NOTAT
30. maj 2016
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
og Folketingets Beskæftigelsesudvalg om EU Kom-
missionens forslag til ændring af Europa- Parlamentet
og Rådets direktiv 2004/37/EC om beskyttelse af ar-
bejdstagerne mod risici for under arbejdet at være ud-
sat for kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i
henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)
J.nr. 2016-3025
Kemi, ulykker og internationalt
(KUI)
CS
1. Resumé
.
Kommissionens forslag vedrører ændring af direktiv 2004/37/EC om beskyttelse af
arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer, som medfører for det første en ud-
videlse af arbejdsprocesser til at omfatte udsættelse for respirabel støv fra krystal-
linsk kvarts og fastsætter grænseværdi herfor, for det andet en udvidelse af listen
om grænseværdier med 10 yderligere kræftfremkaldende stoffer, og for det tredje
en revision af eksisterende grænseværdier for træstøv og vinyl klorid i lyset af til-
gængelig videnskabelige og tekniske data.
Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod er-
hvervssygdomme i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, at
forøge effektiviteten af EU lovgivningen på dette område, og at skabe større klar-
hed og lige vilkår for virksomhederne.
Regeringens foreløbige generelle holdning er, at beskyttelse af arbejdstagerne bør
ligge på et højt niveau og ikke bør udgøre en konkurrencebarriere. Endvidere at
niveauerne i EU tilnærmelsesvist mindst bør ligge på niveau med de medlemssta-
ter, som har det højeste beskyttelsesniveau af arbejdstagerne, som fx Danmark.
Regeringen kan derfor støtte forslaget, som er et skridt i den rigtige retning.
Forslaget vurderes ikke at medføre statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-
kvenser. Endvidere forventes de administrative konsekvenser for erhvervslivet i
lyset af omfang og eksisterende danske grænseværdier vil være yderst begrænset.
Forslaget vil give anledning til at ændre enkelte grænseværdier i Arbejdstilsynets
bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer, som er højere end de
grænseværdier, som foreslås, og derved forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 248 endeligt af 13. maj 2016 fremsendt for-
slag til Europa- Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2004/37/EC
om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for
kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direk-
tiv 89/391/EØF). I forslaget redegør Kommissionen bl.a. for forslagets indhold,