BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 231: Lovudkast-udkast til lovforslag om ændring af lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension (Rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen, beregning af førtidspension for visse tjenestemænd i politikorpset og kriminalforsorgen og sidestilling af erstatning efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion med erstatning efter lov om arbejdsskadesikring),fra finansminister

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 231
Offentligt

UDKAST 05-07-2016

J.nr. 2016-6001-0007

Fremsat den {FREMSAT} af finansministeren

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tjenestemænd og lov om

tjenestemandspension

(Rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen, beregning af førtidspension for visse

tjenestemænd i politikorpset og kriminalforsorgen og sidestilling af erstatning efter lov om erstatning og

godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk

belastningsreaktion med erstatning efter lov om arbejdsskadesikring)

§1

I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 6. maj 2010, som ændret ved § 4 i lov nr.

1365 af 28. december 2011 og § 16 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

§ 32, stk. 4, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

§2

I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 6. maj 2010, som ændret ved § 3 i

lov nr. 1365 af 28. december 2011, § 1 i lov nr. 1371 af 28. december 2011 og § 11 i lov nr. 628 af

8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1,

udgår »eller ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis pågældende ikke havde

nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 231: Lovudkast-udkast til lovforslag om ændring af lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension (Rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen, beregning af førtidspension for visse tjenestemænd i politikorpset og kriminalforsorgen og sidestilling af erstatning efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion med erstatning efter lov om arbejdsskadesikring),fra finansminister

§ 6, stk. 8,

ændres », når en tjenestemand i politikorpset inden den 1. januar 2019 begærer af-

sked efter at være fyldt 63 år« til: »for tjenestemænd, der er født inden den 1. januar 1959, og som

får fastsat pensionsalderen efter § 17, stk. 4«.

§ 8, stk. 1,

ændres »lov om arbejdsskadeforsikring« til: »lov om arbejdsskadesikring eller lov

om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagno-

sticeret posttraumatisk belastningsreaktion«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den [1. […] 2017].

Stk. 2.

§ 2, nr. 3, har virkning fra den 4. april 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund for lovforslaget

3. Lovforslagets indhold

3.1. Rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

3.2. Beregning af førtidspension for visse tjenestemænd i politikorpset og kriminalforsorgen

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

3.3. Sidestilling af erstatning efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater

og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion med erstatning

efter lov om arbejdsskadesikring

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås ændringer i tjenestemandslovens og tjenestemandspensionslovens be-

stemmelser om rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen, beregning af førtids-

pension for visse tjenestemænd i politiet og kriminalforsorgen og ret til tilskadekomstpension.

2. Baggrund for lovforslaget

Med lovforslaget foreslås det, at bestemmelsen i tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, om, at der

ikke ydes rådighedsløn til den, der har nået folkepensionsalderen, ophæves. Det indebærer, at der

ydes rådighedsløn til en tjenestemand, der afskediges på grund af stillingsnedlæggelse, selv om tje-

nestemanden har nået folkepensionsalderen, medmindre der efter andre regler ikke ydes rådigheds-

løn. Det foreslås som konsekvens heraf, at tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, om optjening af

pensionsalder i rådighedslønsperioden ændres.

Endvidere foreslås det at ændre tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 8, om beregning af førtids-

pension med henblik på at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med det, der var forudsat ved

aftale- og overenskomstforhandlingerne i 2011 for så vidt angår visse tjenestemænd i politikorpset

og kriminalforsorgen.

Endelig foreslås det, at tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1, om tilskadekomstpension ændres,

således at erstatning efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre

statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion sidestilles med erstatning

efter lov om arbejdsskadesikring for så vidt angår retten til tilskadekomstpension efter tjeneste-

mandspensionsloven.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen

3.1.1. Gældende ret

Efter tjenestemandslovens § 32, stk. 1, bevarer en tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i

forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, sin hidtidige løn i 3

år (rådighedsløn). Den, der modtager rådighedsløn, har pligt til at overtage en anden passende stil-

ling efter reglerne i tjenestemandslovens §§ 12 og 13.

Der ydes efter tjenestemandslovens § 32, stk. 4, ikke rådighedsløn til den, der

1) ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter §§

12 og 13,

2) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,

3) har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder eller

4) på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en stil-

ling, som den pågældende efter §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage.

EU-Domstolen har ved dom af 26. september 2013 i sag C-546/11 (Toftgaard-dommen) fastslået,

at artikel 2 og 6, stk. 1, i beskæftigelsesdirektivet (Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november

2000) er til hinder for en national bestemmelse, der automatisk udelukker en tjenestemand, der har

nået folkepensionsalderen, fra retten til rådighedsløn.

Dommen blev afsagt i forbindelse med en præjudiciel forelæggelse, hvor Højesteret havde stillet

spørgsmål om fortolkning af blandt andet artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78.

Det hedder i dommens præmis 72-74:

»72. Henset til ovenstående betragtninger må det fastslås, at den i hovedsagen omhandlede be-

stemmelse [tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2] går videre end nødvendigt for at forfølge de

forfulgte formål, idet den automatisk udelukker de tjenestemænd, der har ret til alderdomspension,

fra retten til rådighedsløn.

73. Følgelig kan den ulige behandling, der følger af tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, ikke

begrundes med henvisning til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78.

74. Henset til ovennævnte betragtninger skal det fjerde spørgsmål besvares med, at artikel 2 og

artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestem-

melse, hvorefter en tjenestemand, der har nået den alder, hvor kan modtage alderdomspension, ale-

ne af denne grund ikke har ret til den rådighedsløn, som er beregnet til de tjenestemænd, der afske-

diges som følge af nedlæggelsen af deres stillinger.«

Efter tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, indgår det antal år i pensionsalderen, i hvilke tjene-

stemanden har været berettiget til rådighedsløn i medfør af tjenestemandslovens § 32 eller ville ha-

ve været berettiget til rådighedsløn, hvis pågældende ikke havde nået folkepensionsalderen.

3.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

EU-Domstolen fastslog, at beskæftigelsesdirektivet er til hinder for en national bestemmelse,

hvorefter en tjenestemand, der har nået folkepensionsalderen, alene af denne grund ikke har ret til

rådighedsløn.

Efter Finansministeriets opfattelse indebærer dommen, at tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2,

ikke har nogen selvstændig betydning, således at der skal ydes rådighedsløn til en tjenestemand, der

afskediges på grund af stillingsnedlæggelse, selv om tjenestemanden har nået folkepensionsalderen,

medmindre der efter andre regler ikke ydes rådighedsløn.

De statslige ansættelsesmyndigheder har efter dommen efter anmodning fra Moderniseringsstyrel-

sen administreret reglerne om rådighedsløn i overensstemmelse hermed og har genoptaget tidligere

afgjorte sager efter reglerne herom. Der er i forbindelse hermed efterbetalt for lidt udbetalt rådig-

hedsløn og modregnet for meget udbetalt pension i det omfang, kravene ikke var forældet.

Det foreslås på den anførte baggrund, at bestemmelsen i tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2,

ophæves. Endvidere foreslås det, at tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, konsekvensændres

som følge af den foreslåede ophævelse af tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2. Perioden, hvori en

tidligere tjenestemand modtager rådighedsløn, medregnes i pensionsalderen, hvorfor der efter op-

hævelse af tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, ikke længere skal være særskilt hjemmel i tjene-

stemandspensionslovens § 4, stk. 1, til at medregne den periode i pensionsalderen, hvori en tidligere

tjenestemand ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis pågældende ikke havde nået folke-

pensionsalderen.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1.

3.2. Beregning af førtidspension for visse tjenestemænd i politikorpset og kriminalforsorgen

3.2.1. Gældende ret

Når en tjenestemand anmoder om afsked efter at have nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensi-

onsbeskatningslovens § 1 a, nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag i forhold til den tid,

der står tilbage, indtil tjenestemanden når folkepensionsalderen eller den lavere alder, ved hvilken

den pågældende skulle have været afskediget, jf. tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 6.

Pensionen nedsættes dog ikke, når en tjenestemand anmoder om afsked efter den aldersgrænse for

pligtig afgang, der er aftalt i medfør af tjenestemandslovens § 29, men inden en individuelt aftalt

højere aldersgrænse, jf. tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 7.

Pensionen nedsættes heller ikke, når en tjenestemand i politikorpset inden den 1. januar 2019 an-

moder om afsked efter at være fyldt 63 år, jf. tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 8.

3.2.2 Overvejelser og lovforslagets indhold

Ved aftale- og overenskomstforhandlingerne i 2011 blev der indgået aftale om, at den pligtige

afgangsalder på 63 år ophæves fra den 1. januar 2012 for tjenestemænd i politikorpset og fra den 1.

januar 2019 for uniformeret personale i kriminalforsorgen.

Der blev endvidere indgået aftale om skærpelse af førtidspensionsfradrag for tjenestemænd, der

fratræder den 1. januar 2019 eller senere.

Som opfølgning på aftale- og overenskomstforhandlingerne i 2011 blev der ved lov nr. 1371 af

28. december 2011 om ændring af lov om tjenestemandspension og lov om pension til statens tjene-

stemænd m.v. i Grønland (Ophævelse af aldersgrænser for optjening af pensionsalder og krav om

mindste pensionsalder for ret til opsat pension, fastsættelse af pension for visse tjenestemænd og

førtidspensionsfradrag for visse tjenestemænd) indsat en ny bestemmelse i tjenestemandspensions-

lovens § 6, stk. 8. Efter denne bestemmelse nedsættes pensionen ikke efter lovens § 6, stk. 6, når en

tjenestemand i politikorpset inden den 1. januar 2019 anmoder om afsked efter at være fyldt 63 år.

Dermed stilles de pågældende tjenestemænd pensionsmæssigt som om de fortsat havde en pligtig

afgangsalder.

Ved aftale- og overenskomstforhandlingerne i 2013 var der enighed mellem parterne om at fore-

tage en præcisering af ikrafttrædelsesbestemmelsen i aftalen om førtidspensionsfradrag fra aftale-

og overenskomstforhandlingerne i 2011, så aftalen blev bragt i overensstemmelse med det, der var

forudsat ved forhandlingerne. Det betyder, at aftalen om førtidspensionsfradrag har virkning for

tjenestemænd, der er født den 1. januar 1959 eller senere, og som fratræder den 1. januar 2019 eller

senere. For tjenestemænd, der er født inden den 1. januar 1959, finder de hidtidige regler anvendel-

se.

Med henblik på at bringe tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 8, i overensstemmelse med det,

der var forudsat mellem parterne ved aftale- og overenskomstforhandlingerne i 2011 og som følger

af præciseringen af aftalen om førtidspensionsdrag ved aftale- og overenskomstforhandlingerne i

2013, foreslås det at ændre bestemmelsen, således at pensionen ikke nedsættes efter lovens § 6, stk.

6, for tjenestemænd, der er født inden den 1. januar 1959, og som får fastsat pensionsalderen efter

lovens § 17, stk. 4. Henvisningen til § 17, stk. 4, indebærer, at bestemmelsen omfatter tjenestemænd

i politikorpset, der er ansat inden den 1. januar 2012, og uniformerede tjenestemænd i kriminalfor-

sorgen, der er ansat inden den 1. januar 2019.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 2.

3.3. Sidestilling af erstatning efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater

og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion med erstatning

efter lov om arbejdsskadesikring

3.3.1. Gældende ret

Efter tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1, er en tjenestemand berettiget til den egenpension,

der gælder for en pensionsalder på 37 år (højeste pensionsanciennitet), hvis afsked finder sted på

grund af utjenstdygtighed, som er forårsaget af, at der under udførelsen af tjenesten er overgået tje-

nestemanden en tilskadekomst, der begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold

til lov om arbejdsskadesikring.

3.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Ved lov nr. 336 af 2. april 2014 om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og

andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (veteranloven) blev

der gennemført en supplerende ordning til lov om arbejdskadesikring. Veteranloven giver mulighed

for at tilkende erstatning og godtgørelse for sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion

(PTSD) hos tidligere udsendte soldater og andre statsansatte i tilfælde, hvor erstatning og godtgørel-

se ikke kan opnås efter lov om arbejdsskadesikring.

Der blev i forbindelse med veteranlovens vedtagelse foretaget ændringer i en række andre love,

sådan at erstatning efter veteranloven sidestilles med erstatning efter lov om arbejdskadesikring.

Der blev imidlertid ikke foretaget ændringer i tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1, om tilskade-

komstpension. Det har den konsekvens, at tjenestemænd med ret til erstatning for tab af erhvervs-

evne efter veteranloven ikke har ret til tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionsloven. Der

er i forarbejderne til veteranloven henvist til tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1, om tilskade-

komstpension og der er i forarbejderne endvidere angivet skønnede merudgifter i relation til tilska-

dekomstpension for tjenestemænd. Det er således klart forudsat i forarbejderne til veteranloven, at

ret til erstatning efter veteranloven skal sidestilles med erstatning efter lov om arbejdskadesikring i

forhold til ret til tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1. Med lov-

forslaget sikres det, at tjenestemænd med ret til erstatning for tab af erhvervsevne efter veteranloven

får samme ret til tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionsloven som tjenestemænd, der

har krav på erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadesikring.

Veteranloven trådte i kraft den 4. april 2014, men gælder også for erstatning og godtgørelse til

personer, der før lovens ikrafttræden har fået sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion

(PTSD).

Retten til tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1, regnes fra tidspunk-

tet for afgørelsen om tab af erhvervsevne efter Veteranloven. Det betyder, at tjenestemænd, der tid-

ligere har fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven på grund

af sent diagnosticeret PTSD, men efter veteranlovens ikrafttræden den 4. april 2014 får tilkendt er-

statning for tab af erhvervsevne efter veteranloven, vil have ret til tilskadekomstpension efter tjene-

stemandspensionsloven.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 3.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De økonomiske konsekvenser af den foreslåede ophævelse af tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr.

2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil afhænge af, i hvilket omfang ansættelsesmyndighederne nedlægger

tjenestemandsstillinger og som følge heraf afskediger tjenestemænd, der har nået folkepensionsal-

deren eller når folkepensionsalderen i rådighedslønsperioden.

I forbindelse med vedtagelsen af veteranloven i 2014 blev der taget højde for de økonomiske kon-

sekvenser af at sidestille erstatning efter veteranloven med erstatning efter lov om arbejdsskadesik-

ring i forbindelse med tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionsloven. Nærværende lov-

forslag medfører således ikke yderligere økonomiske konsekvenser som følge af den foreslåede

ændring af tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1. Der henvises til punkt 5.3 om ”Udgifter i rela-

tion til tilskadekomstpension for tjenestemænd” i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L

104 fra folketingsåret 2013-14. Heraf fremgår det, at det i relation til udgifter til tilskadekomstpen-

sion i 2014 vurderes at ville koste ca. 4,1 mio. kr. i udgifter til sager, som på daværende tidspunkt

var afvist i arbejdsskadesystemet, og ca. 0,7 mio. kr. i de efterfølgende år. Der vil være udgifter til

disse sager i ca. 45 år. Den samlede udgift til ydelserne efter veteranloven vil i denne periode være

ca. 29,5 mio. kr. til sager, som på daværende tidspunkt var afvist i arbejdsskadesystemet. Derudover

var der udgifter til nye sager på ca. 0,4 mio. kr. i 2014, 0,5 mio. kr. i 2015, og der vil være udgifter

på 0,7 mio. kr. i 2016 samt 0,9 mio. kr. i 2017.

Under forudsætning af en tilgang til ordningen på 22 sager årligt fremover vil den årlige udgift

efter 45 år blive ca. 8,0 mio. kr.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Med forslaget om at ophæve tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, bringes loven i overens-

stemmelse med beskæftigelsesdirektivet, jf. EU-Domstolens dom af 26. september 2013 i sag C-

546/11 (Toftgaard-dommen).

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. juli 2016 – 15. august 2016 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dan-

ske Regioner, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Forhandlingsfællesskabet, Færøernes Landsstyre,

Offentligt Ansattes Organisationer, KL, Kommunernes Lønningsnævn, Regionernes Lønnings- og

Takstnævn, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen og Stats- og Kommunalt Ansattes

Forhandlingsfællesskab.

Lovforslaget har i henhold til tjenestemandslovens § 48 været forhandlet med tjenestemændenes

centralorganisationer.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter

Ingen

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Med forslaget om at ophæve tjenestemandslovens § 32, stk. 4,

nr. 2, bringes loven i overensstemmelse med beskæftigelsesdi-

rektivet, jf. EU-Domstolens dom af 26. september 2013 i sag C-

546/11 (Toftgaard-dommen).

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter tjenestemandslovens § 32, stk. 1, bevarer en tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i

forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, sin hidtidige løn i 3

år (rådighedsløn). Den, der modtager rådighedsløn, har pligt til at overtage en anden passende stil-

ling efter reglerne i tjenestemandslovens §§ 12 og 13.

Der ydes efter tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, ikke rådighedsløn til den, der har nået fol-

kepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 32, stk. 4, nr. 2, ophæves som følge af EU-Domstolens dom af

26. september 2013 i sag C-546/11 (Toftgaard-dommen).

Dommen indebærer, at tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, ikke har nogen selvstændig betyd-

ning. Der skal derfor ydes rådighedsløn til en tjenestemand, der afskediges på grund af stillingsned-

læggelse, selv om tjenestemanden har nået folkepensionsalderen, medmindre der efter andre regler

ikke ydes rådighedsløn.

Til § 2

Til nr. 1

Efter tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, indgår det antal år i pensionsalderen, i hvilke tjene-

stemanden har været berettiget til rådighedsløn i medfør af tjenestemandslovens § 32 eller ville ha-

ve været berettiget til rådighedsløn, hvis pågældende ikke havde nået folkepensionsalderen.

Det foreslås, at tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, konsekvensændres som følge af den fore-

slåede ophævelse af tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2.

Perioden, hvori en tidligere tjenestemand modtager rådighedsløn, medregnes i pensionsalderen,

hvorfor der efter ophævelsen af tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, ikke længere skal være sær-

skilt hjemmel i tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, til at medregne den periode i pensionsalde-

ren, hvori en tidligere tjenestemand ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis pågældende

ikke havde nået folkepensionsalderen.

Til nr. 2