Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 251
Offentligt
1658719_0001.png
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
5. juli 2016
Kære Jørn Neergaard Larsen
Tak for din henvendelse af 27. maj 2016 vedrørende sagerne om
ansatte, der er blevet syge af deres arbejde på Siemens Wind Power og
Vestas.
I din henvendelse beder du mig om at være behjælpelig med at
indhente redegørelser fra henholdsvis DANAK og Norsk Veritas.
Jeg hjælper naturligvis gerne med udredningen og fremsender hermed
de ønskede redegørelser.
Jeg kan endvidere oplyse, at DANAK er udpeget som Danmarks
nationale akkrediteringsorgan i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 765/2008. DANAK skal derfor i henhold til
forordningen underkaste sig peerevaluering, der organiseres af Den
Europæiske Organisation for Akkreditering (EA). EA gennemførte
peerevaluering af DANAK fra mandag d. 9. maj 2016 til og med
fredag d. 13. maj 2016. Evalueringsteamet konkluderede, at DANAK
lever op til kravene i forordningen, og at de dermed kan fortsætte som
nationalt akkrediteringsorgan på betingelse af, at de foretager
tilfredsstillende korrigerende handlinger i forhold til de ”findings”,
som evalueringsteamet påpegede. Listen med ”findings” fra EA’s
evaluering af DANAK vedlægges til din orientering.
Med venlig hilsen
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Troels Lund Poulsen