Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 252
Offentligt
1659120_0001.png
Fremsat den xx af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring
(Tilpasning af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats m.v.)
§1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 1538
af 21. december 2010 og senest ved § 37 i lov nr. 426 af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 2, nr. 2, § 11, § 26, stk. 2,
og
§ 64, stk. 2 og 3,
ændres ”hans” til: ”dennes”.
2.
Overskriften
til Kapitel 3 affattes således:
”Branchefællesskaber
for arbejdsmiljø”
3.
I
§ 14, stk. 1, § 66, stk. 2,
og
§ 68 a, stk. 1 og 3, og § 72, stk. 1,
ændres ”branchearbejdsmiljøråd” til:
”branchefællesskaber for arbejdsmiljø”.
4.
I
§ 14, stk. 2-5,
og
§ 14 a, stk. 1,
ændres ”branchearbejdsmiljøråd” til: ”branchefællesskab for
arbejdsmiljø”.
5.
I
§ 14, stk. 2,
ændres ”rådet” til: ”branchefællesskabet”.
6.
I
§ 14, stk. 2,
ændres ”råd” til: ”branchefællesskab”.
7.
I
§ 14 a, stk. 1,
ændres ”rådets” til: ”branchefællesskabets”.
8.
I
§ 14 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”inden for branchen”: ”samt deltage i tværgående aktiviteter
iværksat af Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 5”.
9.
I
§ 14 a, stk. 2,
ændres ”branchearbejdsmiljørådenes” til: ”branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, deres”.
10.
I
§ 14 a, stk. 2 og 3,
ændres ”rådenes” til: ”branchefællesskabernes”.
11.
I
§ 26, stk. 1 og 2, og i § 32, stk. 2,
ændres
”han”
til: ”denne”.
1
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0002.png
12.
§ 66, stk.1, nr. 2,
affattes således:
”2) fordeling af midler efter § 68 a, stk. 1,”
13.
I
§ 66
indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
”
Stk. 2.
Arbejdsmiljørådet giver i forbindelse med indstillingerne efter stk. 1, anbefalinger til
beskæftigelsesministeren til, hvilke indsatser Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsætte for de midler,
som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået tildelt efter § 68 a, stk. 1.”
Stk. 2 – 4 bliver stk. 3 – 5.
14.
I
§ 66, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter ”betydning for arbejdsmiljøet”: ”og
arbejdsskadeområdet”.
15.
I
§ 66, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres ”arbejdsmiljøområdet” til: ”arbejdsmiljø- og
arbejdsskadeområdet”.
16.
I
§ 66,
indsættes som nyt stk. 6:
”Arbejdsmiljørådet iværksætter tværgående aktiviteter for de midler, der afsættes hertil i medfør af § 68 a,
stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.”
17.
I
§ 68, stk. 1,
ændres ”og branchearbejdsmiljørådenes” til : ”, indsatsen fra branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø”.
18.
§ 68, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
”Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige, jf. stk. 1, ud fra deres andele af de samlede
godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring i
året før det år, hvor bidraget opkræves.”
19.
§ 68, stk. 3,
affattes således:
”Stk.
3.
Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som fastlægges som gennemsnittet af to procent af
de årlige godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter
lov om arbejdsskadesikring i en ti-årig periode. Perioden på ti år regnes fra og med det kalenderår, som
ligger to år før bidragsåret og ti år bagud. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige, jf. stk. 1, bortset fra
2
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0003.png
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og
erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i året før det år, hvor bidraget opkræves.”
20.
I
§ 68 a, stk.1,
indsættes efter ”Arbejdsmiljørådets aktiviteter”: ”, herunder til tværgående aktiviteter, jf. §
66, stk. 6,”.
21.
§ 68 a, stk. 5,
affattes således:
”Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i Arbejdsmiljørådets
midler til tværgående aktiviteter. Beskæftigelsesministeren kan dog efter høring af Arbejdsmiljørådet træffe
anden bestemmelse om midlernes anvendelse.”
22.
I
§ 68 a, stk. 6,
ændres
”planer
for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse og
efterregulering m.v. ” til: ”aktivitetsplaner, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø skal udarbejde, deres
regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. for branchefællesskaberne for arbejdsmiljø”.
23.
§ 81 a, stk. 1, nr. 9,
ophæves.
Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 9 og 10.
24.
§ 81 a, stk. 2,
affattes således
:
”Stk.
2.
Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og skal have bestået juridisk eksamen.
§2
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret senest ved § 1 i
lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 10 a, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
§3
I lov nr. 395 af 2. maj 2016 om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, nr. 20,
udgår »§ 35, stk. 1 og 7«, »§ 42, stk. 2« og »§ 71, stk. 3«.
2.
I
§ 1, nr. 20,
ændres »§ 49, stk. 1, 2. pkt., og stk. 8« til: »§ 49, stk. 8«, »§ 55, stk. 3, 2. pkt.« ændres til: »§
55, stk. 3, 3. pkt.«, »§ 63 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 6« ændres til: »§ 63 a, stk. 1, 1. og
2. pkt., og stk. 4 og 6«, »§ 66, stk. 2 og 5, og stk. 8, 2. pkt.« ændres til: »§ 66, stk. 2 og stk. 8, 2. pkt.«, »§ 68,
3
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0004.png
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, nr. 3« ændres til: »§ 68, stk. 1, 1. pkt.«, »§ 69 a, stk. 1, og stk. 3, 1. og 2. pkt.«
ændres til: »§ 69 a, stk. 1«, »§ 73, stk. 1 og 2« ændres til:»§ 73, stk. 2« og »tre steder i § 74« ændres til: »to
steder i § 74, 1. pkt.«.
3.
I
§ 1, nr. 62,
udgår: »§ 73 a«.
§4
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2.
Endelig opkrævning af bidraget for 2016, jf. § 68, stk. 2, 2. pkt., og § 68, stk. 3, 2. pkt., sker på
grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring i 2016.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om en overgangsordning vedrørende
branchearbejdsmiljørådenes og branchefællesskaberne for arbejdsmiljøs virksomhed frem til den 1. juni
2017, hvor branchearbejdsmiljørådene afvikles og erstattes af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets nærmere indhold
2.1
Branchefællesskabernes opgaver
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Udvidelse af Arbejdsmiljørådets opgaver
2.2.1 Gældende ret
2.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.
Midlerne til parternes arbejdsmiljøindsats
2.3.1 Gældende ret
2.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
4
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0005.png
2.4. Fordeling af midlerne til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats
2.4.1 Gældende ret
2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Ændring af Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
De administrative konsekvenser for borgerne
6.
De miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer
9.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen finder, at det er vigtigt, at der på arbejdsmiljøområdet er et velfungerende partssystem, hvor
arbejdsmarkedets parter understøtter og medvirker til, at målene i strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem
mod 2020 nås. En forudsætning for et velfungerende partssystem er, at der er tæt samarbejde mellem
aktørerne både på centralt niveau og på brancheniveau i systemet, hvor de enkelte aktører bidrager mest
effektivt inden for rammerne af deres ansvar og opgaver. Regeringen finder, at en ny struktur i partssystemet
vil understøtte ambitionerne om en tættere kobling mellem de forskellige aktører og deres aktiviteter, så
potentialet ved det samlede partssystem udnyttes fuldt ud, herunder at der hurtigt og smidigt skal kunne
reageres på opståede behov og arbejdsmiljøudfordringer, hvad enten de er af tværgående eller
branchespecifik karakter.
5
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0006.png
Lovforslaget har til formål at tilpasse reglerne og rammerne for arbejdsmarkedets parters
arbejdsmiljøindsats i lyset heraf og dermed understøtte en samlet effektiv arbejdsmiljøindsats.
Den foreslåede tilpasning af partssystemet sker på baggrund af et forslag fra Arbejdsmiljørådet med sigte
på at styrke dels samarbejdet og koordineringen mellem Arbejdsmiljørådets indsats og den brancherettede
indsats, som i dag varetages af branchearbejdsmiljørådene, dels samarbejdet og koordineringen på
brancheniveau.
Endvidere har lovforslaget til formål at skabe et mere stabilt bevillingsgrundlag for indsatsen.
Med lovforslaget lægges der således op til at effektivisere strukturen for den virksomhedsrettede
partsindsats og at skabe en mere stabil finansieringsmodel.
Herudover lægges der med lovforslaget op til en mindre ændring af Arbejdsmiljøklagenævnets
sammensætning, ligesom der indgår mindre ordensmæssige ændringer.
2. Lovforslagets nærmere indhold
2.1. Den brancherettede partsindsats
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 14, at beskæftigelsesministeren godkender et antal
branchearbejdsmiljøråd, der består af medlemmer udpeget af arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer
inden for de brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker. Beskæftigelsesministerens
godkendelse sker efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 3. pkt.
Efter § 14 a skal det enkelte branchearbejdsmiljøråd inden for rådets område bistå branchens
virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan
iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.
Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til
beskæftigelsesministeren, jf. arbejdsmiljølovens § 14, stk. 6.
Der er i dag 11 branchearbejdsmiljøråd, der dækker alle brancher.
2.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
6
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0007.png
Regeringen finder, at der er behov for at styrke samarbejdet og koordineringen af partsindsatsen samt at
tilpasse rammerne for en målrettet og effektiv indsats på brancheniveau. Formålet er en mere effektiv
udnyttelse af den viden, de erfaringer og de ressourcer, der er på brancheniveau, og at partssystemet i højere
grad systematisk udnytter den synergi, der er forbundet med at samarbejde både om branchespecifikke og
tværgående områder.
I overensstemmelse med Arbejdsmiljørådets ønsker i rådets såkaldte § 66-udtalelse fra december 2015
samt den såkaldte § 16-redegørelse fra april 2016, som begge kan findes på Arbejdsmiljørådets hjemmeside
(www.amr.dk), er der behov for at forbedre betingelserne for partssystemets konkrete, arbejdspladsnære
indsats. Derfor bør strukturen for branchearbejdsmiljørådene gentænkes med henblik på at sikre en robust og
fremtidssikret struktur, der styrker samarbejdet og sikrer en bedre koordinering af partsindsatsen. I den
forbindelse tænkes organiseringen af indsatsen på brancheniveau ændret, så de nuværende 11
branchearbejdsmiljøråd erstattes af fem Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø.
Forslaget om at ændre brancheorganernes navne fra ”branchearbejdsmiljøråd” til ”branchefællesskab for
arbejdsmiljø” skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher end
de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en koordinering af den
virksomhedsrettede indsats.
Branchefællesskabernes aktiviteter vil også fremadrettet skulle rette sig mod virksomhederne i de
brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøfællesskab dækker. Herudover foreslås det, at
branchefællesskaberne som noget nyt vil kunne indgå i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejdsmiljørådet.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 2-10.
2.2. Udvidelse af Arbejdsmiljørådets opgaver
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 66, at Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren. Rådet
afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om overordnede mål for og prioritering af
arbejdsmiljøindsatsen, fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem Arbejdsmiljørådet,
branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø og opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.
7
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0008.png
Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet og
kan udtale sig om arbejdsmiljø generelt til beskæftigelsesministeren.
Arbejdsmiljørådet kan til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer i rådet iværksætte udviklings-
og analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter, jf. § 66, stk. 2, 2. pkt.
Arbejdsmiljørådet afgiver en årlig beretning til ministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om
de forbedringer, som rådet finder ønskelig, jf. § 66, stk. 4.
Arbejdsmiljørådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for
rådets medlemskreds, jf. § 67, stk. 5.
2.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Regeringen finder, at der er behov for at styrke det gensidigt forpligtende samarbejde og koordinering
mellem Arbejdsmiljørådet og parterne på brancheniveau. Der er således behov for at udvikle og styrke den
styringsmæssige dynamik i partssystemet først og fremmest i forhold til tværgående indsatser, således at
partssystemet kan agere hurtigt, effektivt og slagkraftigt.
Regeringen finder endvidere, at der er behov for, at Arbejdsmiljørådet sikrer effektiv rammesætning,
koordinering og opfølgning i forhold til den tværgående partsindsats, mens parterne på brancheniveau
bidrager med specifik viden i forhold til at udvikle fælles initiativer.
Med forslaget lægges op til at Arbejdsmiljørådets opgaver udvides, således at Arbejdsmiljørådet kan
iværksætte tværgående aktiviteter hovedsageligt via parterne på brancheniveau, dvs. i de nye
branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Der vil være tale om aktiviteter, der berører flere eller alle brancher på
tværs af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
Tværgående initiativer kan fx udspringe af politiske aftaler (som fx initiativ 5 i 2020-
arbejdsmiljøstrategien), initiativer fra Arbejdstilsynet, temadrøftelser i Arbejdsmiljørådet eller aktuelle
emner, som er relevante på tværs af branchefællesskaberne.
De tværgående initiativer, som skal supplere såvel Arbejdsmiljørådets som den brancherettede indsats,
skal som udgangspunkt være virksomhedsrettede, men kan dog også have et bredere sigte. Arbejdsmiljørådet
har som hidtil ansvaret for at være retningsgivende, dagsordensættende og policyskabende i partssystemet. I
branchefællesskabernes foregår som hidtil aktiviteter rettet mod de branchespecifikke
arbejdsmiljøproblemstillinger.
8
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0009.png
For at understøtte og koordinere de tværgående aktiviteter vil Arbejdsmiljørådet nedsætte et fast udvalg,
kaldet ”Dialogforum for tværgående samarbejde og udvikling”. Dette forum forventes sammensat af
medlemmerne af Arbejdsmiljørådets forretningsudvalg, formand og næstformand eller disses suppleanter for
de enkelte branchefællesskaber samt Arbejdstilsynet som tilforordnet. Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø og andre relevante aktører vil kunne inviteres, når der konkret er behov for det.
Dialogforummet vil styrke det gensidigt forpligtende samarbejde og koordinering mellem
branchefællesskaberne og Arbejdsmiljørådet omkring tværgående initiativer, der udspringer af politiske
prioriteringer eller aktuelle arbejdsmiljøudfordringer. Dialogforum skal således drøfte strategiske politiske
prioriteringer, ligesom det er tanken, at dialogforummet kan komme med forslag til tværgående aktiviteter
forud for branchefællesskabernes udarbejdelse af årsplaner. De tværgående aktiviteter, som rådet fremover
skal kunne iværksætte, forventes således iværksat efter indstilling fra dialogforum.
Nedsættelsen af dialogforum samt forummets opgaver og kompetence vil blive nærmere reguleret i
Arbejdsmiljørådets forretningsorden, jf. bekendtgørelse nr. 1477 af 20. december 2004 med senere
ændringer.
For yderligere at understøtte de tværgående aktiviteter på arbejdsmiljøområdet foreslås det, at
Arbejdsmiljørådet fremadrettet som noget nyt i forbindelse med indstilling af midler til Videncenter for
Arbejdsmiljø også får kompetence til på tematisk niveau at komme med anbefaling til den konkrete
anvendelse af midlerne til Videncenter for Arbejdsmiljø til ministeren
Endvidere finder regeringen, at der er behov for i endnu højere grad at samtænke arbejdsmiljø- og
arbejdsskadeområdet. Lovgivnings- og udviklingsopgaver på arbejdsskadeområdet er pr. 1. juli 2016
organisatorisk placeret i Arbejdstilsynet som opfølgning på den af Folketinget vedtagne ændring af lov om
arbejdsskadesikring samt lov om arbejdsmiljø m.v. om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den
selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Det foreslås i forlængelse heraf, at Arbejdsmiljørådet i rådgivning af ministeren om arbejdsmiljø generelt
også kan inddrage viden om, erfaringer med og ønsker til udvikling af arbejdsskadeområdet som en
integreret del af arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljørådet får herved mulighed for at kunne drøfte og rådgive om
mere politiske temaer inden for arbejdsskadeområdet, som er relevante for arbejdsmiljøet, fx anbefalinger
om hvordan virksomheder konkret kan understøttes i at forebygge arbejdsskader, og hvordan virksomheder
kan følge op på arbejdsskader.
9
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0010.png
Arbejdsmiljørådets kompetence til at rådgive ministeren vedrører politiske temaer om sammenhængen
mellem arbejdsmiljø og arbejdsskader. Forslaget ændrer ikke ved, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har ansvar for og kompetence til at sætte strategiske mål for og til at prioritere
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandling af arbejdsskader som fastsat i den af Folketinget
vedtagne lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. lov nr. 394 af 2. maj 2016.
Arbejdsmiljørådet kan heller ikke drøfte konkrete arbejdsskadesager, herunder spørgsmål om
anerkendelsespraksis og erstatningsniveau, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen som
første og anden instans har ansvar for og kompetence til at træffe afgørelse i, jf. lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget ændrer herudover ikke ved, at Erhvervssygdomsudvalget har kompetence til at indstille til
ministeren, hvilke sygdomme der skal på erhvervssygdomsfortegnelsen, jf. lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 11-16
2.3. Finansieringen af parternes arbejdsmiljøindsats
2.3.1. Gældende ret
Finansieringen af Arbejdsmiljøindsatsen er reguleret i § 68 i arbejdsmiljøloven, mens midlernes
anvendelse er reguleret i § 68 a.
Efter § 68, stk. 1, tilvejebringes midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og
branchearbejdsmiljørådenes og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet
gennem bidrag, jf. stk. 2 og 3, fra
1. staten,
2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende
finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
3. forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, og
4. kommuner, regioner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-
5, og § 88 i lov om arbejdsskadesikring.
Det fremgår af § 68, stk. 7, at 50,4 mio. kr. af de årligt opkrævede midler tilfalder staten.
Det samlede bidrag består dels, jf. § 68, stk. 2, af et beløb på 45 mio. kr., der regulereres af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet, dels, jf. § 68, stk. 3, af et beløb, som udgør
to procent af de godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervstab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
har tilkendt i arbejdsulykkessager efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det kalenderår, der ligger
10
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0011.png
to år før bidragsåret.. Statens bidrag til beløbet på 45 mio. kr. samt til bidraget på to procent ydes af staten
som arbejdsgiver.
Staten yder endvidere et årligt bidrag, som fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. § 68, stk. 6.
Bidraget på 45 mio. kr. efter stk. 2 fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres
andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har tilkendt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.
To-procents-bidraget efter stk. 3 opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger
for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod
følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.
Den endelige samlede opgørelse af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for mén foreligger i
marts måned i året efter bidragsåret. Fordeling og opkrævning af bidraget på 45 mio. kr. efter § 68, stk. 2, og
to-procentbidraget efter § 68, stk. 3, fra bidragspligtige sker derfor a conto i bidragsåret, baseret på
erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for mén fra året før med efterregulering i det efterfølgende
år, når den endelige opgørelse foreligger.
Bidragene efter § 68, stk. 2 og 3, optages på finansloven og er variable fra år til år.
2.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Den nuværende finansieringsmodel indebærer, at niveauet for det samlede bidrag til parternes
arbejdsmiljøindsats i kraft af beregningen af bidraget på to procent efter § 68, stk. 3, til dels er betinget af
omfanget af tilkendte godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsulykkessager.
Hensigten hermed var at skabe en sammenhæng mellem niveauet for tilkendte erstatninger og indsatsen i
partssystemet for at give incitament til at nedbringe omfanget af arbejdsskader.
Den nuværende model har vist sig at medføre en utilsigtet ustabilitet i det samlede bidrag til parternes
arbejdsmiljøindsats, idet omfanget af tilkendte godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab i
arbejdsulykkessager kan variere betydeligt fra år til år.
11
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0012.png
For at sikre en større forudsigelighed, et mere stabilt økonomisk grundlag og mulighed for langsigtet
planlægning foreslås en ny finansieringsmodel.
Den foreslåede nye finansieringsmodel indebærer, at to-procents-bidraget bliver fastlagt på grundlag af et
gennemsnit af to procent af de samlede godtgørelser og erstatninger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring
over en løbende ti årig periode. Det foreslås, at ti-års perioden regnes fra og med det kalenderår, der ligger to
år før bidragsåret, og ti år tilbage. Den nye model vil styrke forudsigeligheden for såvel bidragsydere som de
berørte aktører. Samtidig kan incitamentsstrukturen fastholdes ved bidragsopkrævningen.
Forslaget vil stabilisere det økonomiske grundlag for partsindsatsen og tage højde for udsving i antal
afgjorte arbejdsskadesager i det enkelte år. I forhold til den nuværende model indebærer forslaget en højere
opkrævning for 2017. Samtidig vil de fremtidige opkrævninger stige relativt mindre, når Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring i de kommende år forventes at afgøre flere arbejdsskadesager.
Den foreslåede model ændrer ikke på 45 mio. kr.’s bidraget efter § 68, stk. 2, samt statens bidrag fastsat
af beskæftigelsesministeren efter § 68, stk. 6.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 19.
Ved siden af forslaget om ændring af beregningsmodellen for beløb, der opkræves efter § 68, stk. 3,
foreslås den nuværende opkrævningsmodel forenklet. Det foreslås således, at den gældende a conto
opkrævning med efterfølgende regulering ændres til en endelig opkrævning. Det foreslås således, at de
enkelte bidragspligtiges andel af det samlede bidrag fremover bliver baseret på deres andel af de samlede
godtgørelser og erstatninger i året før det år, hvor bidraget opkræves. Herved er det muligt at undgå den
nuværende efterregulering af den foreløbige a conto opkrævning, hvor det foreløbige bidrag er baseret på
deres andel af de samlede godtgørelser og erstatninger i året før bidragsåret.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 18 og 19.
Lovforslaget indeholder endvidere nogle få og mindre lovtekniske justeringer af bestemmelsen om
finansieringen af partsindsatsen i lyset af den af Folketinget vedtagne ændring af lov om arbejdsskadesikring
samt lov om arbejdsmiljø m.v. om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 18 og 19.
12
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0013.png
2.4. Fordeling af midlerne til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats
2.4.1. Gældende ret
Finansieringen af arbejdsmiljøindsatsen er reguleret i § 68 i arbejdsmiljøloven, mens midlernes
anvendelse er reguleret i § 68 a.
Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, fordeler beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af parternes arbejdsmiljøindsats
mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø.
Beskæftigelsesministeren fastlægger nærmere vilkår for midlernes anvendelse, jf. § 68 a, stk. 2.
Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd beslutter, inden for den udmeldte tilskudsramme
og de fastlagte vilkår, hvilke aktiviteter der skal gennemføres, jf. § 68 a, stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan
dog bestemme, at tilskud tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes
anvendelse ikke overholdes, jf. § 68 a, stk. 4.
Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud, indgår i en fornyet fordeling efter
reglerne i § 68, stk. 1.
2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Som beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.2 lægges der med forslaget bl.a. op til at udvide Arbejdsmiljørådets
opgaver, således at Arbejdsmiljørådet kan iværksætte tværgående aktiviteter hovedsagelig via parterne på
brancheniveau, dvs. i de nye branchefællesskaber for arbejdsmiljø.
Fordelingen af midlerne til partsindsatsen skal understøtte muligheden for at iværksætte tværgående
aktiviteter og derfor foreslås det, at der ved den årlige fordeling af midler afsættes midler til
Arbejdsmiljørådet hertil.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 20.
For at understøtte den tværgående indsats foreslås det endvidere, at uforbrugte midler, herunder
bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud, i modsætning til i dag, hvor uforbrugte midler omfordeles, indgår i
13
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0014.png
Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter. Det foreslås dog, at beskæftigelsesministeren efter
høring af Arbejdsmiljørådet kan beslutte, at midlerne skal anvendes til andet formål.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 21.
2.5. Ændring af Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning
2.5.1.Gældende ret
Arbejdsmiljøklagenævnet behandler i henhold til arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1, jf. § 79 a, stk. 4, klager
over afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet i henhold til arbejdsmiljølovgivningen samt lov om røgfrie
miljøer samt klager over Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt i sager, hvor Arbejdstilsynet har truffet
afgørelse, jf. arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 6. Arbejdsmiljøklagenævnet betjenes af et sekretariat, der hører
hjemme i Ankestyrelsen. Sekretariatet forbereder sagerne til nævnets medlemmer. Sekretariatet er bemandet
med medarbejdere med juridisk uddannelsesbaggrund
Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning er reguleret i arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 1. Klagenævnet
består i dag af en formand og 10 medlemmer, som er indstillet af en række arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationer. Formanden og de medlemmer, der er indstillet af arbejdsmarkedets parter, har
alle stemmeret. Derudover indstiller henholdsvis Justitsministeriet, Danmarks Tekniske Universitet samt
Ministeriet for sundhed og forebyggelse hver et medlem med særlig sagkundskab inden for disse områder.
Disse medlemmer har ikke stemmeret.
Formanden for klagenævnet skal efter § 81 a, stk. 2, være ansat i Ankestyrelsen og skal opfylde
uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(retssikkerhedsloven). Henvisningen til § 51, stk. 2, skulle rettelig have været konsekvensrettet til § 51, stk.
3, i forbindelse med ændringen af retssikkerhedsloven ved L 158 af 27. februar 2013[nr og dato].
Retssikkerhedslovens § 51, stk. 3 lyder: ”Styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne skal have
bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen. […]”
2.5.2 Overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår ikke af forarbejderne til arbejdsmiljøloven, hvilke overvejelser der har ligget til grund for
bestemmelsen om, at et der skal udpeges et medlem fra Justitsministeriet.
Justitsministeriet udpeger ikke i øvrigt juridisk sagkyndige til andre offentlige nævn. Justitsministeriet og
Beskæftigelsesministeriet vurderer tilsvarende, at der ikke er behov for, at Justitsministeriet er repræsenteret
14
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0015.png
i klagenævnet, og det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen ændres, så Justitsministeriet ikke længere
skal indstille et medlem med særlig juridisk sagkundskab til klagenævnet.
For at sikre, at der er juridisk sagkundskab også på møderne i klagenævnet, foreslås det imidlertid at
ændre uddannelseskravet til formanden, så det sikres, at denne er uddannet jurist.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 23 og 24.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget stabiliserer indsatsen i det selvfinansierende kredsløb. De nuværende udsving mellem år vil
blive udjævnet.
Beskæftigelsesministeriet vil yde ekstraordinære tilskud til partsindsatsen på 3,9 mio. kr. i 2017 og 1,9
mio. kr. årligt i perioden 2018-2020 som et særligt midlertidigt tilskud til parternes arbejdsmiljøindsats med
henblik på at sikre en hensigtsmæssig opstart af de nye branchefællesskaber for arbejdsmiljø.
Forslaget medfører ikke mer- eller mindre omkostninger (DUT) for regioner og kommuner, idet det
hverken direkte eller indirekte ændrer ved deres pligter.
Lovforslaget indebærer en ny periodisering af statens udgifter som arbejdsgiver. Statens udgifter som
arbejdsgiver vil i 2017 og de førstkommende år stige pga. stigningen i antal afgjorte arbejdsskadesager .
Merudgifter vil efter en periode blive modsvaret af mindreudgifter.
Med lovforslaget foreslås opkrævningsmodellen forenklet, således at de enkelte bidragspligtiges andel af
det samlede bidrag bliver baseret på deres andel af de samlede godtgørelser i året før det år, hvor bidraget
opkræves. Herved undgås den nuværende efterregulering af den foreløbige a conto opkrævning. Det vurderes
at opkrævningen derved bliver mere gennemskuelig, og at det vil reducere det tidsforbrug som medgår hos
de bidragspligtige til at kontrollere og gennemføre betalingstransaktionen.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige som arbejdsgiver.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget medfører en ny periodisering af arbejdsgivernes bidrag til parternes arbejdsmiljøindsats.
Udgifterne vil i 2017 og de førstkommende år medføre merudgifter, som vil blive modsvaret af mindre
udgifter efter en periode. Den ændrede periodisering skal ses i sammenhæng med udsving i antal afgjorte
arbejdsskadesager fra år til år.
15
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0016.png
Med lovforslaget foreslås opkrævningsmodellen forenklet, således at de enkelte bidragspligtiges andel af
det samlede bidrag bliver baseret på deres andel af de samlede godtgørelser i året før det år, hvor bidraget
opkræves. Herved undgås den nuværende efterregulering af den foreløbige a conto opkrævning. Det vurderes
at opkrævningen derved bliver mere gennemskuelig, og at det vil reducere det tidsforbrug som medgår hos
de bidragspligtige til at kontrollere og gennemføre betalingstransaktionen.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Rigsrevisionen, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet,
Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikerne (AC),
Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL,
Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den
Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Det Faglige
Hus, Producentforeningen og Forsikring og Pension.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
De økonomiske konsekvenser
for det offentlige
De administrative konsekvenser
for det offentlige
De økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen konsekvenser over en
årrække
Mindre administrative
lettelser
Ingen konsekvenser over en
årrække
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Ingen konsekvenser over en
årrække
Ingen
Ingen konsekvenser over en
årrække
16
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0017.png
De administrative konsekvenser
for erhvervslivet
De administrative konsekvenser
for borgerne
De miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Mindre administrative
lettelser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 11
I arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2, nr. 2, § 11, § 26, stk. 2, og § 64, stk. 2 og 3, benyttes begrebet
”hans”,
og
i § 26, stk. 1 og 2,og § 32, stk. 2, benyttes begrebet
”han”.
Begreberne benyttes imidlertid i bestemmelser,
der ikke kun omfatter mænd, idet arbejdsmiljøloven gælder arbejde som afgrænset i § 2, uanset om det
pågældende arbejde udføres af mænd eller kvinder.
På den baggrund foreslås det, at begreberne ”hans” og ”han” erstattes med ”dennes” og ”denne”, så
arbejdsmiljølovens sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.
Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 2 – 7, 9, 10, 17 og 22
Efter arbejdsmiljølovens § 14 skal beskæftigelsesministeren godkende et antal branchearbejdsmiljøråd,
der inden for det enkelte råds område skal bistå branchens virksomheder med information og vejledning om
arbejdsmiljø. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede
arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.
Det foreslås, at ”branchearbejdsmiljøråd” erstattes af ”branchefællesskaber for arbejdsmiljø”,
17
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0018.png
Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere
brancher end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en
koordinering af den virksomhedsrettede indsats.
Beskæftigelsesministeren skal godkende både antallet af branchefællesskaber for arbejdsmiljø og de
enkelte branchefællesskaber.
De enkelte
branchefællesskaber forudsættes sammensat af repræsentanter for de mest repræsentative
organisationer inden for de brancher, som de dækker.
De enkelte branchefællesskaber får i øvrigt samme ansvar som de enkelte branchearbejdsmiljøråd har i
dag, og skal ligesom de nuværende branchearbejdsmiljøråd udarbejde og følge op på årsplaner, budget og
regnskab m.v.
Det enkelte branchefællesskab forudsættes – ligesom de nuværende branchearbejdsmiljøråd – at etablere
ét sekretariat, som skal understøtte branchefællesskabets opgavevaretagelse, og at have en fælles digital
indgang. De enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø forudsættes i øvrigt at medvirke til en
koordinering af indsatserne mellem de enkelte branchefællesskaber.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 8.
Arbejdsmiljølovens § 14, stk. 1, fastslår, at de nuværende branchearbejdsmiljøråds opgaver er at bistå
branchens virksomheder inden for rådets område med information og vejledning om arbejdsmiljø. Det
enkelte branchearbejdsmiljøråd kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede
arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.
Som en konsekvens af forslaget i nr. 16 om, at Arbejdsmiljørådet fremadrettet kan iværksætte tværgående
aktiviteter, foreslås det, at det i § 14, stk. 1, præciseres, at de fremtidige branchefællesskaber for arbejdsmiljø
også kan deltage i de tværgående aktiviteter.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 12
18
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0019.png
Efter § 66, stk. 1, nr. 2, afgiver Arbejdsmiljørådet indstilling om fordeling af midler mellem
Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø, hvorefter
beskæftigelsesministeren fordeler de tilvejebragte midler og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets
aktiviteter, de enkelte branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for Arbejdsmiljø, jf. § 68 a, stk. 1.
I tilknytning til forslaget om at erstatte branchearbejdsmiljørådene med branchefællesskaber for
arbejdsmiljø samt af forslaget om, at de tilvejebragte midler fremadrettet også fordeles til tværgående
aktiviteter i regi af Arbejdsmiljørådet, jf. forslaget i nr. 16, foreslås det, at bestemmelsen i § 66, stk. 1, nr. 2,
sprogligt forenkles. Det foreslås således, at Arbejdsmiljørådet opgave vedrørende indstilling om fordeling af
midler afgrænses ved henvisningen til § 68 a, stk. 1, uden gengivelse af opregningen af de formål, der
fremgår af § 68 a, stk. 1.
Til nr. 13
Det følger af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmiljørådet afgiver indstilling om fordeling
af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og
Videncenter for Arbejdsmiljø.
For at understøtte de tværgående aktiviteter på arbejdsmiljøområdet foreslås det, at Arbejdsmiljørådet
fremover også på tematisk plan skal afgive anbefaling om anvendelse af midler, der efter § 68 a, stk. 1,
afsættes til Videncenter for Arbejdsmiljø.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til nr. 14 og 15
Efter arbejdsmiljølovens § 66, stk. 2, 1. pkt., drøfter Arbejdsmiljørådet på eget initiativ spørgsmål, som
det finder af betydning for arbejdsmiljøet. Bestemmelsen indebærer, at rådet kan drøfte alle spørgsmål om
arbejdsmiljøet.
Det foreslås, at § 66, stk. 2, 1. pkt., ændres, således, at Arbejdsmiljørådet fremover af eget initiativ kan
drøfte spørgsmål af betydning for arbejdsmiljøet og for arbejdsskadeområdet som en integreret del af
arbejdsmiljøet. Forslaget har til formål at give mulighed for, at Arbejdsmiljørådet i endnu højere grad får
mulighed for at samtænke arbejdsmiljø og arbejdsskader i forlængelse af, at udviklings- og
lovgivningsopgaver pr. 1. juli 2016 på arbejdsskadeområdet er placeret i Arbejdstilsynet.
19
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0020.png
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet hvert år afgiver en redegørelse til
beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet om de forbedringer, som rådet finder
ønskeligt.
Det foreslås i nr. 15, at Arbejdsmiljørådet fremover afgiver en redegørelse om udviklingen på
arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet og om ønskede forbedringer, som er relevante i forhold til
arbejdsmiljøet. Rådet kan fx give anbefalinger om, hvordan virksomheder kan forebygge arbejdsskader, eller
hvordan virksomheder kan følge op på arbejdsskader.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2. 2.
Til nr. 16 og 20
Arbejdsmiljørådets opgaver er beskrevet i arbejdsmiljølovens § 66. Det fremgår bl.a. (af stk. 2., 2. pkt.),
at rådet til brug for politiske drøftelser og prioriteringer i rådet kan iværksætte udviklings- og
analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter.
Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, fordeler beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af parternes arbejdsmiljøindsats
mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø.
Det foreslås med § 1, nr. 16 (§ 66, stk. 6), at rådet fremover også skal kunne iværksætte tværgående
aktiviteter – som et supplement til de aktiviteter, der iværksættes af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
Samtidig foreslås det, at § 68, stk. 1, ændres, så der fremadrettet også afsættes midler til Arbejdsmiljørådet til
tværgående aktiviteter.
Med forslaget får Arbejdsmiljørådet en rolle ved anvendelsen af midler til tværgående aktiviteter i
branchefællesskaberne, da det er Arbejdsmiljørådet, der iværksætter tværgående aktiviteter mellem
branchefællesskaber. Forslag om de tværgående aktiviteter, der som hovedregel skal være af
virksomhedsrettet karakter, kan komme fra bl.a. Arbejdsmiljørådet og de nye branchefællesskaber. For at
styrke den tværgående indsats vil Arbejdsmiljørådet nedsætte et fast udvalg (Dialogforum for tværgående
samarbejde og udvikling) – med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 5, hvorefter Arbejdsmiljørådet kan
nedsætte arbejdsudvalg med medlemmer også uden for rådets kreds. Dette faste udvalg under
Arbejdsmiljørådet vil drøfte forslag om tværgående aktiviteter og afgive indstilling til Arbejdsmiljørådet om
iværksættelse af sådanne aktiviteter..
Bemyndigelsen i nr. 16 (§ 66, stk. 6, 2. pkt) forventes udnyttet til at fastsætte nærmere regler om
organisering og iværksættelse af de tværgående initiativer, herunder samspillet mellem Arbejdsmiljørådet og
20
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0021.png
branchefællesskaberne herom. I den forbindelse forventes der bl.a. fastsat regler om, at det vil være
Arbejdsmiljørådet, der vil være ansvarlig for administrationen af og opfølgningen mv. på de tværgående
aktiviteter.
Endvidere vil det her blive præciseret, at de tværgående aktiviteter som hovedregel skal være af
virksomhedsrettet karakter, men at de dog også kan have et bredere sigte.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2 og 2.4.
Til nr. 18 og 19.
Forenkling af opkrævningsordning
Efter § 68 finansieres parternes arbejdsmiljøindsats m.v. dels af et bidrag på 45 mio. kr., jf. § 68, stk. 1,1.
pkt., dels af et bidrag, der udgør 2 procent af de godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab,
som er tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af
arbejdsskade i det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret, jf. § 68, stk. 3, 1. pkt.
Begge bidrag fordeles, jf. § 68, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 2. pkt., på de bidragspligtige ud fra deres andele af
de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har tilkendt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.
Mens bidrag efter § 68, stk. 2, 2. pkt., baseres på erstatninger og godtgørelser tilkendt i alle arbejdsskader,
beregnes bidrag efter § 68, stk. 3, 2. pkt., alene på grundlag af erstatninger og godtgørelser tilkendt i
arbejdsulykkesager.
Da bidrag skal baseres på erstatninger og godtgørelse tilkendt i bidragsåret må fordeling og opkrævning
af bidrag ske a conto i bidragsåret – på grundlag af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for mén
fra året før - med efterregulering i det efterfølgende år, når den endelige opgørelse foreligger.
Det foreslås, at den nuværende opkrævningsmodel forenkles. Det foreslås således, at den gældende a
conto opkrævning med efterfølgende regulering ændres til en endelig opkrævning. Det foreslås således, at de
enkelte bidragspligtiges andel af det samlede bidrag fremover bliver baseret på deres andel af de samlede
godtgørelser og erstatninger i året før det år, hvor bidraget opkræves. Herved vil man kunne undgå den
nuværende efterregulering af den foreløbige a conto opkrævning, hvor det foreløbige bidrag er baseret på
godtgørelser og erstatninger i året før bidragsåret.
Ordensmæssig ændring af § 68
21
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0022.png
Folketinget har den 26. april 2016 vedtaget en ændring af lov om arbejdsskadesikring samt lov om
arbejdsmiljø m.v. (lov nr. 395 af 2. maj 2016) om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den
selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det følger bl.a. heraf, at beregningen af to-
procentbidraget efter § 68, stk. 3, 1. pkt., og fordeling og opkrævning af både 45 mio. kr.’s bidraget efter §
68, stk. 2, 2. pkt. og to-procentbidraget efter§ 68, stk. 3, 2. pkt., fremover sker på grundlag af godtgørelser og
erstatninger tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk.
1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ikke som hidtil af Arbejdsskadestyrelsen. Denne
lovændring er trådt i kraft 1. juli 2016.
Da Arbejdsskadestyrelsen imidlertid har tilkendt godtgørelser og erstatninger frem til 1. juli 2016, hvor
lov nr. 395 af 2. maj 2016 er trådt i kraft, er det nødvendigt at ændre § 68, stk. 2, 2. pkt., og § 68, stk. 3.
Der er således behov for en ændring af § 68, som åbner mulighed for, at to-procentbidraget efter § 68, stk.
3, 1. pkt., kan beregnes på grundlag af
både
godtgørelser og erstatninger, som er tilkendt af
Arbejdsskadestyrelsen frem til 1. juli 2016,
og
godtgørelser og erstatninger tilkendt af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring fra og med 1. juli 2016 og tiden herefter. Tilsvarende må der skabes mulighed for, at
fordeling og opkrævning af bidrag efter § 68, stk. 2, 2. pkt., og § 68, stk. 3, 2. pkt., kan ske på grundlag af
godtgørelser og erstatninger, som er tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen frem til 1. juli 2016 og herefter af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forslaget gennemføres ved at fjerne den specifikke
myndighedshenvisning og alene henvise til godtgørelser og erstatninger, der er tilkendt efter
arbejdsskadesikringsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.
Til nr. 19
Beregning af to-procentbidraget
Efter § 68 finansieres parternes arbejdsmiljøindsats m.v. bl.a. af et bidrag, der udgør 2 procent af de
godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det kalenderår, der
ligger to år før bidragsåret, jf. § 68, stk. 3.
For at sikre forudsigelighed, stabilitet og mulighed for langsigtet planlægning af partsindsatsen foreslås
det, at to-procentbidraget beregnes som gennemsnittet af to procent af de årlige godtgørelser for mén og
erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i en
22
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0023.png
ti-årig periode. Det foreslås, at ti-års perioden regnes fra det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret og ti
år tilbage.
Med forslaget udjævnes forskelle mellem indsatsen i de enkelte år idet der anvendes et gennemsnit over
en ti-årig periode ved fastlæggelse af niveauet for den samlede opkrævning. De enkelte bidragsyderes andel
af den samlede opkrævning vil fortsat være baseret på deres relative andel af de samlede godtgørelser i et
givet år. Samtidig foreslås den nuværende opkrævningsmodel forenklet ved at ændre opgørelsesåret til året
før bidragsåret. Herved er det muligt at undgå den nuværende efterregulering af a conto-opkrævningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.
Til nr. 21
Efter § 68 a, stk. 5, indgår uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, i
en fornyet fordeling efter reglerne i stk. 1.
Det foreslås, at § 68 a, stk. 5, ændres, således at uforbrugte midler fra ét bevillingsår, fremover indgår i de
midler, der afsættes til Arbejdsmiljørådet til tværgående aktiviteter. Beskæftigelsesministeren kan dog efter
høring af Arbejdsmiljørådet træffe bestemmelse om anden anvendelse af midlerne. Denne mulighed vil fx
kunne komme i anvendelse, hvis omfanget af uforbrugte midler fx overstiger niveauet for tildelte midler til
tværgående aktiviteter ved den årlige fordeling af bevillingen på formål.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til nr. 22
Efter den gældende § 68, stk. 6, fasætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om udbetaling af
tilskud, udarbejdelse af planer for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse og
efterregulering m.v.
Branchearbejdsmiljørådene udarbejder således hvert år en plan for det kommende års aktiviteter, der
godkendes af Arbejdstilsynet. Planen udarbejdes inden for den udmeldte ramme til aktiviteter i finansåret.
Ved afslutningen af finansåret indsender branchearbejdsmiljørådene en redegørelse for de gennemførte
aktiviteter. I sammenhæng med redegørelsen indsender branchearbejdsmiljørådene et regnskab, som
omfatter de faktisk afholdte udgifter. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal
branchearbejdsmiljørådene redegøre for, hvor vidt uforbrugte midler knyttet til igangværende aktiviteter skal
videreføres til det følgende år. Udbetalingen af tilskuddet til branchearbejdsmiljørådene sker i dag som
hovedregel a conto hvert kvartal med én fjerdedel af årets udmeldte tilsagnsramme.
23
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0024.png
I tilknytning til forslaget om, at branchearbejdsmiljørådene erstattes af branchefællesskaber for
arbejdsmiljø, jf. § 1, nr. 2-7, 9, 10, 17 og 22, forventes der med hjemmel i § 68 a, stk. 6, bl.a. fastsat regler
om, at branchefællesskaberne for arbejdsmiljø (ligesom branchearbejdsmiljørådene) hvert år vil skulle
udarbejde en plan for det kommende års aktiviteter, der skal godkendes af Arbejdstilsynet.
Branchefællesskaberne skal, udover det kommende års aktiviteter, også redegøre for igangværende projekter
samt hvor stor en andel af finansårets tilskudsramme, der efter planen vil blive anvendt i de efterfølgende år.
I forlængelse af de efter § 1, nr. 16 (§ 66, stk. 6, 2. pkt.) af beskæftigelsesministeren fastsatte regler om
tværgående aktiviteter forventes der med hjemmel i § 68 a, stk. 6, fastsat regler om, at det vil være
Arbejdsmiljørådet, der bliver økonomisk og administrativ ansvarlig for midlerne til tværgående aktiviteter. I
praksis forudsættes det, at Arbejdsmiljørådets sekretariatet bistår Arbejdsmiljørådet med denne opgave.
Der forventes i den forbindelse fastsat regler om, at branchefællesskaberne – og Arbejdsmiljørådet for så
vidt angår midlerne til tværgående aktiviteter - kan igangsætte projekter, der strækker sig over flere finansår,
dog således at projekter skal være gennemført senest to år efter finansåret.
Der forventes fortsat fastsat regler om, at midler som skal finansiere finansårets aktiviteter kan udbetales a
conto.
Branchefællesskaber forudsættes (ligesom branchearbejdsmiljørådene) at aflægge regnskab for midlernes
anvendelse til Arbejdstilsynet. Endvidere vil Arbejdsmiljørådet skulle aflægge regnskab til Arbejdstilsynet
for anvendelsen af midler til tværgående aktiviteter.
Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m.
Til nr. 23
Efter arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 1, nr. 9 indstiller Justitsministeriet et medlem med særlig juridisk
sagkundskab til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Arbejdsmiljøklagenævnet betjenes af et sekretariat, der hører hjemme i Ankestyrelsen. Sekretariatet
forbereder sagerne til nævnets medlemmer. Sekretariatet er bemandet med en række medarbejdere med
juridisk uddannelsesbaggrund.
Justitsministeriet udpeger ikke juridisk sagkyndige til andre offentlige nævn. På den baggrund foreslås
det, at bestemmelsen ændres, så Justitsministeriet ikke længere skal indstille et medlem med særlig juridisk
sagkundskab til klagenævnet.
24
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0025.png
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.
Til nr. 24
Formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet skal opfylde uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område (nu stk. 3) og dermed have bestået juridisk,
statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen.
Som en konsekvens af forslaget om, at Justitsministeriet ikke længere skal indstille et medlem med særlig
juridisk sagkundskab til klagenævnet (jf. nr. 23) og for i det lys at sikre, at der er juridisk sagkundskab til
stede på møderne i Arbejdsmiljøklagenævnet, foreslås det, at bestemmelsen ændres, så formanden for
klagenævnet skal have bestået juridisk eksamen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.
Til § 2
Til nr. 1
Arbejdsskadestyrelsen er i medfør af lov nr. 395 af 2. maj 2016 blevet nedlagt med virkning fra 1. juli 2016,
idet styrelsens opgaver er overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det foreslås som en konsekvens heraf, at ”Arbejdsskadestyrelsen” ændres til ”Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring” i § 10 a, stk. 3, 1. pkt.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion.
Til § 3
Til nr. 1
Det er ikke muligt at ændre ”Arbejdsmarkeds Erhvervssygdomssikring” til ”Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring” i henholdsvis § 35, stk. 1, og i § 42, stk. 2, jf. ændringsforslagets § 1, nr. 20 i lov nr. 395 af
2. maj 2016, da der i henholdsvis § 1, nr. 1 og i § 1, nr. 32 i samme ændringslov blev foretaget en ændring,
hvorved ”Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring” udgik. De to sidstnævnte ændringsforslag er de
retmæssige.
I § 1, nr. 25, i lov nr. 395 af 2. maj 2016 er der affattet en ny § 35, stk. 7. Denne ændring er den retmæssige.
Det er derfor ikke muligt at ændre ”Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring” til ”Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring”, jf. ændringslovens § 1, nr. 20.
25
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0026.png
I § 1, nr. 61 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 er den korrekte ændring af § 71 stk. 3, foretaget, hvorved
”Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring” er ændret til ”bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring”. Det er derfor ikke muligt at ændre det samme til ”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring”, jf.
ændringslovens § 1, nr. 20.
Det foreslås som konsekvens heraf, at § 35, stk. 1 og 7, § 42, stk. 2, og § 71, stk. 3, udgår af § 1, nr. 20, i lov
nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion.
Til nr. 2
I § 1, nr. 38, i lov nr. 395 af 2. maj 2016 er ”Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring” i § 49, stk. 1, 2.
pkt., ændret til ”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55”. Denne ændring er den retmæssige.
Det er derfor ikke muligt at foretage ændringen af samme bestemmelse i ændringslovens § 1, nr. 20, hvorved
”Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring” blot ændres til ”Arbejdsmarkeds Erhvervssikring”.
Det foreslås som konsekvens heraf, at ”§ 49, stk. 1, 2. pkt., og stk. 8” i § 1 nr. 20, i lov nr. 395 af 2. maj 2016
ændres til ”§ 49, stk. 8”. Dermed udgår § 49, stk. 1, 2. pkt. i § 1 nr. 20, i samme ændringslov.
I lov nr. 395 af 2. maj 2016 er der i § 1, nr. 20, foreslået en ændring af § 55, stk. 3, 2. pkt., således at
”Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring” ændres til ”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring”. Der skulle
rettelig have været foreslået en ændring af § 55, stk. 3, 3. pkt.
Der foreslås derfor en ændring af ordlyden, således at henvisningen bliver korrekt.
I § 1, nr. 61 og 65, i lov nr. 395 af 2. maj 2016 er ”Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring” ændret i §
63, stk. 3, 1. pkt., § 66, stk. 5, § 68, stk. 2, nr. 3, § 69, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 73, stk. 1, samt § 74, 2. pkt., til
”bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring”. Disse ændringer er de retmæssige, og det er ikke muligt
at ændre ”Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring” til ”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring”, jf. § 1, nr.
20, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Det foreslås som konsekvens heraf, at der i ændringslovens § 1, nr. 20, foretages følgende ændringer: »§ 63
a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 6« ændres til: »§ 63 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 4 og 6«,
»§ 66, stk. 2 og 5, og stk. 8, 2. pkt.« ændres til: »§ 66, stk. 2 og stk. 8, 2. pkt.«, »§ 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
nr. 3« ændres til: »§ 68, stk. 1, 1. pkt.«, »§ 69 a, stk. 1, og stk. 3, 1. og 2. pkt.« ændres til: »§ 69 a, stk. 1«, »§
73, stk. 1 og 2« ændres til:»§ 73, stk. 2« samt »tre steder i § 74« ændres til: »to steder i § 74, 1. pkt.«.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion.
Til nr. 3
I § 1, nr. 68, i lov nr. 395 af 2. maj 2016 er ”Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings pligt” i § 73 a,
ændret til ”bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt”. Denne ændring er den retmæssige. Det
er derfor ikke muligt at foretage ændringen i ændringslovens § 1, nr. 62.
Det foreslås som konsekvens heraf, at § 73 a udgår af § 1, nr. 62, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion.
26
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0027.png
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Til stk. 2
Arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsat finansieres bl.a. af et beløb på 45 mio. kr., der regulereres af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 68, stk. 2, og af et beløb, som udgør to
procent af de godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervstab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
har tilkendt i arbejdsulykkessager efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det kalenderår, der ligger
to år før bidragsåret, jf. § 68, stk. 3. Efter § 68, stk. 2, pkt., og § 68, stk. 3, 2. pkt. opkræves bidragene hos de
bidragspligtige på grundlag af erstatninger og godtgørelser tilkendt efter lov om sikring mod følger af
arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves, jf.
Den endelige samlede opgørelse af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for mén foreligger i
marts måned i året efter bidragsåret. Fordeling og opkrævning af bidraget på 45 mio. kr. efter § 68, stk. 2, og
to-procentbidraget efter § 68, stk. 3, blandt bidragsyderne sker derfor a conto i bidragsåret, baseret på
opgørelse af for erhvervsevnetab og godtgørelser for mén fra året før med efterregulering i det efterfølgende
år, når den endelige opgørelse foreligger.
Der er allerede i 2016 foretaget en a conto opkrævning for bidraget for 2016 på foretages grundlag af
erstatninger og godtgørelser tilkendt i 2015. Der må derfor i 2017 foretages en endelig opkrævning af
bidraget for 2016, jf. § 68, stk. 2, 2. pkt., og § 68, stk. 3, 2. pkt., på grundlag af godtgørelser og erstatninger
tilkendt i 2016.
Til stk. 3
Det foreslås, at Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om en overgangsordning i en ny
bekendtgørelse, som skal erstatte bekendtgørelse nr. 1705 af 21. december 2010 om
branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats, finansiering, regnskab mv.
Overgangsordningen vil fastlægge pligten til at aflægge afsluttende regnskab for de eksisterende
branchearbejdsmiljøråd, samt rammerne for at godkende planer for aktiviteter i de nye branchefællesskaber
for arbejdsmiljø inklusiv håndtering af videreførte projekter og omfordeling af eventuelle uforbrugte midler.
27
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0028.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af
7. september 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 1538 af
21. december 2010 og senest ved § 37 i lov nr. 426 af
18. maj 2016, foretages følgende ændringer:
§ 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
Stk. 2. Undtaget er
1…
2.arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer
af arbejdsgiverens familie, som hører til hans
husstand, jf. dog § 59,
3...
Stk. 3…
Stk. 4…
1.
I
§ 2, stk. 2, nr. 2, § 11, § 26, stk. 2,
og
§ 64, stk. 2 og
3,
ændres ”hans” til: ”dennes”.
§ 11. Såfremt en arbejdsleder i
arbejdsmiljøorganisationen afskediges efter udløbet af
en eventuel prøvetid, og det af en af parterne gøres
gældende, at afskedigelsen er begrundet i
sikkerhedsmæssige forhold, kan hans
ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes,
før spørgsmålet har været undergivet
organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden
for det pågældende overenskomstområde eller
behandlet i overensstemmelse med funktionærlovens
regler om forhandling og mægling. Forhandlingen og
mæglingen skal fremmes mest muligt.
28
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0029.png
Kapitel 3 –
Branchearbejdsmiljøråd
2.
Overskriften
til Kapitel 3 affattes således:
”Branchefællesskaber
for arbejdsmiljø”
§ 14. Beskæftigelsesministeren godkender efter
3.
I
§ 14, stk. 1, § 66, stk. 2,
og
§ 68 a, stk. 1 og 3, og §
”branchefællesskaber for arbejdsmiljø”.
udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 2. pkt.,
72, stk. 1,
ændres ”branchearbejdsmiljøråd” til:
et antal branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke
ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål
inden for en eller flere brancher.
Stk. 2. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer
inden for de brancher, som det enkelte
4.
I
§ 14, stk. 2-5,
og
§ 14 a, stk. 1,
ændres
arbejdsmiljø”.
5.
I
§ 14, stk. 2,
ændres ”rådet” til:
”branchefællesskabet”.
6.
I
§ 14, stk. 2,
ændres ”råd” til: ”branchefællesskab”.
branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege lige ”branchearbejdsmiljøråd” til: ”branchefællesskab for
mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd
bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke
kan opnås enighed herom, fastsætter
beskæftigelsesministeren antallet af medlemmer.
Medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for
fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder
udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun
til periodens udløb.
Stk. 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger
blandt sine medlemmer en formand og en
næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden har
på skift henholdsvis formandsposten og
næstformandsposten for to år ad gangen.
Stk. 4. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter
selv sin forretningsorden og etablerer et sekretariat.
Stk. 5. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver
hvert år en redegørelse om sin virksomhed til
beskæftigelsesministeren.
§ 14 a.
Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden
7.
I
§ 14 a, stk. 1,
ændres ”rådets” til:
for rådets område bistå branchens virksomheder med ”branchefællesskabets”.
information og vejledning om arbejdsmiljø. Det
enkelte branchearbejdsmiljøråd kan iværksætte og
8.
I
§ 14 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”inden for
29
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0030.png
deltage i særlige virksomhedsrettede
arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.
branchen”: ”samt deltage i tværgående aktiviteter
iværksat af Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 5”.
9.
I
§ 14 a, stk. 2,
ændres
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om branchearbejdsmiljørådenes opbygning,
sammensætning og virksomhed, herunder om rådenes
opgaver og funktion.
10.
I
§ 14 a, stk. 2 og 3,
ændres ”rådenes” til:
”branchefællesskabernes”.
Stk. 3. Efter forhandling med miljøministeren kan
rådenes opgaver udvides til at omfatte miljøspørgsmål
i direkte tilknytning til virksomhederne.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler, der sikrer løsningen af virksomhedernes
arbejdsmiljøspørgsmål.
11.
I
§ 26, stk. 1 og 2, og i § 32, stk. 2,
ændres
”han”
§ 26. Arbejdslederen skal medvirke til, at
arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er
fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som han
leder. Han skal herunder påse, at de foranstaltninger,
der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed,
virker efter deres hensigt.
til: ”denne”.
”branchearbejdsmiljørådenes” til:
”branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, deres”.
Stk. 2. Bliver arbejdslederen bekendt med fejl eller
mangler, som kan medføre fare for ulykker eller
sygdom, skal han sørge for at afværge faren. Kan
faren ikke afværges ved hans indgriben på stedet, skal
han straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.
§ 32…
Stk. 2. Hvis en reparation kun berører én eller nogle
dele af det, der repareres, skal reparatøren påse, at de
sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, som
30
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0031.png
gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren under
sit arbejde opmærksom på andre fejl eller mangler, der
har sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre ejeren
eller brugeren bekendt med dem.
§ 64…
1.
I
§ 2, stk. 2, nr. 2, § 11, § 26, stk. 2,
og
§ 64, stk. 2 og
Stk. 2. I reglerne kan det fastsættes, at en skolelæge
på grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven
forlader skolen, skal afgive en erklæring, om eleven
lider eller har lidt af sygdomme, der kan have
indflydelse på hans sikkerhed og sundhed under
erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for
unge under 18 år, der er under faglig uddannelse.
3,
ændres ”hans” til: ”dennes”.
Stk. 3. I reglerne kan det endvidere fastsættes, at
arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under 18 år
skal sikre sig, at det arbejde, den unge antages til, er
foreneligt med hans helbredstilstand.
Kapitel 12 - Arbejdsmiljørådet
§ 66.
…
1. ……
12.
§ 66, stk.1, nr. 2,
affattes således:
2. fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § ”2) fordeling af midler efter § 68 a, stk. 1,”
68, mellem Arbejdsmiljørådet,
branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for
Arbejdsmiljø og
3. …..
13.
I
§ 66
indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
”
Stk. 2.
Arbejdsmiljørådet kan sammen med
indstillingerne efter stk. 1, afgive anbefalinger til
beskæftigelsesministeren om temaer for indsatsen i
Videncenter for Arbejdsmiljø for de midler,
indstillingen omfatter.”
31
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0032.png
Stk. 2 – 4 bliver stk. 3 – 5.
14.
I
§ 66, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt.,
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ
spørgsmål, som det finder af betydning for
arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til
beskæftigelsesministeren. Rådet kan til brug for de
politiske drøftelser og prioriteringer i rådet iværksætte
udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have
tværgående karakter. Rådet udtaler sig, inden
beskæftigelsesministeren godkender
branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.
Stk. 3…
15.
I
§ 66, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres
Stk. 4. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en
redegørelse til beskæftigelsesministeren om
udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de
forbedringer, som rådet finder ønskelige.
16.
I
§ 66,
indsættes som nyt stk. 6:
”Arbejdsmiljørådet iværksætter tværgående aktiviteter
for de midler, der afsættes hertil i medfør af § 68 a, stk.
1. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
herom.”
”arbejdsmiljøområdet” til: ”arbejdsmiljø- og
arbejdsskadeområdet”.
indsættes efter ”betydning for arbejdsmiljøet”: ”og
arbejdsskadeområdet”.
17.
I
§ 68, stk. 1,
ændres ”og
Kapitel 12 a - Finansiering af parternes
arbejdsmiljøindsats m.v.
§ 68.
Midler til staten, jf. stk. 7, og til gennemførelse
af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og
branchearbejdsmiljørådenes og Videncenter for
Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet
tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2 og 3 , fra
branchearbejdsmiljørådenes” til: ”, indsatsen fra
branchefællesskaberne for arbejdsmiljø”.
32
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0033.png
1. ..
2. …,
3. …
4. …
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige
finanslov og består af et beløb på 45 mio. kr., der
18.
§ 68, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
”Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de
reguleres af beskæftigelsesministeren efter indstilling bidragspligtige, jf. stk. 1, ud fra deres andele af de
fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles
forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1 ud
fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén
og erstatninger for erhvervsevnetab, som
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om
sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor
bidraget opkræves.
19.
§ 68, stk. 3,
affattes således:
”Stk.
3.
Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et
beløb, som fastlægges som gennemsnittet af to procent
Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et
beløb, som udgør to procent af de godtgørelser for
mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i
af de årlige godtgørelser for mén og erstatninger for
erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager
efter lov om arbejdsskadesikring i en ti-årig periode.
Perioden på ti år regnes fra og med det kalenderår, som
samlede godtgørelser for mén og erstatninger for
erhvervsevnetab, som er tilkendt efter lov om
arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget
opkræves.”
arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af ligger to år før bidragsåret og ti år bagud. Beløbet
arbejdsskade i det kalenderår, der ligger to år før
opkræves hos de bidragspligtige, jf. stk. 1, bortset fra
bidragsåret. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2, ud
efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, ud fra deres andele af de
samlede godtgørelser for mén og erstatninger for
erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har
tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod
følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget
opkræves.
Stk. 4. ….
Stk. 5. ….
fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og
erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i året
før det år, hvor bidraget opkræves.”
33
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0034.png
Stk. 6. ….
Stk. 7. ….
20.
I
§ 68 a, stk.1,
indsættes efter ”Arbejdsmiljørådets
Stk. 8. ….
aktiviteter”: ”, herunder til tværgående aktiviteter, jf. §
66, stk. 6,”.
§ 68 a.
Beskæftigelsesministeren fordeler efter
indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte
midler efter § 68 til gennemførelse af
arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til
Arbejdsmiljørådets aktiviteter, de enkelte
branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for
Arbejdsmiljø.
Stk. 2. ….
Stk. 3...
21.
§ 68 a, stk. 5,
affattes således:
Stk. 4. ….
”Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller
tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i
Stk. 5. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller
tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i en fornyet
fordeling efter reglerne i stk. 1.
Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter.
Beskæftigelsesministeren kan dog efter høring af
Arbejdsmiljørådet træffe anden bestemmelse om
midlernes anvendelse.”
22.
I
§ 68 a, stk. 6,
ændres
”planer
for
branchearbejdsmiljørådenes virksomhed,
regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. ” til:
”aktivitetsplaner, som branchefællesskaberne for
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
arbejdsmiljø skal udarbejde, deres
branchefællesskaberne for arbejdsmiljø”.
regler om udbetaling af tilskud, udarbejdelse af planer regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. for
for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed,
regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud
kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne
34
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0035.png
varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
§ 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand
og af følgende beskikkede medlemmer:
1…
2…
3…
4...
5...
6...
7...
8...
9.Et medlem med særlig juridisk sagkundskab
indstillet af Justitsministeriet.
10...
11...
24.
§ 81 a, stk. 2,
affattes således
:
”Stk.
2.
Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og
skal have bestået juridisk eksamen.
23.
§ 81 a, stk. 1, nr. 9,
ophæves.
Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 9 og 10.
Stk. 2. Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og
opfylde uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 3. ….
Stk. 4. ….
Stk. 5. ….
Stk. 6. ….
Stk. 7. ….
Stk. 8. ….
Stk. 9. ….
35
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0036.png
Stk. 10. ….
Stk. 11. ….
Stk. 12. ….
§2
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
278 af 14. marts 2013, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændringer:
Stk. 1….
Stk. 2…
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan efter § 49, stk. 1-8,
og § 59 kræve udgifterne betalt af et
forsikringsselskab m.fl. eller af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, når skaden har
ramt personer, hvis arbejde går ud på at forebygge,
forhindre eller afværge terrorhandlinger eller på at yde
hjælp, assistance eller anden indsats før, under eller
efter en sådan handling. Det samme gælder, når
skaden har ramt personer, der er udsendt af den
danske stat eller af en dansk virksomhed til arbejde i
lande, hvor der er en særlig risiko for terror, samt når
handlingen rammer ansatte ombord på et dansk skib,
der sejler i et område, hvor der er en særlig risiko for
terror.
Stk. 4….
Stk. 5….
1.
I
§ 10 a, stk. 3, 1. pkt.,
ændres
»Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring«.
§3
I lov nr. 395 af 2. maj 2016 om ændring af lov om
arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, nr. 20,
udgår:
Ӥ
35, stk. 1 og 7”.
36
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0037.png
2. I
§ 1, nr. 20,
ændres »§ 55, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 55,
20.
I § 29, stk. 2, 2. pkt., § 35, stk. 1 og 7, § 38, stk. 4, stk. 3, 3. pkt.«.
1. og 3. pkt., § 42, stk. 2, § 49, stk. 1, 2. pkt., og stk. 8,
§ 55, stk. 3, 2. pkt., to steder i stk. 4, i stk. 5, 1. og 3.
pkt., og stk. 6, § 56, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, §
56 a, § 57, stk. 2, 4 og 5, § 58, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1.
og 2. pkt., stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, § 58 a, stk. 1-
3, § 58 b, stk. 3, 1. pkt., § 58 c, stk. 1, § 63 a, stk. 1, 1.
og 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 6, § 65 a, stk. 1,
2. pkt., og nr. 2, og to steder i nr. 3, i § 65 b, stk. 1, 1.
pkt., § 66, stk. 2 og 5 og stk. 8, 2. pkt., § 67, stk. 3, 1.
pkt., og stk. 4, § 67 a, § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, nr.
3, § 69, stk. 2, 1. pkt., § 69 a, stk. 1 og stk. 3, 1. og 2.
pkt., § 71, stk. 3, § 72, stk. 2, 1. pkt., § 73, stk. 1 og 2,
to steder i § 73 a, tre steder i § 74, i § 75, § 76 b, stk.
1, 1. pkt., to steder i stk. 1, 2. pkt., i stk. 1, 3.-5. og 7.
pkt., stk. 2, 4.-7. pkt., og stk. 3, tre steder i § 76 f, stk.
1, og i stk. 2, § 78, 1. pkt., og § 82, stk. 1 og 2, ændres
»Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til:
§4
»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2.
Endelig opkrævning af bidraget for 2016, jf. §
68, stk. 2, 2. pkt., og § 68, stk. 3, 2. pkt., sker på
grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt efter
lov om arbejdsskadesikring i 2016.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om en overgangsordning vedrørende
branchearbejdsmiljørådenes og branchefællesskaberne
for arbejdsmiljøs virksomhed frem til den 1. juni 2017,
hvor branchearbejdsmiljørådene afvikles og erstattes af
branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
37
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Lovudkast: Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
1659120_0038.png
38