Kære Statsminister, Beskæftigelsesminister og medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg har i flere år spekuleret over, hvorfor vi i Danmark stadig har en række helligdage, der ikke blot
er arbejdsmarkedsbetinget, men også fungerer som lukkedage i forretninger mv – altså er
lovbestemte.
I forhold til at skabe et smidigt arbejdsmarked med plads til alle uanset nationalitet, religion og
kultur samt at have et erhvervssyn, der er smidigt i forhold til globale samarbejdspartnere, er en
sådan model både forældet og ikke særlig smart. Oven i det er der hvert år enten suk eller glæde
hos ansatte, fordi de det ene år får en ekstra fridag (skæve helligdage) og andre år ikke - altså det
man kalder for ”arbejdsgivers år”, som 2016 i øvrigt er.
Jeg har kunnet tælle mig frem til 10 kirkelige og en nationalt bestemt helligdag (1. januar). Dertil
kommer, at der nogle steder regnes med yderligere to: Grundlovsdag og 1. maj.
Inden jeg går til mit forslag, der er inspireret af såvel en helt liberal model, hvor staten egentlig
burde holde sig ude af dette forhold samt Socialdemokraternes tidligere forslag med at vi skulle
arbejde 12 minutter mere pr. dag (hvilket ville give knap 45 timer ekstra arbejde om året alt efter
om det er ”arbejdsgivers år”, ”lønmodtagers år” og om det er et skudår).
Nedenstående forslag håber jeg I vil drøfte, og meget gerne tage med til trepartsforhandlingerne,
som den nuværende regering har haft ret stor succes med at få i gang.
FORSLAG
Mit forslag går ud på, at man fra centralt hold definerer antallet af mulige arbejdsdage pr. år til at
være antallet af (dage i året - 2 dage pr uge i året, hvori lørdag og søndag er med - 4 statsbestemte
fridage (Majestætens Fødselsdag, Grundlovsdag, Nytårsaftensdag og Nytårsdag) - 6 ugers ferie)
Ud fra ovenstående model har man sikret, at alle som udgangspunkt har to ugentlige fridage (men
ikke bestemt det, hvilket gør, at man i samarbejde med arbejdsgiver kan flytte rundt på
arbejdsdagene), i praksis 7 ekstra feriedage (da to dage jo er i førnævnte regel) og tre nationale
fridage.
Det betyder, at der i praksis er 1 - 3ekstra dage på (alt efter om man har kunnet holde halvt/helt
fri 1. maj og Grundlovsdag) og om det er skudår. Det giver groft set 24 arbejdstimer, hvilket er et
stykke hen ad Socialdemokraternes tidligere model.
Gør vi det op i dage, giver det maksimalt 226/227 arbejdsdage (sidste ved skudår) og 139/138
fridage. Når jeg skriver maksimalt, så betyder det, at der nogle år indsniger sig et par ekstra
weekenddage på grund af kalenderens indretning, så der vil stadig være ”arbejdsgivers år” og
”lønmodtagers år”. Til sammenligning er 2016 et såkaldt ”arbejdsgivers år” og tillige skudår, og vi
har (ifølge Samvirke) 141 reelle arbejdsdage i år.