BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Notat om virksomhedsoverdragelseslovens anvendelsesområde, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 3
Offentligt

NOTAT

25. september 2015

Virksomhedsoverdragelseslovens anvendelsesom-

råde, overordnede principper og kriterier

J.nr. 2015-3109

CAL/AKL

Indledning

Dette notat redegør kort for situationer, hvor virksomhedsoverdragelsesloven kan

finde anvendelse. Det bemærkes, at retspraksis efter såvel virksomhedsoverdragel-

sesloven som det tilgrundliggende direktiv er omfattende, hvorfor notatet redegør

generelt og overordnet for spørgsmålet om, hvornår virksomhedsoverdragelseslo-

ven typisk vil være relevant.

Lovens anvendelsesområde

Virksomhedsoverdragelseslovens anvendelsesområde findes i lovens § 1, hvoraf

det fremgår af stk. 1, at ”loven finder anvendelse ved overdragelse af en virksom-

hed eller en del heraf, der ligger inden for det område, hvor traktaten om oprettelse

af Det europæiske økonomiske Fællesskab finder anvendelse”. Lovens ordlyd er

således ikke så oplysende, og det er retspraksis, som konkret har fastlagt, hvornår

der er tale om ”overdragelse af en virksomhed eller en del heraf”.

Kort om betingelser for overdragelse fra retspraksis

For det første følger det af retspraksis, at en grundlæggende betingelse for, at der

kan være tale om en virksomhedsoverdragelse, er, at der finder et arbejdsgiverskif-

te sted. Der skal altså være tale om en overdrager og en erhverver, og dermed to

forskellige fysiske eller juridiske personer, som dog kan have en tæt indbyrdes til-

knytning (fx som et moder- og et datterselskab).

En anden grundlæggende betingelse er, at der skal være tale om en overførsel ved

aftale. Men aftalen kan være stiltiende og der behøver ikke være tale om vederlæg-

gelse. Som eksempler på situationer, hvor der ikke sker overdragelse ved aftale,

kan nævnes arbejdsgivers død, kreditorforfølgning, ekspropriation og når en pant-

haver tager en ejendom til brugeligt pant.

Den overførte virksomhed eller del af en virksomhed skal som en tredje grundlæg-

gende betingelse udgøre en enhed, der bevarer sin identitet. Det er ikke i sig selv

afgørende i den forbindelse, om overførslen vedrører en aktivitet, der alene er ac-

cessorisk, eller fx hvor mange lønmodtagere overførslen berører.

Eksempler på overdragelsessituationer

Det måske umiddelbart mest centrale eksempel på en virksomhedsoverdragelse er,

når en virksomhed køber en anden virksomhed. Det kan fx være en stor virksom-

hed på mejeriområdet, som via en købekontrakt overtager et mindre mejeri og fort-

sætter driften heraf med medarbejdere og maskinel i den store virksomheds navn.

Her vil der sjældent være tvivl om, at virksomhedsoverdragelsesloven finder an-

vendelse.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Notat om virksomhedsoverdragelseslovens anvendelsesområde, fra beskæftigelsesministeren

Et andet eksempel, hvor virksomhedsoverdragelsesloven ofte finder anvendelse, er

ved udlicitering. I retspraksis er der således statueret virksomhedsoverdragelse ved

udlicitering af rengøring, hjemmehjælp, bevogtning af bygninger, kantinedrift, ved-

ligeholdelse af veje, ambulancekørsel, catering og bybusdrift.

Tilsvarende vil virksomhedsoverdragelsesloven ofte finde anvendelse ved genudli-

citering, dvs. hvor der fx i forbindelse med udbud skiftes leverandør af den pågæl-

dende tjenesteydelse. Efter omstændighederne vil situationen kunne blive anskuet

som en tilbageførsel af den pågældende virksomhed til udbyder og en ny udlicite-

ring straks herefter, så der i princippet finder to virksomhedsoverdragelser sted

samtidig. Det ligger heri, at også den rene tilbagetagelse af en opgave kan være

omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Virksomhedsoverdragelsesloven kan også finde anvendelse ved forpagtning, fran-

chising eller i forbindelse med færdiggørelse af entreprise.

Kriterier for, om en overført enhed har bevaret sin identitet

Som nævnt er det en grundlæggende betingelse, at den overførte enhed har bevaret

sin identitet. Spørgsmålet herom har i ganske mange sager været omdrejningspunk-

tet i forhold til, om virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse eller ej. EU-

Domstolen har formuleret en række kriterier, som hver især er relevante for at af-

gøre, om enheden har bevaret sin identitet. Følgende kriterier fremgår af domstols-

praksis:



Fortsættes virksomheden eller genoptages den umiddelbart?

Hvilken form for virksomhed er der tale om?

Er der sket overførsel af fysiske aktiver (fx bygninger, maskiner)?

Hvilken værdi immaterielle aktiver har på overførselstidspunktet?

Har erhverver overtaget størstedelen af arbejdsstyrken?

Overføres kundekredsen?

I hvor høj grad er aktiviteterne før og efter de samme?

Hvor længe har aktiviteterne eventuelt været indstillet?

Der foretages generelt en samlet vurdering på baggrund af den konkrete situation.

Fx vil kriteriet om overførsel af fysiske aktiver spille en betydelig rolle i en konkret

situation, hvor der skal tages stilling til, om virksomhedsoverdragelsesloven finder

anvendelse på et område, der kan betragtes som ”materieltungt”. Dette kriterie er

imidlertid mindre relevant på et område, der kan betegnes som ”medarbejdertungt”

(fx rengøringsområdet), hvor der snarere vil blive lagt vægt på, hvor stor en del af

arbejdsstyrken erhverver faktisk har overtaget.

Særlige situationer, undtagelser

Det synes afslutningsvis passende at nævne et par praktisk væsentlige eksempler

på, at virksomhedsoverdragelse ikke finder anvendelse.

I lovens § 1, stk. 2 og 4, er der angivet undtagelser fra lovens anvendelsesområde.

Af stk. 4 fremgår, at loven ikke finder anvendelse på søgående skibe, mens det i

stk. 2 er anført, at ”en administrativ eller ved lov foretaget omorganisering af of-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Notat om virksomhedsoverdragelseslovens anvendelsesområde, fra beskæftigelsesministeren

fentlige administrative myndigheder eller en overførsel af administrative funktioner

mellem offentlige administrative myndigheder er ikke en overførsel i denne lovs

forstand”.

Desuden skal det bemærkes, at hvis der ikke er nogen lønmodtagere ansat på over-

dragelsestidspunktet, er loven ikke relevant. Dette forekommer logisk i betragtning

af, at loven omhandler lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse,

men der var – blandt andet på grund af den måde, som virksomhedsoverdragelses-

lovens § 2, stk. 1, er formuleret på – i nogle år tvivl om retstilstanden i denne hen-

seende. Siden EF-Domstolens afgørelse i sag C-287/86/EF (Ny Mølle Kro) må det

anses for afklaret, at en erhverver ikke bliver bundet af overdragers overenskomst

(og derfor ikke skal følge overenskomsten ved ansættelser efter overdragelsen),

hvis der ikke er lønmodtagere ansat i virksomheden, der overdrages, på overdragel-

sestidspunktet.