Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 37
Offentligt
1564575_0001.png
[email protected]
Vinkelstræde 8 - 4190 Munke Bjergby
IBEN PERNILLE RØSTBJÆRG KULLBERG
Munke Bjergby, Efteråret 2015
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesministeriet
Fire PTSD ramte klager til Beskæftigelsesministeren vedrørende afslag om
anerkendelse af arbejdsbetinget PTSD skade efter Arbejdsskadeloven
Kære Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen,
Som ministeren nok har bemærket, har jeg løbende sendt henvendelser til Folketingets
Beskæftigelsesudvalg omkring psykiske arbejdsskader, og som ministeren har svaret på.
I ministerens svar af den 1. oktober 2015 til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, nævner ministeren,
at man kan klage til Beskæftigelsesministeriet.
På vegne af fire PTSD ramte - inkl. mig selv -, tager vi hermed ministeren på ordet, og klager over de
afgørelser vi har modtaget om afslag på anerkendelse af vores arbejdsbetinget PTSD skader fra
både Arbejdsskade- og Ankestyrelsen til Beskæftigelsesministeren.
Vi finder det overhovedet ikke rimeligt, at vi ikke kan få vores PTSD skader anerkendt som en
arbejdsbetinget PTSD skade, når vi opfylder de lægelige krav og definitioner om kriterierne for, hvad
der udløser PTSD. Samt opfylder samtlige øvrige sygdomskriterier for, at have fået diagnosen
PTSD.
Det vi alle får som begrundelse for afgørelserne om afslag på anerkendelse, er det såkaldte
eksponeringskrav for, hvad der kan udløse PTSD; exceptionel truende og katastrofeagtig natur.
Der er endda PTSD ramte som også oplever, at den diagnose de har fået stillet af en psykiatrisk
speciallæge, bliver af styrelserne (herunder lægekonsulenterne) ændret til en anden diagnose.
Dette er naturligvis absolut ikke acceptabelt, når der ikke har været nogen forudgående
undersøgelse og vurdering af psykiatrisk speciallæge. - Ex. diagnosen PTSD bliver ændret til
diagnosen Uspecificeret belastningsreaktion, eller Uspecificeret personlighedsforstyrrelse.
Begreberne exceptionel truende og katastrofeagtig natur beror på en meget formalistisk juridisk
fortolkning, samt ud fra en diagnoseliste (ICD-10) som er godt 25 år gammel.
Dermed hænger begreberne ikke sammen med nutidens lægelige definition af, hvad der kan udløse
PTSD. Samt at begge begreber for længst er forældede, set ud fra den forskermæssige viden der
findes indenfor PTSD.
Begreberne exceptionel truende og katastrofeagtig natur betyder ud fra den juridiske
fortolkning, at man ex. man skal have været i livsfare, eller udsat for en direkte trussel mod
en selv …
Tel. 8121 1001 Bedst at træffe i formiddagstimerne
Email [email protected]
At vurderer og træffe afgørelser ud fra krav og kriterier, der er godt 25 år gamle, hænger heller ikke
sammen med Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen udtalelse.
”I forhold til behandlingen af psykiske arbejdsskader, så kan jeg forsikre dig om, at
Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget følger udviklingen tæt, og baserer vores
afgørelser på den nyeste forskningsbaserede viden på området.”
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Henvendelse af 6/11-2015 fra Iben Kullberg om afslag om anerkendelse af arbejdsbetinget PTSD skader efter Arbejdsskadeloven
1564575_0002.png
Vi er derfor meget glade for, at vi i vores hjørne har support og opbakning fra den forskningsmæssige verden indenfor
PTSD.
Professor og Forsker Ask Elklit ved Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet, fortæller og bekræfter, at
fortegnelsens fortolkning af eksponeringskriterierne for, hvad der udløser PTSD, for længst er forældede.
”Det forekommer urimeligt for de skadelidte, at Arbejdsskadestyrelsen fastholder en formalistisk juridisk fortolkning af
diagnosens forældede kriterie for hvad der kan udløse PTSD, når anmelderne i øvrigt opfylder alle andre krav til
diagnosen.”
Professor og Forsker Ask Elklit oplyser i samme henseende, at det har været almindelig kendt i årtier, og er basisviden
for enhver psykiater og psykolog, at overfald og vold, vidne til overfald og vold, sexchikane, mobning m.m. på
arbejdspladsen. Alle er hændelser, hvor der er en risiko for, og kan udløse en PTSD.
”Det er almindelig viden i forskerkredse, at mange forskellige slags hændelser kan udløse PTSD: krig, bilulykker,
livstruende sygdom, dødsfald, vold (herunder overvære vold), voldtægt, røveri, stalking, incest mm. – alt sammen
situationer, som kan være livstruende eller indebære en fare for kvæstelser.”
Det er sådan, at når både Arbejdsskade- og Ankestyrelsen håndtere og sagsbehandler sager med PTSD skader … Så
hvis de vurderer, at den PTSD skadet ikke opfylder kravet for eksponeringskriteriet, så stopper sagsbehandlingen her,
og der sendes afslag om anerkendelse til den skadelidte.
Fordi Arbejdsskade- og Ankestyrelsen har afsluttet sagen med begrundelse i eksponeringskriteriet. Så er de så også
fuldstændig ligeglade med, at den PTSD skadet har en eller flere psykiatriske speciallæge erklæringer samt øvrige
lægeoplysninger, som konkludere, at den skadelidte opfylder samtlige krav til eksponeringskriteriet og de øvrige kriterier
for sygdommen PTSD.
Dertil har ministeren oplyst, at styrelserne skal overholde de forvaltningsretslige regler, når de sagsbehandler og træffer
afgørelser i skadesager.
Det er vores opfattelse, at styrelsernes håndtering og sagsbehandling af vores sager er i strid med de gældende
forvaltningsretslige regler.
Både i forhold til at indhente relevante oplysninger til belysning af sagerne. - Så som, vurdering fra en psykiatrisk
speciallæge, relevante oplysninger om nyeste forskningsmæssig viden indenfor PTSD, herunder betingelserne for krav
til eksponeringskriteriet, øvrige lægeoplysninger m.m..
Men også i forhold til styrelsernes begrundelser for afgørelserne om afslag på anerkendelse af arbejdsbetinget PTSD
skade. Idet styrelserne ikke sammen med afgørelsen fremlægger et bevismæssig og forsvarligt grundlag for lovens
fortolkning af ex. eksponeringskriterierne, eller når styrelserne har ændret på den PTSD ramtes diagnoser. - Hverken
Arbejdsskade- eller Ankestyrelsen samt styrelsernes lægekonsulenter, har myndighed eller beføjelser til at stille en ny,
eller ændre på den skadelidtes diagnose.
Endvidere, når der i vejledningen til psykiske sygdomme står,
”Som grundlag for en anerkendelse skal der indgå en
vurdering af diagnosen fra en psykiatrisk speciallæge.”
Vejledningen nævner desværre ikke noget om, om det er styrelsernes psykiatriske lægekonsulenter, som foretager
vurderingen. Om det er den PTSD ramte, som skal igennem en undersøgelse og vurdering hos en
psykiatrisk
speciallæge. Eller om det er den PTSD ramtes bevisbyrde i form af indsendte psykiatriske speciallæge erklæringer.
Derudover gør Arbejdsskadestyrelsens direktør det klart.
”Det er dog vigtigt for mig at gentage, at det for alle sygdomme og skader efter arbejdsmæssige påvirkninger, er centralt,
at der er en dokumenteret lægefaglig sammenhæng, så vi med sikkerhed kan sige, at det er arbejdet, der er årsag til, at
man har fået sygdommen eller skaden.”
2
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Henvendelse af 6/11-2015 fra Iben Kullberg om afslag om anerkendelse af arbejdsbetinget PTSD skader efter Arbejdsskadeloven
1564575_0003.png
Om alt andet er. Det er bare ikke sådan, vores PTSD skadesager er blevet sagsbehandlet og vurderet i praksis, og i
virkeligheden.
Derfor er det i strid med de forvaltningsretslige regler, når indsendte psykiatriske speciallæge vurderinger samt øvrige
oplysninger, IKKE er blevet/bliver inddraget i sagsbehandlingen, samt i vurderingen af den PTSD ramtes skadesag.
Det samme gør sig gældende, hvis den skadelidte har fremsendt yderligere bevisbyrde i form af nye lægelige
oplysninger til styrelserne til belysning af sagen.
Når man beder styrelserne om deres bevismæssige grundlag, så fremsender de ikke nogen grundlag, men gemmer de
sig bare bag paragrafferne; Arbejdsskadelovens § 40 stk. 2, og Retssikkerhedslovens § 68, ”…
ved behandlingen af
sager efter denne lov ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner om afgørelsen af den enkelte
sag.”
Disse to paragraffer, er ikke acceptable i en lov, hvor det er den skadelidte, der har bevisbyrden for, at skaden er en
arbejdsbetinget skade. Og det synes heller ikke, at disse to paragraffer er forenelig med de forvaltningsretslige regler,
Undersøgelses- eller Officialprincippet.
Nedenfor er fire beretninger om, hvordan den PTSD ramte fik sin arbejdsbetinget PTSD skade … - Fortalt med den
PTSD ramtes egne ord.
PTSD ramt nr. 1, Lonnie xxxxxxxxxx, Daglige overfald på arbejdspladsen, ASK Journal nummer xxxxxx-
xxxx/xx/xxxx;
Den d. 26 september 2006 var dagen, hvor min psykiater mener, at det PTSD udløsende overfald sker.
Jeg var dengang ansat på en institution for rehabilitering for genoptræning af uafreagerede senhjerneskader.
En almindelig dagligdag på institutionen, bestod af tildelingen voldsomme fysiske overgreb fra beboerne som skub,
spark, knytnæveslag, kaste med ting, m.m. - Ex. i badesituationer, eller på gåtur med en beboer, når beboeren ikke ville
mere, begyndte NN at slå ud efter mig med knytnæver.
Endvidere krænkende tilråb (også seksuelt krænkende), samt livstruende verbale trusler fra beboerne.
Derudover opstod der ofte slåskampe mellem beboerne, og hvor personalet er nød til at stoppe slåskampen ved at skille
beboerne ad. Hvilket resulterede i flere skub, spark, og knytnæveslag, og mange blå mærker.
Der skulle komme nogle specialister, en sygeplejerske, neuropsykolog, og en ergoterapeuten, der skal observer NN for
at afgøre om man i deres botilbud/genoptræning regi ville kunne rumme NN.
Jeg sidder i dagligstuen, de kommer ind af døren og sætter sig i sofaen. NN og jeg sidder overfor i hver sin stol.
De begynder at stiller NN spørgsmål, hvilket generer ham, og han blev voldsom frustreret og urolig. Jeg bad dem holde
inde med spørgsmål, hvilke de ikke helt respektere. Han begyndte at udvise tegn på uro samt vrede, og begynder at
messe, hvor er du grim, hvor er du dum, rejser sig og vil går uroligt rundt.
Jeg tilbyder at massere NN fødder, da jeg ved af erfaring, at dette kan give NN lidt ro og velvære. Hvilket også hjælper
her og nu.
NN kontaktperson og afdelingslederen forlader afdelingen for at holde møde med personalet der er kommet for at
vurdere NN.
Jeg husker ikke hvor de to andre beboer var på det tidspunkt?
3
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Henvendelse af 6/11-2015 fra Iben Kullberg om afslag om anerkendelse af arbejdsbetinget PTSD skader efter Arbejdsskadeloven
1564575_0004.png
Jeg ved, jeg var alene med NN og en vikar fra et vikarbureau. Det var første og eneste gang hun var der.
Jeg er meget opmærksom på NN voldsomme vrede og uro. Han går igennem stuen, igennem køkkenet derefter gangen,
og kommer igennem stuen igen, (han går i ring) hvilket han fortætter med, mens han messer.
Han opbygger en større og større frustration og bliver voldsom i form af skubben, slag og spark rettet imod ting. Da han
passere mig 5. eller 6. gang sætter han et knytnæve slag i brystet på mig og går videre. Jeg advare vikaren om at holde
lidt afstand, når han går forbi, og jeg ser tydeligt angsten i hendes øjne.
Jeg bevæger mig ud i køkkenet. Jeg står med maven imod køkkenbordet, og drejer hoved da han kommer derud. Da ser
jeg hans øjne er nærmest sorte, og ved at han får slået mig i nakken.
Vikaren flygter, hvilket jeg hurtigt opfatter ved lyden af hoveddøren der smækker. Denne lyd giver mig stadig her 9 år
efter flashbacks, og mareridt følger mig i mine drømme.
Det sidste jeg husker er at jeg i mine tanker acceptere, at mit liv slutter nu. Og sender en tanke til mine børn og mand,
og en kraftig metal smag breder sig i min mund.
Jeg får totalt blackout. Jeg har fået fortalt, at vikaren fandt mig op af en radiator i et aflåst rum, at det ikke blev meldt til
politiet, at jeg afsluttede min vagt og tog hjem, at jeg var på arbejde de efterfølgende dage, og at jeg fik hjælp til at
anmeldt episoden til Arbejdsskadestyrelsen.
Jeg ved, jeg ikke var på skadestuen og blive tilset. Jeg ved ikke, hvor meget jeg er blevet slået/sparket, andet end det
der står i anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen.
Jeg har to psykiatriske speciallæge udredninger og erklæringer på, samt øvrige lægeoplysninger, at hændelsen på min
arbejdsplads den 26. september 2006, er årsagen til, at jeg i dag må leve med PTSD i dagligdagen.
Jeg er nu i gang med et ressourceforløb med henblik på en afklaring i forhold til tilkendelse af førtidspension.
PTSD ramt nr. 2, Ann xxxxxxxxxx, Verbale overfald og livtruende trusler på arbejdspladsen, ASK Journal
nummer xxxxxx-xxxx/xx;
Arbejdede som social og sundhedsassistent i psykiatrien i 8 år. De sidste 4 år på et bosted, hvor vi arbejdede 24 og 48
timers vagter med beboer med svær Psykopati (hedder det ikke idag), svær Borderline (hedder det ikke idag), svær
Skizofreni, svær hjerneskade, og flere af beboerne havde tillige misbrugs-problematikker. Vi fik ikke supervision, da
ledelsen mente det var navlepilleri.
Jeg blev i alle vagter verbalt overfuset, jeg følte mig truet af nogle af beboerne, min familie blev verbalt truet på livet, og
jeg skulle i alle 4 være meget bevidst om hvor især en beboer var, grundet hun kunne finde på at overfalde mig. Hun
havde tidligere stukket en ansat med en kniv, slået flere ansatte, en har fået tilkendt førtidspension pga. PTSD. En
beboer havde også slået en ihjel. Der var en reel trussel på bostedet
Årsag til afslag, er at de mener ikke at jeg har fået Depression (de anderkender ikke min Diagnose PTSD) udelukkende
af mit arbejde på bostedet, grundet jeg tidligere havde vinter- Depression og OCD.
Egen læge har vurderet tegn på lettere og forbigåenden symptomer på PTSD.
Speciellæge har vurderet forbigående symptomer på PTSD.
Psykiater har vurderet Diagnose PTSD, hvilket egen læge dags dato også anderkender.
4
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Henvendelse af 6/11-2015 fra Iben Kullberg om afslag om anerkendelse af arbejdsbetinget PTSD skader efter Arbejdsskadeloven
1564575_0005.png
PTSD ramt nr. 3, xxxxxxxxxx, Seksuel chikane og mobning på arbejdspladsen, ASK Journal nummer xxxxxx-
xxxx/xx/xx/xxxx;
Opsummering
ASK godtager ikke, at seksuel chikane har givet PTSD (F43.1) og personlighedsændring (F62.0) i sammenhæng med
en senere mobning. De ignorerer ligeledes tidsmæssige sammenhænge på trods af, at den nyeste
speciallægeerklæring, som de selv har bestilt, konkluderer at der er en sammenhæng. Ankestyrelsen bliver i forbindelse
med klage bedt om at forholde sig til sammenhængen men ”shopper” i stedet diagnoser fra andre erklæringer, der er
lavet på et tyndt grundlag og finder efter forgodtbefindende på nye diagnoser uden overhovedet at have mødt mig. De
gav mig diagnosen uspecificeret belastningsreaktion og personlighedforstyrrelse. Disse diagnoser, som de selv har
fundet på, siger de så ikke er på Arbejdsskadestyrelsen fortegnelse over erhvervssygdomme, og at jeg ikke kan have
fået de diagnoser af seksuel chikane og mobning. At disse diagnoser må skyldes konkurrerende årsager – på trods af
den tidsmæssige sammenhæng. På den måde kan ASK og Ankestyrelsen til en hver tid finde en smule belæg for
afvisning, da de tillader sig at ignorere de grundigste undersøgelsesresultater og nøjes med at godtage de useriøse, og
selv finder på diagnoser.
Beretning omkring hændelser der første til PTSD og kompleks PTSD.
Beretning om seksuel chikane hos firmaet Y
Under min ansættelse hos firma (efterfølgende benævnt Y) i 2001 havde jeg samarbejdsvanskeligheder med en kollega,
som gjorde at min leder truede os med fyring, hvis vi ikke formåede at samarbejde. Siden inviterede direktøren mig på X
Kunstmuseum, hvor han indgående kommenterede erotiske malerier. Han inviterede mig også ud at spise, hvilket jeg
sagde nej til. Jeg var efterfølgende meget på vagt overfor ham og undgik ham, og ved julefrokosten 2 måneder senere
viste det sig, at jeg havde god grund til det. Til festen så jeg at han lagde an på den kollega, som jeg havde haft
samarbejdsvanskeligheder med, og han blottede en anden kollegas krop, mens han sov ved en efterfest på et værelse.
Mig satte direktøren sig tæt op ad, hvor han kommenterede min krop, sagde han ville i seng med mig og have mig som
elskerinde. Han godtog ikke et nej. En anden kollega ville også i seng med mig. Jeg var fuldstændig angst for at de ville
voldtage mig, da ingen af dem hørte på mine gentagne afvisninger. Jeg gik i panik og flygtede, og kollapsede på mit
hotelværelse. I de efterfølgende 14 dage på arbejdet anmeldte jeg min direktør til administrationslederen. Jeg blev også
bagtalt og løjet om af direktøren overfor alle mine kollegaer, ingen af mine kollegaer turde vidne mod direktøren, én
kontaktede en TV station, og den eneste som hidtil havde støttet mig, blev min modstander, da bestyrelsen besluttede,
at direktøren skulle blive i sin stilling. Jeg fik en tort-erstatning og penge til psykologhjælp mod, at jeg holdt sagen
fortrolig. Jeg opsagde så mit job.
Beretning om mobning hos X Kommune
Under min ansættelse som ingeniør i X Kommune fra 2010 til midt i 2012 blev jeg mobbet ca. 1 til 2 gange om ugen af
enten min leder eller min nærmeste kollega. Min leders mobning skete ved, at han nedgjorde mit arbejde, kritiserede
personlighedstræk, kontrollerede mit arbejde ned i detaljer, undlod at støtte mig, udsatte mig for nedgørende forhør ned i
detaljer om mine projekter.
Min nærmeste kollega havde et tilstødende arbejdsområde som ikke var så populært hos politikerne som mit område
var. Han ville derfor gerne have del i de penge mit område fik, hvorfor han lod som om vi var venner, mens han forsøgte
at manipulere mig til at igangsætte de projekter, som han ønskede, og på hans måde. Det gjorde han ved at nedgøre mit
arbejde, manipulere mig, give mig frygt for repressalier og ved at udspørge mig, så jeg konstant sad i en forsvars-
situation. Mine andre kollegaer havde jeg kun begrænset kontakt til, da det var en sammenspist gruppe, som havde
arbejdet sammen i flere årtier, og som ikke lukkede mig indenfor i deres sammenhold.
5
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Henvendelse af 6/11-2015 fra Iben Kullberg om afslag om anerkendelse af arbejdsbetinget PTSD skader efter Arbejdsskadeloven
1564575_0006.png
Tidsmæsssigt overblik over arbejdsforhold og arbejdsskader
I 2001 blev jeg som nævnt ovenfor udsat for seksuel chikane af min direktør på min arbejdsplads (Y) og oplevede svigt
fra kollegaer og firma Y's bestyrelse. Dette gav mig nogle symptomer som i forbindelse med udredning i 2014 viste sig at
være PTSD-symptomer. Jeg blev imidlertid i stand til at arbejde igen på fuld tid som ingeniør. I forbindelse med at jeg
blev sygemeldt på arbejdspladsen Y i december 2001 og frem til oktober 2008, arbejdede jeg på fuld tid. Dog afbrudt af
barsler og sygdom. Fra oktober 2008 og frem til august 2012 arbejde jeg på fuld tid kun afbrudt af en kortere
arbejdsløshedsperiode i 2009. Mit sidste job i X Kommune som energi- og klimamedarbejder, hvor jeg i 2-2,5 år blev
mobbet af min nærmeste leder og min nærmeste kollega, hvilket resulterede i, at jeg fra foråret 2011 fik det dårligt og
endeligt brød sammen i juni 2012. Efter 4 ugers sommerferie sygemeldte jeg mig fra august 2012. Efterfølgende har jeg
ikke været i stand til at arbejde pga. PTSD og en overgang depression. Jeg blev således hårdt ramt af den seksuelle
chikane i 2001 og havde symptomer, men blev ikke langvarigt uarbejdsdygtig. Jeg blev heller ikke uarbejdsdygtig af de
konkurrerende årsager som ASK fremhæver i afvisninger og som primært forekom i perioden 2005 til 2007. Jeg var fra
oktober 2008 frem til juni 2012 fuldt arbejdsdygtig, dog med besvær i det sidste års tid. I Maj 2014 fik jeg tilkendt
invalidepension fra min pensionskasse og i marts 2015 fik jeg tilkendt førtidspension.
Diagnose
Psykiater Anette Egander, som er den fagperson der har arbejdet mest grundigt i længere tid med udredning af min
situation, har i en speciallægeerklæring fra oktober 2014 skrevet følgende til ASK (uddrag, anonymiseret): Konklusion,
Lidelse:
”XX lider af kompleks PTSD, F43.1, dertil har hun udviklet personlighedsændring efter PTSD, F 62.0. Hun har haft
komplicerende depression, men har ikke aktuelt depression. Årsager til lidelse: Hendes reaktion på de belastninger, hun
var udsat for under sin ansættelse ved X Kommune, kan umiddelbart virke relativt voldsom, men reaktionen skal ses på
baggrund af, at de ting, der skete under ansættelsen ved X Kommune, kom til at bekræfte og dermed forstærke de
oplevelser, hun var udsat for under ansættelsen ved Y. Det vurderes således, at det er de traumatiske oplevelser på Y,
som er den primære årsag til de symptomer, som gør, at hun ikke længere er i stand til at være på en arbejdsplads.”
Diagnosen PTSD kom frem i forbindelse med psykologbehandlinger og psykiater speciallægeerklæring (en anden
psykiater som kommunen anvendte) i juni 2013 og i forbindelse med psykolog og lægevurdering i december 2013 og
januar 2014.
Sagsbehandling i ASK og Ankestyrelsen
Anmeldelse af arbejdsskade blev foretaget af praktiserende læge d. 29. januar 2014.
Afvisningsårsager: ASK afviser i februar 2015 at anerkende diagnosen som erhvervssygdom, da det jeg var udsat for i
kommunen igennem de 2,5 år op til det tidspunkt hvor jeg ikke kunne arbejde længere, ikke er tilstrækkeligt belastende
til at kunne give PTSD. Desuden anses det heller ikke for tilstrækkelig stor belastning at jeg var udsat for seksuel
chikane i 2001. Derudover påpeges konkurrerende årsager i privatliv.
Vi klagede over ASK's afgørelse, hvor vi lagde vægt på at de to belastninger skal ses i sammenhæng, således som
uddraget fra psykiaters speciallægeerklæring anfører, og der anføres at der har været symptomer efter seksuel chikane,
som jeg er behandlet for, og at der netop er en tidsmæssig sammenhæng mellem symptomer og den seneste belastning
ved ansættelse i X Kommune.
ASK afviser klagen i marts 2015, med henvisning til at belastningerne op til symptomdebut ikke har været tilstrækkeligt
exceptionelt truende til i overvejende grad at kunne forårsage PTSD. Og at der ikke er tidsmæssig sammenhæng
mellem udsættelse for seksuel chikane i 2001 og symptomer på PTSD i 2013. Der ses i den sammenhæng bort fra, at
der har været PTSD symptomer helt tilbage fra 2002. De blev dog ikke diagnosticeret som PTSD-symptomer dengang,
6
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Henvendelse af 6/11-2015 fra Iben Kullberg om afslag om anerkendelse af arbejdsbetinget PTSD skader efter Arbejdsskadeloven
1564575_0007.png
men der var symptomer, og der var psykologbehandling og fysioterapi-behandlinger, som har foregået lige siden.
Desuden henvises igen til konkurrerende årsager, uden at der tages hensyn til, at der ikke er en tidsmæssig
sammenhæng med de primære konkurrerende årsager, som ligger langt tilbage (2005 og 2007) i forhold til, at jeg var
fuldt arbejdsdygtigt fra 2008 frem til midten af 2012.
ASK sender i marts 2015 klagen videre til Ankestyrelsen, som i oktober 2015 kommer med en afvisning af klagen
(Journal nummer: 2015-5013-14530), hvor de har den frækhed at ændre den oprindelige diagnose drastisk til
”uspecificeret belastningsreaktion (DF.43.9) og personlighedsforstyrrelse (DF.60.9)” uden så meget som at undersøge
sagen ordentligt. Da det nu er de diagnoser der arbejdes ud fra, afvises det at forelægge sagen for erhvervs-
sygdomsudvalget, som man normalt ville gøre, når der ikke er tale om PTSD, men tale om anden psykisk sygdom. Det
gøres med den begrundelse, at det ikke er dokumenteret at de belastninger, herunder seksuel chikane og mobning, som
jeg har været udsat for, kan give disse psykiske sygdomme. Desuden angiver Ankestyrelsen i deres bemærkninger
følgende:
”…at de ikke finder en tidsmæssig sammenhæng mellem de erhvervsmæssige ekspositioner og dine psykiske
sygdomme med psykiske gener i marts/april 2011”.
Dette er en mærkelig konstatering, da der netop er en tidsmæssig
sammenhæng mellem, at jeg har været under påvirkning fra 2010, med forværring i 2011 og forsættende ind i 2012 og
med sammenbrud i midten af 2012. De eneste påvirkninger i den periode var de erhvervsmæssige.
PTSD ramt nr. 4, Iben Røstbjærg Kullberg, Vidne til livstruende overfald på kollega, samt livstruende trusler på
arbejdspladsen, AST Journal nummer xxxx-xxxx-xxxxx & xxxx-xxxx-xxxxx;
I sommeren 2007, var jeg i gang med at omskole mig til sagsbehandler, samtidig med at jeg var ansat i offentligt
løntilskud i Jobcenter Næstved.
En dag kommer en familie af anden etnisk baggrund ind i jobbutikken, og det mandlige medlem som fører ordet, og
deres datter fungere som tolk. Manden ville gerne tale med hans hustrus sagsbehandler … Da han ville ikke have at
hans hustru skulle i aktiveringstilbud.
Der foregik så efterfølgende en dialog mellem jeg selv og manden, hvor manden blev mere og mere vred og truende.
Og til sidst måtte jeg prøve, om jeg kunne finde en som kunne tale med manden.
Jeg fandt så hustruens sagsbehandler, og han går med for at tale med manden.
Under dialogen mellem sagsbehandleren og manden, bliver manden mere og mere ophidset, og pludselig har han taget
kvælertag om min kollegas hals, samtidig med at manden voldsomt skubber min kollega ind i brochurevæggen, så alle
brochureholderne falder på gulvet med et kæmpe brag.
Min kollega og manden kæmper en kamp, og manden får væltet min kollega om på gulvet, så manden sidder oven på
min kollega, stadig med hans hænder om min kollegas hals.
Jeg ser hvordan min kollega kæmper for at komme fri, og efterhånden bliver min kollegas øjne mere og mere røde, og
kan ikke få luft.
Jeg stod bare der, og kunne ikke rører mig … Som var jeg blevet lam i hele kroppen, og så på hvordan min kollega
kæmpede for sit liv.
Til sidst kommer der andre kollegaer til, og får dem skilt ad. - Der var ingen sikkerheds-/tilkaldeknap, eller fast
sikkerhedsvagt i jobbutikken, da hændelsen skete.
Da politiet ankommer, peger manden på mig, og siger en hel masse, som jeg oplever som værende trusler mod mig, og
mit liv.
Jeg fik af arbejdspladsen tilbudt krisehjælp med nogle samtaler hos en psykolog. Men jeg måtte desværre stoppe efter
et par samtaler, grundet pres og manglende forståelse fra mine kollegaer.
7
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Henvendelse af 6/11-2015 fra Iben Kullberg om afslag om anerkendelse af arbejdsbetinget PTSD skader efter Arbejdsskadeloven
1564575_0008.png
Da min faste arbejdsplads er i jobbutikken, og kun få meter fra, hvor hændelsen skete. Der bliver jeg dagligt mindet om
den traumatiske hændelse, og udsættes dagligt for psykisk stressbelastning, som gør at jeg er bange, angst, utryg, på
vagt, og farer sammen ved den mindste lyd. - Denne daglige ”tortur” står på fra juli til oktober måned.
I månederne efter denne hændelse, kontakter manden også jobcentret telefonisk næsten dagligt med flere livstruende
trusler mod jobcentret, og de involverede i hændelsen. Altså mig og min kollega.
Efter hændelsen begyndte jeg hurtigt, at få skyldfølelse og tanker om, hvad nu hvis jeg ikke havde fundet hustruens
sagsbehandler, havde det så været mig, som manden havde overfaldet, og forsøgt kvalt ihjel. Og på grund af de
livstruende trusler fra manden, er jeg konstant bange for at blive overfaldet.
Jeg begyndte også at have mareridt og flashbacks. Jeg var bange, angst og utryg, og specielt på min arbejdsplads var
jeg i den grad angst, utryg, og i fuldt alarmberedskab. Og de næste daglige telefontrusler om liv og død, gjorde at jeg
konstant var på vagt og så mig over skulderen. Alt dette gjorde det absolut ikke bedre eller nemmere, at tage på arbejde
hver dag.
Efter at have levet med, og haft samtlige symptomer på PTSD igennem godt tre år, fik jeg endelig diagnosen i
sommeren 2010.
Til trods for, at den vidnesituation jeg stod i i sommeren 2007, var livstruende. Samt at jeg har psykiatriske speciallægers
ord for, at det er denne hændelsen som er årsag til at jeg har fået PTSD.
Så har jeg gang på gang modtaget afslag på anerkendelse af min arbejdsbetinget PTSD skade, med begrundelse i at
jeg ikke opfylder de juridiske fortolkninger af kriterierne for, hvad der udløser PTSD.
Jeg har to psykiatriske speciallæge udredninger og erklæringer på, samt øvrige lægeoplysninger, at hændelsen på min
arbejdsplads i sommeren 2007, er udløseren for, at jeg i dag må leve med PTSD i dagligdagen.
Jeg forsøgte ihærdigt i årerne efter den livstruende begivenhed frem til marts 2011, at blive på arbejdsmarkedet. Det var
blandt andet kontinuerlige og daglige trusler fra borgere mod min person og liv, stress, psykisk stressbelastning, og
dårligt psykisk arbejdsmiljø i mit sidste job som sagsbehandler i Jobcenter Gribskov, som fik min PTSD til at eksplodere,
og sat punktum for mit fremtidige arbejdsliv.
Derfor i forlængelse af den femte langtidssygemelding, måtte jeg ”kaste håndklædet i ringen”, og fik tilkendt
førtidspension i oktober 2012.
Jeg har gang på gang, fået afslag på anerkendelse af min PTSD skade med bla. begrundelsen, at jeg ikke har været
udsat for noget der har været exceptionel truende. Dette til trods for, at jeg på meget tæt hold var vidne til en hændelse
af livstruende karakter, og at jeg har to psykiatriske speciallæge vurderinger, der dokumenterer sammenhængen mellem
påvirkning og skaden.
Jeg skal i denne forbindelse henvise til ”Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, oktober 2015” -
http://ast.dk/arbejdsskader/anerkendelse/hvornar-kan-en-psykisk-skade-anerkendes-som-en-
arbejdsulykke?utm_source=Nyhedsbreve+fra+Ankestyrelsen+og+n%C3%A6vn&utm_campaign=7fc397e72f-
12_10_2015NFA5201510_12_2015&utm_medium=email&utm_term=0_4e0ab5b926-7fc397e72f-83658789
Ovenfor er kun et meget lille udsnit af de mange, som har modtaget afslag på anerkendelse af deres arbejdsbetinget
PTSD skade.
Vi lagde ud med, at være flere PTSD ramte om denne fælles klage til ministeren. Men mange bakkede ud igen, da de
blev meget påvirket af, at skrive deres beretning om, hvordan de fik deres PTSD skade. Og andre fordi de pt. er så syge
af deres PTSD, at de ikke magtede at gå i gang med at skrive om deres PTSD skade. - Hvilket naturligvis er blevet
respekteret, og har vores fulde forståelse.
8
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Henvendelse af 6/11-2015 fra Iben Kullberg om afslag om anerkendelse af arbejdsbetinget PTSD skader efter Arbejdsskadeloven
1564575_0009.png
De PTSD ramtes beretninger om, hvordan de har fået en arbejdsbetinget PTSD skade, bevidner den forskningsmæssige
viden indenfor PTSD, om, at der er mange forskellige traumatiske begivenheder på en arbejdsplads, som kan medvirke
til, hvad der kan udløse PTSD.
Vi skal også henlede ministerens opmærksomhed på, at alle PTSD ramte i klagen er kvinder. Samt at INGEN af os, er
soldaterveteraner, og er derfor ikke berettiget til sagsbehandling og vurdering af vores sager efter reglerne i
veteranordning fra 2013.
Der er ingen af os PTSD ramte, som selv har valgt, at blive udsat for nogle grimme og livstruende begivenheder på
vores arbejdsplads, som i dag er årsagen til, at vi er invalideret grundet vi har fået sygdommen PTSD, og ikke længere
er i stand til at have en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Hvad vi forventer, at Beskæftigelsesministeren skal gøre med vores klage.
Vi forventer selvfølgelig, at vi får vores arbejdsbetingede PTSD skader anerkendt som en arbejdsskade eller
erhvervssygdom, og vi modtager den erstatning som vi er berettigede til.
Resumé:
Der hvor vi mener, der er sagsbehandlet i strid med de forvaltningsretslige regler, er bla.;
-
-
-
-
-
At der ikke bliver inddraget en psykiatrisk vurdering i forhold til vurderingen af eksponeringskriterierne.
At der ikke bliver indhentet relevante oplysninger til belysning af sagerne. Herunder relevante oplysninger om
nyeste viden og forskning om PTSD.
At styrelserne ikke inddtager oplysninger fremsendt af den PTSD ramte til styrelserne.
At styrelserne ændre på en psykiatrisk diagnose, uden nogen forudgående undersøgelse eller vurdering af
psykiatrisk speciallæge.
At der med styrelsernes afgørelser om afslag, ikke foreligger dokumenteret lægefaglig begrundelse for at der
IKKE er en smmenhæng mellem påvirkning og skaden.
Vi kan fremlægge et bevismæssig oplysningsgrundlag for, at lovens fortolkning af kriterierne for, hvad der kan udløse
PTSD. At disse kriterier for længst er forældede.
Vi kan fremlægge et forskningsmæssigt oplysningsgrundlag om PTSD, som beviser og bevidner, at vi alle opfylder
kriterierne for, hvad der kan udløse PTSD.
Samt at vi kan fremlægge et dokumenteret oplysningsgrundlag for, at vi opfylder samtlige krav og kriterier for den
lægelige vurdering og definition af vores sygdom PTSD.
Vores bevisbyrde opfylder dermed kravet om en lægefaglig dokumenteret sammenhæng mellem den arbejdsmæssige
påvirkning og PTSD skaden. Samt opfylder kravet om, at der skal indgå en vurdering af diagnosen fra en psykiatrisk
speciallæge, som grundlag for anerkendelse.
Derfor burde det også være en smal sag, at anerkende vores arbejdsbetinget PTSD skader som en arbejdsskade eller
erhvervssygdom.
Vi kan fremlægge et forskningsmæssigt oplysningsgrundlag om PTSD, som beviser, at vi alle opfylder kriterierne for,
hvad der kan udløse PTSD. Samt at vi kan fremlægge et bevismæssigt oplysningsgrundlag for, at vi i øvrigt opfylder
samtlige kriterier for den lægelige definition af vores sygdom PTSD.
Vi ser frem til at høre nærmere fra Beskæftigelsesministeren.
Med venlig hilsen, og på vegne af fire PTSD ramte
Iben Røstbjærg Kullberg
9
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 37: Henvendelse af 6/11-2015 fra Iben Kullberg om afslag om anerkendelse af arbejdsbetinget PTSD skader efter Arbejdsskadeloven
1564575_0010.png
Der hvor vi mener, der er sagsbehandlet i strid med de forvaltningsretslige regler, er bla.;
-
-
-
-
-
At der ikke bliver inddraget en psykiatrisk vurdering i forhold til vurderingen af eksponeringskriterierne.
At der ikke bliver indhentet relevante oplysninger til belysning af sagerne. Herunder relevante oplysninger om
nyeste viden og forskning om PTSD.
At styrelserne ikke inddtager oplysninger fremsendt af den PTSD ramte til styrelserne.
At styrelserne ændre på en psykiatrisk diagnose, uden nogen forudgående undersøgelse eller vurdering af
psykiatrisk speciallæge.
At der med styrelsernes afgørelser om afslag, ikke foreligger dokumenteret lægefaglig begrundelse for at der
IKKE er en smmenhæng mellem påvirkning og skaden.
Dette brev er endvidere sendt som en kopi til;
De i klagen nævnte PTSD ramte.
Professor og Forsker Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.
Medlemmerne af Folketingets Beskæftigelsesudvalg i anonym form.
Sekretariatet for Beskæftigelsesudvalget i anonym form.
I forbindelse med de forvaltningsretslige regler om nye oplysninger til belysning af en sag. Der skal jeg henvise til
Ombudsmandens seneste udtalelse af den 6. oktober 2015 -
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/myndigheder_maa_ikke_afvise_nye_oplysninger/?obvius_version=2015
-10-06+11%3A09%3A25
I øvrigt henvises der til henvendelser til Folketingets Beskæftigelsesudvalg -
http://www.ft.dk/samling/20142/almdel/BEU/bilag/3/index.htm
Øvrige link: Videnscenter for Psykotraumatologi -
http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Institut_psykologi/Forskning/Forskningsgrupper/Videnscenter_for_Psykotr
aumatologi
10