Vinkelstræde 8 - 4190 Munke Bjergby
IBEN PERNILLE RØSTBJÆRG KULLBERG
Munke Bjergby, Efteråret 2015
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
Att. Medlemmerne af udvalget
Vedr. Klage til Beskæftigelsesministeren angående afslag om anerkendelse af
arbejdsbetinget PTSD skader efter Arbejdsskadeloven.
Kære Medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg,
Som I sikkert har bemærket, har jeg siden juli i.å. sendt henvendelser til udvalget vedrørende
anerkendelse af psykiske skader efter Arbejdsskadeloven.
Denne gang er henvendelsen af en lidt anderledes karakter.
Udvalgets medlemmer modtager hermed en kopi af de PTSD ramtes klage til
Beskæftigelsesministeren.
Vi har taget ministeren på ordet, og har sendt ham en klage over, at vi ikke kan få vores
arbejdsbetinget PTSD skader anerkendt som en psykisk arbejdsskade eller erhvervssygdom.
Vi finder det overhovedet ikke rimeligt, at vi ikke kan få vores PTSD skader anerkendt som en
arbejdsbetinget PTSD skade, når vi opfylder de lægelige krav om eksponeringskriterierne for, hvad
der udløser PTSD. Samt opfylder samtlige øvrige sygdomskriterier for, at have fået diagnosen
PTSD.
Vi har valgt, at sende en kopi af vores klage til udvalget, da vi mener at vores klage kan være
relevant i forbindelse med ministerens svar på spørgsmålet BEU, Alm. del spørgsmål 8 2015-16;
”Hvor mange afslag på anmeldelser om erstatning efter traumatiske hændelser på arbejde har
Arbejdsskadestyrelsen givet de sidste tre år begrundet med, at hændelsen ikke har været
"exceptionelt truende eller katastrofeagtig" eller ikke ”direkte truende” for anmelderen? ”
I klagen til ministeren, vil I kunne læse beretninger af fire PTSD ramte om, hvordan de har fået deres
arbejdsbetinget PTSD skader.
De PTSD ramtes beretninger om, hvordan de har fået en arbejdsbetinget PTSD skade, bevidner den
forskningsmæssige viden indenfor PTSD, om, at der er mange forskellige traumatiske begivenheder
på en arbejdsplads, som kan medvirke til, hvad der kan udløse PTSD.
I klagen stiller vi også tvivl om de forvaltningsretslige regler overholdt i sagsbehandlingen af vore
sager.
Vi vil endvidere gerne henlede udvalget opmærksomhed på, at alle PTSD ramte er kvinder. Samt at
INGEN af de fire PTSD ramte, er soldaterveteraner. Og er derfor ikke berettiget til sagsbehandling
og erstatning efter reglerne for veteranordningen fra 2013.
Jeg vil slutte af med, at jeg finder det særdeles beklageligt, at Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen,
ikke vil anerkender, at hendes forsikring om sagsbehandlingen af psykiske skadesager, ikke er
sådan det foregår i praksis.
Tel. 8121 1001 Bedst at træffe i formiddagstimerne