Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 42
Offentligt
1566684_0001.png
Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
Tlf: +45 88 82 62 70
Fax: +45 33 41 47 10
cvr nr. 19 12 11 19
etf.dk
Den 9.11.2015
E-mail: [email protected]
Direkte tlf: 53364933
Notat vedr. besparelser i Arbejdstilsynet
Forventelige konsekvenser for lønmodtagere på det danske arbejdsmarked
Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter ønsker med dette notat, at gøre
opmærksom på de konsekvenser, det formodes at få for lønmodtagerne på danske
arbejdspladser, såfremt de bebudede besparelser på Arbejdstilsynets område gennemføres.
Notatet er udarbejdet på baggrund af Finanslovforslaget for 2016, hvor regeringen foreslår
besparelser i Arbejdstilsynet, AT, svarende til ca. 20 % og hvor det foreslås, at bevillingerne
vedr. forebyggende indsatser og indsatser på nedslidningsområdet fjernes.
Notatet beskriver desuden nogle af de erfaringer, man har i AT ifht. hvilken effekt forskellige
typer virksomhedsbesøg har.
Hvis man fjerner den forebyggende særlige indsats, som man i AT har metodeudviklet
gennem ca. 10 år, mister man det momentum, der er skabt i samarbejdet med
arbejdspladserne og man mister den viden og de arbejdsmetoder, der i den forbindelse er
oparbejdet i AT og som man har gode erfaringer med påvirker indsatsen på
arbejdsmiljøområdet i positiv retning.
I forhold til at arbejde forebyggende, både mht. fysisk- og psykisk arbejdsmiljø, kan vi særligt
fremhæve flg., som vi vurderer vil få negative konsekvenser for de medarbejdere, der er ansat
på arbejdspladser, hvor man ved, der er en forhøjet risiko for nedslidning, hvis besparelserne
gennemføres:
I AT har man erfaret flg: Ved dialog motiveres en virksomhed til at gøre det optimale
og sikre, at erfaringen bredes ud til hele virksomheden. Ved påbud kan der være
risiko for, at virksomheden kun ændrer praksis på det konkrete arbejdssted.
Det kræver indgående branchekendskab og faglig specialviden indenfor f.eks fysisk
nedslidning eller psykisk arbejdsmiljø for de ansatte i AT, at foretage kvalificerede
tilsyn og varetage de særlige indsatser.
Når AT er på tilsyn mhp. forebyggende indsatser, tager virksomhederne dialogen
meget alvorligt og lytter i høj grad til den vejledning, som AT kan yde.
Særlige indsatsbesøg er altid bedst ift. afdækning af psykisk arbejdsmiljø, fordi
virksomheden kan sikre, at de rette medarbejdere, ledelsesrepræsentanter og
arbejdsmiljøorganisationen er tilstede og forberedte ved AT´s besøg.
Ved tilsyn vedr. psykisk arbejdsmiljø, er det udelukkende den problemstilling AT har
fokus på.
Ved de forebyggende besøg arbejder man fra AT´s side på holdningsbearbejdning
Region Øst
Nørre Voldgade 90
1358 Kbh K
Tlf. + 45 88 82 62 70
Region Syd
Lumbyvej 11
DK-5000 Odense C
Tlf: + 45 88 82 62 72
Region Midt-Nord
Mindegade 10
DK-8000 Århus C
Tlf: +45 88 82 62 70
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Henvendelse af 9/11-2015 fra Ergoterapeutforeningen om de forventelige konsekvenser ved besparelser i Arbejdstilsynet
1566684_0002.png
hos såvel ledelse som ansatte ift. at forbedre arbejdsmiljøet.
AT arbejder ad den vej på, at det fører en kulturændring med sig på virksomheden.
F.eks. når grupper af håndværkere som en naturlig del af deres arbejdsmetoder går
over til, at anvende flere hjælpemidler, der mindsker tunge løft og dermed fysisk
nedslidning.
Fysisk nedslidning sker primært for faggrupper med ufaglært- eller
håndværksmæssig baggrund.
Psykisk nedslidning sker ofte på social- og sundhedsområdet, samt i
uddannelsessektoren.
Den risikobaserede tilgang, der lægges op til i Finansloven for 2016, er bedst egnet
til kontrol og vil sjældent give virksomhederne mulighed for at tage imod den særlige
vejledning om forebyggelse.
Arbejdstilsynets erfaringer:
AT er gode til at etablere en konstruktiv dialog med de virksomheder, hvor de
kommer på besøg mhp. forebyggende indsatser. Her er besøgene anmeldte,
virksomhederne har forberedt sig inden mødet og da det ikke er et (uanmeldt)
kontrolbesøg, er virksomhederne mere åbne overfor at drøfte problemer og
udfordringer, men også for at drøfte mulige løsninger ifht. arbejdsmiljømæssige tiltag.
I de særlige indsatser har man kombineret dialog og vejledning på et første besøg,
med kontrol på det andet besøg. Det har givet en unik mulighed for at kombinere to
af AT´s virkemidler: Understøttelse og kontrol.
I fht. muskel-skeletbesvær kan der både være en fordel i, at tilsynene er anmeldte og
uanmeldte. Anmeldte: Hvis AT vil vejlede og sikre, at de kan tale med de rette
personer. Uanmeldt: Hvis AT gerne vil afdække flere arbejdsmiljøproblemer,
kontrollere at virksomheden lever op til lovens krav og hvis målet er at give flere
påbud. At besøg er anmeldt kan dog betyde, at virksomhederne har lovliggjort
forholdene i mellemtiden, og der dermed ikke er basis for at træffe afgørelser.
Bygge-og anlægsbranchen udgør en særlig udfordring, fordi byggepladserne er
midlertidige og kun består så længe et byggeri er i gang. Her udfører AT
indsatsbesøg med bygherre allerede i projekteringsfasen, mhp. at tænke
arbejdsmiljø ind i planlægningen af byggeriet.
Mht. afdækning af psykisk arbejdsmiljø er anmeldte besøg bedst. Virksomheden kan
sikre, at de rette medarbejdere, ledelsesrepræsentanter og
arbejdsmiljøorganisationen er til stede og forberedte. AT kan indkalde til
gruppesamtaler på forhånd, anmode om skriftligt materiale og tilrettelægge
observationer på forhånd.
De særlige indsatser inden for ergonomi og psykisk arbejdsmiljø tager tid, hvis det
skal skabe forandringer hos virksomhederne. Vi ved af erfaring, at det at ændre
vaner og indgroede arbejdsmetoder tager tid at forandre.
Vi har flg. bekymringer sundhedsfagligt og samfundsmæssigt:
Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter har med de bebudede besparelser svært
ved at se, hvordan AT skal nå de politisk aftalte mål for arbejdsmiljøet i 2020.
En besparelse på 20 % vil medføre færre virksomhedsbesøg og effekten på arbejdsmiljøet vil
falde, fordi kontrolbesøg i sig selv ikke fremmer arbejdsmiljøet i samme grad som
kombinationen indsatsbesøg og kontrolbesøg.
Hvis man fjerner de forebyggende indsatser, eller lægger dem ind i AT´s uanmeldte besøg på
arbejdspladerne, vil der være stor risiko for, at det mindsker arbejdspladsernes motivation til
at gå ind i den konstruktive dialog, som AT har oparbejdet gennem en årrække og som viser,
at det særligt er besøg af den art, der medfører mere varige forbedringer af arbejdsmiljøet.
2/4
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Henvendelse af 9/11-2015 fra Ergoterapeutforeningen om de forventelige konsekvenser ved besparelser i Arbejdstilsynet
1566684_0003.png
AT´s indsats ifht. virksomhedsbesøg hviler i sin nuværende form på to ben: En dialog- og
vejledningsbaseret indsats, der særligt egner sig til forebyggende indsats og som i høj grad
motiverer virksomhederne til selv, at arbejde målrettet med at forbedre arbejdsmiljøet. Og en
kontrolbaseret indsats, som særligt retter sig mod at tjekke, om særligt udvalgte dele af en
branche eller virksomhed lever op til kravene og om der er baggrund for at udstede påbud og
evt. bøder.
Det forekommer ikke sandsynligt, at man vil få succes med at blande de to arbejdsformer
(ben) sammen i ét og samme besøg, i bestæbelserne på at opnå et sikkert og sundt
arbejdsmiljø i Danmark.
Har man fra politisk side overvejet, på hvilken måde AT fremover skal arbejde ?
Skal det ske i form af ”hjælp til selvhjælp”, hvilket den forebyggende indsats typisk lægger op
til, eller ønsker man at styrke kontrolindsatsen, med henblik på at kunne udstede flere påbud
og evt. bøder ?
Ved en ringere arbejdsmiljøindsats end den, vi kender i dag, må det forventes, at det
medfører højere sygefravær, såvel kortvarigt som langvarigt. Flere lønmodtagere kan komme i
risiko for at blive opsagt pga. sygdom, hvilket rammer både den ansatte, virksomheden og
samfundsøkonomien.
Det vil medføre flere udgifter inden for sundhedsvæsnet, flere udgifter til sygedagpenge, flere
lønmodtagere kan risikere at deres arbejdskraft er nedsat i en sådan grad, at fleksjob eller
førtidspension kommer på tale og øget nedslidning vil medføre, at flere går på efterløn.
Med en politisk målsætning om senere tilbagetrækning, færre borgere på overførselsindkomst
(f.eks sygedagpenge og førtidspension) og nedgang i antallet af borgere på efterløn, må en
kraftig beskæring i AT´s ressourcer forventes at modvirke den politiske målsætning.
Med venlig hilsen
For Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter
Karin Rasmussen
Konsulent
Ergoterapeutforeningen
3/4
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Henvendelse af 9/11-2015 fra Ergoterapeutforeningen om de forventelige konsekvenser ved besparelser i Arbejdstilsynet
1566684_0004.png
Supplerende oplysninger
I 2011 fastlagde man fra politisk side flg. målsætning for arbejdsmiljøindsatsen:
Antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede er reduce-
ret med 25 procent.
Andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, er reduceret med 20 pro-
cent.
Andelen af beskæftigede, der har muskel-skeletoverbelastninger, er reduceret med
20 procent.
De nedslidningstruede brancher
De særligt nedslidningstruede brancher blev udpeget af Beskæftigelsesministeren
De særligt nedslidningstruede brancher bestod i 2013 af i alt 18 brancher og omfattede
1.010.466 beskæftigede. Det svarede til 38 pct. af alle beskæftigede.
De særligt nedslidningstruede brancher defineres som de brancher, der har den højeste risiko
for førtidspension, langtidssygefravær eller efterløn.
Udpegningen af de nedslidningstruede brancher baserer sig på data fra det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejdsmiljø fra marts 2012 om risiko for førtidspension, langtidssygefravær
og efterløn fordelt på køn.
Som det er nu, lægger AT deres besøg i brancher og på den type af virksomheder, hvor man
ved, at der er størst risiko for, at arbejdsmiljøet kan have skadelig indvirkning på medarbej-
derne.
Vedr. de forebyggende indsatser, er det afgørende, at tilsynene bliver gennemført på tids-
punkter, hvor AT kan følge og vurdere det nedslidende arbejde og i tidsrum, hvor bl.a. virk-
somhedens ledelse har sat tid af til at tale med AT.
Vedr. psykisk arbejdsmiljø
Disse tilsyn retter sig mod frontmedarbejdere, der kan være udsat for psykiske be-
lastninger i form af høje følelsesmæssige krav og risiko for vold og trusler om vold. I
indsatserne vil fokus primært være på frontmedarbejdere, f.eks plejepersonale, pæ-
dagoger, sygeplejersker, læger og p-vagter.
Der føres tilsyn med alle de relevante risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø (dvs.
at tilsynet ikke begrænses til høje følelsesmæssige krav og vold/trusler).
Bilag:
En styrket arbejdsmiljøindsats – Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø, udarbejdet af
Beskæftigelsesministeriet 2011
Oversigt over brancher, der er i særlig risiko.
4/4