BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 212
Offentligt

2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

PORT

RAP

2016

ÅRS

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte er talerør for socialt udsatte mennesker. Her

tænkes især på hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, men-

nesker med sindslidelse, mennesker i prostitution, mennesker ramt

af fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der

er forbundet med eller kan føre til social udsathed.

Rådets opgaver er:

• At være i dialog med socialt udsatte mennesker

• At indsamle og formidle viden på området

• At udarbejde en årlig rapport om socialt udsattes situation og i

den forbindelse komme med forslag til forbedrede indsatser

• At følge indsatserne for socialt udsatte, herunder i forhold til

regeringens sociale 2020-mål og andre initiativer over for mål-

gruppen

Læs mere om Rådets opgaver i kommissoriet bagerst i årsrapporten.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte består af:

Jann Sjursen (formand)

Generalsekretær for Caritas Danmark

E-mail: [email protected]

Flora Ghosh

Direktør for LivaRehab

E-mail: [email protected]

Nina Brünes (næstformand)

Socialsygeplejerske, faglig konsulent,

Region Hovedstaden

E-mail: [email protected]

Hanne Thomsen

Formand for WeShelter, sekretariatsleder for

Sekstanten, Det Boligsociale Fællessekretariat

i Slagelse

E-mail: [email protected]

Henrik Thiesen

Hjemløselæge i Københavns Kommune

E-mail: [email protected]

Ole Skou

Hjemløsejurist tilknyttet SAND

E-mail: [email protected]

Mille Schiermacher

Projektleder i Det Grønlandske Hus i København

E-mail: [email protected]

Robert Olsen

Forstander på Kofoeds Skole

E-mail: [email protected]

Karl Bach Jensen

Konsulent i Landsforeningen af nuværende og

tidligere psykiatribrugere (LAP)

E-mail: [email protected]

Knud Kristensen

Formand for SIND – Landsforeningen for mental

sundhed

E-mail: [email protected]

Anja Plesner Bloch

Formand for og medstifter af Brugernes Akademi

E-mail: [email protected]

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Indhold

Forord......................................................................................................................................................................................... 8

1. Socialt udsattes situation ....................................................................................................................................11

2. Mangel på billige boliger skaber hjemløshed ......................................................................................26

3. Udvikling af alkoholbehandlingen til socialt udsatte ........................................................................30

4. Brændpunkter i den narkotikapolitiske indsats og debat ..............................................................34

5. Socialt udsatte grønlandske kvinder i Danmark ...................................................................................45

6. Brugertilfredshed med psykosociale indsatser .....................................................................................50

7. Kravet om evidens – et tveægget sværd .................................................................................................55

8. Oversigt over forslag ..............................................................................................................................................58

9. Rådets udadrettede aktiviteter ........................................................................................................................60

10. English summary......................................................................................................................................................72

11. Kommissorium for Rådet for Socialt Udsatte .........................................................................................82

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Forord

Sidste år er længe siden, siger man. Det er nu

ikke altid sandt. Sidste år kan også føles, som

var det i går. Sidste år skrev jeg på denne

plads om, hvordan vi skal holde op med

at tale mennesker ud af fællesskabet. Dét

var i valgåret 2015, og der var stor politisk

opmærksomhed omkring de alt for mange

mennesker i den arbejdsdygtige alder, der

hverken er i job eller under uddannelse. Dét

bliver bredt set anerkendt som problem –

både menneskeligt og samfundsmæssigt.

Men værktøjerne til at udbedre problemet er

der ikke enighed om. Dét har det seneste år

båret vidnesbyrd om: Det varslede moderne

kontanthjælpsloft er i marts 2016 blevet be-

sluttet af et flertal i Folketinget – og dermed

indvarsles en tid, hvor mange flere danskere

vil få sværere ved at få enderne til at nå sam-

men i deres husholdningsbudget.

Kontanthjælpsloftet er den foreløbige

kulmination på en række politiske reformer

indgået siden 2012, der alle har ændret

levevilkårene for lavindkomstgrupperne og

dermed også de mest socialt udsatte grup-

per i landet. I kapitel 1 kan man læse om de

reformer. Fællesnævneren for reformerne er,

at de alle – selvom de er indgået af forskel-

lige politiske flertal – er udtryk for, at der

hersker en bred politisk forbrødring om-

kring begrebet ”nødvendighedens politik”.

Altså reformer, der har besparelser som det

væsentligste sigte, men under dække af at

ville gøre det bedre for socialt udsatte ved at

styrke incitamenter for mennesker på over-

førselsindkomster til at komme i job.

Kontanthjælpsloftet stikker naturligvis

aktuelt ud som en særlig grel lovændring,

som med sikkerhed vil føre til yderligere fat-

tigdom og marginalisering af socialt udsatte

mennesker og deres børn. Regeringen har

sirligt kunnet udregne, at arbejdsudbuddet

forøges med 700 mennesker som følge af

reformen. Hvor mange flere, der må leve i

fattigdom – hvor mange flere børn, der må

vokse op i fattigdom, hvor mange ekstra

hjemløse loftet vil føre med sig – samt

en masse andre sociale konsekvenser;

alle disse spørgsmål har regeringen ikke

beskæftiget sig med. Med andre ord ved vi

ikke noget om de konsekvenser af kontant-

hjælpsloftet, der ekskluderer mennesker fra

fællesskabet, selvom det er evident, at loftet

vil føre en negativ udvikling med sig for

mange berørte.

Nu er det ikke sådan, at alle reformerne

kun har bragt negative nyheder for socialt

udsatte med sig. Som man kan læse om i

kapitel 1, ser det nu ud som om, at ressour-

ceforløbene faktisk bliver anvendt i stigende

grad af kommunerne. Idet ordningen endnu

kun er et par år gammel, er det stadig spar-

somt med sikker viden om afsluttede res-

sourceforløb. Og der har været et par svært

uheldige historier i pressen om, at flere er

døde i løbet af ressourceforløb end kommet

i beskæftigelse. Ikke desto mindre må man

sige, at det faglige udgangspunkt for res-

sourceforløbene ser meget positivt ud: Den

grundige afklaring for borgeren inden forlø-

bet visiteres, en tidsramme, som er lang nok

til at skabe ro og muligheder for borgeren,

og ressourcerne, der investeres i borgeren,

som gør det muligt at opbygge kompeten-

cer og blive gode erfaringer rigere. Debatten

omkring kontanthjælpsloftet har også vist, at

medlemmer af regeringen igen og igen har

pointeret, at kontanthjælpen jo er tænkt som

en midlertidig ydelse, at mennesker ikke skal

”parkeres” på kontanthjælp. Hvis loftet fører

til, at der generelt kommer et øget fokus på

afklaring for borgerne i kontanthjælpssyste-

met, så flere kommer i gang med ressource-

forløb eller på førtidspension, så har loftet da

haft en positiv sidegevinst.

I september 2015 valgte regeringen at

afskaffe brugen af den officielle danske fat-

tigdomsgrænse; for en regering, der har slået

sig op på at gennemføre socialpolitik, der

beviseligt virker, er det et pudsigt træk. Men

så måske alligevel ikke, når man senere lærte

indholdet af kontanthjælpsloftet at kende.

I 00´erne voksede afsavnene og fattigdom-

men under det loft, der var dengang.

Vi venter endnu på de konkrete afløsere

for de sociale 2020-mål, som den tidligere

regering indførte, men forsømte at arbejde

stringent med. Det behøver ikke at være en

dårlig udvikling, de nye mål kan dårligt få

mindre praktisk betydning end de gamle.

Der skal lyde en opfordring til at sætte fokus

på, at antallet af fattige og hjemløse ikke

stiger yderligere i de kommende år: I august

2015 offentliggjorde SFI den seneste hjem-

løsetælling, der viste en ny deprimerende

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

rekord – 6.100 hjemløse er der nu i Danmark.

Nu ser man, at kommunerne presses af den

stadigt aktuelle flygtningekrise, og mulighe-

derne for at bygge billige boliger til udsatte

er meget få. Derfor har Rådet også oversendt

sine anbefalinger om, hvordan man politisk

kan åbne op for flere billige boliger, til Fol-

ketingets medlemmer og relevante ministe-

rier. Udfordringen med hjemløshed og den

akutte mangel på billige boliger er en af de

helt store indenrigspolitiske udfordringer af

socialt tilsnit i disse år.

Der er emner, som de ovenstående, som man

helt frivilligt tager på sig. Og så er der de em-

ner, som kommer udefra, og som man ufrivil-

ligt bliver nødt til at forholde sig til. Et sådant

emne er udflytningen af Rådets sekretariat til

Bornholm. Da regeringen 1. oktober 2015 of-

fentliggjorde sin store plan for udflytningen

af 4.000 statslige arbejdspladser viste det sig,

at 5 af de 4.000 er Rådets sekretariat – og at

det fremover vil have hjemsted på Øster-

søens Perle. Om end Rådet nok har en vis

erfaring med pressens henvendelser, så må

jeg nok erkende, at mængden af henvendel-

ser på dagen og månederne efter var ganske

overvældende. De fleste henvendelser var

undrende af karakter – ligesom i øvrigt de

mange kommentarer fra samarbejdspart-

nere: Fællesnævneren var ”hvorfor” efter-

fulgt af ét stort spørgsmålstegn. Ingen kan

være uenig i regeringens målsætning om et

Danmark i balance. Her kunne man indskyde,

at dét mantra da meget gerne måtte gælde

alle regeringens beslutninger – men ser man

på kontanthjælpsloftet, er det så oplagt ikke

tilfældet.

Rådet tager udfordringen med flytning af

sekretariatet til Bornholm på sig. Socialt

udsatte skal kunne høres i den offentlige

debat – fattige, hjemløse, stofmisbrugere,

mennesker med psykiske lidelser, prostitu-

erede og udsatte grønlændere bl.a. skal have

et talerør, som er uafhængigt af regeringen,

selvom det er staten, der betaler regningen.

Dén rolle er vi glade og ydmyge overfor i

Rådet.

Rådet og sekretariatet er fast besluttet på, at

flytningen ikke skal kunne spores i kvaliteten

eller intensiteten af vort arbejde i det kom-

mende år. Men det kræver selvfølgelig, at

regeringen kompenserer Rådet for den tid,

der vil gå til rejse, og de penge, der skal bru-

ges på billetter, når regionalpolitikken møder

virkeligheden.

Denne årsrapport opsummerer, hvad Rådets

arbejde i overskrifter har bestået i over de

sidste års tid. Traditionen tro bød året på to

faste begivenheder i Odense: Dels dialog-

mødet med de lokale udsatteråd d. 3. juni og

dels den som altid meget velbesøgte Bruger-

nes Bazar med cirka 1.400 gæster i Kongens

Have i Odense d. 25. august; i december

fulgte en stor konference om aspekter ved

henholdsvis af- og kriminalisering af stoffer

samt et idéseminar om, hvordan vi sikrer

flere billige boliger i Danmark. I marts af-

holdte Rådet en stor konference om udsatte

grønlandske kvinder i Fællessalen på Christi-

anborg. Disse og Rådets øvrige udadrettede

aktiviteter kan man læse om i kapitel 9.

Til sidst vil jeg gerne rette en tak til rådsmed-

lemmerne for deres indsats i den forløbne

periode. I år skal der lyde en særlig tak til Cliff

Kaltoft for hans arbejde i Rådet. Efter en man-

geårig indsats valgte han at træde ud af Rådet

i begyndelsen af 2016. Det har været en pe-

riode, der med sine vedvarende debatter om

forholdene for samfundets mest udsatte, har

mindet os om, at vi i den fortsatte diskussion

om og udvikling af det danske velfærdssam-

fund har en vigtig rolle at spille i forhold til at

få alle borgere med ombord. Afslutningsvis

skal der lyde en særlig tak til sekretariatet for

god og effektiv betjening. Og endelig en stor

tak Rådets mange samarbejdspartnere.

God fornøjelse med årsrapporten!

Jann Sjursen

Formand for Rådet

for Socialt Udsatte

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL Socialt udsattes situation

KAPITEL 11• •Socialt udsattes situation

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 1:

Socialt udsattes situation

Fattigdomsgrænsen er afskaffet

– men fattigdommen stiger

Aftalen fra efteråret 2015 om et såkaldt

moderne kontanthjælpsloft og en genind-

førelse af kravet om 225-timers ordinært

ustøttet arbejde årligt som forudsætning for

at oppebære en normal kontanthjælpsydelse

har været et at forårets mest omdiskuterede

socialpolitiske temaer. Forligspartierne ser

aftalen som et værdipolitisk initiativ, der skal

sende et signal om, at det altid kan betale sig

at arbejde. Det sidste er også et væsentlig

led i at skabe en mere dynamisk økonomi,

lyder det. Isoleret set vurderer Beskæftigel-

sesministeriet selv, at aftalen vil betyde, at

700 flere kommer i job – ud af de over 30.000

borgere, som bliver berørt af ændringerne.

Kritikerne af reformen ser den som en ud-

hulning af sikkerhedsnettet for samfundets

dårligst stillede borgere, der vil resultere

i fattiggørelse og forøge risikoen for flere

hjemløse. Samlet vil de mange afsavn og

det lavere leveniveau føre til mere udbredt

håbløshed blandt de ramte og dermed flere

socialt marginaliserede mennesker. Erfarin-

gerne med fattigdomsydelserne fra 00’erne

viste med al tydelighed, hvad konsekvenser-

ne bliver, når ydelserne beskæres: To tred-

jedele af modtagerne af de laveste sociale

ydelser undlod dengang at gå til tandlægen

af økonomiske grunde, mens en tredjedel af

den samme gruppe undlod at købe læge-

ordineret medicin, fordi de ikke havde råd

– det viser undersøgelsen ”Konsekvenser af

de laveste sociale ydelser” fra Sociologisk In-

stitut, Roskilde Universitet, CASA og Aalborg

Universitet fra 2009.

I forhold til afvejningen mellem på den ene

side hensynet til, at der er et incitament til

at arbejde, og på den anden side, at der er

et tilstrækkeligt basalt forsørgelsesniveau,

vurderer Rådet, at det sidste hensyn er blevet

skubbet ud på sidelinjen. Rådighedsbeløbet

for kontanthjælpsmodtagere, som rammes

af kontanthjælpsloftet og ikke kan finde en

tilstrækkelig billig bolig, bliver så lavt, at der

er risiko for at de ender i hjemløshed. De

bekårede ydelser gør det samtidig endnu

vanskeligere at få hjemløse ud af hjemløshed

og ind i en bolig. De sociale konsekvenser af

genindførelsen af fattigdomsydelserne kan

blive store – på trods af, at loftet med Be-

skæftigelsesministeriets egne ord ikke har en

mærkbar beskæftigelseseffekt. Der er altså

ikke udsigt til, at de ramte vil komme i job –

kun til mere fattigdom og flere udsættelser.

Og apropos fattigdom bød 2015 på endnu

et tilbageskridt for fattigdomsbekæmpelsen:

Den danske fattigdomsgrænse og redegø-

relsen over antallet af fattige i Danmark, som

den tidligere regering indførte, blev med re-

geringsskiftet afskaffet igen. Paradoksalt nok

i en tid, hvor den politiske retorik om, at der

skal måles effekt på alt, er fremherskende.

Man kan kun gisne om, hvorfor regeringen

ikke vil måle fattigdomseffekten af sin egen

politik. Og så sker det endda samtidig med,

at FN har præsenteret 17 verdensmål, hvoraf

udryddelse af fattigdom er ét af målene. Et

mål, som Danmark er forpligtet på at følge

op på nationalt.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL Socialt udsattes situation

KAPITEL 11• •Socialt udsattes situation

Fattigdommen i Danmark toppede i 2011

- blandt andet som følge af afskaffelsen af

00’ernes fattigdomsydelser – og må alt andet

lige forventes at stige igen i de kommende

år, uanset om regeringen vil offentliggøre

egne fattigdomstal eller ej. Tendensen til

øget fattigdom vil forstærkes af effekterne

af den tidligere regerings skattereform fra

2012, førtids- og fleksjobreformen fra 2013

og kontanthjælpsreform fra 2014. Disse re-

former kan øge antallet af fattige med 10.700

personer, når de er fuldt indfaset. Det frem-

går af Familiernes Økonomi fra Økonomi- og

Indenrigsministeriet i 2014.

Er reformerne kommet til at virke?

Reformerne på både kontanthjælps- og

førtidspensionsområdet har som beskrevet

konsekvenser for socialt udsatte. En særlig

risikogruppe er socialt udsatte, som grun-

det sociale og helbredsmæssige problem-

stillinger står langt fra arbejdsmarkedet.

De er i kontanthjælpssystemet i længere

tid. De kan ikke umiddelbart få tilkendt før-

tidspension, men udsigterne til at komme i

job er samtidig ringe.

I den politiske retorik er kontanthjælp en

midlertidig ydelse. Men et ressourcefor-

løb – hvor ydelsesniveauet er på kontant-

hjælpsniveau – kan vare op til fem år. Det

er forbundet med usikkerhed og stress for

mange udsatte. Samtidig kører udviklingen

Tabel 1.1

Antal økonomisk fattige over tid

1999

I alt

– heraf børn (2-17 år)

– heraf kvinder

– heraf kvinder (procent af alle)

16.200

3.700

2011

43.100

10.500

2012

39.300

7.900

11.985

2013

40.000

7.300

12.372

Kilde: ’Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter’, Økonomi- og Indenrigsministeriet, maj 2015

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

mod et mere rummeligt arbejdsmarked

med plads til socialt udsatte desværre

fortsat i slæbegear.

Det ser dog ud til, at tildelingen af res-

sourceforløbene er kommet bedre i gang.

Der er en stigning i antallet fra 2014 til

2015. For så vidt angår indholdet og ef-

fekten af ressourceforløbene, lyder der

positive toner i en undersøgelse fra SFI fra

november 2015: Der er gode erfaringer fra

både koordinerende sagsbehandlere samt

borgere, der ser positivt på den længere

tidshorisont (op til fem år) og de ressourcer

og muligheder, der er tilknyttet ressource-

forløbene. Dog beskriver SFI også, at der er

udfordringer for de svageste borgere, der

ikke altid kan overskue et møde med reha-

biliteringsteamet eller de mange mulighe-

der, som bliver tilbudt dem selv at forfølge.

Antallet af nytilkendelser af førtidspension

har som nævnt i tidligere årsrapporter været

kraftigt dalende, siden førtidspensionsrefor-

men slog igennem.

De endelige konsekvenser af de omfattende

reformer kendes endnu ikke, men sikkert er

det, at reformerne hidtil har skabt megen

usikkerhed blandt udsatte på kanten af

arbejdsmarkedet. Om intentionerne med

reformer bliver til virkelighed, er fortsat et

ubesvaret spørgsmål. Rådet vil også i 2016

og 2017 følge udviklingen tæt.

Tabel 1.2

Antal nytilkendelser af førtidspension og personer, der begynder i ressourceforløb og fleksjob

2010

Nytilkendelser af førtidspension

Ressourceforløb

Fleksjob

Note: Tallene er for "Personer påbegyndt forløb" i perioden.

2011

15.969

11.261

2012

14.621

12.574

2013

5.743

2.158

11.626

2014

5.682

7.469

14.122

2015

6.386

8.665

13.851

17.151

11.560

Kilde: www.jobindsats.dk og Ankestyrelsen, ast.dk, for førtidspension

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation

Antallet af hjemløse

stiger endnu engang

I 2015 blev nye hjemløsetal offentliggjort.

Beklageligvis bragte denne tælling heller

ikke de længe ventede nyheder om, at hjem-

løsekurven er knækket – tværtimod. Antallet

af hjemløse i Danmark stiger fortsat og er

nu i tællingsugen oppe på mere end 6.000

hjemløse. Det er mere end 20 procent flere

end ved den første tælling i 2007.

Tidligere har Rådet for Socialt Udsatte

beskrevet, hvordan antallet af særligt unge

hjemløse på 18-25 år har været kraftigt sti-

gende. I 2015-tællingen ses stigningen dog

særligt blandt de 25-29 årige. Det er i den

forbindelse nærliggende at lave en kobling

til udvidelsen af den lave kontanthjælps-

ydelse – ”ungeydelsen” – som forud for tæl-

lingen er blevet udvidet til også at gælde for

de 25-29-årige. Selvom hjemløshed handler

om meget mere end et tag over hovedet, så

handler det også om at kunne betale hus-

lejen. Og det er meget svært, når indtægts-

grundlaget er minimalt – mens huslejerne

stiger og stiger.

Tabel 1.3

Antal hjemløse over tid

2007

SFI’s hjemløsetælling (uge 6)

– heraf overnatter på gaden eller lign.

– heraf natvarmestuer

– heraf herberg, forsorgshjem

– heraf kvinder (procent af alle)

5.253

552

2009

4.998

506

355

1.952

2011

5.290

426

283

1.874

2013

5.801

595

349

2.015

2015

6.138

516

281

2.008

Kilde: ’Hjemløshed i Danmark, National kortlægning’, i årene 2007, 2009, 2011, 2013, 2015, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Tabel 1.4

Antallet af brugere og deres samlede ophold på 110-boformer efter opholds varighed

2010

I alt

– heraf 120 dage - 1 år

6.274

1.659

2011

6.219

1.670

2012

6.199

1.734

2013

6.118

1.857

2014

6.369

1.844

Kilde: Ankestyrelsens databank og Brugere af botilbud efter servicelovens § 110, årsstatisk

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

I 2015 har Rådet for Socialt Udsatte haft

særligt fokus på netop manglen på billige

boliger. Det kan du læse mere om i kapitel 2.

En anden tendens, som har været gennem-

gående og især slår igennem i den seneste

hjemløsetælling, er en stigning i antallet

af hjemløse over 50 år. Det kan skyldes, at

hjemløse lever længere i dag. Det kan også

skyldes, at flere over 50 år falder udenfor

i dagens velfærdssamfund. De hjemløse

over 50 år befinder sig især på herberger og

forsorgshjem. I alt er antallet af ophold på

herberger og forsorgshjem for hjemløse i alle

aldre svagt stigende.

Figur 1.1

Antal huslejesager med effektiv udsættelse af lejere

i peroden 2007 - 2015

5000

4000

3000

2000

1000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: “Statistik for fogedsager – udsættelsessager for privat bolig 2007 - 2015”, Domstolsstyrelsen

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL Socialt udsattes situation

KAPITEL 11• •Socialt udsattes situation

Ringe datagrundlag på

stofmisbrugsområdet

Som det ses af tabel 1.5 i dette afsnit arbej-

der man stadig med seneste data fra 2013.

Det er kort sagt beskæmmende, at der

endnu ikke er opdaterede tal fra 2014. For

en regering, der bryster sig af at ville skabe

socialpolitik på basis af sikker viden om, hvad

der virker, burde data på stofmisbrugsom-

rådet have højeste prioritet. Hvorom alting

er: Sundhedsstyrelsens seneste skøn over

antallet af stofmisbrugere i Danmark er fra

2009 og anslår, at der er 33.000 personer i

Danmark med et stofmisbrug. Cirka 13.000

personer vurderes at være aktive injektions-

misbrugere. Center for Rusmiddelforskning

skønner, at antallet af personer med behand-

lingskrævende misbrug snarere er 70.000

- 90.000, hvoraf hovedparten er hashmisbru-

gere. Læs mere om dette i kapitel 4.

Antallet af personer i behandling for deres

stofmisbrug har også været stigende fra

2009 til 2013, hvor ca. 17.500 personer var

i stofmisbrugsbehandling. Af de ca. 13.000

aktive injektionsmisbrugere, der er målgrup-

pen for substitutionsbehandling, var ca.

7.000 i behandling. Antallet af døgnbehand-

linger er faldet markant i perioden. For dem,

der lykkes med at opnå stoffrihed, vil døgn-

behandling ofte være et centralt element i

den samlede behandling.

Ved siden af den kommunale behandlings-

indsats er der også en stor behandlingsind-

sats i Kriminalforsorgens regi. Det fremgår,

at i 2013 og 2014 var der godt 4.000 indsatte

i behandlings for stof- og alkoholmisbrug

i fængsler og arresthuse, heraf ca. 2.500 i

fængslerne alene. Behandlingsindsatsen i

fængslerne er fordelt på ambulant behand-

ling og intensiv behandling. Den sidste kan

med rimelighed sammenlignes med døgn-

behandling. I 2014 var godt 800 indsatte i

den intensive misbrugsbehandling. Sam-

menholdt med den begrænsede adgang til

kommunalt finansierede døgnbehandling, så

er der noget, der tyder på, at vejen til døgn-

behandling går over en fængselsdom.

Behandlingsgarantien holder ikke

Siden 2003 har der været en garanti for

behandling af stofmisbrugere på 14 dage

efter henvendelsen. Mange kommuner har

længe haft problemer med at overholde

behandlingsgarantien. Det blev kritiseret

af Rigsrevisionen i en beretning i 2012. Der

er et fortsat stigende antal kommuner, som

ikke overholder garantien, jf. figur 1.2. 45

af landets 98 kommuner overholder be-

handlingsgarantien eller har overskridelse i

mindre end 5 procent af sagerne. I 2011 var

det 53 kommuner, der overholdt garantien.

28 kommuner har overskridelser på mellem

5 og 15 procent af sagerne, og 26 kommu-

ner har overskridelser i over 15 procent af

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Tabel 1.5

Den kommunale behandlingsindsats over for stofmisbrug: antal, former og økonomi

2009

Stofmisbrugere i behandling

– heraf substitution

– heraf kvinder (i procent af alle)

Døgnbehandlig (DANRIS)

Kommunernes udgifter (mio. kr. 2015-pl)

13.700

7.750

1.259

971

2010

14.600

7.850

1.010

949

2011

16.200

7.600

773

881

716

894

2012

17100*

2013

17.500

7.050

704

876

Kilder: ’Narkotikasituationen i Danmark 2015’, Sundhedsstyrelsen, DANRIS 2013 Stof, CFR 2014, Kommunernes regnskaber, Databank DST og rådets egne beregninger

Tabel 1.6

Kriminalforsorgens behandlingsindsats, antal og former

2012

Igangsatte forløb

– heraf fængsler

– heraf arresthuse

Igangsatte forløb fængsler

– heraf ambulant (2014)

– heraf behandlingsafdelinger (2014)

– heraf substitution

Note: Tallene er for misbrugsbehandling og omfatter også alkoholmisbrug (360 i fængsler i 2014)

Kilde: årsrapport for 2014 vedr. misbrugsbehandling, Kriminalforsorgen

2013

4.353

2.524

1.829

2.524

2014

4.199

2.545

1.654

2.545

1.736

809

3.424

2.216

1.208

2.016

234

294

174

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL Socialt udsattes situation

KAPITEL 11• •Socialt udsattes situation

sagerne. Seks af kommunerne havde i 2013

overskridelser af behandlingsgarantien i

mere end en tredjedel af behandlingsforlø-

bene mod kun tre i 2011.

Samlet registrerede kommunerne i 2013

7.153 nye anmodninger om behandling. Der

blev startet 6.839 nye forløb. I 841 tilfælde

blev behandlingsgarantien på 14 dage over-

skredet. Det svarer samlet til 11,7 procent af

anmodningerne, hvilket er en stigning på 0,7

procent i forhold til 2012. Overskridelserne

nærmer sig nu det omfang på 13 procent,

som Rigsrevisionen kritiserede stærkt i beret-

ningen fra 2012. Der foreligger endnu ikke

ved årsrapportens deadline tal for 2014.

Overordnet må man sige, at regeringen kraf-

tigt bør overveje, om den ønsker en behand-

lingsgaranti på stofmisbrugsområdet af navn

– eller af gavn.

De mange overskridelser skal formentlig ses

i sammenhæng med et stigende behov for

behandling uden en tilsvarende stigning i

budgetterne til misbrugsbehandling, jf. tabel

1.5. Kommunerne har siden 2009 sparet

næsten 10 procent på området. Det er stærkt

kritisabelt, at kommunerne fortsat ikke

overholder behandlingsgarantien. Det er

ofte afgørende for misbrugerne, at behand-

lingen startes op, når motivationen er der, og

ønsket om behandling rejses.

Figur 1.2

Antallet af kommuner fordelt på antal overskridelser i nystartede

behandlingsforløb i % af antal nye anmodninger

Antal kommuner, hvor overskridel-

serne er under 5 % af nye

anmodninger.

Antal kommuner, hvor overskridel-

serne er 5 - 15 % af nye anmod-

ninger.

Antal kommuner, hvor overskridel-

serne er over 15 % af nye anmod-

ninger.

2011

2012

2013

Figur 1.3

Antal narkorelaterede dødsfald 2009 - 2014

300

250

200

150

100

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: 'Narkotikasituationen i Danmark 2015", Sundhedsstyrelsen

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Den positive udvikling i forhold til narkorela-

terede dødsfald i 2012 og 2013 vendte med

tallene for 2014. Antallet af narkorelaterede

dødsfald er nu tilbage på det samme høje

niveau som før 2012.

For at styrke indsatsen mod stofmisbrug

blev satspuljepartierne med satspuljeaftalen

for 2015 enige om, at der skulle nedsættes

en arbejdsgruppe til kortlægning af den

samlede indsats på området. Rapporten fra

arbejdsgruppen udkom i september 2015.

Der er tale om en beskrivelse af regelsæt og

en række aktiviteter i forhold til indsatsens

fire søjler: Forebyggelse, behandling, skades-

reduktion og kontrol.

setællingerne, at fire ud af ti hjemløse har et

alkoholmisbrug. Yderligere viser undersøgel-

ser fra Center for Rusmiddelforskning, at der

blandt unge i alderen 15-24 skønnes at være

mellem 25-30.000 personer med direkte

interventionskrævende misbrug af alkohol.

Men som også nævnt i tidligere årsrapporter,

mangler der en mere systematisk dataud-

redning i forhold til alkoholmisbrugsbe-

handlingen. Rådet finder det kritisabelt, at

der mangler solid statistik for kommunernes

indsats på området.

I et forsøg på at få mere systematisk viden

om kommunernes indsats på området, har

Rådet fået udarbejdet en undersøgelse, der

dels giver et overblik over tilbud om alko-

holbehandling til socialt udsatte borgere,

samt en analyse af mulige barrierer, som

borgere oplever i forhold til at få et relevant

behandlingstilbud. Undersøgelsen er ud-

arbejdet af SFI – Det Nationale Forsknings-

center for Velfærd og blev offentliggjort i

februar 2015. Læs mere om undersøgelsen

i kapitel 3 om alkoholbehandling til socialt

udsatte borgere.

Hvad ved vi om udsatte med

alkoholmisbrug?

Statens Institut for Folkesundhed skønner,

at 140.000 danskere er alkoholafhængige.

Langt de fleste er dog ikke socialt udsatte.

Betegnelsen ”socialt udsatte mennesker med

et alkoholmisbrug” dækker over personer

med sociale problemer og/eller psykiske

vanskeligheder kombineret med et skadeligt

alkoholforbrug eller alkoholafhængighed.

Rådets undersøgelse af socialt udsattes

sundhed og sygelighed – ”SUSY Udsat 2012”

– viste, at hver sjette socialt udsatte havde

et alkoholmisbrug. Derudover viser hjemlø-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL Socialt udsattes situation

KAPITEL 11• •Socialt udsattes situation

Kun få kvinder i stort program på

prostitutionsområdet

Det satspuljefinansierede projekt Exit Prosti-

tution til en satsning på samlet 46 mio. kr. er

forlænget indtil udgangen af 2016. Projektet

har til formål at hjælpe mennesker ud af

prostitution eller alternativt forbedre livkva-

liteten for mennesker, imens de befinder sig

i prostitution. SFI har primo 2016 udarbejdet

et statusnotat, som belyser de foreløbige

resultater og tendenser for projektet. De

foreløbige resultater peger på nogle klare

udfordringer.

Projektkommunerne i henholdsvis Køben-

havn, Odense, Aarhus og Aalborg har ifølge

SFI fået et redskab til at løse den sociale

opgave, kommunerne står overfor, når de

møder borgere med prostitutionserfaring.

Dette via metoden Critical Time Intervention

(CTI), der tidligere har vist gode resultater i

forhold til hjemløshed. Metoden har i pro-

jektet været afprøvet og justeret i forhold til

mennesker i prostitution.

De fire projektkommuner har med udgan-

gen af januar 2016 tilsammen haft i alt 132

borgere i forløb, hvoraf 23 borgere stadig er i

gang med et CTI-forløb. Efter Rådets vurde-

ring taler en så antalsmæssig lille gruppe sit

tydelige sprog. Nemlig at projektdesignet

er for snævert udformet og målgruppen for

projektet for lille. Udenfor står dermed en

alt for stor gruppe, som projektet ikke har

formået at favne. Projektet favner formentlig

ikke en potentielt stor del af målgruppen,

der eksempelvis befinder sig i et kaotisk

misbrug eller af andre årsager ikke kan eller

ønsker at indgå i et exitforløb. SFI’s statusno-

tat viser desuden, at der sker et vist frafald

blandt borgere i CTI-forløb, og at projektet

dermed heller ikke formår at fastholde en del

af målgruppen i et længerevarende forløb.

Klart nok har mange af deltagerne i projektet

profiteret af indsatsen. Det er der selvfølgelig

grund til at glæde sig over – ligesom over

det kvalitetsløft, der er sket i projektkom-

munerne. Men med udgiftsniveauet for Exit

Prostitution in mente – projektet koster 46

mio. kr – er det dog svært at se, hvordan

projektkommunerne og andre kommuner

skal kunne fortsætte indsatsen ad denne vej,

når bevillingen til projektet udløber. Dermed

risikerer mennesker, der søger hjælp til at

forlade prostitution eller hjælp til behand-

ling af prostitutionsskader, ikke at få gavn af

indhøstede erfaringer fra projektet.

Rådet ser med alvor på, at et satspuljepro-

jekt af den volumen, som Exit Prostitution

har haft, ikke har formået at favne en

større del af målgruppen. Både i forhold til

indslusning til projektet såvel som fasthol-

delse i projektet. Rådet ser derfor gerne i

den afsluttende evaluering af projektet en

uddybning af, hvorfor målgruppen enten

ikke ønsker at indgå i exitforløb, hvorfor de

undervejs dropper ud, samt i hvilken grad

målgruppen reelt set profiterer af CTI-

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

metoden. Sidst men ikke mindst ser Rådet

gerne en belysning af leveomkostningers

betydning, herunder effekter af kontant- og

førtidspensionsreformerne, for målgrup-

pens ønsker om at forlade prostitution.

Retspsykiatri

Fra 2000 frem til 2011 steg antallet af for-

anstaltningsdomme fra 421 til 915 domme,

figur 1.4. I årene 2012 til 2014 er sket et lille

fald i antallet af domme til 809 domme i

2014, men antallet ligger stadig på ca. dob-

belt så mange domme som i 2000.

Stigningen og den samtidige store udbyg-

ning af retspsykiatrien har været anled-

ningen til flere initiativer med henblik på

at afdække årsagerne til stigningen – en

stigning som er politisk uønsket. Rådet fik i

2014 Justitsministeriets forskningskontor til

at lave en analyse af registerdata for dom-

mene. Analysen blev offentliggjort sidste år.

Den viste bl.a., at en stor del af dommene for

vold eller trusler om vold var for hændelser,

som skete, mens den dømte var indlagt eller

i behandling af psykiatrien. Den daværende

regerings psykiatriudvalg behandlede også

stigningen i retspsykiatriske patienter i dens

hovedrapport fra oktober 2013. Udvalget

anbefalede bl.a. løbende at monitorere

udviklingen på området og nærmere at

undersøge: lovgivningen og rammerne for

fastsættelse af sanktioner, om intentionen

med lovgivningen bliver efterlevet, her-

under i forhold til proportionalitet mellem

den kriminelle handling og sanktionen,

samt mulighederne for at reducere antallet

af borgere, der idømmes en retspsykiatrisk

foranstaltning. Det blev i forbindelse med

satspuljepartiernes psykiatriaftale fra juni

2014 aftalt, at der skulle nedsættes en eks-

pertgruppe til at undersøge nærmere, hvad

der ligger bag udviklingen med det stigende

antal retspsykiatriske patienter.

Rapporten fra ekspertgruppen blev offent-

liggjort kort før julen 2015. Den gennemgår

en række forskellige hypoteser og be- eller

afkræfter en række af dem. Ekspertgruppen

påpeger, at stigningen primært er i domme

for mindre alvorlige personfarlige hændelser.

Særligt finder ekspertgruppen, at følgende

faktorer bidrager til forklaring af stigningen:

Figur 1.4

Antal foranstaltningsdomme fordelt på køn

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Mænd

Kvinder

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Levevilkår

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL Socialt udsattes situation

KAPITEL 21• •En møllesten om halsen – socialt udsatte og gæld

•

Der er større opmærksomhed om

lovovertræderes mentale tilstand. Der

gennemføres 50 procent flere mentalun-

dersøgelser.

Indførelsen af tidsbegrænsningen på

domme i 2000 medfører domme til

personer, der begår kriminalitet under en

foranstaltning, hvor praksis før var tiltale-

frafald.

Antallet af mennesker med psykiske lidel-

ser og et samtidig misbrug er stigende.

Kombinationen forøger risikoen at begå

kriminalitet.

•

Ekspertgruppen har ikke inden for de afsatte

rammer kunnet gennemføre nye større un-

dersøgelser, men der er dog gennemført en

række nye registeranalyser både af foranstalt-

ningsdomme og lægemiddelforbrug, ligesom

der er indhentet beskrivelser af praksis fra

regionerne og beskrivelse af regler i de

nordiske lande og England. Der er nye vigtige

resultater, såsom at en meget stor andel af

sagerne vedrørende vold eller trusler om vold

mod offentligt ansatte sker på bostederne.

Rådet for Socialt Udsatte rettede i marts

2015 sammen med Institut for Menneskeret-

tigheder henvendelse til ekspertgruppen

med en opfordring til særligt at kigge på:

1. Proportionalitet i valget af sanktion/

sanktionsudmåling for personer med

psykisk sygdom

2. Retssikkerhed under fuldbyrdelsen af

foranstaltningen

3. Ligebehandlingen af personer med an-

den etnisk baggrund end dansk.

Ekspertgruppen har alene kigget på data,

der kan belyse den tredje pind i henvendel-

sen, hvor hypotesen om en overrepræsenta-

tion af personer med anden etnisk baggrund

end dansk afkræftes. Det er fortsat Rådets

opfattelse, at der bør gennemføres analyser

af den manglende proportionalitet i valget

•

Samtidig kan ekspertgruppen afkræfte, at

stigningen kan begrundes med domme til

personer med anden etnisk bagrund eller

særlige kombinationer af lægemidler og

behandlingsophør. Selv om flere af retslæge-

rådets medlemmer deltog i ekspertgruppen,

har gruppen ikke forholdt sig til retslægerå-

dets rolle, ligesom ændringer i anmeldelses-

og domspraksis ikke er tilstrækkeligt belyst.

Det havde været oplagt at se nærmere på

betydningen af den udbredte ”nul-tolerance”

politik, som Danske Regioner i 2011 omtalte

således: ”….udvalget finder det overvejende

sandsynligt, at offentligt personale, herun-

der sundhedspersonale, gennem en lavere

tolerancetærskel over for patienters vold

eller trusler om vold bidrager til, at antallet af

foranstaltningsdomme stiger.”

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

af sanktion og sanktionsudmåling, som blev

påvist af Institut for Menneskerettigheder i

en analyse fra 2006. Hvis manglende pro-

portionalitet betvivles, bør der igangsættes

en ny domsgennemgang. Samtidig bør der

igangsættes et arbejde med henblik på at

udvikle modeller, der sikrer en proportiona-

litet i domspraksis. Der bør ligeledes følges

op på psykiatriudvalgets anbefalinger om at

undersøge lovgivningen og rammerne for

sanktionsfastsættelse samt mulighederne for

at reducere antallet af foranstaltninger, lige-

som opfordringen fra FN’s handicapkomite

om at igangsætte en strukturel gennemgang

af de procedurer, der anvendes til at sanktio-

nere personer med handicap, når de begår

kriminelle handlinger, bør følges.

Ekspertgruppen har ikke kigget på retssikker-

heden under fuldbyrdelsen. Ekspertgruppen

skulle kigge på mulige årsager til stigningen

i antallet af domme. Rådet mener, at der er

behov for også at kigge på dette aspekt af

retspsykiatrien herunder spørgsmål i relation

til betydningen for behandlingen, at perso-

nalet i lukkede afsnit både er behandler og

sikkerhedspersonale, ligesom der også bør

kigges på, hvordan retspsykiatriske patienters

klageadgang i forbindelse med beslutninger

om ufrivillig indlæggelse, forlængelser af

indlæggelser mv. kan styrkes.

Rådet foreslog i årsrapporten 2015, at re-

geringen forpligtes til at udarbejde en årlig

redegørelse på det retspsykiatriske område.

Rådet mener fortsat, at det er vigtigt med en

sådan redegørelse.

Kommuners budgetter for

udsatteområdet

De offentlige nettodriftsudgifter til ud-

satteområdet er faldet med ca. 1 mia. kr.

siden 2010, jf. tabel 1.7. Det største fald er i

udgifterne til botilbud til socialt udsatte. Det

kan afspejle, at flere flytter ud fra botilbud

efter servicelovens §§ 107 og 108 til egen

bolig med bostøtte efter servicelovens §

85, hvilket ofte vil være udtryk for en bedre

samlet livssituation for brugerne. Statistik-

ken over beboere i botilbud er desværre så

mangelfuld, at det ikke er muligt at belyse

det nærmere.

Tabel 1.7

Offentlige nettodriftsudgifter til sociale indsatser til socialt udsatte

Mio. kr. 2015-priser

Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer

Social behandling til stof- og alkoholmisbrugere

Varige og midlertidige botilbud til socialt udsatte

Støtte- og kontaktpersoner til pers. med særlige sociale

problemer, sindslidende og misbrugere

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud

til socialt udsatte

I alt

Kilde: Danmarks Statistik, databank: Regk31 og Regk53, samt Rådets egne beregninger.

2010

911

1.289

4.600

233

616

7.650

2011

904

1.200

4.154

170

540

6.968

2012

972

1.214

3.793

178

468

6.625

2013

1.030

1.228

3.858

168

498

6.783

2014

1.052

1.247

3.713

171

464

6.648

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation

Udgifterne til hjemløseinstitutioner og kvin-

dekrisecentre er steget med ca. 15 procent

i perioden. Det er institutioner, hvor kom-

munerne får 50 procent refusion på driftsud-

gifterne. Den anførte udgift er før statsrefu-

sion. Udgifterne til misbrugsbehandling er

efter et fald fra 2010 til 2011 på vej op igen.

Det skal bemærkes, at det er udgifterne til

alkoholbehandling, der stiger, mens udgifter

til stofmisbrugsbehandling er på det laveste

niveau i 2014 i de fem år.

Udgifterne til de opsøgende indsatser i form

af støtte- og kontaktpersonordninger og

lavtærskeltilbud som aktivitets- og sam-

værstilbud er faldende i perioden. Det er en

bekymrende udvikling, da det er nogle af de

tilbud, de mest marginaliserede udsatte har

mest gavn af.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Lokale udsatteråd sætter udsathed

på dagsordenen i kommunerne

I en tid, hvor det generelt kan være svært at

få politikerne i tale omkring socialt udsattes

situation, er det også lyspunkter: Antallet af

lokale udsatteråd stiger fortsat – og flere er

på vej. Der er nu 32 udsatteråd landet over,

mens yderligere tre kommuner er på vej med

udsatteråd. Der er 20 kommuner, som har

vedtaget en udsattepolitik, mens hele 11

kommuner er på vej med én.

Det er med Rådet for Socialt Udsattes øjne

meget positivt at se, hvordan flere og flere

kommunalbestyrelser ”tør” inddrage socialt

udsattes stemmer aktivt i udviklingen af den

lokale politik gennem de lokale udsatteråd

og udsattepolitikker. Det kommer der meget

god dialog og udvikling ud af. Rådet for

Socialt Udsatte mener, at det er altafgørende,

at socialt udsatte selv kommer til orde. Det

gælder ikke mindst i lokalsamfundet, hvor

hver kommune har sine kendetegn og sine

udfordringer.

At de lokale udsatteråd ikke er lovpligtige,

sådan som lokale ældreråd og lokale handi-

capråd er det, er fortsat en gåde. Men samti-

dig med, at Rådet for Socialt Udsatte vil blive

ved med at gentage, at udsatterådene bør

være lovpligtige i alle kommuner, så er det

tilladt at glæde sig over, at rådene spreder

sig – lovpligtige eller ej.

KOMMUNER MED LOKALE UDSATTERÅD

Esbjerg, Faxe, Fredericia, Frederiksberg, Haderslev, Helsingør,

Herning, Holstebro, Horsens, Høje-Taastrup, Kolding, København,

Køge, Langeland, Norddjurs, Nyborg, Næstved, Odense, Odsherred,

Randers, Roskilde, Silkeborg, Skive, Slagelse, Svendborg,

Sønderborg, Thisted, Vejle, Vesthimmerlands, Viborg, Aalborg,

Aarhus

KOMMUNER MED VEDTAGET UDSATTEPOLITIK

Dragør, Egedal, Fredericia, Frederiksberg, Guldborgsund, Haderslev,

Herning, Hillerød, Holbæk, Kolding, Nyborg, Odense, Randers,

Roskilde, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Vejle

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 2 • Mangel på billige boliger skaber hjemløshed

KAPITEL 2:

Mangel på billige boliger skaber hjemløshed

”

Jeg fik at vide, da jeg blev boligindstillet,

at der kunne gå op til et år. Det er der gået

nu, og der er ikke sket noget.”

Ordene stammer fra en ung kvinde på 22

år, som bor på en hjemløseboform. Hun vil

gerne videre med sit liv. Men hun venter

på at få en bolig, hun kan betale. Og hun er

ikke den eneste. Manglen på billige boliger

i Danmark er et stigende problem, særligt i

de større byer. Det er et problem, som har en

markant social slagside. Socialt udsatte står

sjældent forrest i køen til billige boliger på en

husleje på omkring 3.000 kr. eller derunder.

FAKTA:

FÆRRE BILLIGE BOLIGER

Mens antallet af hjemløse stiger (se kapitel 1), falder antallet af billige boliger.

2.800 kr. (ekskl. forbrug) er det huslejeniveau, Beskæftigelsesministeriet anslår, at en

person på den laveste velfærdsydelse (integrationsydelse) kan betale. 3.200 kr. (ekskl.

forbrug) er det beløb, Københavns Kommune vurderer, at hovedparten af deres mål-

gruppe for kommunal anvisning kan betale.

En rapport fra Rigsrevisionen fra 2014 viser, at antallet af billige boliger er faldet

markant siden 2007. På landsplan er antallet af almene og privatudlejede boliger

med husleje på under 3.000 kr. om måneden faldet med 55 procent, mens antallet af

boliger med husleje på mellem 3.000-4.000 kr. om måneden er faldet med 27 procent.

Til gengæld er antallet af boliger med en husleje på mere end 4.000 kr. om måneden

steget med 71 procent i samme periode.

Kilde: Kuben Management for Rådet for Socialt Udsatte: Manglen på billige boliger – muligheder og barrierer for

flere billige boliger i Danmark, 2015

Hjemløshed og mangel på billige

boliger hænger sammen

Hjemløshed handler om meget mere end

manglen på et tag over hovedet. Men både

Rigsrevisionen og SFI peger på, at manglen

på billige boliger er en medvirkende årsag til,

at vi i disse år ser et stigende antal hjemløse.

Tallene, som fremgår af faktaboksen, taler

deres eget tydelige sprog.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Socialt udsatte unge rammes

på to fronter

Manglen på billige boliger rammer bredt.

Men ikke mindst udsatte unge i kanten af

uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet

rammes hårdt. Siden 2009 er der sket en

fordobling i antallet af unge hjemløse på 18-

24 år. Denne udvikling er der sket samtidig

med, at to tendenser har slået igennem på

området: For det første er den lave kontant-

hjælpsydelse til unge blevet udvidet. For

det andet er antallet af billige boliger faldet.

Det er ikke svært at lægge to og to sam-

men og se en sammenhæng i mellem på

den ene side de lave ydelser og de stigende

huslejeniveauer – og på den anden side den

stigende ungdomshjemløshed i Danmark.

re billige boliger. Det skyldes, at boligstøtten

udgør et vigtigt økonomisk bidrag til blandt

andet de laveste indkomstgrupper, som ellers

ikke er i stand til at betale deres husleje.

Med kontanthjælpsloftet er der en stor risiko

for, at flere vil blive sat ud af deres bolig, fordi

de mister deres boligstøtte. Det er borgere,

som ikke bare kan finde en anden og bil-

ligere bolig – for de er ofte ikke til rådighed.

Rådet er grundlæggende imod kontant-

hjælpsloftet. Men for at afhjælpe én af

konsekvenserne af loftet foreslår Rådet, at

kommunerne forpligtes til at stille en anden

og billigere bolig til rådighed for dem, som

mister deres boligstøtte og som følge deraf

ikke kan blive siddende i deres nuværende

bolig.

Kontanthjælpsloftet

forværrer problemet

Som omtalt i kapitel 1 har regeringen i foråret

2016 vedtaget et kontanthjælpsloft. Kontant-

hjælpsloftet indebærer, at der er et loft over,

hvor meget en borger må få i visse offentlige

ydelser samlet set ved siden af hans eller hen-

des kontanthjælp. Det betyder i praksis, at de

borgere, som rammes af kontanthjælpsloftet,

ofte vil blive ramt på deres boligstøtte.

Boligstøtten er ellers ifølge både eksperter,

kommuner og boligorganisationer et af de

bedste eksisterende redskaber til at afhjælpe

de negative konsekvenser af, at der bliver fær-

IDÉKATALOG: RÅDET LANCEREDE RAPPORT OM

MULIGHEDER OG BARRIERER FOR FLERE BILLIGE

BOLIGER

Kuben Management foretog for Rådet for Socialt Udsatte i 2015 en kortlægning og

analyse af mulighederne og barriererne for, at der kan tilvejebringes flere billige

boliger. Kortlægningen og analysen, som er foretaget i perioden fra foråret til efteråret

2015, ser også på årsagerne til, at manglen på billige boliger er et stigende problem i

Danmark.

Resultatet af kortlægningsarbejdet er en rapport med et større idékatalog over mulige

veje, man kan gå, og greb, man kan tage, for at tilvejebringe flere billige boliger.

Rapporten hedder ”Manglen på billige boliger – muligheder og barrierer for flere bil-

lige boliger i Danmark” og kan findes her: www.udsatte.dk under ”Publikationer”

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 2 • Mangel på billige boliger skaber hjemløshed

Byg flere billige boliger

Den politik, der i mange år har løftet bo-

ligstandarden og sikret bedre boliger til

rigtig mange danskere, er i dag paradoksalt

nok også en barriere for at sikre boliger, der

er til at betale for de laveste indkomstgrup-

per. Det kan ikke anbefales at rulle den

kvalitet tilbage, der generelt er opnået i den

danske boligmasse – en høj boligstandard er

en positiv udvikling. Men det er i dag muligt

at bygge godt og billigt ved at tænke lidt ud

af boksen og for eksempel få mest mulig ud

af hver kvadratmeter.

Der er også potentialer i, at fonde enten selv

opfører billigere boliger, eller at de engage-

rer sig i opførelse af billigere boligbyggeri i

samarbejde med et ministerium, en region,

en kommune, et boligselskab eller en selv-

ejende institution.

Kuben Managements rapport fra december

2015, som blev udarbejdet for Rådet for So-

cialt Udsatte, rummer en hel række af forslag

til, hvordan der kan bygges godt og billigt

– hvis den politiske vilje på både statsligt

og kommunalt niveau er til stede, så er der

muligheder, som bør udnyttes langt bedre.

blematikken har ellers været kendt i årevis.

Skiftende regeringer har peget på, at det er

kommunalpolitikernes ansvar at skaffe det

nødvendige antal billige boliger til borgerne

i deres kommune – mens kommunerne til

dette svarer, at de ikke har de rette lovgiv-

ningsmæssige rammer for at kunne efterleve

det ansvar.

I rapporten, som Kuben Management har

udarbejdet for Rådet for Socialt Udsatte, bli-

ver der peget på, at kommunerne

har

store

udfordringer med at kunne tilvejebringe

nok billige boliger indenfor de rammer,

som regeringen har stillet dem til rådighed.

Kommunerne er ikke mindst i disse år særligt

pressede, da mange også står overfor en

stor opgave med at kunne huse det stigende

antal flygtninge, som får ophold i landet.

I forhold til flygtninge har kommunerne

imidlertid en særlig lovhjemmel til at kunne

opkøbe lejligheder og leje dem ud til flygt-

ningene til en billig husleje. Det må kommu-

nerne til gengæld ikke i forhold til borgere

med et boligsocialt behov, fx hjemløse, fordi

det ikke står beskrevet specifikt i en lov og

dermed strider imod kommunalfuldmagten.

Rådet foreslår på den baggrund, at kom-

munerne gives mulighed – en lovhjemmel

– til at opkøbe lejligheder og leje dem ud til

socialt udsatte. Det er et forslag, som flere

kommuner selv har stillet ønske om bliver

realiseret. Desuden foreslår Rådet, at kom-

munerne gives mulighed for at kunne yde et

midlertidigt særligt huslejetilskud til hjem-

løse, som får en bolig.

Almenboligsektorens rolle

Den almene sektor har historisk set spillet

en helt afgørende rolle for at sikre billigere

boliger til danskerne. Men renoveringer

og sammenlægninger af lejligheder i den

almene sektor er medvirkende til, at husle-

jeniveauet i den almene sektor stiger og til,

at der bliver færre mindre lejligheder til for

eksempel enlige med en lav indkomst. Det

begrænser kommunernes muligheder for

at sikre de udsatte og hjemløse borgere en

bolig, som de kan betale.

Rådet anbefaler, at den almene sektor

tilskyndes til at arbejde strategisk og målret-

tet med at udskyde sammenlægninger af

små lejemål i de boligområder, hvor der er et

rimeligt afsæt for det – det vil sige dér, hvor

der er en balanceret beboersammensætning

og fordeling af små og store lejemål.

En lovændring i almenboligloven fra 2014

gør det i dag muligt at etablere delebo-

liger for tre i større almene lejligheder,

hvor alle tre beboere så kan få individuel

boligstøtte.

Kommunerne mangler redskaber

Der sker desværre i disse år et tovtrækkeri

mellem regeringen og kommunerne, når det

kommer til manglen på billige boliger. Pro-

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

En stor andel af også de lidt mindre 2- og

3-værelses lejligheder med stort køkken er

også delevenlige, men det er ikke i dag tilladt

at etablere deleboliger for to. Den udfordring

kan afhjælpes ved at ændre lovgivningen, så

to personer i en delebolig kan få individuel

kontrakt og dermed individuel boligstøtte.

Ovenstående er eksempler på, at såfremt der

er politisk vilje, så er der muligheder for at

afhjælpe den store mangel på billige boliger

– men er den politiske vilje tilstede? Det er

spørgsmålet. Rådet mener, at det er med at

komme i gang, for problemet med mangel

på billige boliger forsvinder ikke af sig selv.

FORSLAG

•

Rådet forslår, at en ordentlig boligstøtte til de laveste indkomstgrupper sikres, her-

under også til enlige uden børn.

Rådet foreslår, at en reduktion af boligstøtten som følge af kontanthjælpsloftet

gøres betinget af, at borgeren af kommunen får tilbud om en anden bolig til en hus-

leje, der ikke medfører, at den samlede ydelse omfattes af kontanthjælpsloftet.

Rådet foreslår, at regeringen i samarbejde med kommunerne sikrer, at der bygges

flere billige boliger af god kvalitet, fx ved at inddrage fonde i finansieringen af byg-

geriet.

Rådet foreslår, at kommunerne gives lovhjemmel til at opkøbe ejendomme og virke

som udlejere i forhold til de målgrupper, som har et aktuelt boligsocialt behov.

Rådet foreslår, kommunerne gives lovhjemmel til at yde et midlertidigt huslejetil-

skud til hjemløse og andre udsatte borgere.

Rådet foreslår, at lovgivningen om almene boliger udvides, sådan at den også kom-

mer til at omfatte deleboliger for to personer.

•

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Udvikling af alkoholbehandlingen til socialt udsatte

KAPITEL 3 • Livet på hjemløseboformer

KAPITEL 3:

Udvikling af alkoholbehandlingen til socialt udsatte

Borgere fra alle samfundslag kan få brug for

alkoholbehandling, og alle har lovmæssig ret

til at få alkoholbehandling.

Statens Institut for Folkesundhed skønner,

at 140.000 danskere er alkoholafhængige.

Langt de fleste er dog ikke socialt udsatte.

Betegnelsen „socialt udsatte mennesker med

et alkoholmisbrug” dækker over personer

med sociale problemer og/eller psykiske

vanskeligheder kombineret med et skadeligt

alkoholforbrug eller alkoholafhængighed.

Rådets undersøgelse af socialt udsattes

sundhed og sygelighed – ”SUSY Udsat 2012”

– viste, at hver sjette socialt udsatte havde

et alkoholmisbrug. Derudover viser hjemlø-

setællingerne, at fire ud af ti hjemløse har et

alkoholmisbrug. Samtidig viser andre under-

søgelser, at kvaliteten i alkoholbehandlingen

varierer meget mellem kommunerne, både

hvad angår ressourcer, fagsammensætning

af personale og behandlingsmetoder. Ofte

henvender alkoholbehandlingssystemet

sig primært til misbrugere, som generelt er

socialt velfungerende.

Det tyder på, at socialt udsatte har meget

svært ved at få tilbudt en relevant behand-

ling for alkoholmisbrug. Ser man på udgifter-

ne til kommunernes alkoholbehandling, er

de stigende. Meldingerne er dog, at kommu-

nerne (op)prioriterer familiebehandlingen,

dvs. hvor der er hjemmeboende børn, eller

de behandlinger, hvor der er forholdsvis få

sociale problemer. Det er meget svært for

socialt udsatte at få en relevant behand-

ling, der ofte indebærer en kombination af

døgnbehandling, efterværn og ambulante

tilbud (det drejer sig for eksempel om for-

sorgshjem, beskyttede pensionater, alterna-

tive plejehjem, skæve huse, væresteder og

støtte- og kontaktpersonsordningen) samt

indsatser i forhold til øvrige sociale/psykiske

problemer, hvilket Sundhedsstyrelsen ellers

anbefaler i anvisningen om kvalitet i alkohol-

behandling fra 2008.

Der kan være mange forklaringer på ud-

viklingen, men i forhold til en diskussion

af socialt udsattes forhold, så er det et

væsentligt problem, at der ikke er nogen

systematisk viden om, hvad socialt udsatte

tilbydes af alkoholbehandling. Der er ikke of-

fentliggjort en detaljeret behandlingsstatisk

siden de foreløbige tal fra 2008. Mange har

efterspurgt tallene, og senest har regeringen

sat de konkrete sociale 2020-mål for alkohol-

området på stand by med henvisning til, at

statistikken ikke er god nok.

Nu ved vi lidt mere

Den manglende viden var afsættet for, at

Rådet i 2015 bestilte en undersøgelse af

alkoholbehandlingen for socialt udsatte hos

SFI. Undersøgelsen skulle særligt afdække

brugernes ønsker i forhold til alkoholbe-

handling, og den skulle i forløbet afdække

følgende aspekter:

•

Hvilke muligheder og barrierer oplever

udsatte borgere i forhold til at få tilbud

om alkoholbehandling

Ønsker til alkoholbehandlingen blandt

socialt udsatte borgere – samt afdække

eventuelle udækkede behov

Hvilke erfaringer socialt udsatte borgere

har med at modtage alkoholbehandling,

herunder hvilke særlige problemstillinger

denne gruppe kan opleve

I tillæg til disse forhold skulle undersøgel-

sen også belyse kommunernes tilbud til

socialt udsatte borgere med alkoholmis-

brug i udvalgte case kommuner

•

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Hvordan oplever de socialt udsatte

misbrugsbehandlingen?

Undersøgelsen bekræfter indtrykket af, at

socialt udsatte ikke føler, at behandlingssy-

stemet er i stand til at rumme deres speci-

fikke ønsker: Mere end hver fjerde socialt

udsatte borger med alkoholmisbrug oplever,

at der mangler relevante behandlingstilbud.

Mange har brug for at blive hjulpet på gaden

eller der, hvor de bor, fordi de har svært ved

at møde op på behandlingsstederne. Netop

de opsøgende indsatser er noget af det, som

deltagerne i undersøgelsen efterspørger.

Desværre er der stor forskel på, i hvilken ud-

strækning kommunerne gør brug heraf.

Størstedelen af de socialt udsatte borgere,

der får alkoholbehandling, vurderer, at det

har hjulpet dem. Der er dog mange, som ikke

får den hjælp, de har brug for, fordi der ikke

tages højde for deres særlige behov, viser

undersøgelsen.

OM UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen er baseret på en kom-

bination af borgerinterviews, spør-

geskema og etnografisk feltarbejde

udført i forbindelse med opsøgende

indsatser samt en vignetundersøgelse

og interview med nøglepersoner i 10

kommuner.

I alt har 13 udsatte borgere med

nuværende eller tidligere stort alko-

holforbrug deltaget i et kvalitativt

interview i forbindelse med denne

undersøgelse. Af disse var 11 mænd

og 2 kvinder. Derudover har 128 so-

cialt udsatte borgere med nuværende

eller tidligere stort alkoholmisbrug

deltaget i en spørgeskemaunder-

søgelse. 3 ud af 4 borgere i spørge-

skemaundersøgelsen er mænd og

gennemsnitsalderen er 50 år.

Sammensatte problemstillinger

Undersøgelsen tegner – ikke overraskende -

et billede af en gruppe borgere med meget

sammensatte problemer. Alkoholmisbrug

er kun ét problem blandt mange problemer,

som kan omfatte psykisk sygdom, stofmis-

brug, hjemløshed, fattigdom og gæld. Derfor

har de i høj grad behov for fleksible og hel-

hedsorienterede indsatser. Mange efterlyser

desuden en bedre opfølgning, når de har

været i behandling.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 3 • Udvikling af alkoholbehandlingen til socialt udsatte

Undersøgelsen viser generelt, at der er stor

variation i, hvordan kommunerne tilrette-

lægger alkoholbehandling til socialt udsatte.

Socialt udsatte borgere ønsker og oplever

dog også alkoholbehandling på meget

forskellige måder. Forskellen er ikke kun på

baggrund af kommunal variation, men også

på baggrund af at gruppen af socialt udsatte

borgere med alkoholmisbrug er en meget

heterogen gruppe med lige så forskellige

behov som andre ikke-udsatte borgere.

Trods denne erfaring viser undersøgelsen, at

visitationen i en række kommuner generelt

hviler på den trinbaserede tilgang, hvor am-

bulante og dagbehandlingstilbud afprøves,

før en borger får tilbud om døgnbehandling

– og dette gælder også socialt udsatte bor-

gere. Dermed imødekommer behandlingen

ofte ikke socialt udsatte borgeres behov for

en mere intensiv behandlingsmodel.

denne behandling. Set i lyset af at officielle

vejledninger giver udtryk for, at stabilise-

rende omsorgsophold er et særligt relevant

tilbud til socialt udsatte borgere med alko-

holproblemer, er det meget påfaldende, at så

få modtager denne behandling.

I forhold til oplevelsen af virkningen af de

forskellige behandlingsformer vurderer socialt

udsatte borgere med stort alkoholmisbrug,

at især døgnbehandling hjælper dem. 78 %

vurderer, at denne behandling har hjulpet

dem i høj eller nogen grad. For den ambulan-

te behandlingsform er andelen kun 48 %, der

vurderer, at behandlingen har hjulpet dem.

Undersøgelsen viser, at hver femte socialt

udsatte borger (21 %) siger, at de ikke ople-

ver samlet set at have fået den hjælp, de har

haft brug for i forhold til deres alkoholmis-

brug. Samtidig oplever godt hver fjerde (27

%), at der mangler relevante alkoholbehand-

lingstilbud, som passer til deres ønsker og

behov. Opfølgning og hjælp til fastholdelse

af positive forandringer efter behandlings-

forløb er en type tilbud, som socialt udsatte

borgere særligt efterlyser.

op på kommunen eller behandlingsstedet

for at søge og modtage behandling. I nogle

kommuner får udsatte borgere med alkohol-

misbrug hjælp fra professionelle, der møder

dem på gaden eller der, hvor de bor. Det

opsøgende arbejde bliver derfor generelt

beskrevet som meget relevant for socialt

udsatte borgere med alkoholproblemer. Det

er dog forskelligt i hvor høj grad, kommu-

nerne har mulighed for at give deres borgere

denne type tilbud. Særligt store landkommu-

ner beskriver geografien som en udfordring.

En tredjedel af de socialt udsatte borgere

fortæller i spørgeskemaundersøgelsen, at de

har været i kontakt med en opsøgende med-

arbejder. Godt tre ud af fire mener, at det har

hjulpet dem.

Endeligt peger mange socialt udsatte

borgere på, at der mangler opfølgende

indsatser, som kan være med til at støtte op

om og fastholde positive forandringer efter

et alkoholbehandlingsforløb. Der er derfor

noget, der tyder på, at systemet prioriterer

yngre og mere socialt integrerede borgere,

mens systemet resignerer i forhold til socialt

udsatte borgere, fordi det ikke omfattes som

realistisk og meningsfuldt at tilbyde denne

gruppe behandling. Socialt udsatte borgere

med sammensatte problemer har i særlig

grad brug for at møde professionelle, der lyt-

Hvilken behandling modtager

socialt udsatte?

Den behandlingsform, som de fleste af

de socialt udsatte borgere modtager, er

antabusbehandling (84 %) og den behand-

lingsform, som færrest af de socialt udsatte

borgere har modtaget, er døgnbehandling,

hvor målet ikke er afholdenhed men skades-

reduktion, fx pleje- og omsorgsophold. Kun 8

% af borgerne i undersøgelsen har modtaget

Opsøgende indsatser og

opfølgning på behandling

En psykisk syg, hjemløs borger med alko-

holmisbrug har typisk svært ved at møde

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

ter til deres oplevelser og prioriteringer, og som arbejder i systemer,

der er fleksible nok til at give de tilbud og kombinationer af tilbud,

der er behov for i hver enkelt sag.

Kommunernes visitation

Vignetundersøgelsen af kommunernes alkoholmisbrugsbehand-

lingstilbud til socialt udsatte viser, at der generelt er stor variation i,

hvordan kommunerne tilrettelægger alkoholbehandling til socialt

udsatte. I de 10 undersøgte kommuner beskrives det, hvor svært

borgerne har ved at følge ambulant og dagbehandling, fordi de har

vanskeligheder ved fremmøde og stabilitet. Trods denne erfaring

hviler visitationen i en del kommuner på en trinbaseret tilgang, hvor

ambulante og dagbehandlingstilbud skal afprøves, før en borger

kan få tilbud om døgnbehandling – også selvom borgerne er socialt

udsatte. Som det fremgik af forrige afsnit strider dette både imod

Sundhedsstyrelsens tidligere anbefalinger og helt nye kliniske ret-

ningslinjer. Det er svært uheldigt.

Nationale kliniske retningslinjer for alkoholafhængige

Det fremhæves også i undersøgelsen, at der er gode erfaringer

med opsøgende indsatser, hvor sundhedsfaglige medarbejdere

optræder som en form for brobyggere til det etablerede system og

sundhedsvæsenet. Når sundhedspersonalet befinder sig i nærmil-

jøet, giver det også mulighed for tidlig opsporing og behandling

af sundhedsmæssige problemstillinger som fx hjælp til at komme i

alkoholbehandling.

Sundhedsstyrelses nye ”National klinisk retningslinje for behandling

af alkoholafhængighed” fra 2015 rummer også en række budskaber,

som retter sig mod gruppen af socialt udsatte alkoholmisbrugere.

Her påpeges det, at personer med særlige sociale problemer (ar-

bejdsløshed, dårligt netværk, psykisk sygdom og hjemløshed) bør

foreslås døgnbehandling fremfor dagbehandling, da det vurderes, at

denne gruppe vil få større udbytte af døgnbehandling, hvilket også

er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens tidligere anbefalin-

ger. Samtidig fremgår det af anbefalingerne i forhold til ambulante

forløb, at personer med svær behandlelig alkoholafhængighed (kom-

bination af psykisk sygdom eller sociale problemer) kan have behov

for mere end 3 måneders behandling, før behandlingen afsluttes og

eventuel efterbehandling tilbydes.

FORSLAG

•

Rådet foreslår, at kommunernes forpligtigelse skal udmøn-

tes i reelle tilbud til socialt udsatte med et alkoholmisbrug,

der udover misbrugsbehandling omfatter hjælp til proble-

mer i forhold til økonomi, bolig, beskæftigelse, netværk mv.

Rådet foreslår, at alle kommuner i 2025 skal have opsø-

gende sundhedsindsatser integreret i deres tilbudsvifte til

socialt udsatte misbrugere

Rådet foreslår, at Sundheds- og Ældreministeriet og Sund-

hedsstyrelsen sikrer en bedre faglig visitation af socialt

udsatte til alkoholbehandling, samt at det løbende undersø-

ges om kommunernes visitation foregår fagligt forsvarligt,

indtil standarden er bragt op på tilfredsstillende niveau.

•

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 4 • Brændpunkter i den narkotikapolitiske indsats og debat

Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen

KAPITEL 4:

Brændpunkter i den narkotikapolitiske

indsats og debat

Indsatsen på stofmisbrugsområdet og narko-

tikapolitikken har altid haft en central plads

i Rådets arbejde. I det sidste år har der været

en diskussion og et arbejde som er nået

hele vejen rundt om narkotikapolitikken:

forebyggelse, skadesreduktion, behandling

og kontrolpolitik. Udfordringen i narkotika-

politikken er, at de forskellige såkaldte søjler

er stærkt forbundne, og man kan ikke kun

se på én indsats eller ét aspekt. Man er også

nødt til at se på samspillet mellem de forskel-

lige søjler. Omvendt, så er diskussionen så

kompleks, at det også er næsten umuligt at

diskutere alle aspekter på én gang.

gør det meget vanskeligt at komme ud af

afhængigheden. Omvendt så fastholder

stofmisbruget også brugerne i de sociale

problemer.

En udfordring i den forbindelse er, hvordan

man griber de forskellige afhængigheder

an og behandler så forskelligartede former

for misbrug hos en målgruppe, der er stærkt

differentieret. Selvom der er metoder, som

kan overføres og anvendes til behandling af

forskellige typer af misbrug, er der for hvert

enkelt misbrug forhold, som er særlige og

skal behandles som sådan. Det skaber behov

for differentierede indsatser med fokus på

den enkeltes behov.

Rådet udgav i 2015 en brugerundersøgelse

af substitutionsbehandlingen i Danmark.

Den viste bl.a., at borgere i nogle tilfælde

tvinges til at indtage hele dosis af substituti-

onsmedicinen på behandlingsstedet - med

skævhed og ubehag til følge. De ufleksible

åbningstider gør det svært for borgerne

at have en normal hverdag ved siden af

behandlingen og kan gøre det vanskeligt

at deltage i aktivering, uddannelse eller job.

Samtidig viste undersøgelsen en tydelig

sammenhæng mellem oplevet belastnings-

grad og oplevelse af manglende indflydelse

på eget behandlingsforløb. Undersøgelsen

viste også, at en del af brugerne føler sig

prisgivet personalets vurderinger og magtes-

løse over for afgørelser om valg af præpara-

ter, sanktioner mv. Bl.a. oplevede 30 procent

af deltagerne, at der ingen eller meget ringe

støtte var til at komme i stoffri behandling.

Rådets undersøgelse om brugernes oplevel-

ser af substitutionsbehandlingen i Danmark,

viste dog også, at der var signifikant forskel

mellem behandlingsstederne i forhold til

borgernes tilfredshed med behandlingen.

Både i forhold til kvaliteten af behandlingen,

omfanget af behandlingen, samt generelt til-

fredshed mv. Med andre ord fungerer nogle

behandlingssteder meget bedre end andre.

Stofmisbrug

– ikke en ensartet størrelse

Indsatsen på stofmisbrugsområdet står

overfor mange nye udfordringer. Det er

efterhånden kendt viden, at gruppen af

stofmisbrugere er meget indbyrdes forskel-

lige. Nogle kæmper med en kombination af

psykisk sårbarhed og stofmisbrug, andre har

et blandingsmisbrug af for eksempel alkohol,

hash og medicin, og nogle stofmisbrugere

har dertil en række sociale problemer, der

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR DEN

SOCIALE STOFMISBRUGSINDSATS OG

KORTLÆGNING AF OMRÅDET

Socialstyrelsen offentliggjorde i 2015 de nye nationale retningslinjer for den sociale

stofmisbrugsbehandling. Forhåbentlig kan de bidrage til en generel opkvalificering

af den sociale stofmisbrugsbehandling. Der er også retningslinjer for borgerind-

dragelsen i den sociale stofmisbrugsbehandling. De kan forhåbentlig være med til

styrke brugernes indflydelse på behandlingsforløbet. Retningslinjerne har fokus på

sammentænkning af den socialfaglige og den sundhedsfaglige indsats, men det er

dog bemærkelsesværdigt, at retningslinjerne ikke omfatter både den sociale og den

sundhedsfaglige behandling. Det er endnu engang ikke lykkedes på statsligt niveau at

trække på samme hammel i forhold til indsatsen for stofmisbrugere.

For at styrke indsatsen mod stofmisbrug blev satspuljepartierne med satspuljeaftalen

for 2015 enige om, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe til kortlægning af den

samlede indsats på området. Rapporten fra arbejdsgruppen udkom i september 2015.

Der er tale om en beskrivelse af regelsæt og en række aktiviteter i forhold til indsatsen

fire søjler: Forebyggelse, behandling, skadesreduktion og kontrol.

Medlemmer fra Rådet har deltaget både i udarbejdelsen af de nationale retningslinjer

for den sociale stofmisbrugsindsats og kortlægningen af stofmisbrugsområdet.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 4 • Brændpunkter i den narkotikapolitiske indsats og debat

Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen

Forebyggelse – og

helhedsorienteret indsats

Forebyggelse af stofmisbrug er central i

indsatsen, men også et felt, hvor succesen

kan synes begrænset. Ser man på grup-

pen af unge med et stort forbrug af hash,

er den foruroligende stor. Ifølge rapporten

’UngMap’ fra Center for Rusmiddelforskning

fra 2014 er der omkring 16.000 – 17.000

danske unge på 15-25 år, der ryger hash

stort set hver dag. Det er et så omfattende

forbrug, at de ikke er i stand til at gennem-

føre fx ungdomsuddannelser. Mange af disse

unge er svært belastede, de er i risiko for at

udvikle eller blive fikseret i psykisk sygdom

og adfærdsmæssige problemer. Udover de

allermest belastede er der en tilsvarende

gruppe, som Center For Rusmiddelforskning

vurderer har et interventionskrævende brug

af hash.

De unge, der misbruger illegale stoffer,

er meget forskellige. Men undersøgelsen

peger på, at unge med et misbrug ofte har

haft dårlige oplevelser i folkeskolen, oplevet

svigt og/eller lider af psykisk sårbarhed og

problemer, der går forud for deres misbrug.

Det er problemkomplekser, som i forbindelse

med ungdomsårenes usikkerhed for alt for

mange resulterer i, at hash bliver en løsning

på problemerne. Unges misbrug kan derfor

ikke adskilles fra deres psykiske og sociale

problemer. Stofmisbrug bør opfattes som

symptom på en række andre problemer

omkring den unge. Behandlingstilbud og de

forebyggende indsatser bør derfor også se

på det samlede billede for at kunne hjælpe

den unge på bedste vis.

En barriere for god forebyggelse er mang-

lende ressourcer til at følge dem, der er i

risiko for et stofmisbrug. En af årsagerne

er den faglige adskillelse i kommunerne af

hjælp til hhv. boligproblemer, sindslidelser,

stofmisbrug mm., der betyder, at flere og

flere udsatte med flere forskellige problemer

bliver skubbet rundt i systemet.

Uddannelsessystemet, og i særdeleshed ud-

viklingen på ungdomsuddannelserne med

stadigt højere krav, bliver af flere fremhævet

som væsentligt i forhold til unge og stofmis-

brug. I den forbindelse er det bekymrende,

at det uddannelsespolitiske fokus er at gøre

de bedst egnede unge dygtigere. Der er alt

for lidt forståelse for og muligheder for unge,

som har sværere ved at tilpasse sig uddan-

nelsessystemets stadig hårdere krav.

Brug for mere relevant

stofmisbrugsbehandling

Det er i sig selv en diskussion, hvor mange

behandlingskrævende stofmisbrugere, der

reelt er i Danmark. Sundhedsstyrelsen (SST)

skønner at antallet af behandlingskrævende

personer er 33.000 personer, hvoraf antallet

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

af intravenøse misbrugere udgør ca. 13.000

brugere, og antallet af hashmisbrugere er

estimeret til knap 11.000. Alle tal, der er esti-

meret i 2010. Center for Rusmiddelforskning

(CFR) vurderer dog, at opgørelsesmetoden

ikke opfanger alle misbrugere – især hash-

misbrugere. CFR arbejder med en survey-

baseret model til at estimere omfanget af

narkotikamisbrug. Med den model når CFR

frem til, at ca. 50.000 er hashmisbrugere, ca.

20.000 opiatmisbrugere og 10.000-20.000

misbrugere af andre stoffer. Samlet set giver

det et tal på 70.000-90.000 personer, der har

et behandlingskrævende misbrug.

Det er helt afgørende for vurderingen af

indsatsen, om der er 33.000 eller op mod

90.000 personer med et behandlingsbehov.

Den største forskel i skønnet er på antallet

af personer med et behandlingskrævende

hashmisbrug, hvor CFR skønner op mod 4

gange så mange som SST. Den førnævnte

kortlægningsgruppe under Sundhedsmi-

nisteriet nøjes med at konstatere, at der er

to forskellige skøn på antallet af misbru-

gere, men arbejder i øvrigt alene videre

med SST´s skøn uden at analysere eller

forholde sig til de forskellige skøn. På den

led arbejdede kortlægningsgruppen ikke

i dybden med et helt centralt spørgsmål –

hvor mange stofmisbrugere har behov for

behandling?

CFR argumenterer for, at surveybaserede

opgørelser er langt bedre til at fange det

mørketal, der vil være, når det drejer sig om

misbrug af ulovlige stoffer - især hash, hvor

en stor del af skaderne i første omgang er

sociale skader i form af frafald fra uddan-

nelse, familieproblemer mv. Hvis der tages

udgangspunkt i CFR´s tal, er der en meget

stor underbehandling. Det gælder i forhold

til misbrug af hårde stoffer som opiater, men

især i forhold til et meget udbredt misbrug

af hash. En stor andel af de 50.000 hashmis-

brugere er som før nævnt unge under 25 år,

hvilket kan indikere, at der er særligt store

udfordringer i forhold til at lave attraktiv

misbrugsbehandling til unge.

Med behandlingsgarantien kan man hævde,

at så længe den overholdes, tilfredsstilles

behandlingsbehovet. Misbrugere kan hen-

vende sig – og nu også anonymt. Men hvad

er så årsagerne til, at kun 17.500 personer

har valgt at søge hjælp til deres misbrugs-

problematikker?

For kommunerne er det en stor udfordring

at lave en behandling, der er så god, at

misbrugere - herunder også de unge - aktivt

opsøger den. Som nævnt ovenfor skal ind-

satsen være individuelt tilpasset og komme

hele vejen rundt om misbrugernes proble-

mer. Det skal være en behandling, som giver

mening for brugeren, så de bliver holdt fast i

behandlingen. Det må ikke være stigmatise-

rende at søge behandling, og det er vigtigt,

at behandlingen startes op næsten øjeblik-

keligt ved henvendelsen, når misbrugeren er

motiveret.

Hvis behandling skal gøres bedre og mere

omfattende, vil det kræve kommunale

investeringer. Udgifterne til misbrugsbe-

handlingen er i 2014 ca. 10 procent lavere

end i 2010. Hvis både antal i behandling og

kvaliteten af behandlingen skal øges, vil det

kræve, at kommunerne bruger flere midler

på området.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Brændpunkter i den af substitutionsbehandlingen

KAPITEL 4 • Brugernes oplevelse narkotikapolitiske indsats og debat

TEMADAG OM BEDRE INDSATS PÅ STOFMISBRUGSOMRÅDET

I 2015 har Rådet været optaget af forskellige brændpunkter i den

danske narkotikapolitik og afholdte en større temadag med te-

maet ”Bedre indsats på stofmisbrugsområdet” i august 2015 med

deltagelse af en bred skare af interessenter på området, både

brugerorganisationer, frivillige sociale organisationer, fagfolk m.fl.

På den korte bane var formålet at komme med forslag til forbed-

ringer af indsatsen på områderne; forebyggelse, skadesreduktion,

behandling og kontrol og retshåndhævelse. På den lange bane

var formålet at give en pejling af, hvor området kunne bevæge

sig hen.

På baggrund af temadagens diskussioner blev udarbejdet en

større idébank, som er en bruttoliste over alle de forslag, som

kom frem i arbejdet. Yderligere formulerede Rådet – dels på

baggrund af temadagen - og dels på baggrund af Rådets under-

søgelse blandt brugere i substitutionsbehandling – 11 forslag

til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen. Både Rådets

forslag og forslag fra idébanken er blevet præsenteret for regerin-

gen og kan genfindes på Rådets hjemmeside.

Rådets 11 anbefalinger:

•

Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge

Misbrugsbehandlingen skal være så attraktiv, at mindst 80

procent af målgruppen søger behandling

Misbrugsbehandling, herunder udredning, skal indledes al-

lerede på dagen for første henvendelse til behandling – eller

senest dagen efter

Alle kommuner skal have aftentilbud om rådgivning og

behandling for stofmisbrug, ligesom alle kommuner skal have

tilbud om udlevering af substitutionsmedicin efter normal

arbejdstids ophør, hvis brugerne har behov

Der skal etableres yderligere et akuttilbud til stofmisbrugere

vest for Storebælt

Der skal etableres mindst et specialiseret tilbud i hver region,

hvor misbrugere kan få en samtidig behandling af misbrug og

psykisk lidelse

Socialsygeplejerskeordningen skal udvides til at dække alle

store hospitaler i Danmark

Der skal oprettes en pulje til støtte af bruger- og pårørende-

foreninger på stofmisbrugsområdet

Der skal udarbejdes kort og forståeligt oplysningsmateriale

om brugernes rettigheder til brugere, behandlere, politi m.fl.

Videreførelse af bladet STOF

Der skal oprettes et uvildigt klageorgan, der kan foretage

straksafgørelser

•

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Skadesreduktion

– mere af det der virker

Danmark er et af de førende lande, når det

kommer til skadesreducerende indsatser

med bl.a. sprøjteudlevering, stofindtagelses-

rum, substitutionsmedicinsk behandling og

opsøgende sundhedsindsatser i nogle kom-

muner. Men tallet for narkotikarelaterede

dødsfald ligger stadig på et højt niveau i

Danmark. I den seneste europæiske narko-

tikarapport fra 2014 ligger Danmark på en

6. plads i antal dødsfald pr. mio. indbyggere.

Estland ligger øverst. Sverige, Irland, Norge

og Finland kommer på de følgende pladser.

Efter et fald i antallet af dødsfald i 2012 og

2013 til ca. 210 dødsfald årligt, steg antallet

i 2014 til 263 dødsfald og er dermed tilbage

på niveauet fra 90’erne og 00’erne.

Med satspuljeaftalen for 2016 blev det stats-

lige tilskud til kommunernes drift af stofind-

tagelsesrummene forlænget til udgangen af

2017. Det ligger i aftalen, at kommunerne til

den tid skal overtage finansieringen.

I rapporten ”Forgiftningsdødsfald og øvrige

narkotikadødsfald i Danmark 2008-2011” fra

2014 er nogle af forslagene til at nedbringe

antallet af narkotikarelaterede dødsfald bl.a. at

øge kvaliteten på misbrugscentre med en hø-

jere sundhedsfaglig og psykosocial behandling

samt opfølgning. Dét nedsætter risikoen for

forgiftningsdødsfald. Også viden og opmærk-

somhed hos stofmisbrugerne om forebyggelse

og behandling af forgiftninger er et nyttigt

værktøj. Samtidig skal kontakten styrkes til de

isolerede stofmisbrugere, så de i øget omfang

kan modtage forgiftningsforebyggelse, psyko-

social opfølgning og behandling.

Et andet værktøj er en styrkelse af de opsø-

gende tjenester, således at stofbrugere uden

for stofscenerne og i de mindre kommuner

kan modtage information og oplæring i

eksempelvis brugen af Naloxon mm. Ek-

sempelvis kan nævnes RED LIV-projektet

i Københavns Kommunes Sundhedsteam

i fællesskab med Odense og Aarhus Kom-

mune samt KABS. Her uddannes både stof-

brugere, hjælpere og andre i brugen af det

morfinblokerende stof Naloxon. Samlet har

man uddannet 584 hjælpere og 80 trænere,

der kan tage ud og uddanne flere hjælpere.

belastede livssituation gør, at de ikke kan

overskue bl.a. at møde op to gange om da-

gen på bestemte tidspunkter. Det er meget

beklageligt og dybt uhensigtsmæssigt, at

der ikke bliver arbejdet mere intenst med

at lave et tilbud, som også kan bruges af de

allermest udsatte.

Fængslerne halter stadigvæk efter

Den skadesreducerende indsats i de danske

fængsler og arresthuse er problematisk. Der

er ingen sprøjteudleveringsprogrammer i

de danske fængsler. Det er Kriminalforsor-

gens opfattelse, at adgang til rene sprøjter

og kanyler kan have en negativ effekt på

antallet af misbrugere, som tidligere har haft

et intravenøst misbrug, men som under afso-

ning helt eller delvist afholdes fra intravenøst

misbrug. Omvendt så har Sundhedsministe-

riet siden 2002 anbefalet, at rensevæske skal

være frit tilgængeligt for de indsatte, og det

er det ifølge Kriminalforsorgen.

På trods af nul-tolerance politikken fremgår

det, at der er fund af rusmidler i de danske

fængsler og arresthuse. Andelen af positive

urinprøver var højere, inden behandlingsga-

rantien blev indført i 2007, dog har andelen

af positive tests siden 2007 ligget mellem 8-9

procent. Det faktum at der fortsat er fund af

rusmidler, kombineret med den høje andel af

misbrugere der har hepatitis C, burde være et

Restriktiv heroinbehandling

Endnu et væsentligt værktøj vil være at gøre

heroinbehandlingen langt mere tilgængelig

for flere stofmisbrugere. Det er blevet nævnt

før i andre årsrapporter, men der er desværre

grund til at nævne det igen: Visitationskri-

terierne til heroinordningen bør ændres. På

nuværende tidspunkt er kriterierne så rigide,

at de allermest belastede stofmisbrugere

udelukkes fra behandlingen, fordi deres

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Brændpunkter i den af substitutionsbehandlingen

KAPITEL 4 • Brugernes oplevelse narkotikapolitiske indsats og debat

argument for at uddele værktøjer til misbruge-

re af hårde stoffer. Problemet er bl.a., at mang-

len på værktøj til intravenøst stofmisbrug fører

til, at de indsatte stofmisbrugere deler værktøj.

Det er kendt viden, at mange stofmisbrugere

bliver smittet med hepatitis C i fængslerne,

og at sygdommen er yderst smitsom. Lever-

betændelse bidrager kraftigt til den dårlige

helbredstilstand blandt stofmisbrugerne, og

den vil efterhånden medføre flere dødsfald

end f.eks. HIV/AIDS. Der sidder mange stof-

misbrugere i fængslerne, og det er oplagt at

sætte ind med en indsats dér.

Rådet mener derfor, at der både bør indføres

vaccination samt udleveres rene kanyler og

sprøjter i fængslerne. Det er uacceptabelt, at

mennesker i fængslerne bliver syge af smit-

somme sygdomme, der kan forebygges med

meget enkle midler.

Udvikling i politiindsatsen

Politiets indsats mod narkotikakriminalitet

har i mange år givet anledning til en liv-

lig debat blandt politikere, sundhedsfolk,

behandlere, beboere i hot-spot områderne,

befolkningen i almindelighed og ikke mindst

stofafhængige. På den ene side er der en

vurdering af, at kontrolpolitikken er en væ-

sentlig faktor for at begrænse udbredelsen

og de samfundsmæssige problemer med

narkotika. På den anden side påpeges en

række negative konsekvenser bl.a. for stofaf-

hængige som følge af kriminaliseringen.

Resultaterne af politiindsatsen i Danmark

måles bl.a. ved antallet af anmeldelser. Tallet

for anmeldelser og sigtelser for overtrædelse

af narkotikaloven har været stigende i man-

ge år. I 2015 var der over 25.000 anmeldelser

for overtrædelse af lov om euforiserende

stoffer, hvoraf ca. 85 procent var sager om

beslaglæggelse af mængder under græn-

serne for formodet videresalg. Samtidig har

antallet af narkotikasager efter straffeloven

(de store sager, der kan giver mere end 2 års

fængsel) været på et stabilt niveau.

I 00’erne blev der med en lovændring i 2004

lagt op til, at besiddelse af narkotika til eget

brug skulle medføre bødestraf i alle tilfælde.

Hvor der tidligere havde været mulighed

for at give advarsler for besiddelse af stoffer

til eget brug, blev loven om euforiserende

stoffer ændret i 2004, så der kom til at stå, at

”Advarsel kan i almindelighed ikke medde-

Figur 4.1

Antallet af anmeldelser for overtrædelse af narkotikaloven og straffelovens narkotikaparagraf

30000

25000

Stof til eget brug

20000

15000

10000

5000

Stof - salg

Narkotikaloven i alt

Stra eloven i alt

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

les.” Ved en lovændring i 2007 blev der ind-

føjet en lempelse i ikke-advarselspolitikken:

”Advarsel kan i almindelighed ikke meddeles,

medmindre sociale forhold taler for at med-

dele en advarsel, og besiddelsen af stoffet er

udslag af en stærk afhængighed som følge

af et længere- og vedvarende misbrug af

euforiserende stoffer.”

Samtidig blev der i lovbemærkninger til

2007-ændringen gjort rede for et forenklet

og skærpet bøde-system, så der blev indført

5 bødepositioner (afhængig af mængde og

stof ) for førstegangstilfælde, 2. gentagelse

medførte en forøgelse af bøden med 50

procent og 3. gentagelse med 100 procent.

I forarbejderne til lovændringen i 2004, var

der anført mængder, der i praksis anses til

eget brug med mindre andre forhold taler

for, at det er m.h.p. salg (fx under 10,0 g hash,

under 0,2 g heroin/kokain/morfinbase). De

mængder er afgørende for, om der er tale om

bøde for besiddelse af stoffer til eget brug

eller med formodet henblik på videresalg.

af sagerne. Undersøgelsen konkluderer på

grundlag af kvalitative interviews, at de

enkelte betjentes kendskab til advarselsbe-

stemmelsen er meget begrænsede, hvilket

kan være en forklaring, ligesom det også

for den enkelte betjent kan være vanskeligt

at vurdere, om det er en stofmisbruger, der

falder under advarselsbestemmelsen.

Omvendt peger andet materiale på, at

politiet udviser en væsentlig tolerance i

forhold til ikke at beslaglægge og give bøder

for besiddelse af stoffer til eget brug inden

for bufferzonerne, dvs. områderne tæt på

stofindtagelsesrummene. Således er der i de

to stofindtagelsesrum tilknyttet Mændenes

Hjem ca. 700 stofindtag i døgnet.

Arbejdsgruppen om kortlægning af indsat-

sen under Sundheds- og Ældreministeriet

giver ikke nogen forklaring på den store

stigning i antallet af sigtelser for narkotikakri-

minalitet. Det er samtidig uafklaret, hvad der

i virkeligheden ligger bag den store stig-

ning i antallet af sigtelser – er det i høj grad

beslaglæggelser blandt stærkt afhængige

stofmisbrugere, øget politiindsats i nattelivet

eller andre faktorer, der driver udviklingen i

anmeldelser?

ken. Debatten omhandler konsekvenser

ved forskellige grader af kriminalisering og

lempelser i strafregimet knyttet til besid-

delse af narkotika og en delvis legalisering

af narkotika – det sidste mest i relation til

hash. Folketingets Retsudvalg var bl.a. i 2014

på studiebesøg i både Portugal og stater i

USA, hvor man i mere eller mindre grad har

afkriminaliseret visse narkotika.

Rådet holdt en konference i december 2015,

hvor forskellige videnspersoner og forskere

kunne præsentere og perspektivere debat-

ten om aspekter ved henholdsvis krimina-

lisering og afkriminalisering af narkotika.

Ambitionen var at skabe et rum, hvor de

forskellige argumenter og dokumentationen

for disse stod i centrum, og hvor både til-

hængere og modstandere af den nuværende

kontrolpolitik i Danmark fik muligheden for

at reflektere over de forskellige synspunkter.

I Rådet er der forskellige holdninger til spørgs-

målet. Det er en kompliceret debat, hvor

der ikke alene er forskellige værdimæssige

udgangspunkter, men også forskellige hensyn

og mange forskellige tolkninger af data samt

præmisserne til grund for de forskelige argu-

menter. Rådet anbefaler nedsættelsen af en

kommission til udredning af konsekvenserne

ved den nuværende narkotikapolitik, med

henblik på at udvikle politikker til gavn for

socialt udsatte stofmisbrugere.

Efterleves lovgivningen i praksis?

Undersøgelsen fra 2013 ”Håndhævelse af

narkotikalovgivningen vedr. besiddelse af

illegale stoffer til eget forbrug efter 2004” fra

Center for Rusmiddelforskning viser imid-

lertid, at muligheden for at give advarsler

bruges i beskedent omfang. Således blev der

i perioden 2002 – 2013 kun givet advarsler

i et omfang, der svarede til 2,5 – 6 procent

Aspekter ved kriminalisering/

afkriminalisering i Danmark

Der er både i Danmark og internationalt

en debat om ændring af narkotikapolitik-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 4 • Brændpunkter i den narkotikapolitiske indsats og debat

KONFERENCEN OM ASPEKTER

VED KRIMINALISERING/AFKRIMI-

NALISERING AF NARKOTIKA

Der er en debat om kriminalisering/afkriminalisering af

narkotika. Hvilke veje er mest hensigtsmæssige at gå,

for at færre mennesker får problemer med stofmisbrug?

Går det i retning af bedre håndhævelse af forbuddet

mod narkotika – eller mod en afkriminalisering? Der er

mange argumenter i debatten, men der er også stor for-

virring om, hvad der er dokumenteret viden, hvad der

er formodninger, og hvad der er ideologi. Hvad menes

der egentlig med ord, som afkriminalisering og legali-

sering? Hvilke konsekvenser er der ved de forskellige

varianter? Disse var nogle af de spørgsmål, som Rådet

ønskede at dykke mere ned i. Derfor afholdte Rådet en

konference i december 2015, hvor videnspersoner og

forskere kunne præsentere og perspektivere debatten.

Rådet fik produceret en film om konferencen, som

ligger på Rådets youtube-side og hjemmeside. Filmen

giver et resumé af dagens vigtigste pointer og debatter.

Filmen kan med fordel ses, mens man læser slides fra

dagen - de ligger på Rådets hjemmeside.

FORSLAG

•

Rådet foreslår, at regeringen sikrer, at æn-

dringen af lov om euforiserende stoffer fra

2007 – som gør det muligt at give stofbrugere

tiltalefrafald, hvis forbruget skyldes stærk

afhængighed af stoffer, og sociale forhold i

øvrigt taler for det – realiseres og omsættes i

praksis.

• Rådet foreslår, at regeringen nedsætter en

kommission, der skal belyse sociale, straf-

feretlige, sundheds- og samfundsmæssige

konsekvenser af den nuværende narkotika-

politik med henblik på at udvikle politikker til

gavn for socialt udsatte stofmisbrugere.

•

Rådet foreslår, at kommunerne skal udvikle kva-

liteten og udvide kapaciteten af behandlingen,

så den bliver så attraktiv, at mindst 80 procent af

stofmisbrugerne søger behandlingen.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

DEN PORTUGISISKE MODEL

I debatten om narkotikapolitik fremhæves Portugal-modellen

som en model, der er mindre straforienteret og mere behand-

lingsorienteret.

Den portugisiske afkriminaliseringsmodel fra 2001 har ikke æn-

dret på, at stoffer fortsat er ulovlige. Det er blevet afkriminaliseret

at besidde stoffer til eget brug. Det er mængden, der afgør, om

besiddelsen vurderes til at være til eget brug. Afkriminaliseringen

betyder i Portugal, at besiddelse til eget brug ikke længere kan

straffes med fængsel, men kun med en administrativ sanktion.

Når en person tages med stoffer på sig, konfiskeres stoffet, også

den afkriminaliserede mængde, og stofbesidderen får påbud om

at møde op for en kommission, der skal vurdere, om personen

er stofmisbruger og evt. overtale personen til at gå i behandling

samt udmåle sanktionen. Kommissionen har beføjelse til at sank-

tionere på forskellige måder (sanktionering af overførselsindkom-

ster, bødestraf etc.), hvis den anser det for at være hensigtsmæs-

sigt. Men ofte slipper stofmisbrugeren for sanktion, hvis man fx

indgår en aftale om behandling.

Lovændringen var et forsøg på at dæmme op for den kritiske

narkotikasituation, som prægede Portugal. I slut-1980’erne og

1990’erne havde Portugal en af Europas højeste forekomster af

problematisk stofmisbrug med et stort antal intravenøse heroin-

misbrugere, hvilket betød, at Portugal også havde en af de høje-

ste forekomster af stofrelateret HIV/AIDS. De tal er faldet meget

drastisk efter reformens gennemførelse.

I forhold til virkningerne af afkriminaliseringen for udbredelsen

af narkotika er der intet klart svar, hvilket skyldes flere ting. Først

og fremmest er forskere på området ikke enige om sammenhæn-

gen (eller graden af sammenhæng) mellem forbud og forbrug.

Eksempelvis skelner det portugisiske system mellem proble-

matiske, ofte intravenøse, stofmisbrugere og fritidsmisbrugere

og eksperimentelle misbrugere. Kort sagt skelnes der således

mellem afhængige og ikke-afhængige stofmisbrugere. Det er

alene kommissionen, der afgør, om en person vurderes at være

rekreativ stofmisbruger, som havende eskalerende misbrugspro-

blemer eller til at være decideret stofmisbruger. Denne skelnen

har betydning for kommissionens valg af sanktioner. Men i alle

tilfælde konfiskerer politiet fundne stoffer og noterer forseelser

med henblik på administrativ bedømmelse.

Der er de, der argumenterer for, at stofmisbrugsmønstre i befolk-

ningen kan udvikle sig uafhængigt af narkotikalovgivning, og de,

der argumenterer for en sammenhæng imellem de to faktorer. Den

anden faktor, der vanskeliggør at sidestille forandringer (positive

eller negative) med afkriminaliseringen, er, at det – i sagens natur

– er umuligt at sige, hvordan narkotikasituationen i Portugal havde

udviklet sig, hvis lovændringen ikke var sket. Det betyder, at det

kan være svært at vurdere, hvilke forandringer der er en direkte

konsekvens af afkriminaliseringen (hvis man overhovedet kan tale

om en kausal årsag-virkning i denne sammenhæng), og hvilke, der

ikke er. Det indgik også i den portugisiske reform, at der forud var

sket en meget væsentlig udbygning af behandlingsindsatsen, så

langt flere mennesker efter reformen kom i behandling.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 5 • Socialt udsatte grønlandske kvinder i Danmark

FAKTA:

6 procent af grønlændere i Danmark

har benyttet hjemløseinstitutioner

på et tidspunkt - det er 50 gange så

mange som danskere (Kilde: SFI).

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 5:

Socialt udsatte grønlandske kvinder i Danmark

Fra regeringens side har der været opmærk-

somhed på, at socialt udsatte grønlændere

i Danmark har behov for bedre forhold - i

regeringsgrundlaget hedder det således, at

”Regeringen

vil arbejde for at styrke inklu-

sionen af grønlændere i Danmark, herun-

der forbedre forholdene for socialt udsatte

grønlændere.”

Rent forskningsmæssigt har

der det senest år ligeledes været fokus på

området. SFI har eksempelvis foretaget en

registerbaseret kortlægning af grønlændere

i Danmark, og Institut for Menneskeret-

tigheder har forestået en afdækning af

ligebehandling af grønlændere i Danmark

og grønlænderes oplevelse af mødet med

det danske samfund.

Rådet har i det forløbne år skrevet sig ind i

dette fokus med en kvalitativ undersøgelse

af socialt udsatte grønlandske kvinder. Aldrig

før har der derfor været så stor en samlet do-

kumentation af forholdene for grønlændere

i Danmark. Det forpligter og skaber mom-

entum for, at viden bliver omsat til handling.

Særligt med blik for, at strategien for udsatte

grønlændere udløber med udgangen af

2016, og vi dermed står over for udfordrin-

gen med at bære de gode erfaringer fra

strategien videre og fortsætte dér, hvor

løsningerne endnu ikke er tilvejebragt.

I Danmark bor der i dag omkring 14.000

grønlændere, hvoraf 58 % er kvinder.

Størstedelen af dem klarer sig godt, men

samtidig er der en forholdsvis stor del af de

grønlandske kvinder, som er socialt udsatte,

viser senest en registerbaseret undersøgelse

fra SFI fra 2015. Rådet for Socialt Udsatte har

tidligere sat fokus på udsatte grønlændere

som helhed og har i en undersøgelse fra

2014 afdækket udfordringer for målgruppen

i publikationen ”I Grønland er jeg for dansk,

og i Danmark er jeg "bare" grønlænder”. På

den baggrund kom Rådet med en række

anbefalinger til en bedre indsats for udsatte

grønlændere i Danmark.

nærmere på livssituationen, problemstillin-

ger og behov for socialt udsatte grønlandske

kvinder i Danmark. Målet var at sætte fokus

på nødvendigheden af, at samfundet også

arbejder med at forbedre den sociale indsats

for denne antalsmæssigt beskedne målgrup-

pe, der let risikerer at blive overset. Et andet

sigte for Rådet var desuden at undersøge,

om gruppen af socialt udsatte grønland-

ske kvinder oplever særlige kønsspecifikke

problemstillinger, som relaterer sig til deres

liv i udsathed. Det, viste undersøgelsen, med

al tydelighed var tilfældet. Kvinderne beret-

ter i undersøgelsen om meget voldsomme

overgreb, som samfundet hverken kan eller

bør sidde overhørig.

Skridt på vejen, men der

er langt igen

Den dokumenterede viden om udsatte

grønlændere i Danmark er vigtige skridt på

vejen til en fokuseret indsats på området.

For problemerne er langt fra løst, og udsatte

grønlændere bosat i Danmark er fortsat

omgivet af en bred palet af problematikker.

Den største andel af grønlændere i Danmark

er kvinder, hvoraf en del ifølge professionelle

aktører på området er meget udsatte og

nogle uden kontakt til relevante tilbud. Af

samme årsag satte Rådet sig i det forgangne

år for at iværksætte en undersøgelse og se

”

Når man er nytilkommen, så

er det nemmeste at komme til

dem, der er misbrugere. De er

mere åbne om deres liv, og deres

døre er åbne. Alle andre har jo

ikke rigtig tid til at rende rundt

og sige hej, de har jo deres hver-

dag, som skal fungere.”

(Karina, 46 år)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 5 • Socialt udsatte grønlandske kvinder i Danmark

Socialt udsatte grønlandske

kvinder – hvem er de?

Socialt udsatte grønlandske kvinder er en

gruppe, som på en og samme tid bliver

set og overset i det danske samfund. Set

bliver nogle på gader og stræder, hvor dele

af målgruppen opholder sig i selskab med

andre, som kæmper med sociale problemer.

Overset bliver mange, når de søger hjælp

hos kommunen eller andre steder i det

danske system. Her kan sproglige barrierer,

manglende information om rettigheder, til-

bageholdenhed i forhold til at søge hjælp og

begrænset kendskab til det danske samfund

gøre det svært at blive tilgodeset blandt

de mange andre, som henvender sig med

behov for hjælp.

Mange socialt udsatte grønlandske kvinder

oplever ikke at blive tilbudt de indsatser, de

er berettiget til, og i det hele taget at få den

hjælp, de har behov for. Mange er vant til at

klare meget selv eller med hjælp fra ufor-

melle netværk og er ofte mere optaget af

kollektive end individuelle behov. Kvinderne,

der er interviewet til Rådets undersøgelse,

giver gennemgående udtryk for, at andre har

mere behov for hjælp end dem – også i de

tilfælde, hvor de selv kæmper med en række

massive sociale problemer. Undersøgelsen

viser, at socialt udsatte grønlandske kvinder

i Danmark befinder sig i en belastet livs-

situation uden at få tilstrækkelig hjælp. Og

undersøgelsen understreger derfor, at hvis

der skal skabes bedre vilkår for målgruppen,

så er der åbenlyse behov for at kvalificere

indsatsen på en række områder såvel kom-

munalt, regionalt som nationalt.

Kønsspecifikke sociale

problemstillinger

Socialt udsatte grønlandske kvinder kom-

mer ofte fra en belastet baggrund præget af

misbrug, vold og seksuelle overgreb, som de

kæmper med alvorlige senfølger af. Kvin-

derne er i mange tilfælde blevet udsat for

seksuelle overgreb og vold i nære relationer

i Grønland og søger bl.a. til Danmark med et

ønske om at skabe et bedre liv på afstand af

problemerne. Men ofte flytter problemerne

med, og det lykkes ikke kvinderne at und-

slippe senfølgerne, som fortsat præger deres

liv. Undersøgelsen viser desuden, at mange

af kvinderne i Danmark udsættes for nye

overgreb, som ligner dem, de flygtede fra i

Grønland.

”

Jeg kan godt forstå det alminde-

lige danske sprog, men ikke det

dér fremmedsprog, som de taler

på kommunen.”

(Alberte, 39 år)

Det var ikke kommunen, der hjalp

mig. Det var værestedet. Det var

dem, der gjorde, at jeg fik en lejlig-

hed. Og kommunen lånte mig så til

indskuddet, men dem har jeg betalt

tilbage.”

(Marie, 50 år)

”

Som baby har min mor givet mig

til sin lillebror. Han har udnyttet

mig, lagt mig på gulvet og spar-

ket mig i skridtet. Trampet på mig.

Derefter var jeg min mors luder,

indtil jeg var 5-6 år. Og så har jeg

bare haft det skidt og kunne ikke

forstå hvorfor.”

(Marie 50 år)

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Overgrebene, som mange af kvinderne bliver

udsat for i Danmark, har i nogle tilfælde den

konsekvens, at kvinderne undgår at opholde

sig på tilbud, som ellers kunne hjælpe dem.

Mange er bange for at blive udsat for nye

overgreb, når de overnatter på herberger,

og undlader derfor at søge overnatning dér,

selvom de er hjemløse. I stedet finder kvin-

derne overnatning gennem deres private

netværk, der ofte udgøres af miljøer præget

af misbrug og kaos. Kvinderne befinder sig

dermed i en yderst sårbar situation, hvor

de på den ene side føler sig afhængige af

netværket, og på den anden side eksponeres

for alkohol og stoffer samt risikoen for nye

voldelige og seksuelle overgreb.

en dansk mand, som de føler sig afhængige

af for at klare sig i Danmark. Det kan derfor

være svært for kvinderne at skabe et selv-

stændigt liv i Danmark, og det er for mange

af kvinderne svært at bryde med partneren

trods vold eller seksuelle overgreb. Undersø-

gelsen viser også, at en del kvinder, som ikke

befinder sig i et forhold, føler sig nødsaget

til at tilbyde sex for at få en seng at sove i,

få dækket et misbrug og for i det hele taget

at mestre et liv i social udsathed. For mange

kvinder er denne seksuelle praksis en måde

at overleve i en meget udsat livssituation og

søge beskyttelse fra dårligere alternativer.

Fælles for socialt udsatte grønlandske kvin-

der og mænd er, at de ikke får tilstrækkelig

hjælp til de særlige udfordringer, som består

i at navigere i det danske system, forstå

information fra kommunen og søge hjælp til

deres problemer. Kommunerne har allerede

ifølge retssikkerhedslovens § 5 en generel

forpligtelse til at yde rådgivning i forhold til

al relevant lovgivning, når personer henven-

der sig med sociale problemer. Men proble-

met består her i, at socialt udsatte grøn-

lændere reelt set ikke oplever at få denne

bistand.

En anden ting fælles for socialt udsatte grøn-

landske kvinder og mænd er forbundet med

at få en adresse i Danmark, når de flytter

hertil. Manglen på en fast adresse udgør en

særlig risikofaktor i forhold til hjemløshed og

en eskalerende social deroute. For at undgå

dette, er det derfor nødvendigt at udvikle

løsninger, der skal gøre det lettere for socialt

udsatte grønlændere at få en adresse og

samtidig løse den enkelte kommunes ansvar

i forhold til finansieringen af udgifter til

sociale ydelser.

”

Du skal bare lade være med at

spørge mig, hvordan jeg har over-

levet som hjemløs. Fordi jeg ved

godt… At være en kvinde. Der er

nogen af mændene, der har taget

mig. Jeg har brugt min krop for at

komme hen et sted, hvor der var

varmt. Jeg har ikke lyst til, at du

skal opleve det.”

(Lisa, 57 år)

Fælles udfordringer for socialt

udsatte grønlandske kvinder

og mænd

Ser man på den samlede gruppe af både

socialt udsatte grønlandske kvinder og

mænd, gør en række fælles udfordringer sig

gældende. Det gælder både i forhold til at få

hjælp til at løse deres problemer og i forhold

til at opnå et tilstrækkeligt udbytte af den

indsats, som det danske samfund tilbyder.

Fra statsligt hold er der i de seneste fire år

gennemført et udviklingsarbejde - strategien

for udsatte grønlændere - som løber frem

til udgangen af 2016. Strategien har været

forankret i en række kommuner, hvor man

har forsøgt at kvalificere indsatsen ved hjælp

af et øget samarbejde på tværs samt særligt

målrettede indsatser.

Særligt for kvinderne er der en tendens til

at indgå i relationer til mænd i mangel på

bedre alternativer. Undersøgelsen viser, at en

del af kvinderne er kommet til Danmark med

”

Man kan ikke gøre noget som

helst, før man har en adresse. Det

er ligesom en mur.”

(Andrea, 52 år)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 5 • Socialt udsatte grønlandske kvinder i Danmark

KONFERENCE MARTS 2016 I

FÆLLESSALEN PÅ CHRISTIANSBORG

Rådets konference affødte perspektiver på såvel samarbejdet

mellem Grønland og Danmark som indsatserne i henholdsvis

Grønland og Danmark. Der var bred enighed om, at samarbej-

det mellem Grønland og Danmark bør forbedres, så en afrejse

fra Grønland sker på et mere oplyst grundlag, hvor opskriv-

ning til eksempelvis bolig i Danmark allerede kan finde sted

inden afrejsen fra Grønland.

Modtagelsen i Danmark bør ligeledes organiseres langt

bedre, så nytilkomne grønlændere eksempelvis får udleveret

et sundhedskort allerede ved ankomsten til Danmark. I for-

hold til sundhed lød en generel opfordring til at styrke sund-

hedsindsatsen for socialt udsatte grønlændere i Danmark, da

grønlændere ikke kender det danske sundhedssystem og i

øvrigt kommunikerer anderledes omkring deres sygdomme

og symptomer.

Forslagene gik endvidere på at fortsætte strategien for

udsatte grønlændere i Danmark og udbrede erfaringerne til

andre kommuner. Særligt lagde mange af konferencedelta-

gerne vægt på, at strategiens NGO-fokus skal fastholdes, og

at samarbejdet mellem kommuner og NGO’er skal fortsætte.

Derudover kom nye forslag på banen, bl.a. at styrke peer to

peer arbejdet, så der drages fordel af, at socialt udsatte grøn-

lændere gerne vil hjælpe hinanden. Derudover blev forslag

om særlige tiltag for socialt udsatte grønlandske kvinder

nævnt, herunder traume- og psykologbehandling til behand-

ling af seksuelle overgreb samt krisecentre for voldsudsatte

kvinder med et misbrug.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

FORSLAG

Med udgangspunkt i Rådets undersøgelse af socialt udsatte

grønlandske kvinder og konferencens inputs samt i erkendelse

af, at strategien for udsatte grønlændere i Danmark udløber

med udgangen af 2016, har Rådet udarbejdet følgende anbe-

falinger:

•

Rådet foreslår, at der etableres midlertidige akutboliger til

socialt udsatte grønlandske kvinder, der befinder sig i volde-

lige relationer, og som samtidig har et aktivt misbrug.

Rådet foreslår, at kommunerne forpligtes til at tilbyde spe-

cialiserede indsatser, der kan give en integreret behandling

af misbrug og senfølger af vold og seksuelle overgreb til

socialt udsatte grønlændere.

Rådet foreslår, at kommunernes forpligtelse til at tilbyde

udsatte grønlændere tolkebistand udvides med en mere

omfattende og reel forpligtelse til proaktivt at give hjælp til

at navigere i det danske system.

Rådet foreslår, at Social- og Indenrigsministeriet udvikler

løsningsforslag til, hvordan socialt udsatte grønlændere

hurtigt kan få en adresse i Danmark og hjælp til at undgå

hjemløshed og social deroute.

Rådet foreslår, at der afsættes midler til en ny strategi for ud-

satte grønlændere i Danmark, der tager udgangspunkt i de

tidligere strategikommuners erfaringer, som kan udbredes

til andre kommuner.

•

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 6 • Brugertilfredshed med psykosociale indsatser

KAPITEL 6:

Brugertilfredshed med psykosociale indsatser

Det psykosociale område har været under

stor forandring de senere år. Det har ikke

mindst kontant- og førtidspensionsrefor-

merne bidraget til. Rehabilitering med sigte

på beskæftigelse er omdrejningspunktet i

reformerne. I kommunerne arbejdes der i

den sociale indsats nu med at understøtte

beskæftigelsessigtet og at hjælpe borgerne

til en mere selvhjulpen tilværelse. Men

evalueringer, undersøgelser, praksisunder-

søgelser, det sociale tilsyn m.fl. har fokus på

systemperspektivet. Dermed er det få, der

har arbejdet med, hvordan omlægningerne

ser ud fra et brugerperspektiv.

af de psykosociale tilbud. Derfor har Rådet

med undersøgelsen også lagt særlig vægt

på et fokus, der handler om, hvad brugerne

selv oplever som kvalitet, og om de reelt set

oplever denne kvalitet i den psykosociale

støtte, de modtager. Dertil kan nævnes, at

brugerundersøgelser generelt kan bruges

til at lukke hullet i den kvalitetsmodel, som

det sociale tilsyn anvender, hvor brugernes

oplevelse af kvalitet er fraværende.

til udtryk i praksis. Udviklingen indenfor den

psykosociale indsats er kendetegnet ved et

ønske om at sætte den enkelte i centrum og

fokusere på den enkeltes behov. Intentio-

nen er at skabe rammer, hvor individuelle

støtteforanstaltninger skal muliggøre, at

man trods psykiske vanskeligheder kan

mestre hverdagslivet, udvikle sig og deltage

i meningsfulde fællesskaber – fx i arbejdsliv,

uddannelse og netværk.

Til trods for den overordnede fælles for-

ståelse af, hvad en god psykosocial indsats

skal, er antagelsen, at praksis er forskellig

fra kommune til kommune. Kommunerne

har forskellige tolkninger af recovery og

rehabilitering, samt forskellige tilgange (fx

åben dialog-tilgangen, eller en mere tradi-

tionel psykiatri-tilgang), hvilket afspejler sig

i forskellige tilbudsmodeller. Af kommunale,

sociale tilbud kan eksempelvis nævnes akut-

tilbud, støtte- og kontaktpersonsordningen,

individuel bostøtte, beskyttet beskæftigelse,

aktivitets- og samværstilbud, værestedstil-

bud og midlertidig eller længerevarende

botilbud, og det er brugernes oplevelse af

blandt andet disse tilbud, som er undersø-

gelsens empiriske fokus.

Psykosociale indsatser

– hvad taler vi om?

I begyndelsen af det nye årtusinde blev

to nye begreber, henholdsvis recovery og

psykosocial rehabilitering, introduceret i

psykiatrien og socialpsykiatrien herhjemme.

Recovery-tankegangen tager udgangspunkt

i, at det er muligt for alle at komme sig oven

på en alvorlig psykisk lidelse. Den psykoso-

ciale rehabilitering er den måde, psykiatrien

gennem systematisk udviklingsarbejde kan

understøtte bedringsprocesser. Recovery-

tankegangen og idéen om den psykosociale

rehabilitering er blevet bærende grundpiller

i den psykosociale indsats, og det er derfor

interessant at undersøge, hvordan brugerne

oplever, når (hvis) disse forståelser kommer

Hvorfor brugerundersøgelser?

Med det for øje har Socialt Udviklingscenter

(SUS) på opdrag fra Rådet gennemført en

mindre undersøgelse af brugertilfredsheden

med kvaliteten i de psykosociale indsatser.

Der er tale om en lille undersøgelse, der mest

har karakter af pilotundersøgelse. Rådets

håb er, at den opnåede viden fra undersøgel-

sen kan bruges af bl.a. kommuner, styrelser,

ministerier samt brugergrupper. Brugernes

stemme er helt central for at finde ud af,

hvad der sker på området, og hvordan hver-

dagen og livet generelt ser ud for brugere

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Målgruppen

Gruppen af borgere med psykiske lidelser

og/eller sociale problematikker er omfat-

tende og forskelligartet, og det var i un-

dersøgelsesøjemed nødvendigt at snævre

målgruppen ind. Brugerne blev udvalgt af

de respektive kommuner og var alle borgere

i kommunen, som modtog psykosociale

ydelser efter servicelovens § 85 om bostøtte

eller § 107/108 om midlertidig hhv. længere-

varende ophold i botilbud. Desuden deltog

fra Holstebro Kommune en gruppe borgere,

som har modtaget støtte efter aktivlovens §

31b i kombination med servivelovens § 85,

og i Gladsaxe Kommune deltog en mindre

gruppe uvisiterede borgere.

RÅDET HAR BRUGERNE I FOKUS

– OGSÅ PÅ DET PSYKOSOCIALE FELT

Rådet har i de senere år fået gennemført brugerundersøgelser baseret på surveys

blandt brugere på § 110 boformer, i substitutionsbehandling og blandt socialt

udsatte alkoholmisbrugere. Dette besluttede Rådet også at iværksætte med en

brugerundersøgelse af kvaliteten i de psykosociale indsatser, som blev færdig

i marts 2016. Undersøgelsen skriver sig dermed ind i en serie af brugersurveys,

som Rådet har fået udarbejdet for at få brugernes stemme hørt. Brugerundersø-

gelser baseret på surveys på det psykosociale felt er meget lidt udbredte - for-

mentlig er denne undersøgelse den første af sin art i 10 år. Undersøgelsen kan

dermed betragtes som en pilotundersøgelse, der skal bidrage til at bane vejen

for en mere systematisk inddragelse af brugerne i udviklingen af kvaliteten af de

psykosociale tilbud. Til dette formål bad Rådet Socialt Udviklingscenter (SUS) om

at gennemføre en undersøgelse.

Undersøgelsens temaer

Recovery-begrebet har udgjort rammen og

konteksten for undersøgelsen. Dette er både

i forhold til at forstå, under hvilken tid og

tendens undersøgelsen er lavet, og i forhold

til at forstå kvalitet.

Recovery er som sagt et begreb, som bruges

i behandlingspsykiatrien, og hvis anvendelse

og popularitet er steget markant inden for

det seneste årti. Recovery handler overord-

net set om det enkelte menneskes mulighed

for at komme sig efter en psykisk lidelse

og processen hermed. Recovery er derfor

OM UNDERSØGELSEN

Socialt Udviklingscenter (SUS) valgte at gå bredt til opgaven i forsøget på at opnå

et dækkende billede af brugernes oplevelse af kvalitet. Det skete dels ved at

lade brugerne selv definere kvaliteten ud fra fem dimensioner, dels ved at bede

brugerne vurdere, i hvilken grad de oplevede kvalitet i de psykosociale indsatser

indenfor disse dimensioner. Dimensionerne stammer fra forskning om recovery

og udgøres af fem temaer, som er centrale i recovery. Disse temaers relevans er

først blevet testet via kvalitative interviews, inden de blev anvendt i en survey.

Undersøgelsen af brugernes oplevelser af kvalitet i de psykosociale indsatser

bygger på ti kvalitative interviews med brugere af psykosociale indsatser i tre ud-

valgte kommuner, henholdsvis Fåborg-Midtfyn Kommune, Gladsaxe Kommune

og Holstebro Kommune. De tre kommuner udpegede i alt 522 borgere indenfor

målgruppen, og ud af disse deltog 199 med besvarelse, hvilket gav en samlet

svarprocent på 38 %.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 6 • Brugertilfredshed med psykosociale indsatser

en proces hos det enkelte menneske, men

også en tilgang, der kan arbejdes ud fra i

indsatser og tilbud, der tilstræber at under-

støtte recovery-processen. I undersøgelsen

er der tale om personlig recovery og ikke

klinisk recovery. En ofte brugt sætning i en

recovery-orienteret tilgang er, at brugeren er

ekspert i eget liv, hvor brugeren i højere grad

inddrages. Forståelsen af begrebet recovery

har i undersøgelsen været inspireret af be-

grebsrammen CHIME. Her handler recovery

om tilknytning (connectedness), håb og

optimisme, identitet, mening og formål samt

empowerment (deraf akronymet CHIME).

Disse identificeres som værende afgørende

processer for at opnå recovery.

FORSLAG

Med udgangspunkt i Rådets undersø-

gelse af kvaliteten af de psykosociale

indsatser, har Rådet udarbejdet følgende

anbefalinger:

•

Rådet foreslår, at kommunerne med

KL i spidsen udbreder modellen for

brugerundersøgelser med henblik på,

at der periodisk gennemføres bruge-

rundersøgelser i alle kommuner.

Rådet foreslår, at kommunerne går i

spidsen for en styrket indsats for at

skabe sammenhæng mellem botilbud,

jobcentre mv.

Skelettet for undersøgelsen har derfor været

følgende temaer:

• Værdighed, inddragelse og

selvstændighed

• Fleksibilitet

• Relationer

• Sammenhæng

• Livskvalitet

• Overordnet vurdering af den

psykosociale støtte.

Det er vigtigt at nævne, at undersøgelsen

ikke har fokuseret på, om brugerne oplever

en recovery-orienteret tilgang i den indsats,

de har modtaget, eller hvorvidt brugerne

•

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

oplevede recovery. Der har i stedet været

fokus på begrebet kvalitet, hvormed bru-

gernes holdning til og især oplevelser af

kvalitet er forsøgt belyst. Samtidig sættes der

heller ikke lighedstegn mellem recovery og

kvalitet.

Overvejende tilfredshed

– med plads til forbedringer

Undersøgelsen viste, at brugerne i de tre

kommuner, der deltog i undersøgelsen, i høj

grad oplevede, at der var kvalitet i indsatser-

ne. Dog var der også gennemsnitligt 10-15

%, som ikke oplevede dette for, de undersøg-

te forhold, hvilket var en samtidig indikation

af, at der er plads til forbedringer i arbejdet

med de psykosociale indsatser. Overordnet

set vurderede brugerne, at den hjælp, de

modtog fra kommunen, svarede til ønsker

og behov, i alt 81 %, mens 14 % oplevede

dette i mindre eller ringe grad. Det viser en

stor grad af tilfredshed. Samtidig fremgår det

klart af undersøgelsen, at den enkelte bruger

har individuelle ønsker og behov, som netop

skal mødes individuelt og fleksibelt. Dette

kommer frem i de enkelte temaer, som un-

dersøgelsen fokuserer på.

De unge brugere af de psykosociale indsat-

ser er lidt mindre positive i deres vurdering.

Her ser skift i tilbud pga. alder ud til at spille

ind. Der er desuden grund til opmærksom-

hed på, om et eventuelt pres ift. job og

uddannelse samt forsørgelsesgrundlag har

en betydning.

Brugernes køn så derimod ikke ud til at have

betydning for deres oplevelse af kvaliteten i

de psykosociale indsatser. På tværs af de tre

kommuner var billedet nogenlunde ens, dog

med en tendens til, at brugerne i Gladsaxe

Kommune vurderede støtten lidt mindre

positivt end tilfældet var blandt brugere fra

de to øvrige kommuner.

Brugerundersøgelser bør

bruges som parameter

Når Rådets undersøgelse viser en forholdsvis

stor og positiv oplevelse af kvalitet i de psy-

kosociale indsatser, er der naturligvis grund

til at glæde sig. Der er dog samtidig grund til

at være opmærksom på den gruppe af bru-

gere, som ikke i samme grad oplever kvalitet.

Det giver anledning til at overveje, hvornår

indsatsen er god nok, og hvad der er godt

nok for den enkelte bruger. Undersøgelsen

har givet nogle bud på, hvad brugerne ople-

ver positivt, men også hvor der er mulighed

for at gøre det endnu bedre. De fem temaer

og de tilhørende opmærksomhedspunkter

kan fungere som omdrejningspunkt for

drøftelser af, hvordan de psykosociale ind-

satser i endnu højere grad kan understøtte

den enkelte brugers behov. Samtidig giver

undersøgelsen anledning til overvejelser om,

hvorvidt brugerundersøgelser generelt bør

supplere og opkvalificere kvalitetsmodellen

for de sociale tilsyn, som aktuelt ikke forhol-

der sig til brugernes oplevelse af tilbuddet.

”

Det er vigtigt, at der arbejdes med

det hele menneske og ikke blot

få elementer. Fokus kan være for

snævert.”

– Anonym deltager

[det er vigtigt], at min sagsbe-

handler ikke presser mig, men

forstår kvaliteten i at skynde sig

langsomt. At min mentorstøtte

og min sagsbehandler er i hyppig

kontakt omkring min situation og

udvikling.”

- Anonym deltager

”

(…) vi ’udsatte’ personer bliver

enormt påvirkede og stressede. En

af grundene er, at man skal opføl-

ges så ofte og aldrig er sikker på,

om støtten ophører lige pludselig,

selvom man slet ikke er klar til

det!”

- Anonym deltager

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 7 • Kravet om evidens – et tveægget sværd

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 7:

Kravet om evidens – et tveægget sværd

En kvinde midt i 50’erne fra Kolding får for

nogle år siden en idé. Hun er selv tidligere

stofmisbruger, men er kommet ud af sit

misbrug. Nu vil hun bruge de kræfter, hun

har genvundet, og sine dyrt købte erfaringer

til at hjælpe andre: ”Så tænkte jeg: ‘vi laver et

værested, så flere kan smide stofferne’”.

Kvinden søger om støtte til værestedet hos

Socialministeriet og får tilkendt midler fra

puljen Det Fælles Ansvar II. Værestedet får

dermed mulighed for at udvide deres åb-

ningstider – men der følger også en omfat-

tende række dokumentationskrav med. Det

Fælles Ansvar II, som løb fra 2007 til 2011, er

nemlig ét af de første store projekter på om-

rådet for socialt udsatte, hvor tidens krav om

dokumentation for effekt af indsatserne slår

igennem. Som kvinden fortæller: ”Derefter

måtte vi ud og dokumentere, at stofmisbru-

gere godt kan flytte sig fra A til B… Vi måtte

skaffe evidens for politikerne og for hr. og fru

Jensen”.

En udførlig, løbende dokumentation var et

fælles krav til alle projekterne i Det Fælles

Ansvar II. Evalueringen, som blev foretaget

af Rambøll, var sjældent omfangsrig, og der

blev indsendt skemaer fra over 3.000 delta-

gere. Et nyt ”evidensparadigme” på området

for socialt udsatte havde for alvor gjort sit

indtog. Fremover skulle der måles på effekt

af indsatser og afprøves metoder. Målet

bliver at tilvejebringe evidens for, hvad der

virker. Og både socialarbejdere og brugere

fik snart den nye tilgang at mærke på godt

og ondt.

helt særlige rolle, som relationen mellem

socialarbejder og bruger spiller i det sociale

arbejde. Endelig vil antologien indeholde

case-beskrivelser af udvalgte af de mest

profilerede metode-afprøvningsprojekter

mm., som er blevet lanceret på området for

socialt udsatte voksne i perioden fra 2007 og

frem til i dag.

Diagnoser og standardløsninger

Rådet for Socialt Udsattes baggrund for at

tage initiativ til antologien er ikke at argu-

mentere for, at udviklingen på området i de

seneste ti år kun har været et onde. Flere af

de store satsninger har betydet reelle løft af

indsatserne, og mere viden og ikke mindst

opkvalificering af medarbejdere har ofte

været positive resultater af de store projekter

– i hvert fald så længe projektmidlerne var til

stede.

Samtidig frygter Rådet, at evidensparadig-

mets logik i flere sammenhænge – blandt fx

politikere, ministerier og styrelser – har fået

karakter af at være en eviggyldig sandhed.

Som den eneste vej frem mod en bedre

Rådet samler op på evidens

for udsatte

Hvad der videre skete med Det Fælles Ansvar

II og kvinden fra Kolding kan man læse om i

den antologi om evidensparadigmets indtog

på området for socialt udsatte, som Rådet for

Socialt Udsatte udgiver i sommeren 2016.

Antologien vil indeholde artikler om, på

hvilke måder det giver mening – eller måske

slet ikke giver mening – at konkludere på

effektmålinger og stille krav om evidens

for virkningen af indsatser på området for

socialt udsatte. Antologien ser også på den

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 7 • Kravet om evidens – et tveægget sværd

indsats på området for socialt udsatte. ”Vi må

have mere viden om, hvad der virker” lyder

en kendt sang nu om dage. Først når der er

evidens for, at en given indsats virker – så

kan den prioriteres.

Kravet om evidens er på den måde i risiko for

at blive en ramme for prioritering af de of-

fentlige midler. De former for indsatser, som

måske er nytænkende eller af andre årsager

ikke befinder sig højest på evidensstigen, er i

risiko for at blive sparet væk. Samtidig er der

tendens til et øget fokus på at kunne stille

en diagnose. Diagnosen bliver så at sige ad-

gangsbilletten til at få hjælp eller ydelser. Det

øger risikoen for standardløsninger på udsat-

tes ellers ofte meget komplekse problemer

ud fra logikken: ”Hvis du har dét problem –

så har du behov for dén løsning”.

Men er det da ikke meget fornuftigt, kunne

man spørge? Jo, det ville det være, såfremt

menneskers livsforløb og udvikling var

lineære forløb med entydige sammenhænge

mellem indsats og resultat – og såfremt

at alt, som ”virker”, kunne måles. Men er

virkeligheden sådan, når man har med men-

nesker med vidt forskellige, sammensatte

udfordringer at gøre?

Enkle løsninger på

komplekse problemer?

Området for indsatser overfor socialt udsatte

grupper er først og fremmest kendetegnet

ved at være præget af mange og ofte kom-

plekse sociale problemstillinger. Hjemløshed,

sindslidelse, stof- eller alkoholmisbrug, pro-

stitution, gæld, fattigdom og mangelfulde

sociale netværk er bare nogle eksempler på

hver for sig svære problemstillinger, som

socialt udsatte ofte har op til flere forskellige

af på en gang.

Ikke én menneskelig historie ligner en an-

dens – hver udsat person har sine årsager til

at være havnet i udsathed. Af samme grund

kan formlen for den rette sociale indsats

overfor en bestemt på forhånd defineret

form for udsathed være svær at formulere.

“

Man kan ikke bare sige, at fordi

CTI-metoden virkede på hjemlø-

seområdet, så virker det også på

prostitutionsområdet.”

Citat fra Rådets kommende antologi om

evidenskrav, effektmåling og metodefokus på

området for socialt udsatte.

At være professionel kræver viden

og en specifik uddannelse. Men

i de forhold, hvor den professio-

nelle har til opgave at bidrage

til andre menneskers udvikling,

læring, trivsel og sundhed, er der

ikke alene tale om viden, men

også om relation.”

Citat fra Rådets kommende antologi om

evidenskrav, effektmåling og metodefokus på

området for socialt udsatte.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Vigtigt at diskutere

konsekvenser af evidensbølgen

Uanset hvad man måtte mene, så er evi-

denskrav, effektmåling og metodefokus på

området for socialt udsatte en virkelighed,

som socialarbejdere og udsatte borgere

møder og må forholde sig til hver dag ude i

kommunerne. Alligevel – eller måske netop

derfor – mener Rådet, at det er afgørende, at

der til stadighed er en kritisk debat om, hvad

denne udvikling betyder for de implicerede

parter.

I takt med, at socialarbejderens hverdag

bliver mere og mere præget af brugen af

metodeskabeloner og medfølgende doku-

mentationskrav, sker der en forandring af

socialarbejderens rolle og af relationen til

brugeren. Rådet for Socialt Udsatte mener, at

det er afgørende, at der for det første gøres

status over denne udvikling – og dernæst

inviteres til en dialog om udviklingens kon-

sekvenser, fordele og faldgruber.

Rådet for Socialt Udsattes antologi om

evidenskrav, effektmåling og metodefokus

på området for socialt udsatte udkommer

i sommeren 2016 og vil være at finde på

Rådets hjemmeside www.udsatte.dk.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 8 • Oversigt over forslag

KAPITEL 8:

Oversigt over forslag

FORSLAG FRA KAPITEL 2:

Mangel på billige boliger skaber hjemløshed

• Rådet foreslår, at en ordentlig boligstøtte til de laveste ind-

komstgrupper sikres, herunder også til enlige uden børn.

• Rådet foreslår, at en reduktion af boligstøtten som følge

af kontanthjælpsloftet gøres betinget af, at borgeren af

kommunen får tilbud om en anden bolig til en husleje, der

ikke medfører, at den samlede ydelse omfattes af kontant-

hjælpsloftet.

• Rådet foreslår, at regeringen i samarbejde med kommuner-

ne sikrer, at der bygges flere billige boliger af god kvalitet, fx

ved at inddrage fonde i finansieringen af byggeriet.

• Rådet foreslår, at kommunerne gives lovhjemmel til at

opkøbe ejendomme og virke som udlejere i forhold til de

målgrupper, som har et aktuelt boligsocialt behov.

• Rådet foreslår, kommunerne gives lovhjemmel til at yde et

midlertidigt huslejetilskud til hjemløse og andre udsatte

borgere.

• Rådet foreslår, at lovgivningen om almene boliger udvides,

sådan at den også kommer til at omfatte deleboliger for to

personer.

FORSLAG FRA KAPITEL 3:

Udvikling af alkoholbehandlingen

til socialt udsatte

• Rådet foreslår, at kommunernes forpligtigelse skal udmøn-

tes i reelle tilbud til socialt udsatte med et alkoholmisbrug,

der udover misbrugsbehandling omfatter hjælp til proble-

mer i forhold til økonomi, bolig, beskæftigelse, netværk mv.

• Rådet foreslår, at alle kommuner i 2025 skal have opsøgende

sundhedsindsatser integreret i deres tilbudsvifte til socialt

udsatte misbrugere

• Rådet foreslår, at Sundheds- og Ældreministeriet og Sund-

hedsstyrelsen sikrer en bedre faglig visitation af socialt

udsatte til alkoholbehandling, samt at det løbende undersø-

ges om kommunernes visitationen foregår fagligt forsvarligt

indtil standarden er bragt op på tilfredsstillende niveau.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

FORSLAG FRA KAPITEL 5:

Socialt udsatte grønlandske kvinder i Danmark

FORSLAG FRA KAPITEL 4:

Brændpunkter i den narkotika-

politiske indsats og debat

• Rådet foreslår, at regeringen sikrer, at

ændringen af lov om euforiserende

stoffer fra 2007 – som gør det muligt

at give stofbrugere tiltalefrafald, hvis

forbruget skyldes stærk afhængighed

af stoffer, og sociale forhold i øvrigt

taler for det – realiseres og omsættes i

praksis.

• Rådet foreslår, at regeringen nedsætter

en kommission, der skal belyse sociale,

strafferetlige, sundheds- og samfunds-

mæssige konsekvenser af den nuvæ-

rende narkotikapolitik med henblik på

at udvikle politikker til gavn for socialt

udsatte stofmisbrugere.

• Rådet foreslår, at kommunerne skal

udvikle kvaliteten og udvide kapaci-

teten af behandlingen, så den bliver

så attraktiv, at mindst 80 procent af

misbrugerne søger behandlingen.

• Rådet foreslår, at der etableres midlertidige akutboliger til socialt udsatte grøn-

landske kvinder, der befinder sig i voldelige relationer, og som samtidig har et

aktivt misbrug.

• Rådet foreslår, at kommunerne forpligtes til at tilbyde specialiserede indsatser, der

kan give en integreret behandling af misbrug og senfølger af vold og seksuelle

overgreb til socialt udsatte grønlændere.

• Rådet foreslår, at kommunernes forpligtelse til at tilbyde udsatte grønlændere

tolkebistand udvides med en mere omfattende og reel forpligtelse til proaktivt at

give hjælp til at navigere i det danske system.

• Rådet foreslår, at Social- og Indenrigsministeriet udvikler løsningsforslag til, hvor-

dan socialt udsatte grønlændere hurtigt kan få en adresse i Danmark og hjælp til

at undgå hjemløshed og social deroute.

• Rådet foreslår, at der afsættes midler til en ny strategi for udsatte grønlændere i

Danmark, der tager udgangspunkt i de tidligere strategikommuners erfaringer,

som kan udbredes til andre kommuner.

FORSLAG FRA KAPITEL 6:

Brugertilfredshed med psykosociale indsatser

• Rådet foreslår, at kommunerne med KL i spidsen udbreder modellen for brugerun-

dersøgelser med henblik på, at der periodisk gennemføres brugerundersøgelser i

alle kommuner.

• Rådet foreslår, at kommunerne går i spidsen for en styrket indsats for at skabe sam-

menhæng mellem botilbud, jobcentre mv.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

9 Rådets udadrettede

KAPITEL 6 • Unge på kanten aktiviteter

KAPITEL 9:

Rådets udadrettede aktiviteter

Møde for lokale udsatteråd

Det årlige dialogmøde blev afholdt d. 3. juni

på Mødecentret i Odense og samlede 53

repræsentanter fra 22 kommuner. I juni 2015

var der 31 fungerende udsatteråd i landets

kommuner. Temaet for mødet var sundheds-

indsatser for socialt udsatte. Formanden for

Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen under-

stregede, at dagens møde først og fremmest

handlede om, at rådene fik erfaringsudveks-

let med hinanden – og det skulle der, som

dagen viste, blive rig mulighed for. Derpå

gav Jann Sjursen ordet videre til udsatteråds-

formand Elsa Knudsen og formand for Social-

og Familieudvalget Benny Pieszak fra Nyborg

Kommune, der fortalte om deres erfaringer

med at oprette et udsatteråd og få det til at

fungere.

Dagen afsluttedes med et oplæg fra Ulf Hjel-

mar, KORA (Det Nationale Institut for Kom-

muners og Regioners Analyse og Forskning).

KORA har i 2014 udarbejdet en evaluering

af opsøgende sundhedsindsatser over for

socialt udsatte borgere i fire kommuner

(Brøndby, Holstebro, Hvidovre og Næstved).

Folkemødet 2015

Under Folkemødet på Bornholm afholdte

Rådet i 2015 tre arrangementer:

•

Fredag d. 12. juni 2015: En møllesten om

halsen – gæld blandt socialt udsatte

Lørdag d. 13. juni 2015: Er der nogen,

der lytter? – Om socialt udsatte gruppers

indflydelse i det danske demokrati.

Lørdag d. 13. juni 2015: Hvorfor tager de

sig ikke bare sammen? – Debat om unge

på kanten af det danske samfund

•

Man kan finde omtale af arrangementerne

på www.udsatte.dk

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Temadag om stofmisbrug

Der er behov for forbedringer af stofmis-

brugsindsatsen. Rådet for Socialt Udsatte

inviterede derfor i august 2015 forskellige

repræsentanter fra brugerorganisationer,

frivillige sociale organisationer, fagfolk m.fl.

til en temadag for at debattere og afdække

de barrierer og muligheder, der på nuvæ-

rende tidspunkt eksisterer i forhold til at

løfte indsatsen på stofmisbrugsområdet.

Formålet var at drøfte forslag til forbedrin-

ger af indsatsen på området, som kan indgå

i de politiske drøftelser om satspuljen for

2016. På den baggrund afgav Rådet 11 kon-

krete forslag, som man kan læse i kapitel 4.

Forslagene er sendt til Folketingets udvalg

og de ansvarlige ministre. Forslagene tager

dels afsæt i diskussionerne på temadagen

og dels i undersøgelsen ’Brugernes tilfreds-

hed med substitutionsbehandlingen’ fra

marts 2015, som Center for Rusmiddelforsk-

ning og KABS VIDEN udførte for Rådet for

Socialt Udsatte.

Konference om narkotika –

aspekter ved kriminalisering/

afkriminalisering

Der er en løbende debat af, om vejen til,

at færre mennesker får problemer med

stofmisbrug, går i retning af bedre håndhæ-

velse af forbuddet mod narkotika – eller om

vejen går i retning af en afkriminalisering. I

december 2015 afholdte Rådet en velbesøgt

konference i København, hvor både danske

og internationale forskere præsenterede

viden om henholdsvis af- og kriminalisering

af narkotika i en dansk og international

kontekst. Med konferencen var det ambi-

tionen at skabe et rum, hvor de forskellige

argumenter og dokumentationen for disse

står i centrum, og hvor både tilhængere og

modstandere af den nuværende kontrolpoli-

tik i Danmark gav sig selv tiden til refleksion

over den dokumentation, der fremlægges.

Der blev produceret en film fra konferencen.

Filmen kan findes på www.udsatte.dk

Idéseminar om billige boliger

Rådet inviterede i december 2015 centrale

aktører på bolig- og hjemløseområdet til et

idéseminar om manglen på billige boliger

og stillede dem spørgsmålet: Er det tid til en

erkendelse af, at problemerne med manglen

på billige boliger ikke løses inden for den

eksisterende tænkning? Til at besvare dét

spørgsmål og debattere manglen på billige

boliger talte blandt andet adm. direktør Jens

Elmelund fra KAB, teknik- og miljøborgme-

ster Morten Kabell (EL) og socialborgme-

ster Jesper Christensen (S) fra Københavns

Kommune, direktør Bent Madsen fra BL

– Danmarks Almene Boliger samt formand

Steen Rosenquist, SAND – De Hjemløses

Landsorganisation. På idéseminaret blev en

kortlægning og analyse af mulighederne og

barriererne for flere billige boliger, som Ku-

ben Management har gennemført for Rådet,

præsenteret, og også salen blev aktiveret i

en frugtbar diskussion af mulige veje, man

kan gå, og greb, man kan tage, for at tilveje-

bringe flere billige boliger.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter

Konference om socialt udsatte

grønlandske kvinder i Danmark

Udsatte grønlandske kvinder i Danmark vil

gerne – men mangler hjælp. Det seneste

år er der kommet meget ny dokumenteret

viden om socialt udsatte grønlændere i Dan-

mark. Med undersøgelsen ”Socialt udsatte

grønlandske kvinder i Danmark” bidrog

Rådet for Socialt Udsatte til afdækningen af

endnu et overset felt i vores viden på områ-

det. Undersøgelsen tegner et dystert billede

af situationen for socialt udsatte grønlandske

kvinder i Danmark. De kæmper med store

sociale, kulturelle og kønsspecifikke pro-

blemstillinger, som de gerne vil, men ikke

kan håndtere uden hjælp. Rådet for Socialt

Udsatte inviterede i den forbindelse til en

halvdagskonference på Christiansborg for

alle med interesse, erfaring eller kendskab til

området. Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqa-

tigiit (IA), medlem af Folketingets Grøn-

landsudvalg bød velkommen, Jann Sjursen

præsenterede dagens program, hvorefter

social- og indenrigsminister Karen Ellemann

(V) takkede Rådet for initiativet til undersø-

gelsen og konferencen. Hun pointerede, at

rapporten er med til at understrege behovet

for en bedre indsats. Senere på dagen var

der debat mellem fagpersoner fra bl.a. Reden

og Institut for Menneskerettigheder samt

politisk debat med bl.a. Finn Sørensen (EL)

og Karina Due (DF).

Konference om alkohol-behandlingen

for socialt udsatte

I april 2016 afholdte Rådet en konference om

alkoholbehandling for socialt udsatte. Ud-

gangspunktet var rapporten ”Alkoholbehand-

ling til socialt udsatte”, som SFI udgav i februar

2016. Rapporten var bestilt af Rådet for Socialt

Udsatte. Jann Sjursen åbnede konferencen,

hvorefter rapporten blev præsenteret og der-

efter var der oplæg fra bl.a. Blå Kors og Hjør-

ring Kommune om udfordringer ved at skabe

tilbud i alkoholbehandlingen, som fastholder

socialt udsatte med komplekse problemer i

behandlingen. Dagen blev afsluttet med en

debat mellem brugere, fagfolk og politikere,

bl.a. Mikael Jakshøj (Lænke-Ambulatorierne) og

Ninna Thomsen (SF).

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Deltagelse i følgegrupper og udvalg

•

Arbejdsgruppe om kontanters rolle i samfundet under Betalingsrådet

Følgegruppe til arbejde med reform af servicelovens voksenbestemmelser

(Social- og Indenrigsministeriet)

Følgegruppe om Projekt styrket indsats på væresteder (Socialstyrelsen)

Følgegruppe om Stofmisbrugspakken (Socialstyrelsen)

Følgende følgegrupper hører under Stofmisbrugspakken:

• Arbejdsgruppe til udarbejdelse af nationale retningslinjer

for den sociale stofmisbrugsbehandling

• Ekspertgruppen om Projekt udgående og rummelig

stofmisbrugsbehandling

•

Følgegruppe til projektet for udbredelse og implementering af

Hjemløsestrategiens resultater (Socialstyrelsen)

Følgegruppe til projektet Exit Prostitution (Socialstyrelsen)

Menneskerettighedsrådet (Institut for Menneskerettigheder)

Følgegruppen på grønlænderstrategien (Socialstyrelsen)

Referencegruppen vedrørende revision af TB-vejledning (Sundhedsstyrelsen)

Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien (Udenrigsministeriet)

Referencegruppe for nationale retningslinjer for den specialiserede sociale

rehabiliteringsindsats for borgere med svære spiseforstyrrelser (Socialstyrelsen)

Faglig sparringsgruppe for evaluering af psykologordningen (Sundhedsstyrelsen)

Arbejdsgruppe om kortlægning af misbrugsindsatsen

(Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse)

Referencegruppe vedrørende inklusionseftersyn af Folkeskolen

(Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter

Debatindlæg og kronikker

23. april 2015, Kristeligt Dagblad:

Vi er fælles om mere end arbejde og uddannelse

I dette indlæg hæfter Jann Sjursen sig ved det stigende fokus på

arbejde som fælles kulturel markør. Men der er andre værdikilder

i samfundet end arbejde og uddannelse, mener Sjursen. Sjursen

vender sig i indlægget mod den politiske retorik, der taler folk ud af

fællesskabet.

4. juni 2015, Altinget.dk:

Socialt udsattes behandling af alkoholmisbrug nedprioriteres

Jann Sjursen kastede et kritisk blik på alkoholbehandlingen i kom-

munerne. Nok oplever man stigende udgifter og større prioritering

af området, men det dækker over, at familiebehandlingen er blevet

opprioriteret. Behandlingen af socialt udsatte nyder derimod ikke

samme opmærksomhed – tværtimod, lød det fra Sjursen.

17. juni 2015, Altinget.dk:

Gør op med tabuet om alkohol

Rådets formand Jann Sjursen reflekterede over alkoholens tag i dan-

skerne. Hvorfor er det, at så mange danskere har behov for at bedøve

sig selv i hverdagen – lød et af de debatskabende spørgsmål.

28. juni 2015, Politiken:

7 forslag til hvordan Lars Løkke kan hjælpe samfundets svageste

Formand Jann Sjursen opridsede de væsentligste udfordringer for

den netop valgte regering i forhold til socialt udsatte. Det blev til 7

forslag, bl.a. en forbedring af misbrugsbehandlingen, anbefalingen af

en kommission for udsatte unge samt en indsats mod den stigende

hjemløshed.

14. august 2015, Arbejderen:

Fattigdom har aldrig været integrerende

I forbindelse med introduktionen af den nye integrationsydelse

problematiserede Jann Sjursen motivationen bag den nye ydelse,

nemlig at det skulle virke positivt på beskæftigelsen at flere tusinde

blev skåret i forsørgelsesgrundlaget. I tillæg til en tvivlsom beskæf-

tigelseseffekt ville man opleve meget større afsavn og fattigdom

blandt de ramte, lød det i indlægget.

4. september 2015, Socialpædagogen:

Hjemløshed er kun toppen af isbjerget

Forud for offentliggørelsen af den nye hjemløsetælling fra SFI skrev

Jann Sjursen om regeringens begreb ”ufrivillig hjemløshed”, som den

nævner i sit regeringsgrundlag. Det implicerer altså, at der også fin-

des frivillig hjemløshed af betydning. Socialpædagoger ser ofte vejen

mod hjemløshed og kan måske nå at afværge hjemløsheden med de

rette redskaber, skrev Sjursen.

20. september 2015, Jyllands-Posten:

Om at vide, hvad der virker - bare ikke når det gælder fattige

Jann Sjursen tog fat i det paradoksale i, at regeringen på den ene

side vil arbejde med data og evidens som styringsredskab for sin

socialpolitik, men på den anden side ikke vil vide, hvor mange fattige

dens politik skaber. Indlægget kom i forlængelse af, at regeringen

afviste at arbejde med den hidtidige officielle fattigdomsgrænse.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

25. september 2015, Politiken:

Fortæl nu, hvordan du vil forbedre indsatsen for

socialt udsatte, socialminister

Rådets formand Jann Sjursen reagerede på, at social- og indenrigsmi-

nister Karen Ellemann offentliggjorde, at regeringen ikke vil arbejde

med den hidtil officielle danske fattigdomsgrænse. Det fik Jann

Sjursen til at opfordre ministeren til at fortælle, hvad hun vil opnå i

sin ministertid.

28. september 2015, Sjællandske Medier:

Hvad skal vi måle regeringen på?

Jann Sjursen beklagede igen regeringens beslutning om at afslå at

arbejde med en officiel fattigdomsgrænse og søgte svar på, hvad

regeringen vil rent socialpolitisk.

29. september 2015, Vejle Amts Folkeblad:

Hvad skal vi nu måle regeringen på?

Jann Sjursen beklagede også her regeringens beslutning om at afslå

at arbejde med en officiel fattigdomsgrænse og søgte svar på, hvad

regeringen vil rent socialpolitisk.

2. oktober 2015, Arbejderen:

Finansloven – flere hjemløse?

Med forslaget til finansloven for 2016 annoncerede regeringen også,

at den vil prioritere indsatsen mod hjemløshed i forbindelse med de

kommende satspuljeforhandlinger. Formand Jann Sjursen bifaldt

dette, men problematiserede dog regeringens idé om at indføre et

kontanthjælpsloft, der næsten med sikkerhed vil gøre det svært for

nogle borgere at holde fast i deres bolig.

6. oktober 2015, Jyllands-Posten:

Kontanthjælpsloft og konsekvenser

I forbindelse med regeringens præsentation af sit udspil til et nyt

kontanthjælpsloft stillede Jann Sjursen en række spørgsmål til beskæf-

tigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. Sjursen konstaterede også i

indlægget, at de seneste års reformer ikke har gavnet socialt udsatte.

5. november 2015, Altinget.dk:

Kontanthjælpsloftet skraber bunden og skaber mismod

I forbindelse med regeringens oplæg til et nyt kontanthjælpsloft,

berettede Jann Sjursen om de kendte konsekvenser af det gamle loft

fra 00´erne. Afsavn og fattigdom var kodeordene, som Rådet forven-

tede også ville blive konsekvensen af det nye kontanthjælpsloft.

19. november 2015, Altinget.dk:

225-timers reglen er alt andet end symbolpolitik

Som en del af regeringens kontanthjælpsudspil fandt man 225-ti-

mers reglen. Rådet kritiserede denne og kaldte det en selvmodsi-

gelse af rang at stille krav om 225 timers ustøttet beskæftigelse til

personer, der ikke er jobparate. Udgangspunktet måtte være, lød det

fra Rådet, at ingen aktivitetsparate omfattes af kravet.

20. november 2015, Arbejderen:

Satspuljen bør ændres eller nedlægges

Jann Sjursen konstaterer i dette indlæg, at satspuljen har ændret

karakter: fra at være en socialpolitisk driver til at være en pengetank

for projekter, der burde være på finansloven. Satspuljen bidrager ikke

til socialpolitisk nytænkning mere, lød det i indlægget.

24. november 2015, Kristeligt Dagblad:

Sociale mål skal rumme klare sigtepunkter

På dagen hvor social- og indenrigsminister Karen Ellemann mødtes

med 29 organisationer for at diskutere en fornyelse af den gamle

regerings sociale 2020-mål. Rådet for Socialt Udsattes formand

Jann Sjursen skrev i den anledning en kronik i Kristeligt Dagblad,

hvor han ridsede de vigtigste punkter af diskussionen op – set med

Rådets briller.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter

8. december 2015, Altinget.dk:

Gør boligstøtten mere potent

Boligstøtten er et godt redskab for kommunerne til at hjælpe udsatte

borgere med at blive i deres boliger, mente Jann Sjursen i dette ind-

læg. Andelen af personer uden børn og med begrænset betalings-

evne er stigende. De modtager en lav kontanthjælpsydelse og har

svært ved at have råd til en bolig. Og derfor er der brug for et særligt

fokus på disse grupper, lød det.

11. december 2015, Socialpædagogen:

På kanten af velfærdsstaten – er vi blevet mere selvkritiske?

I klummen ”PRIK” reflekterede Jann Sjursen i forbindelse med ud-

givelsen af ”På kanten af velfærdsstaten” – et værk, om den danske

socialforsorg i årene 1933-1980 – over, om stigmatiseringen af

patienter med psykiske lidelser og anbragte unge havde ændret sig i

samfundet siden de omtalte år?

12. januar 2016, Altinget.dk:

Negativ boligudvikling kan eskalere i 2016

Formand Jann Sjursen fokuserede på, hvorfor der er brug for akut

politisk handlen i forhold til antallet af billige boliger: Med den helt

aktuelle flygtningesituation og kontanthjælpsloftet in mente, må vi

desværre forvente, at den negative udvikling fortsætter og måske

eskalerer i 2016.

21. januar 2016, Arbejderen:

Kontanthjælpsloftet – et værktøj der ikke opfylder formålet

I Indlægget undrer Jann Sjursen sig: ”Det burde være en pligtopgave

for enhver regering også at udregne de negative konsekvenser. Hvor

mange nye hjemløse fører dette indgreb med sig? Hvor mange flere

børn må leve i fattigdom som følge af indgrebet?” Centrale spørgs-

mål for formand Jann Sjursen, der ikke besvares af regeringen.

25. februar 2016, Information:

Er det rimeligt med tre måltider om dagen?

I forbindelse med den snarlige gennemførelse af regeringens kon-

tanthjælpsloft beskrev Rådets formand alternativer til at skære i ydel-

serne for at opnå den samme effekt: at det kan betale sig at arbejde.

Fx et socialt skatteloft.

9. marts 2016, Altinget.dk:

Gør sociale indikatorer til god lovskik

Ligesom man normalt udregner konsekvenserne af en ny lov i for-

hold til beskæftigelse, ligestilling mv, så bør man også begynde at

udregne sociale konsekvenser af nye love – fx i forbindelse med gen-

nemførelsen af kontanthjælpsloftet, som må forventes at føre til øget

fattigdom og hjemløshed, skrev Jann Sjursen i dette indlæg.

10. marts 2016, Arbejderen:

Kontanthjælpsloftet giver store afsavn

SFI udgav den store analyse af fattigdom og afsavn i Danmark. Ana-

lysen viste, at 32 procent af de økonomisk fattige lider afsavn på 10

eller flere af indikatorerne. Det er før regeringens såkaldt ”moderne”

kontanthjælpsloft blev indført. Det fører til gammeldags fattigdom,

mener Jann Sjursen i dette indlæg.

6. april 2016, Altinget.dk:

Regeringen glemmer historien

Antallet af udsættelser steg kraftigt i løbet af 00´erne under der gam-

le kontanthjælpsloft, og vi risikerer at komme til at stå med samme

udvikling nu med det nye loft, hvis ikke der gøres en ekstraordinær

indsats, påpeger Jann Sjursen i dette indlæg.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Pressemeddelelser

5. maj 2015:

Sociale rettigheder til udsatte skal gøre op med kassetænkning

KORA udgav en analyse af 600 samfundsøkonomiske studier om ind-

satser for socialt udsatte - bestilt af Rådet. Konklusionen var klar: Hvis

samfundet investerer i socialt udsatte, får man et væsentligt udbytte.

6. maj 2015:

Udsatte unge er koblet af

Center for Ungdomsforskning udgav rapporten ”Hvem er de unge på

kanten af det danske samfund?” bestilt af Rådet. Rådet anbefalede

nedsættelsen af den kommission for udsatte unge, der bl.a. skulle se

på, hvordan den helhedsorienterede indsats kunne lykkes.

6. maj 2015:

Rådets årsrapport: Udsatte i skyggen af reformer

Rådets årsrapport stillede bl.a. skarpt på de sociale 2020-måls mang-

lende gennemslagskraft. Rådet anbefalede også en skærpet indsats

mod hjemløshed og en task force, der skulle fremskaffe billige boliger.

20. maj 2015:

Regeringen bør være mere ambitiøs i

forhold til fattigdomsbekæmpelse

Økonomi- og Indenrigsministeriet udgav rapporten Familiernes

Økonomi 2015. Rådet glædede sig over, at rapporten viste, at der var

færre fattige børn og børnefamilier, men opfordrede regeringen til at

være mere ambitiøs i bekæmpelsen af fattigdom.

26. august 2015:

Investér i socialt udsatte: Brugernes Bazar 2015

Rådet afholdte den traditionelle Brugernes Bazar i Kongens Have i

Odense med 1.500 besøgende på dagen. Årets budskab var behovet

for, at samfundet investerer mere i socialt udsatte.

14. september 2015:

Fattigdomsgrænsen: Hvorfor vil regeringen

ikke måle sin egen indsats?

Regeringen meldte ud, at den ikke ville anvende den officielle fattig-

domsgrænse fremover. Rådet var særligt kritisk overfor det forhold, at

regeringen har slået sig op på at ville måle sin egen indsats socialpolitisk.

15. september 2015:

Hjemløsetællingen viser akut behov for en unge-indsats

Hjemløsetællingen fra SFI viste et rekordhøjt antal hjemløse: 6.138. I

aldersgruppen mellem 25-29 år var stigningen 29 procent, og Rådet

anbefalede endnu engang nedsættelsen af en kommission for ud-

satte unge.

2. oktober 2015:

Moderne kontanthjælpsloft giver gammeldags fattigdom

Regeringens varslede kontanthjælpsloft blev præsenteret som udspil

til forhandling. Rådet var stærkt kritisk og baserede bl.a. sin kritik på

erfaringerne med 00´ernes kontanthjælpsloft, der medførte afsavn

og fattigdom.

2. oktober 2015:

225-timers kravet bør følges af en jobgaranti

Sammen med kontanthjælpsloftet fulgte 225-timers reglen. Rådet

var ikke mindre kritisk overfor denne: Mange af de ramte er ikke

jobparate og bliver således straffet uden at have mulighed for at

modgå straffen.

6. oktober 2015:

Et mere opdelt Danmark – socialt og menneskeligt

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt Folketingets åbningstale,

hvori han talte om ligeværd og et mindre opdelt Danmark. Rådet

advarede mod, at regeringen med det varslede kontanthjælpsloft

netop ville skabe et mere opdelt Danmark.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter

6. oktober 2015:

På tide med fokus på udsatte unge udenfor uddannelse

I statsministerens åbningstale pointerede han, at der skulle mere

fokus på de unge, der falder igennem uddannelsessystemet. Rådet

kvitterede og understregede, at man bør se udsatte unges liv i et

helhedsperspektiv, og at der er behov for et langt bredere perspektiv

end blot undervisningsmetoder.

28. oktober 2015:

Slunken satspulje gør ingen socialpolitik

Det årlige satspuljeforlig blev indgået af satspuljepartierne. Rådet

roste enkelte af initiativerne, som fx midler til udbredelse af Hjemlø-

sestrategien, men savnede en samlet stringent socialpolitik – med

tilhørende finansiering.

16. december 2015:

21 idéer til at skaffe billige boliger

Rådet udgav et idékatalog til at skaffe flere billige boliger, udarbejdet

af Kuben Management. I den forbindelse gav Rådet udtryk for, at

situationen med manglen på billige boliger og stigende hjemløshed

er alarmerende og bør prioriteres højt politisk.

25. januar 2016:

Rådet ønsker en helhedsorienteret politik og kommission

for udsatte unge

En ny rapport fra Rockwool-Fonden viste, at udsatte unge koster

samfundet 12-15 mia. kr. om året. Langt mere alvorligt så Rådet på

de menneskelige skæbner, der ligger bag tallet. Der er behov for en

forstærket indsats i forhold til udsatte unge, lød det fra Rådet.

2. februar 2016:

Prioriteringen halter i udsattes alkoholbehandling

Rådet havde fået udarbejdet en ny rapport hos SFI om alkoholbe-

handling for socialt udsatte. Rapporten viste, at kommunerne ikke er

gode nok til at tage hensyn til udsattes særlige udfordringer i deres

behandlingstilbud.

5. februar 2016:

Danskerne: Flygtninge også socialt udsatte

Rådet udgav sin holdningsundersøgelse, udarbejdet af Epinion, for

anden gang efter 2013. Den viste bl.a., at danskerne nu så flygtninge

som en del af socialt udsatte i Danmark. Rådet anså dét som et ud-

tryk for solidaritet, og at politikerne nu burde have ekstra fokus på at

skaffe boliger.

26. februar 2016:

Fattigdom er ikke teori

SFI udgav deres store undersøgelse om afsavn og fattigdom. Rådet så i

den håndfast dokumentation for, at fattigdom i Danmark ikke er teori,

men barsk virkelighed for mange. Rådet kritiserede igen den påtænkte

gennemførelse af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.

3. marts 2016:

Kontanthjælpsloftet skaber endnu større behov

for billige boliger

Rådet sendte sine anbefalinger om billige boliger til regeringen og

Folketinget. Rådet understregede, at det ikke var luftige løsninger,

men at de var konkrete forslag til løsninger. Kontanthjælpsloftet gav

et meget mere påtrængende behov for politisk handling, lød det.

14. marts 2016:

Socialt udsatte grønlandske kvinder lades i stikken

Rådet udgav sin nye rapport om socialt udsatte grønlandske kvinder

i Danmark. Rådet påpegede, at der er behov for en bedre og mere

rummelig kommunal indsats rettet mod de grønlandske kvinder.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Publikationer

”Årsrapport 2015”, maj 2015

Rådets årsrapport 2015 afspejler Rådets arbejde i det forløbne år. I rapporten er der samlet

tilgængelig viden, tal og fakta om social udsattes situation i dagens Danmark, og der er herefter

særskilte kapitler om de temaer, Rådet i særlig grad har beskæftiget sig med i det forgangne

år. De fleste af kapitlerne indeholder konkrete forslag til, hvordan indsatsen kan blive bedre.

Årsrapporten 2015 beskæftiger sig særligt med temaerne: Udsattes gæld, livet på hjemløsebo-

former, stofmisbrugere i substitutionsbehandling, retspsykiatri og udsatte unge.

”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund?”, maj 2015

Undersøgelsen ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund: om hverdagsliv, ung-

domskultur og indsatser, der gør en forskel” er udarbejdet af Center for Ungdomsforskning

ved Aalborg Universitet for Rådet for Socialt Udsatte. I undersøgelsen er 33 unge udsatte

samt 22 professionelle, der arbejder med de unge til dagligt, blevet interviewet. Undersø-

gelsen viser, hvordan de unge udsatte kæmper med komplekse problemer og udarbejder

strategier i deres møde med det offentlige.

”Jeg synes i højere grad, man skal lytte til folk”, oktober 2015

Rådet for Socialt Udsatte skitserer i denne publikation de vigtigste resultater fra rapporten

”Brugernes tilfredshed med substitutionsbehandlingen”, der udkom i foråret 2015. Brugerne

efterspørger bl.a. et meget mere brugervenligt og fleksibelt indrettet behandlingssystem, der

sikrer brugerne de bedste betingelser for at følge behandlingen. Pixibogen udkom samtidig

med Rådets anbefalinger om stofmisbrugsområdet.

”Manglen på billige boliger”, december 2015

Der mangler billige boliger i Danmark, særligt i de større byer. Både Rigsrevisionen og SFI har

peget på, at manglen på billige boliger til en husleje på omkring 3.000,- kr. eller derunder er

en medvirkende årsag til, at vi i disse år ser et stigende antal hjemløse. Dette var baggrunden

for, at Rådet for Socialt Udsatte bad Kuben Management foretage en kortlægning og analyse

af mulighederne og barriererne for, at der kunne tilvejebringes flere billige boliger. Kortlæg-

ningen og analysen er foretaget i perioden fra foråret til efteråret 2015. Resultatet af kortlæg-

ningsarbejdet blev et større idékatalog over mulige veje, man kunne gå, og greb, man kunne

tage, for at tilvejebringe flere billige boliger.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter

”Danskernes holdninger til socialt udsatte”, februar 2016

Rådet for Socialt Udsatte bad Epinion om at gennemføre en undersø-

gelse af danskernes holdning til socialt udsatte. Undersøgelsen blev

første gang gennemført i oktober 2013 og igen i oktober 2015. 1.013

repræsentativt udvalgte danskere er blevet interviewet til undersø-

gelsen. Undersøgelsen viste bl.a., at danskerne nu også indregner

flygtninge blandt socialt udsatte i Danmark – og at empatien for

fx hjemløse er vokset blandt danskerne. Til gengæld ser danskerne

mere negativt på fx stofmisbrugere.

”Undersøgelse af brugernes oplevelse af kvalitet i de

psykosociale indsatser”, marts 2016

Rådet for Socialt Udsatte bad Socialt Udviklingscenter (SUS) om at

gennemføre en undersøgelse af brugernes oplevelse af kvalitet i de

psykosociale indsatser. Rådet for Socialt Udsatte har i de senere år

fået gennemført brugerundersøgelser baseret på surveys blandt bru-

gere på § 110 boformer, i substitutionsbehandling og blandt socialt

udsatte alkoholmisbrugere. Denne undersøgelse skrev sig dermed

ind i en serie af brugersurveys.

”Udsatte grønlandske kvinder i Danmark”, marts 2016

Rådet for Socialt Udsatte har udarbejdet rapporten ”Udsatte grøn-

landske kvinder i Danmark”. Rapporten er baseret på interviews med

22 udsatte grønlandske kvinder samt 16 socialarbejdere, der arbejder

med kvinderne til dagligt. Rapporten tegner et billede af nogle me-

get barske liv og vilkår for de socialt udsatte grønlandske kvinder og

peger samtidigt på nogle klare udfordringer i forhold til den sociale

indsats i kommunerne.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Høringssvar

24. juli 2015:

Den nye integrationsydelse skaber

større fattigdom og afsavn

Rådet afgav høringssvar om indførelsen af in-

tegrationsydelsen. Rådet for Socialt Udsatte

vurderer, at lovforslaget resulterer i fattig-

dom blandt de berørte grupper. Al erfaring

viser med stor tydelighed, at det har mærk-

bare, negative menneskelige konsekvenser

for både de berørte voksne og deres børn

at fjerne et ordenligt forsørgelsesgrundlag,

skrev Rådet i høringssvaret.

4. august 2015:

Optjeningsprincippet skaber fattigdom

– ligesom integrationsydelsen

Rådet afgav høringssvar om genindførelsen

af optjeningsprincippet for ret til børnetil-

skud og børne- og ungeydelse for flygtninge.

Rådet gentog sine pointer fra høringssvaret

til integrationsydelsen: Lovforslaget vil skabe

flere fattige mennesker i Danmark.

25. september 2015:

Danmark pynter på beskrivelserne af

reformer i den nationale rapport til

FN’s Menneskerettighedsråd

Rådet afgav høringssvar om udkast til

Danmarks anden nationale rapport til FNs

Menneskerettighedsråd under den Univer-

selle Periodiske Bedømmelse (UPR). Rådet

mente i den forbindelse, at regeringens

reformer af blandt andet førtidspension og

kontanthjælp omtales unuanceret i udkastet

til Danmarks rapportering.

2. november 2015:

Gode og konstruktive nye nationale

retningslinjer for den sociale stofmis-

brugsbehandling

Rådet afgav høring om de nye nationale ret-

ningslinjer for den sociale stofmisbrugsbe-

handling. Generelt fandt Rådet retningslin-

jerne brugbare og så desuden meget positivt

på elementet af brugerinddragelse. Dog

anså Rådet det for en mangel, at retningslin-

jerne ikke omfatter både den sociale og den

sundhedsfaglige behandling.

21. december 2015:

Gode elementer i lovforslag om assisteret

stofindtagelse i stofindtagelsesrum

Rådet afgav høringssvar om lovforslaget om

ændring af loven om euforiserende stoffer.

Helt overordnet har Rådet altid været posi-

tivt stemt overfor oprettelsen af stofindtagel-

sesrummene – til gavn for de mest udsatte

stofmisbrugere. Rådet mener, at lovforslaget

er et nødvendigt led i den skadesreduce-

rende indsats.

8. januar 2016:

Nyt kontanthjælpsloft medfører

gammeldags fattigdom

Rådet afgav høringssvar til forslag om indfø-

relse af et nyt kontanthjælpsloft og 225-ti-

mers regelen m.v. Det var Rådets vurdering,

at lovforslagets vedtagelse i uændret form

vil føre til udbredelse af fattigdom, der vil

komme til udtryk ved hårde daglige afsavn.

På den baggrund kunne Rådet ikke anbefale

vedtagelsen af loven.

11. januar 2016:

Større personkreds giver mere fattigdom

Rådet afgav høringssvar i forbindelse med

lovforslaget om udvidelse af personkredsen

for modtagelse af integrationsydelsen. Rådet

mente, at lovforslaget for store dele af den be-

rørte målgruppe vil føre til en mere permanent

og langvarig eksklusion fra samfundet med iso-

lation til følge, hvor målet ifølge lovforslaget er

det modsatte. Rådet for Socialt Udsatte kunne

ikke anbefale vedtagelse af lovforslaget.

22. januar 2016:

Godt med lovgivningsmæssig opmærk-

somhed om gravide misbrugere

Rådet afgav høringssvar om lovforslaget om

en styrket indsats for gravide med et mis-

brug af rusmidler. Rådet var positivt stemt

overfor, at gruppen af gravide alkoholafhæn-

gige får den opmærksomhed, som lovfor-

slaget lægger op til. Dog efterspurgte Rådet

højere prioritering af udviklingen af indsatser

og metoder, der ville gøre det attraktivt for

gravide misbrugere at søge hjælp.

1. marts 2016:

Inklusionsboliger er et udmærket tiltag

Rådet afgav høringssvar i forbindelse med

lovforslaget om inklusionsboliger. Det var

Rådets vurdering, at inklusionsboligerne er

et udmærket tiltag, der øger muligheden for

at skabe rum for udsatte borgere i almene

boligbyggerier. Det springende punkt bliver,

hvordan kommunerne koordinerer indsatsen

mellem deres forpligtelser efter serviceloven

og den sociale viceværts arbejde med de nye

beboere i inklusionsboligerne.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 10 • English summary

KAPITEL 10:

English summary

CHAPTER 1:

An overview of the situation of socially

marginalised people

The poverty line has been done away with

– but poverty is increasing

In autumn 2015, the government implemented a reform of cash

benefits. The critics of the reform see it as an erosion of the safety net

for those who are worst off in society, which will result in impoverish-

ment and increase the risk of there being more homeless people.

In relation to the balancing between, on the one hand, the consider-

ation that there is an incentive to work and, on the other, that there

is a sufficient basic support level, the Council assess that the latter

consideration has been pushed too far out onto the sidelines.

The Danish poverty line and the report on the number of poor peo-

ple in Denmark, which the former government introduced, was abol-

ished again upon the change of government. One can only surmise

why the government will not measure the effect its own policy has

on poverty. And it is also happening in parallel with the UN having

presented 17 global goals of which the eradication of poverty is one

of the goals. However, poverty in Denmark must, all things being

equal, be expected to increase again in the coming years as a result

of the many reforms - regardless of whether the government will

publish its own poverty figures or not.

Have the reforms had an effect?

As already described above, both the former and the current gov-

ernments implemented comprehensive reforms in both the cash

benefits and early retirement pension areas. These are reforms that

have consequences for socially marginalised people. A particular

risk caused by the reforms is that socially marginalised people who,

due to social and health problems are far removed from the labour

market, remain in the cash benefits system for a longer time. They

cannot, offhand, be granted an early retirement pension but, at the

same time, their prospects of getting a job are poor.

In the political rhetoric, cash benefits is a temporary benefit. But a

rehabilitation programme - where the benefit level is at cash benefits

level - may last up to five years. This is connected to uncertainty and

stress for many marginalised people. At the same time, the devel-

opment towards a more tolerant labour market with room for those

who are socially marginalised is, unfortunately, still at crawling speed.

Whether the intentions with the reforms will become a reality con-

tinues to be an unanswered question. The Council will also follow the

developments closely in 2016 and 2017.

The number of homeless people increases yet again

In 2015, the new figure on the number of homeless people was pub-

lished. The number of homeless people in Denmark continues to rise

and is now, in the week of counting, up at more than 6,000 homeless

people. This is over 20 percent more than in the first count in 2007.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

The number of evictions is falling for the fourth year in a row. It

appears that targeted efforts to prevent evictions has had a positive

and, so far, lasting effect.

In 2015, the Council for Socially Marginalised People had special fo-

cus on precisely the lack of inexpensive housing. You can read much

more about this below in section 2.

Poor data basis on the area of substance abuse

According to the Danish Health Authority’s most recent estimate

from 2009, there are 33,000 substance abusers in Denmark. However,

the Centre for Alcohol and Drug Research estimates that the number

of drug abusers requiring treatment is more like 70,000 - 90,000, of

which the main part is cannabis abusers.

The number of people receiving treatment for their substance abuse

has also been on the rise from 2009 to 2013 with approximately

17,500 people undergoing substance abuse treatment. The number

of in-patient treatments has dropped significantly in this period.

Since 2003, substance abusers have been provided with a guarantee

of treatment 14 days after referral. For a long time, many municipali-

ties have had problems in complying with the treatment guarantee.

This was criticised by the Office of the Auditor General of Denmark

in a report in 2012. There continues to be an increasing number of

municipalities that cannot comply with the guarantee. Only 45 of the

country’s 98 municipalities comply with the treatment guarantee or

exceed the limit in less than five percent of the cases.

The positive development in relation to drug-related deaths in 2012

and 2013 took a downturn in 2014. The number of drug-related

deaths is now back at the same level as before 2012. Read more in

section 4 below.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 10 • English summary

What do we know about marginalised people

with alcohol misuse?

The National Institute of Public Health estimates that 140,000 Danes

have an alcohol dependency. However, by far the majority are not

socially marginalised people. The term “socially marginalised people

with an alcohol misuse” covers people with social problems and/or

psychological difficulties combined with a harmful level of alcohol

consumption or alcohol dependency.

The Council’s survey “SUSY Udsat 2012” shows that one in six people

who are socially marginalised suffered from alcohol misuse. In addi-

tion, the homeless census shows that four out of ten homeless peo-

ple have an alcohol misuse. Furthermore, surveys from the Centre for

Alcohol and Drug Research show that among youngsters in the age

group 15-24 there is estimated between 25,000 - 30,000 people with

alcohol misuse requiring direct intervention.

A more systematic investigation of data is lacking in relation to the

treatment of alcohol misuse. In an attempt to gain more systematic

knowledge of the municipalities’ efforts in the area, the Council has

had a survey on alcoholism treatment prepared for socially marginal-

ised citizens. Read more in section 3 below.

Council’s assessment, such a small group in terms of numbers, speaks

volumes. And that is, that the project design is too narrow and the

target group for the project too small.

With Exit Prostitution’s expense level in mind, it is difficult to see how

the project municipalities and other municipalities would be able to

continue the work in this way when the grant for the project expires.

The Council takes a critical view of Exit Prostitution’s inability to

embrace a larger part of the target group considering the level of

funding it has received from the public pool of funds for disadvan-

taged groups.

Forensic psychiatry

From 2000 up to 2011, a doubling in the sentencing for treatment

has occurred. In 2014, the Council had the Ministry of Justice’s

research office conduct an analysis of the register data forming the

basis of sentencing of people to treatment programmes. In connec-

tion with the psychiatry agreement of June 2014 entered into by the

parties behind the public pool of funds for disadvantaged groups, an

expert group was established to look into the underlying causes of

the development. The report from the expert group was published

shortly before Christmas 2015.

The Council’s opinion is that more analyses should be conducted.

For example, the expert group has not looked at due process of law

during enforcement. The Council believes that there is a need to also

look at this aspect of forensic psychiatry, including the personnel

working in psychiatric care being both therapists and security per-

sonnel. In addition, the forensic psychiatry patients’ access to com-

plaint procedures should be looked at in connection with decisions

on extensions of hospitalisations.

Only a few women participate in extensive

programme in the area of prostitution

The public pool of funds for disadvantaged groups have provided

DKK 46 million for the Exit Prostitution project, with the remaining

DKK 13 million being provided until the end of 2016. The aim of the

project is to help people out of prostitution or alternatively, improve

the quality of life for people while they are in prostitution.

At the end of January 2016, the four municipalities involved in the

project have together had a total of 132 citizens in the programme

of which 23 citizens are still in the programme. According to the

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

In the 2015 annual report, the Council pro-

posed that the government be obliged to

prepare an annual report on the forensic psy-

chiatry area. The Council continues to believe

that it is important to have such a report.

Municipalities’ budgets for the area

of socially marginalised people

The official net operating costs for the

area of socially marginalised people have

dropped by approximately DKK 1 billion

since 2010. The greatest drop is in the

expenses for residential facilities for socially

marginalised people.

The expenses for institutions for homeless

people and crisis centres for women have

increased by approximately 15 percent in

the period. These are institutions for which

the municipalities receive a 50 percent

reimbursement of the operating expenses.

The stated expenditure is before state reim-

bursement. The expenditure for treatment

for abuse is on its way up again after a drop

was seen from 2010 to 2011. The expenses

for alcoholism treatment are increasing,

while expenses for substance abuse treat-

ment are at the lowest level in 2014 in the

five year period.

The expenses for the proactive efforts in the

form of support and contact person schemes

and low threshold programmes such as

day-centre schemes are decreasing in the

period. This is a disturbing development as it

is some of these programmes that benefit the

most socially marginalised people the most.

Local councils for socially

disadvantaged groups put

marginalisation on the agenda in

the municipalities

There are now 32 councils for socially disad-

vantaged groups around the country, while a

further three municipalities are establishing

councils. Twenty municipalities have adopt-

ed a socially marginalised people policy,

while a further 11 municipalities are working

on one.

It continues to be a mystery that the local

councils for socially disadvantaged groups

are not mandatory, in the same way that lo-

cal senior citizens’ councils and local disabil-

ity councils are. But parallel with the Council

for Socially Marginalised People’s continued

efforts to repeat that the councils for socially

disadvantaged groups should be mandatory

in all municipalities, we are pleased that the

councils are spreading - mandatory or not.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

CHAPTER 2:

Lack of inexpensive housing creates homelessness

There is a lack of inexpensive housing in

Denmark. Successive governments have

pointed out that it is the municipal politi-

cians’ responsibility to acquire the necessary

number of inexpensive housing units for citi-

zens in their municipality - while the munic-

ipalities’ response to this is that they do not

have the correct legal frameworks in order to

comply with this responsibility.

Homelessness is about much more than the

lack of a roof over your head. But both the

Office of the Auditor General of Denmark

and the Danish National Centre for Social

Research (SFI) point out that the lack of

inexpensive housing is a contributory cause

to an increasing number of homeless people

in recent years.

In spring 2016, the government passed a

reform on cash benefits, which means that

many will experience an impact on their

housing benefit(s). This is most regrettable,

as the housing benefit(s) comprise an im-

portant financial contribution to the lowest

income groups, amongst others, who would

otherwise be unable to pay their rent.

The policy, which for many years has raised

the housing standard and ensured better

housing for a large number of Danish people

is currently, paradoxically, also a barrier to

ensuring affordable housing for the lowest

income groups. Decreasing the quality which

has been generally achieved in the Danish

housing stock cannot be recommended. A

high housing standard is a positive develop-

ment. But Denmark should become better at

building good and inexpensive housing by

thinking outside of the box and, for exam-

ple, getting the most possible out of every

square metre.

In 2015, Kuben Management prepared a

report for the Council for Socially Marginal-

ised People with a large number of proposals

as to how housing can be built well and

inexpensively - if the political will on both

the state and municipal levels is present. The

report can be found on www.udsatte.dk

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

CHAPTER 3:

Development in alcoholism treatment for socially

marginalised people

Citizens from all walks of life may have a need for alcoholism treat-

ment. However, the alcoholism treatment system often primarily ad-

dresses abusers who are generally from a sound social background.

This indicates that socially marginalised people have a lot of diffi-

culty in finding a relevant treatment for alcohol misuse. If you look

at the expenses for the municipalities’ alcoholism treatment, they

are increasing. However, the reports are that the municipalities give

family therapy a (higher) priority, i.e. where there are children living

at home or those treatments where there are relatively few social

problems. It is very difficult for socially marginalised people to get

relevant treatment.

There may be many explanations for this development. But the fact

that there is no systematic knowledge of what socially marginalised

people are offered with regards to alcoholism treatment is a signif-

icant problem. The lack of knowledge was the springboard for the

Council ordering a survey in 2015 of the alcoholism treatment for

socially marginalised people from the Danish National Centre for

Social Research.

The survey confirms the impression that socially marginalised people

do not feel that the treatment system is able to accommodate their

specific requirements: More than one in four people who are socially

marginalised and suffer from alcohol misuse find that there is a lack

of relevant treatment programmes. Many need to be helped on the

street or where they live because they have difficulty appearing at

the treatment locations - and it is precisely these kinds of proactive

efforts that participants in the survey are looking for. The survey can

be found on www.udsatte.dk

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

CHAPTER 4:

Hotspots in the drug policy effort and debate

The initiative in the substance abuse area

and the drug policy has always had a key

place in the Council’s work. In the past year

there has been discussion and work that has

considered all aspects of the drug policy:

prevention, injury reduction, treatment and

control policy. The challenge in the drug

policy is that the various so-called pillars are

strongly connected and you cannot only

look at one initiative or one aspect. You also

need to look at the interaction between the

various pillars. Conversely, the discussion is

so complex that it is also almost impossible

to discuss all aspects at one time.

A debate on changing the drug policy is in

progress in Denmark and internationally. The

debate concerns the consequences of vari-

ous degrees of criminalisation and relaxation

in the punishment system associated with

possession of drugs and a partial legalisation

of drugs - the latter mostly in relation to can-

nabis. The Danish Parliament’s Legal Affairs

Committee was on a study visit in 2014 in

both Portugal and some states in the USA

where some drugs have been more or less

decriminalised.

The Council held a conference in December

2015, where various knowledgeable people

and researchers were able to present and

provide a perspective on the debate on

aspects regarding the criminalisation and

decriminalisation of drugs, respectively. The

ambition was to create a space where the var-

ious arguments and documentation for these

were in focus and where both supporters and

opponents of the current control policy in

Denmark had the opportunity to reflect on

the different points of view.

There are differing opinions on the question

within the Council. It is a complicated debate

where there are not only different positions

in terms of values, but also different consid-

erations and many different interpretations

of data as well as reasons underlying the

various arguments. The Council recommends

the establishment of a commission for the

assessment and identification of the conse-

quences of the current drug policy with a

view to considering whether other drug-po-

litical administrations would be able to

create better conditions for socially margin-

alised substance abusers.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

CHAPTER 5:

Socially marginalised Greenlandic

women in Denmark

Currently, about 14,000 Greenlanders live in Denmark of which 58

percent are women. The majority of them manage well, but at the

same time there is a relatively large proportion of the Greenlandic

women who are socially marginalised. This is shown in the most re-

cent register-based survey from 2015 from the Danish National Cen-

tre for Social Research. The Council for Socially Marginalised People

has previously focused attention on marginalised Greenlanders as a

whole and, in a survey from 2014, has identified the challenges the

target group faces. Both surveys can be found on www.udsatte.dk

Socially marginalised Greenlandic women often come from stressful

backgrounds marked by abuse, violence and sexual assault, the serious

complications of which they struggle with. In many instances, the

women have been exposed to sexual assault and violence in close

relationships in Greenland and, among other things, look to Denmark

with a desire to create a better life at a distance from the problems. But

the problems often move with them and the women do not succeed

in escaping the complications which continue to mark their lives.

Common to socially marginalised Greenlandic women and men is

that they do not receive sufficient help for the special challenges that

exist in navigating the Danish system, understanding information

from the municipality and seeking help for their problems.

Another aspect common to socially marginalised Greenlandic

women and men is connected to getting an address in Denmark

when they move here. In order to avoid this, it is therefore necessary

to develop solutions that would make it easier for socially margin-

alised Greenlanders to get an address and simultaneously solve the

individual municipality’s responsibility in relation to the financing of

expenses for social benefits.

CHAPTER 6:

User satisfaction with

psychosocial initiatives

The psychosocial area has been undergoing tremendous change in

recent years. The cash benefit and early retirement pension reforms

have, not least, contributed to this. Rehabilitation with the prospect

of employment is the pivotal point in the reforms. In the municipal-

ities, work is now being done on social initiatives by supporting the

employment prospect. But evaluations mostly focus on the system

perspective. Thus, there are few that have worked on what the re-

structuring looks like from a user perspective.

With this in mind, the Council has had a smaller survey conducted of

user satisfaction of the quality in the psychosocial initiatives. The sur-

vey can be found on www.udsatte.dk The survey is part of a number

of surveys on user satisfaction which the Council has conducted in

recent years. The Council believes that it is important that the users

themselves are heard.

At the beginning of the new millenium, two new terms - recovery

and psychosocial rehabilitation - were introduced into psychiatry and

social psychiatry in Denmark. The recovery mindset and the idea of

psychosocial rehabilitation have become the bearing mainstays in

the psychosocial initiative, and it is therefore interesting to establish

how the users experience it when (if ) these realisations are expressed

in practice.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

CHAPTER 7:

The demand for evidence

– a double-edged sword

A new “evidence paradigm” in the area for socially marginalised

people has made its entry in earnest. There is focus on measuring

the effect of initiatives and to test methods. With inspiration from the

healthcare area, the goal is to provide evidence of what works in the

initiative for socially marginalised people.

In summer 2016, the Council for Socially Marginalised People will

publish an anthology on this. The anthology will contain articles

about the ways it makes sense - or perhaps no sense at all - to draw

a conclusion on efficiency analyses and make demands for evidence

of the effect of initiatives in the area for socially marginalised people.

The anthology will also take a look at the very special role that the

relationship between social worker and user plays in the social work.

The background for the Council for Socially Marginalised People

taking the initiative for the anthology is not to make a case that the

development in the area in the past ten years has only been bad.

Most of the major initiatives have meant a real raising of the initia-

tives, more knowledge and skills development of employees.

At the same time, the Council fears that the logic of the evidence

paradigm will, in several contexts, e.g. politicians, ministries and

agencies, be used uncritically. The Council for Socially Marginalised

People believes that it is essential that an assessment is made of this

development and a dialogue invited on the consequences, advan-

tages and pitfalls of the evidence paradigm.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 10 • Kommissorium for Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 11:

Kommissorium for Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte skal fungere som

talerør for socialt udsatte. Samfundet har

en særlig forpligtelse til at sørge for, at

socialt udsatte kommer til orde, og Rådet for

Socialt Udsatte skal sikre, at socialt udsattes

synspunkter bliver hørt i den almindelige

samfundsdebat.

Rådet skal følge den sociale indsats for

udsatte borgere, formidle viden om området

og stille forslag til, hvordan indsatsen over

for socialt udsatte kan blive bedre, herunder i

forhold til forebyggelse af sociale problemer

og i forhold til udsatte borgeres muligheder

for at skabe et bedre liv for sig selv.

Ved socialt udsatte tænkes især på hjemløse,

stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, menne-

sker med sindslidelse, mennesker i prostituti-

on, mennesker ramt af fattigdom eller andre

store og sammensatte sociale problemer,

der er forbundet med eller kan føre til social

udsathed.

Rådets opgaver

Rådet har til opgave at tilrettelægge sit virke,

så det har en tæt og løbende dialog med so-

cialt udsatte. Derudover skal Rådet indsamle

viden på området og formidle viden til den

brede offentlighed.

Rådet skal udarbejde en årlig rapport om

socialt udsattes situation og i forbindelse

hermed komme med forslag til en forbedret

indsats, herunder forslag til civilsamfundets

inddragelse i opgaveløsningen. Rådet for-

ventes i denne henseende bl.a. at have fokus

på forebyggelse af sociale problemer og på

udsatte borgeres muligheder for at skabe sig

selv en god tilværelse som en integreret del

af samfundet.

Rådet for Socialt Udsatte skal følge indsat-

sen for socialt udsatte, herunder i forhold

til regeringens særlige initiativer over for

målgruppen og de sociale 2020-mål.

Regeringen kan efter behov rådføre sig med

Rådet for Socialt Udsatte.

Rådets sammensætning og virke

Rådet for Socialt Udsatte er et uafhængigt

råd under Social- og Indenrigsministeriet og

bistås af et sekretariat i samme ministeriums

regi.

Social- og indenrigsministeren udpeger for-

manden og medlemmerne. Rådet for Socialt

Udsatte består af 8-12 medlemmer.

Formanden og medlemmerne udpeges

personligt i kraft af deres særlige viden og

erfaring inden for områderne hjemløse, stof-

misbrugere, alkoholmisbrugere, mennesker

med sindslidelse, mennesker i prostitution

og mennesker ramt af fattigdom eller andre

store og sammensatte sociale problemer.

Rådet beskikkes for en fireårig periode, som

følger perioden for kommunal- og regions-

rådene.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Rådets mødeaktivitet

Rådet har afholdt to rådsseminarer

og fire rådsmøder:

2015:

Rådsmøde 26. maj

Rådsseminar 15.-16. september

Rådsmøde 5. november

Rådsmøde 8. december

2016:

Rådsmøde 27. januar

Rådsseminar 7.-8. marts

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Medarbejdere i sekretariatet

Ole Kjærgaard, sekretariatschef

E-mail: [email protected]

Kirsten Munk, politisk konsulent

E-mail: [email protected]

Line Karlskov Jensen, politisk konsulent

E-mail: [email protected]

Helene Forsberg, socialpolitisk konsulent

(projektansættelse)

E-mail: [email protected]

Nikolaj Beuschel, kommunikationskonsulent

E-mail: [email protected]

Søren Salling Weber, studentermedhjælp

E-mail: [email protected]

Karina Find, politisk konsulent

(indtil 1. april 2016)

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Årsrapport 2016 fra Rådet for Socialt Udsatte

Kolofon

Oplag: 1.500

Fotografer:

Helga C. Theilgaard

Side 60 - 62:

Nikolaj Beuschel og Kirsten Munk

Grafisk produktion og layout:

Line Kirketerp Koch (www.line-k.dk)

978-87-998565-6-5 (trykt)

978-87-998565-7-2 (online)

Årsrapporten kan bestilles gratis eller

downloades på www.udsatte.dk

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016