Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 256
Offentligt
1660289_0001.png
NOTAT
26. august 2016
Om to dødsulykker ved vejarbejder
J.nr. 2016-2559
Kemi, ulykker og internationalt
(KUI), TC Syd
ACH/LSE
På samråd i Beskæftigelsesudvalget den 12. maj 2016 om arbejdsrelaterede døds-
ulykker i trafikken, blev der stillet spørgsmål vedrørende to dødsulykker ved vejar-
bejde. I dette notat redegøres for de to dødsulykker og Arbejdstilsynets opfølgning
herpå. Der er tale om følgende dødsulykker:
Sag 1: 22. februar 2006 – bakningsulykke med lastbil på byggeplads (vejarbejde
på Motorring 3 ved København).
Sag 2: 1. september 2011 – bakningsulykke med dumper (køretøj med lad) på
byggeplads (anlæg af motorvej Sønderborg-Kliplev).
Sag 1:
Den 22. februar 2006 skete en arbejdsrelateret dødsulykke i forbindelse med udvi-
delse af motorring 3, Rødovre.
En landmåler, der var i gang med at måle, og som stod med ryggen til en bakkende
lastbil, blev påkørt af lastbilen og afgik ved døden. Ulykken skete på et arbejdsom-
råde på midterstykket på motorvejen. Midterstykket var afspærret fra den øvrige
trafik, der kørte i to spor på begge sider af midterstykket (arbejdsområdet). Der var
meget støj i området på grund af trafikken. Ulykken skete i forbindelse med, at
lastbilchaufføren skulle aflæsse varer i arbejdsområdet. Der var således ikke tale
om en trafikulykke, men om en arbejdsulykke.
Arbejdstilsynet undersøgte ulykken samme dag, ulykken skete, og i dagene efter. I
forbindelse med ulykkesundersøgelsen blev der afgivet strakspåbud til to virksom-
heder: Dels blev der givet strakspåbud til SCT Transport A/S om ikke at bakke en
lastvogn uden fuldt at orientere sig i det bagvedliggende område, dels strakspåbud
til Pihl-Hoffmann I/S om ikke at færdes på arealer uden, at de ansatte er sikret mod
påkørsel. Da der var tale om påbud til to forskellige virksomheder, blev der i opret-
tet to besøgssager – en, hvor Pihl-Hoffmann I/S var hovedpart og en, hvor SCT
Transport A/SD var hovedpart.
De to strakspåbud af 28. februar 2006 blev sendt i kopi til politiet samme dag, som
påbuddene blev sendt til de to virksomheder.
Begge strakspåbud indeholdt bødevarsel til virksomhederne, idet der var tale om
overtrædelse af klare og velkendte regler eller af praksis i forbindelse med ulykken.
Virksomheden Pihl-Hoffmann meldte den 3. marts 2006 tilbage til Arbejdstilsynet,
at man havde skærpet sikkerhedsreglerne ved transport til og på byggepladsen,
herunder ved
at
lastbiler skulle have bakalarm,
at
der blev indrettet venteplads til
lastbiler ved hver indkørsel,
at
chaufføren der skulle afvente ”flagmand” (dvs. en
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 256: Opfølgningpå samråd den 12. maj 2016 om arbejdsrelaterede dødsulykker i trafikken, fra beskæftigelsesministeren
person, der sikrer, at bakning kan ske forsvarligt),
at
”flagmanden” skulle følge
lastbilen, så længe den var på pladsen og
at
landmålerne skulle markere deres ar-
bejdsområde med rød/hvide kegler mv. Arbejdstilsynet godkendte virksomhedens
tilbagemelding.
Den 20. juni 2006 modtog Arbejdstilsynet politiets rapporter vedrørende ulykken
den 22. februar 2006. Det fremgår af politiets rapporter, at lastbilchaufføren som
følge af bakning med lastbil i arbejdsområdet den 22. februar 2006 var sigtet efter
færdselsloven og straffeloven.
Lastbilchaufføren blev ifølge Fagbladet 3F senere idømt en bøde af politiet for
overtrædelse af færdselsloven på 1.500 kr. Dette er således ikke oplysninger, som
Arbejdstilsynet har modtaget af politiet.
Da Arbejdstilsynet modtog politiets rapporter, blev de lagt på en ulykkessag, som
var knyttet til de to besøgssager. Denne sag, blev henlagt samme dag, som politi-
rapporter blev modtaget. Der findes ikke notat på sagen, der konkret oplyser, hvor-
for der ikke blev foretaget videre med hensyn til en evt. straffesag for overtrædelse
af arbejdsmiljølovgivningen.
En søgning i Arbejdstilsynets sagsregister efter sager om ”Indstilling til retslig
tiltale” for 2006, har ikke resulteret i sager vedrørende ulykken.
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der burde have været foretaget en strafferetlig
vurdering, da der var begået overtrædelse af klare og velkendte regler eller praksis i
forbindelse med arbejdsulykken. Det var således en fejl, at Arbejdstilsynet ikke
foretog denne vurdering.
Sag 2:
Den 1. september 2011 skete en arbejdsrelateret dødsulykke i forbindelse med an-
læg af motorvejen mellem Sønderborg og Kliplev. En sjakbajs blev kørt ned af en
dumper (køretøj med lad) og døde af sine kvæstelser. Ulykken skete i forbindelse
med, at dumperen skulle bakke op ad en tilkørselsrampe, som var under opbyg-
ning, for at aflæsse jord fra anlægsarbejdet. Der er således ikke tale om en trafik-
ulykke, men om en arbejdsulykke.
Arbejdstilsynet undersøgte ulykken samme dag og gav et strakspåbud til arbejdsgi-
veren om at sikre, at anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel, en dumper, sker sik-
kerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden meldte den 16. september 2011
tilbage til Arbejdstilsynet, at man havde undervist alle medarbejdere i, hvordan de
skulle færdes på byggepladsen. Derudover havde virksomheden instrueret i, at
bakning med dumpere så vidt muligt skulle undgås, og hvis det var nødvendigt,
måtte det kun ske med en anviser (det samme som en ”flagmand”). Endelig havde
virksomheden installeret et kamera-monitor-system på alle dumpere på byggeplad-
sen. Arbejdstilsynet besøgte virksomheden igen den 22. november 2011 for at
kontrollere, om strakspåbuddet var efterkommet.
Den 21. december 2011 indstillede Arbejdstilsynet til Syd- og Sønderjyllands Poli-
ti, at der blev rejst tiltale mod arbejdsgiveren. Som begrundelse herfor blev det
2
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 256: Opfølgningpå samråd den 12. maj 2016 om arbejdsrelaterede dødsulykker i trafikken, fra beskæftigelsesministeren
anført i indstillingen, at virksomheden ikke forud for ulykken havde forskrifter
vedrørende bakning med dumper, ligesom der blev henvist til, at afdøde var ar-
bejdsleder på pladsen. Arbejdslederen handlede således på arbejdsgiverens vegne. I
den forbindelse havde han ikke konkret sørget for, at arbejdet blev tilrettelagt og
udført fuldt forsvarligt. Under disse omstændigheder vurderede Arbejdstilsynet, at
arbejdet med bakning ikke i alle led var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikker-
hedsmæssigt fuldt forsvarligt på ulykkestidspunktet. Arbejdstilsynet vurderede
således, at der var handlet groft uagtsomt ved ulykken, og at arbejdsgiveren ikke
havde opfyldt sin pligt til at sørge for, at arbejdet var planlagt og tilrettelagt, så det
kunne udføres forsvarligt. Virksomheden betalte senere en bøde for overtrædelse af
arbejdsmiljøloven på 80.000 kr.
Arbejdstilsynets vurdering af de to sager
Arbejdstilsynet gør brug af straffesager, når der er begået overtrædelse af klare og
velkendte arbejdsmiljøregler eller praksis, der har været forbundet med konkret
fare for sikkerhed eller sundhed, og når der i forbindelse med overtrædelsen er
udvist forsæt eller grov uagtsomhed.
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at den i sag 1 begåede overtrædelse af arbejds-
miljølovens § 38 og § 27 i den daværende byggepladsbekendtgørelse er omfattet af
Arbejdstilsynets praksis for at rejse en straffesag. Der er herved lagt vægt på føl-
gende:
Der var beskæftiget ca. 15 ansatte, som udførte jord- og betonarbejde, elektri-
kerarbejde og landmåling, i det afspærrede område, hvor ulykken skete.
Der var hyppig trafik af lastbiler, som foretog af- og pålæsning af materialer til
vejarbejdet. Det transportfirma, hvis chauffør var involveret i ulykken, foretog
flere daglige kørsler til og fra dette område.
Området var indrettet, så det var nødvendigt at bakke for at foretage af- eller
pålæsning.
Landmåleren udførte opmærksomhedskrævende arbejde med ryggen til trafik-
ken, og i støjende omgivelser, uden at der var truffet foranstaltninger til at sikre
mod risikoen for påkørsel.
Under disse omstændigheder vurderes det, at der er tale om overtrædelse af klare
og velkendte regler eller praksis, og at landmålerens arbejdsgiver, Pihl Hoffmann
I/S, har udvist grov uagtsomhed ved overtrædelsen.
Ovennævnte generelle kriterier for, hvornår Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag,
var de samme i 2006 som i dag.
Det forhold, at man ifølge en intern instruks (nr. 2/2006) om kvotering af ulykker
til undersøgelse, ikke skulle undersøge trafikulykker, vurderes heller ikke at have
haft betydning for den manglende straffesag. Ulykken kan ikke anses for en trafik-
ulykke, da den
ikke
skete på offentlig vej, men inde på en byggeplads i forbindelse
med af- eller pålæsning af materialer. Dertil kommer, at ulykken blev undersøgt,
og der blev afgivet strakspåbud.
3
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 256: Opfølgningpå samråd den 12. maj 2016 om arbejdsrelaterede dødsulykker i trafikken, fra beskæftigelsesministeren
Det forhold, at ulykken skete i forbindelse med bakning af en lastbil og ikke et
arbejdsredskab (som fx dumperen i 2011-sagen, sag 2), burde heller ikke medføre
forskelle i den strafferetlige vurdering, når arbejdet som beskrevet foregik på en
byggeplads.
Der burde således i sag 1 være blevet rejst en straffesag for overtrædelse af ar-
bejdsmiljølovgivningen, men det kan ikke fastslås, hvorfor det ikke er sket. Der var
således tale om en fejl fra Arbejdstilsynets side.
Arbejdstilsynet er i øvrigt ikke bekendt med årsagen til, at politiet har givet en
bøde på 1.500 kr. efter færdselsloven for forhold, der er foregået på en byggeplads
(vejarbejdsområde).
Arbejdstilsynet kan oplyse, at der i 2012 blev strammet op på procedurerne for
behandling af straffesager i forbindelse med overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne. I
2012 blev der således indført en instruks om, at dødsulykker, hvor straffesagen
agtes henlagt, skal forelægges for Arbejdstilsynets koordinerende center på straf-
området for at sikre, at der ikke sker henlæggelse af dødsulykker, som er egnede til
strafferetlig behandling. Arbejdstilsynet har således med opstramningen af proce-
durerne i 2012 forsøgt at sikre, at der ikke sker lignende fejl som i 2006.
4