Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 202
Offentligt
1638315_0001.png
Arbejdstilsynet, 23. maj 2016
Redegørelse om Arbejdstilsynets rolle og
erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som
følge af udsættelse for epoxy og isocyanater
1
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
Baggrund
Redegørelsens struktur
Konklusion
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
4.
5.
Generelt
Regelgrundlaget
Tilsynsaktiviteter
Dispensationer
Habilitet og målinger
Certificering
Anvendelse af anmeldelser om sygdomsanmeldelser
Øvrige initiativer
Overblik over aktiviteter
Afgrænsning
5.1
5.2
Tidsmæssig afgrænsning
Indholdsmæssig afgrænsning
6.
7.
Tilsynsformer
Epoxyharpikser og isocyanater
7.1
7.2
Epoxyharpikser
Isocyanater
8.
Lovgivning
8.1
Arbejdsmiljøloven
2
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
8.2
Regler for arbejde med farlige stoffer og materialer herunder epoxy og
isocyanater
Særligt om betingelser for dispensation fra forbud mod sprøjtning
med isocyanater og epoxy
Giftmeddelelser
Arbejdsskadelovgivningen
Hud- og luftvejssygdomme
8.6.1 Hudsygdomme
8.6.2 Astma
8.3
8.4
8.5
8.6
9.
Arbejdstilsynets behandling af dispensationsansøgninger fra sprøjteforbuddet
9.1
9.2
9.3
9.4
Generelt om sprøjteforbuddet
Dispensationspraksis
Anvendelse af målinger i forbindelse med dispensationsbehandling
Arbejdstilsynets praksis vedrørende tilsyn med overholdelse af vilkår for
dispensation
10.
Arbejdsmiljøcertificering af virksomheder
10.1 Arbejdsmiljøcertifikat og kronesmiley
10.2 Erhvervelse af anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
10.3 Kravene for at erhverve et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
10.4 Certificeringsorganernes certificering af virksomhedernes
arbejdsmiljøledelsessystem
10.5 Tilsyn med virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat
10.6 Autorisation af arbejdsmiljørådgivningsvirksomheder
11.
Anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme
11.1 Anmeldte
3
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
11.2 Anerkendte
11.3 Arbejdstilsynets brug af anmeldelser 2004-2016
12.
Siemens Wind Power A/S
12.1 Generelt om virksomheden
12.2 Produktion på virksomheden
12.3 Certificering af Siemens Wind Power A/S
12.4 Anmeldte erhvervssygdomme
13.
Siemens Wind Power A/S, Assensvej, Aalborg
13.1 Aktiviteter på adressen
13.2 Anmeldte erhvervssygdomme
13.3 Certificering
13.4 Aktiviteter vedrørende tilsyn og dispensation
14.
Siemens Wind Power A/S, Mølholmsvej, Aalborg
14.1 Aktiviteter på Adressen
14.2 Anmeldte erhvervssygdomme
14.3 Certificering
14.4 Aktiviteter vedrørende tilsyn og dispensation
15.
Siemens Wind Power A/S, Borupvej, Brande
15.1 Aktiviteter på Adressen
15.2 Anmeldte erhvervssygdomme
15.3 Certificering
15.4 Aktiviteter vedrørende tilsyn og dispensation
4
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
16.
Siemens Wind Power A/S, Fundervej, Engesvang
16.1 Aktiviteter på Adressen
16.2 Anmeldte erhvervssygdomme
16.3 Certificering
16.4 Aktiviteter vedrørende tilsyn og dispensation
17
Fremadrettede initiativer
17.1 Initiativer på Arbejdstilsynets område
17.2 Fælles initiativer på Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets område
Bilag 1 – Anmeldte og afgjorte sager om erhvervssygdomme blandt ansatte hos
Siemens Wind Power A/S
B.1.1 Anmeldte erhvervssygdomme blandt ansatte hos Siemens Wind Power A/S
B.1.2 Anmeldte hudsygdomme og luftvejssygdomme på de fire enheder
B.1.3 Anmeldte erhvervssygdomme vedrørende epoxy og isocyanater på de fire
enheder
B.1.4 Anmeldte erhvervssygdomme blandt ansatte hos de i afsnit 1 beskrevne
underleverandører
B.2
Behandlede sager vedr. hudsygdomme og astma i Arbejdsskadestyrelsen
som følge af arbejde på SWP
B.2.1 Behandling af erhvervssygdomme
B.2.2 Hudsygdomme og astma som følge af arbejde på Siemens Wind Power A/S
Bilag 2 - Sammenligning mellem krav i kodenummerbekendtgørelsen og
bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer
5
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1. Baggrund
Beskæftigelsesministeren har på baggrund af, at DR Nyheder i en række indslag i april og
maj 2016 afdækket, hvordan en række medarbejdere hos vindmølleproducenten
Siemens Wind Power A/S (herefter: SWP) er blevet syge som følge af arbejdet med
stofferne epoxy og isocyanater i forbindelse med produktion af vindmøllevinger, bedt
Arbejdstilsynet om en redegørelse med henblik på at afdække myndighedernes rolle i
sagen, herunder om sagsforløbet giver anledning til at ændre i praksis eller regler på
området.
Redegørelsen omfatter Arbejdstilsynets afgørelser om dispensation fra forbuddet mod
sprøjtepåføring af epoxy og isocyanater uden for sprøjtekabiner o.l. til SWP, samt de
tilsyn, der er ført på de enheder af virksomheden, hvor dette arbejde udføres, og hvor
tilsynsaktiviteten kan relateres til arbejde med eller udsættelse for epoxy og
isocyanater.
I den forbindelse redegøres der for arbejdsmiljøcertificeringen af produktionsenheder i
SWP, reglerne herfor samt Arbejdstilsynets praksis for tilsyn med disse virksomheder,
herunder hvilken betydning dette har haft for tilsynet med SWP. Endelig redegøres for
udviklingen i anmeldte erhvervssygdomme for ansatte hos SWP på de relevante
adresser.
Tilsvarende indeholder redegørelsen en gennemgang af Arbejdsskadestyrelsens rolle i
sagen, herunder en gennemgang af afgjorte sager fra SWP.
2. Redegørelsens struktur
Redegørelsen indeholder indledningsvist en konklusion på det samlede forløb i sagen og
en oversigt over forløbet. Herefter gives overordnede beskrivelser af blandt andet
tilsynsformer samt af de to stoffer, epoxy og isocyanater, som redegørelsen omhandler.
Herudover beskrives regelgrundlaget, herunder dispensationsreglerne fra
sprøjteforbuddet for epoxy og/eller isocyanater, reglerne for virksomhedscertificering
samt arbejdsskadelovgivningen.
Herefter gives en generel beskrivelse af virksomheden og dens aktiviteter. I forlængelse
heraf gennemgås Arbejdstilsynets aktiviteter vedrørende dispensation fra
sprøjteforbuddet og tilsynsaktiviteter på de fire produktionsenheder kronologisk.
Desuden redegøres for anmeldte erhvervssygdomme for den enkelte enhed i perioden
2004-2016 og omfanget af anerkendte erhvervssygdomme.
6
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
I tilknytning til de relevante produktionsenheder gives en tilsvarende beskrivelse for de
underleverandører, der har udført arbejde på enhederne.
3. Konklusion
3.1 Generelt
Arbejdstilsynet har i redegørelsen foretaget en gennemgang af fire ud af SWP’s i alt 17
produktionsenheder i perioden fra 2004 og frem til i dag. Enhederne er udvalgt på
baggrund af de konkrete arbejdsprocesser og risikoen for udsættelse for epoxy og
isocyanater.
Gennemgangen viser, at der i perioden 2004-2016 er registreret i alt 379 anmeldelser
om erhvervssygdomme blandt ansatte hos SWP i Arbejdstilsynets
Erhvervssygdomsregister.
Arbejdsskadestyrelsen har i samme periode truffet afgørelse i ca. 125 sager med SWP
som arbejdsgiver, hvor hud- og luftvejssygdomme har været vurderet. Hovedparten af
sagerne (ca. 80 pct.) vedrører hudsygdomme. Sagerne er anmeldt løbende over årene
dog med flest sager i 2010 og 2011. Ca. 90 pct. af de 125 sager er registreret på de fire
produktionsenheder, som denne redegørelse hovedsageligt omfatter.
På baggrund af gennemgangen af sagerne har Arbejdsskadestyrelsen i perioden 2004-
2016 behandlet ca. 95 erhvervssygdomssager, hvor det er lagt til grund for afgørelsen,
at den pågældende har været udsat for epoxy og isocyanater. Langt den største del af
sagerne vedrører epoxyudsættelse og kun meget få sager vedrører isocyanater. Ca. 85
pct. af sagerne relateret til epoxy er anerkendt. I sager, hvor det i afgørelsen er lagt til
grund, at der har været udsættelse for isocyanater, er alle sager blevet anerkendt.
3.2 Regelgrundlaget
De danske regler for epoxy og isocyanater hører til de skrappeste i Europa. Det betyder,
at beskyttelsesniveauet for medarbejderne som udgangspunkt er højt. Sammenfattende
viser redegørelsen, at reglerne om epoxy og isocyanater er tilstrækkelige til at sikre en
høj beskyttelse af medarbejderne. Det gælder både reglerne om, hvordan der skal
arbejdes med de to kemikalier og reglerne for, at virksomhederne kan opnå
dispensation fra forbuddet mod sprøjtning med epoxy og isocyanater.
Arbejdstilsynet vurderer derfor ikke, at den aktuelle sag giver anledning til ændring af
reglerne.
7
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
3.3 Tilsynsaktiviteter
Redegørelsen viser, at Arbejdstilsynet på de fire udvalgte SWP-adresser har registreret
en lang række kemirelaterede tilsynsaktiviteter i perioden fra 2004 og frem til i dag. Det
drejer sig om i alt 50 kemirelaterede tilsyn. Heraf er 34 tilsynsbesøg gennemført i
perioden 2004-2011 og 16 i perioden 2011-2016. Af de 34 tilsynsbesøg i perioden 2004-
2011 har de 15 relateret sig til epoxy og/eller isocyanater. Af de 16 tilsynsbesøg i
perioden 2011-2016 har de 16 relateret sig til epoxy og/eller isocyanater.
Senest har Arbejdstilsynet henholdsvis 28. april samt 9, 13 og 20. maj gennemført
tilsynsbesøg på SWP’s enheder blandt andet på Assensvej og Mølholmsvej i Aalborg
samt Engesvang. Besøgene har ikke givet anledning til tilsynsreaktioner.
I 2011 blev enhederne på Assensvej og Mølholmsvej arbejdsmiljøcertificerede og
herefter omfattet af Arbejdstilsynets retningslinjer for tilsyn med disse virksomheder.
Samme år giver Arbejdstilsynet den første dispensation fra reglerne om forbud mod
sprøjtning med epoxy og isocyanater. Den tidligere dispensation fra 2007 blev givet på
grundlag af reglerne om arbejde med kodenummererede produkter jf. nærmere
nedenfor.
Sammenfattende konkluderes det, at Arbejdstilsynet i perioden fra 2004 og frem til i
dag har haft et kontinuerligt tilsyn med SWP.
3.4 Dispensationer
Redegørelsen viser, at der som udgangspunkt er sket en grundig vurdering af
ansøgninger om dispensation fra sprøjteforbuddet fra SWP, herunder også de
ansøgninger der er indgivet på vegne af underleverandører. Der er i afgørelserne blevet
stillet en lang række vilkår for virksomheden som betingelse for dispensationen.
Redegørelsen viser generelt, at Arbejdstilsynet har lavet en grundig vurdering af
dispensationsansøgningerne fra SWP, og at der er stillet en lang række skrappe krav som
betingelse for dispensationerne. Men der har ikke været fulgt systematisk op på, om
SWP har efterlevet kravene i dispensationer.
Det er derfor Arbejdstilsynet vurdering, at der er behov for at systematisere disse
procedurer for opfølgning – særligt i forhold til ansøgning om fornyelse af
dispensationerne. Det bemærkes dog, at ved de lejligheder, hvor der er registreret
tilsynsbesøg, der vedrører opfølgning på dispensationen, er det blevet vurderet at
8
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
dispensationernes vilkår er overholdt. Det gælder eksempelvis tilsynsbesøgene 1.
november og 14. december 2013 på Mølholmsvej i Aalborg.
Arbejdstilsynet vil derfor sikre, at behandling af dispensationsansøgninger, herunder
behandling af ansøgninger om fornyelse af dispensationer, behandles efter en fast
procedure, som sikrer, at vilkår for den dispensation, der ønskes forlænget kontrolleres
inden der træffes afgørelse om eventuel om ny dispensation og at anmeldte
erhvervssygdomme indgår i vurderingen af, om en anmodning om dispensation kan
imødekommes.
Redegørelsen viser imidlertid også, at der i ét tilfælde i november 2007 blev truffet
afgørelse om dispensation på et ikke-fyldestgørende grundlag. Det var ikke klart, hvilke
kemiske stoffer der blev anvendt. Det var således ikke oplyst i sagen, hvilken type
produkt, der skulle sprøjtes med men kun kodenummeret, og dispensationen blev
derfor givet med hjemmel i kodenummerbekendtgørelsen.
Det er vurderingen, at sagen rettelig burde være behandlet efter reglerne i
bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, som regulerer, hvordan og
arbejdet skal udføres. Dertil kommer, at dispensationen blev givet for en 4-årig periode,
hvilket ikke er på linje med Arbejdstilsynets almindelige praksis for dispensationer efter
bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, hvor dispensation typisk gives
for en periode på 1- til 2 år afhængig af den konkrete sag.
Kravene til beskyttelsen af de ansatte efter kodenummerbekendtgørelsen henholdsvis
bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, er, på langt de fleste områder,
baseret på de samme principper. Det er derfor vurderingen, at en efterlevelse af krav til
sikkerhedsforanstaltninger o.l. i kodenummerbekendtgørelsen på de væsentligste
områder har sikret medarbejderne på SWP det samme beskyttelsesniveau, som følger af
kravene i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, fx krav om anvendelse
af personlige værnemidler.
Imidlertid er dog også nogle forskelle i kravene i de to bekendtgørelser. Således stilles
der i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer fx krav om, at ansatte der
skal arbejde med epoxy og isocyanater skal have gennemført en særlig uddannelse, at
personer med epoxyallergi ikke må arbejde med epoxy, at der skal være skiltning ved
epoxyarbejde og særlige krav til hygiejne og omklædning.
9
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
I redegørelsens
bilag 2
beskrives forskelle i krav efter henholdsvis
kodenummerbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og
materialer.
Det er ikke muligt med sikkerhed at vurdere, om afgørelsen fra 2007 har haft
sundhedsmæssige konsekvenser for de ansatte på virksomheden.
Først i 2012 blev Arbejdstilsynet klar over, at dispensationen vedrørte sprøjtning med
epoxy. Herefter blev der udstedt en dispensation efter bekendtgørelsen om arbejde
med stoffer og materialer, der stillede yderligere krav til fx hygiejne,
velfærdsforanstaltninger, uddannelse og bortskaffelse af affald.
3.5 Habilitet og målinger
I forbindelse med SWP’s ansøgning om dispensation er der stillet spørgsmål til
validiteten af de målinger, der blev udført af rådgivningsfirmaet Alectia, fordi
målingerne blev udført af en medarbejder hos Alectia, der senere blev ansat hos SWP.
I forhold til dette spørgsmål fremgår det af redegørelsen, at der generelt ikke gælder
særlige krav om uafhængighed i forhold til udførelsen af målinger. Målingerne kan
udføres af virksomheden selv eller af et rådgivningsfirma. Arbejdstilsynet vurderer alene
målingen i forhold til, om der er anvendt anerkendte metoder og standarder for
sådanne målinger. På den måde sikres det, at målingerne kan bidrage til vurderingen af
dispensationsansøgningen. I forhold til den konkrete sag, hvor målingerne på SWP er
udført af rådgivningsvirksomheden Alectia, er det således ikke afgørende, hvem der har
udført disse, så længe det er sket efter en anerkendt metode.
3.6. Certificering
Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at virksomheder, der har erhvervet et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, kan vælge at få offentliggjort en kronesmiley på Arbejdstilsynets
hjemmeside. Det sker, når det certificeringsorgan, der har certificeret virksomheden, i
forlængelse heraf har orienteret Arbejdstilsynet om, at virksomheden ønsker at få en
kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnås enten gennem certificering af virksomhedens
arbejdsmiljøledelsessystem eller gennem inspektion af virksomheden.
10
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Derudover fremgår det af loven, at Arbejdstilsynet ikke gennemfører risikobaserede
tilsyn på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Arbejdstilsynet kan
alene føre tilsyn med de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder i forbindelse med
alvorlige ulykker eller klager over arbejdsmiljøet, eller hvis Arbejdstilsynet støder på
certificerede virksomheder, som groft overtræder arbejdsmiljøloven.
3.7 Anvendelse af anmeldelser om sygdomsanmeldelser
Arbejdstilsynet har siden midten af 60’erne haft procedurer o.l. for brug af anmeldte
erhvervssygdomme i tilsynet med virksomhedernes overholdelse af
arbejdsmiljølovgivningen.
I en periode fra begyndelsen af 2000’erne frem til udstedelsen af en konkret
kvalitetsprocedure i 2012 forelå der ikke skriftlige retningslinjer o.l. for brug af anmeldte
erhvervssygdomme i tilsynet med virksomhederne. Men oplysningerne blev ikke desto
mindre anvendt i tilsynet. Fx indgik oplysningerne om anmeldte erhvervssygdomme i de
såkaldte ”tilsynsmapper”, som var det materiale, de tilsynsførende brugte som
forberedelse til tilsynsbesøg på virksomhederne.
I 2012 etablerede Arbejdstilsynet nye administrative procedurer, der betød, at
oplysningerne blev sat i system, så de indgår som en fast del af udvælgelsen af
virksomheder. Efter disse procedurer skal tilsynscentrene hvert halve år udvælge
virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme. Til brug herfor udarbejdes
der en oversigt, som viser produktionsenheder, hvor der har været anmeldt én alvorlig
kemisk erhvervssygdom indenfor et halvt år. Oversigten viser også produktionsenheder,
hvor der har været ophobning af anmeldelser på samme produktionsenhed af samme
type sygdom indenfor et halvt år.
De certificerede virksomheder er ikke omfattet af denne procedure. Her har man frem
til nu alene anvendt alvorlige ulykker og klager som indikationer for alvorlige
overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Det betyder, at Arbejdstilsynet ikke har haft praksis for at anvende oplysninger om
anmeldte erhvervssygdomme som grundlag for at gennemføre detailtilsyn på
arbejdsmiljøcertificerede virksomheder, med mindre der samtidig er modtaget en klage
over arbejdsmiljøet.
På baggrund heraf fremgår det i redegørelsen, at Arbejdstilsynet fremadrettet vil sikre
en aktiv og systematisk anvendelse af oplysninger om anmeldte erhvervssygdomme i
forhold til de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder. Hvis oplysninger om anmeldte
11
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
erhvervssygdomme giver anledning til mistanke om alvorlig overtrædelse af
arbejdsmiljøreglerne, vil Arbejdstilsynet sikre, at der foretages en opfølgning i forhold til
certificerede virksomheder. Svarende til den praksis der i dag er for ikke-certificerede
virksomheder.
I redegørelsen
bilag 1
er der en nærmere beskrivelse over opgørelsen af
erhvervssygdomme.
3.8 Øvrige initiativer
For Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen er det helt afgørende at skabe tryghed for
nuværende eller tidligere medarbejdere hos SWP, der har været i risiko for udsættelse
for epoxy og isocyanater.
Det fremgår derfor i redegørelsen, at Arbejdstilsynet sammen med
Arbejdsskadestyrelsen og i dialog med SWP vil lægge op til at afholde et
informationsmøde for tidligere og nuværende medarbejdere. På dette møde vil der
blive redegjort for risikoen for eksponering og symptomerne på astma og allergier og
medarbejderne vil blive vejledt i mulighederne for lægeundersøgelse
12
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0013.png
4. Overblik over aktiviteter
Nedenfor ses en samlet oversigt over tilsynsaktiviteter og aktiviteter i forhold til behandling af
dispensationsansøgninger, tilsynsaktiviteter, afgjorte sager vedrørende hud- og
luftvejssygdomme i Arbejdsskadestyrelsen samt dato for certificering for de udvalgte enheder,
redegørelsen omfatter for perioden 2014-2016
P-enhed
Dispensationsaktiviteter
Tilsynsaktiviteter
Certifika
t (dato)
Erhvervssygdo
*)
mme
Assensvej,
Aalborg
Arbejdstilsynet har i perioden
modtaget 3
dispensationsansøgninger, som
er indgivet af SWP på vegne af
Persolit A/S. Der er meddelt
dispensation 2 gange til at
udføre sprøjtearbejde i hal 3
senest i perioden 3. februar
2015 til 3. februar 2016 samt til
at udføre sprøjtearbejde
udenfor sprøjtekabine i
prototypehallen i perioden 2.
april 2012 til 7. maj 2012. SWP
har ikke ansøgt om fornyelse af
dispensationerne i hal 3 og i
prototypehallen.
Der er i perioden 2004-2016
gennemført 20 kemirelaterede
tilsynsbesøg på adressen.
Heraf er 12 gennemført i
perioden 2004-2011 og 8 i
perioden 2011-2016.
Af de 12 tilsynsbesøg, der er
gennemført i perioden 2004-
2011, har de 8 relateret sig til
epoxy og/eller isocyanater.
Af de 8 tilsynsbesøg, der er
gennemført i perioden 2011-
2016, har de 5 relateret sig til
epoxy og/eller isocyanater.
Der er i perioden 2004-2011
truffet 2 afgørelser om
kemirelaterede overtrædelser
af arbejdsmiljølovgivningen.
Der er i perioden 2011-2016
truffet 1 afgørelse om
kemirelaterede overtrædelser
af arbejdsmiljølovgivningen.
15. okt.
2012
Hud og
luftveje:
Ca. 45 sager,
heraf
Epoxy:
Ca. 35 sager,
heraf ca. 30
anerkendte
Isocyanat:
Færre end
fem sager,
alle
anerkendt
Mølholmsve
j, Aalborg
For sprøjtearbejde i hal P har
Arbejdstilsynet modtaget fem
dispensationsansøgninger,
hvoraf de seneste fire har været
anmodninger om fornyelse af
dispensationen, som SWP har
indsendt på vegne af Persolit
A/S, der udfører sprøjtearbejde
med isocyanater.
Der er i perioden 2004-2016
gennemført 10 kemirelaterede
tilsynsbesøg på adressen.
Heraf er 5 gennemført i
perioden 2004-2011 og 5 i
perioden 2011-2016.
Af de 5 tilsynsbesøg, der er
7. juni
2011
Hud og
luftveje:
Ca. 15 sager,
heraf
Epoxy:
Ca. 10 sager,
heraf ca. 90
pct.
13
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0014.png
P-enhed
Dispensationsaktiviteter
Tilsynsaktiviteter
Certifika
t (dato)
Erhvervssygdo
*)
mme
Arbejdstilsynet gennemførte tre
tilsynsbesøg i forbindelse med
sagsbehandling af
dispensationsansøgningerne.
Dispensationerne bliver
forlænget et år ad gangen, og
den nyeste
dispensationsansøgning gælder
frem til den 9. december 2015.
For sprøjtearbejde i hal K har
Arbejdstilsynet modtaget fem
dispensationsansøgninger,
hvoraf de seneste fire har
vedrørt fornyelse af
dispensationen på vegne af
Skagen Sandblæseri &
Skibsservice ApS, der
sprøjtearbejder med epoxy.
Den første afgørelse om
dispensation til hal K blev
truffet i 2007.
Borupvej,
Brande
(ingen)
gennemført i perioden 2004-
2011, har alle relateret sig til
epoxy og/eller isocyanater.
Af de 5 tilsynsbesøg, der er
gennemført i perioden 2011-
2016, har alle relateret sig til
epoxy og/eller isocyanater.
Der er i perioden 2004-2011
ikke truffet afgørelser om
kemirelaterede overtrædelser
af arbejdsmiljølovgivningen.
Der er i perioden 2011-2016
ikke truffet afgørelser om
kemirelaterede overtrædelser
af arbejdsmiljølovgivningen.
anerkendt
Isocyanat:
Ca. 5 sager,
alle er
anerkendt
Der er i perioden 2004-2016
gennemført 12 kemirelaterede
tilsynsbesøg på adressen.
Heraf er 11 gennemført i
perioden 2004-2011 og 1 i
perioden 2011-2016.
Af de 11 tilsynsbesøg, der er
gennemført i perioden 2004-
2011, har ingen relateret sig til
epoxy og/eller isocyanater.
Det ene tilsynsbesøg, der er
gennemført i perioden 2011-
2016, har ikke relateret sig til
epoxy og/eller isocyanater.
Der er i perioden 2004-2011
truffet 5 afgørelser om
7. juni
2011
Hud og
luftveje:
Ca. 30 sager,
heraf
Epoxy:
Ca. 10 sager,
heraf ca. 90
pct.
anerkendt
Isocyanat:
Færre end
fem sager,
alle
anerkendt
14
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0015.png
P-enhed
Dispensationsaktiviteter
Tilsynsaktiviteter
Certifika
t (dato)
Erhvervssygdo
*)
mme
kemirelaterede overtrædelser
af arbejdsmiljølovgivningen.
Der er i perioden 2011-2016
ikke truffet afgørelser om
kemirelaterede overtrædelser
af arbejdsmiljølovgivningen.
Fundersvej,
Engesvang
(Ingen)
Der er i perioden 2004-2016
gennemført 8 kemirelaterede
tilsynsbesøg på adressen.
Heraf er 6 gennemført i
perioden 2004-2011 og 2 i
perioden 2011-2016.
Af de 6 tilsynsbesøg, der er
gennemført i perioden 2004-
2011, har de 2 relateret sig til
epoxy og/eller isocyanater.
Af de 2 tilsynsbesøg, der er
gennemført i perioden 2011-
2016, har ét relateret sig til
epoxy og/eller isocyanater.
Der er i perioden 2004-2011
truffet 2 afgørelser om
kemirelaterede overtrædelser
af arbejdsmiljølovgivningen.
Der er i perioden 2011-2016
ikke truffet afgørelser om
kemirelaterede overtrædelser
af arbejdsmiljølovgivningen.
*)
7. juni
2011
Hud og
luftveje:
Ca. 25 sager,
heraf
Epoxy:
Ca. 20 sager,
heraf ca.
85 pct.
anerkendt
Isocyanat:
Ingen sager
Statusopgørelse af afgjorte sager i Arbejdsskadestyrelsen pr. maj 2016
15
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
5. Afgrænsning
5.1 Tidsmæssig afgrænsning
Redegørelsen omfatter perioden 2004 til 2016, som er den periode hvor SWP, herunder
underleverandører, har udført de arbejdsprocesser, der involverer anvendelse af epoxy
og isocyanater.
5.2 Indholdsmæssig afgrænsning
Redegørelsen omfatter fire af SWP’s produktionsenheder, der i dag består af i alt 17
aktive produktionsenheder.
De fire enheder er udvalgt ud fra Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens viden om
anmeldte erhvervssygdomme, som potentielt kan henføres til påvirkning fra epoxy og
isocyanater sammenholdt med, at det er på disse fire enheder, der i særlig grad udføres
arbejde med produktion og reparation ved anvendelse af epoxy og isocyanater.
Af de fire enheder er to beliggende i Aalborg på henholdsvis Assensvej og Mølholmsvej,
hvor der produceres støbeforme til møllevinger. Det er i forhold til dette arbejde, der i
perioden er givet dispensation. Ud over vingeproduktion produceres også forme. Det er
til disse processer, der er givet dispensation fra sprøjteforbuddet.
De øvrige to produktionsenheder er beliggende i henholdsvis Engesvang og Brande. På
disse adresser foregår enten støbning, slibning eller sprøjtning af vingerne.
SWP har yderligere to produktionsenheder i Aalborg. På disse enheder foregår der i
begrænset omfang mindre reparationer, men da risikoen for udsættelse her er
begrænset er disse udeladt af redegørelsen. De fire enheder omfatter samtlige
anmeldte tilfælde af luftvejssygdomme hos SWP ifølge Arbejdstilsynets
Erhvervssygdomsregister, og det samme gør sig gældende for anmeldelser vedrørende
isocyanater. For hudsygdomme omfatter de fire enheder ca. 90 pct., og de resterende
tilfælde er på nær i nogle enkelte tilfælde, registreret på nedlagte eller ikke aktive
enheder. Dertil omfatter de fire enheder 90 pct. af anmeldelser i Arbejdstilsynets
Erhvervssygdomsregister, hvor epoxy er angivet som eksponering ved anmeldelsen, og
de resterende 10 pct. er, på nær i to tilfælde, registreret på nedlagte enheder eller ikke
aktive enheder.
En del af arbejdet er udført for SWP af underleverandører. Disse er beskrevet i
redegørelsen i det omfang, de har udført arbejde omfattet af dispensationer fra
16
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
sprøjteforbuddet på SWP’s adresser. Det drejer sig konkret om to virksomheder
henholdsvis Persolit A/S samt Skagen Sandblæseri & Skibsservices ApS. Beskrivelsen af
de to virksomheder er angivet i forbindelse med de konkrete adresser, hvor arbejdet er
udført. Derudover har der været øvrige underleverandører til andre opgaver på
adresserne, som ikke er knyttet direkte til selve produktionen. Det drejer sig
eksempelvis om rengøringsopgaver, tømrer- og elektrikerarbejde mv. Disse
virksomheder er ikke omfattet af redegørelsen, da risikoen for eksponering har været
begrænset.
Redegørelsen omfatter de aktiviteter, der relaterer sig til arbejdet med epoxy og
isocyanater, mens tilsyn og ulykkesanmeldelser på andre områder – eksempelvis psykisk
og ergonomisk arbejdsmiljø – ikke er medtaget.
Det bemærkes, at redegørelsen – af fortrolighedshensyn – er underlagt visse formelle
begrænsninger.
Arbejdstilsynet kan ikke beskrive eventuelle klager over arbejdsforholdene på SWP, da
det følger af arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, at Arbejdstilsynet ikke over for
arbejdsgiveren eller over for andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
Tavshedspligten gælder ikke kun oplysninger om en klages indhold, men også
oplysninger om, at der er modtaget en klage og oplysninger om, at tilsynsbesøg sker
som følge af klager. Helt generelt kan det oplyses, at Arbejdstilsynet registrerer klager,
hvis sådanne modtages, og at de indgår på baggrund af en konkret vurdering i
grundlaget for udvælgelse af virksomheder til tilsyn. Det gælder for alle virksomheder,
herunder også for SWP.
Til brug for redegørelsen har såvel Arbejdstilsynet som Arbejdsskadestyrelsen
udarbejdet opgørelser over henholdsvis antallet af anmeldte erhvervssygdomme og
afgjorte sager om erhvervssygdomme hos SWP. De to opgørelser er udarbejdet på
forskellig vis, men dækker i begge tilfælde anmeldelser af erhvervssygdomme modtaget
i 2004 - 2016.
Arbejdstilsynets opgørelse er udarbejdet på baggrund af Arbejdstilsynets
Erhvervssygdomsregister og viser således anmeldte erhvervssygdomme hos SWP, der er
modtaget i den nævnte periode, herunder anmeldelser hvor epoxy og isocyanater er
nævnt i selve anmeldelsen. Opgørelser baseret på Arbejdstilsynets register benævnes i
redegørelsen ’anmeldte’ erhvervssygdomme. I Arbejdstilsynets
Erhvervssygdomsregister indgår ikke oplysninger om, hvorvidt det enkelte tilfælde af
17
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
erhvervssygdom har ført til anerkendelse i Arbejdsskadestyrelsen.
Arbejdsskadestyrelsen har derfor også foretaget opgørelser til brug for redegørelsen.
Arbejdsskadestyrelsens opgørelse er udarbejdet ved at foretage udtræk af
Arbejdsskadestyrelsens data over afgjorte arbejdsskadesager vedr. hud- eller
lungelidelser som følge af arbejdet hos SWP. Disse benævnes som ’sager’ i
redegørelsen.
Opgørelsen har vist, at de relevante sygdomme er toksisk og allergisk eksem samt
astma. og disse benævnes som ’sager’ i redegørelsen.
Arbejdsskadestyrelsens opgørelse indbefatter også identificerede medarbejdere, der
har været ansat hos eksempelvis underleverandører, og medarbejdere ansat ved
vikarbureauer, der har udført arbejde hos SWP.
Arbejdsskadestyrelsens opgørelser indeholder såvel anerkendte som afviste sager, samt
sager som er anerkendt, men hvor vurderingen af erhvervsevnetabet udestår. Tallene
indeholder ikke sager, som er henlagt på tilskadekomnes foranledning. Langt
hovedparten af sagerne vedrører en potentiel udsættelse for epoxy og en mindre del
vedrører isocyanater. Opgørelsen indeholder tre hovedgrupper af sager: Størstedelen,
hvor udsættelse for epoxy eller isocyanater indgår direkte i Arbejdsskadestyrelsens
afgørelse om anerkendelse, en mindre gruppe sager, hvor epoxy eller isocyanater er
indgået i arbejdsbeskrivelsen, men hvor det ikke har været udslagsgivende for den
enkelte afgørelse, samt enkelte sager, hvor epoxy eller isocyanater ikke har været en del
af belastningen, men hvor afgørelsen hviler på andre belastninger såsom eksem fra
brugen af værnemidler.
Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens opgørelser over anmeldelser dækker således
ikke fuldstændigt de samme sager. Fx er nogle sager fortsat under behandling i
Arbejdsskadestyrelsen og indgår derfor kun i Arbejdstilsynets opgørelse, mens andre
sager alene indgår i Arbejdsskadestyrelsens opgørelse, fordi det først er under
behandlingen af arbejdsskadesagen, at der kommer oplysninger om udsættelsen for
epoxy. Når der i redegørelsen refereres til antal afgørelse og anerkendelser set i
sammenhæng er der således taget udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens opgørelser.
Herudover er der i forhold til antalsangivelserne sket en tilpasning af tabeller mv. Det er
for det første sket af fortrolighedshensyn, så anmeldelserne og anerkendelserne ikke
kan henføres til enkeltpersoner. Det er ligeledes sket på baggrund af den usikkerhed der
kan være i tallene. Der tages således forbehold for oplysninger om antallet af
anmeldelser og anerkendelser af erhvervssygdomme blandt ansatte hos SWP og hos de
18
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0019.png
enkelte produktionsenheder under SWP, der er angivet i redegørelsen. Det skyldes, at
opgørelserne baserer sig på registreringer, der er foretaget manuelt enten af
virksomheden eller af myndighederne, hvorfor det ikke kan udelukkes at det kan være
fejlregistreringer. Det kan således ikke udelukkes, at der kan være anmeldelser hos SWP,
som ikke kan identificeres på grund af manglende oplysninger om arbejdsgiveren. Det
vurderes dog at være en begrænset risiko. Endvidere kan der være anmeldelser hos
SWP, som er registreret ved den forkerte produktionsenhed under SWP i forhold til,
hvor den skadelige påvirkning har fundet sted. Usikkerheden i tallene skyldes
derudover, at antallet af afgjorte sager og fordelingen af dem udvikler sig hver gang, at
Arbejdsskadestyrelsen træffer nye afgørelser i de konkrete sager.
Arbejdsskadestyrelsens opgørelse er således udtryk for et statusbillede pr. maj 2016
6. Tilsynsformer
I rapporten refereres til følgende tilsynsformer:
Det risikobaserede tilsyn er målrettet mod de virksomheder, hvor Arbejdstilsynet
forventer, at der er de største problemer med arbejdsmiljøet. Det indebærer bl.a., at
disse virksomheder får flere tilsyn. Formålet med tilsynet er at kontrollere, om
virksomheden lever op til arbejdsmiljøreglerne og at reagere, hvis der er væsentlige
arbejdsmiljøproblemer. Virksomheder, der er udtaget til risikobaseret tilsyn, bliver som
hovedregel varslet mindst en måned inden tilsynsbesøget, men får ikke at vide, hvilken
dato Arbejdstilsynet kommer. Besøgene er således uanmeldte.
Detailtilsyn er tilsyn med et konkret og afgrænset arbejdsmiljøproblem på en
virksomhed. Det kan fx være kontrol af, om en virksomhed har efterkommet
Arbejdstilsynets påbud, undersøgelse af en arbejdsulykke eller på grund af en klage over
arbejdsmiljøet. Formålet er at vurdere, om der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer,
som Arbejdstilsynet skal reagere overfor. Detailtilsyn er ofte uanmeldt.
Ulykkesundersøgelse er ”detailtilsyn”, hvor Arbejdstilsynet hos udvalgte virksomheder
laver et opfølgende besøg hos virksomheder, som har haft alvorlige ulykker, dvs. hvor
der er mere end tre ugers fravær.
Screeningsbesøg: Alle virksomheder med ansatte fik i perioden 2005-2011 et
screeningsbesøg. Besøget var en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø.
Formålet var at finde de virksomheder, som havde væsentlige arbejdsmiljøproblemer og
udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn. Virksomheder, herunder SWP, der
tidligere havde haft pligt til at være tilsluttet Bedriftssundhedstjenesten (BST) blev
screenet frem til 2009.
19
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0020.png
Opfølgningstilsyn: Tilsyn med fokus på at følge op på reaktioner givet på tidligere
tilsynsbesøg.
7. Epoxyharpikser og isocyanater
7.1 Epoxyharpikser
Epoxyharpikser bruges normalt i to-komponentprodukter. Ved sammenblandingen
reagerer de to komponenter med hinanden under dannelsen af en plast, en såkaldt
polymer. Processen kaldes en hærdning. Epoxy kan fx bruges som en slidstærk maling,
overfladebelægning eller som støbemasse til vindmøllevinger.
Epoxyharpikser og reaktive opløsningsmidler – der er en særlig type epoxyforbindelse -
kan give hudirritation og allergisk eksem ved hudkontakt (kontakteksem). Hudkontakt
med slibestøv af endnu ikke fuldt udhærdet epoxy kan også give allergisk eksem ved
hudkontakt.
Allergi (overfølsomhed) over for epoxy varer hele livet.
7.2 Isocyanater
Isocyanater bruges tit i to-komponentprodukter, der ved sammenblanding reagerer
med hinanden under dannelsen af en plast. Isocyanater kaldes for hærderen. Den anden
komponent kaldes for harpiksen. Det udhærdede produkt kaldes også PUR(plast) eller
polyurethan. Isocyanater kan fx bruges som en slidstærk maling, overfladebelægning
eller til isolering ved opskumning af vingeforme.
Isocyanater (monomere, oligomere, præpolymere, polyisocyanater m.v.) kan give hud-
og slimhindeirritation, allergisk eksem samt allergisk astma.
Allergisk astma viser sig som pibende vejrtrækning og åndenød, der kan opstå flere
timer efter udsættelsen for stoffet. Isocyanater kan give allergisk astma ved indånding,
men også hudkontakt kan udgøre en risiko for udvikling af allergisk astma.
Overfølsomhed over for isocyanater varer hele livet.
To isocyanater – TDI og MDI - er endvidere klassificeret som ”mistænkt for at være
kræftfremkaldende”.
20
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
8. Lovgivning
8.1 Arbejdsmiljøloven
Formålet med arbejdsmiljøloven er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og
grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med
vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra
Arbejdstilsynet.
Arbejdsgiveren har ansvaret for arbejdsmiljøet på virksomheden. Det er arbejdsgiverens
pligt at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarlige.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med arbejdet, og gøre de
ansatte bekendt med de ulykkes- og sundhedsfarer, der er forbundet med arbejdet.
Arbejdsgiveren skal også sørge for, at de ansatte får den nødvendige oplæring og
instruktion, så arbejdet kan udføres farefrit.
Efter lovgivningen må stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for de
ansatte eller i øvrigt kan forringe sikkerhed og sundhed, kun anvendes ved
arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de ansatte mod ulykker og
sygdomme.
8.2 Regler for arbejde med farlige stoffer og materialer herunder epoxy og isocyanater
Arbejdet med vindmølleproduktion er generelt reguleret i Arbejdstilsynets
bekendtgørelser om arbejdets udførelse, arbejdsstedets indretning, tekniske
hjælpemidler og forskellige bekendtgørelser om stoffer og materialer.
I bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer er der fastsat særlige regler for
arbejde med og udsættelse for epoxy og isocyanater, som supplerer bekendtgørelsens
almindelige regler for arbejde med farlige stoffer og materialer. Efter disse regler stilles
der fx krav om:
•
At andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne eller materialerne
eller nødvendigt arbejde i forbindelse hermed, ikke må opholde sig så nær arbejdet,
at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning.
21
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
•
Særlig epoxyuddannelse for de medarbejdere, der er beskæftiget hermed.
Epoxyuddannelsen indbefatter også arbejde med isocyanater. Uddannelseskravet
gælder for alle former for arbejde med de to stoffer.
Uddannelsen skal gøre den ansatte i stand til at kunne arbejde sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler samt kende til
sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger
ved arbejde med stofferne.
Det betyder, at kursisten blandt andet undervises i sundhedsrisici ved arbejde med
produkter indeholdende epoxy og isocyanater, valg af de rigtige personlige
værnemidler og eventuelle andre sikkerhedsforanstaltninger, hygiejniske
forholdsregler, håndtering af affald m.m.
•
At personer med eksem eller konstateret epoxyallergi ikke må arbejde med epoxy.
Tilsvarende må personer med astma eller eksem, med konstaterede kroniske
lungelidelser eller konstateret hud- eller luftvejsallergi over for isocyanater ikke
arbejde med isocyanater. Det er arbejdsgiverens ansvar at afklare dette, eksempelvis
ved at spørge ind til det ved ansættelsen.
•
At der skal opsættes advarselstavle efter reglerne om sikkerhedsskiltning og anden
form for signalgivning.
I visse situationer stilles der krav om, at sprøjtearbejder med epoxy og isocyanater i
hvert enkelt tilfælde anmeldes til Arbejdstilsynet. Det gælder fx i forhold til store
konstruktioner beregnet til offshore, eksempelvis vindmøllevinger, for hvilke der er krav
om stor korrosionsbeskyttelse, dvs. beskyttelse mod kemisk nedbrydning af metaller
eller andre faste legemer ved lufts eller vands påvirkning.
Anmeldelsen skal være skriftlig og skal foretages mindst 14 dage, inden arbejdet
påbegyndes, og skal indeholde oplysninger om tidsperiode for arbejdet, emner der skal
behandles, antal personer, der vil være beskæftiget med sprøjtepåføring.
Arbejdsgiveren er ansvarlig for, at kun personer med epoxyuddannelsesbevis sættes til
at udføre arbejde med epoxy eller isocyanater og skal kunne dokumentere, at
uddannelsen er gennemført. Dokumentationen kan stamme fra ansættelsen af
medarbejderne eller efter overstået epoxyuddannelse.
22
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0023.png
8.3 Særligt om betingelser for dispensation fra forbud mod sprøjtning med isocyanater
og epoxy
Efter bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer må påføring af isocyanater
og epoxy ikke foretages ved sprøjtning, men kun manuelt ved hjælp af spartel, pensel,
malerulle, fugepistol eller lignende enkle tekniske hjælpemidler.
Sprøjtning er dog tilladt, hvis det foregår i lukkede systemer, i sprøjtekabiner eller i
sprøjteboks med effektiv ventilation samt for nogle typer sprøjtearbejder og – områder,
herunder – blandt andet – arbejde på store konstruktioner beregnet til offshore og
indvendigt i gas-, olie- og benzintanke.
Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra
sprøjteforbuddet, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt. Dette gælder
eksempelvis situationer, hvor de praktiske forhold nødvendiggør en fravigelse fra
forbuddet, eller det vil medføre en uforholdsmæssig stor økonomisk omkostning for
virksomheden.
8.4 Giftmeddelelser
Virksomheder, der fremstiller eller bruger stoffer og blandinger, der efter
Miljøstyrelsens regler er faremærket som giftige eller kræftfremkaldende, skal meddele
dette til Arbejdstilsynet. Visse blandinger med indhold af epoxy og isocyanater er
omfattet af kravet om giftmeddelelse, men ikke alle. Reglerne på området er fastsat i
Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og
opbevaring af stoffer og blandinger. Giftmeddelelserne er således alene en registrering
af oplysninger om, at virksomheden anvender eller fremstiller gifte, som Arbejdstilsynet
kan anvende i tilrettelæggelsen af tilsynsindsatsen.
8.5 Arbejdsskadelovgivningen
Efter Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj 2010
1
har læger og
tandlæger, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person
har pådraget sig erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige
I perioden 1. januar 2004 og frem til 1. juli 2010 fremgik reglerne af Beskæftigelsesministeriets
bekendtgørelse nr. 950 af 26. november 2003 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde
arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.
1
23
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
påvirkninger på sin arbejdsplads, pligt til at anmelde det til Arbejdstilsynet og
Arbejdsskadestyrelsen.
Ud over læger og tandlæger, der har anmeldepligt, kan enhver i praksis indgive
anmeldelse. Det gælder derfor også organisationer, fagforeninger, arbejdsgivere og
skadelidte selv. Ca. 90 pct. af anmeldelserne kommer fra læger.
Anmeldelserne indgår dels i Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister, dels i
Arbejdsskadestyrelsens behandling af anmeldte arbejdsskadesager.
For at få anerkendt en sygdom som en arbejdsskade, skal der være dokumentation for
en direkte årsagssammenhæng mellem den arbejdsmiljømæssige påvirkning og den
konstaterede sygdom. Det giver sig udtryk i, at bestemte sygdomme og påvirkninger er
optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, fordi der er medicinsk dokumentation for en
generel sammenhæng. Sygdomme, der er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen,
kan anerkendes administrativt af Arbejdsskadestyrelsen.
Dertil kommer, at selvom der ikke generelt kan påvises årsagssammenhæng mellem en
bestemt påvirkning og en sygdom, kan der konkret være tilstrækkelig dokumentation
for årsagssammenhæng. I de situationer forelægges sagen for
Erhvervssygdomsudvalget, der indstiller til Arbejdsskadestyrelsen, om sagen med de
konkrete omstændigheder kan anerkendes.
Det skal hertil bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt for at få anerkendt en
erhvervsbetinget sygdom, at man på et givent tidspunkt har været udsat for skadelige
påvirkninger. Der skal også være den relevante tidsmæssige sammenhæng mellem den
skadelige påvirkning og sygdommen.
For anerkendte erhvervssygdomme træffer Arbejdsskadestyrelsen også afgørelse om
varigt mén og tab af erhvervsevne samt eventuel betaling for udgifter til behandling og
hjælpemidler.
8.6 Hud- og luftvejssygdomme
Der er medicinsk dokumentation for, at der er årsagssammenhæng mellem udsættelsen
for epoxy og/eller isocyanater og udviklingen af hud- og luftvejssygdomme. Begge
stoffer har været optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen siden slutningen af
1980’erne som årsag til lungesygdomme og helt tilbage fra den første
24
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
erhvervssygdomsfortegnelse har allergisk eksem efter påvirkninger på arbejdspladsen
(epoxyen) kunnet anerkendes.
Hudsygdomme var i 2012 den tredje hyppigst anmeldte og hyppigst anerkendte
erhvervssygdom i Danmark, og heraf udgør kontakteksemer ca. 95 pct.
8.6.1 Hudsygdomme
For at få anerkendt allergisk kontakteksem skal diagnosen være lægeligt stillet. Der skal
være påvist en erhvervsmæssig udsættelse for det/de pågældende allergen(er) (her:
epoxy og/eller isocyanater) for, at den anmeldte sygdom kan anerkendes. Udsættelsen
skal være sandsynliggjort, for eksempel gennem direkte påvisning af allergenet på
arbejdspladsen (for eksempel påvisning af epoxy i limer, der anvendes på arbejdet) eller
gennem oplysninger om produktindhold. Den erhvervsmæssige udsættelse skal
skønsmæssigt overstige den udsættelse, personen får i privatlivet.
For at få anerkendt irritativ kontakteksem skal diagnosen være lægeligt stillet. Der skal
være påvist en erhvervsmæssig udsættelse for irritant(er) (her: epoxy og isocyanater)
for, at den anmeldte sygdom kan anerkendes. Der skal være redegjort for, hvilke
irritanter der giver anledning til den sygdomsfremkaldende påvirkning, og der skal være
godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og sygdommen,
herunder intensiteten af påvirkningen. Udsættelsen skal også her skønsmæssigt
overstige den udsættelse, der finder sted i privatlivet.
8.6.2 Astma
For at få anerkendt astma skal diagnosen astma være lægeligt stillet. Det er en
forudsætning for anerkendelse, at symptomerne på sygdommen er opstået i en nær
tidsmæssig sammenhæng med den arbejdsmæssige udsættelse for astmafremkaldende
stoffer. Som udgangspunkt vil astmaanfald fremkomme i umiddelbar tilknytning til
arbejdet. I særlige tilfælde kan sen-astma anerkendes med anfald op til 16 timer efter
påvirkningen på arbejdet. Det skal dog i disse tilfælde dokumenteres, at lignende anfald
ikke optræder på samme tider af døgnet i weekenden eller i ferieperioder (altså
perioder, hvor der ikke er en arbejdsmæssig udsættelse), og at en mistænkt påvirkning
primært forekommer på arbejdspladsen. Derimod er der ikke noget krav om, at
udsættelsen skal have en bestemt varighed eller styrke, fordi astma i nogle tilfælde
udløses efter kort tid og ved selv begrænsede udsættelser.
25
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
9. Arbejdstilsynets behandling af dispensationsansøgninger fra sprøjteforbuddet
9.1 Generelt om sprøjteforbuddet
Da der ved sprøjtearbejde med epoxy og isocyanater er en øget risiko for at blive udsat
for stofferne, indeholder reglerne for arbejde med epoxy og isocyanater i
bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer en bestemmelse om, at påføring
af epoxy og isocyanater ikke må foretages ved sprøjtning, men kun manuelt ved hjælp af
spartel, pensel, malerulle, fugepistol eller lignende enkle tekniske hjælpemidler. Det
såkaldte sprøjteforbud.
Sprøjtning er dog tilladt i visse tilfælde, fx hvis det foregår i lukkede systemer, i
sprøjtekabine eller i sprøjteboks med effektiv ventilation.
Efter reglerne kan Arbejdstilsynet dispensere fra sprøjteforbuddet til sprøjtearbejde
udenfor sprøjtekabine. Arbejdstilsynet kan dispensere, når der foreligger særlige
forhold, og når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.
Efter aftale med arbejdsmarkedets parter har Arbejdstilsynet siden slutningen af
1980’erne inddraget arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i en høringsproces i
denne type dispensationssager forud for meddelelse om dispensation fra
sprøjteforbuddet.
9.2 Dispensationspraksis
Arbejdstilsynet har, i enkeltstående tilfælde og efter en konkret vurdering, dispenseret
fra sprøjteforbuddet på baggrund af ansøgninger fra virksomheder. Det kan oplyses, at
Arbejdstilsynet kun har dispenseret fra sprøjteforbuddet i ganske få tilfælde, og at dette
ikke kun er sket til SWP.
Der er i disse tilfælde blevet lagt vægt på, at det er godtgjort, at der ikke findes brugbare
ufarlige, mindre farlige eller mindre generende substitutionsalternativer, eller at der
ikke findes brugbare substitutionsalternativer, som kan rullepåføres eller opskummes i
lukkede systemer. Dette har for eksempel været tilfældet med SWP.
Der lægges desuden vægt på, at arbejdet er enkeltstående eller har midlertidig karakter,
og at der er tale om store emner som fx store fly og store vindmøllevinger.
26
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Generelt gives en dispensation på en række vilkår til de helt konkrete forhold på
virksomheden. Der stilles eksempelvis helt specifikke krav til, hvordan arbejdet skal
udføres med hensyn til ventilation, brug af personlige værnemidler, skiltning mv.
Dispensationen gælder således kun for en konkret arbejdsproces med specifikke
produkter og ikke generelt.
Efter praksis gives kun dispensation fra sprøjteforbuddet i op til et år. Herefter skal
virksomheden på ny søge om dispensation, hvis dispensationen ønskes forlænget.
Arbejdstilsynet vil herefter på baggrund sagens oplysninger foretage en ny og
selvstændig konkret vurdering af, om der fortsat er grundlag for dispensation. Efter
aftale med arbejdsmarkedets parter høres LO og DA – efter fast praksis – i alle sager,
inden der træffes afgørelse om dispensation.
Ansøgninger om dispensation fra sprøjteforbuddet fra SWP er blevet behandlet på lige
fod med andre virksomheder efter ovenstående praksis. Der er i den konkrete sag med
SWP lagt vægt på det fortsatte arbejde på SWP’s adresser med at finde alternativer med
mindre farlige stoffer og materialer til den proces, som nødvendiggør en dispensation.
Efter en instruks (instruks IN-18-2 om udlægning af virksomhedsrettede sager fra
Arbejdsmiljøfaglige center til tilsynscentrene) sagsbehandles alle virksomhedsrettede
sager i tilsynscentrene med undtagelse af nogle helt specifikke sager, herunder bl.a.
ansøgninger om dispensation fra sprøjteforbuddet. Ansøgninger om dispensation fra
sprøjteforbuddet sagsbehandles i Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøfaglige Center (AFC).
Placeringen i AFC af dispensationsansøgninger fra sprøjteforbuddet har til formål at
sikre ensartethed og kompetencer i sagsbehandlingen på et område, hvor der sjældent
gives dispensation.
Der er i perioden 2001-2016 truffet afgørelse om dispensation i ca. 75 sager på
landsplan, hvoraf otte er afslag. Ofte sker der det i forbindelse med den meget grundige
sagsbehandling af disse ansøgninger, at virksomhederne finder ud af, at de kan anvende
et mindre farligt stof eller en mindre farlig arbejdsproces, og at dispensation fra
sprøjteforbuddet derfor ikke længere er relevant
På grund af stoffernes farlighed gives dispensationer fra sprøjteforbuddet kun
undtagelsesvist og kun til en helt specifik proces ved de helt konkrete forhold på
virksomheden. Til brug for sagsbehandlingen skal Arbejdstilsynet derfor modtage en
27
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
række meget specifikke oplysninger fra virksomheden om bl.a. de produkter, det er
planlagt at anvende, det arbejde, der skal udføres, substitutionsovervejelser, indretning
af lokaler og ventilation samt de forholdsregler i form af fx åndedrætsværn, dragter og
handsker, som virksomheden planlægger for det konkrete arbejde.
Arbejdstilsynet foretager en grundig vurdering af oplysningerne, og sagsbehandlingen
omfatter en tæt og længerevarende kontakt mellem virksomheden og Arbejdstilsynet i
forhold til at få alle forhold belyst og dokumenteret.
Arbejdstilsynet vurderer først og fremmest, om det er muligt at anvende et mindre
farligt stof eller arbejdsproces. Arbejdstilsynet giver ikke dispensation, hvis det er muligt
at anvende et mindre farligt stof eller en mindre farlig arbejdsproces. Det kan fx. være,
hvis der kan anvendes et produkt uden epoxy og isocyanater, eller at det er muligt at
påføre stoffet med rulle eller pensel.
Arbejdstilsynet lægger desuden vægt på, at arbejdet har enkeltstående eller midlertidig
karakter, og at der er tale om store emner, som fx fly og store vindmøllevinger, som kan
være vanskelige at håndtere i lukkede systemer.
Dispensationer fra sprøjteforbuddet gives kun i perioder på op til et år. Arbejdstilsynet
giver kun dispensation, hvis det vurderes, at arbejdet kan udføres lige så sikkert under
de forhold, som virksomheden søger om dispensation til at arbejde under, som hvis
arbejdet blev udført under de forhold, der er foreskrevet i reglerne.
Arbejdstilsynet opstiller i dispensationen konkrete vilkår for arbejdet, som er en
betingelse for, at virksomheden kan få lov til at arbejde. Det er arbejdsgiverens ansvar,
at betingelserne overholdes. Hvis virksomheden ikke overholder betingelserne,
bortfalder dispensationen. Vilkår i dispensationen er fx:
•
at det kun er de personer, der udfører sprøjtearbejdet eller nødvendigt arbejde i
forbindelse med det, som må være i lokalet, mens sprøjtearbejdet udføres.
•
Hvilke åndedrætsværn, handsker og dragter, de ansatte skal have på, når de udfører
arbejdet.
•
Hvornår det er sikkert at gå ind i arbejdsområdet igen uden åndedrætsværn,
handsker og dragter.
28
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Som udgangspunkt er der tale om en administrativ sagsbehandling af ansøgningen. I
særligt tilfælde, hvor der som på SWP, er tale om store og komplekse produktionsanlæg,
foretager Arbejdstilsynet efter en konkret faglig vurdering en besigtigelse af
virksomheden som et led i sagsbehandlingen. Arbejdstilsynet sikrer, at arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationer er hørt.
Ved eventuel ansøgning om fornyelse af dispensation vurderer Arbejdstilsynet alle
oplysninger om hidtidige og eventuelt nye forhold fra virksomheden igen, og hører
arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer igen. Det er afgørende ved fornyelse af
dispensation, at virksomheden kontinuerligt arbejder med at finde alternativer med
mindre farlige stoffer eller mindre farlige arbejdsprocesser til den proces, der
nødvendiggør dispensation, og at virksomheden overholder betingelserne i
dispensationen.
Ved faste arbejdssteder skal virksomheden desuden dokumentere planer om at indrette
sprøjtekabine, så den lever op til reglerne. Arbejdstilsynet tager hver gang stilling til, om
virksomheden med hver ansøgning kan godtgøre, at der ikke findes andre brugbare
ufarlige, mindre farlige produkter eller arbejdsprocesser til det arbejde, som
ansøgningen omhandler. Såfremt der er oplysninger fra tilsynsbesøg i den
mellemliggende periode, indgår disse i vurderingen af genansøgningen.
Afgørelser om dispensation fra sprøjteforbuddet sendes fra AFC til det relevante
tilsynscenter i den del af landet, hvor de aktiviteter dispensationen omfatter. Det er
herefter tilsynscentret, som træffer beslutning om gennemførelse af eventuelt
tilsynsbesøg.
9.3 Anvendelse af målinger i forbindelse med dispensationsbehandling
Arbejdstilsynet stiller ikke krav om dokumentationsmålinger i forbindelse med
dispensation fra sprøjteforbuddet. Kun i helt særlige tilfælde, eksempelvis indenfor
kræftreguleringen for styren, stilles krav om dokumentationsmålinger (i form af
måleprogrammer) for at sikre overholdelse af grænseværdier. I disse tilfælde gælder til
forskel fra de vejledende målinger strenge krav til habilitet, og at det sker efter
anerkendte metoder. Målingen skal gennemføres af anerkendte firmaer i henhold til
bestemte standarder.
De målinger, der eventuelt indsendes af virksomheden vedrørende dispensation fra
sprøjteforbuddet, har derfor alene vejledende karakter og indgår i Arbejdstilsynets
samlede vurdering af ansøgningen og bruges til at fastsætte karenstiden for, hvornår
29
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
det vil være sikkert at opholde sig i en hal efter sprøjtning. Da der ikke er tale om en
dokumentationsmåling kan den således ikke stå alene, men indgår som et led i
Arbejdstilsynets samlede vurdering.
Der gælder ikke særlige krav om uafhængighed i forhold til udførelsen af målingen.
Således kan målingerne udføres af virksomheden selv eller af et rådgivningsfirma.
Arbejdstilsynet validerer målingen i forhold til, om de anvendte metoder og standarder
for sådanne målinger er anvendt, og at målingerne dermed har en kvalitet, så
Arbejdstilsynet vurderer, at de kan bidrage til vurderingen af ansøgningen I forhold til
den konkrete sag, hvor målingerne på SWP er udført af rådgivningsvirksomheden
Alectia, er det således ikke afgørende, hvem der har udført disse, så længe det er sket
efter en anerkendt metode.
9.4 Arbejdstilsynets praksis vedrørende tilsyn med overholdelse af vilkår for dispensation
Generelt bemærkes, at Arbejdstilsynet ikke har en fast praksis for systematisk, af egen
drift og uden anledning i øvrigt at påse overholdelse af vilkår knyttet til dispensationer.
Arbejdstilsynet kan vælge at gennemføre et tilsynsbesøg alene for at kontrollere
overholdelse af vilkårene. Det kan i den forbindelse nævnes, at virksomheder med
dispensation fra reglerne om sprøjteforbud skal underrette Arbejdstilsynet om, hvornår
arbejde ifølge dispensationen skal gennemføres.
Kontrol af overholdelse af vilkår kan endvidere indgå ved andre af Arbejdstilsynets
besøg på virksomheden, fx ved risikobaserede tilsyn og detailtilsyn.
Bliver Arbejdstilsynet - eksempelvis ved en klage fra en ansat - bekendt med, at
virksomheden ikke overholder vilkårene for dispensationen, kan Arbejdstilsynet vælge
at gennemføre et tilsyn for at kontrollere dette.
Konstaterer Arbejdstilsynet, at vilkår for en dispensation ikke bliver overholdt, kan
Arbejdstilsynet tilbagekalde dispensationen.
I forhold til kontrol med SWP’s dispensationer bemærkes det, at ved de lejligheder, hvor
der er registreret tilsynsbesøg, der vedrører opfølgning på dispensationen, er det blevet
vurderet at dispensationernes vilkår er overholdt. Det gælder eksempelvis
tilsynsbesøgene 1. november og 14. december 2013 på Mølholmsvej i Aalborg.
30
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0031.png
10. Arbejdsmiljøcertificering af virksomheder
Arbejdstilsynet gennemfører detailtilsyn på arbejdsmiljøcertificerede virksomheder,
hvis der sker alvorlige ulykker, modtages alvorlige klager eller hvis Arbejdstilsynet får
andre indikationer på grove overtrædelser.
Arbejdstilsynet har ikke praksis for at anvende oplysninger om anmeldte
erhvervssygdomme som grundlag for at gennemføre detailtilsyn på
arbejdsmiljøcertificerede virksomheder.
10.1 Arbejdsmiljøcertifikat og kronesmiley
Virksomheder, der har erhvervet et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, kan vælge at få
offentliggjort en kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Det sker, når det
certificeringsorgan, der har certificeret virksomheden, i forlængelse heraf har orienteret
Arbejdstilsynet om, at virksomheden ønsker at få en kronesmiley på Arbejdstilsynets
hjemmeside.
Kronesmileyen er et særligt anerkendende symbol, der viser omverdenen, at
virksomheden gør en særlig indsats for arbejdsmiljøet.
Kronesmileyen tildeles hele eller de dele af virksomheden, som arbejdsmiljøcertifikatet
dækker. Kronesmileyen bliver fjernet fra Arbejdstilsynets hjemmeside, hvis
virksomheden får en eller flere afgørelser fra Arbejdstilsynet, som medfører en gul eller
en rød smiley.
Den gule smiley tildeles virksomheder, som får et strakspåbud, et påbud med frist eller
en afgørelse uden handlepligt af Arbejdstilsynet.
Den røde smiley tildeles virksomheder, der får et forbud eller et rådgivningspåbud af
Arbejdstilsynet.
31
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Gule og røde smileyer vises altid på Arbejdstilsynets hjemmeside i mindst seks måneder.
Når virksomheden har efterkommet afgørelsen/afgørelserne (og Arbejdstilsynet i visse
tilfælde har gennemført kontrolbesøg), og når de seks måneder er gået, vises
kronesmileyen igen.
Herudover fjernes kronesmileyen fra Arbejdstilsynets hjemmeside, hvis
certificeringsorganet giver Arbejdstilsynet besked om, at virksomhedens certifikat er
frataget, suspenderet eller bortfaldet.
10.2 Erhvervelse af anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
Siden 2001 har det været muligt at erhverve et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i
Danmark. Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnås enten gennem certificering af
virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem eller gennem inspektion af virksomheden.
Der er tre modeller for erhvervelse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat på
arbejdsmiljøområdet:
•
Arbejdsmiljøcertifikat efter DS/OHSAS 18001 (bekendtgørelse nr. 1191 af 9. oktober
2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/OHSAS 18001 m.v.)
•
Arbejdsmiljøcertifikat gennem certificering af virksomhedens ledelsessystem
(bekendtgørelse nr. 1193 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
opnået gennem certificering af virksomheders arbejdsmiljøledelsessystem).
•
Arbejdsmiljøcertifikat gennem inspektion (bekendtgørelse nr. 1194 af 9. oktober
2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem inspektion samt krav til
inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne).
Der er p.t. ingen virksomheder, der har certifikat efter inspektionsmodellen, hvorfor
denne model ikke beskrives nærmere.
For at opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, skal certifikatet udstedes af et
certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK eller et tilsvarende anerkendt
akkrediteringsorgan. At certificeringsorganerne er akkrediterede betyder, at de lever op
til en lang række krav om bl.a. kompetencer, organisation, upartiskhed, fortrolighed,
auditprocesser, kvalitetsledelse m.v.
Virksomheden vælger selv det akkrediterede certificeringsorgan, som den ønsker at
benytte, samt den model, som den ønsker at blive certificeret efter. Virksomheden
32
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
betaler det akkrediterede certificeringsorgan for certificeringen af virksomhedens
arbejdsmiljøledelsessystem.
Et arbejdsmiljøcertifikat kan dække den samlede virksomhed (det vil sige den juridiske
enhed, hvis alle virksomhedens produktionsenheder er certificerede) eller en eller flere
produktionsenheder.
Et arbejdsmiljøcertifikat gælder for tre år ad gangen.
Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan give et signal om, at virksomheden arbejder
aktivt med arbejdsmiljøet, og at virksomheden har et højt niveau af systematik og
forebyggelse i sit arbejdsmiljøarbejde.
Et arbejdsmiljøcertifikat er ikke en garanti for, at der aldrig vil være
arbejdsmiljøproblemer på en certificeret virksomhed. Certifikatet er en garanti for, at
virksomheden arbejder målrettet og systematisk med arbejdsmiljøet.
10.3 Kravene for at erhverve et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
De krav, som virksomhederne skal opfylde for at få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
følger af de danske bekendtgørelser.
For at få certificeret sit arbejdsmiljøledelsessystem stilles der krav om, at virksomheden
udformer og vedligeholder et system til styring af sit arbejdsmiljø. Systemet skal passe
til den enkelte virksomhed. Arbejdsmiljøledelsessystemet betyder bl.a., at
virksomheden skal
•
udarbejde en arbejdsmiljøpolitik
•
gennemføre en kortlægning af arbejdsmiljøet
•
udarbejde en prioriteret handlingsplan for løsning af virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer
•
udforme og vedligeholde procedurer, der sikrer efterlevelse af eksisterende og nye
krav i arbejdsmiljølovgivningen
•
sikre, at der ikke på virksomheden er væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som vil
kunne medføre påbud i henhold til arbejdsmiljøloven. Certificeringsorganet sikrer
dette ved at kontrollere om de ovenfor nævnte procedurer er på plads, ligesom de
stikprøvevis spørger ind til virksomhedens overholdelse af konkrete lovkrav, der er
33
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
relevante for branchen. Desuden gennemgår certificeringsorganet de væsentligste
dele af arbejdsmiljøet på virksomheden.
•
fastlægge opgaver, ansvar og beføjelser vedrørende arbejdsmiljøarbejdet
•
udpege en repræsentant, der skal sørge for, at kravene i
arbejdsmiljøledelsessystemet er fastsat, iværksat og opretholdt og som skal
rapportere til den øverste ledelse om systemet
•
udforme og vedligeholde procedurer, der sikrer, at viden om arbejdsmiljø formidles
til og behandles på relevante områder
•
udforme og vedligeholde procedurer, der sikrer, at behov for uddannelse og træning
bliver identificeret, og at medarbejderne opnår færdighederne
•
udforme og vedligeholde procedurer, der gør at arbejdsmiljø tænkes ind ved indkøb,
projektering, ændring og indførelse af nye arbejdsprocesser
•
udforme og vedligeholde procedurer, der sikrer at potentielle risici bliver
identificeret, håndteret og forebygget, og at relevante arbejdsmiljøforhold bliver
overvåget
•
udforme og vedligeholde procedurer for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet
•
lade den øverste ledelse evaluere arbejdsmiljøledelsessystemet, herunder behovet
for ændringer i politik, mål handleplaner m.v.
Hvis virksomheden er certificeret efter modellen for arbejdsmiljøcertifikat gennem
certificering af virksomhedens ledelsessystem (bekendtgørelse nr. 1193 af 9. oktober
2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomheders
arbejdsmiljøledelsessystem) skal virksomheden tillige have besluttet, hvordan den
konkret vil arbejde med det rummelige arbejdsmarked og sundhedsfremme. Desuden
skal den udforme og vedligeholde procedurer for udarbejdelse og ajourføring af en
redegørelse for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.
34
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
10.4 Certificeringsorganernes certificering af virksomhedernes
arbejdsmiljøledelsessystem
Det er de akkrediterede certificeringsorganers opgave at bedømme, om virksomheden
lever op til kravene for at få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Certificeringsorganet foretager indledende audit, hvor procedurerne i ledelsessystemet
gennemgås. I næste auditfase besøges virksomheden og ledelse og personale
interviewes om, hvorvidt systemet er implementeret i praksis. Certificeringsorganerne
tjekker ved stikprøve, om lovkrav bliver overholdt af virksomheden.
Certificeringsorganet identificerer virksomhedens væsentligste arbejdsmiljøproblemer
bl.a. på baggrund af Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejvisere og gennemgår de
væsentligste dele af arbejdsmiljøet på virksomheden.
Arbejdstilsynet har udarbejdet 36 brancherettede arbejdsmiljøvejvisere, som beskriver
de vigtigste arbejdsmiljøproblemer i de enkelte brancher og giver generelle råd til,
hvordan man kan løse problemerne.
Hvis certificeringsorganet konstaterer en lovovertrædelse, bliver der rejst en afvigelse
overfor virksomheden. Virksomheden skal udarbejde en årssags-analyse om, hvorfor
ledelsessystemet har overset overtrædelsen. Dette vil føre til korrigerende handleringer
eller evt. krav om ændrede procedurer. Først når de korrigerende handlinger eller
ændrede procedurer er gennemført, kan der udstedes et certifikat.
Generelt kan certifikat først udstedes, når certificeringsorganet har gennemgået,
accepteret og verificeret effektiviteten af korrektioner og korrigerende handlinger for
alle evt. afvigelser.
Når arbejdsmiljøcertifikatet er udstedt, foretager certificeringsorganet
overvågningsaudit af virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem én gang årligt.
Det fremgår af de danske bekendtgørelser, at certificeringsorganet inden for maksimalt
to certificeringsperioder (seks år) skal kontrollere alle produktionsenheder omfattet af
certifikatet. Hvis certifikatet efterfølgende udvides til at omfatte andre
produktionsenheder, skal disse være kontrolleret senest i den efterfølgende
certificeringsperiode.
35
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
10.5 Tilsyn med virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 2, samt bekendtgørelse nr. 1192 fra 2013,
at virksomheder, der har erhvervet et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, er fritaget for
Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn.
Videre fremgår det af lovbemærkningerne til L 112 om ændring af arbejdsmiljøloven
(overførelse af certifikatreglerne til arbejdsmiljøloven), at fritagelsen fra det
risikobaserede tilsyn og tildelingen af en kronesmiley sker:
•
•
•
For at motivere virksomhederne til at arbejde med deres arbejdsmiljø
For at anerkende virksomheder, der gør en ekstra indsats for arbejdsmiljøet
For at Arbejdstilsynet ikke bruger sine ressourcer på de virksomheder, der kan
dokumentere, at de både kan og vil arbejde seriøst med deres arbejdsmiljø.
Ovenstående betyder, at Arbejdstilsynet ikke gennemfører risikobaserede tilsyn på
virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Hvis Arbejdstilsynet på et
risikobaseret tilsyn bliver opmærksom på, at virksomheden har et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, vil tilsynet blive afbrudt.
Videre fremgår det af lovbemærkningerne vedrørende § 72 a, stk. 2, i lovforslag L 177
fra 2011 og lovforslag L 112 fra 2013 om ændring af arbejdsmiljøloven, at
Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder i
forbindelse med alvorlige ulykker eller klager over arbejdsmiljøet, samt hvis
Arbejdstilsynet fx på de særlige byggepladsaktioner støder på certificerede
virksomheder, som groft overtræder arbejdsmiljøloven.
I praksis gennemfører Arbejdstilsynet detailtilsyn på arbejdsmiljøcertificerede
virksomheder, hvis der sker alvorlige ulykker, modtages alvorlige klager eller hvis
Arbejdstilsynet - fx i forbindelse med tilsyn på en byggeplads - konstaterer, at
virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat overtræder arbejdsmiljøloven i et sådan
omfang, at et forbud eller strakspåbud er nødvendigt, jf. Arbejdstilsynets
kvalitetsprocedure DT-15 om arbejdsmiljøcertifikater.
Arbejdstilsynet har ikke praksis for at anvende oplysninger om anmeldte
erhvervssygdomme som grundlag for gennemførelse af detailtilsyn på
arbejdsmiljøcertificerede virksomheder, med mindre der samtidig er modtaget en klage
over arbejdsmiljøet.
36
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at hvis Arbejdstilsynet modtager oplysninger om anmeldte
erhvervssygdomme, fx oplysninger om anmeldte muskel-og skelet-sygdomme, vil
sådanne oplysninger ikke i sig selv give anledning til, at Arbejdstilsynet gennemfører et
detailtilsyn på virksomheden.
Når Arbejdstilsynet gennemfører detailtilsyn på arbejdsmiljøcertificerede virksomheder,
kan tilsynet afgive alle typer af reaktioner overfor virksomhederne.
10.6 Autorisation af arbejdsmiljørådgivningsvirksomheder
Autorisationsordningen for arbejdsmiljørådgivningsvirksomheder er knyttet til
rådgivningspåbud. Virksomheder, der har fået et rådgivningspåbud, skal bruge en
autoriseret rådgivningsvirksomhed til at efterkomme rådgivningspåbuddet.
Virksomheder kan ikke vælge at efterkomme et rådgivningspåbud ved at anvende egne
arbejdsmiljørådgivere, dvs. rådgivere fra den virksomhed, som har fået
rådgivningspåbuddet. Dette følger af den såkaldte rådgivningsbekendtgørelse.
Det er Arbejdstilsynet, der autoriserer rådgivningsvirksomhederne i henhold til den
såkaldte autorisationsbekendtgørelse.
Hvis virksomhederne ikke har fået et rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet, er der ikke
krav om, at virksomhederne skal bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed til en
konkret opgave.
Hvis virksomhederne ønsker at benytte en rådgiver til andre arbejdsmiljøopgaver, som
de ikke selv har ekspertisen til at løse, fx til at gennemføre målinger, som ikke
udspringer af et rådgivningspåbud, er der således ikke krav om brug af en autoriseret
arbejdsmiljørådgivningsvirksomhed.
For at en virksomhed kan blive autoriseret på et eller flere arbejdsmiljøområder, skal
den have et gyldigt CVR-nr., indsigt i arbejdsmiljølovgivningen og i Arbejdstilsynets
praksis, herunder have et kvalitetssikringssystem samt have rådgivere, der opfylder
kravene om relevant uddannelse og erfaring på det/de ansøgte område(r).
Uddannelseskravet betyder, at rådgiveren skal have gennemført en relevant uddannelse
af mindst tre års varighed eller have opnået tilsvarende uddannelsesmæssige
kvalifikationer på det ansøgte område. Uddannelseskravet anses også for opfyldt, hvis
rådgiveren har udøvet arbejdsmiljørådgivning i en bedriftssundhedstjeneste i mindst tre
37
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
år efter 1. januar 1998 inden for det ansøgte område. Desuden skal virksomheden
gennem en kompetenceudviklingsplan sikre, at rådgiverens kvalifikationer følger
udviklingen i viden om arbejdsmiljø samt om den tekniske og sociale udvikling i
samfundet.
Erfaringskravet betyder, at rådgiveren skal have mindst to års erfaring med rådgivning af
virksomheder i forbindelse med konkrete arbejdsmiljøproblemer, inden for det ansøgte
område. Erfaringen skal være opnået inden for de seneste fem år, og omfatte både
arbejdsmiljøfaglig rådgivning indenfor det ansøgte område samt rådgivning om
arbejdsmiljøarbejde.
I løbet af autorisationsperioden foretager Arbejdstilsynet mindst en kontrol af
autorisationen. Det indebærer bl.a., at Arbejdstilsynet undersøger, hvorvidt
redegørelserne for de konkrete rådgivningsopgaver lever op til lovgivningen, og hvorvidt
rådgiverne har den fornødne erfaring til at udføre den konkrete opgave.
Autorisationsbekendtgørelsen stiller ikke i sig selv krav om habilitet til de
arbejdsmiljørådgivningsvirksomheder, der skal autoriseres. Kravet om, at et
rådgivningspåbud ikke kan efterkommes ved brug af egen autoriseret
arbejdsmiljørådgiver, fremgår af rådgivningsbekendtgørelsen.
Da SWP ikke har fået et rådgivningspåbud i forhold til gennemførelse af målinger til brug
for ansøgning om dispensation fra sprøjteforbuddet har der ikke været krav om at skulle
bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgivningsvirksomhed til at foretage målingerne. Der
har heller ikke været noget til hinder for, at SWP benyttede uautoriserede
arbejdsmiljørådgivere eller benyttede interne rådgivere til at foretage målingerne.
11. Anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme
På baggrund af gennemgangen kan det konstateres, at der i perioden 2004-2016 er
registeret ca. 125 afgjorte sager vedr. hud- og luftvejssygdomme hos SWP, heraf er der i
ca. 95 sager lagt til grund for afgørelsen, at den pågældende har været udsat for epoxy
og isocyanater. 85 pct. af sagerne relateret til epoxy er blevet anerkendt af
Arbejdsskadestyrelsen. For isocyanater er alle sager blevet anerkendt.
11.1 Anmeldte
Der er i perioden anmeldt i alt 125 hud- og luftvejssygdomme, heraf 105 hudsygdomme
og 20 luftvejssygdomme blandt ansatte på CVR-enheden SWP ud af i alt 379
anmeldelser af erhvervssygdomme. Dermed udgør sygdomsgrupperne ’hudsygdomme’
38
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
28 pct. og ’luftvejssygdomme’ 5 pct. af anmeldelser. De hyppigst anmeldte sygdomme
er muskelskeletsygdomme (39 pct.) og psykiske sygdomme (16 pct.). De resterende
omfatter med 6 pct. af anmeldelserne ’andre og ukendt’, 4 pct. ’øresygdomme’ og 2 pct.
som ’sygdomme i nervesystem’.
Anmeldelserne af erhvervssygdomme hos SWP er i perioden registreret på 16 forskellige
produktionsenheder, hvoraf de to er nedlagt i dag og på yderligere to er der ikke ifølge
Arbejdstilsynets oplysninger ikke aktiviteter på enheden i dag. På de fire enheder, der er
omfattet af denne redegørelse, er registreret godt 80 pct. af samtlige anmeldelser hos
SWP. De resterende anmeldelser er fordelt med knap 5 pct. på de i dag nedlagte eller
ikke aktive enheder og ca. 15 pct. på aktive enheder, som dermed ikke omfattet af
redegørelsen.
For hudsygdomme er ca. 90 pct. registreret på de fire enheder, og, på nær i nogle
enkelte tilfælde, er de resterende registreret på nedlagte enheder. Alle anmeldte
luftvejssygdomme er registreret på de fire enheder, og det samme gør sig gældende for
anmeldelser vedrørende isocyanater. For anmeldelser vedrørende epoxy, er 90 pct. af
anmeldelserne registreret på de fire enheder. De resterende er, på nær i to tilfælde,
registreret på i dag nedlagte enheder.
I tabel 1, bilag 1, fremgår det samlede antal anmeldte erhvervssygdomme registreret på
de fire produktionsheder, som denne redegørelse omfatter. De fire enheder omfatter
godt 80 pct. af samtlige anmeldelser af erhvervssygdomme hos SWP, uanset påvirkning.
Erhvervssygdommene er især anmeldt fra 2009 og frem. For hud- og luftvejssygdomme
ses en ophobning fra 2010-13.
11.2 Anerkendte
Samlet set har Arbejdsskadestyrelsen truffet afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet og
erstatningsspørgsmålet i ca. 125 sager, der er anmeldt siden 1. januar 2004, og der
vedrører allergisk og irritativ eksem samt astma med SWP som arbejdsgiver. På årsbasis
er der gennemsnitligt anmeldt 10 sager. Dog er der en vis variation mellem årene med
ca. 30 anmeldelser i 2011, som er det år med flest anmeldelser, hvor af ca. 20 sager er
anerkendt. Der ses en ophobning på ca. 85 sager ud af de 125 i perioden 2010-2013.
Arbejdsskadestyrelsen har manuelt gennemgået de konkrete sager, der er blevet
anerkendt eller afvist med henblik på at belyse, i hvor mange sager tilskadekomne har
været udsat for epoxy og/eller isocyanater.
39
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0040.png
Gennemgangen viser, at ca. 75 pct. af sagerne er blevet anerkendt, hvoraf lidt flere end
halvdelen af disse er anerkendt uden erstatning. Ca. 90 pct. af anerkendelserne vedrører
allergisk eller irritativ eksem og ca. 10 pct. vedrører astma.
Den manuelle gennemgang viser desuden, at ca. 40 pct. af de afviste sager er afvist,
fordi tilskadekomne ikke har medvirket til sagens oplysning. Der har derfor ikke været et
tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om sagen kan anerkendes efter kravene i
erhvervssygdomsfortegnelsen.
I ca. 10 pct. af de afviste sager, er afvist fordi sygdommen ikke kan anerkendes efter
erhvervssygdomsfortegnelsen
2
. Det er for eksempel i sager, hvor der ikke kan stilles en
diagnose, eller påvirkningen ikke har været tilstrækkelig.
Den manuelle gennemgang af sagerne har endvidere vist, at der ud af de ovenstående
ca. 125 sager er ca. 85 sager, hvor det i afgørelsen er lagt til grund, at sygdommen
skyldes udsættelse for epoxy, svarende til ca. 75 pct. Ud af de ca. 85 sager, hvor
sygdomme skyldes epoxy, er ca. 85 pct. anerkendt. Endvidere er der ca. 10 sager, hvor
eksponeringen for isocyanater er lagt til grund for afgørelsen, heraf er alle blevet
anerkendt.
De 125 afgjorte sager vedrørende hud- og luftvejssygdomme hos SWP er anmeldt
løbende over årene, dog med flest sager i 2010 og 2011.
11.3 Arbejdstilsynets brug af anmeldelser 2004-2016
Arbejdstilsynet har siden midten af 60’erne har haft procedurer o.l. for brug anmeldte
erhvervssygdomme i tilsynet med virksomhedernes overholdelse af
arbejdsmiljølovgivningen.
Dog forelå der i en periode fra begyndelsen af 2000’erne frem til udstedelsen af
ovennævnte kvalitetsprocedure i 2012 ikke skriftlige retningslinjer o.l. for brug af
anmeldte erhvervssygdomme i tilsynet med virksomhederne. Således blev en intern
instruks fra 1995 ikke videreført, da Arbejdstilsynets retningslinjer for tilsyn i 2001 blev
omsat i såkaldte kvalitetsprocedurer. Men oplysningerne blev ikke desto mindre
anvendt i tilsynet. Fx indgik oplysningerne om anmeldte erhvervssygdomme i de
såkaldte ”tilsynsmapper; som var det materiale, som de tilsynsførende brugte som
forberedelse til tilsynsbesøg på virksomhederne. Blot var der ikke faste retningslinjer for
systematisk brug af anmeldelserne.
2
Der har ikke været grundlag for at forelægge sagerne for Erhvervssygdomsudvalget.
40
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0041.png
Frem til udstedelsen af de gældende retningslinjer i 2012 blev brug af
erhvervssygdomme nævnt i Arbejdstilsynets procedurer for gennemførelse af
detailtilsyn og Arbejdstilsynet havde for en periode en procedure for håndtering af
anmeldte arbejdsbetingede lidelser i centret. Ifølge proceduren skulle anmeldelserne
gennemgås hver 1�½ måned, og vurderes ud fra påvirkningens alvorlighed,
brancheoverensstemmelse til øvrige indsatser, sygefravær og muligt
forebyggelsespotentiale.
Senest har Arbejdstilsynet i 2012 udstedt retningslinjer for udvælgelse af virksomheder
til tilsyn ud fra anmeldte erhvervssygdomme
3
.
Formålet med proceduren er, at Arbejdstilsynet holder øje med virksomheder, hvor der
har været anmeldt alvorlig ”kemisk sygdom”, eller hvor der har været anmeldt to eller
flere sygdomme inden for samme sygdomsgruppe inden for et halvt år.
Efter proceduren skal tilsynscentrene hvert halve år udvælge virksomheder til tilsyn på
baggrund af anmeldte erhvervssygdomme.
Udvælgelsen sker på grundlag af en elektronisk oversigt over produktionsenheder, hvor
der har været anmeldt én alvorlig ”kemisk” erhvervssygdom inden for et halvt år
og/eller produktionsenheder, hvor der har været ophobning af anmeldelser på samme
produktionsenhed af samme type, fx muskelskeletsygdomme eller hudsygdomme inden
for et halvt år. Oversigten indeholder bl.a. virksomhedsoplysninger samt oplysninger
om, hvilke påvirkninger der er anmeldt og i hvilket tidsrum påvirkningerne har fundet
sted. Fra oversigten er der direkte adgang til den elektroniske anmeldelse.
Tilsynscentrene er ansvarlige for, at oversigten bliver gennemgået to gange om året i
første uge af juni måned og i første uge af december måned, og at der sker en
udvælgelse af produktionsenheder til tilsyn ved hjælp af anmeldelserne. Årligt udvælger
tilsynscentrene, efter en konkret vurdering, i gennemsnit 17 pct. blandt de ca. 1.250
virksomheder, der opfylder kriterierne. Der er ifølge kvalitetsproceduren ikke noget krav
om, hvor mange virksomheder, tilsynscentrene skal udvælge fra oversigten, da
udvælgelsen skal ske på baggrund af en konkret vurdering.
3
Kvalitetsprocedure G-102: Udvælgelse af virksomheder til tilsyn ud fra anmeldte erhvervssygdomme.
Trådte i kraft 7. marts 2012 og er senest revideret med virkning fra den 10. marts 2016.
41
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0042.png
Ved gennemgangen af oversigten udvælges virksomheder til tilsyn efter følgende
overvejelser:
•
•
•
•
Produktionsenhedens adresse, hvor påvirkningen er sket, kan identificeres ud fra
oversigten
Det forekommer relevant at se nærmere på de påvirkninger, der er beskrevet i
anmeldelsen
Det vurderes, at tilskadekomnes anonymitet kan opretholdes under besøget
Det er ikke nødvendigt præcist at kunne lokalisere den arbejdssituation, der er
beskrevet i anmeldelsen, men snarere at undersøge om de nævnte påvirkninger i
øvrigt forekommer på virksomheden.
Frem til begyndelsen af januar 2016 blev tilsyn på baggrund af anmeldte
erhvervssygdomme gennemført fortrinsvis i forbindelse med allerede planlagte besøg.
Hvis det ikke var muligt kunne besøget udføres i form af et nyoprettet detailtilsyn.
Som følge af initiativ 2 i den politiske aftale af 26. marts 2015 om en styrket
arbejdsmiljøindsats
4
blev retningslinjerne fra 2012 i januar 2016 justeret sådan, at tilsyn
fremover fortrinsvis gennemføres som et risikobaseret tilsyn – enten allerede planlagte
eller udvalgt via manuel stikprøve. Hvis virksomheden ikke må få et risikobaseret tilsyn,
kan besøget oprettes som et detailtilsyn.
12. Siemens Wind Power A/S
12.1 Generelt om virksomheden
SWP består af en række forskellige enheder fordelt på17 aktive produktionsenheder
ifølge det Centrale Virksomhedsregister primært i Jylland. Visse enheder varetager selve
produktionen af vindmøllerne, mens andre enheder varetager administration eller
lagerfunktion. Samlet set er der mellem 6.000 og 7.000 ansatte på disse enheder.
12.2 Produktion på virksomheden
En vindmølle består af et mølletårn, hvor der på toppen er placeret en såkaldt nacelle. I
nacellen er de fleste af møllens mekaniske og elektriske installationer placeret. I den ene
ende af nacellen er vingerne monteret i et såkaldt nav, så vingerne kan dreje rundt,
Initiativ 2 har denne ordlyd:
Flere oplysninger skal tælle med, når en virksomhed udvælges til tilsyn i den
politiske aftale herunder Anmeldelser af erhvervssygdomme kan efter en konkret vurdering som noget ny
indgå i grundlaget for udvælgelse af virksomheder til det risikobaserede tilsyn.
4
42
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
mens nacellen holder samme position. Nacelle med vinger kan dreje efter vinden, mens
mølletårnet står fast.
De enkelte mølledele – forenklet tårn, nacelle og vinger – produceres hver for sig og
samles til en færdig mølle på opstillingsstedet.
SWP fremstiller selv møllevinger samt visse mekaniske og elektriske komponenter på
egne fabrikker, hvor også de forskellige dele til nacellen samles. Mølletårne og øvrige
dele indkøbes fra underleverandører. Desuden monterer og samler SWP dele til
vindmøller på egne fabrikker.
Virksomheden anvender i et vist omfang underleverandører til udførelse af arbejdet
med epoxy og isocyanater:
•
Skagen Sandblæseri & Skibsservices ApS
udfører sandblæsning og maling af vinger
på produktionsenheden på Assensvej i Aalborg, hvor virksomheden har et fast
produktionssted. Endvidere foretager virksomheden maling af dele af forme på
produktionsenheden på Mølholmsvej i Aalborg.
•
Persolit A/S
udfører isolering på bagsiden af forme med skumpålægning på
polyurethanbasis, som indeholder isocyanater. Arbejdet udføres, når SWP har behov
for det, og foregår på produktionsenheden på Mølholmsvej. Arbejdet har tidligere
foregået på Assensvej.
12.3 Certificering af Siemens Wind Power A/S
SWP har ikke et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, der dækker hele den samlede
virksomhed. Der er dog en række af SWP’s produktionsenheder, der har erhvervet et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Således erhverver produktionsenhederne i Brande, på Mølholmsvej i Aalborg og i
Engesvang anerkendt arbejdsmiljøcertifikat den 7. juni 2011.
Den 15. oktober 2012 erhverver produktionsenheden på Assensvej i Aalborg et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Det er i alle tilfælde Det Norske Veritas (DNV), Business Assurance, Danmark A/S, der
har udstedt certifikaterne efter DS/OHSAS 18001-modellen.
43
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
12.4 Anmeldte erhvervssygdomme
Der er i perioden 1. januar 2004 til 6. maj 2016 ifølge Arbejdstilsynets
Erhvervssygdomsregister anmeldt 379 erhvervssygdomme, herunder 105
hudsygdomme og 20 luftvejssygdomme, på CVR-enheden SWP. I knap 70 pct. af de 125
tilfælde af hud- og luftvejssygdomme er, er epoxy nævnt som eksponering og i ca. 8 pct.
af tilfældene er isocyanater nævnt som eksponering. De øvrige anmeldelser hos SWP
vedrører især muskelskeletsygdomme (146 tilfælde) og psykiske sygdomme (61
tilfælde).
Anmeldelserne af erhvervssygdomme hos SWP er i perioden registreret på 16 forskellige
produktionsenheder, hvoraf de to er nedlagt i dag og på yderligere to er der ikke, ifølge
Arbejdstilsynets oplysninger, aktiviteter i dag. På de fire enheder, der er omfattet af
denne redegørelse, er registreret godt 80 pct. af samtlige anmeldelser hos SWP. Knap 5
pct. af alle anmeldelser er registreret på de i dag nedlagte enheder og enheder uden
aktiviteter. For hudsygdomme er ca. 90 pct. registreret på de fire enheder, og på nær i
nogle enkelte tilfælde, er de resterende registreret på nedlagte enheder. Alle anmeldte
luftvejssygdomme er registreret på de fire enheder, og det samme gør sig gældende for
anmeldelser vedrørende isocyanater. For anmeldelser vedrørende epoxy, er 90 pct.af
anmeldelserne registreret på de fire enheder. De resterende er, på nær i to tilfælde,
registreret på i dag nedlagte enheder.
De ovenfor angivne antal for anmeldelser i Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister
indeholder alle anmeldelser med angivelse af epoxy eller isocyanater i selve
anmeldelsen, der er registeret siden 1. januar 2004 på CVR-enheden SWP, uanset om
sagen er færdigbehandlet i Arbejdsskadestyrelsen.
12.5 Behandlede sager vedr. hudsygdomme og astma i Arbejdsskadestyrelsen
Samlet set har Arbejdsskadestyrelsen truffet afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet i
ca. 125 sager, der er anmeldt siden 1. januar 2004. Sagerne vedrører diagnoserne
allergisk og irritativ eksem samt astma med SWP som arbejdsgiver. Blandt disse udgør
allergisk og irritativ eksem ca. 80 pct., hvoraf samlet set ca. 75 pct. er blevet anerkendt.
Sager om astma udgør ca. 10 pct., hvoraf godt halvdelen er blevet anerkendt. De sidste
10 pct. udgøres af sager, hvor der er angivet at have været udsættelse for epoxy og/eller
isocyanater, men hvor der fx ikke er den fornødne årsagssammenhæng mellem
udsættelsen og sygdommen eller hvor der fx er tale om forudbestående lidelser.
Alle
disse sager er afvist.
44
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0045.png
Arbejdsskadestyrelsen har ved en manuel gennemgang af de konkrete sager
identificeret ca. 85 sager, hvor det i afgørelsen er lagt til grund, at sygdommen skyldes
udsættelse for epoxy, svarende til ca. 75 pct. Ud af de ca. 85 sager, er ca. 85 pct. blevet
anerkendt. Det skal i den anledning også bemærkes, at ca. 10 sager er blevet afvist, fordi
deres sygdom ikke kunne anerkendes efter fortegnelsen, og der har ikke været grundlag
for at forelægge sagerne for Erhvervssygdomsudvalget. Sagerne er medtaget i
opgørelsen, fordi der har fundet påvirkning af epoxy og/eller isocyanater sted på én
eller flere af de relevante produktionsenheder.
5
Det bemærkes endvidere, at for ca. 40 pct. af de sager som er blevet afvist og dermed
ikke anerkendt, er årsagen, at tilskadekomne ikke har medvirket til sagens oplysning.
Der har derfor ikke været tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om sagen kan
anerkendes efter kravene i erhvervssygdomsfortegnelsen.
I forhold til isocyanater er der udelukkende noteret påvirkning i ca. 10 sager. Alle sager,
hvor udsættelse for isocyanater er lagt til grund i afgørelsen, er anerkendt med
erstatning, hvoraf ca. fem er diagnosticeret med astma.
Arbejdsskadestyrelsens tal dækker SWP generelt i forhold til anmeldelser, hvor der er
truffet afgørelser vedr. udvalgte hud- eller lungelidelser, som kan skyldes epoxy og
isocyanater. Tallene dækker over såvel anerkendte som afviste sager, og sager, som er
anerkendt, men hvor vurderingen af erhvervsevnetabet udestår. Tallene indeholder ikke
sager, som er henlagt på tilskadekomnes foranledning.
To sager er henlagt på foranledning af tilskadekomne. Da henlæggelsen betyder, at der ikke er truffet
afgørelse i sagerne, tæller de ikke med i opgørelsen.
5
45
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0046.png
13. Siemens Wind Power A/S, Assensvej, Aalborg
Opsummering
Produktionsenheden består af 12 haller: hal 1 Vest, hal 1 Øst, hal 2, hal 3, hal 4, hal 5,
hal 6, hal 7, hal 8, hal 9, hal 10 og hal 11.
Der er mellem 1.000 og 2.000 ansatte på produktionsenheden.
Der er i perioden 2004-2011 gennemført 12 kemirelaterede tilsynsbesøg og 8
kemirelaterede tilsynsbesøg i perioden 2011-2016.
Arbejdstilsynet har i perioden modtaget tre dispensationsansøgninger, som er indgivet
af SWP på vegne af Persolit A/S. Der er meddelt dispensation to gange til at udføre
sprøjtearbejde i hal 3 senest i perioden 3. februar 2015 til 3. februar 2016 samt til at
udføre sprøjtearbejde udenfor sprøjtekabine i prototypehallen i perioden 2. april 2012
til 7. maj 2012. SWP har ikke ansøgt om fornyelse af dispensationerne i hal 3 og i
prototypehallen.
Der er ifølge Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister anmeldt 30 tilfælde af
erhvervssygdomme, hvor eksponeringen epoxy er angivet ved anmeldelsen, og færre
end fem tilfælde, hvor eksponeringen isocyanater er angivet i perioden 2004-2016. Der
er i samme periode truffet afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen i ca. 45 sager vedrørende
eksem og astma, heraf 35 sager, hvor eksponeringen epoxy er angivet i afgørelsen.
Heraf er ca. 30 tilfælde anerkendt. Der er færre end fem sager, hvor eksponeringen
isocyanater er angivet og alle er anerkendt.
13.1 Aktiviteter på adressen
På enheden fremstilles vinger ved støbning samt efterbehandling, reparation og maling.
Når vingerne er færdige her, er de klar til montage på vindmøller.
Epoxy resin (et to-komponent epoxysystem) og hærder opbevares i udendørs tankanlæg
på virksomheden. Herfra pumpes produkterne ind i rette mængdeforhold og afgasses
for luft inden udpumpning til 1000 liters plastcontainer, der placeres på lager. Herfra
transporteres det antal containere, som skal bruges til den enkelte vinge, til
produktionshal, hvor støbning foregår.
Støbning af vinger foregår ved, at epoxy resin og hærder ved hjælp af vacuum trækkes
ind i formen. Denne er helt lukket under processen, dog således at der er en åben
46
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
blandebeholder, hvor den korrekte blanding af epoxy resin og hærder pumpes ud og
herfra suges ind i støbeformen. Når vingen er hærdet og således er hård og formstabil,
afformes denne ved, at formen fjernes. Støbeprocessen overvåges af ansatte.
Vingen sandblæses eller slibes af en sliberobot, inden den overføres til finish- og
reparationsafdelingen, hvor støbefejl i vingen og andre fejl repareres. Dette gøres ved,
at stedet med fejlen klargøres ved behandling med bl.a. vinkelsliber. Herefter udbedres
skaden ved laminering, glasmåtter og epoxy resin. Når dette er fuldt udhærdet, spartles
vingen med en epoxyspartelmasse. Her udspartles støbemærker i hele vingens længde,
og vingens geometri genskabes efter reparationerne.
Efter finish og reparation er vingen klar til maling. Det foregår ved sprøjtning med
epoxyholdig maling. Malerarbejde udføres i malerkabine. Arbejdet med sandblæsning
og maling af møllevinger udføres af Skagen Sandblæseri & Skibsservice ApS som
underleverandør. Efter maling af vingen udføres slutmontering, Herefter er vingen i
princippet klar til afsendelse til anvendelsesstedet.
Der kunne tidligere på Assensvej i hal 3 fremstilles forme efter samme proces som på
Mølholmsvej (se beskrivelse af processen under denne produktionsenhed). Der er givet
dispensation fra forbud mod sprøjtning med isocyanatholdigt produkt i forbindelse med
udførelse skumudlægning på polyurethanprodukt.
Dispensation er givet til den underentreprenør, som udførte arbejdet med
skumudlægning. Det var virksomheden Persolit A/S som underleverandør.
13.2
Anmeldte erhvervssygdomme
Der er i perioden 1. januar 2004 til 6. maj 2016 ifølge Arbejdstilsynets
Erhvervssygdomsregister anmeldt 117 erhvervssygdomme på produktionsenheden på
Assensvej i Aalborg. Heraf 30 hvor epoxy er angivet som eksponering, i færre end fem
tilfælde er eksponeringen støv, fibre m.m., men ikke epoxy, og i færre end fem tilfælde
isocyanat
.
De øvrige anmeldelser vedrører især muskelskeletsygdomme (49 tilfælde) og
psykiske sygdomme (12 tilfælde).
Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse i ca. 47 sager vedrørende hud- og luftveje
inden for perioden 2004-2016. Heraf er i 35 sager angivet eksponeringen epoxy og ud af
disse er ca. 30 tilfælde anerkendt.
Der er
færre end fem tilfælde, hvor eksponeringen
isocyanater er angivet. Alle tilfælde er anerkendt som enten eksem eller astma efter
udsættelse for isocyanater.
47
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
For Skagen Sandblæseri & Skibsservice ApS er der registreret færre end 10 anmeldelser
med relation til epoxy og isocyanter. Arbejdstilsynet har ikke oplysninger om, hvorvidt
eksponeringen har relation til arbejde hos SWP.
For Persolit A/S er der ingen anmeldelser af erhvervssygdomme med relation til
eksponering for epoxy eller isocyanater ifølge de angivne oplysninger ved anmeldelsen.
Arbejdstilsynet har ikke oplysninger om, hvorvidt eksponeringen har relation til arbejde
for SWP.
13.3 Certificering
Produktionsenheden blev arbejdsmiljøcertificeret den 15. oktober 2012.
Skagen Sandblæseri & Skibsservice ApS blev arbejdsmiljøcertificeret den 31. august
2012
13.4 Aktiviteter vedrørende tilsyn og dispensation
Arbejdstilsynet har i perioden 1. januar 2004 frem til maj 2016 registreret følgende
aktiviteter på SWP’s produktionsenhed på Assensvej vedrørende epoxy og isocyanater,
herunder aktiviteter i forhold til underleverandørerne Persolit A/S og Skagen
Sandblæseri & Skibsservice ApS:
Den
9. januar 2004
modtog Arbejdstilsynet en anmodning fra Bonus Energy A/S om en
udtalelse til projektmateriale vedrørende en tilbygning til den eksisterende vingefabrik.
Bonus Energy A/S var den virksomhed, som på daværende tidspunkt havde aktiviteter
på adressen. Bonus Energy A/S blev opkøbt af SWP den
1. december 2004.
Det drejede
sig om ændring af indretning i forhold til projektmateriale, som Arbejdstilsynet havde
modtaget til udtalelse den
10. oktober 2003,
men ellers var de bygningsmæssige
forhold de samme som tidligere.
Arbejdstilsynet svarede, at det ikke fremgår af projektmaterialet, hvilke
arbejdsprocesser der skal foregå i formværkstedet og i udviklingsafdelingen. Hvis der var
tale om processer, som kunne give anledning til luftforurening, gjorde Arbejdstilsynet
opmærksom på, at der skal etableres procesventilation, som også nævnt i
Arbejdstilsynets udtalelse fra
oktober 2003.
Arbejdstilsynet gjorde videre opmærksom på, at i arbejdslokaler, hvor der udføres
arbejde med epoxyprodukter, skal reglerne for arbejdsstedets indretning herfor følges.
48
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Der blev henvist til At-vejledning om epoxyharpikser og isocyanater, hvoraf det blandt
andet fremgår, at sprøjtning med materialer, der indeholder epoxy eller isocyanater,
kun er tilladt i lukkede systemer, sprøjtebokse med effektiv ventilation og i
sprøjtekabiner, hvor påvirkningen fra dampe, aerosoler mv. er nedbragt mest muligt.
Ellers må sprøjtearbejdet kun udføres, hvis der på forhånd er givet en dispensation.
Den
4. januar 2005
gennemførte Arbejdstilsynet et detailtilsyn på produktionsenheden i
forbindelse med oplæring af nye tilsynsførende. Der blev ikke truffet afgørelser.
Det er registreret i Arbejdstilsynets sagsbehandlingssystem, at virksomheden blev
screenet fri den
6. juli 2005.
Den
12. december 2005
undersøgte Arbejdstilsynet en arbejdsulykke, hvor en ansat
havde fået et epoxyprodukt i øjet. Den ansatte var beskæftiget med at håndoplægge et
epoxyprodukt uden brug af øjenværn. Der var stillet forskellige øjenværn til rådighed for
de ansatte, de var instrueret i at anvende dem, og den ansatte havde den fornødne
uddannelse i at arbejde med epoxyprodukter. Der var ikke øjenskylleflasker i hallen.
Arbejdstilsynet gav strakspåbud om, at virksomheden skulle sikre, at de ansatte
anvender de fornødne personlige værnemidler og sikre, at der er det fornødne antal
øjenskylleflasker ved arbejdsområdet.
Den
23. december 2005
modtog Arbejdstilsynet tilbagemelding fra SWP om, at
strakspåbuddet var efterkommet.
Den
3. marts 2006
modtog Arbejdstilsynet en forespørgsel vedrørende epoxyarbejde,
og var på tilsynsbesøg den
6. marts 2006.
Der blev ikke truffet afgørelser.
Den
14. marts 2006
modtog Arbejdstilsynet en giftmeddelelse fra SWP på hærder til
epoxyharpiks og underskrev giftmeddelelsen, så SWP efter Miljøministeriets regler
kunne købe det giftige produkt. I følgebrevet påpegede Arbejdstilsynet, at der før
arbejdet påbegyndes skal foreligge en arbejdspladsbrugsanvisning, at arbejdsgiveren
skal sørge for, at de ansatte får en effektiv instruktion i arbejdet med giftige produkter,
og at der skal være påkrævet udsugning, hjælpeudstyr m.v.
Det blev også oplyst, at hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal der anvendes personlige værnemidler og/eller
49
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
særligt arbejdstøj, der effektivt værner mod faren, samt at der ved arbejde med giftige
stoffer/produkter opretholdes en god hygiejne.
Den
6. april 2006
modtog Arbejdstilsynet en ansøgning om dispensation fra
kodenummerbekendtgørelsen for så vidt angår kravene til produktionsenhedens nye
sprøjtekabiner i forbindelse med etablering af malerhal. Arbejdstilsynet fandt ikke
løsningen tilstrækkelig og gav derfor afslag på dispensation.
Den
12. januar 2007
modtog Arbejdstilsynet en forespørgsel fra SWP vedrørende
kravene til ventilation ved anvendelse af et nyt produkt med epoxy, som SWP
overvejede at indføre.
Henvendelsen blev besvaret den
8. februar 2007.
Arbejdstilsynet oplyste, at for- og
efterbehandling lukket anlæg, sprøjteboks og sprøjtekabine før efterfølgende
sprøjtemaling skal ske i særligt rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation, og
slog fast, at sprøjtepåføring af isocyanater og epoxy uanset dette skal ske i
sprøjtekabine, sprøjteboks eller lukket anlæg.
Den
12. juli 2007
undersøgte Arbejdstilsynet en ulykke, hvor en ansat fik epoxy resin i
øjet, da vedkommende skulle tage låget af spand. Den ansatte havde endnu ikke
gennemgået den lovpligtige epoxyuddannelse, og Arbejdstilsynet gav et strakspåbud
om, at virksomheden skulle sikre, at personer, der arbejder med epoxyprodukter, har
gennemgået den lovpligtige epoxyuddannelse samt sikre, at egnede personlige
værnemidler blev anvendt.
Den
13. juli 2007
meldte SWP tilbage, at man i forbindelse med instruktionen af de
ansatte ved påbegyndelse af arbejdet med produktet havde indskærpet, at
ansigtsskærm altid skal anvendes ved åbning af spande indeholdende epoxy resin og
hærder samt instrueret i, hvordan ansigtsskærmen skal sidde korrekt på hovedet.
Endvidere blev der instrueret om korrekt åbning af spanden, så der ikke kommer stænk
og sprøjt fra låget. Den skadelidte medarbejder ville ikke komme til at arbejde med
epoxy, før vedkommende havde deltaget i epoxykursus.
Den
23. april 2008
undersøgte Arbejdstilsynet en ulykke, hvor en ansat fik epoxy i øjet.
Den ansatte havde båret briller, men havde tilsyneladende kløet sig i øjet. Der blev ikke
truffet afgørelser.
50
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Den
20. august 2008
undersøgte Arbejdstilsynet en ulykke, hvor en ansat fik epoxy i
øjet. Den ansatte arbejdede med at lime noget væv på undersiden af en vinge, da der
dryppede epoxy resin om bagved vedkommendes beskyttelsesbriller. Der blev ikke
truffet afgørelser.
Den 10.
juli 2009
fik Arbejdstilsynet kopi af Aalborg Kommunes accept af, at
virksomheden bruger lim indeholdende LOUS-stoffet diphenylmethandiisocyanat.
Aalborg Kommune er som miljømyndighed ansvarlig for anvendelse af sådanne stoffer i
forhold til påvirkning af det ydre miljø.
Den
8. oktober 2010
modtog Arbejdstilsynet oplysninger fra SWP om arbejdsgange, -
processer og metoder m.v. i forbindelse med anvendelse af polyester og vinylester til
materiale karakteriseringsforsøg samt leverandørbrugsanvisning på et produkt, som
indeholder styren.
Den
17. november 2010
var Arbejdstilsynet på indsatsbesøg med møde vedrørende et
projekt om dialogbaseret ulykkesforebyggelse. Besøget omhandlede samtlige ulykker på
virksomheden, og ikke kun ulykker relateret til kemi. Der blev ikke truffet afgørelser.
Den
5. januar 2011
besøgte Arbejdstilsynet produktionsenheden, hvor hal 3 blev
besigtiget, og der blev holdt møde med ledelsen, herunder sikkerhedslederen.
Arbejdsprocesser i relation til formstøbning og sprøjtning blev drøftet, og
sikkerhedsdatablade for de anvendte epoxy- og isocyanat-systemer blev udleveret.
Under besøget blev det blandt andet drøftet, at det pågældende sprøjtearbejde kræver
en dispensation.
Den
11. januar 2011
ansøgte SWP på vegne af Persolit A/S om dispensation fra
sprøjteforbuddet til sprøjtepåføring af et isocyanatholdigt produkt i hal 3 og hal P på
Mølholmsvej. SWP indsendte ansøgningen i forlængelse af tilsynsbesøget den
5. januar
2011.
Til ansøgningen var der blandt andet vedlagt målerapport af
29. marts 2010
og en
redegørelse for substitutionsovervejelser. SWP oplyste, at en alternativ løsning
forventedes indenfor et års tid (vedrører første ansøgning om dispensation til l hal 3 og
hal P på Mølholmsvej).
Den
14. januar 2011
sendte Arbejdstilsynet et brev til SWP, hvor Arbejdstilsynet
refererede til besøget den
5. januar 2011
og understregede, at mistanken om mulig
udsættelse for en sundhedsskadelig påvirkning for de ansatte i hal 3 rettede sig mod
51
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
udsættelse for isocyanater ved PU-skumpålægning, som foregik ved sprøjtning om
natten ved Persolit A/S.
I forbindelse med dette arbejde var ingen SWP-medarbejdere til stede. Der var ikke
etableret ventilation i relation til PU-sprøjteprocessen, og der var ikke søgt om
dispensation fra sprøjteforbuddet i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og
materialer. En kvantitativ målerapport for støv, herunder svævestøv udarbejdet af
Alectia, havde medført fastlæggelse af en tidsmæssig sikkerhedsmargin for, hvornår de
ansatte måtte betræde hallen efter endt sprøjtning.
Arbejdstilsynet skrev endvidere, at et krav om mekanisk ventilation fastholdes, samt at
virksomheden havde givet tilsagn om, at en løsning ville være på plads senest
1. april
2011.
Virksomheden havde desuden givet tilsagn til at få foretaget en kvalitativ måling
på svævestøvet, således at en vurdering af svævestøvets eventuelle sundhedsskadelige
egenskaber kunne kvalificeres. Arbejdstilsynet påpegede, at den måling burde foretages
snarest.
Den
30. januar 2011
oplyste SWP telefonisk, at de hidtil ikke havde været klar over, at
skumudlægning krævede dispensation.
SWP oplyste efterfølgende, at virksomheden på vegne af Persolit A/S ville indgive
ansøgning om dispensation fra sprøjteforbuddet i bekendtgørelsen om arbejde med
stoffer og materialer. Arbejdstilsynet anmodede om at få besked, hvis der fremkom
oplysninger om nye tilfælde med helbredsproblemer for ansatte i formværkstedet.
Den
22. marts 2011
modtog Arbejdstilsynet en giftmeddelelse vedrørende hærder til
epoxystem. Den
1. april 2011
underskrev Arbejdstilsynet giftmeddelelsen og vejledte i
følgebrevet om substitution og krav til sikkerhedsforanstaltninger ved brug.
Den
22. marts 2011
oplyste SWP, at rumventilationen ikke ville være klar til etablering
1. april 2011,
og at der efter
1. april 2011
ikke ville blive udført isolering af forme med
PU-skum, før anlægget var i drift (vedrører første ansøgning om dispensation til l hal 3
og hal P på Mølholmsvej).
Den
28. april 2011
sendte SWP sendte en målerapport fra Alectia dateret den
20. april
2011
vedrørende kvalificering af svævestøv i formbygningshal (hal 3). Det fremgik af
rapporten, at isocyanater ikke udgør et arbejdsmiljøproblem, fordi de udhærdes efter to
52
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
timer. Med den eksisterende naturlige ventilation i hallen vil mængden af støv være på
et acceptabelt niveau efter maksimalt 4,5 timer (vedrører første ansøgning om
dispensation til l hal 3 og hal P på Mølholmsvej).
Den
1. juni 2011
sendte Arbejdstilsynet et brev til SWP, hvori der blev kvitteret for
modtagelsen af ansøgningen og den lange svartid blev beklaget. I brevet oplyste
Arbejdstilsynet, at der ikke må sprøjtes uden for kabine uden dispensation. I samme
brev blev SWP anmodet om supplerende oplysninger til brug for sagsbehandlingen om
bl.a. substitutionsmuligheder, hallens indretning, ventilationsforhold, personlige
værnemidler, udtalelse fra Persolit A/S’ sikkerhedsorganisation m.m. (vedrører første
ansøgning om dispensation til l hal 3 og hal P på Mølholmsvej).
Den
21. juni 2011
fremsendte SWP svar på Arbejdstilsynets brev af 1. juni 2011 inklusiv
henvisning til målerapport af
20. april 2011,
der tidligere var fremsendt til
Arbejdstilsynet.
Den
6. juli 2011
rykkede SWP Arbejdstilsynet for dispensationsafgørelse med henvisning
til, at der var planlagt sprøjtearbejde (vedrører første ansøgning om dispensation til hal
3 og hal P på Mølholmsvej).
Den
8. juli 2011
rykkede SWP Arbejdstilsynet for dispensationsafgørelse med henvisning
til, at der var planlagt sprøjtearbejde (vedrører første ansøgning om dispensation til hal
3 og hal P på Mølholmsvej).
Den
8. juli 2011
oversendte Arbejdstilsynets Tilsynscenter Nord den omtalte
målerapport fra SWP af
20. april 2011
til Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøfaglige Center
(AFC) sammen med resumé af tilsynsbesøget den
5. januar 2011.
Resuméet var blevet
sendt til SWP den
14. januar 2011.
Det fremgår af resuméet, at SWP på vegne af Persolit
A/S ville indgive ansøgning om dispensation fra sprøjteforbuddet (vedrører første
ansøgning om dispensation til l hal 3 og hal P på Mølholmsvej).
Målerapporten af
20. april 2011
viser, at man kan risikere at skulle bruge 4,5 timer, før
mængden af støv i hallen er nede på et acceptabelt niveau. Dette er en udvidelse af de
to timer, der er fastsat i målerapporten af
29. marts 2010.
Konklusionerne i de to
målerapporter, som Arbejdstilsynet har modtaget, anvendes til at fastsætte den
karenstid på fem timer, som fremgår af vilkårene i dispensationen. (vedrører første
ansøgning om dispensation til l hal 3 og hal P på Mølholmsvej).
53
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Den
12. juli 2011
orienterede Arbejdstilsynet SWP om, at dispensationsansøgning
fortsat var under behandling. Samtidig oplyste Arbejdstilsynet, at der ikke må sprøjtes
uden for sprøjtekabine uden dispensation (vedrører første ansøgning om dispensation
til l hal 3 og hal P på Mølholmsvej).
Den
14. juli 2011
kontaktede SWP Arbejdstilsynet og spurgte om, om, hvorvidt det var
muligt at få en midlertidig dispensation. Arbejdstilsynet oplyste, at det ikke var muligt
(vedrører første ansøgning om dispensation til l hal 3 og hal P på Mølholmsvej).
Den
22. juli 2011
bad Arbejdstilsynet SWP om yderligere oplysninger om blandt andet
substitutionsovervejelser, lokaliteter og ventilationsforhold. Samtidig oplyste
Arbejdstilsynet SWP om, at der ikke må sprøjtes uden for sprøjtekabine uden
dispensation.
Den
10. august 2011
svarede SWP på Arbejdstilsynets brev af
22. juli 2011
og oplyste, at
den aktuelle produktion var flyttet til Mølholmsvej, men at det ikke kunne udelukkes, at
produktion i fremtiden skulle foregå på Assensvej.
Den
11. august 2011
gennemførte Arbejdstilsynet et detailtilsyn på
produktionsenheden. Der blev holdt møde med SWP og gennemgået arbejdsprocesser
ved vingeproduktion med epoxy samt finish/overfladebehandling. Besøget foregik
primært i støbehallen, og der blev ikke truffet afgørelser. Arbejdstilsynet var i
forbindelse med besøget også på virksomhedens adresse på Mølholmsvej, hvor der var
søgt om dispensation fra sprøjteforbuddet i en ny formbygningshal.
Den
26. august 2011
modtog Arbejdstilsynet en anmodning om godkendelse til at
udføre udendørs pletmaling af vinger uden anvendelse af friskluftforsynet
åndedrætsværn.
Den
2. september 2011
undersøgte Arbejdstilsynet en ulykke, hvor en ansat fik
rensevæske i ansigtet. Virksomheden havde ved besøget ændret procedurer, så der blev
ikke givet en reaktion.
Den
23. september 2011
orienterede Arbejdstilsynet SWP om, at det var nødvendigt
med en inspektion af hallerne (vedrører første ansøgning om dispensation til l hal 3 og
hal P på Mølholmsvej).
54
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Den
30. september 2011
gennemførte Arbejdstilsynet et tilsynsbesøg på SWP i
forbindelse med den første ansøgning om dispensation til sprøjtearbejde i hal 3 og hal P
på Mølholmsvej. De to haller inklusiv ventilationsanlæg i de to haller blev besigtiget og
vurderet med hensyn til effektivitet. SWP oplyste i forbindelse med tilsynsbesøget, at
lokalerne på Mølholmsvej var lejede, og at der også var planlagt sprøjtearbejde i
prototypehallen på Assensvej.
SWP blev anmodet om at sende separat ansøgning for prototypehallen (vedrører første
ansøgning om dispensation til hal 3 og hal P på Mølholmsvej og første ansøgning om
dispensation til prototypehallen på Assensvej).
Arbejdstilsynet modtog efter anmodning yderligere oplysninger fra SWP den
25. august
2011
og den
30. september 2011.
I brevet af 30. september 2011 skriver SWP, at de ikke
vidste, at arbejdet var substitutionskrævende, og henviser til en samtale med
Arbejdstilsynet, hvor det blev oplyst, at skumningsarbejde normalt ikke er omfattet af
dispensation, men at de målinger af aerosoler, som de har fået foretaget, medfører en
anden konklusion.
Den
11. oktober 2011
gav Arbejdstilsynet dispensation til Persolit A/S til sprøjtearbejde i
hal 3 og hal P på Mølholmsvej med en række vilkår, herunder at hallens ventilation skal
være i drift under sprøjtearbejdet og efterfølgende i mindst fem timer efter afsluttet
sprøjtepåføring. Desuden var det et vilkår, at hallen skal udluftes når hærdeperioden er
slut, og at ansatte under arbejdet og i mindst fem timer efter afsluttet sprøjtepåføring
skulle bære fuldt beskyttelsesudstyr inklusiv luftforsynet åndedrætsværn. Herudover
skulle Arbejdstilsynet orienteres om, hvornår der bliver sprøjtearbejdet. De fem timers
karenstid fastsættes på baggrund af målerapport af
20. april 2011.
Dispensationen var
gældende for et år frem til
11. oktober 2012.
Den
13. december 2011
på vegne af Persolit A/S om dispensation fra sprøjteforbuddet,
at den samme proces med sprøjtepåføring af et isocyanatholdigt produkt, der blev givet
dispensation til at udføre den
11. oktober 2011
i hal 3 og hal P på Mølholmsvej, også
kunne udføres i prototypehallen på Assensvej. Ansøgningen indeholdt oplysninger om
midlertidigt ventilationsanlæg i hallen. Inspektion af prototypehallen skete i forbindelse
med ovennævnte tilsynsbesøg den
30. september 2011.
55
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Den
23. december 2011
anmodede Arbejdstilsynet SWP om yderligere oplysninger, som
blev fremsendt til Arbejdstilsynet den
2. januar 2012
(vedrører ansøgning om
dispensation til prototypehallen).
Den
23. januar 2012
anmodede Arbejdstilsynet på ny SWP om yderligere oplysninger,
som blev fremsendt den 24. januar 2012 (vedrører ansøgning om dispensation til
prototypehallen).
Den
14. marts 2012
blev der givet Persolit A/S dispensation til sprøjtearbejde i
prototypehallen med en række vilkår. Dispensationen var gældende for perioden
2. april
2012
til
7. maj 2012.
Der er ikke senere ansøgt om dispensation til arbejde i
prototypehallen (vedrører ansøgning om dispensation til prototypehallen).
Den
23. april 2012
besvarede Arbejdstilsynet ovennævnte henvendelse af
26. august
2011,
hvori det blev oplyst, at der ikke var krav om friskluftforsynet åndedrætsværn
men andet åndedrætsværn.
Den
17. august 2012
var Arbejdstilsynet var på tilsyn tidligt om morgenen i forbindelse
med en kraftig røgudvikling, der havde været tidligere på natten fra plasten omkring en
overophedet dorn. Hallen var straks blevet evakueret, og da røgudviklingen var
standset, blev ovenlysvinduer og porte åbnet, så hallen kunne blive udluftet.
Efter en halv time til tre kvarter blev arbejdet i hallen genoptaget. Overophedningen var
sket ved en fejl i processen, som forekommer meget sjældent. Arbejdstilsynet kunne
ikke konstatere røg og der blev ikke oplyst om gener fra røgen hos ansatte. Der blev ikke
afgivet reaktioner.
Den
15. oktober 2012
blev produktionsenheden blev arbejdsmiljøcertificeret.
Den
2. januar 2013
modtog Arbejdstilsynet en ansøgning om dispensation fra SWP på
vegne af Skagen Sandblæseri & Skibsservice ApS fra kravet om brug af friskluftforsynet
åndedrætsværn ved brug af et produkt, hvor det kræves efter
kodenummerbekendtgørelsen. Produktet indeholder diisocyanat-monomere af typen
HDI og IPDI. Det blev oplyst, at kravene i bekendtgørelsen om arbejde med
kodenummererede produkter (dragt, handsker, åndedrætsværn, ventilation mv.) blev
fulgt.
56
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Den 6. juni 2013
var Arbejdstilsynet på tilsyn i forbindelse med ansøgning om
dispensation af
2. januar 2013.
Den
13. september 2013
gav Arbejdstilsynet gav afslag på ansøgningen af
2. januar
2013
om dispensation, da Arbejdstilsynet vurderede, at der er risiko for at
medarbejderne uden brug af friskluftforsynet åndedrætsværn udsættes for HDI/IPDI-
monomer.
Den
18. september 2013
spurgte SWP om, hvorvidt de måtte bruge filtrerende
åndedrætsværn af den motordrevne type (turbomaske).
Den
22. november 2013
fastholdt Arbejdstilsynet, at der ikke kunne dispenseres.
Den
10. juni 2014
modtog Arbejdstilsynet fra SWP en anmodning om dispensation til
brug af motordrevet filtrerende åndedrætsværn med filtre af typen ABE1 (organiske
gasser, uorganiske gasser og sure gasser) i stedet for friskluftforsynet åndedrætsværn.
Den
10. oktober 2014
gav Arbejdstilsynet SWP afslag på ansøgning
af 10. juni 2014
om
dispensation for brug af friskluftforsynet åndedrætsværn.
Den
7. november 2014
klagede Dansk Industri klagede på vegne af SWP til
Arbejdsmiljøklagenævnet over afgørelsen af
10. oktober 2014.
Den
17. november 2014
ansøgte SWP på vegne af Persolit A/S om fornyelse af den
dispensation til sprøjtearbejde i hal 3, der var udløbet den
11. oktober 2012.
Til
ansøgningen var der vedlagt en redegørelse for det løbende substitutionsarbejde
(vedrører ansøgning om fornyelse af dispensation til hal 3).
Den
17. december 2014
undersøgte Arbejdstilsynet en ulykke, hvor en ansat fik epoxy
resin i øjet under aftagning af handsker. Den ansatte bar ansigtsskærm, da ulykke skete.
Det var uoplyst, om skærmens visir var slået ned. Arbejdstilsynet kunne ved
tilsynsbesøget konstatere, at virksomheden havde bragt forholdene i orden, da det var
præciseret, at visiret på ansigtsskærmene skal være slået ned, og der ikke må kigges
under det ved aftagning af handsker. Det blev oplyst, at det var besluttet at ændre de
fysiske forhold, så afklædning af handsker fremover kommer til at foregå bag en fast
skærm.
57
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Den
18. december 2014
anmodede Arbejdstilsynet SWP om yderligere oplysninger om
blandt andet ventilationssystem, velfærdsforanstaltninger og tilstødende lokaler til brug
for behandling af ansøgning af
28. november 2014
(vedrører ansøgning om fornyelse af
dispensation til hal 3).
Den
29. december 2014
traf Arbejdstilsynet afgørelse om, at SWP havde overtrådt
arbejdsmiljølovgivningens regler om sikkerhedsmæssig fuld forsvarlig afklædning af
personlige værnemidler. Der var tale om en afgørelse uden handlepligt (tidligere:
afgørelse uden påbud).
Den
8. januar 2015
sendte SWP svar på Arbejdstilsynets anmodning af 18. december
2014 om yderligere oplysninger (vedrører ansøgning om fornyelse af dispensation til hal
3).
Den
3. februar 2015
gav Arbejdstilsynet Persolit A/S dispensation til sprøjtearbejde i hal
3 på Assensvej med en række vilkår. Dispensationen var gældende et år frem til
3.
februar 2016.
Der er ikke ansøgt om fornyelse af denne dispensation.
Den
12. februar
og
3. juli 2015
SWP sendte indberetninger med datoer for skumning.
Den
9. marts 2016
var Arbejdstilsynet på tilsyn på produktionsenheden i forbindelse
med, at Arbejdstilsynet den
10. oktober 2014
havde meddelt afslag på anmodning af
10.
juni 2014
om dispensation. Denne afgørelse var blevet påklaget til
Arbejdsmiljøklagenævnet
7. november 2014.
I denne sag havde klagenævnet den
28.
august 2015
hjemvist sagen, blandt andet på grund af manglende oplysninger, herunder
om der foreligger særlige forhold, som kan tillade en afvigelse fra bestemmelserne i
kodenummerbekendtgørelsen.
Ved denne lejlighed foreslog SWP, at de udarbejder et nyt måleprogram med et nyt
måleprodukt med en 1000 gange lavere detektionsgrænse. Der er tale om
spartelpåføring af LEP (Leading Edge Protection), som er et epoxyprodukt.
Arbejdstilsynet afventede, at SWP indgik aftale med et rådgivningsfirma, som skulle
gennemføre testen. Virksomheden oplyste, at den på længere sigt vil ansøge om
dispensation til at anvende turbomaske, som er en filterløsning (aktivt kul).
Den 28. april og 9. maj 2016 var Arbejdstilsynet på heldagstilsyn.
58
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0059.png
14. Siemens Wind Power A/S, Mølholmsvej, Aalborg
Opsummering
Enheden på Mølholmsvej består af fire haller, hhv. hal K, P, M og N. Arbejdstilsynet har
modtaget dispensationsansøgninger til sprøjtearbejde udenfor sprøjtekabine i hal P og
hal K.
Der er mellem fem og ni ansatte på produktionsenheden.
Der er i perioden 2004-2011 gennemført 5 kemirelaterede tilsynsbesøg og 5
kemirelaterede tilsynsbesøg i perioden 2011-2016.
For sprøjtearbejde i hal P har Arbejdstilsynet modtaget fem dispensationsansøgninger,
hvoraf de seneste fire har været anmodninger om fornyelse af dispensationen, som
SWP har indsendt på vegne af Persolit A/S, der udfører sprøjtearbejde med isocyanater.
Arbejdstilsynet gennemførte tre tilsynsbesøg i forbindelse med sagsbehandling af
dispensationsansøgningerne. Dispensationerne bliver forlænget et år ad gangen, og
den nyeste dispensationsansøgning gælder frem til den 9. december 2015.
For sprøjtearbejde i hal K har Arbejdstilsynet modtaget fem dispensationsansøgninger,
hvoraf de seneste fire har vedrørt fornyelser af dispensationen på vegne af Skagen
Sandblæseri & Skibsservice ApS, der sprøjtearbejder med epoxy.
Den første afgørelse om dispensation til hal K blev truffet i 2007 og var gældende for
fire år. Det er i dag Arbejdstilsynets vurdering, at denne afgørelse blev givet på et ikke-
fyldestgørende grundlag, idet det ikke er oplyst i sagen, hvilken type produkt, der skulle
sprøjtes med, og dispensationen blev derfor givet med hjemmel i
kodenummerbekendtgørelsen.
Først i februar 2012 blev Arbejdstilsynet i forbindelse med ansøgning om fornyelse af
den første dispensation opmærksom på, at der var tale om et epoxyholdigt produkt.
Fra 2012 er der rettet op herpå, således at anmodninger om dispensation fra SWP på
vegne af underleverandører behandles ansøgningen efter bekendtgørelsen om arbejde
med stoffer og materialer.
Der er ifølge Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister anmeldt ca. 10 tilfælde af
erhvervssygdomme, hvor eksponeringen epoxy er angivet ved anmeldelsen, og ca. fem
tilfælde, hvor eksponeringen af isocyanater er angivet i perioden 2004-2016. Der er i
samme periode truffet afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen i ca. 15 sager med hud- og
luftvejssygdomme, heraf ca. 10 sager, hvor eksponeringen epoxy er angivet i
59
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0060.png
afgørelsen, og heraf er ca. 90 pct. anerkendt. Der er anerkendt ca. fem tilfælde, hvor
eksponeringen af isocyanater er angivet, og alle er anerkendt.
14.1 Aktiviteter på adressen
På adressen fremstilles forme til støbninger af vinger. En form består af to næsten
identiske dele – en overdel og en underdel, der så tilsammen udgøre en hel form. Hver
del fremstilles som beskrevet nedenfor.
Formene bygges op i glasfiber og monteres på stålramme samt bestykkes med diverse
installationer i form elektriske komponenter, følere og rørføringer til opvarmning m.m.
Når dette er færdiggjort udføres isolering af formens yderside ved påføring er skum på
basis af polyurethan (indeholder isocyanater).
Skumudlægning udføres af Persolit A/S som underleverandør. Dette arbejde udføres i
hal P. Det øvrige arbejde udføres af ansatte hos SWP.
Når skumlaget er udhærdet, transporteres formen til hal K og gøres klar til maling af en
del af formen (det er primært formes flanger (kanter), der males. Formålet hermed er at
sikre en ikke sugende og glat overflade på disse dele af formen. Maling af formen
udføres ved sprøjtning med epoxyholdigt produkt. Arbejdet udføres af Skagen
Sandblæseri & Skibsservice ApS. Når malingen er tør og udhærdet er formdelen i
princippet færdig på denne lokation.
På produktionsenheden udføres desuden i mindre omfang arbejde i form af spartling
med epoxyprodukt, efterfølgende slibning og andet reparationsarbejde på mindre
vinger.
Der er givet dispensation for forbud mod sprøjtning med isocyanatholdigt produkt i hal
P til udførelse skumudlægning på polyurethan. Dispensationen er enslydende med
tilsvarende dispensation til samme arbejde i hal 3 på Assensvej. Dispensation er udstedt
til Persolit A/S.
Der er givet dispensation for forbud mod sprøjtning med epoxyholdigt produkt i Hal K til
udførelse af sprøjtemaling. Dispensationen er givet til Skagen Sandblæseri &
Skibsservice ApS.
60
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
14.2 Anmeldte erhvervssygdomme
Der er i perioden 1. januar 2004 til 6. maj 2016 ifølge Arbejdstilsynets
Erhvervssygdomsregisteranmeldt anmeldt færre end 20 erhvervssygdomme på
produktionsenheden på Mølholmsvej i Aalborg. I færre end 20 tilfælde er eksponeringen
epoxy i færre end fem tilfælde støv, fibre m.m., men ikke epoxy, og i færre end fem
tilfælde isocyanater. De øvrige anmeldelser vedrører især muskelskeletsygdomme.
Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse i ca. 15 sager vedrørende eksem og astma
inden for perioden 2004 til 2016, heraf er i ca. 10 sager angivet eksponeringen epoxy i
afgørelsen. Heraf er ca. 90 pct. anerkendt. Der er ca. fem tilfælde, hvor eksponeringen
isocyanater er angivet. Alle tilfælde er anerkendt som enten eksem eller astma efter
udsættelse for isocyanater.
For Skagen Sandblæseri & Skibsservice ApS er der registreret færre end 10 anmeldelser
med relation til epoxy og isocyanater. For Skagen Sandblæseri & Skibsservice ApS er der
registreret færre end 10 anmeldelser af erhvervssygdomme med relation til epoxy og
isocyanater. Arbejdstilsynet har ikke oplysninger om, hvorvidt eksponeringen har
relation til arbejde hos SWP.
For Persolit A/S er der ingen anmeldelser af erhvervssygdomme med relation til
eksponering for epoxy eller isocyanater ifølge de ifølge de angivne oplysninger ved
anmeldelsen.
14.3 Certificering
Produktionsenheden blev arbejdsmiljøcertificeret den 7. juni 2011.
14.4 Aktiviteter vedrørende tilsyn og dispensation
Arbejdstilsynet har i perioden
2004-2016
registreret følgende aktiviteter på adressen
Mølholmsvej vedrørende epoxy og isocyanater, herunder aktiviteter i forhold til
udvalgte underleverandører:
Den
25. februar 2004
gennemførte Arbejdstilsynet tilsyn (detailtilsyn) på adressen på
Mølholmsvej baggrund af miljøtilsynsrapport vedrørende epoxyarbejde. På daværende
tidspunkt var det virksomheden Bonus Energy A/S, have aktiviteter på adressen. Bonus
Energy A/S blev opkøbt af SWP 1. december 2014.
Den
27. februar 2004
gennemførte Arbejdstilsynet tilsyn (detailtilsyn) på adressen for at
indhente yderligere oplysninger vedrørende tilsynet den
25. februar 2004.
Der blev
61
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0062.png
afgivet strakspåbud til Bonus Energy A/S
6
om brug af personlige værnemidler ved
håndtering af sundhedsskadelige stoffer og materialer og truffet afgørelse om
arbejdspladsbrugsanvisninger. Virksomheden meldte tilbage om brug af personlige
værnemidler, og at der var lavet arbejdspladsbrugsanvisninger.
Den
13. september 2007modtog
oplysning om, at SWP ønskede at etablere et
arbejdsområde for overfladebehandling af forme med et epoxyholdigt produkt i en lejet
hal (hal K). SWP bad samtidig om vejledning om regler vedrørende arbejde med
kodenummererede produkter med henblik på dispensation. SWP oplyste, at det
planlægges at anvende hal K til overfladebehandling ved sprøjtning.
Den
23. oktober 2007
besøgte Arbejdstilsynet hal K. I forlængelse af tilsynsbesøget
modtog Arbejdstilsynet supplerende oplysninger om arbejdsprocessen. Oplysningerne
omfattede ikke sammensætningen af de konkrete produkter, men det fremgår, at der
skal anvendes og eventuelt indhold af epoxy eller isocyanater.
Den
26. november 2007
sendte Arbejdstilsynet en afgørelse om dispensation
vedrørende krav til indretning af sprøjtekabine. Dispensationen gav på en række vilkår
mulighed for, at SWP kunne arbejde i hal K efter reglerne i bekendtgørelsen om arbejde
med kodenummererede produkter (herefter kodenummerbekendtgørelsen) (vedrører
første dispensation til hal K).
Det blev blandt andet lagt til grund for dispensationen, at der var tale om et midlertidigt
lejemål. Dispensationen var gældende frem til
1. august 2011.
I kodenummerbekendtgørelsen skelnes mellem overfladebehandling af emner, der kan
placeres i en sprøjtekabine, og store konstruktioner der på grund af størrelse, form eller
andre årsager ikke kan placeres i en sprøjtekabine.
Da Arbejdstilsynet er bekendt med, at der findes sprøjtekabiner, som er op til 90 m i
længden og 16 m i bredden, er produktion af vindmøllevinger ikke omfattet af reglerne
for store konstruktioner, men af krav om sprøjtekabine. Hvis en sprøjtekabine lever op
til definitionen i kodenummerbekendtgørelsen, det vil sige, at den er udført som et
lukket rum med vægge, loft (og eventuelt bund) af ubrændbare materialer, kan
Arbejdstilsynet ved sprøjtearbejde, herunder med epoxy og isocyanater, dispensere fra
Da påbuddet ikke er givet til SWP er det ikke medtaget i opgørelsen over reaktioner vedrørende
adressen Mølholmsvej.
6
62
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
krav til nye sprøjtekabiner fx om, at der skal etableres et lodret ventilationsprincip. Hvis
en sprøjtekabine ikke lever op til definitionen i kodenummerbekendtgørelsen, er
sprøjtearbejde med epoxy og isocyanater omfattet af sprøjteforbud.
Da den aktuelle dispensation fejlagtigt ikke blev givet som en dispensation fra
sprøjteforbuddet i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, er praksis
med hensyn til varigheden af dispensationen ikke begrænset til maximalt et år, men i
stedet fire år.
Det er vurderingen, at sagen rettelig burde være behandlet efter reglerne i
bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, som regulerer, hvordan og
arbejdet skal udføres. Dertil kommer, at dispensationen blev givet for en 4-årig periode,
hvilket ikke er på linje med Arbejdstilsynets almindelige praksis for dispensationer efter
bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, hvor dispensation typisk gives
for en periode på 1- til 2 år afhængig af den konkrete sag.
Kravene til beskyttelsen af de ansatte efter kodenummerbekendtgørelsen henholdsvis
bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, er, på langt de fleste områder,
baseret på de samme principper. Det er derfor vurderingen, at en efterlevelse af krav til
sikkerhedsforanstaltninger o.l. i kodenummerbekendtgørelsen på de væsentligste
områder har sikret medarbejderne på SWP det samme beskyttelsesniveau, som følger af
kravene i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, fx krav om anvendelse
af personlige værnemidler.
Imidlertid er dog også nogle forskelle i kravene i de to bekendtgørelser. Således stilles
der i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer fx krav om, at ansatte der
skal arbejde med epoxy og isocyanater skal have gennemført en særlig uddannelse, at
personer med epoxyallergi ikke må arbejde med epoxy, at der skal være skiltning ved
epoxyarbejde og særlige krav til hygiejne og omklædning.
Først i
2012
blev Arbejdstilsynet klar over, at dispensationen vedrørte sprøjtning med
epoxy. Herefter blev der udstedt en dispensation efter bekendtgørelsen om arbejde
med stoffer og materialer, der stillede yderligere krav til fx hygiejne,
velfærdsforanstaltninger, uddannelse og bortskaffelse af affald.
Først i
februar 2012
blev Arbejdstilsynet i forbindelse med ansøgning om fornyelse af
den første dispensation fra 2007 opmærksom på, at der var tale om et epoxyholdigt
63
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
produkt. Fra 2012 blev der rettet op herpå, så anmodninger om dispensation fra SWP på
vegne af underleverandører behandles efter bekendtgørelsen om arbejde med stoffer
og materialer og dispensation gives kun for ét år ad gangen.
Den
17. januar 2011
modtog Arbejdstilsynet en ansøgning om dispensation fra SWP på
vegne af Persolit A/S.
Den
7. juni 2011
blev produktionsenheden arbejdsmiljøcertificeret.
Den
11. august 2011
var Arbejdstilsynet på detailtilsyn for at besigtige en ny
formbygningshal, hvor der var søgt om dispensation fra sprøjteforbuddet.
Arbejdstilsynet var i forbindelse med besøget også på virksomhedens adresse på
Assensvej, hvor der blev holdt møde med SWP og drøftet arbejdsprocesser ved
vingeproduktion.
Den
30. september 2011
var Arbejdstilsynet på tilsyn for at se på forholdene i anledning
af ansøgning om dispensation fra sprøjteforbuddet.
Den
11. oktober 2011
meddelte Arbejdstilsynet Persolit A/S dispensation til
sprøjtearbejde i hal 3 på Assensvej og hal P på Mølholmsvej den med en række vilkår,
herunder at hallens ventilation skulle være i drift under sprøjtearbejdet og
efterfølgende i mindst fem timer efter afsluttet sprøjtepåføring. Desuden skulle hallen
udluftes, når hærdeperioden er slut, og at ansatte under arbejdet og i mindst fem timer
efter afsluttet sprøjtepåføring skulle bære fuldt beskyttelsesudstyr inklusiv luftforsynet
åndedrætsværn samt at Arbejdstilsynet skulle orienteres om, hvornår der bliver
sprøjtearbejdet. De fem timers karenstid blev fastsat på baggrund af målerapport af
20.
april 2011.
Dispensationen var gældende for et år frem til
11. oktober 2012.
Den
28. oktober 2011
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i
hal P.
Den
15. december 2011
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i
hal P.
Den
5. januar 2012
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i hal
P.
64
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Den
30. januar 2012
overdrog Arbejdstilsynets Tilsynscenter Nord på baggrund af
telefonisk henvendelse fra SWP om fornyelse af dispensation af 26. november 2007 fra
indretning af sprøjtekabine sagen til Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøfaglige Center (AFC).
SWP oplyste i forbindelse med henvendelsen til Arbejdstilsynet, at der fortsat var tale
om et midlertidigt lejemål på Mølholmsvej (vedrører første ansøgning om fornyelse af
dispensation for hal K).
Den
10. februar 2012
anmodede Arbejdstilsynet om oplysninger om det produkt, der
anvendtes til arbejdsprocessen (vedrører første ansøgning om fornyelse af dispensation
for hal K). På baggrund af oplysninger fra SWP konstaterede Arbejdstilsynet, at der er
tale om produkter, der er omfattet af sprøjteforbuddet. Det stod således klart, at den
dispensation, der blev givet den
26. november 2007
efter kodenummerbekendtgørelsen
blev givet på et fejlagtigt grundlag, da anmodningen burde være behandlet efter
reglerne om sprøjteforbuddet i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer.
Den
14. februar 2012
blev SWP på baggrund af ovenstående oplyst om, at der er tale
om epoxyholdige produkter, og at arbejdet er omfattet af sprøjteforbud. Arbejdstilsynet
anmodede om yderligere oplysninger bl.a. om, hvorvidt det er SWP’s ansatte, der skal
udføre arbejdet. (vedrører første ansøgning om fornyelse af dispensation for hal K).
Det må lægges til grund, at det er under ovennævnte forløb i perioden
10. februar
til
14.
februar 2012,
at Arbejdstilsynets blev opmærksom på, at dispensationsafgørelsen fra
2007 var blevet givet på et ikke-fyldestgørende grundlag, idet det ikke er oplyst i sagen,
hvilken type produkt, der skulle sprøjtes med, og dispensationen blev derfor givet med
hjemmel i kodenummerbekendtgørelsen.
Den
16. februar 2012
og
20. februar 2012
fremsendte SWP bl.a. oplysninger om, at det
er Skagen Sandblæseri & Skibsservice ApS, der skulle udføre arbejdet, oplysninger fra
Skagen Sandblæseri & Skibsservice om bl.a. forholdsregler, arbejdets varighed m.m.
(vedrører første ansøgning om fornyelse af dispensation for hal K).
Den
27. februar 2012
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i
hal P.
Den
16. marts 2012
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i hal
P.
65
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Den
20. marts 2012
blev der givet Skagen Sandblæseri & Skibsservice ApS dispensation
til sprøjtearbejde med epoxyholdige produkter til den pågældende arbejdsproces i hal K
med krav om, at det kun er de personer, der udfører sprøjtearbejdet eller nødvendigt
arbejde i forbindelse med det, som må være i lokalet, mens sprøjtearbejdet udføres,
hvilke åndedrætsværn, handsker og dragter, de ansatte skal have på, når de udfører
arbejdet og hvornår det er sikkert at gå ind i arbejdsområdet igen uden åndedrætsværn,
handsker og dragter. Dette til forskel fra 2007-afgørelsen, hvor der alene blev stillet
vilkår i forhold til rengøring.
Dispensationen var gældende et år frem til
25. marts 2013.
(vedrører første ansøgning
om fornyelse af dispensation for hal K).
Den
11. maj 2012
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i hal P.
Den
22. maj 2012
modtog Arbejdstilsynet oplysninger fra SWP om, at man planlagde
substitution til nyt produkt med lavere indhold af opløsningsmidler ved
overfladebehandling af støbeforme. SWP vurderede forholdene på baggrund af
produkternes datablade og vurderede, at skiftet kunne overholde betingelserne i den
meddelte dispensation af
20. marts 2012
og bad Arbejdstilsynet om at bekræfte af
denne vurdering.
Den
18. juni 2012
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i hal P.
Den
9. juli 2012
indsendte SWP en indberetning med dato for sprøjtearbejde, jf.
vilkårene i dispensationen. Den
20. august 2012
modtog Arbejdstilsynet indberetning
med datoer for skumning i hal P.
SWP anmodede den
21. september 2012
på vegne af Persolit A/S om fornyelse af
dispensation til sprøjtearbejde i hal P, der var gyldig til den
11. oktober 2012.
Det blev
oplyst, at der fortsat ikke var fundet egnede alternativer til sprøjteprocessen, og til
ansøgningen var der ansøgning om fornyelse af dispensation for hal P).
Arbejdstilsynet anmodede den
10. oktober 2012
om yderligere oplysninger, og modtog
svar fra SWP den 15. oktober 2010 (vedrører første ansøgning om fornyelse af
dispensation for hal P).
Den
24. oktober 2012
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i
hal P.
66
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Den
14. november 2012
blev der givet Persolit A/S dispensation til sprøjtearbejde i hal P
med en række vilkår. Dispensationen var gældende frem til
14. november 2013
(vedrører første ansøgning om fornyelse af dispensation for hal P).
Den
17. januar 2013
anmodede SWP på vegne af Skagen Sandblæseri & Skibsservice
ApS om fornyelse af dispensation til sprøjtearbejde i hal K, der udløb den
25. marts 2013
(vedrører anden ansøgning om fornyelse af dispensation for hal K).
Den
13. marts, 21. marts
og
16. april 2013
anmodede Arbejdstilsynet SWP om
yderligere oplysninger om blandt andet handskevalg, indretning af hal og
ventilationsforhold m.m. (vedrører anden ansøgning om fornyelse af dispensation for
hal K).
Den
22. marts 2013
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i hal
P.
Den
19. april 2013
blev der givet dispensation til Skagen Sandblæseri & Skibsservice til
sprøjtearbejde med epoxyholdige produkter til den pågældende arbejdsproces i hal K
med en række vilkår. Dispensationen var gældende et år frem til
19. april 2014
(vedrører anden ansøgning om fornyelse af dispensation for hal K).
De væsentligste forskelle fra dispensationen i 2007 var blandt andet krav om, at der ikke
må komme personer i hallen i mindst fem timer efter afsluttet sprøjtepåføring, uden at
personerne er iført egnede personlige værnemidler, herunder overtræksdragt og
luftforsynet åndedrætsværn. Endvidere skal tidsrummet for hvornår sprøjtepåføringen
foregår skal løbende oplyses til Arbejdstilsynets Tilsynscenter Nord.
Hallens ventilation skal være i drift under sprøjtepåføringen og efterfølgende i mindst
fem timer efter afsluttet sprøjtepåføring med henblik på, at risikoen for dannede
aerosoler og støv indeholdende ureagerede epoxygrupper fjernes.
Når hærdeperioden er slut, skal hallen udluftes.
Under sprøjtepåføringen og efterfølgende i mindst fem timer efter afsluttet
sprøjtepåføring skal der skiltes med passende advarsels- og sikkerhedsskilte, herunder
67
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
skilte om epoxyarbejde, kræftrisiko og påbudt brug af luftforsynet åndedrætsværn og
overtræksdragt.
De personlige værnemidler og det særlige arbejdstøj, der anvendes under
sprøjtearbejdet, skal yde den tilsigtede beskyttelse, jf. § 5, stk. 2 i Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler.
Der skal anvendes friskluftforsynet åndedrætsværn. Anvendelsen må maximalt udgøre
fire timer på en arbejdsdag i perioder af højest to timer ad gangen. I den øvrige
arbejdstid må den ansatte ikke være beskæftiget med arbejde, der kræver
åndedrætsværn eller beskyttelses-/overtræks-dragt. Der skal anvendes egnede
handsker.
Alle personer skal ved ophold og arbejde i hallen anvende personlige værnemidler,
herunder luftforsynet åndedrætsværn og overtræksdragt mens der sprøjtepåføres og
efterfølgende i mindst fem timer efter afsluttet sprøjtepåføring grundet risiko for
eksponering for aerosoler og støv indeholdende ureagerede epoxygrupper.
Den
12. juni 2013
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i hal P.
Den
9. juli 2013
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i hal P.
Den
14. oktober 2013
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i
hal P.
Den
1. november 2013
var Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg på for at kontrollere
overholdelse af vilkår i de gældende dispensationer til hal P og hal K. Arbejdstilsynet
indskærpede på besøget, at der på skilte ved indgang til hallen skal fremgå, hvornår
ansatte må færdes i hallen uden personlige værnemidler, og ikke kun, som det var
tilfældet, hvornår skumning er afsluttet. Samlet blev det ved tilsynsbesøget vurderet, at
vilkår for dispensation var opfyldt (vedrører fornyelse af dispensation for hal P).
Den
11. november 2013
anmodede SWP på vegne af Persolit A/S om fornyelse af
dispensation til sprøjtearbejde i hal P, der udløb den
14. november 2013,
og om
udvidelse af vilkår om tidsbegrænset brug af luftforsynet åndedrætsværn. SWP oplyste i
ansøgningen, at der fortsat ikke var fundet teknisk egnede mindre farlige alternativer til
sprøjtearbejdet, og redegørelse for det løbende substitutionsarbejde var vedlagt
(vedrører anden ansøgning om fornyelse af dispensation for hal P).
68
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Den
13. december 2013
blev der givet Persolit A/S dispensation til sprøjtearbejde i hal P
med en række vilkår. Dispensationen var gældende et år frem til
13. december 2014.
Ansøgning om udvidelse af vilkår om tidsbegrænset brug af luftforsynet åndedrætsværn
blev sagsbehandlet separat (vedrører anden ansøgning om fornyelse af dispensation for
hal P).
3F sendte høringssvar til Arbejdstilsynet den
13. december 2013.
På grund af en teknisk
fejl ved udsendelse af dokumenter fra Arbejdstilsynets journaliseringssystem modtog 3F
ikke høringen. Derfor modtog Arbejdstilsynet først 3F’s høringssvar den
3. januar 2014.
Heri anbefalede 3F, at Arbejdstilsynet undersøgte, om der er ansatte og tidligere ansatte
i virksomheden, der har anmeldt arbejdsbetingede lidelser efter arbejde i det område,
hvor PU-skum er foretaget, samt om ansatte og tidligere ansatte i arbejdsområdet har
fået anerkendt arbejdsbetingede lidelser.
Den
14. december 2013
var Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg i anledning af den
dispensation, der var givet den
13. december 2013,
med henblik på at kontrollere
overholdelsen af vilkår i dispensationen. Alle vilkår i dispensationen fra
13. december
2013
blev gennemgået. Alle skilte og værnemidler blev besigtiget. Ventilationsanlæg var
i drift og det blev konstateret, at indskærpelser fra tilsynsbesøget den
1. november
2013
var opfyldt. Dispensationens vilkår vurderedes at være opfyldt, og der blev ikke
givet reaktioner.
Den
19. december 2013
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i
hal P.
Den
6. februar 2014,
anmodede Arbejdstilsynet om yderligere oplysninger til brug for
sagsbehandling af ansøgning om udvidelse af vilkår om tidsbegrænset brug af
luftforsynet åndedrætsværn, som SWP sender svar på.
Den
18. februar 2014
ansøgte SWP på vegne af Skagen Sandblæseri & Skibsservice om
fornyelse af dispensation til sprøjtearbejde i hal K, der udløb den
19. april 2014.
Ansøgningen indeholdt oplysninger om, at SWP planlagde, at større dele af de
behandlede emner skal sprøjtebehandles, og at der i den forbindelse vil blive etableret
supplerende ventilation (vedrører tredje ansøgning om fornyelse af dispensation for hal
K). Forud for ansøgningen havde Arbejdstilsynet den
1. november 2013
været på
tilsynsbesøg på Mølholmsvej for at kontrollere overholdelse af vilkår i den gældende
69
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
dispensation. Arbejdstilsynet indskærpede på dette besøg, at der på skilte ved indgang
til hallen skal fremgå, hvornår ansatte må færdes i hallen uden personlige værnemidler,
og ikke kun, som det er tilfældet, hvornår skumning er afsluttet. Samlet er det ved
tilsynsbesøget vurderet, at vilkår for dispensation var opfyldt (vedrører tredje ansøgning
om fornyelse af dispensation for hal K).
Den
6. februar 2014
anmodede Arbejdstilsynet om yderligere oplysninger til brug for
sagsbehandling af ansøgning om udvidelse af vilkår om tidsbegrænset brug af
luftforsynet åndedrætsværn, som SWP sendte svar på.
Den
26. februar 2014
henvendte SWP sig telefonisk til Arbejdstilsynet for at få oplyst
mulighederne for at få gyldigheden af dispensationen udvidet til mere end et år. SWP
fik, at der var tale om dispensation fra sprøjteforbuddet, og at dispensationer fra
sprøjteforbuddet efter praksis gives for højst et år (vedrører tredje ansøgning om
fornyelse af dispensation for hal K).
Den
3. marts 2014
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i hal
P.
Den
28. marts 2014
anmodede Arbejdstilsynet om yderligere oplysninger, som SWP
fremsendte den følgende dag (vedrører tredje ansøgning om fornyelse af dispensation
for hal K).
Den
1. april 2014
blev der givet dispensation til Skagen Sandblæseri & Skibsservice ApS
til sprøjtearbejde med epoxyholdige produkter til den pågældende arbejdsproces i hal K
med en række vilkår. Dispensationen var gældende et år frem til
1. april 2015
(vedrører
tredje ansøgning om fornyelse af dispensation for hal K).
Den
25. april 2014
og anmodede Arbejdstilsynet om yderligere oplysninger til brug for
sagsbehandling af ansøgning om udvidelse af vilkår om tidsbegrænset brug af
luftforsynet åndedrætsværn, som SWP sender svar på.
Den
11. juni 2014
anmodede Arbejdstilsynet om yderligere oplysninger til brug for
sagsbehandling af ansøgning om udvidelse af vilkår om tidsbegrænset brug af
luftforsynet åndedrætsværn, som SWP sendte svar på.
Den
16. juni 2014
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i hal P.
70
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynet holdt den
17. juni 2014
møde med 3F om den tekniske fejl ved
udsendelse af høringen. Desuden drøftedes 3F’s anbefalinger om at undersøge
erhvervssygdomsdata i forhold til den konkrete dispensationssag. Efterfølgende trak
Arbejdstilsynet anmeldedata fra erhvervssygdomsregistret. Der blev ikke identificeret en
sammenhæng mellem anmeldte erhvervsbetingede lidelser og sprøjtearbejde med
isocyanater i hal P.
Den
30. juni 2014
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i hal P.
Den
3. juli 2014
fik Persolit A/S afslag på anmodning om udvidelse af vilkår om
tidsbegrænset brug af luftforsynet åndedrætsværn.
Den
7. august 2014
sendte SWP indberetninger med datoer for skumning.
Den
7. august 2014
var Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg for at følge op på overholdelse af
vilkår for sprøjtearbejde i hal K. Arbejdstilsynet konstaterer på besøget, at SWP ikke har
orienteret Arbejdstilsynet om udført sprøjtearbejde i hal K den
1. april 2014
i
overensstemmelse med vilkår 16 i dispensationen. Det indskærpes overfor SWP, at der
skal ske anmeldelse til Arbejdstilsynet forud for hver sprøjtning, og det aftales med
virksomheden, at der straks bliver etableret en procedure, som fremover skal sikre
orientering af Arbejdstilsynet. Desuden blev funktion af ventilationsanlægget drøftet.
Arbejdstilsynet stillede spørgsmål til anlæggets funktion, hvordan det overvåges samt
hvordan kontrolanordningen virker. SWP sendte efter besøget supplerende oplysninger
om kontrolanordningens funktion og alarmgrænser. Oplysninger fra tilsynsbesøget
indgik ved vurdering af ansøgningen af
5. marts 2015.
Den
28. oktober 2014
ansøgte SWP på vegne af Persolit A/S om fornyelse af
dispensation til sprøjtearbejde i hal P, der udløb den
13. december 2014.
SWP oplyste i
ansøgningen, at der fortsat ikke var fundet teknisk egnede mindre farlige alternativer til
sprøjtearbejdet, og redegørelse for det løbende substitutionsarbejde var vedlagt (tredje
ansøgning om fornyelse af dispensation for hal P).
Den
9. december 2014
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i
hal P.
Den
12. december 2014
fik Persolit A/S dispensation til sprøjtearbejde i hal P den
12.
december 2014
med en række vilkår. Dispensationen var gældende et år frem til
12.
december 2015.
71
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Den
14. december 2014
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i
hal P.
Den
12. februar 2015
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i
hal P og hal 3.
Den
5. marts 2015
ansøgte SWP på vegne af Skagen Sandblæseri & Skibsservice ApS om
fornyelse af dispensation til sprøjtearbejde i hal K, der udløb den
1. april 2015.
Oplysninger fra ovennævnte tilsynsbesøg den
7. august 2014
indgik ved vurdering af
ansøgningen.
Den
10. marts 2015
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i hal
P.
Den
18. marts, 26. marts og 7. april 2015
anmodede Arbejdstilsynet SWP om yderligere
oplysninger om blandt andet ventilationsanlægget, som SWP fremsendte svar på.
Den
7. april 2015
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i hal P.
Den
13. april 2015
fik Skagen Sandblæseri & Skibsservice ApS dispensation til
sprøjtearbejde med epoxyholdige produkter til den pågældende arbejdsproces i hal K
med en række vilkår. Dispensationen var gældende et år frem til
13. april 2016.
Det blev
indskærpet i afgørelsen, at hvis Skagen Sandblæseri & Skibsservice ApS ikke overholder
vilkårene, herunder løbende oplyser til Arbejdstilsynet, hvornår sprøjtepåføringen
foregår, ville dispensationen bortfalde.
Den
8. juni 2015
inspicerede Arbejdstilsynet hal P og hal K på Mølholmsvej i forbindelse
med de seneste afgørelser om dispensation. Tilsynsbesøget gav ikke anledning til
bemærkninger.
Den
8. juni 2015
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i hal P.
Den
3. juli 2015
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i hal P
og hal 3 på Assensvej.
72
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Den
2. oktober 2015
anmodede SWP på vegne af Persolit A/S om dispensation fra
sprøjteforbuddet til sprøjtearbejde i hal P. SWP oplyste i ansøgningen, at der fortsat ikke
var fundet teknisk egnede mindre farlige alternativer til sprøjtearbejdet, men at man
planlagde en fuldskalatest af en alternativ metode til sprøjtearbejdet med henblik på
eventuel beslutning om at indføre en ny metode. Redegørelse for det løbende
substitutionsarbejde var vedlagt ansøgningen. Forud for ansøgningen inspicerede
Arbejdstilsynet den
8. juni 2015
hal P og hal K på Mølholmsvej. Tilsynsbesøget gav ikke
anledning til bemærkninger (vedrører fjerde ansøgning om fornyelse af dispensation for
hal P).
Den
3. november 2015
modtog Arbejdstilsynet indberetning med datoer for skumning i
hal P.
Den
9. december 2015
fik Persolit A/S dispensation til sprøjtearbejde i hal P med en
række vilkår. Dispensationen er gældende et år frem til 9. december 2016 (vedrører
fjerde ansøgning om fornyelse af dispensation for hal P).
Den
15. januar 2016
ansøgte SWP på vegne af Skagen Sandblæseri & Skibsservice ApS
om fornyelse af dispensation til sprøjtearbejde i hal K, der udløb den 13. april 2016
(vedrører femte ansøgning om fornyelse af dispensation for hal K).
Forud for ansøgningen inspicerede Arbejdstilsynet den
8. juni 2015
hal P og hal K på
Mølholmsvej. Tilsynsbesøget gav ikke anledning til bemærkninger, men Arbejdstilsynet
anmodede i forlængelse af tilsynsbesøget om yderligere oplysninger om blandt andet
arbejdsprocesserne i hal K (vedrører femte ansøgning om fornyelse af dispensation for
hal K).
Den
18. marts, 4. april
og
7. april 2016
anmodede Arbejdstilsynet om yderligere
oplysninger om blandt andet, hvorvidt der fortsat er tale om lejede lokaler på
Mølholmsvej, og om planer for at gøre produktionen permanent (vedrører femte
ansøgning om fornyelse af dispensation for hal K).
SWP svarede den
21. marts, 6. april
og
7. april 2016,
at lokalerne på Mølholmsvej lejes
for fem år ad gangen, at produktionen opfattes som permanent, og at SWP internt vil
diskutere inddragelse af arbejdsmiljørådgiver med henblik på at få anlægget til at leve
op til krav om sprøjtekabine.
73
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Den
11. april 2016
fik Skagen Sandblæseri & Skibsservice ApS dispensation til
sprøjtearbejde med epoxyholdige produkter til den pågældende arbejdsproces i hal K
med en række vilkår. Dispensationen er gældende et år frem til
13. april 2017.
Det
oplyses i afgørelsen, at ved Arbejdstilsynets vurdering af en eventuel ansøgning om
fornyelse vil skulle indgå oplysninger fra SWP som opdragsgiver om konkrete planer for
at indrette anlægget, så det lever op til gældende regler om indretning af
sprøjtekabiner.
Den
28. april, 9. maj og 13. maj 2016
gennemførte Arbejdstilsynet heldagstilsyn på
SWP’s adresser i Aalborg. Tilsynet den
28. april 2016
blev gennemført på Assensvej.
Tilsynet den
9. maj 2016
blev gennemført på Assensvej og
Mølholmsvej.
Tilsynet den
13. maj 2016
på Assensvej og Fåborgvej. Adressen på Fåborgvej er ikke omfattet af
denne redegørelse.
Der udestår endnu et besøg på Mølholmsvej i weekenden uge 21, hvor der føres tilsyn
med forholdene omkring udlægning af PU skum (isocyanat). Dette er en periodisk
opgave, som vi Arbejdstilsynet ikke tidligere i dette tilsynsforløb har haft mulighed for at
føre tilsyn med.
De seneste besøg i perioden
28. april - 13. maj 2016
bar præg af en god dialog med SWP
og af, at der løbende blev samlet op på Arbejdstilsynets bemærkninger undervejs. Dette
kom til udtryk ved at der straks blev iværksat procedurer for at tilrette forholdene i
forhold til Arbejdstilsynets bemærkninger. Bemærkningerne gav ikke anledning til
reaktioner fra Arbejdstilsynets side.
74
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0075.png
15. Siemens Wind Power A/S, Borupvej, Brande
Opsummering
Enheden består en række arbejdsområder. Der er ikke givet dispensationer fra
sprøjteforbuddet i tilknytning til enheden.
Der er i perioden 2004-2011 gennemført 11 kemirelaterede tilsynsbesøg og et
kemirelateret tilsynsbesøg i perioden 2011-2016.
Der er ifølge Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister anmeldt ca. 15 tilfælde af
erhvervssygdomme, hvor eksponeringen epoxy er angivet ved anmeldelsen, og færre
end fem tilfælde, hvor eksponeringen af isocyanater er angivet i perioden 2004-2016.
Der er i samme periode truffet afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen i ca. 30 sager vedr.
eksem og astma, heraf er i ca. 10 sager angivet eksponeringen epoxy i afgørelsen og
heraf er ca. 90 pct. anerkendt. Der er færre end fem sager, hvor eksponeringen
isocyanater er angivet og alle er anerkendt.
15.1 Aktiviteter på adressen
Der er mellem 3.000 og 4.000 ansatte på produktionsenheden.
På virksomheden foregår produktion og samling af naceller. Endvidere sker udbedring af
ridser og skrammer anvendes epoxymaling og topcoat med indhold af isocyanater som
hærder. Produkterne påføres med pensel eller rulle.
I forbindelse med selve produktionen og samlingen af nacellerne, som består af
metaldele, anvendes ikke produkter som indeholder epoxy og isocyanater. Ved den
efterfølgende reparation af ridser og skrammer på nacellerne anvendes epoxymaling og
topcoat med indhold af isocyanater som hærder. Disse produkter påføres med pensel
eller rulle.
Endvidere findes på adressen et testcenter under ingeniørafdelingen, hvor der udføres
test- og udviklingsaktiviteter. Her anvendes epoxylim dels på stedet og dels ved test på
opstillede møller.
75
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Endelig er der under samme produktionsenhed er et værksted beliggende på Fabriksvej,
hvor der udføres service og montering samt reparationer på komponenter til møller.
Der anvendes ikke epoxyprodukter eller isocyanater til dette arbejde.
Der ses ikke at være anvendt underleverandører til udførelse af epoxy- og
isocyanetrelateret arbejde på adressen.
15.2 Anmeldte erhvervssygdomme
Der er i perioden 1. januar 2004 til 6. maj 2016 ifølge Arbejdstilsynets
Erhvervssygdomsregister anmeldt 139 tilfælde af erhvervssygdomme på
produktionsenheden på Borupsvej, Brande. 13 tilfælde er som eksponering epoxy og i
færre end fem tilfælde isocyanater. De øvrige anmeldelser vedrører især
muskelskeletsygdomme (59 tilfælde) og psykiske sygdomme (31 tilfælde).
Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse i ca. 30 sager vedrørende hud- og
luftvejssygdomme inden for perioden 2004-2016, heraf ca. 10 sager hvor eksponeringen
epoxy er angivet i afgørelsen. Heraf ca. 90 pct. anerkendt. Der er færre end fem tilfælde,
hvor eksponeringen isocyanater er angivet. Alle tilfælde er anerkendt som enten eksem
eller astma efter udsættelse for isocyanater.
15.3 Certificering
Produktionsenheden blev arbejdsmiljøcertificeret den 7. juni 2011.
15.4 Aktiviteter vedrørende tilsyn og dispensation
Der er ikke givet dispensation til aktiviteter på adressen.
Arbejdstilsynet har i perioden 2005 til 2016 registreret følgende tilsynsaktiviteter på
produktionsenheden.
Arbejdstilsynet screenede produktionsenheden den
10. november 2005.
Produktionsenheden blev udtaget til et tilpasset tilsyn med henblik at foretage en
nærmere vurdering af blandt andet kemiske belastninger på virksomheden.
Det tilpassede tilsyn fandt sted den
17. januar 2006
og resulterede blandt andet i, at der
blev konstateret problemer med manglende ventilation i montagehallerne, diffus
forurening fra blandt andet køle-smøremidler og fra kørsel med dieseltrucks og
affedtning af emner.
76
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
SWP blev på den baggrund påbudt at sikre, at ingen af de ansatte bliver udsat for
generende luftforurening, således at arbejdet i montagehallerne kan foregå
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
SWP meldte den
28. september 2006
– inden for den fastsatte frist - tilbage på
påbuddet om ventilation i montagehallerne. SWP oplyste, at man havde udskiftet
kemikalier på spraydåse til tilsvarende produkter i flydende form, med påføring af
pensel og klude, at antallet af reparationer var reduceret, og at al truckkørsel i hallerne
var planlagt anerledes for at reducere kørslen i hallerne, samtidig med at der var påsat
filtre på alle trucks. SWP oplyste ligeledes, at man i samarbejde med JobLiv Danmark A/S
ville foretage målinger af organiske opløsningsmidler, kulilte og kuldioxid i luften.
Arbejdstilsynet foretog et opfølgningsbesøg den
24. november 2006.
Der blev ikke
truffet afgørelser på besøget, men Arbejdstilsynet oplyste virksomheden om, at man
ikke accepterede virksomhedens tilbagemelding om truckkørsel i montagehallerne uden
rumventilation, da Arbejdstilsynet anså udstødningsgassen som en unødvendig
påvirkning af medarbejderne. SWP meldte den
20. december 2006
tilbage med en ny
løsning, hvor kørslen var reduceret og hvor man fremskaffer el-trucks. Dette
accepterede Arbejdstilsynet den
15. januar 2007.
I forbindelse med et opfølgningsbesøg den
12.
og
13. marts 2008,
som var udløst af det
tilpassede tilsyn den
17. januar 2006,
afgav Arbejdstilsynet en række påbud, herunder
også to strakspåbud om at anvende personlige værnemidler ved arbejde med
kodenummererede produkter. Produkterne, der blev anvendt, var omfattet af
kodenummerbekendtgørelsen og blev anvendt ved henholdsvis sprøjtemaling og
pletmaling af nacelle, og uden anvendelse af personlige værnemidler. SWP påklagede
det ene påbud, men trak efterfølgende klagen tilbage og oplyste at man i stedet ville
forsøge sig med substitution.
SWP efterkom påbuddene, hvorefter der blev foretaget flere kontrolbesøg af
Arbejdstilsynet - blandt andet den
21. maj 2008
- hvor der ikke blev givet afgørelser.
Den
4. februar 2009
foretog Arbejdstilsynet et detailtilsyn på virksomheden og afgav
blandt andet påbud om at etablere mekanisk ventilation med kontrolanordning
(udsugning og friskluftindblæsning) i forbindelse med rengøring og malerarbejde
indvending og udvendig på naceller i to af virksomhedens produktionshaller. Til
77
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
påbuddet blev der knyttet et rådgivningspåbud og SWP meldte tilbage på påbuddene
den
8. juli 2009.
Arbejdstilsynet undersøgte den
30. september 2009
en ulykke, hvor en ansat var blevet
udsat for dampe fra maling, da han deltog i en inspektion af en nacelle sammen med
andre servicefolk. Nacellen var kort forinden blevet plet/reparationsmalet.
Arbejdsmiljøproblemet var på undersøgelsestidspunktet løst, da virksomheden havde
indskærpet procedurerne for adgang til nacelle efter maling, hvorfor ulykken ikke
udløste en afgørelse.
Den
20. april 2010
foretog Arbejdstilsynet et opfølgningsbesøg på virksomheden, da
opfølgningsbesøget den
12.
og
13. marts 2008,
udløst af den tidligere screening, havde
udløst afgørelser til SWP. Der blev ikke afgivet nye afgørelser på opfølgningsbesøget.
Den
7. juni 2011
bliver produktionsenheden arbejdsmiljøcertificeret.
Arbejdstilsynet afholdte som et led i indsatsen ”ulykkestunge virksomheder”
dialogmøde med virksomheden den
14. oktober 2011.
Dialogmødet, som omfattede
alle typer af ulykker og ikke kun ulykker med stoffer og materialer, foregik over flere
dage og udløste ikke afgørelser.
Den
23. april 2012
besøgte Arbejdstilsynet produktionsenheden på risikobaseret tilsyn,
men besøget blev ikke gennemført, da SWP var blevet arbejdsmiljøcertificeret.
Den
27. maj 2015
modtog Arbejdstilsynet en forespørgsel fra SWP om, hvorvidt
Arbejdstilsynet kunne acceptere, at der i nacelleproduktionen anvendes en bestemt
produkt med kodenummer 4-3 til småreparationer på varmgalvaniserede emner.
Arbejdstilsynet svarede SWP den
16. juni 2015,
at det er arbejdsgiverens ansvar, at
arbejdet på virksomheden kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,
og at der i den forbindelse er en række pligter herunder, at arbejde med det
pågældende produkt med kodenummer 4-3 og indhold af ethylbenzen er omfattet af
bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, bekendtgørelsen om
foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer
og kodenummerbekendtgørelsen.
78
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynet har på baggrund af sagsforløbet fra
2005
ikke konstateret problemer
med epoxy, vejledt om epoxy eller modtaget oplysninger om epoxy.
79
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0080.png
16. Siemens Wind Power A/S, Fundervej, Engesvang
Enheden består af 8 haller: B09-01, B09-02, B09-03, B09-04, B09-05, B09-06, B09-07 og
B09-08.
Der er mellem 200 og 499 ansatte på produktionsenheden.
Der er i perioden 2004-2011 gennemført 6 kemirelaterede tilsynsbesøg og 2
kemirelaterede tilsynsbesøg i perioden 2011-2016.
Der er ikke givet dispensationer fra sprøjteforbuddet på adressen.
Der er ifølge Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister anmeldt 24 tilfælde af
erhvervssygdomme, hvor eksponeringen epoxy er angivet ved anmeldelsen, og ingen
tilfælde, hvor eksponeringen af isocyanater er angivet i perioden 2004-2016. Der er i
samme periode truffet afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen i ca. 25 sager med hud- og
luftvejssygdomme, heraf er i ca. 20 sager angivet eksponeringen epoxy i afgørelsen.
Heraf er ca. 85 pct. anerkendt. Der er ikke anerkendt sager, hvor eksponeringen
isocyanater er angivet.
16.1 Aktiviteter på adressen
Enheden fremstiller vinger ved støbning, hvor det flydende epoxy produkt bliver trukket
ind i en vinge-form, hvor produktet hærder.
Når hærdningen har fundet sted, tages formen af, hvorefter vingen blandt andet skal
slibes og pudses. Herefter transporteres den til enheden på Assensvej, hvor de males.
Vingerne er derefter klar til montage på vindmøller.
Arbejdstilsynet er ikke bekendt med, hvordan råvarerne håndteres på enheden i
Engesvang.
Beskrivelse af arbejdsprocesser svarer til enheden på Assensvej, hvad angår støbning
samt efterbehandling og reparation.
Der ses ikke at være anvendt underleverandører til udførelse af epoxy- og
isocyanatrelateret arbejde på adressen.
80
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
16.2 Anmeldte erhvervssygdomme
Der er i perioden 1. januar 2004 til 6. maj 2016 ifølge Arbejdstilsynets
Erhvervssygdomsregister anmeldt 43 tilfælde af erhvervssygdomme på
produktionsenheden Fundersvej, Engesvang. I 24 tilfælde er epoxy nævnt som
eksponering, i færre end 5 tilfælde støv, fibre m.m., men ikke epoxy, og der er ingen
anmeldelser med angivelse af isocyanater. De øvrige anmeldelser vedrører især
muskelskeletsygdomme.
Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse i ca. 25 sager med hud- og
luftvejssygdomme inden for perioden 2004-2016. Heraf er i ca. 20 sager angivet
eksponeringen epoxy i afgørelsen og heraf er ca. 85 pct. anerkendt. Der er ikke
anerkendt sager, hvor eksponeringen isocyanat er angivet.
16.3 Certificering
Produktionsenheden blev arbejdsmiljøcertificeret den 7. juni 2011.
16.4 Aktiviteter vedrørende tilsyn
Der er ikke givet dispensation til aktiviteter på adressen.
SWP overtog LM Wind Power A/S den
1. januar 2006
og Arbejdstilsynet havde det
første besøg på enheden den
1. september 2006,
hvor der blev afgivet et påbud om
eksponering for epoxy. SWP blev påbudt at træffe foranstaltninger, således at andre
beskæftigede end de, der udfører arbejdet med slibning af møllevingerne, ikke udsættes
for en sundhedsfarlig påvirkning af epoxystøv.
Den 14. februar 2007
modtog Arbejdstilsynet SWP’s tilbagemelding på påbuddet, hvori
det blandt andet blev oplyst, at båndpudserne var blevet forsynet med procesudsugning
tilkoblet højtryksudsugning, og at der var indkøbt luftslibemaskiner med lavere
omdrejningshastighed, så udsugningen var mere effektiv.
En del af tilsynsbesøget den
1. september 2006
drejede sig om en tidligere kemi-ulykke
på SWP, hvor en ansat ved håndteringen af en injektionssprøjte, der indeholdte epoxy
resin blandet med hærder, fik noget af blandingen i ansigtet. Årsagen hertil var et
tilbageslag af produktet, da det bliver sprøjtet ind i en luftlomme. Den ansatte bar
beskyttelsesbriller. Umiddelbart efter ulykken, og inden Arbejdstilsynet undersøgte
ulykken, besluttede SWP’s sikkerhedsorganisation, at der fremadrettet altid skal
81
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
anvendes ansigtsskærm ved udførelsen af arbejdet. Der blev ikke truffet afgørelse
vedrørende ulykken, da virksomheden selv havde løst problemet.
Arbejdstilsynet screenede produktionsenheden den
14. september 2007.
Arbejdstilsynet havde
den 12. april 2005
foretaget en screening af LM Glasfiber A/S,
som på tidspunktet for screeningsbesøget den
14. september 2007
var blevet overtaget
af SWP.
Samme dato screeningen blev der gennemført et tilpasset tilsyn, idet der blev afgivet to
påbud til virksomheden, herunder et påbud om, at virksomheden skulle sikre, at de
ansatte ikke blev udsat for sundhedsskadelige påvirkninger på grund af støv fra slibning
og pudsning af glasfibervæv i arbejdshallen og sikre arbejdsrutiner, der gør det muligt at
have en sundhedsmæssig forsvarlig renhed.
På baggrund af de trufne afgørelser foretog Arbejdstilsynet et kontrolbesøg på
produktionsenheden
den 29. november 2007.
SWP meldte
den 21. december 2007
tilbage på påbuddet afgivet den
14. september 2007
og Arbejdstilsynet accepterede
tilbagemeldingen, hvoraf det fremgik at et eksternt rengøringsfirma havde rengjort alle
hallerne.
14. september 2009
gennemførte Arbejdstilsynet et screeningsbesøg, som blandt andet
resulterede i en afgørelse om den sundhedsskadelige påvirkning på grund af støv fra
slibning og pudsning af glasfibervæv.
Da produktionsenheden blev udtaget til screeningen i 2011 blev besøget aflyst, da
enheden var blevet arbejdsmiljøcertificeret den
7. juni 2011.
Enheden blev i
juni 2011
udtaget til et indsatsbesøg på grund af de mange ulykker,
enheden havde på det tidspunkt. Indsatsbesøget fandt sted
den 23. juni 2011.
Besøget
omfattede samtlige ulykker på SWP, herunder også kemi-ulykker. Indsatsbesøget
udløste ikke afgørelser.
Den
31. maj 2012
blev der gennemført uanmeldt besøg på adressen, som blandt andet
omfattede de haller, hvor der blev slebet og spartlet, og hvor der blev arbejdet med
uhærdet epoxy. Arbejdstilsynet fulgte på besøget produktionsflowet fra start til slut.
82
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynet fik indtryk af, at der blev arbejdet seriøst med holdning blandt de
ansatte i forhold til arbejdet med epoxy-kemi og med brug af personlige værnemidler.
Der blev på den baggrund ikke truffet afgørelser på besøget, da der ikke blev
konstateret overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen i forhold til arbejde med epoxy.
Arbejdstilsynet fik indtrykket af, at der blev arbejdet seriøst med holdning blandt de
ansatte i forhold til arbejdet med epoxy og brug af personlige værnemidler – og at der
var sat flere initiativer i gang i forhold til forebyggelse af hudpåvirkning ved arbejdet
med epoxy.
Udover ovenstående har Arbejdstilsynet i perioden
2006 – 2012
foretaget et
tilsynsbesøg på produktionsenheden.
Arbejdstilsynet har på baggrund af den aktuelle sagsgennemgang fra 2006 og frem til
Arbejdstilsynets besøg på SWP i maj 2012 to gange konstateret problemer med ansattes
håndtering af produkter indeholdende epoxy (enten i fast form (støv) eller flydende
(epoxy-resin blandet med hærder), og truffet afgørelse herom. Ved det seneste
tilsynsbesøg den 20. maj 2016 blev der ikke konstateret forhold, der gav anledning til
tilsynsreaktioner. Der udestår et tilsynsbesøg på adressen, som gennemføres i uge 21
2016.
17. Fremadrettede initiativer
På baggrund af redegørelsen vil Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen iværksætte en
række initiativer.
17.1 Initiativer på Arbejdstilsynets område
Arbejdstilsynet vil fremadrettet tilpasse sine interne procedurer med henblik på at sikre
en aktiv og systematisk anvendelse af oplysninger om anmeldte erhvervssygdomme i
forhold til de certificerede virksomheder. Giver oplysninger om anmeldte
erhvervssygdomme anledning til mistanke om alvorlig overtrædelse af
arbejdsmiljøreglerne, vil Arbejdstilsynet også sikre, at der foretages en opfølgning i
forhold til certificerede virksomheder og på den måde udbrede den praksis der allerede
nu er for ikke certificerede virksomheder.
Derudover vil Arbejdstilsynet gennemgå sin dispensationspraksis med henblik på at
etablere faste interne procedurer for behandling af ansøgningerne, herunder særligt i
forhold til forlængelse af dispensationerne.
83
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0084.png
Det fremgår af den politiske aftale fra marts 2015 om en styrket arbejdsmiljøindsats, at
der skal gennemføres en afdækning af, om der er behov for at styrke kvaliteten af
certificeringsorganernes certificering og auditering af virksomhederne. Fx skal der ses
på, om certificeringsorganernes auditører har de nødvendige kvalifikationer, det
nødvendige branchekendskab og viden om arbejdsmiljøforhold i de enkelte brancher.
Ifølge den politiske aftale skal afdækningen være gennemført af Arbejdstilsynet omkring
1. juli 2016. Når resultaterne af afdækningen foreligger, vil disse blive behandlet af
Arbejdsmiljørådet på et rådsmøde i september. Herefter forelægges resultaterne samt
eventuelle anbefalinger til, hvordan kvaliteten af certificeringsorganernes certificering
og auditering kan styrkes, for ministeren og efterfølgende for forligskredsen.
17.2 Fælles initiativer på Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets område
For Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen er det helt afgørende at skabe tryghed for
nuværende eller tidligere medarbejdere hos SWP, der har været i risiko for udsættelse
for epoxy og isocyanater. På den baggrund vil Arbejdstilsynet sammen med
Arbejdsskadestyrelsen, eller styrelsens afløser Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og i
dialog med SWP lægge op til, at afholde et informationsmøde for tidligere og
nuværende medarbejdere. På dette møde vil der blive redegjort for risikoen for
eksponering og symptomerne på astma og allergier og medarbejderne vil blive vejledt i
mulighederne for lægeundersøgelse.
Der er de senere år sket en styrkelse af det koordinerende samarbejde mellem
Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Blandt andet er der nedsat en
koordinationsgruppe bestående af repræsentanter fra Arbejdsskadestyrelsen og
Arbejdstilsynet. Gruppen har drøftet forskellige emner, og startede arbejdet med,
hvordan Arbejdsskadestyrelsens data kan anvendes i det forebyggende arbejde.
Dette arbejde yderligere kvalificeret med initiativ 2 i arbejdsmiljøaftalen om anvendelse
af data om anmeldte og anerkendte arbejdsskader i indeksmodellen.
Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø er i dette regi i gang med et samarbejde, der undersøger, hvordan
anmeldte og anerkendte arbejdsskader kan indgå som et parameter i indeksmodellen
7
,
og hvordan oplysninger om arbejdsbelastninger fra anmeldelsen og fra
arbejdsskadesager kan indgå i forberedelsen af tilsynsbesøg.
7
Indeksmodellen er Arbejdstilsynets udtag af virksomheder til tilsyn ud fra særlige kriterier.
84
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Som led i myndighedsoverdragelsen af arbejdsskadesagsbehandlingen til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med tilknytning til ATP, etableres et
arbejdsskadekontor, som per 1. juli 2016 placeres i Arbejdstilsynet. Dette er blandt
andet med henblik på at styrke det koordinerede forebyggende arbejde. En af kontorets
vigtige opgaver bliver at varetage mere dybdegående analyser af skadesbilledet, der kan
anvendes i det forebyggende arbejde og dermed opnå de fordele der fagligt set er ved
at tilsyn og udvikling af arbejdsskadeområdet er samlet under samme tag.
85
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0086.png
BILAG 1 – Anmeldte og afgjorte sager om erhvervssygdomme blandt ansatte hos
Siemens Wind Power A/S
Der er foretaget en opgørelse af anmeldte erhvervssygdomme fra 1. januar 2004 til og med den
6. maj 2016 registreret på CVR-nummer 76486212 Siemens Wind Power A/S i Arbejdstilsynets
Erhvervssygdomsregister.
I opgørelsen er medtaget registrerede erhvervssygdomme uden hensyntagen til, om der
er truffet en afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen om, hvorvidt erhvervssygdommen kan
anerkendes. Denne oplysning fremgår ikke af Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister.
I et senere afsnit findes Arbejdsskadestyrelsen opgørelse af afgjort sager vedr.
hudsygdomme og astma som følge af arbejde på SWP.
Det skal bemærkes, at oplysninger om diagnose
8
og den skadelide påvirkning
(eksponering) i Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister stammer fra selve
anmeldelsen. I en række tilfælde, mangler eller er oplysninger om diagnose og
eksponering ikke registreret. Det gælder bl.a. for anmeldelser foretaget på
papirblanketter efter, at et nyt elektronisk anmeldesystem blev indført fra andet halvår
2010.
I Arbejdsskadestyrelsen indhentes yderligere oplysninger under sagsbehandlingen, og
det kan betyde, at oplysninger om den skadelige påvirkning bliver præciseret eller
ændret i forhold til hvad der fremgår af anmeldelsen. Endvidere kan slutdiagnosen i
Arbejdsskadestyrelsens sager, i nogle tilfælde afvige fra den diagnosekategori, der er
angivet ved anmeldelsen, og ikke mindst vil de uoplyste diagnoser i Arbejdstilsynet
Erhvervssygdomsregister blive oplyst. Derfor kan opgørelser baseret på sager i
Arbejdsskadestyrelsen afvige fra de opgørelser Arbejdstilsynet kan foretage.
Oplysninger om arbejdsgiver stammer i dag fra Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling,
hvor Arbejdsskadestyrelsen foretager en registrerer det arbejdssted, hvor den skadelige
påvirkning har fundet sted. Denne oplysning overføres efterfølgende til Arbejdstilsynet. I
det omfang, der endnu ikke er påført en arbejdsgiver i eventuelle nyere sager
vedrørende SWP, vil disse ikke fremgå af denne opgørelse. Endvidere kan oplysninger
om arbejdsgiver også mangle i de tilfælde, hvor den skadelige påvirkning har fundet sted
Med indførelsen et nyt elektronisk anmeldestem i andet halvår 2010 kan der angives én diagnose pr.
anmeldelse. Tidligere kunne der på en anmeldelse angives en hoveddiagnose og op til tre biddiagnoser. I
opgørelsen er for disse anmeldelser anvendt hoveddiagnosen, og eventuelle relevante sygdomme
registreret som biddiagnose er derfor ikke omfattet.
8
86
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
hos flere arbejdsgivere, og disse tilfælde vil derfor heller ikke fremgå. Det bemærkes
endvidere, at der kan opstå fejl i valg og registreringen af arbejdsstedet, som foregår
manuelt. Før indførelsen af et nyt elektronisk anmeldesystem i 2010, blev oplysninger
om arbejdsstedet registreret ved modtagelsen af anmeldelsen på baggrund af oplysning
angivet af anmelder på anmeldeblanketten. Der må derfor for hele perioden tages
forbehold i forhold det opgjort antal anmeldte erhvervssygdomme hos SWP, og hos
hver af de respektive enheder under SWP, da registreringen af disse oplysninger er
behæftet med usikkerhed.
B.1.1 Anmeldte erhvervssygdomme blandt ansatte hos Siemens Wind Power A/S
Det fremgår af Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister, at der i perioden er anmeldt i
alt 125 hud- og luftvejssygdomme, heraf 105 hudsygdomme og 20 luftvejssygdomme
blandt ansatte på CVR-enheden SWP ud af i alt 379 anmeldelser af erhvervssygdomme.
Dermed udgør sygdomsgrupperne ’hudsygdomme’ 28 pct. og ’luftvejssygdomme’ 5 pct.
af anmeldelser. De hyppigst anmeldte sygdomme er muskelskeletsygdomme (39 pct.)
og psykiske sygdomme (16 pct.). De resterende omfatter med 6 pct. af anmeldelserne
’andre og ukendt’, 4 pct. ’øresygdomme’ og 2 pct. som ’sygdomme i nervesystem’.
Anmeldelserne af erhvervssygdomme hos SWP er i perioden registreret på 16 forskellige
produktionsenheder, hvoraf de to er nedlagt i dag og på yderligere to er der ikke ifølge
Arbejdstilsynets oplysninger ikke aktiviteter på enheden i dag. På de fire enheder, der er
omfattet af denne redegørelse, er registreret godt 80 pct. af samtlige anmeldelser hos
SWP. De resterende anmeldelser er fordelt med knap 5 pct. på de i dag nedlagte eller
ikke aktive enheder og ca. 15 pct. på aktive enheder, som dermed ikke omfattet af
redegørelsen.
For hudsygdomme er ca. 90 pct. registreret på de fire enheder, og, på nær i nogle
enkelte tilfælde, er de resterende registreret på nedlagte enheder. Alle anmeldte
luftvejssygdomme er registreret på de fire enheder, og det samme gør sig gældende for
anmeldelser vedrørende isocyanater. For anmeldelser vedrørende epoxy, er 90 pct. af
anmeldelserne registreret på de fire enheder. De resterende er, på nær i to tilfælde,
registreret på i dag nedlagte enheder.
I tabel 1 fremgår det samlede antal anmeldte erhvervssygdomme registreret på de fire
produktionsenheder, som denne redegørelse omfatter. De fire enheder omfatter godt
80 pct. af samtlige anmeldelser hos SWP.
Erhvervssygdommene er især anmeldt fra 2009 og frem.
87
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0088.png
Af tabel 1 fremgår endvidere produktionsenhedernes størrelse i 2015. I alt er der på
samtlige produktionsenheder under Siemens Wind Power A/S mellem 6.000 og 7.000
ansatte.
Tabel 1: Anmeldte erhvervssygdomme i perioden 1.1.2004 – 6.5.2016 på fire
produktionsheder under Siemens Wind Power A/S og produktionsenhedens størrelse jf.
oplysninger fra Danmarks Statistik
Produktionsenhed
Anmeldeår
I alt
Produktionsenhedens
størrelse 2015*)
2004-2008
2009-2013
2014-2016
1002492448
Brande
Borupvej
1009089744
Aalborg
Assensvej
1012943535
Engesvang
Fundersvej
1007716393
Aalborg
Mølholmsvej
<20
<20
<20
<20
4-9 ansatte
<20
28
<20
43
200-499 ansatte
23
56
38
117
1.000 – 2.000 ansatte
22
73
44
139
3.000-4.000 ansatte
<65
I alt
<170
<110
<340
*)
Kilde: Danmarks Statistiks levering af kvartalsvise oplysninger om antal ansatte på produktionsenheder
til Arbejdstilsynets tilsynsplanlægning. Danmarks Statistiks primære kilde for disse oplysninger er
eIndkomstregistret.
I de følgende afsnit findes opgørelser af hud og luftvejssygdomme på de fire
produktionsenheder, samt opgørelser af anmeldelser, hvor epoxy, isocyanater og støv,
fibre m.m., er nævnt som eksponering.
88
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Opgørelsen er opgjort efter registreringsår. Dette tidspunkt kan være forskelligt fra det
tidspunkt eller tidsrum hvor påvirkningen, der har ført til en erhvervssygdom, er sket.
Det bemærkes dog, at både eksem og sygdomme i luftvejene kan udvikle sig i løbet af få
måneder efter udsættelse for epoxy og isocyanater.
For at sikre en effektiv anonymisering af den enkelte person, har det været nødvendigt
at summere dels antallet af anmeldelser over anmeldeår, dels undlade at angive det
eksakte antal af anmeldelser. Der er tale om personfølsomme oplysninger, bl.a. i form af
helbredsoplysninger om den enkelte, som kan være udvekslet i fortrolighed med den
pågældendes læge, og som fx arbejdsgiveren ikke er bekendt med.
B.1.2 Anmeldte hudsygdomme og luftvejssygdomme på de fire enheder
Den væsentligste sundhedsrisiko ved arbejde med epoxyholdige produkter er udvikling
af allergi og eksem ved hudkontakt. På den baggrund er der i tabel 2 vist antallet af
registrerede hudsygdomme i perioden på de fire enheder.
Den væsentligste sundhedsrisiko ved arbejde med isocyanatholdige produkter er
udvikling af allergi og eksem ved hudkontakt og udvikling af sygdomme i luftvejene ved
indånding. På den baggrund er der i tabel 3 vist antallet af anmeldte luftvejssygdomme
på de fire enheder.
Af tabel 2 fremgår antallet af anmeldte hudsygdomme i perioden på de fire udvalgte
produktionsenheder. Til sammen udgør antallet af anmeldte hudsygdomme på de fire
enheder, som tidligere nævnt, er ca. 90, 85 og 92 pct. af samtlige anmeldte
hudsygdomme hos SWP og, på nær i nogle enkelte tilfælde, er de resterende registreret
på i dag nedlagte eller ikke aktive enheder.
Hudsygdomme udgør 20 pct. af anmeldelserne på produktionsenheden i Brande, 31 pct.
på Assensvej, Aalborg og 56 pct. i Engesvang.
89
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0090.png
Tabel 2: Anmeldte hudsygdomme i perioden 1.1.2004 – 6.5.2016 på fire produktionsheder
under Siemens Wind Power A/S
Produktionsenhed
Anmeldeår
I alt
2004-2008
2009-2013
2014-2016
1002492448
Brande
Borupvej
1009089744
Aalborg
Assensvej
1012943535
Engesvang
Fundersvej
1007716393
Aalborg
Mølholmsvej
<10
<10
<10
<10
<10
20
<10
24
<10
18
<10
36
<10
19
<10
28
I alt
<20
<70
<20
<100
Antallet af anmeldte luftvejssygdomme på de fire produktionsenheder fremgår af tabel
3. Alle de registrerede tilfælde af de anmeldte luftvejssygdomme hos SWP er anmeldt
på de fire enheder.
På de fire enheder udgør luftvejssygdomme udgør generelt set, en mindre andel af
anmeldelserne end hudsygdomme.
90
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0091.png
Tabel 3: Anmeldte luftvejssygdomme i perioden 1.1.2004 – 6.5.2016 på fire
produktionsheder under Siemens Wind Power A/S
Produktionsenhed
I alt
2004-2016
1002492448
Brande
Borupvej
1009089744
Aalborg
Assensvej
1012943535
Engesvang
Fundersvej
1007716393
Aalborg
Mølholmsvej
<10
<10
<10
<10
20
I alt
B.1.3 Anmeldte erhvervssygdomme vedrørende epoxy og isocyanater på de fire enheder
Ved anmeldelse af en erhvervssygdom bliver lægen bedt om at foretage en registrering
af eksponering og i et tekstfelt beskrive arbejdet. Der kan registreres op til tre
eksponeringer for hver anmeldelse, og disse skal vælges mellem på forhånd definerede
kategorier for eksponering.
I den følgende opgørelse er opgjort antallet af anmeldelser, hvor epoxy er registreret
som eksponering eller angivet i beskrivelsen af arbejdet. Tilsvarende er der foretaget en
opgørelse af anmeldelser, hvor isocyanater er registreret som eksponering eller oplyst i
tekstfelt. Endelig er der foretaget en opgørelse af anmeldelser, hvor støv, fibre m.m. er
registreret som eksponering, men hvor epoxy ikke nævnes eksplicit.
91
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0092.png
Af tabel 4 fremgår antallet af anmeldelser vedrørende epoxy på de fire enheder. Alt i alt
er der i perioden 86 anmeldelser hos SWP, hvor eksponeringen epoxy fremgår af
anmeldelsen, og heraf er 90 pct. anmeldt på de fire enheder. De resterende er, på nær i
to tilfælde, registreret på i dag nedlagte enheder.
På produktionsenheden i Brande, er diagnosen for hovedparten af anmeldelserne
vedrørende epoxy hudsygdomme. Tilsvarende gør sig gældende for
produktionsenhederne Assensvej i Aalborg og i Engevang. På produktionsenheden
Mølholmsvej i Aalborg, er diagnosen i ca. halvdelen af anmeldelserne vedr. epoxy
hudsygdomme og i den anden halvdel luftvejssygdomme.
Tabel 4: Anmeldte erhvervssygdomme, hvor epoxy er nævnt som eksponering, i perioden
1.1.2004 – 6.5.2016 på fire produktionsheder under Siemens Wind Power A/S
Produktionsenhed
Anmeldeår
I alt
2004-2008
2009-2013
2014-2016
1002492448
Brande
Borupvej
1009089744
Aalborg
Assensvej
1012943535
Engesvang
Fundersvej
1007716393
Aalborg
Mølholmsvej
I alt
<20
<54
<20
<80
<10
<10
<10
<20
<10
19
<10
24
<20
15
<20
30
<10
10
<10
13
92
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0093.png
Af
tabel 5
fremgår antallet af anmeldelser hvor isocyanater er nævnt som eksponering
for de fire enheder. Der er anmeldelser på tre af produktionsenhederne, mens der på
den fjerde i Engevang ingen anmeldelser er. Alt i alt er der i perioden færre end 10
anmeldelser hos SWP, hvor eksponeringen isocyanater fremgår af anmeldelsen, og de er
alle registreret på de fire enheder
Det bemærkes, at der er tilfælde, hvor der er angivet både epoxy og isocyanater som
eksponering. Disse anmeldelser indgår således både i tabel 4 og i tabel 5.
Tabel 5: Anmeldte erhvervssygdomme, hvor isocyanater er nævnt som eksponering, i
perioden 1.1.2004 – 6.5.2016 på fire produktionsheder under Siemens Wind Power A/S
Produktionsenhed
I alt
2004-2016
1002492448
Brande
Borupvej
1009089744
Aalborg
Assensvej
1012943535
Engesvang
Fundersvej
1007716393
Aalborg
Mølholmsvej
I alt
<10
<5
-
<5
<5
Af tabel 6 fremgår antal anmeldelser, hvor støv, fibre m.m. er nævnt som eksponering.
Det er valgt at medtage alle kategorier af eksponering, der omhandler støv og fibre af
enhver beskaffenhed, som ikke nødvendigvis har relation til epoxy eller isocyanater,
men kan være relateret til andre typer af produkter, f.eks. glasfibre.
93
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0094.png
Som det fremgår, er der under fem anmeldelser på tre af produktionsenhederne, mens
der på den fjerde i Brande ingen anmeldelser er. Alt i alt er der i perioden færre end 10
anmeldelser hos SWP, hvor eksponeringen støv, fibre mm., men ikke epoxy, fremgår af
anmeldelsen.
Tabel 6: Anmeldte erhvervssygdomme, hvor støv, fibre m.m., men ikke epoxy, er nævnt som
eksponering, i perioden 1.1.2004 – 6.5.2016 på fire produktionsheder under Siemens Wind
Power A/S
Produktionsenhed
I alt
2004-2016
1002492448
Brande
Borupvej
1009089744
Aalborg
Assensvej
1012943535
Engesvang
Fundersvej
1007716393
Aalborg
Mølholmsvej
<5
<5
<5
-
<10
I alt
94
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
B.1.4 Anmeldte erhvervssygdomme blandt ansatte hos de i afsnit 1 beskrevne
underleverandører
Arbejdstilsynet har den 9. maj 2016 og med samme kriterier, som beskrevet ovenfor,
foretaget en opgørelse af anmeldte erhvervssygdomme for de fem identificerede
underleverandører.
For Persolit A/S er der ingen anmeldelser ifølge de angivne oplysninger med relation til
eksponering for epoxy eller isocyanater.
Der er for Skagen Sandblæseri & Skibsservice ApS registreret færre end 10 anmeldelser
med relation til epoxy, og ingen anmeldelser med relation til isocyanater.
Arbejdstilsynet har ikke oplysninger om, hvorvidt eksponeringen har relation til arbejde
for SWP.
95
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0096.png
B.2 Behandlede sager vedr. hudsygdomme og astma i Arbejdsskadestyrelsen som
følge af arbejde på SWP
Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af behandling af Arbejdsskadestyrelsens
behandling af erhvervssygdomme og beskrivelse af kravene til anerkendelse af
hudsygdomme og astma. Derudover følger en gennemgang af, hvor mange
medarbejdere hos SWP, der har fået behandlet en sag om hudsygdomme eller/og astma
inden for de sidste ca. 10 år. Til sidst beskrives tiltag omkring det forebyggende
arbejdsmiljøarbejde.
Kapitlet er afgrænset til medarbejdere, der har fået behandlet en sag vedrørende
luftvejs- eller hudsygdom
9
som følge af arbejdet hos SWP. Perioden er afgrænset til
anmeldelser modtaget i 2004 - 2016. Det indbefatter også identificerede
10
medarbejdere, der har været ansat hos eksempelvis underleverandører, udlånte
medarbejdere på vikarbureauer, der kan have haft deres gang hos SWP. Redegørelsen
omhandler dermed ikke andre erhvervssygdomme eller arbejdsulykker på SWP eller
deres underleverandører.
B.2.1 Behandling af erhvervssygdomme i Arbejdsskadestyrelsen
For at få anerkendt en sygdom som en arbejdsskade, skal der være dokumentation for
en direkte årsagssammenhæng mellem den arbejdsmiljømæssige påvirkning og den
konstaterede sygdom. Det giver sig udtryk i, at bestemte sygdomme og påvirkninger er
optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, fordi der er medicinsk dokumentation for en
generel sammenhæng. Sygdomme, der er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen,
kan anerkendes administrativt af Arbejdsskadestyrelsen.
Dertil kommer, at selvom der ikke generelt kan påvises årsagssammenhæng mellem en
bestemt påvirkning og en sygdom, kan der konkret være tilstrækkelig dokumentation
for årsagssammenhæng. I de situationer forelægges sagen for
Erhvervssygdomsudvalget, der indstiller til Arbejdsskadestyrelsen, om sagen efter de
konkrete omstændigheder kan anerkendes.
Det skal hertil bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt for at få anerkendt en
erhvervsbetinget sygdom, at man på et givent tidspunkt har været udsat for skadelige
9
Dækker over diagnoserne astma (erhvervssygdomsfortegnelsens punkt E.8), allergisk eksem
(erhvervssygdomsfortegnelsens punkt G.1) og andre irritative hudsygdomme
(erhvervssygdomsfortegnelsens punkt G.2)
Det skal bemærkes, at der kan forekomme fejl som følge af manuel indtastning.
10
96
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0097.png
påvirkninger. Man skal tillige have udviklet en efter de skadelige påvirkninger relevant
sygdom, og der skal være tidsmæssig sammenhæng mellem den skadelige påvirkning og
sygdommen.
For anerkendte erhvervssygdomme træffer Arbejdsskadestyrelsen også afgørelse om
varigt mén og tab af erhvervsevne samt eventuel betaling for udgifter til behandling og
hjælpemidler.
B.2.2 Hudsygdomme og astma som følge af arbejde på Siemens Wind Power A/S
De tilskadekomne, der har udviklet allergisk og/eller irritativ eksem eller astma, der har
fået stillet én af de tre
11
diagnoser, og som har været
relevant
udsat for epoxy eller
isocyanater på SWP, vil have fået deres sag anerkendt administrativt efter
erhvervssygdomsfortegnelsen. Allergisk og irritativ eksem er to undergrupperinger
under hudlidelser.
Arbejdsskadestyrelsen har foretaget en søgning med henblik på at fremfinde relevante
sager. Tallene i det følgende er genereret ved en elektronisk søgning, der indbefatter
virksomhedens cvr-nummer sammenholdt med slutdiagnose og afgørelsens udfald.
Derudover er der foretaget en fejlsøgning i forhold til sager, hvor cvr-nummeret eller
punktet på fortegnelsen har været indtastet forkert. Det kan dog ikke udelukkes, at der
fortsat kan være enkelte sager, som ikke er fundet. Søgningen omfatter også sager, som
er blevet afvist uden for fortegnelsen, men hvor der kan konstateres, at der har været
udsættelse for epoxy eller isocyanater på SWP.
Samlet set har Arbejdsskadestyrelsen truffet afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet og
erstatningsspørgsmålet i ca. 125 sager, der er anmeldt siden 1. januar 2004, og der
vedrører allergisk og irritativ eksem samt astma med SWP som arbejdsgiver. På årsbasis
er der gennemsnitligt anmeldt 10 sager. De 125 afgjorte sager vedrørende hud- og
luftvejssygdomme hos SWP er anmeldt løbende over årene, dog med flest sager i 2010
og 2011.
Arbejdsskadestyrelsen har herefter manuelt gennemgået de konkrete sager, der er
blevet anerkendt eller afvist efter fortegnelsens punkt E.8, G.1, G.2, samt sager uden for
fortegnelsen, med henblik på at belyse, i hvor mange sager tilskadekomne har været
udsat for epoxy og/eller isocyanater.
11
Arbejdsskadestyrelsen har identificeret sager med påvirkning af epoxy eller/og isocyanater inden for
disse 3 sygdomme på SWP.
97
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0098.png
Af tabel 7 fremgår antallet af anerkendte og afviste erhvervssygdomssager fordelt på
diagnoserne astma, allergisk eksem og andre irritative hudsygdomme for perioden
2004-2016.
Tabel 7 Procentvis fordeling af anerkendelse/afvisning i de ca. 125 sager om af
sygdommene allergisk eksem, irritativ eksem og astma ved Siemens Wind Power A/S
Angivet i afrundet procent.
Punkt på
Anerkendt
erhvervssygdomsfortegnelsen
Anerkendt
uden
erstatning
<1
30
10
0
40
Afvist
I alt
Astma (E.8)
Allergisk eksem (G.1)
Irritativ eksem (G.2)
Uden for fortegnelsen
I alt
5
20
10
0
35
5
5
10
5
25
10
55
30
5
100
Overordnet viser tabel 7, at ca. 75 pct. af sagerne er blevet anerkendt, hvoraf lidt flere
end halvdelen af disse er anerkendt uden erstatning. Ca. 90 pct. af anerkendelserne
vedrører allergisk eller irritativ eksem og ca. 10 pct. vedrører astma.
Ca. 25 procent af alle sager er blevet afvist, og den manuelle gennemgang viser, at ca.
40 pct. af de afviste sager er afvist, fordi tilskadekomne ikke har medvirket til sagens
oplysning. Der har derfor ikke været et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om sagen
kan anerkendes efter kravene i erhvervssygdomsfortegnelsen.
I de tilfælde, hvor tilskadekomne ikke har svaret på Arbejdsskadestyrelsens
henvendelser, er de skriftligt gjort opmærksom på konsekvenserne af manglende svar.
Arbejdsskadestyrelsen kan på anmodning fra tilskadekomne genoptage de tidligere
98
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0099.png
henlagte sager med henblik på en realitetsbehandling af sagen, medmindre kravet er
forældet.
12
I ca. 10 pct. af de afviste sager, er afvist fordi sygdommen ikke kan anerkendes efter
erhvervssygdomsfortegnelsen
13
. Det er for eksempel i sager, hvor der ikke kan stilles en
diagnose, eller påvirkningen ikke har været tilstrækkelig.
Den manuelle gennemgang af sagerne har endvidere vist, at der ud af de ovenstående
ca. 125 sager er ca. 85 sager, hvor det i afgørelsen er lagt til grund, at sygdommen
skyldes udsættelse for epoxy, svarende til ca. 70 pct. Nedenstående tabel viser
fordelingen af disse sager i forhold til sygdomme og anerkendelse/afvisning.
Tabel 8 Procentvise fordeling af anerkendelse/afvisning i de ca. 85 sager om de tre
udvalgte sygdomme, hvor tilskadekomne har været udsat for epoxy ved Siemens
Wind Power A/S. Angivet i afrundet procent.
Punkt på
Anerkendt Anerkendt Afvist
erhvervssygdomsfortegnelsen
uden
erstatning
Astma (E.8)
Allergisk eksem (G.1)
Irritativ eksem (G.2)
Uden for fortegnelsen
I alt
5
25
5
0
35
<5
40
5
0
45
0
<5
10
10
20
I alt
5
65
20*
10
100
Tabel 8 viser, at sager efter udsættelse for epoxy har en lidt højere
anerkendelsesprocent (ca. 85 pct.) end det samlede antal sager (75 pct.). Ligeledes viser
tabel 8, at ca. 65 pct. af afgørelserne efter udsættelse for epoxy er om allergisk eksem,
hvorimod sagerne om allergisk eksem udgør ca. 55 pct. af det samlede antal sager.
12
Efter forældelsesreglerne vil disse sager være forældet efter 5 år fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne
kunne vide, at tilskadekomne havde et krav. Dette vil typisk regnes fra anmeldelsestidspunktet, når sagen
er henlagt inden anerkendelsen.
Der har ikke været grundlag for at forelægge sagerne for Erhvervssygdomsudvalget.
13
99
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
Ca. 60 pct. af de, der har en anerkendt eksem og været udsat for epoxy, har fået
anerkendt sagen uden erstatning, idet skaden ikke har ført varige mén på mindst 5 pct.
eller et erhvervsevnetab på mindst 15 pct. I forhold til isocyanater er der udelukkende
noteret påvirkning i ca. 10 sager. Alle sager, hvor udsættelse for isocyanater er lagt til
grund i afgørelsen, er anerkendt med erstatning, hvoraf ca. fem er diagnosticeret med
astma.
Samlet set er der som udgangspunkt tale om juridisk relativt ukomplicerede sager, som
er blevet afgjort administrativt efter fortegnelsen. Og som det ses, er der en høj
anerkendelsesprocent, særligt for hudsygdommene, hvilket følger det generelle niveau
for hudsagerne.
100
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0101.png
Bilag 2 –
SAMMENLIGNING MELLEM KRAV I KODENUMMERBEKENDTGØRELSEN OG
BEKENDTGØRELSEN OM ARBEJDE MED STOFFER OG MATERIALER
Med hensyn til hal K på Mølholmvej, hvor Arbejdstilsynet gav tilladelse til, at der skete
overfladebehandling ved sprøjtning efter kodenummerreglerne, ville forskellen mellem
sikkerhedsforanstaltningerne mellem epoxyreglerne og kodenummerreglerne være:
KODENUMMERBEKENDTGØRELSEN
BEKENDTGØRELSEN OM ARBEJDE MED
STOFFER OG MATERIALERr
Sikkerhedsforanstaltninger efter
epoxyreglerne ved sprøjtepåføring af epoxy
kodet -5
Substitutionsovervejelser om et mindre
farligt produkt er teknisk egnet til opgaven
Sikkerhedsforanstaltninger efter
kodenummerreglerne ved
sprøjtepåføring af et -5 produkt
Substitutionsovervejelser om et lavere
kodet produkt er teknisk egnet til
opgaven
Krav om epoxy- og isocyanatuddannelse
Personer med epoxyallergi må ikke arbejde
med epoxy
Sprøjtekabine hhv. malerhal
Sprøjtepåføring af emner med størrelse
og form, så de kan placeres i
sprøjtebokse, sprøjtekabiner eller lukket
anlæg, skal ske i sprøjtebokse,
sprøjtekabiner eller lukket anlæg.
Sprøjtepåføring med produkter på faste
arbejdspladser på emner, som på grund
af størrelse, form eller andre årsager
ikke kan placeres i sprøjtebokse,
sprøjtekabiner eller lukket anlæg, kan
ske i malehaller forsynet med
procesventilation.
Sprøjtepåføring kun tilladt i lukkede anlæg,
sprøjtebokse eller sprøjtekabiner
101
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0102.png
Personlige værnemidler og andre sikkerhedsforanstaltninger
Personlige værnemidler: luftforsynet
helmaske (åndedrætsværn), hætte,
handsker og beskyttelsesdragt
Hver person må sprøjtemale 6 timer
med luftforsynet åndedrætsværn på en
arbejdsdag
Efter afslutning af arbejdet og indtil de
påførte produkter er tørret eller
udhærdet i en sådan grad, at faren for
sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt,
skal sikkerhedsforanstaltninger fortsat
følges
Andre beskæftigede end de, der
arbejder med produkterne eller
nødvendigt arbejde i forbindelse
hermed, må ikke udsættes for
sundhedsfarlig påvirkning fra dette
arbejde
Personlige værnemidler: luftforsynet
helmaske (åndedrætsværn), hætte, handsker
og beskyttelsesdragt
Hver person må kun sprøjtemale 4 timer
med luftforsynet åndedrætsværn på en
arbejdsdag fordelt på 2 x 2 timer
Efter afslutning af arbejdet og indtil de
påførte produkter er udhærdet i en sådan
grad, at faren for sundhedsfarlig påvirkning
er ophørt, skal sikkerhedsforanstaltningerne
fortsat følges
Andre beskæftigede end de, der arbejder
med produkterne eller nødvendigt arbejde i
forbindelse hermed, må ikke opholde sig så
nær arbejdet, at de kan blive udsat for
sundhedsfarlig påvirkning
Skiltning for epoxy/isocyanatarbejde
Indtagelse af mad, drikke med videre samt
rygning på arbejdsstedet må ikke finde sted.
På et let tilgængeligt sted
øjenskylleflaske til førstehjælp
Hvor der arbejdes med epoxy skal der være
tilstrækkeligt førstehjælpsudstyr, herunder
øjenskylleflaske
Velfærdsforanstaltninger
Adgang til håndvaske i forsvarlig nærhed
af, hvor arbejdet udføres
Så vidt muligt uhindret adgang til håndvask i
selve arbejdslokalet. Vandhanerne må ikke
være håndbetjente.
Brugerne skal gennemføre omhyggelig
personlig hygiejne, bl.a. vaske hænder ved
102
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Redegørelse om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power, fra beskæftigelsesministeren
1638315_0103.png
pauser, før toiletbesøg og måltider, og om
nødvendigt bade straks efter arbejdets
ophør.
Omklædningsrum med adskilt
Særskilte omklædningsrum for personer, der
opbevaring af gangtøj og arbejdstøj samt arbejder med epoxy/isocyanat. Gangtøj og
i nærheden heraf baderum
arbejdstøj skal opbevares særskilt.
Adgang til bruserum.
Dispensation fra sprøjteforbuddet
Ud fra oplyst type åndedrætsværn, type
overtræks/beskyttelsesdragt samt type
handsker bl.a. betegnet med
handskemateriale, vurderer Arbejdstilsynet,
om de angivne personlige værnemidler reelt
kan beskytte operatøren kan beskytte mod
eksponeringen med epoxy/isocyanat
Kun personer med sprøjtearbejde og
nødvendigt arbejde i forbindelse hermed må
være i hallen
Arbejdstilsynet vurderer
ventilationsforholdene i den hal, hvor
epoxysprøjtningen skal foregå, herunder
hvor længe efter afsluttet sprøjtning, der skal
benyttes personlige værnemidler (den
såkaldte karenstid)
Tidsbegrænset dispensation til max. 1 år
gives med betingelser.
103