UDKAST 05-07-2016
J.nr. 2016-6001-0007
Fremsat den {FREMSAT} af finansministeren
Forslag
til
Lov om ændring af lov om tjenestemænd og lov om
tjenestemandspension
(Rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen, beregning af førtidspension for visse
tjenestemænd i politikorpset og kriminalforsorgen og sidestilling af erstatning efter lov om erstatning og
godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk
belastningsreaktion med erstatning efter lov om arbejdsskadesikring)
§1
I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 6. maj 2010, som ændret ved § 4 i lov nr.
1365 af 28. december 2011 og § 16 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
1.
§ 32, stk. 4, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
§2
I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 6. maj 2010, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1365 af 28. december 2011, § 1 i lov nr. 1371 af 28. december 2011 og § 11 i lov nr. 628 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 1,
udgår »eller ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis pågældende ikke havde
nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.
1