Faktaark
Der er ikke for mange akademikere
De seneste år er der blevet uddannet fortsat flere akademikere i Danmark. Siden 1996 er antallet af
akademikere på det danske arbejdsmarked forøget med godt 100.000 personer til i dag at udgøre ca.
250.000 akademikere.
I samme tyveårs periode er den strukturelle arbejdsløshed for akademikere halveret fra 8,7 pct. til 4,2
pct. Den generelle akademikerledighed ligger i dag lavere end den samlede ledighed for hele
arbejdsmarkedet.
Kilde: Danmarks Statistik
Kilde: Danmarks Statistik og Akademikernes ledighedsstatistik
96 pct. af akademikerne er i akademiske job
Så godt som alle akademiske lønmodtagere finder akademisk beskæftigelse og udnytter dermed deres
uddannelse. Det viser en ny registerbaseret analyse Akademikerne har fået udarbejdet i samarbejde med
AE. Analysen viser, at 96 pct. af akademikerne på det danske arbejdsmarked oppebærer en akademisk
løn.
Kilde: AE og Danmarks Statistik
Kilde: AE
Høj ledighed blandt nyuddannede akademikere, men de kommer hurtigt i job
Til trods for, at der fra 1996 til 2015 er sket en fordobling i antallet af kandidater fra universiteterne er
dimittendledigheden faktisk faldet. Ledigheden for kandidater som netop er blevet færdige på
universitetet lå i 1996 på 32 pct. mens tallet i dag er på 29 pct.
Dimittenderne kommer hurtigt ind på arbejdsmarkedet. Dimittendernes ledighed falder et år efter
dimission til 14 pct. og falder yderligere 3-4 år efter dimissionen til 3,8 pct. Efter fem år på
arbejdsmarkedet er ledigheden helt nede på 1,8 pct.