CASES PÅ TO ATYPISK BESKÆFTIGEDE
KOMBINATØR - Sofie stykker arbejdet sammen i Udkantsdanmark
Sofie er fulgt med mand og børn ud i Udkantsdanmark, og efter endt barsel er der ikke lige et job til hende
med 37 timers fastansættelse i nærheden. Til gengæld har det lokale erhvervsliv hver især små opgaver, de
har brug for hjælp til at løse. Hun lander en tidsbegrænset deltidsansættelse på 10 timer om ugen. Det er
en uddannelseinstitution, så de vil helst have hende som lønmodtager. En virksomhed har yderligere brug
for hende ca. 7 timer om ugen – på faktura. Og så er der en række små virksomheder, der jævnligt køber
hende på timebasis til forefaldende arbejde. Nogle hyrer hende ind som lønmodtager på projektkontrakt.
Andre beder om en faktura.
Resultatet er, at Sofies samlede indkomst udgøres af ca. 50 % løn og 50 % arbejde på regning, fordi sådan
ønsker hendes kunder/arbejdsgivere det. Lokalsamfundet har gavn af hendes fleksible arbejdskraft, og hun
har gavn af beskæftigelsen, men hvis hun bliver ramt af ledighed, vil kun 50 % af hendes arbejde tælle med
i A-kassen. Nemlig ENTEN hende løn som lønmodtager. ELLER hendes arbejde på faktura.
LØSTANSAT - Thomas får tilknytning til arbejdsmarkedet
Som nyuddannet har Thomas søgt over 160 stillinger. Men indtil nu har han kun haft held med at få kortere
vikariater og småopgaver, hvor han bliver hyret ind som lønmodtager af forskellige arbejdsgivere. Oftest er
der tale om små deltidsansættelser, men han føler selv, at det er bedre at ”komme ud og holde sig i gang
og holde liv i cv’et” end at være fuldtidsledig.
Hullerne mellem de mange korttidsansættelser gør, at Thomas fremadrettet får svært ved at genoptjene en
fuld dagpengeret. Og her og nu er de 30 uger, hvor han har ret til supplerende dagpenge, ved at slippe op.
Derfor må Thomas om lidt sige nej til fx en dags arbejde. For hvis han siger ja, mister han retten til
dagpenge helt i en uge. Dermed er loftet over de supplerende dagpenge med til at skubbe Thomas længere
væk fra arbejdsmarkedet.