Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 193
Offentligt
1631580_0001.png
SHERPA – HER BYGGER VI HÅBET OP IGEN
OM SHERPA
Sherpa er en specialiseret konsulentvirksomhed, der har stor erfaring med at støtte ledige med psykisk
sygdom som angst og depression i at komme i arbejde eller uddannelse på ordinære vilkår.
Sherpa blev etableret i 2010 på baggrund af administrerende direktør Trine Lindahls personlige erfaring med
at hjælpe en ven og deraf konklusion om, at der var behov for en indsats, der tilbød personlige mentorer,
karriererådgivning og opsøgende kontakt til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
Sherpa arbejder ud fra følgende værdier:
-
-
-
Respekt – fordi alle mennesker er unikke.
Håb – fordi alle kan udvikle sig gennem kriser og komme i mål.
Faglighed – fordi indsatser skal tage afsæt i den rette faglige viden.
Sherpa-metoden er en del af forskningsprojektet INKLUSION, som er forankret i Region Hovedstadens
Psykiatri og støttet af Det Obelske Familiefond, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR),
TrygFonden og Region Hovedstadens Psykiatri. Forskningsresultaterne ligger klar i løbet af 2016. Formålet er
at undersøge, om Sherpa-metoden får 50 % flere i arbejde end den almindelige beskæftigelsesindsats.
Nordisk Råd har netop udnævnt Sherpa til best practice i hele Norden, fordi indsatsen har vist at kunne
inkludere unge psykisk sårbare på arbejdsmarkedet.
HVORFOR FOKUS PÅ SÅRBARE LANGTIDSLEDIGE?
Mentale helbredsproblemer udgør i dag en betydelig del af det samlede sygefravær, og en stigende andel af
førtidspensioner tilkendes på baggrund af psykisk sygdom. Alene angst og depression koster hvert år over 11
mia. kr. i tabt produktion, og hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, langvarigt
sygefravær og nedsat individuel produktivitet.
12
De seneste års reformer på beskæftigelsesområdet som førtidspensionsreformen, kontanthjælpsreformen
og senest refusionsreformen skal styrke kommunernes fokus på at få ledige i job eller uddannelse og
begrænse tilgangen til førtidspension. Dertil kommer ministermål om, at flere unge skal gennemføre en
ungdomsuddannelse. Jobcentrene har imidlertid svært ved at få hånd om sårbare ledige på langvarig
offentlig forsørgelse.
Med refusionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2016, falder den statslige refusion til kommunen til 20 %
efter 52 uger. Kommunerne har således et økonomisk incitament til at investere i beskæftigelsesindsatsen
for langtidsledige.
1
Resumé og sammenfatning af Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. København: Arbejdstilsynet, Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010.
2
Sundhedsstyrelsen (2015): Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme.
Sherpa
Vesterbrogade 35, 3. sal
1620 København V
Tlf.: 42 60 60 09
[email protected]
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 193: Henvendelse af 9/5-2016 fra Sherpa om oplæg til foretræde d. 18/5-2016 om erfaringerne af Sherpa-metoden
1631580_0002.png
Målgruppen for Sherpas arbejde i kommunerne er langtidsledige sårbare unge på langvarig offentlig
forsørgelse. Målgruppen er kendt i jobcentrene, da alle har deltaget i tidligere tiltag uden succes, og
kommunerne har en bevidsthed om, at de er vanskelige at flytte i beskæftigelse eller uddannelse.
Målgruppen beskrives ligeledes i Carsten Koch-udvalgets rapport ”Nye veje mod job – for borgere i udkanten
af arbejdsmarkedet”, der fremhæver, at målgruppen er kendetegnet ved at have alt fra sociale, fysiske eller
psykiske problemer, manglende kompetencer, gæld, boligproblemer eller svage netværk, men udfordringen
er ofte en kombination. Mange har således behov for en sammenhængende, tværfaglig indsats og støtte for
at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet eller gennemføre en uddannelse.
3
Denne sammenhængende
indsats på tværs af sektorer og forvaltninger har Sherpa specialiseret sig i at levere.
INDHOLD AF SHERPA-FORLØB
Sherpa tilbyder en
individuelt tilrettelagt indsats
med udgangspunkt i brugerens ressourcer og motivation.
Sherpa-teamet støtter brugeren og viser vejen til at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller kunne fastholde og
gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Indsatsen foregår
ude hos brugeren.
Et Sherpa-team består af både en
mentor og karriererådgiver.
Mentors opgave er at fjerne barriere for at
komme i arbejde eller uddannelse og har derfor enten en social- eller sundhedsmæssig uddannelse samt
flere års erfaring fra psykiatrien. Karriererådgiveren har fokus på fremtidsperspektivet og har en baggrund
fra dansk erhvervsliv i stillinger indenfor HR, rekruttering og/eller indgående kendskab til
uddannelsessystemet. Tværfagligheden betyder, at teamet kan sikre den rette indsats, så brugeren kan nå
målet om at komme i
job eller uddannelse på ordinære vilkår.
Sherpa-teamet afdækker sociale problemstillinger, kigger på muligheden for psykiatrisk udredning og
relevant behandling i regionen, lægger en individuel karriereplan sammen med brugeren og sikrer et solidt
efterværn for at mindske tilbagefald. Figur 1 viser snitfladerne mellem mentor og karriererådgiver.
Figur 1. Individuelt tilrettelagt indsats
3
Kilde: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (marts 2015): "Nye veje mod job – for borgere i udkanten af
arbejdsmarkedet" (Carsten Koch-udvalget).
Sherpa
Vesterbrogade 35, 3. sal
1620 København V
Tlf.: 42 60 60 09
[email protected]