BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 236
Offentligt

Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat

Redegørelse fra arbejdsgruppen om Grønlands overtagelse

af arbej dsmilj øområdet på landjorden

NAALA<KERSUSUT

GOfERNMENT Of GEEHUNO

‘J

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Indhoidsfortegnelse

Kommissorium og sammensætning

Kommissorium

Baggrund

Formål

Arbejdsgruppens sammensætning

Tidsram,ne og niodeantal

RAPPORTENS DEL ET

I. Arbejdsrniljolovgivningen

i .2. Arbejdstilsynets opgaver i Grønland

1.3. Tilsynsaktiviteter

1.3.1 Lovbundne opgaver

1.3.2 Risikobaseret tilsyn

1.3.3 Tilsyn med udvindingsindustri —miner

1.3.5 Udfordringer i forhold til ioniserende stråling

1.4 Arbejdsskader

1.5 Arbejdsmiljouddannelsen

1.6 Arbejdsmiljørådet

1.7 Arbejdstilsynets nuværende budget

1.8 Samarbejde med andre myndigheder

1.8.1 Arbejdsskadestyrelsen (Center for arbejdsskader)

1.8.2 Samarbejde med politi og anklagemyndighed

1 .8.3 Samarbejdsaftale med råstofmyndigheden

RAPPORTENS DEL TO

2. Den grønlandske model (konsekvensvurdering)

2.1 Oprettelse af et Arbejdstilsyn i Grønland

2.1.1 Arbejdsmiljøklagenævn

2.l.2 Oget tilsyn

2.2 Adskillelse af licens- og tilsynsmyndighed

2.2.1 Offshore direktivet

2.2.2 Praksis for tilsyn on-shore

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

2.2.3 Bedste internationale praksis

2.2.4 Naalakkersuisut ønsker organisatorisk uafhængighed

2.3 økonomiske konsekvenser

2.3.1 Udgifter

2.3.2 Indtægter

2.3.3 Samlede gevinster for Grønland ved at overtage arbejdsmiljoområdet

2.4 Personalemæssige konsekvenser

2.5 Praktisk implementering og overgangsperiode

2.6 Lovgivningsmæssige rammer

2.6.1 Selvstyreloven

2.6.2 Behov for ny eller ændring af lovgivning ved overtagelse

RAPPORTENS DEL TRE

3. Fremtidigt samarbejde mellem Grønland og Danmark efter eventuel overtagelse afarbejdsmiljoornrådet,

herunder vedrørende internationale forpligtelser

3.1 Samarbejde om de internationale forpligtelser

Referencer

Bilagsliste

Bilag A Skitse til samarbejdeaftale mellem DEAH og AT om rådgivning mv

Bilag B Oversigt over gældende arbejdsmiljoregler

Bilag C Liste over ILO-konventioner tiltrådt af Grønland

Bilag D Arbejdstilsynets udgifter i perioden 2013-20 15

Bilag E Medlemmer af udvalget

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Forord

Beskæftigelsesmirtister Jorn Neergaard Larsen og Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og

Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq nedsatte i efteråret 2015 et embedsmandsudvalg med henblik på at

få udarbejdet en redegørelse med det formål at etablere et grundlag for, at Grønlands Selvstyre kan beslutte,

om Grønland skal overtage sagsområdet arbejdsmiljo på land.

Udvalget har haft medlemmer fra Arbejdstilsynet, Beskæftigelsesministeriet. Statsministeriet samt Grønlands

Selvstyre.

Udvalget har holdt 5 møder i løbet af foråret 2016, hvor udkast til nærværende redegørelse har været drøftet.

Redegorelsens første del beskriver de eksisterende retlige, økonomisk og organisatoriske rammer for

Arbejdstilsynets opgaver i Gronland. Redegorelsens anden del er udarbejdet af Departernentet for Erhverv,

Arbejdsmarked og Handel og beskriver den måde og form Grønlands Selvstyre foreslår en overtagelse af

arbejdsmiljøområdet vil kunne ske under, samt de konsekvenser det vil medføre. Tredje og sidste del af

redegørelsen indeholder en beskrivelse af det fremtidige samarbejde, herunder på det internationale område

samt forslag til, hvordan en sarnarbejdsaftale mellem Grønland og Danmark kunne se ud efter Grønlands

eventuelle overtagelse af arbejdsmiljoornrådet.

Det fremgår af kommissoriet for udvalget, at redegørelsen afleveres til beskæftigelsesminister Jørn

Neergaard Larsen og Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender

Vittus

Qujaukitsoq med henblik på videre beslutningsproces i Grønland

en eventuel overtagelse af

arbejdsmiljøområdet.

Venlig hilsen

Peter Vesterheden

Jørn Skov Nielsen

København den 24. 06.20 16

Nuuk den 24.06.20 16

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Kommissorium og sammensætning

Kommissorium

Baggrund

I henhold til selvstyreloven kan Grønland beslutte at overtage nærmere angivne sagsområder i

overensstemmelse med de angivne beslutningsprocedurer.

Grønlands Selvstyre v/ Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus

Qujaukitsoq har meddelt Beskæftigelsesministeriet vi beskæftigelsesminister Jorn Neergaard Larsen, at

Grønland ønsker at forberede et beslutningsgrundlag vedrørende overtagelse af arbejdsmiljø på land.

Sagsområdet arbejdsmiljø kan,jf. selvstyreloven, overtages af Grønlands Selvstyre på et tidspunkt, der

fastsættes af selvstyret efter forhandling med rigsmyndighederne.

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel samt Beskæftigelsesministeriet er enige om at

udarbej de dette beslutningsgrundlag.

Formål

Udvalget skal udarbejde en redegørelse, der giver en fyldestgørende beskrivelse afretlige, organisatoriske,

administrative og økonomiske forhold på arbejdsrniljoområdet i Grønland på land. Redegørelsen skal kunne

danne grundlag for, at Naalakkersuisut og Inatsisartut kan beslutte, om Grønland skal

overtage

sagsområdet

arbejdsmiljø på land.

Redegørelsen skal beskrive:

•

Den nuværende lovgivning på området

Arbejdstilsynets arbejde og opgaver i Grønland med angivelse af budget, aktiviteter, ressourcer rn.v.

Samarbejde med andre myndigheder

Fremtidigt samarbejde mellem Grønland og Danmark efter eventuel overtagelse afarbejdsrniljøområdet,

herunder vedrørende internationale forpligtelser

En konsekvensvurdering af overtagelsen

Tidsestimat for en eventuel overtagelse.

Arbejdsgruppens sammensætning

Repræsentanter fra Grønlands Selvstyre: ved Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel med

inddragelse af Finansdepartementet og Råstofdepartementet.

Repræsentanter fra Danmark: ved Statsministeriet, Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsskadestyrelsen,

Udenrigsministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet inddrages ad hoc.

Arbejdstilsynet varetager formandskabsposten for arbejdsgruppen ved direktøren i tæt samarbejde med

lederen af den grønlandske delegation. Arbejdstilsynet varetager sekretariatsfunktionen.

Grønlands Selvstyre sorger for oversættelse af den endelige redegørelse til grønlandsk.

Tidsramnme og modeantal

Redegørelsen skal være færdig senest d. 20. juni 2016. Der forventes afholdt i alt fem møder, som primært

vil afholdes som videomøder.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Redegørelsen afleveres til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen og Naalakkersuisoq for Erhverv,

Arbejdsmarked,Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq med henblik på videre beslutningsproces

i Grønland om en eventuel overtagelse afarbejdsmiljøområdet.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

RAPPORTENS DEL ET

Arbejdsmiljøområdet i Grønland: Lovgivning og Arbejdstilsynets opgaver

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

1. Arbejdsmiljolovgivningen

Sagsområdet arbejdsmiljø har fokus på at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i

overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i det grønlandske samfund. Under området hører

endvidere skabelsen af et grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedssporgsmål

med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

Det er hensigten med forebyggelsesinitiativer og regulering at sikre den fysiske og psykiske

sundhedstilstand. Der er bl.a. tale om beskyttelse mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme i traditionel

forstand, dels ved påvirkninger fra pludselige begivenheder, dels ved påvirkninger på kortere eller længere

sigt, der medfører fysiske eller psykiske helbredsskader, herunder psykisk betingede lidelser samt beskyttelse

imod andre påvirkninger, der kan forringe sundheden.

I Danmark er området reguleret i arbejdsmiljøloven,jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 med

senere ændringer. Arbejdsmiljø i Grønland er i dag reguleret i lov om arbejdsmiljø i Grønland,jf.

lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005 med senere ændringer.

Arbejdsmiljoloven for Grønland omfatter arbejde i Grønland for en arbejdsgiver og finder anvendelse for

arbejde på landjorden. Loven gælder kun for luftfart for så vidt angår arbejde på landjorden og for søfart og

fiskeri, for så vidt angår lastning og losning af skibe. herunder fiskefartøjer, og værftsarbejde om bord på

skibe og arbejde, der kan sidestilles hermed.

Arbejdsmiljø for luftfart samt for søfart og fiskeri er reguleret via danske regler og er ikke omfattet af

arbejdsgruppens arbejd&. Arbejdsmiljoområdet offshore blev overtaget 1. januar 2010, samtidig med

overtagelse afråstofområdet. Denne del afarbejdsmiljøområdet vil indgå i beskrivelsen af hvordan Grønland

fremadrettet kan forvalte området.

Arbejdsmiljøloven for Grønland er, som den tilsvarende arbejdsmiljølov for Danmark, en ramme- og

bemyndigelseslov, hvis bestemmelser, for så vidt angår f.eks. de materielle krav til sikkerhed og sundhed,

består i generelt affattede forsvarlighedsbestemmelser om henholdsvis leverandører, bygherrer, arbejdets

udførelse, arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer og mindstealder ved farligt

arbej de.

Loven fastsætter også rammebestemmelser for krav om sikkerhedsorganisation, arbej dsrni Ij øuddannelse,

arbej dspladsvurdering, arbej dsgiverens pligter, unges arbejde, minimumsregler om daglig og ugentlig

hvileperiode og lægeundersogelser. Der er herudover fastsat regler om Arbejdstilsynets opgaver og

beføjelser og om Det Grønlandske Arbejdsmiljoråd, der består af repræsentanter udpeget afNaalakkersuisut

samt af arbej dstager- og arbej dsgiverorganisationer.

For luftfartsområdet er det navnlig bekendtgørelse

nr.

138

af 20. januar 2015 om arbejdsmiljoforhold for

besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartoj og for deres arbejdsgivere. For sofartsområdet er det bekendtgørelse

nr. 1246 af 11. december 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe, senest

ændret ved bekendtgørelse nr. 1283 af 11. november 2013, bekendtgørelse nr. 491 af

13.

maj 2014 om Meddelelser fra

Sofartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 503 af 23. april 2015, samt

bekendtgørelse nr. 1460 af 14. december 2010 om Meddelelser fra Sofartsstyrelsen F, teknisk forskrift om mindre

erhvervsfartojers bygning og udstyr mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 921 af3.juli 2013.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

De brede forsvarlighedsbestemmelser er udmøntet i bekendtgørelser, der mere præcist redegør for lovens

krav. Der er udstedt 20 bekendtgørelser, som dækker de centrale bestemmelser i loven, 10 At-vej ledninger

samt 14 APV-tjeklister (se bilag C).

Loven indeholder også detaljerede regler om kriminalretlige foranstaltninger, herunder særlige regler om

bøder. Arbejdsmiljøområdet i Grønland er underlagt de internationale regler, der er gældende for Grønland.

Det er især ILO-konventioner, som beskrives nærmere i afsnit

Adgangen til at klage over Arbejdstilsynets afgørelser er beskrevet i den grønlandske arbejdsmiljølovs

kapitel 13.

Klager over Arbejdstilsynets afgørelser i Grønland skal i dag indbringes for beskæftigelsesministeren i

Danmark. Klagen skal indsendes til Arbejdstilsynet, som, hvis afgørelsen fastholdes, sender klagen videre til

beskæftigelsesministeren. Inden ministeren træffer afgørelse i klagesagen, skal der indhentes en udtalelse fra

Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd. Klagefristen er 6 uger og en klage har, bortset fra klager over forhold, der

skal bringes i orden straks, opsættende virkning.

Ordningen indebærer, at Arbejdstilsynet foretager den arbejdsmiljøfaglige oplysning afklagesagen herunder

sikrer, at den er juridisk, sikkerheds- og sundhedsfagligt fuldt oplyst, inden klagen via direktøren for

Arbejdstilsynet sendes videre til beskæftigelsesministeren. Arbejdsmarkedets parters indflydelse på

klagesagers afgørelse og dermed lovens administrative udfyldelse sikres gennem en obligatorisk horing af

Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd, inden ministeren træffer afgørelse i klagesagen.

Der er Ca. 3 klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i Grønland om året.

1.2. Arbejdstilsynets opgaver i Grønland

Arbejdstilsynet er myndighed på arbejdsmiljøområdet på land i Grønland. Arbejdstilsynet medvirker til et

sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt tilsyn, målrettet regulering og information.

Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen deler indtil 1.juli 2016 lokaler i Nuuk, og der er indtil denne dato

ansat en fælles chef med Arbejdsskadestyrelsen som ansættende myndighed. Fra l.juli 2016 overtager

Arbej dsmarkedets Erhvervssikring Arbej dsskadestyrelsens opgaver i Grønland.

Arbejdstilsynets kontor i Grønland hører organisatorisk og ledelsesmæssigt under Tilsynscenter Ost i

København.

f. Arbej dsti Isynets organisationsdiagram nedenfor.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Figur I Arbejdstilsyncts organisation

Direktion

\nRt

Tt’ ()t

Grarll2nd

-j

Der er ansat fem tilsynsførende og en administrativ medarbejder på kontoret i Nuuk. Arbejdstilsynets

samlede virksomhed består af tilsyn med virksomheders arbejdsmiljø, herunder en række såkaldte lovbundne

opgaver, der omfatter tilsyn med elevatorer, hej seanlæg, kraner og trykbærende anlæg på jorden.

Arbejdstilsynet har endvidere ansvaret for den lovpligtige arbejdsmiljouddannelse og varetager

sekretariatsfunktionen for Arbejdsmiljørådet, der er et udvalg bestående af arbejdsmarkedets parter og nedsat

i medfør afarbejdsmiljoloven.

De tilsynsførende rejser på tilsyn uden for Nuuk 13 uger årligt. Der afgives normalt mellem en og fem

reaktioner pr. virksomhed.

Arbejdstilsynet samarbejder også eksternt med både virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre

myndigheder.

Én

gang årligt tager Arbejdstilsynet sammen med en række andre myndigheder på fælles tilsyn i både bygder

og byer på vestkysten af Grønland.

1.3. Tilsynsaktiviteter

1.3.1 Lovbundne opgaver

Tilsyn på det lovbundne område omfatter tilsyn med bl.a. kraner, hejse- og løfteredskaber, trykbærende

anlæg, elevatorer, rullebånd, rulletrapper mv. samt godkendelse af sagkyndige. Der er cirka 400 elevatorer i

Grønland. og de efterses hvert andet år af Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet godkender desuden de sagkyndige,

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

som har ansvaret for det månedlige eftersyn afelevatorerne, og holder i øvrigt en tæt kontakt til de

sagkyndige.

De trykbærende anlæg og beholdere skal i varierende omfang trykprøves, besigtiges, efterses og godkendes

afArbejdstilsynet. Aktiviteten placeres primært i sommerhalvåret.

1.3.2 Risikobaseret tilsyn

Med henblik på en yderligere målretning afArbejdstilsynets indsats er der fra 2016 iværksat en strategisk

årig arbejdsmiljøindsats.

Indsatsen omfatter dels bedre it-understøttet tilsyn, herunder oprettelse af et virksomhedsregister, dels et

bedre prioriteringsgrundlag for udvælgelse af brancher og virksomheder til tilsyn, hvor målet er, at alle

grønlandske virksomheder får besøg af Arbejdstilsynet inden for de næste fem år.

Strategien indeholder tre fokusområder, som er valgt efter en analyse afArbejdsskadestyrelsens statistikker

for perioden 2008 til og med marts 2015 samt Arbejdstilsynets viden om arbejdsmiljoet i de enkelte

brancher.

Tabel 1: 3 arbejdsmiljoomràder og 5 brancher er i fokus i 2016

Fiskeindustri

Rengøring

Sundheds-

personale

Hudsygdomme

Indeklima

(astmalid.)

Muskel- og

skeletbesvær

Bygge/Anlæg

Fremsti II ings

Industri

Hudsygdomme

Indeklima

(astma)

Hudsygdomme

Indeklima

(astmalid.)

Muskel- og

skeletbesvær

Ulykker

Maskinsikkerhed

Adgangsvej e

/stilladser

Ulykker

Maskinsikkerhed

Brancherne er valgt ud fra en samlet vurdering af de mest belastede og risikofyldte brancher kendetegnet ved

at have den hyppigste forekomst af ulykker og erhvervssygdomme, suppleret med områder, hvor der er en

mistanke om underrapportering, herunder muskel- og skeletbesvær inden for bygge- anlægsområdet.

Der udarbejdes en rullende konkret plan for, hvordan Arbejdstilsynet over en 5-årig periode kan besøge alle

virksomheder i Grønland (i alt Ca. 3.000-3.500). Arbejdstilsynets formål med 5-årspianen er både at føre

tilsyn på flere forskellige virksomheder med større geografisk spredning og samtidig opnå at tegne flere

fyldestgørende branchebilleder. Ved hjælp af den metode vil man over tid få et overblik over den samlede

virksomhedsmasse og de arbejdsmiljøudfordringer, som kendetegner branchebillederne i Grønland.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

1.3.3 Tilsyn med udvindingsindustri

—

miner

Arbejdstilsynet fører tilsyn med miner, der er i drift og lokaliteter, hvor det efterforskes, ørn der er grundlag

for fremtidig minedrift. Det sker i samarbejde med Råstofstyrelsen, og Arbejdstilsynet planlægger oftest at

tage på tilsyn sammen med ansatte i Råstofstyrelsen. Der er bl.a. ført tilsyn med den nu nedlagte guldmine

nær Narnotalik, og zinklbly projektet ved Maarmorilik samt den nyetablerede rubin- og safirmine ved

Qeqertarsuasiaat. Alle miner er indtil nu blevet besøgt, samtidig med at Arbejdstilsynet besøger et varierende

antal efterforskningssteder hvert år.

Tilsynsfrekvensen foretaget afRåstofstyrelsen afhænger afaktivitetsniveauet, men som minimum føres der

tilsyn med aktive miner én gang hvert kvartal. Afhængigt afminens udviklingsstadie gennemføres tilsynene

primært som temabaserede tilsyn, d.v.s. med primært fokus på eksempelvis sprængstofsdepot,

brydningsmetoder eller sikkerhedsforhold i og uden for minen.

Udgifter til Råstofstyrelsens tilsyn indgår, i modsætning til Arbejdstilsynets tilsyn, som en del af en

indtægtsdækket myndighedsbehandling. Ifølge finansloven for Grønland 2016 blev der afRåstofstyrelsen

foretaget 10 tilsyn i 2014.

1.3.4 Adskillelse af den myndighed der fører tilsynsaktivitet og den myndighed der udsteder tilladelser

til udnyttelse af råstoffer

I Danmark er der adskillelse og organisatorisk uafhængighed mellem den myndighed der udsteder tilladelser

til udnyttelse af råstoffer på land og den myndighed der fører tilsyn med sikkerhed, sundhed og miljø i

forbindelse med udnyttelsen. Det er således Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdsmiljø for al industri

og alle arbejdspladser på land, herunder grusgrave, saltminer og naturgasudvinding.

Med virkning fra l.januar 2015 blev det i overensstemmelse med det såkaldte offshore direktiv (EU direktiv

2013/30/EU af 12.juni 2013) besluttet, at overføre Offshoresikkerhedsenheden fra Energistyrelsen under

Klima-, energi- og bygningsministeren til Arbejdstilsynet under Beskæftigelsesministeren.

Offshoresikkerhedsenheden, der bl.a. fører tilsyn med sikkerhed og sundhed på anlæggene på Nordsøen, er

dermed blevet en del af Arbejdstilsynet. Ressortoverførslen skete som nævnt som led i implementeringen af

offshoresikkerhedsdirektivet i dansk ret. Ressortoverførslen sikrer organisatorisk uafhængighed mellem den

myndighed, der tildeler tilladelser til efterforskning og udnyttelse af undergrunden og den myndighed, der

fører tilsyn med sikkerhed og sundhed på anlæggene på Nordsøen.

1.3.5 Udfordringer i forhold til ioniserende stråling

Strålebeskyttelse vedrørende arbejdstagere i Grønland varetages af Arbejdstilsynet. Den generelle

strålebeskyttelse i samfundet varetages derimod afsundhedsmyndighederne

Grønland. Der er tale om et nyt

tilsynsområde. hvor der skal etableres en tilsynspraksis.

På efterårssamlingen 2015 vedtog Inatsisartut inatsisartutlov nr. 33 af 9. december 2015

ioniserende

stråling og strålebeskyttelse. Inatsisartutloven understøtter den implementering af ILO konvention nr. 115

om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling i Grønland, der sker inden for rammerne af

arbejdsmiljøloven for Grønland. Inatsisartutloven er en rammelov og i tillæg hertil arbejdes der på

implementering af en række bekendtgørelser. De danske sundhedsmyndigheder har tilbudt de grønlandske

myndigheder mulighed for erfaringsudveksling omkring hvordan reguleringen og administrationen af

området i Grønland vil kunne tilrettelægges fremover for arbejdstagere, befolkningen i almindelighed og

patienter.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

For at kunne ratificere ILO konvention nr. 15, er der behov for at Grønland udsteder regler der supplerer

den kommende bekendtgørelse om ioniserende stråling og arbejdsmiljø i Grønland bl.a. med krav om

anmeldelse af arbejde og krav om godkendelse afmåletjenester.

1.4 Arbejdsskader

Arbejdsskadestyrelsen udgiver hvert

andet

år en statistikopgørelse over arbejdsskader i Grønland. Seneste

udgivelse; “Arbejdsskader i Grønland, 2014, Arbejdsskadestvrelsen”,

er dateret oktober 2015. De senest

opdaterede tal modtaget fra Arbejdsskadestyrelsen fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel 2: Anmeldte arbejdsskader 2008-2015

Ulykker

Erhvervssygdomme

Brilleskader

Pludselige løfieskader

I alt

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

300 367 454 513

587 594

595 692

128 166 156 106 98

122

344

415

582

680

743

700

693

814

Ved en ulykke forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

inden for fem dage.

Erhvervssygdomme er sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger,

som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere

grad end personer uden sådant arbejde.

De hyppigst forekommende arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt brancheoversigt over, hvor der sker

flest arbej dsulykker og erhvervssygdomme, fremgår af nedenstående grafer.

Figur 2: De hyppigste forekommende arbejdsulykker

1. Forstuvning

2. Sårskader

3. Knoglebrud

4. Bløddelsskade

(Ca. 34%)

(Ca. 28%)

Termisk

Skade (ca.

4%)

Bløddels

skade (ca.

5%)

5. Termisk Skade

6. Andet

(Ca. 13%)

(Ca. 5%)

(Ca. 4%)

(Ca. 16%)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Figur 3: De 5 brancher hvor der er flest arbejdsulykker

1. Sundhedsvæsen og

sociale foranstaltninger

2. Fremstillingsvirksomhed

3. Offentlig forvaltning og

forsvar, socialsikring

4. Bygge- og

anlægsvirksomhed

5. Transport og

godshåndtering

information &

kommunikation

6. Andet

(ca. 22%)

(ca. 13%)

(ca. 10%)

Transport og

gods

håndtering

information *

kom m un i ka

tion (ca. 9%)___

Sundheds-

væsen og

sociale

-..foranstaltnin

ger (Ca. 22%)

(ca. 9%)

(ca. 33%)

Fremstillings

virksomhed

(ca. 13%)

Bygge- og...—

anlægs

virksomhed

(ca. 10%)

:ntlig

forvaltning

og forsvar,

soda Isikring

(Ca. 13%)

Figur 4: De hyppigste forekommende erhvervssygdomme

1. Kropssygdomme, skulder,

arm, ryg og knæ

2. Hudsygdomme

3. Lungesygdomme, astma og

alle rgi

4. Psykiske sygdomme/gener

5. Andet

(ca. 24%)

(ca. 21%)

(ca. 18%)

Kropssygdo

mme,

_.skulder, arm,

ryg og knæ

(ca. 24%)

Psykiske

sygdomme!

(Ca. 16%) gener (Ca.

16%)

(ca. 21%)

Lunge

sygdomme,

astma og

allergi(ca.

18%)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Figur 5: De tre brancher hvor der er flest erhvervssygdomme

1. Offentlig forvaltning og

forsvar, socialsikring

2. Engros og detailhandel-

Reparationer af

motorkøretøjer

3. Sundhedsvæsen og

sociale foranstaltninger

4. Andet

(Ca. 34%)

(Ca. 18%)

Sundheds-

væsen og

(Ca. 12%)

sociale

(ca. 36%) foranstaitnin

ger (ca. 12%)

Engros og

detailhandel,

Reparationer

motorkøretØ

jer (ca. 18%)

1.5 Arbejdsmiljouddannelsen

Der afholdes 15-20 arbejdsmiljøkurser årligt forskellige steder i Grønland på grønlandsk og dansk, og der

deltager i alt mellem 200 og 300 kursister. Underviserne skal have en voksenpædagogisk grunduddannelse

samt arbejdsmiljofaglig viden.

Fra 2016 er det Arbejdstilsynets tilsynsførende, der afholder kurserne. Det samlede estimerede tidsforbrug

herved er på

15-20

uger årligt i undervisningstid. Hertil kommer administration, opsætning aftablets,

udvikling af materiale, oversættelse mv. Der er samlet afsat ét årsværk til opgaver i forbindelse med

arbejdsmilj ouddannelsen.

Der er afsat

0,5

mio. kr. på finansloven som tilskud til uddannelsen, og herudover opkræver Arbejdstilsynet

et gebyr på 5.000 kr. pr. deltager. Arbejdsmiljøuddannelsen har en selvstændig økonomi og alle indtægter og

udgifter holdes adskilt fra Arbejdstilsynets økonomi.

1.6 Arbejdsmiljorådet

Arbejdsmiljørådets primære formål er at give arbejdsmarkedets parter indflydelse på indsatsen for et sikkert

og sundt arbejdsmiljø. Arbej dsgiver- og arbej dstagerorganisationerne deltager gennem Arbej dsm i lj ørådet i

synliggørelsen afarbejdsmiljøområdet. Organisationerne kan desuden være med til at vurdere, hvilke

konkrete områder Arbejdstilsynet bør sætte fokus på. Arbejdsmiljørådet (AMR) har efter loven følgende

opgaver:

•

Rådet medvirker til at udbrede kendskab til arbejdsmiljøsporgsmål.

Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig

herom til beskæftigelsesministeren, Naalakkersuisut og Arbejdstilsynet.

Rådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler samt om de enkelte sager, som

beskæftigelsesministeren, Naalakkersuisut eller Arbejdstilsynet forelægger for rådet.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Klager over Arbejdstilsynets afgørelser forelægges for Arbejdsmiljorådet til udtalelse, inden

beskæftigelsesm in isteren træffer afgørelse.

Arbejdsmiljorådet afl1older mindst tre moder årligt. Arbejdstilsynet har ansvaret for sekretariatsfunktionen.

Arbejdsmiljørådet består i dag af:

•

En formand, der er udpeget afNaalakkersuisut efter udtalelse fra arbejdsmarkedets parter.

To medlemmer, der er udpeget af Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattufiat (SIK).

Et medlem, der er udpeget afPædagogernes Fagforening (NKP), Sygeplejerskernes Fagforening (PK) og

Lærernes Fagforening i Grønland (IMAK) i fællesskab.

Et medlem, der er udpeget afTjenestemandsforeningen (AK) og Akademikernes Sammenslutning i

Grønland (ASG) i fællesskab.

Et medlem, der er udpeget af Grønlands Arbejdslederforening (SSK).

Et medlem, der er udpeget af Grønlands Erhverv (GE).

Et medlem, der er udpeget af Kommunernes landsforening (KANOKUKA).

Et medlem, der er udpeget afNaalakkersuisut

samråd med Finansministeriet.

Der er på finansloven afsat

0,3

mio. kr. til finansiering af rådets aktiviteter.

1.7 Arbejdstilsynets nuværende budget

Arbejdstilsynet i Grønland hører som nævnt organisatorisk og ledelsesmæssigt under Tilsynscenter Ost i

Danmark og har derfor ikke eget budget på finansloven. Det er chefen for Tilsynscenter Ost, der i samråd

med tilsynschefen i Grønland, fastlægger ressourceallokering ud fra det forventede nødvendige aktivitets

niveau, I 2015 er der tilført øgede ressourcer i form af en ekstra tilsynsførende. således at der i dag er i alt

fem tilsynsførende.

Tabel 3: Arbejdstilsynets budget

Hovedkonto 17.21.04*

Budgetpost

Løn

Øvrig drift

IT, SIT og Statens Administration

TC Øst understøttelse

AFC/Lovarbejde**

Total

Budget/udgifter

(mio. kr.)

3,3

1,5

0,2

0,5

0,2

5,7

Baseret

på

et gennemsnit afatholdte udgifter afholdt i perioden 2013-2015. AT har baseret

nettobudgettet på hovedkonto 1721 04 på udgifter afholdt i perioden 2013-2015,

Opgørelsen omfatter udgifter til det almindelige lov- og regelarbejde men ikke det

ekstraordinære lov- og regelarbejde relateret til råstofområdet

Tabel 4: Tilskud til

ANIU og

AMR

Hovedkonto 17.21.31*

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Budgetpost

Underkonto 10. Sikkerhedsrepræsentanter

(Arbejdsmiljøuddannelsen)

Underkonto 20. Grønlands Arbejdsmiljøråd

Total

Budget/udgifter

(mio. kr.)

0,5

0,3

0,8

Nettobudgetteret pi hovedkonto I 721 II svarer til bevillingen i FL 16

Løn består af

lønudgifter

til seks årsværk plus en chef, som deles med Arbejdsskadestyrelsen, hvor

Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen hver dækker halvdelen af lønudgiften til chefen. Fra d. 1. juli 2016

er en fuldtids medarbejder fra TC Øst midlertidigt fungerende kredschef i foreløbig 6 måneder. Der er

administrative og tilsynsfagl ige opgaver tilknyttet funktionen.

Øvrig drift består af udgifter til husleje, telefon. kontorhold, indlandsrejser, kørsel, sikkerhedsudstyr,

medarbejderudvikling mv.

Budgettet til IT, SIT og Statens Administration består af udgifter til journaliseringssystemet Get Organized,

SET-ydelser i form afcomputere mv. og administrations funktioner såsom løn osv.

Tilsynscenter Øst understøtter Arbejdstilsynets afdeling i Grønland med juridisk rådgivning og sparring,

faglig sparring og administrative opgaver.

Arbejdsmiljøfagligt Center

Arbejdstilsynets centrale enhed) laver lovgivningsarbejde i forbindelse med

arbejdsmiljøloven for Grønland.

I bilag E er udgifterne opført på de enkelte finansår for perioden 2013-2015.

1.8 Samarbejde med andre myndigheder

1.8.1 Arbejdsskadestyrelsen (Center for arbejdsskader)

Center for Arbejdsskader i Grønland administrerer Lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Formålet med

loven er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskader. Skaden

skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under.

Den grønlandske sagsbehandling afarbejdsskadesager overgik den 1. januar 2011 fra det grønlandske

selvstyre til Arbejdsskadestyrelsen og ændrede ved denne lejlighed navn til Center for Arbejdsskader i

Grønland. Centeret er beliggende i Nuuk. Arbejdsskadestyrelsen er en styrelse under Beskæftigelsesmini

stenet, og Center for Arbejdsskader er ligesom Arbejdsskadestyrelsen en myndighed, der træffer afgørelse i

arbej dsskadesager.

Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen (Center for Arbejdsskader i Grønland) fik den 1. oktober 2014 en

fælles ledelse. Den danske regering har efterfølgende besluttet at oprette en ny selvejende institution i

Danmark, »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, i tilknytning til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Erhvervss ikring skal overtage alle Arbej dsskadestyrelsens nuværende opgaver vedrørende

behandling af konkrete sager om personskader efter de regler, der i dag administreres i Arbejdsskade

styrelsen. Der er i udgangspunktet tale om at sikre driften (behandlingen af anmeldelser om arbejdsskader

m.v.) inden for de nuværende rammer, der i Grønland varetages afArbejdsskadestyrelsens Center for

Arbejdsskader i Nuuk. Som en konsekvens af lovændringen vil den fælles ledelse og de fælles tværgående

funktioner imellem Arbejdstilsynet i Grønland og Center for Arbejdsskader i Grønland ophøre med virkning

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

fra den 1.juli 2016. Center for Arbejdsskade bliver organisatorisk placeret i ATP Koncernen i den

nyoprettede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

1.8.2 Samarbejde med politi og anklagemyndighed

Arbejdstilsynet har et formelt og tæt samarbejde med politiet om bI.a. undersøgelse og efterforskning af

arbejdsulykker. Arbejdstilsynet har også et samarbejde med anklagemyndigheden om kriminalretlige

foranstaltninger vedrørende overtrædelser af arbejdsmilj øloven.

1.8.3 Samarbejdsaftale med ristofmyndigheden

Tilsyn med arbejdsmiljø i forbindelse med mineralefterforskning og minedrift foretages i dag som nævnt

i tæt samarbejde med Råstofstyrelsens afdeling for teknik og tilsyn. Der er lavet en samarbejdsaftale mellem

Råstofstyrelsen og Arbejdstilsynet, hvor en nærmere opgavefordeling fremgår. Aftalen muliggør, at ansatte

fra Råstofstyrelsen kan føre tilsyn med overholdelse af tekniske forhold fastsat i udvindingstilladelser i

medfør afråstofloven, der ligger ud over arbejdsmiljolovgivningens krav.

—

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

rjZ

C/D

zt-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

2. Den grønlandske model (konsekvensvurdering)

I dette afsnit gennemgås den grønlandske model, dvs, den måde og form Grønlands Selvstyre foreslår en

overtagelse afarbejdsmiljøområdet vil kunne ske under, samt de konsekvenser dette vii medføre.

2.1 Oprettelse af et Arbejdstilsyn i Grønland

Der bør i forbindelse med overtagelsen afarbejdsmiljøområdet oprettes en ny styrelse i form at et

uafhængigt arbej dsti isyn med navnet Arbejdstilsynet samt eventuelt et uafhængigt arbej dsmi Ij økiagenævn

med navnet Arbej dsmi Ij øklagenævnet

f. nedenstående organisationsdiagram.

—

Figur 6

Departementet for

Erhverv, Arbejdsrna rked

Forbruger og

Konkurrencestyrelsen

(sekretariatsfunktion for

klagenævnet)

Arbejdsmiljøklagenævnet

(ny enhed)

Arbejdstilsynet

(ny enhed)

Arbejdstilsynet vil være en ny styrelse, som på flere områder vii minde om den allerede eksisterende

Forbruger- og Konkurrencestyrelse. Den nye styrelse kan derfor, i tråd med den nuværende Forbruger- og

Konkurrencestyrelse under seivstyret. være funktionelt uafhængig afdepartementet i sagsbehandiingen, for

herigennem at sikre, at beslutninger træffes på et fagligt og teknisk funderet grundlag. Overordnet ansvar for

de økonomiske forhold og policy områder vil dog fortsat henhøre under departementet.

Det forventes, at arbejdsmiljøuddannelsen og de tilhørende opgaver, herunder afholdelse af

arbejdsmiljøkurser og opdatering afundervisningsmateriale mv., videreføres i den nye styrelse.

Det er planen ligeledes at opretholde Arbejdsmiljørådet og de funktioner, som henhører hertil, inklusiv bl.a.

muligheden for at klager over styrelsens afgørelser kan forelægges for Arbejdsmiljørådet til udtalelse, inden

Naalakkersuisut træffer afgørelse herom.

Arbejdsmiljørådet viii forbindelse med overtagelsen kunne komme til at bestå af følgende medlemmer:

•

En formand, der er udpeget afNaaiakkersuisut efter udtalelse fra arbejdsmarkedets parter.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

•

To medlemmer, der er udpeget af Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattufiat (SIK).

Et medlem, der er udpeget afNunatsinni Perorsaasut Kattuffiat (N.P.K.), Sygeplejerskernes Fagforening

(PK) og Lærernes Fagforening i Grønland (IMAK) i fællesskab.

Et medlem, der er udpeget afTjenestemandsforeningen (AK) og Akademikernes Sammenslutning i

Grønland (ASG) i fællesskab.

Et medlem, der er udpeget af Grønlands Arbejdsiederforening (SSK).

Et medlem, der er udpeget af Grønlands største arbejdsgiverforening (målt på medlemmer).

Et medlem, der er udpeget af de grønlandske kommuner.

Et medlem, der er udpeget afNaalakkersuisut.

Det anbefales derimod ikke som en del af overtagelsen. at arbejdsskadesikringsområdet

(jf.

selvstyrelovens

bilag, liste I, litra a), som omfatter lov om arbejdsskadesikring i Grønland og varetages af Center for

Arbejdsskader i Grønland, overtages sammen med arbejdsrniljøområdet. Baggrunden herfor er den

forholdsvis store sags- og mulige omkostningsbyrde dette vil medfore. Dette udelukker dog ikke muligheden

for senere at overtage dette område helt eller delvist.

Det nye Arbejdstilsyn bør, på lige fod med Arbejdstilsynets formålsbeskrivelse i dag, fortsat medvirke til et

sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt tilsyn, målrettet regulering og information.

Det samarbejde om bl.a. arbejdsulykker, som anmeldes til Center for Arbejdsskader i Grønland (fra 1. juli

2016 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) og herfra sendes til Arbejdstilsynet, forventes at fortsætte.

Derudover bor Arbejdstilsynet foretage de tilsyns- og myndighedsopgaver vedrørende arbejdsmiljø på

råstofområdet, som

dag varetages af afdelingen for teknik og tilsyn under Råstofstyrelsen, ved at oveføre

relevante dele af ressourcerne til det nyoprettede Arbejdstilsyn. Dette gælder også tilsyns- og

myndighedsopgaver for arbejdsrniljoornrådet offshore som blev overtaget i januar 2010. Råstofstyrelsen har i

dag driftsudgifter for Ca. 150.000 kr. til tilsyn med arbejdsmiljø. Opgaver i teknik og tilsyn under

Råstofstyrelsen, der ikke falder under arbejdsmiljoornrådet, bør fortsat varetages af Råstofstyrelsen. Det

drejer sig bl.a. om opgaver i henhold til råstoflovens

19, 43 og 86 (bygge-, drift- og nedluknings

tilladelser).

De nuværende ansatte/stillinger i Arbejdstilsynet i Grønland indplaceres derfor i den nye styrelse under

Grønlands Selvstyre. Det drejer sig om en tilsynschef, som i dag er delt mellem Arbejdstilsynet og

Arbejdsskadestyrelsen, fem tilsynsførende og en administrativ medarbejder (syv personer i alt). Fra den. i.

juli 2016 er en fuldtids medarbejder fra TC Ost midlertidigt fungerende kredschef i foreløbig 6 måneder. Der

er administrative og tilsynsfaglige opgaver tilknyttet funktionen.

Råstofstyrelsen bor som nævnt fortsat varetage de opgaver i afdelingen for teknik og tilsyn, der ikke falder

ind under arbejdsmiljøområdet, herunder opgaver i henhold til råstoflovens

19,

og 86 (bygge-, drift- og

nedlukningstilladelser). Som nævnt har Råstofstyrelsen årlige driftsudgifter til tilsyn med arbejdsmiljø på ca.

150.000 kr.

2.1.1 Arbejdsmiljøklagenævn

For at forbedre retssikkerheden i Grønland for virksomheder og borgere, kunne det være en mulighed at

oprette et arbejdsmiljøklagenævn. Arbejdsmiljøklagenævnet kunne behandle klager over afgørelser truffet af

Arbejdstilsynet i henhold til den nye inatsisartutlov om arbejdsmiljø. Arbejdsmiljoklagenævnets afgørelser

bor ikke kunne indbringes for anden offentlig myndighed.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Klagenævnet kunne ledes af en sagkyndig formand udpeget af det medlem afNaalakkersuisut, som har

ressortansvaret for arbejdsmarkedsområdet. Derudover kunne klagenævnet bestå af beskikkede medlemmer

der bredt repræsenterer arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmiljøklagenævnet kunne på denne måde være et

uafhængigt klagenævn der træffer uafhængige afgørelser

Sekretariatsbetj eni ng af Arbej dsmi Ij øklagenævnet eventuelt kunne varetages af Forbruger- og

Konkurrencestyrelsen.

Oprettelse af et Arbejdsmiljoklagenævn kan de første r skønsmæssigt drives indenfor et årsværk.

2.1.2

øget

tilsyn

Der er et ønske om at nedbringe den ulykkesfrekvens, som ulykkesstatistikken på arbejdsmiljøområdet viser.

Det er derfor forventningen, at tilsynsfrekvensen fremadrettet vil blive øget. Den effekt, en organisatorisk

sammenlægning af Arbejdstilsynet og tilsynsenheden på råstofområdet kan give, vil være med til at styrke

dette fremadrettede tiltag.

På arbejdsmarkedsområdet fører Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel i samarbejde med

Udlændingestyrelsen. Politiet og Skattestyrelsen under selvstyret allerede tilsyn med arbejdstilladelser.

Tilsynene er gennemført med gode erfaringer, og det er dermed forventningen, at disse erfaringer indarbejdet

i organisationen vil kunne bruges fremadrettet for at styrke tilsynene i Grønland.

2.2 Adskillelse

licens- og tilsynsmyndighed

2.2.1

Offshore direktivet

Tiltag henimod en organisatorisk uafhængighed afspejles i det såkaldte offshore direktiv (EU-direktiv) som

gælder for alle EU-lande. Med virkning fra 1januar 2015 blev det som følge heraf besluttet, at overføre

Offshoresikkerhedsenheden fra Energistyrelsen under klima-, energi- og bygningsministeren til

Arbejdstilsynet under beskæftigelsesministeren.

Offshoresikkerhedsenheden, der bl.a. fører tilsyn med sikkerhed og sundhed på anlæggene på Nordsøen, er

dermed blevet en del af Arbejdstilsynet. Ressortoverførslen skete som nævnt som led i implementeringen af

offshoresikkerhedsdirektivet i dansk ret.

Direktivet stiller bl.a. krav om organisatorisk uafhængighed mellem den myndighed, der tildeler tilladelser til

efterforskning og udnyttelse af undergrunden, og den myndighed, der fører tilsynet med sikkerhed og

sundhed på anlæggene på Nordsøen. Direktivet stiller derfor krav om, at opgaver inden for offshoresikkerhed

skal varetages uafhængigt af den myndighed, der står for forvaltningen af ressourceindvindingen, herunder

tildelingen af tilladelser til efterforskning og udnyttelse. Da begge opgaver hidtil havde ligget i

Energistyrelsen under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet blev opgaver efter offshoresikkerhedsloven

pr. I .januar 2015 overført fra klima-, energi- og bygningsministeren til beskæftigelsesministeren.

2.2.2 Praksis for tilsyn on-shore

Som nævnt i del 1, afsnit 1.3.4 er der også i Danmark adskillelse af den myndighed der udsteder tilladelser til

udnyttelse af råstoffer på land og den myndighed der fører tilsyn med sikkerhed og sundhed i forbindelse

med udnyttelsen. Det er således Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdsmiljø for al industri og alle

arbejdspladser på land, herunder grusgrave saitminer og naturgasudvinding.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

2.2.3 Bedste internationale praksis

Kravet om organisatorisk uafhængighed mellem den myndighed, der tildeler tilladelser til efterforskning og

udnyttelse af undergrunden, og den myndighed, der fører tilsynet med sikkerhed, sundhed og miljø på

anlæggene, er implementeret bredt i en række EU-lande og kan derfor sidestilles med bedste internationale

praksis på området.

I henhold til råstoflovens bestemmelser i

1, stk. 2 “tilstræbes at aktiviteter omfattet af loven udfores(...) i

overensstemmelse med, under tilsvarende forhold, anerkendt god international praksis”. Desuden fremgår

det af råstoflovens

83 at: “Virksomhed omfattet af tilladelser

efter

inatsisartutloven skal udfores i

overensstemmelse med, under tilsvarende forhold, god international praksis.”

Det er derfor Grønlands Selvstyres hensigt, at denne praksis videreføres i forbindelse med en overtagelse af

arbejdsmiljøområdet, for herigennem at lægge sig op af bedste internationale praksis på området,jf.

bestemmelserne herom i råstofloven.

I dag udstedes råstoftilladelser af Råstofstyrelsen, som er en underliggende styrelse under

Råstofdepartementet. Tilsyn og kontrol af råstofrelaterede projekter foretages ligeledes af Råstofstyrelsen.

Idet ovenstående praksis fra EU-direktivet ønskes videreført i Grønland. er en konsekvens heraf, at tilsyn

med arbejdsmiljø på råstofområdet placeres i en organisatorisk uafhængig enhed, som beskrevet nærmere i

næste afsnit.

Den løsning, som foreslås, er at overflytte tilsyn og kontrol afråstofområdet til en nyoprettet underliggende

uafhængig styrelse under ressortdepartementet med ansvar for Arbejdsmarkedsområdet. Ved at flytte

regulering af arbejdsmiljoområdet til samme styrelse, vil der kunne opnås en række fordele, herunder

sammenkørende og koordinerende tilsyn, vidensdeling og effektiviseringer m.v.

En lignende organisatorisk uafhængighed mellem tilladelsesudstedende og kontrollerende myndighed findes

allerede på råstofområdet i forhold til miljøforhold. Således er Miljøstyrelsen for Råstofområdet

(Miljøstyrelsen) den administrative myndighed for miljoforhold vedrørende råstofområdet, herunder

miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, miljøansvar og miljøvurdering. Miljøstyrelsen er placeret under

Departementet for Natur, Miljø og Energi hvilket sikrer organisatorisk uafhængighed fra den

I icensudstedende enhed på råstofområdet.

I Danmark er tilsyns- og kontrolenheden på offshoreområdet med ændringen pr. 1. januar 2015 flyttet

organisatorisk og fysisk og hører nu under beskæftigelsesministeren, som ligeledes har

arbejdsmarkedsområdet

som

ressortområde. Idet Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel også

er ansvarlig for de arbejdsmarkedsrnæssige forhold i Grønland, vil det være logisk også at placere tilsyns- og

kontrolenheden i en uafhængig enhed organisatorisk under dette departement.

2.2.4 Naalakkersuisut onsker organisatorisk

uafhængighed

Samme organisatoriske uafhængighed. som er implementeret i EU og i Danmark på offshore området.

afspejles ligeledes i de tiltag Naalakkersuisut har igangsat i indeværende valgperiode.

Naalakkersuisut har ønsket at adskille den licensudstedende enhed fra den enhed som foretager tilsyn på

nogle ressortområder. Konkret har det bl.a. manifisteret sig i en omrokering affiskerlicenskontrollen

(GFLK), som i forlængelse heraf organisatorisk er flyttet fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

til Landsstyreområdet for Finanser.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen) er som nævnt den administrative myndighed for

milj oforhold vedrørende råstofområdet, herunder miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, miljoansvar og

miljovurdering. Miljøstyrelsens placering under Departementet for Natur, Miljø og Energi sikrer

organisatorisk uafhængighed fra den licensudstedende enhed på råstofområdet.

Derudover har Naalakkersuisut besluttet at adskille tilsyn med arbejdsmiljø fra den tilladelsesudstedende

enhed i form af licensafdel ingen i Råstofstyrelsen. På denne måde opnås der en organisatorisk uafhængighed

i tråd med både bedste internationale praksis på området og Naalakkersuisuts ønske herom.

2.3 økonomiske konsekvenser

Det følger af lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse

afsagsområder, at Grønlands Selvstyre overtager det ikke-tjenestemandsansatte personale og sikrer, at de

pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder

tilsvarende anvendelse. Udgifterne i umiddelbar tilknytning til en grønlandsk overtagelse af arbejdsmiljø-

området vil derfor umiddelbart skulle afspejle, at medarbejderne følger med overtagelsen.

De økonomiske udgifter i forbindelse med overtagelsen afarbejdsmiljøområdet vil kunne beregnes ud fra

økonomiske udgifter på kort og lang sigt.

I nedenstående afsnit oplistes de økonomiske konsekvenser ved overtagelsen med udgangspunkt i, hvilke

merudgifter Grønlands Selvstyre vil få ved en overtagelse, samt hvilke indtægter Grønlands Selvstyre

forventer at have fremadrettet.

Det forudsættes at sagsområdet overtages pr. 1.januar 2018.

2.3.1 Udgifter

Udgifter på kort sigt vedrører de umiddelbare udgifter, som Selvstyret vil skulle afholde i forbindelse med

overtagelsen. Idet Arbejdstilsynet i Grønland allerede er placeret fysisk i

Nuuk, vil der ikke være behov for

flytninger fra Danmark til Grønland. Alt efter hvilke kontorer og faciliteter, som skal anvendes til at huse den

nye styrelse, vil der være eventuelle udgifter forbundet med omrokeringer og ny indretning i Nuuk. I alt vil

dette skønsmæssigt kunne beløbe sig til maksimum ca. 300.000 kr.

Udgifter på lang sigt vedrører bla, de driftsmæssige løbende udgifter. Den del afbevillingen på finansloven,

som går til tilsyn

med

arbejdsmiljø i Råstofstyrelsen i henhold til den aftale, som er indgået mellem

Arbejdstilsynet og Råstofstyrelsen, skal overføres til det nye Arbejdstilsyn i Grønland

(opgjort til 150.000 kr.

pr. år).

I afsnit

fremgik det, at Arbejdstilsynet i 2015 havde direkte driftsudgifter på godt 5 mio. kr. Det forventes,

at dette niveau videreføres uændret ved overtagelsen af området. I dag finansieres udgifter til

Arbejdstilsynets opgaver i Grønland som en del af den samlede bevilling til Arbejdstilsynet, idet afdelingen i

Grønland organisatorisk hører under Tilsynscenter Øst.

Derudover er der på den danske finanslov afsat 0,3 mio. kr. til finansiering afArbejdsmiljørådets aktiviteter

og 0,5 mio. kr. til gennemførelse afarbejdsmiljøuddannelsen.

Hertil skal lægges det yderligere behov for juridisk, teknisk-faglig samt it-administrativ støtte og sparring,

som

i dag understøttes afTilsynscenter Øst i Danmark. Den it-administrative støtte forventes at kunne

foretages afselvstyret fremadrettet. Den juridiske og primært den teknisk-faglige rådgivning forventes

fremadrettet at blive varetaget i henhold til den rådgivning og støtte, som beskrives nærmere i en samarbejds

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

aftale mellem det danske Arbejdstilsyn og ressortdepartementet med ansvar for arbejdsmarkedsområdet. Det

årlige udgiftsniveau hertil forventes at variere i henhold til aktivitetsniveauet 1,3 mio. kr. Denne ramme

indeholder det nuværende beløb på 500.000 kr. som ydes til understøttelse fra TC øst, samt 200.000 kroner

som i dag vedrører bla. lovarbejde. Derudover forventes afsat yderligere 600.000 kr. til ekstra støtte og

rådgivning i en 5-årig periode for at sikre en glidende overgang samt til at sikre at kompetenceniveauet

bibeholdes. Alt i alt beløber dette sig til 1,3 mio. kr., hvilket vil være 600.000 kr. mere end det beløb der

bliver brugt i dag på understøttelse og lovarbejde.

I forbindelse med arbejdsmiljøgebyret vil der være et behov for et rapporterings- og administrationssystem

samt drift heraf, herunder en kontrolenhed. hvilket samlet set estimeres at andrage 1,5 mio. kr.

Oprettelse af et Arbejdsmiljøklagenævn forudsættes at indeholde et årsværk hvilket estimeres at andrage 0,6

mio. kr.

Som det fremgår af Bilag Dom det nuværende budget for 2015, er de årlige omkostninger til Arbejdstilsynet

i gennemsnit 6,5 mio. kroner. I 2015 var omkostningen 6,7 mio. kr. Dette beløb dækker over lønomkost

ninger til en halv chefstilling, fem tilsynsførende, én administrativ medarbejder, TT-omkostninger,

supportydelser fra Arbejdstilsynet i Danmark på 0,7 mio. kr. samt 0,8 mio. kr. til henholdsvis

arbejdsmiljøuddannelse og Arbejdsmiljorådet. Ved overtagelsen afsættes der yderligere midler til en halv

chefstilling, således at der bliver en fuldtids chefstilling, samt til en administrativ medarbejder. Denne

samlede merudgift beløber sig til I mio, kroner. Ved at inkludere de ovenfor nævnte merudgifter til en

samarbejdsaftale, flytteomkostninger, samt administration og omkostninger til Arbejdsmiljoklagenævnet, vil

de samlede meromkostninger for overtagelsen belobe sig til i alt til 10,7 mio. kr. Ved at indplacere

afdelingen for tilsyn og teknik i det nye grønlandske arbejdstilsyn. vil den nuværende bevilling på

finansloven på 0,15 mio. kr. skulle overføres delvist til det nye arbejdstilsyn.

Derfor bliver det samlede finansieringsbehov til arbejdstilsynet på i alt 10,7 mio. kr., hvilket oplistes i

tabellen nedenfor. Det bemærkes hertil, at de 0,3

mio.

kr. er en engangsudgift.

Tabel

6: Estimerede omkostninger ved overtagelse afArbejdsmiljoområdet i mio. kr.

Estimerede udgifter til Arbejdsti1synet

Omkostninger til arbejdstilsyn inkl, udgifter til arbejdsmiljøuddannelse og

Arbejdsmiljørådet.

Yderligere omkostninger ved hjemtagelse, herunder opgradering af

stillinger og merudgifter til bistand fra det danske ATjf. samarbejdsaftalen

Estimerede omkostninger for afdelingen for teknik og tilsyn vedrørende

tilsyn med arbejdsmiljø

Flytteudgifter

Rapporterings- og administrationssystem samt drift

Arbejdsmiljøklagenævn

Samlede udgifter

Heraf afsat via finansloven

Samlet finansieringsbehov

Tabellen viser samlede udgifter ved overtagelsen

mio. kr.

i 6

0 15

0,3

1,5

0,6

12,3

—

14,8

0,15

10,7

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

2.3.2 Indtægter

2.3.2.1 Refusion af myndighedsudgifter

Beskæftigelsesministeriet i Danmark har meddelt Selvstyret. at så længe Grønland ikke har overtaget

arbejdsmiljøområdet, vil der fortsat blive arbejdet videre på et lovforslag om gebyr for tilsyn med

råstofudnyttelse til dækning afArbejdstilsynets omkostninger til tilsyn og myndighedsbehandling.

Baggrunden for lovforslaget er at sikre, at et fortsat effektivt tilsyn med minearbejde inden for en

ekspanderende minesektor vil være udgiftsneutralt for den danske stat, og at det kan gennemføres, uden at

der føres mindre tilsyn med andre virksomheder.

Lovforslaget vil blive sendt i høring hos selvstyret med henblik på behandling i Inatsisartut på

efterårssamlingen 2016. Det er herefter forventningen, at lovforslaget kan fremsættes for Folketinget i foråret

2017 til ikrafttræden senere på året 2017. Dækning af udgifter i forbindelse med tilsyn og

myndighedsbehandling er noget, som de grønlandske råstofmyndigheder på råstofområdet allerede har

implementeret via en refusionsbekendtgorelse i arbejdet med råstofsager. Der vil derfor ikke umiddelbart

være noget til hinder for, at selvstyret ved overtagelsen videreforer denne del afsagsområdet.

Det er selvstyrets forventning, at de driftsmæssige udgifter afArbejdstilsynets opgaver fremadrettet, for en

betydende dels vedkommende, vil blive dækket af refusionsmidler. Dette på trods af, at Arbejdstilsynets

opgaver, bl.a. på råstofområdet, alt andet lige forventes at stige i årene frem.

Indførsel afrefusionsbestemmelser er ikke uproblematiske, idet bestemmelserne herom kan påføre en

unødvendig byrde på primært mindre erhvervsdrivende. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på disse

mulige problemstillinger og den nye arbejdsmiljølov vil derfor blive tilrettet herefter. På råstofområdet er

dette imødegået således, at refusion afmyndighedsbehandling i praksis ikke vedrører småskala-aktører, men

kun rettighedshavere som foretager efterforskning og udnyttelse af mineralsk råstoffer i større omfang.

I den nuværende Inatsisartutlov nr. 7 af

december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

herfor (råstofloven) inkl, senere ændringer, er der til eksempel i

86, stk. 5, indsat: “Rettighedshavere og

andre omfattet af denne inatsisartutlov betaler udgifter i forbindelse med sagsbehandling og anden

myndighedsbehandling efter inatsisartutloven. Betalingen /ç opkræves som gebyrer eller udg’flsrefus ion.

Naalakkersuisutfastsætter nærmere bestemmelser derom” [Understregning foretaget her].

Videre er der i

94 i samme lov fastsat: “Storrelsen afgebyrer med videre, som betales til dækning af

udgfler i råstofmnvndighedens regi, kan fastsættes med delvis omkostningsdækning

“.

Bestemmelserne indeholder en fleksibilitet, som gør at særligt bebyrdede grupper kan fritages eller lempes

for betaling af gebyrer.

Samme princip anbefales anvendt i forhold til tilsyn og myndighedsbehandling på arbejdsmiljøområdet.

Lignende bestemmelser bør indarbejdes i en ny inatsisartutlov om arbejdsmiljø, som udover råstofrelaterede

aktiviteter på arbejdsmiljøområdet, vil dække hele arbejdsmiljoområdet. Der bør dertil blive udarbejdet en

refusionsbekendtgørelse hvor nærmere bestemmelser om refusion afmyndighedsbehandling og tilsyn mv. vil

kunne fastsættes.

Der er foretaget en række beregninger i forhold til refusion af myndighedsbehandling, herunder tilsyn.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

På råstofområdet forudsættes det, at den nuværende refusion som indkræves via afdelingen for teknik og

tilsyn vedrørende arbejdsmiljøopgaver forbliver uændret. Det er vurderet at dette niveau ligger på ca. 0,15

mio. kr.

Refusion af myndighedsbehandling på arbejdsmiljøområdet forventes at tage udgangspunkt i, at seks

personer løbende foretager tilsyn. I forhold til den nuværende strategi om tilsynsfrekvens på

arbejdsmiljoområdet, forventes det, at 600 virksomheder i gennemsnit vil blive besøgt årligt. Der tages

udgangspunkt i gennemsnitlige faktureringstimer pr. tilsyn på

2,5

timer. Udfaktureringsprocenten bliver på

den baggrund 13,6 pct., hvilket svarer til at 1/7 aftilsynsmedarbejdernes arbejdstid kan viderefaktureres.

Betaling for et tilsyn er sat til I .000 kr. pr. time. Nogle scenarier er dog udregnet ud fra et scenarie hvor et

tilsyn koster 0 (nLll) kr.

Baseret på disse forudsætninger vil der kunne viderefaktureres årlige beløb for myndighedsbehandling og

tilsyn i Arbejdstilsynet for i alt 1,5 mio. kr. Hertil skal lægges 0,4 mio. kr. til årlige tilsyn afelevatorer i

Grønland, idet det kalkuleres med 400 elevatorer og I .000 kr. pr. tilsyn pr. elevator.

2.3.2.2 Muligt arbejdsmiljø- og tilsynsgebyr

For at understøtte fremadrettede udgifisneutrale tilsyn og sagsbehandling på arbejdsmiljoornrådet, vil det

være muligt

at indføre et

arbejdsmiljøgebyr/tilsynsgebyr i forhold til virksomheder, som gør brug af

ydelserne.

En afgiftsstruktur anvendes i dag på arbejdsmarkedsområdet. I Landstingslov nr. 10 af 2. november 2006 om

arbejdsmarkedsafgift hedder det: “Enhver arbejdsgiver med mere, der har pligt til at indeholde skat afA

indkomst efter 76, jf 78, i landstingslov om indko,nstskat, skal svare arbejdsmarkedsafgfi til landskassen

efter bestemmelserne

i denne lov”.

Arbejdsmarkedsafgiften, som medgår til finansiering af efteruddannelse

og kompetenceudvikling på erhvervsuddannelsesområdet, udgør 0,9 pct. af lonsummen, som er den sum, der

udbetales til personer, der er skattepligtige til Grønland, i form af ethvert vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende ydelser.

Ligesom på arbejdsmarkedsområdet vil et arbejdsmiljøgebyr derfor bl.a. kunne bruges til finansiering af

efteruddannelse og kompetenceudvikling på arbejdsmiljøområdet. Det er derfor foreslået, at alle

virksomheder uanset størrelse skal betale et basisgebyr pr. virksomhed på 250 kr. til dækning af

arbejdsmiljøuddannelsen og udgifter til Arbejdsmiljørådet. Dette vil udgøre årlige indtægter på i alt 0,88

mio. kr. hvis der tages udgangspunkt i et antal virksomheder på i alt 3.500. Herudover er der indarbejdet en

gebyrstruktur som tager udgangspunkt i om virksomheden har under 10 medarbejdere, mellem 10 og 50

medarbejdere eller over 50 medarbejdere. Der er lavet forskellige beregninger ud fra at disse

virksornhedsstørrelser enten skal belastes ligeligt i forhold til gebyrer, eller

med

forskellige gebyrbeløb. Der

er således set på muligheden for at belaste virksomhederne differentieret, således at de største virksomheder

belastes mest.

I de forskellige scenarier vil de samlede gebyrindtægter til selvstyret kunne beløbe sig fra 2,8 mio. kr. til 8,5

mio.

kr.

Gebyret på 8,5 mio. kr. vil belaste virksomhederne mere end gebyret på 2,8 mio. kr.

Hjemmel til de forskellige økonomiske værktøjer vil blive indarbejdet i den relevante lovgivning og

eventuelle bekendtgørelser.

Som et delelement i arbejdet med overtagelsesprocessen er detjf. ovenstående beskrivelse af refusion af

myndighedsudgifter og gebyrer blevet undersøgt, hvilke indtægtsmuligheder der kan implementeres. Som et

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

led i disse overvejelser er det blevet vurderet, hvor stor en del af udgifterne ved overtagelsen selvstyret skal

stå for og hvor stor en del de berørte virksomheder skal stå for. Der er derudover foretaget beregninger af om

gebyrets størrelse skal differentieres i forhold til virksomhedernes størrelse, målt på bl.a. samlet lønsum (som

også anvendes ved beregning af arbejdsmarkedsafgift) og antal medarbejdere.

Der er indlagt en model hvor arbejdsmiljøuddannelse bliver udbudt gratis for virksomhedernes ansatte.

Udover at virksomhederne sparer penge på dette område, vil et sådant tiltag også højne den generelle

sikkerhed i samfundet, idet det forventes at flere medarbejdere vil få en arbejdsmiljøuddannelse.

De beregningsmodeller der er foretaget i forhold til mulige indtægter, sigter mod at dække de merudgifter en

overtagelse afarbejdsmiljøområdet vil medføre. De totale indtægter i de forskellige indtægtsscenarier vil

udgøre i mellem 5,58 mio. kr. til 11,43 mio. kr., hvilket kan dække den merudgift en overtagelse vil medføre.

De 0,15 mio. kr. som udgør de nuværende omkostninger for afdelingen for teknik og tilsyn til tilsyn med

arbejdsmiljø, vil derfor ikke skulle dækkes af tilsvarende indtægter, idet dette beløb allerede i dag belaster

finansloven og derfor ikke er en meromkostninger.

Tabel 7: Estimerede indtægter ved overtagelse af arbejdsmiljoområdet i mio. kr.

Estimerede indtægter fra Arbejdstilsynet

Gebyrer til dækning afarbejdsmiljøuddannelsen og udgifter til

Arbejdsmiljørådet

Medarbejdergebyr (differentieret opgørelse)

Refusion afmyndighedsbehandling i Arbejdstilsynet

elevatorer

Refusion afmyndighedsbehandling på råstofområdet for tilsyn med

arbejdsmiljø (afsæt i nuværende niveau)

Samlede indtægter

Tabellen viser samlede indtægter ved hjemtagelsen

mio. kr.

0 88

2,8 8,5

1,9

-0 15

5,58-

11,43

Ved at sammenholde de samlede forventede udgifter ved en hjemtagelse med de samlede forventede

indtægter vil det fremstå, hvor meget selvstyret vil skulle finansiere. I nedenstående tabel er tallene indsat.

Tabel 8: Estimerede meromkostninger for Selvstyret (negative beløb er indtægter)

Estimerede meromkostninger for Selvstyret

Samlet finansierings behov

Samlede indtægter, herunder myndighedsrefusion og gebyrer

Samlede meromkostninger ved hjemtagelse afarbejdsmiljoområdet

Tabellen viser samlede forventede finansiering fra selvstyret ved en overtagelse afarbejdsmiljnomrâdet

mio. kr.

10,7

5,58 til 11,43

5,12 til -0,73

Om de samlede meromkostninger ender med at blive 5,12 til -0,73 mio. kr. aflænger af, hvilket scenarie. -og

dermed gebyr- og refusionsstruktur- der vælges. Det foreslås at der vælges et scenarie, hvor gebyret overfor

virksomhederne differentieres således, at små virksomheder med op til 10 ansatte opkræves 150 kroner pr.

medarbejder i gebyr, virksomheder mellem 10-50 ansatte opkræves 300 kr. pr. medarbejder i gebyr og

virksomheder med over 50 ansatte opkræves 500 kr. pr. medarbejder

gebyr. Alle virksomheder opkræves

herudover et årligt basis arbejdsmiljøgebyr på 250 kr. pr. medarbejder til dækning af udgifter til

arbej dsmilj øuddannelsen og Arbej

dsm

i Ij ørådet.

I det konkrete scenarie vil de årlige udgifter på 10,7 mio. kr., som dermed ikke inkluderer de nuværende

udgifter for afdelingen for teknik og tilsyn til tilsyn med arbejdsmiljø på 0,15 mio. kr.. blive fordelt således.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

at virksomhederne bliver belastet med en årlig merudgift på ca. 7 mio. kr. og selvstyret vil skulle stå for

finansiering afca. 3,7

mio.

kr.

I det valgte scenarie, hvor gebyret differentieres, vil en enkeltmands tommervirksomhed årligt kunne spare

3.000 kr. En elektrikervirksomhed på otte mand vil årligt få en merudgift på lidt over 3.000 kr. En IT

virksomhed med en elevator vil årligt få en merudgift på 9.000 kr. og endelig vil et hotel med 100 ansatte og

fem elevatorer årligt kunne spare ca. 49.000 kr.

Disse beregninger tager udgangspunkt i en række forudsætninger, hvor der tages udgangspunkt i:

•

En medarbejder på arbejdsmarkedsuddannelsen hvert 5. år

25 pct. af virksomhedens ansatte tager en arbejdsmiljøuddannelse hvert 5. år, dog mindst en person.

Et tilsyn hvert 5. år

Et tilsyn udfaktureres i gennemsnit med 2,5 timer til en timepris på I .000 kr.

Bas isgebyr på 250 kr. årligt.

Virksomhedsgebyr med frekvensbeløb på 150, 300 og 500 kr. for henholdsvis 1-9 ansatte, 10-50 ansatte

og over 50 ansatte.

En elevator tilses gennemsnitligt hvert år og et tilsyn koster 1.000 kr.

Hvis en virksomhed bliver genstand for mere end et tilsyn hvert 5. år pga. dårlig historik på

arbejdsmiljøområdet eller fordi virksomheden anmeldes. vil den årlige udgift for denne virksomhed blive

øget.

2.3.3 Samlede gevinster for Grønland ved at overtage arbejdsmiljoområdet

For at kunne vurdere de samlede gevinster for Grønland som helhed ved en overtagelse af

arbejdsmiljøområdet, er der behov for at se på andet end blot de umiddelbare indtægter og udgifter for

selvstyret og de berørte virksomheder.

Naalakkersuisut ønsker at opnå et bedre arbejdsmiljø og vil derfor i forbindelse med overtagelsen af

arbejdsmiljøområdet implementere en række tiltag, som over årene skal være med til at understøtte et mere

sikkert arbejdsmiljø.

Et af de centrale tiltag er at gøre arbejdsmiljøuddannelsen gratis for virksomhederne, imod et mindre årligt

arbejdsmiljøgebyr. I dag koster arbejdsmiljøuddannelsen Ca. 5.000 kroner pr. medarbejder. Det er derfor

hensigten og forventningen, at deltagelsesfrekvensen på arbejdsmiljøuddannelsen vil stige fra de nuværende

15-20 årlige kurser med deltagelse af200-300 kursister til ca. 20-25 årlige kurser med deltagelse af250-350

kursister. Der er mulighed for enten at øge antal årlige kurser eller at optage flere kursister på hvert kursus.

Den overordnede forventning er derfor at der vil blive uddannet 20 pct. flere kursister årligt.

Andre tiltag som kan være med til at reducere arbejdsulykkefrekvensen kan bestå af øget tilsynsfrekvens,

bedre borger- og virksomhedsoplysning, afsættelse af flere målrettede midler til alternative forebyggende

tiltag (midler fra arbejdsmiljøgebyret) og mulige samarbejdstiltag med andre sektorer og lande for at høste

erfaringer.

Ifølge arbejdsskadestyrelsens opgørelse pr. oktober 2015 har der hvert år fra 2008 frem til 2015 været

registreret en stigning i antal arbejdsulykker. Seneste tal fra 2015 viser samlet antal arbejdsulykker på i alt

692. Hertil skal lægges erhvervssygdomme.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Arbejdsulykker har en række

samfundsmæssige konsekvenser. Nedenstående figur viser de aktiviteter som

arbejdsulykker i 9 forskellige virksomheder har medført.

Arbejdsulykker for virksomheder medfører i mange tilfælde sygefravær, produktionstab,

informationsformidling, øget administration og forebyggende tiltag. Dertil koster ulykkerne virksomhederne

en række skjulte omkostninger til produktionsforstyrrelser, dårligt image, tab af ordrer, mindre motivation

hos medarbejderne, øgede forsikringsomkostninger og medarbej derflugt m.v.

Figur

Betaling at bie

SdesIkite tiHgEiending 1 b. p’ads

Bstern ibejdsaft anvend

Kcdlegaers overabejcle

ariiseforatfortindreen rry u

Btraxnæt1 SJ ntxle

Gaver Ul skadesikite under sygcm

hvestenng i ny nne/udsjr

Lbft 1 anstelse at ny nbejder

hfomiition N neda1xjdeme

Mxie rred ArbclstiIsynet

Kcagers sygelJes i b. tien

ukticAlstal gru’det arIers nng1.

FcflængIse

SUJ nider pga.

Te1iis) fotiedrinqerinye

nstwIer

Cænng at

Ier

farmtk til stsfunJner

1ie nd pofiti

Regaer bebejder

Fændeisen

SagsbdianJadnin.-forsiK afdfjiiidisk afd.

SuppL at sygedagepengetifL*d

Lnadninistration

Afdehngsleder tager

s ai paltis ting

KcÅlegaer hjper

skadeslidte

[reer!&ittschet

fger

op på sagen

hitonmtion til

afd.

derdire1aer

Cf.ogacn:si Iederogsikk rep.

Sagsbehiaciin. arn

til AT/Int

unders

Talte tintr

for

skadeslidte pi

Rid Im til skadeslidte i 14 dage

Der er derfor mange penge at spare for samfundet, såfremt det lykkes at reducere antal arbejdsulykker. Der

vil også alene for virksomhederne være mange penge at spare.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Hvis introduktion af gratis arbejdsmiljøuddannelse, øget tilsynsvirksomhed m.v. fører til en reduktion af

arbejdsulykker på f.eks. 10 pct. over 5 r, vil det i forhold til 2015-tallene betyde en reduktion i antal

arbejdsulykker på ca. 14 arbejdsulykker årligt (10 pct. af 692 arbejdsulykker

69,2 arbejdsulykker).

Det er ikke muligt at sige med sikkerhed hvorvidt der vil ske en reduktion i antallet af arbejdsulykker ved

overtagelse afarbejdsmiljoområdet. Der vil muligvis være mærkbare samfundsmæssige gevinster for

Grønland, såfremt det lykkes at reducere i antal arbejdsulykker. Det bør i de efterfølgende år, på baggrund af

den oparbejdede erfaring vurderes hvorvidt der skal tilføres yderligere midler til området.

2.4 Personalemæssige konsekvenser

Med personalemæssige konsekvenser forstås de mulige ændringer, en overtagelse vil medføre i forhold til

bl.a. fysiske omrokeringer, ansættelser/afskedigelser, forfremmelser/degraderinger, Ion. tjenesteboliger og

lignende forhold.

I og med Arbejdstilsynet i Grønland i dag allerede fysisk er placeret i Grønland, vil der som nævnt i et

tidligere afsnit ikke være behov for flytninger fra Danmark til Grønland. Der vil dog kunne ske en fysisk

omplacering af medarbejdere i Nuuk. Der er derfor i denne sammenhæng kun tale om en organisatorisk

omplacering med begrænsede f’siske flytninger.

Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har i dag tilsammen 15 bolignumre. Det nye Arbejdstilsyn vil

blive tildelt et antal bolignumre svarende til det som i dag oppebæres af Grønlandsafdelingen af

Arbejdstilsynet og de bolignumre som oppebæres aftilsynsmedarbejdere fra Råstofstyrelsen, i det omfang

medarbejdere skal overflyttes til Arbejdstilsynet.

—

Det forventes, at de samme arbejdsopgaver som udgangspunkt opretholdes ved overtagelsen. Det vil ikke

kunne udelukkes, at en sammenlægning vil give flere tværfunktionelle roller, især på det ledelsesmæssige

niveau, i samspillet mellem de enheder som lægges sammen. Der vil ikke umiddelbart på kort

sigt

være

behov for ansættelse eller afskedigelse af medarbejdere.

I tilfælde af at man vælger oprettelse af et arbejdsmiljoklagenævn, vil dette skønsmæssigt kræve et nyt

årsværk som beskrevet ovenfor.

På lang sigt kan det ikke udelukkes, at behovet for flere medarbejdere kan stige, pga. behov for flere tilsyns

og myndighedsopgaver, som konsekvens afbl.a. en voksende råstofsektor og dermed flere tilsyn i miner og

tilknyttede anlæg.

2.5 Praktisk implementering og overgangsperiode

Redegørelsen skal afleveres til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen og Naalakkersuisoq for

Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq med henblik på videre

beslutningsproces i Grønland.

Såfremt der er tilslutning til at arbejde videre med processen henimod overtagelse afarbejdsmiljoområdet.

forventes en egentlig inatsisartutlov om arbejdsmiljø og eventuelle bekendtgørelser at blive fremlagt på

forårssamlingen 2017. Det forventes, at derpå samme samling vil skulle stemmes om en overtagelse af

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

sagsområdet vedrørende arbejdsmiljø (på land) med henblik på en egentlig ikrafttrædelse af loven den 1.

januar 2018.

Det forventes at der i perioden fra medio 2017 frem til 1.januar 2018 vil være en overgangsperiode, hvor en

række praktiske forhold vedr. omorganisering, varsling, eventuelle fysiske flytninger til nye lokaler og

tilpasning afpersonalemæssige forhold m.v. vil skulle implementeres. Både de danske og grønlandske

myndigheder er enige om, og indstillet på, en overgangsordning. Den formelle overtagelsesdato vil derfor

blive den 1.januar 2018.

I forhold til merudgifter for selvstyret ved overtagelse afarbejdsmiljøområdet, vil der for skulle afsættes

midler på finansloven fra og med 1. januar 2018.

2.6 Lovgivningsmæssige rammer

2.6.1 Selvstyreloven

I henhold til lov om Grønlands Selvstyre (selvstyreloven) er det nærmere beskrevet i lovens kapitel

2 om

selvstyrets overtagelse af sagsområder, at Grønlands Selvstyre kan bestemme, at de sagsområder, der

fremgår af Lovens bilag, skal overgå til selvstyret. Sagsområdet arbejdsmiljø fremgår af selvstyrelovens bilag

liste II (nr. 27).

Ifølge

2, stk.

kan Grønlands Selvstyre bestemme. at en del af de sagsområder der bla. vedrører

arbejdsmiljøområdet, skal overgå til selvstyret. Med baggrund heri, overtog Grønlands Selvstyre pr. 1. januar

2010 arbej dsmilj øområdet vedr. offshoreaktiviteter, samtidig med overtagelse af råstofområdet. Sagsområdet

vedr, arbejdsmiljø kan overgå til Grønlands Selvstyre på et tidspunkt, der fastsættes afselvstyret efter

forhandling med rigsmyndighederne.

I henhold til samme lovs kapitel

om økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten, fremgår

det i

6, at sagsområder, der overtages af Grønlands Selvstyre efter

2-4, finansieres fra tidspunktet for

overtagelsen afselvstyret. Videre fremgår det af 6, stk. 2, at Grønlands Selvstyre overtager de reale aktiver,

der er direkte forbundet med et sagsområde, der overtages.

Med overtagelse forstås, at selvstyret overtager den lovgivende og administrative myndighed på området

samt de dertil forbundne udgifter. Selvstyret overtager dermed både den lovgivende og udøvende magt.

Det skal bemærkes, at Arbej dsskadestyrelsens sagsområde ikke overtages. Arbej dsskadestyrelsens

sagsområde fremgår af selvstyrelovens bilag. liste I, litra a), og kan derfor overgå til Grønlands Selvstyre på

et tidspunkt, der fastsættes af selvstyret.

2.6.2 Behov for ny eller ændring af lovgivning ved overtagelse

Ved beslutning om overtagelse afarbejdsmiljøområdet vil der skulle vedtages en inatsisartutlov om

regulering af sagsområdet. Det er konkret forudsat, at inatsisartutloven vil tage udgangspunkt i den

arbejdsmiljølov for Grønland, som allerede foreligger. Ved vedtagelse afinatsisartutloven vil den nuværende

arbejdsmiljølov for Grønland skulle ophæves.

Der vil endvidere være behov for en nærmere gennemgang af gældende bekendtgørelser og andre

bestemmelser på området med henblik på, om disse evt, skal justeres til en grønlandsk kontekst. Alle navne

på nuværende bekendtgørelser, AT-vejledninger og APV-tjeklister er oplistet i redegørelsens bilag C.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

De indtil ikrafttrædelsesdagen gældende bestemmelser om arbejdsmiljø, herunder bekendtgørelser samt

vej ledninger og tekniske forskrifter, forbliver i kraft med de ændringer vedrørende forvaitningsmyndigheden,

som følger af inatsisartutloven, indtil bestemmelserne med videre ændres eller ophæves af nye bestemmelser.

Naalakkersuisut har med henblik på vedtagelse af Inatsisartut på forårssamlingen 2017 udarbejdet et

ændringsforslag til landstingsforordning nr. 7 af 5. december 2008 om arbejdstageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse. Med ændringsforslaget finder landstingsforordningen udtrykkeligt anvendelse på

personalemæssige spørgsmål omfattet af

2, stk. i i lov nr. 463 af 12. juni 2009 om visse personalemæssige

spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse afsagsområder. Forslaget er den 19.juni 2016

sendt i høring.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

RAPPORTENS DEL TRE

FREMTIDIGT SAMARBEJDE MELLEM DANMARK OG

GRØNLAND EFTER EN OVERTAGELSE AF

ARB EJD SMILJØOMRÅDET

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

3. Fremtidigt samarbejde mellem Grønland og Danmark efter eventuel

overtagelse af arbejdsmiljoområdet, herunder vedrørende internationale

forpligtelser

Det er op til selvstyret at beslutte, om man i forbindelse med overtagelse af sagsområdet ønsker at forhandle

en samarbejdsaftale vedrørende f.eks. køb af specifikke ydelser, fagligt samarbejde m.v. med de danske

myndigheder. Der lægges op til indgåelse af en sådan aftale.

Ved en overtagelse kan Arbejdstilsynet i Grønland stadig have behov for at trække på viden og assistance fra

de respektive fagenheder i Arbejdstilsynet i Danmark for at opretholde samme faglige niveau i

sagsbehandlingen som hidtil. En nærmere beskrivelse af dette samarbejde og de økonomiske forhold herom

er beskrevet nærmere i et udkast til en samarbejdsaftale, som er vedlagt denne redegørelse i bilag A.

Samarbejdsaftalen indeholder bestemmelser om rådgivning og støtte på både det juridiske og men primært

det tekniskJfaglige område. Derudover er der mulighed for at medarbejdere fra det nyoprettede grønlandske

Arbejdstilsyn vil kunne deltage i kurser, efteruddannelse og øvrig opkvalificering og kompetenceopbygning

enten i Danmark eller i Grønland. Kurserne og uddannelserne kan bl.a. bestå af tilsynsførende

grunduddannelser med fokus påjura, metoder, psykisk arbejdsmiljø, ergonomi og lignende forhold.

Samarbejdsaftaler i forbindelse med overtagelse afsagsområder kendes fra andre lignende

overtagelsesprocesser. I forbindelse med overtagelse afråstofområdet blev der udarbejdet samarbejdsaftaler i

forhold til miljømæssig bistand med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og i forhold til geologisk

bistand med de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Der er i forslaget til samarbejdsaftalen aftalt et årligt rammebeløb på

1,3

mio. kr.

3.1 Samarbejde om de internationale forpligtelser

Internationaleforpligtelser herunder FN-konventioner og ILO-konventioner

Grønland har tiltrådt 14 ILO-konventioner,jf. bilag D, og har fremsat ønske om at tiltræde yderligere

følgende to konventioner:

Minekonventionen

(C]76 Safety and Health in Mines Convention)

blev behandlet i Inatsisartut i 2012, hvor

man besluttede, at den skulle omfatte Grønland. Som opfølgning har Arbejdstilsynet udstedt en

bekendtgørelse i marts 2015. Minekonventionen er endnu ikke ratificeret for Danmark og Grønland

C115 Radiation Protection Convention, 1960 (ratificeret af DK i 1974) med forbehold for Grønland.

Ikke alle ILO-konventionerne vedrører arbejdsmiljøområdet, men oplistes hermed i bilag D for at give en

komplet oversigt.

Beskæftigelsesministeriet samarbejder med Grønlands Selvstyre med henblik på vidensdeling og faglig

sparing med hensyn til ILO’s konventioner og afrapportering af allerede ratificerede konventioner gældende

for Grønland.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Referencer

•

Lov om Arbejdsmiljø i Grønland (lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005 med senere

ændringer).

Redegørelse om overvejelser om at overdrage arbejdsmiljøområdet til Grønland, Grønlands

Hjemmestyre, Arbejdsministeriet, Arbej dstilsynet, 22. august 2001.

Samarbejdsaftale indgået mellem Arbejdstilsynet og Råstofdirektoratet om tilsyn med

råstofaktiviteter i Grønland.

Arbejdsskader i Grønland 2014, Arbejdsskadestyrelsen, oktober2015.

Lov om Grønlands Selvstyre (selvstyreloven).

Lov om ændring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og

transport afkulbrinter, lov om beskyttelse afhavmiljøet og miljøskadeloven (Gennemførelse af

offshoresikkerhedsdirektivet m.v.).

Finanslov for 2016, Grønlands Selvstyre.

•

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Bilagsliste

•

Bilag A: Udkast til samarbejdsaftale mellem Arbejdstilsynet og Departementet for Erhverv,

Arbejdsmarked og Handel.

Bilag B: Oversigt over gældende bekendtgørelser, AT-vejledninger og APV-tjeklister.

Bilag C: Oversigt over ILO-konventioner tiltrådt af Grønland

Bilag D: Arbejdstilsynets udgifter fordelt på det enkelte finansår for perioden 2013-2015

Bilag E: Arbejdsgruppens medlemmer

•

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

BilagA

Skitse til samarbejdsaftale mellem Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel

(DEAH) og Arbejdstilsynet i Danmark (AT) om arbejdsmiljofaglig rådgivning

1. Baggrund og formål

1.1. Ved Inatsisartutlov nr. xx af xx 2017 om arbejdsmiljø har Selvstyret overtaget

arbejdsmi ljøområdet.

1.2. Denne aftale har til formål at give det grønlandske arbejdstilsyn arbejdsrniljøfaglig rådgivning

fra AT.

I .3. Når DEAH ønsker dette, indtræder det grønlandske arbejdstilsyn som part i denne aftale i stedet

for DEAI-1, på uændrede aftalevilkår.

2. Omfattede ydelser og aktiviteter

2.1. AT leverer rekvireret rådgivning til det grønlandske arbejdstilsyn i form af teknisk-faglig

rådgivning om arbejdsmiljø, forebyggelse, tilsynsmetoder og juridisk rådgivning om de danske

arbejdsmi Ijøregler.

2.2. Det grønlandske arbejdstilsyn og DEAH har mulighed for at sende medarbejdere på relevante

kurser der afholdes af AT, herunder efteruddannelse. kompetenceopbygnings- og

opkval ificeringskurser.

2.3 Det kan i særlige tilfælde aftales, at AT afholder kurser i Grønland.

2.4 Det kan aftales, at tilsynsførende fra det grønlandske Arbejdstilsyn uden betaling deltager i

fælles tilsyn med tilsynsførende i Danmark som led i en opkvalificering

3. Vilkår for levering af ydelser

3.1. Vilkår for levering af ydelser omfattet af denne aftale, herunder leveringsform og tidspunkt,

fastsættes af DEAI-1 og AT i fællesskab i skriftlige aftaler, i det omfang vilkårene ikke fremgår af

pkt. 4.

4. Levering af ydelser og betaling derfor

4.1. AT leverer ydelser omfattet af denne aftale efter skriftlig anmodning fra DEAH eller når

parterne har indgået skriftlig aftale om ydelsens levering,jf. også pkt. 4.7, 4.8 og 4.9.

4.2

AT forpligter sig til, at en given ydelse omfattet af denne aftale leveres på samme høje niveau

som findes i ATs sædvanlige arbejde og praksis.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Årlig specficering afforventede leverede ydelser

4.3 DEAH

AT aftaler hvert år en udspecificering af hvilke ydelser AT forventes at levere i løbet

af det følgende år. Aftalen laves så vidt muligt inden udgangen af april måned.

Aftalen om levering af ydelser for det efterfølgende år indeholder en overslagsmæssig fordeling på

opgavetyper og et prisoverslag for betaling for Arbejdstilsynets ydelser.

Levering af mindre omfattende ydelser indenfor aftalen

4.4 Mindre omfattende ydelser leveres, når AT har modtaget og accepteret en skriftlig anmodning

fra DEAH eller det grønlandske arbejdstilsyn. Arbejdstilsynet giver en skriftlig accept, herunder

med oplysning om pris, levering og øvrige vilkår.

Levering afmere omfattende ydelser leveret indenfor aftalen

4.5

Mere

omfattende ydelser, herunder større udtalelser mv., må kun leveres, når parterne har

indgået en skriftlig aftale derom, herunder om forventet tidsforbrug, afleveringstidspunkt,

slutprodukt og betaling mv.

Hvis DEAH ønsker levering af ydelser udover aftalen

4.6 Hvis DEAH ønsker ydelser udover det aftalte, herunder større redegørelser/udtalelser, skal det

aftales skriftligt med AT, herunder om forventet tidsforbrug, afleveringstidspunkt, slutprodukt og

betaling mv.. Hvis AT af ressourcemæssige årsager ikke kan løse opgaven har AT ret til at afvise

større sager.

4.7 Der aftales en årlig budgetramme (Budgetrammen) på 1,3 mio. kr. i 2016 priser, indenfor

hvilken ydelser efter pkt. 4.4-4.6 kan leveres. Budgetrammen pristalsreguleres efter det grønlandske

reguleringsindeks. Der tages forbehold for at der opnås tilstrækkelig bevilling på den relevante

grønlandske finanslov. Der må kun leveres ydelser udover Budgetrammen, når parterne har indgået

skriftlig aftale derom, herunder om forventet tidsforbrug, afleveringstidspunkt, slutprodukt og

betaling mv.

Kvartalsmcessig opgørelse og betaling

4.8 AT udarbejder en kvartalsmæssig opgørelse over leverede ydelser, der sendes til DEAH.

4.9

DEAH foretager hvert kvartal en betaling til AT for de fakturerede timer og opgaver i henhold til

Arbejdstilsynets vilkår for rekvirerede opgaver om arbejdsmiljøuddannelse og arbejdsmiljøfaglig

bistand til Grønland vedlagt

som

bilag til aftalen.

Fortrolighed

4.10 Myndighedsrådgivning omfatter i vidt omfang fortrolige eller kommercielt følsomme

oplysninger. AT pålægger ved sine ansættelseskontrakter

mv.

involverede medarbejdere at

respektere tavsheds- og fortrol ighedsforpligtelser.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Kontaktpersoner

4.11 AT, DEAH og Arbejdstilsynet i Grønland udpeger hver en eller flere kontaktpersoner i

forbindelse med opfyldelsen af aftalen. Såfremt der ikke kan opnås enighed om en konkret

problemløsning, forelægges sagen for AT’s direktør og departementschefen i DEAH

5. Varighed

5.1 Aftalen gælder for en femårig periode fra dato for aftalens underskrift. Forud for udløbet af

aftalen kan parterne aftale at forlænge aftalen. Forhandling om en eventuel forlængelse indledes

senest 12 måneder før aftalens udløb, dvs, senest 4 år fra aftalens underskrift.

Parterne kan til enhver tid skriftligt aftale ændringer af aftalen.

XXXX, den XX. XXXXX 2OXX

Jørn Skov Nielsen

Departementschef

Departementet for

Erhverv, Arbejdsmarked og Handel

(DEAH)

Peter Vesterheden

Direktør

For Arbejdstilsynet (AT):

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Arbejdstilsynets vilkår for rekvirerede opgaver om

arbejdsmfljøuddannelse og arbejdsmiljøfaglig bistand

til Grønland

Arbejdsmiljofaglig bistand

Arbejdstilsynet kan for en takts på 419 kr. pr. time. (2016 priser) tilbyde Grønland

arbejdsmiljøfaglig sparring i form af faglig og juridisk sparring.

Sparringen kan for eksempel bestå af, hjælp omkring ændringer eller udarbejdelse af

bekendtgørelser på arbejdsmiljøområdet, tolkning af arbejdsmiljøregler eller hjælp med at løse en

arbejdsmiljøfaglig problemstilling på en bestemt virksomhed. Ydelsen sker i form af telefonisk

kontakt eller videoopkald.

Prisen for arbejdsmiljøfaglig sparring er baseret på den gennemsnitlige løn i Arbejdstilsynets

Arbejdsmiljøfaglige Center og Tilsynscenter Øst. Prisen reguleres i henhold til

PIL.

Prisen for arbejdsmiljøfaglig sparring er baseret på den gennemsnitlige løn i Arbejdstilsynets

Arbejdsmiljøfaglige Center og Tilsynscenter Øst. Dette svarer til den effektive timepris for en

tilsynsførende i AT i 2016, når man fratrækker ferie, søgnehelligdage, sygefravær, uddannelse mv.

Prisen reguleres i henhold til P/L.

Uddannelse

Arbejdstilsynet kan tilbyde uddannelse i form af grunduddannelsen som tilsynsførende og ved at

eksperter underviser inden for bestemte arbejdsmiljøfaglige emner:

1. Grunduddannelsen

tilsynsførende

2. Besøg af AT eksperter

Grunduddannelsen

for Pris: 44.000 kr. pr. tilsynsførende

Pris:

4.158

kr. pr. dag

rejseomkostninger

Arbejdstilsynets grunduddannelse afholdes i Danmark og koster 44.000 kr. pr. tilsynsførende.

Grunduddannelsen oprettes ikke årligt eller efter en fast kadence. Uddannelsen

oprettes,

når AT har

ansat et

nyt

hold tilsynsførende. Frekvensen for nye hold varierer fra år til år.

Den effektive årlige timesats er 1.245 timer pr. tilsynsførende. Kilde: Quartz+Co

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Grunduddannelsen er oprettet i moduler, hvor Grønland selv kan vælge, hvilke moduler den

tilsynsførende skal deltage i. Prisen er den samme uanset, hvor mange moduler den tilsynsførende

deltager i. Rejseomkostninger i forbindelse hermed afholdes af Grønland.

Undervisning af eksperter

Eksperter fra AT, der tager til Grønland for at hjælpe eller undervise i Grønland koster pr. dag 3.823

kr. plus rejseomkostninger.

AT skal have betaling for tiden eksperten er udlånt i form af tabt “produktionstid”,

rejseomkostninger og time/dagpenge. Betaling for tab af “produktionstid” er 419 kr. pr. arbejdstime

(i 2016 priser), hvilket svarer til den effektive timepris for en tilsynsførende i AT i 2016, når man

fratrækker ferie, søgnehelligdage. sygefravær, uddannelse mv. Kompensationen er antallet af

arbejdstimer (regnes i hele dage (8 timer pr. dag), dvs. udrejsedato minus hjemrejsedato (inkl, begge

dage)). Time/dagpengesatsen i Staten er 471 kr. pr. person inkl. Moms.

Den effektive årlige timesats er 1.245 timer pr. tilsynsførende. Kilde: Quartz—Co

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Bilag B

Bekendtgørelser, AT-vej ledninger og APV tjeklister

Bekendtgørelser

10.

II.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

Bekendtgørelse om anvendelse af

tekniske

hjælipemidler i

Grønland -656 12. maj 2015

Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler i Grønland

-655

12. maj 2015

Arbejde med udvinding og efterforskning med henblik på udvinding af mineralske materialer i

Grønland 302 -26. marts 2015

Obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland 914 -26. juni 2013 med senere ændringer

Asbest 133 5. februar 2010

Arbejdspladsvurdering 1168 8. oktober 2007

Hvileperiode og fridøgn i Grønland 32 23. januar 2006

Indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder i Grønland 1348 15. december 2005

Unges arbejde i Grønland 1347 15. december 2005

Sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland 1346 15. december 2005 med

senere ændringer

Forretningsorden for Det Grønlandske Arbeidsmiljøråd 1345 15. december 2005 med senere

ændringer

Bygherrens pligter i Grønland 1344 15. december 2005 med senere ændnger

Elevatorer. hejseværker. rulletrapper. rullefortove og lignende 195 -26. februar 1992

Anmeldelse af arbejdsskader -401 24.

juni

1986

Se ogsa:

Anmeldelse af arbejdsulykker og

erhvervssygdomme

Arbejdsstedets indretning m.v. 399 -24.

juni 1986

Stoffer og materialer 396

24. juni 1986

Arbejdets udførelse -395

24. juni 1986

Trykbeholdere m.v. på landjorden 155- 18. april 1972

Transportable beholdere til sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter 149 I 8.

april 1972

Dampkedelanlæg på landjorden 148 18. april 1972

Se også den tekniske forskrift 60/1 982

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

At-vej ledninger

1. Asbest-GL.3.1 -februar 2010

2. Arbeidspladsvurdering GL.4.1 december 2007

3. Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GL.6.5 september 2006

4. Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og

anlægsarbejde GL.6.4 september 2006

5. Sikkerhedsudvalg GL.6.3 september 2006

6. Sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter GL.6.2 september 2006

7. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GL.6.1 september 2006

8. Opstilling og brug af stilladser GL.2.2 juni 2006

9. Brug af transportable stiger GL.2.1 juni 2006

10. Nedstyrtnings- o ennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser GL.1.1 juni 2006

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

APV-tjeklister

10.

11.

12.

13.

14.

Butikker, supermarkeder og varehuse

Håndværksbagere

It-rådgivning

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbeide

Kontor

Malervirksomhed

Praktiserende læger

Rengøring

Restaurant, café. bodega m.m.

Snedker-, tømrer-. glarmester-. gulv- og vægfirmaer samt gulvafbøvlings- og

belægninesvirksomhed

Stilladsarbejde

Tandlæger. kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Trykkerier og udgivervirksomheder

Vaskerier og renserier

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Bilag C

ILO konventioner tiltrådt af Grønland:

C006 Night Work of Young Persons (Industry) Convention, 1919 (No. 6)

C005

Minimum Age (Industry) Convention, 1919 (No. 5)

Convention Fixing the Minimum Age for Admission of Children to Industrial Employment

C007 Minimum Age (Sea) Convention, 1920 (No. 7)

Convention Fixing the Minimum Age for Admission ofChildren to Employment at Sea

COl 1

Right of Association (Agriculture) Convention, 1921 (No. 11)

Convention concerning the Rights of Association and Combination ofAgricultural Workers

C014

(

Weekly Rest (Industry) Convention, 1921 (No. 14)

Convention concerning the Application of the Weekly Rest in Industrial Undertakings

C016

Medical Examination of Young Persons (Sea) Convention, 1921 (No. 16)

Convention concerning the Compulsory Medical Examination ofChildren and Young Persons Employed at

Sea(

C019

Equality ofTreatment (Accident Compensation) Convention. 1925 (No. 19)

Convention concerning Equality ofTreatment for National and Foreign Workers as regards Workmens

Compensation for Accidents

C029

Forced Labour Convention, 1930 (No. 29)

Convention concerning Forced or Compulsory Labour

C087

Freedom of Association and Protection of the Right to Organise Convention, 1948 (No. 87)

Convention concerning Freedom of Association and Protection of the Right to Organise

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

C105 Abolition ofForced Labour Convention, 1957 (No. 105)

Convention concerning the Abolition of Forced Labour

C106 Weekly Rest (Commerce

and

Offices) Convention, 1957 (No. 106)

Convention concerning Weekly Rest in Commerce and Offices

C122

Employment Policy Convention, 1964 (No. 122)

Convention concerning Employment Pol icy

Cl 26 Accommodation of Crews (Fishermen) Convention, 1966 (No. 126)

Convention concerning Accommodation on Board Fishing Vessels

C169

Indigenous and Tribal Peoples Convention, 1989 (No. 169)

Convention concerning Indigenous and Tribal Peoples in Independent Countries

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

Bilag D

Arbejdstilsynets udgifter

Arbejdstilsynet har baseret nettobudgettet på hovedkonto 17.21.01 på udgifter afholdt i perioden 2013-2015,

mens nettobudgettet på hovedkonto 17.21.31 svarer til bevillingen i FL 16.

Hovedkonto 17.21.01

Budgetpost

Løn

Øvrig drift

IT, SIT og Statens Administration

TC Øst understøttelse

AFC/Lovarbejde

Total

Hovedkonto 17.21.31

Rudgetpost

Underkonto 10.

Sikkerhedsrepræsentanter

Underkonto 20. Grønlands

Arbejdsmiljøråd

Total

2013

2.474.445

2.088.935

200.000

500.000

200.000

5.463.380

2014

2.797.711

1.945.510

200.000

500.000

200.000

5.643.221

2015 Gennemsnit

2.562.088

2.436.510

200.000

500.000

200.000

5.898.598

Delt chef

Budget/udgift

med ASK

2.611.415

644.136

3.300.000

2.156.985

1.500.000

-644.136

200.000

500.000

200.000

5.700.000

2013

2014

2015

Budget/udgift

500.000

300.000

800.000

500.000

200.000

700.000

500.000

300.000

800.000

500.000

300.000

800.000

Løn består af lonudgifter til 6 årsværk plus en chef. Ultimo 2014 fik Arbejdsskadestyrelsen og

Arbejdstilsynet en fælles chef. Indtil da havde Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen hver deres chef.

Lønnen dækkes 50/50 og Arbejdstilsynet modtager ultimo hvert år en regning fra Arbejdsskadestyrelsen,

som konteres på lonrelaterede omkostninger på ovrig drift. Det mest retvisende lonbudget fremkommer

derfor ved at flytte udgiften til den delte chef med Arbejdsskadestyrelsen fra budgettet på øvrig drift til løn.

Efter planen får Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen får hver deres chef igen pr. 1/7 2016. Dette vil

andet lige betyde en stigning i udgifterne til løn, hvis der ikke laves en personale- eller udgiftstilpasning.

Øvrig drift består af udgifter til husleje, telefon, kontorhold, indlandsrejser, kørsel, sikkerhedsudstyr,

medarbejderudvikling mv.

Budgettet til lT, Statens IT og Statens Administration består bl.a. af udgifter til ydelser fra Statens IT i form

afcomputere mv. og Statens administrative funktioner såsom løn osv.

Tilsynscenter Østs understøttelse af Grønland består i dag afjura, faglig sparring og administrative opgaver.

Arbejdsmiljøfagligt Center laver lovarbejde i forbindelse med arbejdsmiljøloven på Grønland.

Opgørelsen omfatter udgifter til det almindelige lov- og regelarbejde men ikke det ekstraordinære

lov- og regelarbejde relateret til råstofområdet.

Underkonto 10. på hovedkonto 17.21.31 er uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter i Grønland.

Underkonto 20. på hovedkonto 17.21.31 er Grønlands Arbejdsmiljoråd

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljø området

BilagE

Medlemmer af Arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen har bestået af:

Fra Danmark.

•

Formand, direktør Peter Vesterheden, Arbejdstilsynet

Konsulent Joakim Søndergaard Hansen, Statsministeriet

Fuldmægtig Aziza Bjorholm-Petersen, Beskæftigelsesministeriet

Fra Grønland, Depertamentet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel

•

Departementschef Jørn Skov Nielsen,

Afdelingschef Tina Jensen

Konsulent Jens Hesseldahl

Flemming Enequist

Sekretariatet

•

Kontorchef Anette Lerche Arbejdstilsynet

Specialkonsulent Inger-Marie Conradsen, Arbejdstilsynet

Fuldmægtig Chris Bahne, Arbejdstilsynet

Fuldmægtig Ole Fjordgaard Kjær, departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel (til

d. 26.

maj

2016)

Fuldmægtig Jens Bjørn Jensen, departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel (fra d.

27. maj 2016)