Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 62
Offentligt
1
Fremsat den xx februar 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Kapitel 1
Oprettelse af selvejende institution
§ 1.
Med denne lov oprettes Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en selvejende institution.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemsted er Hillerød Kommune.
Kapitel 2
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
§ 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager opgaver efter følgende love:
1) Lov om arbejdsskadesikring
2) Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent
diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion
3) Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.
4) Lov om erstatning til besættelsestidens ofre med senere tillæg
5) Lov om erstatningsansvar
6) Lov om ophævelse af lov om erstatning for skader ved LSD-behandling
7) Lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af
arbejdsulykkeserstatninger m.v.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager desuden administrationen af sager, der efter tidligere
lovgivning er henlagt til Arbejdsskadestyrelsen på de i stk. 1 nævnte lovområder eller i øvrigt varetages af
Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager tillige opgaver i forbindelse med finansiering af
erhvervssygdomsområdet, jf. § 3.
§ 3.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager finansiering af udgifterne ved
erhvervssygdomme.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
2
Stk. 2.
Finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme, jf. stk. 1, indebærer, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring beregner og opkræver bidrag til finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme efter §§
55 – 58 c i lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udbetaler erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte
i erhvervssygdomssager på grundlag af de afgørelser, der træffes i sagerne, herunder afgørelser fra
Ankestyrelsen.
Stk. 4.
Kapitel 11 i lov om arbejdsskadesikring finder anvendelse, for så vidt angår aktuarmæssige forhold,
årsrapport og revision, investeringsregler og tilsyn m.v., jf. § 61 i lov om arbejdsskadesikring.
§ 4.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal have en ordning, hvor medarbejdere, der beskæftiger sig med
finansiering og udbetaling på erhvervssygdomsområdet som anført i § 3, via en særlig, uafhængig og
selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering
begået af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder af medarbejdere eller medlemmer af bestyrelsen i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2.
Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.
Stk. 3.
Stk. 1 finder alene anvendelse, såfremt flere end 5 medarbejdere i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
er beskæftiget med opgaver som anført i § 3. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3
måneder efter, at beskæftigelsen af den sjette medarbejder i virksomheden er påbegyndt.
Stk.4.
§ 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der
har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet,
finder anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter ordningen i stk. 1.
Stk. 5.
Finanstilsynet påser overholdelsen af stk. 1-3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
Stk. 6.
I forbindelse med Finanstilsynets tilsyn, jf. stk. 5, finder bestemmelserne i §§ 71-76 f i lov om
arbejdsskadesikring tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Overtrædelse af stk. 1 straffes med bøde.
§ 5.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring må ikke udsætte medarbejdere for ufordelagtig behandling eller
ufordelagtige følger, som følge af at medarbejderen har indberettet Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Stk. 2.
Medarbejdere, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i
overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den tid medarbejderen har været beskæftiget i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med opgaver på erhvervssygdomsområdet som anført i § 3, og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for medarbejderen.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
3
Kapitel 3
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ledelse
§ 6.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ledes af en bestyrelse og en direktør.
§ 7.
Bestyrelsen består af en formand, som udpeges af beskæftigelsesministeren, og 10 øvrige medlemmer,
som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets parter indstiller henholdsvis 5 arbejdsgiverrepræsentanter og 5
arbejdstagerrepræsentanter således:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Dansk Arbejdsgiverforening indstiller 3 medlemmer,
Kommunernes Landsforening/Danske Regioner 1 medlem,
Finansministeriet 1 medlem,
Landsorganisationen i Danmark 3 medlemmer,
FTF 1 medlem og
Akademikernes Centralorganisation 1 medlem.
Stk. 3.
Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Genudpegning kan finde
sted. Et medlem af bestyrelsen kan ikke samtidig være medlem af Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i lov om
arbejdsskadesikring. Beskæftigelsesministeren fastsætter formandens honorar.
Stk. 4.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ansvaret for, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring administreres hensigtsmæssigt og forsvarligt i henhold til denne lov og under behørig
hensyntagen til at sikre retssikkerheden for sagens parter.
Stk. 5.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal ved en forretningsorden fastsætte nærmere
bestemmelser om udførelsen af sit virke. Bestyrelsen kan i sin forretningsorden fastsætte bestemmelser om
tegningsregler, ligesom bestyrelsen kan meddele prokura og delegere kompetence til direktøren.
Stk. 6.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v.
for den administrative og tekniske bistand, der leveres af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter § 9.
§ 8.
Direktøren i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er den til enhver tid værende direktør i
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Direktøren for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan bemyndige en
anden ledende medarbejder i Arbejdsmarkedets Tillægspension til at varetage funktionen som direktør i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Stk. 2.
Direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forestår den daglige ledelse af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring under ansvar over for bestyrelsen.
Stk. 3.
Direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal følge de retningslinjer og anvisninger, som
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner,
der efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne
dispositioner kan direktøren kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens
beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings virksomhed.
Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
4
Stk. 4.
Direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til
enhver tid drives forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Stk. 5.
Direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal sikre, at opgaveudførelsen i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring finder sted på forsvarligt grundlag og således, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har indsigt i og kan vurdere, om opgaveløsningen udføres tilfredsstillende.
Kapitel 4
Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
§ 9.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver varetages med administrativ og teknisk bistand fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder opgaver i forbindelse med budget og regnskab.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer bistanden på omkostningsdækket basis.
Stk. 3.
I tilfælde af fejl under udførelsen af administrationen bærer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring det
økonomiske ansvar. Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at begrænse det økonomiske tab samt
berigtige fejlen. Arbejdsmarkedets Tillægspension underretter hurtigst muligt bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om væsentlige fejl.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Finanstilsynet nærmere regler for den
endelige fordeling af beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udreder i medfør af stk. 3, herunder
beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udreder på erhvervssygdomsområdet, mellem
forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, regioner og kommuner, der ikke har tegnet
forsikring, jf. lov om arbejdsskadesikring § 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til
selvforsikring, jf. lov om arbejdsskadesikring § 48, stk. 5, samt Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings andel for
så vidt Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings opgavevaretagelse på erhvervssygdomssikringsområdet, jf. §
3.
§ 10.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ved valg af elektroniske løsninger og systemer til brug for
varetagelse af opgaver omfattet af denne lov i videst muligt omfang påse, at de valgte løsninger og systemer
1) ikke påvirker omkostningsudviklingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uhensigtsmæssigt,
2) kan integreres med offentlige løsninger og systemer ved at basere sig på godkendte fælles offentlige
standarder og grænseflader,
3) kan integreres med it-systemer i Beskæftigelsesministeriet, som er af betydning for administrationen af de
opgaver, der er henlagt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 2, og
4) passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige systemer, så valget af løsninger ikke påvirker
omkostningsudviklingen negativt i den øvrige virksomhed, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udøver.
Stk. 2.
Ved valg af elektroniske løsninger og systemer, der alene er til brug for løsning af opgaver omfattet af
denne lovs § 2, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension inddrage Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
bestyrelse i beslutningen.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
5
Kapitel 5
Digitalisering
§ 11.
Beskæftigelsesministeren kan på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område, jf. § 2, fastsætte regler
om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings kommunikation med myndigheder, juridiske personer og borgere
skal ske i elektronisk form (digital kommunikation), herunder i hvilket digitalt format. Ministeren kan
herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation. Ministeren kan
fastsætte regler om, at digitale meddelelser anses for at være kommet frem, når de er tilgængelige for
modtageren.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget
fra kravet om digital kommunikation.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan udstede visse typer af dokumenter uden underskrift eller med
maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende
sidestilles med et dokument med personlig underskrift.
Kapitel 6
Optagelse af lån
§ 12.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage korte lån for at sikre dækning af løbende driftsudgifter.
Lånet kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage lån til Arbejdsmarkedets Tillægspensions dækning af
udgifter til udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter og til brug for tilkøb af eller udvikling af it-
løsninger til brug for administration af opgaverne, jf. § 2, i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Lånet kan kun
optages på baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Lånet
kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.
Kapitel 7
Årsregnskab og revision
§ 13.
For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring et årsregnskab
vedrørende de opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager efter § 2, stk. 1 og 2.
Årsregnskabet består af balance, resultatopgørelse samt noter. Der udarbejdes endvidere i tilknytning til
årsregnskabet en ledelsesberetning. Regnskabsåret følger kalenderåret.
Stk. 2.
Det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende
årsregnskabets revision og forvaltningsrevision samt ledelsesberetningen sendes til beskæftigelsesministeren
snarest muligt efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets
udløb.
Stk. 3.
Årsregnskabet og ledelsesberetningen offentliggøres.
§ 14.
Årsregnskabet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal revideres af en statsautoriseret revisor.
Revisionen omfatter også forvaltningsrevision, men ikke årsberetningen og eventuelle supplerende
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
6
beretninger, som indgår i årsregnskabet. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i
årsberetningen og eventuelle supplerende beretninger er i overensstemmelse med årsregnskabet.
Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udnævner revisor.
Stk. 3.
Revisor har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for
revisionen eller aflæggelse af årsregnskabet.
Stk. 4.
Revisor har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af
blot ét bestyrelsesmedlem.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og revision i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Kapitel 8
Tilsyn m.v.
§ 15.
Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen.
Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgiver årligt en beretning om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings virksomhed med statistiske oversigter til beskæftigelsesministeren. Beretningen skal
indeholde en redegørelse om de væsentligste beslutninger, som bestyrelsen har truffet, og oplysninger, som
bestyrelsen vurderer, er nødvendige for, at beskæftigelsesministeren kan varetage sin tilsynsforpligtelse på et
tilstrækkeligt og betryggende grundlag. Beretningen følger kalenderåret. Beretningen indsendes senest
samtidig med årsregnskabet m.v., jf. § 13, stk. 2. Beretningen offentliggøres.
Stk. 3.
Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i lov om arbejdsskadesikring, afgiver en årlig redegørelse til
beskæftigelsesministeren om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om udviklingen i
retspraksis. Beskæftigelsesministeren sender redegørelsen til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Stk. 4.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er efter anmodning fra beskæftigelsesministeren
forpligtet til at udarbejde særlige redegørelser og udlevere materiale, som beskæftigelsesministeren i øvrigt
anser for nødvendigt for varetagelsen af tilsynsopgaven. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en frist for
tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter.
Stk. 5.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal i øvrigt tilvejebringe og meddele
beskæftigelsesministeren oplysninger og udlevere dokumenter, som denne måtte forlange om forhold på
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en frist for
tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter.
§ 16.
Ankestyrelsen skal én gang årligt udarbejde en redegørelse til beskæftigelsesministeren om
sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på baggrund af de sager, der indbringes for
Ankestyrelsen.
Stk. 2.
Redegørelsen skal indeholde statistik over de ankede sager og angive årsagerne til, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser ikke stadfæstes. Redegørelsen følger kalenderåret og
indsendes senest 6 måneder efter årets afslutning.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
7
Stk. 3.
Redegørelsen skal forelægges for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse, der skal have
lejlighed til at afgive sine bemærkninger til redegørelsen, inden den sendes til beskæftigelsesministeren.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan anmode Ankestyrelsen om at foretage generelle undersøgelser af
praksis på de områder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager, jf. § 2, stk. 1, og 2, i det omfang
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer konkrete afgørelser, der efter lovgivningen kan påklages til
Ankestyrelsen. De faglige og ressourcemæssige rammer for den enkelte undersøgelse fastlægges ved aftale
mellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen.
Stk. 5.
Ankestyrelsen kan fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhente sager samt øvrige oplysninger, der
er nødvendige for, at Ankestyrelsen kan foretage undersøgelser, som beskæftigelsesministeren rekvirerer i
medfør af stk. 4. Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som elektronisk form.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 17.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 7, stk. 1 - 3 træder i kraft den 1. maj 2016.
§ 18.
Arbejdsmarkedets Tillægspension overtager fra tidspunktet for overdragelsen af opgaver fra
Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 17, alle medarbejdere, der er ansat i
Arbejdsskadestyrelsen eller med tjenestested i Arbejdsskadestyrelsen i henhold til kollektiv overenskomst,
bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller
individuel aftale, og som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som
overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 2. Lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Medarbejdere i Arbejdsskadestyrelsen, der overvejende er beskæftiget med opgaver, der forbliver
statslige, er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Tjenestemænd, som er ansat i Arbejdsskadestyrelsen eller med tjenestested i Arbejdsskadestyrelsen,
bevarer fra tidspunktet for overdragelsen af opgaverne deres tjenestemandsansættelse i staten på vilkår, der
svarer til de hidtidige vilkår, og er forpligtet til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedets Tillægspension dækker alle Beskæftigelsesministeriets udgifter til varetagelsen af
opgaven som ansættelsesmyndighed for tjenestemænd omfattet af stk. 3.
§ 19.
Arbejdsmarkedets Tillægspension bærer fra tidspunktet for overtagelsen af medarbejderne
vederlagskrav og andre forpligtelser for de medarbejdere, der overtages efter § 18. Beskæftigelsesministeriet
bærer vederlagskrav og andre forpligtelser, der er optjent eller vedrører tiden før overtagelsesdagen, uanset
om de på denne dag er forfaldne til betaling.
Stk. 2.
Der udarbejdes senest 6 måneder efter overdragelsen sædvanlig refusionsopgørelse vedrørende alle
vederlagskrav og andre forpligtelser omfattet af stk. 1 mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Beskæftigelsesministeriet. Refusionsopgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med normale
regnskabsprincipper for periodeafgrænsning. Saldoen berigtiges kontant med tillæg af indskudsbevisrenten
p.a. fra 6 måneder efter overtagelsen, til betaling sker.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
8
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeriet friholder Arbejdsmarkedets Tillægspension for ethvert krav efter stk. 1 og
2, som rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension som følge af overtagelsen efter § 18 af medarbejdere,
som ikke tiltræder ansættelse hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 20.
Beskæftigelsesministeren kan i forbindelse med overdragelsen af opgaver fra staten til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bestemme, at staten beholder ejerskabet til aktiver, der er knyttet til
administration af de opgaver, der overflyttes fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Træffer ministeren beslutning om at beholde ejerskabet til aktiverne, skal Arbejdsmarkedets
Tillægspension leje aktiverne, indtil de er endeligt afskrevne. Lejen svarer til afdragsprofilen for de
erhvervede aktiver. Når aktiverne er endeligt afskrevne, kan ministeren og Arbejdsmarkedets Tillægspension
aftale, at de overdrages til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 21.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning og baggrund for lovforslaget
1.1. Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder
Lovforslagets indhold
2.1. Organisering og opgaver
2.1.1. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver
2.1.2. Bestyrelsen
2.1.3. Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Den foreslåede ordning
2.2. Digitalisering
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings muligheder for at optage lån
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Årsregnskab og revision
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Den foreslåede ordning
2.5.2.1. Beskæftigelsesministeriets ressortansvar
2.5.2.2. Redegørelse fra Ankestyrelsen samt ad hoc undersøgelser af praksis fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
2.6. Overgangsbestemmelser
2.6.1. Overførsel af medarbejdere
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
9
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
2.6.2. Håndtering af aktiver
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Høring
Sammenfattende skema med vurdering af lovforslagets konsekvenser
1. Indledning og baggrund for lovforslaget
1.1. Bedre balance - statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder
Regeringen fremlagde den 1. oktober 2015 en plan for udflytning af ca. 3.900 statslige arbejdspladser fra
hovedstadsområdet til landets fire andre regioner. Formålet er, at de statslige arbejdspladser skal være
fordelt i hele landet og tættere på borgerne.
Af Regeringens plan
”Bedre balance – Statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder”
fra
oktober 2015 fremgår blandt andet:
”Regeringen ønsker at overflytte alle konkrete sagsbehandlingsopgaver vedrørende personskader fra
Arbejdsskadestyrelsen til ATP eller Udbetaling Danmark. De konkrete sagsbehandlingsopgaver
vedrører arbejdsskadesager, private erstatningssager samt øvrige mindre sagsområder. Området for
Klagesager over Arbejdsløshedsforsikring (CKA) samt koordinerings- og udviklingsopgaver på
arbejdsskadeområdet påtænkes ikke overflyttet. …”
Regeringen har besluttet at oprette en ny selvejende institution, ”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring”, i
tilknytning til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal overtage alle
Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver vedrørende behandling af konkrete sager om personskader
efter de lovgivninger, der i dag administreres i Arbejdsskadestyrelsen samt tilstødende områder.
Der henvises til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring,
arbejdsmiljøloven og forskellige andre love, der fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.
Koordinerings- og udviklingsopgaver på arbejdsskadeområdet påtænkes ikke overflyttet.
Det foreslås, at administrationen og sagsbehandlingen leveres af Arbejdsmarkedets Tillægspension på
omkostningsdækket basis. Arbejdsmarkedets Tillægspension udfører således de daglige driftsopgaver
efter aftale med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsmarkedets Tillægspension
har mange års erfaring med administration i stor skala. Den erfaring skal udnyttes til de nye opgaver.
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil efter myndighedsoverdragelsen konsolidere driften af opgaven.
Såfremt bestyrelsen for den nye selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beslutter sig
for at fortsætte den nuværende proces med indkøb af nyt it-system vil det påvirke taksterne. Taksterne
vil dermed forventeligt stige i 2017 og nogle år frem.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
10
Der er i udgangspunktet tale om at sikre driften inden for de nuværende rammer. Endvidere vil
mulighederne for at tilpasse det nye forretningsområde til Arbejdsmarkedets Tillægspensions
eksisterende forretningsmodel blive undersøgt med den hensigt på sigt at udflytte væsentlige dele af
sagsbehandlingen til Arbejdsmarkedets Tillægspensions decentrale centre, forventeligt Vordingborg og
Haderslev. Der vil i den forbindelse skulle ske afklaring af finansiering af omkostningerne hermed.
Overførsel af de nuværende medarbejdere i Arbejdsskadestyrelsen vil ske efter reglerne om
virksomhedsoverdragelse. De medarbejdere, som er tjenestemandsansat, vil bevare deres statslige
ansættelse og blive udlånt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Dette lovforslag indeholder ikke ændringer af tilskadekomnes eller forsikringsselskabernes rettigheder
og pligter efter arbejdsskadesikringsloven.
Lovforslag, som følger op på anbefalingerne fra Ekspertudvalget om et moderne arbejdsskadesystem
forventes fremsat på et senere tidspunkt. Lovforslaget herom forudsætter en politisk aftale om de enkelte
elementer.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil endvidere overtage de opgaver, der i gældende lov er henlagt til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det drejer sig om opgaverne forbundet med opkrævning af
bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne til erstatning og godtgørelse samt administration
af sager om anmeldte erhvervssygdomme m.v. og udbetaling af erstatning og godtgørelse til
tilskadekomne og efterladte.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager ikke opgaven med at vurdere de afgørelser i
erhvervssygdomssager, som træffes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, med henblik på eventuel anke
til Ankestyrelsen over afgørelserne. Denne opgave overtages af en enhed nedsat af bestyrelsen for ATP.
Samtidig med nærværende lovforslag fremsættes forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love med
det formål at overføre Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver
til den nye institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
2. Lovforslagets indhold
Formålet med lovforslaget er at fastlægge den organisatoriske ramme for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. De indholdsmæssige regler for de lovområder, som myndigheden skal varetage, er
fortsat beskrevet i de gældende materielle love, herunder arbejdsskadesikringsloven. Hertil kommer
opgaver, som er tillagt Arbejdsskadestyrelsen i medfør af tidligere gældende, nu ophævet lovgivning
samt tekstanmærkning på finansloven.
Derudover foreslås det at overføre de opgaver, som er tillagt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven, herunder om finansiering og udbetaling, til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil efter forslaget være en selvstændig offentligretlig enhed, blandt
andet således at forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og de regler i
persondataloven, der gælder for offentlige myndigheder, finder direkte anvendelse.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
11
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er endvidere underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og
principper ved opgavevaretagelsen som f.eks. ligebehandling, saglighed og tavshedspligt samt åbenhed
om beslutningerne.
Kapitel 1
indeholder en bestemmelse om oprettelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Kapitel 2
indeholder bestemmelser om de opgaver, som varetages af Arbejdsskadestyrelsen og
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og som overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Kapitel 3
indeholder bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse og direktør.
Kapitel 4
indeholder bestemmelser om bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til varetagelse af
den daglige drift i forbindelse med de opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får ansvaret for.
Kapitel 5
indeholder en bestemmelse, der giver beskæftigelsesministeren ret til at fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings kommunikation med andre myndigheder, juridiske personer samt
med borgerne skal ske digitalt. Bestemmelsen vil blive udmøntet i overensstemmelse med regeringens it-
strategiske målsætninger samt den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Kapitel 6
indeholder en bestemmelse om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mulighed for at optage
kortfristede lån til dækning af udgifter til den daglige drift og langfristede lån til it-projekter.
Kapitel 7
indeholder bestemmelser om revision og udarbejdelse af årsregnskab, herunder om
beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om budgetter, regnskaber og revision i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Kapitel 8
indeholder forslag til bestemmelser om beskæftigelsesministerens tilsyn med bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og om redegørelser og undersøgelser fra Ankestyrelsen af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings praksis.
Kapitel 9
indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, herunder om overdragelse af
medarbejdere til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ejerskab af aktiver ved overdragelsen af opgaver
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
2.1. Organisering og opgaver
2.1.1. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver
Arbejdsskadestyrelsen varetager efter gældende lovgivning behandling af konkrete sager om arbejdsskader
efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven og afgiver vejledende udtalelser i sager om personskade, der ikke
er omfattet af denne lov. Arbejdsskadestyrelsen varetager desuden sagsbehandling på en række øvrige
lovområder samt sekretariatsbetjening af Erhvervssygdomsudvalget.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver
med sagsbehandling af konkrete sager om personskader på en række lovområder, som fremgår af forslagets §
2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal desuden varetage Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
nuværende opgaver med finansiering og udbetaling af erstatning og godtgørelse på
erhvervssygdomsområdet, jf. forslagets § 3.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
12
Finansiering og udbetaling af arbejdsskadeerstatning vedrørende erhvervssygdomme varetages efter de
gældende regler af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som er nedsat i henhold til § 61 i lov om
arbejdsskadesikring, og daglige administration varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i § 3, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover varetager Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver med finansiering og udbetaling af erstatning og godtgørelse på
erhvervssygdomsområdet.
Bortset fra de gældende regler i lov om arbejdsskadesikring § 63 a og § 63 b om en whistleblowerordning for
medarbejdere, der er beskæftiget med opgaver i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, vil de materielle
regler vedrørende finansiering og udbetaling af arbejdsskadeerstatning vedrørende erhvervssygdomme samt
tilsyn vil fortsat fremgå af lov om arbejdsskadesikring. Reglerne vedrørende whistleblowerordningen
foreslås indsat i nærværende lovforslag som § 4 og § 5 således, at de organisatoriske regler vedrørende
erhvervssygdomssikringen er samlet i en lov.
Der henvises til de specielle bemærkninger til §§ 3-5.
2.1.2. Bestyrelsen
Myndigheden får efter forslaget en selvstændig bestyrelse, som består af en formand, som udpeges af
beskæftigelsesministeren samt 10 øvrige medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministeren efter
indstilling fra arbejdsmarkedets parter.
Den daglige ledelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forestås af en direktør under ansvar over for
bestyrelsen.
Det er bestyrelsens opgave at sikre, at sagsbehandlingen udøves i overensstemmelse med lovgivningen og
relevante hensyn i øvrigt. Det er derfor bestyrelsen, der træffer de overordnede og strategiske beslutninger
vedrørende den sagsbehandling, der udføres i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder også de
overordnede mål. Bestyrelsen beslutter som led heri, hvilke administrative ydelser Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal levere.
Bestyrelsen har pligt til - via behørig instruktion til og rapportering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
direktør - løbende at påse, at opgaveudførelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder sted på forsvarligt
grundlag. Til det formål modtager bestyrelsen løbende rapporteringer fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
ligesom bestyrelsen udnævner en revisor, som gennemfører en regnskabs- og forvaltningsrevision.
2.1.3. Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand
2.1.3.1. Gældende ret
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er en nyskabelse, hvorfor der ikke eksisterer regler om bistand til en
sådan enhed. Der findes heller ikke regler om bistand til Arbejdsskadestyrelsen.
2.1.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, der i forvejen yder teknisk og administrativ bistand til en
række lovbundne ordninger, fx Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og
Udbetaling Danmark, også yder teknisk og administrativ bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
13
Administrationen skal efter forslaget ske på omkostningsdækket basis. Dette betyder, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke må tjene penge på at administrere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Ydelserne udføres
derfor til kostpris.
Samarbejdet mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal i lighed
med samarbejdet mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark hvile på det
hovedprincip, at bestyrelsen som den øverste ledelse har det overordnede ansvar for myndigheden, mens den
daglige drift varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 9 og 10.
2.2 Digitalisering
2.2.1. Gældende ret
Efter § 34, stk. 1 og 35, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013
med senere ændringer, kan Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætte regler om, at anmeldelse af
arbejdsskader skal ske digitalt, og at kommunikationen mellem Arbejdsskadesstyrelsen, forsikringsselskabet
og arbejdsgiveren i forbindelse hermed skal foregå digitalt.
Denne hjemmel er begrænset til krav til digitalisering af anmeldelsen, som i dag sker gennem
anmeldesystemet EASY. I dag er det således, at arbejdsgiverne udfylder anmeldelserne elektronisk i EASY.
Denne sendes elektronisk til forsikringsselskaberne, som opretter og behandler sagen. Når sagen skal
videresendes til Arbejdsskadestyrelsen, sendes materialet i mange tilfælde i fysisk form (altså ikke
elektronisk) til Arbejdsskadestyrelsen, som herefter indtaster data i styrelsens sagsbehandlingssystem for at
kunne behandle arbejdsskadesagen elektronisk.
Endvidere er det i arbejdsskadesikringslovens § 76 c fastsat, at erhvervs- og vækstministeren efter
forhandling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller regler udstedt i medfør af
denne lov, skal foregå digitalt.
2.2.2. Den foreslåede ordning
I forbindelse med overflytning af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
foreslås det, at der med forslaget til § 11 indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, der giver ministeren
adgang til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation mellem Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og borgerne og andre interessenter. Dette skal understøtte, at muligheden for effektivisering
ved digitalisering udnyttes bedst muligt til gavn for borgere og andre interessenter. Det drejer sig om
kommunikation og udveksling af oplysninger med blandt andet forsikringsselskaber, læger, hospitaler, de
arbejdsmedicinske klinikker, fagforbund, advokater, kommuner og andre myndigheder m.v. som er
nødvendig for behandlingen af de sager, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. forslaget i § 2, har
ansvaret for. De regler, der kan fastsættes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen vedrører alene
kommunikationen mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og dennes interessenter, herunder
tilskadekomne og efterladte m.fl.
Det er en forudsætning, at bestemmelsen til enhver tid udmøntes således, at de forvaltningsretlige og øvrige
lovgivningsmæssige krav til den offentlige forvaltning overholdes. Det gælder fx krav om opbevaring af
autentiske kopier, Autenticitetskrav (således at indholdet af afsendte meddelelser ikke kan ændres),
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
14
kundgørelse af afgørelser, mulighed for partsrepræsentation, krav til registrering og søgemuligheder i it-
systemerne af hensyn til mulighed for fx ligebehandling, håndtering af personoplysninger o.s.v. Dog foreslås
det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fravige formkrav til skriftlige meddelelser i lovgivningen,
som er til hinder for digital kommunikation. Beskæftigelsesministeren bemyndiges også til at fastsætte krav
om anvendelse af bestemte digitale formater. Bemyndigelsesbestemmelsen kan ikke benyttes til fuldstændigt
at afskære personer fra at henvende sig til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på andre måder end ved
elektronisk kommunikation. Bestemmelsen vil i øvrigt blive udmøntet i overensstemmelse med den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes anvendt til at fastsætte nærmere rammer for digital kommunikation på
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ansvarsområde, jf. forslaget til § 2, herunder til at stille krav om, at it-
løsninger skal give mulighed for, at adressater kan modtage advis om nye meddelelser i it-løsningen via mail
og sms eller lignende, og om hvornår digitale meddelelser anses for at være kommet frem.
Med bemyndigelsesbestemmelsen gives der altså hjemmel til at pålægge borgerne at anvende digital
kommunikation. Men bemyndigelsesbestemmelsen tænkes også anvendt til at fastsætte regler om undtagelse
af visse områder og grupper af borgere fra kravet om digital kommunikation.
Endelig tænkes bemyndigelsesbestemmelsen anvendt til at fastsætte nærmere regler, der supplerer
forvaltningslovens § 32 b, om underskriftskrav på dokumenter, herunder om mulighed for at fravige krav om
underskrift i visse situationer. Behovet for en supplerende bestemmelse skyldes, at lovforslaget også angår
sager, som ikke er afgørelsessager, fx udtalelser i sager efter Erstatningsansvarslovens § 10 og § 81.
Med forslaget tilsigtes der ikke nogen ændring af erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse, jf.
arbejdsskadesikringslovens § 76 c.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 11.
2.3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings muligheder for at optage lån
2.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler kan Arbejdsskadestyrelsen finansiere et løbende likviditetsbehov gennem den statslige
likviditetsordning.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage kortfristede lån i pengeinstitutter eller andre
finansielle institutioner for at dække et løbende likviditetsbehov. Økonomimodellen vedrørende
administrationen af arbejdsskadesager medfører et løbende likviditetsbehov, bl.a. fordi hovedparten af
gebyrindtægterne først opkræves i oktober måned, og fordi underskud i enkelte år først kan dækkes ind via
takstforhøjelser to år senere. Behovet for likviditet i året er reduceret som følge af balancepost med midler til
afslutning af sagsbehandlingen for sager modtaget i tidligere år.
Forslaget giver mulighed for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring via en kassekredit løbende kan betale
udgifter til driften.
Det foreslås endvidere, at der kan optages lån til finansiering af de omkostninger, der er forbundet med at
gennemføre større investeringsprojekter, herunder udgifter til udvikling af nye it-systemer og væsentlig
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
15
tilpasning af eksisterende it-systemer. Et lån kan kun optages på baggrund af en enstemmig beslutning i
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 12.
2.4. Årsregnskab og revision
2.4.1. Gældende ret
Arbejdsskadestyrelsen er som styrelse i Beskæftigelsesministeriet omfattet af statens regnskabsregler,
herunder regnskabsbekendtgørelsen og retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative
Vejledning.
Styrelsen har siden 2002 årligt offentliggjort en årsrapport med regnskab og beretning om årets faglige og
økonomiske resultater.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Lovforslaget indeholder de overordnede krav om udarbejdelse af regnskaber i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring samt om revision på en måde, som sikrer betryggende indsigt i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings administration og finansielle stilling. De nærmere krav til årsregnskab og revision foreslås
fastlagt ved bekendtgørelse udstedt af beskæftigelsesministeren.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får ansvaret for at udarbejde et årligt regnskab samt en
ledelsesberetning. Regnskaberne revideres af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring skal revideres efter princippet om god offentlig revisionsskik og således, at der foretages
både forvaltnings- og finansiel revision.
Bestyrelsen udarbejder en ledelsesberetning, som bl.a. skal indeholde en gennemgang af bestyrelsens
væsentlige beslutninger i løbet af året, herunder særligt oplysninger om beslutninger og forhold, der i
væsentlig grad påvirker administrationen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings finansielle situation i både
negativ og positiv retning.
Når bestyrelsen har godkendt regnskabet, skal dette efter forslaget sendes til beskæftigelsesministeren
sammen med en udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision og forvaltningsrevision
samt ledelsesberetningen.
2.5. Tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse m.v.
2.5.1. Gældende ret
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er en nyskabelse. Der findes således ikke lovgivning om tilsyn med denne
myndighed.
2.5.2. Den foreslåede ordning
2.5.2.1. Beskæftigelsesministeriets ressortansvar
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse. Da
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er oprettet som en selvejende institution med en ansvarlig bestyrelse,
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
16
foreslås det, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at bestyrelsen lever op til sit ansvar for at sikre, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administreres i overensstemmelse med lovgivningen.
Dette svarer til de rammer for tilsyn, der er fastsat i forhold til Udbetaling Danmark.
Beskæftigelsesministeren skal ikke kontrollere eller monitorere selve driften i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Dette er bestyrelsens ansvar. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har således
ansvaret for at sikre, at der i administrationsaftalen med Arbejdsmarkedets Tillægspension er tilstrækkelige
og betryggende aftaler, der medvirker til at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring drives i
overensstemmelse med såvel denne lov og de love, der er nævnt i forslaget til § 2, som den øvrige
lovgivning.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren udfører sit tilsyn på grundlag af en beretning, som bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årligt udarbejder samt det indsendte godkendte og reviderede årsregnskab
vedlagt revisionsprotokoller. Beskæftigelsesministeren kan herudover generelt kræve adgang til alle
oplysninger om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Herudover kan beskæftigelsesministeren anmode
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at udarbejde særlige redegørelser m.v. om konkrete
eller generelle forhold.
Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesministeren i øvrigt af bestyrelsen kan forlange enhver oplysning om
forhold i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når ministeren som ressortansvarlig har behov for dette fx til
brug for besvarelse af folketingsspørgsmål, udviklings- og lovgivningsarbejde og opfølgning på politiske
initiativer.
Beskæftigelsesministeriet kan ikke behandle klager over afgørelser i konkrete sager. Afgørelserne kan i
overensstemmelse med lovgrundlaget indbringes for Ankestyrelsen.
Klager og lignende fra borgere, kommuner og andre myndigheder over sagsbehandlingens tilrettelæggelse
m.v., som ikke har betydning for indholdet af afgørelserne, skal rettes til direktøren for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Dette er en konsekvens af, at behandlingen af arbejdsskadesager m.v. efter overførslen til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke længere vil være en opgave, der udføres i et myndighedshierarki
med en underordnet styrelse og et overordnet departement.
2.5.2.2. Redegørelse fra Ankestyrelsen samt ad hoc undersøgelser af praksis fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
Som en del af tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse foreslås det, at Ankestyrelsen
hvert år udarbejder en redegørelse om praksis på de områder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har
ansvaret for, jf. forslaget til § 2. Desuden foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan anmode
Ankestyrelsen om at foretage undersøgelse af praksis på de områder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
har ansvaret for, og at rammen for sådanne undersøgelser aftales mellem Beskæftigelsesministeriet og
Ankestyrelsen.
Bestemmelserne om tilsyn i denne lov indskrænker i øvrigt ikke det ulovbestemte ressorttilsyn, som enhver
minister har inden for sit ministerområde. Beskæftigelsesministeren har således en forpligtelse til generelt at
følge med i, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overholder lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets
område, og ministeren kan i den forbindelse i nødvendigt omfang reagere i form af retligt uforbindende
udtalelser eller henstillinger, eller beskæftigelsesministeren kan søge Folketingets tilslutning til at ændre
lovgivningen.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
17
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 15 og 16.
2.6. Overgangsbestemmelser
2.6.1. Overførsel af medarbejdere
De medarbejdere, der bliver berørt af opgavernes overgang fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, stilles således, at de opnår den lønmodtagerbeskyttelse, der følger af lov om lønmodtageres
retstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven).
Derved sikres, at medarbejdere, der overvejende eller udelukkende har beskæftiget sig med de
arbejdsområder der overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med § 18, har ret til
at følge med opgaverne, når disse overføres.
De tjenestemandsansatte, som overvejende eller udelukkende har beskæftiget sig med de arbejdsområder, der
overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med § 18, vil følge med opgaverne.
Tjenestemændene vil således forblive ansat i staten, men med pligt til at gøre tjeneste hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der som følge af forslaget skal administrere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der indgås
herefter udlånsaftaler mellem Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedets Tillægspension om de
nærmere forhold, der skal gælde for netop denne medarbejdergruppe. Udlånsvilkårene skal til enhver tid
respektere tjenestemandens rettigheder, herunder at den tjenestemandsansatte alene skal gøre tjeneste i en
passende stilling.
Med forslaget følges således den model for tjenestemænd, der tidligere er anvendt i forbindelse med
overførslen af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark ved lov nr. 494 af 21. maj 2013.
2.6.2. Håndtering af aktiver i forbindelse med overdragelse af opgaver fra staten til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.
Det foreslås, at der fastsættes en særlig overgangsbestemmelse for håndtering af aktiver, der er knyttet til de
opgaveområder, hvor administrationen overflyttes fra Beskæftigelsesministeriet til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Det foreslås i den forbindelse at Beskæftigelsesministeriet kan beholde ejerskabet til aktiver
og udleje aktiverne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med en leje, der svarer til statens afskrivning og
forrentning af aktiverne i overensstemmelse med den fastsatte afdragsprofil. Når aktiverne er afskrevet, kan
ejerskabet overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter vilkår aftalt mellem
Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Aktiverne kan efter aftale overdrages
vederlagsfrit efter afskrivningsperioden
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 20.
10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget medfører, at den gebyrfinansierede del af Arbejdsskadestyrelsen overføres til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Det medfører, at fastlæggelse af gebyrernes størrelse ikke længere sker på de årlige
finanslove, men fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Gebyrernes størrelse skal fortsat afspejle omkostningerne ved administrationen og forventes
ikke at blive påvirket af overflytningen.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
1583302_0018.png
18
11. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.
8. Høring
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, Arbejdsskadeforeningen AVS, Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske
Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Metal, Datatilsynet, Den danske
Aktuarforening, Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark, Det færøske
Ulykkesforsikringsråd, Fagligt Fælles Forbund, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring
& Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frederiksberg kommune, Frie Funktionærer, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Grønlands Hjemmestyre, HK/Danmark, Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,
KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns kommune, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen af Arbejdsskadede, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
(LAP), Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation,
Offentlige Ansattes Organisationer, Producentforeningen, Rederiforeningen af 2010, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverorganisationer, Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering, Sundhedskartellet,
Tandlægeforeningen, Team Effektiv Regulering, Team Effektiv Regulering (EU), Beskæftigelsesministeriet,
Energi- Forsynings- og Klimaministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet,
Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet,
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Skatteministeriet, Social- og Indenrigsministeriet,
Sundheds- og Ældreministeriet, Transport- og Bygningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Udenrigsministeriet, Udlændige-, Integrations- og Boligministeriet.
12. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
1583302_0019.png
19
Økonomiske konsekvenser for
stat, regioner og kommuner
2016: ingen
2017: ingen
2018: ingen
2019: ingen
2016: ingen
2017: ingen
2018: ingen
2019: ingen
2016: ingen
2017: ingen
2018: ingen
2019: ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, regioner og kommuner
2016: ingen
2017: ingen
2018: ingen
2019: ingen
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i
stk. 1
at oprette en selvstændig forvaltningsenhed, som ved denne lov tillægges
myndighedsansvaret for den sagsbehandling, der overføres til myndigheden efter § 2.
Den selvejende institution får navnet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oprettes som en offentligt reguleret selvejende institution, det vil sige
en særskilt juridisk enhed med egen bestyrelse og egen økonomi.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har til formål at træffe afgørelser i arbejdsskadesager m.v. samt at
varetage finansiering og udbetaling af udgifterne ved erhvervssygdomme i overensstemmelse med
afgrænsningen i kapitel 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil som offentlig myndighed i relation til borgerne være omfattet af
lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven, persondataloven og lov om Folketingets
Ombudsmand.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Arbejdsmarkedets Tillægspension står for den daglige administration og drift og bistår Arbejdsmarkedets
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
20
Erhvervssikring med opgaverne vedrørende sagsbehandling, jf. kapitel 4, samt finansiering og udbetaling
på erhvervssygdomsområdet.
De opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage, er beskrevet i lov om
arbejdsskadesikring m.fl. som ændret ved det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om
arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love.
I
stk. 2
foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring placeres organisatorisk hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension med hjemsted i Hillerød Kommune.
Til § 2
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage de opgaver, som hidtil er blevet løst af
Arbejdsskadestyrelsen, på en række lovområder.
Det foreslås i
stk. 1,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager administrationen af de gældende
love, som fremgår af stk. 1. Det drejer sig især om arbejdsskadesikringsloven og en række love i
tilknytning til arbejdsskadeområdet.
Herunder afgiver Arbejdsskadestyrelsen vejledende udtalelser, jf. lovens § 81, i sager om personskade,
der ikke i øvrigt er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det gælder for eksempel tvister mellem
skadelidte og et forsikringsselskab om følgerne af en ulykke, der er omfattet af en privat
ulykkesforsikring. Arbejdsskadestyrelsen afgiver tillige vejledende udtalelser efter
erstatningsansvarsloven.
De i
stk. 1, nr. 4
nævnte tillæg er offentliggjort i lovbekendtgørelserne nr. 282 og 283 af 14. marts 2013
om tillæg til lov om erstatning til besættelsestidens ofre.
Arbejdsskadestyrelsen behandler derudover sager efter ældre lovgivning, hvoraf en del er ophævet, men
fortsat anvendes for sager, som er anmeldt, mens lovene var gældende. Disse lovområder er henført til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område ved forslaget til
stk. 2.
Det drejer sig om følgende love:
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade, der anvendes for arbejdsskader indtrådt eller anmeldt i
perioden 1. januar 1993 til 31. december 2003.
- Lov om arbejdsskadeforsikring, der anvendes for arbejdsskader indtrådt eller anmeldt i perioden 1.
april 1978 til 31. december 1992.
- Lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde (ulykkesforsikringsloven), der anvendes for
arbejdsskader indtrådt eller anmeldt i perioden 1. oktober 1933 til 31. marts 1978.
- Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., der anvendes for skader indtrådt i perioden 1. april
1978 til 31. december 2003
- Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., der anvendes for skader indtrådt i perioden 1.
april 1934 til 31. marts 1978
- Lov om invalideforsørgelse, der anvendes for skader indtrådt i perioden 1. januar 1920 til 31. marts
1934
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
21
- Lov om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere
- Lov om krigsulykkesforsikring for søfarende
- Lov nr. 82 af 8. marts 1978 om erstatning for vaccinationsskader indtrådt i perioden 1. april 1978 til 31.
december 2003.
- Lov nr. 234 af 7. juni 1972 om erstatning for vaccinationsskader indtrådt i perioden juni 1972 til 31.
marts 1978
Vaccinationsskader sket fra 1. januar 2004 behandles nu af Patienterstatningen efter reglerne i lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Derudover behandler Arbejdsskadestyrelsen i mindre omfang sager, som ikke henlagt til styrelsen ved
lov. Det drejer sig om sager om donorskader, der er opstået før patientforsikringsloven (bloddonorer og
nyre- og knoglemarvsdonorer), jf. tekstanmærkning 104 til 16.51.41 om forskellige tilskud på finanslov
2015.
Til § 3
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som er en selvejende institution, jf. § 61 i
lov om arbejdsskadesikring, ledet af en direktør og en bestyrelse, ophører med at være en selvstændig
enhed og fremover er en del af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring har efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven til opgave at beregne og
opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og udbetale erstatning m.v. til
tilskadekomne eller deres efterladte. Disse opgaver bevares uændret og varetages fremover af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
De materielle regler vedrørende finansiering m.v. af erstatning og godtgørelse i forbindelse med
erhvervssygdomme bevares i lov om arbejdsskadesikring, bortset fra forslagene i dette lovforslag til § 4
og § 5, hvortil der henvises.
Det præciseres derfor i forslaget i
stk. 4,
at de gældende regler i arbejdsskadesikringsloven om
aktuarmæssige forhold, årsrapport og revision, investeringsregler samt tilsyn m.v. fortsat finder
anvendelse for så vidt angår de opgaver, som foreslås overført fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
§ 61 i arbejdsskadesikringsloven ophæves og reglerne i arbejdsskadesikringsloven om Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring tilpasses til den nye organisering af forsikringsordningen, jf. det samtidigt
hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om
arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love.
Til § 4 og § 5
Bestemmelserne omhandler pligten til under nærmere betingelser at have en whistleblowerordning.
Bestemmelserne er en uændret videreførelse af de tilsvarende bestemmelser i § 63 b og § 63 c i lov om
arbejdsskadesikring, som blev indført ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel
virksomhed med flere andre love (§ 16) til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338 (benævnt »CRD IV«), samt lovændringer, der
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
22
var nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1 (benævnt »CRR«), idet CRD IV og CRR tilsammen udgør de
retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab.
De gældende regler om Finanstilsynets tilsyn med bl.a. whistleblowerordningen findes §§ 71 – 76f i
kapitel 11 i lov om arbejdsskadesikring. Det foreslås derfor i
§ 4, stk. 5,
at disse regler finder tilsvarende
anvendelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1. og til lov nr. 268 af 25. marts 2014 om
ændring af lov om finansiel virksomhed med flere andre love (§ 16) med tilhørende forarbejder.
Til § 6
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ledes af en bestyrelse og en direktør.
Til § 7
Det foreslås i
stk. 1,
at der etableres en bestyrelse bestående af en formand og 10 øvrige medlemmer,
som alle udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter. Udpegning af
medlemmerne sker efter reglerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd.
Det foreslås i
stk. 3,
at medlemmerne udpeges for en periode på 4 år og kan genudpeges. Det foreslås, at
den første udpegningsperiode for 2 bestyrelsesmedlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark
og 2 indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening er af 2 års varighed. Således sikres en rullende udskiftning
af bestyrelsesmedlemmer.
Ved udpegning af et nyt medlem inden for en udpegningsperiode udpeges det nye medlem alene for den
resterende udpegningsperiode. Et medlem vil ikke samtidig kunne være medlem af
Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i lov om arbejdsskadesikring. Dette fremgår af forslaget i § 1, nr. 13,
til § 9, stk. 4, i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring,
lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love. Forslaget svarer til den
nugældende § 61, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, hvorefter et medlem af bestyrelsen i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke samtidig kan være medlem af
Erhvervssygdomsudvalget.
Beskæftigelsesministeren fastsætter honorar til formanden for bestyrelsen i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.
I
stk. 4
foreslås det, at bestyrelsen får det overordnede ansvar for driften af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Det forudsættes, at det enkelte bestyrelsesmedlem får et normalt bestyrelsesansvar.
Bestyrelsen får til opgave at træffe de overordnede og strategiske beslutninger vedrørende
sagsbehandlingen m.v. i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Bestyrelsen har som led heri ansvaret for at
sikre, at administrationsaftalen med Arbejdsmarkedets Tillægspension indeholder tilstrækkelige og
betryggende aftaler til at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaveløsning sker i
overensstemmelse med såvel denne lov som den øvrige lovgivning.
Det er i forslaget forudsat, at det alene er bestyrelsen, der har ansvaret for driften af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at bestyrelsen i sin etablerer et forretningsudvalg,
der efter delegation fra bestyrelsen kan træffe beslutninger.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
23
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ansvaret for at sikre, at der i en
administrationsaftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension om administration af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring i overensstemmelse med forslaget til § 9 er tilstrækkelige og betryggende aftaler,
foranstaltninger og instrukser til at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring drives i
overensstemmelse med såvel denne lov som den øvrige lovgivning.
Det påhviler i den forbindelse også bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at sikre, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension gennem administrationsaftalen forpligtes til at fremlægge alle de
oplysninger og dokumenter, som bestyrelsen vurderer nødvendige for bestyrelsens arbejde og
efterlevelse af det ansvar, der følger af denne lov.
I
stk. 5
foreslås det, at bestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om tegningsregler, samt at
bestyrelsen kan meddele prokura og delegere kompetence til direktøren.
I
stk. 6
foreslås det, at det er bestyrelsen, der under hensyn til omkostningerne og lovgivningskrav
beslutter, hvad Arbejdsmarkedets Tillægspension skal levere, det vil sige de enkelte administrative
ydelser, serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v., og indgår aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension
herom. Det foreslås, at der udarbejdes en administrationsaftale indeholdende en specifikation af
ydelserne, herunder en beskrivelse af serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v., indsigt og
rapporteringskrav samt øvrige vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Herudover skal bestyrelsen lede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med
lovgrundlaget, vedtage en forretningsorden, sikre en effektiv og billig administration af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og godkende Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings budget, regnskaber
og aktivitetsplaner, ligesom bestyrelsen har pligt til via behørig instruktion til og rapportering fra
direktøren løbende at påse, at opgaveløsningen, der udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension på
vegne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, finder sted på forsvarligt grundlag. Til det formål modtager
bestyrelsen løbende rapporteringer fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom bestyrelsen udnævner
en revisor, som gennemfører regnskabs- og forvaltningsrevision, jf. forslaget til § 14, stk. 1 og 2.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at den daglige ledelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forestås af en direktør,
som er den til enhver tid værende direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne kan bemyndige
en anden ledende medarbejder i Arbejdsmarkedets Tillægspension til at varetage funktionen som
direktør.
Det foreslås i
stk. 2,
at den daglige ledelse udføres under ansvar over for bestyrelsen og skal udføres i
overensstemmelse med de interesser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring måtte have. Direktøren og
bestyrelsen er forpligtet til sammen at sikre et grundlag, der understøtter transparens og forsvarlig drift.
I
stk. 3
foreslås det i forlængelse af stk. 1, at direktøren skal følge de retningslinjer og anvisninger, som
bestyrelsen har givet.
Den daglige ledelse efter stk. 1 omfatter ikke dispositioner, der efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
forhold er af usædvanlig art eller har stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktøren kun foretage
efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
24
væsentlig ulempe for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest
muligt underrettes om den trufne disposition.
I
stk. 4 og 5
foreslås det, at det er direktørens opgave at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til
enhver tid drives forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Til § 9
Forslaget til § 9 om Arbejdsmarkedets Tillægspensions varetagelse af administrativ og teknisk bistand på
omkostningsdækket basis og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ansvar for fejl svarer til § 15, stk. 1 og
2, i Lov om Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012. Dog er stk. 3, om det økonomiske
ansvar for fejl, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte begå i forbindelse med administrationen,
tilpasset i forhold til de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til finansieringen af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område.
Det foreslås i
stk. 1,
at opgaverne efter denne lov varetages med administrativ og teknisk bistand fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension får således til opgave at stå for den
daglige drift af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter instruks fra bestyrelsen og direktøren for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Arbejdsmarkedets Tillægspension yder bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i henhold til denne
lov samt lovgivning inden for de sagsområder, der er nævnt i forslagets § 2. Det samlede lovgrundlag vil
fastlægge de nærmere rammer for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings virke i forhold til opgaver,
ledelse, regnskab, revision, klageregler m.v.
Efter lovgrundlaget er Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse overordnet ansvarlig for
myndighedens administration, mens den daglige drift varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension
under daglig ledelse af direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsmarkedets
Tillægspension skalyde teknisk og administrativ bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og således
varetage de opgaver vedrørende sagsbehandlingen, anerkendelse, tilkendelse m.v., som overlades til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i henhold til lovforslagets § 2.
De nærmere rammer og vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser fastlægges i en
administrationsaftale med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Administrationsaftalen udarbejdes under hensyntagen til de principper og metoder samt vilkår, som er
fastlagt for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser til andre lovbundne ordninger,
Arbejdsmarkedets Tillægspension har inden for lovgivningens og administrationsaftalens rammer frihed
til at tilrettelægge arbejdets udførelse og vælge, hvilke medarbejdere, der skal løse opgaverne i
forbindelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har retten til og ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre opgaverne
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med administrationsaftalen og lovgivningen
fra tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er dataansvarlig for behandlingen af oplysninger i forbindelse med
varetagelsen af myndighedens opgaver. Arbejdsmarkedets Tillægspension, som behandler oplysninger
på vegne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er databehandler.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
25
Arbejdsmarkedets Tillægspension har alle rettighederne til det it-programmel og det it-udstyr, som
anvendes ved leveringen af ydelser i henhold til administrationsaftalen, jf. dog § 20 om håndtering af
aktiver, ifølge hvilken bestemmelse beskæftigelsesministeren kan beslutte at beholde ejerskabet til
aktiver knyttet til de opgaver, der flyttes.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings kontakt til borgeren og offentligheden sker altid fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings navn.
I
stk. 2
foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler Arbejdsmarkedets Tillægspension for
den ydede bistand. Prisen for bistanden fastsættes på omkostningsdækket basis. Dette betyder, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle omkostninger forbundet med opgaveløsningen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med udgangspunkt i principperne i budgetvejledningen for
fastsættelse af størrelsen af afgifter og gebyrer. Der skal således være balance mellem omkostninger og
indtægter over en flerårig periode. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings betaling for bistanden finansieres
via gebyrer, jf. § 59 og § 81 i lov om arbejdsskadesikring.
Administration, sagsbehandling, den it-mæssige understøttelse, personale, andre ressourcer m.v. leveres
på omkostningsdækket basis, d.v.s. uden avance.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal som led i den administrative bistand forud for regnskabsårets
begyndelse udarbejde et budget for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder for Arbejdsmarkedets
Tillægspensions bistand, for det kommende år. Budgettet udarbejdes inden for rammerne af de regler,
beskæftigelsesministeren udsteder i medfør af forslaget i § 14, stk. 5.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse godkender budgettet.
Det foreslås i
stk. 3,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bærer det økonomiske ansvar for fejl, begået
af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med bistanden.
Som følge af, at varetagelse af opgaverne vil ske på omkostningsdækket basis, kan Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke påtage sig et erstatningsansvar for eventuelle tab ved ansvarspådragende fejl i
forbindelse med administrationen, da der ikke etableres en risikomargin (avance), som kan dække et
sådant tab. Modellen understøtter dermed en afgørende forudsætning om, at Arbejdsmarkedets
Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde
med andre lovbundne ordninger. Den foreslåede model etablerer byrdemæssigt samme situation, som
hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring selv løste opgaven.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, drejer sig således alene om ansvar for fejl i forbindelse med selve
bistanden, fx hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension på ansvarspådragende måde har påført 3. mand
økonomisk tab i forbindelse med kontraktretlige forpligtelser. Arbejdsmarkedets Tillægspension har
således ikke det økonomiske ansvar for eventuelle ansvarspådragende fejl i forbindelse med bistanden til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det betyder derudover, at merudgifter til udredning af øgede erstatninger m.v. – herunder merudgifter på
erhvervssygdomsområdet – der følger af ændring af afgørelser i ankesystemet eller ved domstolene,
herunder EU-domstolen, eller som følger af ny lovgivning, finansieres på samme måde som i dag.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
26
Det foreslås i
stk. 4,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Finanstilsynet, at
fastsætte nærmere regler for fordelingen mellem forsikringsselskaberne, kommuner, regioner og staten
m.fl. af beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udreder efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.
Til § 10
Forslaget til
§ 10
om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valg af elektroniske løsninger og systemer til
brug for varetagelse af opgaver i henhold til denne lov svarer til § 15, stk. 3 og 4, i Lov om Udbetaling
Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012, dog således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af
elektroniske løsninger og systemer også generelt skal tage hensyn til, at løsningerne og systemerne kan
integreres med andre it-systemer, som er af betydning for administrationen af de opgaver, der henlægges
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter forslaget til § 2.
Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer
tager hensyn til, at det skal være muligt for Arbejdsmarkedet Erhvervssikring uden videre og uden
væsentlige omkostninger og inden for en rimelig, kort frist at få udleveret data samt kopi af nødvendigt
specialudviklet programmel med tilhørende dokumentation, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
forestået udviklingen af, hvis den nuværende administrationsordning, jf. forslaget til § 9, skulle blive
ændret.
Det foreslås i
stk. 1,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer
til brug for løsning af opgaverne i videst muligt omfang skal påse, at de valgte løsninger og systemer 1)
ikke påvirker omkostningsudviklingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uhensigtsmæssigt, 2) kan
integreres med offentlige it-systemer og løsninger ved at basere sig på godkendte fællesoffentlige
standarder og grænseflader, 3) tager hensyn til, at løsningerne og systemerne kan integreres med andre
it-systemer, som er af betydning for administrationen af de opgaver, der er henlagt til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, og 4) i øvrigt passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspension øvrige systemer, så valget
af løsninger ikke påvirker omkostningsudviklingen negativt i den øvrige virksomhed, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension udøver. Særligt for så vidt angår nr. 3, bemærkes, at det forudsættes,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inddrager Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med valg af
elektroniske løsninger og systemer, således at det der tages hensyn til integrationen med it-systemer, som
er af betydning for administrationen af opgaver, der hører under Beskæftigelsesministeriet med
tilhørende styrelser, fx i Arbejdstilsynet.
I
stk. 2,
foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer,
der alene er til brug for løsning af opgaver omfattet af lovforslagets § 2, skal sikre Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings bestyrelse afgørende indflydelse. Under henvisning til bestyrelsens pligt til at vedtage
en forretningsorden, kan der i denne fastsættes nærmere retningslinjer for behandlingen af sådanne sager.
Til § 11
Efter § 34, stk. 2, og § 35, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts
2013 med senere ændringer, kan Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætte regler om, at anmeldelse af
arbejdsskader skal ske digitalt, og at kommunikationen i ulykkessager mellem Arbejdsskadesstyrelsen,
forsikringsselskabet og arbejdsgiveren i forbindelse hermed skal foregå digitalt.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
27
For så vidt angår anmeldelse af erhvervssygdomme gælder det samme for kommunikationen mellem
Arbejdsskadestyrelsen og lægen/tandlægen.
Disse hjemler er begrænset til krav til digitalisering af anmeldelsen, som i dag sker gennem
anmeldesystemet EASY. I dag er det således, at arbejdsgiverne udfylder anmeldelserne elektronisk i
EASY. Denne sendes elektronisk til forsikringsselskaberne, som opretter og behandler sagen. Når sagen
skal videresendes til Arbejdsskadestyrelsen, sendes materialet i mange tilfælde i fysisk form (altså ikke
elektronisk) til Arbejdsskadestyrelsen, som herefter indtaster data i styrelsens sagsbehandlingssystem for
at kunne behandle arbejdsskadesagen elektronisk.
Endvidere er det i arbejdsskadesikringslovens § 76 c fastsat, at erhvervs- og vækstministeren efter
forhandling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller regler udstedt i medfør af
denne lov, skal foregå digitalt.
Efter forvaltningslovens § 32 a kan vedkommende minister fastsætte regler om borgerens ret til at
anvende digital kommunikation ved borgerens henvendelser til den offentlige forvaltning og om de
nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen kan dog ikke anvendes til at forpligte borgeren eller en
virksomhed m.v. til at kommunikere digitalt med det offentlige eller til, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt til kommunikere med borgere m.v. i
elektronisk form.
Med henblik på at udnytte mulighed for effektivisering bedst muligt foreslås det, at
beskæftigelsesministeren gives adgang til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af digital
kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og borgerne og andre interessenter. Det
drejer sig om kommunikation og udveksling af oplysninger med blandt andet tilskadekomne, efterladte,
forsikringsselskaber, læger, hospitaler, de arbejdsmedicinske klinikker, fagforbund, arbejdsgivere,
advokater, kommuner og andre myndigheder m.v. som er nødvendig for behandlingen af de sager, som
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. forslaget i § 2, har ansvaret for.
Forslaget skal således medvirke til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, i takt med den teknologiske
udvikling, stiller lettilgængelige digitale værktøjer til rådighed for borgeren og på længere sigt kan
indfase øget brug af digital kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og institutionens
interessenter. Forslaget vil desuden give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at udnytte
informationsteknologierne til at digitalisere administrative rutiner og indføre digital administration.
Ved udstedelse af regler efter forslaget til § 11, skal beskæftigelsesministeren sikre, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings sagsbehandlingssystemer fortsat kan leve op til de forvaltningsretlige og øvrige
lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning. Det samme gælder ved Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings og Arbejdsmarkedets Tillægspensions praktiske udmøntning af digitaliseringstiltag i
medfør af de udstedte regler. Det gælder fx krav om opbevaring af autentiske kopier, autenticitetskrav
(således at indholdet af afsendte meddelelser ikke kan ændres), kundgørelse af afgørelser, mulighed for
partsrepræsentation, krav til registrering og søgemuligheder i it-systemerne af hensyn til mulighed for fx
ligebehandling, håndtering af personoplysninger m.v. Der foreslås herefter fastsat en bestemmelse i
stk.
1,
der giver beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte regler om pligt til elektronisk
kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og andre myndigheder og juridiske personer.
Herudover kan der fastsættes regler om, at kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Regler fastsat i medfør af bestemmelsen
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
28
vil således fx omfatte kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
forsikringsselskaber, indhentelse af akter fra kommunerne i fx sygedagpengesager, indhentelse af
lægeerklæringer og journaloplysninger fra læger og hospitaler samt kommunikation med arbejdsgivere,
tilskadekomne og deres repræsentanter.
Forslaget til stk. 1 giver hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
henvendelser fra borgeren skal sendes digitalt, samt at borgeren har pligt til at modtage meddelelser og
afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring via digitale løsninger. Der kan herunder fastsættes
regler om, at henvendelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, kan afvises af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.
For at sikre, at kommunikationen kan ske i elektronisk form, foreslås det herudover, at
beskæftigelsesministeren på de områder, hvor der indføres pligt til elektronisk kommunikation, kan
fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation, for eksempel indirekte eller
direkte krav om skriftlighed eller brug af blanketter, særlige erklæringer m.v. Beskæftigelsesministeren
kan ligeledes fastsætte regler om, hvilke digitale formater der må anvendes ved henvendelse til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det foreslås endvidere i stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten, d.v.s. de fysiske eller
juridiske personer, der er part i en sag omfattet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område, jf.
forslaget til § 2, de interessenter, der er adressater for meddelelser som led i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings myndighedsudøvelse samt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når denne institution
som led i opgavevaretagelsen, jf. forslaget til § 2, selv er adressat for meddelelser fra parter og andre
interessenter.
Med forslaget i stk. 1 tilsigtes ikke nogen ændring af erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse, jf.
arbejdsskadesikringslovens § 76 c.
Ved fastsættelse af regler om digital kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
borgeren, jf. stk. 1, skal der tages hensyn til, at nogle grupper af borgere ikke har de fornødne it-mæssige
kompetencer. Det foreslås derfor i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse
grupper af borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.
Det følger af forvaltningslovens § 32 b, at myndigheders afgørelser til borgeren skal være forsynet med
en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af
den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. Kravet om underskrift giver for
eksempel myndighederne mulighed for at kunne placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlingen.
En original underskrift medvirker til at betrygge fx afgørelsens ægthed og afsenderens habilitet.
Efter § 39 a i den gældende lov om arbejdsskadesikring, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler
om, at visse typer af dokumenter på arbejdsskadeområdet kan udstedes uden underskrift eller med
maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig
henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. Reglerne fastsættes, for så vidt angår
Ankestyrelsens behandling af arbejdsskadesager, efter forhandling med velfærdsministeren, nu Social-
og Indenrigsministeren.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
29
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte tilsvarende regler vedrørende Arbejdsskadestyrelsens behandling
af sager efter § 81 i arbejdsskadesikringsloven og § 10 i erstatningsansvarsloven.
Under forudsætning af lovforslagets vedtagelse vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtage
Arbejdsskadestyrelsens opgaver, som også omfatter udtalelser m.v. i sager, der ikke er afgørelsessager,
og hvor forvaltningslovens regler derfor ikke finder anvendelse. Der er bl.a. derfor behov for selvstændig
hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om underskrifter i dokumenter, der
udfærdiges i forbindelse med opgavevaretagelsen. Den generelle bestemmelse i forvaltningslovens § 32
b, stk. 3, undtager dokumenter om ikke væsentlige sagsbehandlingsskridt fra kravet om personlig
underskrift eller anden entydig dokumentation for, hvem afsender er. Det vurderes imidlertid at være
hensigtsmæssigt, at der i lighed med, hvad der gælder på anvendelsesområdet for lov om Udbetaling
Danmark, bliver mulighed for at fravige kravet om personlig underskrift eller anden entydig
dokumentation, som fx sagsbehandlernavn, også på dokumenter vedrørende fx partshøring.
Bemyndigelsen kan ikke bruges til at fravige kravet om personlig underskrift, for så vidt angår
afgørelser, med mindre der er tale om afgørelser som træffes under anvendelse af automatisk
sagsbehandling forstået som maskinel behandling på baggrund af nogle faste og entydige kriterier, uden
at en fysisk person er sagsbehandler.
Kravet om personlig underskrift er til hinder for elektronisk kommunikation. Det foreslås derfor i
stk. 3,
at beskæftigelsesministeren, i det omfang Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager opgaver på andre
ministerområder, jf. forslaget i § 2, efter forhandling med vedkommende minister, kan fastsætte regler
om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på
tilsvarende måde medfører, at dokumentet i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig
underskrift. Det drejer sig fx om forhandling med ressortministeren for Ankestyrelsen for så vidt angår
Ankestyrelsens behandling af arbejdsskadesager. Der skal ikke ske forhandling i det omfang, der er tale
om at udnytte bemyndigelsen på beskæftigelsesministeriets eget ressort. § 39 a i den gældende
arbejdsskadesikringslov indarbejdes i bestemmelsen og ophæves derfor i det samtidigt fremsatte
lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring,
arbejdsmiljøloven og forskellige andre love.
Ved udmøntning af bemyndigelsen skal de hensyn, der ligger bag kravet om original underskrift, fortsat
sikres varetaget.
Det forudsættes, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inddrages i relevant omfang forud
for udnyttelsen af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i § 11.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til § 12
Forslaget indeholder bestemmelser, der giver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hjemmel til at optage
lån. Låneadgangen skal sikre Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings muligheder for at tilrettelægge en
hensigtsmæssig og fleksibel administration.
Generelt skal de indtægter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oppebærer i medfør af § 59 i lov om
arbejdsskadesikring, svare til de budgetterede omkostninger. Samtidigt skal bestyrelsen sikre, at der til
enhver tid er tilstrækkelige midler til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan varetage sine
forpligtelser overfor Arbejdsmarkedets Tillægspension og andre kreditorer.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
30
Det foreslås i
stk. 1,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage kortfristede lån på det private
lånemarked til sikring af den nødvendige likviditet inden for året som følge af, at indtægterne på
arbejdsskadeområdet, som udgør hovedparten af gebyrindtægterne, først bliver opkrævet i oktober
måned, mens indtægten for private erstatningssager bliver opkrævet løbende. Hertil kommer et behov for
likviditet mellem regnskabsår som følge af, at et eventuelt underskud i et regnskabsår først kan slå
igennem i gebyrerne to år senere. Lånet kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.
Det foreslås i
stk.2.,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage langfristede lån på det private
lånemarked til større investeringer, herunder til dækning af udgifter til nyudvikling eller væsentlig
tilpasning af eksisterende it-løsninger. Lånet kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle
institutioner. Behovet for at optage langfristede lån afspejler, at gebyrerne forudsættes at dække de
langsigtede gennemsnitlige omkostninger ved sagsbehandlingen, hvor der principielt ikke er mulighed
for at opbygge reserver til større investeringer.
Det er bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der beslutter om der skal optages langfristede
lån. Det er en forudsætning for optagelsen af langfristede lån, at dette vedtages enstemmigt i bestyrelsen.
Udnyttelsen af låneadgangen kan kun ske efter beslutning i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring på grundlag af en fuldt dækkende projektansøgning med opgørelse af blandt andet
omfanget af den samlede investering, den forventede tidsplan frem til ibrugtagning samt påvirkning af
driften i form af afskrivninger og driftsudgifter. Lånet kan ikke finansiere driften af it-løsningerne eller
på anden måde finansiere de løbende driftsudgifter for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Låneoptagelsen og afskrivningerne skal fremgå af særskilte regnskabsposter i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings årsregnskab, så disse udgifter tydeligt adskilles fra de almindelige driftsomkostninger.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.
Til § 13
Lovens kapitel 7 om årsregnskab og revision angår alene opgavevaretagelsen efter lovforslagets § 2, stk.
1 og 2. For Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver med finansiering og udbetaling på
erhvervssygdomsområdet efter forslaget til § 3 finder bestemmelserne i §§ 64 – 67 a i lov om
arbejdsskadesikring anvendelse.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for hvert regnskabsår skal
udarbejde og aflægge et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter, herunder med
redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Ledelsen udarbejder endvidere en ledelsesberetning som en
del af årsregnskabet.
Ved aflæggelse af årsregnskabet underskrives årsregnskabet i tilknytning til en ledelsespåtegning af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse og af direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Ledelsespåtegningen skal indeholde en erklæring om, hvorvidt årsregnskabet er aflagt i
overensstemmelse med lovgivningens krav m.v., og om det giver et retvisende billede af virksomhedens
aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Det skal desuden fremgå af påtegningen, at
ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og
økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som
virksomheden kan påvirkes af. Endelig skal der indgå en erklæring om, at der er etableret
forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
31
Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsregnskabet, bør ledelsespåtegningen endvidere
erklære, om beretningerne giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte
retningslinjer for sådanne beretninger.
Det foreslås i
stk. 2,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sender sit årsregnskab og udskrift af
revisionsprotokollen samt ledelsesberetningen til beskæftigelsesministeren snarest muligt efter
bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.
Hermed får beskæftigelsesministeren mulighed for at få den nødvendige indsigt i, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings administration og drift sker i overensstemmelse med lovgrundlaget. Det foreslås i
stk.
3,
at det reviderede og godkendte årsregnskab og ledelsesberetningen gøres offentligt tilgængeligt,
eksempelvis på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren i en bekendtgørelse fastsætter nærmere regler for budgetter,
regnskaber og revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. nedenfor om bemærkningerne til
forslagets § 14, stk. 5.
Til § 14
Det foreslås i
stk. 1,
at årsregnskabet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring revideres af en
statsautoriseret revisor. Revisionen omfatter også forvaltningsrevision, men ikke revision af eventuelle
supplerende beretninger, som indgår i årsregnskabet.
I
stk. 2
foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udnævner revisor.
Udgangspunktet er, at revisionen af hensyn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings omkostninger er den
samme som revisionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension og revisionen efter lov om
arbejdsskadesikring af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver i medfør af den foreslåede § 3.
Det foreslås i
stk. 3,
at revisor sikres ret til at deltage i bestyrelsesmøder under sager, der har betydning
for revisionen eller for aflæggelse af årsregnskabet. Herved sikres dels, at revisor modtager information
på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at revisor har mulighed for at orientere bestyrelsen
om væsentlige regnskabsmæssige forhold, der har betydning for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Som
konsekvens heraf må revisor tilsendes dagsorden på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne. Det anses
som tilstrækkeligt, at bilagene kun sendes til revisor, hvis denne ønsker det.
Det foreslås i
stk. 4,
at revisor i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har pligt til at være til stede ved
bestyrelsens behandling af sager, der har betydning for revisionen eller aflæggelse af årsregnskabet, hvis
blot ét enkelt bestyrelsesmedlem ønsker det.
Det foreslås i
stk. 5,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og
revision, herunder indhold og opstilling af regnskabet.
Det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte mere detaljerede regler i selvstændige regelsæt, idet løbende
ændringer i kravene foretages mest praktisk i aftale- eller bekendtgørelsesform, hvor
ændringsproceduren håndteres mere fleksibelt. Der vil således fortsat være mulighed for at udvikle
budget-, regnskabs- og revisionspraksis med nye og relevante finansielle informationer og krav.
Udgangspunktet vil være, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn som led i sit overordnede ansvar, mens
ansvaret for den daglige drift, herunder for udarbejdelse af formkrav til budgetter m.v., er forankret i
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
32
Regnskabsbekendtgørelsen vil blive udformet efter samme principper som anvendt i bekendtgørelse om
regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark.
Udgangspunktet er, at regnskabet omfattes af god offentlig revisionsskik, herunder at der gennemføres
både finansiel og forvaltningsrevision.
Tilrettelæggelsen af den løbende revision, herunder forvaltningsrevision, sker med udgangspunkt i en
revisionsplan, der er udarbejdet af den valgte revisor, og drøftes i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Revisionsplanerne skal – under hensyntagen til den vurderede væsentlighed og risiko –
sikre, at alle væsentlige områder revideres hvert år, og at øvrige områder revideres med en frekvens og et
omfang, der fastsættes ud fra væsentlighed og risiko. I forbindelse med afslutning af revisionen
redegøres for eventuelle afvigelser fra planen.
Bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan eventuelt beslutte at iværksætte udvidet
forvaltningsrevision på udvalgte områder i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis bestyrelsen vurderer
et behov for nærmere analyse og vurdering, herunder iværksætte større undersøgelser.
I relation til de omkostninger, som følger af den forvaltning og de leverancer, som udføres af
Arbejdsmarkedets Tillægspension, baseres vurderingen på den rapportering, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring modtager fra Arbejdsmarkedets Tillægspension om serviceniveau, kvalitet, svarfrister
m.v. samt på en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions revision om, hvorvidt Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har et betryggende økonomistyringssystem.
Rigsrevisionen kan med hjemmel i rigsrevisorlovens § 6, jf. § 4, gennemgå Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings regnskaber, og der kan i revisionsbekendtgørelsen fastsættes rammer for samarbejdet
mellem Rigsrevisor og den valgte revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder at
Rigsrevisionen orienteres om den årlige revisionsplan.
Bekendtgørelsen om bl.a. revision vil indeholde en række krav til erklæringer fra revisionen, som
overvejende retter sig mod beskæftigelsesministerens tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for
eksempel hvorvidt Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administrative og regnskabsmæssige praksis samt
bogføring er tilrettelagt på en betryggende og hensigtsmæssig måde, om forretningsgange og interne
kontrolprocedurer er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
samlede system-, data- og driftssikkerhed er og fungerer betryggende, samt om revisionen er blevet
bekendt med forhold, der er i strid med kravene i lovgivningen vedrørende Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring eller anden offentligretlig lovgivning.
Til § 15
Det foreslås i
stk. 1,
at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
bestyrelse. Da Arbejdsmarkedets Erhvervssikringer oprettet som en selvejende institution med en
bestyrelse, der er ansvarlig for administrationen, foreslås det, at beskæftigelsesministeren alene fører
tilsyn med, at bestyrelsen lever op til sit ansvar for at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
administreres i overensstemmelse med lovgivningen.
Det vil sige, at ministeren fører tilsyn med, at bestyrelsens beslutninger ligger inden for lovgivningens
rammer, ligesom tilsynet skal sikre, at bestyrelsen i forhold til de administrative opgaver, der er overladt
til Arbejdsmarkedets Tillægspension, har sørget for, at der foreligger tilstrækkelige og betryggende
instrukser og aftaler med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring drives i
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
33
overensstemmelse med lovgivningen. Ministeren vil ligeledes have tilsyn med, at der aflægges regnskab
og foretages revision i henhold til lovgivningen. Ligeledes vil det være en tilsynsopgave at påse, at
bestyrelsen sikrer, at der vedtages fyldestgørende og betryggende regler for bestyrelsens eget arbejde i
forretningsordenen.
Beskæftigelsesministeren, der udpeger bestyrelsesmedlemmerne personligt, vil om nødvendigt kunne
trække en udpegning tilbage, herunder også en udpegning af formanden for bestyrelsen, hvis ministeren
konstaterer, at en eller flere bestyrelsesmedlemmer ikke lever op til de forpligtelser og det ansvar, der
følger af at være en del af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Beskæftigelsesministeren kan ligeledes undlade at følge en indstilling eller trække en udpegning tilbage,
hvis en eller flere bestyrelsesmedlemmers personlige forhold gør den eller de pågældende personer
uegnede til fortsat at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem. Dette kan for eksempel være tilfældet ved
sygdom, eller hvis et medlem af bestyrelsen skifter arbejde således, at der opstår habilitetsproblemer ved
fortsat medlemskab af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Beskæftigelsesministeren vil ikke kunne give bestyrelsen bindende instrukser generelt eller i enkelte
sager, men vil som ressortansvarlig kunne tilkendegive sin holdning overfor bestyrelsen i form af retligt
uforbindende udtalelser eller henstillinger. I øvrigt vil beskæftigelsesministeren naturligvis kunne
fremsætte forslag til ændringer i lovgivningen.
Dette svarer til de rammer for tilsyn, der er fastsat i forhold til beskæftigelsesministerens tilsyn med
Udbetaling Danmark, jf. § 19 i lov om Udbetaling Danmark.
Tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspensions principper for levering af ydelser til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring vil være en del af Beskæftigelsesministeriets almindelige tilsyn med Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Det følger af ovenstående, at beskæftigelsesministeren ikke skal kontrollere eller monitorere selve
driften og sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette ansvar påhviler bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Klager fra borgere og andre myndigheder over sagsbehandlingen,
som ikke har betydning for afgørelsen af en konkret sag, fx klager over sagsbehandlingens
tilrettelæggelse og personalets optræden, skal rettes til direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det foreslås i
stk. 2,
at bestyrelsen en gang årligt afgiver en beretning med statistiske oversigter til
beskæftigelsesministeren. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt i det væsentligste til § 84 i den
gældende arbejdsskadesikringslov, idet bestemmelsen ved forslaget dog er præciseret med hensyn til
indholdet af den årlige beretning. Bestemmelsen i § 84 i arbejdsskadesikringsloven foreslås samtidig
ophævet i det lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring,
arbejdsmiljøloven og forskellige andre love, der fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.
Det foreslås, at beretningen skal indeholde en gennemgang af bestyrelsens væsentlige beslutninger i
løbet af året, herunder særligt oplysninger om beslutninger og forhold, der i væsentlig grad påvirker
administrationen, kvaliteten i sagsbehandlingen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings finansielle
situation i såvel negativ som positiv retning. Andre oplysninger kan for eksempel være oplysninger om
udvikling i særlige sagstyper, klager over sagsbehandlingen, omtale af særlige undersøgelser,
effektiviseringstiltag m.v.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
34
Bestyrelsens beretning danner sammen med det godkendte og reviderede årsregnskab og
revisionsprotokollerne grundlaget for beskæftigelsesministerens løbende tilsyn, jf. stk. 1. Det foreslås, at
beretningen indsendes til beskæftigelsesministeren senest samtidig med årsregnskabet m.v., jf.
lovforslagets § 13.
Bestemmelsen i den gældende arbejdsskadesikringslovs § 84 indeholder tillige en forpligtelse for
Erhvervssygdomsudvalget til at afgive en årlig beretning til Folketingets Beskæftigelsesudvalg om
udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Denne bestemmelse foreslås overført til
stk.3,
og indebærer, at
Erhvervssygdomsudvalget fortsat en gang årligt skal sende en redegørelse til Folketingets
Beskæftigelsesudvalg om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om udviklingen i
retspraksis. Redegørelsen sendes til Folketingets Beskæftigelsesudvalg via beskæftigelsesministeren.
Som en konsekvens af overflytningen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring som selvejende institution vil der ikke bestå et over-underordnelsesforhold mellem
Beskæftigelsesministeriet og den myndighed, der varetager disse opgaver. Der er derfor behov for, at det
fremgår af lovgrundlaget, at beskæftigelsesministeren som ressortansvarlig fortsat kan få de oplysninger
m.v., som ministeren har behov for.
Det foreslås derfor i
stk. 4,
at beskæftigelsesministeren til brug for tilsynet med Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring kan forlange, at bestyrelsen udarbejder særlige redegørelser om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, herunder udleverer alt relevant materiale, der er udarbejdet i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, til brug for sådanne redegørelser.
Særlige redegørelser kan være undersøgelser af særlige temaer eller problemstillinger, som ministeren i
forbindelse med sit tilsyn ønsker belyst.
Beskæftigelsesministeren fastsætter over for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fristen
for udarbejdelsen og udleveringen af materiale m.v. under hensyntagen til sagens karakter, opgavens
omfang, behovet for indhentelse og indsamling af oplysninger, data m.v.
Det foreslås endvidere i
stk. 5,
at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i øvrigt skal
tilvejebringe og meddele beskæftigelsesministeren de oplysninger og udlevere de dokumenter, som
denne i øvrigt måtte forlange om forhold på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område, når ministeren
har et sagligt behov herfor, fx i forbindelse med besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, ved opfølgning
på politiske initiativer og til brug for udvikling- og lovgivningsarbejde. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med den ulovbestemte ret, der antages at tilkomme enhver minister til at følge udviklingen
inden for sit område. Bestemmelsen giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at pålægge
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at tilvejebringe og meddele alle former for oplysninger og data og
udlevere dokumenter, herunder dokumenter med personfølsomme oplysninger, når ministeren har et
sagligt behov herfor, samt fastsætte en svarfrist herfor. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er således på
beskæftigelsesministerens anmodning forpligtet til at tilvejebringe, indsamle og bearbejde oplysninger,
foretage beregninger samt afgive udtalelser om de pågældende spørgsmål. Behandling af
personfølsomme oplysninger skal ske under iagttagelse af persondataloven. Bestyrelsen kan delegere til
direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at tilvejebringe og meddele oplysninger, som
beskæftigelsesministeren forlanger.
Bestemmelserne om tilsyn i forslaget til denne lov indskrænker i øvrigt ikke det ulovbestemte
ressorttilsyn, som enhver minister har inden for sit ministerområde. Beskæftigelsesministeren har således
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
35
en forpligtelse til generelt at følge med i, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overholder lovgivningen
på Beskæftigelsesministeriets område, og ministeren kan i den forbindelse som anført ovenfor til stk. 1, i
nødvendigt omfang reagere i form af retligt uforbindende udtalelser eller henstillinger eller søge
Folketingets tilslutning til at ændre lovgivningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.1.
Til § 16
Det foreslås i
stk. 1,
at Ankestyrelsen for hvert kalenderår udarbejder en redegørelse om
sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som sendes til bestyrelsen og til
beskæftigelsesministeren inden 6 måneder efter årets udgang. Redegørelsen skal indgå i
beskæftigelsesministerens generelle tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og skal bidrage til at
give ministerens indsigt i kvaliteten af sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Redegørelsen foretages på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen som administrativ
klageinstans i løbet af året. Redegørelsen skal, jf. forslaget til
stk. 2,
indeholde statistik over antallet af
sager, der ankes, og årsagerne til, at Ankestyrelsen ikke stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
afgørelser. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af de tendenser m.v., der tegner sig som følge af
den gennemgåede sagsbehandling. Redegørelsen skal, jf. forslaget til
stk. 3,
forelægges for bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der skal have lejlighed til at afgive sine bemærkninger til
redegørelsen, inden den sendes til beskæftigelsesministeren.
Med henblik på, at det også skal være muligt at følge Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings praksis
generelt, d.v.s. også i de sager, der ikke indbringes for Ankestyrelsen, foreslås det i
stk. 4,
at
beskæftigelsesministeren kan anmode Ankestyrelsen om at foretage mere generelle undersøgelser af
afgørelsespraksis i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De faglige og ressourcemæssige rammer for
sådanne undersøgelser fastlægges efter aftale mellem beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen,
således at der bl.a. tages hensyn til, at Ankestyrelsens rolle som klageinstans ikke berøres. Det har bl.a.
den betydning, at undersøgelserne alene kan angå sager, der ikke er verserende og hvor klagefristen er
udløbet. Genstanden for sådanne generelle undersøgelser af praksis er alene sager, hvori
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer konkrete afgørelser, og således ikke sager, hvori
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring alene skal afgive sagkyndige udtalelser eller på anden måde kommer
med tilkendegivelser, der ikke er afgørelser.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.
Til § 17
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2016. Overdragelsen af Arbejdsskadestyrelsens
opgaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sker således pr. denne dato.
Det foreslås i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren dog med virkning fra den 1. maj 2016 kan udpege
medlemmerne af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette åbner mulighed for, at
bestyrelsen kan mødes og forberede overtagelsen af de opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
skal varetage. Bestyrelsens ansvar for administrationen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder
ved overdragelsen pr. 1. juli 2016.
Til § 18
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
36
Det foreslås i
stk. 1,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension fra tidspunktet for overdragelsen af opgaver fra
Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager medarbejdere, som er ansat eller
har tjenestested i Arbejdsskadestyrelsen i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og
arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller som er ansat efter individuel
aftale, og som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med de opgaver, som overdrages til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Bestemmelsen indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension som følge af overdragelsen af opgaver fra
Arbejdsskadestyrelsen bliver ansættelsesmyndighed for de medarbejdere, der i dag er ansat i eller har
tjenestested i Arbejdsskadestyrelsen.
Bestemmelsen omfatter medarbejdere, der varetager myndighedsopgaver samt servicefunktioner.
Medarbejdere, der kun indirekte er beskæftiget med de myndighedsopgaver, der overdrages til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er således også omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås i
stk. 1, 2. punktum,
at virksomhedsoverdragelsesloven finder tilsvarende anvendelse på
medarbejdere, der overtages af Arbejdsmarkedets Tillægspension fra Arbejdsskadestyrelsen.
Virksomhedsoverdragelsesloven sikrer, at lønmodtageren over for den erhvervende virksomhed
bibeholder de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet i henhold til kollektiv
overenskomst og aftale, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold m.v., ligesom de pågældende
medarbejdere bliver omfattet af lovens særlige bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usaglige
afskedigelser som følge af opgaveoverdragelsen. Virksomhedsoverdragelsesloven finder ikke uden
særskilt lovhjemmel anvendelse ved en administrativ eller ved lov foretaget omorganisering af offentlige
administrative myndigheder eller en overførsel af administrative funktioner mellem offentlige
administrative myndigheder.
I
stk. 2,
foreslås det, at stk. 1, ikke omfatter medarbejdere, der overvejende er beskæftiget med opgaver,
der ikke overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og som dermed forbliver statslige.
Det foreslås i
stk. 3,
at tjenestemænd, der er omfattet af overdragelsen af opgaver fra
Arbejdsskadestyrelsen, bevarer deres ansættelse i staten på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår, og vil
være forpligtet til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udlån fra staten fra tidspunktet
for overdragelsen af opgaverne. Det forudsættes således, at de udlånte tjenestemænd løser opgaver, der
overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Tjenestemænd, der er omfattet af
stk. 3,
vil efter forslaget ikke have krav på rådighedsløn eller pension
som følge af udlån fra staten. Ved udlånet sker der ikke et arbejdsgiverskifte. Tjenestemandslovens
øvrige betingelser finder i øvrigt anvendelse. Udlånet medfører, at den daglige og faglige ledelse
overdrages til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der indgås en aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedets Tillægspension om udlånet
af tjenestemænd, herunder hvilke beføjelser henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Beskæftigelsesministeriet har over for de pågældende medarbejdere.
Det foreslås i
stk. 4,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension dækker alle Beskæftigelsesministeriets
udgifter, der vedrører de tjenestemænd, der udlånes til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspensions forpligtelse til at dække Beskæftigelsesministeriets
udgifter omfatter også indbetalinger af pensionsbidrag m.v. Samtlige af Arbejdsmarkedets
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
37
Tillægspensions udgifter til lån af tjenestemænd indgår i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings betaling til
Arbejdsmarkedets Tillægspension for administration af ordningen jf. den foreslåede § 9, stk. 2.
Til § 19
Tidspunktet for overtagelsen af medarbejdere efter § 18, er tidspunktet for overdragelse af
myndighedsansvaret fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Fra dette tidspunkt
bærer Arbejdsmarkedets Tillægspension vederlagskrav for alle de medarbejdere, der overdrages.
Beskæftigelsesministeriet bærer alle vederlagskrav og andre forpligtelser for medarbejdere, der
overtages, fra perioden før overtagelsesdagen, uanset om de på denne dag er forfaldne til betaling.
Det foreslås således, at vederlagskrav og andre forpligtelser, der er optjent eller vedrører tiden før
overtagelsesdagen, herunder bl.a. ferie, ferietillæg, feriegodtgørelse, omsorgsdage, fridage m.v. samt
søgne-, helligdagsgodtgørelse, overarbejdsbetaling, ATP-bidrag m.v., bonus, overskudsandel, pension,
gratiale, personalelån, værdi af ikke-afspadseret overarbejde samt ekstraordinære omkostninger til
fratrædende medarbejdere i forbindelse med deres fratræden, f.eks. fratrædelsesgodtgørelse, godtgørelse
for urimelig opsigelse m.v., bæres af Beskæftigelsesministeriet. Det samme gælder udlæg, de overtagne
medarbejdere har afholdt, og som ikke er forfaldne til betaling. Ovenstående opremsning er ikke
udtømmende.
For så vidt angår ferie, forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler fuld løn under
ferie samt ferietillæg til de medarbejdere, der har krav herpå, når der afholdes ferie.
Beskæftigelsesministeriet refunderer et beløb til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der svarer til den
feriegodtgørelse, som medarbejderne ville have krav på ved fratræden. Beskæftigelsesministeriet
indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto til medarbejdere, der måtte fratræde før eller i forbindelse med
overtagelsen.
Det foreslås i
stk. 2,
at der foretages en sædvanlig refusionsopgørelse af udgifter vedrørende alle
vederlagskrav og andre forpligtelser mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Beskæftigelsesministeriet vedrørende de overtagne medarbejdere, der er omfattet af forslaget til § 18.
Det foreslås endvidere, at refusionsopgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med normale
regnskabsprincipper for periodeafgrænsning. Saldoen berigtiges kontant med tillæg af
indskudsbevisrenten p.a. fra 6 måneder efter overtagelsen, til betaling sker.
Det foreslås i
stk. 3,
at Beskæftigelsesministeriet skal friholde Arbejdsmarkedets Tillægspension for
ethvert krav, der rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension, som følge af overtagelsen af
medarbejdere fra Arbejdsskadestyrelsen, herunder ethvert krav, som rettes mod Arbejdsmarkedets
Tillægspension vedrørende medarbejdere fra Arbejdsskadestyrelsen, der ikke tiltræder ansættelse hos
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen omfatter alle krav der vedrører tiden frem til
opgavernes overdragelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, uanset om kravet rejses efter dette
tidspunkt.
Til § 20
Det foreslås i
1. pkt.,
at ved overflytning af opgaver fra staten til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf.
forslaget til § 2, kan beskæftigelsesministeren bestemme, at staten – d.v.s. Beskæftigelsesministeriet –
beholder ejerskabet til de aktiver, som anvendes til administration af de opgaver, der overflyttes til
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Lovudkast til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
38
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Staten kan indgå aftale for dele af de overdragede aktiver, og aftalen
behøver således ikke at omfatte alle de aktiver, der berøres af opgaveoverdragelsen.
Det foreslås i
2. pkt.,
at når beskæftigelsesministeren efter 1. pkt. træffer beslutning om at beholde
ejerskabet til aktiverne, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension leje aktiverne, indtil de er endeligt
afskrevne. Afskrivningen vil ske efter de almindelige retningslinjer, der gælder for afskrivning af
statslige aktiver.
Hvis der sker videreudvikling på et statsligt ejet it-system, der udlejes, skal videreudviklingen
værdiansættes og lånefinansieres i regi af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Lejeudgiften indgår i beregningsgrundlaget for taksterne, jf. § 59 i lov om arbejdsskadesikring, som
foreslået i lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring,
arbejdsmiljøloven og forskellige andre love, der fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.
Det foreslås i
3. pkt.,
at lejen skal svare til afdragsprofilen for de erhvervede aktiver. Det betyder, at lejen
for aktiverne fastsættes svarende til afskrivning og forrentning af den langfristede gæld, som staten har
stiftet for at erhverve aktiverne.
Det foreslås i
4. pkt.,
at når aktiverne er endeligt afskrevne, kan beskæftigelsesministeren og
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring aftale, at aktiverne overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er således ikke forpligtet til at overtage aktiverne.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.6.2.
Til § 21
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.