BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 249
Offentligt

NOTAT

Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede

forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2016

Maj 2016

Baggrund

Siden 2012 har der været afsat midler til at styrke indsatsen over for social dum-

ping. Der blev afsat en ramme på i alt 55 mio. kr. årligt i 2012-2013 til Arbejdstil-

synet, SKAT og politiet. Med finanslovsaftalen for 2013 fik Arbejdstilsynet tilført

yderligere 10 mio. kr. i 2013 til indsatsen. Med

finanslovsaftalen for 2014

blev den

styrkede myndighedsindsats mod social dumping videreført i perioden 2014-2017.

Arbejdstilsynet, SKAT og politiet er sammen blevet bevilliget 65 mio. kr. i 2014

og 53 mio. kr. årligt i 2015 – 2017. Med

finanslovsaftalen for 2015

blev det aftalt

at øge bevillingen til den fælles myndighedsindsats mod social dumping med 27,5

mio. kr. i 2015, 23 mio. kr. i 2016 samt 13 mio. kr. årligt i 2017-18.

Med

finanslovsaftalen

for 2016

blev indsatsen styrket med yderligere 25,6 mio.

kr. i 2017.

Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndigheds indsats fra 2015-2018 i mio. kr.

2015

80,5

2016

76,0

2017

91,6

2018

13,0

J.nr. 20165100451

SBT/DOH

I alt

Endvidere blev der med FL14, FL15 og FL16 sat en række initiativer i værk, der

gav yderligere bevillinger til myndighederne.

Sammenfatning

Siden indsatsen mod social dumping startede d. 1. marts 2012 er kontrol og tilsyn

med udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne

gennemfører fælles kontrolaktioner – både landsdækkende og regionale – og har

daglige aktiviteter på området.

I 2015 har der været fokus på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne

bruges der, hvor effekten af myndighedernes indsats er størst. Herunder at styrke

samarbejdet imellem myndighederne. Endvidere har myndighederne også arbejdet

med at indhente ny viden og udvikle værktøjer, så indsatsen forbliver aktuel. Ende-

lig har myndighederne igen i 2015 fokus på nye tendenser blandt udenlandske virk-

somheder, der udføre

arbejde i Danmark.

For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og

virksomhedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest

risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, politiet og SKAT stadig bliver bedre til at

understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol. Myndig-

hederne er bl.a. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får mis-

tanke om en overtrædelse på en anden myndigheds område. Ligeledes er myndig-

hederne blevet bedre til at gå ud på virksomheder sammen og til at sikre, at myn-

dighederne kommer hjem med de oplysninger, der er nødvendige for den videre

sagsbehandling.

Denne afrapportering indeholder følgende elementer:

1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politi

2. Presseinitiativer

3. Arbejdstilsynets indsats

4. SKATs indsats

5. Politiets indsats

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

7. Opsamling

1. Styrket myndighedssamarbejde

For at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der, inden indsatsen blev ind-

ledt i marts 2012, indgået samarbejdsaftale mellem Arbejdstilsynet, SKAT og poli-

tiet. Aftalen fastlægger rammerne for samarbejdet på centralt og lokalt niveau og

skal sikre, at myndighederne har den nødvendige kontakt, således at de kan reagere

koordineret, hurtigt og konsekvent over for udenlandske virksomheder, der over-

træder reglerne. Aftalen er blevet fornyet og revideret flere gange siden.

Myndighedsindsatsen er fortsat målrettet mod virksomhederne i bygge- og anlægs-

branchen, landbrug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen samt

rengøring.

I 1. kvartal 2016 har Arbejdstilsynet, SKAT og politiet gennemført to landsdæk-

kende aktioner og 6 regionale aktioner. Der er således ved udgangen af 1. kvartal

2016 gennemført henholdsvis 32 landsdækkende aktioner og 101 regionale aktio-

ner i alt siden 1. marts 2012.

Der har været et mindre fald i antallet af arbejdsmiljøreaktioner i løbet af 2015 end

gennemsnittet for 2014. Dette skyldes umiddelbart, at myndighederne i 2014 i stør-

re grad førte tilsyn i brancher, hvor alvorlige arbejdsmiljøproblemer er umiddelbart

konstaterbare, fx bygge- og anlægsbranchen. I 2015 har myndighederne haft yder-

ligere fokus på en række brancher, hvor der traditionelt er færre alvorlige arbejds-

miljøproblemer Det drejer sig primært om servicebrancher som fx restauranter og

hoteller samt rengøringsbranchen. Omvendt har disse brancher vist sig at være

mere relevante for henholdsvis SKAT og politiet.

Arbejdstilsynet og SKAT gennemfører imellem aktionerne hver især aktiviteter

over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke om, at

forholdene ikke er i orden. Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol med

udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem anmel-

delser til Arbejdstilsynets hotline om udenlandske virksomheder eller via Arbejds-

tilsynets hjemmeside, samt ved opsøgende kørsel. SKAT har ligeledes løbende

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og arbejdstagere på baggrund

af anmeldelser eller udsøgninger mv.

Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, som

skal sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også, såfremt

der på et kontrolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for de an-

dre myndigheders lovområde, hvor dette indberettes til den pågældende myndig-

hed. Fx indberetter Arbejdstilsynet til SKAT hver gang, en virksomhed ikke er

anmeldt i RUT.

Som led i finanslovsaftalen for 2013 og med ændringen af udstationeringsloven,

som er trådt i kraft 1. juli 2013 har Arbejdstilsynet fået adgang til at udstede admi-

nistrative bøder til udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt i RUT.

2. Presseinitiativer

En del af den samlede myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold består i at

skabe synlighed om temaet, indsatserne og de opnåede resultater.

Arbejdstilsynet eller SKAT udsender pressemeddelelser efter landsdækkende akti-

oner, hvis disse har medført erfaringer, der kan forventes at være interessante for

pressen. På forespørgsel har de tre myndigheder udtalt sig til landsdækkende og

regionale nyhedsmedier efter udsendelsen af pressemeddelelserne. Arbejdstilsynet

offentliggør samtidig sine resultater på

www.at.dk.

Der har generelt været stor opmærksomhed om indsatsen, særligt lige efter de

landsdækkende aktioner.

3. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

Arbejdstilsynet har – som led i sin tilsynsvirksomhed – til opgave at føre tilsyn

med, at udenlandske virksomheder overholder den danske arbejdsmiljølovgivning.

Det er endvidere Arbejdstilsynets opgave at kontrollere, at udenlandske virksom-

heder har foretaget anmeldelse til RUT, og at anmeldelsen er fyldestgørende og

korrekt i forhold til reglerne.

Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende

aktiviteter:



Der er oprettet task forces i hvert af Arbejdstilsynets tre tilsynscentre. Tilsyns-

center Øst (der også dækker hovedstadsområdet) er landskoordinerende center.

Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssamarbejdet, herunder afholdelsen af de

fælles landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.

I forbindelse med sin daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske

virksomheder, der er anmeldt til RUT. Derudover fører Arbejdstilsynet også til-

syn med udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt til RUT, fx via opsø-

gende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der bygges privat.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren



På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksom-

heder har Arbejdstilsynet fastholdt sit udvidede branchefokus til også at fokuse-

re på bl.a. restaurations- og autobranchen.

Der blev i forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 afsat midler til at kontrol-

lere virksomheder med fx udenlandsk ejer, som er oprettet i CVR som danske

virksomheder og dermed ikke skal i RUT, og hvor der er en formodning om, at

arbejdsmiljøet er dårligt. Arbejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at ud-

søge relevante virksomheder i CVR og føre kontrol med dem.

Borgere, hvervgivere eller virksomheder, som har mistanke om, at en uden-

landsk virksomhed udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT, kan

kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline om udenlandske virksomheder.

I 2015 afholdte Arbejdstilsynet sammen med SKAT og Erhvervsstyrelsen en

række vejledningsmøder på bl.a. større byggepladser med stor andele af uden-

landsk arbejdskraft. Formålet var at orientere om myndighedernes regler samt

fortælle, hvor de pågældende udenlandske ansatte kunne få mere viden. Ar-

bejdstilsynet oplevede, at der blev taget godt imod vejledningsmøderne på de

steder, hvor de blev afholdt. Der var høj grad af deltagelse og spørgelyst blandt

de deltagende personer. Især muligheden for at få uformel vejledning af myn-

dighederne efter myndighedernes oplæg blev anvendt.



Resultater

Landsdækkende aktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit af ar-

bejdssteder fordelt over hele landet i udvalgte brancher.

Nedenfor (tabel 3.1) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med

de landsdækkende fællesaktioner i 2012, 2013, 2014,2015 og 1. kvartal 2016. Der

er gennemført seks landsdækkende aktioner i 2012, otte i 2013,otte i 2014, otte i

2015 og to i 2016.

Tabel 3.1 Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. marts 2012 - 31. marts 2016

Fælles kontrolaktion

2012

2013

2014

2015

2016

Besøg på landsplan

Antal besøgte arbejdssteder

Antal besøgte virksomheder

590

845

416

107

539

306

192

687

1006

539

574

431

362

766

942

458

197

647

295

485

611

773

267

182

512

264

398

101

127

Besøg fordelt på branche

Bygge/anlæg

Service, restauration og

rengøring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Virksomhedernes nationalitet

Danske

Udenlandske

Mulige straffesager ift. RUT

Antal arbejdsmiljøreaktioner

Danske virksomheder

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

Fælles kontrolaktion

Udenlandske virksomheder

2012

2013

209

2014

168

2015

2016

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Mindst 1/3 af reaktionerne er givet til danske virksomheder, der har indlejet udenlandsk arbejdskraft (de såkaldte ”arme-

ben-virksomheder”).

Som det fremgår af tabel 3.1, har Arbejdstilsynet på de 32 gennemførte fælles lands-

dækkende aktioner, der er gennemført siden 1. marts 2012, besøgt i alt 3.693 virksom-

heder, som i alt har fået 2.090 arbejdsmiljøreaktioner. Forholdsmæssigt svarer det til,

at godt hver anden virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet på fællesaktio-

nerne.

På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennemsnit

fået færre reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske virk-

somheder i de besøgte brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet arbejdskraft,

fx i form af udenlandske enkeltmandsvirksomheder, hvor bl.a. instruktionen til den

enkelte medarbejder i nogle tilfælde er utilstrækkelig. Eventuelle arbejdsmiljøreaktio-

ner går derfor til den danske virksomhed, mens besøget – og en eventuel RUT-

tiltaleindstilling – registreres på den udenlandske virksomhed.

Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder

I perioden 1. januar 2012 - 31. marts 2016 har Arbejdstilsynet besøgt i alt knap 25.797

arbejdssteder for at kontrollere udenlandske virksomheder. I alt har Arbejdstilsynet

ført tilsyn med 9.765 udenlandske virksomheder i perioden. Besøgene er gennemført

som led i Arbejdstilsynets daglige drift, herunder opsøgende kørsel, samt de afholdte

fællesaktioner, jf. ovenfor.

Arbejdstilsynets samlede antal reaktioner til udenlandske virksomheder

Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljø reaktioner til udenlandske virk-

somheder.

3.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder

Antal reaktioner

Forbud Strakspåbud

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

222

2240

374

Påbud

1242

Vejledninger

+ andet

I alt

2513

1648

240

515

194

122

176

3741

1308

147

554

245

128

118

199

5436

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I alt er der over perioden 1. januar 2012 - 31. marts 2016 givet 5.436 reaktioner til

udenlandske virksomheder. Det svarer forholdsmæssigt til, at godt hver anden virk-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

somhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet. Dette er lavt i forhold til alle tilsyn,

Arbejdstilsynet gennemfører, men tallene er ikke sammenlignelige. Fx er mange tilsyn

med udenlandske virksomheder på ganske små byggepladser, hvor der kun udføres

ganske få arbejdsopgaver, mens mange risikobaserede tilsyn er på større virksomhe-

der, hvor der foregår mange forskellige arbejdsopgaver. Og dermed er der stor forskel

på, hvad Arbejdstilsynet kan reagere på. Tabel 3.3 viser, at knap 3/4 af reaktionerne

drejer sig om alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen (forbud og straks-

påbud).

Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op til

arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUT-

anmeldepligten. I gennemsnit får 55 procent af de udenlandske virksomheder (ar-

bejdssteder), der ikke er i RUT, en alvorlig arbejdsmiljøreaktion (fx strakspåbud eller

forbud mod at fortsætte arbejde fordi, der er alvorlig fare for fx nedstyrtning). Til

sammenligning er det kun 2 procent af de udenlandske virksomheder (arbejdssteder),

der er i RUT, der får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion. En ikke uvæsentlig del af de

registrerede virksomheder fungerer dog som indlejet arbejdskraft og vil derfor sjæl-

dent få påbud, da det vil gå til den virksomhed, der fungerer som deres arbejdsgiver

(se tabel 3.3).

I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter brancher.

3.3 Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder.

2012 2013 2014 2015 1.kv.

I alt

2016

Forbud

240

Strakspåbud

Påbud

I alt

669

260

987

947

440

1451

1058

296

1435

856

246

1147

211

269

3741

1308

5289

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder findes i bilag 2, tabel

3.3.1

De besøgte virksomheders oprindelseslande i procentfordeling

Tabel 3.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt

efter virksomhedernes nationalitet. Besøgene er foretaget fra 1. januar 2012 til 31.

marts 2016. Her ses det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat hører

til polske og tyske virksomheder.

3.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet

2012

2013

2014

2015

1. kv.

2016

Polen

Tyskland

Litauen

Italien

Slovakiet

Tjekkiet

Sverige

Holland

Storbritannien

Rumænien

41,9 %

19,7 %

7,4 %

1,8 %

5,7 %

1,9 %

2,7 %

1,6 %

2,0 %

0,9 %

38,7 %

22,3 %

7,7 %

2,7 %

3,2 %

1,1 %

3,9 %

1,4 %

2,0 %

1,3 %

39,5 %

22,0 %

5,0 %

2,7 %

2,0 %

1,9 %

2,5 %

2,1 %

2,8 %

0,4 %

42,6 %

18,8 %

5,8 %

2,8 %

1,4 %

2,0 %

2,3 %

1,5 %

1,2 %

31,4 %

19,6 %

4,5 %

2,9 %

3,2 %

1,9 %

2,5 %

1,9 %

5,3 %

1,5 %

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

Letland

Øvrige (fx sydeuropæiske

lande)

I alt

2,3 %

12,1 %

1,3 %

14,4 %

1,1 %

18,0 %

0,8 %

18,0 %

3,1 %

22,2 %

100,0 %

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

RUT – Registret for Udenlandske Tjenesteydere

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse til RUT, udar-

bejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden, eller Ar-

bejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres SKAT om

forholdet.

I perioden 1. januar 2012 – 31. marts 2016 har Arbejdstilsynet sendt 1.120 tiltaleind-

stillinger for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT til politiet med anmod-

ning om retslig tiltale, jf. tabel 3.5. Antallet af straffesager har holdt sig nogenlunde

stabilt, siden Arbejdstilsynet blev myndighed på området. Langt størsteparten af ind-

stillingerne drejer sig om manglende anmeldelse til RUT, mens de øvrige vedrører

urigtige eller mangelfulde anmeldelser. Desuden er der udstedt 752 administrative

bøder om manglende eller mangelfuld RUT-anmeldelse siden 1. juni 2013, hvor Ar-

bejdstilsynet fik mulighed for at udstede administrative bødeforlæg på udstatione-

ringsområdet.

Tabel 3.5 Tiltaleindstillinger og administrative bøder for manglende eller mangelfuld anmeldelse i

RUT

2012 2013 2014 2015

kv. I alt

2016

Antal tiltale-

439

283

231

141

1.120

indstillinger

Antal admini-

114

313

265

752

strative bøder

I alt

439

397

544

406

1.872

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af tiltaleindstillinger og administrative bøder for manglende eller

mangelfuld anmeldelse i RUT findes i bilag 2, tabel 3.5.2.

I nedenstående tabel (tabel 3.6) redegøres for, hvordan administrative bødeforelæg for

RUT-overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen efter Arbejdstilsynet

udstedte bødeforelægget.

Tabel 3.6 Fordeling af administrative bøder for mangelfuld anmeldelse i RUT

2013

2014

Antal RUT administrative bødeforelæg i alt

Antal vedtagne og betalte administrative bødeforelæg

Antal vedtagne, men ikke betalte, administrative bødefore-

læg

Frist for vedtagelse/betaling ikke overskredet

Henlagt af AT pga. nye oplysninger

Antal sager overgivet til politiet pga. manglende vedtagel-

se eller indsigelse til administrative bødeforelæg

114

313

109

169

2015

kv.

2016

267

102

108

I alt

758

254

351

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

⃰ Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg – fx

hvis der er uklarhed om, hvem bøden skal sendes til – fremsender Arbejdstilsynet en

tiltaleindstilling til politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågældende

udenlandske virksomhed for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel 3.5.

Hotline om udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynet har som beskrevet oven for etableret en hotline om udenlandske virk-

somheder i Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet modtage elek-

troniske anmeldelser via Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdstilsynet har modtaget 4.010 henvendelser til hotlinen om udenlandske virk-

somheder samt til anmeldeordningen på at.dk siden 1. januar 2012, jf. tabel 3.7. Op-

kaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således:



Fra faglige organisationer: 1.873



Fra private hvervgivere: 44



Fra professionelle hvervgivere: 53



Fra andre (fx fra borgere): 2.040

Tabel 3.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder

2012

2013

2014

2015

Antal opkald og anmeldelser

1147

1097

833

763

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

kv. 2016

170

I alt

4010

Kvartalsvis fordeling af antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske

virksomheder findes i bilag 2, tabel 3.7.1.

Siden etableringen har hotlinen udviklet sig til at være et vigtigt redskab for Arbejds-

tilsynet, fordi de mange anmeldelser er med til at gøre det nemmere for Arbejdstilsy-

net at lokalisere og dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenlandske virksom-

heder.

Arbejdstilsynets erfaringer



Der er mange eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender forældede

arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde, samt bruger et lavere niveau af tek-

nologisk udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.

Arbejdstilsynet oplever en fortsat tendens til meget lidt eller dårligt fungeren-

de kommunikation på byggepladser, hvor udenlandske virksomheder opererer.

Desuden ser Arbejdstilsynet eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft tilbydes

kummerlige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger (fx ingen spiseplads, toi-

let og badefaciliteter m.m.) og bor på arbejdsstedet under meget tarvelige kår.

Endvidere har Arbejdstilsynet i et stigende antal tilfælde videregivet oplys-

ninger til politiet på baggrund af mistanke om illegal arbejdskraft.

Især i bygge- og anlægsbranchen ser Arbejdstilsynet jævnligt, at en dansk

virksomhed officielt fungerer som hovedentreprenør med en række enkelt-

mandsvirksomheder som underentreprenører, men enkelte ”ejere” af enkelt-

mandsvirksomhederne er ikke altid klar over, at de ifølge hovedentreprenøren

er selvstændige og ikke ansatte. Derved kan hovedentreprenøren (arbejdsgive-

ren) undgå mange af kravene i bl.a. arbejdsmiljøloven.

Arbejdstilsynets erfaringer fra rengøringsbranchen viser, at udenlandsk ar-

bejdskraft her typisk er direkte ansat i danske virksomheder. Der anvendes of-

te forældede og nedslidende arbejdsmetoder.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren



Arbejdstilsynet møder oftere end tidligere udenlandsk arbejdskraft, der ikke

vil udtale sig til Arbejdstilsynet eller forsvinder fra arbejdspladsen.

Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder opererer

i hele landet. Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og Nord-

sjælland.

Mange udenlandske virksomheder ønsker at overholde reglerne, men der er en

gruppe af udenlandske virksomheder og danske virksomheder med uden-

landsk arbejdskraft, som konsekvent overtræder reglerne og har et arbejdsmil-

jø under almindelig standard.

4. SKATs indsats mod social dumping

SKATs indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at sikre regelef-

terlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sikres gennem kontrolindsatser rettet

mod brancher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at være størst. Der

er i myndighedssamarbejdet løbende dialog om branche- og virksomhedsudvælgelse

med henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres

højest.

Som led i indsatsen har SKAT gennemført følgende aktiviteter:



SKATs særlige indsatsprojekt mod social dumping

Der er i SKAT oprettet et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede opgave

vedrørende social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og sagsbe-

handling mv. på landsplan. I dette projekt har SKAT gennemført det konkrete ind-

satssamarbejde med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber opmærksomhed,

har stor synlighed og medvirker til holdningsbearbejdning. Herved øges den ople-

vede opdagelsesrisiko.

SKATs projekt ”Styrket kontrol”

SKATs indsatsprojekt ”Styrket kontrol” blev etableret med baggrund i aftale af den

8. november 2012 mellem den daværende regering og Enhedslisten om styrket

kontrol over for udenlandske virksomheders levering af tjenesteydelser og udstati-

onering af arbejdstagere. Projektet har til formål at sikre, at udenlandske virksom-

heder, der opererer i Danmark, reelt er registreret i deres hjemland.

Der er løbende blevet foretaget søgninger i RUT-registreret over de udenlandske

momsnumre, som herefter er blevet verificeret ved opslag i det fælleseuropæiske

system VIES (system for udveksling af momsoplysninger) eller i udenlandske regi-

streringsdatabaser for at få konstateret, om virksomhederne har været registreret i

hjemlandet. I 1. kvartal 2016 er der verificeret 1307 virksomheder. Verifikations-

graden ved opslag i VIES var på ca. 55 pct..

I november 2013 blev foretaget et forsøg på en total verificering af alle RUT-

registreringerne, dvs. både opslag i VIES, opslag i udenlandske registre samt ma-

nuelle henvendelser til de virksomheder, der ikke kunne verificeres ved database-

opslag, eller kompetente myndighed i det respektive land. Denne gennemgang har

givet et statistisk overblik over verifikationsgraden for en konkret periode og viste,

at ca. 95 pct. af de udenlandske virksomheder kunne verificeres som registreret i

hjemlandet. I november 2015 er der igen foretaget en total verificering for at følge,

hvorvidt den totale verifikationsgrad har ændret sig siden 2013. Resultatet af un-

dersøgelsen forventes at foreligge medio 2016.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

Der bliver foretaget kontroller blandt de virksomheder, som enten ikke har kunnet

verificeres eller ikke har angivet et momsnummer. De kontrolrelevante sager er

valgt på baggrund af en risikovurdering med det formål at sikre korrekt registrering

og dermed korrekt afregning af moms og skat.



Fremadrettede reguleringer og vejledning

I tilknytning til kontrolindsatsen har der været foretaget ændring i mange virksom-

heders registrerings- og afregningsforhold med henblik på at sikre korrekt regelef-

terlevelse fremadrettet. SKAT har gennem vejledning hjulpet virksomhederne i en

række forhold, så indberetningen af skat og moms bliver korrekt. Der er endvidere

blevet vejledt i registrering for moms – specielt når, der er blevet arbejdet for en

ikke-erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere er der givet vejledning om re-

gistrering af ansatte for kildeskat (A-skat), om reglerne for arbejdsudleje, om an-

vendelse af udenlandsk registrerede biler, skiltningsregler på byggepladser samt

om skiltningsregler på erhvervsmæssigt anvendte varevogne.

Ressourcer mv.

I 2016 vil der blive anvendt 60 årsværk, heraf de 15 i projekt ”Styrket kontrol”.

Det vil ofte være et tids- og ressourcekrævende opklarings- og undersøgelsesarbejde,

når SKAT undersøger, om der skal ske en ændring af pligtige skatter og/eller afgifter.

Det kan fx være tilfælde, hvor det er undersøgt, om en udenlandsk virksomhed eller

person reelt er skattepligtig til Danmark. Dette vil kunne indebære sagsbehandlingsak-

tiviteter såsom kontakt til skattemyndighederne i virksomhedens hjemland, indhent-

ning af kontoudtog i pengeinstitut, korrespondance med virksomheden i hjemlandet

eller dennes repræsentant mv. Resultatet heraf viser sig derfor ofte først på længere

sigt.

Kontroller

SKAT overgik fra 2014 til en ny opgørelsesmetode for antal afsluttede kontroller.

Metoden definerer én kontrol som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én per-

son/virksomhed/juridisk person (CVR/cpr.nr) i ét indkomstår. Det er grundet system-

understøttelsen ikke muligt at lave udtræk af fx reguleringer pr. kontrol fra tidligere år

på baggrund af denne opgørelsesmetode.

Ifølge denne opgørelsesmetode er der i 2015 afsluttet godt 3.700 kontroller, som har

omfattet knap 2.350 virksomheder eller arbejdstagere.

I første kvartal 2016 er der afsluttet knap 750 kontroller, som har omfattet godt 400

virksomheder eller arbejdstagere.

Reguleringer

Der er foretaget samlede reguleringer af indkomst, moms og skat på i alt ca. 475 mio.

kr. i perioden fra primo 2012 til udgangen af 1. kvartal 2016,

jf. tabel 4.1.

4.1 SKATs reguleringer fordelt på hovedbrancher

2012-14

2015

1. kv. 2016

I alt

Bygge og anlæg

Service

Det grønne område

Øvrige

Mio. kr.

92,3

41,2

27,6

31,4

Mio. kr.

89,2

27,6

12,1

108,0

Mio. kr.

31,4

5,2

1,2

7,8

Mio. kr.

212,9

74,0

40,9

147,2

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

I alt

Kilde: SKAT

192,5

236,9

45,6

475,0

Det skal bemærkes, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til det skattemæssige mer-

provenu forbundet med indsatsen,

jf. boks 1.

Boks 1. Reguleringer

Reguleringerne i tabel 4.1 er opgjort på baggrund af registreringer i projektets styringsdata-

base.

Reguleringer kan være ændringer af en virksomheds angivelser af indkomst, moms, arbejds-

udlejeskat eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændringer af en løn-

modtagers indkomst eller fradrag. Reguleringer kan både være i opad - eller nedadgående

retning, og der er således tale om bruttobevægelser. Der er dog langt overvejende tale om

forhøjelser. Indkomstforhøjelser indgår med den fulde indkomstændring, mens regulering af

moms, arbejdsudlejeskat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indgår med den reelle ændring af

skattebeløbet.

Det skal understreges, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til merprovenu, dels fordi en

del af reguleringerne som nævnt måles på indkomst (skattebasen), dels fordi der som nævnt

er tale om bruttobevægelser, og dels fordi en del af sagerne vil give sig udslag i restancer,

som ikke nødvendigvis kan blive inddrevet (på grund af konkurser mv.).

Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,

eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning. I opgørelsen af de foretag-

ne reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.

Kilde: SKAT

I 2012 har SKAT i foretaget reguleringer på i alt knap 38 mio. kr.

I 2013 har SKAT foretaget reguleringer på i alt godt 56 mio. kr.

I 2014 har SKAT foretaget reguleringer på i alt knap 100 mio. kr.

I 2015 har SKAT foretaget reguleringer på i alt godt 235 mio. kr. Stigningen i regule-

ringer i 2015 i forhold til tidligere år kan særligt tilskrives flere sagskomplekser med

mange ændringer i skattepligtsforhold.

I første kvartal 2016 har SKAT foretaget reguleringer på i alt knap 46 mio. kr.

I et stort antal tilfælde gennemføres både regulering af indkomst, moms mv. og æn-

dring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold,

jf. tabel

4.2.

De typiske sager handler her om:



Konstatering af virksomhedsejers eller ansattes manglende selvangivelse, lavt pri-

vatforbrug, forkerte fradrag eller indkomst og mistanke om sort arbejde, der med-

fører indkomstforhøjelser.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

Nye registreringer af skatte- og momspligt samt pligt til at afregne arbejdsudlejeskat

der følger af kontrolindsatsen medfører, at der er en fremadrettet virkning for de berør-

te personer/virksomheders afregningsforhold. Det er vanskeligt at skønne over størrel-

sen af den fremadrettede virkning af disse reguleringer.

Som resultat af indsatsen i perioden 2012 til udgangen af 1. kvartal.2016 er i alt ca.

550 udenlandske virksomheder registreret til fremadrettet enten at skulle afregne

dansk arbejdsudlejeskat eller ændret fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed

uden ansatte til at være lønansat i dansk firma med indeholdelse af A-skat mv. De

typiske sager handler her om:



Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrerede

enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i

virkeligheden er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise. Det vurderes,

om samarbejdsforholdet skal ændres fra entreprise til ansættelsesforhold, hvorefter

den danske hvervgiver skal indeholde kildeskat mv.

Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansatte i

den udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skattemæs-

sigt problem, hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en entrepri-

se. I disse tilfælde kontrolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet skal ændres

fra entreprise til arbejdsudleje, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde ar-

bejdsudlejeskat mv.



Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdstagere.

I disse sager er der foretaget bagudrettede reguleringer på i alt ca. 210 mio. kr. (belø-

bet indgår i det samlede reguleringsbeløb, jf. tabel 4.1). Ca. 45 pct. af det samlede

reguleringsbeløb på ca. 475 mio. kr. i perioden fra 2012 til udgangen af 1. kvartal

2016 kan henføres til denne type sager, der også kan indeholde reguleringer for f.eks.

moms. De typiske sager handler her om:



Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktivitet i Danmark med hen-

blik på korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.

Endvidere udveksler SKAT oplysninger med udenlandske skattemyndigheder.

4.2 Yderligere konsekvenser af SKAT’s indsats mod Social Dumping

2012-14

2015

198

115

457

118,2

1. kv. 2016

I alt

Oplysninger sendt til udlandet, antal sager

Entreprise ændrte til løn/arbejdsudleje,

antal sager

Skattepligtsager, antal sager

Regulering, ændret skattepligt (mio. kr.)

Kilde: SKAT.

308

378

135

68,5

23,7

544

543

614

210,2

Foruden de gennemførte reguleringer er i alt 233 kontrolsager udtaget til behandling

for evt. strafferetligt ansvar.

De besøgte virksomheders oprindelseslande

På fællesaktionerne har SKAT ofte konstateret, at de udenlandske virksomheder er

underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske arbej-

dere, der er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte også en

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

kontrol af de danske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte eller underen-

treprenører. Derfor figurerer Danmark øverst på listen over de kontrollerede virksom-

heders oprindelsesland,

jf. tabel 4.3

(opgørelserne efter nationalitet er opgjort på af-

sluttede sager i året). I 2015 er der afsluttet sager på 50 forskellige nationaliteter.

4.3 Besøgte virksomheder efter nationalitet

2012-2014

2015

2016

(1. kvartal)

Danmark

Polen

Italien

Rumænien

Storbritannien

Tyskland

Litauen

Holland

Sverige

Tjekkiet

Slovakiet

Bulgarien

Letland

Øvrige

I alt

Antal

2663

1047

207

241

Pct.

Antal

1124

354

133

128

108

Pct.

Antal

206

Pct.

150

4566

100

144

2335

100

404

100

Kilde: SKAT–

Procentfordelingen er baseret på optælling af nationalitet på de i 2015 afsluttede sager, hvor én virksom-

hed/arbejdstager tæller for én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag.

5. Politiets indsats mod social dumping

Politiets opgaver består i at yde bistand til SKAT og Arbejdstilsynets administrative

kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag samt

efterforske formodede strafbare forhold. Politiets indsats udmøntes ved deltagelse i de

fælles kontrolaktioner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse af registre-

ringspligten i RUT.

Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operationsplan

til brug for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i indsatsperio-

den 2015-18. Operationsplanen omfatter bl.a. en række strategiske mål, en redegørel-

ser for ansvarsfordelingen i politiet i relation til indsatsens udførelse samt retningslin-

jer for en opfølgning på indsatsen.

Derudover afholder Rigspolitiet kvartalsmæssige møder med politikredsene, hvor bl.a.

indsatsen mod social dumping drøftes.

I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2012 – 31.

marts 2016 registreret følgende:

Tabel 5.1: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere – anmeldelser

2012 2013 2014 2015 2016 I alt

Tjenesteyder

364

266

217

145

1032

Hvervgiver

160

112

476

Kilde: Politiet

Tabel 5.2: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere – sigtelser

2012 2013 2014 2015 2016 I alt

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

Tjenesteyder

Hvervgiver

Kilde: Politiet

212

288

133

213

114

126

866

417

Kvartalsvis fordeling af antal sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere –

hhv. anmeldelser og sigtelser findes i bilag 2, tabel 5.1.1 og 5.2.1.

Tallene for 2012-201 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. decem-

ber i de pågældende år og for 2016 pr. 31. marts 2016.

Det skal bemærkes, at oplysningerne er behæftet med stor usikkerhed, da POLSAS er

et dynamisk journaliserings- og sagssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Op-

mærksomheden henledes derfor på, at de statistiske oplysninger, der gives i denne

besvarelse, kan afvige fra tidligere meddelte statistiske oplysninger.

Tabel 5.3: øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner

Øvrige sager

2012-13

2014

2015

Frihedsberøvelse

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andet*

Kilde: Politiet *Udlændingelov i øvrigt, færdselslov m.v.

2016 (1.kv.)

6. Styrelsen for International Rekrutterings og Integrations indsats

Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge-, Integrati-

ons og Boligministeriet (SIRI) – tidligere en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering (STAR) – har i 2012-2016 deltaget i nogle af de landsdækkende og regi-

onale fællesaktioner med henblik på at bistå politiet med kontrol af tredjelandsstats-

borgeres ret til ophold og arbejde i Danmark. SIRI har igennem årene deltaget i 35

aktioner, heraf 3 aktioner i 2016. SIRI’s deltagelse i udgående kontrolaktioner er øget

fra 2015 som følge af aftalen om reform af international rekruttering fra juni 2014.

SIRI har samtidig fået adgang til at bruge de logbøger, som bl.a. SKAT kan pålægge

virksomheder at føre om deres ansatte, arbejdstid mv. På flere af de aktioner, som

SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske arbejdstagere uden fornøden opholds-

og arbejdstilladelse. Det har ført til anholdelser og forelæggelse for Udlændingestyrel-

sen med henblik på udvisning og/eller bødepålæg fra politiet til såvel arbejdsgivere

som arbejdstagere. SIRI's deltagelse er målrettet brancher, hvor der erfaringsmæssigt

er beskæftiget tredjelandsstatsborgere.

7. Opsamling

Siden indsatsen mod social dumping startede d. 1. marts 2012 er kontrol og tilsyn med

udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gen-

nemfører fælles kontrolaktioner – både landsdækkende og regionale – samt har dagli-

ge aktiviteter på området. Derudover har Arbejdstilsynet, SKAT og Erhvervsstyrelsen

i 2015 gennemført et fælles vejledningsinitiativ.

Mere effektivt myndighedsarbejde

I 2015 er der sat yderligere ind i forhold til at styrke samarbejdet. Myndighederne har

særlig fokus på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges der, hvor

effekten af myndighedernes indsats er størst.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

Dette kommer til udtryk på flere måder:

Fx er antallet af planlagte aktioner i 2015 fordoblet i forhold til 2014. Endvidere ud-

bygger myndighederne løbende det indbyrdes samarbejde og koordinering af sager om

social dumping, så det sikres, at der bliver taget konsekvent fat om området, og at

indsatsen tilpasses over tid, så den samlede myndighedsindsats giver størst mulig ef-

fekt. Som et nyt tiltag er der fx nedsat planlægningsgrupper bestående af kontrollanter

fra hver myndighed, som forud for hver aktion afholder møder med henblik på at fast-

sætte aktionsholdene og udvælge relevante arbejdssteder, således at aktionen har størst

mulig effekt.

Ny viden og værktøjer

Arbejdstilsynet har i 2015 sammen med SKAT og Erhvervsstyrelen igangsat en række

informationsmøder med udenlandske virksomheder og ansatte. Møderne er primært

afholdt i forbindelse med større byggeprojekter og Arbejdstilsynet har sørget for, at

der er tolke på relevante sprog tilstede.

Nye tendenser

Ligesom i 2014 har myndighederne i første halvår af 2015 haft fokus på nye tendenser

blandt udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark.

På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksomheder

har Arbejdstilsynet valgt at fastholde et bredere branchefokus, der også indeholder

bl.a. restaurationsbranchen og autobranchen. Erfaringerne fra disse brancher viser, at

nogle af virksomhederne er registreret som enkeltmandvirksomheder, der er ejet af

danskere med anden etnisk herkomst. Ved tilsynet konstaterer Arbejdstilsynet så, at

der er ansatte. Hvis der er udenlandske ansatte, anvendes der typisk forældede og ned-

slidende arbejdsmetoder. Tilrettelæggelse af kontroller i rengøringsbranchen kræver

ofte nærmere afklaring af, hvornår rengøringsholdene findes på arbejdsstederne, fx

hvornår der gøres rent på hvilke skoler i en kommune.

Endvidere oplever myndighederne, at både udenlandske ansatte og arbejdsgivere kun i

begrænset omfang ønsker at meddele oplysninger til myndighederne. Udenlandske

personer opleves som fåmælte og vil ofte fortælle så lidt som muligt. Det skyldes flere

væsentlige faktorer, eksempelvis sprog, kultur, manglende kendskab til danske regler

og myndigheders rolle samt frygt for konsekvenser fra arbejdsgiver. Myndighederne

arbejder løbende med at skabe de bedste rammer for dialog under kontrollerne.

Prioriteringer i kontrolindsatsen

For hver aktion, der er gennemført, er Arbejdstilsynet, SKAT og politiet blevet skar-

pere på hinandens myndighedsområder og hermed blevet bedre til at understøtte hin-

andens myndighedsudøvelse.

Desuden er man i myndighedssamarbejdet i løbende dialog om prioriteringer vedrø-

rende branche- og virksomhedsudvælgelse til brug for kontrolindsatsen. Dette med

henblik på hele tiden at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder priori-

teres højest. Dette sker bl.a. ved, at myndighederne udveksler oplysninger om, hvilke

udfordringer myndighederne oplever i brancherne, hvorved myndighederne får et fæl-

les billede af, hvilke tendenser der rør sig på området.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater

Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 1. januar

2012 – 31. marts 2016

3.2.1. Byggeri

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

Forbud

188

Strakspåbud

1986

288

Påbud

1003

Vejledninger

+ andet

I alt

2222

1312

201

391

169

150

3189

1055

116

419

204

110

168

4561

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.2. Det grønne område

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

104

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.3. Hotel og restauration

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.4. Rengøring

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tiltaleindstillinger og administrative bøder for manglende eller mangelfuld anmeldel-

se i RUT, 1. januar 2013 – 31. marts 2016

3.5.1.

Byggeri

Det grønne

Hotel og

område

restauration

Godstrans-

port inkl.

avisuddeling

Andet/

ukendt

126

I alt

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøder

I alt

618

660

1278

681

752

1433

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsynets registrering af branche blev justeret

ultimo 2012 til de hovedgrupper, der fremgår af tabellen.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2

Kvartalsvise opgørelser

3.3.1 Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder.

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

120

1. kv.

2015

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

146

208

131

199

301

142

460

214

132

355

194

125

331

244

351

295

101

414

256

364

261

349

288

384

253

338

I alt

240

3741

1308

5289

2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv.

2015 2015 2015 2016

220

318

175

237

233

292

211

269

228

300

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 3.5.2 Tiltaleindstillinger

RUT

1. kv. 2. kv.

2012 2012

Antal tiltale-

100

112

indstillinger

Antal admini-

strative bøder

I alt

100

112

1. kv. 2. kv.

2015 2015

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøder

I alt

og administrative bøder for manglende eller mangelfuld anmeldelse i

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

102

125

102

3. kv.

2015

102

137

117

115

133

107

179

I alt

1.120

752

1.872

125

4. kv. 1. kv.

2015 2016

127

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 3.7.1 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Antal opkald

173

308

293

373

211

316

312

258

172

188

243

230

og anmeldel-

ser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv.

I alt

2015 2015 2015

2015 2016

Antal opkald

167

213

211

172

170

4.010

og anmeldel-

ser

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats (social dumping) fra 2012 til 1. kvartal 2016, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.1.1: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere – anmeldelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Tjenesteyder

110

Hvervgiver

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv.

I alt

2015

2015 2015 2015 2016

Tjenesteyder

1032

Hvervgiver

476

Kilde: Politiet

Tabel 5.2.1: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere – sigtelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Tjenesteyder

Hvervgiver

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv.

I alt

2015 2016

2015

2015 2015

Tjenesteyder

866

Hvervgiver

417

Kilde: Politiet