Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 229
Offentligt
1651027_0001.png
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om
anvendelsen af sanktioner
over for uddannelses- og
kontanthjælpsmodtagere
Juni 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0002.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
Forord
1
2
Resumé
1.1
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
2.8
3
3.1
3.2
3.3
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
Undersøgelsens resultater og anbefalinger
Grundlag for visitation som aktivitetsparat
Har kommunen vejledt borgeren tilstrækkeligt?
Er kommunens vurdering af, om der var ”rimelig grund”, korrekt?
Er kommunens vurdering af, at der ikke foreligger andre forhold end de i § 13,
stk. 7, nævnte, korrekt?
Er kommunens vurdering af, at en sanktion vil fremme borgerens rådighed,
korrekt?
Har kommunen udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt
med borgeren?
Har kommunen beregnet sanktionens varighed korrekt?
Opsamlende bemærkninger til aktivlovens § 37
Afgørelser efter aktivlovens § 39, nr. 7
Afgørelser efter aktivlovens § 39, nr. 8
Opsamlende bemærkninger til aktivlovens § 39, nr. 7, og nr. 8
Har kommunen vejledt borgeren tilstrækkeligt?
Har borgeren gentagne gange undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed?
Er kommunens vurdering af, om der var ”rimelig grund”, korrekt?
Kan borgeren med sin adfærd anses for at udvise manglende vilje til at stå til
rådighed?
Er der et tilbud m.v., som borgeren dagligt kan møde i?
Fremgår det af afgørelsen, at der kun udbetales hjælp for fremmødedage i
tilbuddet, hvornår afgørelsen har virkning fra, og hvor længe sanktionen varer?
Står § 40 a sanktionen i et rimeligt forhold til de forseelser, som er blevet
sanktioneret?
Opsamlende bemærkninger til aktivlovens § 40 a
Bilag 1 Metode og baggrund
Bilag 2 Kommunefordelte resultater
Bilag 3 Regelgrundlag
Bilag 4 Måleskema
Bilag 5 Indkaldelsesbrev
1
2
3
9
11
11
14
17
20
23
27
30
31
32
39
50
52
54
55
59
61
62
63
66
69
72
78
80
97
132
Måling af afgørelser efter aktivlovens § 37
Måling af afgørelser efter aktivlovens § 39, nr. 7, og nr. 8
Måling af afgørelser efter aktivlovens § 40 a
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0003.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Det har ikke været muligt at gøre sidehovederne tilgængelige for personer med et
synshandicap. Sidehovederne består blot af et billede og undersøgelsens titel.
Titel
anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og
Kontakt
Ankestyrelsen
kontanthjælpsmodtagere
Udgiver
Ankestyrelsen, juni 2016
ISBN nr
978-87-7811-325-2
Layout
Identitet & Design AS
7998 Statsservice
Telefon 33 41 12 00
Hjemmeside
www.ast.dk
E-mail
[email protected]
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0004.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
1
Forord
I april 2013 indgik den daværende regering en politisk aftale med V, DF, K og LA om en
reform af kontanthjælpssystemet. Reformen er efterfølgende gennemført med virkning
fra den 1. januar 2014. Det fremgår af »Aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet
– flere i uddannelse og job«, at aftalepartierne er enige om, at Ankestyrelsen fra 2014 til
2016 skal udarbejde årlige praksisundersøgelser om anvendelsen af sanktioner i
kommunerne. Baggrunden for denne del af aftalen er, at kommunerne i dag anvender
sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere i meget varierende
omfang.
Ankestyrelsen offentliggjorde i september 2015 den første af de tre undersøgelser, der
vedrørte sager afgjort i 2014. Denne undersøgelse var en generel undersøgelse af
kommunernes anvendelse af sanktionsreglerne i forhold til jobparate, uddannelsesparate
og aktivitetsparate ydelsesmodtagere. Der indgik 99 sager i undersøgelsen og i 47 af
disse sager, vurderede Ankestyrelsen, at der samlet set var truffet en rigtig afgørelse.
Ankestyrelsen offentliggør nu den anden praksisundersøgelse for sager afgjort i 2015.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har anmodet om, at Ankestyrelsens
praksisundersøgelse 2015 skal omhandle
Kommunernes anvendelse af reglerne for aktivitetsparate ydelsesmodtageres
udeblivelse fra samtaler, jf. § 37 i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven).
Kommunernes anvendelse af reglerne for jobparate og åbenlyst uddannelsesparate
ydelsesmodtagere i forhold til at overholde aftaler om jobsøgning og anvendelse af
joblog, jf. aktivlovens § 39, stk. 1, nr. 7, og 8.
En generel undersøgelse af kommunernes anvendelse af reglerne i forhold til
jobparate og uddannelsesparate ydelsesmodtagere i sager, hvor kommunen har givet
en skærpet sanktion efter aktivlovens § 40 a.
Denne praksisundersøgelse omfatter 131 sager.
For nærmere oplysninger om udvælgelsen af sagerne og de deltagende kommuner
henvises til rapportens Bilag 1, Metode og Baggrund.
Ankestyrelsen bemærker, at vores vurdering af kommunernes behandling af sagerne,
herunder afgørelsernes rigtighed, alene er foretaget på baggrund af de oplysninger, der
fremgår af de indsendte akter. En fremsendelse af flere akter eller en mere fuldstændig
oplysning af sagen ville i nogle sager måske have ført til en anden vurdering.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0005.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
2
1
Resumé
Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af kommunernes praksis, når de træffer
afgørelser om sanktioner efter § 37, § 39, nr. 7, § 39, nr. 8, og § 40 a i lov om aktiv
socialpolitik (aktivloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015.
Sagerne er gennemgået af Ankestyrelsen med henblik på en vurdering af, om de trufne
afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og praksis på området.
De indkaldte sager er ikke påklagede, og sagerne er derfor ikke tidligere blevet behandlet
som klagesager.
Undersøgelsen for 2015 omfatter i alt 131 sager, der er fordelt på fire forskellige
målinger:
78 sager om sanktioner efter aktivlovens § 37
4 sager om sanktioner efter aktivlovens § 39, nr. 7,
29 sager om sanktioner efter aktivlovens § 39, nr. 8,
20 sager om sanktioner efter aktivlovens § 40 a
Antallet af indsendte sager varierer fra kommune til kommune. De indsendte sager er
derudover fordelt forskelligt på de enkelte bestemmelser. Det skyldes, at nogle
kommuner ikke har truffet afgørelser efter de konkrete bestemmelser, og at flere
kommuner har truffet færre afgørelser end det antal afgørelser, vi har anmodet om.
Derfor har nogle kommuner indsendt mange sager efter bestemmelser, hvor der allerede
foreligger praksis på området, mens andre kommuner primært har indsendt sager efter
nyere bestemmelser, hvor der ikke foreligger praksis.
Sanktionsbestemmelserne
Aktivlovens § 37
Efter aktivlovens § 37 skal kommunen foretage fradrag i hjælpen, hvis en borger
udebliver fra en samtale uden rimelig grund.
Aktivlovens § 39, nr. 7
Efter aktivlovens § 39, nr. 7, skal kommunen pålægge borgeren en punktsanktion,
hvis borgeren uden rimelig grund har undladt at overholde en aftale om jobsøgning.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0006.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
3
Aktivlovens § 39, nr. 8
Efter aktivlovens § 39, nr. 8, skal kommunen pålægge borgeren en punktsanktion,
hvis borgeren uden rimelig grund har undladt at registrere sine
jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har
fastsat.
Aktivlovens § 40 a
Efter aktivlovens § 40 a mister en uddannelses- eller jobparat borger retten til hjælp
i en periode på op til tre måneder, hvis borgeren gentagne gange uden rimelig grund
har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed og kommunen konkret vurderer,
at borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for
arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
1.1
Undersøgelsens resultater og anbefalinger
Den samlede måling viser, at 26 procent af kommunernes afgørelser er i
overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod ville 53 procent af sagerne blive
ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 21 procent af sagerne var ikke
tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om kommunens afgørelse var i
overensstemmelse med lovgivning og praksis,
se figur 1.1.
Figur 1.1
Er afgørelsen samlet set rigtig? (Angivet i procent)
26
53
21
0
10
Ja
20
30
Nej
40
50
60
70
80
90
100
Procent
Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag
Resultaterne af målingerne er meget forskellige for de fire typer sager. Ankestyrelsens
beskrivelse af resultater og anbefalinger er derfor inddelt i tre individuelle kapitler. Vi har
dog valgt at angive en række generelle anbefalinger, som finder anvendelse på alle fire
bestemmelser.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0007.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
4
Målingen af sager vedrørende lovens § 37 viser et resultat med markant flere rigtige
sager end de øvrige målinger. Årsagen til resultatet kan være, at der for disse sagers
vedkommende
er
tale
om
regler,
der
har
været
gældende
også
før
kontanthjælpsreformen, og at der dermed i højere grad er tale om en indarbejdet regel
og offentliggjort praksis.
For så vidt angår målingerne af sagerne efter lovens § 39, nr. 7, § 39, nr. 8, og § 40 a er
der tale om forholdsvis nye regler på sanktionsområdet. Reglerne er trådt i kraft i
forbindelse med kontanthjælpsreformen den 1. januar 2014.
Ankestyrelsen har endnu ikke fastlagt praksis i form af principafgørelser for hverken §
39, nr. 7, § 39, nr. 8, eller § 40 a.
Ankestyrelsen har desuden en meget begrænset administrativ praksis på området for §
39, nr. 7, og nr. 8, mens Ankestyrelsen endnu ikke har behandlet klager over
kommunernes konkrete afgørelser efter § 40 a. Vores undersøgelse af disse sager er
derfor baseret på fortolkning af lovbestemmelserne og forarbejderne til bestemmelserne.
De 131 målte sager er afgjort af kommunerne i perioden fra 1. januar 2015 til 31.
oktober 2015. Kommunerne har således haft mere end 12 måneder til at anvende de nye
regler i aktivlovens §§ 39, nr. 7, 39, nr. 8, og 40 a i praksis. På trods af dette har
kommunerne meget få rigtige afgørelser efter de tre nye bestemmelser, se afsnit 1.1.2-
1.1.4.
Generelle anbefalinger
at kommunen sikrer, at vejledningen er tilstrækkelig, og at det er dokumenteret
på borgerens sag, at der er givet tilstrækkelig vejledning, herunder
vejledningens ordlyd
at kommunen fortsat partshører borgeren om årsagen til undladelsen, inden
kommunen træffer afgørelse, og at kommunen sikrer, at det er noteret på
borgerens sag, om borgeren har besvaret partshøringen, samt hvilken årsag
borgeren i så fald har anført for undladelsen
at kommunen tydeliggør i sine afgørelser, præcis hvilken periode eller med
hvilket beløb hjælpen nedsættes
1.1.1
Sager vedrørende aktivlovens § 37
Ankestyrelsen har vurderet, at 40 procent af kommunernes afgørelser efter aktivlovens §
37 er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod ville 31 procent af sagerne
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0008.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
5
blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 30 procent af sagerne var ikke
tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om kommunens afgørelse var i
overensstemmelse med regler og praksis.
På baggrund af resultaterne af undersøgelsen har Ankestyrelsen følgende anbefalinger til
kommunerne, når de skal træffe afgørelse om sanktion for udeblivelse fra samtale uden
rimelig grund for aktivitetsparate borgere:
Ankestyrelsen anbefaler
at kommunen øger opmærksomheden på reglen i § 13, stk. 8 og sikrer, at det
fremgår af kommunens afgørelse, at vurderingen er foretaget, og at det
derudover er konkret begrundet i afgørelsen, hvorfor kommunen finder, at der
ikke foreligger andre forhold, som kunne begrunde, at borgeren ikke skulle
møde.
at kommunen øger opmærksomheden på praksis om, hvorvidt en sanktion vil
fremme borgerens rådighed og sikrer, at det fremgår af kommunens afgørelse,
at kommunen har vurderet, at sanktionen vil fremme borgerens rådighed, og at
kommunen derudover begrunder konkret i afgørelsen, hvorfor sanktionen i det
konkrete tilfælde vil fremme den pågældende borgers rådighed for arbejde og
uddannelse.
at kommunen sikrer, at alle rimelige muligheder for at komme i personlig
kontakt med borgeren er udtømte, inden der træffes afgørelse i sagen, og at
kommunen sikrer, at kontaktforsøgene samt borgerens konkrete oplysninger om
årsagen til udeblivelse er dokumenteret på borgerens sag.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0009.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
6
1.1.2
Sager vedrørende aktivlovens § 39, nr. 7
Ankestyrelsen har vurderet, at ingen af kommunernes afgørelser efter aktivlovens § 39,
nr. 7, er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Der er dog tale om få sager,
hvor der er sanktioneret efter den pågældende bestemmelse. Derfor har målingen af
hver af sagerne en betydelig indvirkning på fejlprocenten i denne sagsgruppe.
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen
at kommunen fortsat er opmærksom på at dokumentere præcis hvilken
jobsøgningsaftale, der er indgået med borgeren, herunder det detaljerede
indhold af jobsøgningsaftalen
at kommunen fortsætter med at partshøre borgeren om den manglende
jobsøgning og dokumentere resultatet af partshøringen på borgerens sag
1.1.3
Sager vedrørende aktivlovens § 39, nr. 8
Ankestyrelsen har vurderet, at 10 procent af kommunernes afgørelser efter aktivlovens §
39, nr. 8, er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod ville 76 procent af
sagerne blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 14 procent af sagerne var ikke
tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om kommunens afgørelse var i
overensstemmelse med lovgivningen.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0010.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
7
Målingen af sager vedrørende § 39, nr. 7, og § 39, nr. 8, viser, at kommunerne ikke er
tilstrækkeligt opmærksomme på, at der er tale om to selvstændige bestemmelser, som
finder anvendelse på hver sin situation. Dette synes afspejlet i den ulige fordeling af
antallet af sager om § 39, nr. 7, over for antallet af sager om § 39, nr. 8. Undersøgelsen
omfatter således 4 sager om § 39, nr. 7, mod 29 sager om § 39, nr. 8.
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen
at kommunen sikrer, at borgeren er gjort bekendt med den fastsatte frist for
registrering forud for forseelsen, og at den konkrete frist er dokumenteret på
borgerens sag
at den fastsatte frist kobles tydeligt sammen med pligten til at registrere – og
ikke med pligten til at overholde jobsøgningsaftalen
at kommunen øger opmærksomheden på, om borgeren faktisk har foretaget
jobsøgningsaktiviteter, som skulle registreres, og dermed sikrer, at den rette
sanktionsbestemmelse er i anvendelse, inden kommunen træffer afgørelse
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0011.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
8
1.1.4
Sager vedrørende aktivlovens § 40 a
Ankestyrelsen har vurderet, at ingen af kommunens afgørelser efter aktivlovens § 40 a
er i overensstemmelse med lovgivningen.
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen
at kommunen øger opmærksomheden på, at det er en betingelse for, at der
træffes afgørelse om skærpet rådighed efter § 40 a, at borgeren gentagne
gange har undladt at opfylde sin pligt, og at kommunen har truffet afgørelse
om sanktion for de konkrete undladelser efter aktivlovens §§ 35-41, inden de
træffer en § 40 a afgørelse om skærpet rådighed.
at kommunen løbende træffer afgørelser om sanktion, hvis borgeren ikke
overholder sine pligter som modtager af hjælp, således at der derved sikres
mulighed for efterfølgende at træffe afgørelse efter § 40 a.
at kommunen sikrer, at borgeren er sanktioneret for gentagne gange at have
undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed, inden kommunen foretager
vurderingen af, om borger med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå
til rådighed, og at kommunen konkret begrunder sin vurdering i afgørelsen.
at kommunen øger opmærksom på reglen og sikrer, at der kun træffes
afgørelse om skærpet sanktion, hvis der er proportionalitet mellem borgerens
sanktionerede forseelser og anvendelsen af § 40 a.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0012.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
9
2 Måling af afgørelser efter
aktivlovens § 37
Kommunen skal efter aktivlovens § 37 foretage fradrag i hjælpen for en borger, der uden
rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale. Der foretages
fradrag for dagene fra personen skulle være mødt, til kontakten til jobcenteret er
genoprettet. Det er en betingelse for at sanktionere, at borgeren forud for afgørelsen om
sanktion er vejledt, jf. aktivlovens § 35, stk. 1. Der kan heller ikke sanktioneres, hvis
borgeren havde rimelig grund til at udeblive fra samtalen jf. § 13, stk. 7.
For aktivitetsparate borgere gælder der en særregel i aktivlovens § 13, stk. 8, om, at
kommunen - ud over de undtagelser fra pligten til at stå til rådighed, jf. § 13, stk. 7, der
gælder for alle modtagere af hjælp - skal vurdere, om der er andre forhold, der kan
begrunde, at den aktivitetsparate borger ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses-
eller arbejdsmuligheder på tidspunktet for udeblivelsen. Kommunen skal derudover
vurdere, om sanktionen i det konkrete tilfælde vil fremme modtagerens rådighed for
uddannelse eller arbejde.
Der gælder endvidere en særregel i aktivlovens § 35, stk. 5, om, at kommunen forud for
afgørelsen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt
med den aktivitetsparate borger med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig
grund til udeblivelsen.
Denne del af praksisundersøgelsen omfatter kun sager om aktivitetsparate borgere.
Aktivitetsparate borgere er:
borgere, som er fyldt 30 år eller som har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, men som ikke vurderes at være i stand til at påtage sig ordinært
arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre
måneder
unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og
som ikke vurderes at være uddannelsesparate, fordi de har problemer af faglig,
social eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og
hjælp i længere tid end cirka et år, inden de kan påbegynde en uddannelse og
gennemføre denne på almindelige vilkår
Undersøgelsen omfatter følgende spørgsmål:
1) Har kommunen vejledt borgeren tilstrækkeligt, jf. aktivlovens § 35, stk. 1?
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0013.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
10
2) Er kommunens vurdering af, om der var ”rimelig grund” jf. § 13, stk. 7, korrekt?
3) Er kommunens vurdering af, at der ikke foreligger andre forhold end de i § 13,
stk. 7, nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte
sin uddannelses- eller arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 8, korrekt?
4) Er kommunens vurdering af, at en sanktion i det konkrete tilfælde vil fremme
borgerens rådighed for arbejde eller uddannelse, korrekt?
5) Har kommunen udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt
med borgeren med henblik på en vurdering af, om borgeren havde en rimelig
grund til at udeblive, jf. aktivlovens § 35, stk. 5?
6) Har kommunen har beregnet sanktionens varighed korrekt, jf. aktivlovens § 37,
stk. 1?
Målingen omfatter 78 sager. Vi vurderer, at 31 sager samlet set er rigtige.
Forudsætningerne for, at vi betragter en afgørelse efter § 37 som rigtig, er:
at borgeren er indkaldt til en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en
samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en
rådighedsvurdering i jobcenteret.
at kommunen samtidig med indkaldelsen skriftligt har orienteret borgeren om
konsekvensen for hjælpen, hvis borgeren uden rimelig grund ikke møder til
samtalen og om, hvilke skridt borgeren skal tage for igen at blive berettiget til
hjælp.
at borgeren ikke har en rimelig grund til at udeblive fra samtalen efter lovens §
13, stk. 7, at der ikke foreligger andre forhold, som kan begrunde udeblivelsen
efter § 13, stk. 8, og at sanktionen vil fremme borgerens rådighed for
uddannelse eller arbejde.
at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig
kontakt med borgeren med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig
grund til udeblivelsen, før afgørelsen blev truffet.
Vi vurderer, at 24 sager er forkerte. For de 24 sager gælder det, at mindst en af de
ovenstående forudsætninger ikke er opfyldt.
For de resterende 23 sager, som vi hverken har kunnet vurdere som rigtige eller
forkerte, gælder det, at vi ikke har kunnet vurdere, om mindst en af de ovenstående
forudsætninger er opfyldt.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0014.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
11
2.1
Grundlag for visitation som aktivitetsparat
Vi har i forbindelse med undersøgelsen fundet det relevant at registrere, hvad der ligger
til grund for borgerens visitation som aktivitetsparat.
Registreringen viser, at der
i de fleste sager ligger flere forhold til grund for, at borgeren
er aktivitetsparat, og at der således er tale om borgere med mange komplekse
problemstillinger, der kræver særlig opmærksomhed i forbindelse med den konkrete
vurdering, der ligger til grund for beslutningen om sanktion, se
figur 1.
I næsten halvdelen af sagerne er det registreret, at der ligger ”øvrige årsager” til grund
for visitationen. Øvrige årsager kan eksempelvis være, at borger er psykisk sårbar, langt
fra arbejdsmarkedet, har haft en mangelfuld skolegang eller har familiemæssige
problemer.
Figur 2.1
Hvorfor er borgeren visiteret som aktivitetsparat? (Angivet i procent)
Psykisk lidelse
Fysisk lidelse
Misbrug
Hjemløshed
Sproglig barriere
3
46
Procent
13
28
46
44
Øvrige årsager
0
20
40
60
80
100
Note: Det har været muligt at angive flere årsager til, at borgeren er visiteret som aktivitetsparat, af den grund summer
procenterne ikke til 100.
Arten og kompleksiteten af borgerens forhold har stor betydning for vurderingen af, om
der foreligger andre forhold, som kan begrunde udeblivelsen efter § 13, stk. 8, se afsnit
2.4, og for vurderingen af, om en sanktion vil fremme borgerens rådighed, se afsnit 2.5.
2.2
Har kommunen vejledt borgeren tilstrækkeligt?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til kommunens
vejledningspligt efter aktivlovens § 35, stk. 1.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0015.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
12
Det er en forudsætning for, at kommunen kan pålægge en borger en sanktion for
udeblivelse fra samtale, at kommunen samtidig med indkaldelsen til samtalen skriftligt
har vejledt borgeren om konsekvensen for hjælpen, hvis borgeren uden rimelig grund
ikke møder til samtalen og om, hvilke skridt borgeren skal tage for igen at blive
berettiget til hjælp.
2.2.1
Resultater og anbefalinger
I 65 ud af 78 sager, svarende til 83 procent, har kommunen givet tilstrækkelig
vejledning.
I otte sager, svarende til ti procent, kan vi ikke vurdere, om borger er tilstrækkeligt
vejledt. Denne gruppe omfatter sager, hvor det fremgik af sagens akter, at borgeren var
vejledt, men hvor der ikke foreligger dokumentation for vejledningen.
I fem sager, svarende til seks procent, har kommunen ikke vejledt tilstrækkeligt,
se tabel
2.1.
En nærmere analyse af de sager, hvor vi vurderer, at kommunen ikke har vejledt
tilstrækkeligt, viser:
at der i en sag ikke er vejledt korrekt, da der slet ikke er givet vejledning i
forbindelse med indkaldelsen.
at der i to sager ikke er vejledt korrekt, da vejledningen er misvisende, idet
vejledningen ikke præcist angiver, at konsekvensen er fradrag i hjælpen.
at der i to sager ikke er vejledt korrekt, da borgeren ikke har modtaget ny skriftlig
vejledning i forbindelse med, at mødetidspunktet er blevet ændret af kommunen
eller fastsat telefonisk i forbindelse med anden henvendelse fra borgeren.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0016.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
13
Målingen viser således, at vejledningspligten i langt de fleste sager er overholdt, og at
kun fem sager er vurderet til at være forkerte alene på baggrund af manglende eller
mangelfuld vejledning.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen sikrer sig, at vejledningen
er tilstrækkelig, og at det er dokumenteret på borgerens sag, at der er givet
tilstrækkelig vejledning, herunder vejledningens ordlyd.
2.2.2
Eksempler
Sag nr. 32:
Der er tale om en helt formløs indkaldelse. Borger vejledes hverken om, at
udeblivelse uden rimelig grund vil medføre fradrag i hjælpen eller om, hvordan han igen
skal få ret til kontanthjælp.
Sag nr. 46:
Vejledningen i den indkaldelse, som ligger til grund for kommunens
afgørelse, indeholder ikke tilstrækkelig præcis anvisning om, at udeblivelsen får
konsekvenser i form af fradrag i hjælpen, og borgeren er ikke vejledt om, at kontakten til
jobcentret skal genoprettes, for at borgeren igen får ret til hjælp.
Sag nr. 67:
Borger er i indkaldelsesbrev vejledt om, at udeblivelse vil medføre bortfald
af retten til kontanthjælp. Dette er ikke korrekt, da konsekvensen er fradrag i hjælpen,
indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. I partshøringen vejledes borger
ordlydsmæssigt tilstrækkeligt omkring fradrag, og om hvordan han igen bliver berettiget
til hjælp. Den korrekte vejledning er ikke givet samtidig med indkaldelsen - men først
efter borgerens udeblivelse - og udgør således ikke korrekt vejledning.
Principafgørelser 5-11 og 6-11
Ankestyrelsen har i principafgørelser 5-11 og 6-11 fastslået, at kommunens
vejledning skal være skriftlig og indeholde en tilstrækkelig og præcis anvisning af,
hvilke konsekvenser en udeblivelse vil få for borgerens udbetaling af hjælp, samt
hvad borgeren skal gøre for igen at blive berettiget til hjælp. Videre medfører
angivelse af alternative konsekvenser uklarhed om, hvilken konsekvens udeblivelse
rent faktisk har.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0017.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
14
Sag nr. 64:
En samtale på jobcenteret aflyses af kommunen via borgerens
telefonsvarer, og borgeren bliver anmodet om at ringe op for ny aftale. Et par dage efter
aftales telefonisk ny samtale, denne gang på en kaffebar. Den dag, samtalen skal
afholdes, indtaler borger besked på sagsbehandlerens telefonsvarer, hvor hun anmoder
om at blive ringet op. Sagsbehandleren forsøger at ringe borgeren op, men uden held.
Kommunen træffer herefter afgørelse om sanktion af borgeren for udeblivelse fra mødet.
Vi vurderer,
at den vejledning, borgeren fik ved indkaldelsen til den oprindelige aftale,
ikke kan udstrækkes til også at omfatte den nye indkaldelse. Vi har herved lagt vægt på,
at mødetid og mødested blev ændret på kommunens foranledning og på den uformelle
måde, det nye møde blev aftalt på.
Sag nr. 87:
En borger bliver ved sin telefoniske henvendelse, i anledning af partshøring
over tidligere udeblivelse, indkaldt til samtale, der skal finde sted den følgende dag.
Kommunen fremsender indkaldelsesbrev til samtalen til borgeren.
Vi vurderer,
at den vejledning borgeren fik ved indkaldelsen til den oprindelige aftale
ikke kan udstrækkes til også at omfatte den nye indkaldelse. Vi har herved lagt vægt på,
at mødedatoen blev fastsat efter, at borgeren var udeblevet fra det oprindeligt tilsagte
møde, og der ikke var nogen tidsmæssig sammenhæng mellem de to møder. Vi vurderer
dermed, at borgeren i denne situation ikke er skriftligt vejledt, idet der ikke er
tilstrækkelig dokumentation for, at indkaldelsesbrev med skriftlig vejledning er kommet
frem til borger inden mødetidspunktet. Det kan ikke udelukkes, at der er en vis
forsendelsestid.
Principafgørelse 134-11
Ankestyrelsen har i principafgørelse 134-11 fastslået, at en skriftlig vejledning, som
borgeren havde modtaget ved indkaldelse til en jobsamtale, var tilstrækkelig,
selvom jobsamtalen blev flyttet til dagen efter på foranledning af borgeren. Der blev
i den forbindelse lagt vægt på, at det kun var mødetidspunktet, der var ændret, at
ændringen skyldtes borgerens forhold, at ændringen kom i stand dagen inden det
oprindeligt aftalte møde, og det nye mødetidspunkt lå kort tid efter samtalen om
ændring af tidspunktet.
2.3 Er kommunens vurdering af, om der var
”rimelig grund”, korrekt?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til kommunens
vurdering af, om borgeren har rimelig grund til at udeblive.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0018.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
15
Det er en forudsætning for, at en borger kan sanktioneres for at udeblive fra en samtale,
at borgeren ikke har en rimelig grund til at udeblive. Hvornår der er tale om en rimelig
grund fremgår af aktivlovens § 13, stk. 7.
Vi bemærker, at aktivlovens § 13, stk. 7, ikke alene kan afgøre om en aktivitetsparat
borger skal have en sanktion, idet der for denne gruppe modtagere af hjælp også skal
foretages en vurdering efter aktivlovens § 13, stk. 8, og en vurdering af, om sanktionen
vil fremme rådigheden.
Se afsnit 2.4 og 2.5.
2.3.1
Resultater og anbefalinger
I 50 ud af 78 sager, svarende til 64 procent, er vi enige i kommunens vurdering af, at
borger ikke har rimelig grund til at udeblive.
I to ud af 78 sager, svarende til tre procent, vurderer vi, at kommunens vurdering af, om
der forelå en rimelig grund til at udeblive var forkert.
I 26 ud af 78 sager, svarende til 33 procent, vurderer vi, at sagen ikke er tilstrækkeligt
oplyst til, at det kan vurderes, om borger har rimelig grund til at udeblive,
se tabel 2.2.
En nærmere analyse af de to sager, hvor vi har vurderet, at borgeren har rimelig grund
til at udeblive, jf. lovens § 13, stk. 7, og hvor kommunen derfor ikke kunne træffe
afgørelse om sanktion, viser:
At der i begge sager er rimelig grund i form af sygdom efter § 13, stk. 7, nr. 2.
Vi har også foretaget en nærmere analyse af de 26 sager, hvor vi vurderer, at sagen ikke
er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan vurderes, om borger har rimelig grund:
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0019.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
16
I 14 sager har kommunen ikke været i kontakt med borgeren om årsagen til
udeblivelse, før afgørelsen blev truffet, og alle rimelige muligheder for kontakt kan
ikke anses for udtømte, jf. lovens § 35, stk. 5.
I syv sager har kommunen været i kontakt med borgeren om årsagen, men har
ikke noteret, hvad borgeren oplyste.
I fem sager har kommunen ikke i øvrigt oplyst sagen tilstrækkeligt.
Resultaterne vedrørende betingelsen i aktivlovens § 35, stk. 5, gennemgås nedenfor i
afsnit 2.6. Det er dog allerede relevant i sammenhæng med resultaterne for ”rimelig
grund” at fremhæve betydningen af, at kommunen (ikke) har udtømt alle rimelige
muligheder for kontakt, inden de traf afgørelse i sagen.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen øger opmærksomheden på
at indhente og dokumentere aktivitetsparate borgeres begrundelse for udeblivelse
og efterfølgende vurdere, om der foreligger rimelig grund.
2.3.2
Eksempler
Sager, hvor borger ikke har rimelig grund
Sag nr. 25:
Borger er udeblevet fra samtalen, fordi han har sovet over sig.
Sag nr. 31:
Borger oplyser, at han har glemt samtalen.
Sager, hvor borger har rimelig grund
Sag nr. 32:
Borgeren oplyste efter udeblivelsen, at han havde været for syg til at møde
til samtale den pågældende dag. Det fremgår af sagen, at sagsbehandleren accepterede
borgerens begrundelse for udeblivelsen som en rimelig grund. Sagsbehandleren oplyste
borgeren om, at han på trods af sygdom burde have meldt afbud til samtalen.
Kommunen traf dagen efter afgørelse om sanktion for udeblivelse fra samtale efter § 37.
Vi vurderer:
Kommunens afgørelse er forkert, da borgeren må anses for at have en
rimelig grund.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0020.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
17
Sag nr. 114:
Her oplyser både borger og hendes far til kommunen, at hun ikke kunne
møde, fordi hun kastede op. Det fremgår af hendes tidligere oplysninger til sagen, at hun
flere gange har været indlagt på grund af opkastninger. Hun lider af diabetes og er
diagnosticeret med spiseforstyrrelse uden specifikation.
Vi vurderer:
Borger har på det foreliggende grundlag rimelig grund til at udeblive på
grund af sygdom. Hvis kommunen fandt anledning til at betvivle hendes oplysning, skulle
kommunen have anmodet om dokumentation for sygdommen i form af lægeerklæring.
Sager, hvor der ikke er tilstrækkelige oplysninger
Sag nr. 12:
Den aktivitetsparate borger har følger efter trafikulykke for mange år siden i
form af hovedpine og nakkesmerter. Han har endvidere psykiske problemer. Han har
været sygemeldt fra praktiksted i nogle dage, da han indkaldes til jobsamtalen. Han
reagerer ikke på partshøring, men ringer til jobcenteret cirka 14 dage efter, han skulle
være mødt til samtalen, og oplyser, at han har været ”dykket ned i et sort hul”.
Vi vurderer,
at kommunen skulle have indhentet lægelige oplysninger vedrørende hans
psykiske forhold.
Sag nr. 102:
Den aktivitetsparate borger er en 21-årig mand, der lider af social angst.
Han har ikke nogen afgangseksamen fra 9. klasse. Han bor fortsat hjemme, er
overvægtig og har maveproblemer på grund af usund livsstil. Han er tilknyttet efterværn
og har i fire år haft en kontaktperson. Han er under psykiatrisk udredning. Han har oplyst
til sagen, at han ikke magtede at møde til samtalen.
Vi vurderer,
at kommunen skulle have indhentet lægelige oplysninger vedrørende hans
psykiske forhold.
2.4 Er kommunens vurdering af, at der ikke foreligger
andre forhold end de i § 13, stk. 7, nævnte, korrekt?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til kommunens
vurdering af, om der foreligger andre forhold, som kan begrunde, at borgeren ikke har
mødepligt til samtalen efter aktivlovens § 13, stk. 8.
Det er en forudsætning for at sanktionere en aktivitetsparat borger for udeblivelse fra en
samtale, at kommunen har vurderet, at der heller ikke foreligger andre forhold, end de i
aktivlovens § 13, stk. 7, udtrykkeligt nævnte, som kan begrunde, at borgeren ikke skulle
opfylde sin pligt til at stå til rådighed ved at møde til samtalen.
Denne regel er en særregel for aktivitetsparate ydelsesmodtagere.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0021.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
18
Kommunen skal i sin konkrete vurdering af, om der er forhold, der kan begrunde, at
borgeren ikke skal have en sanktion, inddrage de oplysninger, som kommunen har om
borgerens forhold, og om borgerens grund til at udeblive.
Efter Ankestyrelsens praksis (principafgørelse 88-14) kan disse forhold eksempelvis være
svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.
Målingen af de 78 sager er foretaget i lyset af ovennævnte praksis.
2.4.1
Resultater og anbefalinger
I fire sager, svarende til fem procent, fremgår det af sagerne, at kommunen har
foretaget en vurdering af, om der forelå andre forhold, som kunne begrunde, at borger
ikke havde pligt til at møde til samtalen efter aktivlovens § 13, stk. 8.
I de resterende 74 sager, svarende til 95 procent, fremgår det således ikke, om
kommunen har foretaget vurderingen.
Det betyder, at afgørelsen i 95 procent af sagerne er mangelfuldt begrundet,
se tabel
2.3.
Vi har for de resterende 74 sager valgt at foretage en vurdering af, om der på baggrund
af de foreliggende oplysninger er andre forhold, som kan begrunde, at borgeren ikke har
pligt til at møde til samtalen.
I én sag foreligger sådanne forhold, som kan begrunde, at borger ikke har mødepligt.
Det betyder, at kommunen ikke kunne træffe afgørelse om sanktion.
I 35 sager vurderer vi, at der ud fra de foreliggende oplysninger ikke er andre forhold,
som kan begrunde, at borger ikke har mødepligt, og at kommunen derfor kunne træffe
afgørelse om sanktion, hvis de øvrige betingelser var opfyldte.
I to sager er der allerede rimelig grund efter aktivlovens § 13, stk. 7,
se afsnit 2.3.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0022.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
19
I 36 sager er der ikke tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan foretage vurderingen, og
afgørelsens rigtighed kan derfor ikke vurderes. Det betyder, at disse sager eventuelt ville
blive ændret eller hjemvist, såfremt der var tale om klagesager, hvis det ikke var muligt
for Ankestyrelsen at indhente tilstrækkelige oplysninger til at foretage vurderingen,
se
tabel 2.4.
Det skal fremhæves, at det er en betingelse for, at kommunen kan sanktionere en
aktivitetsparat borger for udeblivelse fra samtale, at kommunen, såfremt borger ikke
havde rimelig grund efter § 13, stk. 7, også har foretaget en vurdering af, at der ikke
foreligger andre forhold, som kan begrunde, at borger ikke har mødepligt til samtalen.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen øger opmærksomheden på
reglen og sikrer, at det fremgår af kommunens afgørelse, at vurderingen efter § 13,
stk. 8, er foretaget, og at kommunen derudover konkret begrunder i afgørelsen,
hvorfor kommunen vurderer, at der ikke foreligger andre forhold, som kunne
begrunde, at borger ikke skulle møde.
2.4.2
Eksempler
I én sag vurderer vi, at der foreligger andre forhold efter § 13, stk. 8, som kan
begrunde, at borger ikke har mødepligt
Sag nr. 131:
45-årig borger, der er aktivitetsparat af sociale grunde samt på grund af
misbrugs- og helbredsproblemer. Han lider af massiv overvægt, diabetes og
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0023.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
20
kredsløbsproblemer og har et massivt alkoholmisbrug, ca. 30 genstande om dagen. Han
oplyser selv, at han har været alkoholiker siden tidligt i sin ungdom. Hans seneste
ordinære ansættelse var i 1995. Tre dage efter han skulle være mødt, oplyses det
telefonisk fra værestedet, at borger har været fuld, og at han ikke har haft styr på sin
digitale postkasse.
Vi vurderer,
at der her er en sådan sammenhæng mellem grunden til, at borgeren er
visiteret aktivitetsparat og hans udeblivelse, at borgeren må anses at have haft en
rimelig grund til at udeblive fra samtalen.
2.5 Er kommunens vurdering af, at en sanktion vil
fremme borgerens rådighed, korrekt?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til kommunens
vurdering af, om sanktionen i det konkrete tilfælde vil fremme borgerens rådighed for
arbejde eller uddannelse.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 894 af 4. juli 2013, at alvorlige psykiske lidelser i
et konkret tilfælde eksempelvis kan bevirke, at der ikke skal tildeles en sanktion for ikke
at stå til rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en borger med
andre problemer end ledighed, skal der ikke gives en sanktion.
1
Ovenstående princip er også fastslået i Ankestyrelsens praksis (principafgørelse 88-14).
Principafgørelse 88-14
Det fremgår af principafgørelse 88-14, at kommunen i forbindelse med vurderingen
efter aktivlovens § 13, stk. 8, også skal vurdere, om sanktionen i det konkrete
tilfælde vil fremme borgerens rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke er
tilfældet, skal borgeren ikke have en sanktion.
1
Forarbejderne til lov nr. 894 af 4. juli 2013, Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt forskellige andre love almindelige bemærkninger, 2. 5. Sanktioner 2.5.1 Gældende
ret. Se bilag 3, afsnit 3.2 om lovforarbejder.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0024.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
21
2.5.1
Resultater og anbefalinger
I syv ud af 78 sager, svarende til ni procent, fremgår det af sagerne, at kommunen har
foretaget en vurdering af, om en sanktion vil fremme rådigheden. Det betyder også, at
det ikke fremgår af de resterende 71 sager, om kommunen har foretaget vurderingen,
se
tabel 2.5.
Vi er enige i kommunens vurdering af, at sanktionen vil fremme rådigheden i tre af de
syv sager, hvor det fremgår, at kommunen har foretaget vurderingen. I de resterende
fire sager har vi vurderet, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at vi kan vurdere, om
sanktionen vil fremme rådigheden.
Vi har valgt at foretage en vurdering af, om en sanktion på baggrund af de foreliggende
oplysninger vil fremme borgerens rådighed i de resterende 71 sager, hvor det ikke
fremgår, om kommunen har foretaget vurderingen.
Denne måling viser, at en sag, svarende til en procent, vil blive ændret, såfremt der var
tale om en klagesag, og at 32 sager, svarende til 45 procent, ikke kan behandles uden at
indhente yderligere oplysninger.
Målingen viser også, at vi i 36 sager vurderer, at sanktionen vil fremme borgerens
rådighed, og at kommunen derfor kunne træffe afgørelse om sanktion, såfremt de øvrige
betingelser var opfyldt,
se tabel 2.6.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0025.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
22
Samlet set vurderer vi, at sanktionen i det konkrete tilfælde vil fremme rådigheden i 39
ud af de 78 sager. Dette tal består af de tre sager, hvor vi er enige i kommunens
vurdering, jf. tabel 2.6, samt de 36 sager, hvor vi har foretaget vurderingen af, at en
sanktion vil fremme borgerens rådighed, jf. tabel 2.7.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen øger opmærksomheden på
Ankestyrelsens praksis og sikrer, at det fremgår af kommunens afgørelse, at
kommunen har vurderet, at sanktionen vil fremme borgerens rådighed, og at
kommunen i afgørelsen konkret begrunder, hvorfor sanktionen i det enkelte tilfælde
vil fremme den pågældende borgers rådighed for arbejde og uddannelse.
2.5.2
Eksempler
Sager, hvor vi vurderer, at en sanktion vil fremme rådigheden
Sag nr. 91:
38-årig mand uden fast bopæl og selv-diagnosticeret depression af
svingende grad. Borger har postadresse hos sin mor. Borger oplyser om udeblivelsen, at
han har opholdt sig på Fyn ”i en periode”.
Sag nr. 37:
22-årig kvinde med spiseforstyrrelse samt heraf følgende utilpashed og
mavesmerter. Kvinden oplyser, at hun havde glemt samtalen, og at hun havde sovet for
længe.
Sager, hvor vi ikke på det foreliggende grundlag kan vurdere, om en sanktion vil
fremme rådigheden
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0026.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
23
Sag nr. 26:
45-årig mand, kendt med alkoholmisbrug. Han ringer afbud på dagen for
samtalen med begrundelse om, at han har det dårligt og ryster, da han har været ude at
drikke. Der foreligger ikke oplysninger om borgerens helbredsmæssige tilstand.
Sag nr. 51:
44-årig kvinde, som ikke har nogen diagnoser, men som selv oplyser, at
hun tidligere har taget lykkepiller. Kvinden fremstår følelsesmæssigt påvirket af
tvangsfjernelsen af et barn. Kvinden har reageret på partshøringsbrev, men kommunen
har kun noteret i sagen, at der ”ikke er fremkommet oplysninger, der kan begrunde en
rimelig årsag til udeblivelsen.”
2.6 Har kommunen udtømt alle rimelige muligheder for
at komme i personlig kontakt med borgeren?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til, hvorvidt
kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med
borgeren om årsagen til udeblivelsen, inden kommunen træffer afgørelse om sanktion.
Det er en betingelse for, at kommunen kan sanktionere en aktivitetsparat borger, at
kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med
borgeren med henblik på at vurdere, om der foreligger en rimelig grund for udeblivelsen
efter aktivlovens § 35, stk. 5. Det er således ikke en betingelse, at kommunen faktisk
opnår kontakt med borgeren.
Denne regel er en særregel for aktivitetsparate ydelsesmodtagere.
Principafgørelse 39-15
Ankestyrelsen har i principafgørelse 39-15 fastslået, at kommunen skal forsøge at få
personlig kontakt med borgeren, hvis borgeren ikke reagerer på kommunens
skriftlige partshøring. Det beror på en konkret vurdering af oplysningerne i den
enkelte borgers sag, hvilke og hvor mange forsøg på personlig kontakt kommunen
skal gøre, før kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at få personlig
kontakt med borgeren. Det er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt, at kommunen
kun forsøger at få personlig kontakt ved opringninger til borgerens private
telefonnummer og/eller skriver til borgerens private e-mail, hvis der er andre
rimelige muligheder for at opnå kontakt. Det kan f.eks. være via borgerens mentor,
på borgerens bopæl eller på borgerens tilbudssted. Kommunen skal notere på
borgerens sag, hvordan, hvornår og hvor mange gange kommunen har forsøgt at
komme i personlig kontakt med borgeren inden afgørelsen om sanktion.
Målingen er foretaget i lyset af ovenstående praksis.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0027.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
24
2.6.1
Resultater og anbefalinger
I 53 sager, svarende til 68 procent, har kommunen opnået kontakt til borgeren om
årsagen til udeblivelse fra samtale, inden de traf afgørelse i sagen.
Det fremgår således, at kommunen i de resterende 25 sager, svarende til 32 procent,
ikke har opnået kontakt til borgeren, inden de traf afgørelse,
se tabel 2.7.
Det er nødvendigt at foretage en nærmere analyse af resultaterne for at belyse, om
kommunen har opfyldt særreglen. Analysen viser:
I de 53 sager, hvor kommunen har haft personlig kontakt til borgeren, har kommunen:
i 46 sager, svarende til 87 procent, opnået kontakt til borgeren om årsagen til
udeblivelse og har noteret begrundelsen på sagen.
i syv sager, svarende til 13 procent, opnået kontakt til borgeren om årsagen til
udeblivelsen, men har ikke noteret den konkrete begrundelse på sagen.
Se figur
2.2.
I de 25 sager, hvor kommunen ikke har haft personlig kontakt til borgeren, har
kommunen:
i ni sager, svarende til 36 procent, ikke opnået kontakt til borgeren, men har
udtømt alle rimelige muligheder for kontakt.
i 14 sager, svarende til 56 procent, ikke opnået kontakt til borgeren og har ikke
udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med borgeren.
i to sager, svarende til otte procent, ikke opnået kontakt til borgeren, og vi kan i
de konkrete sager ikke vurdere, om kommunen har udtømt alle rimelige
muligheder for at komme i kontakt med borgeren.
Se figur 2.3.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0028.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
25
Figur 2.2
Sager, hvor kommunen
opnåede kontakt til borgeren, angivet i
procent
13
Begrundelse
noteret
Begrundelse
ikke noteret
Figur 2.3
Sager, hvor kommunen ikke
opnåede kontakt til borgeren, angivet i
procent
8
36
Alle rimelige
muligheder er
udtømt
Alle rimelige
muligheder er ikke
udtømt
Det kan ikke
vurderes om alle
rimelige
muligheder er
udtømt
56
87
Note: Figuren er baseret på 53 sager.
Note: Figuren er baseret på 25 sager.
Den nærmere analyse viser, at kommunen samlet set i 55 ud af 78 sager, svarende til 71
procent, har opfyldt særreglen om at udtømme alle rimelige muligheder for kontakt, før
afgørelsen om sanktion træffes. Dette tal består af de 46 sager, hvor kommunen
opnåede kontakt og noterede begrundelsen samt de ni sager, hvor kommunen ikke
opnåede kontakt, men havde udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig
kontakt med borgeren.
Analysen viser også, at kommunen i syv ud af 78 sager ikke har opfyldt sin pligt til at
notere vigtige oplysninger på sagen, idet kommunen ikke noterede borgerens
begrundelse for udeblivelsen. Det betyder, at formålet med reglen i § 35, stk. 5, ikke
opfyldes for de pågældende syv sager, da det i disse sager ikke kan vurderes, om borger
har rimelig grund til at udeblive fra samtalen.
Analysen viser tillige, at kommunen i 14 ud af 78 sager, svarende til 18 procent, ikke
opfylder betingelsen i § 35, stk. 5, og at kommunen derfor ikke kan træffe afgørelse om
sanktion. Disse sager ville således blive ændret, såfremt der var tale om klagesager,
alene med begrundelse om, at den særlige betingelse i § 35, stk. 5, ikke er opfyldt.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen sikrer, at alle rimelige
muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren er udtømte, inden der
træffes afgørelse i sagen, og at kommunen sikrer, at kontaktforsøgene samt
borgerens konkrete oplysninger om årsagen til udeblivelse er dokumenteret på
borgerens sag.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0029.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
26
2.6.2
Eksempler
Sager, hvor der ikke har været kontakt, og hvor kommunen ikke har udtømt alle
rimelige muligheder for at komme i kontakt med borgeren
Sag nr. 72:
36-årig mand med massive misbrugsproblemer udebliver fra samtale.
Manden kontakter kommunen få dage efter udeblivelsen og anmoder om at blive ringet
op af sagsbehandleren. Sagsbehandleren forsøger opkald og lægger telefonbesked
samme dag. Der ses ikke at være yderligere forsøg på kontakt fra kommunen. Efter fire
dage træffes der afgørelse om sanktion. Det fremgår af sagen, at borger har en mentor.
Vi vurderer:
Kommunen har ikke udtømt alle rimelige muligheder for at komme i
kontakt med borgeren, fordi der ikke ses at være forsøgt kontakt via mentor eller
personligt på adressen.
Sag nr. 99:
26-årig mand, visiteret aktivitetsparat i maj, har gået i specialklasser i
folkeskolen og har gennemført Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Han har svært
ved at få struktureret og tilrettelagt sine aktiviteter. Bor hjemme hos moderen.
Kommunen ringer og sender skriftlig partshøring til ham samme dag, som han udebliver
fra jobsamtalen. Kommunen havde dagen før forsøgt telefonisk kontakt og havde lagt
telefonsvarerbesked på grund af, at han var udeblevet fra tilbud. Kommunen havde ikke
haft kontakt med ham, før afgørelsen blev truffet 14 dage senere.
Vi vurderer:
Kommunen skulle have opsøgt borgeren på bopælsadressen, da det
fremgår af sagen, at han bor hjemme og har svært ved at få struktureret og tilrettelagt
sine aktiviteter.
Sag nr. 152:
34-årig kvinde. Hun udebliver fra samtale. Der blev forsøgt telefonisk
kontakt og lagt besked på telefonsvarer. Hun sender efterfølgende en mail: ”Har først set
dine beskeder i dag. Min mobil er gået død. Kommer forbi her til formiddag. Undskyld”.
Kommunen svarede, at hun ikke skulle komme uden forudgående aftale.
Vi vurderer,
at da borgeren skriver en mail og ikke oplyser om grunden til udeblivelsen,
burde kommunen have svaret på mailen, have ringet eller have accepteret hendes
forslag om, at hun kom forbi.
Sag nr. 163:
59-årig mand. Fortid som kriminel og narkoman. Er i metadonbehandling.
Udebliver fra samtale. Kommunen har uden held forsøgt telefonisk kontakt to gange og
indtalt besked på telefonsvarer begge gange. Kommunens socialforvaltning ved, at
borger får udleveret metadon, og hvor han får den udleveret. Kommunen forsøger at
ringe til udleveringsstedet, men får ikke kontakt. Kommunen træffer afgørelse om
sanktion iht. § 37.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0030.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
27
Vi vurderer,
at kommunen burde have været mere opsøgende i forhold til at kontakte
det behandlingssted, hvor borger får udleveret sin metadon. Det er ikke tilstrækkeligt, at
der er forsøgt telefonisk kontakt én gang, hvor man ikke kom i kontakt med nogen.
Sager, hvor der ikke har været kontakt, men hvor kommunen har udtømt alle
rimelige muligheder for at komme i kontakt med borgeren
Sag nr. 50:
En 60-årig mand med problemer i form af dårlig ryg og overforbrug af
alkohol. Han har fået sin mødeindkaldelse sendt til bostedet, og kommunen har lagt
besked på hans telefonsvarer. Kommunen har endvidere ringet til det værested, han
kommer på, og bedt om, at man ville give ham besked om mødet. Borgeren udeblev fra
mødet. Kommunen forsøgte den dag, hvor mødet skulle være holdt, at kontakte ham
telefonisk, og lagde besked på telefonsvareren om, at han skulle ringe til dem. Man bad
lederen af værestedet om at få ham til at ringe, og man sendte et høringsbrev. Da
borgeren ikke henvendte sig, blev der truffet afgørelse i sagen.
Sag nr. 69:
En 20-årig kvinde, skrøbelig og stressbar med en belastet opvækst. Hun
udeblev fra samtale. Der blev samme dag sendt ”udeblivelsesbrev”. Kommunen forsøgte
at ringe flere gange og sendte også støttekontaktperson til adressen uden at opnå
kontakt. Kommunen traf herefter afgørelse.
Sag nr. 91:
En 36-årig mand udebliver fra samtale. Han er uden fast bopæl og er
fritaget for digital post, men har en postadresse hos sin mor. Kommune har forsøgt at
opnå kontakt igennem skriftlig partshøring, flere telefonopkald og telefonbeskeder,
fremmøde på postadressen hos borgers mor og via mentor. Mentor har oplyst, at de ikke
længere har kontakt. Kommunen har truffet afgørelse uden at opnå kontakt til borger, da
det ikke var muligt.
2.7 Har kommunen beregnet sanktionens varighed
korrekt?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til, hvorvidt
antallet af dage, som sanktioneres, er korrekt.
Det fremgår af aktivlovens § 37, at kommunen skal foretage fradrag i hjælpen for de
dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen og indtil kontakten til
jobcenteret er genoprettet. Der skal foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor
samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme
dag.
Det er ikke en forudsætning for, at kommunens afgørelse blev målt som rigtig i denne
undersøgelse, at kommunens beregning kan vurderes som korrekt. Vi har imidlertid valgt
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0031.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
28
at fremhæve måleresultaterne, idet beregningens rigtighed vil have betydning for
behandlingen af en klagesag.
2.7.1
Resultater og anbefalinger
I 45 ud af 78 sager, svarende til 58 procent, er vi enige i kommunens beregning af
sanktionens varighed.
I fem sager, svarende til seks procent har vi vurderet, at kommunen ikke har beregnet
antallet af dage som sanktioneres, korrekt.
I de resterende 28 sager, svarende til 36 procent, har vi ikke kunnet vurdere, om
sanktionen er beregnet korrekt, idet sanktionens varighed ikke fremgår af afgørelsen,
se
tabel 2.8.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen tydeliggør i sine afgørelser,
præcis hvilken periode borgeren sanktioneres for, herunder hvor mange dage
borgeren i alt sanktioneres for.
2.7.2
Eksempler
Sag, hvor kommunen ikke har beregnet sanktionen korrekt
Sag nr. 135:
Borger udeblev fra en samtale den 7. oktober 2015. Kommunen foretager
først fradrag fra den 13. oktober 2015, hvor kommunen afsendte partshøringsbrev.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0032.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
29
Sag, hvor det ikke kan ikke vurderes, om kommunen har beregnet sanktionen
korrekt
Sag nr. 118:
Borger udeblev fra en samtale den 17. september 2015. Det fremgår af
afgørelsesbrevet, at kommunen foretager fradrag fra udeblivelsestidspunkt, indtil kontakt
er genoprettet. Det fremgår videre af afgørelsen, at borgeren vil blive betragtet som
selvforsørgende og skal søge om hjælp på ny, hvis kontakten genoprettes efter den 31.
oktober 2015.
Vi vurderer,
at kommunen ikke kan bringe kontanthjælpssagen til ophør som følge af
udeblivelse fra samtale, og at kommunen må fortsætte med at foretage fradrag i
hjælpen, indtil kontakten er genoprettet.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0033.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
30
2.8
Opsamlende bemærkninger til aktivlovens § 37
Målingen viser, at 31 ud af 78 sager, svarende til 40 procent, blev vurderet som rigtige,
og at Ankestyrelsen ville stadfæste disse sager, hvis der var tale om klagesager.
Målingen viser også, at 24 ud af 78 sager, svarende til 31 procent, blev vurderet som
forkerte, og at Ankestyrelsen ville ændre disse sager, hvis der var tale om klagesager.
Målingen viser endeligt, at det ikke var muligt at vurdere rigtigheden af kommunens
afgørelse i 23 sager, svarende til 30 procent, da sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyst.
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen:
at kommunen sikrer sig, at vejledningen er tilstrækkelig, og at det er
dokumenteret på borgerens sag, at der er givet tilstrækkelig vejledning,
herunder vejledningens ordlyd.
at kommunen øger opmærksomheden på at indhente og dokumentere
aktivitetsparate borgeres begrundelse for udeblivelse og efterfølgende vurdere,
om der foreligger rimelig grund
at kommunen øger opmærksomheden på reglen i § 13, stk. 8, og sikrer, at det
fremgår af kommunens afgørelse, at vurderingen er foretaget, og at det
derudover er konkret begrundet i afgørelsen, hvorfor kommunen vurderer, at der
ikke foreligger andre forhold, som kunne begrunde, at borger ikke skulle møde.
at kommunen øger opmærksomheden på praksis om, hvorvidt en sanktion vil
fremme borgerens rådighed og sikrer, at det fremgår af kommunens afgørelse,
at kommunen har vurderet, at sanktionen vil fremme borgerens rådighed, og at
kommunen derudover begrunder konkret i afgørelsen, hvorfor sanktionen i det
konkrete tilfælde vil fremme den pågældende borgers rådighed for arbejde og
uddannelse.
at kommunen sikrer, at alle rimelige muligheder for at komme i personlig
kontakt med borgeren er udtømte, inden der træffes afgørelse i sagen, og at
kommunen sikrer, at kontaktforsøgene samt borgerens konkrete oplysninger om
årsagen til udeblivelse er dokumenteret på borgerens sag.
at kommunen tydeliggør i sine afgørelser, præcis hvilken periode borgeren
sanktioneres for, herunder hvor mange dage borgeren i alt sanktioneres for.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0034.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
31
3 Måling af afgørelser efter
aktivlovens § 39, nr. 7, og nr. 8
Kommunen skal efter aktivlovens § 39 pålægge en borger en punktsanktion i form af
nedsættelse af hjælpen, hvis borgeren ikke opfylder de pligter, som er oplistet i § 39, nr.
1-8. Denne undersøgelse vedrører kun sanktioner efter aktivlovens § 39, nr. 7, og § 39,
nr. 8.
Undersøgelsen omfatter 4 afgørelser efter § 39, nr. 7, og 29 afgørelser efter § 39, nr. 8.
Afgørelser efter § 39, nr. 7, og nr. 8, træffes over for borgere, der er åbenlyst
uddannelsesparate eller jobparate.
Denne del af praksisundersøgelsen omfatter derfor kun åbenlyst uddannelsesparate og
jobparate borgere.
Åbenlyst uddannelsesparate borgere er:
borgere, der vurderes ikke at have nogen barrierer og dermed ikke at have
behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen
kan gennemføre på almindelige vilkår.
Jobparate borgere er:
borgere, der vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som
gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder.
Vi bemærker, at aktivlovens § 39, nr. 7, og nr. 8, er indført med virkning fra 1. januar
2014. Der er derfor tale om forholdsvis nye regler på sanktionsområdet.
Vi bemærker også, at Ankestyrelsen endnu ikke har fastlagt praksis i form af
principafgørelser, og at Ankestyrelsen desuden har en meget begrænset administrativ
praksis på området for aktivlovens § 39, nr. 7, og nr. 8.
Det er Ankestyrelsens opfattelse, at utilstrækkelig jobsøgning i form af manglende
overholdelse af en jobsøgningsaftale skal sanktioneres efter aktivlovens § 39, nr. 7, og at
aktivlovens § 39, nr. 8, skal anvendes i de tilfælde, hvor der er oplysninger om, at
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0035.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
32
borgeren har søgt jobs, men ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen
på Jobnet.
Der er således en nær sammenhæng mellem de faktiske forhold, som de to
bestemmelser regulerer.
Det er dog Ankestyrelsens opfattelse, at bestemmelserne skal ses som to selvstændige
bestemmelser, der skal anvendes på hver sin situation.
Målingen af sager efter § 39, nr. 7, og nr. 8, skal ses i lyset af ovenstående opfattelse.
Resultatet af målingen af sager efter aktivlovens § 39 er opdelt i to afsnit; første afsnit
vedrører afgørelser efter aktivlovens § 39, nr. 7, og andet afsnit vedrører afgørelser efter
aktivlovens § 39, nr. 8. Kapitlet afsluttes med et opsamlende afsnit om Ankestyrelsens
opfattelse af anvendelsen af § 39, nr. 7, og nr. 8, samt Ankestyrelsens praksis om
kommunernes vejledningspligt i forbindelse med punktsanktioner.
3.1
Afgørelser efter aktivlovens § 39, nr. 7
Kommunen skal efter aktivlovens § 39, nr. 7, give en borger en punktsanktion for ikke at
være aktivt jobsøgende. Begrebet aktivt jobsøgende omfatter de situationer, hvor en
borger uden rimelig grund undlader at overholde de aftaler om jobsøgning, som er
indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder borgeren skal søge
job.
Undersøgelsen af sager efter § 39, nr. 7, omfatter følgende spørgsmål:
1) Har kommunen vejledt borgeren tilstrækkeligt, jf. aktivlovens § 35, stk. 1?
2) Er der indgået en klar og præcis aftale om jobsøgning?
3) Har borgeren undladt at overholde aftalen om jobsøgning?
4) Er kommunens vurdering af, om der er ”rimelig grund”, korrekt?
5) Er sanktionen beregnet korrekt?
Målingen omfatter fire sager. Vi vurderer, at ingen af sagerne samlet set er rigtige.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0036.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
33
Forudsætningerne for, at vi betragter en afgørelse efter § 39, nr. 7, som
rigtig, er:
at borgeren er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat
kommunen forud for forseelsen skriftligt har vejledt borgeren om konsekvensen
for hjælpen, hvis borgeren uden rimelig grund undlader at overholde en aftale
om jobsøgning
at der er indgået en klar og præcis aftale om jobsøgning
at borgeren har undladt at overholde aftalen
at borgeren ikke har en rimelig grund til at undlade at overholde den indgåede
aftale om jobsøgning
For de fire sager gælder det, at mindst én af de ovenstående forudsætninger, ikke er
opfyldt.
3.1.1
Har kommunen vejledt borgeren tilstrækkeligt, jf.
aktivlovens § 35, stk. 1?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til kommunens
vejledningspligt efter § 35, stk. 1.
Det er en forudsætning for, at kommunen kan pålægge en borger en sanktion for at
undlade at overholde de aftaler, som er indgået med kommunen om jobsøgning, at
kommunen forud for undladelsen skriftligt har informeret borgeren om konsekvensen for
hjælpen, hvis borgeren ikke overholder jobsøgningsaftalen.
Resultater og anbefalinger
I fire sager, svarende til 100 procent, har kommunen ikke givet tilstrækkelig vejledning,
se tabel 3.1.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0037.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
34
Målingen viser, at vejledningspligten ikke er overholdt i nogle af sagerne, og at alle fire
sager derfor er vurderet forkerte allerede på baggrund af manglende eller mangelfuld
vejledning.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen sikrer sig, at vejledningen
er tilstrækkelig, og at det er dokumenteret på borgerens sag, at der er givet
tilstrækkelig vejledning, herunder vejledningens ordlyd.
Eksempler på utilstrækkelig vejledning
Sag nr. 175:
Den konkrete vejledning er formuleret således: ”Jobcentret følger op på
din jobsøgning, og hvis du ikke lever op til forpligtelsen til at søge og påtage dig jobs,
kan det få konsekvenser for din kontanthjælp”.
Vi vurderer,
at denne formulering ikke er tilstrækkelig, idet det er uklart, hvilken pligt
vejledningen vedrører, og at det ikke præcis fremgår, at undladelsen
vil
få konsekvenser
for hjælpen, og at den konkrete konsekvens er nedsættelse af hjælpen.
3.1.2
Er der indgået en klar og præcis aftale om jobsøgning?
I dette afsnit redegøres for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til, om
kommunen har indgået en klar og præcis aftale om jobsøgning med borgeren.
Det er en forudsætning for, at en borger kan sanktioneres for manglende overholdelse af
jobsøgningsaftale, at der foreligger dokumentation for, at der er indgået en klar og
præcis aftale om jobsøgning.
Vi har ved målingen primært lagt vægt på, om det fremgik af jobsøgningsaftalen, i hvor
stort et omfang borgeren skal søge jobs. Det har ikke haft indflydelse på målingens
resultat, hvis det fx ikke fremgik af jobsøgningsaftalen, inden for hvilke brancheområder
borgeren skal søge.
Resultater og anbefalinger
I fire sager, svarende til 100 procent, foreligger en klar og præcis aftale om jobsøgning,
se tabel 3.2
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0038.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
35
Målingen viser, at der er i alle sager er indgået en klar og præcis aftale om jobsøgning,
og at aftalen om jobsøgning er dokumenteret på borgerens sag.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen fortsat er opmærksom på
at dokumentere præcis hvilken jobsøgningsaftale, der er indgået med borgeren,
herunder det detaljerede indhold af jobsøgningsaftalen.
Eksempler på accepterede jobsøgningsaftaler
Sag nr. 109:
”Du skal søge minimum 1 relevant job om ugen, gerne flere, og din
jobsøgning dokumenteres ved at udfylde din Joblog på Jobnet dk.”
Sag nr. 174:
”Vi har aftalt, at du søger de to stillinger vi i dag fandt på Jobnet som hhv.
(…) De søgte jobs registreres i din joblog på Jobnet og herudover søges og registreres
minimum 2 stillinger ugentligt.”
3.1.3
Har borgeren undladt at overholde aftalen om jobsøgning?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til, om borgeren
har overholdt aftalen om jobsøgning.
Det er en forudsætning for at sanktionere, at borgeren ikke har overholdt den indgåede
aftale om jobsøgning.
Det er ved målingen lagt til grund, at borger ikke har overholdt aftalen om jobsøgning,
hvis borgeren ikke har besvaret partshøringen eller begrundet undladelsen, og
utilstrækkelig jobsøgning ikke fremgik af sagens øvrige oplysninger.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0039.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
36
Resultater og anbefalinger
I fire sager, svarende til 100 procent, vurderer vi, at borgeren ikke har overholdt aftalen
om jobsøgning,
se tabel 3.3.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen fortsætter med at
partshøre borgeren om den manglende jobsøgning og dokumentere resultatet af
partshøringen på borgerens sag.
3.1.4
Er kommunens vurdering af, om der er ”rimelig grund”,
korrekt?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til kommunens
vurdering af, om borgeren har rimelig grund til ikke at overholde aftalen om jobsøgning.
Det er en forudsætning for at sanktionere, at borger ikke har rimelig grund til ikke
overholde aftalen om jobsøgning. Hvornår der er tale om rimelig grund fremgår
udtømmende af aktivlovens § 13, stk. 7, for jobparate og åbenlyst uddannelsesparate
borgere.
Resultater og anbefalinger
I fire sager, svarende til 100 procent, blev kommunens vurdering af, at borger ikke har
rimelig grund, vurderet som korrekt,
se tabel 3.4.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0040.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
37
Målingen viser, at vi er enige i kommunens vurdering i alle sagerne.
I alle fire sager har kommunen partshørt borgeren om årsagen til undladelsen. En
nærmere analyse af sagerne, viser:
at borgeren i én sag har besvaret partshøringen, men ikke har oplyst en rimelig
grund
at borgeren i tre sager ikke har besvaret partshøringen
Det kan i de tre sager lægges til grund, at borger ikke har rimelig grund, da borger er
jobparat eller åbenlyst uddannelsesparat, og da borgeren i forbindelse med partshøring
er oplyst om, at der vil blive truffet afgørelse om sanktion på det foreliggende grundlag,
hvis borgeren ikke begrunder den manglende overholdelse af jobsøgningsaftalen.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen fortsætter med at
partshøre borgeren om den manglende jobsøgning og dokumentere på borgerens
sag, om borgeren har svaret, og i så fald hvilken begrundelse borgeren har anført
for den manglende jobsøgning.
3.1.5
Er sanktionen beregnet korrekt?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til, hvorvidt
kommunens beregning af sanktionen er korrekt.
Det fremgår af aktivlovens § 40, at hjælpen nedsættes med tre gange dagssatsen.
Det er ikke en forudsætning for, at kommunens afgørelse blev målt som rigtig i denne
undersøgelse, at kommunens beregning kan vurderes som korrekt. Vi har imidlertid valgt
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0041.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
38
at fremhæve måleresultaterne, idet beregningens rigtighed vil have betydning for
behandlingen af en klagesag.
Resultater og anbefalinger
I fire sager, svarende til 100 procent, kan Ankestyrelsen ikke vurdere, om sanktionen er
beregnet korrekt,
se tabel 3.5.
Målingen viser, at vi ikke i nogle af sagerne har kunnet vurdere, om sanktionen er
beregnet korrekt, idet det ikke fremgår af afgørelsen, hvilket beløb hjælpen nedsættes
med.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen tydeliggør i sine afgørelser,
hvilket beløb hjælpen nedsættes med.
Eksempler
Sager, hvor det ikke kan vurderes, om beregningen er korrekt
Sag nr. 109:
Det fremgår af afgørelsen: ”Din kontanthjælp nedsættes med et fast beløb
på 3 x din dagssats i din hjælp.”
Vi vurderer,
at vi ikke har tiltrækkelige oplysninger til at vurdere, hvilken dagssats
kommunen vil nedsætte borgerens ydelse med, og om det er den rette dagssats.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0042.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
39
Sag nr. 173:
Det fremgår af afgørelsen: ”Din kontanthjælp for oktober, november og
december måned bliver sat ned med 1.995 kr.”. Afgørelsen henviser til både § 39, nr. 7,
og § 39, nr. 8.
Vi vurderer,
at det er uklart, om kommunen nedsætter hjælpen med hhv. 1.995 kr. i
1,2 eller 3 måneder eller om hjælpen samlet nedsættes med 1.995 kr. fordelt over 1, 2
eller 3 måneder.
3.1.6
Opsamlende bemærkninger til aktivlovens § 39, nr. 7
Målingen viser, at samtlige fire sager, svarende til 100 procent, blev vurderet som
forkerte, og at Ankestyrelsen ville ændre disse sager, hvis der var tale om klagesager.
Målingen viser også, at de fire sager kun er forkerte som følge af manglende eller
mangelfuld vejledning, og at alle fire sager således ville være rigtige, hvis vejledningen
om konsekvenserne var tilstrækkelig.
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen:
at kommunen sikrer sig, at vejledningen er tilstrækkelig, og at det er
dokumenteret på borgerens sag, at der er givet tilstrækkelig vejledning,
herunder vejledningens ordlyd
at kommunen fortsat er opmærksom på at dokumentere præcis hvilken
jobsøgningsaftale, der er indgået med borgeren, herunder det detaljerede
indhold af jobsøgningsaftalen
at kommunen fortsætter med at partshøre borgeren om den manglende
jobsøgning og dokumentere resultatet af partshøringen på borgerens sag
at kommunen tydeliggør i sine afgørelser, hvilket beløb hjælpen nedsættes
med
3.2
Afgørelser efter aktivlovens § 39, nr. 8
Kommunen skal efter aktivlovens § 39, nr. 8, give en borger en punktsanktion for
manglende registrering af sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet, hvis
borgeren uden rimelig grund undlader at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i
jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0043.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
40
Det er som tidligere beskrevet Ankestyrelsens opfattelse, at aktivlovens § 39, nr. 8, skal
anvendes i de tilfælde, hvor det fremgår af sagens oplysninger, at borgeren har søgt
jobs, men ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen.
Ankestyrelsen bemærker, at vi for denne type sager ikke har anmodet kommunen om
dokumentation for aftalen om jobsøgning. Den indgåede aftale om jobsøgning fremgik af
sagen i et overvejende antal sager, og det er derfor lagt til grund i målingen, at der er
indgået en aftale om jobsøgning i alle sager.
Målingen er foretaget med udgangspunkt i denne opfattelse.
Undersøgelsen af sager efter § 39, nr. 8, omfatter følgende spørgsmål:
1) Har kommunen vejledt borgeren tilstrækkeligt, jf. aktivlovens § 35, stk. 1?
2) Har kommunen fastsat en frist for registrering af jobsøgningsaktiviteter i
jobloggen på Jobnet?
3) Har borgeren foretaget jobsøgningsaktiviteter, som ikke er registreret indenfor
den fastsatte frist?
4) Er kommunens vurdering af, om der er en rimelig grund, korrekt?
5) Er sanktionen beregnet korrekt?
Målingen omfatter 29 sager. Vi vurderer, at tre ud af de 29 sager samlet set er rigtige.
Forudsætningerne for, at vi betragter en afgørelse efter § 39, nr. 8, som
rigtig, er:
at borgeren er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat
at kommunen forud for forseelsen skriftligt har vejledt borgeren om
konsekvensen af hjælpen, hvis borgeren uden rimelig grund undlader at
registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist,
som kommunen har fastsat
at borgeren har foretaget jobsøgningsaktiviteter, som vedkommende ikke har
registreret
at kommunen har fastsat en frist, som borgeren skal overholde
at borgeren ikke havde en rimelig grund til at undlade at registrere sine
jobsøgningsaktiviteter
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0044.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
41
Vi vurderer, at 22 ud af 29 sager er forkerte. For de 22 sager gælder det, at mindst en af
de ovenstående forudsætninger ikke er opfyldt.
For de resterende fire sager, som vi hverken har kunnet vurdere som rigtige eller
forkerte, gælder det, at vi ikke har kunnet vurdere, om mindst en af de ovenstående
forudsætninger er opfyldt.
3.2.1
Har kommunen
aktivlovens § 35, stk. 1?
vejledt
borgeren
tilstrækkeligt,
jf.
Det er en forudsætning for, at kommunen kan pålægge en borger en sanktion for uden
rimelig grund at undlade at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen indenfor
fristen, at kommunen forud for forseelsen skriftligt har vejledt borgeren om
konsekvensen af den manglende registrering.
Resultater og anbefalinger
I ni ud af 29 sager, svarende til 31 procent, har kommunen givet tilstrækkelig vejledning.
I seks ud af 29 sager, svarende til 21 procent, har kommunen ikke givet tilstrækkelig
vejledning.
I 14 ud af de 29 sager, svarende til 48 procent, kan vi ikke vurdere, om kommunen har
givet tilstrækkelig vejledning,
se tabel 3.6.
Målingen viser, at vejledningspligten i 31 procent af sagerne er overholdt, og at 21
procent af sagerne er vurderet forkerte allerede på baggrund af manglende eller
mangelfuld vejledning.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0045.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
42
I de resterende 48 procent af sagerne kan det ikke vurderes, om borger er tilstrækkeligt
vejledt. Denne gruppe omfatter sager, hvor det fremgik af sagens akter, at borgeren er
skriftligt vejledt, men hvor der ikke foreligger dokumentation for vejledningen.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen sikrer sig, at vejledningen
er tilstrækkelig, og at det er dokumenteret på borgerens sag, at der er givet
tilstrækkelig vejledning, herunder vejledningens ordlyd.
Eksempler
Sager, hvor der er vejledt tilstrækkeligt
Sag nr. 94:
Formuleringen lyder således: ”Det er vigtigt, at du husker at registrere din
jobsøgning i Joblog inden for de frister, du har aftalt med din beskæftigelseskonsulent.
Hvis du ikke registrerer din jobsøgning i Joblog, og du ikke har en rimelig grund til den
manglende registrering, vil du få nedsat din ydelse.”
Sag nr. 140:
Formuleringen lyder således: ”Dine jobsøgningsaktiviteter skal løbende
registreres i jobloggen på Min side på Jobnet. Du skal registrere jobsøgning i
overensstemmelse med de aftaler du har indgået med Jobcentret, samt din jobsøgning
derudover. Hvis du uden rimelig grund ikke registrerer din jobsøgning i jobloggen inden
for den frist, du har aftalt med Jobcentret, vil du blive sanktioneret efter Lov om aktiv
socialpolitik § 40. Din kontanthjælp vil blive nedsat med 3 gange en dagssats fastsat ved
lov, beregnet på baggrund af din samlede hjælp efter § 25 i Lov om aktiv socialpolitik.”
Sag, hvor der ikke er vejledt tilstrækkeligt
Sag nr. 76:
Formuleringen af vejledningen lyder: "Du er informeret om Joblog og om
mindst en gang månedligt at skulle opdatere denne og at mangel på dette kan resultere i
vurdering af, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet".
Vi vurderer,
at vejledningen er utilstrækkelig, da den ikke præcist angiver, at
undladelse uden rimelig grund
vil
medføre konsekvenser, og at den konkrete konsekvens
er nedsættelse af hjælpen.
Sag, hvor det ikke kan vurderes, om vejledning er tilstrækkelig
Sag nr. 10:
Det fremgår af kommunens journalnotat fra visitationssamtale, at: ”Der er
orienteret om Jobnet, CV, Joblog og Tjek Jobforslag minimum hver 7. dag – der er
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0046.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
43
udleveret vejledningsmateriale om det. Der er også udleveret ’Betingelser for at modtage
hjælp’-brev som er scannet ind på sagen”.
Vi vurderer,
at det kan lægges til grund, at borger har modtaget skriftlig vejledning,
men at det ikke kan vurderes om vejledningen er tilstrækkelig, da kommunen ikke har
medsendt de omtalte dokumenter.
3.2.2
Har kommunen fastsat en frist for
jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet?
registrering
af
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til, om
kommunen har fastsat en frist for registrering af de foretagne jobsøgningsaktiviteter.
Det er en forudsætning for, at kommunen kan sanktionere en borger for manglende
registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet, at kommunen har givet
borgeren en frist til at registrere sine jobsøgningsaktiviteter. Det skal i sagen være
dokumenteret, at borger, forud for undladelsen, er gjort bekendt med den konkrete frist.
Resultater og anbefalinger
I 13 ud af 29 sager, svarende til 45 procent, har kommunen fastsat en frist.
I én sag, svarende til tre procent, vurderer vi, at kommunen ikke har fastsat en frist.
I 15 ud af 29 sager, svarende til 52 procent, er det ikke oplyst, om der er fastsat en frist
for registrering,
se tabel 3.7.
Målingen viser, at kommunen i godt halvdelen af sagerne ikke har dokumenteret, at der
er fastsat en frist, og at borgeren er gjort bekendt med den fastsatte frist.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0047.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
44
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen sikrer, at der er fastsat en
frist for registrering forud for forseelsen, at borgeren er gjort bekendt med den
fastsatte frist, at den konkrete frist er dokumenteret på borgerens sag, og at den
fastsatte frist kobles tydeligt sammen med pligten til at registrere.
Eksempler
Sager, hvor der er fastsat en frist
Sag nr. 11:
Det fremgår af den skriftlige vejledning, at: ”Du skal føre din jobsøgning på
jobloggen minimum hver 30. dag fra d.d.”
Sag nr. 35:
Det fremgår af borgers ’Min Side’, at: ”Det er meget afgørende, at du
fremadrettet husker at registrere din jobsøgning i joblog. – Mindst 2 job pr. uge.”
Sag, hvor der ikke er fastsat en frist
Sag nr. 56:
Følgende fremgår af partshøringsbrevet: ”Du er ved seneste jobsamtale
orienteret om, at du skal registrere din jobsøgning i Joblog.” Det fremgår af kommunens
journalnotat fra samtalen, at borger er oplyst om pligten, at borgeren har fået
instruktioner i udfyldelse af joblog, men det fremgår ikke, om der er fastsat en frist for
registreringen – og i så fald hvilken frist kommunen har fastsat.
Sag, hvor det ikke er oplyst, om der er fastsat en frist
Sag nr. 20:
Det fremgår af journalnotat af 14. oktober, at borger ikke har foretaget
registrering i joblog siden 27. august.
Vi kan ikke vurdere,
om der er fastsat en frist ud fra de foreliggende oplysninger.
3.2.3
Har borgeren foretaget jobsøgningsaktiviteter, som ikke er
registreret indenfor den fastsatte frist?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til, om borger
har jobsøgningsaktiviteter.
Det er en forudsætning for, at kommunen kan sanktionere en borger for manglende
registrering af sine jobsøgningsaktiviteter inden for den fastsatte frist, at borgeren reelt
har foretaget jobsøgningsaktiviteter, som borgeren skal registrere.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0048.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
45
Det er som tidligere beskrevet Ankestyrelsens opfattelse, at aktivlovens § 39, nr. 8, skal
anvendes i de tilfælde, hvor det fremgår af sagens oplysninger, at borgeren har søgt
jobs, men ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen.
Vi har lagt til grund, at der foreligger aftaler om jobsøgning i alle sager,
se afsnit 3.2,
og
målingen er foretaget med udgangspunkt i denne opfattelse.
Resultater og anbefalinger
I fem ud af 29 sager, svarende til 17 procent, fremgår det af sagen, at borger har
foretaget jobsøgningsaktiviteter, og at disse ikke er registreret i jobloggen.
I 22 ud af 29 sager, svarende til 76 procent, fremgår det ikke af sagen, at borger har
foretaget jobsøgningsaktiviteter, som borgeren har pligt til at registrere.
De restende to sager, svarende til syv procent, er ikke tilstrækkeligt oplyste til, at vi kan
vurdere, om borger har foretaget jobsøgningsaktiviteter,
se tabel 3.8.
Målingen viser, at der kun i fem sager er grundlag for at anvende reglen i § 39, nr. 8,
idet borger har foretaget jobsøgningsaktiviteter, som ikke er registreret.
Målingen viser også, at betingelserne for at anvende § 39, nr. 8, ikke er opfyldt i 22
sager. Kommunen kunne i disse sager eventuelt have anvendt § 39, nr. 7, om
manglende jobsøgning.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0049.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
46
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen øger opmærksomheden på,
om borgeren faktisk har foretaget jobsøgningsaktiviteter, som skulle registreres, og
dermed sikrer, at den rette sanktionsbestemmelse er anvendt, inden kommunen
træffer afgørelse. Ankestyrelsen anbefaler desuden, at kommunen sikrer sig, at
fristen for registrering er udløbet, inden sanktion påbegyndes.
Eksempler
Sager, hvor borger har jobsøgningsaktiviteter, som ikke registreres i jobloggen
indenfor fristen
Sag nr. 10:
Borger oplyser som svar på partshøring, at han har søgt jobs hver uge de
sidste fire år, og at han beklager, at han ikke fik udfyldt joblog til tiden.
Sag nr. 11:
Det fremgår af sagen, at borger har fået frist for registrering minimum hver
30. dag, og at borger ikke har foretaget registreringer i joblog fra 27. august til 28.
september. Borger er partshørt den 30. september uden at få en ny frist. Borger
registrerer samme dag, den 30. september, sine jobsøgningsaktiviteter.
Vi vurderer,
at borger har foretaget jobsøgningsaktiviteter i perioden, men at borger
registrerede aktiviteterne for sent.
Sag nr. 35:
Borger oplyser som svar på partshøring, at hun har søgt jobs, og at hun er i
gang med at indtaste sin jobsøgning.
Vi vurderer,
at borger har foretaget jobsøgningsaktiviteter, men at borger ikke har fået
registreret aktiviteterne.
Sag, hvor borger har foretaget aktiviteter, som er registreret indenfor fristen
Sag nr. 107:
Borger oplyser til samtale med kommunen den 7. april, at han har søgt
flere jobs, end han har registreret i joblog. Det fremgår af sagen, at borger i
partshøringsbrevet får en ny frist for registrering. Fristen er den 20. maj. Det fremgår
videre af sagen, at borger den 18. maj registrerer sine jobsøgningsaktiviteter.
Vi vurderer,
at borger har registreret sine aktiviteter inden for fristen, da borger
overholder den nye frist som fastsat i partshøringsbrevet.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0050.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
47
3.2.4
Er kommunens vurdering af, om der er ”rimelig grund”,
korrekt?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til kommunens
vurdering af, om borgeren har rimelig grund til ikke at registrere sine
jobsøgningsaktiviteter.
Det er en forudsætning for, at en borger kan sanktioneres, at borger ikke har rimelig
grund til ikke at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet. Hvornår der er
tale om rimelig grund fremgår udtømmende af aktivlovens § 13, stk. 7, for
uddannelsesparate og jobparate borgere.
Resultater og anbefalinger
I 28 ud af 29 sager, svarende til 97 procent, er vi enige i kommunens vurdering af, at
borger ikke har rimelig grund.
I én sag, svarende til tre procent, kan vi ikke vurdere, om borger har rimelig grund, da
sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst,
se tabel 3.9.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen fortsætter med at
partshøre borgeren om den manglende registrering i joblog, herunder om borger
faktisk har foretaget jobsøgningsaktiviteter, og at kommunen dokumenterer på
borgerens sag, om borgeren har svaret, og i så fald hvilken begrundelse borgeren
har anført for den manglende registrering.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0051.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
48
Eksempler
Sager, hvor borger ikke har rimelig grund
Sag nr. 10:
Borger begrunder manglende registrering med, at han har haft for travlt i
aktiveringsforløbet.
Sag nr. 138:
Borger begrunder manglende registrering med, at de ledige jobs er for
langt væk.
Sag nr. 140:
Borger begrunder manglende registrering med, at han ikke har adgang til
computer.
Sag, hvor det ikke kan vurderes, om borger har rimelig grund
Sag nr. 56:
Det fremgår af kommunens afgørelse, at: ”Der (…) ikke er nogen rimelig
grund til, at du har undladt at registrere dine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen”. Det
fremgår i øvrigt af sagen, at: ”borger i partshøringsperioden ikke er fremkommet med
oplysninger, der begrunder manglende registrering”.
Vi kan ikke vurdere,
om borger har rimelig grund, uden oplysninger om borgers
begrundelse for undladelsen eller oplysninger om, hvorvidt kommunens vurdering
skyldes, at borger ikke har besvaret partshøringen.
3.2.5
Er sanktionen beregnet korrekt?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til, hvorvidt
kommunens beregning af sanktionen er korrekt.
Det fremgår af aktivlovens § 40, at hjælpen nedsættes med tre gange dagssatsen.
Det er ikke en forudsætning for, at kommunens afgørelse blev målt som rigtig i denne
undersøgelse, at kommunens beregning kan vurderes som korrekt. Vi har imidlertid valgt
at fremhæve måleresultaterne, idet beregningens rigtighed vil have betydning for
behandlingen af en konkret klagesag.
Resultater og anbefalinger
I 13 ud af 29 sager, svarende til 45 procent, er vi enige i kommunens beregning.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0052.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
49
I 15 ud af de 29 sager, svarende til 52 procent, kan vi ikke vurdere, om sanktionen er
beregnet korrekt.
I den sidste sag, svarende til tre procent, vurderer vi, at beregningen er forkert,
se tabel
3.10.
Målingen viser, at kommunen i godt halvdelen af sagerne ikke oplyser med hvilket beløb,
hjælpen nedsættes.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen tydeliggør i sine afgørelser,
hvilket beløb hjælpen nedsættes med.
Eksempler
Sag, hvor sanktion er beregnet korrekt
Sag nr. 105:
Det fremgår af afgørelsen, at hjælpen vil blive nedsat med 1.995 kr. Der er
i afgørelsen også henvist til, at nedsættelse sker efter aktivlovens § 40.
3.2.6
Opsamlende bemærkninger til aktivlovens § 39, nr. 8
Målingen viser, at tre ud af 29 sager, svarende til ti procent, blev vurderet som rigtige,
og at Ankestyrelsen ville stadfæste disse sager, hvis der var tale om klagesager.
Målingen viser også, at 22 ud af 29 sager, svarende til 76 procent, blev vurderet som
forkerte, og at Ankestyrelsen ville ændre disse sager, hvis der var tale om klagesager.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0053.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
50
Målingen viser endeligt, at det ikke var muligt at vurdere rigtigheden af kommunens
afgørelse i fire ud af 29 sager, svarende til 14 procent, da sagerne ikke er tilstrækkeligt
oplyst.
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen:
at kommunen sikrer sig, at vejledningen er tilstrækkelig, og at det er
dokumenteret på borgerens sag, at der er givet tilstrækkelig vejledning,
herunder vejledningens ordlyd
at kommunen fortsætter med at partshøre borgeren om den manglende
registrering
i
joblog,
herunder
om
borger
faktisk
har
foretaget
jobsøgningsaktiviteter, og at kommunen dokumenterer på borgerens sag, om
borgeren har svaret, og i så fald hvilken begrundelse borgeren har anført for den
manglende registrering
at kommunen sikrer, at borgeren er gjort bekendt med den fastsatte frist for
registrering forud for forseelsen, at den konkrete frist er dokumenteret på
borgerens sag, og at den fastsatte frist kobles tydeligt sammen med pligten til at
registrere
at kommunen øger opmærksomheden på, om borgeren faktisk har foretaget
jobsøgningsaktiviteter, som skulle registreres, og dermed sikrer, at den rette
sanktionsbestemmelse er i anvendelse, inden kommunen træffer afgørelse
at kommunen sikrer sig, at fristen for registrering er udløbet inden sanktion
påbegyndes
at kommunen tydeliggør i sine afgørelser, hvilket beløb hjælpen nedsættes med.
3.3 Opsamlende bemærkninger til aktivlovens § 39, nr.
7, og nr. 8
Det er på grundlag af de fremsendte sager om sanktion efter aktivlovens § 39, nr. 7, og
nr. 8, Ankestyrelsens opfattelse, at kommunerne ikke i tilstrækkelig høj grad er
opmærksomme på den forskel, der er på anvendelsen af § 39, nr. 7, og § 39, nr. 8.
Vi vurderer, at det forhold at kun fem af de 29 sager, der er afgjort efter aktivlovens §
39, nr. 8, indeholder oplysninger om, at borgeren rent faktisk har foretaget
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0054.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
51
jobsøgningsaktiviteter, som ikke er registreret, viser, at kommunerne
tilstrækkeligt opmærksomme på, hvad det er, borgeren sanktioneres for.
ikke
er
Der er derfor grund til at fremhæve nødvendigheden af, at kommunen, før
sanktionssagen påbegyndes, foretager en konkret vurdering af, om det er aktivlovens §
39, nr. 7, eller aktivlovens § 39, nr. 8, sagen skal behandles efter.
I forbindelse med undersøgelsen finder Ankestyrelsen anledning til at præcisere, at det i
medfør af principafgørelse 106-13 er vurderingen, at der ikke kan stilles krav om, at den
skriftlige vejledning skal informere om, at nedsættelse vil ske med tre gange dagssatsen.
Kommunen skal vejlede om, at den konkrete konsekvens er nedsættelse af hjælpen.
Ankestyrelsens aktuelle praksis kan ses i de fremhævede eksempler i afsnit 3.2.1.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0055.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
52
4 Måling af afgørelser efter
aktivlovens § 40 a
Efter § 40 a mister borgeren retten til hjælp i en periode på op til tre måneder, hvis
borgeren gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til
rådighed, og kommunen konkret vurderer, at borgeren med sin adfærd udviser
manglende vilje til at stå til rådighed. Sanktionen er også betinget af, at kommunen
stiller et tilbud til rådighed, som borgeren kan møde i hver dag.
§ 40 a er indsat i aktivloven pr. 1. januar 2014 og har indtil nu haft en meget begrænset
anvendelse.
Ankestyrelsen har endnu ikke behandlet klager over kommunernes konkrete afgørelser
efter § 40 a, ligesom der ikke er principafgørelser på området. Vores undersøgelse af de
fremsendte sager vedrørende § 40 a er derfor alene baseret på fortolkning af
lovbestemmelsen og forarbejderne til bestemmelsen.
2
Afgørelser efter § 40 a kan kun træffes overfor borgere, der er uddannelses- eller
jobparate.
Denne del af undersøgelsen omfatter derfor kun borgere, der er uddannelses- eller
jobparate.
Uddannelsesparate borgere er:
borgere, der vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne
påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne
uddannelse på ordinære vilkår.
Jobparate borgere er:
borgere, der vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde,
som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder.
2
Lovforslag nr. L224, Folketingsåret 2012/2013, Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt forskellige andre love, Almindelige bemærkninger til lovforslaget
2.5 Sanktioner, 2.5.2.6 Skærpet Rådighedssanktion og bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1, nr. 65 (§
40 a), se bilag 3, afsnit 3.2 om lovforarbejder.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0056.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
53
Undersøgelsen omfatter følgende spørgsmål:
1) Har kommunen vejledt borgeren tilstrækkeligt, jf. aktivlovens § 35, stk. 1?
2) Har borgeren gentagne gange undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed, og
har kommunen sanktioneret undladelserne, jf. aktivloven §§ 35-41?
3)
Er kommunens vurdering af, om der var ”rimelig grund”, korrekt?
4) Kan borgeren med sin adfærd anses for at udvise manglende vilje til at stå til
rådighed?
5) Er der et tilbud, som borgeren dagligt kan møde i fra tidspunktet for afgørelsen?
6) Fremgår det af afgørelsen, at der kun udbetales hjælp for fremmødedage i
tilbuddet, hvornår afgørelsen har virkning fra, og hvor længe sanktionen varer?
7) Står § 40 a sanktionen i et rimeligt forhold til de forseelser, som er blevet
sanktioneret?
Målingen omfatter 20 sager. Ingen af sagerne er vurderet rigtige.
Forudsætningerne for, at vi betragter en afgørelse efter § 40 a som rigtig,
er:
at kommunen, samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud,
indkaldelsen til samtale m. v. skriftligt har vejledt borgeren om konsekvensen
af en afgørelse efter § 40 a
at borgeren gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin
pligt til at stå til rådighed og er sanktioneret for det, jf. aktivloven §§ 35-41
at kommunen konkret har vurderet, at borgeren med sin adfærd udviser en
manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
at der er et tilbud m.v., som borgeren dagligt kan møde i gældende fra
tidspunktet for afgørelsen
at borgeren er orienteret om, at han vil få hjælp for de dage, hvor han
deltager i tilbuddet, møder til samtaler eller møder i jobcenteret, hvornår
dette har virkning fra og hvor længe sanktionen varer
at afgørelsen står i et rimeligt forhold til de forseelser, som er blevet
sanktioneret
For de 20 sager, vi har vurderet som forkerte, gælder det, at mindst én af de
ovenstående forudsætninger, ikke er opfyldt.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0057.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
54
4.1
Har kommunen vejledt borgeren tilstrækkeligt?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til kommunens
vejledningspligt, jf. aktivlovens § 35, stk. 1.
Det er en betingelse for, at kommunen kan træffe afgørelse om sanktion efter § 40 a, at
kommunen, senest i forbindelse med en forseelse, som ligger til grund for afgørelsen om
§ 40 a, skriftligt har vejledt borgeren om konsekvensen af en afgørelse efter § 40 a.
Vejledningen kan eksempelvis være givet samtidig med henvisningen til arbejde,
afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v., som tidsmæssigt ligger forud for
afgørelsen om § 40 a.
4.1.1
Resultater og anbefalinger
I syv ud af 20 sager, svarende til 35 procent, har kommunen vejledt tilstrækkeligt.
I syv ud af 20 sager, svarende til 35 procent, har kommunen ikke vejledt tilstrækkeligt.
I seks ud af de 20 sager, svarende til 30 procent, kan det ikke vurderes på det
foreliggende grundlag, om kommunen har vejledt borgeren tilstrækkeligt,
se tabel 4.1.
Målingen viser, at vejledningspligten er overholdt i 35 procent af sagerne, idet
kommunen har givet tilstrækkelig vejledning om, hvilken konsekvens, det vil have for
borgeren, at kommunen træffer en afgørelse efter § 40 a.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0058.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
55
Målingen viser også, at vi ikke kan vurdere, om borgeren er tilstrækkeligt vejledt i 30
procent af sagerne. Denne gruppe omfatter sager, hvor det fremgår af sagens akter, at
borgeren er vejledt, men hvor der ikke foreligger dokumentation for vejledningen.
En nærmere analyse af de syv sager, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at kommunen
ikke har vejledt tilstrækkeligt, viser:
at kommunen i fire sager slet ikke har vejledt borgeren
at kommunen i tre sager har vejledt borgeren for sent, idet vejledningen først er
givet efter, at borgeren har begået de forseelser, der lægges vægt på ved
afgørelsen om skærpet sanktion.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen sikrer sig, at vejledningen
er tilstrækkelig, at vejledningen er givet rettidigt, og at det er dokumenteret på
borgerens sag, at der er givet tilstrækkelig vejledning, herunder vejledningens
ordlyd.
Eksempler
Sag, hvor vejledningen er tilstrækkelig
Sag nr. 38:
Borger er i forbindelse med partshøring om manglende registrering af
jobforslag efter § 38, stk. 2, vejledt med følgende ordlyd: ”Hvis du gentagne gange uden
rimelig grund undlader at møde op i tilbud og/eller samtaler, ikke står til rådighed for
anvist arbejde eller tilbud, eller i øvrigt udviser manglende vilje til at stå til rådighed, kan
du miste din kontanthjælp/uddannelseshjælp i en periode på op til tre måneder”.
Vi vurderer,
at vejledningens ordlyd er tilstrækkelig, og vejledningen er givet rettidigt,
idet den er givet i forbindelse med en forseelse forud for afgørelsen om § 40 a.
4.2 Har borgeren gentagne gange undladt at opfylde
sin pligt til at stå til rådighed?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til, om borgeren
gentagne gange har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0059.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
56
Det er en betingelse for, at kommunen kan sanktionere en borger efter § 40 a, at
borgeren gentagne gange har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed efter
reglerne i lovens §§ 13 og 13 a. Det er desuden en betingelse, at borgeren er
sanktioneret for sine undladelser efter aktivlovens §§ 35-41, idet det kun er
sanktionerede forseelser, der kan indgå i vurderingen af, om en borger gentagne gange
har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed.
Der er i målingen derfor kun medtaget de forseelser, hvor det fremgår af sagen, at
borgeren er sanktioneret for forseelsen eksempelvis i form af afgørelsesbrev.
Vi bemærker, at der ved vurderingen af om der er tale om gentagne gange både ses på
antallet af afgørelser, antallet af udeblivelser fra tilbud eller samtaler, afvisning af
arbejde eller tilbud m.v., og om borgeren eksempelvis er udeblevet flere gange efter
hinanden i en sammenhængende periode.
4.2.1
Resultater og anbefalinger
I 10 ud af 20 sager, svarende til 50 procent, fremgår det ikke af sagen, at kommunen
har sanktioneret borgeren for undladelser efter aktivlovens §§ 35-41 forud for afgørelsen
om skærpet sanktion,
se tabel 4.2.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0060.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
57
Målingen viser, at kommunen kun i halvdelen af sagerne har dokumenteret, at borgeren
er blevet sanktioneret for én eller flere undladelser forud for § 40 a afgørelsen, og at
kommunerne primært har lagt afgørelser om udeblivelse fra tilbud efter § 36 og
afgørelser om udeblivelse fra samtale efter § 37 til grund for § 40 a afgørelsen.
Målingen viser også, at nogle af sagerne indeholder afgørelser efter flere bestemmelser,
og at nogle af sagerne indeholder flere afgørelser efter samme bestemmelse.
En nærmere analyse af sagerne viser, at der i syv ud af de 20 sager, svarende til 35
procent, ligger to eller flere forseelser til grund for kommunens afgørelse om sanktion
efter § 40 a.
Analysen viser også, at betingelsen for at anvende § 40 a ikke er opfyldt i syv sager,
svarende til 35 procent,
se tabel 4.3.
Målingen viser således, at betingelserne for at anvende § 40 a ikke er opfyldt i syv sager.
Denne gruppe omfatter sager, hvor kommunen ikke har truffet afgørelse om sanktion,
samt sager, hvor kommunen kun har sanktioneret borgeren for én forseelse.
I de resterende seks sager kan vi ikke vurdere, om borgeren gentagne gange har undladt
at opfylde sin pligt til at stå til rådighed, da sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyste.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0061.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
58
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne øger opmærksomheden
på, at det er en betingelse for, at der træffes afgørelse om skærpet rådighed efter §
40 a, at borgeren gentagne gange har undladt at opfylde sin pligt, og at kommunen
har truffet afgørelse om sanktion for de konkrete undladelser efter aktivlovens §§
35-41, inden de træffer en § 40 a afgørelse om skærpet rådighed.
Ankestyrelsen anbefaler også, at kommunen løbende træffer afgørelser om sanktion,
hvis borgeren ikke overholder sine pligter som modtager af hjælp.
Eksempler
Sager, hvor betingelsen om ”gentagne gange” er opfyldt, og hvor undladelserne
er sanktionerede
Sag 96:
Kommunen har truffet 10 afgørelser efter aktivlovens § 36 i en fire måneders
periode. Borger er udeblevet i alt 29 dage.
Sag 143:
Kommunen har truffet flere afgørelser efter aktivlovens § 36 for udeblivelse i
55 dage fordelt på fem perioder i en periode på godt tre måneder fra juni til september
2015.
Sager, hvor det ikke er dokumenteret, at betingelsen om ”gentagne gange” er
opfyldt
Sag 23:
Det fremgår af sagen, at kommunen internt har indstillet til to § 36 afgørelser
for udeblivelse i 15 dage i marts måned, og at borger er udeblevet fra en læse- skrive-
og regnetest. Det fremgår også, at borgeren er blevet afmeldt fra Jobnet på grund af
manglende tjek af jobforslag. Det fremgår videre, at kommunen har truffet en afgørelse
efter aktivlovens § 41 den 10. april. Det fremgår ikke, om kommunen har sanktioneret
borgeren for udeblivelserne i marts måned, fra læse- skrive- og regnetesten og for
manglende tjek af jobforslag.
Vi vurderer,
at borgeren kun er sanktioneret for én forseelse forud for § 40 a
afgørelsen, og at kommunen derfor ikke kan anvende § 40 a.
Sag 40:
Borger har på en knapt seks ugers periode 12 fremmødedage ud af 30 mulige.
Han har forskellige forklaringer på sin udeblivelse (er lige vågnet, er faldet over en snor
og har slået sig, bilen vil ikke starte, må til København og hente sin bil). Kommunen har i
denne sag ikke truffet afgørelser om sanktion efter aktivlovens § 36.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0062.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
59
Vi vurderer,
at borgeren ikke kan sanktioneres efter aktivlovens § 40 a, fordi
kommunen ikke har sanktioneret borgeren for udeblivelserne fra tilbud.
4.3 Er kommunens vurdering af, om der var ”rimelig
grund”, korrekt?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til kommunens
vurdering af, om borgeren har rimelig grund til gentagne gange at undlade at opfylde sin
pligt til at stå til rådighed, jf. aktivlovens § 13, stk. 7.
Det er en forudsætning for, at kommunen kan pålægge borgeren en sanktion om
skærpet rådighed, at borgeren ikke har rimelig grund til gentagne gange at undlade at
opfylde sin pligt til at stå til rådighed. Hvornår der er tale om en rimelig grund fremgår
udtømmende af aktivlovens § 13, stk. 7, for uddannelses- og jobparate borgere.
4.3.1
Resultater og anbefalinger
I 12 ud af 20 sager, svarende til 60 procent, er vi enige i kommunens vurdering af, at
borger ikke har rimelig grund.
I otte ud af 20 sager, svarende til 40 procent, kan vi ikke vurdere, om borger har rimelig
grund, da sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst,
se tabel 4.4.
Målingen viser, at vi er enige i kommunens vurdering i mere end halvdelen af sagerne. I
samtlige af de pågældende 12 sager har kommunen partshørt borgeren om, hvorfor
borgeren gentagne gange har undladt at stå til rådighed.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0063.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
60
En nærmere analyse af de 12 sager, hvor kommunen har partshørt borgeren, viser:
at borgeren i fire sager har besvaret partshøringen, men ikke har oplyst en rimelig
grund
at borgeren i otte sager ikke har besvaret partshøringen
Det kan i disse otte sager lægges til grund, at borger ikke har rimelig grund, da borgeren
er uddannelses- eller jobparat, og da borgeren i partshøringen er varslet om, at der vil
blive truffet afgørelse om sanktion på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke
oplyser om årsagen til undladelserne.
I de resterende otte sager, hvor vi ikke kan vurdere, om borgeren har rimelig grund,
fremgår det ikke af sagen, om kommunen har partshørt borgeren. Denne gruppe af
sager er ikke tilstrækkeligt oplyste til, at vi kan foretage vurderingen.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen øger opmærksomheden på
at partshøre borgerne om årsagen til den manglende rådighed, inden afgørelsen
træffes, og at kommunen sikrer, at det er noteret på borgerens sag, om borgeren
har besvaret partshøringen, og hvad borgeren i så fald har anført for sin manglende
rådighed.
Eksempler
Sager, hvor borgeren har besvaret partshøringen, men hvor vi vurderer, at
borgeren ikke havde en rimelig grund til at undlade at stå til rådighed.
Sag nr. 43:
Borgeren oplyser, at hun ikke har nogen forklaring på, hvorfor hun ikke har
kunnet møde op.
Sag nr. 79:
Borgeren fortæller, at han ikke har tænkt på at søge uddannelse, fordi han
er i nyttejob og ikke var opmærksom på, at han har et uddannelsespålæg. Han har
desuden ikke haft sit NEM-id i en periode og har derfor ikke kunnet tjekke hverken e-
boks eller uddannelsesplan.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0064.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
61
4.4 Kan borgeren med sin adfærd anses for at udvise
manglende vilje til at stå til rådighed?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til vurderingen
af, om borgeren med sin adfærd kan anses for at udvise manglende vilje til at stå til
rådighed.
I de tilfælde, hvor borgeren er sanktioneret for flere forseelser og gentagne gange ikke
har opfyldt sine pligter, afhænger det af en konkret vurdering, om borgeren med sin
adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed.
Det er dermed en forudsætning for at sanktionere efter § 40 a, at kommunen konkret
vurderer, at borgeren med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed for
arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Vi har ved målingen lagt til grund, at kommunen i alle sager har vurderet, at borgeren
med sin adfærd udviser manglende vilje, selvom vurderingen ikke er konkret begrundet i
alle afgørelser.
4.4.1
Resultater og anbefalinger
I fem ud af 20 sager, svarende til 25 procent, er vi enige i kommunens vurdering af, at
borgeren med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed.
I 15 ud af 20 sager, svarende til 75 procent, vurderer vi, at borgeren med sin adfærd
ikke kan anses for at udvise manglende vilje til at stå til rådighed,
se tabel 4.5.
Målingen viser, at vi i 75 procent, svarende til 15 sager, vurderer, at borgeren med sin
adfærd ikke udviser manglende vilje til at stå til rådighed. Vi bemærker, at denne gruppe
af sager omfatter 10 sager, hvor der ikke ligger nogen sanktioner til grund for
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0065.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
62
kommunens afgørelser, og fire sager hvor der kun ligger én sanktion til grund for
kommunens afgørelse.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen sikrer, at borgeren er
sanktioneret for gentagne gange at have undladt at opfylde sin pligt til at stå til
rådighed, inden kommunen foretager vurderingen af, om borger med sin adfærd
udviser manglende vilje til at stå til rådighed, og at kommunen konkret begrunder
sin vurdering i afgørelsen.
4.5 Er der et tilbud m.v., som borgeren dagligt kan
møde i?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til, om
kommunen har givet borgeren et tilbud m.v., som borgeren dagligt kan møde i.
Det er en forudsætning for at sanktionere efter aktivlovens § 40 a, at kommunen har
givet borgeren et tilbud, som borgeren dagligt kan møde i, eller at kommunen har givet
borgeren mulighed at deltage i daglige samtaler eller daglige møder på jobcentret, jf. §
40 a, stk. 2. Det er også en forudsætning, at aktiviteten skal kunne påbegyndes samme
dag, som afgørelsen har virkning fra.
4.5.1
Resultater og anbefalinger
I 19 ud af 20 sager, svarende til 95 procent, har kommunen givet et tilbud m.v., som
opfylder betingelserne.
I én sag, svarende til 5 procent, opfylder kommunens tilbud ikke betingelserne,
se tabel
4.6.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0066.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
63
Målingen viser, at kommunen i 95 procent af sagerne har overholdt pligten til at stille et
tilbud m.v. til rådighed, som borgeren kan møde i dagligt.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen fortsat sikrer, at det givne
tilbud m.v. opfylder reglerne, herunder at borgeren dagligt kan deltage i tilbuddet
m.v. og dermed opnå ret til hjælp.
Eksempler
Eksempel på, at kommunen ikke har stillet tilbud til rådighed for borgeren
Sag nr. 96:
Kommunens tilbud til borgeren var af følgende ordlyd: ”Hvis du ønsker at
modtage uddannelseshjælp for perioden 2. marts til 30. april 2015, skal du møde til
jobsamtale den 2. marts 2015 kl. 09.00 i Center for Kompetence og Brobygning (…)
Du vil til jobsamtalen blive henvist til at deltage i et beskæftigelsestilbud.”
Vi vurderer:
Kommunen har kun givet borgeren mulighed for at henvende sig på ét
bestemt tidspunkt på én bestemt dag for at blive henvist til et tilbud. Kommunen giver
derfor ikke borgeren mulighed for at stille sig til rådighed dagligt.
4.6 Fremgår det af afgørelsen, at der kun udbetales
hjælp for fremmødedage i tilbuddet, hvornår afgørelsen
har virkning fra, og hvor længe sanktionen varer?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til, om det
fremgår af afgørelsen, at borgeren kun vil modtage hjælp for de dage, hvor borgeren
opfylder sin rådighedspligt ved fx at møde i det fremsatte tilbud. Vi redegør også for, om
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0067.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
64
det fremgår af afgørelsen, fra hvilket tidspunkt afgørelsen har virkning, og om
sanktionen varer en, to eller tre måneder.
Når kommunen træffer afgørelse om sanktion efter § 40 a, skal det fremgå udtrykkeligt
af afgørelsen, fra hvilket tidspunkt personen har mistet retten til hjælp efter § 40 a, stk.
1, og om borgeren ikke har ret til hjælp i en, to eller tre måneder. Kommunen skal
samtidig angive i afgørelsen, at der kun udbetales hjælp for fremmødedage i tilbuddet
m.v.
4.6.1
Resultater og anbefalinger
Hjælp ved fremmøde
I samtlige 20 sager fremgår det af afgørelsen, at borgeren kun vil få hjælp for de dage,
hvor borgeren deltager i tilbuddet, samtaler m.v.,
se tabel 4.7.
Virkningstidspunkt
I samtlige 20 sager fremgår det af afgørelsen, hvornår afgørelsen har virkning fra,
se
tabel 4.8.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0068.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
65
Sanktionens varighed
I 19 ud af de 20 sager, svarende til 95 procent, fremgår det af afgørelsen, om sanktionen
varer i en, to eller tre måneder,
se tabel 4.9.
Målingen viser, at kommunen i høj grad er opmærksomme på at oplyse borgeren om
sanktionens virkninger.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen fortsat sikrer, at det
fremgår udtrykkeligt af afgørelsen, at borgeren kun vil få hjælp for de dage, hvor
borgeren deltager i tilbuddet m.v., at det fremgår, hvornår afgørelsen har virkning
fra, og om sanktionen varer en, to eller tre måneder.
Eksempler
Eksempel på, at kommunen ikke har truffet afgørelse om sanktionens varighed
Sag nr. 79:
Kommunens afgørelse var af følgende ordlyd:
”Det oplyses fra Jobcentret, at du ved din adfærd udviser en manglende vilje til at stå til
rådighed for arbejdsmarkedet. Du kan i den forbindelse miste din ret til kontant- eller
uddannelseshjælp i en periode på op til 3 måneder. Jobcentret stiller tvivl om din
rådighed og har i den forbindelse givet dig et tilbud om aktivering. Jobcentret indstiller i
den forbindelse til, at du fremadrettet får hjælp for de dage, hvor du aktivt møder og
deltager i tilbud.
I forlængelse af ovenstående træffes afgørelse om, at hjælp fra d. 01.10.15 udbetales for
de dage, hvor du deltager i tilbud…”
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0069.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
66
4.7 Står § 40 a sanktionen i et rimeligt forhold til de
forseelser, som er blevet sanktioneret?
I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til, om
sanktionen står i et rimeligt forhold til forseelserne, dvs. om der er proportionalitet
mellem forseelse og sanktion.
Det er en forudsætning for at sanktionere efter § 40 a, at der er proportionalitet mellem
forseelserne og den pålagte sanktion.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 894 af 4. juli 2013, at:
”(…)Ved vurderingen af, om en person skal have en skærpet sanktion på en, to eller tre
måneder, kan indgå flere forskellige momenter, herunder over hvor lang en periode,
forseelserne strækker sig over, f.eks. om personen har begået flere forseelser over en
kortere periode på to måneder eller over en længere periode på fire eller seks måneder.”
”Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om en person skal have en, to
eller tre måneders skærpet sanktion og skal altid vurdere, om sanktionen står i et
rimeligt forhold til forseelserne, dvs. om der er proportionalitet mellem sanktion og
forseelse. Således vil en person, der f.eks. er udeblevet tre gange til en jobsamtale inden
for 6 måneder, hvor kommunen har truffet afgørelser om, at der skulle ske fradrag i
hjælpen for en eller to dage ved hver udeblivelse, ikke blive omfattet af en skærpet
sanktion, idet der ikke i dette eksempel kan anses at være proportionalitet mellem
forseelsen og den skærpede sanktion.”
Det er Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen kan pålægge en sanktion på tre
måneder, hvis betingelserne for at anvende § 40 a er opfyldt indenfor en periode på to
måneder. Det er tilsvarende vores opfattelse, at kommunen kan pålægge en sanktion på
to måneder, hvis betingelserne for at anvende § 40 a er opfyldt indenfor en periode på
fire måneder, og at kommunen kan pålægge sanktion i én måned, hvis betingelserne i §
40 a er opfyldt indenfor en periode på seks måneder.
Vi har i målingen kun lagt de sanktionerede forseelser til grund, som tidsmæssigt falder
inden for den periode, som stemmer overens med varigheden af den pålagte sanktion.
Det vil eksempelvis sige, at vi ved målingen kun har medtaget forseelser, som
tidsmæssigt ligger seks måneder forud for afgørelsestidspunktet, hvis kommunen træffer
afgørelse om skærpet sanktion i en måned. På samme måde har vi kun medtaget
forseelser, som tidsmæssigt ligger to måneder forud for afgørelsestidspunktet, hvis
kommunen træffer afgørelse om skærpet sanktion i tre måneder.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0070.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
67
4.7.1
Resultater og anbefalinger
I 4 ud af 20 sager, svarende til 20 procent, vurderer vi, at sanktionen står i et rimeligt
forhold til de sanktionerede forseelser.
I 16 ud af 20 sager, svarende til 80 procent, vurderer vi, at sanktionen ikke står i et
rimeligt forhold til de sanktionerede forseelser,
se tabel 4.10.
Målingen viser, at vi i størstedelen af sagerne vurderer, at der ikke er proportionalitet
mellem sanktionen og de sanktionerede forseelser. Vi bemærker, at denne gruppe
omfatter 10 sager, hvor der ikke ligger nogen sanktioner til grund for kommunens
afgørelser, og fire sager hvor der kun ligger én sanktion til grund for kommunens
afgørelse.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen, at kommunen sikrer, at der kun træffes
afgørelse om skærpet sanktion, hvis der er proportionalitet mellem borgerens
sanktionerede forseelser og anvendelsen af § 40 a.
Eksempler
Eksempler på sager, hvor kommunerne har givet en sanktion på to måneder
Sag 36:
Kommunen har truffet afgørelse efter aktivlovens § 37 om udeblivelse fra
samtale den 28. maj 2015. Borger henvender sig tilsyneladende først igen den 11.
september, hvor hun på ny ansøger om uddannelseshjælp. Hun får da et åbent tilbud
efter § 40 a i otte uger fra den 14. september. Det fremgår af sagens oplysninger, at
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0071.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
68
borger har mange udeblivelser fra tilbud, og at hun ikke reagerer på partshøring. Det kan
i sagens akter kun konstateres, at der er truffet den ene afgørelse om sanktion, jf. § 37.
Vi vurderer:
Der kan ikke træffes afgørelse om skærpet sanktion, da der kun ligger én
afgørelse indenfor en periode på fire måneder til grund.
Sag 96:
Kommunen har truffet afgørelser efter aktivlovens § 36 for fravær i i alt 11
perioder i tiden fra den 29. september 2014 til den 29. januar 2015. Kommunen traf den
26. februar 2015 afgørelse efter § 40 a om sanktion fra den 2. marts.
Vi vurderer,
at sanktionen står i et rimeligt forhold til forseelsen, idet borgeren i de
seneste fire måneder forud for § 40 a afgørelsen gentagne gange uden rimelig grund har
undladt at stå til rådighed.
Sag 143:
Kommunen har truffet afgørelser efter § 36 for fravær i i alt fem perioder i
tiden fra den 17. juni 2015 til den 25. september 2015. Afgørelserne omfattede
udeblivelse fra tilbud i otte dage i maj måned, 31 dage i juni måned, fem dage i august,
yderligere syv dage i august og fire dage i september. Kommunen traf den 14. oktober
2015 afgørelse efter § 40 a i perioden fra den 6. oktober 2015 til den 6. december 2015.
Vi vurderer,
at borgeren i de seneste fire måneder forud for § 40 a afgørelsen gentagne
gange uden rimelig grund har undladt at stå til rådighed, og at sanktionen står i et
rimeligt forhold til forseelsen.
Eksempler på sager, hvor kommunerne har givet en sanktion på tre måneder
Sag 39:
45-årig borger, der er tømrer, søger hjælp i juli 2015. Det fremgår af sagen, at
en virksomhed, som mangler en tømrer, forsøger at opnå kontakt til borgeren otte gange
på fire dage uden at manden reagerer på henvendelserne. Manden er efterfølgende
blevet indkaldt til rådighedssamtale den 25. august 2015, men udebliver.
Vi vurderer,
at én afgørelse efter § 37 ikke står i et rimeligt forhold til en § 40 a
sanktion.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0072.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
69
4.8
Opsamlende bemærkninger til aktivlovens § 40 a
Målingen viser, at samtlige 20 sager er vurderet som forkerte, og at Ankestyrelsen ville
ændre disse sager, hvis der var tale om klagesager.
På den baggrund anbefaler Ankestyrelsen:
at kommunen sikrer sig, at vejledningen er tilstrækkelig, at vejledningen er
givet rettidigt, og at det er dokumenteret på borgerens sag, at der er givet
tilstrækkelig vejledning, herunder vejledningens ordlyd.
at kommunerne øger opmærksomheden på, at det er en betingelse for, at der
træffes afgørelse om skærpet rådighed efter § 40 a, at borgeren gentagne
gange har undladt at opfylde sin pligt, og at kommunen har truffet afgørelse
om sanktion for de konkrete undladelser efter aktivlovens §§ 35-41, inden de
træffer en § 40 a afgørelse om skærpet rådighed.
at kommunen løbende træffer afgørelser om sanktion, hvis borgeren ikke
overholder sine pligter som modtager af hjælp.
at kommunen øger opmærksomheden på at partshøre borgerne om årsagen
til den manglende rådighed, inden afgørelsen træffes, og at kommunen
sikrer, at det er noteret på borgerens sag, om borgeren har besvaret
partshøringen, og hvad borgeren i så fald har anført for sin manglende
rådighed.
at kommunen sikrer, at borgeren er sanktioneret for gentagne gange at have
undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed, inden kommunen foretager
vurderingen af, om borger med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå
til rådighed, og at kommunen konkret begrunder sin vurdering i afgørelsen.
at kommunen fortsat sikrer, at det givne tilbud m.v. opfylder reglerne,
herunder at borgeren dagligt kan deltage i tilbuddet m.v. og dermed opnå ret
til hjælp.
at kommunen fortsat sikrer, at det fremgår udtrykkeligt af afgørelsen, at
borgeren kun vil få hjælp for de dage, hvor borgeren deltager i tilbuddet
m.v., at det fremgår hvornår afgørelsen har virkning fra, og om sanktionen
varer en, to eller tre måneder.
at kommunen sikrer, at der kun træffes afgørelse om skærpet sanktion, hvis
der er proportionalitet mellem borgerens sanktionerede forseelser og
anvendelsen af § 40 a.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0073.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
70
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0074.png
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om
anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og
kontanthjælpsmodtagere
Juni 2016
BILAG
Titel
anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og
Kontakt
Ankestyrelsen
kontanthjælpsmodtagere_Bilag
Udgiver
Ankestyrelsen, juni 2016
ISBN nr
978-87-7811-325-2
Layout
Identitet & Design AS
7998 Statsservice
Telefon 33 41 12 00
Hjemmeside
www.ast.dk
E-mail
[email protected]
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0075.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
72
Bilag 1 Metode og baggrund
1.1 Generelt om praksisundersøgelser
Lovgivningsmæssigt grundlag
Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes
for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis.
Om lovgrundlaget henvises til kapitel 11 i lovbekendtgørelse nr. 983 af 8. august 2013
om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) og §§
42-46 i bekendtgørelse nr. 722 af 19. juni 2013 om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som benyttes til at belyse om
myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og at sikre
ensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne
afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelser Ankestyrelsen
et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledning.
Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende
kommuner i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a. Bestemmelsen præciserer det
kommunalpolitiske ansvar for at følge op på resultatet af praksisundersøgelser og
understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunernes
afgørelser.
Legalitetsvurdering
Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager og foretager en
gennemgang af disse med henblik på legalitetsvurdering.
Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed i
forhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne i
forhold til forvaltningsretlige regler og de særlige sagsbehandlingsregler.
I denne praksisundersøgelse indgår sager om fradrag, nedsættelse eller midlertidigt tab
af retten til uddannelses- eller kontanthjælp efter aktivlovens §§ 37, stk. 1, 39, nr. 7,
og/eller nr. 8, og 40 a.
1.2 Udvælgelse af sager
Det er i samarbejde med STAR blevet fastsat, at målingen skal omfatte 130 sager.
Fordelingen af sager mellem sanktionsreglerne er 40 procent i alt vedrørende de
jobparate og uddannelsesparate ydelsesmodtagere og 60 procent vedrørende
aktivitetsparate ydelsesmodtagere.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0076.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
73
13 kommuner er hver
praksisundersøgelsen:
blevet
bedt
om
at
indsende
følgende
sager
til
Otte sager, hvor kommunen i 2015 har truffet afgørelse om sanktion for en
aktivitetsparat ydelsesmodtagers udeblivelse fra samtale efter aktivlovens § 37, stk.
1
Tre sager, hvor kommunen i 2015 har truffet afgørelse om sanktion overfor
uddannelsesparate og jobparate efter aktivlovens § 39, stk. 1, nr. 7, og/eller nr. 8,
Alle sager, hvor kommunen i 2015 har truffet afgørelse om skærpet sanktion overfor
uddannelsesparate og jobparate efter aktivlovens § 40 a
Ankestyrelsen har således indkaldt flere sager end de 130 undersøgelsen skulle omfatte,
idet det blev lagt til grund, at udvalgte kommuner ikke alle havde mulighed for at
indsende det anmodede antal afgørelser, da der ikke var blevet truffet afgørelser efter
bestemmelserne.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endvidere bedt om, at der i
undersøgelsen indgår følgende elementer:
Om sanktion er givet på korrekt grundlag
Om vejledningspligten er overholdt
Om kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt
med personen, før der gives en sanktion til en aktivitetsparat uddannelses- eller
kontanthjælpsmodtager med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig
grund til udeblivelsen m.v.
Ankestyrelsen har modtaget 175 sager fra kommunerne. 44 sager er efterfølgende
udgået af undersøgelsen, da sagerne ikke opfylder kriterierne for sagsindkaldelsen. Der
indgår således i alt 131 sager i praksisundersøgelsen.
De 131 sager fordelt på bestemmelser:
78 sager om sanktioner for en aktivitetsparat ydelsesmodtagers udeblivelse fra
samtale efter aktivlovens § 37, stk. 1
4 sager om sanktioner overfor uddannelsesparate og jobparate efter aktivlovens §
39, stk. 1, nr. 7
29 sager om sanktion overfor uddannelses og jobparate efter aktivlovens § 39,
stk. 1, nr. 8
20 sager om skærpet sanktion overfor uddannelsesparate og jobparate efter
aktivlovens § 40 a
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0077.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
74
1.3 Deltagende kommuner
Ved udvælgelsen af kommunerne er der hovedsageligt lagt vægt på, at kommunerne har
truffet afgørelser efter aktivlovens § 40 a. På baggrund af tal fra STAR har i alt ni
kommuner anvendt § 40 a.
De resterende fire kommuner er enten valgt på baggrund af antallet af klagesager
Ankestyrelsen har modtaget fra den pågældende kommune eller ud fra hensynet til en
geografisk spredning blandt de deltagende kommuner. Ydermere blev det lagt til grund
for udvælgelsen af de resterende fire kommuner, at kommunerne ikke havde deltaget i
den forudgående praksisundersøgelse om anvendelse af sanktioner fra 2014.
Kommunerne der deltager i praksisundersøgelsen er:
Esbjerg Kommune
Faxe Kommune
Haderslev Kommune
Hedensted Kommune
Hjørring Kommune
Holstebro Kommune
Jammerbugt Kommune
Københavns Kommune
Odense Kommune
Odsherred Kommune
Randers Kommune
Rødovre Kommune
Sorø Kommune
1.4 Måleskemaer og vurderingsgrundlag
I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte sager er anvendt et
måleskema, hvor der indgår de relevante måleelementer for at vurdere sagerne. For at
give mulighed for et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen og grundlag for en
bedre tilbagemelding til kommunerne, er der så vidt muligt anvendt graduerede
svarmuligheder i vurderingerne.
Ankestyrelsen sender de udfyldte måleskemaer til de enkelte kommuner med styrelsens
vurderinger i forbindelse med høring og afrapportering af praksisundersøgelsen.
Vurderingskriterier
De enkelte sager er blevet vurderet ud fra, om de samlet set
overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis.
er afgjort
i
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0078.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
75
Der er tale om en stikprøve, som omfatter et mindre antal sager fra hver af de
deltagende kommuner. Formålet er dermed ikke at vurdere praksis i den enkelte
kommune. Resultaterne af en praksisundersøgelse er ikke statistisk signifikante, der er
alene tale om en tendens ud fra de indsendte sager.
Undersøgelsen har haft fokus på de regler i lov om aktiv socialpolitik, som vedrører
fradrag i uddannelses- eller kontanthjælp, nedsættelse af uddannelses- og kontanthjælp
eller midlertidigt tab af retten til uddannelses- og kontanthjælp. Der har særligt været
fokus på, om sanktionen er givet på et korrekt grundlag, om kommunen har overholdt
vejledningspligten, og om kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i
personlig kontakt med personer, der er aktivitetsparate, for at vurdere, om der forelå en
rimelig grund til udeblivelsen, før der gives en sanktion.
1.5 Dialogmøde
Der er afholdt et dialogmøde den 25. maj 2016 som en del af høringsprocessen omkring
resultatet af målingen af sagerne og afrapporteringen. De 13 kommuner der har bidraget
med sager til undersøgelsen blev inviteret, ni kommuner deltog i mødet.
Formålet med at afholde møderne er at skabe en dialog om undersøgelsen, hvor
kommunerne får mulighed for at komme med bemærkninger, herunder til processen
omkring undersøgelsen, resultaterne og rapportens indhold, inden rapporten
færdigskrives og offentliggøres. Kommunerne har haft mulighed for at fremsende
bemærkninger og spørgsmål til Ankestyrelsen forud for afholdelsen af dialogmødet.
Dette dialogmøde omhandlede særligt Ankestyrelsens gældende praksis og
anvendelsesområdet for de fire bestemmelser, som indgår i undersøgelsen. Resultaterne
af dialogmødet er indarbejdet i denne rapport.
1.6 Fordeling på køn og alder
Der indgår 131 sager i praksisundersøgelsen, de fordeler sig sådan, at 84 omhandler
mænd og 47 omhandler kvinder, svarende til at mænd udgør 64 procent og kvinder 36
procent af sagerne. Andelen af kvinder og mænd varierer mellem aldersgrupperne.
Andelen af kvinder er størst i aldersgruppen 18-20 år, mændene udgør dog den største
andel af sager på tværs af aldersgrupperne,
se figur 1.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0079.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
76
Figur 1
Køn fordelt på aldersgrupper angivet i procent
100
90
80
70
60
35
25
29
44
23
50
67
50
50
40
30
20
10
0
18-20 år
21-25 år
26-30 år
Kvinder
65
50
33
75
56
71
77
50
31-35 år
36-40 år
41-50 år
Mænd
51-60 år
Over 60 år
Mændene udgør den største andel af sagerne, fordelt på bestemmelserne der er
sanktioneret efter. Der indgår udelukkende mænd i gruppen af sager, hvor der er truffet
afgørelse efter § 39, nr. 7, der er dog kun tale om i alt fire sager,
se figur 2.
Figur 2
Køn fordelt på afgørelser, angivet i procent
100
0
90
80
70
60
50
40
30
20
60
100
40
31
35
69
65
10
0
§ 37, stk. 1
§ 39, nr. 7
Kvinder
§ 39, nr. 8
Mænd
§ 40 a
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0080.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
77
Antallet af sager der indgår i praksisundersøgelsen er størst for aldersgruppen 41-50 år.
Mængden af sager, hvor der er truffet afgørelse om sanktion efter en af de fire
bestemmelser, varierer mellem aldersgrupperne. Sager, hvor der er truffet afgørelse
efter § 39, nr. 7, er kun repræsenteret i aldersgrupperne 31-35 år og 41-50 år. I
aldersgruppen over 60 år indgår alene afgørelser truffet efter §§ 37, stk. 1, og 39, nr. 8,
se figur 3.
Figur 3
Afgørelser fordelt på aldersgrupperne, angivet i antal
20
19
15
11
10
15
13
10
9
5
4
5
4
5
4
1
1
5
2
0
3
1
41-50 år
3
6
6
0
0 0
18-20 år
0
21-25 år
0
1
0
1
1
0
1
0
26-30 år
31-35 år
36-40 år
51-60 år
§ 40 a
Over 60 år
§ 37, stk. 1
§ 39, nr. 7
§ 39, nr. 8
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0081.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
78
Bilag 2 Kommunefordelte resultater
Kommunerne har indsendt et varierende antal af sager, hvor der er truffet afgørelse efter
en af de fire bestemmelser. Det skyldes, at flere kommuner ikke har truffet afgørelser
efter de konkrete bestemmelser, og at nogle kommuner har truffet færre afgørelser end
det antal afgørelser, vi har anmodet om. Det betyder, at nogle kommuner har indsendt
mange sager på et område, hvor der foreligger praksis, mens andre kommuner primært
har indsendt sager på et område, hvor der ikke foreligger praksis. De nedenstående
kommunefordelte tal skal læses i lyset af dette forhold.
Tabel 1
Sagens afgørelse fordelt på kommuner
Ja, afgørelsen er
samlet set rigtig
Esbjerg
Faxe
Haderslev
Hedensted
Hjørring
Holstebro
Jammerbugt
København
Odense
Odsherred
Randers
Rødovre
Sorø
I alt
3
1
4
0
0
1
1
14
0
4
4
2
0
34
Nej, afgørelsen er
samlet set ikke rigtig
1
14
5
3
8
1
1
8
3
4
9
8
5
70
Kan ikke vurderes på det
foreliggende grundlag
5
5
2
0
2
2
0
3
1
0
2
1
4
27
9
20
11
3
10
4
2
25
4
8
15
11
9
131
I alt
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0082.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
79
Tabel 2
Oplysningsgrundlagets tilstrækkelighed fordelt på kommuner
Ja, kommunen har oplyst
sagen tilstrækkeligt
Esbjerg
Faxe
Haderslev
Hedensted
Hjørring
Holstebro
Jammerbugt
København
Odense
Odsherred
Randers
Rødovre
Sorø
I alt
4
5
7
1
3
1
2
20
0
4
11
6
2
66
Nej, kommunen har ikke
oplyst sagen tilstrækkeligt
5
15
4
2
7
3
0
5
4
4
4
5
7
65
9
20
11
3
10
4
2
25
4
8
15
11
9
131
I alt
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0083.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
80
Bilag 3 Regelgrundlag
3.1 Lovuddrag
Uddrag af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Lov nr. 419 af 10. juni 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015
Kapitel 2
Målgrupper, ansvar m.v.
§ 4 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage
vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen).
Uddrag af Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, Nr. 1003 af 30.
august 2015
Målgrupper
§ 1.
Målgrupper for den aktive beskæftigelsesindsats er:
1) …
2) personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik, og som er jobparate, jf. § 2, bortset fra kontanthjælps- og
integrationsydelsesmodtagere, … som er omfattet af nr. 12 eller 13,
3) personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik, og som er aktivitetsparate, jf. § 2, bortset fra kontanthjælps- og
integrationsydelsesmodtagere, … eller som er omfattet af nr. 12 eller 13,
12) personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv
social politik, som er uddannelsesparate, jf. § 2, og som er under 30 år uden
erhvervskompetencegivende uddannelse, …
13) personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv
social politik, og som er aktivitetsparate, jf. § 2, og som er under 30 år uden
erhvervskompetencegivende uddannelse, …
§ 2.
En person er jobparat efter § 1, nr. 2, hvis personen vurderes at være i stand til at
påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden
for tre måneder.
Stk. 2. En person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 3, hvis personen ikke vurderes at
være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at
forsørge sig selv inden for tre måneder.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0084.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
81
Stk. 3. En person er uddannelsesparat efter § 1, nr. 12, hvis personen vurderes - med
den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år
og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have
nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte
på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er personen
åbenlyst uddannelsesparat.
Stk. 4. En person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 13, hvis personen vurderes at have
problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for
ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en
uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår.
Stk. 5. Sker der væsentlige ændringer i personens forhold, eller fremkommer der nye
oplysninger, der kan have betydning for vurderingen efter stk. 1-4, foretages der en ny
vurdering.
Uddrag af Lov om aktiv socialpolitik, Lov nr. 455 af 10. juni 1997, Jf.
lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved lov nr. 1000 af 1.
september 2015
Kapitel 4
Integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp
Udnyttelse af uddannelses- eller arbejdsmulighederne
§ 13.
Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et
rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine
arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at
ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær
uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller
uddannelsesmuligheder.
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får
kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine
arbejdsmuligheder, hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i
rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til jobcenteret, kommunen eller arbejdsgiveren om
sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter
integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0085.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
82
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er
indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning, foranstaltninger som led i
sygeopfølgning, eller
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller
7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får
uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at
deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen
er henvist til,
2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, et møde i rehabiliteringsteamet eller
en rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af
integrationsprogrammet efter integrationsloven,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er
indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning, foranstaltninger som led i
sygeopfølgning, eller
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller
7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Stk. 4. Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager
af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet
et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal deltage i dele af
integrationsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en
vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.
Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager
imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de
enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i
medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i
integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om
uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få
uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, medmindre
personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. Har ansøgeren
om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få
kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret
vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et
integrationsprogram efter integrationsloven.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0086.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
83
Stk. 6. For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er det en betingelse
for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i
form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 7. Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren
eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at
udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om
uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger efter stk. 5, hvis
1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører
tilbuddets indhold,
2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller
der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige
arbejde fortsættes,
3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig
belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går
til transport,
4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §
9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden
pasningsmulighed,
6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet
barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til
pasning af alvorligt sygt barn,
7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 11 og 12,
8) den pågældende aftjener værnepligt,
9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller
10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
Stk. 8. Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som
aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre
forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at
udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.
…
§ 13 a.
For en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11, og som er
åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, er det en betingelse, at den pågældende
udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig
inden for det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret
søge konkrete job. En person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp
efter § 11 som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil
den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0087.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
84
Stk. 4. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som
modtager hjælp efter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal overholde de
aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden
for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere løbende
registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v.
§ 35.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-41 er betinget af, at
kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til
samtale m.v. skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren af hjælp om
konsekvensen for hjælpen, hvis en person uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser
eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., og om, hvilke skridt en person,
der afslår m.v., skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.
Stk. 2. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag,
hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine
pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag og nedsættelser i
hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.
Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet
opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige
opgørelse.
Stk. 3. Fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37 og 38, sker med en gennemsnitssats pr.
dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person
er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen
fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet
på grundlag af en 5-dages-uge.
Stk. 4. Nedsættelse af hjælpen efter §§ 39 og 40 sker med tre gange dagssatsen, jf.
stk. 3.
Stk. 5. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-41 til en
aktivitetsparat modtager af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal
kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med
personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen
m.v.
…
Fradrag i integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp
§ 37.
Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel
samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i
rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0088.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
85
fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen,
rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der
foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v.
skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler eller individuelle
samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om
fradrag i hjælpen.
Nedsættelse af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp
§ 39.
Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person
…
7) uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 4,
2. pkt., eller
8) uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på
Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 4, 3. pkt.
§ 40.
Hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, nedsættes med tre
gange dagssatsen efter § 35, stk. 4. Dagssatsen beregnes på baggrund af den samlede
hjælp efter §§ 22-25.
Stk. 2. Nedsættelsen sker på grundlag af den hjælp, som personen på
hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til, og nedsættelsen sker i hjælpen
efter §§ 22-25. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1.
Stk. 3. Hvis den månedlige hjælp til en person efter §§ 22-25 er nedsat, nedsættes
beløbene efter stk. 1 med samme andel.
§ 40 a.
En person, der er uddannelses- eller jobparat, mister retten til hjælp … i en
periode på op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har
undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a og
kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til
at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Stk. 2. Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 give personen et tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter
integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler
eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne
påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modtager
hjælp …for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller
møder i jobcenteret.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0089.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
86
Stk. 3. Hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele
dette på den måde, som jobcenteret har angivet forud for det tidspunkt, som den
pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. stk.
2.
Stk. 4. Hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, kan kommunen i helt
særlige situationer udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette
gælder også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for
mødetidspunktet, jf. stk. 3. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til
jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.
Stk. 5. Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2-4, sker som en
samlet opgørelse for 1 måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af
månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt
betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen
udbetales efter § 89, stk. 1.
3.2 Lovforarbejder
Lovforslag nr. L224, Folketingsåret 2012/2013, Forslag til lov om ændring af lov
om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag samt forskellige andre love
Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig
forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav, og sanktioner m.v.
(Offentliggjort som lov nr. 894 af 4. juli 2013)
Almindelige bemærkninger om aktivlovens § 13
2.5. Sanktioner
2.5.1 Gældende ret
…
”Det følger af de gældende regler … om rimelige grunde til ikke at stå til rådighed og
fritagelse fra rådighedsforpligtelsen i konkrete tilfælde f.eks. ved en udeblivelse fra en
jobsamtale, at kommunen ikke skal pålægge en person en sanktion, hvis personen har
en rimelig grund til ikke at stå til rådighed. Det betyder, at kommunen for personer, der
modtager hjælp alene på grund af ledighed, har pligt til at give en sanktion, hvis
betingelserne herfor er opfyldt, og der ikke er en rimelig grund …
Kommunen skal for personer, der har andre problemer end ledighed, altid vurdere, om
der er andre rimelige grunde end de i § 13, stk. 4, nævnte, til, at personen ikke har pligt
til at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 5. Alvorlige psykiske lidelser kan
f.eks. i det konkrete tilfælde bevirke, at der ikke skal tildeles en sanktion for ikke at stå
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0090.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
87
til rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en
kontanthjælpsmodtager med andre problemer end ledighed, skal der ikke gives en
sanktion.”
Almindelige bemærkninger om aktivlovens § 39, nr. 7 og nr. 8
”2.5.2.4. Sanktion i form af en nedsættelse af kontanthjælpen på grund af
utilstrækkelig jobsøgning eller ophør i et uddannelsespålæg
Det er vigtigt, at en uddannelseshjælpsmodtager, der er åbenlyst uddannelsesparat, eller
en jobparat kontanthjælpsmodtager er aktivt jobsøgende og lever op til de krav, som den
pågældende har aftalt med kommunen i forhold til jobsøgning.
I de første tre måneder skal den åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtager og den jobparate kontanthjælpsmodtager mødes med krav
om en intensiv indsats for at komme tilbage til arbejdsmarkedet eller i uddannelse. De
åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og de jobparate
kontanthjælpsmodtagere skal sørge for at søge job indenfor et bredt ansættelsesområde.
Jobsøgningen for den enkelte skal samtidig være intensiv og realistisk, og jobsøgningen
skal dokumenteres i jobloggen på "Min side" i Jobnet.
…
Hvis jobcenteret vurderer, at den åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtager eller den jobparate kontanthjælpsmodtager ikke har søgt
job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret stille krav til den enkelte om jobsøgningen og
gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Aftalen mellem den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager eller den
jobparate kontanthjælpsmodtager og jobcenteret skal fremgå af "Min side" på Jobnet.
Det foreslås derfor, at en åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager eller
en jobparat kontanthjælpsmodtager, som ikke har overholdt de aftaler om jobsøgning,
der fremgår af "Min side", og som er aftalt med kommunen, skal have en punktsanktion.
Samtidig foreslås det, at en åbenlyst uddannelsesparat modtager af uddannelseshjælp og
en jobparat modtager af kontanthjælp, der ikke har registreret sine
jobsøgningsaktiviteter i sin joblog på "Min side" på Jobnet inden for den frist, som
kommunen har givet den pågældende, skal have en punktsanktion.
Hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt jobsøgende eller ikke at
have registreret sine jobsøgningsaktiviteter på jobloggen på "Min side" i Jobnet, skal den
pågældende efter forslagets indhold ikke have en sanktion.”
…
Almindelige bemærkninger om aktivlovens § 40 a
”2.5.2.6. Skærpet rådighedssanktion
… en uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat
kontanthjælpsmodtager kan pålægges en skærpet sanktion, hvis den pågældende
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0091.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
88
systematisk søger at omgå de krav, der stilles til personen i form af aktiv job- og
uddannelsessøgning, deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.
Sanktionen skal medvirke til, at uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og
jobparate kontanthjælpsmodtagere reelt opfylder deres rådighedsforpligtelse. Det er
intentionen, at der skal være en konsekvent og mærkbar sanktion for dem, der kan stå
til rådighed, men som ikke vil.
…
Det er en del af sanktionen, at kommunen giver personen et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, indkalder den pågældende til daglige samtaler
eller giver den pågældende pligt til at møde dagligt på jobcenteret. Dermed får personen
mulighed for at få hjælp for de dage, den pågældende møder i tilbud, til samtaler eller
møder på jobcenteret. Kommunen skal således sørge for, at personen på alle de dage,
hvor den pågældende skal udnytte sin rådighedsforpligtelse, har mulighed for at deltage i
tilbud, møde til samtaler på jobcenteret eller møde op på jobcenteret.
Efter forslaget kan den uddannelsesparate modtager af uddannelseshjælp eller den
jobparate modtager af kontanthjælp alene få udbetalt hjælp for de dage, hvor den
pågældende møder frem i tilbud, møder til samtaler på jobcenteret eller møder op på
jobcenteret dagligt og dermed aktivt viser, at den pågældende står til rådighed for
arbejde eller uddannelse m.v.
Det vil sige, at hvis personen ikke møder i tilbuddet, ikke kommer til en samtale eller
ikke overholder pligten til at møde på jobcenteret dagligt, kan den pågældende ikke få
uddannelses- eller kontanthjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har opfyldt
kravet om fremmøde.
Det foreslås, at hvis den pågældende er syg eller har børnepasningsproblemer og har
meddelt dette på den måde, som jobcenteret har stillet krav om, inden den pågældende
skulle møde i tilbuddet m.v., kan personen alligevel få kontanthjælp eller
uddannelseshjælp udbetalt for disse dage.
Der kan endvidere udbetales kontanthjælp eller uddannelseshjælp i helt særlige tilfælde
til en person. Det gælder også, selv om der ikke er givet meddelelse om fravær, hvis det
har været helt udelukket for den pågældende selv at give meddelelse om fraværet til
kommunen. Det kan f.eks. være, hvis personen har været ude for en ulykke, der
bevirker, at den pågældende ikke har mulighed for at give meddelelse om fraværet.
Kommunen opgør antallet af fremmødedage én gang om måneden, således at
modtageren af uddannelses- eller kontanthjælp kan få udbetalt månedens samlede hjælp
ved udgangen af måneden.”
Almindelige bemærkninger til aktivlovens § 35, stk. 5
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0092.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
89
”2.5.2.7. Krav om personlig kontakt inden sanktion for aktivitetsparate
ydelsesmodtagere
Af aftalen fremgår det, at det er en betingelse for at kunne give en aktivitetsparat person
en sanktion, at kommunen har været i personlig kontakt (dialog) med personen forud for
sanktionen.
Aktivitetsparate modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp kan være meget udsatte
og skrøbelige personer, der kan have svært ved at overskue de betingelser, som
kommunen stiller for at kunne modtage ydelsen. Der vil også ofte være tale om
personer, som ikke kan reagere på en økonomisk sanktion i form af fradrag i eller ophør
af deres forsørgelsesgrundlag. Nogle vil også på grund af psykiske problemer, manglende
bolig eller andre faste rammer omkring deres tilværelse have svært ved at forholde sig til
skriftlige henvendelser fra kommunen, f.eks. indkaldelser til samtaler eller partshøringer i
forbindelse med evt. sanktioner for manglende fremmøde og lign.
Derfor foreslås det, at der stilles krav om, at kommunen skal have udtømt alle rimelige
muligheder for at komme i personlig kontakt med personen. Dette betyder i praksis, at
kommunen skal være i personlig kontakt med personen, hvis denne ikke reagerer på en
skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan f.eks. være
telefonisk eller personlig kontakt på bopæl eller opholdssteder - herunder
behandlingssteder.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at kommunerne i lighed med, hvad der gælder i
dag, altid skal foretage en konkret vurdering af, om der er andre rimelige grunde end de
i loven udtrykkeligt nævnte, der kan føre til, at en person, der er aktivitetsparat, ikke
skal have en sanktion. Det kan f.eks. være på grund af svær psykisk sygdom,
hjemløshed eller misbrugsproblemer. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden for
en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager eller en aktivitetsparat
kontanthjælpsmodtager, skal der ikke gives en sanktion.”
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, § 39, nr. 7 og nr. 8
”Til nr. 63 (§ 39, nr. 7 og 8)
…
Med den foreslåede ændring af § 39, nr. 7, kan en person, der er åbenlyst
uddannelsesparat eller er jobparat, få en punktsanktion, hvis den pågældende ikke har
været aktivt jobsøgende ved at overholde den aftale om jobsøgning, der fremgår af "Min
side" på Jobnet, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt
arbejdssøgende. Pligten til at overholde aftaler om jobsøgning følger af forslaget til § 13
a, stk. 4, 2. pkt.
Hvis den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager eller jobparate
kontanthjælpsmodtager ikke har foretaget registreringer i jobloggen inden for den frist,
som kommunen har givet vedkommende, jf. forslaget til § 13 a, stk. 4, 3. pkt., gives der
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0093.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
90
ligeledes en punktsanktion, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at
være aktivt arbejdssøgende. Dette følger af forslaget til § 39, nr. 8.”
…
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, § 40 a
”Til nr. 65 (§ 40 a)
Der er med forslaget tale om en ny sanktion. I de gældende regler findes der ikke en
sanktion, der ligner den foreslåede.
Med forslaget til § 40 a, stk. 1, mister en person, der er uddannelsesparat eller jobparat,
retten til hjælp efter §§ 23 eller 25 i op til 3 måneder, hvis den pågældende gentagne
gange ikke opfylder sin pligt til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
efter §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at den pågældende med sin adfærd
udviser manglende vilje til at stå til rådighed ved aktivt at deltage i jobsøgning, tilbud
m.v. med henblik på at komme i uddannelse eller arbejde.
Den manglende vilje til at stå til rådighed kan vise sig f.eks. ved, at personen gentagne
gange optræder negativt i forbindelse med kommunens afgivelse af tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., altid har mange forbehold i forbindelse med tilbud,
således at personens handlemåde kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet m.v.
Det kan også være, at den pågældende gentagne gange udebliver fra tilbud eller
samtaler, ikke aktivt søger job m.v.
Ved vurderingen af, om der er tale om gentagne gange, skal der dels ses på antallet af
udeblivelser fra tilbud eller samtaler, afvisning af arbejde eller tilbud m.v., men også på,
om den pågældende f.eks. udebliver flere gange efter hinanden i en sammenhængende
periode.
…
Ved vurderingen af, om en person skal have en skærpet sanktion på en, to eller tre
måneder kan indgå flere forskellige momenter, herunder over hvor lang en periode,
forseelserne strækker sig over, f.eks. om personen har begået flere forseelser over en
kortere periode på to måneder eller over en længere periode på fire eller seks måneder.”
…
”Der er i det nedenstående alene tale om eksempler på, hvornår der kan gives en
skærpet sanktion på en, to eller tre måneder. Kommunen skal altid foretage en konkret
vurdering af, om en person skal have en, to eller tre måneders skærpet sanktion og skal
altid vurdere, om sanktionen står i et rimeligt forhold til forseelserne, dvs. om der er
proportionalitet mellem sanktion og forseelse. Således vil en person, der f.eks. er
udeblevet tre gange til en jobsamtale inden for 6 måneder, hvor kommunen har truffet
afgørelser om, at der skulle ske fradrag i hjælpen for en eller to dage ved hver
udeblivelse, ikke blive omfattet af en skærpet sanktion, idet der ikke i dette eksempel
kan anses at være proportionalitet mellem forseelsen og den skærpede sanktion.”
Eksempler på en måneds sanktion
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0094.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
91
”Der kan f.eks. gives en skærpet sanktion på en måned, hvis en person inden for de
seneste seks måneder uden rimelig grund
- er udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler,
- er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en
eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning mindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10
dage, og
- har afvist et tilbud om arbejde.
En skærpet sanktion på en måned kan endvidere gives, hvis personen inden for de
seneste seks måneder uden rimelig grund
- er udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, og
- har undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på "Min side" på Jobnet, jf. de
aftaler, der er indgået med jobcenteret.
Endvidere kan en skærpet sanktion på en måned gives, hvis en person inden for de
seneste seks måneder uden rimelig grund
- har undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at
søge,
- afviser tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere
dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og
- undlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der
fremgår af "Min side" på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på
jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet.”
Eksempler på to måneders sanktion
”Der kan f.eks. gives en skærpet sanktion på to måneder, hvis en person inden for de
seneste fire måneder uden rimelig grund
- er udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler,
- er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en
eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning mindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10
dage, og
- har afvist et tilbud om arbejde.
En skærpet sanktion på to måneder kan endvidere gives, hvis personen inden for de
seneste fire måneder uden rimelig grund
- er udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, og
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0095.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
92
- har undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på "Min side" på Jobnet, jf. de
aftaler, der er indgået med jobcenteret.
Endvidere kan en skærpet sanktion på to måneder gives, hvis en person inden for de
seneste fire måneder uden rimelig grund
- har undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at
søge,
- afviser tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere
dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og
- undlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der
fremgår af "Min side" på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på
jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet.”
Eksempler på 3 måneders sanktion
”Der kan f.eks. gives en skærpet sanktion på tre måneder, hvis en person inden for de
seneste to måneder uden rimelig grund
- er udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler,
- er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en
eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning mindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10
dage, og
- har afvist et tilbud om arbejde.
En skærpet sanktion på tre måneder kan endvidere gives, hvis personen inden for de
seneste to måneder uden rimelig grund
- er udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, og
- har undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på "Min side" på Jobnet, jf. de
aftaler, der er indgået med jobcenteret.
Endvidere kan en skærpet sanktion på tre måneder gives, hvis en person inden for de
seneste to måneder uden rimelig grund
- har undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at
søge,
- afviser tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere
dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og
- undlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der
fremgår af "Min side" på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på
jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet.”
Formelle krav
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0096.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
93
”Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4. og 2.5. vedrørende en
uddannelsesparat eller jobparat persons rådighedspligt, og hvilke sanktioner manglende
opfyldelse af rådighedspligten kan medføre. Det fremgår heraf, at foretages der fradrag i
eller nedsættelse eller ophør af hjælpen, sker dette med virkning fra
hændelsestidspunktet.
Når kommunen træffer afgørelse om en sanktion efter § 40 a, stk. 1, skal det fremgå
meget klart af afgørelsen, at den pågældende ikke har ret til uddannelses- eller
kontanthjælp i 1, 2 eller 3 måneder. Kommunen skal samtidigt angive i afgørelsen, fra
hvilket tidspunkt personen har mistet retten til hjælp efter § 40 a, stk. 1.
Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter § 40 a, stk. 1, give personen et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, indkalde den pågældende til daglige samtaler
eller give den pågældende pligt til at møde på jobcenteret dagligt, jf. den foreslåede
ændring til § 40 a, stk. 2. Der skal således være mulighed for, at en person, der er
omfattet af sanktionen i forslaget til § 40 a, stk. 1, kan møde frem i tilbud, til samtaler
eller møde op på jobcenteret dagligt. Kommunen kan således give den pågældende tilbud
om en eller flere forskellige aktiviteter, så længe aktiviteterne omfatter alle månedens
arbejdsdage.
For tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder denne lovs regler, jf.
kapitel 9 om jobplan og § 29 om fritagelse for jobplan i visse tilfælde. For tilbud efter
integrationsloven gælder denne lovs regler om afgivelse af tilbud.
Kommunen skal ved afgivelsen af tilbud, indkaldelse til samtaler eller daglig pligt til at
møde frem i jobcenteret, sikre, at den pågældende ikke i forhold til den eller de konkrete
aktiviteter er omfattet af en af de rimelige grunde, jf. forslaget til § 13, stk. 7, f.eks.
transporttid eller barsel.
Hvis kommunen ikke giver den pågældende et tilbud, indkalder den pågældende til
daglige samtaler eller giver den pågældende en pligt til at møde dagligt på jobcenteret,
kan hjælpen ikke ophøre. Hjælpen kan tidligst ophøre fra det tidspunkt, hvor kommunen
har stillet et tilbud til rådighed, har indkaldt den pågældende til en samtale eller har givet
den pågældende en pligt til dagligt fremmøde på jobcenteret, som den pågældende kan
møde frem i.
Det skal klart fremgå af afgørelsen, hvad en person skal gøre for igen at blive berettiget
til at få udbetalt hjælp i den periode, hvor den pågældende er omfattet af sanktionen i §
40 a, stk. 1 og 2, jf. princippet i § 35, stk. 1, om kommunens vejledningspligt.
Afgørelsen anses for at være kommet frem fra det tidspunkt, hvor den pågældende har
modtaget afgørelsen med posten, og hvis afgørelsen sendes digitalt på det tidspunkt,
hvor den er tilgængelig for den person, som afgørelsen er rettet mod.”
Opgørelse og udbetaling af hjælp
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0097.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
94
”Den uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager eller jobparate
kontanthjælpsmodtager får ret til at få udbetalt hjælp for de dage, hvor den pågældende
møder frem i tilbud, møder til samtaler på jobcenteret eller møder op på jobcenteret
dagligt og dermed aktivt viser, at den pågældende står til rådighed for arbejde eller
uddannelse. Hvis der i en måned er helligdage, eller kommunen ikke kan tilbyde
aktiviteter på alle arbejdsdage, kan den pågældende få udbetalt hjælp for dage, hvor
personen ikke har en reel mulighed for at møde i aktiviteten.
Hvis personen ikke møder i tilbuddet, ikke kommer til en samtale eller ikke overholder
pligten til at møde på jobcenteret dagligt, kan den pågældende ikke få uddannelseshjælp
eller kontanthjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har opfyldt kravet om
fremmøde.
Efter den foreslåede § 40 a, stk. 3, kan en person, der er syg eller har
børnepasningsproblemer, alligevel få ret til hjælp på dage, hvor den pågældende ikke er
mødt, hvis personen har meddelt fravær på den måde, som jobcenteret har stillet krav
om, inden den pågældende skulle møde i tilbuddet, være mødt til samtalen eller være
mødt op på jobcenteret. Da det forud for afgivelsen af tilbuddet, indkaldelserne til
daglige samtaler m.v., allerede er afklaret, at den pågældende ikke har en rimelig grund
til ikke at deltage i aktiviteterne, vil det alene være de nævnte to situationer, der kan
medføre, at der kan udbetales hjælp på trods af manglende fremmøde.
Der foreslås endvidere i § 40 a, stk. 4, at der kan udbetales uddannelses- eller
kontanthjælp i helt særlige tilfælde til en person, som er omfattet af den skærpede
sanktion. Det gælder, selv om der ikke er givet meddelelse om fravær, f.eks. hvis den
pågældende har været forhindret, og det har været umuligt for den pågældende at give
besked om fraværet til kommunen.
Det kan f.eks. være, hvis personen har været ude for en ulykke, der bevirker, at den
pågældende ikke har haft mulighed for at kommunikere med omverdenen. Personen skal
dog så hurtigt som muligt give meddelelse om årsagen til fraværet til jobcenteret.
Et andet eksempel kunne være, hvis en persons barn var blevet alvorligt syg og indlagt
på hospitalet. I denne situation kan den pågældende få udbetalt hjælp på trods af det
manglende fremmøde.
Kommunen kan i sådanne situationer efterbetale hjælp for den periode, hvor den
pågældende ikke har været i stand til at stå til rådighed f.eks. på grund af sit helbred.”
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0098.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
95
3.3 Principafgørelser
39-15
Fastslår, at det er en betingelse for, at kommunen kan give en aktivitetsparat
borger en sanktion, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at få personlig
kontakt med borgeren om grunden til, at borgeren ikke mødte til samtalen, udeblev fra
sit tilbud m.v. Kommunen skal forsøge at få personlig kontakt med borgeren, hvis
borgeren ikke reagerer på kommunens skriftlige partshøring.
Det er ikke en betingelse, at kommunen rent faktisk opnår kontakt med borgeren. Det
beror på en konkret vurdering af oplysningerne i den enkelte borgers sag, hvilke og hvor
mange forsøg på personlig kontakt kommunen skal gøre, før kommunen har udtømt alle
rimelige muligheder for at få personlig kontakt med borgeren.
Det er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt, at kommunen kun forsøger at få personlig
kontakt ved opringninger til borgerens private telefonnummer, og/eller skriver til
borgerens private e-mail, hvis der er andre rimelige muligheder for at opnå kontakt. Det
kan f.eks. være via borgerens mentor, på borgerens bopæl, eller på borgerens
tilbudssted.
Kommunen skal dokumentere forsøgene på personlig kontakt ved at notere på borgerens
sag, hvordan, hvornår og hvor mange gange kommunen har forsøgt at komme i
personlig kontakt med borgeren inden afgørelsen om sanktion.
88-14
Fastslår, at når en aktivitetsparat ydelsesmodtager er udeblevet fra et tilbud, skal
kommunen altid vurdere, om der er andre rimelige grunde end de i loven udtrykkeligt
nævnte, der kan føre til, at borgeren ikke skal have en sanktion.
Når en aktivitetsparat ydelsesmodtager er udeblevet fra et tilbud efter
beskæftigelsesindsatsloven, skal kommunen altid vurdere, om borgeren havde en rimelig
grund til at udeblive. Kommunen skal herunder vurdere, om grunden til at udeblive er
omfattet af en de situationer, der udtrykkeligt er nævnt i loven, f.eks. sygdom, men skal
også vurdere, om der er andre forhold end de udtrykkeligt nævnte, der kan begrunde, at
borgeren ikke skal have en sanktion. Det kan f.eks. være svær psykisk sygdom,
hjemløshed eller misbrugsproblemer. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om
sanktionen i den konkrete situation vil fremme borgerens rådighed for arbejde eller
uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal borgeren ikke have en sanktion.
Afgørelsen fastslår endvidere, at kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder
for personlig kontakt med en aktivitetsparat ydelsesmodtager om grunden til at udeblive
fra tilbud, inden kommunen træffer afgørelse om sanktion.
Hvis borgeren ikke selv, f.eks. i forbindelse med en skriftlig partshøring, har oplyst noget
om grunden til udeblivelsen, skal kommunen forsøge at få personlig kontakt med
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0099.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
96
borgeren om grunden til udeblivelsen/at udeblive. Det samme gælder, hvis oplysningerne
om grunden til, at han udeblev, ikke er sikre nok til, at kommunen kan vurdere, at
borgeren ikke havde en rimelig grund til udeblive.
Det er en betingelse for, at kommunen kan give en sanktion, at kommunen før
afgørelsen herom har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt
med borgeren om grunden til udeblivelsen. Hvis kommunen ikke har overholdt denne
regel, kan kommunen ikke give borgeren en sanktion.
134-11
Fastslår, at en skriftlig vejledning, som borgeren havde modtaget ved
indkaldelse til en jobsamtale, var tilstrækkelig, selvom jobsamtalen blev flyttet til dagen
efter på foranledning af borgeren. Beskæftigelsesudvalget fandt det afgørende, at det
kun var mødetidspunktet, der var ændret, at ændringen skyldtes borgerens forhold, at
ændringen kom i stand dagen inden det oprindeligt aftalte møde, og det nye
mødetidspunkt lå kort tid efter samtalen om ændring af tidspunktet
6-11
Fastslår, at hvis kommunens vejledning i forbindelse med indkaldelse til jobsamtale
ikke indeholder tilstrækkelig præcis oplysning om konsekvensen af at udeblive fra
samtalen og om, hvilke skridt borgeren ved udeblivelse skulle tage for igen at være
berettiget til hjælp, så kan kommunen ikke foretage fradrag i borgerens kontanthjælp for
perioden fra udeblivelsen fra jobsamtalen til kontakten til jobcenteret er genoprettet.
5-11
Fastslår, at hvis kommunens vejledning i forbindelse med indkaldelse til jobsamtale
er uklar eller utilstrækkelig, så kan kommunen ikke foretage fradrag i borgerens
kontanthjælp for perioden fra udeblivelsen fra jobsamtalen til kontakten til jobcenteret er
genoprettet.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0100.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
97
Bilag 4 Måleskema
Måleskema til praksisundersøgelse vedrørende anvendelsen af sanktioner til
uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
Tryk på printerikonet for at udskrive et tomt måleskema
Identifikation af sagen
Dette måleskema vedrører sag nr.
Kommune og kommune nr.
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
Esbjerg 561
Faxe 320
Haderslev 510
Hedensted 766
Hjørring 860
Holstebro 661
Jammerbugt 849
København 101
Odense 461
Odsherred 306
Randers 730
Rødovre 175
Sorø 340
1. Grundoplysninger
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0101.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
98
Borgerens alder
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
18-20 år
21-25 år
26-30 år
31-35 år
36-40 år
41-50 år
51-60 år
Over 60 år
Borgerens køn
(1)
(2)
Kvinde
Mand
2. Oplysninger om kommunens afgørelse
2.1 Tidspunkt for kommunens afgørelse
(15)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
December 2014
Januar 2015
Februar 2015
Marts 2015
April 2015
Maj 2015
Juni 2015
Juli 2015
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0102.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
99
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
August 2015
September 2015
Oktober 2015
November 2015
December 2015
Dato fremgår ikke
Kommunen har truffet beslutning om ikke at sanktionere
2.2 Hvilken bestemmelse har kommunen sanktioneret efter?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
§ 37, stk. 1
§ 39, nr. 7
§ 39, nr. 8
Både efter § 39, nr. 7 og nr. 8
§ 40 a
3. Særligt for § 37 – sanktionering af aktivitetsparate
Visitation
3.1 Er borger visiteret som aktivitetsparat?
(1)
(2)
Ja
Nej
3.2 Hvorfor er borger visiteret som aktivitetsparat?
(1)
(2)
Fysisk lidelse
Psykisk lidelse
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0103.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
100
(3)
(4)
(5)
(6)
Misbrug
Sproglig barriere
Hjemløshed
Øvrige årsager, uddyb hvilke _____
3.2 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
Vejledning
3.3 Har kommunen samtidig med indkaldelsen til samtale skriftligt informeret om
konsekvensen for hjælpen, hvis borgeren uden rimelig grund ikke møder til samtalen?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag
3.3.1. hvis nej, hvilke betingelser er ikke opfyldt?
(1)
(2)
(3)
(5)
Skriftligt
Samtidigt
Konkret og præcist om konsekvensen
Anden årsag _____
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0104.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
101
3.4 Har kommunen vejledt om, hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til
hjælp?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag
3.4.1 Hvis nej, hvilke betingelser er ikke opfyldt
(1)
Skriftligt
(2)
(3)
(5)
Samtidigt
Konkret og præcist om, hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp
Anden årsag _____
3.4.1 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
Rimelig grund
3.5 Hvilken begrundelse har borgeren anført for udeblivelsen?
(1)
Havde glemt samtale
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0105.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
102
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
Ikke modtaget indkaldelse
Var syg
Havde barn syg
Var til jobsamtale
Deltog i andet tilbud
Andet – uddyb _____
Kommunen har ikke været i kontakt med borgeren
3.6 Finder vi, at det må lægges til grund, at borgeren havde en rimelig grund efter § 13, stk.
7?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst til, at det kan vurderes
§ 13, stk. 8/vil sanktion fremme rådigheden
3.7 Fremgår det, om kommunen har foretaget en vurdering af, om der, udover forholdene
nævnt i § 13, stk. 7, var andre rimelige grunde til, at borger ikke skulle opfylde sin pligt til at
stå til rådighed?
(1)
(2)
Ja
Nej
3.7.1 hvis ja i 3.7, er vi enige i kommunens vurdering af, at der ikke var andre rimelige grund
efter § 13, stk. 8?
(1)
(2)
Ja
Nej
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0106.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
103
(3)
Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst til, at vi kan vurdere rigtigheden af kommunens vurdering
3.7.2 Hvis nej i 3.7, vurderer vi, at der kan være andre rimelige
grunde til, at borger ikke skulle opfylde sin pligt til at stå til rådighed
(1)
(2)
(5)
(3)
Ja
Nej
Vi har vurderet, at borger havde rimelig grund jf. § 13, stk. 7
Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst til at det kan vurderes
3.8 Fremgår det, om kommunen har foretaget en vurdering af, om sanktion vil fremme
rådigheden?
(1)
(2)
Ja
Nej
3.8 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
3.8.1 Hvis ja, vurderer vi så at kommunens vurdering af om sanktionen vil fremme
rådigheden er korrekt?
(1)
(2)
Ja
Nej
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0107.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
104
(3)
Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst til at det kan vurderes
3.8.2 Hvis nej, vurderer vi, at sanktionen vil fremme rådigheden?
(1)
(2)
(5)
(3)
Ja
Nej
Vi har vurderet, at borger havde rimelig grund jf. § 13, stk. 7
Kan ikke vurderes om sanktionen vil fremme rådigheden
Personlig kontakt
3.9 Har kommunen haft personlig kontakt med borgeren i anledning af udeblivelsen inden
man traf afgørelse?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag
3.10 Er borgeren blevet skriftligt partshørt?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
3.10.1. Hvis ja, blev partshøringen besvaret?
(1)
(2)
Ja
Nej
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0108.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
105
3.10.1 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
3.10.1.1 Hvis ja, hvad angav borgeren som grund til udeblivelsen?
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
3.10.1.2 Hvis nej, hvilke andre skridt har kommunen foretaget for at forsøge at opnå
personlig kontakt til borgeren?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
Telefonisk
Skriftligt
Personligt på adressen
Personligt på tilbudssted
Personligt via mentor
På anden måde, skriv hvilken _____
Kommunen har ikke foretaget andre skridt
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0109.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
106
3.11 Har kommunen udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med borgeren?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes
3.11 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
3.11.1 Hvis nej, på hvilken måde skulle kommunen have forsøgt at kontakte borgeren?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
Telefonisk
Skriftligt
Personligt på adressen
Personligt på tilbudssted
Personligt via mentor
På anden måde, skriv hvilken _____
Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag
Øvrige punkter vedrørende § 37, stk. 1
3.12 Har kommunen givet sanktion fra det rigtige tidspunkt?
(1)
(2)
Ja
Nej
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0110.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
107
(3)
Kan ikke vurderes
3.12 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
3.13 Er antallet af dage som sanktioneres korrekt?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes
3.13 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
3.14 Er afgørelsen gennemført indenfor 3 kalendermåneder efter forseelsen?
(1)
(2)
Ja
Nej
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0111.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
108
(3)
Kan ikke vurderes
3.14 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
4. Særligt for § 39, nr. 7
4.1 Hvordan er borgeren visiteret?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
Jobparat
Åbenlyst uddannelsesparat
Uddannelsesparat
Aktivitetsparat
Ikke oplyst, men det vurderes, at borger er jobparat/åbenlyst uddannelsesparat
Ikke oplyst, men det vurderes at borger ikke er jobparat/åbenlyst uddannelsesparat
Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag
4.2 Er borgeren skriftligt vejledt om, at undladelsen vil have konsekvenser for hjælpen?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0112.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
109
4.3 Er borger skriftligt vejledt om, at konsekvensen for den konkrete undladelse er
nedsættelse af hjælpen?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
4.3 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
4.3.1 Hvis ja, er der vejledt om, at nedsættelse sker med 3 gange dagssatsen?
(1)
(2)
Ja
Nej
4.4 Er der en klar og præcis aftale på ”Min Side” i Jobnet om krav til jobsøgningen?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0113.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
110
4.4 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
4.5 Har borgeren undladt at overholde aftalen om jobsøgning?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes
4.6 Er borgeren blevet partshørt?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
4.6 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0114.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
111
4.6.1 Hvis ja, har borgeren svaret?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
4.6.1.1 Hvis ja, hvilken grund har borgeren anført som begrundelse for undladelsen?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ingen grund
Systemnedbrud
Sygdom
Ingen adgang til computer
Andet, beskriv_____
4.7 Finder vi, at det må lægges til grund, at borgeren havde en rimelig grund?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst til at det kan vurderes
4.8 Er sanktionen beregnet korrekt?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes
4.8 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0115.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
112
________________________________________
________________________________________
________________________________________
4.9 Er afgørelsen gennemført indenfor 3 hele kalendermåneder efter forseelsen?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes
4.9 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
5. Særligt for § 39, nr. 8
5.1 Hvordan er borgeren visiteret?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
Jobparat
Åbenlyst uddannelsesparat
Uddannelsesparat
Aktivitetsparat
Ikke oplyst, men det vurderes, at borger er jobparat/åbenlyst uddannelsesparat
Ikke oplyst, men det vurderes at borger ikke er jobparat/åbenlyst uddannelsesparat
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0116.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
113
(7)
Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag
5.2 Er borgeren skriftligt vejledt om, at undladelsen vil have konsekvenser for hjælpen?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
5.3 Er borger vejledt om at konsekvensen for den konkrete undladelse er nedsættelse af
hjælpen?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
5.3 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
5.3.1 Hvis ja, er borger vejledt om at der sker nedsættelse med 3 gange dagssatsen?
(1)
(2)
Ja
Nej
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0117.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
114
5.4 Har kommunen fastsat en frist for registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på
Jobnet?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
5.4 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
5.5. Har borgeren foretaget jobsøgningsaktiviteter som ikke er blevet registreret i jobloggen
indenfor fristen?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes
5.6 Er borgeren blevet partshørt?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0118.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
115
5.6.1 Hvis ja, har borgeren svaret?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
5.6.1 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
5.6.1.1 Hvilken grund har borgeren anført som begrundelse for undladelsen?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ingen grund
Systemnedbrud
Sygdom
Ingen adgang til computer
Andet, uddyb_____
5.6.1.1 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0119.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
116
5.7 Finder vi, at det må lægges til grund, at borgeren havde en rimelig grund?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst til at det kan vurderes
5.8 Er sanktionen beregnet korrekt?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes
5.9 Er afgørelsen gennemført indenfor 3 hele kalendermåneder efter forseelsen?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes
5.9 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
6. Både § 39, nr. 7 og nr. 8
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0120.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
117
6.1 Hvordan er borgeren visiteret?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
Jobparat
Åbenlyst uddannelsesparat
Uddannelsesparat
Aktivitetsparat
Ikke oplyst, men det vurderes, at borger er jobparat/åbenlyst uddannelsesparat
Ikke oplyst, men det vurderes at borger ikke er jobparat/åbenlyst uddannelsesparat
Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag
6.2 Er borgeren skriftligt vejledt om, at undladelsen vil have konsekvenser for hjælpen?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
6.3 Er borger vejledt om at konsekvensen for den konkrete undladelse er nedsættelse af
hjælpen?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
6.3 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0121.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
118
________________________________________
________________________________________
6.3.1 hvis ja, er borger vejledt om at der sker nedsættelse med 3 gange dagssatsen?
(1)
(2)
Ja
Nej
6.4 Er der en klar og præcis aftale på ”Min Side” i Jobnet om krav til jobsøgningen?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
6.4 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
6.5 Har kommunen fastsat en frist for registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på
Jobnet?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0122.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
119
6.5 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
6.6 Er borgeren blevet partshørt?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
6.6.1 Hvis ja, har borgeren svaret?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
6.6.1 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0123.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
120
6.6.1.1 Hvilken begrundelse har borgeren anført for udeblivelsen?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ingen grund
Systemnedbrud
Sygdom
Ingen adgang til computer
Andet_____
6.6.1.1 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
6.7 Finder vi, at det må lægges til grund, at borgeren havde en rimelig grund efter § 13, stk.
7?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst til at det kan vurderes
6.8 Er sanktionerne beregnet korrekt?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0124.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
121
6.9 Er punktsanktionerne gennemført i hver sin måned?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes
7. § 40 a
7.1 Hvordan er borgeren visiteret?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Jobparat
Åbenlyst uddannelsesparat
Uddannelsesparat
Aktivitetsparat
Ikke oplyst, men det vurderes, at borger er jobparat/åbenlyst
uddannelsesparat/uddannelsesparat
(6)
Ikke oplyst, men det vurderes at borger ikke er jobparat/åbenlyst
uddannelsesparat/uddannelsesparat
(7)
Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag
Vejledning
7.2 Er borgeren senest inden den seneste forseelse forud for afgørelsen om sanktion efter §
40 a, vejledt skriftligt om, at den pågældende undladelse kan have konsekvenser for
hjælpen?
(1)
(2)
(3)
Ja, i indkaldebrevet forud for seneste forseelse
Ja, i indkaldebrev for tidligere forseelse
Ja, i andet brev f.eks. tidligere afgørelse eller partshøring om tidligere forseelse
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0125.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
122
(4)
(5)
(6)
(7)
Nej, slet ingen vejledning om § 40 a
Nej, mangelfuld vejledning om § 40 a
Nej, for sen vejledning om § 40 a
Kan ikke vurderes
7.2.1 Hvis ja: Er borgeren vejledt om, at hjælpen mistes i en periode på op til 3 måneder?
(1)
(2)
Ja
Nej
7.3 Er vejledningen samlet set tilstrækkelig?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag
Partshøring og årsag til udeblivelse
7.4 Er borgeren blevet partshørt inden afgørelsen efter § 40a?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
7.4.1 Hvis ja, har borgeren svaret?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0126.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
123
7.4.1 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
7.4.2 Hvis ja: Hvilken begrundelse har borgeren anført for manglende opfyldelse af
rådighedspligten?
(1)
(2)
(3)
(5)
(4)
Ingen grund
Systemnedbrud
Sygdom
Ingen adgang til computer
Andet_____
7.4.2 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0127.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
124
7.5 Finder vi, at det må lægges til grund, at borgeren havde en rimelig grund efter § 13, stk.
7?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst til at det kan vurderes
§ 40 a - afgørelsen
7.6 Er der tilbud, som borgeren dagligt kan møde i gældende fra tidspunktet for afgørelsen?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Er ikke oplyst
7.7 Står der i afgørelsen fra hvilken dato afgørelsen har virkning?
(1)
(2)
Ja
Nej
7.7 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0128.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
125
7.8 Står der i afgørelsen hvor lang en periode sanktionen dækker?
(1)
(2)
Ja
Nej
7.8.1 Hvis ja: Hvor lang en periode dækker sanktionen?
(1)
(2)
(3)
1 måned
2 måneder
3 måneder
7.9 Står der i afgørelsen, at der kun udbetales hjælp for fremmødedage i tilbuddet?
(1)
(2)
Ja
Nej
7.10 Hvilke sanktionsafgørelser ligger til grund for kommunens afgørelse efter § 40a? - Det
er muligt at sætte flere kryds
(Angiv type og antal)
(6)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(7)
Ingen _____
§ 36 _____
§ 37 _____
§ 38 _____
§ 39 _____
§ 41 _____
Andet_____
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0129.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
126
7.10.1 Hvis afgørelser efter § 36, hvor mange dage er borgeren udeblevet?
_____
7.10.2 Forseelserne, som kommunen tidligere har sanktioneret, og som ligger til grund for 40
a sanktionen, ligger inden for de seneste:
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Indenfor 2 måneder
Indenfor 4 måneder
Indenfor 6 måneder
Mere end 6 måneder
Kan ikke vurderes
7.10.2 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
7.11 Har borger indenfor den ovennævnte periode før § 40 a-afgørelsen gentagne gange
uden rimelig grund undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed?
(1)
(2)
(3)
ja
nej
kan ikke vurderes
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0130.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
127
7.11 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
7.12 Kan borgerens samlede forseelser, som blev sanktioneret, indenfor den ovennævnte
periode før § 40 a - afgørelsen, anses for at udvise en adfærd om manglende vilje til at stå til
rådighed?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes
7.13 Står § 40a sanktionen i et rimeligt forhold til forseelserne, som blev sanktioneret?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag
7.13.1 Hvis nej: Hvorfor ikke?
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0131.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
128
7.14 Har § 40 a sanktionen haft en positiv virkning for borgerens fremmøde?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Fremgår ikke
7.14 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
Øvrige forseelser
7.15 Er der indenfor den ovennævnte periode andre udeblivelser/undladelser/handlinger,
som kunne have betydning for rådighedsvurderingen, og som kommunen ikke ses at have
sanktioneret for?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes
7.15.1 Hvis ja, hvilken type udeblivelse/undladelse/handling?
(Angiv type og antal)
(6)
Ingen _____
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0132.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
129
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(7)
§ 36 _____
§ 37 _____
§ 38 _____
§ 39 _____
§ 41 _____
Andet_____
7.15.2 Har kommunen lagt vægt på nogle af disse udeblivelser/undladelser/handlinger i § 40
a-afgørelsen?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes
7.15.2 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
7.15.3 Ville sanktionering af udeblivelserne/undladelserne/handlingerne ændre på resultatet
af § 40 a-afgørelsen?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0133.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
130
7.15.3 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
8. Afsluttende spørgsmål for alle sager
8.1 Er afgørelsen samlet set rigtig?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag
8.1 Bemærkninger
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
8.2 Har kommunen oplyst sagen tilstrækkeligt?
(1)
Ja
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0134.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
131
(2)
Nej
8.2.1 Hvis nej, hvilke oplysninger mangler
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
Måleskemaet er slut.
Tryk på printerikonet for at udskrive det udfyldte måleskema eller gemme det som en
PDF.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0135.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
132
Bilag 5 Indkaldelsesbrev
Til Kommune XX
Att.: Den chef, der har ansvaret for kommunens behandling af sager om
sanktioner efter aktivloven
Praksisundersøgelse om kommunens anvendelse
uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
af
sanktioner
over
for
Ankestyrelsen gennemfører en praksisundersøgelse om kommunernes brug af sanktioner
over for jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelses- og
kontanthjælpsmodtagere i 13 kommuner.
Ankestyrelsen skal anmode kommunen om at indsende:
-
8 sager, hvor kommunen i 2015 har truffet afgørelse om sanktion for en
aktivitetsparat ydelsesmodtagers udeblivelse fra samtale efter aktivlovens § 37,
stk. 1
3 sager, hvor kommunen i 2015 har truffet afgørelse om sanktion overfor
uddannelsesparate og jobparate efter aktivlovens § 39, stk. 1, nr. 7 og/eller nr. 8
Alle sager, hvor kommunen i 2015 har truffet afgørelse om skærpet sanktion
overfor uddannelsesparate og jobparate efter aktivlovens § 40 a
-
-
Vi anmoder kommunen om at indsende sagerne, så de er Ankestyrelsen i hænde senest:
Mandag den 21. december 2015
Kontaktperson
Af hensyn til den fremtidige dialog om praksisundersøgelsen skal Ankestyrelsen anmode
om, at der udpeges en kontaktperson i kommunen hurtigst muligt. Navn, direkte e-mail
og telefonnummer bedes indberettet til Ankestyrelsen med angivelse af j. nr. 2015-0062-
52879.
Udvælgelse af sager, der skal indsendes
For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne skal kommunen udvælge sagerne således,
at den første sag vedrører den nyeste afgørelse truffet før den 1. november 2015, den
næst nyeste truffet før den 1. november 2015, og så fremdeles, indtil det relevante antal
sager er fundet.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0136.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
133
Sagerne må ikke være anket.
Alle sagsakter skal indsendes
Samtlige akter i sagerne bedes indsendt, herunder anvendte skemaer og erklæringer.
Kommunen bedes således indsende alle oplysninger om kommunens sagsbehandling.
For hver af sagerne, som
fremsendelsesskema, jf. bilag 1:
-
-
-
-
For
For
For
For
sager
sager
sager
sager
efter
efter
efter
efter
aktivlovens
aktivlovens
aktivlovens
aktivlovens
skal
indsendes,
bedes
kommunen
udfylde
et
§
§
§
§
37, jf. § 35, stk. 5, se bilag 1.a
39, stk. 1, nr. 7, se bilag 1.b
39, stk. 1, nr. 8, se bilag 1.c
40 a, se bilag 1.d
Skemaerne indsendes sammen med den respektive sag.
Det bemærkes, at Ankestyrelsen vurderer sagerne alene på baggrund af de indsendte
sagsakter. Manglende oplysninger i sagerne kan få indflydelse på vurderingen af sagen.
Undersøgelsens omfang
I følge Ankestyrelsens aftale med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal
undersøgelsen for 2015 omfatte måling af 130 sager. Ankestyrelsen indkalder flere sager
end dette, idet vi lægger til grund, at formentlig ikke alle de udvalgte kommuner har
mulighed for at indsende det anmodede antal afgørelser. Hvis antallet af modtagne
afgørelser, der opfylder de fastsatte kriterier, overstiger 130, vil der blive foretaget en
forholdsmæssig reduktion af sager fra hver kommune.
Undersøgelsens baggrund og formål
Som en følge af ”Aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og
job” gennemfører Ankestyrelsen fra 2014-2016 tre praksisundersøgelser om anvendelse
af sanktioner i kommunerne.
Formålet med undersøgelsen i 2015 er at undersøge kommunernes anvendelse af
sanktioner for aktivitetsparate ydelsesmodtageres udeblivelse fra samtaler jf. aktivlovens
§ 37, jf. § 35, stk. 5, kommunernes anvendelse om sanktioner for undladelse af at
overholdelse af aftaler om jobsøgning og registrering af jobsøgningsaktiviteter i joblog jf.
aktivlovens § 39, stk. 1, nr. 7 og nr. 8 samt kommunernes anvendelse af reglerne om
skærpet sanktion jf. aktivlovens § 40 a.
Indsendelse af sager
Kommunen anmodes om at indsende sagerne elektronisk.
Sagerne skal sendes sikkert (krypteret) til [email protected]
-
Udfyld emnefeltet således: ”att. Julie Hansen – praksisundersøgelse om
sanktioner – j.nr. 2015-0062-52879”. Det er vigtigt, at der ikke anføres
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0137.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
134
personfølsomme oplysninger (som borgerens navn og cpr-nummer) i emnefeltet,
eftersom det ikke krypteres.
-
Send sagens akter i PDF-format, helst i ét samlet dokument. Husk at scanne ikke-
digitale ind, hvis der findes sådanne.
Send én sag per mail. Vær opmærksomme på, at vores sikre mail har en
begrænsning på 25 MB per mail. Fylder mailen mere end 25 MB kan vi ikke
modtage den. Hvis sagen er meget stor, bør i derfor tjekke, at den ikke
overskrider denne grænse. Overskrides den grænse, sendes sagen i flere mails.
Ved flere mails laves en tilføjelse til ovenstående standard i emnefeltet,
eksempelvis ”sag 1, del 1 af 3”, ”sag 1, del 2 af 3”, og ”sag 1, del 3 af 3”.
Giv venligst besked på mail med angivelse af følgende i emnefeltet ”att. Julie
Hansen – praksisundersøgelse – j.nr. 2015-0062-52879”, når I har sendt sagerne.
Herefter modtager i en bekræftelse på, at vi har modtaget samtlige sager.
-
-
Metode og opfølgning
Praksisundersøgelsen omfatter et mindre antal afgørelser fra hver kommune og
undersøgelsen sigter dermed ikke på at vurdere praksis i den enkelte kommune.
Kommunerne vil blive vurderet under ét. Ankestyrelsen vil dog give en konkret
tilbagemelding på de enkelte sager, når den foreløbige afrapportering sendes til
kommunerne.
På baggrund af praksisundersøgelsen vil Ankestyrelsen give en konkret tilbagebetaling på
de enkelte sager, når den foreløbige afrapportering sendes til høring i kommunerne. Det
forventes, at resultaterne fra undersøgelsen vil kunne præsenteres for de deltagende
kommuner i slutningen af marts 2016. Den endelige rapport om undersøgelsen vil først
herefter blive offentliggjort.
Yderligere information om Ankestyrelsens praksisundersøgelser findes på Ankestyrelsens
hjemmeside
www.ast.dk
under praksisundersøgelser.
Eventuelle spørgsmål vedrørende undersøgelsen og indsendelse af sagerne bedes rettet
til Hanne Korse eller Julie Hansen.
Vi glæder os til samarbejdet.
Med venlig Hilsen
Hanne Korse og Julie Hansen
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0138.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
135
Bilag 1: Sagsakter, der skal indsendes til brug for praksisundersøgelsen
Bilag 1.a: Sager vedrørende § 37 jf. § 35, stk. 5
Kommune og sag nr.:
Vedlagt:
Nr.
1
2
3
Akter:
Afgørelse
Indkaldelsesbrev til samtalen
Akter vedr. kommunens visitation af borgeren som
jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat, herunder
vurderingsgrundlaget for placeringen i den bestemte
visitationskategori
Dokumentation for at borger er skriftligt vejledt om
konsekvensen for hjælpen ved udeblivelse uden rimelig
grund, og om hvilke skridt borgeren skal tage for igen at
blive berettiget til hjælp
Dokumentation for, at kommunen har udtømt alle
rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med
borgeren om grunden til udeblivelsen, inden afgørelsen
blev truffet
Dokumentation for, at kommunen har foretaget en
vurdering af, om der foreligger andre forhold end de i
aktivlovens § 13, stk. 7 nævnte, som kan begrunde, at
borgeren ikke har pligt til at udnytte sine
arbejdsmuligheder, og en vurdering af, om sanktionen i
det konkrete tilfælde må antages at fremme rådigheden
Eventuelle henvendelser fra borger
Partshøring
Journalnotater fra Jobcenter og Ydelsescenter
Andre akter (breve, e-mails, notater m.v.) fra Jobcenter
og Ydelsescenter
Ja
Nej
4
5
6
7
8
9
10
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0139.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
136
Bilag 1.b: Sager vedrørende § 39, stk. 1, nr. 7
Kommune og sag nr.:
Vedlagt:
Nr.
1
2
Akter:
Afgørelse
Akter vedr. kommunens visitation af borgeren som
jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat, herunder
vurderingsgrundlaget for placeringen i den bestemte
visitationskategori
Dokumentation for, at borger er skriftligt vejledt om
konsekvensen for hjælpen ved undladelse af at overholde
aftaler om jobsøgning uden rimelig grund, herunder at
sanktionen for undladelsen er nedsættelse med 3 gange
dagssatsen
Dokumentation for, præcist hvilken aftale der er indgået
om jobsøgning i Jobnet (Udskrift fra ”Min Side”)
Eventuelle henvendelser fra borger
Partshøring
Journalnotater fra Jobcenter og Ydelsescenter
Andre akter (breve, e-mails, notater m.v.) fra Jobcenter
og Ydelsescenter
Ja
Nej
3
4
5
6
7
8
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0140.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
137
Bilag 1.c: Sager vedrørende § 39, stk. 1, nr. 8
Kommune og sag nr.:
Vedlagt:
Nr.
1
2
Akter:
Afgørelse
Akter vedr. kommunens visitation af borgeren som
jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat, herunder
vurderingsgrundlaget for placeringen i den bestemte
visitationskategori
Dokumentation for, at borger er skriftligt vejledt om
konsekvensen for hjælpen ved undladelse af at registrere
jobsøgningsaktiviteter i joblog uden rimelig grund, inden
for den af kommunen fastsatte frist, herunder at
sanktionen for undladelsen er nedsættelse med 3 gange
dagssatsen
Dokumentation for, hvilken frist borgeren har fået til at
registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog (Udskrift fra
”Min Side”)
Eventuelle henvendelser fra borger
Partshøring
Journalnotater fra Jobcenter og Ydelsescenter
Andre akter (breve, e-mails, notater m.v.) fra Jobcenter
og Ydelsescenter
Ja
Nej
3
4
5
6
7
8
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0141.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
138
Bilag 1.d: Sager vedrørende § 40 a
Kommune og sag nr.:
Vedlagt:
Nr.
1
2
Akter:
Afgørelse
Akter vedr. kommunens visitation af borgeren som
jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat, herunder
vurderingsgrundlaget for placeringen i den bestemte
visitationskategori
Dokumentation for, at borgeren er skriftligt vejledt om, at
borgeren mister retten til hjælp i en periode på op til 3
måneder, hvis borgeren gentagne gange uden rimelig
grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til
rådighed, og kommunen konkret vurderer, at borgeren
med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til
rådighed for arbejde, uddannelse, m.v.
Samtlige de afgørelser og øvrige oplysninger, som
kommunen har lagt vægt på ved afgørelsen om skærpet
sanktion
Dokumentation for, at der er på afgørelsestidspunktet er
oprettet et tilbud, som borgeren vil kunne deltage i hver
dag med påbegyndelse samme dag, som afgørelsen har
virkning fra
Eventuelle henvendelser fra borger
Partshøring
Journalnotater fra Jobcenter og Ydelsescenter
Andre akter (breve, e-mails, notater m.v.) fra Jobcenter
og Ydelsescenter
Ja
Nej
3
4
5
6
7
8
9
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
1651027_0142.png
ANVENDELSEN AF SANKTIONER OVER FOR UDDANNELSES- OG
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
139
Bilag 2: Deltagende kommuner i praksisundersøgelsen
Esbjerg
Faxe
Haderslev
Hedensted
Hjørring
Holstebro
Jammerbugt
København
Odense
Odsherred
Randers
Rødovre
Sorø