BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 165
Offentligt

Ankestyrelsens undersøgelse af

Kommunernes

sagsbehandling i

forbindelse med vurdering

af uarbejdsdygtighed efter

sygedagpengelovens § 7

April 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Forord

Sammenfatning

1.1

1.2

Undersøgelsens formål

Undersøgelsens hovedresultater

Lovgrundlag

Undersøgelsens metode

3.1

3.2

Spørgeskemaundersøgelsen

Casebeskrivelserne

Gode erfaringer med brug af forløbskoordinatorer, økonomiske konsulenter og

lægekonsulent i Jobcenter Vejen

4.2

4.3

4.4

Gode erfaringer med samarbejde i Beskæftigelsescenter Horsens qua faglige

koordinatorer i afdelingerne og den faglige kvalitetsgruppe

Kommunernes overordnede organisering

Specifikt for sygedagpengesager visiteret til kategori 3

Gode erfaringer med ”Rehabilitering til job” –

et tværsektorielt projektsamarbejde

mellem Jobcenter Hillerød og træningssektionen

5.2

Det interne samarbejde i kommunerne omkring vurdering af uarbejdsdygtighed

5.2.1

5.2.2

Sager i kategori 2

Sager i kategori 3

Kommunernes organisering af arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed

4.1

Internt samarbejde i kommunen

5.1

Samarbejde med eksterne interessenter

6.1

6.2

Hvilke eksterne interessenter samarbejder kommunerne med?

Kommunernes samarbejde med de praktiserende læger

6.2.1

6.2.2

Gode erfaringer med projekt ”Stuegang” –

et tværfagligt samarbejde mellem

lægehuset Remisen og Vordingborg Jobcenter

Kommunernes vurdering af samarbejdet med de praktiserende læger

Gode erfaringer med samarbejde mellem Jobcenter Lolland samt virksomheden

Nordic Sugar og 3F-afdelingen i Nakskov

6.3.2

Kommunernes vurdering af samarbejdet med arbejdsgiverne

6.3

Kommunernes samarbejde med arbejdsgiverne

6.3.1

6.4

6.5

6.6

7.1

Kommunernes samarbejde med fagforeninger og A-kasser

Kommunernes samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen

Kommunernes samarbejde med tilbudsydere (tidligere revalideringsinstitutioner)

Inddragelse af borgerne i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed

Indhentning af oplysninger fra sygemeldte borgere

Smal og bred vurdering af uarbejdsdygtighed

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

8.1

8.2

Sager visiteret til kategori 2

Sager visiteret til kategori 3

Bilag 1 Spørgeskema udsendt til kommunerne

101

Titel

Kommunernes sagsbehandling i forbindelse med

Kontakt

Ankestyrelsen

vurdering af uarbejdsdygtighed efter

sygedagpengelovens § 77

Udgiver

Ankestyrelsen, april 2016

ISBN nr

978-87-7811-315-3

Layout

Identitet & Design AS

7998 Statsservice

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Forord

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre

en undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed, jf. sygedagpengelovens § 7.

Ankestyrelsen har gennemført undersøgelsen i andet halvår af 2015.

Baggrunden for undersøgelsen er den nye sygedagpengemodel, hvor reglerne om

visitation og opfølgning per 5. januar 2015 er ændret som følge af

sygedagpengereformen, der trådte delvist i kraft 1. juli 2014. Sygdagpengereformen har

blandt andet til formål at sikre økonomien for sygemeldte borgere under hele perioden,

hvor de er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom.

Vurdering af uarbejdsdygtighed, grundet egen sygdom, har afgørende betydning for,

hvorvidt en borger fortsat er berettiget til sygedagpenge

–

eller eventuelt

jobafklaringsforløb, hvis der ikke (længere) er grundlag for en forlængelse af

sygedagpengeudbetalingen. Hensigten med reformen var ikke at ændre på vurderingen

af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7. Reformen indeholdt imidlertid nye

regler om kategorisering af sygemeldte, opfølgning og om fremrykning af

revurderingstidspunktet til 22. uge.

Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunernes organisering og sagsbehandling

i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed for at sikre en fortsat god

sagsbehandling samt en fortsat god platform for implementering af

sygedagpengereformen i kommunerne.

Undersøgelsen består af et spørgeskema udsendt til alle landets kommuner med fokus på

sagsbehandlingen i forbindelse med sygedagpengesager i kategori 2 og kategori 3, jf.

sygedagpengelovens § 12 stk. 1. Herunder er der spurgt til kommunernes gode

erfaringer samt udfordringer i forbindelse med sagsbehandlingen.

Derudover indgår casebeskrivelser af fem kommuners gode erfaringer med henholdsvis

organisering af arbejdet i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed og samarbejde

med andre interessenter i undersøgelsen. Udvælgelsen er baseret på kommunernes egne

vurderinger af deres erfaringer med sagsbehandlingen. De fem casekommuner er Vejen

Kommune, Horsens Kommune, Hillerød Kommune, Vordingborg Kommune og Lolland

Kommune.

Undersøgelsen er et supplement til Ankestyrelsens praksisundersøgelse om § 7 i

sygedagpengeloven, som Ankestyrelsen sideløbende med denne undersøgelse har

gennemført i 16 kommuner.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Sammenfatning

Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering

af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7. Undersøgelsen består af en

landsdækkende spørgeskemaundersøgelse samt fem casebeskrivelser af udvalgte

kommuners gode erfaringer med vurdering af uarbejdsdygtighed.

1.1

Undersøgelsens formål

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at kortlægge kommunernes organisering af

sagsbehandlingen i forbindelse med § 7 vurderingen i sygedagpengeloven. Kommunerne

er blevet spurgt til deres organisering og interne samarbejde (eksempelvis mellem

afdelinger i jobcentret og mellem forskellige forvaltninger i kommunen). Undersøgelsen

omhandler også kommunernes samarbejde med eksterne interessenter (herunder

praktiserende læger, arbejdsgivere, øvrige sundhedsvæsen mv.) i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed.

Formålet med de fem casebeskrivelser er at belyse gode erfaringer med både internt

samarbejde i kommunen og eksternt samarbejde i forbindelse med kommunens

vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. Casebeskrivelserne skal tjene som

inspiration for andre kommuner i forhold til udvikling af det løbende arbejde med at

forbedre sagsbehandlingen ved vurdering af uarbejdsdygtighed.

I undersøgelsen indgår kommunernes sagsbehandling i forhold til sygemeldte visiteret til

kategori 2 og 3, mens undersøgelsen ikke omhandler sagsbehandlingen af sager visiteret

til kategori 1. Se lovgrundlaget i kapitel 2 for en uddybning vedrørende kategorierne.

Undersøgelsen belyser også kommunernes arbejde med henholdsvis den smalle og den

brede vurdering af uarbejdsdygtighed.

Den smalle og den brede vurdering i sygedagpengelovens § 7, stk. 3 og 4:



Den smalle vurdering indbefatter, at vurdering af uarbejdsdygtighed inden for tre

måneder efter sygemeldingen som udgangspunkt skal foretages på baggrund af

beskæftigelsen før sygemeldingen.

Den brede vurdering indbefatter, at vurdering af uarbejdsdygtighed efter tre

måneders sygefravær sker på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og

beskæftigelsesområde, med mindre der er særlige grunde, der taler for andet.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

1.2

Undersøgelsens hovedresultater

Overordnede tendenser og centrale fund

En overordnet tendens i undersøgelsen er, at kommunernes samarbejde internt i

kommunen og med eksterne interessenter i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed bidrager til at øge forståelsen på tværs af fagligheder og synspunkter.

Et tæt samarbejde fører til et bedre kendskab til den konkrete sag blandt

sagsbehandleren og eksempelvis den praktiserende læge eller fagforening, hvilket kan

bidrage til færre misforståelser i sagsforløbet. Det er alt andet lige nødvendigt at skabe

et rum for dialog mellem sagsbehandlere, andre fagpersoner (eksempelvis behandlere)

og eksterne interessenter (eksempelvis praktiserende læger og arbejdsgivere) for, at det

gode samarbejde omkring vurdering af uarbejdsdygtighed kan opstå.

Især de praktiserende lægers attestarbejde og sagsbehandlernes samarbejde med de

praktiserende læger herom er forbundet med vanskeligheder, hvilket skaber barrierer for

sagsbehandlingen i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed.

Organisering af arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed på jobcentret

Kommunernes besvarelser viser, at det er den enkelte sagsbehandler, der foretager

vurdering af uarbejdsdygtighed i 89 kommuner (93 procent). 94 af kommunerne (98

procent) angiver, at der foregår sparring mellem de medarbejdere, der foretager

vurdering. Knap to tredjedele af kommunerne har tilknyttet lægekonsulenter, der bliver

inddraget løbende i forbindelse med sagsbehandlingen ved vurdering af

uarbejdsdygtighed.

Casebeskrivelsen af

Vejen Kommunes

gode erfaringer viser, at sagsbehandlerne på

jobcentret har let og fleksibel adgang til andre fagligheder end den socialfaglige, som de

kan trække på i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. De sygeplejeuddannede

forløbskoordinatorer bidrager til at koordinere alle sager med et sundhedsfagligt sigte

bl.a. i forhold til sundhedsvæsenet. De økonomiske konsulenter bidrager bl.a. til at skabe

klarhed over økonomien for sygemeldte. Lægekonsulenten bistår med hurtige lægelige

afklaringer, oversættelse af latinske betegnelser og med at formulere de rigtige

spørgsmål, som sagsbehandlerne kan stille til den praktiserende læge.

Casebeskrivelsen af

Horsens Kommunes

gode erfaringer viser, at der er faglige

koordinatorer i hver af de otte afdelinger i Beskæftigelsescenter Horsens. Det bidrager

bl.a. til smidigere sagsgange på tværs af afdelingerne og til at skabe ensartethed i

sagsbehandlingen på tværs af afdelingerne. Koordinationen mellem afdelingerne foregår

i den faglige kvalitetsgruppe, der også beslutter, hvordan man arbejder metodisk med at

sikre et ens fagligt niveau på tværs af afdelingerne. Tilbudsservice kan let levere

oplysninger ind til sagsbehandlerne i Arbejdsmarkedsservice til brug for bl.a. den brede

vurdering, fordi de arbejder i det samme sagsbehandlingssystem, idet de er interne

leverandører af tilbud i Beskæftigelsescenter Horsens.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet

Kommunerne giver udtryk for forskelligartede oplevelser af rehabiliteringsteamets rolle i

forbindelse med behandling af sager visiteret til kategori 3. 37 ud af 60 kommuner (62

procent) vurderer ikke, at rehabiliteringsteamets indstilling bidrager til at lette den

efterfølgende vurdering af uarbejdsdygtighed, mens de resterende 38 procent vurderer,

at rehabiliteringsteamets indstilling letter den efterfølgende vurdering.

Undersøgelsen viser, at jobcentret varetager den koordinerende sagsbehandlerfunktion i

alle kommuner på nær én. Her er funktionen forankret i socialforvaltningen.

Samarbejde internt i kommunen

40 ud af 93 kommuner (43 procent), har et internt samarbejde, hvor andre afdelinger,

forvaltninger eller enheder i kommunen bidrager med oplysninger til brug for vurdering

af uarbejdsdygtighed. For både sager visiteret til kategori 2 og 3 gælder, at kommunerne

samarbejder mest med sundhedsforvaltningen. Hovedparten af kommunerne oplyser, at

de ikke eller kun i nogle tilfælde har udfordringer i det interne samarbejde i forhold til

både sager visiteret til kategori 2 og 3.

Casebeskrivelsen af

Hillerød Kommunes

gode erfaringer fra det tværfaglige

samarbejdsprojekt ”Rehabilitering til job” mellem jobcentret og kommunens

træningssektion viser, at en fremskudt sagsbehandling, hvor jobcentret har placeret en

medarbejder i træningscentret, bidrager til at lette sagsgangen i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed. Det skyldes bl.a., at sagsbehandlerne let kan inddrage

behandlernes faglighed, hvilket fører til hurtigere og mere kvalificeret sagsbehandling.

Projektet har også ført til, at der er skabt faglige og vedvarende netværk mellem

sagsbehandlere og behandlere i projektet på tværs af forvaltningerne.

Samarbejde med eksterne interessenter

I forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed, viser

spørgeskemaundersøgelsen at:



Samtlige kommuner inddrager de praktiserende læger.

95 procent af kommunerne inddrager det øvrige sundhedsvæsen.

72 procent af kommunerne inddrager arbejdsgiveren i de sager, hvor borgeren er

i et ansættelsesforhold.

55 procent af kommunerne inddrager tilbudsydere (tidligere

revalideringsinstitutioner).

36 procent af kommunerne inddrager fagforeningerne.

35 procent af kommunerne inddrager A-kassen.

33 procent af kommunerne angiver, at de inddrager andre eksterne

samarbejdsparter.

Samarbejde med de praktiserende læger

87 ud af 95 kommuner (92 procent) oplyser, at der i enten høj eller nogen grad er

udfordringer i forbindelse med indhentning af relevante oplysninger fra de praktiserende

læger. Udfordringerne består eksempelvis i, at de attester, som kommunerne modtager

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

fra lægerne, er mangelfulde. 60 ud af 92 kommuner (65 procent) har iværksat tiltag for

at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger i perioden 1. januar 2014 til 1.

september 2015. Tiltagene består eksempelvis i dialogmøder samt i, at kommunerne

orienterer de praktiserende læger om lovgivningen på sygedagpengeområdet.

Casebeskrivelsen af

Vordingborg Kommunes

gode erfaringer i projekt ”Stuegang” med

fælles stuegang mellem sagsbehandlere fra jobcentret og praktiserende læger fra

lægehuset Remisen viser, at det konkrete møde mellem interessenterne skaber øget

forståelse for hinandens arbejde og faglighed. Det tætte samarbejde bidrager bl.a. til at

kvalificere attestarbejdet: Sagsbehandlernes attestbegæringer bliver bedre, hvilket fører

til, at de praktiserende lægers attestarbejde bliver bedre. Samarbejdet bidrager også til

en tidlig og koordineret indsats, der bl.a. har resulteret i kortere sygemeldinger for

borgerne.

Samarbejde med arbejdsgiverne

42 ud af 68 kommuner (62 procent) vurderer ikke, at de har udfordringer i forbindelse

med indhentning af relevante oplysninger fra arbejdsgiverne. De kommuner, der har

udfordringer, vurderer eksempelvis, at de består i, at arbejdsgiverne ikke er gode nok til

at få indsendt oplysningerne, som kommunerne har brug for. 34 ud af 65 kommuner (52

procent) har iværksat tiltag for at udvikle samarbejdet. Tiltagene består eksempelvis i

formaliserede samarbejder samt opsøgende arbejde fra kommunens side med henblik på

at informere arbejdsgiverne om sygedagpengeområdet.

Casebeskrivelsen af

Lolland Kommunes

gode erfaringer med det eksterne samarbejde

med både virksomheden Nordic Sugar og fagforeningen 3F viser, at interessenterne over

tid har oparbejdet et godt kendskab til hinanden som følge af geografisk nærhed og en

hyppig kontakt. Det bidrager til at smidiggøre såvel sagsgange som kommunikationen

mellem interessenterne. Afgørende for det gode samarbejde er bl.a. også, at alle

relevante parter deltager i fælles møder, eksempelvis når der skal lægges en plan for

sygemeldte borgeres tilbagevenden til arbejde.

Samarbejde med fagforeningerne

25 ud af 35 kommuner (71 procent) vurderer, at de i høj eller nogen grad har

udfordringer i samarbejdet med fagforeningerne i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed. Det er eksempelvis en udfordring, når fagforeningerne agerer som

borgerens advokat og derved bliver en potentiel modstander frem for en

samarbejdspartner i processen. 14 ud af 33 kommuner (42 procent) har gjort tiltag til at

udvikle samarbejdet med fagforeningerne. Tiltagene består eksempelvis i skabelse af

rum for dialog mellem kommunerne og fagforeningerne.

Samarbejde med A-kasserne

19 ud af 33 kommuner (57 procent) vurderer, at de har udfordringer i forhold til

samarbejdet med A-kasserne. Kommunerne vurderer eksempelvis, at udfordringerne

består i, at der er forskellige opfattelser af, hvornår sygemeldte kan varetage et arbejde.

9 ud af 28 kommuner (32 procent) har gjort tiltag til at udvikle samarbejdet med A-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

kasserne i form af eksempelvis dialogmøder, der skal bidrage til en fælles forståelse

mellem kommunen og A-kassen.

Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen

76 ud af 91 kommuner (83 procent) oplyser, at de har udfordringer med indhentning af

relevante oplysninger fra det øvrige sundhedsvæsen. Udfordringerne skyldes bl.a. lange

ventetider på anmodninger om attester og journaloplysninger samt, at oplysningerne

ikke er konkrete nok i forhold til at kunne vurdere den sygemeldtes mulighed for

varetagelse af specifikke arbejdsopgaver. 22 ud af 91(24 procent) af de kommuner, der

har udfordringer i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen, har iværksat tiltag for at

udvikle samarbejdet i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015. Tiltagene består

eksempelvis i, at kommunerne arrangerer møder med de respektive samarbejdspartnere

med henblik på at skabe et fælles afsæt for arbejdet med sygemeldte borgere.

Samarbejde med tilbudsyderne (tidligere revalideringsinstitutioner)

26 ud af 53 kommuner (49 procent) vurderer, at de i nogen grad har udfordringer i

samarbejdet med tilbudsyderne. Kommunerne vurderer eksempelvis, at kvaliteten af

udtalelserne fra tilbudsyderne er ikke tilstrækkelig høj, og at de ikke forholder sig

tilfredsstillende til de sygemeldtes jobfunktioner. 27 ud af 50 kommuner (54 procent) har

gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet i perioden 1. januar 2014 til 1. september

2015. Tiltagene består eksempelvis i samarbejdsmøder og evalueringer, der har til

formål at skærpe fokus på arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed.

Indhentning af oplysninger fra sygemeldte borgere

Hovedparten af kommunerne har ikke problemer med at få oplysninger fra borgerne. 6

ud af 96 kommuner (seks procent) oplyser, at de i forhold til sager visiteret til kategori 2

på stand by oplever udfordringer i hovedparten af sagerne. 47 ud af 57 (83 procent) af

de kommuner, der oplever udfordringer, har ikke gennemført tiltag for at imødekomme

udfordringerne.

Sagsbehandling i forhold til den smalle og den brede vurdering

Kommunerne vurderer, at de har relativt færre problemer i sagsbehandlingen i forhold til

at foretage den smalle og den brede vurdering i sager visiteret til kategori 3 end i sager

visiteret til kategori 2.

For sager visiteret til kategori 2 vurderer to tredjedele af kommunerne, at de har

vanskeligheder i forhold til at foretage den brede vurdering i forbindelse med

fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. Lidt over halvdelen af kommunerne har

vanskeligheder i forhold til at foretage den smalle vurdering for de samme typer af

sygemeldinger i kategori 2.

For sager visiteret til kategori 3 gælder, at lidt over en tredjedel af kommunerne oplever

udfordringer i forhold til at foretage både den smalle og den brede vurdering i forbindelse

med fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Lovgrundlag

Sygedagpengelovens § 7 - uarbejdsdygtighed

Det er en grundlæggende betingelse for retten til sygedagpenge, at borgeren er

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det betyder, at personer, som har en sygdom,

men som ikke er uarbejdsdygtige på grund af sygdommen, ikke har ret til sygedagpenge.

Vurderingen af, hvorvidt den sygemeldte borger er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens

forstand, skal ske ud fra en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på

arbejdsevnen, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 1.

Som udgangspunkt vurderes den sygemeldtes uarbejdsdygtighed på baggrund af

beskæftigelsen forud for sygemeldingen, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 3, hvilket er

betegnet den

smalle vurdering.

Uarbejdsdygtigheden vurderes på baggrund af, hvorvidt

den sygemeldte er ude af stand til at udføre nogen af de opgaver, der ligger indenfor den

sygemeldtes tidligere arbejdsområde.

Efter, som udgangspunkt, 3 måneders sygefravær skal vurderingen foretages på

baggrund af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund, jf.

sygedagpengelovens § 7, stk. 3, hvilket er betegnet den

brede vurdering.

Her vurderes

den sygemeldtes muligheder for at kunne varetage arbejdsopgaver på baggrund af

uddannelse og arbejdserfaring, evt. med en kortere oplæring.

Vurdering af uarbejdsdygtighed hos sygemeldte, der er ledige, foretages på baggrund af

det arbejdsområde, den ledige står til rådighed for, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 4.

Sygedagpengeudbetalingen ophører delvist den dag, hvor borgeren er delvis

arbejdsdygtig, og helt den dag, hvor borgeren er helt arbejdsdygtig. Dette er tilfældet,

uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene

kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen

efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den

sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob

eller førtidspension, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 5.

Det fremgår af skrivelse nr. 9260 af 30. april 2015 om sygedagpengelovens § 7 om

uarbejdsdygtighed, at der lægeligt set er tale om en helbredsmæssigt stationær tilstand,

når følgende tre betingelser er opfyldt:

1. den eller de behandlende læger ikke finder behov for yderligere diagnostik,

2. lægerne vurderer, at tilstanden er fyldestgørende behandlet, og

3. der er gået den tid, lægen har angivet for, at behandlingens fulde virkning kan

bedømmes.

En lønmodtager vil være

delvist uarbejdsdygtig,

når vedkommende kun kan udføre

arbejdet delvist, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. En lønmodtager er delvist

uarbejdsdygtig, hvis pågældendes fravær er på fire timer eller mere om ugen, jf.

sygedagpengelovens § 7, stk. 2, 2. pkt..

En selvstændig er delvist uarbejdsdygtig, når det skønnes, at vedkommende højst kan

udføre halvdelen af sit normale arbejde, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 2, 4 pkt.

Kommunen skal foretage en selvstændig vurdering af uarbejdsdygtigheden og kan

således ikke lægge eksempelvis A-kassens rådighedsvurdering til grund for at anse en

borger for at være arbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Se i denne forbindelse

principafgørelse

177-12.

Sygedagpengelovens § 8

–

inddragelse af sygemeldte i opfølgningen

Formålet med opfølgningsreglerne er først og fremmest at medvirke til, at den

sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt

som muligt.

Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en

raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb

under hensyn til sygdommens karakter samt sygemeldtes behov og forudsætninger.

Kommunen har pligt til at koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre.

Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.

Sygedagpengelovens § 9

–

inddragelse af relevante aktører i opfølgningen

Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret. Kommunen skal derfor

efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen. Det kan være arbejdspladsen -

hvis den sygemeldte er i ansættelse - praktiserende læge, A-kassen, den faglige

organisation, revalideringsinstitutioner samt sygehuse og -afdelinger. Kommunen skal

have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med

arbejdspladserne.

Hvis den sygemeldte har givet samtykke hertil, skal kommunen informere arbejdsgiveren

om relevante initiativer, som kommunen iværksætter for den sygemeldte. Det vil være

relevant, hvis der er tale om initiativer, som har betydning i forhold til virksomheden.

F.eks. skal kommunen informere arbejdsgiver om iværksættelse af afklarende

foranstaltninger, revalidering, fleksjob eller førtidspension.

Sygedagpengelovens § 10

–

den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed

Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller

delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale, foretage en

samlet vurdering af behov for indsats og iværksætte den relevante indsats for at fremme

gradvis tilbagevenden til arbejde.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning,

vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, og om der

foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Sygedagpengelovens § 11

–

oplysningsgrundlaget

Kommunen skal have et tilstrækkeligt grundlag til at foretage visitation og opfølgning.

Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger, herunder

om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og

sygdommens karakter, til brug for kommunen.

Sygedagpengelovens § 12

–

visitationskategorier (gældende fra 5. januar 2015)

Kommunen visiterer den sygemeldte borger til én af tre visitationskategorier på

baggrund af oplysningsskemaet og sagens øvrige oplysninger.

Visitationskategorier

Kategori 1: Sager, hvor en fuld raskmelding forventes inden for otte uger regnet fra

første fraværsdag.

Kategori 2: Sager, hvor en fuld raskmelding forventes senere end otte uger regnet fra

første fraværsdag.

Kategori 3: Sager, hvor en fuld raskmelding forventes senere end otte uger regnet fra

første fraværsdag, og hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre

udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde,

herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en

tværfaglig indsats.

De ændrede regler har virkning i forbindelse med den første opfølgningssamtale den 5.

januar 2015 eller senere. Sagen kan dog kun være i kategori 1 i de første otte uger af

sygefraværet. Det er ikke muligt senere i et længerevarende sygeforløb at revisitere til

kategori 1.

Sygedagpengelovens § 13 d. stk. 3 og stk. 4

–

rehabiliteringsteam og

koordinerende sagsbehandler

Sager, der visiteres til kategori 3, skal behandles i rehabiliteringsteamet senest fire uger

efter visitationen. Forinden skal rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes

sammen med den sygemeldte. Rehabiliteringsteamet skal komme med indstilling til

indsatsen, og den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal efterfølgende

udarbejde planens indsatsdel sammen med borgeren. Kommunen kan overdrage den

koordinerende sagsbehandler til en anden enhed end jobcentret (jf. § 6, stk. 4, i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.).

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Undersøgelsens metode

Undersøgelsen af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7 bygger på en landsdækkende

spørgeskemaundersøgelse samt casebeskrivelser af fem kommuners gode erfaringer med

tilrettelæggelsen af arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed. I dette kapitel vil de

metodiske overvejelser, der knytter sig til spørgeskemaundersøgelsen og

casebeskrivelserne blive præsenteret.

3.1

Spørgeskemaundersøgelsen

Vi har som led i undersøgelsen gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse

med det formål at bidrage med viden om kommunernes sagsbehandling. Undersøgelsen

afdækker, hvordan kommunerne har organiseret arbejdet med vurdering af

uarbejdsdygtighed, samt samarbejder internt i kommunen (mellem jobcentret og andre

forvaltninger) og med eksterne interessenter.

Spørgeskemaet omhandler følgende temaer:



Organisering

Samarbejde internt i kommunen

Udfordringer og gode eksempler i det interne samarbejde

Erfaringer med den smalle vurdering

Erfaringer med den brede vurdering

Den koordinerende sagsbehandler og rehabiliteringsteam

Eksternt samarbejde omkring indhentning af oplysninger

Inddragelse af borgere

Temaerne, der omhandler internt samarbejde, smal og bred vurdering samt

borgerinddragelse, er desuden underopdelt i forhold til sager, som er visiteret til kategori

2 og kategori 3 samt, i forhold til om der er tale om fuldtidssygemelding, delvis

arbejdsdygtighed eller sygemelding på stand-by.

Som led i udarbejdelsen af spørgeskemaet har to kommuner bidraget til kvalificering af

spørgeskemaet inden udsendelse.

I rapporten anvender vi betegnelsen delvis arbejdsdygtig, hvilket modsvarer betegnelsen

delvis raskmeldt i spørgeskemaet, jf. spørgeskemaet i bilag 1.

Besvarelser

Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt til alle landets kommuner i september 2015,

stilet til kommunens sygedagpengeteam. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på 96

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

kommunebesvarelser. Da to kommuner i to tilfælde har afgivet en samlet besvarelse,

fordi de har indgået et forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet, er

svarprocenten 100 procent

Der har ikke været tvungen besvarelse af spørgsmålene i spørgeskemaet, og

kommunerne har i nogle tilfælde har undladt at besvare nogle af spørgsmålene.

Antallet af besvarelser af de enkelte spørgsmål fremgår af noterne til tabeller og figurer i

rapporten. Her fremgår desuden eventuelle aktiveringer, der har betydning for hvilke

kommuner, der er blevet stillet det pågældende spørgsmål. Det betyder eksempelvis, at

hvis en kommune har angivet, at den ikke inddrager A-kassen i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed, har kommunen i forbindelse med besvarelse af

spørgeskemaet ikke fået stillet yderligere spørgsmål, der vedrører samarbejde med A-

kassen.

Særligt i forhold til frikommuner

Syv kommuner er som led i frikommuneforsøget undtaget fra at følge reglerne i

sygedagpengelovens § 12, hvorefter kommunen skal foretage visitation af

sygedagpengesager. Tre af frikommunerne

har oplyst til Ankestyrelsen, at de i

varierende grad benytter sig af deres status som frikommune til at undlade at visitere

sager til kategorierne i sygedagpengeloven. Kommunernes besvarelser af de spørgsmål,

der omhandler konkrete forhold vedrørende arbejdet med sager visiteret til kategori 2 og

kategori 3, er derfor ikke medtaget i afrapporteringen.

Validering af data

Vi har foretaget en overordnet validering af kommunernes besvarelser af spørgeskemaet.

I de enkelte tilfælde, hvor besvarelserne havde betydelige mangler, er kommunerne

blevet kontaktet med henblik på at sikre kvaliteten af datagrundlaget.

Vi har desuden foretaget en validering af spørgsmålene vedrørende antallet af sager, der

er visiteret til kategori 2 og til kategori 3 samt spørgsmål 6.1, der omhandler antallet af

komplekse sager visiteret til kategori 3 og er forelagt for rehabiliteringsteamet i perioden

5. januar til 1. september 2015, jf. spørgeskemaet i bilag 1.

Ved gennemgangen fandt vi nogle tilsyneladende uoverensstemmelser i kommunernes

besvarelser af de pågældende spørgsmål. Eksempelvis at nogle kommuner havde oplyst

et relativt højt eller relativt lavt antal sager visiteret til kategori 2 og/eller kategori 3.

Gennemgangen af besvarelserne gav anledning til en høring af omkring to tredjedele af

kommunerne, som blev gennemført primo 2016. Kommunernes høringssvar viste, at der

knytter sig en række forbehold til opgørelsen af antallet af sager på baggrund af de

indrapporterede tal. Kommunerne oplyste blandt andet, at der kan være sket fejl i

visitationen eller registeringen af visitationen af sager i kommunerne, hovedsageligt

Kommunerne, der har et samarbejde på området, er Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune samt Esbjerg Kommune og

Fanø Kommune.

De tre kommuner er Viborg Kommune, Vejle Kommune og Vesthimmerland Kommune.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

vedrørende sager visiteret til kategori 3. Flere kommuner oplyste, at de havde

misforstået spørgsmålene og derfor havde indrapporteret misvisende tal. Otte kommuner

oplyste, at de alligevel ikke havde sager visiteret til kategori 3 i den pågældende periode.

Endelig havde kommunerne opgjort antallet af sager på varierende måder.

Som følge af de nævnte usikkerheder har vi valgt ikke at medtage omfanget af sager,

der var visiteret til kategori 2 og til kategori 3 samt antallet af sager forelagt

rehabiliteringsteamet, i rapporten.

Høringen har desuden resulteret i, at vi har fjernet de ovenfor nævnte otte kommuners

besvarelser fra de spørgsmål, der ellers kun var stillet til kommuner, der havde sager

visiteret til kategori 3 i perioden mellem 5. januar og 1. september 2015. De otte

kommuners øvrige besvarelse af spørgeskemaet indgår i afrapporteringen.

3.2

Casebeskrivelserne

Som et led i undersøgelsen har vi gennemført en række interview med kommunale

ledere og medarbejdere samt relevante interne og eksterne samarbejdspartenere med

henblik på at udarbejde fem casebeskrivelser som inspiration for andre kommuner til,

hvordan de kan udvikle arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed, deres samarbejde

internt i kommunen på tværs af afdelinger og forvaltninger og i forhold til, hvordan de

efter behov kan inddrage relevante eksterne interessenter i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed.

Samtlige casebeskrivelser indeholder indledningsvis et kort resumé af casen samt en kort

redegørelse for kommunernes organisering af sygedagpengeindsatsen. Herefter følger

kommunens gode erfaringer med samarbejde internt såvel som eksternt. Der er så vidt

muligt tale om overordnede procesbeskrivelser af gode arbejdsgange, samarbejdsformer

og organisationsformer knyttet til kommunernes sagsbehandling i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed, men enkelte af casebeskrivelserne indeholder også

konkrete eksempler fra de kvalitative interviews på gode erfaringer fra specifikke

sagsforløb. De specifikke sagsforløb bidrager til at illustrere en bestemt god erfaring i den

pågældende kommune.

Caseudvælgelse

De fem kommuner, der indgår i casebeskrivelserne, er Vejen, Horsens, Hillerød,

Vordingborg og Lolland.

De fem cases er udvalgt på baggrund af kommunernes besvarelse af Ankestyrelsens

spørgeskema. Det primære kriterium i forbindelse med caseudvælgelsen er, at der er tale

om kommuner, som i besvarelsen af spørgeskemaet har angivet, at de har gode

erfaringer med samarbejde internt (herunder mellem jobcentret og andre forvaltninger)

og eksternt samarbejde (eksempelvis læger, arbejdsgivere og fagforeninger) i

forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

I forbindelse med udvælgelsen af de fem cases har vi lagt vægt på, at der indgår

eksempler på forskellige former for samarbejde for at illustrere variationen i

kommunernes arbejde med at styrke det interne og eksterne samarbejde omkring

vurdering af uarbejdsdygtighed. Vi har på baggrund af kommunernes besvarelser både

udvalgt eksempler på samarbejde mellem jobcentret og eksterne interessenter samt

eksempler på, hvordan jobcentret samarbejder internt i kommunen med andre afdelinger

(i jobcentret) og med andre forvaltninger i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed.

Sekundært har vi udvalgt kommuner med en vis geografisk spredning på tværs af landet.

Endelig har vi udvalgt kommunerne på baggrund af omgørelsesprocenten på § 7 sager i

sygedagpengeloven i 2014. Fire af kommunernes omgørelsesprocent lå under

landsgennemsnittet. Den femte kommunes omgørelsesprocent lå et par procentpoint

over gennemsnittet samme år.

Kvalitative interviews

Fælles for alle fem casebeskrivelser er, at de er baseret på semistrukturerede kvalitative

interviews. Disse er karakteriseret ved, at interviewene er foretaget på baggrund af på

forhånd definerede temaer og på baggrund af kommunens besvarelse af spørgeskemaet.

Den anvendte spørgeguide har været løst struktureret, og i forbindelse med interviewet

har vi stillet supplerende spørgsmål på baggrund af den nye viden, vi har opnået i løbet

af interviewet.

I hver kommune er der gennemført et interview med en repræsentant på ledelsesniveau

i jobcentret med ansvar for sygedagpengeindsatsen. Der er desuden i hver kommune

gennemført et gruppeinterview med sagsbehandlere, der arbejder med vurdering af

uarbejdsdygtighed, jf. § 7 i sygedagpengeloven.

Derudover bygger de enkelte casebeskrivelser på interviews med de interne og eksterne

samarbejdspartnere, som kommunerne har oplyst, at de har et godt samarbejde med i

forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed.

Antallet af gennemførte interviews varierer mellem tre og fire på tværs af de fem cases,

alt afhængig af hvilke relevante samarbejdsparter, der er relevante for de enkelte

kommuners arbejde.

Vi har som forberedelse til gennemførelsen af de kvalitative interviews gennemført et

pilotinterview i en sjette kommune. Erfaringerne fra pilotinterviewet er efterfølgende

inddraget i arbejdet med udviklingen af de endelige interviewguides og anvendt i de

interviews, der ligger til grund for de fem casebeskrivelser.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

4 Kommunernes organisering af

arbejdet med vurdering af

uarbejdsdygtighed

Kapitlet handler om kommunernes organisering af arbejdet med vurdering af

uarbejdsdygtighed, herunder hvem der træffer afgørelser, hvordan medarbejderne er

organiseret samt de særlige forhold, der knytter sig til arbejdet med vurdering af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager visiteret til kategori 3.

Kapitlet bliver i afsnit 4.1 og 4.2 indledt med to casebeskrivelser af, hvordan henholdsvis

Vejen Kommune og Horsens Kommune internt arbejder med vurdering af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Afsnit 4.3-4.4 omhandler kommunernes organisering af arbejdet med vurdering af

uarbejdsdygtighed på baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen.

Opsummerende viser resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, at vurdering af

uarbejdsdygtighed i hovedparten af kommunerne bliver foretaget i en afdeling i

jobcenteret, herunder i ydelseskontoret. Medarbejderne, der behandler sagerne, er

typisk organiseret i teams, hvor de enten er specialiserede i forhold til specifikke

typer af sager, eller hvor alle medarbejdere behandler samtlige typer af

sygedagpengesager. I hovedparten af kommunerne er det den enkelte

sagsbehandler, der foretager vurdering af uarbejdsdygtighed, og stort set samtlige

kommuner oplyser, at sparringen mellem medarbejderne er formaliseret.

Hovedparten af kommunerne oplyser, at der er en lægekonsulent tilknyttet arbejdet

med vurdering af uarbejdsdygtighed.

Specifikt i relation til sager visiteret til kategori 3 vurderer lidt mere end halvdelen af

kommunerne ikke, at rehabiliteringsteamets indstillinger bidrager til at lette det

efterfølgende arbejde med vurdering af uarbejdsdygtighed.

Størstedelen af kommunerne oplyser, at jobcenteret varetager den koordinerende

sagsbehandlerfunktion.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

4.1 Gode erfaringer med brug af forløbskoordinatorer,

økonomiske konsulenter og lægekonsulent i Jobcenter

Vejen

Resumé

Casen er en beskrivelse af Jobcenter Vejens gode erfaringer i forhold til den løbende

vurdering af uarbejdsdygtighed. Disse er sygeplejeuddannede forløbskoordinatorer,

økonomiske konsulenter og samarbejdet med en lægekonsulent. Fælles for de gode

erfaringer er, at andre fagpersoner end sagsbehandlerne har deres faste gang i

jobcentret og dermed er let tilgængelige for sagsbehandlerne. Derigennem opnår

sagsbehandlerne meget fleksibelt og uformelt adgang til en række andre fagligheder end

den socialfaglige, der bidrager med oplysninger til brug for bl.a. den løbende vurdering af

uarbejdsdygtighed. Den let tilgængelige information er bl.a. med til at forkorte

sagsbehandlingstiden og bidrager også til at nedbryde silotænkning mellem

forvaltningerne i kommunen.

Forløbskoordinatorerne bidrager til at koordinere alle sager med et sundhedsfagligt sigte

både internt i kommunen (i forhold til andre forvaltninger) og eksternt (eksempelvis i

forhold til praktiserende læger, behandlingstilbud, sygehuse med videre.). De bidrager

også til at holde fokus på en helhedsorientering i sagsbehandlingen samt med

sundhedsfaglig viden om, hvornår sagsbehandlerne via en indsats kan flytte sygemeldte

borgere. De økonomiske konsulenter hjælper med at skabe overblik over, hvordan

økonomien kan hænge sammen, når forsørgelsen i forbindelse med en sygemelding ikke

længere er løn, men de lavere sygedagpenge. De bidrager også til at rydde op i

økonomien for sygemeldte, hvor økonomiske problemer er en hindring for, at borgeren

kan komme i arbejde. I forhold til samarbejdet med lægekonsulenten er det erfaringen

fra Jobcenter Vejen, at det fungerer godt, at sagsbehandlerne kan få hurtige lægelige

afklaringer gennem mundtlige drøftelser, samt at lægekonsulenten oversætter de

lægelige oplysninger. Lægekonsulenten bidrager også til at hjælpe sagsbehandlerne med

at få stillet de rigtige spørgsmål til den praktiserende læge i forbindelse med den

konkrete sagsbehandling, da lægekonsulenten ikke må kontakte den praktiserende læge.

Casen bygger på semistrukturerede interviews med henholdsvis en chefkonsulent på

sygedagpengeområdet og en lægekonsulent, et semistruktureret gruppeinterview med

seks sagsbehandlere (heraf en fastholdelseskonsulent og en fastholdelsesagent) samt et

semistruktureret gruppeinterview med to sundhedsfaglige forløbskoordinatorer, som har

deres løbende gang i sygedagpengeafdelingen men er ansat i Sundhedsafdelingen.

Organisering af sygedagpengeindsatsen

Vejen Kommune har en flad og ikke-hierarkisk struktur med få ledelseslag, hvilket ifølge

chefkonsulenten medfører, at kompetencerne i høj udstrækning er lagt ud til

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

sagsbehandlerne i det omfang, det er muligt. På baggrund af en borgerundersøgelse, der

viste, at sygemeldte borgere oplevede skiftende sagsbehandlere som en stor udfordring,

har man i jobcentret per 1. september 2015 valgt at gøre sagsbehandlerne til

generalister under overskriften

Alt i en jobguide.

Det medfører, at sagsbehandlerne skal

kunne bestride hele sygedagpengeopgaven med mindre sagen er for kompleks, sådan at

der sker færrest mulige sagsbehandlerskift i forbindelse med sagsbehandlingen.

Chefkonsulenten fortæller, at det er relationen og kontakten til borgere og

virksomhedere, der dermed bliver vægtet.

Borgerservice er det sted i Vejen Kommune, der modtager sygemeldingerne, og som

typisk efter fem uger sender sagen videre til sygedagpengeafdelingen. Indkomne sager i

sygedagpengeafdelingen screenes dagligt af fem sagsbehandlere, der skiftes til at

screene sagerne en dag om ugen. De tager som udgangspunkt alle fastholdelsessager,

hvor der kan rykkes ud umiddelbart. Omkring 10 sagsbehandlere, foretager den løbende

vurdering af uarbejdsdygtighed i de øvrige sager, jf. sygedagpengelovens § 7.

Den sagsbehandler, der efter den første screening overtager en specifik sag, tager

herefter telefonisk kontakt til sygemeldte og en eventuel arbejdsgiver, hvis borgeren har

givet samtykke hertil. I forbindelse med sager, hvor sygemeldingen eksempelvis skyldes

depression eller stress, bliver der foretaget en ’dobbelt screening’. Her deltager den

sagsbehandler, der har fået tildelt sagen samt forløbskoordinator og en psykiatrisk

lægekonsulent tilknyttet jobcentret. I disse sager foregår den første kontakt til

sygemeldte ved, at jobcentret skriftligt inviterer borgeren ind til en samtale frem for at

tage telefonisk kontakt til borgeren. Det er input fra den psykiatriske lægekonsulent, der

har bidraget til denne praksis, forklarer en af sagsbehandlerne.

Både chefkonsulent og en sagsbehandler oplyser, at det har stor positiv effekt, at

sagsbehandleren tager denne første kontakt. Såvel borgere som virksomheder

tilkendegiver løbende i dialogen med jobcentret, at de er glade for denne første kontakt.

Det er den samme sagsbehandler, der har stået for den første kontakt, der har sagen og

som også er med til det første møde på virksomheden, som den sygemeldte eventuelt er

sygemeldt fra. Det bidrager til at skabe sammenhæng i sagsbehandlingen.

Gode erfaringer med forløbskoordinatorer i Jobcenter Vejen

Vejen Kommune har siden 2008 (efter kommunesammenlægningen) haft de samme to

forløbskoordinatorer ansat, hvis opgave bl.a. er at støtte borgerne i forhold til

sundhedsfaglige problemstillinger og supervisere sagsbehandlerne. De to

forløbskoordinatorer, der forinden var ansat andre steder i kommunen, er uddannede

sygeplejersker ansat på fuld tid i Sundhedsafdelingen.

Forløbskoordinatorernes opgave er at koordinere alle sager med et sundhedsfagligt sigte.

Der kan både være et koordineringsbehov internt i kommunen (eksempelvis imellem

forvaltninger) samt et eksternt koordineringsbehov (eksempelvis i forhold til

praktiserende læge, behandlingstilbud eller sygehus). På den måde, udtaler

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

chefkonsulenten, bliver forløbskoordinatorerne bindeled mellem forvaltningerne. En

sagsbehandler vurderer, at forløbskoordinatorerne bidrager til at nedbryde siloer mellem

forvaltningerne og er med til at optimere det tværprofessionelle samarbejde.

Forløbskoordinatorernes opgavebeskrivelse har udviklet sig over tid med en tydelig

bevægelse fra sundhedsforvaltningen imod jobcentret, og i den tid har de optrænet deres

kompetencer. I dag arbejder de overvejende forebyggende og har fokus på en tidlig

indsats. Forløbskoordinatorerne lægger relativt flest timer i jobcentret i forhold til i de

andre forvaltninger, men alle forvaltninger og borgere kan i princippet trække på

forløbskoordinatorerne efter behov i sager, hvor der er et sundhedsfagligt sigte.

Den primære målgruppe for forløbskoordinatorernes arbejde i sygedagpengeafdelingen

er sygemeldte, som har brug for en nyorientering i arbejdslivet i forhold til det, de

arbejdede med før sygemeldingen. Deres sundhedsfaglige baggrund er vigtig i forhold til

at kunne afdække eventuelle bagvedliggende kompleksiteter hos borgeren bl.a. gennem,

at de ofte kender borgerens eventuelt forudgående sygdomshistorie.

Forløbskoordinatorerne kigger på borgerne med sundhedsfaglige øjne, og de finder ud af,

hvornår sagsbehandlerne kan ’rykke’ de sygemeldte, fortæller en af

forløbskoordinatorerne.

En formiddag om ugen er en af de to forløbskoordinatorer fast til stede i

sygedagpengeafdelingen i jobcentret. Her er de sammen med den psykiatriske

lægekonsulent med til at screene sagerne i forbindelse med den ’dobbelte screening’ (er

beskrevet ovenfor). Forløbskoordinatorerne går også fast stuegang hos sagsbehandlerne

for at høre, om sagsbehandlerne har nogle problemstillinger eller spørgsmål i forbindelse

med sagsbehandlingen, som de har behov for at vende med de sundhedsfaglige

forløbskoordinatorer.

Med til forløbskoordinatorernes opgaver hører også, at de tager på hjemmebesøg hos

eksempelvis sygemeldte borgere, der er ramt af stress eller depression. De går også med

sygemeldte til lægen eller tager med på hospitalet, når den sygemeldte har behov for

det. De kan også lave planer sammen med sygemeldte borgere eller tage initiativ til, at

de sagsbehandlere, der er tilknyttet en sygemeldt borgers sag, sætter sig sammen, og

forløbskoordinatorerne kan deltage i rundbordssamtaler med fagforeninger og læger.

Hvis der er behov for at få skabt et overblik i en sygedagpengesag, byder

forløbskoordinatorerne også ind i den sammenhæng. Forløbskoordinatorerne fortæller, at

de også er med til at skabe sammenhæng i forhold til at skubbe sygedagpengesager, der

af en eller anden årsag er gået i stå, i gang igen. Forløbskoordinatorerne bidrager med at

holde fokus på borgerens samlede situation og ikke kun isoleret set på den aktuelle

sygemelding og borgerens rettigheder og pligter. De inddrager også de øvrige

omstændigheder i sagen og kortlægger muligheder i forhold til den samlede indsats. Det

bidrager til at korte sagsbehandlingstiden for sagsbehandlerne.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Forløbskoordinatorerne deltager desuden på skift i det ugentlige møde i

rehabiliteringsteamet. Forløbskoordinatorerne udtaler, at de sygemeldte borgere

decideret efterspørger, at forløbskoordinatorerne er med på rehabiliteringsmødet, når

deres sag skal behandles.

En sagsbehandler vurderer, at noget af det, forløbskoordinatorerne er rigtig gode til, er

at støtte op om borgerne og til at samtale med især de meget syge borgere. Til forskel

fra sagsbehandlerne har forløbskoordinatorerne ikke myndighed. Både sagsbehandlere

og forløbskoordinatorerne vurderer, at dette er en stor fordel i samarbejdet med de

sygemeldte borgere. Forløbskoordinatorerne bidrager til at overskueligøre situationen for

borgeren, der kan få en følelse af, at der er et fælles mål frem for, at borgerne kan

opleve, at jobcentret qua sin myndighedsfunktion lægger pres på dem.

Gode erfaringer med brug af økonomiske konsulenter

Forløbskoordinatorerne udtaler, at det er altafgørende, at der er styr på sygemeldtes

økonomi. Og hvis der ikke er det, er det meget vanskeligt at få en sygemeldt borger

tilbage i job. Også chefkonsulenten understreger vigtigheden af at have fokus på det

økonomiske aspekt. I Jobcenter Vejen har man ansat to personer med relevant

økonomisk baggrund 15 timer ugentligt til ved behov at gennemgå økonomien for

sygemeldte, hvis dårlige økonomi er med til at bremse for, at de kan vende tilbage i job.

De kan også hjælpe borgere, der bliver ramt på økonomien, som følge af at de oplever

en nedgang i indtægten ved at gå fra at få løn til at modtage sygedagpenge. De

økonomiske konsulenter hjælper borgerne med at overskue ’livet på nedsat tid’, fortæller

en af forløbskoordinatorerne. De økonomiske konsulenter kan også bidrage til at give

overskud til eksempelvis depressionsramte, der ikke selv kan overskue at tage sig af sin

økonomiske situation.

De økonomiske konsulenter kan hurtigt danne et overblik over økonomien for sygemeldte

borgere. En sagsbehandler fortæller, at de i forbindelse med, at de er inde over

økonomien hos en sygemeldt anvender en form for ’hjælp til selvhjælp’ tilgang’. Det

foregår ved, at de økonomiske konsulenter blandt andet har udarbejdet en liste over de

ting, som borgerne selv kan foretage sig for at få styr på økonomien, inden de kommer

til møde med de økonomiske konsulenter. Dette er et meget konkret redskab, vurderer

en af sagsbehandlerne.

Om effekten af de økonomiske konsulenters arbejde fortæller en af sagsbehandlerne, at

de blandt andet har bidraget til at afværge tvangsauktioner for sygemeldte borgere.

Chefkonsulenten vurderer på baggrund af de hidtidige erfaringer, at man med fordel

kunne anvende flere ressourcer på økonomiske konsulenter i jobcentret, da erfaringerne

viser, at det ville kunne betale sig.

Gode erfaringer med brug af en lægekonsulent

Jobcenter Vejen har en kontrakt med et privat firma om ansættelse af en lægekonsulent

to dage om ugen. Lægekonsulenten har en ugentlig arbejdsdag på jobcentret og en

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

ugentlig arbejdsdag hjemme. I forhold til mængden af opgaver er dette pasende,

vurderer lægekonsulenten.

I jobcentret kan sagsbehandlerne efter behov booke møder med lægekonsulenten af 15

minutters varighed, hvor konkrete sager bliver drøftet. Sagsbehandlerne booker tiden om

morgenen, og skal til lægekonsulenten i den forbindelse ud over borgerens CPR-nummer

angive, hvad det er, de konkret ønsker at drøfte med lægekonsulenten relateret til den

konkrete sag. Det betyder i praksis, at lægekonsulenten ikke har nogen egentlig tid til

forberedelse, hvilket lægekonsulenten vurderer ikke er til hinder for at kunne løse sin

opgave.

Lægekonsulenten understreger vigtigheden af det fælles møde, frem for at

sagsbehandlerne eksempelvis blot lægger de relevante sager, så lægekonsulenten kan

gennemgå dem selv. Det skyldes vigtigheden af dialogen og drøftelsen mellem

lægekonsulent og sagsbehandler af den konkrete problemstilling. Den mundtlige

drøftelse mellem læge og sagsbehandler på det 15 minutter lange møde bidrager til, at

sagsbehandlerne får et hurtigt svar, så de kan komme videre med i deres arbejde.

Lægekonsulenten har adgang til borgerens journal. I forhold til den løbende vurdering af

uarbejdsdygtighed bidrager lægekonsulenten til at tolke, hvad det er borgeren kan, og

hvilke konsekvenser det har for uarbejdsdygtigheden. Lægekonsulenten bidrager også til

at klarlægge borgerens ressourcer og hvad, borgeren kan i stedet.

Ud over spørgsmål relateret til konkrete sager, anvender sagsbehandlerne også

lægekonsulenten til at forstå lægefaglige ting, der eksempelvis er noteret af den

praktiserende læge i LÆ 285. Lægekonsulenten kan eksempelvis også bidrage med en

klar tydning af latinske betegnelser. Lægekonsulenten må ikke selv anmode den

praktiserende læge om supplerende oplysninger, men kan rådgive sagsbehandlerne, når

de skal spørge ind til noget specifikt vedrørende sygemeldingen. Det kan eksempelvis

foregå ved, at lægekonsulenten hjælper sagsbehandleren med at formulere de rigtige

spørgsmål til brug for dialogen med den praktiserende læge.

Lægekonsulentens arbejde på den ugentlige hjemmearbejdsdag består i at udarbejde

skriftlige skøn, sammenfatninger mv. i form af lægekonsulentnotater, når

sagsbehandlerne har brug for, at de lægelige oplysninger bliver sammenfattet i en

konkret sag.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

4.2 Gode erfaringer med samarbejde i

Beskæftigelsescenter Horsens qua faglige koordinatorer i

afdelingerne og den faglige kvalitetsgruppe

Resumé

Casen er en beskrivelse af Beskæftigelsescenter Horsens gode erfaringer med faglige

koordinatorer, samarbejdet mellem bestiller i Arbejdsmarkedsfastholdelse og udfører i

Tilbudsservice samt den faglige kvalitetsgruppe. De faglige koordinatorer i afdelingerne

har det faglige ansvar for sagsbehandlingen. Fagligheden sikres bl.a. gennem løbende

individuelle møder med sagsbehandlerne, hvor tilfældigt udvalgte sager bliver diskuteret.

For de faglige koordinatorer giver det et billede af, hvad der rør sig i sagsbehandlingen,

og om eksempelvis nye redskaber bliver brugt. Sagsbehandlerne (bestiller) i

Arbejdsmarkedsfastholdelse har et godt samarbejde med vejlederne (udfører) i

Tilbudsservice, der til fordel for jobcentret bidrager med en tværfaglig indsats og en tæt

opfølgning. Vejlederne leverer informationer ind til brug for bl.a. den brede vurdering af

uarbejdsdygtighed. Sagsbehandlerne og vejlederne anvender det samme

sagsbehandlingssystem, da Tilbudsservice er en afdeling i Beskæftigelsescenter Horsens.

Den faglige kvalitetsgruppe består af faglige koordinatorer fra de otte afdelinger i

Beskæftigelsescenter Horsens. De faglige koordinatorer bidrager til at sikre, at

afdelingerne understøtter hinanden, og at der er tale om en ensartet indsats på tværs af

afdelingerne. Dette sker ved, at de faglige koordinatorer beslutter, hvordan man arbejder

metodisk med at sikre et fagligt niveau på tværs af afdelingerne i centret. De faglige

koordinatorer er bindeled på tværs af afdelingerne.

Casebeskrivelsen bygger på semistrukturerede interviews med henholdsvis afdelingsleder

i Arbejdsmarkedsfastholdelse, et gruppeinterview med seks sagsbehandlere, et

gruppeinterview med to faglige koordinatorer i Arbejdsmarkedsfastholdelse samt

interview med faglig koordinator i Tilbudsservice.

Organisering af sygedagpengeindsatsen

I Horsens Kommune er beskæftigelsesindsatsen organiseret i tre søjler i

Beskæftigelsescenter Horsens. De tre søjler består af henholdsvis Jobcentret, Staben

samt Tilbud og Ydelse. Der er ansat faglige koordinatorer i alle otte afdelinger i

Beskæftigelsescenter Horsens, som alle indgår i den faglige kvalitetsgruppe.

I Arbejdsmarkedsfastholdelse, der er en afdeling i Jobcenter Horsens, er ansat omkring

30 myndighedssagsbehandlere, som alle arbejder med den løbende vurdering af

uarbejdsdygtighed, jf. § 7 i sygedagpengeloven. Sagsbehandlerne i

Arbejdsmarkedsfastholdelse er formelt organiseret i teams omkring varighed af

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

borgerens forløb, men sagsbehandlerne arbejder meget på tværs fortæller en af de

faglige koordinatorer i Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Team Tidlig indsats har sagen de første 22 uger. Allerede i forbindelse med den

første samtale kan Tidlig indsats visitere den sygemeldte til Tilbudsservice, der er

kommunens interne udfører (uddybes nedenfor).

Team 2 arbejder med sager, hvor udbetalingen af sygedagpenge er forlænget.

Team 3 arbejder med sygemeldte i jobafklaringsforløb.

Ledelsen i Arbejdsmarkedsfastholdelse er todelt. Afdelingslederen, der referer direkte til

beskæftigelsesdirektøren, har ansvar for alle administrative opgaver samt økonomi og

personale. Den andel del af ledelsen består af to faglige koordinatorer.

Gode erfaringer med faglige koordinatorer i Arbejdsmarkedsfastholdelse

De faglige koordinatorer er et af de elementer, der er gode erfaringer med i

Arbejdsmarkedsfastholdelse i forhold til at bidrage positivt til den løbende vurdering af

uarbejdsdygtighed, jf. § 7 i sygedagpengeloven. De faglige koordinatorer har det

overordnede faglige ansvar for henholdsvis det faglige niveau i sagsbehandlingen, samt

for at sagsbehandlerne følger op på sager. Ordningen med de faglige koordinatorer har

eksisteret i 3-4 år, oplyser afdelingschefen i Arbejdsmarkedsfastholdelse. De faglige

koordinatorer er bl.a. ansvarlige for koordination, udvikling af metoder og

arbejdsgangsbeskrivelser bl.a. for at sikre de mest hensigtsmæssige snitflader mellem

afdelingerne.

De faglige koordinatorers arbejde i Arbejdsmarkedsfastholdelse består bl.a. i løbende at

afholde møder med de enkelte sagsbehandlere i afdelingen som led i

produktionsopfølgningen. Her bliver sager, der er mere eller mindre tilfældigt udvalgt,

drøftet. På møderne er der fokus på det, den enkelte sagsbehandler gør godt i

sagsbehandlingen, og på hvordan det kan blive ”dyrket”, fortæller en af de faglige

koordinatorer i Arbejdsmarkedsfastholdelse. Møderne resulterer i, at de faglige

koordinatorer får en fornemmelse af, hvad der rør sig i sagsbehandlingen, og om

eksempelvis nye redskaber bliver brugt.

Hvert kvartal er der individuelle samtaler mellem sagsbehandlerne og de faglige

koordinatorer, hvor den enkelte sagsbehandlers arbejde bliver drøftet. En af de faglige

koordinatorer fra Arbejdsmarkedsfastholdelse vurderer, at de individuelle samtaler

bidrager positivt til fagligheden og i forhold til at holde fokus. Sagsbehandlerne er glade

for samtalerne, da de er et rum for faglig drøftelse. For koordinatorerne giver de

individuelle møder mulighed for at sætte ind i forhold til sagsbehandlingen der, hvor den

enkelte sagsbehandler har et behov, vurderer en af de faglige koordinatorer i

Arbejdsmarkedsfastholdelse.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Gode erfaringer med samarbejde mellem bestiller i Arbejdsmarkedsfastholdelse

og udfører i Tilbudsservice

I Beskæftigelsescenter Horsens er en af de gode erfaringer samarbejdet mellem

Tilbudsservice og Arbejdsmarkedsfastholdelse om at bidrage til den løbende vurdering af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. Det skyldes ifølge en af de faglige koordinatorer

i Arbejdsmarkedsfastholdelse, at der er en meget tæt opfølgning i Tilbudsservice.

Tilbudsservice er til forskel fra jobcentret en tværfaglig afdeling, hvilket gør det muligt at

få sagen bliver belyst tværfagligt.

Samarbejdet mellem sagsbehandlere (bestiller) og vejledere (udfører) foregår ved, at

sagsbehandlerne i Arbejdsmarkedsfastholdelse løbende sætter borgere på en fiktiv

sagsstamme. Disse sager bliver fordelt torsdag morgen, og borgerne bliver indkaldt til en

samtale mandag/tirsdag i den efterfølgende uge. Her bliver der udarbejdet en individuel

plan for forløbet, som typisk har en varighed af seks uger. Dette forløb, der er tiltænkt

nysygemeldte, hedder

Alt-i-Ét

og kan afhængig af den enkelte sygemeldtes behov bestå

af holdundervisning i håndtering af stress og smerter, afspænding, mindfulness,

udredning og vejledning ved fysioterapeut, samtaler med stresscoach, individuelle

samtaler med coach og jobvejleder, træning i motionscenter med fysioterapeut og

nyorientering mod arbejdsmarkedet.

Efter de seks uger bliver der på baggrund af oplysninger fra Tilbudsservice indgået en

aftale med borgeren om det videre forløb. Den faglige koordinator i Tilbudsservice

fortæller, at vejlederne leverer oplysninger ind til sagsbehandlerne eksempelvis i forhold

til de løbende samtaler, især i forhold til den brede vurdering af uarbejdsdygtighed i

forhold til sygemeldte, der er i forløb under

Alt-i-Ét.

Tilbudsservice har desuden andre tilbud til borgere, der er sygemeldte i længere tid. Der

bliver afholdt samarbejdsmøder undervejs i et forløb mellem sagsbehandler og vejleder,

hvor der bl.a. kan blive forventningsafstemt og justeret i indsatsen.

Til grund for samarbejdet mellem sagsbehandlere i Arbejdsmarkedsfastholdelse og

vejledere i Tilbudsservice har kvalitetsgruppen eksempelvis udarbejdet skabeloner, hvor

opgaven mellem rådgiver og vejleder er beskrevet. Skabelonerne bidrager til at give et

hurtigt overblik over, hvem der har ansvar for at gøre hvad og hvornår i en sag. Det

fungerer rigtig godt, vurderer den faglige koordinator i Tilbudsservice.

I forhold til sager, hvor den sygemeldte skal nyorientere sig, bliver der gjort en del brug

af jobcentrets karrierekonsulent, hvilket især foregår i forhold til den brede vurdering.

Det sker ved, at karrierekonsulenten bliver inddraget i forholdt til at komme med forslag

til anden beskæftigelse. Karrierekonsulenten lægger dermed op til § 7 vurderingen,

fortæller den faglige koordinator i Tilbudsservice. Sagsbehandlerne i

Arbejdsmarkedsfastholdelse og vejledere i Tilbudsservice arbejder i det samme

sagsbehandlingssystem på baggrund af en prædefineret struktur der defineres af den

faglige kvalitetsgruppe.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Tilbudsservice har siden 1. januar 2014 været en afdeling i Beskæftigelsescenter

Horsens, hvilket resulterer i, at der ligger en anden rolle i det at være udfører end

tidligere, hvor Tilbudsservice var en del af Horsens Kommune

–

men ikke

Beskæftigelsescentret, vurderer den faglige koordinator i Tilbudsservice. At den faglige

koordinator er en del af kvalitetsgruppen bidrager til et bredere indblik og til at skabe

bedre sammenhæng mellem myndighedssagsbehandlerne i Arbejdsmarkedsfastholdelse

og udførerne i Tilbudsservice. Det gør det også muligt for koordinatoren i Tilbudsservice

at bringe problemstillinger og synspunkter ind i kvalitetsgruppen, der kan blive bragt

videre i resten af Beskæftigelsescenter Horsens af de faglige koordinatorer i afdelingerne.

Der afholdes halvårlige møder, som bliver anvendt til at adressere det, der ikke fungerer,

og det som skal rettes til i forhold til de enkelte tilbud, herunder samarbejdssnitflader

hvor der er behov for justering. Typisk vil der blive justeret i Workflows efter et sådan

møde. Den faglige koordinator i Tilbudsservice vurderer, at dette mødeforum har ført til,

at sagsbehandlere og vejledere kender hinanden godt. I en travl hverdag resulterer

kendskabet til hinanden på tværs af afdelingerne eksempelvis i, at kommunikationen

glider lettere.

Gode erfaringer med den faglige kvalitetsgruppe i Beskæftigelsescenter

Horsens

Den faglige kvalitetsgruppe er et formelt forum for samarbejde på tværs af de otte

afdelinger i Beskæftigelsescenter Horsens. Der indgår faglige koordinatorer fra alle

afdelinger i kvalitetsgruppen, hvilket den faglige koordinator i Tilbudsservice vurderer,

gør kvalitetsgruppen stærk. Kvalitetsgruppen mødes cirka hver tredje uge og er

organiseret under en specialkonsulent, der er ansat i stabssøjlen, som tager sig af de helt

overordnede spørgsmål i centret.

Kvalitetsgruppen er et forum, som bidrager til at skabe blik for jobcentret som helhed og

bidrager til, at den enkelte medarbejder fokuserer på borgerens samlede forløb frem for

at se på den enkelte afdelings del af et forløb. Kvalitetsgruppen er med til at sikre, at de

forskellige afdelinger i centret understøtter hinanden og bidrager til, at indsatsen bliver

langt mere ensartet på tværs af de otte afdelinger. En af de faglige koordinatorer i

Arbejdsmarkedsfastholdelse udtaler, at man er på vej væk fra at tænke i ydelser til,

hvilke indsatser, der ville være gode for den sygemeldte borger på det pågældende

tidspunkt. Og erfaringen er, at det betyder noget for, hvor hurtigt de enkelte sager

”kommer i mål”,

og hvordan man forstår sagen.

Det er de faglige koordinatorer, der bliver enige om, hvordan man metodisk arbejder

med at sikre et fagligt niveau på tværs af afdelingerne i centret. Kvalitetsgruppen har

eksempelvis besluttet, at man i de tunge sager arbejder metodisk på baggrund af en fast

sagsepisodemetode baseret på aktionsforskning, fortæller en af de faglige koordinatorer

fra Arbejdsmarkedsfastholdelse. Metoden giver en meget fast struktur for, hvordan

sagsbehandlerne skal analysere sig igennem en sag for at få alle faglige perspektiver ind.

Det er et eksempel på, at kvalitetsgruppen er med til at sikre den røde tråd i

beskæftigelsesindsatsen på tværs af afdelingerne. Kvalitetsgruppen bidrager også til, at

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

der er kortere vej imellem afdelingerne, når den ene eller anden opgave skal løses. Det

er de faglige koordinatorers rolle at formidle de relevante informationer til

sagsbehandlerne i de respektive afdelinger samt at bringe informationer fra afdelingen

ind i kvalitetsgruppen. De skaber også en fælles forståelse på tværs af afdelingerne for,

hvad der er behov for at få belyst i en sag.

4.3

Kommunernes overordnede organisering

Stort set samtlige kommuner oplyser, at en afdeling i jobcenteret varetager opgaven

med vurdering af uarbejdsdygtighed. Hovedparten af kommunerne (93 procent) oplyser,

at det udelukkende er en afdeling i jobcenteret, der foretager vurdering af

uarbejdsdygtighed. Syv procent af kommunerne (svarende til syv kommuner) oplyser, at

opgaven både ligger hos ydelseskontoret og en anden afdeling i jobcenteret.

Arbejdsdelingen er i de tilfælde typisk sådan, at ydelseskontoret foretager vurdering af

uarbejdsdygtighed ved opstarten af en sag, og at en anden afdeling i jobcenteret

varetager den efterfølgende løbende vurdering. Se figur 4.1.

Figur 4.1

Hvor i kommunen foretages vurdering af uarbejdsdygtighed? (Angivet i

procent)

Andet

100

Afdeling i jobcenteret

Note: Figuren er baseret på 96 besvarelser.

Besvarelserne viser, at medarbejdere, der varetager opgaven, typisk er organiseret i

teams, hvor de enten er specialiserede i forhold til at behandle bestemte typer af sager,

eller hvor medarbejderne hver især behandler samtlige typer af sager. Næsten halvdelen

af kommunerne (44 procent) oplyser, at medarbejderne, der træffer afgørelse om

vurdering af uarbejdsdygtighed, er organiseret i teams efter en anden struktur end dem,

der fremgår af tabel 4.1.

Overordnet set er der fire former for teamstrukturer, der går igen i disse kommuners

besvarelser. En del er organiseret i teams efter kategoriseringen af sagerne. En del

oplyser, at de forskellige teams er organiseret ud fra, om borgeren er ledig eller i et

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

ansættelsesforhold. Flere kommuner har valgt at organisere de enkelte teams på

baggrund af sygdomme eller lidelser. Endelig oplyser en del af kommunerne, at de er

organiseret i teams, men at sagerne bliver fordelt ligeligt blandt medarbejderne uden

yderligere skelen til indholdet i den konkrete sag. Knap en fjerdedel af kommunerne

oplyser, at medarbejderne er organiseret i teams efter cpr-nummer opdeling, og godt en

femtedel af kommunerne (19 procent) oplyser, at de er organiseret i teams efter

varighed på forløbet. 14 procent af kommunerne (13 kommuner) har oplyst, at arbejdet

er organiseret på en anden måde. Hovedparten af de 13 kommuner beskriver, at de

foretager en ligelig fordeling af sager blandt medarbejderne i kommunen. De øvrige

kommuner oplyser, at arbejdet er organiseret på baggrund af cpr-numre, varighed af

sagen samt hvorvidt borgeren enten er ledig eller i et ansættelsesforhold.

Hvem foretager vurdering af uarbejdsdygtighed?

93 procent af kommunerne har oplyst, at den enkelte sagsbehandler foretager

vurderingen. Syv procent (4 kommuner) oplyser, at det kun nogen gange er den enkelte

sagsbehandler, der foretager vurdering af uarbejdsdygtighed. I de fire kommuner, ligger

opgaven som udgangspunkt hos sagsbehandleren, men pågældende har adgang til

formaliseret faglig sparring med kolleger eller med en faglig koordinator.

I de tre kommuner, hvor det ikke er den enkelte sagsbehandler, der foretager

vurderingen, oplyser kommunerne, at vurdering af uarbejdsdygtighed bliver foretaget af

henholdsvis en visitationsgruppe, i et samarbejde mellem kolleger samt i et samarbejde

mellem sagsbehandleren og en faglig konsulent. Se tabel 4.2.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Sparring blandt kolleger

Stort set samtlige kommuner (98 procent), angiver, at medarbejderne sparrer med

hinanden som et led i sagsbehandlingen i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed. Kommunerne oplyser generelt, at der både er tale om uformel

sparring på daglig basis mellem kolleger samt formaliseret sparring, ofte om komplekse

sager, hvor der opstår tvivlsspørgsmål. Den formaliserede sparring foregår typisk i form

af et ugentligt møde, hvor der foruden sagsbehandlergruppen deltager en faglig leder

eller en faglig koordinator. Flere kommuner oplyser, at der også kan være mulighed for,

at andre fagpersoner, eksempelvis lægekonsulenter, deltager i møderne efter behov.

To kommuner beskriver eksempelvis, hvordan sparringen mellem medarbejderne foregår

i deres kommune:

”Sparringen foregår ikke hver gang, men altid i de sager, hvor sagsbehandler er i

tvivl. Det kan foregå enten sammen med en kollega eller på vores ugentlige

gruppemøde, hvor vi har et fast punkt der hedder sager/supervision.”

”Medarbejderne har mulighed for at sparre med hinanden løbende i hverdagen.

Udover dette, er der et ugentligt team møde hvor alle sagsbehandlere er til stede

sammen med faglig koordinator, hvor der kan medbringes sager af alle typer,

herunder også rådighedsvurderinger.”

Et par kommuner bemærker desuden, at sparringen anvendes som et værktøj i forhold til

at sikre ensartethed i kommunens sagsbehandling.

Genvurdering

31 procent af kommunerne har angivet, at det er andre i kommunen, end de mulige

svarkategorier, kommunen er blevet givet, der varetager opgaven i forbindelse med

genvurdering af afgørelser om manglende uarbejdsdygtighed, hvilket svarer til 30

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

kommuner. Af de 30 kommuner oplyser 17 kommuner, at genvurdering bliver foretaget i

samarbejde mellem sagsbehandler, faglig leder, koordinator eller evt. sammen med et

team. Fem af de 30 kommuner oplyser, at kommunen har en klageenhed, et klageteam

eller en specialist i klagesager, der varetager opgaven. Fire af de 30 kommuner oplyser,

at en faglig leder eller konsulent foretager genvurderingen. To af de 30 kommuner

oplyser, at en juridisk konsulent foretager genvurderingen, og ligeledes oplyser to

kommuner, at det kan være forskelligt fra sag til sag, hvem der foretager genvurdering.

30 procent af kommunerne har svaret, at det er sagsbehandlere, der foretager

genvurdering af påklagede afgørelser. 17 procent af kommunerne oplyser, at

genvurdering foretages ved drøftelse i et team af medarbejdere. Se figur 4.2.

Figur 4.2

Hvem foretager genvurdering, hvis sygedagpengemodtageren klager over en

afgørelse om manglende uarbejdsdygtighed? (Angivet i procent)

100

Sagsbehandler

Koordinator

Drøftes i et team

Teamleder

Andre

Note: Figuren er baseret på 96 besvarelser. Procenterne er afrundede og summer derfor ikke til 100.

Lægekonsulenten

Lægekonsulenten fungerer som en administrativ medarbejder, der med faglig viden, kan

bistå sagsbehandlerne i forbindelse med afklaringen af helbredsmæssige forhold hos

borgerne. 60 ud af 95 kommuner, oplyser at de har en lægekonsulent tilknyttet arbejdet

med vurdering af uarbejdsdygtighed. Kommunerne oplyser, at lægekonsulenten typisk

bliver benyttet til at oversætte lægelige oplysninger til brug for sagsbehandlerens

vurdering samt ved behov for at få foretaget en lægelig vurdering. Det kan eksempelvis

omhandle skånehensyn eller mulighederne for, at borgeren kan varetage andre opgaver

eller andet arbejde, end det den pågældende er sygemeldt fra. Se tabel 4.3.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Kommunerne oplyser, at lægekonsulenterne hovedsageligt bliver inddraget efter behov,

både i form af mundtlig og skriftlig sparring. Nogle kommuner har faste tidspunkter, hvor

sagsbehandlerne har mulighed for at sparre med lægekonsulenten, mens andre

kommuner har en mere ad hoc tilgang, hvor sagsbehandlerne selv kontakter

lægekonsulenten. To kommuner beskriver samarbejdet med lægekonsulenten på

følgende måde:

”Vi bruger lægekonsulenter til forståelse af sygdommen/skånebehov og til vurdering

af om sagen er tilstrækkeligt belyst. Det er ikke lægekonsulenterne, der vurderer

uarbejdsdygtigheden, men bidrager med deres viden til sagsbehandlerens

vurdering.”

”Vi bruger lægekonsulent til at oversætte lægeoplysninger i sagerne

- hvis vi er i

tvivl om uarbejdsdygtighed, spørger vi enten borger eller praktiserende læge via en

specifik helbredsattest.”

4.4 Specifikt for sygedagpengesager visiteret til

kategori 3

I forbindelse med sager, der er visiteret til kategori 3, skal borgerne ifølge lovgivningen

have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der skal tilrettelægges individuelt.

Kommunen skal blandt andet udpege en koordinerende sagsbehandler, som varetager

borgerens sag, samt forelægge sagen for rehabiliteringsteamet inden fire uger fra

visitationen (jf. kapitel 2 om lovgrundlaget).

Hvem varetager typisk den koordinerende sagsbehandlerfunktion i kommunen?

Den koordinerende sagsbehandlers rolle er gennemgående og koordinerende i forhold til

forløbet efter sygemeldingen for at sikre, at borgeren modtager en tværfaglig og

helhedsorienteret indsats. Lovgivningen giver kommunerne mulighed for at overdrage

den koordinerende sagsbehandler funktion til andre enheder i kommunen end

jobcenteret.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at i stort set samtlige kommuner varetager en enhed i

jobcenteret funktionen som koordinerende sagsbehandler. Kun i en enkelt kommune er

funktionen forankret i socialforvaltningen.

Kommunernes vurdering af rehabiliteringsteamets rolle i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed

Kommunerne er dels blevet bedt om at vurdere effekten af de indstillinger,

rehabiliteringsteamet kommer med for det videre sagsforløb i forhold til vurdering af

uarbejdsdygtighed. Dels er kommunerne bedt om at beskrive deres erfaringer med

rehabiliteringsteamets rolle i sagerne. Da det ikke er lovpligtigt, at rehabiliteringsteamet

skal inddrages i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed, er spørgsmålene

udelukkende stillet med henblik på at afdække kommunernes eventuelle erfaringer med

rehabiliteringsteamet i forbindelse med sagsbehandlingen af sygedagpengesager visiteret

til kategori 3.

Hovedparten af kommunerne, 62 procent, vurderer slet ikke, at rehabiliteringsteamets

indstillinger gør det nemmere efterfølgende at foretage vurdering af uarbejdsdygtighed.

15 procent af kommunerne oplyser, at de i nogen grad vurderer, at indstillingerne fra

rehabiliteringsteamet er med til at lette vurdering af uarbejdsdygtighed. Syv procent af

kommunerne vurderer, at rehabiliteringsteamets indstillinger i høj grad er med til at gøre

arbejdet med vurderingerne nemmere. 17 procent af kommunerne oplyser, at de ikke

har forelagt nogen komplekse sygedagpengesager for rehabiliteringsteamet. Se tabel

4.4.

Kommunerne giver udtryk for forskelligartede oplevelser med rehabiliteringsteamets rolle

i forhold til den videre sagsbehandling i kategori 3 sagerne. Nogle kommuner bemærker,

at det er en gevinst at få rehabiliteringsteamets tværfaglige blik på sagerne, mens andre

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

kommuner ikke oplever, at rehabiliteringsteamet bidrager til sagsbehandlerens arbejde

med vurdering af uarbejdsdygtighed.

En kommune beskriver eksempelvis, at sundhedskoordinatoren i teamet kan forholde sig

til både beskæftigelse og det helbredsmæssige i sagerne:

”Vurderingen er at der kommer nye øjne på sagen og forslag på hvad der videre kan

arbejdes med for at få borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Det gode er at

sundhedskoordinatoren læser hele sagen og forholder sig til både arbejdsmarkedet

og helbredet.”

En anden kommune bekriver ligeledes fordelen ved, at eksempelvis sundhedsfagligt

personale er med til at tage stilling til sagen:

”Rehabiliteringsteamets rolle er meget afgørende i forhold

til vurdering af

uarbejdsdygtigheden i nogle af disse sygedagpengesager, eftersom der på mødet

deltager en sundhedskoordinator med lægefaglig ekspertise.”

Nogle kommuner har oplyst, at rehabiliteringsteamet ikke har fokus på

uarbejdsdygtighed efter § 7. Eksempelvis har to kommuner skrevet følgende:

”De gode erfaringer er mest, at der sættes fokus på indsatsplanen. Men ellers

oplever jeg ikke, at rehabiliteringsteamet har fokus på § 7 og udfordringen er, at der

bruges mange ressourcer på administration, hvilket er tid der fjernes fra den direkte

kontakt med borgeren.”

”Rehabiliteringsteamet er ikke klædt på til at vurdere uarbejdsdygtigheden i

sygedagpengesager. De er vant til borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet.

De har endvidere vanskeligt ved at pege på relevante indsatser for borgerne. Det er

derfor svært at få øje på gevinsten ved at forelægge sagerne for

rehabiliteringsteamet (også fordi tværfaglige indsatser kan iværksættes uden

forelæggelse for rehabiliteringsteamet).”

En tredje kommune oplyser, at de har gode erfaringer med et specialiseret

rehabiliteringsteam, der fokuserer på § 7, til behandling af disse sager:

”Vores specialiserede rehabiliteringsteam har altid stort fokus på § 7 vurderinger, da

det specialiserede team ikke vurderer sager der kan være ress.forløb eller FØP, men

udelukkende fastholdelsesfleksjob og tilskud til selvstændige og JA-forløbssager”.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Internt samarbejde i kommunen

Dette kapitel handler om kommunernes tilrettelæggelse af og erfaringer med det

tværgående samarbejde internt i kommunen med at indhente oplysninger til brug for

vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Indledningsvis bliver i afsnit 5.1 præsenteret en casebeskrivelse af gode erfaringer med

det interne projektsamarbejde i Hillerød Kommune mellem Jobcenter Hillerød og

træningssektionen, der er forankret i Sundheds- og Ældreforvaltningen i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed.

I afsnit 5.2 bliver kommunernes interne samarbejde i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed gennemgået på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Der indgår

både eksempler på gode erfaringer og udfordringer i samarbejdet.

Opsummerende viser resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, at knap halvdelen

af kommunerne modtager oplysninger fra andre afdelinger, forvaltninger og enheder

i kommunen, der bliver anvendt i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed.

I forbindelse med sager visiteret til kategori 2 får størstedelen af kommunerne

oplysninger fra sundhedsforvaltningen. En stor del af kommunerne får oplysninger

fra andre afdelinger, hvilket bl.a. kan omfatte kommunale tilbud, interne

virksomhedspraktiksteder og behandlingscentre. Hovedparten af kommunerne, at de

i nogle tilfælde har udfordringer i samarbejdet omkring fuldtidssygemeldte og delvis

arbejdsdygtige. Størstedelen har ikke udfordringer i samarbejdet omkring

sygemeldte på stand-by.

I forbindelse med sager visiteret til kategori 3 får størstedelen af kommunerne

oplysninger fra sundhedsforvaltningen, og en stor del af kommunerne modtager

oplysninger fra socialforvaltningen, som anvendes i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed. Lidt over halvdelen af kommunerne har ikke udfordringer i det

interne samarbejde i samarbejdet omkring fuldtidssygemeldte og delvis

arbejdsdygtige, mens knap halvdelen af kommunerne i nogle tilfælde oplever

udfordringer i samarbejdet.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

5.1

Gode erfaringer med ”Rehabilitering til job” –

tværsektorielt projektsamarbejde mellem Jobcenter

Hillerød og træningssektionen

Resumé

Projekt ”Rehabilitering til job” var et tværsektorielt projekt mellem

sygedagpengesektionen i Hillerød Jobcenter og kommunens træningssektion. Projektets

målgruppe var sygemeldte borgere visiteret til kategori 2 med blandt andet muskel- og

skeletbesvær, men også sygemeldte med dobbeltdiagnoser, eksempelvis konkurrerende

psykiske lidelser. Projektet gik ud på, at en sagsbehandler fra jobcentrets

sygedagpengesektion var udstationeret i træningssektionen i alt fire dage ugentligt, hvor

sagsbehandleren blandt andet gennemførte samtaler med sygemeldte borgere, der kom

til træning i træningssektionen. Der var tale om en fremskudt sagsbehandling, som

skulle smidiggøre sagsgangene til gavn for borgere med et genoptræningsbehov,

herunder den løbende vurdering af borgernes uarbejdsdygtighed, jf. sygedagpengelovens

§ 7. Erfaringen er, at dette fungerede rigtig godt. Fysisk tæthed mellem sagsbehandleren

og behandlerne førte til hurtigere og mere kvalificeret sagsbehandling. At behandlerens

viden var til stede og let tilgængelig for sagsbehandleren bidrog til at lette den løbende

vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager for sygemeldte borgere visiteret til

kategori 2. Det tætte tværsektorielle samarbejde bidrog også til læring mellem

medarbejderne. Der blev desuden etableret faglige netværk mellem sagsbehandlere og

behandlere, som fortsat har positiv betydning i dag bl.a. i forbindelse med den løbende

vurdering af uarbejdsdygtighed. Projektet udløb officielt for omkring to et halvt år siden,

men samarbejdet mellem sygedagpengesektionen og træningssektionen fortsatte

efterfølgende indtil ultimo 2014.

Projektet var en del af Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøgsprogram KVIS

–

Koordineret

Virksomhedsrettet Indsats for Sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 2 - og løb i

perioden 1. oktober 2011 til 1. marts 2013. En

effektevaluering

viser, at projekt

”Rehabilitering til job” opnåede de næstbedste resultater af de 14 projekter under

forsøgsprogrammet: 70 procent af deltagerne blev raskmeldt til job. Fremadrettet er det

på baggrund af de gode erfaringer med projekt ”Rehabilitering til job” kommunens

intention at starte samarbejdet mellem Hillerød Jobcenter og træningssektionen op igen i

løbet af 2016, eventuelt med en nytænkning af rammerne omkring samarbejdet.

Casebeskrivelsen bygger på semistrukturerede interviews gennemført med henholdsvis

sektionsleder på sygedagpengeområdet i Hillerød Jobcenter, et gruppeinterview med fire

sagsbehandlere på sygedagpengeområdet samt med en ergoterapeut fra

træningssektionen.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Organisering af sygedagpengeindsatsen

I Hillerød Jobcenter er medarbejderne, der beskæftiger sig med vurdering af

uarbejdsdygtighed jf. § 7 i sygedagpengeloven, organiseret i to teams:

I team 1 arbejder seks sagsbehandlere med nye sygedagpengesager frem til

revurderingstidspunktet samt med sager frem til 39. uge efter en forlængelse af

sygedagpengeudbetalingen.

I team 2 arbejder fire sagsbehandlere med de længerevarende

sygedagpengesager efter 52 uger samt ressource- og jobafklaringsforløb.

Der bliver afholdt månedlige møder mellem den faglige koordinator på

sygedagpengeområdet og sagsbehandlerne, hvis formål er at styrke indsatsen i sagerne

og drøfte eventuelle spørgsmål. Ligeledes bliver der afholdt sektionsmøder hver 14. dag,

hvor forskellige temaer og problemstillinger på sygedagpengeområdet tages op.

Derudover er det muligt for sagsbehandlerne løbende at sparre med den faglige

koordinator i sygedagpengesager, herunder bl.a. i forbindelse vurdering af

uarbejdsdygtighed.

Projekt ”Rehabilitering til job”

Formålet med projekt ”Rehabilitering til job” var både at skabe bedre resultater for

sygemeldte borgere og at skabe et bedre samarbejde mellem sagsbehandlere fra

jobcentrets sygedagpengesektion og behandlere fra træningssektionen (eksempelvis

ergo- og fysioterapeuter). Projektet fokuserede også på kontakten til eventuelle

arbejdsgivere samt kontakten mellem sygemeldte borgere og arbejdsgivere gennem en

virksomhedsrettet indsats.

Som led i projektet var der normeret en sagsbehandler fra jobcentrets

sygedagpengesektion til at være fast udstationeret i træningssektionen i alt fire dage

ugentligt. I en periode på nogle måneder var to sagsbehandlere dog udstationeret

samtidig i træningssektionen. Formålet med udstationeringen var hurtigere, mere

koordineret og intenst at kunne sætte ind overfor sygemeldte borgere med et

genoptræningsbehov.

Sagsbehandleren gennemførte samtaler med borgere i forbindelse med, at de kom til

genoptræning i træningssektionen. Derigennem opnåede sagsbehandleren en bedre

føling med borgerne. Efter behov deltog også relevante behandlere fra træningssektionen

og arbejdsgiverne i møderne. Sagsbehandleren havde kiggeadgang til fysio- og

ergoterapeuternes journaler i træningssektionen.

Sagsbehandleren stod for kontakten til arbejdsgiverne, og undertiden var behandlerne

fra træningssektionen ude på konkrete arbejdspladser, hvor de bidrog med ergonomiske

vejledninger i forbindelse med sygemeldte borgeres hele eller delvise tilbagevenden til

arbejde.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Gode erfaringer fra projekt ”Rehabilitering til job” for både medarbejdere og

sygemeldte borgere

Både medarbejdere fra jobcentret og behandlere fra træningssektionen vurderer, at de i

starten af projektperioden, hvor de ikke var vant til at arbejde tæt sammen og ikke

kendte hinanden så godt, havde meget forskellige opfattelser af hinandens fagligheder. I

takt med, at projektet skred frem, voksede ikke kun kendskabet til, men også respekten

for hinandens opgaver mellem sagsbehandler og behandlere. Projektsamarbejdet

resulterede dermed i en øget forståelse træningssektionen for hinandens arbejdsopgaver.

Den fysiske udstationering af sagsbehandleren i træningssektionen førte til, at der var let

adgang mellem sagsbehandler og behandlerne i dagligdagen. Der blev skabt et uformelt

miljø med en høj faglighed. Konkret blev der etableret et løbende, fleksibelt,

ukompliceret og tæt samarbejde. En sagsbehandler vurderer, at udstationeringen

træningssektionen bidrog til et samarbejde fri for

”sagsbehandlerhøjtidelighed”.

Vigtige udvekslinger mellem sagsbehandler og medarbejdere fra træningssektionen blev

på grund af den fysiske nærhed muligt at foretage hurtigt. Eksempelvis kunne

tvivlsspørgsmål let blive afklaret. Det førte til et hurtigere sagsflow og en hurtigere

afklaring for de sygemeldte borgere. Det blev dermed muligt at vende hurtigere tilbage

til borgere og arbejdsgivere, end det var tilfældet i forbindelse med sagsbehandlingen

inden projektet. Den umiddelbare tilgængelighed mellem sagsbehandler og

medarbejderne i træningssektionen betød også, at det var lettere at lægge en fælles plan

for borgerne, og planerne blev bedre gennem det tætte tværfaglige samarbejde.

Projektet førte også til, at der fandt læring sted på tværs af sagsbehandlerens og

behandlernes fagligheder. Bl.a. blev sagsbehandlerens opgave med den løbende

vurdering af uarbejdsdygtighed tydeligere for behandlerne i træningssektionen i takt

med, at projektet skred frem. Ergoterapeuten vurderer, at beskæftigelseslovgivningen og

dermed sagsbehandlerens rammer blev klarere for behandlerne, selv om behandlerne

ikke arbejdede med denne del af lovgivningen.

Omvendt blev sagsbehandleren også klogere på, hvad det betød at have en bestemt

sygdom. Både i forhold til de konkrete jobs, som borgerne i projektet var sygemeldte fra

og i forhold til sygdommens eventuelle indvirken på alternative jobfunktioner.

Samarbejdet resulterede også i, at det blev hurtigere og klarere for sagsbehandleren at

foretage den løbende vurdering af borgernes uarbejdsdygtighed.

Samarbejdet mellem sagsbehandleren og behandlere førte til, at kvaliteten i

sagsbehandlingen blev bedre, fordi der blev skabt ”synergier” gennem projektet.

”Fællesmængden” mellem sagsbehandler og behandlere blev større som følge af

projektet, konkluderer en sagsbehandler. Ergoterapeuten vurderer, det var borgernes

erfaring qua projektet, at det blev tydeligere, at der eksisterede et samarbejde mellem

jobcenter og træningssektion i forhold til deres konkrete sag. Borgerne fik også i højere

grad følelsen af at blive

mødt ”af det samme system”.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Det var også lettere for sygemeldte borgere, at jobcentret og træningssektionen fysisk

befandt sig i samme hus, da det muliggjorde, at de sygemeldte borgere let kunne

komme i kontakt med sagsbehandleren, når de havde deres gang i træningssektionen i

forbindelse med genoptræningen frem for at de skulle møde op i jobcentret på en anden

adresse. Sagsbehandler og behandlere undgik også qua projektet, at borgerne spillede

dem ud imod hinanden.

At behandlere fra træningssektionen også deltog i fællesmøder med arbejdsgiver, borger

og sagsbehandler, når der eksempelvis skulle lægges en plan for hel eller delvis

tilbagevenden til arbejdet, havde en god effekt. Ergoterapeuten vurderer, at

behandlernes deltagelse i møderne bidrog til, at borgerne i højere grad kunne slappe af

under samtalen, idet behandlerne havde viden om sygdommens indvirkning på det

konkrete job, som den enkelte var helt eller delvist sygemeldt fra. Den faglige viden

formidlede behandlerne på mødet til bl.a. arbejdsgiverne, frem for at det var borgeren

selv, der stod for at formidle denne meget fagspecifikke viden eksempelvis om en

bestemt sygdoms indvirkning på konkrete jobfunktioner. At sagsbehandleren, der havde

kendskab til beskæftigelseslovgivningen, også deltog på møderne, vurderer

ergoterapeuten, var en god kombination af fagligheder.

I de tilfælde, hvor der blev udarbejdet en træningsplan med inddragelse af

arbejdsgiveren i forbindelse med borgerens gradvis tilbagevenden til arbejde, bidrog

planen til, at der blev givet plads til, at borgeren eksempelvis kunne træne om morgenen

inden arbejde eller på bestemte dage. Dette var langt mere hensigtsmæssigt, frem for,

at borgeren selv skulle passe træningen ind ved eksempelvis at flekse ud og ind igen fra

arbejdspladsen midt på dagen. Ergoterapeuten vurderer, at dette bidrog til at mindske

stress for borgerne, ved at det blev legitimt for borgeren at træne eksempelvis i

arbejdstiden, hvis dette fremgik af planen, som også arbejdsgiveren var taget i ed i

forhold til.

Gennem det tætte samarbejde mellem sagsbehandleren og behandlerne oplevede

ergoterapeuten også, at det var muligt til forskel fra inden projektet at mindske

sygemeldte borgeres usikkerhed om bl.a. økonomi og mistroen til det offentlige system,

hvilket blev muliggjort af, at sagsbehandleren befandt sig tæt på træningssektionen og

hurtigt kunne bidrage med relevante oplysninger og afklaring bl.a. i forhold til

sygemeldtes forsørgelsesgrundlag.

Ergoterapeuten vurderer, at behandlerne i træningssektionen på baggrund af deres

faglige viden kunne bidrage til at sætte en ordentlig ramme for sygemeldte borgeres

gradvise tilbagevenden til arbejde, hvilket eksempelvis resulterede i, at sygemeldte

borgere ikke kom hurtigere i gang med at arbejde igen, end deres sygdom tillod.

***

Udstationeringen af sagsbehandleren fra jobcentrets sygedagpengesektion til

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

træningssektionen fortsatte godt halvandet år ud over projektperioden indtil ultimo 2014.

Her blev sagsbehandleren trukket tilbage til jobcentret grundet interne prioriteringer bl.a.

som følge af arbejdet med implementeringen af sygedagpengereformen, udtaler

sektionslederen.

Selv om projektet formelt er afsluttet, gør de medarbejdere, der var involveret i

projektet fortsat brug af det tværfaglige netværk, der blev skabt mellem

sagsbehandlerne fra jobcentrets sygedagpengesektion og behandlerne fra

træningssektionen. En sagsbehandler udtaler, at samarbejdet omkring den løbende

vurdering af borgernes uarbejdsdygtighed i dag er lettere, end det var, inden projekt

”Rehabilitering til job” blev gennemført i og med, at medarbejderne nu kender hinanden,

fordi de gennem projektet er blevet vant til et tæt samarbejde.

Projektsamarbejdet har også ført til, at konkrete problemstillinger i dag bliver løst langt

hurtigere af de medarbejdere fra jobcentret og træningssektionen, der deltog i projektet,

end det er tilfældet for andre sagsbehandlere og behandlere, der ikke har erfaring med

det tætte tværsektorielle samarbejde igennem projekt ”Rehabilitering til job”.

Projektsamarbejdet har ifølge ergoterapeuten også efterfølgende bidraget positivt til

samarbejdet mellem jobcentret og træningssektionen omkring andre målgrupper.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

5.2 Det interne samarbejde i kommunerne omkring

vurdering af uarbejdsdygtighed

Det er kommunens opgave at indhente oplysninger med henblik på at foretage en samlet

vurdering af den enkelte borgers sygdom og sygdommens indvirkning på borgerens

arbejdsevne. 43 procent af kommunerne har angivet, at sagsbehandlerne, der foretager

vurdering af uarbejdsdygtighed, modtager oplysninger til brug for vurdering fra andre

afdelinger, forvaltninger eller enheder internt i kommunen. De resterende 57 procent af

kommunerne oplyser, at dette ikke gør sig gældende. Se figur 5.1.

Figur 5.1

Bidrager forskellige afdelinger, forvaltninger eller andre enheder i kommunen

med oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed? (Angivet i procent)

Nej

100

Note: Figuren er baseret på 93 besvarelser.

5.2.1

Sager i kategori 2

Størstedelen af kommunerne (mellem 74 og 80 procent) oplyser, at det primært er

sundhedsforvaltningen, der bidrager med oplysninger i sygedagpengesager visiteret til

kategori 2, hvilket gælder for alle tre typer af sygemeldinger. Desuden oplyser mellem 45

og 70 procent af kommunerne, at andre afdelinger i jobcenteret bidrager med

oplysninger i forhold til alle tre typer af sygemeldinger. Mellem 33 og 45 procent af

kommunerne oplyser, at andre afdelinger, forvaltninger eller enheder i kommunen

bidrager med oplysninger. Det er eksempelvis kommunale tilbud så som

genoptræningstilbud og fastholdelseskonsulenter. Det er også virksomhedspraktiksteder

(internt i kommunen), et rusmiddelcenter og ydelseskontorer. Se figur 5.2.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Figur 5.2

Oversigt over hvilke afdelinger, forvaltninger og enheder i kommunen der

bidrager med oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed i en sygedagpengesag

visiteret til kategori 2: (Angivet i procent)

Fuldtidssygemeldte i

kategori 2

Delvis arbejdsdygtige

i kategori 2

Sygemeldte på stand-

by i kategori 2

Sundhedsforvaltningen

Andre

100

Andre afdelinger i jobcentret

Familieforvaltningen

Socialforvaltningen

Ungeenhed

Note: Figuren over fuldtidssygemeldte er baseret på 39 besvarelser. Figuren over delvis arbejdsdygtige er baseret på 40

besvarelser. Figuren over sygemeldte på stand-by er baseret på 20 besvarelser. Spørgsmålet er stillet til de kommuner, der har

angivet at andre afdelinger, forvaltninger og enheder i kommunen bidrager med oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed.

Kommunerne har haft mulighed for at angive flere afdelinger, forvaltninger og enheder.

Udfordringer i samarbejdet internt i kommunen

Mellem 30 og 65 procent af kommunerne vurderer, at der er udfordringer forbundet med

det interne samarbejde i forbindelse med at indhente oplysninger for kategori 2 sager i

nogle tilfælde. Mellem 35 og 70 procent af kommunerne har ingen udfordringer. Se tabel

5.1.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Kommunerne beskriver, at udfordringerne ofte handler om, at det enten ikke er muligt

for sagsbehandlerne at få de oplysninger, der er behov for i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed, eller at kvaliteten af de oplysninger, sagsbehandlerne modtager, ikke

er god nok. Derudover skaber det også udfordringer i samarbejdet, hvis der ikke er en

fælles forståelse af uarbejdsdygtighed i de forskellige afdelinger, forvaltninger og

enheder internt i kommunen.

En kommune beskriver eksempelvis, at sagsbehandlerne ikke kan få de relevante

vurderinger fra personalet på et rusmiddelcenter:

”Sygemeldte med rusmiddelproblematikker tilses ofte hverken hos egen læge eller i

hospitalsregi. Oftest henviser egen læge til at jobcentret må indhente oplysninger

hos det kommunale rusmiddelcenter hvortil der er tilknyttet psykiater og psykolog og

almen mediciner. Rusmiddelcentrets arbejde vedrører dog alene misbruget og det

sundhedsfaglige personale der kan/vil/må ikke udtale sig om prognoser for

sygdomme eller fremtidig arbejdsevne.”

En anden kommune oplyser, at det kan være forskellige forståelser af uarbejdsdygtighed,

der skaber udfordringer:

”Andre samarbejdspartnere har ofte ikke den samme

forståelse af

uarbejdsdygtighedsbegrebet og derfor kan det ind imellem godt være svært at få

statusskrivelser, som kan bruges konkret i vurderingen.”

En tredje kommune beskriver en oplevelse af, at forvaltningerne ikke arbejder mod

samme mål, hvilket er med til at skabe udfordringer:

”Der kan være udfordringer,

i forhold til at arbejde efter samme mål afhængig af

hvilken forvaltninger borgeren er tilknyttet.”

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Gode eksempler på samarbejde internt i kommunen

Mange af kommunerne beskriver også flere eksempler på gode interne samarbejder

mellem afdelinger, enheder og forvaltninger i kommunen. Samarbejdet kan både være af

formel karakter eksempelvis i form af månedlige møder eller faste kommunikationsveje.

Der er også tale om samarbejder af mere uformel karakter, hvor det smidiggør

kommunikationen, at de kommunale medarbejdere kender hinanden eller har

arbejdssted på samme adresse.

En kommune lægger vægt på, at det at skabe forståelse for de andre afdelingers

arbejdsopgaver samt rammerne for arbejdet, er med til at sikre en mere smidig

sagsgang:

”Det er den

gennemgående oplevelse at det at man har siddet omkring bordet, at

medarbejderne kender til hinanden smidiggør samarbejdet - det samme gælder en

gensidig forståelse for hinandens rammer - serviceloven og

beskæftigelseslovgivningen er jo bygget noget forskelligt

op.(…) Vi har desuden

oprettet samarbejdsrum, hvor ledere fra forskellige forvaltninger sidder ved samme

bord og skal arbejde med en fælles tilgang på tværs - tilgangen siver så ned

igennem organisationen til medarbejderne, fordi lederne italesætter det tværfaglige

arbejde i meget større omfang.”

En anden kommune beskriver et godt eksempel på, hvordan kommunen har organiseret

det tværfaglige samarbejde:

”Internt i Arbejdsmarkedsforvaltningen har vi gode erfaringer med at få kvalificeret

vores vurdering af uarbejdsdygtighed via oplysninger fra sundhedsfagligt personale

(sygeplejerske, psykolog, fysioterapeut), der forestår enten monofaglige screeninger

af borgerne, eller - som noget nyt - tværfaglig screening/analyse af de sygemeldte,

som vi henviser til dette tilbud, når vi vurderer, at borgeren er i moderat til høj risiko

for at blive langtidssyg.”

5.2.2

Sager i kategori 3

Flere kommuner oplyser, at de andre afdelinger, der bidrager med oplysninger i

forbindelse med sager i kategori 3, ofte er de samme som det er tilfældet i kategori 2

sager. Typisk vil det være kommunale genoptræningstilbud, men der er også tale om

kommunale botilbud, væresteder og misbrugscentre.

I sygedagpengesager visiteret til kategori 3 oplyser henholdsvis 74 og 85 procent af

kommunerne, at sundhedsforvaltningen bidrager med oplysninger i forbindelse med både

fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. Mellem 65 og 67 procent af kommunerne

oplyser, at socialforvaltningen bidrager med oplysninger. Henholdsvis 59 og 65 procent

oplyser, at andre afdelinger i jobcenteret bidrager med oplysninger. 33 og 39 procent af

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

kommunerne oplyser, at andre afdelinger, forvaltninger eller enheder i kommunen

bidrager med oplysninger. Se figur 5.3.

Figur 5.3

Oversigt over hvilke afdelinger, forvaltninger og enheder i kommunen der

bidrager med oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed i en sygedagpengesag

visiteret til kategori 3: (Angivet i procent)

Fultidssygemeldte i kategori 3

Delvist arbejdsdygtige i kategori 3

100

Sundhedsforvaltningen

Familieforvaltningen

Socialforvaltningen

Andre

Andre afdelinger i jobcentret

Ungeenhed

Note: Figuren vedrørende baserer sig på 27 besvarelser. Figuren omhandlende delvis arbejdsdygtige er baseret på 23

besvarelser. Spørgsmålet er stillet til de kommuner, der oplyser at andre afdelinger, forvaltninger og enheder bidrager med

oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed, samt at kommunen havde mindst én sygedagpengesag visiteret til kategori 3 i

perioden mellem 5. januar og 1. september 2015. Kommunerne har haft mulighed for at angive flere afdelinger, forvaltninger

og enheder.

Udfordringer i samarbejdet

Lidt mere end halvdelen af kommunerne (mellem 50 og 54 procent) oplyser, at de ikke

har udfordringer i det interne samarbejde mellem afdelinger, forvaltninger og enheder ii

kommunen i forbindelse med sager visiteret til kategori 3 sager. Det gør sig både

gældende for sager, hvor borgeren er fuldtidssygemeldt og delvis arbejdsdygtig. Omkring

halvdelen af kommunerne (mellem 46 og 50 procent) vurderer, at der i nogle tilfælde er

udfordringer i samarbejdet. Se tabel 5.2.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Flere kommuner oplyser, at udfordringerne i det interne samarbejde omkring kategori 3

sager ofte er de samme, som gør sig gældende for samarbejdet i forbindelse med

kategori 2 sager. Yderligere fremhæver kommunerne, at det kan være vanskeligt at få

koordineret samarbejdet, når der er mange forskellige fagligheder og lovgivninger i spil i

sager visiteret til kategori 3.

En kommune bemærker eksempelvis, at dét, at der er behov for at arbejde på tværs af

områder og sektorer, kan skabe udfordringer:

”Der er

ofte udfordringer med det tværgående samarbejde og iværksættelse af

relevante foranstaltninger på social- og sundhedsområdet. Ligeledes kan der være

udfordringer i det tværgående samarbejde med det tværsektorielle samarbejde som

f.eks. psykiatrien og hospitalsregi.”

En anden kommune bemærker ligeledes, at dét at få forskellige områder og systemer til

at arbejde sammen kan skabe udfordringer for samarbejdet:

”Der er ikke en samlet oversigt over de afdeling i kommunen som den enkelte borger

har kontakt med. Der er forskellige it-systemer og dermed forskellige

journalsystemer. Desuden kan der være kulturelle forskelle.”

Gode eksempler på samarbejde

Kommunernes besvarelser viser, at relationer og kendskab til medarbejdere og opgaver

på tværs af afdelinger, forvaltninger og enheder er vigtige i forhold til at skabe et godt

samarbejde i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Besvarelserne fra

kommunerne viser også, at det i stor udstrækning er de samme gode eksempler, der gør

sig gældende for arbejdet med både sager visiteret til kategori 2 og kategori 3.

En kommune beskriver et godt eksempel på, hvordan den har organiseret det

tværgående samarbejde omkring sen-hjerneskadede borgere i kategori 3:

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

”Vi har rigtig fint samarbejde omkring sen-hjerneskadede,

hvor vi har mulighed for

at holde tværfaglige, koordinerende møder mellem voksen-handicap, jobcenter,

sundhedscenter og evt. øvrige relevante for at finde den bedste indsats for borgeren.

Gælder både kategori 2 og 3.”

En anden kommune beskriver rehabiliteringsteamets handleplaner som et godt

eksempel, der får samarbejdet internt i kommunen til at fungere godt:

”(…)Sagerne har været på rehab ifm. med overgang til kategori 3, derfor er der lagt

en tværfaglig handleplan - som smidiggør det tværfaglige arbejde.”

Flere kommuner påpeger, at de ikke har et grundlag for at vurdere gode erfaringer med

samarbejdet omkring kategori 3 sager, da kommunerne endnu kun har begrænset

erfaring med den type sager.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

6 Samarbejde med eksterne

interessenter

Dette kapitel handler om kommunernes samarbejde med eksterne interessenter i

forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Det fremgår af sygedagpengeloven jf.

kapitel 2, at kommunen efter behov skal inddrage relevante aktører i opfølgningen samt

have fokus på at udvikle samarbejdet med læge og arbejdsplads. De eksterne

interessenter omfatter i denne undersøgelse praktiserende læger, arbejdsgivere, det

øvrige sundhedsvæsen, tilbudsydere (tidligere revalideringsinstitutioner), fagforeninger

og A-kasser samt eventuelle andre eksterne interessenter.

Indledningsvis i kapitlet fremgår en oversigt, over hvilke eksterne interessenter

kommunerne oplyser, at de samarbejder med ved vurdering af uarbejdsdygtighed. I

forlængelse af gennemgangen af kommunernes samarbejde med de praktiserende læger,

indgår i afsnit 6.1.1 en casebeskrivelse af Vordingborg Kommunes gode erfaringer med

samarbejde med lægehuset Remisen i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed.

I forbindelse med gennemgangen af samarbejdet med arbejdsgivere indgår i afsnit 6.2

en casebeskrivelse af Lolland Kommunes gode erfaringer med samarbejde med Nordic

Sugar i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Dernæst bliver kommunernes

samarbejdsformer samt gode erfaringer og udfordringer i samarbejdet med de eksterne

interessenter behandlet i afsnit 6.3-6.4 på baggrund af resultaterne fra

spørgeskemaundersøgelsen.

6.1 Hvilke eksterne interessenter samarbejder

kommunerne med?

Undersøgelsen viser, at samtlige kommuner inddrager de praktiserende læger

. Tillige

oplyser stort set samtlige kommuner, 95 procent, at de inddrager det øvrige

sundhedsvæsen. 72 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager arbejdsgiverne for

at få oplysninger om sygemeldtes forhold. 55 procent af kommunerne oplyser, at de

inddrager tilbudsydere. Omkring en tredje del af kommunerne oplyser, at de inddrager

henholdsvis fagforeninger og A-kasser. 33 procent af kommunerne oplyser, at de

inddrager andre samarbejdsparter, end dem der indgår som svarmuligheder i

spørgeskemaet. De andre samarbejdsparter omfatter blandt andet private firmaer, der

udbyder forskellige forløb til borgere, mentortilbud, virksomhedspraktikker eller anden

En kommune har dog i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen ikke angivet, at de samarbejder med den praktiserende

læge. Men vi kan se af bemærkningerne fra samme kommune, at de samarbejder med de praktiserende læger, hvorfor vi på

den baggrund konkluderer, at alle kommuner samarbejder med de praktiserende læger. Vi har dog valgt ikke at tilføje

kommunens manglende besvarelse i forhold til de relevante figurer, hvorfor eksempelvis figur 6.2 er baseret på 95 besvarelser.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

aktør, der eksempelvis kan være specialiseret i psykiske lidelser. Undersøgelsen

afgrænser sig fra at gå yderligere ind i samarbejdet med andre eksterne interessenter

som et selvstændigt tema på linje med eksempelvis de praktiserende læger og

arbejdsgivere. Se figur 6.1.

Figur 6.1

Hvilke samarbejdsparter inddrager kommunen i forhold til at få oplysninger til

brug for vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (Angivet i procent)

Praktiserende læger

Det øvrige sundhedsvæsen

Arbejdsgivere

Tilbudsydere (tidligere revalideringsinstitutioner)

Fagforeninger

A-kasser

Andre samarbejdsparter

100

Note: Figuren er baseret på 96 besvarelser. Kommunerne havde mulighed for at markere flere svarmuligheder.

6.2 Kommunernes samarbejde med de praktiserende

læger

Opsummerende viser spørgeskemaundersøgelsen, at samtlige af landets kommuner

inddrager de praktiserende læger i forbindelse med indhentning af oplysninger, der

bliver anvendt i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. De fleste

kommuner oplyser, at de praktiserende læger bliver inddraget i hovedparten af

sagerne visiteret til kategori 2 og 3. Samarbejdet foregår overvejende via attester.

Størstedelen af kommunerne vurderer, at der er udfordringer i samarbejdet med de

praktiserende læger, og hovedparten heraf oplyser, at de har gennemført tiltag med

fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

6.2.1

Gode

erfaringer med projekt ”Stuegang” –

et tværfagligt

samarbejde mellem lægehuset Remisen og Vordingborg Jobcenter

Resumé

Casen er en beskrivelse af projekt ”Stuegang” mellem Jobcenter Vordingborg og det

lokale lægehus Remisen. Et centralt formål i projektet er at arbejde forebyggende med

en tidlig og koordineret indsats overfor borgerne. Qua projektet er der etableret en fast

arbejdsgang

i form af fælles ”stuegang”

i lægehuset mellem enkelte sagsbehandlere og

en håndfuld praktiserende læger. På stuegangen afklarer og koordinerer sagsbehandlere

og praktiserende læger en tidlig og forebyggende indsats eksempelvis overfor

borgere/patienter, der er i risiko for at blive stødt ud af arbejdsmarkedet. Projektet har

bl.a. medført, at sagsbehandlere og praktiserende læger har opnået en fælles forståelse

af borgeren, ligesom der er skabt en nemmere kontakt, som har lettet den løbende

vurdering af uarbejdsdygtighed for sagsbehandlerne. Projektsamarbejdet har også

bidraget til, at lægerne får bedre attestbegæringer fra sagsbehandlerne, hvilket har

bidraget til, at de praktiserende lægers attestarbejde er blevet bedre. I forhold til

længden af borgernes sygemeldinger har projektet bidraget til, at disse i gennemsnit er

blevet afkortet med en uge.

Casebeskrivelsen bygger på et semistruktureret interview med henholdsvis afdelingsleder

i Sygedagpenge og Fastholdelse, et semistruktureret gruppeinterview med to

sagsbehandlere og et semistruktureret interview med en praktiserende læge fra

lægehuset Remisen.

Organisering af sygedagpengeindsatsen

Opgaven med at foretage vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager efter

sygedagpengelovens § 7 er placeret i afdelingen Sygedagpenge og Fastholdelse i

Jobcenter Vordingborg. Sagsbehandlerne er organiseret i to grupper:

En gruppe på fire sagsbehandlere tager sig af de sager, hvor der er tale om nye

sygemeldinger.

En gruppe på seks sagsbehandlerne tager sig af de resterende

sygedagpengesager.

Alle sagsbehandlere i afdelingen arbejder med den løbende vurdering af sygemeldtes

uarbejdsdygtighed jf. § 7 i sygedagpengeloven.

Sagsbehandlerne, der arbejder med sagerne i forhold nye sygemeldte, arbejder målrettet

med en tidlig indsats overfor borgerne. Der eksisterer en fast procedure, hvor

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

sagsbehandlerne ringer ud til alle nysygemeldte borgere for at tage en status i forhold til

den enkelte. Sagsbehandlerne har mulighed for at konsultere psykolog og psykiater samt

benytte en fastholdelseskonsulent. De kan også igangsætte en kompetenceafklaring

(leveret af en ekstern konsulent) for at få en hurtig afklaring af det videre forløb i sagen.

Som en del af den tidlige indsats har sagsbehandlerne desuden mulighed for at

iværksætte tilbud i form af eksempelvis fysisk træning og indsatser i forhold til stress og

depression. Jobcentret har også en lægekonsulent tilknyttet, som sagsbehandlerne kan

trække på både i forhold til at afklare de lægelige oplysninger og i forhold til bistand ved

afklaring og uddybning af diverse spørgsmål.

Projekt ”Stuegang”

I februar 2015 startede Jobcenter Vordingborg et et-årigt projekt op med et lægehus i

kommunen, Remisen, med det overordnede formål at undgå udstødning fra

arbejdsmarkedet for borgere, der var i risiko for det. Samarbejdet omfatter fem læger fra

lægehuset samt afdelingen Sygedagpenge og Fastholdelse i Jobcenter Vordingborg.

Projektsamarbejdet har flere formål. Et formål med samarbejdet er, at forebygge

sygemeldinger samt undgå langtidssygemeldinger ved at sætte tidligt og proaktivt ind før

der sker en sygemelding eller før, at borgeren har været sygemeldt i op til otte uger. Et

andet formål med samarbejdet er et ønske om en ordentlig afdækning af såkaldte

”gengangere”, der ofte melder sig syge i jobcentret efter kortvarige perioder i job,

fortæller afdelingslederen. Et tredje formål med samarbejdet er at skabe et fælles sprog

mellem sagsbehandlere og praktiserende læger for at opnå større forståelse mellem de

to professioners fagområder til gavn for borgeren/patienten.

Projektsamarbejdet mellem lægehuset og Jobcenter Vordingborg foregår konkret ved, at

to sagsbehandlere fra afdelingen Sygedagpenge og Fastholdelse afholder fælles stuegang

i lægehuset med lægerne fra Remisen, hvor både sagsbehandler og læger medbringer

sager, som de har behov for at drøfte. På stuegangen bliver kun drøftet sager på

borgere, der er tilknyttet en af de respektive læger fra Remisen. Oftest er der tale om, at

lægerne hver medbringer 3-4 sager, og kendetegnende for disse sager er, at kommunen

allerede er inde i den pågældende sag. Der kan også være tale om sager, hvor lægen

vurderer, at der er et behov for at få jobcentret involveret i forhold til en konkret patient

, som eksempelvis er i risikozonen for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Borgerne har

på forhånd givet deres accept til, at lægerne tager deres sager med på stuegang.

Sagsbehandlerne har forinden mødet indhentet relevante sager fra de kolleger, der

eventuelt også har behov for at få konkrete sager vendt med de respektive læger fra

Remisen. Disse sager indgår også som en del af den fælles stuegang.

På stuegangen diskuterer de praktiserende læger og sagsbehandleren samtlige relevante

sager. Her bliver sagerne afklaret, og de konkrete indsatser, der eventuelt skal

iværksættes i forhold til den pågældende borger/patient af enten praktiserende læge

eller sagsbehandler, koordineres. Sagsbehandlerne kan også tage konkrete spørgsmål

eller generelle problemstillinger med, som bliver diskuteret i løbet af den fælles samtale.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Der bliver skrevet et referat af hver enkelt sag, som bliver behandlet på den fælles

stuegang. Referatet anvendes til en efterfølgende opfølgning på processen og i forhold til

at følge sygemeldtes udvikling. Efter den fælles stuegang tager praktiserende læge

kontakt til de patienter, hvis sager har været drøftet, og ridser konklusionerne fra

stuegangen op. Lægen orienterer også sygemeldte om, hvorvidt jobcentret eventuelt vil

tage kontakt til borgeren. Internt i jobcentret anvendes referatet af sagsbehandlerne i

forbindelse med den videre sagsbehandling i de konkrete sager, hvor dette er relevant.

Gode erfaringer

fra projekt ”Stuegang”

Som følge af projektsamarbejdet er der opnået en række gode erfaringer til gavn for

både sagsbehandlere, praktiserende læger og borger/patient. Den praktiserende læge

vurderer, at der med projektet er

tale om en ’win-win

situation’.

Samarbejdet har ført til, at sagerne kommer hurtigere i gang, ligesom

sagsbehandlingstiden er afkortet med en uge per borger. Sygemeldingerne for borgere,

der deltager i projektet, er ligeledes blevet afkortet med gennemsnitligt en uge. Alle

borgere/patienter, der er fundet egnet til at deltage i projektet, har indvilget i at deltage.

Ifølge oplysninger fra den praktiserende læge føler de patienter, der er med i projektet,

sig privilegerede over at deltage.

Med den fælles stuegang har sagsbehandlere og praktiserende læger opnået en fælles

forståelse af sygemeldte borgere, ligesom der bliver lagt en fælles plan for den konkrete

borgers/patients forløb. Projektet har bidraget til at lette samarbejdet mellem

sagsbehandler og læge. Sagsbehandlerne vurderer, at der med den fælles stuegang er

skabt et uformelt forum, hvor sagsbehandler og praktiserende læge løbende lærer at

forstå hinanden. Sagsbehandleren nævner, at der med stuegangen er blevet skabt et

fælles rum, hvor det er tilladt at stille dumme spørgsmål. Også den praktiserende læge

vurderer det fælles rum som værdifuldt bl.a. fordi, det har givet indsigt i de tilbud, der er

til rådighed for borgerne i kommunen. En sagsbehandler nævner også, at der gennem

samarbejdet på stuegangen sker en bedre afklaring af mulighederne for alternativt

arbejde.

I projektets opstartsfase blev den fælles stuegang mellem sagsbehandlere og de

praktiserende læger afholdt cirka hver anden uge, mens der ¾ år inde i projektet går

omkring tre til fire uger mellem, at der bliver afholdt stuegang. Den første tid i projektet

var præget af, at der blev slebet kanter af i samarbejdet mellem læger og

sagsbehandlere og af, at de to parter skulle lære hinandens sprog. Sagsbehandlerne

vurderer, at der fortsat skal arbejdes på den fælles forståelsesramme i forhold til

arbejdsmarked og sygdom. Der er også et løbende behov for at afklare hvilke

spidskompetencer, der ligger hos henholdsvis sagsbehandlere og læger.

I forhold til vurdering af borgernes uarbejdsdygtighed har den fælles stuegang bidraget

til at lette arbejdet. I løbet af projektet er kvaliteten af oplysningerne i lægeattesterne

blevet øget ved, at sagsbehandlerne er blevet bedre til at beskrive, hvad det er for

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

oplysninger, de har behov for fra de praktiserende læger, og hvad de skal anvende dem

til i forbindelse med vurdering af borgerens uarbejdsdygtighed i sygedagpengeloven. De

praktiserende læger er blevet bedre til at imødekomme dette behov, hvorved

attestarbejdet er blevet bedre.

***

Både afdelingsleder og læge har tilkendegivet, at de som udgangspunkt er positive

overfor at forlænge projektet, når det udløber primo 2016. I projektet er lægerne dog

kun aflønnet i 10 minutters intervaller svarende til den tid, deres patienters sager

behandles på den fælles stuegang. I forbindelse med en forlængelse ønsker lægerne at

ændre aflønningsmodellen, sådan at de fremadrettet vil blive aflønnet per påbegyndt

time. Dette vil, udtaler den praktiserende læge, kunne bidrage til, at alle læger er til

stede under hele konferencen med kommunens sagsbehandlere med deres samlede

viden og kompetencer frem for, at lægerne som følge af den nuværende aflønningsmodel

kun har incitament til at overvære den del af konferencen, hvor deres patienters sager

diskuteres, fordi de ikke bliver betalt for mere.

Kommunen ønsker at udbrede projektet til andre lægehuse i kommunen og jobcentre i

landet. Afdelingslederen vurderer, at for at man kan få lignende projekter sat i værk og

opnå tilsvarende gode erfaringer mellem andre læger og jobcentre, er det afgørende, at

der er ildsjæle involveret, som brænder for opgaven med at forhindre udstødelse fra

arbejdsmarkedet. I forhold til at udbrede projektet skal man også være opmærksom på,

at det kræver et vist volumen af sager at indgå i samarbejdet i den eksisterende model.

En bagvedliggende forklaring på projektets gode resultater er ifølge lægen et godt

samarbejdsklima mellem Vordingborg Kommune og Praktiserende Lægers Organisation

(PLO), der er grundlagt gennem mange års samarbejde i først det lokale

koordinationsudvalg og dernæst i det lokale beskæftigelsesråd. Her er ifølge den

praktiserende læge skabt et samarbejdsklima, der er karakteriseret af tillid og af fokus

på borgeren. Projekt ”Stuegang” bygger oven på dette. Som en del af det gode

samarbejde mellem Vordingborg Jobcenter og de praktiserende læger i kommunen skal

afslutningsvis nævnes, at der dels bliver afholdt to årlige dialogmøder mellem alle

kommunens 28 praktiserende læger og alle relevante forvaltninger i kommunen. Dels

bliver der afholdt kontaktudvalgsmøder, der specifikt omhandler

sygedagpengelovgivningen og hvor både praktiserende læger, afdelingsledelse og

sagsbehandlere deltager.. Formålet med mødet er at skabe et rum for dialog. På mødet

fokuseres særligt på attestsamarbejdet, og på om der er noget, som skal strammes op

eller gøres anderledes. Det foregår, udtaler afdelingslederen, på et meget operativt

niveau, hvor der tages udgangspunkt i arbejdet med konkrete cases.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

6.2.2

Kommunernes vurdering af samarbejdet med de

praktiserende læger

Kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at estimere omfanget af

deres samarbejde med de praktiserende læger. 79 procent oplyser, at kommunen i

hovedparten af sagerne, hvor det er relevant at inddrage lægen, får oplysninger i form af

en lægeattest til brug for første opfølgningssamtale. 14 procent af kommunerne oplyser,

at det er tilfældet i omkring halvdelen af sagerne, og syv procent oplyser, at det er

tilfældet i få sager. Se figur 6.2.

Figur 6.2

I hvilket omfang får kommunen oplysninger fra den praktiserende læge i form

af en lægeattest til brug for 1. opfølgningssamtale? (Angivet i procent)

100

I hovedparten af sagerne

I omkring halvdelen af sagerne

I få sager

Note: Figuren er baseret på 95 besvarelser fra de kommuner, der oplyser, at de inddrager praktiserende læger i forhold til at få

oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

Den praktiserende læge bliver inddraget både i forbindelse med den første opfølgning

med den sygemeldte borger og i den løbende opfølgning på sygemelding og

uarbejdsdygtighed. 79 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager lægen i

forbindelse med den første opfølgning. 80 procent af kommunerne oplyser, at de

inddrager lægen i forbindelse med den løbende opfølgning. Fem procent af kommunerne

oplyser, at de inddrager lægen i andre henseender. Kommunerne bemærker blandt

andet, at de inddrager lægen i forbindelse med, at der kommer nye oplysninger i sagen,

eller at de inddrager lægen i hele forløbet, herunder ved den første opfølgning, hvis

attesten er klar på det tidspunkt. Se tabel 6.1.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Udveksling af oplysninger

Hovedparten af kommunerne oplyser, at udvekslingen af oplysninger med den

praktiserende læge overvejende foregår via attester. 94 procent af kommunerne oplyser,

at udvekslingen af oplysninger overvejende foregår i form af lægeattest LÆ 285. 87

procent af kommunerne oplyser, at udvekslingen overvejende foregår i form af

statusattester. Se figur 6.3.

Figur 6.3

Hvordan foregår udvekslingen af oplysninger med den praktiserende læge

overvejende i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesagen?

(Angivet i procent)

I form af lægeattest LÆ 285

I form af statusattest

Telefonisk

Møder

Andet

Mailkorrespondance

Note: Figuren er baseret på 95 besvarelser fra de kommuner, der oplyser, at de inddrager praktiserende læger i forhold til at få

oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Kommunerne havde mulighed for at markere flere svarmuligheder, og

figuren summer derfor ikke til 100.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Kommunerne er blevet bedt om at oplyse omfanget af lægeattester, hvor kommunen

vurderer, at der er behov for at få uddybet den første attest fra den praktiserende læge, i

forhold til at få oplysninger, der kan lægges til grund for vurdering af uarbejdsdygtighed.

Næsten halvdelen af kommunerne, 46 procent, oplyser, at de vurderer, at de har et

behov for at få uddybet attesten i størstedelen af sagerne, hvor lægen bliver inddraget.

En tredjedel af kommunerne, 33 procent, oplyser, at det er tilfældet i halvdelen af

sagerne. Godt en femtedel af kommunerne, 21 procent, har vurderet, at det er tilfældet i

få sager. Ingen kommuner har oplyst, at det aldrig er tilfældet. Se figur 6.4.

Figur 6.4

I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne vurderer kommunen, at der er

behov for at få uddybet den første attest fra den praktiserende læge i forhold til

vurdering af uarbejdsdygtighed? (Angivet i procent)

100

I størstedelen af sagerne

I halvdelen af sagerne

I få sager

Aldrig

Note: Figuren er baseret på 95 besvarelser fra de kommuner, der oplyser, at de inddrager praktiserende læger i forhold til at få

oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

Størstedelen af kommunerne, 72 procent, oplyser, at de i nogen grad har udfordringer i

samarbejdet med de praktiserende læger i forbindelse med at indhente oplysninger til

brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. 20 procent af kommunerne vurderer, at de i høj

grad har udfordringer i samarbejdet med de praktiserende læger. Udfordringerne

indebærer, at kommunerne modtager mangelfulde oplysninger fra lægerne, typisk i form

af mangelfuldt udfyldte attester. Derudover består udfordringerne i, at lægerne er

hurtige til at skrive en sygemelding på baggrund af borgerens egen vurdering. Otte

procent af kommunerne oplyser, at de ikke vurderer, at der er udfordringer i

samarbejdet. Se figur 6.5.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Figur 6.5

Vurderer kommunen udfordringer i samarbejdet med den praktiserende læge

ved indhentning af relevante oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesager? (Angivet i procent)

I høj grad

I nogen grad

Slet ikke

100

Note: Figuren er baseret på 95 besvarelser fra de kommuner, der oplyser, at de inddrager praktiserende læger i forhold til at få

oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

Gode erfaringer med samarbejdet

Flere kommuner bemærker, at de som hovedregel har et fint samarbejde med lægerne,

når de tager telefonisk kontakt med henblik på at få uddybet eller afklaret

informationerne, der fremgår af attester. En kommune bemærker eksempelvis:

”Det kan være relevant og brugbart at kontakte lægerne telefonisk og få en dialog

om den sygemeldte. Ved dialogen får nogle læger en bedre forståelse for begrebet

uarbejdsdygtighed og hvorledes det skal vurderes ift. sygedagpengereglerne.”

Nogle kommuner beskriver, at det har en positiv effekt på samarbejdet, når

medarbejderne fra kommunen er tydelige i deres tilbagemelding omkring hvilke

informationer, som mangler, eller der er behov for at få uddybet. En kommune har

eksempelvis skrevet:

”Generelt handler meget af det om, at vi får svar som vi spørger. Dernæst kan det

give god mening at afholde rundbordssamtaler, så man fra alle sider kan få

præciseret, hvad der er behov for af oplysninger og hvad der skal svares på - og

også får taget udgangspunkt i den enkelte borger også fremadrettet, så borger heller

ikke fastholdes i et sygdomsmønster, men også får hjælp til at komme videre "på

trods".

Ved forespørgsel hos egen læge giver det også god mening at liste konkrete

arbejdsfunktioner op fremfor blot titel på det job borger er ansat i, således at egen

læge har en reel forudsætning for at vurdere, om arbejdets karakter er forenelig

med lidelsen.”

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Tiltag til udvikling af samarbejdet med de praktiserende læger

Kommunerne er blevet bedt om at oplyse, hvorvidt der er gennemført tiltag for at udvikle

samarbejdet med de praktiserende læger i perioden mellem 1. januar 2014 og 1.

september 2015. Datoerne er fastsat med henblik på, at kommunerne både beskriver

eventuelle tiltag, der er iværksat som forberedelse til og som følge af

sygedagpengereformens ikrafttræden.

65 procent af kommunerne oplyser, at de har gennemført tiltag for at udvikle

samarbejdet, mens 35 procent af kommunerne oplyser, at de ikke har gennemført tiltag i

perioden. Se tabel 6.2.

Kommunerne lægger i tiltagene gennemgående vægt på at skabe fora for dialog mellem

lægerne og de kommunale medarbejdere. En kommune skriver eksempelvis:

”Vi inviterer flere gange årligt lægerne til dialogmøde. Senest var der oplæg ved

psykiater Jesper Karle vedr. stress, angst og depression. Oplægget handlede om

vigtigheden af ikke blot at sende patienten hjem på sofaen, men at understøtte en

tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det er dog erfaringen, at det som oftest er de

læger, vi samarbejder bedst med, der møder op til dialogmøderne.”

Flere kommuner beskriver, at de arbejder med at informere de praktiserende læger i

kommunen om lovgivningen, eksempelvis ved at afholde orienteringsmøder eller

udsende materiale. En kommune beskriver eksempelvis tiltagene således:

”Vi har afholdt fyraftensmøder med de praktiserende læger, dog langt fra

alle deltog.

Vi har et par gange deltaget på møder i deres 12 mandsforeninger og lavet et oplæg

for turnuslægerne. Derudover udgiver vi et nyhedsbrev til de praktiserende læger

hvor vi holder dem ajour med bl.a. de ændringer der er på området.”

Flere kommuner benytter sig også af samarbejdet med en praksiskoordinator. En

kommune beskriver eksempelvis de tiltag, de har gjort:

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

”Der er afholdt fyraftensmøde med lægerne for at orientere om ny lovgivning, ny

attest m.m. Desuden løbende dialog med praksiskonsulenten, der dels i en periode

er kommet fast i Jobcentret for at styrke attestsamarbejdet og dels netop har sendt

brev til ud til de praktiserende læger i forhold til LÆ 285 som vi er udfordret på både

i forhold til tidsfristerne og i forhold til kvaliteten.”

Kommunerne er desuden blevet bedt om at beskrive hvilke yderligere tiltag, der vil

kunne bidrage til at forbedre samarbejdet med de praktiserende læger.

Kommunerne peger generelt på, at der er behov for at skabe en bedre forståelse blandt

de praktiserende læger. Dels for lovgivningen, herunder rammerne for uarbejdsdygtighed

og sygedagpenge, og dels for vigtigheden af, at borgerne bibeholder kontakten til

arbejdsmarkedet under sygemeldingen. Der bliver desuden peget på, at der kan være

behov for et kvalitativt løft i forhold til udfyldelsen af attester. En kommune beskriver

eksempelvis:

”(…)

Kommune og praktiserende læge går ikke altid "samme vej" i forhold til, hvilke

tiltag borgeren kan være berettiget til. Et dialogforum omkring, hvad lovgivningen

tilsiger og forventningsafstemning mellem kommune og læger kunne være en god

mulighed.

Vi har i kommunen indledt et samarbejde med to praktiserende læger om at

udarbejde en fælles "pixidrejebog til det gode attestsamarbejde" mhp at

imødekomme nogen af de udfordringer vi har - ikke mindst i fht en

forventningsafstemning.”

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

6.3

Kommunernes samarbejde med arbejdsgiverne

Indledningsvis præsenteres i afsnit 6.3.1 en casebeskrivelse af Lolland Kommunes gode

erfaringer med at etablere et samarbejde med virksomheden Nordic Sugar. Casen

indeholder desuden en beskrivelse af kommunens gode samarbejde med fagforeningen

3F. Af hensyn til forståelsesrammen for beskrivelsen af samarbejdet indgår

casebeskrivelsen i indeværende afsnit, skønt beskrivelsen af Lolland Kommunes

samarbejde med 3F med fordel også kan læses i forbindelse med en rammesætning af

kommunernes samarbejde med fagforeninger og A-kasser. Efterfølgende gennemgås i

afsnit 6.3.2 kommunernes vurdering af samarbejdet med arbejdsgivere på baggrund af

resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen.

Opsummerende viser resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, at hovedparten af

kommunerne inddrager arbejdsgiverne i forbindelse med indhentning af oplysninger,

der bliver anvendt i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. En del af

kommunerne inddrager arbejdsgiverne i størstedelen af sagerne, mens en del af

kommunerne inddrager arbejdsgiverne i få sager. Størstedelen af kommunerne

vurderer, at den sygemeldte er i et ansættelsesforhold i omkring halvdelen af

sagerne visiteret til kategori 2 eller kategori 3, hvor kommunen skal vurdere

uarbejdsdygtighed. Hovedparten af kommunerne vurderer desuden, at de ikke har

udfordringer i samarbejdet med arbejdsgiverne. Omkring halvdelen af kommunerne,

der har udfordringer oplyser, at de har gennemført tiltag.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

6.3.1

Gode erfaringer med samarbejde mellem Jobcenter

Lolland samt virksomheden Nordic Sugar og 3F-afdelingen i

Nakskov

Resumé

Casen er en beskrivelse af det gode samarbejde mellem Jobcenter Lolland og henholdsvis

virksomheden Nordic Sugar og fagforeningen 3F, der har til huse i Nakskov. Det gode

samarbejde skyldes blandt andet den geografiske nærhed, som muliggør et løbende og

tæt samarbejde i relation til vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. I

samarbejdet mellem jobcentret og Nordic Sugar indgår blandt andet fællesmøder med

medarbejder og en repræsentant fra virksomheden, hvor også arbejdsleder og

tillidsrepræsentant deltager. Formålet med møderne er blandt andet at lægge en fælles

plan for den sygemeldte medarbejders tilbagevenden. Her gør virksomheden blandt

andet brug af ordningen

praktik i eget job,

der muliggør, at medarbejderen kan komme

tilbage på virksomheden i en tidsbegrænset periode på omkring fire uger på nedsat tid,

ud fra en individuel vurdering, men med fuld løn med henblik på at prøve jobbet af.

Fagforeningerne er af historiske og kulturelle grunde stærke på Lolland sammenlignet

med andre steder i landet. En rammeaftale ligger til grund for samarbejdet mellem

Jobcenter Lolland og de fagforeninger, der ønsker at være omfattet. Centrale elementer i

samarbejdet er kvartalsvise netværksmøder og bisidderordning i forhold til møder

jobcentret i forbindelse med blandt andet den løbende opfølgning i sygedagpengesager.

Casebeskrivelsen bygger på et semistruktureret gruppeinterview med henholdsvis

teamleder i Sygedagpenge og Fleksjob samt chef for Jobcenter Lolland, et

semistruktureret gruppeinterview med fire sagsbehandlere, et semistruktureret interview

med formanden for 3F’s afdeling

i Nakskov samt et semistruktureret gruppeinterview

med to repræsentanter fra Nordic Sugar i Nakskov, der blandt andet arbejder strategisk i

virksomheden med sygefravær.

Organisering af sygedagpengeindsatsen

I Lolland Jobcenter arbejder en række jobkonsulenter i afdelingen Job og Formidling

sideløbende med sygedagpengeindsatsen de første otte uger i forhold til ledige

sygedagpengemodtagere. Her gennemgås de sygemeldtes CV’er i samarbejde med to

sygedagpengesagsbehandlere for at opnå et indblik i, hvilke kompetencer de sygemeldte

har, så de trods sygdom kan stå til rådighed på arbejdsmarkedet. Derudover arbejder

ydelsessagsbehandlerne med sygedagpengesager i de første otte uger i forhold til

sygemeldte i et ansættelsesforhold, hvis borger forventes raskmeldt inden for disse 8

uger.

Sagsbehandlerne, der arbejder med vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til

sygemeldte i kategori 2 og 3, er organiseret i to grupper:

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Den ene gruppe, der består af to sagsbehandlere, arbejder med sygemeldte

borgere, der er ledige og er sygemeldt i over otte uger og samarbejder derfor

med A-kassen.

Den anden gruppe, der består af fire sagsbehandlere, arbejder med den

virksomhedsrettede indsats i forhold til sygemeldte, der er i et ansættelsesforhold

og som har været sygemeldte i mere end otte uger.

Der er ugentlige sparringsmøder mellem sagsbehandlere i de to grupper og teamlederen

på sygedagpengeområdet. I forbindelse med revurdering af sygedagpengesager er både

teamleder og faglig konsulent på sygedagpengeområdet inde over sagen.

Sygedagpengeindsatsen er i høj grad virksomhedsrettet. Både jobcenterchefen og

sagsbehandlere beskriver, at jobcentret har så god en dialog med virksomhederne, at

virksomhederne er begyndt at kontakte sagsbehandlerne inden en sygemelding for at

sætte et fastholdelsesforløb i gang eksempelvis ved brug af personlig assistance,

hjælpemidler eller ordningen

praktik i eget job

(sidstnævnte beskrives nedenfor).

Jobcenterchefen vurderer i forlængelse heraf, at arbejdsgiverne er de vigtigste

samarbejdspartnere for jobcentret.

Gode erfaringer med samarbejde mellem Jobcenter Lolland og virksomheden

Nordic Sugar

Interviewpersoner fra Jobcenter Lolland og virksomheden Nordic Sugar vurderer

samstemmende, at de har et godt og tæt samarbejde både i forhold til at forebygge

sygemeldinger og i forbindelse med længerevarende sygemeldinger. Om samarbejdet

udtaler en af repræsentanterne fra Nordic Sugar:

”Vi kører efter samme pil”.

Nordic Sugar

er en stor tyskejet produktionsvirksomhed, som bl.a. har to fabrikker i

Nakskov og Nykøbing Falster. Der er sammenlagt 350 ansatte på de to fabrikker, hvoraf

den ene halvdel består af ufaglærte medarbejdere, og den anden halvdel består af

faglærte (fortrinsvis smede og elektrikere). På fabrikken i Nakskov, som casen

omhandler, arbejder medarbejderne i teams af 12-15 personer. Hvert team har en

arbejdsleder. 3F repræsenterer de ufaglærte medarbejdere og Dansk Metal de faglærte

medarbejdere.

Nordic Sugar har en nedskrevet sygefraværspolitik, som er opdateret for nyligt, hvilket

de to medarbejdere, vi har interviewet, vurderer, er vigtigt. Der er fokus på

omkostningerne forbundet med sygefravær fra virksomhedens side. Bl.a. følger man fra

virksomhedens side fraværsprocenten løbende og analyserer årsager til variationer over

tid og udsving i sygefraværsprocenten på fabrikken. Det indebærer eksempelvis også, at

der bliver taget konkret bestik af de enkelte langtidssygemeldte medarbejdere og

vurderet, hvad virksomheden kan gøre for den enkelte medarbejder med henblik på at

reducere sygefraværet. På fabrikken i Nakskov ligger sygefraværet på

interviewtidspunktet på fem en halv procent, men fra virksomhedens side har man et

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

konkret mål om at reducere det til tre procent. Det er erfaringen, udtaler en af

medarbejderne fra Nordic Sugar, at det er vigtigt at bl.a. arbejdslederen både har fokus

på medarbejderne, når de er fraværende, samt når de er til stede på virksomheden. En

af sagsbehandlerne fra kommunen udtaler, at Nordic Sugar er gode til at tage vare på

sine ansatte og at de gør en stor indsats for at få medarbejderne tilbage i arbejde, bl.a.

ved at samarbejde med sagsbehandlerne i kommunen.

At det er vigtigt set fra virksomhedens synspunkt at have tæt kontakt til en

sagsbehandler fra første dag i de sager, hvor der er en formodning om, at der kan blive

tale om et længerevarende sygdomsforløb, fremhæver en af medarbejderne fra Nordic

Sugar. Nogen gange er det jobcentret, der tager kontakt til Nordic Sugar i forbindelse

med sygemeldte medarbejdere. Andre gange er det omvendt. Fra jobcentrets side

bestræber man sig på, at det er den eller de samme sagsbehandlere, som samarbejder

med den enkelte virksomhed for at sikre én indgang for virksomhederne.

En af medarbejderne fra Nordic Sugar udtaler, at sagsbehandlerne er gode til at

præsentere muligheder i bl.a. beskæftigelseslovgivningen, og finde ud af, hvad man kan

gøre for den enkelte medarbejder, der enten er i risiko for langtidssygemelding eller

allerede er sygemeldt. Men det kan også afhængig af den enkeltes behov være andre

relevante tiltag i form af eksempelvis genoptræning eller stress-kurser, som

sagsbehandlerne kan tilbyde. Der er tale om nogle fine forløb i forhold til samarbejdet

med sagsbehandlerne, vurderer en af medarbejderne fra Nordic Sugar, hvor

sagsbehandlerne informerer virksomheden og løbende sender oplysninger, hvis den

sygemeldte har givet samtykke hertil. Sagsbehandlerne er gode og langt hen ad vejen

empatiske i dialogen med de sygemeldte medarbejdere. De formår også i høj grad at

sætte ”mennesket før systemet”, hvilket er vigtigt for virksomheden. De kommunale

sagsbehandlere oplyser, at de har været på empowermentkursus, som de anvender i

sager med nysygemeldte. Her er der fokus på sygemeldtes egenmotivation i forhold til at

komme tilbage i arbejde.

En af de gode erfaringer mellem Jobcenter Lolland og Nordic Sugar er afholdelse af

fællesmøder/rundbordssamtaler på virksomheden. Afhængig af den konkrete sag er det

både jobcentret og virksomheden, der tager initiativ til møderne, der generelt fungerer

rigtig godt. I rundbordssamtalerne deltager ud over medarbejderen også en

repræsentant fra Nordic Sugar, medarbejderens arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

sagsbehandler. Her bliver planen eksempelvis for medarbejderens delvise tilbagevenden

afklaret. Og det plejer at fungere rigtig godt, vurderer en af medarbejderne fra Nordic

Sugar. Ud over de fælles møder foregår kontakten mellem Nordic Sugar og de to

sagsbehandlere, som virksomheden har kontakt til på nuværende tidspunkt, meget

ukompliceret i form af telefonsamtaler og mailkorrespondance efter behov.

En anden god erfaring i samarbejdet mellem Jobcenter Lolland og Nordic Sugar i forhold

til at få langtidssygemeldte tilbage i job igen er ordningen praktik

i eget job.

Ordningen

gør det muligt for medarbejderen at komme tilbage på virksomheden eksempelvis et par

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

dage om ugen i en tidsbegrænset periode på omkring fire uger. Teamlederen i jobcentret

udtaler, at praktik i eget job bl.a. handler om at prøve arbejdet af i forhold til fremtiden

for den sygemeldte, og at dette altid beror på en konkret vurdering i hvert enkelt

tilfælde. Sagsbehandleren har mulighed for at forlænge perioden, hvor ordningen er

gældende, hvilket sker på baggrund af en konkret vurdering. Hvis praktikken forløber

godt, kan det udvikle sig til en delvis raskmelding og senere eventuelt til en aftale om

fuld tilbagevenden til arbejdspladsen mellem sygemeldte og Nordic Sugar. En af

medarbejderne fra Nordic Sugar beskriver et succesfuldt eksempel på brugen af

ordningen praktik i eget job, hvor en medarbejder, der havde været sygemeldt i over et

år lykkedes med at komme tilbage på arbejdspladsen og i dag er fuld arbejdsdygtig.

Medarbejderen er via praktik i eget job blevet fastholdt på virksomheden.

Teamlederen i jobcentret vurderer, at den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed dog

kan være vanskelig i forbindelse med praktik i eget job. Dette skyldes, at ordningen er

relativ lukrativ for borgeren, der modtager fuld løn (arbejdsgiveren modtager refusion fra

kommunen) samtidig med, at borgeren arbejder på nedsat tid som led i den individuelt

tilrettelagte plan for gradvis tilbagevenden til arbejde. Det resulterer ifølge teamlederen

i, at der ikke er et økonomisk incitament for borgeren til løbende at øge sin arbejdstid, og

derved kan der være risiko for, at ordningen kan være en ”sovepude” i forhold til, at

borgeren kan blive fuldt raskmeldt.

Gode erfaringer med samarbejde mellem Jobcenter Lolland og den lokale 3F

afdeling

Blandt befolkningen i den arbejdsdygtige alder er der en overkoncentration af ufaglærte

på Lolland set i forhold til resten af landet, hvilket resulterer i en høj koncentration af

ufaglærte blandt de sygemeldte på Lolland. Fagforeningerne på Lolland er relativt stærke

sammenlignet med de fleste andre steder i landet. Jobcenterchefen forklarer, at det er en

del af en gammel kultur.

I Lolland Kommune eksisterer en rammeaftale for samarbejdet mellem jobcentret og

fagforeningerne, som har rødder tilbage til før kommunesammenlægningen.

Rammeaftalen, der revideres løbende, omfatter alle de faglige organisationer, som er

interesserede i at være med i samarbejdet.

Jobcenter Lolland har et godt og bredt samarbejde med fagforeningen 3F, der er en af de

store fagforeninger på Lolland, der primært repræsenterer ufaglærte, men også enkelte

grupper af faglærte. En vigtig forudsætning for det gode samarbejde mellem netop

fagforeningen 3F og jobcentret er, at 3F har en lokal afdeling i Nakskov og dermed er

fysisk til stede på Lolland til forskel fra andre mindre fagforeninger. Den geografiske

tæthed resulterer i, at medarbejdere fra henholdsvis jobcentret og 3F kan blive mere

præcise i den løbende dialog med hinanden.

I det daglige bruger sagsbehandlerne og 3F’s medarbejdere hinanden løbende.

Sagsbehandlerne ringer eksempelvis til 3F for at få afklaret konkrete spørgsmål om

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

overenskomsten. Jobcentret orienterer i forbindelse med den første telefoniske kontakt

ved anmeldelse af sygemelding bl.a. sygemeldte om, at de kan tage en repræsentant fra

deres fagforening med som bisidder til møder med jobcentret. På grund af 3F’s

tilstedeværelse på Lolland har de ressourcer til og mulighed for stort set altid at være til

stede på møderne. Det benytter mange af fagforeningens medlemmer sig af, hvilket

bidrager

til, at sagsbehandlerne og 3F’s ansatte ofte mødes. 3F-formanden

fortæller, at

tillidsrepræsentanter på virksomhederne også ofte er bisiddere for medlemmerne i

forbindelse med møder mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Der er, udtaler formanden, en

udbredt mistro blandt 3F’s medlemmer til det offentlige

system, og han vurderer, at det er godt for samarbejdet mellem jobcentret og 3F, at 3F

er bisiddere for deres medlemmer ved møderne med jobcentret. Ved at de er med til

møderne som bisiddere, kan de efterfølgende sammen med medlemmerne få vendt,

hvad det egentlig var, sagsbehandleren sagde på mødet. Og ikke hvad medlemmet

eventuelt fejlagtigt har opfattet, at sagsbehandleren har sagt. Det bidrager til at lette

kommunikationen og samarbejdet. En anden fordel for samarbejdet mellem jobcentret

og 3F er, at 3F’s medarbejder har mulighed for at have en dialog med medlemmet, som

sagsbehandleren ikke kan. Det skyldes både, at medlemmet har tillid til fagforeningen,

og at 3F-repræsentanten og medlemmet ofte taler det samme sprog.

For sagsbehandlerne er det relativt mere tidskrævende, når fagforeningerne er så meget

inde over deres arbejde, men teamlederen vurderer, at tiden er godt givet ud. Hvis der

alligevel opstår frustrationer blandt sagsbehandlerne i forhold til samarbejdet med

fagforeningerne, tager ledelsen en snak med sagsbehandleren om den konkrete

problemstilling, hvilket teamlederen vurderer typisk bidrager til at nedtrappe en potentiel

konflikt med den pågældende fagforening.

En af de særlig gode erfaringer fra samarbejdet mellem Jobcenter Lolland og

fagforeningerne er afholdelsen af kvartalsvise netværksmøder. Hele jobcentrets

virksomhed er genstand for møderne, hvilket har til hensigt at sikre sammenhæng

mellem alle områder i jobcentret. Netværksmøderne er en del af det løbende samarbejde

med fagforeningerne på bl.a. sygedagpengeområdet. På møderne forestår jobcentret

oplæg om eksempelvis ny lovgivning, og hvordan man fra jobcentrets side agter at

arbejde hermed, mens fagforeningerne på netværksmøderne bidrager med viden om

eksempelvis jobprognoser og arbejdsløshedsprocenter inden for bestemte brancher eller

stillingstyper. På netværksmøderne ser man også tilbage på samarbejdet i den tid, der er

gået siden seneste fælles netværksmøde, fortæller 3F formanden. Jobcentrets

medarbejdere deltager også på netværksmøderne. Det er vigtigt for samarbejdet, at

fagforeningerne oplever, at jobcentrets ledelse har tillid til sine medarbejdere, vurderer

jobcenterchefen.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

6.3.2

Kommunernes vurdering af samarbejdet med

arbejdsgiverne

55 procent af kommunerne oplyser, at det er tilfældet i omkring halvdelen af sagerne. 39

procent af kommunerne oplyser, at det er tilfældet i hovedparten af sagerne, mens seks

procent af kommunerne oplyser, at sygemeldte kun i få sager er i et ansættelsesforhold.

Se figur 6.6.

Figur 6.6

I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne i kategori 2 og kategori 3, hvor

kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed, skønner kommunen, at den sygemeldte er i

et ansættelsesforhold? (Angivet i procent)

I få sager

100

I hovedparten af sagerne

I omkring halvdelen af sagerne

Note: Figuren er baseret på 69 besvarelser fra de kommuner, der oplyser, at de inddrager arbejdsgivere i forhold til at få

oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

Næsten halvdelen af kommunerne, 42 procent, oplyser, at arbejdsgiveren bliver

inddraget i hovedparten af sagerne. 39 procent af kommunerne oplyser, at de i få sager

inddrager arbejdsgiveren i tilfælde af, at sygemeldte er i et ansættelsesforhold. 19

procent af kommunerne har oplyst, at arbejdsgiver bliver inddraget i omkring halvdelen

af sagerne. Se figur 6.7.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Figur 6.7

I hvilket omfang inddrager kommunen arbejdsgiveren i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (Angivet i procent)

I få sager

100

I hovedparten af sagerne

I omkring halvdelen af sagerne

Note: Figuren er baseret på 69 besvarelser fra de kommuner, der oplyser, at de inddrager arbejdsgivere i forhold til at få

oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

76 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager arbejdsgiveren i forhold til at bidrage

med oplysninger til brug for den løbende opfølgning. 65 procent af kommunerne oplyser,

at de inddrager arbejdsgiver i forbindelse med den første opfølgning. 22 procent af

kommunerne oplyser, at arbejdsgiveren bliver kontaktet i andre henseender. På

baggrund af kommunernes bemærkninger kan det omfatte, at kommunen tager kontakt

til arbejdsgiveren forud for en sygemelding. Det kan eksempelvis være

fastholdelseskonsulenter eller -teams, der kontakter arbejdsgiver for at afdække

eventuelle fastholdelsesindsatser. Se tabel 6.3.

91 procent af kommunerne oplyser, at kontakten til arbejdsgiver foregår telefonisk. 84

procent af kommunerne oplyser, at de tager på virksomhedsbesøg, og 62 procent af

kommunerne oplyser, at de afholder møder med arbejdsgiverne. 42 procent af

kommunerne oplyser, at kontakten blandt andet kan foregå via mailkorrespondance. Se

tabel 6.4.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Information til arbejdsgiveren

Næsten halvdelen af kommunerne, 45 procent, oplyser, at de kun informerer

arbejdsgiveren løbende i få sager. 22 procent af kommunerne oplyser, at de slet ikke

holder arbejdsgiveren løbende informeret om vurdering af uarbejdsdygtighed for

sygemeldte ansatte. 20 procent af kommunerne informerer arbejdsgiveren løbende i

omkring halvdelen af sagerne, mens 13 procent af kommunerne oplyser, at de

informerer arbejdsgiveren løbende i hovedparten af sagerne. Se figur 6.8.

Figur 6.8

Informerer kommunen løbende arbejdsgiveren om

uarbejdsdygtighedsvurdering af sygemeldte medarbejdere (udover kravet om

partshøring, jf. forvaltningslovens § 19)? (Angivet i procent)

100

I hovedparten af sagerne

I omkring halvdelen af sagerne

I få sager

Kommunen informerer ikke

Note: Figuren er baseret på 69 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager arbejdsgivere i forhold til at få

oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

Kommunerne oplyser hovedsageligt, at de informerer arbejdsgiverne i forbindelse med

møder, eksempelvis rundbordssamtaler med arbejdsgiveren, eller at det er en

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

fastholdelseskonsulent, der formidler informationen til arbejdsgiveren. En kommune

skriver eksempelvis:

”I hver sygedagpengesag, hvor der er en arbejdsgiver, er der tilknyttet en

fastholdelseskonsulent, der jævnligt taler med arbejdsgiver. I den forbindelse drøftes

der delvis genoptagelse af arbejdet, optrapning af arbejdstid, omplacering,

arbejdsredskaber osv., hvilket naturligt giver arbejdsgiver viden om

uarbejdsdygtighedens omfang.”

En anden kommune beskriver, at der er fokus på, at inddrage arbejdsgiveren i

processen:

”Det vil typisk være i en rundbordssamtale

med arbejdsgiver og borger, men

eftersom det er en fastholdelseskonsulent og ikke sagsbehandler, som har den

opgave tales der ikke direkte om uarbejdsdygtighed, men derimod om, hvilke andre

opgaver borgeren kan varetage og om det overhovedet er realistisk at forblive i

virksomheden og om hvordan borger kan vende delvist tilbage. Vi forsøger at

arbejde med styret tilbagevenden, så det ikke blot bliver en sag mellem borger og

arbejdsgiver, således at det bliver afhængigt af, hvilke pogaver arbejdsgiver kan/vil

stille til rådighed og hvilke opgaver der evt. er købt vikar ind til.”

En tredje kommune beskriver sin praksis med at informere arbejdsgiverne på følgende

måde:

”Typisk telefonsamtale; derudover en pjece med generel info til arbejdsgiver. Vi

informerer ikke løbende men informerer altid om smal og bred vurdering og især i

sager hvor vi kan se at det bliver tale om bred vurdering er vi i dialog med

arbejdsgiveren omkring arbejdssituation og arbejdstilpasninger, (midlertidig)

omplacering, så man undgå at miste refusion uden at medarbejder har genoptaget

arbejdet.”

Indhentning af oplysninger fra arbejdsgiveren

Hovedparten af kommunerne, 62 procent, oplyser, at de ikke vurderer, at der er

udfordringer i samarbejdet med arbejdsgiverne i forbindelse med indhentning af

oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. 29 procent af kommunerne

oplyser, at de i nogen grad har udfordringer, mens kun ni procent af kommunerne

oplyser, at de i høj grad har udfordringer i den forbindelse. Se figur 6.9.

Udfordringerne består eksempelvis af, at arbejdsgiverne ikke er gode til at få indsendt de

oplysninger, kommunerne har brug for til at kunne foretage vurdering af

uarbejdsdygtighed. Derudover kan der være interesseforskelle mellem arbejdsgiveren og

kommunen i forhold til fastholdelse og afskedigelse af en sygemeldt. Det kan også

handle om, at parterne ikke altid har den samme forståelse af uarbejdsdygtighed.

Kommunerne beskriver også, at de har et dilemma i forbindelse med, at den sygemeldte

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

bliver vurderet arbejdsdygtig, men til et andet arbejde end det, sygemeldte er ansat i på

tidspunktet for vurdering.

Figur 6.9

Vurderer kommunen at der er udfordringer i samarbejdet med arbejdsgivere

ved indhentning af relevante oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesager? (Angivet i procent)

I høj grad

I nogen grad

Slet ikke

100

Note: Figuren er baseret på 68 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager arbejdsgivere i forhold til at få

oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

Gode erfaringer med samarbejdet mellem kommunerne og arbejdsgiverne

Overordnet peger flere kommuner blandt andet på, at de har gode erfaringer med at

tage kontakt til arbejdsgiverne tidligt i forløbet for på den måde at skabe en god dialog.

Derudover har flere kommuner gode erfaringer med at informere og vejlede

arbejdsgiverne om muligheder i lovgivningen og deres rettigheder som arbejdsgiver samt

om uarbejdsdygtighed. Erfaringen er, at det skaber grobund for et godt samarbejde. En

kommune beskriver deres gode erfaringer således:

”Vi har oprettet et fastholdelsesteam for alle sager,

hvor den sygemeldte borger

fortsat har en arbejdsplads. Disse medarbejdere er både beskæftigelsesrådgiver og

virksomhedskonsulent på deres sager, dvs. de kan træffes myndighedsbeslutninger

på møder på arbejdspladserne. Der kan handles hurtigt.

Mange arbejdspladser bliver glædelig overasket for den støtte vi kan yde for at

fastholde deres sygemeldte medarbejder. Det gør at de næste gang er meget åben

for vores kontakt.”

En anden kommune beskriver sine gode eksempler på følgende vis:

”Vi har gode

erfaringer med at orientere arbejdsgiver om hvad jobcenteret kan

tilbyde og kontaktoplysninger til deres medarbejders sagsbehandler. Så kan

arbejdsgiveren tage kontakt, hvis det ikke lykkes Jobcenteret at få fat i

arbejdsgiveren.”

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Tiltag til udvikling af samarbejdet

Lidt over halvdelen af kommunerne, 52 procent, oplyser at de har gennemført tiltag for

at udvikle samarbejdet med arbejdsgiverne i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed. 48 procent af kommunerne oplyser, at der ikke er gennemført tiltag

for at styrke samarbejdet i den henseende. Se tabel 6.5.

Tiltagene omfatter blandt andet yderligere fokus på formaliserede samarbejder med

arbejdspladserne og opsøgende arbejde for at informere arbejdsgiverne om rammerne i

lovgivningen, herunder muligheder, rettigheder og pligter. En kommune beskriver også

et øget fokus på virksomhedsdelen og indførelse af et værktøj til systematisering af

kontakten til virksomhederne:

”Der

har været løbende udviklingsarbejde i forhold til professionalisering af

jobcenters virksomhedsservice.

Indførelsen af IT værktøj til systematisering af virksomhedskontakt.”

En anden kommune beskriver, at den har iværksat omfattende tiltag for at sikre det gode

samarbejde med arbejdsgiverne:

”Det er besluttet, at der sendes brev

til alle arbejdsgivere i kat 2 sager, hvor vi

inviterer til et samarbejde og oplyser hvem der er kontaktperson i Jobcentret. Dette

har medført, at et betydeligt større antal arbejdsgivere har kontaktet

Jobcentret tidligt i sygedagpengesagen.

Derudover er der fokus på fastholdelsesindsatsen, via fastholdelseskonsulenter, som

kontakter arbejdsgiverne i de sager, hvor det forventes at borger vil kunne starte

delvist indenfor kortere tid eller

som er delvist sygemeldt.”

Kommunerne peger særligt på, at samarbejdet ville kunne formaliseres yderligere

gennem indførelse af faste procedurer for, at parterne mødes og diskuterer sagerne,

herunder at både kommunen og arbejdsgiverne har fokus på at tage kontakt så tidligt

som muligt i et forløb.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

6.4 Kommunernes samarbejde med fagforeninger og

A-kasser

I dette afsnit bliver resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, der omhandler

samarbejdet med fagforeninger og A-kasser, afrapporteret. Det fremgår af kommunernes

besvarelser, at der er en del sammenfald i vurdering af kommunernes samarbejde med

henholdsvis fagforeninger og A-kasser, hvorfor vi har valgt at afrapportere de to

interessenttyper samlet.

Besvarelsesgrundlaget er stort set ens for hver af de to typer af interessenter, da 35

kommuner, 36 procent, oplyser, at de inddrager fagforeningerne i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed, og 34 kommuner, 35 procent, har oplyst, at de

inddrager A-kasserne.

Opsummerende viser resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, at de fleste

kommuner kun i få sager tager kontakt til fagforeningerne for at indhente

oplysninger. Inddragelsen sker overvejende i forbindelse med den løbende

opfølgning samt, hvis borgeren eksempelvis er uenig i kommunens vurdering.

Hovedparten af kommunerne har i nogen grad udfordringer i samarbejdet med

fagforeningerne. I de kommuner, der har udfordringer, har under halvdelen

gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet.

Hovedparten af kommunerne vurderer, at der er kontakt til en A-kasse i få sager.

Stort set samtlige kommuner inddrager A-kassen i få sager med henblik på at

indhente oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Inddragelsen sker

overvejende i forbindelse med den løbende opfølgning samt eksempelvis ved ophør

af sygedagpengeudbetalingen. Omkring halvdelen af kommunerne har i nogen grad

udfordringer i samarbejdet med A-kasserne, mens lidt under halvdelen ikke har

udfordringer med A-kasserne. Af de kommuner, der har udfordringer i samarbejdet

med kommunerne, har kun en lille del gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet.

Det fremgår af besvarelserne, at kommunerne vurderer, at borgerne ikke i udpræget

grad har kontakt til hverken fagforening eller A-kasse i forbindelse med en

sygedagpengesag. Undersøgelsen viser desuden, at borgerne oftere har kontakt til en

fagforening end til en A-kasse. Lidt over halvdelen af kommunerne, 53 procent, vurderer,

at borgeren i få sager har kontakt til en fagforening, mens hovedparten af kommunerne,

71 procent vurderer, at borgeren har kontakt til A-kassen i få sager. Se figur 6.10.

Kommunerne er desuden med én undtagelse blevet stillet de samme spørgsmål omkring deres samarbejde med fagforeninger

og A-kasser, kommunerne har dog besvaret spørgsmål om fagforeninger og A-kasser adskilt

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Figur 6.10

I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne i kategori 2 og kategori 3, hvor

kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed, skønner kommunen, at der er kontakt til:

(Angivet i procent)

Fagforeninger

A-kasser

I hovedparten af sagerne

I omkring halvdelen af sagerne

I få sager

100

Note: Figuren over fagforeninger er baseret på 34 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager fagforeninger i

forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Figuren over A-kasser er baseret på 34 besvarelser fra

kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasser i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

Procenterne er afrundede til hele tal og summer derfor ikke til 100.

Næsten samtlige kommuner oplyser, at de inddrager A-kassen i få sager, og hovedparten

af kommunerne oplyser, at fagforeningerne bliver inddraget i få sager. Få kommuner (tre

procent) oplyser, at A-kasserne bliver inddraget i omkring halvdelen af sagerne, mens

godt en fjerdedel, 24 procent, af kommunerne oplyser, at det er tilfældet med

fagforeningerne. Seks procent oplyser, at de inddrager fagforeningerne i hovedparten af

sagerne. Se figur 6.11.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Figur 6.11

I hvilket omfang inddrager kommunen: (Angivet i procent)

Fagforeninger

A-kasser

I hovedparten af sagerne

I omkring halvdelen af sagerne

I få sager

100

Note: Figuren over fagforeninger er baseret på 34 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager fagforeninger i

forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Figuren over A-kasser er baseret på 34 besvarelser fra

kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasser i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

Procenterne er afrundede til hele tal og summer derfor ikke til 100.

Kommunerne inddrager hovedsageligt fagforeninger og A-kasser i forbindelse med den

løbende opfølgning i sygedagpengesager. 65 procent af kommunerne oplyser, at de

inddrager fagforeningerne i forbindelse med den løbende opfølgning, og 62 procent af

kommunerne oplyser, at det er tilfældet for A-kasserne. Henholdsvis 53 procent og 47

procent af kommunerne oplyser, at fagforeninger og A-kasser inddrages i anden

forbindelse. Fagforeningerne bliver blandt andet inddraget, hvis borgerne er uenige i

kommunens vurdering af uarbejdsdygtighed. A-kasserne inddrages blandt andet ved

ophør af sygedagpengeudbetalingen. Seks procent af kommunerne oplyser, at de

inddrager fagforeningen inddrages i forbindelse med den første opfølgning, og ni procent

af kommunerne oplyser, at de inddrager A-kassen i forbindelse med den første

opfølgning. Se figur 6.12.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Figur 6.12

Hvornår inddrager kommunen A-kasser og fagforeninger: (Angivet i procent)

100

I forbindelse med den løbende

opfølgning

Fagforeninger

Andet

I forbindelse med den første

opfølgning

A-kasser

Note: Figuren over fagforeninger er baseret på 34 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager fagforeninger i

forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Figuren over A-kasser er baseret på 34 besvarelser fra

kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasser i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

Kommunerne havde mulighed for at markere flere svarmuligheder. Figuren summer derfor ikke til 100.

Henholdsvis 97 procent og 65 procent af kommunerne oplyser, at de holder møder med

fagforeningen og A-kassen. 76 procent af kommunerne oplyser, at de har telefonisk

kontakt med fagforeningerne, og 88 procent af kommunerne oplyser, at det er tilfældet i

forhold til kontakten til A-kassen. 47 procent af kommunerne oplyser, at de har

mailkorrespondance med fagforeningerne, og 35 procent af kommunerne oplyser, at det

er tilfældet i forhold til kontakten til A-kasserne. Se figur 6.13.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Figur 6.13

Hvordan foregår kontakten til A-kasser og fagforeninger overvejende:

(Angivet i procent)

100

Telefonisk

Møder

Mailkorrespondance

A-kasser

Fagforeninger

Note: Figuren over fagforeninger er baseret på 34 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager fagforeninger i

forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Figuren over A-kasser er baseret på 34 besvarelser fra

kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasser i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

Kommunerne havde mulighed for at markere flere svarmuligheder. Derfor summer figuren ikke til 100.

De kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasserne i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed, er blevet bedt om at oplyse, hvorvidt de som hovedregel inddrager

A-kassens rådighedsvurdering. Hovedparten af disse kommuner, 88 procent, oplyser, at

de ikke inddrager rådighedsvurderingen, mens 13 procent af kommunerne oplyser, at de

inddrager A-kassens rådighedsvurdering i vurdering af uarbejdsdygtighed. Se figur 6.14.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Figur 6.14

Inddrager kommunen som hovedregel A-kassens rådighedsvurdering i

forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed? (Angivet i procent)

Nej

100

Note: Figuren er baseret på 32 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasser i forhold til at få oplysninger til

brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

Udfordringer i samarbejdet med fagforeninger og A-kasser

69 procent af kommunerne vurderer, at de i nogen grad har udfordringer i samarbejdet

med fagforeningerne, og 48 procent af kommunerne oplever, at de i nogen grad har

udfordringer i samarbejdet med A-kasserne. 29 procent af kommunerne vurderer, at de

slet ikke har udfordringer i samarbejdet med fagforeningerne, og 42 procent af

kommunerne vurderer, de slet ikke har udfordringer i samarbejdet med A-kasserne. Tre

procent af kommunerne oplyser, at de i høj grad vurderer, at de har udfordringer i

samarbejdet med fagforeningerne, og ni procent af kommunerne vurderer, at de i høj

grad har udfordringer i samarbejdet med A-kasserne. Se figur 6.15.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Figur 6.15

Har kommunen udfordringer i samarbejdet med: (Angivet i procent)

Fagforeninger

A-kasser

I høj grad

I nogen grad

Slet ikke

100

Note: Figuren over fagforeninger er baseret på 35 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager fagforeninger i

forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Figuren over A-kasser er baseret på 33 besvarelser fra

kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasser i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

Procenterne er afrundede til hele tal og summer derfor ikke til 100.

Mange kommuner beskriver, at det langt hen ad vejen er de samme udfordringer, der

gør sig gældende for samarbejdet med både fagforeningerne og A-kasserne.

Udfordringerne handler blandt andet om, at der er forskellige opfattelser af, hvornår en

borger er i stand til at varetage et arbejde. En kommune beskriver udfordringen på

følgende måde:

”Der er ikke altid enighed omkring begrebet uarbejdsdygtighed

- Jobcentret mener at

borgeren er rask nok til at stå til rådighed og A-kassen/Fagforeningen vurderer at

borgeren er syg til at modtage understøttelse. Og så er det et problem at man ikke

kan være delvis til rådighed i A-kassen.

Der er en gråzone i de to lovgivninger.”

Nogle kommuner bemærker blandt andet, at der kan være uenighed i forhold til A-

kasserne omkring dokumentationsgrundlaget, der ligger til grund for kommunens

vurdering af uarbejdsdygtighed. Andre kommuner beskriver, at fagforeningerne bliver en

modstander i stedet for en samarbejdspartner, fordi de agerer som borgerens advokat.

Gode erfaringer med samarbejdet med fagforeninger og A-kasser

Mange af de gode erfaringer omkring samarbejdet gør sig gældende for både

fagforeninger og A-kasser. Kommunerne peger eksempelvis på, at det fungerer godt, når

fagforeningen eller A-kassen deltager i en rundbordssamtale og kan bidrage med viden

om borgerens situation og eventuelle muligheder i forhold til den sygemeldtes videre

forløb. Derudover peger flere kommuner på, at de har gode erfaringer med at afholde

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

samarbejdsmøder. Samarbejdsmøderne bidrager blandt andet til at skabe forståelse for

kommunens arbejde.

Tiltag til udvikling af samarbejdet med fagforeninger og A-kasser

42 procent af kommunerne oplyser, at de har gennemført tiltag, der skal bidrage til at

udvikle samarbejdet med fagforeningerne, og 32 procent af kommunerne oplyser, at de

har gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med A-kasserne. Se figur 6.16.

Figur 6.16

Har kommunen gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet i forhold til at

foretage vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager med: (Angivet i procent)

Fagforeninger

A-kasser

100

Nej

Note: Figuren over fagforeninger er baseret på 33 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager fagforeninger i

forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Figuren over A-kasser er baseret på 28 besvarelser fra

kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasser i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

Overordnet består tiltagene både i forhold til samarbejdet med fagforeningerne og med

A-kassen i, at der er blevet skabt rammer for en dialog mellem parterne, hvis formål er

at bidrage til en bedre forståelse mellem kommunen og henholdsvis fagforeninger og A-

kasser.

En kommune beskriver eksempelvis et sådan tiltag:

”Vi afholder igennem mange år halvårlige samarbejdsmøder med de faglige

organisationer/A-kasser, hvor vi drøfter relevante emner, fx. reformerne og hvordan

vi i kommunen vil håndtere dem, forskellige tiltag m.m.”

I forbindelse med styrkelse af samarbejdet med fagforeningerne, beskriver en kommune

eksempelvis de tiltag, den har gennemført således:

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

”Vi afholder samarbejdsmøder med repræsentanter fra LO ca. en gang i kvartalet.

Dette har givet mulighed for at fagforeningerne har opnået bedre forståelse af f.eks.

forlængelsesbetingelserne, samt ændret det generelle samarbejde i form af et

meget

lavt konfliktniveau.”

En anden kommune beskriver, at den har en samarbejdsaftale med fagforeningerne:

”Løbende kvartalsmæssige samarbejdsmøder hvor alle fagforeninger

bliver inviteret

og kan bringe punkter til dagsorden. Dertil har vi en samarbejdsaftale hvori der står

beskrevet hvorledes samarbejdet

bør fungere ift. kontakt, dialog mm.”

Kommunerne bemærker desuden, at yderligere tiltag, der ville kunne bidrage til at styrke

samarbejdet med fagforeninger, kunne omfatte en tættere dialog, eksempelvis gennem

flere samarbejdsmøder.

I forbindelse med samarbejdet med A-kasserne beskriver en kommune, at de

gennemfører en række tiltag for at styrke samarbejdet:

”(…)Vi har orienteret a-kasserne

om vores handleplan for at blive mere præcise i § 7

vurderingen. Vi har inddraget a-kasserne i orienteringsmøder omkring reformen. Vi

afholder �½ årlige samarbejdsmøder med a-kasser og faglige organisationer lokalt i

kommunen

på sygedagpengeområdet.”

En kommune skriver at et yderligere tiltag eksempelvis kunne indbefatte at:

”A-kassen

allerede ved sygemelding orienterede Jobcentret, hvis der var risiko for

længerevarende fravær, så der hurtigt kan sættes igang evt. for at fortsætte i

allerede tilrettelagte forløb eller virksomhedspraktikker/løntilskud, hvis det er muligt.

Alternativt, at A-kassen

selv vurderede mulighederne.”

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

6.5 Kommunernes samarbejde med det øvrige

sundhedsvæsen

I dette afsnit bliver resultaterne af den del af spørgeskemaundersøgelsen, der omhandler

samarbejdet mellem kommunen og det øvrige sundhedsvæsen, afrapporteret.

Opsummerende viser spørgeskemaundersøgelsen, at stort set samtlige kommuner

(95 procent) inddrager det øvrige sundhedsvæsen med henblik på at få oplysninger

til brug for vurdering af arbejdsdygtighed. Hovedparten af kommunerne inddrager

det øvrige sundhedsvæsen i omkring halvdelen af sygedagpengesagerne. Lidt over

halvdelen af kommunerne vurderer, at borgerne er i kontakt med det øvrige

sundhedsvæsen i omkring halvdelen af sygedagpengesagerne. Det øvrige

sundhedsvæsen bliver primært inddraget i forbindelse med den løbende vurdering af

arbejdsdygtighed og kontakten foregår hovedsageligt i form af attester. Næsten

halvdelen af kommunerne vurderer, at der er behov for at få uddybet den første

udtalelse fra det øvrige sundhedsvæsen i omkring halvdelen af sagerne. En del

kommuner vurderer, at det er tilfældet i få sager. Størstedelen af kommunerne

vurderer, at der i nogen grad er udfordringer i samarbejdet med det øvrige

sundhedsvæsen. Hovedparten heraf har ikke gennemført tiltag for at udvikle

samarbejdet.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 59 procent af kommunerne i omkring halvdelen af

sagerne inddrager det øvrige sundhedsvæsen for at få oplysninger til brug for vurdering

af uarbejdsdygtighed. 34 procent af kommunerne inddrager det øvrige sundhedsvæsen i

hovedparten af sagerne, mens syv procent af kommunerne inddrager det øvrige

sundhedsvæsen i få sager. Se tabel 6.6.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

52 procent af kommunerne vurderer, at den sygemeldte har kontakt til det øvrige

sundhedsvæsen i omkring halvdelen af sagerne. 43 kommuner vurder, at den

sygemeldte har kontakt til det øvrige sundhedsvæsen i hovedparten af sagerne, mens

fem procent af kommunerne vurderer, at de har kontakt til det øvrige sundhedsvæsen i

få sager. Se figur 6.17.

Figur 6.17

I hvor stor en andel af kategori 2 og kategori 3 sagerne, hvor kommunen

skal vurdere uarbejdsdygtighed, skønner kommunen, at borgeren har kontakt til det

øvrige sundhedsvæsen? (Angivet i procent)

I få sager

100

I hovedparten af sagerne

I omkring halvdelen af sagerne

Note: Figuren er baseret på 91 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager det øvrige sundhedsvæsen i forhold til

at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

Indhentning af oplysninger fra det øvrige sundhedsvæsen

91 procent at kommunerne vurderer, at de har kontakt til det øvrige sundhedsvæsen i

forbindelse med den løbende opfølgning. 31 procent af kommunerne vurderer, at de

inddrager det øvrige sundhedsvæsen i forbindelse med den første opfølgning. 11 procent

af kommunerne oplyser, at de bl.a. inddrager det øvrige sundhedsvæsen omkring

revurderingstidspunktet. Se figur 6.18.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Figur 6.18

Hvornår inddrager kommunen det øvrige sundhedsvæsen i vurdering af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (Angivet i procent)

100

I forbindelse med den løbende opfølgning

I forbindelse med den første opfølgning

Andet

Note: Figuren er baseret på 91 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager det øvrige sundhedsvæsen i forhold til

at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Kommunerne havde mulighed for at markere flere

svarmuligheder. Derfor summer figuren ikke til 100.

For 99 procent af kommunerne foregår kontakten til det øvrige sundhedsvæsen oftest

med henblik på at indhente attester. 25 procent af kommunerne oplyser, at de har

telefonisk kontakt til det øvrige sundhedsvæsen, mens 13 procent oplyser, at de har

andre former for kontakt. Det omfatter typisk, at kommunen modtager

journaloplysninger. Ni procent af kommunerne oplyser, at de afholder møder med det

øvrige sundhedsvæsen, og otte procent oplyser, at kontakten foregår via

mailkorrespondance. Se figur 6.19.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Figur 6.19

Hvordan foregår kontakten til det øvrige sundhedsvæsen overvejende, når

kommunen skal indhente oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesager? (Angivet i procent)

100

Mailkorrespondance

I form af attester

Telefonisk

Andet

Møder

Note: Figuren er baseret på 91 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager det øvrige sundhedsvæsen i forhold til

at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Kommunerne havde mulighed for at markere flere

svarmuligheder. Derfor summer figuren ikke til 100.

44 procent af kommunerne vurderer, at de i halvdelen af sagerne har behov for at få

uddybet den første udtalelse fra det øvrige sundhedsvæsen, mens 42 procent af

kommuner vurderer, at det gælder i få sager. 14 procent af kommunerne vurderer, at de

har behov for at få uddybet den første udtalelse fra det øvrige sundhedsvæsen i

størstedelen af sagerne. Se tabel 6.7.

Udfordringer i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen

77 procent af kommunerne vurderer, at de i nogen grad har udfordringer i samarbejdet

med det øvrige sundhedsvæsen, mens 16 procent af kommunerne vurderer, at de slet

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

ikke har udfordringer i samarbejdet. Syv procent af kommunerne vurderer, at de i høj

grad har udfordringer i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. Se tabel 6.8.

Udfordringerne består for kommunerne bl.a. i lange ventetider på at få svar på

anmodninger om attester eller journaloplysninger. Det kan udgøre en barriere i forhold til

sagsbehandlingen. Kommunerne bemærker desuden, at det øvrige sundhedsvæsen ikke

altid bliver svaret konkret på de spørgsmål, kommunen stiller. Kommunerne nævner

også, at de personer, der udfylder attester og udtalelser, ikke forholder sig konkret til

sygemeldtes muligheder for at varetage konkrete arbejdsopgaver. Mange kommuner

oplyser, at de især har udfordringer i samarbejdet med psykiatrien. En kommune

bemærker eksempelvis:

”Det er svært at få oplysninger fra psykiatrien inden for de fastlagte

frister for

besvarelse. Det sker at psykiater vurderer omfanget af sociale ydelser, eller skriver

vurderinger vedr. sdp. forlængelse, ændrer sine vurderinger m.m. for at sikre sin

patient samme forsørgelsesgrundlag. Vi oplever et mindre godt samarbejde med

psykiatrien.”

En anden kommune beskriver ligeledes problemstillinger, der knytter sig til de lange

svartider:

”Meget lang besvarelsestid en del steder fra

- især fra hospitaler. Ikke sjældent får vi

tilsendt journalnotater i stedet for statusattester -hvilket slet ikke besvarer de

spørgsmål vi har stillet. Sagerne trækker ud og sagsbehandlers ressourcer bruges på

at rykke, ringe eller finde andre muligheder. Borgerens sag oplyses utilstrækkeligt og

trækkes i langdrag. Afgørelser vanskeliggøres og sagsflowet stoppes. Nogle læger

udtaler sig stadig om hvilke ydelser borgeren skal have: F.eks. føp eller fleksjob.”

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Endelig har en kommune bemærket, at de forskellige opgaver, der bliver varetaget af

henholdsvis sundhedsvæsenet og jobcenteret, er med til at skabe udfordringer i

samarbejdet:

”Det kan være vanskeligt, da det øvrige sundhedsvæsen har en helt anden opgave

end Jobcentret og dermed fokus på andet omkring den sygemeldte. Hvis den

sygemeldte f.eks. går til genoptræning, er fysioterapeutens opgave at have fokus på

at bedre den sygemeldtes tilstand i forhold til den konkrete problemstilling f.eks. et

opereret knæ. De skal ikke have fokus på, i hvilket omfang den sygemeldte vil kunne

varetage arbejde inden for nuværende beskæftigelse eller andet erhverv osv.”

Gode erfaringer med samarbejdet

Kommunerne er desuden blevet bedt om at beskrive de gode erfaringer, de har med at

samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.

Kommunerne peger bl.a. på, at de har gode erfaringer med at samarbejde med det

øvrige sundhedsvæsen i forhold til at få uddybet informationer i forbindelse med, at der

efterfølgende bliver rettet kontakt til læger eller andet personale. Kommunerne vurderer

også, at materialet de modtager fra det øvrige sundhedsvæsen er skarpt og brugbart i

forhold til vurdering af uarbejdsdygtighed. Derudover bemærker et par kommuner, at de

har et godt samarbejde med psykiatrien, der giver forståelse for begge siders opgaver og

behov, hvilket en kommune eksempelvis har beskrevet på følgende vis:

”Samarbejdsmøde med Psykiatrisk Klinik har givet en fælles forståelse af de

udfordringer vi har i begge instanser.”

En anden kommune beskriver gode erfaringer med at modtage konkrete og realistiske

anvisninger på borgerens muligheder og begrænsninger fra afdelinger og klinikker:

”Der er rigtig meget godt samarbejde med klinikker og afdelinger rundt omkring

f.eks. arbejdsmedicinsk klinik hvor det er tydeligt, at deres arbejde gør vores arbejde

nemmere. De har konkrete, realistiske anvisninger på hvordan borgers skånehensyn

bedst kan rummes, og de har en positiv tilgang i samarbejdet med os som

kommune.”

En tredje kommune beskriver gode erfaringer med at lægge en fælles plan for indsatsen i

forhold til det øvrige sundhedsvæsen:

”Vi har tæt samarbejde med både Sundhedshuset/genoptræningen/

neurorehabilitering samt med psykiatrisk afd. hvor vi har fælles møder med borger

og derved får lagt

en fælles plan.”

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Et par kommuner peger på, at de har gode erfaringer med at være meget præcise i

deres anmodninger om oplysninger fra det øvrige sundhedsvæsen. En kommune skriver

eksempelvis:

”Generelt er samarbejdet godt

- og igen man får svar som man spørger og jo mere

konkret man kan være omkring de konkrete arbejdsopgaver borger skal varetage, jo

bedre svar får man.”

Tiltag til udvikling af samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen

76 procent af kommunerne oplyser, at de ikke har gjort tiltag til at udvikle samarbejdet

med det øvrige sundhedsvæsen, mens 24 procent af kommunerne oplyser, at de har

gjort tiltag til at udvikle samarbejdet. Tiltagene omkring samarbejdet med det øvrige

sundhedsvæsen omfatter, at kommunerne arrangerer møder med de respektive

samarbejdspartnere fra bl.a. regionen for at skabe et fælles afsæt for arbejdet med

sygemeldte borgere. Se figur 6.20.

6.20

Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015 gennemført tiltag

for at udvikle samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen? (Angivet i procent)

Nej

100

Note: Figuren er baseret på 91 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager det øvrige sundhedsvæsen i forhold til

at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

6.6 Kommunernes samarbejde med tilbudsydere

(tidligere revalideringsinstitutioner)

I dette afsnit bliver resultaterne af den del af spørgeskemaundersøgelsen, der omhandler

tilbudsydere afrapporteret. Tilbudsydere omfatter eksterne aktører, der eksempelvis

leverer coachingforløb, fysisk træning og faglig opkvalificering.

55 procent af kommunerne inddrager tilbudsydere med henblik på at få oplysninger.

Heraf inddrager lidt over halvdelen af kommunerne tilbudsydere i omkring halvdelen

af sagerne, mens lidt under halvdelen inddrager tilbudsyderne i få sager.

Tilbudsyderne bliver hovedsageligt inddraget i forbindelse med den løbende

vurdering af uarbejdsdygtighed, og størstedelen af kommunerne vurderer, at der i få

sager er behov for at få uddybet den første udtalelse. Lidt over halvdelen af

kommunerne har ikke udfordringer i samarbejdet med tilbudsyderne, mens lidt

under halvdelen af kommunerne vurderer, at der i nogen grad er udfordringer i

samarbejdet. 54 procent af de kommuner, der har udfordringer, har gennemført

tiltag for at udvikle samarbejdet med tilbudsyderne.

Indhentning af oplysninger fra tilbudsydere

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 53 procent af kommunerne inddrager tilbudsydere i

omkring halvdelen af sagerne. 47 procent at kommunerne oplyser, at de inddrager

tilbudsydere i få sager. Se tabel 6.9.

60 procent af kommunerne vurderer, at den sygemeldte har kontakt til tilbudsydere i

omkring halvdelen af sagerne. 32 procent af kommunerne vurderer, at sygemeldte i få

sager har kontakt til tilbudsydere, mens otte procent af kommunerne vurderer, at

sygemeldte har kontakt til tilbudsydere i hovedparten af sagerne. Se figur 6.21.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

6.21

I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne i kategori 2 og kategori 3, hvor

kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed, skønner kommunen, at borgeren er i

kontakt med tilbudsydere? (Angivet i procent)

I få sager

100

I hovedparten af sagerne

I omkring halvdelen af sagerne

Note: Figuren er baseret på 53 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager tilbudsydere i forhold til at få

oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

88 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager tilbudsydere i forbindelse med den

løbende opfølgning. 15 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager tilbudsydere i

forbindelse med den første opfølgning, mens 13 procent af kommunerne oplyser, at de

inddrager tilbudsyderne i anden forbindelse. Det kan eksempelvis være i forbindelse

med, at sygemeldte har gennemført et forløb i forhold til at belyse arbejdsevnen. Se figur

6.22.

6.22

Hvornår inddrager kommunen tilbudsydere i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (Angivet i procent)

100

I forbindelse med den løbende

opfølgning

I forbindelse med den første

opfølgning

Andet

Note: Figuren er baseret på 52 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager tilbudsydere i forhold til at få

oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

83 procent af kommunerne oplyser, at kontakten til tilbudsydere foregår via

mailkorrespondance. 67 procent oplyser, at kommunen holder møder med tilbudsyderne,

og 56 procent oplyser, at kontakten foregår telefonisk. Se figur 6.23.

Figur 6.23

Hvordan foregår kommunens kontakt til tilbudsydere overvejende i

forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (Angivet i

procent)

100

Mailkorrespondance

Møder

Telefonisk

Note: Figuren er baseret på 52 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager tilbudsydere i forhold til at få

oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Kommunerne havde mulighed for at markere flere svarmuligheder.

83 procent af kommunerne vurderer, at de i få sager har behov for ar få uddybet den

første udtalelse fra tilbudsydere. 15 procent af kommunerne vurderer, at de har behov

for at få uddybet den første udtalelse fra tilbudsydere, mens 2 procent af kommunerne

vurderer, at de aldrig har behov for at få uddybet den første udtalelse fra tilbudsydere.

Se tabel 6.10.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Udfordringer i samarbejdet med tilbudsydere

51 procent af kommunerne vurderer, at de slet ikke har udfordringer i samarbejdet med

tilbudsydere, mens de resterende 49 procent af kommunerne vurderer, at de i nogen

grad har udfordringer i samarbejdet med tilbudsydere. Se tabel 6.11.

Udfordringerne i forhold til samarbejdet med tilbudsyderne besår blandt andet i, at

kommunerne vurderer, at kvaliteten af udtalelserne fra tilbudsydere ikke er høj nok.

Derudover bemærker flere kommuner, at tilbuddene enten ikke i tilstrækkelig grad

forholder sig til eksempelvis sygemeldtes jobfunktioner, eller at de omvendt foretager

konkrete vurderinger af uarbejdsdygtighed. En kommune beskriver eksempelvis:

”Der kan være tale om upræcise formuleringer, manglende belysning af arbejdsevne

- herunder arbejdstid, arbejdsopgaver og hvorvidt skånehensynene imødekommes,

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

begrænset belysning af progressionen eller plan for optræning af arbejdsevnen. Det

kan også være ventetid på tilbagemeldinger.”

Gode erfaringer med samarbejdet med tilbudsydere

De gode erfaringer med samarbejdet med tilbudsyderne er blandt andet, at de ofte har

meget specialiseret viden om et specifikt område og derved kan bidrage til at belyse

sygemeldtes situation. Derudover peger kommunerne blandt andet på, at det er en fordel

for behandlingen samt belysningen af sagen, at tilbudsyderne arbejder tæt sammen med

sygemeldte og derfor har mulighed for at få en god dialog. To kommuner beskriver

eksempelvis dette på følgende vis:

”Tilbudsyderne har ofte et tættere samarbejde med borgeren og kan via dialog

skabe

god forståelse og tillid omkring at få den sygemeldte til at forstå begrebet

uarbejdsdygtighed.”

”Ofte hurtige tilbagemeldinger om § 7. Hurtige beskrivelser af borgeren. Anden aktør

får hurtigere en tættere relation til borgeren og dermed en hurtigere snak eller

coaching om tilbagevenden til arbejdet, samt muligheden for justering af job,

brancheskift, træning, behandling m.v.”

En anden kommune beskriver, at organiseringen af samarbejdet fungerer godt:

”Vi har en løbende tæt dialog med vores tætteste

samarbejdspartner. De kommer i

jobcentret på ugentlig basis og er let tilgængelige for medarbejdere og borgere.”

En kommune peger på, at det er en fordel for samarbejdet, at tilbudsyderne har fokus på

uarbejdsdygtigheden i deres arbejde:

”God erfaring

med de tilbudsydere, som har lagt en strategi for hvordan de løser

opgaver på sygedagpengeområdet og aktivt forholder sig til at skelne imellem

sygdomsklager og uarbejdsdygtighed.”

Tiltag til udvikling af samarbejdet med tilbudsydere

54 procent af kommunerne oplyser, at de har gjort tiltag til at udvikle samarbejdet med

øvrige tilbudsydere, mens 46 procent af kommunerne oplyser, at de ikke har gennemført

sådanne tiltag. De gennemførte tiltag består bl.a. i fokus på forventningsafstemning og

løbende samarbejdsmøder samt udarbejdelse af evalueringer. Formålet er bl.a. et

skærpet fokus på arbejdet med uarbejdsdygtighed blandt tilbudsyderne, herunder hvilke

oplysninger kommunens sagsbehandlere har brug for i forhold til at kunne foretage

vurderinger. Kommunerne peger generelt på, at det at skabe bedre fællesforståelse og

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

videndeling kunne være omdrejningspunktet for eventuelle yderligere tiltag for at styrke

samarbejdet med tilbudsyderne. Se figur 6.24.

Figur 6.24

Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015 gennemført

tiltag for at udvikle samarbejdet med tilbudsydere? (Angivet i procent)

Nej

100

Note: Figuren er baseret på 50 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager tilbudsydere i forhold til at få

oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

7 Indhentning af oplysninger fra

sygemeldte borgere

Dette kapitel handler om, hvorvidt kommunerne har udfordringer i forhold til at indhente

oplysninger fra sygemeldte borgere til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed samt

kommunernes gode eksempler og tiltag i den forbindelse.

Opsummerende viser resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, at hovedparten af

kommunerne ikke har problemer med at få oplysninger fra sygemeldte borgere hvis

sag er visiteret til kategori. Størstedelen af de kommuner, der oplever udfordringer,

har ikke gennemført tiltag for at imødekomme disse. De kommuner der har iværksat

tiltag, arbejder med at informere og skabe dialog med borgerne.

Hovedparten af kommunerne, mellem 56 og 65 procent, oplyser, at de ikke har

udfordringer i forhold til at indhente oplysninger fra borgere, hvis sag er visiteret til

kategori 2. Mellem 27 og 40 procent oplyser, at de i få sager har udfordringer i forhold til

at indhente oplysninger fra borgere, hvis sag er visiteret til kategori 2. Få kommuner

vurderer, at det er en udfordring at indhente oplysninger fra borgerne i omkring

halvdelen eller i hovedparten af sagerne. Se figur 7.1.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Figur 7.1

Oplever kommunen udfordringer med indhentning af oplysninger fra

sygemeldte borgere i kategori 2 i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed?

(Angivet i procent)

Fuldtidssygemeldte i

kategori 2

Delvis arbejdsdygtige i

kategori 2

Sygemeldte på stand-by i

kategori 2

100

Nej, kommunen oplever ikke udfordringer i den forbindelse

Ja, i omkring halvdelen af sagerne

Ja, i få sager

Ja, i hovedparten af sagerne

Note: Figuren over fuldtidssygemeldte er baseret på 93 besvarelser. Figuren over delvis arbejdsdygtige er baseret på 92

besvarelser. Figuren over sygemeldte på stand-by er baseret på 93 besvarelser.

Hovedparten af kommunerne, mellem 64 og 68 procent, oplyser, at de ikke har

udfordringer med at indhente oplysninger fra borgere, hvis sag er visiteret til kategori 3.

Mellem 26 og 33 procent af kommunerne oplyser, at de har udfordringer i få sager. Det

gør sig både gældende for fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige borgere. Få

kommuner vurderer at de har udfordringer med at indhente oplysninger fra borgere i

omkring halvdelen eller i hovedparten af sagerne. Se figur 7.2.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Figur 7.2

Oplever kommunen udfordringer med indhentning af oplysninger fra

sygemeldte borgere i kategori 3 i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed?

(Angivet i procent)

Fuldtidssygemeldte i kategori 3

Delvis arbejdsdygtige i kategori 3

Ja, i få sager

Ja, i hovedparten af sagerne

100

Nej, kommunen oplever ikke udfordringer i den forbindelse

Ja, i omkring halvdelen af sagerne

Note: Figuren er baseret på 66 besvarelser. Procenter er afrundet til hele tal og summer derfor ikke til 100.

Tiltag til at imødekomme udfordringerne

Hovedparten af de kommuner, der oplever udfordringer med at indhente oplysninger fra

borgere, hvis sag er visiteret til kategori 2, oplyser, at de ikke har iværksat tiltag for at

imødekomme udfordringerne. Hver sjette kommune har indført tiltag for at imødekomme

udfordringerne.

I forhold til sager visiteret til kategori 3 oplyser lidt mindre end en fjerdedel af

kommunerne, at de har iværksat tiltag, mens hovedparten af kommunerne oplyser, at de

ikke har iværksat tiltag for at imødekomme de udfordringer, kommunen har.

En kommune beskriver hvordan, de forsøger at løse udfordringen:

”Det sker indimellem, at borgerne sætter kryds i "Nej" på oplysningsskemaet ift. at

vi må indhente oplysninger i sagen. I disse sager ringer vi til borger, og får altid

samtykket, da det viser sig, at borger gerne vil medvirke, og har misforstået punktet

på skemaet.”

To andre kommuner, der også oplyser, at de har iværksat tiltag, beskriver, at de

forsøger at forholde sig proaktivt i forhold til udfordringerne, der kan opstå i forbindelse

med indhentning af oplysninger fra borgerne:

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

”Tilbud om visning af Sundhed.dk og opfordrer borgerne til at medbringe deres

NemID, således oplysningerne kan trækkes med det samme.”

”Vi har

indført informationsmøder vedr. rettigheder og pligter for alle nysygemeldte i

kommunen.”

7.1 Inddragelse af borgerne i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed

Flere kommuner beskriver gode eksempler på, hvordan de inddrager sygemeldte borgere

i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i form af dialog med fokus på, hvad det

vil sige at være uarbejdsdygtig og på, at borgerne oplever, at medarbejderne er lydhøre

overfor deres problematikker.

En kommune beskriver, hvordan de arbejder med at sikre dette:

”Vi sætter meget tid af til den første samtale i Jobcenteret, så den bliver grundig og

borgeren oplever både at blive hørt, set og forstået. På denne måde samarbejder

borgeren.”

En anden kommune beskriver, at en tæt dialog med sygemeldte borgerne også kan være

med til at give borgerne en bedre forståelse af deres situation:

”For stort set alle sygemeldte indkaldes borgerne til en samtale, hvor de præsenteres

for, at vi agter at partshøre dem. Dette skaber ofte en god dialog, og forståelse hos

borgeren. Dette kan resultere i, at borgeren selv agerer i egen sag, og stiller sig til

rådighed eller raskmelder sig til arbejde.”

En tredje kommune beskriver, at de har gode erfaringer med at sikre en tæt kontakt

mellem borger, arbejdsgiver og sagsbehandler via rundbordssamtaler på arbejdspladsen

for at fastholde borgeren i arbejde:

”Rundbordssamtaler på arbejdspladsen, hvor vi lægger en fast plan for genoptagelse

af arbejdet i samarbejde både med borger og arbejdsgiver. Det er vigtigt, at

sagsbehandler gør klart, at planen så vidt det er muligt skal holdes og ellers

opfølgende rundbordssamtaler på arbejdspladsen, ellers er erfaringen at en delvis

raskmelding kan blive en "sovepude" for borgeren.

Endelig beskriver flere kommuner, at den løbende opfølgning i form af møder og

samtaler fungerer godt og er med til at sikre samarbejdet med borgerne.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

8 Smal og bred vurdering af

uarbejdsdygtighed

Kommunerne er blevet bedt om at oplyse, hvorvidt de har udfordringer i forhold til at

foretage den smalle og den brede vurdering af sygemeldte borgeres uarbejdsdygtighed.

Formålet er at afdække, om der knytter sig specifikke problemstillinger til arbejdet med

vurderingerne. Derudover er kommunerne blevet bedt om at beskrive eventuelle

initiativer, der er iværksat på baggrund af beskrevne udfordringer, herunder gode

eksempler i forhold til organiseringen af arbejdet.

Vurderingsgrundlaget, for hvornår en sygemeldt borger er uarbejdsdygtig, bliver i første

omgang bestemt af, hvorvidt borgeren er ledig eller er i et ansættelsesforhold på

vurderingstidspunktet, dernæst af hvor længe borgeren har været sygemeldt fra

arbejdet. Den smalle og den brede vurdering er nærmere beskrevet i kapitel 2.

Opsummerende vurderer kommunerne, at de har færre problemer med at foretage

den smalle og den brede vurdering i sager visiteret til kategori 3 end i sager visiteret

til kategori 2.

Hovedparten af kommunerne vurderer, at det i nogle sager visiteret til kategori 2 er

vanskeligt at foretage både den smalle og den brede vurdering af uarbejdsdygtighed

i forhold til både fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. I forbindelse med

borgere sygemeldt på stand-by vurderer hovedparten af kommunerne, at det ikke er

vanskeligt at foretage hverken den smalle eller den brede vurdering af

uarbejdsdygtighed. Omkring halvdelen af de kommuner, der har udfordringer, har

iværksat initiativer for at imødekomme disse.

I forbindelse med sager visiteret til kategori 3 vurderer omkring halvdelen af

kommunerne ikke, at det er vanskeligt hverken at foretage den smalle eller den

brede vurdering i forhold til fuldtidssygemeldte eller delvis raskmeldte borgere. En

del af kommunerne vurderer, at det er vanskeligt at foretage vurderingerne i nogle

sager. Omkring halvdelen af kommunerne, der har udfordringer, har iværksat

initiativer for at imødekomme disse.

8.1

Sager visiteret til kategori 2

Overordnet set har kommunerne vurderet, at de i et mindre omfang af sagerne i kategori

2 har vanskeligheder i forbindelse med at foretage den smalle og den brede vurdering af

uarbejdsdygtighed. Relativt set har kommunerne dog angivet, at de har flere

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

udfordringer i de sager, hvor de skal foretage den brede vurdering end i de sager, hvor

de skal foretage den smalle vurdering.

Lidt over halvdelen af kommunerne har vanskeligheder i nogle sager i forhold til at

foretaget den smalle vurdering af fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. Til

sammenligning har mere end to tredjedele af kommunerne udfordringer i nogle sager i

forhold til at foretage den brede vurdering for fuldtidssygemeldte og delvis

arbejdsdygtige.

Kommunerne vurderer, at de har færrest vanskeligheder i forhold til at foretage

vurderingen af uarbejdsdygtighed i stand-by sager: To tredjedele af kommunerne har

hverken vanskeligheder i forhold til den smalle eller den brede vurdering. Se figur 8.1.

Figur 8.1

Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage henholdsvis den smalle

og brede vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til sager i kategori 2: (Angivet i

procent)

Fuldtidssygemeldte i kategori 2

4 4

Smal vurdering

Delvis arbejdsdygtige i kategori 2

Sygemeldte på stand-by i kategori 2

Fuldtidssygemeldte i kategori 2 1 9

Bred vurdering

Delvis arbejdsdygtige i kategori 2 2

Sygemeldte på stand-by i kategori 2

Ja i størstedelen af sagerne

100

Nej

Ja i omkring halvdelen af sagerne

Ja i nogle sager

Note: Opgørelsen er baseret på 93 besvarelser for smal vurdering fuldtidssygemeldte, delvis arbejdsdygtige og sygemeldte på

stand-by. I forhold til den brede vurdering er opgørelsen baseret på 93 besvarelser for delvis raskmelding og sygemeldte på

stand-by og 92 besvarelser for fuldtidssygemeldte. Procenterne er afrundede til hele tal og summer derfor ikke til 100.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Eksempler på udfordringer

Kommunerne oplyser, at de overordnede udfordringer, der typisk knytter sig til både den

smalle og den brede vurdering af uarbejdsdygtighed i kategori 2, er, at der foreligger

utilstrækkelige oplysninger om helbredsmæssige forhold, samt at der mangler viden om

arbejdsopgaver og generelt om mulighederne på arbejdspladserne. Flere kommuner

oplyser, at der i forbindelse med den brede vurdering kan opstå et dilemma i forhold til,

at sagsbehandlerne ikke ønsker at træffe afgørelser, der gør, at borgerne mister deres

tilknytning til arbejdspladsen.

En kommune beskriver eksempelvis i forbindelse med den brede vurdering:

”Det er

vanskeligt, at afveje hensynet til den brede vurdering kontra hensynet til at

borgeren evt. mister sit arbejde hvis refusionen stopper til arbejdsgiver. Loven er

klar og den følges, men vi er jævnligt i tvivl om vi derved skubber til en udstødelse

fra arbejdsmarkedet. Vi går derfor i dialog med parterne i visse sager, for at

modvirke en evt. afskedigelsesproces.”

En anden kommune beskriver eksempelvis, at det kan være en udfordring at afklare de

beskæftigelsesmæssige forhold såvel som de helbredsmæssige:

”Det kan være problematisk at vurdere, om borgeren efter en smal vurdering er

uarbejdsdygtig eller ej, hvis der er nogle opgaver i sygemeldtes sædvanlige job, som

sygemeldte kan klare, mens der er andre opgaver, som den sygemeldte ikke kan

klare. Og hvis arbejdsgiver i sådanne tilfælde ikke har mulighed for /vilje til at stille

andre opgaver til rådighed problematiseres det yderligere. Herudover kan borgerens

ønske/motivation til at gå helt eller delvist i job være en udfordring, ligesom det kan

være en udfordring at få tilstrækkelig præcise lægelige oplysninger/vurderinger af

funktionsevnen til brug for den socialfaglige vurdering af uarbejdsdygtighed.”

En tredje kommune beskriver problematikken omkring de oplysninger, sagsbehandlerne

modtager fra lægerne på følgende måde:

”Det kan være vanskeligt at indhente brugbar lægelig dokumentation, det er slet

ikke alle læger, der selv tager stilling til uarbejdsdygtighed for borgeren. Måske

skriver de blot, hvad borgeren selv synes og mener.”

En kommune beskriver, at det kan være sværere at foretage den brede vurdering end

den smalle:

”Den brede vurdering vurderes oftest sværere at anlægge end den "almindelige"

vurdering. Især "timingen" er vigtig. Tillige skal man "lægge" sig i selen" for at

oplyse/konkretisere hvad den sygemeldte så ellers vurderes at kunne magte efter de

3 måneder eller før ved særlige omstændigheder.”

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Flere kommuner peger på, at de ikke som udgangspunkt foretager vurdering af

uarbejdsdygtighed i forhold til borgere, der er sygemeldte på stand-by. Dette kan være

en del af forklaringen på, at hovedparten af kommunerne ikke har vanskeligheder med

vurdering i de sager. Andre kommuner beskriver, at det kan være svært at foretage en

vurdering af alvorligt syge borgere, og andre kommuner bemærker, at der kan være en

form for berøringsangst i sager, hvor borgeren er sygemeldt på stand-by.

Flere kommuner bemærker desuden, at Ankestyrelsens praksis bliver oplevet som uklar,

hvilket giver anledning til udfordringer i arbejdet med vurderingerne, fordi det skaber

usikkerhed om kommunernes egen praksis og eventuelle behov for ændringer af praksis.

Eksempelvis er der usikkerhed om krav til oplysningsgrundlaget. Kommunerne efterlyser

derfor, at der skabes mere klarhed over, hvordan lovgivningen skal fortolkes.

Eksempler på initiativer/ændrede arbejdsgange

De kommuner, der har oplyst, at de finder, at det kan være vanskeligt at foretage den

smalle og/eller brede vurdering af uarbejdsdygtighed, er blevet bedt om at oplyse,

hvorvidt der er iværksat initiativer, ændret arbejdsgange, indført retningslinjer med

videre for at imødekomme vanskelighederne. Omkring halvdelen af kommunerne

oplyser, at de har iværksat initiativer med videre for at imødekomme udfordringerne i

forbindelse med både den brede og den smalle vurdering.

Overordnet set er der blandt de iværksatte initiativer fokus på at skabe bedre muligheder

for at få sagerne tværfagligt belyst, enten gennem ansættelse af fagpersoner eller

etablering af samarbejde med andre medarbejdere i kommunen. Derudover beskriver

kommunerne, at der er fokus på sparring mellem sagsbehandlere og faglige

koordinatorer eller konsulenter.

En kommune beskriver de iværksatte initiativer på følgende vis:

”Løbende undervisning og opkvalificering af sagsbehandlerkompetencer i

f.t. § 7.

Udvidelse af muligheden for at kunne drøfte sagerne med faglig koordinator og

lægekonsulent. Udvikling af samarbejdet med de praktiserende læger vedrørende

udfærdigelse af lægeattester. Indkøb af ekstern konsulent/jurist til gennemgang af

sager

og tilhørende undervisning/kompetenceudvikling.”

En anden kommune beskriver, at den har indført ændrede arbejdsgange for at

imødekomme vanskelighederne, der opstår i forskellige dele af arbejdet med

vurderingerne:

”Vi har haft fokus på § 7 vurderinger dels på afdelingsmøder, dels ved individuel

produktionsopfølgning og på gruppemøder. Fokus på CV tidligst muligt i sagerne er

indskrevet i kvalitetsstandarder med henblik på at oplyse sagerne optimalt fra

starten. Derudover forsøges det at spørge bedre ind i konteksten når der anmodes

om lægeattester, samt der forsøges telefonisk kontakt til lægerne i større omfang

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

med henblik på belysning af hvori uarbejdsdygtigheden består i relation til det

pågældende arbejde/arbejdsområde.”

8.2

Sager visiteret til kategori 3

I forbindelse med den smalle vurdering oplyser omkring halvdelen af kommunerne, 51

procent, at de ikke har vanskeligheder i sager, hvor borgeren er fuldtidssygemeldt. Ved

sager, hvor borgere er delvis arbejdsdygtige, har 47 procent ikke udfordringer. Knap

halvdelen af kommunerne har angivet, at de ikke har vanskeligheder med at foretage

hverken den smalle eller den brede vurdering for både fuldtidssygemeldte og delvis

arbejdsdygtige. Omkring 40 procent af kommunerne vurderer, at de har vanskeligheder i

nogle sager for både fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. Omkring 10 procent af

kommunerne har vanskeligheder med at foretage både den smalle og den brede

vurdering for fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige i størstedelen af sagerne. Se

figur 8.2.

Figur 8.2

Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage henholdsvis den smalle

og brede vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til sager i kategori 3: (Angivet i

procent)

Smal vurdering

Fuldtidssygemeldte kategori 3

Delvis arbejdsdygtige kategori 3

Bred vurdering

Fuldtidssygemeldte kategori 3

Delvis raskmeldte kategori 3

Ja i størstedelen af sagerne

Nej

100

Ja i omkring halvdelen af sagerne

Ja i nogle sager

Note: Opgørelsen er baseret på 65 besvarelser for smal vurdering i forhold til fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. For

bred vurdering er opgørelsen baseret på 66 besvarelser i forhold til fuldtidssygemeldte og 65 besvarelser for delvis

arbejdsdygtige. Spørgsmålet er stillet til de kommuner der oplyser at de havde mindst én sag visiteret til kategori 3 i perioden

5. januar-1. september 2015. Procenterne er afrundede til hele tal og summer derfor ikke til 100.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

Eksempler på udfordringer

De overordnede udfordringer, kommunerne beskriver i forbindelse med den smalle og

brede vurdering af uarbejdsdygtighed i kategori 3 sager, knytter sig til, at borgerne har

flere og komplekse problemstillinger. Det gør det svært at forholde sig særskilt til

uarbejdsdygtighed, herunder at få oplyst sagen tilstrækkeligt til at vurdere

arbejdsdygtigheden.

En kommune beskriver eksempelvis vanskelighederne på følgende måde:

”Vanskeligheder ved kat 3 sager er primært, at skelne mellem egen

sygdom og

"andre årsager" til sygemeldingen, da det ofte er "de andre årsager" der fylder og

gør sagen til en kat 3 hvor der er behov for tværfaglig indsats. Ofte er det jo ikke

sygdommen i sig selv, som afføder behov for "tværfaglighed", men derimod alle de

omkringliggende problemstillinger, som enten er affødt af sygdommen eller som

bliver forstærkende effekt på sygdommen.”

En tredje kommuner peger på, at de mange problemstillinger overskygger

uarbejdsdygtigheden, hvilket resulterer i, at det kan være svært at opnå et tilstrækkeligt

oplysningsgrundlag til at foretage den brede vurdering:

”Sagerne er typisk så komplicerede, og der er så mange faktorer der spiller ind i

forhold til psykiatriske diagnoser, misbrugsproblemer, sociale problemstillinger

omkring børn, skilsmisser, dårlig levestandard, dårlig boligforhold,

krigstraumer, ringe eller så godt som ingen sociale kompetencer, ensomhed,

arbejdsløshed, ingen uddannelse mv. mv. mv. Med til historien hører også

sundhedsvæsenet/praktiserende læger, faglige organisationer samt evt.

samarbejdspartnere som er med til at fastholde borgere på offentlig forsørgelse

unødvendigt lang tid, forstået på den måde, at vores dokumentationsgrundlag ikke

kan holde til en bred vurdering, jf. § 7, dvs. de sociale problemstillinger bliver gjort

til sygdom hos borgeren.”

Eksempler på initiativer/ændrede arbejdsgange

De kommuner, der har vurderet, at det kan være vanskeligt at foretage den brede

og/eller den smalle vurdering af uarbejdsdygtighed i kategori 3 sager, er blevet bedt om

at oplyse, hvorvidt der er iværksat initiativer, ændret arbejdsgange, indført retningslinjer

med videre, for at imødekomme vanskelighederne. Omkring halvdelen af kommunerne

har oplyst, at de har iværksat initiativer med videre, både i forhold til udfordringer i

forbindelse med den smalle og den brede vurdering.

En stor del af kommunerne har oplyst, at de gode erfaringer i forhold til gennemførelse

af initiativer og ændring af arbejdsgange er de samme for både kategori 3 sager og

kategori 2 sager i forbindelse med den smalle og den brede vurdering. Kommunerne

lægger vægt på, at styrke det tværfaglige samarbejde i kommunen for at forbedre

oplysningsgrundlaget i sager visiteret til kategori 3.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF

UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS § 7

100

En kommune oplyser eksempelvis, at de har fokus på at inddrage andre afdelinger og

interessenter, når det er relevant:

”Vi forsøger i øvrigt at inddrage faglige organisationer, arbejdsgiver og øvrige

medarbejdere i Jobcentret, når det er relevant i forhold til at sikre borgernes

fastholdelse til

arbejdsmarkedet.”

En tredje kommune peger på, at den koordinerende sagsbehandlerfunktion fremover kan

være med til at skabe en helhedsorienteret og smidig sagsgang:

”Vores kategori 3 sager vil fremadrettet gå videre til en koordinerende sagsbehandler

inden udfærdigelsen af den forberedende del, således at vi i den forbindelse øger

fokus på § 7, og får splittet sagen op i delelementer således at borgeren får en større

forståelse for deres egen problemstilling og dermed hurtigere får den rette indsats

for derigennem

hurtigere at kunne lave en bred vurdering.”

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

Ankestyrelsens undersøgelse af

Kommunernes sagsbehandling i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed efter

sygedagpengelovens § 7

April 2016

BILAG

Bilag 1 Spørgeskema udsendt til

kommunerne

Kontaktoplysninger

Kontaktperson/skemaet udfyldes af

_____

Kontaktpersonens stillingsbetegnelse

_____

Direkte telefonnummer på kontaktperson

_____

E-mailadresse på kontaktperson

_____

Antal sager i kategori 2 og 3

Hvor mange sygedagpengesager i kategori 2 har kommunen haft i perioden 5.

januar 2015 til 1. september 2015?

_____

Titel

Kommunernes sagsbehandling i forbindelse med

Kontakt

Ankestyrelsen

vurdering af uarbejdsdygtighed efter

sygedagpengelovens § 7_Bilag

Udgiver

Ankestyrelsen, april 2016

ISBN nr

978-87-7811-315-3

Layout

Identitet & Design AS

7998 Statsservice

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

Hvor mange sygedagpengesager i kategori 3 har kommunen haft i perioden 5.

januar 2015 til 1. september 2015?

_____

1. Organisering

1.1 Hvor i kommunen foretages vurdering af uarbejdsdygtighed?

(1)

Afdeling i jobcenteret

Andet, uddyb venligst _____

(2)

1.2 De medarbejdere i kommunen, der træffer beslutning om vurdering af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager, er organiseret i:

(1)

Teams efter cpr-nummer opdeling

(2)

Teams efter varighed på forløb

(3)

Teams efter branche

(4)

Teams efter anden struktur, uddyb hvilken _____

Andet, uddyb venligst _____

(5)

1.3 Er det den enkelte sagsbehandler, der foretager vurderingen af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesagen?

(1)

(2)

Nej

(3)

Nogle gange

1.3 Bemærkninger

_____

1.3.1 Hvis kommunen har svaret 'nej' eller 'nogle gange', hvem foretager ellers

vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesagen?

(1)

Faglig koordinator

Teamleder

(2)

(3)

Afdelingsleder

(4)

Andre

1.3 Bemærkninger

_____

1.4 Sparrer de medarbejdere, der foretager vurderingen af uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesagen med hinanden?

(1)

(2)

Nej

1.4.1 Hvis ja, beskriv hvordan sparringen foregår

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

_____

1.5 Har kommunen lægekonsulenter tilknyttet i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

(4)

(5)

Nej

1.5.1 Hvordan gør kommunen brug af lægekonsulenter i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

_____

1.6 Hvem foretager genvurderingen, hvis sygedagpengemodtageren klager over

en afgørelse om manglende uarbejdsdygtighed?

(1)

Sagsbehandler

(2)

Koordinator

Drøftes i et team

(3)

(4)

Teamleder

(5)

Andre, angiv hvem _____

2. Samarbejde mellem afdelinger, forvaltninger og enheder i

kommunen

2.1 Bidrager forskellige afdelinger, forvaltninger eller enheder i kommunen med

oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed?

(1)

(2)

Nej

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

Kategori 2

2.2 Hvilke afdelinger, forvaltninger og enheder i kommunen bidrager med

oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed i en sygedagpengesag?

Andre

afdelinger i

jobcentret

Fuldtidssygemeldte

i kategori 2

Delvis raskmeldte

i kategori 2

Sygemeldte på

stand-by

i kategori 2

(1)



(2)



(3)



(5)



(4)



(6)



(1)



Sundheds-

Familie-

Social-

Unge-

forvaltningen forvaltningen forvaltningen enhed

Andre

(2)



(3)



(5)



(4)



(6)



(1)



(2)



(3)



(5)



(4)



(6)



2.2.1 Uddyb hvilke eventuelle andre afdelinger, forvaltninger og/eller enheder,

der bidrager med oplysninger i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed.

_____

Kategori 3

2.3 Hvilke afdelinger, forvaltninger og enheder i kommunen bidrager med

oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed i en sygedagpengesag for hhv.:

Andre

afdelinger i

jobcentret

Fuldtidssygemeldte

i kategori 3

Delvis raskmeldte

i kategori 3

(1)



Sundheds-

Familie-

Social-

Unge-

forvaltningen forvaltningen forvaltningen enhed

Andre

(2)



(3)



(6)



(4)



(5)



(1)



(2)



(3)



(6)



(4)



(5)



2.3.1 Uddyb hvilke andre afdelinger, forvaltninger og/eller enheder, der

bidrager med oplysninger ved vurdering af uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesagen.

_____

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

3. Udfordringer og gode eksempler i forbindelse med

samarbejde med andre afdelinger, forvaltninger og enheder

Kategori 2

3.1 Oplever kommunen udfordringer i det interne samarbejde mellem

afdelinger, forvaltninger og enheder med at indsamle oplysninger til brug for

vurdering af uarbejdsdygtighed for fuldtidssygemeldte i kategori 2?

(1)

Ja ofte

Ja i nogle tilfælde

(2)

(3)

Nej

3.2 Oplever kommunen udfordringer i det interne samarbejde mellem

afdelinger, forvaltninger og enheder med at indsamle oplysninger til brug for

vurdering af uarbejdsdygtighed for delvis arbejdsdygtige i kategori 2?

Ja ofte

(1)

(2)

Ja i nogle tilfælde

Nej

(3)

3.3 Oplever kommunen udfordringer i det interne samarbejde mellem

afdelinger, forvaltninger og enheder med at indsamle oplysninger til brug for

vurdering af uarbejdsdygtighed for sygemeldte på stand-by i kategori 2?

(1)

Ja ofte

(2)

Ja i nogle tilfælde

(3)

Nej

3.4 Beskriv de eventuelle udfordringer.

_____

3.5 Hvis kommunen har gode erfaringer med samarbejdet mellem afdelinger,

forvaltninger og enheder i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed for

sygemeldte dagpengemodtagere i kategori 2, beskriv disse (eksempelvis

tværgående samarbejde der kan sikre smidige sagsgange)

_____

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

(Udfordringer og gode eksempler i forbindelse med samarbejde med andre

afdelinger, forvaltninger og enheder fortsat)

Kategori 3

3.6 Oplever kommunen udfordringer i det interne samarbejde mellem

afdelinger, forvaltninger og enheder med at indsamle oplysninger til brug for

vurdering af uarbejdsdygtighed for fuldtidssygemeldte i kategori 3?

Ja ofte

(1)

Ja i nogle tilfælde

(2)

(3)

Nej

3.7 Oplever kommunen udfordringer i det interne samarbejde mellem

afdelinger, forvaltninger og enheder med at indsamle oplysninger til brug for

vurdering af uarbejdsdygtighed for delvis raskmeldte i kategori 3?

(1)

Ja ofte

(2)

Ja i nogle tilfælde

Nej

(3)

3.8 Beskriv de eventuelle udfordringer.

_____

3.9 Hvis kommunen har gode erfaringer med samarbejdet mellem afdelinger,

forvaltninger og enheder i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed for

sygemeldte dagpengemodtagere i kategori 3, beskriv disse (eksempelvis

tværgående samarbejde der kan sikre smidige sagsgange).

_____

4. Erfaringer med den smalle vurdering

(sygedagpengelovens § 7 stk. 3)

Kategori 2

4.1 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den smalle vurdering

af uarbejdsdygtighed i forhold til fuldtidssygemeldte i kategori 2?

Ja i størstedelen af sagerne

(1)

(2)

Ja i omkring halvdelen af sagerne

(3)

Ja i nogle sager

(4)

Nej

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

4.2 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den smalle vurdering

af uarbejdsdygtighed i forhold til delvis raskmeldte i kategori 2?

(1)

Ja i størstedelen af sagerne

(2)

Ja i omkring halvdelen af sagerne

(3)

Ja i nogle sager

(4)

Nej

4.3 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den smalle vurdering

af uarbejdsdygtighed i forhold til sygemeldte på stand-by i kategori 2?

Ja i størstedelen af sagerne

(1)

(2)

Ja i omkring halvdelen af sagerne

Ja i nogle sager

(3)

(4)

Nej

Hvori består eventuelle vanskeligheder?

_____

Har kommunen iværksat initiativer, ændret arbejdsgange, indført retningslinjer

mv. for at imødekomme vanskelighederne?

(1)

(2)

Nej

Hvis ja, beskriv initiativerne og eventuelle gode erfaringer.

_____

(Erfaringer med den smalle vurdering (sygedagpengelovens § 7 stk. 3) fortsat)

Kategori 3

4.4 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den smalle vurdering

af uarbejdsdygtighed i forhold til fuldtidssygemeldte i kategori 3?

(1)

Ja i størstedelen af sagerne

(2)

Ja i omkring halvdelen af sagerne

(3)

Ja i nogle sager

(4)

Nej

4.5 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den smalle vurdering

af uarbejdsdygtighed i forhold til delvis raskmeldte i kategori 3?

(1)

(2)

(3)

(4)

Ja i størstedelen af sagerne

Ja i omkring halvdelen af sagerne

Ja i nogle sager

Nej

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

Hvori består eventuelle vanskeligheder?

_____

Har kommunen iværksat initiativer, ændret arbejdsgange, indført retningslinjer

mv. for at imødekomme vanskelighederne?

(1)

Nej

(2)

Hvis ja, beskriv initiativerne og eventuelle gode erfaringer.

_____

5. Erfaringer med den brede vurdering (sygedagpengelovens §

7 stk. 3)

Kategori 2

5.1 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den brede vurdering af

uarbejdsdygtighed i forhold til fuldtidssygemeldte i kategori 2?

Ja i størstedelen af sagerne

(1)

(2)

Ja i omkring halvdelen af sagerne

(3)

Ja i nogle sager

(4)

Nej

5.2 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den brede vurdering af

uarbejdsdygtighed i forhold til delvis raskmeldte i kategori 2?

(1)

Ja i størstedelen af sagerne

(2)

Ja i omkring halvdelen af sagerne

(3)

Ja i nogle sager

(4)

Nej

5.3 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den brede vurdering af

uarbejdsdygtighed i forhold til sygemeldte på stand-by i kategori 2?

(1)

(2)

(3)

(4)

Ja i størstedelen af sagerne

Ja i omkring halvdelen af sagerne

Ja i nogle sager

Nej

Hvori består eventuelle vanskeligheder? Giv gerne konkrete eksempler

_____

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

Har kommunen iværksat initiativer, ændret arbejdsgange, indført retningslinjer

mv. for at imødekomme vanskelighederne?

(1)

(2)

Nej

Hvis ja, beskriv initiativerne og eventuelle gode erfaringer.

_____

(Erfaringer med den brede vurdering (sygedagpengelovens § 7 stk. 3) fortsat)

Kategori 3

5.4 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den brede vurdering af

uarbejdsdygtighed i forhold til fuldtidssygemeldte i kategori 3?

(1)

Ja i størstedelen af sagerne

(2)

Ja i omkring halvdelen af sagerne

Ja i nogle sager

(3)

(4)

Nej

5.5 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den brede vurdering af

uarbejdsdygtighed i forhold til delvis raskmeldte i kategori 3?

(1)

Ja i størstedelen af sagerne

(2)

Ja i omkring halvdelen af sagerne

(3)

Ja i nogle sager

(4)

Nej

Hvori består eventuelle vanskeligheder? Giv gerne konkrete eksempler.

_____

Har kommunen iværksat initiativer, ændret arbejdsgange, indført retningslinjer

mv. for at imødekomme vanskelighederne?

(1)

(2)

Nej

Hvis ja, beskriv initiativerne og eventuelle gode erfaringer.

_____

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

6. Den koordinerende sagsbehandler og rehabiliteringsteam

6.1 Hvor mange komplekse sygedagpengesager har været forelagt

rehabiliteringsteamet i kommunen i perioden mellem 5. januar og 1. september

2015?

_____

6.2 Hvad er kommunens vurdering af rehabiliteringsteamets rolle i forbindelse

med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (Beskriv gode

erfaringer og eventuelle udfordringer)

_____

6.3 Oplever kommunen som hovedregel, at rehabiliteringsteamets indstilling

gør det nemmere for kommunen at foretage vurdering af uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesagen?

(1)

(2)

(3)

(4)



I høj grad



I nogen grad



Slet ikke



Ikke relevant da kommunen ikke har forelagt nogen komplekse

sygedagpengesager for rehabiliteringsteamet

6.4 Hvilken enhed i kommunen varetager typisk funktionen som koordinerende

sagsbehandler i forhold til sygemeldte i kategori 3 (jf. § 13 d, stk. 6 i

sygedagpengeloven)?

Jobcenteret

(1)

(2)

Sundhedsafdelingen

(7)

Socialforvaltningen

(3)

Familieafdelingen

(4)

Ungeenheden

(5)

Andet, angiv hvem

_____

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

7. Eksternt samarbejde omkring indhentning af oplysninger til

brug for vurdering af uarbejdsdygtighed i en sygedagpengesag

7.1 Hvilke samarbejdsparter inddrager kommunen i forhold til at få oplysninger

til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

(1)

Praktiserende læger

(2)

Det øvrige sundhedsvæsen

Tilbudsydere (tidligere revalideringsinstitutioner)

(3)

(4)

Arbejdsgivere

Fagforeninger

(5)

(6)

A-kasser

Andre samarbejdsparter, hvilke?

_____

(7)

Praktiserende læger

7.2 I hvilket omfang får kommunen oplysninger fra den praktiserende læge i

form af en lægeattest til brug for 1. opfølgningssamtale?

I hovedparten af sagerne

(1)

(2)

I omkring halvdelen af sagerne

(3)

I få sager

7.3 Hvornår inddrager kommunen den praktiserende læge i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesagen? (Sæt gerne flere kryds)

(1)

I forbindelse med den første opfølgning

(2)

I forbindelse med den løbende opfølgning

(3)

Andet, uddyb

_____

7.4 Hvordan foregår udvekslingen af oplysninger med den praktiserende læge

overvejende i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesagen?

Telefonisk

(1)

(2)

Møder

(3)

Mailkorrespondance

(4)

I form af lægeattest LÆ 285

(6)

I form af statusattest

(5)

Andet, beskriv

_____

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

7.5 I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne oplever kommunen, at der er

behov for at få uddybet den første attest fra den praktiserende læge i forhold til

vurderingen af uarbejdsdygtighed?

(1)

I størstedelen af sagerne

(2)

I halvdelen af sagerne

(3)

I få sager

Aldrig

(4)

7.6 Oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med den praktiserende læge

ved indhentning af relevante oplysninger til brug for vurderingen af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

I høj grad

(1)

(2)

I nogen grad

(3)

Slet ikke

7.6.1 Hvis ja, beskriv udfordringerne

_____

7.7 Beskriv kommunens eventuelle gode erfaringer med at samarbejde med de

praktiserende læger i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesager.

7.8 Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015 gennemført

tiltag for at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed? Denne periode er valgt, så kommunen både

kan beskrive tiltag, der er iværksat som forberedelse til og som følge af

sygedagpengereformens ikrafttræden.

Ja, beskriv venligst i bemærkningsfeltet

(1)

(2)

Nej

7.8 Bemærkninger

_____

7.9 Hvilke tiltag kunne yderligere bidrage til at forbedre samarbejdet med de

praktiserende læger i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesager?

_____

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

Øvrige sundhedsvæsen

7.10 I hvilket omfang indhenter kommunen supplerende oplysninger fra det

øvrige sundhedsvæsen, når kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed i en

sygedagpengesag?

(1)

I hovedparten af sagerne

I omkring halvdelen af sagerne

(2)

I få sager

(3)

7.11 I hvor stor en andel af kategori 2 og kategori 3 sagerne, hvor kommunen

skal vurdere uarbejdsdygtighed, skønner kommunen, at borgeren har kontakt

til det øvrige sundhedsvæsen?

(1)

I hovedparten af sagerne

(2)

I omkring halvdelen af sagerne

(3)

I få sager

7.12 Hvornår inddrager kommunen det øvrige sundhedsvæsen i vurdering af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager, hvor dette er relevant?

I forbindelse med den første opfølgning

(1)

(2)

I forbindelse med den løbende opfølgning

(3)

Andet, uddyb

_____

7.13 Hvordan foregår kontakten til det øvrige sundhedsvæsen overvejende, når

kommunen skal indhente oplysninger til brug for vurderingen af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

(1)

Telefonisk

(2)

Møder

(3)

Mailkorrespondance

(4)

I form af attester

(5)

Andet, beskriv

_____

7.14 I hvor stor en andel af sygedagpengesager oplever kommunen, at der for

at foretage en vurdering af uarbejdsdygtighed er behov for at få uddybet den

første udtalelse fra det øvrige sundhedsvæsen?

I størstedelen af sagerne

(1)

(2)

I halvdelen af sagerne

(3)

I få sager

(4)

Aldrig

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

7.15 Oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med det øvrige

sundhedsvæsen, ved indhentning af relevante oplysninger til brug for vurdering

af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

(1)

I høj grad

(2)

I nogen grad

(3)

Slet ikke

7.15.1 Beskriv udfordringerne, hvis kommunen i høj eller nogen grad oplever

udfordringer med at indhente relevante oplysninger fra det øvrige

sundhedsvæsen. Giv gerne konkrete eksempler.

7.16 Beskriv kommunens eventuelle gode erfaringer med at samarbejde med

det øvrige sundhedsvæsen i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesager.

_____

7.17 Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015

gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen?

Denne periode er valgt, så kommunen både kan beskrive tiltag, der er iværksat

som forberedelse til og som følge af sygedagpengereformens ikrafttræden.

Ja, beskriv venligst i bemærkningsfeltet

(1)

(2)

Nej

7.17 Bemærkninger

_____

7.18 Hvilke tiltag kunne yderligere bidrage til at forbedre samarbejdet med det

øvrige sundhedsvæsen i forbindelse med kommunens vurdering af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

_____

Tilbudsydere (tidligere revalideringsinstitutioner)

7.19 I hvilket omfang inddrager kommunen tilbudsydere i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

(1)

I hovedparten af sagerne

(2)

I omkring halvdelen af sagerne

(3)

I få sager

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

7.20 I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne i kategori 2 og kategori 3,

hvor kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed, skønner kommunen, at

borgeren er i kontakt med tilbudsydere?

(1)

I hovedparten af sagerne

(2)

I omkring halvdelen af sagerne

(3)

I få sager

7.21 Hvornår inddrager kommunen tilbudsydere i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

I forbindelse med den første opfølgning

(1)

(2)

I forbindelse med den løbende opfølgning

Andet, uddyb

_____

(3)

7.22 Hvordan foregår kommunens kontakt til tilbudsydere overvejende i

forbindelse med vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

(1)

Telefonisk

(2)

Møder

Mailkorrespondance

(3)

7.23 I hvor stor en andel af sygedagpengesager oplever kommunen, at der er

behov for at få uddybet den første udtalelse fra tilbudsydere i forhold til at

foretage vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

(1)

I størstedelen af sagerne

(2)

I halvdelen af sagerne

(3)

I få sager

(4)

Aldrig

7.24 Oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med tilbudsydere, ved

indhentning af relevante oplysninger til brug for vurderingen af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

I høj grad

(1)

(2)

I nogen grad

(3)

Slet ikke

7.24.1 Beskriv udfordringerne, hvis kommunen i høj eller nogen grad oplever, at

der er udfordringer i samarbejdet med tilbudsyderne i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. Giv gerne konkrete

eksempler.

_____

7.25 Beskriv kommunens eventuelle gode erfaringer med at samarbejde med

tilbudsydere i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesager.

_____

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

7.26 Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015

gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med tilbudsydere for at

understøtte vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?Denne

periode er valgt, så kommunen både kan beskrive tiltag, der er iværksat som

forberedelse til og som følge af sygedagpengereformens ikrafttræden.

(1)

Ja, beskriv venligst i bemærkningsfeltet

Nej

(2)

7.26 Bemærkninger

_____

7.27 Hvilke tiltag kunne yderligere bidrage til at forbedre samarbejdet med

tilbudsydere, når kommunen skal foretage vurdering af uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesager?

_____

Arbejdsgivere

7.28 I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne i kategori 2 og kategori 3,

hvor kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed, skønner kommunen, at den

sygemeldte er i et ansættelsesforhold?

I hovedparten af sagerne

(1)

(2)

I omkring halvdelen af sagerne

(3)

I få sager

7.29 I hvilket omfang inddrager kommunen arbejdsgiveren i forbindelse med

vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

(1)

I hovedparten af sagerne

(2)

I omkring halvdelen af sagerne

I få sager

(3)

7.30 Hvornår inddrager kommunen arbejdsgiveren?

(1)

I forbindelse med den første opfølgning

(2)

I forbindelse med den løbende opfølgning

(3)

Andet, uddyb

_____

7.31 Hvordan foregår kontakten til arbejdsgiveren overvejende?

(1)

Telefonisk

(2)

Møder

(3)

Mailkorrespondance

(4)

Virksomhedsbesøg

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

7.32 Informerer kommunen løbende arbejdsgiveren om

uarbejdsdygtighedsvurderingen af sygemeldte medarbejdere (udover kravet om

partshøring jf. forvaltningslovens § 19)?

(1)

(2)

(3)

(4)

I hovedparten af sagerne

I omkring halvdelen af sagerne

I få sager

Kommunen informerer ikke

7.33 Beskriv hvordan arbejdsgiver løbende modtager information om

vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager fra kommunen.

_____

7.34 Oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med arbejdsgivere ved

indhentning af relevante oplysninger til brug for vurderingen af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

I høj grad

(1)

I nogen grad

(2)

(3)

Slet ikke

7.34.1 Hvis ja, beskriv udfordringerne

_____

7.35 Beskriv kommunens eventuelle gode erfaringer med at samarbejde med

arbejdsgivere i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesager. Giv gerne konkrete eksempler.

_____

7.36 Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015

gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med arbejdsgivere i forbindelse

med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? Denne periode er

valgt, så kommunen både kan beskrive tiltag, der er iværksat som forberedelse

til og som følge af sygedagpengereformens ikrafttræden.

Ja, beskriv venligst i bemærkningsfeltet

(1)

(2)

Nej

7.36 Bemærkninger

_____

7.37 Hvilke tiltag kunne yderligere bidrage til at forbedre samarbejdet med

arbejdsgiverne i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesager?

_____

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

Fagforeninger

7.38 I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne i kategori 2 og kategori 3,

hvor kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager, skønner

kommunen, at der er kontakt til fagforeningen?

I hovedparten af sagerne

(1)

I omkring halvdelen af sagerne

(2)

(3)

I få sager

7.39 I hvilket omfang inddrager kommunen fagforeningen i forbindelse med

vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

(1)

I hovedparten af sagerne

(2)

I omkring halvdelen af sagerne

(3)

I få sager

7.40 Hvornår inddrager kommunen fagforeningen?

I forbindelse med den første opfølgning

(1)

(2)

I forbindelse med den løbende opfølgning

(3)

Andet, uddyb

_____

7.41 Hvordan foregår kontakten til fagforeningen overvejende?

(1)

Telefonisk

(2)

Møder

(3)

Mailkorrespondance

7.42 Oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med fagforeninger ved

indhentning af relevante oplysninger i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

(1)

I høj grad

I nogen grad

(2)

(3)

Slet ikke

7.42.1 Hvis kommunen i høj eller nogen grad oplever udfordringer, beskriv

disse

_____

7.43 Beskriv kommunens eventuelle gode erfaringer med at samarbejde med

fagforeninger.

_____

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

7.44 Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015

gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med fagforeninger? Denne periode

er valgt, så kommunen både kan beskrive tiltag, der er iværksat som

forberedelse til og som følge af sygedagpengereformens ikrafttræden.

(1)

Ja, beskriv venligst i bemærkningsfeltet

(2)

Nej

7.44 Bemærkninger

_____

7.45 Hvilke tiltag kunne yderligere bidrage til at forbedre samarbejdet med

fagforeninger i forbindelse med, at kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesager? Giv gerne konkrete eksempler.

_____

A-kassen

7.46 I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne vedrørende sygemeldte i

kategori 2 og kategori 3, hvor kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed i

sygedagpengesager, skønner kommunen, at der er kontakt til A-kassen?

I hovedparten af sagerne

(1)

(2)

I omkring halvdelen af sagerne

(3)

I få sager

7.47 I hvilket omfang indhenter kommunen oplysninger fra A-kassen i

forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

vedrørende sygemeldte dagpengemodtagere?

(1)

I hovedparten af sagerne

(2)

I omkring halvdelen af sagerne

I få sager

(3)

7.48 Hvornår inddrager kommunen A-kassen?

(1)

I forbindelse med den første opfølgning

(2)

I forbindelse med den løbende opfølgning

(3)

Andet, uddyb

_____

7.49 Hvordan foregår kontakten til A-kassen overvejende?

(1)

Telefonisk

(2)

Møder

(3)

Mailkorrespondance

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

7.50 Oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med A-kasser, ved

indhentning af relevante oplysninger til brug for kommunens vurdering af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

(1)

I høj grad

(2)

I nogen grad

(3)

Slet ikke

7.50.1 Hvis kommunen i høj eller nogen grad oplever udfordringer, beskriv

venligst

_____

7.51 Beskriv kommunens eventuelle gode erfaringer med at samarbejde med A-

kasser i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

_____

7.52 Inddrager kommunen som hovedregel arbejdsløshedskassens

rådighedsvurdering i vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

(1)

(2)

Nej

7.53 Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015

gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med A-kasser i forhold til at

foretage vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? Denne periode

er valgt, så kommunen både kan beskrive tiltag, der er iværksat som

forberedelse til og som følge af sygedagpengereformens ikrafttræden.

(1)

Ja, beskriv venligst i bemærkningsfeltet

(2)

Nej

7.53 Bemærkninger

_____

7.54 Hvilke tiltag kunne yderligere bidrage til at forbedre samarbejdet med A-

kasser i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?

Giv gerne konkrete eksempler.

_____

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

8. Inddragelse af borgere i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Kategori 2

8.1 Oplever kommunen udfordringer med indhentning af oplysninger fra

fuldtidssygemeldte borgere i kategori 2 i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed?

(1)

(3)

(4)

(2)



Ja, i hovedparten af sagerne



Ja, i omkring halvdelen af sagerne



Ja, i få sager



Nej, kommunen oplever ikke udfordringer i den forbindelse

8.2 Oplever kommunen udfordringer med indhentning af oplysninger fra delvis

raskmeldte borgere i kategori 2 i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed?

(1)

(3)

(4)

(2)



Ja, i hovedparten af sagerne



Ja, i omkring halvdelen af sagerne



Ja, i få sager



Nej, kommunen oplever ikke udfordringer i den forbindelse

8.3 Oplever kommunen udfordringer med indhentning af oplysninger fra

sygemeldte borgere på stand-by i kategori 2 i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed?

(1)

(3)

(4)

(2)



Ja, i hovedparten af sagerne



Ja, i omkring halvdelen af sagerne



Ja, i få sager



Nej, kommunen oplever ikke udfordringer i den forbindelse

8.4 Har kommunen iværksat tiltag for at imødekomme udfordringerne med at

indhente oplysninger fra borgerne?

(1)

(2)



Nej

8.4.1 Beskriv tiltagene

_____

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

8.5 Hvis kommunen har gode eksempler på, hvordan kommunen inddrager

sygemeldt borgere i kategori 2 i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed, beskriv disse

(Angiv hvis eksemplerne specifikt vedrører en af grupperne)

_____

Kategori 3

8.6 Oplever kommunen udfordringer med indhentning af oplysninger fra

fuldtidssygemeldte borgere i kategori 3 i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed?

(1)

(3)

(4)

(2)



Ja, i hovedparten af sagerne



Ja, i omkring halvdelen af sagerne



Ja, i få sager



Nej, kommunen oplever ikke udfordringer i den forbindelse

8.7 Oplever kommunen udfordringer med indhentning af oplysninger fra delvis

raskmeldte borgere i kategori 3 i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed?

(1)

(3)

(4)

(2)



Ja, i hovedparten af sagerne



Ja, i omkring halvdelen af sagerne



Ja, i få sager



Nej, kommunen oplever ikke udfordringer i den forbindelse

8.8 Har kommunen iværksat tiltag for at imødekomme udfordringerne med at

indhente oplysninger fra borgerne?

(1)

(2)



Nej

8.8.1 Beskriv tiltagene

_____

8.9 Hvis kommunen har gode eksempler på, hvordan kommunen inddrager

sygemeldte borgere i kategori 3 i forbindelse med vurdering af

uarbejdsdygtighed, beskriv disse

(angiv hvis eksemplerne specifikt vedrører en af grupperne)

_____

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7

Andet

Hvis spørgeskemaundersøgelsen har givet anledning til andre bemærkninger,

kan I notere disse her.

_____

Tak for besvarelsen, der nu er modtaget i Ankestyrelsen.

Det er muligt at printe spørgeskemaet ud ved at klikke på printerikonet.

Indsæt næste bilag her