BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 29: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dagpengekommissionens anbefalinger

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget

Folketingets Økonomiske Konsulent

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

3. november 2015

Dagpengekommissionens anbefalinger m.v.

Sammenfatning:

Notatet gennemgår ganske kort dagpengekommissionens rapport, det

politisk forlig der har taget udgangspunkt i rapporten samt vismænde-

nes kommentarer til dagpengerapporten bragt i Berlingske tidende d.

26. oktober.

Dagpengekommissionens primære opgave var at modernisere dag-

pengesystemet, så det bliver enklere og mere gennemskueligt.

Genoptjeningsreglerne var tidligere karakteriseret ved et enten-eller

system, hvor der var risiko for at den ledige straffes med færre ugers

dagpenge og en lavere ydelse, ved at tage kortvarige jobs. Kommissi-

onen anbefaler her at gøre incitamenterne til at påtage sig alle typer af

jobs både større og mere synlige. Dagpengekommissionens øvrige

anbefalinger gennemgås i notatet, og det bemærkes, at mange af an-

befalinger er indeholdt i det

politiske forlig om dagpenge,

der blev

indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti d

22. oktober 2015.

Vismændene er generelt positive overfor, at dagpengesystemet nu gø-

res mere fleksibelt, men påpeger dog, at der er en central mangel, da

kompensationsgraden, til de personer der næsten ingen ledighed op-

lever, er for lille. (Vismændene har dog ikke kommenteret det politiske

forlig)

1/10

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 29: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dagpengekommissionens anbefalinger

1. Indledning

Dagpengekommissionen barslede i oktober med sin længe ventede rapport

om dagpengesystemet i Danmark. Allerede d. 22. oktober 2015 blev der ind-

gået et politisk forlig med afsæt i dagpengekommissionens anbefalinger. I

notatet redegøres kort for konklusionerne i dagpengerapporten og det politi-

ske forlig.

Endvidere har Vismændene kort kommenteret dagpengerapporten i en kronik

i Berlingske Tidende d. 26. oktober 2015, som også nævnes i notatet. Notatet

gennemgår endvidere kort nogle supplerende tekniske beregninger foretaget

af dagpengekommissionen.

2. Rammerne for kommissionens arbejde

Dagpengekommissionen har arbejdet under tre overordnede mål: at skabe

større tryghed for den enkelte forsikrede ledige, at øge fleksibiliteten på ar-

bejdsmarkedet og endelig at dagpengesystemet moderniseres til et enklere

og mere gennemskueligt system. Det er en central betingelse i kommissoriet,

at anbefalingerne ikke må indebære højere strukturel ledighed, lavere struktu-

rel beskæftigelse, svækkelse af de strukturelle offentlige finanser eller den

finanspolitiske holdbarhed.

3. Tre udfordringer

Dagpengekommissionen fremfører tre hovedudfordringer, der ligger til grund

for arbejdet med anbefalingerne. Først og fremmest er der sket en stærk stig-

ning i antallet af ledige, der i de senere år har opbrugt dagpengeretten og for

de flestes vedkommende, ikke har haft særlig meget arbejde i dagpengeperi-

oden. For det andet er det nuværende system indrettet uhensigtsmæssigt i

forhold til at sikre incitament for dagpengemodtagere til at tage kortvarige

jobs. Den tredje udfordring drejer sig om at udnytte potentielle fordele ved

øget digitalisering.

Figur 1

nedenfor illustrerer den første udfordring. I 2013 steg antallet af per-

soner med opbrugt dagpengeret markant til flere end 30.000. Det er kommis-

sionens vurdering, at de høje niveauer fra 2013 og 2014 ikke vil fortsætte i

takt med at konjunkturerne normaliseres og de midlertidige ydelser udfases.

2/10

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 29: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dagpengekommissionens anbefalinger

Figur 1 Antal personer, der opbruger retten til dagpenge

Kilde: Dagpengekommissionens hovedrapport s. 14

Det underliggende problem er, at en stor del af de ledige, som mister dag-

pengeretten, er langt fra at have genoptjent retten til dagpenge.

Figur 2

(nedenfor) viser at tre ud af fire har mindre end fire måneders arbej-

de, når deres dagpengeperiode udløber. En ud af fire har ingenting at notere

på beskæftigelseskontoen. I dag kræver det hvad der svarer til et års fuldtids-

arbejde inden for tre år at erhverve eller generhverve retten til dagpenge.

Figur 2

nedenfor, illustrerer på sin vis også den anden udfordring. Genoptje-

ningsreglerne i det nuværende system har karakter af

enten-eller.

Enten op-

nås retten til en ny dagpengeperiode eller også opnås den ikke. I så fald har

de timer, dage eller måneder, der er arbejdet, ingen umiddelbar værdi. Inci-

tamentet til at tage fx et deltidsjob over 8 uger svarende til 4 ugers fuldtidsar-

bejde, betyder med de gamle regler, at dagpengeperioden forkortes med hele

8 uger, selvom den ledige har arbejdet hvad der svarer til fire uger. Afhængig

af lønnen, kan den ledige også opleve at dagpengesatsen genberegnes til en

lavere sats. Der er altså en risiko for, at den ledige straffes med færre ugers

dagpenge og en lavere ydelse, ved at tage kortvarige jobs.

3/10

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 29: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dagpengekommissionens anbefalinger

Figur 2 Beskæftigelsesanciennitet for personer med opbrugt dagpengeret

Kilde: Dagpengekommissionens hovedrapport s. 16

Dagpengekommissionen understreger i rapporten, at dette ikke er hensigts-

mæssigt og at reglerne bør ændres, så incitamenterne til at påtage sig alle

typer af jobs bliver større og mere synlige.

Den sidste udfordring knytter sig til målet om et moderne dagpengesystem,

som udnytter den teknologi og de registeroplysninger der findes i Danmark i

2015. Først og fremmest skal den ledige, jobcenteret og a-kassen have den

samme viden om hvor den ledige står i ledighedsforløbet. Kommissionen

anbefaler, at dagpengesystemet fremover opgøres i timer og baseret på regi-

steroplysninger, så man netop kan sikre gennemsigtighed og effektivitet og

mindske administrativt bøvl og kontrolforanstaltninger.

4. Samlede anbefalinger

Dagpengekommissionen kommer i deres rapport med en række anbefalinger

til et nyt og forbedret dagpengesystem i lyset af de tre hovedudfordringer.

4/10

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 29: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dagpengekommissionens anbefalinger

Fleksibel genoptjening:

Dagpengeperioden er to år med mulighed

for forlængelse i et år, hvis man har arbejdet undervejs. Den tid man

arbejder kan veksles til dagpengeret i forholdet 1:2. En dags arbejde

giver ret til to dages dagpenge. Princippet er her

både-og

i modsæt-

ning til

enten-eller,

sådan at alt arbejde tæller.

Genberegningen af dagpengesatsen afskaffes,

så ledige ikke risi-

kerer at blive straffet for at tage et lavtlønsjob i en kortere periode.

Fremover skal dagpengesatsen beregnes ud fra indkomsten over 12

måneder ud af de sidste 24 måneder.

Forbrug af dagpengeretten

skal fremover regnes i timer i stedet for

uger, så man sikrer et 1:1 forhold mellem ledighed og forbrug af dag-

penge. Det bidrager til at løse problemet med fx deltidsjobs.

Karensdage.

Hver tredje måned modtager den ledige ikke dagpenge

i to dage. Hvis den ledige har haft job i tre uger i løbet af de sidste tre

måneder, bortfalder karensdagene.

e. Dagpengesatsen for

nyuddannede

reduceres fra 82 pct. til 78 pct. af

de maksimale dagpenge for at øge incitamentet til at søge bredt.

Supplerende dagpenge.

Man har ret til otte måneders supplerende

dagpenge, som forbruges i måneder i stedet for uger. Hvis man har

fuldtidsarbejde kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes i for-

holdet 1:2 tilsvarende den fleksible genoptjening af dagpengeperio-

den.

Tilknytningskrav.

Hvis man i løbet af otte år har været på dagpenge

i fire år, er dagpengeperioden en måned kortere, altså et år og elleve

måneder.

G-dage.

Fremover skal arbejdsgiverne betale de første to ledigheds-

dage uanset ansættelseslængden, i stedet for nuværende tre ledig-

hedsdage ved ansættelser over tre måneder.

Dagpengeretten skal fremover optjenes på baggrund af

indkomst.

Retten optjenes ved indkomst på mere end 212.400 kr. inden for en

periode på tre år. Hver måned kan højst 17.700 kr. tælle med. Det

skal sikre, at højtlønnede ikke kan optjene dagpengeret hurtigere end

andre.

Reglen om, at

overskydende timer

skal afspadseres før der kan ud-

betales dagpenge, afskaffes.

tabel

1 nedenfor er vist en oversigtstabel over kommissionens anbefa-

linger.

5/10

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 29: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dagpengekommissionens anbefalinger

Tabel1: Konsekvenser af dagpengekommissionens anbefalinger

Kilde: Dagpengekommissionens hovedrapport s. 34

Tabel 1

viser konsekvenserne af kommissionens anbefalinger. Det

samlede

forslag vil betyde en besparelse på 20 mio. kr. og have en neutral beskæfti-

gelsesvirkning.

Det ses af tabellen, at de største effekter af Kommissionens dagpengereform

på beskæftigelsessiden er ved muligheden for

forlængelse

af dagpengeperi-

oden. Det giver 2.330 i

mindre

strukturel beskæftigelse. Til gengæld giver

indførelsen af to karensdage hver tredje måned en

merbeskæftigelse

på

2.760 personer.

En anden vigtig virkning af det samlede forslag er, at der er ca. 2.120 færre

personer i 2021, der opbruger deres dagpengeret som følge af de foreslåede

ændringer.

6/10

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 29: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dagpengekommissionens anbefalinger

5. Det politiske forlig

Den 22. oktober 2015 blev der indgået et

politisk forlig

om dagpenge mellem

Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti med afsæt i dagpenge-

kommissionens anbefalinger.

Mange af kommissionens anbefalinger er

indeholdt i forliget.

Den primære ændring er antallet af karensdage, som er

reduceret til en karensdag hver fjerde måned. Det svarer til tre karensdage

om året i stedet for kommissionens anbefaling om otte årlige karensdage.

Herudover reduceres dagpengesatsen for

nyuddannede

til 71,5 pct. i mod 78

pct. som kommissionen har anbefalet.

Tabel 2

opsummerer indholdet og

konsekvenserne af forliget.

Tabel 2 Politisk aftale om dagpenge

Kilde: ”Aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne og Dansk

Folkeparti om et tryggere dagpengesystem” 22. oktober 2015

Hvis man sammenligner tabel 1 og 2, er der to markante forskelle, når man

ser på merudgifter. Det ene er størrelsen af den finansiering, som hentes via

karensdagene. I kommissionens forslag hentes knap 900 mio. kr., mens forli-

7/10

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 29: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dagpengekommissionens anbefalinger

get kun finder godt 300 mio. kr. som følge af tre årlige karensdage i stedet for

otte. Den anden forskel er størrelsen af den finansiering, der findes, ved at

nedsætte dimittendsatsen. Her finder kommissionen knap 300 mio. kr., mens

forliget indeholder finansiering fra denne post på knap 600 mio. kr. Det er

derfor, forliget kræver yderligere finansiering fra finansloven på 300 mio. kr.

selvom dagpengekommissionens forslag qua kommissoriet er udgiftsneutralt.

6. Vismændenes kommentarer

Vismændene har i Berlingske Tidende d. 26. oktober 2015 kort kommenteret

dagpengekommissionens rapport

(altså

ikke

det politiske forlig, jf. ovenfor).

Overskriften på artiklen er: ”Fornuftig aftale med enkelte mangler” . Vismæn-

dene er positive overfor, at dagpengesystemet nu gøres mere fleksibelt, idet

beskæftigelse undervejs i ledighedsforløbet udløser op til et års ekstra dag-

penge. Det vil gøre relativt kortvarige ansættelser mere attraktive og fastholde

de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er også en fordel, at dagpengesystemet ikke genberegnes i løbet af et

ledighedsforløb. På plussiden tæller også, at dagpengeforbruget fremover

opgøres i timer i stedet for i uger. Dagpengekommissionens forslag kræver

finansiering, og en del af denne kommer fra indførelsen af karensdage, hvilket

svarer til at reducere dagpengeniveauet efter en periode. Det er imidlertid

vigtigt, at de ledige kan undgå karensdage ved at tage kortvarige ansættelser.

Central mangel

Nok er Vismændene positive, men påpeger dog, at der er en central mangel.

Manglen består i, at der ikke tages hensyn til arbejdsmarkedets ”kernetrop-

per”. Vismændene mener, at der tages for lidt hensyn til de mange, der næ-

sten ingen ledighed oplever. Her er kompensationsgraden for lille. Vismæn-

dene skriver i kronikken: ”Vi fremlagde i vismandsrapporten fra efteråret 2014

en model, hvor forsikrede ledige i de første tre måneder af dagpengeforløbet

opnår en 25 pct. højere maksimal dagpengesats, hvis de forudgående har

haft en særlig stærk beskæftigelseshistorik, eksempelvis i form af beskæfti-

gelse i mindst 90 pct. af tiden over en tre- eller femårig periode.” Endvidere

skriver Vismændene, at: ”Dagpengekommissionen vurderer, at en sådan

ordning vil medføre en stigning i den strukturelle ledighed af en vis størrelses-

"Fornuftig aftale med enkelte mangler", Berlingske Tidende, 26.10.2015

8/10

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 29: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dagpengekommissionens anbefalinger

orden. På den baggrund valgte kommissionen ikke at anbefale sådan en ord-

ning.”

7. Alternative beregninger fra analyserapporten

Dagpengekommissionen har i et tillæg til hovedrapporten udarbejdet en

tek-

nisk analyserapport,

der indeholder en lang række empiriske analyser, kon-

sekvensanalyser og beregninger. Kommissionen har bl.a. undersøgt effekten

af forskellige ændringer i ydelsesniveau, -periode og genoptjeningskrav

med

udgangspunkt i et fuldt indfaset 2-årigt dagpengesystem og med en led-

ighed, der svarer til det strukturelle niveau.

Tabel 3

viser en oversigt over hovedresultaterne. Det umiddelbare billede er,

at, en ændring af dagpengeperioden generelt har den største gennemslags-

kraft i antal berørte personer, både dagpengemodtagere og beskæftigede.

Tabel 3 Oversigt og resultater af analyserede ændringer i dagpengesystemet

Kilde: Dagpengekommissionens tekniske rapport, s. 100 (uddrag)

9/10

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 29: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dagpengekommissionens anbefalinger

Det ses således, at 1 års

længere dagpengeret

vil give 15.900 flere dagpen-

gemodtagere og et fald i beskæftigelsen på 3.100 personer. Modsat vil et års

kortere dagpengeret

give et fald i dagpengemodtagere på 34.000 personer

og en merbeskæfigelse på 22.300 personer

Der er også effekter af et ændret ydelsesniveau. En reduktion i ydelsen på 10

pct. givet et fald i dagpengemodtagere på 12.900 personer og en tilsvarende

merbeskæftigelse. Det er også beregnet hvad en tilsvarende forhøjelse af

ydelsen vil give

(se

tabel 3).

Et ændret

genoptræningskrav

har også virkninger på ledigheden og be-

skæftigelsen. For eksempel er det beregnet, at en genindførsel af de særlige

genoptræningskrav, der var gældende

før 2010,

vil give 7000 flere dagpen-

gemodtagere og et fald i beskæftigelsen på 5.000 personer.

Emma Bang Frich / Niels Hoffmeyer (3602)

10/1