Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 179
Offentligt
1624859_0001.png
APRIL 2016
DANMARKS
NATIONALE
REFORM -
PROGRAM
2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0003.png
APRIL 2016
DANMARKS
NATIONALE
REFORM -
PROGRAM
2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
Indhold
1.
2.
3.
Indledning .................................................................................................................... 7
Den økonomiske ramme.............................................................................................. 9
De landespecifikke anbefalinger ................................................................................ 17
3.1 Finanspolitik og offentlige finanser .................................................................... 18
3.2 Øge produktiviteten og lempe restriktioner........................................................ 26
De nationale mål i Europa 2020-strategien ............................................................... 35
4.1 Det nationale mål for beskæftigelse .................................................................. 36
4.2 Det nationale mål for forskning og udvikling...................................................... 42
4.3 Det nationale mål for klima og energi ................................................................ 46
4.4 Det nationale mål for uddannelse ...................................................................... 51
4.5 Det nationale mål for social inklusion ................................................................ 56
Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse ................................................. 63
4.
5.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0006.png
Kapitel 1
[Publikationens titel] · [måned, år]
1
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0007.png
Kapitel 1
1. Indledning
Nyt kapitel
Dansk økonomi er inde i et opsving, selv om BNP-væksten er moderat. Fremgangen er især
tydelig på arbejdsmarkedet og boligmarkedet. Forudsætningerne for tiltagende vækst er til
stede, og fokus i den økonomiske politik vil i stigende omfang rette sig mod den stigende
kapacitetsudnyttelse. I de kommende år vil der således være behov for en gradvis opstram-
ning af finanspolitikken fra et lempeligt udgangspunkt, og der skal holdes et særligt vågent
øje på boligprisudviklingen og eventuelle tegn på arbejdskraftmangel. Strukturpolitikken er
fortsat rettet mod at styrke arbejdsudbuddet, øge produktiviteten, imødegå makroøkonomiske
ubalancer og sikre holdbare offentlige finanser.
I forbindelse med det europæiske semester fremsender de enkelte EU-lande hvert forår
årlige nationale reformprogrammer, der redegør for landenes strukturreformer. Herudover
fremsendes de årlige nationale stabilitets- og konvergensprogrammer med fokus på den
mellemfristede økonomiske udvikling og de offentlige finanser.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016
redegør blandt andet for de tiltag, der er taget for
at efterleve de to landespecifikke anbefalinger fra EU, som Danmark modtog i juli 2015.
Reformprogrammet beskriver også den danske udmøntning af EU’s vækststrategi (Europa
2020). Desuden præsenteres den overordnede økonomiske ramme for dansk økonomi med
afsæt i
Danmarks Konvergensprogram 2016.
Strukturen i
Danmarks Nationale Reformprogram 2016
er følgende:
Kapitel 2 beskriver den overordnede økonomiske ramme, herunder den samfundsøko-
nomiske udvikling og finanspolitikken.
Kapitel 3 redegør for de tiltag, der er taget og vil blive taget for at efterleve de to lande-
specifikke anbefalinger, som Danmark modtog i juli 2015.
Kapitel 4 omhandler de tiltag, som er taget og vil blive taget for at bidrage til opfyldelsen
af Europa 2020-strategiens fem overordnede mål.
Kapitel 5 redegør for inddragelsen af Folketinget og interesseorganisationer.
I de enkelte kapitler berøres også en række af de emner og problemstillinger, der er omhand-
let i EU-Kommissionens landerapport for Danmark, og som blev offentliggjort i februar 2016.
Emnerne inkluderer blandt andet produktivitet og konkurrence, offentlige finanser og finans-
politikken, arbejdsmarkedet og integration af flygtninge, boligbeskatning, boligmarkedet og
husholdningernes gæld, overskud på betalingsbalancen og barrierer for investeringer.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
7
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0008.png
Kapitel 1
[Publikationens titel] · [måned, år]
1
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0009.png
Kapitel 2
2. Den økonomiske ramme
Nyt kapitel
Udsigterne for dansk økonomi
Udviklingen i dansk økonomi vendte i 2013, og aktiviteten nærmer sig efterhånden niveauet
før tilbageslaget i 2008-09,
jf. figur 2.1.
Væksten har indtil videre været forholdsvis moderat,
og der skete en opbremsning i væksten i andet halvår 2015. Opsvinget vurderes ikke desto
mindre at fortsætte. Det afspejler, at de grundlæggende forudsætninger for fortsat fremgang i
økonomien er til stede. På den baggrund ventes væksten i de kommende år at tage til i fart. I
2019 ventes den økonomiske aktivitet at være tilbage på et normalt niveau.
Figur 2.1
BNP
Mia. kr. (kædede 2010-priser)
2.100
2.050
2.000
1.950
1.900
1.850
1.800
1.750
1.700
1.650
1.600
1.550
1.500
98
01
04
07
10
13
16
19
Mia. kr. (kædede 2010-priser)
2.100
2.050
2.000
1.950
1.900
1.850
1.800
1.750
1.700
1.650
1.600
1.550
1.500
Figur 2.2
Faktisk og strukturel beskæftigelse
1.000 personer
3.000
2.950
2.900
2.850
2.800
2.750
2.700
2.650
2.600
97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19
Beskæftigelse
Strukturel beskæftigelse
1.000 personer
3.000
2.950
2.900
2.850
2.800
2.750
2.700
2.650
2.600
Anm.: I figur 2.1 indikerer de vandrette lyseblå streger forventede årsgennemsnit. Figur 2.2 viser
beskæftigelsen inkl. orlovspersoner.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den aktuelle fremgang er især tydelig på arbejdsmarkedet og boligmarkedet. Beskæftigelsen
er steget med 76.000 personer siden slutningen af 2012,
jf. figur 2.2.
De seneste års reform-
indsats har skabt plads til, at beskæftigelsen kan stige yderligere i de kommende år, uden at
det vil føre til et generelt kapacitetspres på arbejdsmarkedet, som det var tilfældet under
overophedningen hen over midten af 2000’erne. Antallet af forgæves rekrutteringer ligger
fortsat på et lavt niveau, og lønstigningerne er afdæmpede i historisk perspektiv.
Den stigende beskæftigelse kommer også til udtryk ved, at der opslås flere ledige stillinger,
og at antallet af ledige pr. ledig stilling er halveret siden 2010. Samtidig er ledigheden faldet
til omkring 115.000 personer (bruttoledighed ifølge national definition), hvilket svarer til ca.
4,3 pct. af arbejdsstyrken. Den faldende ledighed og høje jobomsætning har medvirket til, at
langtidsledigheden også ligger ret lavt.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
9
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0010.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
På boligmarkedet stiger priserne nu over næsten hele landet og er dermed ikke længere
begrænset til København og andre større byer,
jf. figur 2.3.
Prisstigningerne tiltog mærkbart i
første halvdel af 2015, men har sidenhen været mere afdæmpede. Denne udvikling skal ses i
lyset af, at boligrenterne steg i april efter at have ligget på et ekstraordinært lavt niveau i
begyndelsen af året. For 2015 som helhed udgjorde boligprisstigningerne i gennemsnit ca. 6
pct. Ud over det meget lave renteniveau hænger prisstigningerne på boligmarkedet de sene-
re år også sammen med fremgangen i beskæftigelsen og indkomsterne – særligt i hoved-
stadsområdet. De stigende boligpriser har indtil videre ikke ført til en væsentligt større vækst i
kreditgivningen, der fortsat er ret afdæmpet.
Udviklingen på både arbejds- og boligmarkedet bidrager til fremgang i indkomsterne, og det
private forbrug er underliggende på vej op understøttet af høj forbrugertillid. I de senere år
har husholdningerne ellers holdt igen med forbruget, hvilket blandt andet har skyldtes et
behov for tilpasning og konsolidering efter den kraftige stigning i forbruget i overophedningså-
rene,
jf. figur 2.4.
Den aktuelle udvikling i det private forbrug tyder på, at tilpasningen nu er
ved at være gennemført, så forbruget i de kommende år i højere grad kan vokse i takt med
fremgang i indkomsterne.
Erhvervsinvesteringerne udvikler sig fortsat trægt. Det hænger sammen med, at der stadig er
uudnyttet produktionskapacitet. Outputgabet indsnævres dog gradvist i de kommende år,
hvorved behovet for nye investeringer vil forøges. Det aktuelt lave investeringsomfang skal
derfor i høj grad ses i sammenhæng med konjunktursituationen snarere end som en konse-
kvens af mangel på kapital eller andre begrænsende barrierer for investeringer. Samtidig
vurderes en liberalisering af planlovens regler for detailhandlen og kystområder at skabe
vækstmuligheder i hele landet og dermed også at fremme investeringsomfanget.
Figur 2.3
Huspriser
Indeks (2006=100)
120
110
100
90
80
70
60
50
04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Midtjylland
Indeks (2006=100)
120
110
100
90
80
70
Figur 2.4
Vækst i det private forbrug
Pct.
6
Pct.
6
4
4
2
2
0
0
-2
-2
60
50
-4
95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19
Årlig vækst
Historisk gennemsnit (1970-2014)
-4
Anm.: Tallene i figur 2.3 er ikke sæsonkorrigeret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
10
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0011.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
Samlet set er der udsigt til en bredere funderet fremgang i dansk økonomi i de kommende år,
i takt med at den indenlandske efterspørgsel tager til. Det vil gøre opsvinget mere robust, om
end udviklingen i udlandet fortsat vil have en stor betydning for udviklingen i en lille og åben
økonomi som den danske. Især udviklingen i euroområdet, der aftager omkring en tredjedel
af den danske eksport, har stor betydning for dansk økonomi. Der har således i de seneste år
været en ret parallel udvikling i BNP i Danmark og i euroområdet.
De senere års afdæmpede indenlandske efterspørgsel har øget den private sektors inden-
landske (finansielle) opsparing markant. Den større opsparing bidrager til en i forvejen stor
bruttoopsparing, som blandt andet skyldes opbygningen af en betydelig pensionsformue.
Stigningen i opsparingen har givet anledning til et aktuelt meget stort – og til dels konjunktur-
betinget – overskud på betalingsbalancens løbende poster på omkring 8 pct. af BNP. En
række andre forhold af mere strukturel karakter bidrager imidlertid også til det store beta-
lingsbalanceoverskud, herunder energiproduktionen i Nordsøen, den vedvarende forbedring
af bytteforholdet og stigende løn- og formueindkomst fra udlandet. Sidstnævnte forhold skal
ses i sammenhæng med sammensætningen af Danmarks aktiver og passiver. En stor del af
aktiverne er placeret i direkte investeringer, som historisk har givet et relativt stort afkast,
mens en stor del af passiverne udgøres af gæld, der indebærer et forholdsvist lavt afkast til
udenlandske investorer som følge af det lave renteniveau.
Overskuddet på betalingsbalancen forventes i de kommende år at falde i takt med stigende
privat forbrug og investeringer (hvorved den private opsparing reduceres), men de strukturel-
le forhold trækker fortsat i retning af et væsentligt overskud i 2020,
jf. Danmarks Konver-
gensprogram 2016.
Finanspolitikken har været lempelig under den økonomiske krise. Udsigten til tiltagende
vækst og stigende beskæftigelse i de kommende år påvirker kravene til finanspolitikken. For
at understøtte et holdbart opsving er det centralt, at finanspolitikken gradvis strammes fra det
lempelige udgangspunkt, så denne er afstemt med konjunktursituationen. Behovet for en
opstramning af finanspolitikken skal også ses i lyset af den aktuelt meget lempelige pengepo-
litik og udsigten til fortsat meget lave renter i en længere periode.
En gradvis stramning af finanspolitikken er ligeledes afstemt med, at der gøres fremskridt
mod målet om strukturel balance i 2020. Med finansloven for 2016 er de offentlige finanser
konsolideret og der er taget først skridt til at skabe afstand til budgetlovens underskudsgræn-
se. I de kommende år vil rammerne for den offentlige økonomi være stramme. Råderummet i
finanspolitikken frem mod 2020 er nedjusteret fra ca. 15 til 10 mia. kr. Det afspejler navnlig, at
faldende oliepriser reducerer de forventede indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen. Råde-
rummet skal i fravær af nye tiltag dække de samlede prioriteringer, herunder til skattelettelser
og udgiftsvækst på højt prioriterede områder.
Finanspolitikken i Danmark planlægges inden for ansvarlige rammer, herunder budgetlovens
grænse for strukturelle underskud på 0,5 pct. af BNP og den faste styring af de offentlige
udgifter via lofter og sanktionsmekanismer. Der er overordnet redegjort for de offentlige fi-
nanser og finanspolitikken i
afsnit 3.1 nedenfor.
En mere detaljeret gennemgang fremgår af
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
11
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0012.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
Danmarks Konvergensprogram 2016,
der også indeholder en beskrivelse af de institutionelle
rammer for finanspolitikken i Danmark.
Strukturelle reformers betydning for makroøkonomien
Reformindsatsen i de senere år har styrket strukturerne i dansk økonomi primært ved at øge
arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse,
jf. figur 2.5
og
tabel 2.1 nedenfor.
De
gennemførte reformer vil også i de kommende år frem mod 2020 give et betydeligt bidrag til
beskæftigelsen.
Figur 2.5
Bidrag til strukturel beskæftigelse fra
tilbagetrækningsaftalen
1.000 personer
35
30
25
20
15
10
5
0
Ufaglært
Faglært
Videregående
uddannelse
2017-2020
1.000 personer
35
30
25
20
15
10
Figur 2.6
Lønmodtagerfrekvens
Pct.
80
70
60
50
40
Pct.
80
70
60
50
40
30
59 år
59�½
år
60 år
60�½
år
61 år
61�½
år
62 år
62�½
år
5
0
30
Jan 53 (efterløn 60 år)
Jan 54 (efterløn 60�½ år)
Jan 55 (efterløn 61�½ år)
2012-2015
2015-2017
Jul 54 (efterløn 61 år)
Anm.: I figur 2.6 vises andelen af en årgang, som er i lønmodtagerbeskæftigelse i en måned. Alle personer
med lønindkomst i måneden er registreret som lønmodtager uanset beregninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger.
Især aftalerne om velfærdsreformen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011 har væ-
ret afgørende for, at der er opnået finanspolitisk holdbarhed. Disse aftaler indebærer blandt
andet en justering af aldersgrænserne for både efterløn og folkepension, som indfases gradi-
vist over en længere periode. Frem mod 2023 hæves efterlønsalderen og folkepensionsalde-
ren til henholdsvis 64 og 67 år. Herudover foretages en yderligere regulering i henhold til en
såkaldt levetidsindeksering. Denne indeksering skal løbende (mere præcist hvert femte år)
besluttes af Folketinget. Første gang var i slutningen af 2015, hvor efterlønsalderen og folke-
pensionsalderen blev hævet med 1 år til henholdsvis 65 og 68 år med virkning fra 2027 og
2030.
Forhøjelsen af den laveste efterlønsalder har allerede øget beskæftigelsesgraden markant
for personer mellem 60 og 61 år,
jf. figur 2.6.
De årlige finanslovsaftaler og en række øvrige
politiske aftaler indeholder ligeledes tiltag, der påvirker arbejdsudbuddet.
12
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0013.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
Tabel 2.1
Effekt af større reformer siden 2008 på arbejdsudbud i 2020 (fuldtidspers.)
Reform
Forårspakke 2.0, 2009
Genopretningsaftalen, 2010
Aftalen om senere tilbagetrækning, 2011
Skattereformen, 2012
Reformer af førtidspension og fleksjob, SU og kontanthjælp, 2012
I alt
Virkning i 2020
18.000
12.000
65.000
11.000
15.000
121.000
Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2016.
I forbindelse med genopretningen af dansk økonomi er der også gennemført en række andre
tiltag med sigte på at reducere eller fjerne ubalancer, der blev opbygget i overophedningså-
rene i forrige årti, men også med henblik på at mindske risikoen for, at nye ubalancer opstår.
Det vedrører især skærpede kapitalkrav til finansielle virksomheder, der også trækker i ret-
ning af en mindre lempelig långivning. Desuden er der sket en styrkelse i form af nye såkald-
te makroprudentielle instrumenter, som sigter på at dæmpe effekten af de mekanismer i de
finansielle markeder, som forstærker konjunkturudsvingene i økonomien.
Herudover er der taget en række initiativer til at forebygge usund gældsætning, herunder krav
om mindst 5 pct. i udbetaling ved boligkøb (gældende fra november 2015). Endelig skærper
en ny vejledning fra Finanstilsynet (udstedt i februar 2016) kravene til kreditvurdering af især
førstegangskøbere af boliger i områder med høje prisstigninger og et højt prisniveau. De
forskellige tiltag skal bidrage til at begrænse antallet med høj gældsætning, og de gennem-
førte tiltag vurderes allerede at have bidraget til den aktuelt afdæmpede kreditudvikling set i
forhold til blandt andet boligprisudviklingen.
Den aktuelle udvikling på boligmarkedet og i husholdningernes gældsætning giver ikke umid-
delbart anledning til at skærpe den finansielle regulering yderligere. Boligbeskatningen i
Danmark er fortsat underlagt skattestoppet – herunder den nominelle fastfrysning af ejen-
domsværdiskatten – og stigningsbegrænsningen i grundskylden. I forbindelse med den se-
neste finanslov blev grundskylden for 2016 desuden fastfrosset på 2015-niveau.
Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten bidrager i sig selv til en forudsigelig skattebetaling
for den enkelte boligejer, mens begrænsningsreglen for grundskylden er en mekanisme, der
beskytter skatteyderne mod store år til år-stigninger i beskatningen og de mærkbare virknin-
ger heraf på den disponible indkomst. Stigningsbegrænsningsreglen indebærer således, at
store stigninger i grundvurderingerne først slår igennem med forsinkelse. Der arbejdes imid-
lertid med et nyt og mere præcist system for de ejendomsvurderinger, der ligger til grund for
boligbeskatningen. Regeringen forventer at præsentere det nye system i efteråret 2016.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
13
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0014.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
Ejendomsskattetrykket (dvs. summen af ejendomsværdiskatten og grundskylden mv. som
andel af BNP) steg fra 2007 til 2009 og har været nogenlunde uændret siden, hvilket skal ses
i lyset af en stigning i provenuet fra grundskylden afledt af boligprisudviklingen. Samlet set
udgør skatterne på ejerboliger således aktuelt en større andel af BNP end umiddelbart før
finanskrisens udbrud,
jf. figur 2.7.
Samtidig er den direkte boligbeskatning i Danmark relativt
høj set i et internationalt perspektiv,
jf. figur 2.8.
Ved det aktuelle renteniveau vurderes ejen-
domsværdiskatten nogenlunde at svare til skatteværdien af renteudgifterne. Det bemærkes i
den forbindelse, at skattereformen fra 2009 medfører, at skatteværdien af rentefradraget
reduceres løbende i perioden 2012-2019.
1
Figur 2.7
Boligskatter i Danmark
Pct. af BNP
2,5
Pct. af BNP
2,5
Figur 2.8
Boligbeskatning i udvalgte EU-lande
Pct. af BNP
4,0
3,5
Pct. af BNP
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
NLD
POL
BEL
FIN
SWE
FRA
ESP
DEU
AUT
ITA
UK
DK
2,0
2,0
3,0
2,5
2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
1,5
1,0
0,5
0,5
0,5
0,0
0,0
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15
Grundskyld mv.
Ejendomsværdiskat
0,0
2000
2012
Anm.: Figur 2.8 viser de løbende ejendomsskatter, der for Danmarks vedkommende omfatter ejendoms-
værdiskat og grundskyld mv.
Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat
Taxation Trends in the European Union
og egne beregninger.
Danmark har over de senere år løbende reduceret skatten på arbejde. Skattereformen fra
2012 medførte, at beskæftigelsesfradraget blev øget, herunder særligt for enlige forsørgere,
samt at indkomstgrænsen for topskat blev forhøjet. Herudover medførte skattereformen fra
2009 blandt andet, at mellemskatten blev afskaffet og topskattegrænsen forøget. Samlet set
har der således været et skift i beskatningen, så der nu er relativt mere vægt på skatter på
jord og fast ejendom og mindre vægt på beskatning af personer og virksomheders indkomst,
idet selskabsskatten reduceres gradvist til 22 pct. i 2016 i medfør af
Vækstplan DK.
Regerin-
gen vil som en del af en kommende 2025-plan fremlægge et skatteudspil, som sænker skat-
ten på arbejde, jf. også JobReformens anden fase. Det er regeringens mål at øge gevinsten
ved at være i beskæftigelse frem for at modtage en offentlig ydelse.
De danske husholdningers bruttogæld ligger fortsat på et højt niveau. Gælden modsvares
imidlertid af stor opsparing, primært i form af pension og værdier i boliger. Gælden er dermed
ikke i sig selv et problem, og husholdningerne er generelt i stand til at betale af på deres lån.
En række analyser viser også, at langt de fleste husholdninger vil kunne modstå betragtelige
Reduktionen af værdien af rentefradraget omfatter negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for ugifte og
100.000 kr. for ægtepar.
1
14
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0015.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
rentestigninger. Den hastige stigning i gældsniveauet under overophedningen i sidste årti
førte imidlertid til et behov for konsolidering, der blandt andet er kommet til udtryk i de sene-
ste års afdæmpede udvikling i det private forbrug.
Husholdningernes samlede bruttogæld som andel af BNP har været faldende siden 2009.
Faldet skyldes især et mindre udlån fra pengeinstitutterne, hvilket dog også afspejler en
forskydning mod realkreditlån med lavere rente. Endvidere er de fastforrentede låns andel af
realkreditlånene forøget, samtidig med at husholdningerne afdrager mere på realkreditgæl-
den. De faldende renter på realkreditlån reducerer isoleret set husholdningernes renteudgif-
ter, mens stigningen i boligpriserne øger husejernes boligformue. Samlet set peger det på, at
der er sket en vis konsolidering af husholdningernes økonomi, og at husholdningerne er
blevet mindre sårbare over for ændringer i renten.
Det er regeringens hensigt at videreføre reformpolitikken i de kommende år med fokus på
langsigtet vækst og private arbejdspladser.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
15
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0016.png
Kapitel 1
[Publikationens titel] · [måned, år]
1
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0017.png
Kapitel 3
3. De landespecifikke
anbefalinger
Nyt kapitel
Som led i det europæiske semester modtog Danmark den 14. juli 2015 Rådets udtalelse om
den økonomiske politik på baggrund af Danmarks Konvergensprogram og Nationale Reform-
program 2015. Danmark modtog i alt to anbefalinger,
jf. boks 3.1
Boks 3.1
De landespecifikke anbefalinger for Danmark
Rådet anbefaler, at Danmark i 2015 og 2016 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
2.
Undgå en afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016.
Øge produktiviteten, navnlig i de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet, bl.a.
detailsektoren og bygge- og anlægsbranchen. Lempe restriktionerne for placering af butikker og
træffe yderligere foranstaltninger til at fjerne de resterende hindringer, der skyldes godkendelses- og
autorisationsordningerne i bygge- og anlægsbranchen.
EU-Kommissionen offentliggjorde i slutningen af februar den årlige landerapport for Danmark.
Kommissionen vurderer blandt andet, at Danmark har gjort begrænsede fremskridt med at
følge op på anbefalingen vedrørende produktivitet. Det er navnlig indsatsen i forhold til at
lempe restriktioner inden for detailhandel og fjerne godkendelses- og autorisationsbarrierer i
byggesektoren, der vurderes ikke at have været tilstrækkelig indtil videre. Det bemærkes dog
i landerapporten, at både den byggepolitiske strategi
Vejen til et styrket byggeri i Danmark
fra
november 2014 og regeringens vækstudspil med forslag om liberalisering af planloven,
jf.
Vækst og udvikling i hele Danmark
fra november 2015, vil udgøre skridt i den rigtige retning, i
det omfang de gennemføres.
Landerapporten indeholder ikke en egentlig vurdering af fremdriften i forhold til Danmarks
anbefaling om de offentlige finanser og finanspolitikken. Kommissionen ventes således først i
maj at fremlægge vurderinger af EU-landenes finanspolitik – herunder efterlevelse af de
landespecifikke anbefalinger på dette område. Kommissionens vurderinger vil være baseret
på EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og Kommissionens forårsprognose
2016. Det bemærkes, at de seneste EU-vurderinger af Danmarks offentlige finanser er base-
ret på Kommissionens vinterprognose 2016 indebærer, at Danmark overholder de forebyg-
gende regler i Stabilitets- og Vækstpagten, idet der dog vurderes at være risiko for en vis
afvigelse fra det mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO) i 2016.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
17
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0018.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
3.1 Finanspolitik og offentlige finanser
Finanspolitikken tilrettelægges inden for de rammer, der følger af budgetloven og de mellem-
fristede mål for dansk økonomi samt EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Det betyder blandt
andet, at den årlige finanspolitik tilrettelægges i overensstemmelse med budgetlovens græn-
se for det strukturelle offentlige underskud på 0,5 pct. af BNP og de udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner, der er vedtaget af Folketinget. Budgetlovens strukturelle under-
skudsgrænse svarer til Danmarks nationalt fastsatte mellemfristede mål for de offentlige
finanser (MTO).
2
I Rådets udtalelse på baggrund af Danmarks nationale reformprogram 2015 og Danmarks
konvergensprogram 2015 anbefales det at
”Undgå en afvigelse fra den mellemfristede bud-
getmålsætning i 2016.”
Gradvis stramning af finanspolitikken i de kommende år
Med afsæt i finansloven for 2016 er det strukturelle offentlige underskud skønnet til 0,4 pct. af
BNP,
jf. tabel 3.1.
I opgørelsen af den strukturelle saldo er de faktiske offentlige finanser ikke
kun renset for konjunkturernes påvirkning og deciderede engangsforhold. Der er blandt andet
også taget højde for udsving i indtægterne fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen og pensi-
onsafkastskatten. For 2016 gælder der eksempelvis, at disse indtægter forventes at ligge
mærkbart under de skønnede strukturelle niveauer svarende til godt 1 pct. af BNP samlet set.
EU-Kommissionen tager ikke højde for disse forhold i den fælles metode til beregning af den
strukturelle saldo, hvorved skønnene for Danmark fremstår mindre robuste end Finansmini-
steriets. I EU-Kommissionens helhedsvurderinger af efterlevelsen af MTO-reglerne indgår
disse forhold dog i de samlede betragtninger,
jf. boks 3.2 nedenfor.
Tabel 3.1
Faktisk og strukturel offentlig saldo
2014
Pct. af BNP
Faktisk saldo
Strukturel saldo
1,5
-0,9
-2,1
-0,6
-2,3
-0,4
-1,9
-0,4
-1,8
-0,3
-1,3
-0,2
0,0
0,0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2016.
Fra et skønnet strukturelt underskud på 0,4 pct. af BNP i 2016 skal de offentlige underskud
gradvist afvikles i de kommende år. Det er afstemt med en økonomi i fremgang og at der
gøres fremskridt mod målet om strukturel offentlig balance i 2020. Udgangspunktet for fi-
nanspolitikken er lempeligt, idet manøvrerummet i finanspolitikken har været udnyttet fuldt ud
Danmarks nationalt fastsatte MTO er dermed mere ambitiøst end EU-Kommissionens mindstekrav, der tilsiger
et MTO for den strukturelle saldo på mindst -1,0 pct. af BNP for Danmark. Det mere ambitiøse MTO reducerer
risikoen for, at det faktiske offentlige underskud i forbindelse med normale lavkonjunkturer overstiger grænsen
på 3 pct. af BNP, der følger af Stabilitets- og Vækstpagten. Samtidig har Danmark historisk som oftest fastsat et
MTO, der er mere ambitiøs end mindstekravet.
2
18
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0019.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
for at understøtte dansk økonomi under de senere års lavkonjunktur. Samtidig er pengepoli-
tikken fortsat meget lempelig, hvilket øger kravene til finanspolitikken, så den økonomiske
politik under ét understøtter et holdbart opsving.
Rammerne for den offentlige økonomi vil være stramme i de kommende år. Inden for målet
om strukturel balance i 2020 er der et finanspolitisk råderum på ca. 10 mia. kr. i forhold til et
scenarie med real nulvækst i det offentlige forbrug. Nye reformer, som øger den private
beskæftigelse, vil både kunne dæmpe et kommende pres på arbejdsmarkedet og øge råde-
rummet i finanspolitikken.
Boks 3.2
Finansministeriets og EU-Kommissionens skøn for den strukturelle saldo 2014-2016
Finansministeriets skøn for den strukturelle saldo i årene 2014-2016 har overordnet set været relativt stabile
på tværs af de økonomiske redegørelser, som normalt udkommer i maj, august (i forbindelse med fremlæg-
gelsen af finanslovforslaget for det kommende finansår) og december (i forbindelse med vedtagelsen af
finansloven for det kommende finansår),
jf. tabel a.
EU-Kommissionens skøn for Danmarks struktursaldo i
deres forårs-, efterårs- og vinterprognoser har varieret væsentligt mere,
jf. tabel b.
Den mærkbart større
variation skyldes blandt andet, at EU-Kommissionens opgørelse af den strukturelle saldo udelukkende tager
højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser og deciderede engangstiltag (såkaldte ”one-off
measures”) såsom de midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner mv. i 2013-15. EU-
Kommissionens skøn sikrer en ensartet metode på tværs af lande, men indebærer samtidig, at der ikke kor-
rigeres for særlige forhold, der kan gøre sig gældende i de forskellige EU-lande. For Danmarks vedkom-
mende indebærer det eksempelvis, at der ikke tages højde for de ret betydelige fluktuationer i de offentlige
indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen og pensionsafkastskatten.
Tabel a
Finansministeriets skøn for den strukturelle saldo
Dec.
2012
Pct. af BNP
2014
2015
2016
-0,2
-
-
Maj
2013
Aug.
2013
Dec.
2013
Maj
2014
Aug.
2014
Dec.
2014
Maj
2015
Sep.
2015
Dec. Største
2015 revision
-0,1
-
-
-0,4
-
-
-0,5
-0,4
-
-0,7
-0,4
-
-0,8
-0,5
-
-0,5
-0,6
-0,5
-0,7
-0,6
-0,5
-0,9
-0,9
-0,4
-0,9
-0,7
-0,4
±0,3
±0,3
±0,1
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
19
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0020.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Boks 3.2 (fortsat)
Finansministeriets og EU-Kommissionens skøn for den strukturelle saldo 2014-2016
Tabel b
EU-Kommissionens skøn for den strukturelle saldo
Efterår Vinter Forår Efterår Vinter Forår Efterår Vinter Forår Efterår Vinter Største
2012 2013 2013 2013 2014 2014
2014 2015 2015 2015 2016 revision
Pct. af BNP
2014
2015
2016
-0,6
-
-
-0,5
-
-
-0,3
-
-
-0,1
-0,3
-
-0,3
-0,5
-
-0,2
-0,5
-
-0,2
-1,2
-0,7
1,2
-1,8
-1,5
0,4
-0,5
-1,4
0,6
-2,3
-1,0
0,3
-1,7
-1,4
±1,4
±1,8
±0,8
Anm.: Finansministeriets metode til beregning af den strukturelle saldo blev opdateret i forbindelse med
Økonomisk Redegørelse, december 2014, hvor hovedrevisionen af nationalregnskabet (ESA2010)
blev implementeret. Revisionen af skøn mellem august 2014 og december 2014 er derfor påvirket af
metodeændringer, herunder opgørelsen af output- og beskæftigelsesgab. Kolonnen ”største
revision” angiver den største ændring i skønnet for den strukturelle saldo i et givet år fra én
prognose og til den næste.
Kilde: Diverse prognoser ifølge EU-Kommissionen og Økonomisk Redegørelse samt egne beregninger.
Det er Finansministeriets opgørelse af den strukturelle saldo, der anvendes i forbindelse med overholdelse
af bestemmelserne i den nationale budgetlov og Finanspagten. Set i det perspektiv indebærer de volatile
indtægtsposter ikke markante udfordringer for den finanspolitiske planlægning i Danmark.
EU-Kommissionens opgørelse af den strukturelle saldo indgår i den såkaldte helhedsvurdering af de offent-
lige finanser, som Kommissionen anlægger for de enkelte EU-lande som led i Stabilitets- og Vækstpagten.
Danmark har således siden 2014, hvor EDP-henstillingen fra 2010 blev ophævet, været underlagt reglerne i
den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten, som indebærer, at det enkelte EU-land skal nå et
mellemfristet mål (MTO) om en strukturel saldo tæt på balance. Disse regler skal medvirke til, at EU-
landene fører en sund og holdbar finanspolitik, der giver det nødvendige råderum til at modgå
konjunkturbetingende økonomiske udsving.
Kommissionen overvåger løbende landenes efterlevelse af og fremskridt henimod MTO. Dette sker på
baggrund af en helhedsvurdering, som dels omfatter udviklingen i Kommissionens skøn for struktursaldoen
og dels overholdelsen af den såkaldte udgiftsregel. Udgiftsreglen indebærer at realvæksten i de offentlige
udgifter
3
som udgangspunkt ikke må overstige den potentielle realvækst i BNP, hvilket over tid medfører en
stabilisering af den strukturelle saldo. Der tillades en højere udgiftsvækst, hvis der samtidig gennemføres
diskretionære tiltag, der sikrer tilsvarende højere indtægter. Hvis et land endnu ikke har nået sit MTO, skal
den reale udgiftsvækst dog være lavere end den potentielle realvækst i BNP med henblik på at sikre en vis
årlig tilpasning mod MTO, hvis størrelse blandt andet afhænger af vækstsituationen og størrelsen på den
offentlige bruttogæld i landet.
De seneste EU-vurderinger af Danmarks offentlige finanser dækker perioden 2014-2016 og er baseret på
Kommissionens vinterprognose 2016 og indebærer, at Danmark overholder de forebyggende regler i
Stabilitets- og Vækstpagten. Der vurderes dog at være risiko for en vis afvigelse fra MTO i 2016, når der
tages højde for fluktuationerne i de særligt volatile indtægtsposter og de ekstraordinære skatteindtægter,
der er knyttet til omlægning af kapitalpensioner mv., og som bortfalder i 2016.
3
Ekskl. visse udfgifter, som regeringen ikke kontrollerer direkte – fx konjunkturbetingede udgifter til ledige.
20
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0021.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Finansloven for 2016 styrker de offentlige finanser
I forbindelse med vurderingen af dansk økonomi og de offentlige finanser i august 2015
betød nye statistiske oplysninger, at det udgiftspolitiske råderum måtte reduceres med 3 mia.
kr. (svarende til ca. 0,15 pct. af BNP) i 2016 for at sikre overholdelse af budgetlovens grænse
for det strukturelle underskud på 0,5 pct. af BNP,
jf. figur 3.1.
De nye oplysninger omfattede blandt andet lavere offentlige indtægter i form af indkomstskat-
ter og en ændret vurdering af de underliggende strukturer på arbejdsmarkedet, hvorved
skønnet for den strukturelle arbejdsstyrke blev nedjusteret. Samlet set indebar det, at udsig-
terne for de offentlige finanser fremstod svagere end tidligere ventet. Uden modgående tiltag
var der således udsigt til et strukturelt underskud på op mod 0,7 pct. af BNP i 2016.
På regeringens fulde finanslovforslag for 2016 – som blev fremlagt i september 2015 – blev
der prioriteret en yderligere forbedring af de offentlige finanser med henblik på at tilrettelæg-
ge finanspolitikken med en margin til budgetlovens grænse. Det strukturelle underskud blev
på den baggrund skønnet til 0,4 pct. af BNP i 2016,
jf. Opdateret 2020-forløb, september
2015
(kan findes på dansk på
www.fm.dk).
Aftalen om finansloven for 2016 var fuldt finansieret og fastholdt dermed styrkelsen af de
offentlige finanser. På et samlet opdateret grundlag skønnes det strukturelle underskud aktu-
elt til 0,4 pct. af BNP i 2016. Konsolideringen af de offentlige finanser i forbindelse med tilret-
telæggelsen af finanspolitikken for 2016 har således både bidraget til overholdelse af bud-
getlovens grænse for den strukturelle saldo og efterlevelsen af landeanbefalingen om at
”undgå en afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016”.
Figur 3.1
Skøn for strukturel saldo i 2016
Pct. af strukturelt BNP
0,0
-0,1
-0,2
-0,3
-0,4
-0,4
-0,5
-0,5
-0,6
-0,7
-0,8
-0,7
Skøn i august 2015
uden modgående tiltag
(udgangspunkt)
Nødvendig
budgetforbedring i
august for at overholde
budgetlovens
underskudsgrænse
Med finanslovforslaget
for 2016 (fremlagt i
september 2015) blev
underskuddet reduceret
via yderligere
budgetforbedringer
Skøn uændret i
decembervurdering 2015
(i forbindelse med
vedtagelsen af finansloven
for 2016) og
Konvergensprogram 2016
Pct. af strukturelt BNP
0,0
-0,1
-0,2
-0,3
-0,4
-0,4
-0,5
-0,6
-0,7
-0,8
Kilde: Økonomisk Redegørelse, august og december 2015, Opdateret 2020-forløb, september 2015 og
Danmarks Konvergensprogram 2016.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
21
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0022.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Det strukturelle underskud i 2016 afspejler blandt andet, at udgangspunktet for finanspolitik-
ken fortsat er lempeligt trods konsolideringen af de offentlige finanser. Eksempelvis er ni-
veauet for de offentlige investeringer fortsat højt i et historisk perspektiv. Det lempelige ud-
gangspunkt skal ses i lyset af, at finanspolitikken i de senere år har været tilrettelagt med
henblik på at understøtte økonomien mest muligt i kølvandet på den økonomiske krise.
Dansk økonomi har nu været i fremgang i to år. Opsvinget er moderat, men der er et solidt
grundlag for yderligere fremgang i de kommende år. Derfor er det centralt, at finanspolitikken
tilpasses til den nye konjunktursituation – dvs. strammes i forhold til det lempelige udgangs-
punkt. Det er en grundlæggende forudsætning for sunde offentlige finanser, at finanspolitiske
lempelser under en lavkonjunktur modsvares af tilsvarende stramninger, når konjunkturerne
bedres.
Stramningen af finanspolitikken skal også ses i lyset af, at pengepolitikken fortsat forventes at
være meget lempelig i de kommende år, hvilket vil understøtte den indenlandske efterspørg-
sel. Det øger alt andet lige behovet for en gradvis stramning af finanspolitikken i takt med, at
output og beskæftigelsesgabene lukkes. Det er afgørende, at den økonomiske politik under
ét er afstemt med konjunktursituationen, hvorved risikoen for en kommende overophedning
af økonomien mindskes.
Faktiske underskud i overensstemmelse med EU’s grænse
De danske offentlige finanser er særdeles følsomme over for konjunkturudviklingen, men
påvirkes desuden ofte betydeligt af midlertidige udsving på de finansielle markeder, oliepriser
mv. Derfor planlægges finanspolitikken i Danmark primært med afsæt i den strukturelle saldo,
som er renset for sådanne midlertidige udsving.
Det er dog samtidig et vigtigt hensyn at holde den faktiske saldo inden for rammerne af Stabi-
litets- og Vækstpagten. Budgetlovens grænse for strukturelle underskud – som er sammen-
faldende med Danmarks nationalt fastsatte MTO – er derfor også fastlagt med henblik på at
understøtte overholdelse af grænsen for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP. Frem mod
2020 ventes underskuddene på den faktiske offentlige saldo at holde sig inden for Stabilitets-
og Vækstpagtens underskudsgrænse,
jf. figur 3.2.
22
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0023.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Figur 3.2
Faktiske underskud inden for rammerne af
Stabilitets- og Vækstpagten
Pct. af BNP
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Faktisk saldo
Faktisk saldo ekskl. særlige midlertidige forhold
Grænse for faktiske underskud i Stabilitets- og Vækstpagten
Mål om
balance på de
offentlige
finanser i 2020
Figur 3.3
Offentlig ØMU-gæld og nettogæld er fortsat
på lavt niveau
Pct. af BNP
80
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
00
02
04
06
08
10
12
14
16
18
20
Grænse for ØMU-gæld i
Stabilitets- og Vækstpagten
Pct. af BNP
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
Pct. af BNP
80
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
Offentlig nettogæld
ØMU-gæld
Anm.: I den faktiske saldo ekskl. særlige midlertidige forhold er der korrigeret for en række engangsforhold,
herunder navnlig engangsindtægter afledt af muligheden for at omlægge eksisterende
kapitalpensioner (i 2013-2015) og indeståender i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (i 2015) samt
ekstraordinære ned- og afskrivninger af skatte- og afgiftsrestancer (primært i 2013-2015).
Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Konvergensprogram 2016.
Danmarks Statistik har foreløbig opgjort det faktiske offentlige underskud til 2,1 pct. af BNP i
2015. Den faktiske saldo i 2015 er imidlertid påvirket af visse særlige midlertidige forhold. Det
gælder først og fremmest engangsindtægterne fra den såkaldte pensionspakke, der for nu-
værende er opgjort til 27 mia. kr. (svarende til knap 1,4 pct. af BNP). Pensionspakken omfat-
ter skatteindtægter knyttet til omlægning af kapitalpensioner og midler i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond,
jf. Danmarks Konvergensprogram 2016.
I modsat retning trækker en ekstraordi-
nær ned- og afskrivninger af offentlige restancer afledt af ændret opgørelsesprincip for gæl-
den til det offentlige mv., der svækker den faktiske saldo med ca. 6 mia. kr. i 2015 (svarende
til 0,3 pct. af BNP).
Der skønnes aktuelt et underskud på den faktiske offentlige saldo på 2,3 pct. af BNP i 2016,
hvilket indebærer en pæn margin til underskudsgrænsen ifølge Stabilitets- og Vækstpagten.
Det lidt højere faktiske underskud i 2016 sammenlignet med 2015 afspejler primært, at de
ovennævnte engangsindtægter fra pensionspakken reducerer det faktiske underskud mærk-
bart i 2015. I 2017, hvor den danske økonomi for nuværende ventes at vokse med 1,7 pct.,
skønnes det faktiske underskud at blive på 1,9 pct. af BNP.
Med underskuddene i 2015-2017 skønnes den offentlige nettogæld at være på et moderat
niveau svarende til ca. 9 pct. af BNP ved udgangen af 2017,
jf. figur 3.3.
Den offentlige ØMU-
gæld skønnes at udgøre i størrelsesordenen 38-40 pct. af BNP i 2015-2017 sammenholdt
med et niveau på knap 45 pct. af BNP i 2014. Dermed holdes en bred sikkerhedsafstand til
gældsgrænsen på 60 pct. af BNP i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Faldet i ØMU-gælden fra
2014 til 2015-2017 skal blandt andet ses i lyset af beslutningen om at stoppe for udstedelse
af statsobligationer i perioden 30. januar til 7. oktober 2015. I det mellemfristede forløb øges
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
23
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0024.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
den offentlige nettogæld en anelse til ca. 10 pct. af BNP i 2020, mens ØMU-gælden falder til
ca. 35 pct. af BNP,
jf. figur 3.3.
Stramme rammer for offentlige finanser frem mod 2020
Inden for målet om strukturel balance i 2020 kan der udmøntes et råderum i finanspolitikken
på i størrelsesordenen 10 mia. kr. Det er en betydelig nedjustering i forhold til den forrige
mellemfristede fremskrivning fra september, hvor råderummet blev opgjort til ca. 15�½ mia. kr.
frem mod 2020. Råderummet i finanspolitikken er opgjort i forhold til et scenarie med real
nulvækst i de offentlige forbrugsudgifter.
Det mindre råderum skal først og fremmest ses i lyset af faldet i oliepriserne. Det reducerer
alt andet lige de forventede offentlige indtægter fra olie- og gasudvindingsaktiviteterne i
Nordsøen nu og i de kommende år.
Et finanspolitisk råderum på 10 mia. kr. over fire år er begrænset i et historisk perspektiv. Det
gælder ikke mindst i lyset af et stigende befolkningstal – herunder som følge af de mange
tilkomne flygtninge,
jf. nedenfor.
Råderummet skal i fravær af nye tiltag og reformer dække
de samlede prioriteringer til både skattelettelser og vækst på højt prioriterede udgiftsområder
samt finansiere uforudsete merudgifter mv., som løbende kan opstå.
Den konkrete udmøntning af råderummet vil afspejle politiske prioriteringer. Rent teknisk er
råderummet i den mellemfristede fremskrivning imidlertid indregnet som offentligt forbrug –
og svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst på 0,5 pct. i perioden 201720,
jf. figur 3.4.
Det
er en lav offentlig forbrugsvækst i historisk perspektiv. Samtidig vokser det demografiske
træk i samme periode med 0,8 pct. om året,
jf. også kapitel 3 i Danmarks Konsvergenspro-
gram 2016.
Figur 3.4
Realvækst i det offentlige forbrug
begrænset i et historisk perspektiv
Pct.
2,0
1,8
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
02-07
08-16
17-20
Pct.
2,0
1,8
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Figur 3.5
Udgiftsniveau for offentlige investeringer og
forbrug fortsat højt
Pct. af strukturelt BNP
6,0
5,0
4,0
24
3,0
2,0
Gennemsnit for offentlige investeringer 1990-2007
Gennemsnit for offentligt forbrug 1990-2007
Pct. af strukturelt BNP
30
28
26
22
20
18
00
02
04
06
08
10
12
14
16
18
20
Offentlige investeringer (ekskl. F&U)
Offentligt forbrug (h. akse)
1,0
Anm.: Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger og baseret på input-metoden.
Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Konvergensprogram 2016.
24
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0025.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
De stramme rammer for den offentlige økonomi øger behovet for at prioritere med omhu og
effektivisere den offentlige opgaveløsning. Trods en begrænset mulig
vækst
i det offentlige
forbrug i de kommende år er
niveauet
imidlertid fortsat højt,
jf. figur 3.5.
Det samlede offentli-
ge forbrug er i 2016 skønnet til ca. 530 mia. kr. Udfordringen er derfor i høj grad at anvende
den samlede udgiftsramme bedst muligt.
De offentlige investeringer har – ligesom det offentlige forbrug – i de senere år været historisk
høje. I de kommende år er det en forudsætning, at de offentlige investeringer tilpasses sva-
rende til niveauet i fremskrivningen. Det er centralt for at understøtte forbedringen af de of-
fentlige finanser frem mod strukturel balance i 2020. Tilpasningen af de offentlige investerin-
ger er en betingelse for det forudsatte råderum til øvrige prioriteringer.
Udgiftsstyring via udgiftslofter
En ansvarlig økonomisk politik er afgørende for at fastholde tilliden til finanspolitikken og
skabe et solidt fundament for fremtidig vækst i dansk økonomi. De finanspolitiske rammer i
Danmark er blevet styrket med den budgetlov, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketin-
get i 2012.
Budgetloven indebærer, at der er skabt en kobling mellem den samlede udvikling i de offent-
lige finanser – målt ved den strukturelle saldo – og udgiftsstyringen i stat, kommuner og
regioner. Folketinget fastsætter således bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
for en periode, der fortløbende rækker fire år frem. Udgiftslofterne blev introduceret med
virkning fra 2014 og rækker for nuværende frem til og med 2019.
Udgifterne på de årlige finanslove skal overholde de overordnede grænser, som er bestemt
af udgiftslofterne for staten. Det samme gælder for de kommunale og regionale budgetter,
der skal overholde de fastsatte lofter for henholdsvis kommunernes og regionernes udgifter.
Det giver mindre usikkerhed om den fremtidige udgiftsudvikling. Udgiftslofterne fastlægges
med afsæt i et mellemfristet forløb, hvor budgetlovens grænse for den strukturelle saldo er
overholdt, og hvor der er en gradvis tilpasning frem mod målet om balance i 2020. Samtidig
baseres det mellemfristede forløb udelukkende på reformer og finansieringstiltag, der er
fundet flertal for i Folketinget.
Udgiftslofterne er med til at understøtte, at de overordnede finanspolitiske mål kan indfries.
Men der er usikkerhed forbundet med økonomiske fremskrivninger og opgørelsen af den
strukturelle saldo, herunder ikke mindst hvad angår skønnene for de offentlige indtægter.
Dermed kan ændrede forudsætninger mv. betyde, at den strukturelle saldo efterfølgende kan
udvikle sig anderledes end skønnet, da udgiftslofterne oprindeligt blev fastlagt.
Det har været tilfældet i 2014-2017, hvor de strukturelle underskud aktuelt skønnes højere
end i
Danmarks Konvergensprogram 2013,
som udgjorde det oprindelige grundlag for fast-
sættelsen af udgiftslofterne for 2014-17. I forbindelse med tilrettelæggelsen af finanspolitik-
ken i 2016 er der derfor foretaget diskretionære forbedringer for at reducere det strukturelle
underskud,
jf. ovenfor.
I forlængelse heraf er der fremsat ændringsforslag til udgiftslofterne,
der reducerer det statslige delloft for driftsudgifter svarende til den samlede konsolidering på
5 mia. kr. i både 2016 og 2017.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
25
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0026.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Udgiftslofterne blev overholdt med en vis margin i 2014,
jf. tabel 3.2.
Den endelige udgifts-
kontrol for staten baseret på statsregnskabet for 2015 viser desuden, at de to statslige dellof-
ter er overholdt i 2015. Overholdelsen af det kommunale og de to regionale dellofter vil blive
vurderet på baggrund af de kommunale og regionale regnskaber for 2015, der forventes at
foreligge i slutningen af april 2016. For 2016 gælder der, at de budgetterede udgifter i hen-
holdsvis stat, kommuner og regioner overholder de udgiftslofter, der fremgår af finansloven
for 2016.
Tabel 3.2
Udgifter under de gældende udgiftslofter, 2014-2016 – udgiftslofter fremgår af tal i parentes
Mia. kr. (årets priser)
Statsligt delloft for driftsudgifter
Statsligt delloft for indkomstoverførsler
Kommunalt udgiftsloft
Regionalt delloft for sundhedsudgifter
Regionalt delloft for udviklingsopgaver
2014
178,8 (185,3)
247,8 (252,3)
227,8 (230,2)
102,3 (102,6)
2,9 (2,9)
2015
179,3 (188,4)
250,9 (257,7)
233,1 (233,2)
104,7 (104,7)
3,0 (3,0)
2016
182,2 (182,2)
254,3 (257,4)
237,2 (237,4)
107,4 (107,4)
3,0 (3,0)
3.2 Øge produktiviteten og lempe restriktioner
Set over en meget lang årrække har produktivitetsudviklingen været den primære drivkraft
bag vækst og øget velstand i Danmark. Vækstpotentialet er derfor udfordret af en svag pro-
duktivitetsfremgang i Danmark gennem de senere år både set i et historisk og internationalt
perspektiv.
Gode rammevilkår for virksomhederne spiller en afgørende rolle for produktiviteten og der-
med velstanden i samfundet. Forbedringer af rammevilkårene omfatter blandt andet enklere
og mere effektiv regulering, konkurrencedygtig erhvervsbeskatning, lettelser af byrder og
styrket konkurrence. Det er i den forbindelse vigtigt, at regulering og lovgivning understøtter,
at nye virksomheder nemt kan etablere sig, og at udenlandske virksomheder – uden unødige
barrierer – frit kan deltage på det danske marked.
På tværs af brancher har industrien og landbruget i en årrække haft relativt høj produktivi-
tetsvækst, mens produktiviteten i bygge- og anlægssektoren samt ikke mindst i privat service
– der udgør knap 70 pct. af den private sektors bruttoværditilvækst (BVT) – er vokset mærk-
bart langsommere,
jf. figur 3.6.
26
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0027.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Figur 3.6
Timeproduktivitetsvækst i danske brancher,
2002-2014
Pct.
4
3
2
6 pct.
1
0
-1
-2
69 pct.
3 pct.
100 pct.
18 pct.
Andel af privat sektors BVT
Timeproduktivitets-
vækst
2 pct.
Pct.
4
3
2
Figur 3.7
Timeproduktivitetsvækst i privat service i
udvalgte lande, 2002-2014
Pct.
4
3
2
Pct.
4
3
2
1
0
-1
Service i alt
Danmark
Service,
hjemmemarked
Sverige
Holland
Service,
internationalt
USA
Tyskland
1
0
-1
-2
1
0
-1
Industri
Landbrug
Byggeri
Privat
service
Forsynings- Privat
virksomhed sektor, i alt
Anm.: I figur 3.6 er privat service defineret som brancherne handel, transport, information og
kommunikation, finansiering og forsikring, ejendomshandel mv., boliger, erhvervsservice samt
administrative tjenester og hjælpetjenester. Der er usikkerhed forbundet med datagrundlaget for
bygge og anlæg på grund af utilstrækkelige deflatorer. Råstofindvinding er udeladt. Andelene af privat
sektors BVT er for 2014.
Kilde: Finansministeriet (2016): Økonomisk Analyse: Produktivitet og konkurrence, januar 2016.
Modsat industrien har produktivitetsvæksten i serviceerhvervene som helhed været svag. I
Danmark har produktivitetsvæksten inden for privat service således været mærkbart lavere
end i fx USA og Sverige, og på linje med fx Holland og Tyskland
jf. figur 3.7.
Inden for de
private serviceerhverv har timeproduktivitetsvæksten især været lav i de hjemmemarkedsori-
enterede brancher – herunder hoteller og restauranter, videnservice og detailhandel – som i
højere grad er beskyttet mod konkurrence udefra. De brancher i servicesektoren, der er
udsat for international konkurrence, klarer sig bedre, om end produktivitetsvæksten også i
disse brancher har været lav sammenlignet med Sverige, Holland og USA.
Rådets anbefaling til Danmark vedrørende øget produktivitet mv. skal ses på denne bag-
grund.
Rådet har anbefalet Danmark i perioden 2015-2016 at
”øge produktiviteten, navnlig i de dele
af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet, bl.a. detailsektoren og bygge- og
anlægsbranchen. Lempe restriktionerne for placering af butikker og træffe yderligere foran-
staltninger til at fjerne de resterende hindringer, der skyldes godkendelses- og autorisations-
ordningerne i bygge- og anlægsbranchen.”
I regeringsgrundlaget
Sammen om fremtiden
fra juni 2015 blev der lagt op til en række initia-
tiver for at styrke vækst, produktivitet og udvikling i hele Danmark. Der er indført et skatte- og
byrdestop, og erhvervslivets byrder skal lettes med op mod 3 mia. kr. frem mod 2020. Rege-
ringen har også nedsat et Implementeringsudvalg, der skal gøre op med overimplementering
af EU-regler, som kan hæmme danske virksomheders konkurrenceevne. Regeringen har
endvidere indført to faste årlige ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettede regler. Dette inde-
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
27
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0028.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
bærer, at nye regler, der påvirker erhvervslivet, som udgangspunkt kun kan træde i kraft
enten 1. januar eller 1. juli.
Derudover fremlagde regeringen den 23. november 2015 sit vækstudspil
Vækst og udvikling i
hele Danmark.
Udspillet indeholder en række initiativer, der har til formål at øge produktivite-
ten, herunder særligt forslag om liberalisering af planlovens regulering af detailhandelsbutik-
kers størrelse og placering.
Hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv: Detailhandel mv.
Produktivitetsvæksten i den danske detailhandel har siden midten af 1990’erne været relativt
lav i forhold til sammenlignelige lande. Eksempelvis var den årlige produktivitetsvækst i
Danmark næsten 1,9 pct.-point under den svenske produktivitetsvækst i perioden 2000-2012.
Det tyder således på, at der er et stort potentiale for at forbedre produktivitetsudviklingen i
detailhandlen i Danmark.
De relativt høje priser i den danske detailhandel kan delvist forklares ved den forholdsvis lave
produktivitet. Danske forbrugere betaler i ca. 2-4 pct. mere for deres varer sammenlignet med
gennemsnittet for en række europæiske lande (Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien
og Nederlandene). Det gælder vel at mærke, når der korrigeres for en række forskelle mel-
lem landene, som har betydning for prisniveauet – herunder moms og afgifter, velstand og
kampagnepriser, jf. Erhvervs- og Vækstministeriets
Redegørelse om detailhandelsplanlæg-
ning 2015.
Lukkeloven
I de senere år har det været et stigende fokus på de udfordringer detailsektoren står over for.
Reguleringen af butikkers åbningstider er derfor blevet liberaliseret af flere omgange, senest i
2015, hvor det blev nemmere at få tilladelse til at holde åbent på helligdage i tilfælde af særli-
ge begivenheder. Effekten af liberaliseringen forventes at vise sig over de kommende år.
Planloven
Produktivitetskommissionen har blandt andet peget på, at den eksisterende planlov sætter
grænser for butikkers størrelse og placering, hvilket medfører, at udviklingen af effektive
butiksstørrelser og placeringer hæmmes. For at styrke produktivitetsudviklingen i detailsekto-
ren anbefalede Produktivitetskommissionen, at planlovens regler for detailhandlen lempes for
at åbne for større butikker og friere muligheder for placering af disse.
Regeringen har med udspillet
Vækst og udvikling i hele Danmark
foreslået at lempe detail-
handelsbestemmelserne i planloven, hvilket skal bidrage til at øge produktiviteten i detail-
handlen.
Regeringen har foreslået, at planlovens størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker
4
ophæves, så butiksstørrelserne i de enkelte detailhandelsområder fremover fastlægges af
kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner. For dagligvarebutikker spiller fysisk nærhed en
særlig rolle, og da meget store butikker kan betyde lukning af mindre butikker i oplandet,
4
Udvalgsvarer er varer, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen, og som først går til grunde efter
nedslidning over en længere periode (dvs. langvarige forbrugsgoder). Udvalgsvarer er fx bøger, elartikler, beklæd-
ning, hårde hvidevarer, radio/tv, kopper/tallerkner, sportsudstyr, legetøj, cykler, ure, smykker etc.
28
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0029.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
gives kommunerne ikke mulighed for at planlægge etablering af meget store dagligvarebutik-
ker. Det foreslås derfor, at der gives mulighed for lidt større dagligvarebutikker. Regeringen
har herudover foreslået, at kommunerne fremover får bedre mulighed for udlægning af af-
lastningsområder. Aflastningsområder er områder, der er etableret i henhold til tidligere regler
for at aflaste bymidten. Områderne er ofte placeret perifert ved store indfalds- eller omfarts-
veje. Der kan med de gældende regler som udgangspunkt hverken udvides på eller etableres
nye aflastningsområder i Danmark.
De foreslåede lempelser af planloven sigter samlet set mod at styrke kommunernes mulighed
for at tage højde for lokale forhold ved planlægning af detailhandelen og for at fremme en
mere effektiv butiksstruktur. Lempelserne forventes at bidrage til højere produktivitet, bedre
service, lavere priser og et større udvalg af varer.
Regeringen har medio januar indledt forhandlinger med Folketingets partier om lempelse af
planlovens detailhandelsbestemmelser.
Kommunernes planlægning og vækstfora
Med udspillet
Vækst og udvikling i hele Danmark
lægger regeringen op til både at skabe
friere rammer for kommunernes planlægning og at foretage nogle forenklinger til fordel for
både kommuner og erhvervsliv. For eksempel vil regeringen sikre, at staten fremadrettet
udelukkende stopper den kommunale planlægning, når der er tale om væsentlige nationale
interesser. Herudover foreslås visse høringsfrister reduceret, mens visse redegørelseskrav
forenkles.
Der er i dag eksempler på, at byomdannelse og placeringen af nye boligområder sker på en
måde, som vanskeliggør produktions- og udviklingsmuligheder for virksomheder i eksisteren-
de erhvervsområder. Regeringen ønsker derfor at præcisere, hvornår der kan udlægges nye
arealer til byvækst, og at revidere reglerne for virksomheders miljøpåvirkning, så virksomhe-
dernes udvikling ikke begrænses unødigt.
I områder uden for de større byer, som er ekstraordinært hårdt ramt af økonomisk tilbage-
gang, iværksættes et initiativ om op til tre målrettede erhvervsindsatser. Formålet med den
målrettede indsats er at understøtte rammerne for en selvbåren lokal erhvervsudvikling i
området. Indsatsen ligger ud over den almindelige regionale og lokale erhvervsindsats og
baserer sig på, at alle relevante kræfter samles om en målrettet erhvervsindsats med henblik
på at styrke den private vækst og jobskabelse i lokalområdet. Der samarbejdes med de regi-
onale vækstfora om udvælgelse af områder med et erhvervspotentiale og et stærkt lokalt
engagement, der kan bygges på. De konkrete indsatser vil blive skræddersyet det enkelte
områdes udfordringer og styrker og kan f.eks. vedrøre erhvervsudvikling, uddannelse, be-
skæftigelse mv. Indsatserne søges indarbejdet i de kommende vækstpartnerskabsaftaler
med de relevante vækstfora.
E-handel og digitalisering
Det er allerede i dag muligt at etablere e-handelsvirksomheder uden for den almindelige
detailhandelsstruktur. Det har dog i visse tilfælde været uklart, hvilke regler der præcist gæl-
der for denne type virksomhed. E-handelsvirksomheder vil ofte have et showroom og et
begrænset direkte fysisk salg til kunder. Der kan imidlertid være tvivl om, hvornår det direkte
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
29
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0030.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
salg til kunder har et sådant omfang, at virksomheden skal kategoriseres som en
butik
i plan-
lovsmæssig forstand og behandles efter reglerne for butikker. Regeringen planlægger derfor
at udarbejde en vejledning, der præciserer mulighederne for e-handel med showrooms.
I aftalen om
Vækstplan for digitalisering i Danmark
fra 26. februar 2015 blev det besluttet at
nedsætte to digitaliseringspartnerskaber – et for detail-, engros- og e-handel og et for trans-
portområdet. Partnerskaberne skal bidrage til at løfte digitaliseringen, væksten og produktivi-
teten i brancherne ved at fremme forståelsen for – og udnyttelsen af – digitale løsninger
blandt små og mellemstore danske virksomheder.
Inden for detailsektoren har partnerskabet for detail-, engros- og e-handel i 2015 iværksat
tiltag for at fremme detail- og engrosvirksomheders udnyttelse af de digitale muligheder. Det
er blandt andet sket gennem en række workshops, hvor deltagende virksomheder har fået
viden om og redskaber til, hvordan de kan forbedre indtjeningen gennem blandt andet inte-
gration af salg i den fysiske butik og online, bedre dataudnyttelse og eksport via e-handel.
Ligeledes har partnerskabet for transportsektoren i 2015 arbejdet for at synliggøre de gevin-
ster, som digitalisering kan medføre, og give transportvirksomheder inspiration og vejledning
til valg af it-system og optimering af kørselsplanlægning, administration samt online-salg eller
-markedsføring.
I forlængelse af erfaringerne er der endvidere netop lanceret et nyt tema under den nationale
pulje af EU’s socialfondsmidler, som skal anvendes til en landsdækkende indsats, hvor kom-
petenceudvikling skal styrke e-handlen og digitaliseringen i små og mellemstore virksomhe-
der.
Digitalisering forventes generelt at kunne bidrage til produktivitetsforbedringer i såvel detail-
som transportsektoren.
Bygge- og anlægssektoren
Med udspillet
Vækst og udvikling i hele Danmark
har regeringen lanceret en række vækstini-
tiativer inden for byggeriet. Det drejer sig blandt andet om initiativer til at sikre en enklere
brandregulering og mere effektiv byggesagsbehandling med henblik på at gøre det lettere at
bygge og øge væksten i byggeriet.
Som opfølgning på udspillet, der som nævnt blev præsenteret i november 2015, har regerin-
gen den 13. januar 2016 fremsat forslag om ændring af byggeloven, der indebærer en række
regelforenklingstiltag. Som led i udstedelsen af byggetilladelser foretager kommunerne i dag
for såkaldt kompliceret byggeri, fx etagebyggeri, en vurdering af de tekniske forhold, der
følger af bygningsreglementet. Det er medvirkende til at forlænge og komplicere byggesags-
behandlingen. Lovforslaget indebærer, at kommunerne ikke længere skal foretage en vurde-
ring af de tekniske forhold, når der søges om byggetilladelse for kompliceret byggeri. Denne
vurdering kan i stedet ske ved, at certificerede virksomheder som led i projekteringen udar-
bejder dokumentation for, at de tekniske bestemmelser i bygningsreglementet er overholdt.
Lovforslaget indeholder også en samling af brandkrav til drift af bygninger. Hidtil har disse
krav været reguleret i to separate lovgivninger, hvilket har gjort byggesagsbehandlingen
30
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0031.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
unødig kompleks. Endvidere lægges der med lovforslaget op til at fjerne kravet om bygge-
skadeforsikring, når der opføres udlejningsejendomme.
Pr. 1. januar 2016 er den nye udbudslov i Danmark trådt i kraft. Loven implementerer det nye
udbudsdirektiv og skal gøre det nemmere, billigere og mere fleksibelt for det offentlige at
sende opgaver i udbud og for virksomhederne at byde ind.
Regeringen har også taget initiativ til en række øvrige byggepolitiske initiativer, som skal
fremme regelforenkling og dermed konkurrence og produktivitet i byggeriet.
Der gennemføres blandt andet en analyse af den samlede brandregulering med henblik på at
afdække mulighederne for en mere risikobaseret tilgang til brandkrav i byggeriet.
I 2015 er der gennemført en kortlægning af alle standarder, der henvises til i bygningsregle-
mentet. På den baggrund er der igangsat et fortløbende arbejde, som har til formål at sikre
størst mulig harmonisering med reglerne i vores nabolande. I den forbindelse undersøges
det, om der er unødvendige danske standarder og reguleringskrav, som kan fjernes eller
udskiftes med europæiske standarder. Dette vil dog ske under hensyntagen til, at den danske
byggeregulering skal sikre, at bygninger opføres, så de er sikre, sunde og ikke bruger mere
energi end nødvendigt.
Kommunen skal i byggesagsbehandlingen påse, at byggeloven og bygningsreglementets
bestemmelser er overholdt, og at byggeriet ikke er i strid med 22 andre lovgivninger. Der
gennemføres en regelforenklingsindsats, som vurderer det samlede regelsæt, der regulerer
byggeriet. Dette arbejde forventes afrapporteret medio 2016.
Der gennemføres også en evaluering af lov om offentlig byggevirksomhed med henblik på at
vurdere, om der er regler, som med fordel kan forenkles eller ophæves. Evalueringen afslut-
tes i 2016.
Derudover er der igangsat undersøgelser for at kunne vurdere mulighederne for at moderni-
sere den danske godkendelsesordning for byggevarer, der kommer i kontakt med drikke-
vand. Målet med en modernisering af godkendelsesordningen er at lette de administrative
byrder for virksomhederne og samordne ordningen med lignende ordninger i andre EU-lande.
Vurderingsgrundlaget foreligger i 2016.
I 2015 blev der også igangsat en revision af byggeriets frivillige standardaftaler. Standardaf-
talerne anvendes ved aftaler om projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejder og
regulerer en bygherres aftaleforhold med entreprenør og rådgivere. Målet med revisionen er
at sikre opdaterede standardaftaler, der muliggør en gennemsigtig, billig og effektiv konflikt-
håndtering, og som mindsker transaktionsomkostningerne ved opførelse af byggeri. Det
reviderede aftalegrundlag foreligger i 2018 og skal bidrage til at styrke byggeriets produktivi-
tet og konkurrenceevne.
Med afsæt i
Vækstpakke 2014
arbejdes der endvidere for at skabe større mulighed for vækst
inden for området for elektriske installationer og elektriske anlæg ved i højere grad at basere
reguleringen på internationale standarder. Dermed får udenlandske virksomheder bedre
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
31
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0032.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
muligheder for at bevæge sig ind på det danske marked, da en stor del af reguleringen er
baseret på internationale standarder, som aktørerne kender fra deres eget hjemland. For at
understøtte dette yderligere er det planen, at hele lovgrundlaget oversættes til engelsk. Elsik-
kerhedsloven er oversat og ligger tilgængelig på Sikkerhedsstyrelsen hjemmeside. Oversæt-
telse af de tilhørende fem elsikkerhedsbekendtgørelse er pt. ikke afsluttet. Med denne æn-
dring i reguleringen får danske virksomheder også bedre vilkår for at konkurrere i et internati-
onalt marked for elektriske installationer og anlæg.
Endelig har regeringen i december 2015 indgået en aftale med KL om at nedbringe sagsbe-
handlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver med gennemsnitligt en tredjedel på
en række udvalgte områder, herunder byggesagsbehandlingen. Med aftalen er der fastsat
servicemål for, at behandlingen af en simpel byggesag højest må vare 40 dage, mens en
byggesag for kompliceret byggeri højest må vare 50-60 dage.
Sagsbehandlingstiden er også blevet afkortet på en lang række andre områder. Det drejer sig
blandt andet om sagsbehandlingstiden for autorisationsansøgninger på el-, vvs- og kloakin-
stallationsområdet, der er reduceret med 21 pct. fra 24 dage til 19 dage (målet frem mod
2016 var 15 pct. fra 24 dage til 20 dage). Det sker i forlængelse af introduktionen af delauto-
risationer på el- og vvs-installationsområdet i april 2014, der øgede konkurrencen ved at lette
adgangen til markedet. De første firmaer med delautorisationer er allerede nu aktive på det
danske marked.
32
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0034.png
Kapitel 1
[Publikationens titel] · [måned, år]
1
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0035.png
Kapitel 4
4. De nationale mål i Europa
2020-strategien
Nyt kapitel
Europa 2020-strategien blev iværksat i marts 2010 som EU’s strategi for at skabe vækst, der
er: intelligent (gennem mere effektive investeringer i uddannelse, forskning og innovation),
bæredygtig (gennem en overgang til en lavemissionsøkonomi) og inklusiv (med vægt på
jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse).
Strategien har fem centrale mål inden for beskæftigelse, forskning og udvikling, uddannelse,
social inklusion samt klima og energi. Hvert EU-land har selv fastsat sit eget nationale mål på
hvert af disse områder, der skal understøtte strategien. De danske Europa 2020-mål fremgår
af
tabel 4.1.
Danmark har i de senere år gennemført en række reformer og andre tiltag, der bidrager til at
opfylde de overordnede mål i Europa 2020-strategien. De gennemførte initiativer styrker
strukturerne i dansk økonomi, og på flere områder er de danske Europa 2020-mål allerede
nået eller på vej til at blive nået. Der er i dette kapitel redegjort nærmere for målopfyldelsen
på de enkelte områder.
Regeringens hensigt er at videreføre reformpolitikken i de kommende år med fokus på lang-
sigtet vækst og private arbejdspladser.
Tabel 4.1
Oversigt over danske Europa 2020-mål
Danske nationale 2020-mål
Beskæftigelse
Forskning og udvikling
Klima og energi
Strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. blandt de 20-64-årige.
Investeringer i forskning og udvikling udgør 3 pct. af BNP.
Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endelige energiforbrug. 10
pct. af energiforbruget i transport (anvendt på vej og bane) i 2020 skal udgøres af
vedvarende energi. Udledningerne i de ikke-kvoteregulerede sektorer skal gradvist
reduceres op til 20 pct. frem mod 2020 i forhold til 2005.
Reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige og øge andelen af de
30-34-årige, der har afsluttet en videregående uddannelse, til mindst 40 pct.
Mindske antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse med 22.000 frem
mod 2020.
Uddannelse
Social inklusion
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
35
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0036.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
4.1 Det nationale mål for beskæftigelse
Der er klar fremgang på arbejdsmarkedet med stigende beskæftigelse og faldende ledighed.
Fra slutningen af 2012 og frem til 4. kvartal 2015 har 82.000 flere fået job i den private sektor,
og i de kommende år ventes beskæftigelsen at stige yderligere i takt med fremgangen i
dansk økonomi.
Frem mod 2020 skønnes beskæftigelsen at stige med 180.000 personer fra 2014. Heraf kan
knap halvdelen tilskrives den forudsatte normalisering af konjunkturerne, mens godt halvde-
len afspejler tidligere og mere nyligt vedtagne reformer samt den underliggende demografi-
ske udvikling. Beskæftigelsen vurderes at kunne stige, uden at der opstår flaskehalse og pres
på arbejdsmarkedet generelt. Det udelukker dog ikke, at der i perioder kan være mangel på
arbejdskraft i specifikke brancher eller i bestemte dele af landet.
Strukturerne på det danske arbejdsmarked er generelt sunde. Det afspejles blandt andet i, at
den strukturelle beskæftigelse er øget, og at den strukturelle ledighed er fortsat med at falde
trods de senere års konjunkturelle modvind. Det har bidraget til, at både den samlede ledig-
hed og langtidsledigheden ligger på et lavt niveau set i et historisk perspektiv. Samtidig er
fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked stor, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved,
at mange skifter job. Dermed er der mulighed for en længerevarende fremgang i velstand og
beskæftigelse,
jf. Økonomisk Redegørelse, december 2015.
Det danske mål for beskæftigelse er en strukturel beskæftigelsesfrekvens for de 20-64-årige
på 80 pct. i 2020. Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark for de 20-64-årige var 75,9 pct. i
2014, hvilket er godt 6 pct.-point højere end gennemsnittet for EU. Det er især en væsentligt
højere beskæftigelsesfrekvens for kvinder, der trækker den danske beskæftigelsesfrekvens
op i forhold til EU-gennemsnittet,
jf. figur 4.1.
Den skønnede udvikling i beskæftigelsen fra
2014 til 2020 svarer til en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-årige på 2,2 pct.-
point. Fremgangen kan både tilskrives konjunkturnormaliseringen og virkningen af strukturel-
le reformer, der hæver den strukturelle beskæftigelse. Det centrale skøn for beskæftigelses-
frekvensen i 2020 er således beregnet til godt 78 pct.
jf. figur 4.2.
Skønnet er nedjusteret i forhold til tidligere vurderinger, hvor skønnet for beskæftigelsesfre-
kvensen i 2020 lå meget tæt på 80 pct. Nedjusteringen afspejler primært påvirkningen af en
forventet merindvandring på knap 100.000 personer frem mod 2020 som følge af den øgede
flygtningetilstrømning,
jf. Danmarks Konvergensprogram 2016.
Hvad angår de nytilkomne
flygtninge og familiesammenførte har de senere års erfaring været, at ca. 30 pct. er i beskæf-
tigelse efter tre år i Danmark. Det trækker rent mekanisk ned i den samlede beskæftigelses-
frekvens, selv om forventningen til beskæftigelsesfremgangen frem mod 2020 ikke er nedju-
steret.
36
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0037.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Figur 4.1
Beskæftigelsesfrekvens i Danmark og EU
for 20-64-årige mænd og kvinder
Pct.
85
80
75
70
65
60
55
50
92
94
96
98
00
02
04
06
08
10
12
14
DK - i alt
EU - i alt
DK - mænd
EU15 - mænd
DK - kvinder
EU15 - kvinder
Pct.
85
80
75
70
Figur 4.2
Udvikling i beskæftigelsesfrekvensen frem
mod 2020, mænd og kvinder under ét
Pct.
79
Pct.
79
78
78
77
65
60
55
50
77
76
76
75
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
75
Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen i figur 4.1 er baseret på EU’s
Labour Force Survey,
der svarer til den danske
arbejdskraftundersøgelse.
Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det er regeringens ambition, at flere skal i arbejde, især i den private sektor, og at færre skal
forsørges af det offentlige. Derfor er der blandt andet igangsat et reformarbejde for at sikre, at
det bedre kan betale sig at arbejde frem for at modtage en offentlig ydelse. Regeringen vil
desuden arbejde for tiltag, der styrker lediges mobilitet på arbejdsmarkedet. Det er endvidere
et sigtepunkt for regeringen, at hver anden nytilkommen flygtning skal være i beskæftigelse
efter tre år.
Kontanthjælpsaftalen
Der er den 18. november 2015 indgået en aftale om kontanthjælp som led i ’JobReformens’
første fase. Hovedformålet med aftalen er, at det skal kunne betale sig at arbejde for kon-
tanthjælpsmodtagere, og at kontanthjælpsmodtagere i højere grad skal stå til rådighed for
arbejdsmarkedet, så flere kommer i job. Lovforslaget, der udmønter aftalen, blev vedtaget af
Folketinget 17. marts 2016.
Der er to væsentlige elementer i aftalen, som skal sikre målsætningen:
Et nyt kontanthjælpsloft:
Kontanthjælpsmodtagere skal have en større økonomisk
gevinst ved at tage et job til en månedsløn i den lave ende af lønskalaen, når der tages
højde for, hvad de modtager samlet set i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud
til dagsinstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud efter skat. Der ind-
føres derfor et loft over det samlede beløb, en person kan modtage i offentlige ydelser,
som sikrer en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde. Selve
kontanthjælpen og de direkte børnerelaterede ydelser reduceres dog ikke. Det er såle-
des alene boligstøtte og særlig støtte, der kan reduceres som følge af kontanthjælpslof-
tet.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
37
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0038.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Skærpet rådighed:
Der indføres en 225 timers-regel, som betyder, at kontanthjælps-
modtagere skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde
minimum 225 timer inden for et år. Det svarer til ca. seks ugers fuldtidsarbejde og skal
tilskynde til, at alle bibeholder en tilknytning til arbejdsmarkedet. Såfremt de ikke lever
op til dette krav, vil det udløse en ydelsesreduktion.
Det skønnes, at kontanthjælpsaftalen vil styrke beskæftigelsen strukturelt med omkring 700
fuldtidspersoner. Provenuet fra ’JobReformens’ første fase bidrager til finansieringen af re-
formen anden fase, jf. nedenfor.
Integrationsydelse
Regeringen indførte pr. 1. september 2015 en ny integrationsydelse for udlændinge og dan-
skere, der ikke har haft ophold i Danmark (eller Grønland og Færøerne) i syv ud af de sene-
ste otte år. Ydelsen træder i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp og skal blandt andet
sikre, at den enkelte har et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske
samfund. Tildelings- og udmålingsprincipperne svarer til de principper, der gælder for uddan-
nelses- og kontanthjælp i øvrigt.
Der kan ydes integrationsydelse i op til syv år. Integrationsydelsen er på niveau med uddan-
nelseshjælp (som bygger på SU-systemets satser) og uden mulighed for aktivitetstillæg.
Personer omfattet af ydelsen, som viser vilje til at integrere sig i det danske samfund ved at
lære dansk, kan ved ansøgning opnå et tillæg ud over integrationsydelsen.
Der er den 19. november 2015 aftalt, at integrationsydelsen fremover også skal omfatte alle
personer, som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv år ud af de seneste otte år. Lov-
forslag herom er vedtaget i marts 2016 med virkning fra 1. juli 2016.
Initiativerne vedrørende integrationsydelsen blev ved fremsættelsen af lovforslaget vurderet
til at betyde en stigning i den strukturelle beskæftigelse på ca. 400 personer fuldt indfaset.
Refusionsreformen
Refusionsomlægningen trådte i kraft 1. januar 2016 og indebærer etablering af et sammen-
hængende og mere enkelt refusionssystem, hvor refusionsprocenten er ens på tværs af
ydelser og afhænger af, hvor længe den enkelte ydelsesmodtager har modtaget offentlige
ydelser. Det nye refusionssystem gør dermed op med det hidtidige komplekse system, hvor
statens refusion af kommunernes udgifter til offentlige ydelser har været bestemt af, hvilken
ydelse borgerne modtog, og om borgerne deltog i en bestemt aktiv indsats.
Refusionsreformen har til hensigt at øge den enkelte kommunes økonomiske incitament til at
forebygge, at ledige personer havner på langvarig offentlig forsørgelse. Det vil understøtte, at
udsatte grupper i højere grad oplever en indsats, der bringer dem tættere på arbejdsmarke-
det.
Refusionsomlægningen omfatter i alt 14 ydelser (herunder a-dagpenge, kontanthjælp og
førtidspension), men berører ikke ydelser, som kommunerne ikke eller kun i begrænset om-
fang kan påvirke aktiviteten på (fx efterløn og folkepension).
38
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0039.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
For at modvirke utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen vil
der ske en tilpasning i det kommunale tilskuds- og udligningssystem både på kort og længere
sigt.
Boks 4.1
Refusionstrappen
Under det nye refusionssystem vil kommunens refusion for den enkelte ydelsesmodtager følge en såkaldt
refusionstrappe, hvor den enkelte ydelsesmodtagers anciennitet afgør, hvor stor refusion kommunen
modtager fra staten,
jf. figur a.
Refusionssatsen på de ydelser, som kommunerne udbetaler, er på 80 pct. de
første fire uger (uge 0-4) og falder løbende til 40 pct. (uge 5-26), 30 pct. (uge 27-52) og ender på 20 pct.
(52+ uger). Kommunens medfinansiering til de ydelser, som andre myndigheder udbetaler, vil tilsvarende
stige fra 20 til 80 pct. i løbet af de første 52 uger. Den enkelte ydelsesmodtager placeres efter 1. januar 2016
på refusionstrappen efter optjent anciennitet, opgjort siden 1. juli 2014. Refusionstælleren nulstilles efter et
års sammenlagt selvforsørgelse inden for en referenceperiode på tre år.
Figur a
Refusionstrappe
Pct.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
uger
10 uger
20 uger
30 uger
40 uger
50 uger
Pct.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
60 uger
Kommunernes refusions- og medfinansieringsopgørelser understøttes af et it-ledelses-
informationssystem, hvor den enkelte kommune løbende kan følge refusionsreformens be-
tydning for kommunens økonomi på beskæftigelsesområdet. Desuden kan kommunerne
løbende identificere den enkelte borgers placering på refusionstrappen samt opnå informati-
on om, hvor lang tids selvforsørgelse den enkelte borger mangler for at kunne starte forfra på
refusionstrappen (dvs. når refusionstælleren nulstilles efter 52 ugers selvforsørgelse). Det
skønnes, at den foreslåede refusionsomlægning vil løfte den strukturelle beskæftigelse med
ca. 3.000 personer i 2020.
Dagpengereformen
Der er den 22. oktober 2015 indgået en aftale om et tryggere dagpengesystem. Aftalen har
afsæt i Dagpengekommissionens anbefalinger og ventes vedtaget af Folketinget i foråret
2016. Hovedsigtet med aftalen er at styrke incitamentet til at tage alle typer af beskæftigelse i
løbet af dagpengeperioden. Det er ligeledes en særskilt målsætning i aftalen, at reglerne i
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
39
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0040.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
dagpengesystemet forenkles, samt at administrationen automatiseres via yderligere digitali-
sering.
Aftalen indeholder blandt andet følgende hovedelementer:
Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening:
Med beskæftigelseskontoen indfø-
res muligheden for fleksibel genoptjening af retten til dagpenge. Det indebærer, at be-
skæftigelse i løbet af dagpengeperioden kan forlænge retten til dagpenge, når den ordi-
nære toårige dagpengeperiode er opbrugt. Forlængelse af dagpengeperioden sker i for-
holdet 1:2, således at eksempelvis én dags arbejde kan konverteres til to dages forlæn-
get dagpengeperiode. Forlængelsen kan højst være på et år.
Forbrug af dagpengeret:
Forbrug af dagpenge skal fremover beregnes i timer frem for
uger. Forbruget af dagpenge opgøres og afregnes fremover månedsvis, hvilket giver
mulighed for at basere systemet på registeroplysninger. Dette understøtter en mere digi-
taliseret administration af dagpengesystemet.
Karensdage ved høj ledighed:
Der indføres en karensdag hver fjerde måned for per-
soner med høj ledighed, svarende til tre karensdage pr. år for fuldtidsledige. Karensda-
gen kan undgås, hvis personen i perioden på de fire måneder har haft beskæftigelse
svarende til mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse. Det skal styrke incitamentet til at
tage alle former for beskæftigelse.
Dimittender:
Dimittender vil fremover modtage en dimittendsats svarende til 82 pct. af
dagpengemaksimum for forsørgere og 71,5 pct. for ikke-forsørgere i stedet for de nuvæ-
rende 82 pct. uanset forsørgerstatus.
Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet:
Personer, der har
modtaget dagpenge svarende til sammenlagt fire år inden for de seneste otte år, får re-
duceret dagpengeretten med én måned.
Det skønnes, at aftalen samlet set svækker den strukturelle beskæftigelse med omtrent 800
fuldtidspersoner. Det skal ses i sammenhæng med, at dagpengereformen fra 2010 styrkede
beskæftigelsen med omkring 15.000 personer. Dagpengereformen fra 2010 indebar blandt
andet en forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år, samt en forlængelse af genoptje-
ningskravet til 52 uger. Begge dele bibeholdes med den nye aftale om dagpengesystemet.
40
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0041.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Trepartsdrøftelser
Regeringen indledte i februar 2016 trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter om en
række væsentlige udfordringer for det danske samfund.
Trepartsdrøftelser gennemføres som et faseopdelt forløb med drøftelser om en række
afgrænsede temaer, som hver især afsluttes med en aftale, inden der påbegyndes en ny
forhandlingsrunde.
Første tema har været den meget store udfordring for det danske samfund, at et historisk
stort antal flygtninge har søgt mod Danmark, og at der også forventes at komme et meget
stort antal familiesammenførte til landet.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i marts 2016 en aftale, der sikrer en betydelig
styrkelse af indsatsen for at sikre en bedre integration af flygtninge og familiesammenførte på
arbejdsmarkedet. Aftalen indebærer blandt andet, at:
Flygtninges erhvervskompetencer afklares allerede i asyl- og overgangsfasen med
henblik på at anvende disse kompetencer bedre.
Flygtninge anses som i stand til at tage arbejde ved ankomsten.
Det offentlige integrationsprogram skal fremover fokusere på jobrettede tilbud.
Den tilbudte danskundersvisning skal fremover være mere arbejdsmarkedsrettet.
Jobcentrene styrker servicen overfor virksomhederne.
Aftalen indebærer nye og bedre rammer for, at virksomheder kan ansætte flygtninge, der ikke
har kvalifikationer og produktivitet, som svarer til de overenskomstmæssige minimumsløn-
ninger på det danske arbejdsmarked. Det indebærer blandt andet, at:
Der etableres en integrationsgrunduddannelse, hvor flygtninge kan arbejde og opkvalifi-
cere sig til det danske arbejdsmarked.
Der indføres en kontant bonusordning til private virksomheder, der ansætter flygtninge i
ordinær ustøttet beskæftigelse.
Næste fase af trepartsdrøftelserne omhandler tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele
Danmark og praktikpladser til unge. Drøftelserne om disse temaer indledes medio april 2016.
Skattereform (JobReform fase 2)
Regeringen vil som led i udarbejdelsen af en 2025-plan indkalde til forhandlinger i efteråret
2016 med henblik på at sænke skatten på arbejdsindkomster. Regeringen vil sænke skatten
for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større. Derud-
over har regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone, så flere vil
arbejde mere, og så danske virksomheder får nemmere ved at rekruttere og fastholde også
vellønnede medarbejdere.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
41
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0042.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
4.2 Det nationale mål for forskning og udvikling
Forskning og innovation har stor betydning for samfundsudviklingen. Forskningen bidrager
med ny viden, der skaber grundlag for udviklingen af nye løsninger, produkter, tjenesteydel-
ser og andre typer af innovationer, som er afgørende for at understøtte den fremtidige pro-
duktivitetsvækst. Samtidig bidrager forskningsbaseret uddannelse til, at studerende får ad-
gang til den nyeste viden, som de kan bringe i anvendelse, når de efterfølgende kommer ud
på arbejdsmarkedet. Også ad den vej forbedrer forskning grundlaget for innovation og frem-
gang i virksomhederne.
Det er regeringens målsætning, at de offentlige investeringer i forskning og udvikling skal
udgøre mindst 1 pct. af BNP. Danmark har desuden tilsluttet sig EU’s målsætning om, at de
samlede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling skal udgøre 3 pct. af BNP.
Regeringen vil igangsætte en analyse af den eksisterende forskningsindsats med henblik på
at opnå viden om effekterne af forskningsinvesteringerne. Inden for den nuværende ramme
skal forskningsmidlerne prioriteres, så de understøtter danske styrkepositioner og erhvervsli-
vets behov.
Det er regeringens ambition, at der skal være et øget samarbejde mellem de videregående
uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Blandt andet har regeringen som opfølgning på
aftalen om
Vækst og udvikling i hele Danmark
præciseret forventningen til uddannelsesinsti-
tutionernes samspil med de regionale og lokale virksomheder. Det vil blive afspejlet i uddan-
nelsesinstitutionernes udviklingskontrakter med et nyt mål om øget regionalt vidensamarbej-
de. Universiteterne skal endvidere tilrettelægge deres forskningsaktiviteter, så egenfinansie-
ringen øges. Det kan fx ske ved øget kommercialisering eller tiltrækning af midler fra virk-
somheder eller fonde.
Danmark er et af de lande, som rangerer højest internationalt, når det kommer til investerin-
ger i forskning og udvikling. Den offentligt finansierede forskning udgjorde 22,4 mia. kr., sva-
rende til 1,15 pct. af BNP i 2014, mens erhvervslivet bidrog med 36,3 mia. kr., svarende til
1,87 pct. af BNP i 2014,
jf. figur 4.3.
De samlede offentlige og private investeringer i forskning
og udvikling er steget fra 2 pct. af BNP i 1997 til over 3 pct. af BNP i 2014. Danmark har
således nået målsætningen i EU’s vækststrategi, Europa 2020.
42
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0043.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Figur 4.3
Private og offentlige investeringer i forskning og udvikling
Pct. af BNP
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
I alt
2013 2014*
Pct. af BNP
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Den offentlige sektor
Erhvervslivet
Anm.: Tallene for 2014 er foreløbige.
Kilde: Danmarks Statistik.
Godt en tredjedel af de offentlige udgifter til forskning og udvikling anvendes til forskning i
sundhedsvidenskab, mens naturvidenskab tegner sig for knap en femtedel,
jf. figur 4.4.
De seneste år er erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling stagneret, og som andel
af den samlede økonomi (opgjort ved BNP) har der været tendens til et vigende investerings-
niveau. Virksomhederne har dog fortsat et relativt højt investeringsniveau set i et historisk
perspektiv.
Derudover har virksomhederne øget deres køb af forskning og udvikling fra udenlandske
virksomheder og videninstitutioner markant fra 9,1 mia. kr. i 2009 til 11,9 mia. kr. i 2014. Det
kan tages som et udtryk for, at virksomhederne opsøger den viden, de har brug for, uaf-
hængigt af hvor i verden den findes.
Omkring 75 pct. af investeringerne i forskning og udvikling foretages af store virksomheder
med over 250 ansatte, mens de små og mellemstore virksomheder står for resten af investe-
ringerne. Ca. 60 pct. af erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling,
jf. figur 4.5,
fore-
tages af industrisektoren, som siden 2008 har intensiveret forsknings- og udviklingsindsatsen
markant. Lægemiddelindustrien står alene for 23 pct. af virksomhedernes samlede investe-
ringer. Virksomheder inden for finansiering og forsikring foretager ca. 11 pct. af investerin-
gerne i forskning og udvikling og har ligeledes intensiveret forsknings- og udviklingsindsatsen
siden 2008. Erhvervsservice samt information og kommunikation, der tilsammen står for godt
en fjerdedel af investeringerne, har de senere år haft en nedgang i deres forsknings- og
udviklingsinvesteringer.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
43
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0044.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Figur 4.4
Offentlige udgifter til forskning og udvikling
fordelt på hovedområder, 2014
Figur 4.5
Virksomhedernes investeringer i forskning
og udvikling fordelt på brancher, 2014
7%
20%
17%
16%
11%
7%
13%
59%
10%
5%
36%
Naturvidenskab
Sundhedsvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknisk videnskab
Jordbrugs- og veterinærvidenskab
Humaniora
Industri
Erhvervsservice
Handel
Information og kommunikation Finansiering og forsikring
Anm.: Transport, hotel, restauration og øvrige brancher indgår ikke i figur 4.5, da de udgør en meget lille
andel af de totale investeringer i forskning og udvikling. Industrisektorens investeringer tegner sig
for 59 pct. af virksomhedernes samlede investeringer i forskning og udvikling, heraf udgør investe-
ringerne fra medicinalindustrien 40 pct., fremstilling af motorer og motordele 17 pct., kemisk indu-
stri 10 pct. og øvrige 33 pct.
Kilde: Danmarks Statistik.
Dansk forskning klarer sig godt i internationale sammenligninger. Danske forskere publicere-
de godt 13.000 videnskabelige publikationer pr. mio. indbyggere i perioden 2010-2014. Det
placerer Danmark på en 3. plads blandt OECD-landene, når videnskabelige publikationer
holdes op imod befolkningstal., jf. Forskningsbarometer 2015, som kan findes på ufm.dk (kun
tilgængelig på dansk). Samtidig er danske forskere blandt de mest citerede. Internationalt
ligger Danmark nummer fire målt i forhold til citationer pr. publikation. Når det gælder danske
forskeres andel af de 10 pct. mest citerede videnskabelige publikationer, er Danmark placeret
på en 3. plads, kun overgået af Schweiz og Holland.
Også på innovationsområdet klarer Danmark sig relativt godt. Innovation kan defineres som
viden og ideer, som omsættes til produkter og processer, der skaber forretningsmæssig og
samfundsmæssig værdi. Ifølge Innovation Union Scoreboard fra 2015, som sammenligner
EU-landenes innovationsevne, ligger Danmark nummer to i EU kun overgået af Sverige.
Der findes forskellige kilder til innovation. Knap en tredjedel af de innovative virksomheder
angiver, at de har udført eller købt forskning og udvikling, mens de resterende to tredjedele af
de innovative virksomheder baserer sig på andet end forskning og udvikling. Det kan eksem-
pelvis være medarbejder- eller brugerdreven innovation eller ny anvendelse af kendt teknolo-
gi,
jf. Redegørelse om Vækst og Konkurrenceevne, februar 2016.
44
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0045.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Regeringens initiativer
Regeringen har iværksat en række ambitiøse initiativer for at fremme forskning, udvikling og
innovation. Nye større regeringsinitiativer inden for forskning, udvikling og innovation, der er
implementeret eller under implementering, fremgår af
boks 4.2.
Boks 4.2
Regeringens initiativer til fremme af forskning, udvikling og innovation
Danmarks Innovationsfond:
Som led i aftalen ”Vækst og udvikling i hele Danmark” ønsker
regeringen at styrke Danmarks Innovationsfonds regionale forankring, herunder at Innovationsfonden
fra 2016 og i en 3-årig periode kan have medarbejdere placeret fysisk i tilknytning til regionale
videnmiljøer.
Landdistriktsvækstpilotordning:
Som led i aftalen ”Vækst og udvikling i hele Danmark” afsætter
regeringen 10 mio. kr. årligt tiletableringen af en Landdistriktsvækstpilot-ordning i perioden 2016-2019.
Ordningen etableres i regi af Danmarks Innovationsfond. Ordningen skal give mulighed for, at små og
mellemstore virksomheder i de danske landdistrikter kan opnå støtte i op til to år til at ansætte en
højtuddannet medarbejder, der skal gennemføre et innovationsprojekt.
Automatisering og ny teknologi i produktionserhvervene:
Med aftale om ”Vækst og udvikling i hele
Danmark” ønsker regeringen at etablere et erhvervspartnerskab for avanceret produktion, der skal
igangsætte initiativer, som fremmer automatisering og ny teknologi i små og mellemstore
produktionsvirksomheder i hele landet.
Skattekredit for forsknings- og udviklingsaktiviteter:
I 2014 blev den øvre grænse for, hvor store
udgifter til forskning og udvikling, der kan give anledning til kontant udbetaling gennem skattekreditten,
forhøjet. Grænsen er hævet fra 5 mio. kr. til 25 mio. kr., svarende til en udbetaling på 5,5 mio. kr., når
nedsættelsen af selskabsskattesatsen til 22 pct. er fuldt indfaset i 2016.
Øget regionalt vidensamarbejde i de videregående uddannelsesinstitutioners
udviklingskontrakter:
I 2016 har Regeringen syngjort forventningerne til samspillet mellem de
videregående uddannelsesinstitutioner og små og mellemstore virksomheder i hele landet. Dette bliver
reflekteret i de videregående uddannelsesinstitutioners udviklingskontrakter med det nye mål om øget
regionalt vidensamarbejde.
Udviklingskontrakter med Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter):
Danmarks otte GTS-institutter spiller en central rolle i at overføre viden og innovation til danske små og
mellemstore virksomheder. Derfor indgår uddannelses- og forskningsministeren i 2016
udviklingskontrakter med GTS-institutterne med henblik på at styrke videnbroen og sikre, at
virksomheder i hele landet får lettere adgang til viden.
Styrket hjemtag fra Horizon 2020:
EUopSTART, KIC-Start og Horizon 2020-NET yder tilskud til
danske virksomheders og videninstitutioners forberedende arbejde med at danne netværk og
udarbejde succesfulde ansøgninger til en række udvalgte europæiske forskningsprogrammer under
Horizon 2020, herunder såkaldte ”Knowledge and Innovation Communities” (KIC). I 2015 er der givet
støtte til to ansøgere i KIC-konsortier, 13 netværk og 338 ansøgere til EU-programmer samt fire
deltagere i KIC-konsortier.
Evaluering af effekten af dansk deltagelse i EU’s 6. og 7. rammeprogram:
Evalueringen
undersøger den videnskabelige gennemslagskraft af EU-projekter, og hvilken betydning EU-
projekterne har haft for de deltagende virksomheder på længere sigt. Evalueringen viser blandt andet,
at videnskabelige publikationer, skrevet på baggrund af FP6- og FP7-forskning, har stor
gennemslagskraft.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
45
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0046.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Boks 4.2 (fortsat)
Regeringens initiativer til fremme af forskning, udvikling og innovation
Samarbejdsaftale med Massachusetts Institute of Technology (MIT):
Uddannelses- og
Forskningsministeriet har i 2015 indgået en samarbejdsaftale med MIT, der betyder, at op til 10 ph.d.-
studerende og postdocs ved danske forskningsinstitutioner hvert år kan tilbringe henholdsvis 6 og 12
måneder ved ét af de førende universiteter i verden.
Evaluering af de danske innovationscentre:
Evalueringen foretaget i 2015 viser en høj grad af
tilfredshed fra interessenterne med centrene i Kina, USA, Tyskland, Korea, Brasilien og Indien.
Centrene skaber stor værdi for både danske institutioner, forskere og virksomheder. En række
anbefalinger fra evalueringen er ved at blive implementeret.
Fælleseuropæisk forskningsfacilitet European Spallation Source (ESS):
I august 2015 blev ESS
etableret som europæisk forskningsinfrastruktur (en såkaldt ERIC). Det er første gang, at en af
Europas store forskningsfaciliteter placeres i Norden. For at forbedre det danske ESS-medværtskab
blev der i 2015 udarbejdet en national ESS-strategi, som skal sætte pejlemærkerne for den fremtidige
danske indsats på området.
Nyt dansk roadmap for forskningsinfrastruktur: ”Dansk
roadmap for Forskningsinfrastruktur 2015”
præsenterer Uddannelses- og Forskningsministeriets vision og strategiske sigtelinjer for
forskningsinfrastruktur for de kommende fem år og indeholder et katalog over 22 konkrete forslag til
nationale forskningsinfrastrukturer, der vurderes at have størst national betydning for dansk forsknings-
og innovationskonkurrenceevne i løbet af de kommende fem år.
Ny lov om regulering af danske aktiviteter i rummet og strategi på rumområdet:
Regeringen har
taget initiativ til en ny lov om regulering af aktiviteter i det ydre rum og igangsat arbejdet med at
formulere en rumstrategi. Rumstrategien skal udstikke de kort-, mellem- og langsigtede rammer for
rumområdet i Danmark og bidrage til, at der i erhvervslivet, forskningsverdenen og blandt myndigheder
høstes de forventede potentialer på området. Strategien skal bl.a. opstille relevante mål for
rumområdet med afsæt i regeringens overordnede målsætninger om vækst og beskæftigelse mv.
Integritet i forskningen:
Regeringen følger implementeringen af den danske kodeks for integritet i
forskningen tæt. Der er på finansloven afsat 9,8 mio kr. over to år til aktiviteter, som vil kunne fremme
integriteten yderligere, fx gennem forskning i hvilke incitamenter der vil kunne styrke integritet i
forskning.
Regionale investeringer i innovation:
Under det danske regionalfondsprogram for 2014-2020 har
regeringen aftalt med EU-Kommissionen, at der kan ydes 50 pct. EU-medfinansiering til regionale
projekter, som kan styrke innovationen i små og mellemstore virksomheder. Der er i
regionalfondsprogrammet ”Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder” afsat i alt knap 640 mio. kr. i
EU-medfinansiering i 7-årsperioden. Den nationale medfinansiering forventes at komme fra lokale og
regionale myndigheder, offentligretlige organer, fx uddannelsesinstitutioner, private virksomheder m.fl.
4.3 Det nationale mål for klima og energi
Danmark er blandt andet omfattet af følgende bindende nationale mål fastsat i EU på klima-
og energiområdet:
En række årlige forpligtelser i perioden 2013-20 for ikke-kvoteomfattede udledninger af
drivhusgasser. Målet skærpes frem mod 2020, hvor Danmarks udledning skal være re-
duceret med 20 pct. i forhold til niveauet i 2005.
Andelen af vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug skal øges til at udgøre
30 pct. i 2020 - en forøgelse fra ca. 16 pct. i 2005.
46
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0047.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
10 pct. af energiforbruget i transport (anvendt på vej og bane) i 2020 skal udgøres af
vedvarende energi.
Regeringens energi- og klimapolitik
Regeringen ønsker, at Danmark fortsat skal være et af de førende lande i den grønne omstil-
ling, idet omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen i
Danmark og verden omkring Danmark.
Regeringen ønsker en energi- og klimapolitik, der bygger på grøn realisme. Det betyder, at
der skal være sammenhæng mellem målene i energipolitikken og de midler, der er til rådig-
hed. Den grønne omstilling skal ske på en måde, som er til at betale for virksomheder og
forbrugere.
Det forudsætter, at de samlede fordele og ulemper ved konkrete tiltag bliver grundigt belyst.
Det gælder virkningerne på samfundsøkonomien, klimaet, de offentlige finanser og erhvervs-
livets vilkår.
Status for klima- og energipolitiske mål
I december 2015 udkom Energistyrelsens seneste basisfremskrivning, der indeholder en
status for fremdriften mod Danmarks nationale 2020-mål fastsat i EU på klima- og energiom-
rådet.
Danmark har som led i EU’s Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig at nedbringe udled-
ningerne fra de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i 2020 set i forhold til niveauet i
2005 og tillige opnå delmål på vejen mod 2020. Delmålene skærpes gradvist frem mod slut-
målet i 2020. Af hensyn til naturlige udsving i udledningerne er det dog muligt at gemme
overopfyldelse fra et år og anvende det til målopfyldelse i et andet år.
Der forventes aktuelt en betydelig overopfyldelse for perioden 2013-2019, mens der i enkelt-
året 2020 forventes en mindre underopfyldelse,
jf. figur 4.6.
Da de forrige års overopfyldelse
kan ”gemmes” og anvendes til målopfyldelse i 2020, forventes Danmark samlet set at leve op
til reduktionsforpligtelserne. Den akkumulerede overopfyldelse forventes at være på ca. 12,5
mio. ton CO
2
-ækvivalenter i alt for hele forpligtelsesperioden.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
47
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0048.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Figur 4.6
Ikke-kvoteomfattede udledninger 2013-2020 og EU-målsætningen (mio. ton CO2e)
Mio. ton CO2e
37
Mio. ton CO2e
37,0
35
35,0
33
33,0
31
31,0
29
2013
2014
Følsomhed
2015
2016
Forløb A
2017
2018
Forløb B
2019
2020
Reduktionssti
29,0
Anm.: Forløb A og B henviser til to forløb, der er regnet på i den seneste basisfremskrivning, og
”følsomhed” illustrerer et spænd for udledningerne, hvis basisfremskrivningens følsomheder
inddrages. De to forløb for kvoteprisen er kombineret med antagelser om udviklingen på
energiområdet i udlandet, som har stor betydning for beregning af elpriser og udveksling af el over
landegrænser, og med udbygningen af vindkraft i Danmark: Forløb A: CO2-kvoteprisen forbliver på
dagens niveau på ca. 55 kr./ton. Dette kombineres med en mindre grøn omstilling i udlandet og et
nedre skøn for udbygningen med vindkraft i Danmark.Forløb B: CO2-kvoteprisen følger
udviklingen i IEA’s World Energy Outlook 2015 og stiger til ca. 100 kr./ton i 2020 og ca. 170
kr./ton i 2025. Dette kombineres med en væsentlig grøn omstilling i udlandet og et øvre skøn for
udbygningen med vindkraft i Danmark.
Kilde: Energistyrelsen (2015), Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2015, december 2015.
I forbindelse med EU's Klima- og Energipakke fra 2008 har Danmark ligeledes påtaget sig at
øge den andel af det endelige energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder (VE),
til 30 pct. i 2020, en forøgelse fra ca. 16 pct. i 2005. I følge den seneste fremskrivning forven-
tes målet overopfyldt med en andel af VE i det endelige energiforbrug på over 40 pct. i 2020,
jf. figur 4.7.
Af den seneste fremskrivning fremgår ligeledes, at det totale bruttoenergiforbrug i 2020 for-
ventes at være 739 PJ, hvilket indebærer, at bruttoenergiforbruget er reduceret med 14 pct. i
forhold til 2006. Hermed opfyldes det nationale mål om energieffektivitet i Energiaftalen fra
2008, hvor bruttoenergiforbruget skulle reduceres med 4 pct. i 2020 i forhold til 2006.
48
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0049.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Figur 4.7
VE-andel af det udvidede endelige energiforbrug
Pct.
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
EU-mål
Fremskrivning
Pct.
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Anm.: Andelen af vedvarende energi i det udvidede endelige energiforbrug ligger over det fastsatte EU-mål
i hele perioden. CO2-kvoteprisen følger skøn fra Finansministeriet og stiger til ca. 65 kr./ton i 2020
og ca. 85 kr./ton i 2025, samt oliepris skønnet af Finansministeriet. Denne ligger dog på nogenlunde
samme niveau som olieprisen baseret på IEA World Energy Outlook 2015. Dette kombineres med
en mindre grøn omstilling i udlandet og et medium skøn for udbygningen med vindkraft i Danmark.
Kilde: Energistyrelsen (2015), Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2015, december 2015
EU’s Klima- og Energipakke indeholder også et særskilt mål for anvendelsen af vedvarende
energi i transportsektoren, hvor Danmark er forpligtet til at opnå en VE-andel i landtransport
på mindst 10 pct. i 2020. Målet gælder kun i 2020, og der er således ingen delmål på vejen
mod 2020. Energistyrelsen har udarbejdet en analyse (VE-analysen
5
), der opstiller forskellige
eksempler på, hvordan EU’s mål om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren kan nås.
Generelt kan det konkluderes, at det med de seneste ændringer
6
i EU’s regler for målopfyl-
delse er blevet lettere at opfylde målet. Det er således ikke længere nødvendigt at øge det
såkaldte iblandingskrav
7
for biobrændstoffer til 10 pct., som det ellers er angivet i Energiafta-
len fra 2012.
Vedvarende el anvendt til tog bidrager nu ganske betydeligt til opfyldelsen af målet. Det
forventes dog stadig, at elbiler kun i begrænset omfang vil bidrage til målopfyldelsen, selv om
deres bidrag er blevet fordoblet med de nye regneregler. Det fremgår endvidere af analysen,
at anvendelse af biogas i fx rutebusser eller andre tunge køretøjer vil kunne bidrage til målop-
fyldelsen. Tilbage står, at biobrændstoffer fortsat forventes at være en afgørende faktor, når
målet skal opfyldes.
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/energistyrelsen/Nyheder/2015/analyse_af_alternative_muligheder_til_
opfyldelse_af_2020_maalet_for_ve_til_transport.pdf
6
VE-direktivet blev ændret i september 2015. Ændringen var foranlediget af en revisionsklausul i direktivet.
7
Den VE, der skal anvendes til opfyldelse af 10 pct. kravet, kan antage forskellige former (fx VE-baseret EL,
VE-brint og biobrændstoffer). Alle analyser peger på, at biobrændstoffer vil være det dominante VE-brændstof
Danmark har siden 2010 haft et krav om, at der skal være iblandet 5,75 pct. biobrændstoffer i alt brændstof til
transport. Der er en forventning om, at denne andel vil skulle øges frem mod 2020, jf. VE-analysen.
5
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
49
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0050.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Regeringen vil senest medio 2017 tage stilling til, hvordan EU’s krav til VE i transport skal
opfyldes
Nye mål for 2030
EU’s stats- og regeringschefer blev i oktober 2014 enige om, at den samlede CO
2
-udledning
skal reduceres med mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. Kommissionen fremsatte i 2015
forslag til en revision af EU’s kvotehandelsdirektiv, der skal sikre, at de sektorer, som er
underlagt EU’s kvotehandelssystem, sammenlagt leverer en drivhusgasreduktion på 43 pct. i
forhold til 2005-niveauet. Kommissionen ventes i midten af 2016 at fremlægge et forslag til en
byrdefordeling mellem EU-landene vedrørende den resterende del af reduktionsindsatsen i
de ikke-kvotebelagte sektorer, som samlet set skal reducere udledningerne med 30 pct. i
2030 i forhold til 2005.
8
I oktober 2014 satte EU’s stats- og regeringschefer yderligere mål for 2030. 27 pct. af energi-
forbruget i 2030 skal komme fra vedvarende energi. Målet er bindende for EU, men det forde-
les ikke på de enkelte lande. Derudover blev der sat et vejledende mål for 2030 om at forbed-
re energieffektiviteten med 27 pct. på EU-niveau i forhold til en business-as-usual-
fremskrivning.
Der er i de senere år gennemført en række aftaler, der understøtter de klima- og energipoliti-
ske mål. De væsentligste er
Energiaftale 2012
og
Klimaloven.
Energiaftale 2012
Med energiaftalen fra 2012 har en bred kreds af partier i Folketinget vedtaget en lang række
initiativer for at understøtte og udbygge den danske position på klima- og energiområdet
samt understøtte EU-målsætningerne,
jf. Danmarks nationale reformprogram 2013.
Aftalen
indebærer omfattende investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet. Senest inden
udgangen af 2018 skal parterne bag aftalen drøfte konkrete supplerende initiativer for perio-
den efter 2020.
En status på energiaftalen fra 2012 viser, at udviklingen er i overensstemmelse med de for-
ventninger, der var til aftalen, da den blev indgået. Det betyder, at andelen af vedvarende
energi stiger, CO
2
-udledningen reduceres lige som energiforbruget, samtidig med at brugen
af fossile brændsler bliver mindre. Af konkrete tiltag, som har udspring i energiaftalen fra
2012 kan nævnes udbygning med havvindmøller ved Horns rev 3, hvor buddet blev afgjort i
2015 med en garanteret afregningspris på 77 øre/kWh.
Klimalov
Klimaloven blev vedtaget i juni 2014. Med loven har Danmark fået en overordnet strategisk
ramme for klimapolitikken. I forbindelse med klimaloven er der etableret et nyt uafhængigt,
fagligt baseret klimaråd. Rådet består af uafhængige eksperter, som blandt andet skal rådgi-
ve regeringen om, hvordan omstillingen til et lavemissionssamfund i 2050 kan realiseres på
8
Basisåret for EUs klima- og energipakke er 2005. Indsatsen er opdelt på henholdsvis kvote- og ikke-kvote. Det
Europæiske Råd (DER)har vedtaget, at udledningsretten i ETS og non-ETS skal reduceres med henholdsvis 43
pct og 30 pct. i 2030 i forhold til 2005 for at indfri EUs 40 pct. reduktionsmål. Dette svarer ikke nødvendigvis
fuldstændig præcist til en reduktion på 40 pct. i forhold til 1990 på grund af en række faktorer. Det skyldes bl.a.
ændring af opgørelsesmetoder, overflytning af sektorer fra non-ETS til ETS mv.
50
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0051.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
en omkostningseffektiv måde under hensyntagen til vækst, konkurrenceevne og sunde of-
fentlige finanser.
Klimarådet udgav i november 2015 sin første rapport,
Omstilling med omtanke – status og
udfordringer for dansk klimapolitik.
Energikommissionen
Regeringen har i marts 2016 nedsat en energikommission, som skal forberede et oplæg til
energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-2030. Energikommissionen afslutter sit
arbejde med en samlet rapport primo 2017.
4.4 Det nationale mål for uddannelse
Regeringen har tiltrådt de overordnede EU-mål på uddannelsesområdet i Europa 2020-
strategien om at reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige samt øge ande-
len af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til
mindst 40 pct. i 2020.
I 2014 var uddannelsesfrafaldet for de 18-24-årige 7,7 pct., mens 44,1 pct. af de 30-34-årige
havde gennemført en videregående uddannelse. Dermed er de overordnede EU-mål nået.
Samtidig viser de seneste tal fra Profilmodellen, der er en prognose for en ungdomsårgangs
forventede uddannelsesniveau 25 år efter 9. klasse, at 93 pct. af 2014-ungdomsårgangen
forventedes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, 62 pct. en videregående uddan-
nelse og 28 pct. en lang videregående uddannelse.
Det er vigtigt for regeringen, at de unge vælger den rigtige uddannelse, og at ungdomsud-
dannelser og de forberedende uddannelsestilbud har høj kvalitet, da hovedvejen til gode
muligheder går gennem gode uddannelser til alle unge. Regeringen har derfor nedsat en
ekspertgruppe for bedre veje til en ungdomsuddannelse, som med udgangen af 2016 skal
komme med anbefalinger til, hvordan unges vej gennem uddannelsessystemet kan styrkes,
og herunder også anbefalinger til, hvorvidt og i givet fald hvordan målsætningen om, at
mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, skal viderefø-
res fremadrettet.
De videregående uddannelser skal give de studerende viden og kompetencer, som de stude-
rende kan bruge i fremtidige job og tage med sig i livet i øvrigt. Det kræver, at uddannelserne
har høj kvalitet og er relevante for efterfølgende beskæftigelse. Regeringen vil blandt andet
derfor reformere taxametersystemet for de videregående uddannelser, så det understøtter
højere kvalitet på uddannelserne og bedre overgang til beskæftigelse.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
51
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0052.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Samtidig har regeringen den 20. november 2015 indgået en bred politisk aftale om at justere
fremdriftsreformen.
9
Aftalen øger blandt andet universiteternes fleksibilitet til at tilrettelægge
uddannelserne efter udfordringer og behov inden for kravene om en reduktion i overskridel-
sen af normeret studietid.
Folkeskolen
Folkeskolereformen trådte i kraft ved skoleårets begyndelse i august 2014. Reformens mål
er, at alle elever skal blive så dygtige, de kan, at folkeskolen skal mindske betydningen af
social baggrund i forhold til faglige resultater, samt at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal
styrkes. Den årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015
viser, at udviklingen af folkeskolen er på rette spor. Resultaterne viser en overordnet frem-
gang i forhold til elevernes faglige niveau.
De seneste år har kommunerne arbejdet for at øge andelen af elever i den almene undervis-
ning. Der er igangsat et eftersyn af inklusionsindsatsen i folkeskolen. Der er nedsat en eks-
pertgruppe, som skal kortlægge udfordringerne på inklusionsområdet og komme med konkre-
te, praksisnære anbefalinger til, hvordan inklusionsindsatsen kan styrkes. Der igangsættes
desuden et initiativ om øget samspil mellem skole og fritid for at understøtte skolers, kommu-
ners og foreningers arbejde med at skabe bedre synergi og indfri de mange potentialer, der
er i samspillet mellem skole og fritidsliv.
Som en del af folkeskolereformen skal eleverne i folkeskolen ved udgangen af 2020 undervi-
ses af lærere, der enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller har opnået
en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. Det er aftalt, at målet gradvist skal
realiseres i form af en kompetencedækning på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018
– opgjort på kommuneniveau. Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) vil herefter
drøfte det resterende løft til 95 pct. under hensyntagen til de muligheder, som de planlæg-
ningsmæssige hensyn tillader.
I skoleåret 2014/2015 blev eleverne i 81,6 pct. af den fagopdelte undervisning undervist af
lærere med kompetence inden for det pågældende fag. Der er desuden afsat 1 mia. kr. til at
understøtte efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Kommunerne
har i 2014 anvendt 38,1 mio. kr. af det modtagne tilskud på 64,1 mio. kr., og i 2015 ses der
en stigning i antallet af lærere, der efteruddanner sig i undervisningsfag.
Der er igangsat et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, som skal give inspira-
tion og følge op på folkeskolereformen. Til det formål er der etableret en lang række forsk-
ningsprojekter, som tilsammen belyser implementeringen og virkningen af reformens elemen-
ter ud fra både elevernes, lærernes, pædagogernes, skoleledernes, forældrenes og kommu-
nernes perspektiv. Det bemærkes, at staten og KL generelt understøtter kommuners og
skolers omstilling af folkeskolen. 
9
Fremdriftsreformen består af en række tiltag, der skal mindske omfanget af overskridelser af den normerede
studietid på de videregående uddannelser og dermed bidrage til vækst og velstand i Danmark. Samlet set skal
universiteterne frem mod 2020 reducere den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder.
52
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0053.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Erhvervsuddannelser
Danmarks reform af erhvervsuddannelserne, som blev vedtaget i juni 2014, er som planlagt
trådt i kraft den 1. august 2015. Med reformen introduceres blandt andet nye grundforløb,
klare adgangskrav, bedre og mere undervisning, nye muligheder for fag på højere niveau og
adgang til videregående uddannelse. I tilknytning til reformen er der opstillet fire overordnede
politisk fastsatte kvalitetsmål:
1.
2.
3.
4.
Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse.
Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse.
Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Tilliden og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.
Implementeringen forløber som planlagt i forhold til blandt andet indførelse af ny grundfor-
løbsstruktur og understøtning af reformen på erhvervsskolerne. En foreløbig opgørelse fra
erhvervsskolernes egen organisation indikerer, at langt færre elever falder fra efter de første
tre måneder, men der foreligger endnu ikke en samlet officiel opgørelse. Der er endvidere
gennemført målrettet kompetenceudvikling af både lærere og ledere samt etableret et korps
af læringskonsulenter, som skal bidrage til skoleudvikling på alle erhvervsskoler.
Som led i opfølgning på reformens kvalitetsmål og tilhørende konkrete resultatmål er der
udviklet indikatorer, der gør det muligt at følge reformen tæt både på landsplan og på den
enkelte erhvervsskole, som årligt skal udarbejde en kvalitetshandlingsplan, der indeholder
resultater og opfølgning på reformmålene. Der udarbejdes på denne baggrund en samlet
årlig status til Folketinget, som er planlagt første gang i 2016.
De gymnasiale uddannelser
Regeringen har i april 2016 fremlagt et udspil om de gymnasiale uddannelser. Regeringen vil
med udspillet styrke det faglige niveau og modernisere almendannelsen i de gymnasiale
uddannelser, så langt flere studenter er motiveret for og parate til at gå direkte videre til vide-
regående uddannelse. Elevernes faglige forudsætninger skal styrkes gennem indførelse af
adgangskrav. Studieretningsgymnasiet skal forenkles, og hf-uddannelsen skal målrettes mod
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.
Samlet set forventes regeringens tiltag på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet at
understøtte den positive udvikling, hvor flere unge med udenlandsk herkomst opnår bedre
uddannelsesresultater, herunder en større andel af unge med udenlandsk herkomst, som
opnår mindst en ungdomsuddannelse.
Bedre voksen- og efteruddannelse for ufaglærte og faglærte
For perioden 2014-20 er der afsat 1 mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse for
ufaglærte og faglærte. Målet er, at flere ufaglærte og faglærte opkvalificeres, og at flere fag-
lærte skal løftes til videregående niveau, samt at kvalitet og udbud styrkes blandt andet med
hensyn til mere fleksible afholdelsesformer. Det er målet, at indsatsen skal bidrage til et løft i
aktiviteten på op til 180.000 flere kursister inden for især arbejdsmarkedsuddannelser og
akademiuddannelser, herunder 20.000 studerende på videregående uddannelsesniveau.
Implementeringen af den forstærkede voksen- og efteruddannelsesindsats er iværksat. Her-
udover har regeringen med udspillet
Vækst og udvikling i hele Danmark
varslet, at den vil
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
53
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0054.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
drøfte med arbejdsmarkedets parter, hvordan arbejdsmarkedsuddannelserne kan gøres
mere målrettede og fleksible.
Dimensionering
Fra studieoptaget 2015 indførtes ledighedsbaseret dimensionering på de videregående ud-
dannelser. Målet er at flytte optaget på uddannelser med systematisk merledighed til uddan-
nelser med bedre jobudsigter. Dimensioneringsomfanget er fuldt indfaset ca. 3.500 pladser,
svarende til 6 pct. af optaget i 2013. Ledighedsudviklingen på de videregående uddannelser
følges løbende, blandt andet fortsat med henblik på at identificere uddannelser med systema-
tisk og markant overledighed. For 2016-optaget vil yderligere ca. 60 pladser blive dimensio-
neret.
 
Samtidig etableres et digitalt overblik, så kommende studerende får nem adgang til sammen-
lignelige informationer om blandt andet uddannelsernes ledighed, beskæftigelsesmuligheder
og timetal samt studerendes og færdiguddannedes vurderinger af uddannelsernes kvalitet og
relevans for efterfølgende job.
Opfølgning på udvalget for kunstneriske uddannelser
Regeringen har på baggrund af Udvalget for fremtidssikring af de videregående kunstneriske
uddannelsers (Kunstudvalget) anbefalinger samt den historiske og aktuelle høje dimittendle-
dighed besluttet at foretage en yderligere dimensionering af optaget på design- og arkitekt-
uddannelserne fra 2016. Endvidere vil opfølgningen på Kunstudvalgets anbefalinger om
udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans blive gennemført i 2016, blandt andet i regi
af institutionernes udviklingskontrakter.
Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse
Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel (april 2013) bestod af en SU-
reform og en aftale om rammerne for aktiv studiegennemførsel (’fremdriftsreformen’). Refor-
men styrker samlet de offentlige finanser med 2,2 mia. kr. i 2020.
En central del af fremdriftsreformen er at sikre en hurtigere studiegennemførelse, hvilket skal
ses i sammenhæng med, at danske dimittender er blandt de ældste i international sammen-
hæng. I gennemsnit forventes uddannelsespauser og studietidsforlængelser således at føre
til, at danske studerende bruger næsten fire år i mertid i den samlede periode, der går fra
afsluttet grundskole indtil en bestået lang videregående uddannelse,
jf. figur 4.8.
54
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0055.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Figur 4.8
Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til første
erhvervskompetencegivende uddannelse, 9. klasse årgang 2011
Lange videregående uddannelser
6
1
21
5
12
Mellemlange videregående uddannelser
6
1
22
4
1
Korte videregående uddannelser
6
1
24
6
2
Erhvervsuddannelser
6
0
7
10
20
28
30
Studieskift
40
5
1
50
10. klasse
Dobbelt ungdomuddannelse
Uddannelsespause
Resttid
Kilde: Undervisningsministeriet baseret på Danmarks Statistiks registre.
En række af reformens initiativer, der skal understøtte tidligere studiestart og studietidsreduk-
tion, er implementeret. Eksempelvis kan studerende kun modtage SU i 12 måneder ud over
uddannelsens normerede tid, hvis de starter på en videregående uddannelse senest to år
efter adgangsgivende uddannelse. Endvidere er der indført bedre rammer for merit ved stu-
dieophold på anden institution eller studieskift, øget brug af vinterstart samt et loft på højst
fem ungdomsuddannelser med SU. Med virkning fra den 1. juli 2016 kan studerende ligele-
des kun være forsinket med seks måneder – mod før 12 måneder – i deres uddannelse, før
SU-udbetalingen stoppes. Derudover er der implementeret en række fremdriftselementer på
uddannelserne, som også vil have effekt, efter justeringen af fremdriftsreformen er trådt i kraft
den 1. juli 2016.
Vækst i hele Danmark
Regeringens strategi for understøttelse af
Vækst og udvikling i hele Danmark
blev lanceret i
november 2015. Strategien skal på uddannelsesområdet blandt andet understøtte adgangen
til gode uddannelser i hele landet samt et godt match mellem uddannelser og virksomheder-
nes kompetencebehov. Der afsættes penge til placering af erhvervsuddannelsesgrundforløb i
tyndere befolkede områder, forsøg med fjernundervisning i folkeskolen samt bedre mulighed
for støtte under praktik i yderområder og i det nære udland. Derudover er grundtilskuddet til
alle ungdomsuddannelsesinstitutioner forhøjet med en mio. kr. i forbindelse med en større
taxameteromlægning for at styrke de mindre institutioner i mindre befolkede områder og
dermed et stærkt uddannelsestilbud i hele landet. Som led i strategien skal det endvidere
belyses, hvilke muligheder der kan være for at gennemføre videregående uddannelser regio-
nalt og lokalt, fx gennem satellitudbud eller som digitalt tilrettelagte udbud.
Samspillet mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og de regionale virksomheder
vil endvidere blive styrket i 2016, dels gennem deregulering af de tekniske og merkantile
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og dels gennem mål for det regionale
vidensamarbejde i udviklingskontrakter med uddannelsesinstitutionerne.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
55
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0056.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
4.5 Det nationale mål for social inklusion
Flere skal inkluderes i fælleskabet på arbejdsmarkedet, og færre skal forsørges af det offent-
lige. Derfor har regeringen styrket den økonomiske tilskyndelse til at deltage aktivt på ar-
bejdsmarkedet. Samtidig har regeringen fokus på, at mennesker, der har brug for støtte og
hjælp til at få et bedre fodfæste i livet, får en indsats, der virker bedst muligt.
Det danske bidrag til det fælles EU-mål om social inklusion er, at antallet af personer i hus-
stande med meget lav beskæftigelsesgrad (”Low Work Intensity”, LWI
10
) skal reduceres med
22.000 frem mod 2020.
I 2014 var der ifølge Eurostat 495.000 personer i husstande med meget lav beskæftigelses-
grad. Det er en stigning på 11.000 i forhold til 2013, hvor der var 484.000 personer.
11
En igangværende revision af de danske data medfører et databrud i forhold til år, der ligger
før 2012. En tilnærmet opgørelse af antallet af personer i LWI-husstande på grundlag af
danske registerdata gør det imidlertid muligt at følge udviklingen længere tilbage i tid, jf.
figur
4.9
og
4.10.
LWI angiver antallet af personer, som lever i husstande med en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad under 20 pct.
set over et kalenderår blandt de 18-59-årige bortset fra studerende under 25 år.
11
Eurostats opgørelse er baseret på EU SILC 2014. I EU SILC vedrører 2014 oplysninger for året 2013, idet
respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen svarer på forholdene i det foregående år. Danmarks Statistik er i
gang med en revision af de danske data, der ligger til grund for indikatorerne i EU SILC. Revisionen omfatter to
større metodeændringer: 1) Husstandsbegrebet er ændret, og det samme gælder de vægte, som bruges ved opreg-
ning af husstandene i stikprøven til populationsniveau, og 2) der er indført et loft over negative indkomster.
Ændringerne skal dels sikre, at stikprøveusikkerheden mindskes, når man ser på udvalgte undergrupper af be-
folkningen, fx aldersgrupper og personer med og uden arbejde, og for befolkningen som helhed, dels gøre de
danske data mere sammenlignelige med data for de øvrige EU-lande. Indtil videre er revisionen gennemført for
2013 og 2014. Fuldt implementeret vil den dække data tilbage til 2008.
10
56
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0057.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Figur 4.9
Antal personer i husstande med meget lav
beskæftigelse (Eurostat)
1.000 persons
800
1.000 persons
800
Figur 4.10
Antal personer i husstande med meget lav
beskæftigelse (registerdata)
1.000 persons
800
1.000 persons
800
600
600
600
600
400
400
400
400
200
200
200
200
0
2004
2006
EU SILC
2008
2010
2012
EU SILC (rev.)
2014
0
0
2003
2005
2007
2009
2011
2013
0
Anm.: LWI-husstande er defineret som husstande, hvor den gennemsnitlige bekskæftigelsesgrad for
personer mellem 18 og 59 år (ekskl. studerende under 25 år) er mindre end 20 pct. set over et
kalenderår. I Eurostats opgørelse er der databrud mellem 2012 og 2013. Eurostats 2014-data
vedrører oplysninger for 2013.
Kilde: Eurostat (EU SILC) og egne bereginger på 3,3 pct. stikprøve af befolkningen (Lovmodellens
datagrundlag).
Der er en niveauforskel mellem Eurostat og den tilnærmede opgørelse på grundlag af danske
registerdata. Således udgør antallet af personer i LWI-husstande opgjort på grundlag af
registerdata ca. 600.000 i 2013, mens der er tale om 495.000 personer ifølge Eurostat (idet
tallet for 2014 refererer til beskæftigelsesgraden i 2013). Forskellen skal blandt andet ses i
lyset af, at beskæftigelsen i Eurostats opgørelse er selvrapporteret, mens opgørelsen på
registerdata er baseret på den registrerede beskæftigelse i året. De to opgørelser tegner
imidlertid grundlæggende samme billede af udviklingen.
Den væsentligste årsag til stigningen mellem 2008 og 2013 er faldet i beskæftigelsen i perio-
den som følge af det økonomiske tilbageslag i 2008-2009 og den efterfølgende periode med
svag økonomisk vækst.
Det seneste år er antallet af personer, der bor i en LWI-husstand, imidlertid steget, til trods for
at beskæftigelsen er øget. Det skyldes, at stigningen i beskæftigelsen er mindre end stignin-
gen i antallet af studerende og andre personer uden for arbejdsstyrken.
Opgørelserne af personer i LWI-husstande kan kun foretages frem til 2013/2014. Den sene-
ste udvikling peger imidlertid på, at den positive udvikling på arbejdsmarkedet fortsætter:
Beskæftigelsen er steget med 38.000 personer fra januar 2014 til november 2015, og ledig-
heden er i samme periode faldet med 37.500 personer.
Hvis der ses på sammensætningen blandt 18-59-årige (ekskl. studerende under 25 år) i
husstande med meget lav beskæftigelsesgrad, udgør førtidspensionister den største gruppe.
Kontanthjælpsmodtagere udgør den næststørste gruppe,
jf. figur 4.11.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
57
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0058.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Figur 4.11
Personer i husstande med meget lav beskæftigelsesgrad efter socioøkonomisk status, 2013
1.000 personer
140
120
100
80
60
40
20
0
Førtids-
pensionister
Kontanthjælps-
modtagere
Øvrige uden for
arbejdsstyrken
Studerende
Bruttoledige
Beskæftigede
1.000 personer
140
120
100
80
60
40
20
0
Anm.: 18-59-årige (ekskl. studerende under 25 år). Socioøkonomisk status er opgjort efter væsentligste ind-
komstkilde i året. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, dvs. kontanthjælpsmodtagere, der ikke
umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Kilde: Egne bereginger på 3,3 pct. stikprøve af befolkningen (Lovmodellens datagrundlag).
Studerende og øvrige personer, der midlertidigt eller permanent står uden for arbejdsstyrken,
fx sygedagpengemodtagere, fylder også en del i det samlede billede. Det samme gælder
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, dvs. kontanthjælpsmodtagere, der ikke umiddelbart
står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Med de senere års reformer af blandt andet førtidspension og fleksjob, kontanthjælpssyste-
met, sygedagpengesystemet, beskæftigelsesreformen, reformen af dagpengesystemet og
senest indførelse af en integrationsydelse og aftalen om et kontanthjælpssystem, hvor det
kan betale sig at arbejde (Jobreform fase I), er rammerne skabt for, at flere kan blive en aktiv
del af arbejdsmarkedet fremover. Det vil isoleret set bidrage til en reduktion i antallet af per-
soner i husstande med meget lav beskæftigelsesgrad i de kommende år.
Det grundlæggende mål med blandt andet reformerne af førtidspension og fleksjobordningen
er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Reformerne er målrettet personer, der
har sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet,
herunder også at personer med handicap får bedre muligheder for at finde plads på et inklu-
derende arbejdsmarked.
Samtidig tager reformerne sociale hensyn. Blandt andet er der i kontanthjælpsreformen taget
hensyn til enlige forsørgere, og styrkelsen af det økonomiske incitament til uddannelse retter
sig mod personer, der vurderes at være uddannelsesparate. I Jobreform fase I er der ligele-
des taget sociale hensyn, fx vil personer, der ikke kan arbejde, kunne fastholde den fulde
kontanthjælp, selv om de ikke opfylder kravet om 225 timers arbejde inden for et år.
I regeringens aftale om satspuljeinitiativer for 2016-2019 har det været et centralt fokus på at
styrke og sikre den virksomhedsrettede indsats for udsatte målgrupper i overensstemmelse
med anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget. Ét af initiativerne, Særligt Tilrettelagt Virk-
58
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0059.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
somhedsforløb, har således til formål at øge brugen af virksomhedsrettede indsatser for de
udsatte målgrupper. I perioden 2016-19 er der afsat i alt 78 mio. kr. til initiativet.
Initiativer til understøttelse af social inklusion
En styrkelse af den sociale inklusion, hvor flere bliver en del af fællesskabet på arbejdsmar-
kedet, kræver blandt andet, at flere mennesker, der er i en sårbar og udsat situation, møder
en mere effektiv social indsats.
Regeringen vil arbejde for, at der i socialpolitikken fokuseres på løsninger og redskaber, som
gør en reel forskel. Der er behov for mere faktuel viden om, hvad der virker. Derfor skal ar-
bejdet med at indsamle og systematisere data styrkes. Og en langt større del af hjælpen til
socialt udsatte børn og voksne skal organiseres, så aktørerne kan lære af hinanden og ud-
brede effektive metoder.
Som en del af sin socialpolitiske dagsorden vil regeringen årligt udforme en socialpolitisk
redegørelse, der blandt andet skal gøre status for indsatser og resultater på socialområdet.
Redegørelsen sigter efter at give svar på, hvem de udsatte er, og hvordan man hjælper dem
bedst, og dermed bidrage til en styrkelse af en vidensbaseret socialpolitik.
Samtidig prioriterer regeringen flere initiativer, der løfter vidensniveauet på socialområdet.
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
59
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0060.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Boks 4.3
Initiativer til understøttelse af social inklusion
En tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats.
Med satspuljeaftalen for 2016 er der afsat 96
mio. kr. over 4 år til at understøtte kommunerne i en helhedsorienteret omlægning af børneområdet til
en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats. Fokus er på kommunernes samlede indsats – fra
sagsbehandling til tilbudsvifte – så der handles, inden barnets og familiens problemer vokser sig større.
Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD.
Der blev på finansloven for 2015 afsat 12,7 mio. kr. til
initiativet målrettet unge og voksne med ADHD. Formålet med initiativet er, at unge og voksne med
ADHD får styrket deres mestringskompetence, robusthed og evne til at håndtere svære situationer.
Hermed forbedres deres forudsætninger for social inklusion, og deres muligheder øges for at kunne
tage en uddannelse og finde fodfæste på arbejdsmarkedet på lige fod med andre.
Arbejdsrehabiliteringsklubber for mennesker med erhvervet hjerneskade.
Som led i
udmøntningen af satspuljen fra 2010 er der afsat midler til at udvikle og afprøve en model for
arbejdsrehabiliteringsklubber for mennesker med erhvervet hjerneskade. Projektet afsluttedes i 2015.
En evaluering viser, at flertallet af medlemmerne får afklaret deres kompetencer via klubberne og får
en mere aktiv tilværelse.
Anonym stofmisbrugsbehandling.
Den 1. juli 2015 trådte lov om tilbud om anonym, ambulant
behandling af stofmisbrugere m.v. i kraft, hvorefter kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde
anonym, ambulant behandling til personer. Målgruppen for forslaget er således stofmisbrugere,
der ud over deres misbrug ikke er belastet socialt, og som har en relativ tæt tilknytning til arbejds-
markedet eller uddannelsessystemet. Formålet er at forebygge, at denne gruppe af borgere på sigt
udvikler sociale problemstillinger ud over stofmisbruget.
Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug.
Med satspuljeaftalen for 2016 er der
afsat i alt 54,3 mio. kr. til at udbrede en række virksomme behandlingsmodeller eller delelementer fra
modellerne i kommunerne og på anbringelsessteder. Formålet er, at de unge reducerer eller ophører
med deres misbrug, flere passer deres skole, færre begår kriminalitet, og flere får bedre relationer til
familie og venner og et bedre psykisk helbred.
Hjemløsestrategien.
Der er ved de seneste tre års satspuljeaftaler afsat midler til hjemløseområdet,
herunder til udbredelse af Housing First-tilgangen. Med den seneste satspuljeaftale er der afsat 31,6
mio. kr. til bl.a. at udbrede og implementere hjemløsestrategien og styrke viden om, hvordan
hjemløshed kan forebygges. Der er i 2015 påbegyndt etablering af midlertidige overgangsboliger til de
mest udsatte unge hjemløse efter gode kommunale erfaringer med denne type støtte til de unge.
Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre.
Den 1. juli 2015 trådte en ændring af lov om
social service i kraft. Den koordinerende rådgivning skal støtte kvinder på krisecenter i at etablere et liv
uden vold. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, tilknytning til arbejdsmarked, skole,
daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte øvrige kommunale indsatser i relation til
kvindens overgang til en selvstændig tilværelse.
Benchmarkinganalyse på socialområdet.
Som led i satspuljen er der igangsat en
benchmarkinganalyse, der skal sikre et bedre vidensgrundlag for udvikling af benchmarking på det
sociale område.
Socialpolitisk redegørelse.
Social- og Indenrigsministeriet vil i første halvår 2016 udforme en
socialpolitisk redegørelse, der blandt andet skal gøre status for indsatser og resultater bredt på
socialområdet. Redegørelsen, som vil udkomme hvert år, skal bidrage med svar på, hvem de udsatte
er, og hvordan man hjælper dem bedst.
Serviceeftersyn af social mål.
Der er igangsat et serviceeftersyn af den tidligere regerings nationale
sociale 2020-mål for at træffe beslutning om nye langsigtede sociale mål. Hensigten med eftersynet er
at foretage en kritisk gennemgang af målene med henblik på at vurdere, om de fortsat er meningsfulde,
og i tilstrækkelig grad understøtter omstillingen af den sociale indsats på kommunalt niveau.
60
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0062.png
Kapitel 1
[Publikationens titel] · [måned, år]
1
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0063.png
Kapitel 5
5. Institutionelle spørgsmål
og interessentinddragelse
Nyt kapitel
Der er i Danmark en fast procedure for Folketingets inddragelse i den danske og europæiske
vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Det sker som en prioriteret del af den danske EU-
beslutningsprocedure, når Europa 2020-strategien og det europæiske semester er på dags-
ordenen i EU, i de enkelte rådsformationer og i Det Europæiske Råd.
Regeringen og Folketinget har aftalt en øget inddragelse af Folketingets Europaudvalg og
Finansudvalg i forhold til drøftelserne om det europæiske semester og det nationale reform-
program. Dette indebærer, at regeringen (i tillæg til de løbende drøftelser af den europæiske
vækst- og beskæftigelsesdagsorden) orienterer og drøfter de vigtigste spørgsmål med Folke-
tingets Europaudvalg og Finansudvalg på særskilte samråd om det europæiske semester. Alt
i alt afholdes tre årlige fælles samråd i løbet af det europæiske semester.
Proceduren er følgende: I efteråret, efter offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstun-
dersøgelse, orienterer regeringen Europaudvalget og Finansudvalget om indholdet af vækst-
undersøgelsen. I løbet af foråret orienterer regeringen på et fælles samråd de to folketings-
udvalg om, hvordan regeringen forventer at afspejle de overordnede økonomisk-politiske
retningslinjer fra Det Europæiske Råd i marts i Danmarks nationale reformprogram og kon-
vergensprogram.
Dertil orienterer regeringen – efter fremlæggelsen af Kommissionens landespecifikke anbefa-
linger – på et fælles samråd folketingsudvalgene om Kommissionens udkast til landespecifik-
ke anbefalinger.
De tre samråd betegnes som
det nationale semester
og er i lyset af den tættere koordination
af den økonomiske politik i EU et eksempel på en styrket rolle for de nationale parlamenter i
EU.
Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien
er omdrejningspunkt for den nationale forankring
af Europa 2020-strategien og det europæiske semester i Danmark. Udvalget blev nedsat
allerede i 2001 i forbindelse med vedtagelsen af Lissabon-strategien og består af ca. 30
regionale og lokale myndigheder samt en bred vifte af organisationer med interesse for den
europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden. De regionale og lokale myndigheder er
centrale i forhold til den nationale udmøntning af vækst- og beskæftigelsespolitikken.
Kontaktudvalget træder ikke i stedet for de forskellige EU-specialudvalg inden for rammerne
af den danske EU-beslutningsprocedure, men fungerer som et parallelt hørings- og konsulta-
tionsled på vækst- og beskæftigelsesområdet. Udvalget er et vigtigt forum for dialog mellem
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
63
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0064.png
Kapitel 5
Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse
beslutningstagere og interesseorganisationerne om den europæiske vækst- og beskæftigel-
sesdagsorden og er central i forhold til at skabe konsensus om danske prioriteter på vækst
og beskæftigelsesområdet.
Udvalget mødes typisk tre gange om året på henholdsvis embedsmandsniveau og minister-
niveau. I første halvår holdes kontaktudvalget informeret om forløbet af det europæiske se-
mester, den aktuelle europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden samt udarbejdelsen af
det nationale reformprogram. I andet halvår afholdes temadrøftelser med fokus på elementer
af vækst- og beskæftigelsesdagsordenen, fx blev der i oktober 2015 afholdt et møde ledet af
udenrigsministeren med fokus på kapitalmarkedsunionen, det indre marked, Kommissionens
investeringsplan for Europa og folkeafstemningen den 3. december 2015 om omdannelse af
retsforbeholdet.
Udkastet til Danmarks nationale reformprogram 2016 blev sendt i høring i kontaktudvalget og
drøftet på et møde i udvalget den 8. marts 2016 med efterfølgende mulighed for udvalget til
at afgive skriftlige bemærkninger. Udvalgets bemærkninger er så vidt muligt søgt afspejlet og
indarbejdet i det nationale reformprogram.
Boks 5.1
Regeringens orientering af Folketinget om det europæiske semester og det nationale
reformprogram (”det nationale semester”)
11. december 2015: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens
Årlige Vækstundersøgelse og Kommissionens varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske
ubalancer.
17. marts 2016: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Danmarks nationale
reformprogram og konvergensprogram.
Juni 2016: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens udkast til
landespecifikke anbefalinger.
64
Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0065.png
DANMARKS NATIONALE
REFORMPROGRAM 2016
2015/16:10
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Henvendelse om udgivelsen
kan i øvrigt ske til:
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
T 3392 3333
ISBN Elektronisk publikation
978-87-93214-91-0
Design af omslag
Kontrapunkt
Publikationen kan hentes på
Finansministeriets hjemmeside:
fm.dk
04
1
P
ri
n
t
e
d
m
a
tt
e
Rosendahls
4
r0
5
7
5
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Danmarks Nationale Reformprogram, fra beskæftigelsesministeren
1624859_0066.png
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
T 3392 3333
fm.dk