Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Orientering om ny og mere fyldestgørende statistik for udenlandsk arbejds-
kraft
10. maj 2016
Sagsnr. 2016 - 869
Beskæftigelsesudvalget orienteres hermed om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering har opdateret målingen om udenlandsk arbejdskraft på jobindsats.dk
på baggrund af et forbedret datagrundlag. Kort sagt er der tale om en mere fyldest-
gørende statistik, der opgør alle udenlandske statsborgere med lønindkomst i Dan-
mark, uanset om de pågældende er kommet til landet som børn eller voksne, og
uanset hvornår de er kommet til landet. Samtidig muliggør statistikken nu at følge
udviklingen på flere opholdsgrundlag.
Målingens fordeling på opholdsgrundlag udvides med selvstændige visningskate-
gorier for henholdsvis asyl, familiesammenføring og permanent ophold (tidsube-
grænsede opholdstilladelser). Samtidig sker der en ændring af målingen i forhold
til den personkreds, der indgår i målingen. Der lægges nu vægt på at vise eventuel
lønindkomst i Danmark for alle udenlandske statsborgere, uanset om de pågælden-
de er kommet til landet som børn eller voksne, og uanset hvornår de er kommet til
landet,
jf. vedlagte bilag.
Ændringen medfører en niveauforskydning i opgørelsen af udenlandsk arbejdskraft
i opadgående retning, mens den grundlæggende udvikling i tallene kun i mindre
udstrækning påvirkes.
Niveauet for antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark øges
over hele perioden fra 2008 til 2015 ved skift i opgørelsesmetode. For eksempel
ligger antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark pr. oktober
2015 godt 18 pct. højere end det hidtidige niveau, idet antallet af fuldtidspersoner i
oktober 2015 var godt 183.000 mod ca. 155.000 efter den tidligere opgørelsesmå-
de.
Forklaringen på niveaustigningen er, at der nu i målingen indgår et antal personer,
som tidligere har været sorteret fra, fordi de var under 18 år ved tidspunktet for ud-
stedelse af CPR-nummeret, eller var kommet hertil før 1991. Der er således tale om
personer, som uafhængig af opgørelsesmetode har haft lønindkomst i Danmark.
Det drejer sig både om tredjelandsborgere med ophold til asyl eller familiesam-
menføring mv., EU/EØS-borgere med udstedt ophold før 2004 eller nordiske stats-
borgere, der ikke behøver en opholdstilladelse.
Antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark er med den nye
opgørelsesmåde steget mindre fra 2008-2015 end ved den hidtidige opgørelsesme-