BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Orientering om instruktionen for den danske regeringsdelegation i form af mandatnotits for ILO’s 105. Internationale Arbejdskonference, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 201
Offentligt

Mandatnotits

for

ILO’s 105. Arbejdskonference

Genève

2016

Instruktion for den danske regeringsdelegation

Beskæftigelsesministeriet

Maj 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Orientering om instruktionen for den danske regeringsdelegation i form af mandatnotits for ILO’s 105. Internationale Arbejdskonference, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING ................................................................................................................................ 3

2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER ............................. 4

KONFERENCENS KOMITÉER MED TEMADISKUSSIONER

................................................... 4

. K

OMITÉ OM EVALUERING AF

ILO’

EKLARATION FRA

2008

OM SOCIAL RETFÆRDIGHED FOR EN

FAIR GLOBALISERING

........................................................................................................................ 4

. K

OMITÉ OM ANSTÆNDIGT ARBEJDE I GLOBALE LEVERANDØRKÆDER

........................................ 7

. K

OMITÉ OM REVISION AF

ILO’

S HENSTILLING NR

. 71

OM BESKÆFTIGELSE I OVERGANGEN FRA

KRIG TIL FRED

................................................................................................................................. 12

. T

O MARITIME SPØRGSMÅL

.......................................................................................................... 15

.1. G

ODKENDELSE AF ÆNDRINGSFORSLAG TIL KODEKSET FOR KONVENTIONEN OM SØFARENDES

ARBEJDSFORHOLD

, MLC 2006. ....................................................................................................... 15

.2. V

EDTAGELSE AF ÆNDRINGSFORSLAG TIL BILAGET I KONVENTIONEN OM SØFARENDES

IDENTITETS DOKUMENTATION

......................................................................................................... 17

FASTE PUNKTER PÅ DAGSORDENEN .................................................................................... 19

. A

PPLIKATIONSKOMITÉEN

............................................................................................................ 19

. E

KSPERTKOMITÉENS SÆRLIGE RAPPORT

: ’P

ROMOTING FAIR MIGRATION

’ ................................... 19

. U

DVÆLGELSESKOMITÉEN

ELECTION

OMMITEE

) .................................................................... 22

. F

INANSIELLE OG ADMINISTRATIVE SPØRGSMÅL

.......................................................................... 22

. G

ENERALDIREKTØRENS RAPPORTER OG RAPPORT FRA FORMANDEN FOR

TYRELSESRÅDET

........ 22

3. DRØFTELSER OMKRING ARBEJDET I APPLIKATIONSKOMITÉEN ........................ 23

4. BAGGRUND ................................................................................................................................ 24

. D

NTERNATIONALE

RBEJDSORGANISATION

......................................................................... 24

. ILO’

S MANDAT

........................................................................................................................... 24

. ILO-

KONVENTIONER OG HENSTILLINGER

.................................................................................... 25

. D

ANMARK OG

ILO,

RATIFICEREDE KONVENTIONER OG HENSTILLINGER

..................................... 25

. D

ANMARKS BIDRAG TIL

ILO ....................................................................................................... 26

5. DEN DANSKE DELEGATION TIL ARBEJDSKONFERENCEN 2016 .............................. 27

. R

EGERINGSDELEGATION

............................................................................................................. 27

. A

RBEJDSGIVERDELEGATION

........................................................................................................ 27

. A

RBEJDSTAGERDELEGATION

....................................................................................................... 27

BILAG 1 - ILO’S ORGANISATION DIAGRAM ........................................................................ 29

BILAG 2 – OVERSIGT OVER DANSK PERSONALE I ILO ................................................... 30

BILAG 3 – OMTALEN AF DANMARK I EKSPERTKOMITÉENS RAPPORT FOR 2016 . 31

BILAG 4 – RAPPORTERINGSOVERSIGTEN 2016 FOR DANSKE RAPPORTER TIL ILO

............................................................................................................................................................ 32

BILAG 5 – GENERALDIREKTØRENS RAPPORT 2016 TIL ARBEJDSKONFERENCEN

............................................................................................................................................................ 33

1. INDLEDNING

Mandatnotitsen er udarbejdet til brug for regeringens delegation ved ILO’s 105. Internationale

Arbejdskonference, som afholdes fra den 30. maj til den 10. juni 2016 i Genève. Mandatnotitsen

dækker de emner, der på forhånd er sat på Arbejdskonferencens dagsorden. Eventuelle yderligere

emner eller spørgsmål vil blive koordineret i Genève.

Mandatnotitsen er målrettet regeringsrepræsentanternes mødedeltagelse, men har som led i

forberedelsen været i høring hos partsrepræsentanterne i det faste ILO udvalg. Parternes holdning til

de tematiske diskussioner er indsat.

Dagsordenen for ILO’s Arbejdskonference indeholder traditionelt tre komitéer med tematiske

diskussioner, der skifter fra år til år. Der er udover de nævnte temadiskussioner også en række faste

punkter på dagsordenen, særligt den såkaldte Applikationskomité. På konferencen vedtages

endvidere ILO’s budget for de kommende to år.

I lighed med sidste år gennemføres et forsøg, hvor konferencens længde er forkortet fra tre til to

uger. Dette forsøg er led i ILO’s igangværende reformarbejde, hvor der ses på Arbejdskonferencens

arbejdsmetoder, struktur, længde mv.

Én dag på Arbejdskonferencen er afsat til et topmøde med fokus på det globale arbejdsmarkeds

udfordringer. Årets ’World of Work Summit’ finder sted den 9. juni under overskriften

’Beskæftigelsesindsatsens over for unge’.

Hvert år udarbejder ILO’s generaldirektør en særlig tematisk rapport til Arbejdskonferencen, som

debatteres af talerne i plenum under konferencen. I år er temaet ’kampen mod fattigdom’. Et resume

fremgår som bilag 5.

2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER

Konferencens komitéer med temadiskussioner

a. Komité om evaluering af ILO’s Deklaration fra 2008 om social retfærdighed for en fair

globalisering

ILO’s Deklaration om social retfærdighed for en fair globalisering blev vedtaget i 2008 og fast-

lægger rammerne for ILO’s begreb ”anstændigt arbejde”, herunder en integreret tilgang baseret på

de fire indbyrdes forbundne strategiske målsætninger om beskæftigelse, social beskyttelse, social

dialog og fundamentale principper og rettigheder på arbejdsmarkedet. Denne tilgang indebærer også

to tværgående mål om kønsligestilling og forbud mod diskrimination. Med denne deklaration påtog

såvel ILO som medlemmer sig en forpligtelse til at følge den integrerede tilgang og til at give

beskæftigelse og anstændigt arbejde en central placering i de økonomiske og sociale politikker på

alle niveauer (nationalt, regionalt og multilateralt).

ILO’s styrelsesråd besluttede i marts 2014, at 2008-Deklarationen skal evalueres som tema på

Arbejdskonferencen 2016. Formålet er at se på effekten af erklæringen og at nå frem til nye tiltag til

fremme af dens gennemførelse og til dens opfølgning. Det vil indgå i komitéarbejdet at indbyde to

prominente gæstetalere og at afvikle en paneldebat med repræsentanter fra andre internationale og

regionale organisationer.

ILO har til brug for drøftelserne udarbejdet en rapport, særligt baseret på indkomne svar til et

spørgeskema fra ILO’s medlemmer. Rapporten er opbygget som følger:

Kapitel 1 beskriver den skiftende globale økonomiske og sociale kontekst. Da 2008-Deklarationen

blev vedtaget, var der usikkerhed og en voksende bekymring omkring konsekvenserne af

globalisering, men samtidig også en erkendelse af behovet for tættere samarbejde mellem

internationale aktører på området. Deklarationen blev vedtaget kort før udbruddet af en ny

økonomisk krise, som siden har sat den globale dagsorden sammen med en række andre aspekter,

såsom klimaændringer, befolkningstilvækst, udtømning af naturressourcer, naturlige og

menneskeskabte katastrofer, hidtil usete migrationsstrømme og en hurtig udvikling inden for

informationsstrømme og teknologi. Der ses også en udvikling mod flere atypiske former for arbejde

og deregulering i mange lande, men omvendt anerkendes internationale arbejdsstandarder i stigende

grad som centrale elementer, fx i handelsaftaler og i initiativer rettet mod virksomheders sociale

ansvar. Som vigtige milepæle ses den historiske aftale i Paris i 2015 om indsatsen mod

klimaændringer og vedtagelsen af FN’s nye verdensmål for en bæredygtig udvikling mod 2030.

Kapitel 2 gennemgår tiltag fra ILO’s medlemmer i forhold til Deklarationen, både nationalt og i

samarbejde med andre. De indkomne svar bekræfter fortsat bred støtte til konceptet om anstændigt

arbejde og til en integreret tilgang. Dog ses der større fokus på især jobskabelse og udbygning af

sociale ordninger fremfor på fremme af social dialog og fundamentale rettigheder på

arbejdsmarkedet som mål i sig selv. Særligt arbejdsmarkedets parter har peget på udfordringer i

landenes reaktioner på den globale krise, herunder hindringer for en meningsfyldt social dialog og

mangler ved koordination af økonomiske og sociale politikker. Svarene viser fortsat behov for

assistance fra ILO til at overvåge området, herunder gennem indikatorer og statistik, for yderligere

fremme af grundlæggende principper og rettigheder på arbejdsmarkedet, for fremme af

internationale arbejdsnormer (deres ratifikation og anvendelse), og for fremme af bæredygtige

virksomheder og en kultur herfor, samt for at styrke større politisk sammenhæng på alle niveauer.

Kapitel 3 fokuserer på tiltag fra ILO i forhold til medlemmers behov, som de bl.a. er kommet til

udtryk i de løbende diskussioner på Arbejdskonferencen om opfølgning på Deklarationen. Svarene

viser, at disse diskussioner med fordel kan blive mere fokuserede og give et bedre indspil til

organisationen. Der peges på, at Deklarationen har haft indflydelse på en lang række områder,

herunder igangsatte reformer om ILO’s interne organisering og styring og ILO’s internationale

arbejdsnormer. Der peges også på ILO’s egne udfordringer med at følge den integrerede tilgang og

med at opbygge fornøden viden og færdigheder, herunder i ILO’s programmer i felten, hvor

udfordringen tit er manglede klarhed om ejerskabet og manglende ressourcer.

Kapitel 4 omhandler tiltag fra andre internationale og regionale organisationer og aktører, herunder

samarbejdet med ILO. Billedet er bred anerkendelse fra alle af Deklarationen og dens begreb

”anstændigt arbejde”, som siden 2008 har været genstand for et stadigt tættere samarbejde og for

partnerskaber. Der gælder i særlig grad inden for FN-systemet, herunder ved vedtagelsen af FN’s

2030-mål for bæredygtig vækst. Men også uden for FN-systemet har ILO samarbejde med globale

institutioner, såsom G20, OECD, Verdensbanken og IMF, med regionale institutioner, herunder

EU, og med andre internationale aktører. Stadig ses der udfordringer med at fremme alle fire

målsætninger på en integreret måde og at skabe politisk koordination og sammenhæng, herunder at

omsætte politisk anerkendelse til praktik og konkrete politikker. Samarbejdet med ikke-statslige

aktører beskrives som mere drevet af begivenheder, end som udtryk for en samlet og koordineret

strategi. Der forudses både udfordringer og muligheder ved FN’s 2030-mål, herunder i forhold til

opfølgning samt udvikling af indikatorer og partnerskaber.

Kapitel 5 samler op og skitserer temaerne for en evaluering og mulige retningslinjer for fremtidig

indsats. Der stilles en række spørgsmål, som komiteen skal drøfte for at nå frem til, hvordan

Deklarationens potentiale bedre kan udnyttes.

Der ventes EU- og IMEC-koordinering både forud og under selve konferencen.

Parternes holdning

DA finder, at det er positivt, at der er en evaluering i ILO i 2016 om, hvorvidt opfølgnings-

procedurerne omkring Deklarationen fungerer hensigtsmæssigt og faktisk bidrager til en bedre

integration af Deklarationen.

Det er DA’s vurdering, at drøftelserne på den enkelte arbejdskonferencer af Deklarationen modsat

den oprindelige intention har fungeret som platform for generelle politiske drøftelser og ikke været

fokuseret på selve Deklarationen. Drøftelserne har derfor ikke berørt de reelle problemer, som

medlemsstater og parter står over for i forhold til Deklarationen.

DA finder, at Arbejdskonferencens diskussioner af Deklarationen i højere grad skal udfylde deres

oprindelige formål, herunder fokusere på og tage udgangspunkt i de erfaringer, behov og

udfordringer, som de nationale arbejdsmarkedets parter og nationale regeringer arbejder med til

opfyldelse af Deklarationen, navnlig for at målrette og understøtte ILO’s arbejde, budget og

programmer.

LO er enig i det positive i at evaluerer deklarationen fra 2008, især i lyset af den efterfølgende

globale økonomiske krise.

Mange positive skridt er taget siden 2008, men mere kan gøres, herunder at dele viden og god

praksis; yde bistand til medlemmerne; etablere nye partnerskaber med ikke-statslige enheder;

udtænke passende indikatorer for fremskridt; koordinere holdninger i internationale fora samt

fremme anstændigt arbejde i andre organisationer.

Evalueringen af, hvordan erklæringen har bidraget til at fremme de fire strategiske målsætninger,

skal også ses i relationen til øvrige forhold, som har betydning for social retfærdighed.

Diskussionen og konklusionerne i år kan både bidrage til den videre drøftelse af de strategiske

politiske rammer i 2017 og til det fortsatte arbejde med Standard Review.

Den danske regerings holdning

Danmark har – under skiftende regeringer - givet stærk støtte til ILO’s dagsorden om anstændigt

arbejde, da denne allerede er integreret i den danske arbejdsmarkedsmodel og dermed udbreder vor

models værdier, det gælder ikke mindst den centrale indflydelse og medansvar fra arbejdsmarkedets

parter i udviklingen af et bæredygtigt og mere ligeligt arbejdsmarked. Danmark har ligeledes givet

stærk støtte til at udbrede ordnede forhold for virksomheder og arbejdsagere globalt, idet

globaliseringen fortsat udfordrer lande som Danmark i at fastholde høje standarder for arbejdsliv og

for social beskyttelse.

I 2009 udarbejdede Beskæftigelsesministeriet til opfølgning på 2008-deklarationen en dansk

handlingsplan for arbejdet med fremme af Decent Work med inddragelse af parterne i Det Faste

ILO-udvalg. Det overordnede formål er



at øge viden om og kendskabet til Decent Work-dagsordenen i Danmark,

at øge viden om sammenhængen mellem den danske model, flexicurity-tilgangen og Decent

Work-dagsordenen, og

at bidrage til kendskab og realisering af Decent Work i det samarbejde, som danske

virksomheder, arbejdsmarkedsorganisationer og myndigheder har med internationale

samarbejdspartnere.

Regeringens holdning er, at 2008-deklarationen fortsat er relevant, og at det giver mening fortsat at

følge op og sikre, at Deklarationens potentiale udnyttes og har effekt. Omvendt hvis de

tilbagevendende diskussioner på Arbejdskonferencen skal fortsætte til opfølgning på Deklarationen,

bør de imidlertid blive mere fokuserede og ikke nødvendigvis fortsætte med samme sekvens.

I det lys vil regeringen tage aktivt del i diskussionen og evalueringen med henblik på, at der

vedtages fremadskuende, fokuserede handlingsorienterede konklusioner.

b. Komité om anstændigt arbejde i globale leverandørkæder

ILO’s styrelsesråd besluttede i marts 2013, at Arbejdskonferencen i 2016 skulle have en generel

diskussion om anstændigt arbejde i globale leverandørkæder. Formålet er at få en bedre forståelse

for området og for tiltag, der kan bidrage til bæredygtig udvikling, inkluderende økonomisk vækst

og anstændigt arbejde.

Til brug for drøftelserne har ILO udarbejdet en rapport. Rapporten er opbygget som følger:

Kapitel 1 beskriver, hvordan globale leverandørkæder er blevet stadig mere udbredt måde at

organisere private investeringer, produktion og handel. Dette illustreres bl.a. med et eksempel om

en tur i biografen med popcorn og transport derhen i bil, som har involveret tusindvis af

arbejdstagere i et dusin lande i produktion af forskellige produkter. Globale leverandørkæder har

særligt i udviklingslandene skabt nye muligheder gennem øget beskæftigelse og jobmuligheder

samt gennem økonomisk og social udvikling. Men produktion og beskæftigelse i globale

leverandørkæder kan også have negative indvirkninger på arbejdsvilkår, især først i

leverandørkæden, hvor produktionen ofte finder sted i udviklingslande under problematiske vilkår

samt i den uformelle sektor. Det konkluderes, at ILO med sit særlige mandat, trepartsstruktur og

ledende globale rolle til at fastsætte internationale normer er det rette forum til at drøfte emnet,

finde fælles løsninger og identificere relevante politikker og praksis.

Kapitel 2 beskriver udviklingen og tendenser inden for handel, investeringer og produktion. Kapitlet

opregner de to overordnede typer af relationer, der karakteriserer globale leverandørkæder:

multinationale selskabers direkte investeringer (’foreign direct investment’) i oversøiske filialer og

datterselskaber, og ’sourcing’, hvor virksomheden ikke har ejerskab eller direkte ansvar i forhold til

de ansatte, men alene en kontraktmæssig forpligtelse med sin leverandør. Der gives eksempler på,

hvordan den globale leverandørkæde i tekstilindustrien samt landbrugs- og fødevareindustrien er

opbygget, hvor mange led der kan være involveret, før produktet når forbrugeren.

Kapitel 3 gennemgår typer af økonomisk og social opgradering i leverandørkæden.

’Økonomisk opgradering’ dækker over, at produktionsprocesser skal være mere effektive, mere

avancerede og generere bedre produkter (hvilket oftest vil kræve bedre uddannet arbejdskraft),

funktionel opgradering (”lean”-tankegang) og leverandørkæde opgradering (hvor virksomheden går

ind i en ny industri eller nyt marked).

’Social opgradering’ er et nyt begreb i ILO dækker over, at den økonomiske opgradering tillige

sikrer anstændigt arbejde. Der gives en række landeeksempler. Konklusionen er, at økonomisk

opgradering ikke automatisk fører til social opgradering. Derfor anbefales en klar rollefordeling og

reguleringsmekanismer, der kan støtte økonomisk og social opgradering.

Kapitel 4 handler om styring (governance) i globale leverandørkæder. Det slås fast, at det er

myndighederne, der er ansvarlige for at sikre de nødvendige nationale politikker, love og regler,

herunder tilsyn og håndhævelse. Overholdelse af arbejdsmarkedsreguleringen på arbejdspladsen er

en forudsætning for anstændigt arbejde, og virksomhederne er forpligtet til at følge denne

regulering, uanset om de er involveret i en hjemlig eller global leverandørkæde. Mange

programmer, aktører og strukturer styrer leverandørkæden og følgende nævnes i rapporten:



Offentlig administration - statens forpligtelse til at fremme overholdelse og håndhævelse af

den nationale lovgivning og ratificere og implementere internationale konventioner.

Privat administration - styres af virksomheder og arbejdsgiverorganisationer eller

brancheorganisationer. CSR eller private initiativer (PCI) benytter bl.a. adfærdskodeks,

certificeringssystemer eller audits til at forbedre forholdene i leverandørkæden.

Initiativer iværksat af arbejdsmarkedets parter – finder sted på virksomheds-, sektor-,

nationalt eller internationalt niveau, eksempelvis social dialog, kollektive forhandlinger og

globale rammeaftaler. I nogle multi-stakeholders initiativer spiller NGO’er også en rolle i

forhold til at fremme arbejdstager-, forbruger-, eller offentlig interesser.

Multilaterale initiativer – eksempelvis ILO’s trepartsdeklarationen om principper

vedrørende multinationale selskaber og social politik, FN’s retningslinjer for

menneskerettigheder og erhverv og FN’s Global Compact, OECD’s retningslinjer for

multinationale selskaber og flere EU-direktiver. Det bemærkes, at Danmark som et af få

lande i verden i 2014 lancerede en national handlingsplan for implementeringen af FN’s

retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, og at og FN’s Global Compact modtager

støtte over udviklingsbistanden.



Rapporten fremhæver en række private initiativer bl.a. multi-stakeholder initiativet Ethical Trading,

som er etableret i Danmark (DIEH), Norge og Storbritannien. Medlemmer er virksomheder,

fagforeninger og NGO’er. DIEH modtager dansk projektstøtte til sin indsats over

udviklingsbistanden. Fair Trade initiativet er endvidere grundigt beskrevet. Der nævnes en række

eksempler inden for hver kategori på, hvad drivkraften for de forskellige initiativer kan være

(forbrugerefterspørgsel, image/brand etc.). Effekten af de mange private initiativer er ikke

veldokumenteret, og på trods af positiv effekt mangler der ofte fornødent tilsyn og inddragelse af

arbejdsmarkedets parter. ILO/IFC programmet Better Work nævnes som et succesfuldt eksempel på

synergistyring mellem regeringer, arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger på nationalt, sektor

og globalt niveau. Better Work modtager dansk støtte over udviklingsbistanden. På

Arbejdskonferencen i 2011 konkluderede man, at arbejdstilsyn skal være en offentlig opgave og

være i overensstemmelse med internationale arbejdsstandarder. Det gør, at der er risiko for, at nogle

private initiativer kan underminere det offentlige tilsyn. Men det konstateres samtidigt, at der ikke

er enighed mellem parterne om effekten af private håndhævelsesinitiativer.

Kapitel 5 skitserer mulige pejlemærker for en fremtidig indsats. De udfordringer, som rapporten

identificerer i forhold til globale leverandørkæder, er i stor udstrækning de samme, som leder til

mangel på anstændigt arbejde i verden. Derfor er ILO’s svar på udfordringerne også til en vis grad

sammenfaldende med de anbefalinger, der generelt gives til medlemslandene for at sikre

bæredygtig udvikling, inkluderende økonomisk vækst og anstændigt arbejde til alle. Der anbefales

således en styrket og målrettet indsats fra ILO’s side:



Promovering af internationale arbejdsstandarder, herunder en vurdering af om de

eksisterende ILO instrumenter i tilstrækkelig grad sikrer rammerne for ILO’s medlemmer til

at fremme anstændigt arbejde i leverandørkæden



Lukke administrationsmangler. Myndighederne skal sikre effektiv administration i

leverandørkæden og sikre gennemførelsen af love og grundlæggende rettigheder på arbejdet.

ILO’s rolle skal overvejes, herunder teknisk bistand.

Fremme af en inkluderende og effektiv social dialog, herunder multi-

arbejdsgiverforhandlinger, nationale trepartsdialoger med deltagelse af

rekrutteringsbureauer, leverandører og multinationale selskaber.

Fremme af grænseoverskridende social dialog, herunder internationale rammeaftaler. Der

peges på, at ILO kan facilitere dette arbejde.

Styrkelse af udviklingsarbejdet for at forbedre rettigheder og vilkår i leverandørkæden.

Landebidrag bl.a. i forbindelse med ILO’s allerede eksisterende programmer om at fremme

anstændigt arbejde, kan styrkes. Det fremgår, at et sådan initiativ vil kræve ekstra

finansiering.

Styrke merværdi af eksisterende processer. ILO tilbyder at støtte udviklingen og

organiseringen af de nationale processer, der skal fremme ansvarlig virksomhedsadfærd i

overensstemmelse med hhv. FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv og

OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber. Dette skal ske med udgangspunkt i de

retningslinjer for dialog, der er i ILO’s trepartsdeklaration om principper vedrørende

multinationale selskaber og social politik.

Styrkelse af arbejdsmarkedsadministrationssystemer. Der er behov for at udvikle

programmer til at give teknisk rådgivning og bistand for at sikre, at

arbejdsmarkedsadministrationen kan tilpasse sig de hurtige forandringer i arbejdslivet.

Mere forskning og analyser og oversigter over gode eksempler.

Forbedret statistik.

Fremme af partnerskaber, så ILO’s programmer og aktiviteter bliver mere effektive

Bedre sammenhæng i arbejdet med at fremme anstændigt arbejde i leverandørkæden. Der er

en stigende interesse for anstændigt arbejde i leverandørkæder, men andre internationale

organisationer er ikke altid informeret om ILO’s normskabende arbejde og værdier, og

derfor skal samarbejdet forbedres.

Drøftelsen forventes at føre til en række konklusioner om prioriteringer for det videre arbejde.

Der ventes EU- og IMEC-koordinering både forud og under selve konferencen.

Parternes holdning

DA finder, at det er klart, at der i internationale handelsrelationer kan optræde forhold, der er

kritisable, men den internationale samhandel og globale leverandørkæder bidrager positivt til

økonomisk og social vækst samt forbedring af arbejdsforholdene i leverandørlandene, foruden at

give nye muligheder for beskæftigelse til især kvinder.

International samhandel er en af de væsentligste job- og vækstskabere, også i udviklingslandene.

Muligheden for at få job er helt nødvendig, for at mange arbejdere i udviklingslande kan opleve en

velstandsstigning, og dermed forbedre levestandarden i forhold til, hvad der var til rådighed før.

International samhandel er desuden en stærk motor for at flytte folk fra den uformelle til den

formelle sektor, hvorved landenes muligheder for at opkræve skatter også bliver langt lettere.

Der er som udgangspunkt tale om et gensidigt forhold, der er både i vedkommende udviklingslands

interesse og i f.eks. alle de andre aktører i den internationale handels – og produktionskæde. Der

sker endvidere ofte en opbygning af produktionskapacitet, som igen skaber muligheder for mere

langsigtet udvikling med overførsel af teknologi og overførsel af viden til det pågældende

produktionsland, som kan danne grundlag for yderligere vækst og beskæftigelse.

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at internationale handelskæder og fordeling af produktion

ikke alene er en industrilande-/udviklingslanderelation. Dette sker også lokalt, regionalt, nationalt.

EU’s indre Marked er ligeledes et eksempel herpå. Endvidere er det væsentligt at holde sig for øje,

at virksomheder, der udelukkende opererer på sit hjemmemarked, meget vel kan være større og

have betragtelig stærkere indflydelse over arbejdsforholdene hos sine leverandører, end

virksomheder, der opererer mere internationalt. En snæver skelnen mellem globale og nationale

virksomheder giver således ikke mening.

DA finder, at drøftelserne i ILO i 2016 skal bidrage til, at regeringer, virksomheder og faglige

organisationer får forbedrede muligheder for at håndtere de globale udfordringer. Der er allerede

etableret en række overordnede rammer: Det gælder bl.a. FN’s retningslinjer for menneske-

rettigheder og erhvervsliv fra 2011, OECD’s retningslinjer ligeledes fra 2011, hvori der er

indbygget nationale kontaktpunkter, og ILO’s trepartserklæring vedrørende multinationale

virksomheder og socialpolitik fra 1998, som sætter de nødvendige rammer. Det er således

spørgsmålet om at få det, som allerede er vedtaget, til at fungere bedre. Det skal fastholdes, at det

overordnede ansvar for at overholde og håndhæve internationale og nationale rammer for

arbejdsforhold påhviler staterne og ikke virksomheder, men virksomheder skal naturligvis

overholde gældende love.

Der er behov for et nyt dokumentationsgrundlag for ILO, herunder om de positive følger af globale,

internationale og nationale leverandørkæder, herunder for jobskabelse og vækst.

LO finder denne diskussion uhyre vigtig, da forholdene i de globale leverandørkæder er yderst

kritisable, hvorfor der er behov for et internationalt regelsæt, der fremmer arbejdstagernes

rettigheder for alle og skabe effektive kontrolmekanismer for nationale og multinationale

virksomheder, når de overtræder disse rettigheder.

LO forventer derfor, at ILO kan få en større rolle i den styring og regulering, der kræves for at sikre

arbejdstagerrettigheder i den globale økonomi.

Et første skridt kunne være en opdatering af ILO multinationale erklæring. Til dato har ILO

multinationale erklæring ikke været tilstrækkelig og er siden blevet overhalet af FN vejledende

princip for erhverv og menneskerettigheder og OECD-retningslinjerne for multinationale

virksomheder. Derfor bør den opdateres.

Et andet vigtigt punkt er forbud mod tvangsarbejde i leverandørkæderne. Rundt om i verden er

produktionen i leverandørkæderne ofte baseret på tvangsarbejde.

Den danske regerings holdning

Regeringen bakker op om en drøftelse af anstændigt arbejde i globale leverandørkæder og kan

tilslutte sig de opstillede anbefalinger i rapporten.

ILO er godt placeret grundet sin særlige trepartsstruktur og sit normskabende arbejde til at påtage

sig et ledende globalt ansvar. Regeringen er enig i, at det er regeringernes ansvar at sikre rammerne

for ordenlige løn- og arbejdsvilkår i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og at det er en

myndighedsopgave at føre behørigt tilsyn og håndhæve nationale love og regler og internationale

forpligtelser på arbejdsmarkedet.

Regeringen støtter et styrket samarbejde med alle relevante aktører, herunder multi-stakeholder

partnerskaber med henblik på at fremme ordentlige arbejdsvilkår globalt. Dette må ske i samarbejde

med arbejdsmarkedets parter.

c. Komité om revision af ILO’s henstilling nr. 71 om beskæftigelse i overgangen fra krig til

fred

I marts 2014 besluttede ILO’s Styrelsesråd at sætte dette emne på dagsordenen for

Arbejdskonferencen 2016 med henblik på at udarbejde en ny revideret henstilling. Der er tale om en

2-årig behandling, som derfor vil fortsætte næste år.

Henstilling nr. 71 blev vedtaget i 1944 mod slutningen af Anden Verdenskrig og er et produkt af sin

tid. ILO er af den opfattelse, at en revision nu er på sin plads for at modernisere Henstillingen og

dermed gøre den mere relevant, fx i forhold til naturkatastrofer, krig- og postkrigskonflikter.

Forud for Arbejdskonferencen har ILO forberedt forhandlingerne bl.a. ved en foreløbig rapport med

baggrund og et spørgeskema, som alle medlemslande blev bedt om at besvare efter konsultation

med arbejdsmarkedets parter.

Til brug for komitéarbejdet foreligger nu en opsamling på indkomne besvarelser samt en

konklusion, der angiver en ramme for forhandlingerne. Udkastet fra ILO indeholder en præambel

og følgende afsnit I-XII:

II.

Angiver

Henstillingens formål og anvendelsesområde

samt indeholder en række

definitioner,

Vejledende principper,

der fokuserer på særlige forholdsregler og metoder til at fremme

fred, forhindre kriser, muliggøre opsving og genoprettelse – med udgangspunkt i dialog og

nødvendigheden af at bekæmpe diskrimination, fordomme og had,

Strategisk tilgang

omhandler de elementer, der medvirker til at sikre indtægt gennem

beskæftigelse eller social beskyttelse, sikre anstændige arbejdsforhold, oprettelse af

nødvendige myndigheder og faglige organisationer,

Rettigheder, ligebehandling og ikke-diskrimination,

der indeholder anvisninger til

fremme af lige rettigheder, ligebehandling og ikke-diskriminationstiltag for forskellige

målgrupper,

Jobskabelse,

der omhandler forskellige midler til jobskabelse, økonomisk udvikling,

herunder lokalt, støtte til bæredygtige erhvervsvirksomheder, små og mellemstore

virksomheder, kooperativer m.v.,

Uddannelse, erhvervsuddannelse og vejledning

sætter fokus på vigtigheden af at sikre

og/eller genindføre trænings- og uddannelsesmuligheder,

Afsnittet om

social beskyttelse

omtaler vigtigheden af at skabe jobs og dermed indtægt

samt sociale sikringssystemer og sociale serviceprogrammer, forudsat disse er inden for

ILO’s mandat,

Arbejdsret, administration af arbejdskraft og information om arbejdsmarkedet,

der

omhandler vigtigheden af at sørge for, at arbejdsretlige instrumenter samt administration af

arbejdsmarkedsforanstaltninger er på plads samt sikre samarbejde mellem offentlige og

private beskæftigelsesforanstaltninger,

Social dialog

understreger vigtigheden af at sikre social dialog i forbindelse med kriser samt

understøtte etableringen af faglige organisationer,

Flygtninge, internt fordrevne personer og tilbagesendte,

der handler om forskellige tiltag

for at afhjælpe situationen for flygtninge, internt fordrevne og tilbagesendte personer,

III.

IV.

VI.

VII.

VIII.

IX.

XI.

XII.

Forebyggelse, mægling og parathed

opfordrer til opmærksomhed for at forebygge og

hindre nye konflikter, og

Internationalt samarbejde

beskriver internationale foranstaltninger for at hindre og

forebygge. Afsnittet beskriver ligeledes ILO’s rolle med at hjælpe medlemsstater, der

gennemlever kriser, med beskæftigelsesforanstaltninger med udgangspunkt i integration på

arbejdsmarkedet, anstændigt arbejde og opbygning af institutioner i et bilateralt, regionalt

eller multilateralt samarbejde, fx gennem FN-systemet.

Det forventes, at drøftelserne i komiteen slutter med, at komitéen vedtager en tekst, der kan danne

grundlag for næste års drøftelser om en endelig henstillingstekst.

Der vil være EU-koordination før og under drøftelserne.

Parternes holdning

DA kan støtte en revision af henstillingen, som jo er helt fra 1944. DA finder, at i en genop-

bygningssituation har privat foretagsomhed en vigtig rolle. Private virksomheder og deres

internationale kontakter er centrale i ethvert genopbygningsarbejde og fredsskabende proces.

Arbejdsmarkedets parter og etablering af en fri og uafhængig sociale dialog er væsentligt i

opbygningen af et fungerende civilsamfund, der kan understøtte myndighederne. En velfungerede

ramme for erhvervslivet vil desuden kunne danne grundlag for udefrakommende investeringer og

beskæftigelse. Det er vigtigt, at genetableringen sker i den rigtige takt og i balance, således at der

dels ikke skabes grobund for nye konflikter, dels at der ikke etableres økonomiske eller sociale

strukturer, der ikke er holdbare, herunder på arbejdsmarkedet eller i de sociale systemer.

LO er enig i, at arbejde og beskæftigelse udgør et fundamentalt bidrag til genoprettelse i situationer

præget af krigstilstande og naturkatastrofer og støtter en revision af henstillingen.

Den danske regerings holdning

Den danske regering er enig i, at arbejde og beskæftigelse udgør et fundamentalt bidrag til

genoprettelse i situationer præget af krigstilstande og naturkatastrofer. ILO er dog ikke en

humanitær nødhjælpsorganisation, og det bør undgås, at et ILO engagement betyder overlap i

forhold til andre primære organisationer. Der er beretninger om en særdeles vellykket ILO

tilstedeværelse i kriseområder, som fx Haiti og Libanon, som også har haft dansk økonomisk støtte

og bevågenhed, og hvor Henstilling nr. 71 kan tænkes at få betydning for en målrettet og integreret

ILO-indsats.

I det lys vil regeringen gå konstruktivt ind i drøftelserne om at revidere Henstilling nr. 71, hvor et

dansk fokus vil være at sikre, at Henstillingens fokus er på områder, hvor ILO både har mandat og

ekspertise, for eksempel beskæftigelse, arbejdsmarkedsforhold samt -organisering og at undgå

overlap til andre primære/relevante FN-organisationer.

Regeringen finder det positivt, at der i teksten lægges vægt på betydningen af beskæftigelse i

situationer, hvor stater eller områder skal genoprettes efter krige, konflikter eller naturkatastrofer.

Man kan fra dansk side under forhandlingerne støtte udkastets tekst om vigtigheden af målrettet

aktivering, herunder arbejdsmarkedets parters rolle i denne forbindelse. For flygtninge er det vigtigt

for deres integration, at der arbejdes hen imod aktivering og på deltagelse på sigt på

arbejdsmarkedet i deres nye opholdsland.

Fra dansk side lægges der endvidere stor vægt på mænds og kvinders lige deltagelse på

arbejdsmarkedet, herunder ligebehandling for så vidt angår arbejdsvilkår og løn. Danmark vil lægge

vægt på, at slutteksten er kønsneutral.

Fra dansk side støttes også vigtigheden af passende sociale beskyttelsessystemer, idet det dog i

teksten betones, at det altid skal kunne betale sig at arbejde.

d. To maritime spørgsmål

d.1. Godkendelse af ændringsforslag til kodekset for konventionen om søfarendes

arbejdsforhold, MLC 2006.

Konventionen om Søfarendes Arbejdsforhold (Maritime Labour Convention, MLC) trådte i kraft

internationalt og i Danmark den 20. august 2013. Konventionen er pr. 11. april 2016 ratificeret af 71

lande, hvilket dækker mere end 80 % af verdensbruttotonnagen.

I henhold til artikel XIII i MLC skal ILO’s Styrelsesråd sikre, at anvendelsen af MLC kontinuerligt

gennemgås, og at der foretages justeringer om nødvendigt. Dette sker i Den Særlige MLC-

trepartskomité, som blev nedsat af ILO’s styrelsesråd i juni 2013.

Den Særlige MLC-trepartskomité kan behandle ændringsforslag til MLC’s kodeks. Ændrings-

forslag til MLC skal således først behandles på et møde i Den Særlige MLC-trepartskomité for

derefter at blive godkendt eller forkastet af ILO’s Arbejdskonference.

Den Særlige MLC-trepartskomité afholdt sit andet møde den 8.-10. februar 2016. På dette møde

blev tre ændringsforslag til MLC behandlet, hvoraf to blev vedtaget.

Det første ændringsforslag, som Arbejdskonferencen skal tage stilling til, er fremsat af reder-siden

og indeholder mulighed for at forlænge et allerede eksisterende MLC-certifikat med op til fem

måneder, dog således, at et certifikatfornyelsessyn fortsat skal finde sted hvert femte år. Ordlyden

svarer til den allerede eksisterende ordlyd i andre internationale instrumenter, fx SOLAS

(International Convention for the Safety of Life at Sea).

Det andet ændringsforslag, som Arbejdskonferencen skal tage stilling til, blev fremsat af de

søfarendes organisationer og indebærer, at der i den vejledende del af MLC tilføjes, at mobning og

chikane bør tages i betragtning i forbindelse med arbejdsulykker, som en konsekvens for sundheden

og sikkerheden ombord samt som undersøgelsesemne i forbindelse med undersøgelser af ulykker.

Den Særlige Trepartskomité behandlede desuden et tredje ændringsforslag, som var fremsat af de

søfarendes organisationer og indeholdt krav om, at den søfarende skal sikres løn i den periode,

hvori den pågældende sidder som gidsel efter et sørøveri. Både reder-siden og de statslige

repræsentanter udtrykte på mødet sympati for forslaget, som de dog ikke fandt tilstrækkelig præcist

til at blive vedtaget. Forslaget blev udskudt til en arbejdsgruppe, hvis mandat skal godkendes af

Arbejdskonferencen, og som skal udarbejde et nyt udkast inden næste møde i Den Særlige

Trepartskomité primo 2018.

Mandatudkastet til arbejdsgruppen indeholder også forslag om, at arbejdsgruppen skal se på

procedurerne for komiteens arbejde og procedurer i forbindelse med ændringsforslag til MLC.

De to første ændringsforslag samt mandatet for arbejdsgruppen blev vedtaget af Den Særlige MLC-

trepartskomité og bliver nu forelagt til godkendelse eller forkastelse på Arbejdskonferencen.

Godkender Arbejdskonferencen ændringsforslagene, skal ILO meddele dette til de ratificerende

lande, herunder Danmark, med angivelse af en periode på mindst ét år og højst to år til nærmere at

overveje ændringsforslagenes indhold samt sørge for implementering. Når denne periode er

udløbet, træder ændringsforslagene i kraft seks måneder derefter. Forkaster Arbejdskonferencen

ændringsforslagene, skal de genbehandles af Den Særlige MLC-trepartskomité.

Et ratificerende land kan dog meddele ILO, at man kun vil være bundet af ændringsforslagene efter

en udtrykkelig meddelelse om accept af ændringsforslagene, og/eller at ændringsforslagene ikke vil

blive implementeret i en angiven periode.

Parternes holdning

På det maritime område er arbejdet med ændringsforslagene koordineret i forhold til redernes og de

søfarendes organisationer, og ændringsforslagene er i overensstemmelse med linjen fastlagt i

koordination med disse. Internationalt støttes ændringsforslagene af en bred kreds af lande samt af

arbejdsmarkedets parter.

DA har konsulteret Rederiforeningerne, og DA kan støtte den danske regerings holdning som

udtrykt i mandatnotitsen.

LO støtter ændringsforslagene.

Den danske regerings holdning

Regeringen er positiv over for begge ændringsforslag og agter at stemme for godkendelse af begge

forslag. Ligeledes er regeringen positiv over for den nedsatte arbejdsgruppe og dens mandat.

I forholdet til ændringsforslaget om forlængelse af et eksisterende MLC-certifikat, vurderes

ændringsforslaget at ville medføre færre administrative byrder for erhvervet i de tilfælde, hvor det

ellers ville være vanskeligt at få udstedt et nyt MLC-certifikat. Ændringsforslaget vil ikke kræve

lovændring i dansk ret.

I forhold til ændringsforslaget om imødegåelse af mobning og chikane er det afgørende, at

spørgsmålet håndteres ved vejledende bestemmelser, da inklusion i MLC’s obligatoriske del vil

medføre forøgede administrative byrder for rederierne i forbindelse med syn og certifikater.

Ændringsforslaget vil ikke kræve lovændring i dansk ret.

For så vidt angår det evt. fremtidige forslag om løn til søfarende, der holdes som gidsler i

forbindelse med sørøveri, vurderes dette ikke i sin nuværende form at ville kræve lovændring eller

at få økonomiske konsekvenser for erhvervet i Danmark, da det svarer til de gældende danske

regler.

d.2. Vedtagelse af ændringsforslag til bilaget i konventionen om søfarendes identitets

dokumentation

ILO’s konvention nr. 185 om søfarendes identitetsdokumenter (revideret) fra 2003 trådte i kraft den

9. februar 2005. Danmark har ikke tiltrådt konventionen og er ikke forpligtet heraf. Konventionen

er ratificeret af 31 lande, herunder Frankrig, Kroatien, Rusland og Spanien. Kun Rusland har

gennemført konventionen fuldt ud i sin nationale lovgivning og er optaget på ILO’s liste over lande,

som har gennemført konventionen.

Danmark har imidlertid ratificeret ILO’s konvention nr. 108 om søfarendes identitetsdokumenter fra

1958. Danske søfartsbøger udstedes i henhold til denne konvention.

På et ekspertmøde i 2005 blev det konkluderet, at ratifikation af konvention nr. 185 i større omfang

ville forudsætte ændring af bilag 1 om de bagvedliggende tekniske specifikationer, således at disse

tilrettes standarder fastlagt af den internationale luftfartsorganisation (ICAO), som er globalt

anvendte.

En ad hoc nedsat trepartskomité om konvention nr. 185 drøftede fra den 10.-12. februar 2016 de af

ILO’s sekretariat foreslåede ændringer.

De ændringsforslag til konventionens bilag I-III, som Arbejdskonferencen skal tage stilling til,

medfører, at et søfarende id, som udstedes i henhold til konvention nr. 185 skal overholde ICAO’s

tekniske retningslinjer for så vidt angår tre mulige størrelser og formater, samt

identifikationsoplysningerne på dokumentet og formatet for biometriske oplysninger.

Ændringerne blev vedtaget af en enig komité, der fastslog, at stater, som allerede har implementeret

konventionen i den nuværende form (Rusland, Spanien, Indien m.fl.) skal tillades en

overgangsperiode på 5 år. Ændringsforslagene bliver nu forelagt til godkendelse eller forkastelse på

Arbejdskonferencen.

Godkender Arbejdskonferencen ændringsforslagene, skal ILO meddele de ratificerende lande dette,

hvorefter ændringerne finder anvendelse et år senere. Forkaster Arbejdskonferencen

ændringsforslagene, skal de genbehandles af en trepartskomité, som nedsættes ad hoc.

Et ratificerende land kan meddele ILO, at man kun vil være bundet af ændringsforslagene efter en

udtrykkelig meddelelse om accept af ændringsforslagene, og/eller at ændringsforslagene ikke vil

blive implementeret i en angiven periode.

Parternes holdning

DA har konsulteret Rederiforeningerne, og DA kan støtte den danske regerings holdning som

udtrykt i mandatnotitsen.

LO støtter ændringsforslagene.

Den danske regerings holdning

Regeringen er positiv over for ændringsforslagene til konventionens bilag.

Danmark har ikke på nuværende tidspunkt tiltrådt konventionen.

Ændringerne af konventionen betyder, at Danmark vil overveje evt. dansk ratifikation af

konventionen.

Faste punkter på dagsordenen

e. Applikationskomitéen

På konferencen samles hvert år Applikationskomitéen, der har til opgave at behandle de modtagne

rapporter fra medlemslandene angående ratificerede ILO-konventioner, men også at udtale kritik af

manglende implementering, at påtale brud på ratificerede konventioner og kommentere på landenes

manglende rapporteringer.

Applikationskomitéen tager udgangspunkt i den årlige rapport fra ILO’s uafhængige ekspertkomité

om medlemslandenes implementering af konventionerne. På baggrund af Ekspertkomiteens rapport

udvælger arbejdsmarkedets parter hvert år 25 individuelle sager på landeniveau, også kaldet

”landelisten”. Disse sager udvælges typisk ud fra sagernes alvor, men også ud fra en vis geografisk

fordeling. Der er i årets rapport fra Ekspertkomitéen ingen alvorlige omtaler i forhold til sager fra

Danmark.

Der er mulighed for at tilkendegive holdning under Applikationskomiteens drøftelser. Danmarks

holdning og eventuelle kommentarer i de enkelte individuelle sager afklares først, når

arbejdsmarkedets parter har udvalgt de enkelte sager. Sådanne indlæg gives gerne som

gruppeindlæg, typisk som EU-indlæg.

Se også afsnit 3 for

Applikationskomitéen.

uddybende

information

drøftelserne

omkring

arbejdet

f. Ekspertkomitéens særlige rapport: ’Promoting fair migration’

Ekspertkomitéen udarbejder hvert år en rapport (general survey) om et bestemt emne med

udgangspunkt i én eller flere af de konventioner, der er sat til diskussion i Applikationskomitéen, og

eventuelle henstillinger i tilknytning hertil. Denne rapport tager udgangspunkt i en særlig

rapportering fra medlemslandene om implementering og efterlevelse, herunder evt. manglende

efterlevelse, af de udvalgte konventioner. Rapporten diskuteres typisk på et af de første møder i

komitéen.

ILO’s Styrelsesråd besluttede i juni 2014, at Ekspertkomitéens særlige rapport til brug for

drøftelserne på Arbejdskonferencen 2016 skulle handle om:



Konvention nr. 97, 1949 (revideret) om migration med henblik på lønnet beskæftigelse (ikke

ratificeret af Danmark)



Henstilling nr. 86, 1949 (revideret) om migration med henblik på lønnet beskæftigelse



Konvention nr. 143, 1975 (supplerende forordning) om vandringer af arbejdstagere under

utilbørlige forhold samt fremme af vandrende arbejdstageres lige muligheder og ligebehandling

(ikke ratificeret af Danmark)



Henstilling nr. 151 (1975) om vandringer af arbejdstagere under utilbørlige forhold samt

fremme af vandrende arbejdstageres lige muligheder og ligebehandling

Ekspertkomitéens rapport kan læses her:

http://www.ilo.org/ilc/ILCSessions/105/reports/reports-to-the-

conference/lang--en/index.htm

ILO har haft fokus på vandrende arbejdstagere og migration siden sin oprettelse i 1919, hvilket

vidner om den betydning, ILO tillægger emnet, ikke mindst i forbindelse med den aktuelle

udvikling i den globale migration.

Ekspertkomitéens rapport har til formål at give et samlet billede af lovgivning og praksis i

medlemsstaterne i forhold til implementering på området. Rapporten trækker de overordnede

observationer frem og vurderer instrumenternes potentiale og indflydelse. Desuden beskriver

rapporten de udfordringer, som nogle medlemsstater har mødt i forbindelse med implementering og

overvejelserne om ratifikation.

Det fremgår bl.a. i rapporten, at den største årsag til migration fortsat er arbejdsrelateret. Seneste tal

fra ILO estimerer, at der i 2013 var 207 mio. internationale migranter i den arbejdsdygtige alder

(mindst 15 år). Næsten halvdelen af migrantarbejderne er koncentreret i to store områder:

Nordamerika og Nord-, Syd- og Vesteuropa. Tilsammen repræsenterer de flertallet af både

kvindelige og mandlige migrantarbejdere. ILO estimerer endvidere, at 74,7 procent af verdens

migrantarbejdere er i højindkomstlande og, at de er koncentreret i bestemte økonomiske sektorer,

hvor de fleste migranter arbejder i service- og industrisektoren. I lande, hvor der er en højere

arbejdsløshed og et lavere niveau af social beskyttelse (offentlige ydelser), ses der tilsvarende et

højere emigrationstal. Rapporten fremhæver desuden, at typen af migrantarbejderne er en blandet

størrelse, og der er særligt stor variation i, hvor stor en del af den nationale arbejdsstyrke, der

udgøres af migrantarbejdere.

Ekspertkomitéen bemærker endvidere, at i visse sektorer, hvor der generelt er et udbredt brug af

vikarer/midlertidige ansættelser, f.eks. i elektronikbranchen, er der særlige udfordringer, hvor

migrantarbejdere har en ringere beskyttelse på arbejdspladsen i forhold til andre ansatte (ikke-

migranter). Der peges bl.a. på ringere beskyttelse af balancen mellem familie- og arbejdsliv,

dårligere arbejdsvilkår, samt vanskeligheder med at udøve deres rettigheder som arbejdstager.

Fra ILO’s side lægges der op til internationalt samarbejde om at fremme en rettighedsbaseret

tilgang til vandrende arbejdstagere. Rapporten fremhæver, at formålet med ILO-standarderne er lige

så relevante i dag som i 1949 og 1975, da ILO-standarderne blev vedtaget. Rapporten understreger,

at ILO-standardernes relevans især ligger i, at vandrende arbejdstagere fortsat skal have særlig

beskyttelse for at sikre, at deres rettigheder bliver respekteret, og at samarbejde mellem regeringer

og arbejdsmarkedets parter har afgørende betydning for en god regeringsførelse på dette område.

Ekspertkomitéen bemærker dog samtidig, at den også er bevidst om, at mange regeringer er

udfordret i forhold til håndteringen af de nuværende migrationsmønstre, hvorfor særlige detaljer i

bestemmelserne kan virke forældede.

Ekspertkomitéens rapport konkluderer desuden, at



ILO-standarderne kan potentielt bidrage til en effektiv styring af den nuværende

migrationsudfordring, som alle ILO’s medlemmer står over for. På den baggrund opfordrer

rapporten ILO til at promovere en effektiv implementering af de to konventioner (nr. 97 og 143)

og henstillinger (nr. 86 og 151) i forbindelse med ILO’s dagsorden om ’Fair Migration’.



Nogle lande efterspørger erfaringsudveksling samt vidensdeling mellem landene med hensyn til

effektiv implementering af de to konventioner (nr. 97 og 143).

Tiltag, der udvikles og implementeres, skal afspejle FN’s nyligt vedtagne 2030-udviklingsmål,

der omhandler bærdygtig udvikling, især bæredygtighedsmålene nr. 8 og nr. 10. Målene

omfatter henholdsvis promovering af en fortsat inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst,

produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle, samt reducering af ulighed i og mellem

landene.

Drøftelsen af den generelle rapport ventes at resultere i vedtagelse af fælles konklusioner.

Parternes holdning

DA er af den opfattelse, at migrantproblematikker er langt mere nuancerede og komplekse end

Ekspertkomiteens rapport giver udtryk for.

DA finder, at migrant-problemstillinger bl.a. er en stor udfordring for mange lande også for de

vestlige lande, hvilke den øjeblikkelige situation i EU bl.a. vidner om.

Der er således i mange lande meget svære integrationsproblematikker, og situationen er meget

forskellig for velfærdssamfund i den vestlige og i udviklingslande. Disse udfordringer løses i

hovedsagen ikke via en rettighedsbaseret tilgang. DA kan således bl.a. ikke støtte en dansk

ratifikation af konvention nr. 97 og 143.

LO finder, at Ekspertkomiteens rapport forholder sig til ILO’s standarder i relation til

migrantarbejder og skal bl.a. bidrage til ILO Arbejdskonferencens diskussion i 2017 om netop dette

emne.

Migrantarbejdere er et aktuelt tema også i en dansk kontekst men der er ingen tvivl om, at

udfordringerne omkring migrantarbejder ikke kun kan løses nationalt, men kræver internationalt

samarbejde og koordinering,

Den danske regerings holdning

Den danske regering støtter, at Applikationskomitéen drøfter muligheder for, at der internationalt

udveksles information og erfaringer om vandrende arbejdstagere og migration, samt støtter

vigtigheden i, at der er et samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Danmark har ikke ratificeret konvention nr. 97 og 143, da de danske regler ikke harmoniserer med

konventionerne, særligt med hensyn til de danske regler om social sikring og udlændingeregler om

illegale migrantarbejdere. Spørgsmålet om ratifikation er løbende blevet overvejet og drøftet med

arbejdsmarkedets parter.

g. Udvælgelseskomitéen (Selection Commitee)

Den såkaldte udvælgelseskomité beskæftiger sig med afviklingen af Arbejdskonferencen, typisk

spørgsmål i relation til tidsplaner, organisering mv.

Danmark er ikke medlem af Udvælgelseskomiteen. Foreløbigt er der ikke kendskab til særlige

punkter på udvalgets dagsorden udover de mere proceduremæssige.

h. Finansielle og administrative spørgsmål

Til brug for behandlingen i finanskomiteen foreligger ILO’s “Report II: Information concerning the

programme and budget and other questions”. Konferencen skal overveje og godkende ”financial

statements” for perioden indtil 31. december 2015 og overveje andre finansielle og administrative

spørgsmål, som styrelsesrådet har forelagt.

Budgettet for 2016-17 er allerede vedtaget, og styrelsesrådet har behandlet de øvrige emner i

rapporten, så det forventes, at finanskomiteen alene mødes én gang (den 1. juni), og at der ikke vil

være tale om substantielle drøftelser. Det er alene regeringsrepræsentanter, der deltager i

finanskomiteen.

Danmark vil kunne støtte forslagene.

i. Generaldirektørens rapporter og rapport fra formanden for Styrelsesrådet

Hvert år udarbejder ILO’s Generaldirektør en særlig rapport til Arbejdskonferencen, som debatteres

af talerne i plenum under konferencen. Forsøgsvist er det bestemt, at rapporten skal være

dagsordenssættende og vedrøre et aktuelt tema, i år ”Kampen mod fattigdom”, se bilag 5.

Generaldirektøren har desuden som tidligere udarbejdet en rapport om situationen for arbejdere i de

besatte arabiske områder på Vestbredden. Derudover ventes en rapport om ILO’s

programimplementering og opnåede resultater i 2014-15, samt at formanden for Styrelsesrådet

fremlægger sin rapport for konferencen om styrelsesrådsarbejdet i det forgangne år.

Disse rapporter diskuteres i plenum - fortrinsvis i 2. uge af konferencen.

3. Drøftelser omkring arbejdet i Applikationskomitéen

Særligt siden 2012 har en uenighed - navnlig mellem arbejdsmarkedets parter i ILO - påvirket

arbejdet i Applikationskomiteen, særligt om fortolkningen af ILO’s kernekonvention nr. 87 i

forhold til retten til at strejke og konflikte. Uenigheden er fulgt op i regi af ILO’s styrelsesråd, hvor

der har været afholdt en række konsultationer, herunder et særligt trepartsmøde i februar 2015 om

retten til at strejke.

Uenigheden er ikke løst, men det lykkedes arbejdsmarkedets parter at nærme sig hinanden og

navnlig pege på en vej fremad, hvor ILO’s tilgang til globale standarder og opfølgende mekanismer

er til diskussion, også som led i det initiativ, som ILO’s Generaldirektør har sat højt på ILO’s

dagsorden. Forhandlingsklimaet synes i det hele taget forbedret. Som tydelige eksempler på

fremdrift er, at en arbejdsgruppe nu er nedsat til at opdatere ILO´s standarder, ligesom en

arbejdsgruppe ser på at reformere arbejdsbetingelserne for Applikationskomitéen.

Parternes holdning

DA og LO støtter drøftelserne mellem arbejdsmarkedet parter og de vedtagne processer og tiltag.

Den danske regerings holdning

Danmark har løbende både på Arbejdskonferencen og på de efterfølgende styrelsesrådsmøder givet

udtryk for, at det er afgørende for ILO’s relevans og virke, at der er et velfungerende overvågnings-

system. Danmark støtter derfor også fuldt ud op om de tiltag, der er sat i værk for at finde en varig

løsning.

Punktet har løbende været drøftet på møderne med de danske parter i Det Faste ILO-udvalg under

Beskæftigelsesministeriet.

4. Baggrund

a. Den Internationale Arbejdsorganisation

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) oprettedes i 1919 med det formål at fremme social

retfærdighed og arbejde for en forbedring af arbejdsforholdene verden over. ILO er en

særorganisation under FN, og organisationen tæller i dag 186 medlemslande. ILO opererer med en

unik trepartsstruktur, hvor repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere fungerer på lige fod

med regeringer.

Hvert år i juni afholdes Den Internationale Arbejdskonference med deltagelse af alle ILO’s

medlemslande. Arbejdskonferencen er ILO’s øverste organ. Hver delegation består af

repræsentanter for regeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne. En særlig komite (”credentials-

komitéen”) sikrer, at der reelt er tale om uafhængige partsrepræsentanter.

ILO ledes af en generaldirektør, der vælges af Styrelsesrådet for 5 år ad gangen. Den nuværende

generaldirektør er briten Guy Ryder, der i 2012 blev valgt til stillingen. Generaldirektøren varetager

sammen med Sekretariatet den daglige ledelse af ILO og rapporterer hvert år til

Arbejdskonferencen.

Styrelsesrådet består af 56 medlemmer (28 regeringsrepræsentanter (medlemslande), 14

arbejdstagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter) og mødes tre gange årligt (marts, juni

og oktober/november). Styrelsesrådet har til opgave at fastlægge ILO’s overordnede politik, at

vedtage dagsordenen for den årlige Arbejdskonference, at fastlægge ILO’s budget samt at vælge

generaldirektøren.

Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet. Danmark var senest

regeringsmedlem 2011-2014. På Arbejdskonferencen 2014 blev Norge valgt ind i Styrelsesrådet for

en 3-årig periode. Danmark er dog stadig repræsenteret blandt arbejdsgiverrepræsentanterne ved

Jørgen Rønnest fra Dansk Arbejdsgiverforening og blandt arbejdstagerne ved Jens Erik Ohrt fra

LO.

b. ILO’s mandat

Den Internationale Arbejdskonference har til opgave:



At vedtage internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger mv.



At overvåge anvendelsen og implementeringen i medlemslandene af de vedtagne konventioner

og henstillinger. Dette foregår i praksis ved, at medlemslandene hvert år rapporterer til ILO,



At fungere som et diskussionsforum for sociale og arbejdsmæssige spørgsmål. I de senere år har

Konferencen bl.a. diskuteret emner som globalisering, beskæftigelsesfremme, social beskyttelse

og veje ud af den globale økonomiske krise, bæredygtighed og grønne jobs,



At vedtage retningslinjer for ILO’s generelle politik og aktiviteter i fremtiden, og



At vedtage ILO’s arbejdsprogram og budget (hvert andet år). ILO’s arbejde finansieres af

medlemslandene.

ILO formulerer internationale arbejdsstandarder, typisk i form af konventioner og henstillinger – og

det er herefter op til medlemsstaterne selv at ratificere konventionerne og evt. supplerende

protokoller. Bestemmelserne om arbejdsforhold har oftest karakter af minimumsstandarder.

c. ILO-konventioner og henstillinger

Siden oprettelsen i 1919 har ILO vedtaget 189 konventioner om en bred vifte af emner samt 204

henstillinger. Otte konventioner har status af

grundlæggende ILO-konventioner om principper og

rettigheder på arbejdsmarkedet:



Konvention nr. 29 om tvangsarbejde (1930).

Konvention nr. 87 om organiseringsfrihed (1948).

Konvention nr. 98 om kollektiv forhandling (1949).

Konvention nr. 100 om ligeløn (1951).

Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde (1957).

Konvention nr. 111 om diskrimination i ansættelse (1958).

Konvention nr. 138 om minimumsalder (1973).

Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde (1999).

Principperne i disse otte kernekonventioner er alle medlemslande – qua deres medlemskab af ILO –

forpligtet til at fremme, respektere og efterleve, uanset om de har ratificeret dem eller ej.

ILO’s konventioner er ligesom andre FN-konventioner kun bindende for de medlemslande, der

vælger at ratificere dem. Når et medlemsland har ratificeret en ILO-konvention, skal der

regelmæssigt rapporteres til ILO om efterlevelsen af konventionen. ILO protokoller knytter sig til

en konvention og skal ligeledes ratificeres. ILO’s henstillinger er ikke juridisk bindende for

medlemslandene, men fungerer som retningslinjer for national handling.

d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillinger

Danmark har været medlem af ILO siden oprettelsen i 1919. Til dato har Danmark ratificeret 72 af

ILO’s i alt 189 konventioner.

Arbejdskonferencens dagsordenspunkter drøftes nationalt med arbejdsmarkedets parter i Det faste

ILO-udvalg. I udvalget deltager udover ministeriet de mest repræsentative hovedorganisationer på

det danske arbejdsmarked

. Derudover foregår der uformel koordinering på nordisk regeringsplan

(nordiske ILO-samrådsmøder). Typisk foregår der endvidere løbende koordinering i kredsen af EU-

lande.

I forhold til EU er ILO repræsenteret ved et ”Liaison Office” i Bruxelles, og repræsentanter for EU-

delegationen i Geneve (EU External Action Service) deltager som observatører i Den Internationale

Arbejdskonference. Desuden står det aktuelle EU-formandskab i Genève under Arbejdskonferencen

for en omfattende koordination af EU-landenes holdninger. Rollefordelingen mellem formand-

skabslandet og EU-delegationen er som udgangspunkt, at formandskabslandet taler på EU’s vegne,

men EU-delegationen har på områder, hvor kompetence ligger hos EU, en mere ledende rolle.

Beskæftigelsesministeriet rapporterer hvert år efter Arbejdskonferencen til Folketinget i form af en

beretning.

pr. 1. januar 2016 DA, LO, KL, FTF og AC

e. Danmarks bidrag til ILO

I Danmark er Beskæftigelsesministeriet ressortministerium og rigsmyndighed i forhold til ILO.

Beskæftigelsesministeriet indbetaler det årlige medlemsbidrag til ILO.

Den danske FN-mission i Genève følger løbende ILO’s arbejde med særlig vægt på de

menneskeretlige aspekter, og med henblik på at bistå Beskæftigelsesministeriet med kontakten til

ILO og deltagelse i EU-samarbejde og andre koordinationsfora i Genève mellem sessionerne i

Governing Body og Arbejdskonferencen (ILC).

Missionen varetager desuden i samarbejde med Udenrigsministeriets kontor for Vækst,

beskæftigelse og erhvervsudvikling (VBE) dialogen med ILO om udmøntningen og forvaltningen

af danske frivillige multilaterale bidrag til organisationens udviklingsprogrammer. Bidraget

administreres af Missionen og består i øjeblikket af et uøremærket kernebidrag på 9,5 mio. kr. i

2016.

Danmark støtter også ILO bilateralt, primært gennem samarbejde og bevillinger fra danske

ambassader, bl.a. i Bangladesh, Myanmar, Egypten, Etiopien, Nepal og Tunesien.

5. Den danske delegation til Arbejdskonferencen 2016

a. Regeringsdelegation

Regeringsrepræsentanter og -rådgivere:



Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (7.-8. juni)



Efter særlig aftale er ambassadør Carsten Staur fra FN-Missionen i Genève delegationsleder



Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Beskæftigelsesministeriet (7.-8. juni)



Ministersekretær Anne Birgitte Jonsson, Beskæftigelsesministeriet (7.-8. juni)



Specialkonsulent Torben Lorentzen, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant

(Komitéen om evaluering af 2008-Deklaration)



Chefkonsulent Helle Ekmann Jensen, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant

(Komitéen om anstændigt arbejde i globale leverandørkæder)



Chefkonsulent Anders Lisborg, Center mod Menneskehandel, rådgiver (Komitéen om

anstændigt arbejde i globale leverandørkæder),



Fuldmægtig Lis Witsø-Lund, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Komitéen om revision af

ILO’s henstilling nr. 71)



Fuldmægtig Sara Otmishi, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Applikationskomitéen)



Afdelingschef Jakob Jensen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver



Kontorchef Lone Henriksen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver



Kontorchef Vibe Westh, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver



Attaché Stine Svejborg, FN-Missionen, Genève, rådgiver (Applikationskomitéen)



Assistant attaché Martin Bank Nutzhorn Jensen, Genève,

Grønlands Selvstyre deltager i konferencen ved analytiker Henrik Lindberg Hansen

b. Arbejdsgiverdelegation



Adm. direktør Jacob Holbraad, DA, vil aflægge konferencen et besøg



Ansættelsesretschef Flemming Dreesen, DA, arbejdsgiverrepræsentant (Applikationskomiteen

og Komitéen om revision af ILO’s henstilling nr. 71)



Direktør for International Affairs Jørgen Rønnest, DA, rådgiver og talsmand for arbejdsgiverne i

ILO’s styrelsesråd (’Governing Body Vice Chair’)



Underdirektør, Steen Müntzberg, DA, rådgiver (Komitéen om

evaluering af 2008-Deklaration)



Chefkonsulent Christine Jøker Lohmann, rådgiver (Komitéen om

anstændigt arbejde i globale leverandørkæder)



Konsulent Jesper Lykke Christensen, KL, rådgiver (Applikationskomitéen)



Konsulent Jesper Gradert, KL vil aflægge konferencen et besøg

c. Arbejdstagerdelegation



Formand Lizette Risgaard vil aflægge konferencen et besøg



International

konsulent

Jens

Erik

Ohrt,

(Fuldmagtskomiteen /Applikationskomitéen)

LO,

arbejdstagerrepræsentant

Fuldmagtskomitéens opgave er at efterprøve de delegeredes ret til at deltage i konferencen som repræsentanter for

regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere.



Næstformand Mads Samsing, HK, rådgiver (Komitéen om evaluering af 2008-Deklaration)

Sekretariatsleder Mads Bugge, Ulandssekretariatet/FTF, rådgiver (Komitéen om revision af

ILO’s henstilling nr. 71)

Forhandlingssekretær, Karsten Kristensen, 3F, rådgiver (Komitéen om anstændigt arbejde i

globale leverandørkæder)

Forhandlingssekretær, Flemming Overgaard, 3F, rådgiver (Komitéen om anstændigt arbejde i

globale leverandørkæder)

Afdelingsleder Stephan Agger, LO, vil aflægge konferencen et besøg

Afdelingsleder Jørgen Assens, Ulandssekretariatet, vil aflægge konferencen et besøg

Konsulent Kent Jensen, Ulandssekretariatet, vil aflægge konferencen et besøg.

d. Medlemmer af Folketingets beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesministeriet inviterer hvert år to medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg

med som observatører til konferencen (hhv. én fra regeringspartiet eller dens støttepartier og én fra

oppositionen).

Beskæftigelsesudvalget har i år endnu ikke tilmeldt medlemmer.

BILAG 1 - ILO’s organisation diagram

Director General

Mr. Guy Ryder

Office of the Director General (CABINET)

Ms Annette Ching, Director

Reporting to the Director General

Internal Oversight and

Audit

Mr Anthony Watson,

Chief Internal Auditor

Legal Advisor

Mr George Politakis,

Director

Treasurer and Financial

Comptroller

Mr Greg Johnson, Director

Tokyo Office

Ms. Akiko Taguchi

Washington Office

Ms Nancy Donaldson

Evaluation Unit

Mr Guy Thijs, Director

Ethics Officer

Mr Martin Oelz

Social Partners

Bureau for Workers'

Activities

Ms Maria Helena Andre,

Director

Bureau for Employers'

Activities

Ms Deborah France-

Massin, Director

Deputy Director-Generals

Policy

Ms Deborah Greenwood,

Deputy Director-General



International Labour

Standards:

Ms Corinne

Vargha, Director.

Employment Policy:

Azita Berar-Awad, Director.

Sectoral Activities:

Alette Van Leur, Director.

Enterprises:

Mr Victor van

Vuuren, Director

Social Protection:

Ms. Isabel

Ortiz, Director

Governance and Tripartism:

Mr Moussa Oumarou,

Director.

Conditions of Work and

Equality:

Ms Manuela

Tomei, Director.

Management and

Reform

Mr Greg Vines, Deputy

Director-General



Internal Services and

Administration:

Ms. Alice

Ouedraogo(from 01.07.16)

Field Operations and

Partnerships

Mr Gilbert Fossoun

Houngbo, Deputy

Director-General



Multilateral Cooperation

(incl.

ILO New York

)



Stephen Pursey, Director.

External Partnerships and

Field Operations Support:

Mr Virgilio Levaggi Vega,

Director.

International Training

Center in Turin:

Mr. Yanguo

Liu

Africa:

Mr. Aeneas Chapinga

Chuma, Regional Director.

Asia and Pacific:

Ms Tomoko

Nishimoto, Regional

Director.

Latin America and

Caribbean:

Mr Jose Manuel

Salazar-Xirinachs, Regional

Director.

Europe and Central Asia:

Heinz Koller,

Regional

Director

Arab States:

Ms Ruba Jaradat, Regional

Director



Information and

Communications

Technology and

Management:

Mr Mark

Mongillo, Director.



Programming:

Mr Andre

Bogui, Director.



Human Resources

Development:

Mr Mark

Levin, Director.



Official Relations and

Conference Services:

Christophe Perrin, Director.



Financial Management:

Greg Johnson, Director.



DCOMM



Mr. Martin Murphy OiC



BILAG 2 – Oversigt over dansk personale i ILO

Pr. 29. april 2016 er der ud af de i alt 12 danske ILO-ansatte, fire personer der arbejder på lande-

/regionale kontorer og otte personer, der arbejder på ILO’s hovedkvarter i Genève. Kønsfordelingen

blandt de danske ansatte er fem kvinder og syv mænd.

Efternavn

Fornavn

Personale ansat på det faste budget

STAERMOSE

PEDERSEN

KJELDGAARD

Tine

Suzanne

Dee

Rie Vejs

Stillingskategori

Kontrakt Enhed Arbejdssted

Fastansat med

D 1 Director tidsbegrænsning

Fastansat med

D 1 Director tidsbegrænsning

Fastansat uden

D 1 Director tidsbegrænsning

DDG/P

HR/Talent

Genève HQ

EUROPE

CHRISTENSEN

Jens

P 5 AC

Fastansat med

DWT/CO-

tidsbegrænsning

Pretoria

Fastansat med

tidsbegrænsning

Fastansat uden

tidsbegrænsning

CO-Islamabad

Pretoria

Islamabad

Genève HQ

CHRISTENSEN

Ingrid

P 5 AC

MOLLER

Niels-

Henrik

Peter

P 5 AC

ACT/EMP

WICHMAND

P 5 AC

Fastansat med

tidsbegrænsning

EVAL

Fastansat med

tidsbegrænsning

Fastansat uden

tidsbegrænsning

IMPR

EMPLAB

Genève HQ

OLSEN

DYRBERG

Gener.

Christian G 6 Serv

Gener.

Mariela G 5 Serv

Genève HQ

Ekspert-/projektansatte

Hans-

KONKOLEWSKY Horst

D 2 Director Tidsbegrænset

ISSA

DWT//CO-New

Delhi

Genève HQ

KRING

Thomas

Jonas

P 5 AC

P 4 AC

Tidsbegraenset

Tidsbegrænset

New Delhi

ASTRUP

BETTERWORK Bangkok

I december 2015 udgjorde 53,5 % af ILO’s arbejdsstyrke kvinder. En kønsbalanceret arbejdsstyrke

er stadig et fokusområde for ILO, da kun 44,4 % af ILO’s fageksperter samt ledere er kvinder. (For

P.5- og D.1-niveau er dette kun 35 %, mens der på D2-niveau ses en kønsbalanceret arbejdsstyrke.)

BILAG 3 – Omtalen af Danmark i Ekspertkomitéens rapport for 2016

Danmark er omtalt to steder i Ekspertkomiteens landerapport 2016:

Eksperterne giver bemærkninger til Danmarks efterlevelse af C111 (konvention om

forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv) i rapporten på side 328. Eksperterne

noterer sig, at der er forskel i beskæftigelsesraten mellem etniske-danskere og

indvandrer/efterkommere fra især ikke-vestlige lande. Komitéen viser interesse for initiativer, der

skal forbedre beskæftigelsesmulighederne for arbejdstagere med indvandrerbaggrund, herunder

bekæmpelse af diskrimination og promovering af diversitet på arbejdspladsen. Omtalen har ikke

karakter af kritik, men skal ses som en øget interesse for initiativerne. Komitéen opfordrer dog den

danske regering til fortsat at levere information vedrørende de initiativer, som er taget, og de

resultater, der opnås i arbejdet for en forbedret beskæftigelsessituation for indvandrer og

efterkommere fra ikke-vestlige lande. Komitéen beder endvidere om informationer vedrørende

deltagelse af indvandrere i introduktionsprogrammer, herunder karrierevejledning og integration på

arbejdsmarkedet samt fortsat statistisk information om beskæftigelsesrater fordelt på køn og

oprindelse. Dertil ønsker komitéen yderligere information om implementeringen af den særlige

firepartsaftale om integration fra 2014 og dennes indflydelse på øgede muligheder for beskæftigelse

og erhvervsfaglig opkvalificering, for så vidt angår personer med anden etnisk baggrund end dansk.

Danmark er i rapporten også nævnt på side 20 under ”sager af særlig interesse”

, hvilket skyldes

nye og positive tiltag i relation til C100 (konvention om lige løn til mandlige og kvindelige

arbejdere for arbejde af samme værdi) og C122 (konvention om beskæftigelsespolitik).

”Sager af særlig interesser” indbefatter sager, hvori der er bemærket nye initiativer af en sådan karakter, at det har

skabt øget forventning til positive resultater i fremtiden, samt hvori komitéen fortsat har fundet grund til at holde

dialogen med regeringen og arbejdsmarkeds parter. For at en sag fremhæves blandt ”sager af særlig interesse” er det

afgørende, at de nye tiltag bidrager til at fremme den pågældende konventions overordnede mål.

BILAG 4 – Rapporteringsoversigten 2016 for danske rapporter til ILO

Rapporteringsoversigt 2016

Konvention nr.

Titel

Konvention om unge menneskers anvendelse til natarbejde i

C006

industrien

Konvention angående landarbejdernes forenings- og

C011

organisationsret

Konvention angående landarbejdernes forsikring mod følger

C012

af ulykkestilfælde

Konvention angående ligeberettigelse for inden- og

C019

udenlandske arbejdere i henseende til erstatning i anledning af

ulykkestilfælde, indtrufne under arbejdet

Konvention angående erstatning for erhvervssygdomme

C042

(revideret)

Konvention angående foreningsfrihed og beskyttelse af retten

C087

til at organisere sig

Konvention angående arbejdsklausuler i offentlige kontrakter

C094

C098

C102

C118

C126

C130

C141

C144

MLC

Konvention om retten til at organisere sig og føre kollektive

forhandlinger

Konvention angående minimumsnormer for social tryghed

Konvention om ligestilling af ind- og udlændinge i henseende

til social tryghed

Konvention om opholdsrum i fiskerifartøjer

Konvention om læge- og hospitalsbehandling og dagpenge

under sygdom

Konvention om landbrugsorganisationer og deres rolle i den

økonomiske og sociale udvikling

Konvention om tresidede forhandlinger til fremme af

gennemførelsen af ILO-standarder

Konvention om søfarernes arbejdsforhold

BILAG 5 – Generaldirektørens rapport 2016 til Arbejdskonferencen

Hvert år udarbejder ILO’s generaldirektør en særlig tematisk rapport til Arbejdskonferencen, som

debatteres af talerne i plenum under konferencen. Årets rapport har titlen: Fattigdommens ophør;

ILO og FN’s 2030-mål (for bæredygtig udvikling). Rapporten giver en overordnet gennemgang af

2030-målenes relevans og perspektiver samt navnlig, hvordan ILO som multilateralt organ med sin

unikke trepartsstruktur har en væsentlig relevans og ansvar for at understøtte implementeringen af

2030-dagordenen for bæredygtig udvikling.

Kapitel 1: ILO og 2030-målene

At gøre fattigdom til forhistorie er et centralt mål i 2030-målene. ILO bør med sit mandat og sin

globale trepartsstuktur gøre implementeringen af 2030-målene til et centralt mål for ILO’s

aktiviteter. Der er fuld overensstemmelse mellem 2030-målene og ILO’s egne målsætninger og

aktiviteter. Det ses blandt andet i ILO’s initiativ ”Fattigdommens ophør” og i FN-målsætningen

vedrørende anstændigt arbejde, hvori delmålene om beskæftigelse, social beskyttelse, rettigheder og

internationale standarder samt social dialog er indeholdt. For ILO er især målsætning nr. 8 i 2030-

dagsordenen central. Målsætning nr. 8 forpligter medlemsstaterne til at promovere vedvarende,

inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt

arbejde for alle. For at sikre, at ILO udnytter sin rolle, bør ILO’s samarbejde og partnerskaber på

tværs af det multilaterale system styrkes. Dette er nødvendigt, eftersom 2030-målene også

indbyrdes er forbundne.

Kapitel 2: Nationalt ejerskab, international støtte

Medlemsstaters samhandel er nødvendig, også for at 2030-målene opnås. Det er centralt, at de

nationale handlingsplaner, der skal udarbejdes, understøttes af international handling. ILO’s ansvar

er i den forbindelse at forstå medlemmernes behov, så ILO bedst muligt kan støtte og bistå

medlemmernes indsatser, herunder gennem partnerskaber med andre multilaterale organisationer.

ILO ønsker at sikre en forankring, hvor arbejdsmarkedets parter er inddraget i gennemførelsen af de

nationale 2030-handlingsplaner. Social dialog vil ikke kun bidrage til, at den nationale

handlingsplan virker, men også hjælpe med at sikre bredere opbakning i befolkningen. Den

nationale 2030-handlingsplan skal være en samlet koordineret regeringsøvelse, hvor

finansministeriet og andre relevante aktører aktivt involveres. Derudover skal civilsamfundet

involveres.

ILO’s relevans i forbindelse med implementeringen af 2030-målene er primært relateret til mål nr. 8

samt dets 10 delmål, der tilsammen giver en mere detaljeret vejledning i, hvordan målet kan

opfyldes. Dette kan blandt andet ske gennem at fremme vedvarende vækst på mindst 7 % pr. år i de

mindst udviklede lande, promovere anstændig jobskabelse og entreprenørskab, fremme

formalisering af og vækst i små og mellemstore virksomheder og sikre lige løn for arbejde af

samme værdi. ILO’s ansvar strækker sig dog også til de øvrige målsætninger, heriblandt nr. 1

vedrørende fattigdommens ophør, nr. 4 via delmålet om at sikre teknisk og erhvervsfaglige

kompetencer og mål nr. 5 vedrørende bekæmpelse af diskrimination og vold mod kvinder og piger.

Bekæmpelse af fattigdom og ulighed er centrale områder i 2030-målene. ILO’s bidrag til

implementeringen kan altså ikke begrænses til et enkelt arbejdsområde, men må i stedet ses som en

samlet indsats for hele organisationen.

Kapitel 3: Opbygning af globale partnerskaber

Finansieringen af 2030-målene var omdiskuteret helt frem til vedtagelsen. Det resulterede i, at

finansiering blev ét af de 17 mål i sig selv. Målet fremhæver nationalt og internationalt ansvar samt

den offentliges og private sektors rolle i finansieringen. Derudover lægges der vægt på, at

international finansiering spiller en vigtig rolle, herunder gennem udviklingsbistand.

Hvad angår partnerskaber, er ILO med sin trepartsstruktur et oplagt organ til at gøre nationalt

ejerskab til en realitet og til at få målsætningen vedrørende anstændigt arbejde placeret i den

nationale 2030-handlingsplan, sådan som den er placeret i den globale strategi.

ILO har allerede taget initiativ til at styrke sin kapacitet, så ILO kan modsvare nationale og

regionale behov. Dette indebærer blandt andet et skift i ressourcer til nye tekniske stillinger i de

teams, som rundt i verden arbejder med anstændigt arbejde, og som samarbejder med regionale

udviklingsbanker.

Fokus på partnerskaber i de internationale organisationer er centralt i 2030-målene, men indebærer

også en risiko for opbygning af institutionelle siloer baseret på en overdreven og smal fortolkning af

hver organisations mandat. To faktorer kan forstærke risikoen herfor: Den første er relateret til

finansiering, da færre midler kan indebære intensiveret dysfunktionel konkurrence mellem

organisationerne som følge af stadig mindre frivillige bidrag. Den anden er relateret til

institutionelle vanskeligheder, som kan hindre det indbyrdes samarbejde, da organisationer kun står

til ansvar over for sine egne medlemmer og for resultaterne af eget arbejde. Det er på baggrund af

denne vurdering, den nuværende situation samt 2030-målenes indbyrdes sammenhæng, at behovet

for stærkere partnerskaber opstår.

Etableringen af tematiske platforme kunne være én måde at sikre samarbejde i implementeringen af

2030-målene. Desuden er arbejdet med at sikre målbarhed gennem et system af indikatorer ved at

blive færdiggjort. Ansvarlighed gennem en fair bedømmelsesmekanisme vurderes at være yderst

vigtig for 2030-målenes succes.

Kapitel 4: At ændre retningen

Kapitlet fremhæver, at 2030-målene (når de er implementerede) vil ændre udviklingen i retning af

social retfærdighed ved blandt andet at udrydde fattigdom og reducere ulighed. Hvad der er på spil,

gør implementeringen af 2030-målsætningen til et anliggende for alle, ikke mindst for regeringer og

arbejdsmarkedets parter. Det er ligeledes deres ansvar at sætte retningen for ILO’s arbejde.