Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 63
Offentligt
1582961_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Hvidbog om arbejdsmiljørådgivning
18. december 2015
J.nr. 20150063589
Den tidligere regering (S og RV) har i 2014 med SF og Enhedslisten aftalt, at der
skulle udarbejdes en hvidbog om arbejdsmiljørådgivning. Det fremgår af aftalen, at
baggrunden herfor var et ønske om at afdække, om og hvordan rådgivning kan
styrke indsatsen på arbejdspladsniveau, og hvilke eksisterende tiltag, der har den
største arbejdsmiljømæssige og dermed samfundsmæssige effekt.
Formålet med hvidbogen var formuleret som at give ny viden om arbejdsmiljøråd-
givning og grundlag for en mere effektiv og bedre prioriteret anvendelse af midler-
ne på området.
Jeg har nu modtaget hvidbogen, som jeg vedlægger til udvalgets orientering.
Hvidbogen indeholder ikke en entydig konklusion med hensyn til om og hvordan,
rådgivningen kan styrkearbejdsmiljøindsatsen på arbejdspladsniveau, eller hvilke
eksisterende tiltag, der har den største effekt. Hvidbogen giver i stedet en række
anbefalinger, som ifølge hvidbogen skal overvejes samlet set, hvis man ønsker at
bruge rådgivning som et stærkere element i arbejdsmiljøarbejdet fremover.
Som grundlag for de videre overvejelser om eventuelle ændringer i den gældende
rådgivningsordning har jeg bedt Arbejdsmiljørådet om bemærkninger til hvidbo-
gen, og de anbefalinger, som den indeholder.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen