Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 192
Offentligt
1629695_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Invitation til at deltage i tjenesterejse til Myanmar i uge 39
6. maj 2016
Kære Bent Bøgsted
Beskæftigelsesministeriet vil gerne invitere to folketingsmedlemmer fra Folketin-
gets Beskæftigelsesudvalg – én repræsentant fra henholdsvis regeringspartiet eller
støttepartier og én repræsentant fra oppositionen - med på en tjenesterejse til My-
anmar fra den 26. september – 1. oktober 2016.
I 2014 blev der afsat udviklingsmidler til et styrket myndighedssamarbejde i form
af særlige
vækstrådgivere og strategisk sektorsamarbejder. Vækstrådgiverne,
der er
udsendt til udvalgte ambassader, har fokus på sektorer og indsatser, hvor Danmark
har særlige kompetencer, viden og teknologi, som kan bane vejen for dansk er-
hvervslivs eksport og internationaliseringsaktiviteter. Danmarks viden og indsats
på arbejdsmiljøområdet, herunder partssamarbejdet på centralt såvel som lokalt ni-
veau, er internationalt respekteret og anerkendt. Beskæftigelsesministeriet er derfor
ansvarlig for et vækstrådgiverprogram på arbejdsmiljøområdet i henholdsvis Bang-
ladesh og Myanmar. I projektet i Myanmar er der endvidere fokus på fremme af
den sociale dialog.
Projektet i Myanmar har til formål at understøtte landets kapacitet, når det gælder
et styrket arbejdstilsyn og bedre arbejdsmiljøforhold for de ansatte - til gavn for
både lokale og danske virksomheder. Herudover er der aktiviteter, der skal fremme
betingelserne for social dialog, som er i sin spædeste fase, da fagforeninger først
blev gjort lovlige i 2012.
Delegationen vil få lejlighed til at høre mere om den danske indsats for arbejdsmil-
jøet, den sociale dialog og de danske erhvervsinteresser m.v. i Myanmar. Der plan-
lægges p.t. møder med Myanmars nyudnævnte arbejdsminister, arbejdsgiverrepræ-
sentanter, fagforeninger og andre relevante aktører i regionen som fx ILO samt
virksomhedsbesøg.
Der vedlægges et foreløbigt program til orientering.
J.nr. 2015 - 6494
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 192: Invitation til deltagelse i tjenesterejse til Myanmar d. 26/9-1/10-2016, fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeriet vil efter statens takster afholde udgifter for folketings-
medlemmerne til flyrejse, hotel og forplejning.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2