

6,1

11,4

247

177

203

16,8

15,8

14,3

300

188

258

16,1

10,5

15,7

851

712

800

57,3

38,1

47,1

1050

37,6 1577

56,2 1939

98,7 1500

105,2 6066

297,7

Ca. 60 pct. af SKATs kontroller i perioden fra 2012 til den 30. september 2015 er

gennemført inden for byggebranchen, der tegner sig for ca. halvdelen af regule-

ringsbeløbet. I gennemsnit resulterer en kontrol inden for byggebranchen således i

lavere reguleringsbeløb end kontroller inden for de øvrige områder. Når der foreta-

ges kontroller på en byggeplads, er det sjældent på forhånd kendt, hvilke virksom-

heder der træffes, hvorimod fx en kontrol i en restauration eller en rengøringsvirk-

somhed i servicebranchen som udgangspunkt vil være rettet mod én udvalgt virk-

somhed.

I 2012 har SKAT foretaget godt 1.400 kontroller, og heraf er afsluttet 1.050. Der er

i 94 tilfælde foretaget reguleringer på i alt knap 38 mio. kr.

I 2013 har SKAT foretaget godt 1.700 kontroller, og heraf er afsluttet knap 1.600.

Der er i 324 tilfælde foretaget reguleringer på i alt godt 56 mio. kr.

I 2014 har SKAT foretaget knap 2.100 kontroller, og heraf er afsluttet godt 1.900.

Der er i 366 tilfælde foretaget reguleringer på i alt knap 100 mio. kr. Hertil kom-

mer reguleringer fra 26 foreløbige afgørelser på yderligere ca. 12 mio. kr. Ved

udgangen af 2014 havde SKAT en beholdning på ca. 600 kontrolsager, der endnu

ikke var færdigbehandlet.

I 2015 har SKAT til og med tredje kvartal foretaget ca. 1.950 kontroller. Der er af

disse samt af de igangværende kontroller primo året afsluttet 1.500 kontroller indtil

den 30. september 2015. Der er i ca. 350 tilfælde foretaget reguleringer på i alt godt

105 mio. kr. Hertil kommer reguleringer fra ca. 330 foreløbige afgørelser på yder-

ligere ca.93 mio. kr. Ved udgangen af 3. kvartal 2015 havde SKAT en beholdning

på ca.1100 kontrolsager, der endnu ikke var færdigbehandlede.

I et stort antal tilfælde gennemføres både regulering af indkomst, moms mv. og

ændring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold,

jf. tabel

4.2.

Det betyder, at der er en fremadrettet virkning for de berørte perso-

ner/virksomheders afregningsforhold. Det er vanskeligt at skønne over størrelsen af

den fremadrettede virkning af disse reguleringer.

Som resultat af kontrollerne i 2012-2015 er i alt ca. 460 udenlandske virksomheder

registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk arbejdsudlejeskat eller

ændret fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden ansatte til at være

lønansat i dansk firma med indeholdelse af A-skat mv.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren

Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdsta-

gere. I disse kontroller er der foretaget bagudrettede reguleringer på i alt godt ca.

93 mio. kr. (beløbet indgår i det samlede reguleringsbeløb, jf. tabel 4.1). Ca. 30 pct.

af det samlede reguleringsbeløb på ca. 298 mio. kr. i perioden fra 2012 til den 30.

september 2015 kan henføres til denne type kontroller, der også kan indeholde

reguleringer for moms.

4.2 Reguleringer af indkomst mv., som følge af ændret skattepligt

2012

2013

2014

2015 (1.-

3. kvartal)

I alt

Oplysninger sendt til udlandet, antal sager

Entreprise ændrte til løn/arbejdsudleje, antal

sager

Skattepligtsager, antal sager

Regulering, ændret skattepligt (mio. kr.)

Kilde: SKAT.

18,8

165

17,6

195

150

31,2

133

136

24,9

441

457

271

93,2

Foruden de gennemførte reguleringer er i alt 184 kontrolsager udtaget til behand-

ling for evt. strafferetligt ansvar.

De besøgte virksomheders oprindelseslande

På fællesaktionerne har SKAT ofte konstateret, at de udenlandske virksomheder er

underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske

arbejdere, der er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte

også en kontrol af de danske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte

eller underentreprenører. Derfor figurerer Danmark øverst på listen over de kon-

trollerede virksomheders oprindelsesland,

jf. tabel 4.3

(opgørelserne efter nationali-

tet er opgjort på afsluttede sager i året). Indtil 30. september 2015 er der afsluttet

sager på 39 forskellige nationaliteter.

4.3 Besøgte virksomheder efter nationalitet

2012

2013

2014

2015

(1.-3. kvartal)

Danmark

Polen

Litauen

Tyskland

Rumænien

Letland

Storbritannien

Slovakiet

Sverige

Tjekkiet

Øvrige

I alt

Kilde: SKAT

Antal

Pct.

Antal

Pct.

Antal

Pct.

Antal

Pct.

708

972

983

818

155

363

529

273

120

104

112

1050

100

1577

100

1939

100

1500

100

Eksempler på sager, SKAT har behandlet

Nedenfor skitseres nogle eksempler, som SKAT har afdækket i forbindelse med

indsatsen mod social dumping:

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren



Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrere-

de enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem,

hvis der i virkeligheden er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise.

Det vurderes, om samarbejdsforholdet skal ændres fra entreprise til ansættelses-

forhold, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde kildeskat mv.

Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansat-

te i den udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skat-

temæssigt problem, hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en

entreprise. I disse tilfælde kontrolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet

skal ændres fra entreprise til arbejdsudleje, hvorefter den danske hvervgiver

skal indeholde arbejdsudlejeskat mv.

Konstatering af virksomhedsejers eller ansattes manglende selvangivelse, lavt

privatforbrug, forkerte fradrag eller indkomst og mistanke om sort arbejde, der

medfører indkomstforhøjelser.

Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktivitet i Danmark med

henblik på korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.



5. Politiets indsats mod social dumping

Politiets opgaver består i at yde bistand til SKAT og Arbejdstilsynets administrati-

ve kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag

samt efterforske formodede strafbare forhold. Politiets indsats udmøntes ved delta-

gelse i de fælles kontrolaktioner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse

af registreringspligten i RUT.

Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operations-

plan til brug for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i ind-

satsperioden 2015-18. Operationsplanen omfatter bl.a. en række strategiske mål, en

redegørelser for ansvarsfordelingen i politiet i relation til indsatsens udførelse samt

retningslinjer for en opfølgning på indsatsen.

Derudover afholder Rigspolitiet kvartalsmæssige møder med politikredsene, hvor

bl.a. indsatsen mod social dumping drøftes.

I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2012 – 30.

september 2015 registreret følgende:

Tabel 5.1: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere – anmeldelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013

Tjenesteyder

110

Hvervgiver

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

3. kv.

I alt

2014 2014 2014 2014 2015

2015

Tjenesteyder

928

Hvervgiver

422

Kilde: Politiet

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.2: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere – sigtelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013

Tjenesteyder

Hvervgiver

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

3. kv.

I alt

2014 2014 2014 2014 2015

2015

Tjenesteyder

800

Hvervgiver

380

Kilde: Politiet

Tallene for 2012-2014 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. de-

cember i pågældende år, og tallene for 2015 er pr. 30. september 2015.

Det skal bemærkes, at oplysningerne er behæftet med stor usikkerhed, da POLSAS

er et dynamisk journaliserings- og sagssystem og ikke et egentligt statistiksystem.

Opmærksomheden henledes derfor på, at de statistiske oplysninger, der gives i

denne besvarelse, kan afvige fra tidligere meddelte statistiske oplysninger.

Tabel 5.3: øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner

Øvrige sager

2012-13

2014

2015

(1. - 3. kvartal)

Frihedsberøvelse

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andet*

Kilde: Politiet *Udlændingelov i øvrigt, hundelov m.v.

6. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings indsats

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) – fremover den del af STAR,

der er ressortomlagt til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SI-

RI) under Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet – har i 2012-2015 deltaget

i nogle af de landsdækkende og regionale fællesaktioner med henblik på at bistå

politiet med kontrol af tredjelandsstatsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark.

SIRI har igennem årene deltaget i 32 aktioner, heraf 17 aktioner i 1.-3. kvartal

2015. SIRI’s deltagelse i udgående kontrolaktioner er øget fra 2015 som følge af

aftalen om reform af international rekruttering fra juni 2014. SIRI har samtidig fået

adgang til at bruge de logbøger, som bl.a. SKAT kan pålægge virksomheder at føre

om deres ansatte, arbejdstid mv. På flere af de aktioner, som STAR har deltaget i,

er der antruffet udenlandske arbejdstagere uden fornøden opholds- og arbejdstilla-

delse. Det har ført til anholdelser og forelæggelse for Udlændingestyrelsen med

henblik på udvisning og/eller bødepålæg fra politiet til såvel arbejdsgivere som

arbejdstagere. SIRI's deltagelse er målrettet brancher, hvor der erfaringsmæssigt er

beskæftiget tredjelandsstatsborgere.

7. Opsamling

Siden indsatsen mod social dumping startede d. 1. marts 2012 er kontrol og tilsyn

med udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren

gennemfører fælles kontrolaktioner – både landsdækkende og regionale – samt har

daglige aktiviteter på området.

Finanslovsaftalen for 2015 indebar bl.a. en videreførelse af myndighedsindsatsen

mod social dumping i perioden 2015-2018.

Mere effektivt myndighedsarbejde

I 2015 er der sat yderligere ind i forhold til at styrke samarbejdet. Myndighederne

har særlig fokus på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges der,

hvor effekten af myndighedernes indsats er størst.

Dette kommer til udtryk på flere måder:

Fx er antallet af planlagte aktioner i 2015 fordoblet i forhold til 2014. Endvidere

udbygger myndighederne løbende det indbyrdes samarbejde og koordinering af

sager om social dumping, så det sikres, at der bliver taget konsekvent fat om områ-

det, og at indsatsen tilpasses over tid, så den samlede myndighedsindsats giver

størst mulig effekt.

Ny viden og værktøjer

Effektiviteten af myndighedernes indsats er blevet styrket gennem nye værktøjer,

som gør myndighederne i stand til at reagere mere konsekvent over for eventuelle

overtrædelser. Arbejdstilsynet har i 2015 sammen med SKAT og Erhvervsstyrelen

igangsat en række informationsmøder med udenlandske virksomheder og ansatte.

Møderne bliver primært afholdt i forbindelse med større byggeprojekter og Ar-

bejdstilsynet sørger for, at der er tolke på relevante sprog tilstede.

Nye tendenser

Ligesom i 2014 har myndighederne i første halvår af 2015 haft fokus på nye ten-

denser blandt udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark.

På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksomheder

har Arbejdstilsynet udvidet sit branchefokus til også at fokusere på bl.a. restaurati-

onsbranchen og autobranchen. Erfaringerne fra disse brancher viser, at nogle af

virksomhederne er registreret som enkeltmandvirksomheder, der er ejet af danskere

med anden etnisk herkomst. Ved tilsynet konstaterer Arbejdstilsynet så, at der er

ansatte. Hvis der er udenlandske ansatte, anvendes der typisk forældede og nedsli-

dende arbejdsmetoder. Tilrettelæggelse af kontroller i rengøringsbranchen kræver

ofte nærmere afklaring af, hvornår rengøringsholdene findes på arbejdsstederne, fx

hvornår der gøres rent på hvilke skoler i en kommune.

Endvidere oplever myndighederne, at både udenlandske ansatte og arbejdsgivere

kun i begrænset omfang ønsker at meddele oplysninger til myndighederne. Uden-

landske personer opleves som fåmælte og vil ofte fortælle så lidt som muligt. Det

skyldes flere væsentlige faktorer, eksempelvis sprog, kultur, manglende kendskab

til danske regler og myndigheders rolle samt frygt for konsekvenser fra arbejdsgi-

ver. Myndighederne arbejder løbende med at skabe de bedste rammer for dialog

under kontrollerne.

Prioriteringer i kontrolindsatsen

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 3. kvartal 2015, fra beskæftigelsesministeren

For hver aktion, der er gennemført, er Arbejdstilsynet, SKAT og politiet blevet

skarpere på hinandens myndighedsområder og hermed blevet bedre til at understøt-

te hinandens myndighedsudøvelse.

Desuden er man i myndighedssamarbejdet i løbende dialog om prioriteringer ved-

rørende branche- og virksomhedsudvælgelse til brug for kontrolindsatsen. Dette

med henblik på hele tiden at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomhe-

der prioriteres højest. Dette sker bl.a. ved, at myndighederne udveksler oplysninger

om, hvilke udfordringer myndighederne oplever i brancherne, hvorved myndighe-

derne får et fælles billede af, hvilke tendenser der rør sig på området.