Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 161
Offentligt
1618771_0001.png
0
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0002.png
Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2015
Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Indholdsfortegnelse
Indledning ........................................................................................................................................... 2
Generelt om Erhvervssygdomsudvalgets arbejde ........................................................................... 2
Sammenfatning af Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i 2015 ..................................................... 3
Drøftelser i 2016 ................................................................................................................................. 4
Tema 1: Psykisk sygdom ................................................................................................................... 5
1.1. Den nyeste forskning ................................................................................................................ 5
1.2. Drøftelser af konkrete sager ...................................................................................................... 6
Tema 2: Sygdomme efter udsættelse for mangan ........................................................................... 7
2.1. Den nyeste forskning ................................................................................................................ 7
2.2. Drøftelser af konkrete sager ...................................................................................................... 7
Tema 3: Sygdomme i bevægeapparatet ........................................................................................... 8
3.1. Den nyeste forskning ................................................................................................................ 8
3.2. Drøftelser af konkrete sager ...................................................................................................... 9
Tema 4: Andre sygdomme ................................................................................................................ 9
4.1. Antrakose (”kulminelunger”) og lungefibrose efter udsættelse for kulstøv ............................. 9
4.2. Bindevævssygdomme og nyresygdomme efter udsættelse for kvartsstøv eller kvartssand ... 10
4.3. Brystkræft efter natarbejde...................................................................................................... 10
4.4 Hudkræft .................................................................................................................................. 11
Bilag A: Praksis og behandling af konkrete sager i 2015 ............................................................. 12
A.1. Psykisk sygdom efter udsættelse for vold og trusler om vold ............................................... 12
A.2. Psykisk sygdom efter belastning under udsendelse ............................................................... 16
A.3. Sygdomme i bevægeapparat .................................................................................................. 17
A.4. Brystkræft ............................................................................................................................... 19
A.5. Hudkræft ................................................................................................................................ 20
A.6. Andre sager ............................................................................................................................ 21
Bilag B: Retspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen ...................................................... 22
Bilag C: Generel udvikling på arbejdsskadeområdet i tal 2015 .................................................. 24
C.1. Anerkendte sygdomme i perioden 2005 til 2015 ................................................................... 24
C.2. Anmeldte sygdomme i perioden 2005 til 2015 ...................................................................... 26
C.3. Anmeldelse af særlige kræftsager .......................................................................................... 28
C.4. Anmeldelse og anerkendelse af sager om psykisk sygdom.................................................... 29
C.5. Opfølgning på anerkendelsesprocenten i rengøringssager ..................................................... 30
Bilag D: Oversigt over tabeller i redegørelsen .............................................................................. 33
1
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Indledning
I henhold til arbejdsskadesikringslovens § 84 skal Erhvervssygdomsudvalget afgive en årlig
redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg om udviklingen på erhvervssygdomsområdet,
herunder om udviklingen i retspraksis. Afrapporteringen blev besluttet i forbindelse med
vedtagelsen af arbejdsskadereformen i 2003 for at sikre politikerne en orientering om reformens
effekter.
Redegørelsen beskriver drøftelserne i Erhvervssygdomsudvalget i løbet af 2015, konklusionerne
herfra og derigennem også udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Redegørelsen præsenterer
derudover de indtil nu planlagte drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget i 2016.
Redegørelsen indeholder en række bilag, som Erhvervssygdomsudvalget har anmodet om indgår i
redegørelsen. Bilagene omhandler emneområder, som udvalget har drøftet i årene forud, eller
emner, som udvalget, for eksempel på baggrund af forskningsrapporter, har anmodet om at følge
nærmere.
Bilag A beskriver Erhvervssygdomsudvalgets praksis og behandling af konkrete sager i 2015.
Bilag B beskriver retspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen.
Bilag C beskriver den generelle udvikling for erhvervssygdomsområdet i perioden siden 2005,
herunder vedrørende anmeldelser, anerkendelser og afvisninger.
Bilag D indeholder en oversigt over tabellerne anvendt i redegørelsen.
Generelt om Erhvervssygdomsudvalgets arbejde
Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Sundhedsstyrelsen,
Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Udvalget har tilknyttet en række arbejdsmedicinske og
andre lægefaglige eksperter.
Erhvervssygdomsudvalget har til opgave løbende at forhandle med Arbejdsskadestyrelsen om,
hvilke sygdomme, der kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme og dermed kan
anerkendes administrativt af Arbejdsskadestyrelsen. Udvalget har også mulighed for, i konkrete
sager, at indstille sygdomme til anerkendelse som erhvervssygdomme, selvom disse ikke er optaget
på fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets arbejde har siden seneste
arbejdsskadereform medført, at 16 sygdomme er blevet optaget på fortegnelsen over
erhvervssygdomme. Desuden er betingelserne for at anerkende sygdomme ændret for 29 af de
sygdomme, der allerede var optaget på fortegnelsen.
Arbejdsskadestyrelsen forelægger konkrete sager for Erhvervssygdomsudvalget, når
Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes som en
arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen forelægger den konkrete sag for udvalget, hvis ét af følgende
forhold er til stede i sagen:
Sagen vurderes ud fra praksis i udvalget i tilsvarende sager at være til anerkendelse
2
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0004.png
Sagen vurderes at ligge tæt på anerkendelse i forhold til udvalgets praksis
Sagen vedrører en sygdom eller en belastning, hvor der ikke tidligere er taget stilling til,
hvorvidt de beskrevne forhold i sagen er tilstrækkelige til at opfylde kravene til
anerkendelse som følge af arbejdets særlige art
Sagen ligger inden for et fokusområde, som Erhvervssygdomsudvalget har bedt
Arbejdsskadestyrelsen være opmærksomme på at få forelagt
Sammenfatning af Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i 2015
Erhvervssygdomsudvalget har i 2015 afholdt tre principielle møder. På møderne er der ikke taget
beslutninger, der har medført ændringer af erhvervssygdomsfortegnelsen
1
.
De væsentligste principielle drøftelser, som Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget
har haft i 2015, beskrives i redegørelsen under fire temaer:
1. Psykisk sygdom
2. Mangan
3. Sygdomme i bevægeapparatet
4. Andre sygdomme
Grundet udvalgets generelle interesse for sammenhænge mellem arbejdsmæssige belastninger og
udvikling af psykiske sygdomme har udvalget drøftet slutrapporten fra MODENA-projektet om
psykisk arbejdsmiljø og mobning, herunder risikoen for depression ved udsættelse for mobning
gennem arbejdslivet. Udvalget konkluderede overordnet, at undersøgelsen ikke kan danne grundlag
for optagelse af depression eller andre psykiske sygdomme på fortegnelsen efter udsættelse for
mobning. Læs mere herom under tema 1 om
psykisk sygdom.
Der er ikke i 2015 sket ændringer i praksis i forhold til anerkendelse af psykiske sygdomme. Der
henvises til Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside og Arbejdsskadestyrelsens og
Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2014, tema 1 om psykisk sygdom som gennemgik
denne praksis.
Udviklingen af lungesygdomme, visse neurologiske sygdomme, kræft og fosterskader/
fertilitetsproblemer efter udsættelse for mangan blev drøftet og førte til enighed om at fastholde
hidtidig praksis. Læs mere herom under tema 2 om
mangan.
Desuden påbegyndte udvalget på mødet i december drøftelserne af forskellige knæsygdomme på
baggrund af et udredningsarbejde, der blev fremlagt på dette møde. Drøftelserne fortsætter i 2016
og i tema 3 om
sygdomme i bevægeapparatet
kan der læses mere om Erhvervssygdomsudvalgets
umiddelbare konklusioner på baggrund af udredningen.
Udvalget har i efteråret drøftet to udredninger om henholdsvis udviklingen af antrakose
(”kulminelunger”) og lungefibrose efter udsættelse for kulstøv samt udviklingen af leddegigt,
systemisk sklerodermi, inflammatorisk sygdom i bindevævet og småkarssygdomme efter udsættelse
for kvartsstøv/-sand.
I denne rapport refererer ”erhvervssygdomsfortegnelsen” til ”Erhvervssygdomsfortegnelsen for sygdomme anmeldt
efter 1. januar 2005”. Der eksisterer to sideløbende fortegnelser, en for erhvervssygdomme anmeldt
før
1. januar 2005
og en for sygdomme anmeldt
fra
1. januar 2005.
1
3
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Udvalget vurderede, at der i ingen af disse udredninger blev fremlagt tilstrækkelig evidens til, at
sygdommene kan optages på fortegnelsen. Udvalget bad dog Arbejdsskadestyrelsen om at
forelægge konkrete sager om udvikling af de nævnte lungesygdomme efter udsættelse for kulstøv
både uden og i kombination med kvarts, samt udvikling af de undersøgte sygdomme i bindevævet
efter udsættelse for kvartsstøv/-sand for Erhvervssygdomsudvalget. Læs herom i tema 4 om
andre
sygdomme.
Der er i alt afholdt 11 møder om konkrete sager i løbet af 2015. Erhvervssygdomsudvalget har på
disse møder i alt behandlet 281 konkrete sager. Heraf har 185 af sagerne omhandlet psykiske
sygdomme (stress og depression, sager om psykisk sygdom efter mobning og chikane, udsendte
soldaters udvikling af psykiske sygdomme (veteransager) og sager om psykisk sygdom efter andre
belastninger, typisk vold/trusler. De resterende 96 sager har omhandlet fysiske sygdomme og kræft.
122 sager er blevet indstillet til anerkendelse af udvalget, mens 132 er blevet indstillet til afvisning.
De resterende 27 sager er blevet udsat eller trukket fra behandling på mødet.
Drøftelser i 2016
Der er planlagt fire principielle møder i Erhvervssygdomsudvalget i 2016. På møderne forventes det
at følgende emner vil blive drøftet:
Årsredegørelse 2015 til Folketingets Beskæftigelsesudvalg (marts 2016)
Udredningsrapport om depression efter exceptionelle belastninger (foreløbigt maj 2016)
Udredningsrapport om kræft som følge af udsættelse for styren (december 2016)
Erhvervsmæssige belastninger, der kan medføre udvikling af skuldersygdomme (december
2016)
Årsredegørelse 2016 til Folketingets Beskæftigelsesudvalg (december 2016)
I forbindelse med drøftelser af forsinket/delayed onset PTSD i sommeren 2013 blev udvalget
præsenteret for et udredningsarbejde om depression efter udsættelse for tilsvarende exceptionelle
belastninger. Da rapporten ikke havde været igennem en fagfællebedømmelse (peer review),
besluttede udvalget at udsætte en egentlig drøftelse af rapporten til offentliggørelsen af dette peer
review. Denne drøftelse forventes at finde sted i maj 2016.
Udvalget følger, men har ikke selv bestilt, forskningsprojektet vedrørende kræft som følge af styren.
Dette forskningsprojekt skulle have været drøftet i 2015, men grundet udskydning af forventet
aflevering drøftes dette i stedet i udvalget ultimo 2016.
Erhvervssygdomsudvalget udbød i 2015 et udredningsprojekt om irritativt (toksisk) eksem, som
forventes afleveret til Arbejdsmiljøforskningsfonden med udgangen af 2016 og forventet drøftelse i
udvalget primo 2017. Sygdommen er allerede optaget på fortegnelsen, men udredningsprojektet
skal bidrage til en mere velfunderet praksis for, hvilken eksponering der skal til, for at sygdommen
kan anerkendes.
Erhvervssygdomsudvalget udbød derudover i 2015 et udredningsprojekt om erhvervsmæssige
belastninger, der kan medføre udvikling af skuldersygdomme, som ligeledes forventes drøftet
ultimo 2016, eventuelt primo 2017.
4
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Udover ovenstående områder vil udvalget samtidig have fokus på mulighederne for at afdække
medicinsk dokumentation om nye eller tidligere udredte områder, herunder viden og forskning, der
afdækker årsagssammenhænge mellem arbejdsmæssige belastninger og udvikling af sygdomme i
bevægeapparatet, psykiske sygdomme og kræftsygdomme. Derfor drøfter Erhvervssygdoms-
udvalget løbende på de principielle møder status for forsknings- og videnssituationen, herunder
hvilke udredningsarbejder, der efter udvalgets opfattelse bør udbydes via Arbejdsmiljøforsknings-
fonden.
Erhvervssygdomsudvalget følger eksempelvis et forskningsprojekt om betydningen af
følelsesmæssige krav i arbejdet, der forventes afleveret og drøftet i 2017.
Herudover vil udvalget forventeligt drøfte et forskningsprojekt om bagageportørers
helbredspåvirkninger efter udsættelse for partikelforurening i Københavns Lufthavn, som forventes
færdiggjort medio 2016.
Tema 1: Psykisk sygdom
Spørgsmålet om sammenhængen mellem arbejdsmæssige belastninger og udvikling af psykisk
sygdom er fortsat et meget væsentligt emne for drøftelserne i Erhvervssygdomsudvalget.
Posttraumatisk belastningsreaktion (i det følgende benævnt PTSD) efter traumatiske begivenheder
eller situationer af kortere eller længere varighed, og af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig
natur, er stadig den eneste psykiske sygdom, der er optaget på fortegnelsen over
erhvervssygdomme.
En del af den eksisterende forskning dokumenterer tilstedeværelsen af psykiske sygdomme
generelt. Men der foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation, som entydigt belyser de
arbejdsmæssige påvirkninger eller belastninger, der fører til udviklingen af psykiske sygdomme.
Med andre ord er det ikke muligt at påvise sammenhænge mellem de arbejdsmæssige påvirkninger
eller belastninger og psykiske sygdomme, og optagelse af flere psykiske sygdomme på fortegnelsen
forudsætter, at der tilvejebringes medicinsk dokumentation for, at sygdommene forårsages af
arbejdet.
I relation til de konkrete sager er det en særlig udfordring for vurderingen af psykiske sygdomme at
få de konkrete arbejdsmæssige belastninger beskrevet og dokumenteret. Det gælder blandt andet
ved sager om mobning og chikane, hvor belastningen ofte er den enkeltes oplevelse i modsætning
til overgreb, som er objektivt konstaterbare. Yderligere gælder for udvalgets konkrete stillingtagen
til de enkelte sager om psykiske sygdomme, at årsagen sjældent er entydig, og derfor skal der ved
behandlingen af disse sager også tages stilling til betydningen af private psykiske belastninger eller
tidligere psykisk sygdom forud for arbejdsbelastningen. Erhvervssygdomme anerkendes kun som
arbejdsskader efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget i det omfang, at sygdommen i
udelukkende eller overvejende grad skyldes arbejdet.
1.1. Den nyeste forskning
Erhvervssygdomsudvalget har på flere principielle møder, særligt i 2010, men også efterfølgende,
drøftet viden om psykiske sygdomme som følge af arbejdsmæssige belastninger bredt set. Der er
siden offentliggjort en del videnskabelige artikler om forekomsten af psykisk sygdom hos personer,
der er udsat for eksempelvis stress eller mobning.
5
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Erhvervssygdomsudvalget er ikke i 2015 blevet præsenteret for egentlige nye udredninger om
psykiske sygdomme. Grundet udvalgets generelle interesse for sammenhænge mellem
arbejdsmæssige belastninger og udvikling af psykiske sygdomme har udvalget imidlertid grundigt
drøftet slutrapporten fra MODENA-projektet om psykisk arbejdsmiljø og mobning.
MODENA-projektet har undersøgt sammenhængen og den eventuelle kausalitet mellem mobning
på arbejdspladsen og en øget risiko for depression og søvnforstyrrelser. Slutrapporten er baseret
dels på resultater af spørgeskemabesvarelser fra to store forudgående projekter (MCA-projektet og
PRISME-projektet) og dels fra en undersøgelse af personerne fra disse forudgående projekter.
Udvalget har overordnet konkluderet, at undersøgelsen ikke kan danne grundlag for optagelse af
depression eller andre psykiske sygdomme efter udsættelse for mobning på fortegnelsen. Dette
skyldes, at projektet ikke entydigt kunne drage konklusion om, i hvilket omfang udsættelse for
mobning skal forekomme for at kunne føre til depression, hvorfor det ikke er muligt at konkludere
en årsagssammenhæng. Dette skyldes særligt manglende dokumentation for, at mobningen har
fundet sted.
Erhvervssygdomsudvalget har ikke fundet grundlag for at ændre ved den hidtidige forståelse af, at
psykisk sygdom kan opstå som følge af voldsomme arbejdsmæssige belastninger, og opretholder
praksis om at indstille konkrete sager om psykisk sygdom efter udsættelse for mobning til
anerkendelse.
Udvalget har samtidig aftalt at drøfte området igen, når der foreligger ny forskning på området, for
at sikre, at udvalgets praksis svarer til den nyeste viden på området.
1.2. Drøftelser af konkrete sager
Uanset, at der ikke i øjeblikket er grundlag for at optage nye psykiske sygdomme på fortegnelsen
over erhvervssygdomme, drøfter Erhvervssygdomsudvalget fortsat løbende, hvorvidt en konkret sag
om psykisk sygdom som følge af arbejdsmæssige belastninger kan anerkendes som en arbejdsskade
som følge af arbejdets særlige art. Her har andelen af sager om psykisk sygdom været stigende over
tid og udgør nu to tredjedele af de sager, som Erhvervssygdomsudvalget får forelagt.
Erhvervssygdomsudvalget har i 2015 behandlet sammenlagt 185 sager om psykiske
erhvervssygdomme. Sagerne kan opdeles i de fire hovedtemaer:
Stress og depression
Psykisk sygdom efter mobning og chikane
Psykisk sygdom hos udsendte soldater (veteransager)
Andre psykiske sager, herunder sygdomme som følge af vold og trusler om vold
Opdelingen af sagstyperne følger den måde, hvorpå Erhvervssygdomsudvalget og
Arbejdsskadestyrelsen har aftalt at holde overblik over udviklingen i de forskellige typer psykiske
sager. Se mere om de konkrete sager i bilag A. Af afsnit A.1 og A.2 fremgår tal vedrørende
udviklingen i Erhvervssygdomsudvalgets behandling af psykiske sager samt eksempler på konkrete
sager behandlet af udvalget i 2015.
6
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Anerkendelsesprocenten for sager om stress og depression var i 2015 på 27 procent. For sager om
psykisk sygdom efter mobning og chikane var anerkendelsesprocenten på 38. Veteransagerne havde
en anerkendelsesprocent på 87, og anerkendelsesprocenten for andre psykiske sager var i 2015 på
57 procent.
Der er ikke sket ændringer i praksis i 2015. Der henvises til Arbejdsskadestyrelsens og
Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2014, tema 1 om psykisk sygdom.
Tema 2: Sygdomme efter udsættelse for mangan
Sammenhængen mellem forskellige kemiske stoffer og udviklingen af sygdom er et
tilbagevendende emne for Erhvervssygdomsudvalget. Erhvervssygdomsudvalget har i mange år fået
forelagt konkrete sager om andre sygdomme efter svær udsættelse for mangan til drøftelse end
sager om sygdommen manganisme (manganinduceret parkinsonisme) efter svær udsættelse for
mangan, som er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen (punkt I.7).
Der anmeldes kun et fåtal af sager med mangan som belastning, og de udgør derfor kun en lille del
af udvalgets arbejde.
2.1. Den nyeste forskning
I en udredningsrapport fra 2014, som blev præsenteret for Erhvervssygdomsudvalget i marts 2015,
blev årsagssammenhænge mellem arbejdsmæssige påvirkninger eller belastninger og følgende
sygdomme undersøgt:
Lungesygdomme (herunder astma og bronkitis)
Udvalgte neurologiske sygdomme (parkinsonisme, motorisk nervecellesygdom (ALS) og
ændringer i neurologiske tests som indikation på demenssyndrom)
Kræft
Fosterskader og fertilitetsproblemer
For alle undersøgte sygdomme fandt forskerne, at evidensen for årsagssammenhæng var
utilstrækkelig til, at sygdommene kunne optages på erhvervssygdomsfortegnelsen.
Udredningen havde ikke inkluderet egentlig manganisme (manganinduceret parkinsonisme), idet
der ikke fandtes nyere studier, der beskrev manganisme end dem, der forelå i 2004, hvor
manganisme blev optaget på fortegnelsen. Denne sygdom er derfor uændret på fortegnelsen over
erhvervssygdomme (punkt I.7).
2.2. Drøftelser af konkrete sager
På det principielle møde i september besluttede udvalget, at det fortsat er muligt at forelægge
konkrete sygdomme efter en massiv erhvervsmæssig manganudsættelse for udvalget med henblik
på en vurdering af, hvorvidt sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af
arbejdets særlige art.
Det skyldes, at tidligere undersøgelser fra 1998 og 2004, som udvalget drøftede dengang, gav
mistanke om udvikling af neurologiske symptomer ved langvarig og betydelig udsættelse for
mangan. Den forskning, der er gennemgået i udredningsrapporten fra 2014, modsiger ikke, at
Arbejdsskadestyrelsens hidtidige praksis om forelæggelse af konkrete sager til anerkendelse i
Erhvervssygdomsudvalget er i overensstemmelse med forskningsresultater og viden på området.
7
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Derfor bør konkrete sager om parkinsonisme og demenssyndrom efter betydelig udsættelse for
mangan fortsat forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. Parkinsonisme og demenssyndrom vil
også fortsat kunne forelægges efter udsættelse for andre påvirkninger, hvor en samtidig lavere
udsættelse for mangan er en del af den samlede belastning. Tilskadekomne kan blandt andet have
været udsat for andre skadelige påvirkninger, eksempelvis bly, organiske opløsningsmidler og
pesticider.
Arbejdsskadesstyrelsen vurderer, at antallet af sager om udsættelse for mangan, som udvalget
fremover fortsat vil få forelagt, vil være meget begrænset.
Der er ikke forelagt sager om udsættelse for mangan i 2015.
Tema 3: Sygdomme i bevægeapparatet
Skader på bevægeapparatet var et særligt fokusområde, da politikerne forhandlede reformen af
arbejdsskadesystemet i 2003. De lempeligere krav til optagelse af nye sygdomme på fortegnelsen
har i årene efter reformen medført, at flere nye sygdomme, herunder sygdomme i bevægeapparatet,
er optaget på fortegnelsen. Endvidere har Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget
lempet betingelserne for anerkendelse af blandt andet belastningsskader.
Selvom der fortsat er stort fokus på at klarlægge faktorer i arbejdsmiljøet, der kan føre til skader i
bevægeapparatet, er der i de senere år kun sket mindre ændringer af fortegnelsen vedrørende disse
sygdomme. I forbindelse med reformen fra 2004 nedsatte Arbejdsskadestyrelsen en arbejdsgruppe,
der skulle se på nedslidningsskader inden for rengøringsområdet. Se nærmere i afsnit C.5.
Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget holder løbende øje med ny forskning inden for
sygdomme i bevægeapparatet.
3.1. Den nyeste forskning
På udvalgets principielle møde i december 2015 blev der præsenteret en udredning om
sammenhængen mellem knæbelastninger og udviklingen af forskellige sygdomme. De tre
knæsygdomme, der er undersøgt i udredningen, er:
Slidgigt (osteoarthritis) i knæ
Menisksygdomme
Bursitis (betændelsestilstand i slimsækken i knæet)
I udredningen er det undersøgt, om der er årsagssammenhænge mellem knæbelastninger på
arbejdet, i form af at ligge på knæ, sidde på hug, gå på trapper og løft og udviklingen af de tre
knæsygdomme.
Der blev i udredningen fundet moderat evidens for en sammenhæng mellem længere akkumuleret
eksponering ved at knæle eller sidde på hug og udvikling af slidgigt i knæet. Det samme gjaldt
menisksygdomme. Her har udredningen også vist moderat evidens for en sammenhæng mellem
sygdommen og længerevarende eksponering for at knæle eller at sidde på hug.
8
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Forskerne har til udredningen ikke kunnet finde relevante studier om bursitis, hvorfor rapporten
ikke kan konkludere noget om årsagssammenhæng mellem knæbelastninger og udviklingen af
denne sygdom.
På baggrund af udredningen besluttede udvalget, at der ikke skal foretages ændringer på
fortegnelsen for så vidt angår menisksygdomme og bursitis. Der skal heller ikke ske ændringer af
praksis, hvorfor sager om menisksygdomme og bursitis efter udsættelse for knæliggende og
hugsiddende arbejde i længere perioder stadig kan forelægges udvalget.
Det skyldes, at udredningen ikke finder litteratur, der viser sammenhænge mellem
menisksygdomme og arbejdsmæssige belastninger af knæet, der er stærke nok til, at den
eksisterende praksis kan ændres. For bursitis har udredningen ikke kunnet finde relevante studier,
hvilket dog ikke er ensbetydende med, at eksisterende praksis, der er baseret på tidligere forskning,
bør ændres.
På det principielle møde i marts 2016 vil udvalget fortsætte sine drøftelser af udredningens
resultater om slidgigt i knæ.
Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget holder løbende øje med forskningen inden for
sygdomme i bevægeapparatet med henblik på at kunne udbyde et udredningsarbejde, der belyser
skader i bevægeapparatet som følge af mange mindre, daglige belastninger.
3.2. Drøftelser af konkrete sager
Erhvervssygdomsudvalget har i 2015 behandlet sager om sygdomme i bevægeapparatet, se nærmere
i bilag A.
Tema 4: Andre sygdomme
Erhvervssygdomsudvalget har i 2015 haft principielle drøftelser om en række andre sygdomme.
Herudover følger udvalget nøje udviklingen på visse områder som for eksempel brystkræft og
hudkræft.
4.1. Antrakose (”kulminelunger”) og lungefibrose efter udsættelse for kulstøv
Udvalget er i september 2015 blevet præsenteret for et udredningsarbejde om sammenhængen
mellem udsættelse for kulstøv og udviklingen af sygdomme i lungerne. Udredningen er blevet
præsenteret sammen med udredningsarbejdet om kvartsstøv og kvartssand, men der er tale om to
adskilte forskningsprojekter.
I udredningsprojektet om kulstøv er det undersøgt, om udsættelse for kulstøv uden samtidig
udsættelse for kvartsstøv kan være en mulig årsag til udvikling af antrakose (”kulminelunger”) og
lungefibrose. Projektet har imidlertid kun fundet begrænset evidens for, at disse sygdomme kan
forårsages af rent kulstøv (uden kvartspåvirkning).
Erhvervssygdomsudvalget har på grund af den begrænsede evidens vurderet, at de to
lungesygdomme ikke kan optages på erhvervssygdomsfortegnelsen. Udvalget besluttede samtidig,
at konkrete sager fortsat bør forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til drøftelse.
9
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
På samme måde bør konkrete sager om udsættelse for kulstøv i kombination med udsættelse for
kvarts også forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til vurdering af, om sygdommen udelukkende
eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art.
Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at der er tale om et meget begrænset antal sager knyttet til rent
kulstøv eller kulstøv i kombination med udsættelse for kvarts.
4.2. Bindevævssygdomme og nyresygdomme efter udsættelse for kvartsstøv eller
kvartssand
Udredningen om kvartsstøv og kvartssand blev ligeledes præsenteret på det principielle møde i
september. Udredningen har sat fokus på den rene udsættelse for kvarts. Udredningen fokuserer på
sammenhængen mellem udsættelse for kvartsstøv eller kvartssand og udviklingen af forskellige
sygdomme i bindevævet.
De fire sygdomme, som gennemgås i udredningen, er:
Leddegigt (reumatoid artritis)
Systemisk sklerodermi
Inflammatorisk sygdom i bindevævet (systemisk lupus erythematosus)
Småkarssygdomme (glomerulonefritis)
For alle fire sygdomme vurderede Erhvervssygdomsudvalget, at de ikke kan optages på
fortegnelsen, da evidensen for årsagssammenhæng ikke er tilstrækkelig. Udredningen har vist en
begrænset til moderat evidens for årsagssammenhæng mellem udsættelse for kvarts og udviklingen
af de fire sygdomme.
Udvalget besluttede, at Arbejdsskadestyrelsen fortsat bør forelægge sager om ovenstående
sygdomme efter langvarig og betydelig udsættelse for kvartsstøv for Erhvervssygdomsudvalget. I
sådanne sager vil udvalget foretage en konkret vurdering af, om sygdommen i overvejende grad er
forårsaget af arbejdet med kvartsstøv.
Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at der er tale om et meget begrænset antal sager om sygdomme, der
skyldes udsættelse for kvartsstøv eller kvartssand.
4.3. Brystkræft efter natarbejde
Hvorvidt en brystkræft skyldes arbejdsmæssige belastninger eller private forhold er stadig et emne,
som optager udvalget ved behandlingen af de konkrete sager. Udvalget har ikke drøftet nye
udredningsarbejder eller artikler om brystkræft i 2015. Derfor anvendes stadig den praksis, der blev
etableret i forlængelse af udredningsarbejdet fra 2013, og de indgående drøftelser af brystkræft, som
udvalget havde i 2013 og i 2014.
Drøftelserne førte ikke til en optagelse af brystkræft efter natarbejde på fortegnelsen, men indebar
en skærpelse af praksis. Dette gælder både for forelæggelsen af de konkrete sager for
Erhvervssygdomsudvalget og praksis for udvalgets indstilling om anerkendelse i disse sager.
Praksis er derfor fortsat, at Arbejdsskadestyrelsen forelægger sager for Erhvervssygdomsudvalget,
hvor der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes. Det vil være tilfældet, når
belastningskravet til natarbejdet er opfyldt og der ikke er væsentlige konkurrerende forhold.
10
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Belastningskravet til natarbejde i tidsrummet mellem klokken 23 og 6 er efter drøftelserne i
udvalget i 2013/14 skærpet til at være følgende:
Mindst 25 år med natarbejde mindst en gang om ugen eller
20-25 år med natarbejde flere gange om ugen
Visse konkurrerende forhold kan medføre, at sagen afvises administrativt uden forelæggelse. Det er
Fibroadenomatose (medmindre der er tale om den type, der ikke øger risikoen for brystkræft
– intraduktal fibroadenomatose)
Hormonbehandling med østrogen i mindst 5 år op til debut af sygdom
Påvist genetisk disposition
Visse livsstilsfaktorer (massivt alkoholforbrug, svær overvægt efter overgangsalderen)
Grænsesager eller sager med pauser i natarbejdet eller latenstid kan fortsat forelægges for udvalget.
Det samme gælder sager med konkurrerende forhold, som eksempelvis rygning.
Den ovenstående praksis har været gældende i udvalgets arbejde i 2015. Udvalget har i perioden fra
2007 til 2015 behandlet cirka 400 sager om brystkræft, se nærmere i bilag A.
4.4 Hudkræft
Hudkræft er en af de erhvervssygdomme, hvor Erhvervssygdomsudvalget gerne vil følge
udviklingen. Dette hænger sammen med, at man i 2014 tilføjede forstadier til hudkræft til
erhvervssygdomsfortegnelsen. Se nærmere i bilag A.
11
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0013.png
Bilag A: Praksis og behandling af konkrete sager i 2015
Dette bilag indeholder oversigter over sager forelagt for Erhvervssygdomsudvalget om psykisk
sygdom efter vold og trusler om vold, psykisk sygdom efter belastning under udsendelse
(veteransager) samt sygdomme i bevægeapparat, brystkræft efter natarbejde og hudkræft.
For at illustrere udvalgets praksis på forskellige sagsområder er der desuden indsat korte
sagsresuméer fra udvalgte sager behandlet i 2015.
A.1. Psykisk sygdom efter udsættelse for vold og trusler om vold
Erhvervssygdomsudvalget har fortsat fokus på psykiske sygdomme efter udsættelse for vold, trusler
om vold samt udadreagerende adfærd. Der er derfor lavet en særskilt opgørelse over sager af denne
type, som er behandlet i udvalget, jf. tabel 1, 2 og 3.
Udvalget har i en femårig periode fra 2011 til og med 2015 taget stilling til 536 sager af denne type.
71,1 procent af sagerne behandlet i perioden er blevet anerkendt, 25,4 procent er blevet afvist, og
der mangler en afgørelse i 3,2 procent af sagerne, da sagerne stadig er under behandling, se tabel 1.
Tabel 1. Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i
Erhvervssygdomsudvalget fra 1. januar 2011 til 31. december 2015
Kendelse
Ingen
Afvist
Anerkendt
Alle
Slutdiagnose
kendelse
2
Posttraumatisk belastningsreaktion
6
33
1
40
Depression
73
119
1
193
Uspecificeret belastningsreaktion
45
228
15
288
Andre psykiske sygdomme
12
3
0
15
Alle
136
383
17
536
Procent
25,4
71,1
3,2
100
Antallet af sager om psykisk sygdom efter vold, trusler om vold samt udadreagerende adfærd, som
forelægges udvalget har været stigende de senere år. Som det fremgår af tabel 2 behandlede
udvalget i 2015 dog kun 102 af denne type sager mod 135 året før.
2
Ingen kendelse betyder, at Arbejdsskadestyrelsen endnu ikke har truffet afgørelse i sagen efter forelæggelsen.
Afgørelsen om anerkendelse eller afvisning tæller derfor ikke med i det samlede antal sager.
12
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0014.png
Tabel 2. Anerkendte og afviste sager om psykisk sygdom efter udsættelse for vold og trusler
behandlet i Erhvervssygdomsudvalget (kendelser fordelt på årgang)
Kendelse
Alle i procent i forhold til
Ingen
Afvist
Anerkendt
Alle totale antal forelagte sager
kendelse
3
Årgang
om psykisk sygdom
4
22
72
-
94
72,3 %
2011
17
69
-
86
65,6 %
2012
21
98
-
119
67,2 %
2013
34
65
36
135
58,2 %
2014
46
39
17
102
55,1 %
2015
136
383
17
536
62,7 %
Alle
Forholdsmæssigt udgør denne gruppe en stor del af de sager om psykisk sygdom, der forelægges
udvalget. I gennemsnit har 62,7 procent af psykiske sager de seneste fem år omhandlet vold, trusler
om vold og udadreagerende adfærd.
Som det fremgår af tabel 3 nedenfor, er vold, trusler om vold og anden udadreagerende adfærd
særligt forekommende inden for brancherne ”Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring” samt
”Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger”, som til sammen udgør små 400 sager i perioden.
Også inden for branchen ”Undervisning” er der en høj forekomst af sager.
De tre brancher er alle kategoriseret af belastninger ved håndtering af borgere med fysiske og
psykiske problemer. Størstedelen af sagerne (383 ud af 536 sager) inden for disse brancher
anerkendes.
3
Ingen kendelse betyder, at Arbejdsskadestyrelsen endnu ikke har truffet afgørelse i sagen efter forelæggelsen.
Afgørelsen om anerkendelse eller afvisning tæller derfor ikke med i det samlede antal sager.
4
Andelen er set i forhold til det totale antal forelagte sager om psykisk sygdom, som det fremgår af tabel 4. Antallet af
afviste og anerkendte sager er antallet af afgjorte sager, hvor borgeren har fået afgørelsen i det givne år.
13
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0015.png
Tabel 3. Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i
Erhvervssygdomsudvalget fra 1. januar 2011 til 31. december 2015 (fordelt på
branchegrupper)
Kendelse
Ingen
Afvist
Anerkendt
Alle
Branchegruppe
kendelse
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
0
1
0
1
Fremstillingsvirksomhed
4
8
0
12
El-, gas-, renovation, rensning af jord og
0
1
0
1
grundvand
Bygge- og anlægsvirksomhed
2
1
0
3
Engroshandel og detailhandel -
5
2
0
7
Reparation af motorkøretøjer
Overnatningsfaciliteter &
1
3
0
4
restaurationsvirksomhed
Transport og godshåndtering
10
6
1
17
information & kommunikation
Pengeinstitut- og finansvirksomhed
5
2
0
7
Fast ejendom, udlejning og
5
14
0
19
forretningsservice m.v.
Offentlig forvaltning og forsvar,
43
138
4
185
socialsikring
Undervisning
12
57
2
71
Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger
49
143
9
201
Kultur, forlystelser mm.
0
5
0
5
Uoplyste
0
2
1
3
Alle
136
383
17
536
Tabel 4 nedenfor viser udvalgets indstillinger i alle sager om psykiske sygdomme efter
behandlingen af sagerne på møderne, opgjort på år for mødet. Ved opgørelsen er der ikke taget
højde for, hvorvidt en sag, der er blevet trukket eller udsat på ét møde, er blevet behandlet på ny i
samme eller efterfølgende år.
Af tabel 4 fremgår, at 62,8 procent af de sager om psykiske sygdomme, som forelægges for
Erhvervssygdomsudvalget, anerkendes.
Tabel 4. Opgørelse af alle sager om psykisk sygdom forelagt for Erhvervssygdomsudvalget,
indstilling fordelt på årgang fra 2011 til 2015
Indstilling
Forelagte sager om
Udsat eller
Afvist
Anerkendt
Årgang
trukket på mødet psykisk sygdom i alt
Antal
% Antal
%
Antal
%
Antal
35
26,9
85 65,4
10
7,7
130
2011
25
19,1
93 71,0
13
9,9
131
2012
34
19,2
114 64,4
29
16,4
177
2013
60
25,9
155 66,8
17
7,3
232
2014
77
41,6
90 48,6
18
9,7
185
2015
231
27,0
537 62,8
87
10,2
855
Alle
Kilde: Manuel optælling af Arbejdsskadestyrelsen
14
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Det skal bemærkes, at tabel 4 viser oversigten over de forelagte sager, hvor de resterende tabeller
viser afgjorte sager, der har været forelagt udvalget. Tabellerne kan derfor ikke direkte
sammenlignes, da der kan være sager, der først endeligt afgøres i det efterfølgende kalenderår.
Desuden vil sager, der har været behandlet i udvalget flere gange, fremgå flere gange af tabel 3.
Konkrete sager – illustration af praksis vedrørende psykiske sygdomme fra 2015
Som ovenfor anført, så har udvalget behandlet 185 sager vedrørende psykiske sygdomme i 2015.
Der er ikke tale om en ændret praksis. Sagerne nedenfor viser forskellige aspekter af de sager, som
bliver behandlet i Erhvervssygdomsudvalget. Der henvises i øvrigt til gennemgangen af tilsvarende
eksempler på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.
Sag nr. 1: Anerkendelse af uspecificeret belastningsreaktion hos pædagog efter beskyldninger
om pædofili
Tilskadekomne arbejdede som pædagog. En forælder anklagede flere gange tilskadekomne for
seksuelle overgreb mod en elev i den institution, hvor tilskadekomne arbejdede. Beskyldningerne
blev videregivet til både arbejdsgiveren og den lokale presse. Politiet fandt ikke grundlag for at
rejse sigtelse, og arbejdsgiveren bekræftede tilskadekomnes beskrivelse af forløbet og den
uretmæssige anklage.
Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at forløbet havde indeholdt sådanne belastninger relateret til
arbejdet, at disse i overvejende grad kunne føre til, at tilskadekomne fik en uspecificeret
belastningsreaktion. Udvalget lagde vægt på, at anklagerne fortsatte efter, at politiet ikke havde
fundet grundlag for at rejse sigtelse, og at anklagerne også var blevet videregivet til pressen.
Derudover lagde udvalget vægt på, at arbejdsgiver havde bekræftet forløbet, og at der var en
tidsmæssig sammenhæng mellem arbejdsbelastningen og udviklingen af sygdommen. Endelig lagde
udvalget vægt på, at der ikke havde været konkurrerende eller forudbestående sygdomme.
Behandlet på mødet 6. oktober 2015
Sag nr. 2: Afvisning af uspecificeret belastningsreaktion hos social- og sundhedshjælper
Tilskadekomne arbejdede som social- og sundhedshjælper. Tilskadekomne oplyste at have været udsat
for vrede tilråb, været blevet slået ud efter og skubbet til af borgere. Arbejdsgiveren bekræftede, at
tilskadekomne havde været udsat for udadreagerende adfærd, men ikke, at der havde været tale om
vold ved de beskrevne episoder. Konkret havde en borger været vred, havde vrisset af tilskadekomne
og havde modsat sig hjælp. Tilskadekomne havde tillige oplyst om andre episoder, hvor en borger
havde slået tilskadekomne på skulderen og kaldt tilskadekomne ukvemsord. Disse episoder fandt dog
ikke sted i tidsmæssig sammenhæng med debut af tilskadekomnes psykiske gener.
Erhvervssygdomsudvalget fandt, at det beskrevne forløb ikke var tilstrækkeligt til at udvikle en
uspecificeret belastningsreaktion. Udvalget lagde her vægt på, at der ikke var tidsmæssig sammenhæng
mellem påvirkningerne og tilskadekomnes debut af psykiske gener, og at arbejdsgiveren ikke kunne
bekræfte, at tilskadekomne havde været udsat for vold. Den beskrevne udadreagerende adfærd var ikke
af en karakter, som var egnet til at medføre en psykisk sygdom, og udvalget vurderede derfor, at
episoderne ikke i overvejende grad kunne være årsag til udviklingen af den uspecificerede
belastningsreaktion.
Behandlet på mødet 20. oktober 2015
15
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Sag nr. 3: Anerkendelse af uspecificeret belastningsreaktion hos socialrådgiver som følge af
sexchikane
Tilskadekomne arbejdede som socialrådgiver og blev i den forbindelse udsat for sexchikane af en
kollega i en periode fra 2008 til 2012. Kollegaen kom med seksuelt krænkende bemærkninger og
direkte befølinger af seksuel karakter. Tilskadekomne oplyste på intet tidspunkt over for ledelsen, at
hun blev udsat for sexchikane. Tilskadekomne blev sygemeldt i december 2012 og efterfølgende
afskediget.
Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at der var tale om en helt særlig og ekstraordinær belastning
med grænseoverskridende handlinger fra kollegaen. Udvalget lagde vægt på, at flere vidner
bekræftede tilskadekomnes oplysninger om tilfældene, og at et af vidnerne havde overværet flere
episoder. Udvalget vurderede derfor, at vidneudsagnene var tilstrækkelige til at sandsynliggøre
belastningen i form af sexchikane, selvom arbejdsgiveren ikke kunne bekræfte det. Udvalget lagde
derudover vægt på, at der var tidsmæssig sammenhæng mellem belastningerne og udviklingen af
sygdommen, samt at der ikke var konkurrerende eller forudgående sygdomme.
Behandlet på mødet 20. oktober 2015
Sag nr. 4: Anerkendelse af depression hos klinikassistent som følge af mobning
Tilskadekomne arbejdede som klinikassistent og blev i en periode fra 2007 til sygemelding i 2012
udsat for grov mobning og chikane af primært to kolleger. Arbejdsgiveren kunne ikke bekræfte
episoderne, men beskrev, at der havde været samarbejdsproblemer mellem tilskadekomne og
kolleger, hvilket havde ført til påtale og advarsler til tilskadekomne.
To vidner i form af tidligere kolleger til tilskadekomne beskrev, hvordan tilskadekomne systematisk
blev mobbet af to kolleger. Tilskadekomne blev efterabet, og hendes udseende og privatliv blev
kommenteret af de to kolleger. Vidnerne beskrev desuden, hvordan kollegerne vendte nye kolleger
mod tilskadekomne ved at bagtale hende. Det resulterede i, at kollegerne ikke ville hjælpe
tilskadekomne og give hende mulighed for at holde pause og aflaste hende på et tidspunkt, hvor hun
var kommet til skade.
Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at vidnernes beskrivelse af hændelserne var nok til at
dokumentere ekstraordinære arbejdsmæssige belastninger, der i overvejende grad havde forårsaget
depressionen. Udvalget lagde blandt andet vægt på, at mobningen i et vist omfang havde forhindret
klinikassistenten i at udføre sit arbejde. Samtidig fandt udvalget, at der var tidsmæssig
sammenhæng mellem udsættelsen for mobning og udviklingen af sygdommen. Udvalget vurderede
desuden, at tilskadekomnes påtale og advarsler fra arbejdspladsen, samt en varsling af nedsat
arbejdstid, ligger inden for ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet. Det indgik derfor ikke i de
belastninger, udvalget lagde til grund for at indstille sagen til anerkendelse.
Behandlet på mødet 20. januar2015
A.2. Psykisk sygdom efter belastning under udsendelse
Per 31. december 2015 var der registreret 358 sager anmeldt før 1. januar 2013, som skulle vurderes
efter den ændrede praksis for anerkendelse af PTSD og særloven om sent diagnosticeret PTSD. Der
var registreret 229 sager anmeldt i 2013, 237 sager anmeldt i 2014 og 201 sager anmeldt i 2015.
Status for behandlingen af spørgsmålet om anerkendelse i sagerne anmeldt henholdsvis før 2013, i
2013, i 2014 og i 2015 fremgår af tabel 5.
16
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0018.png
Tabel 5. Status per 31. december 2015 for sager om psykisk sygdom hos veteraner og andre
udsendte statsansatte anmeldt før 2013, i 2013, i 2014 og i 2015, fordelt på år for anmeldelse
Sager før
År for anmeldelse
2013
2013
2014
2015
I alt
Anerkendt efter
71
64
18
0
153
arbejdsskadeloven
- Heraf efter forelæggelse for
37
17
5
0
59
Erhvervssygdomsudvalget
Anerkendt efter særloven
158
91
57
0
306
Afvist/henlagt
129
61
54
0
244
Under behandling
0
13
108
201
322
I alt
358
229
237
201
1.025
Konkret sag – illustration af praksis vedrørende psykisk sygdom efter belastninger under
udsendelse
Sag nr. 5: Anerkendelse af posttraumatisk belastningsreaktion efter udsendelse som soldat
Tilskadekomne var udsendt som soldat fra august 2007 til februar 2008. Udsendelsen havde et
meget højt trusselsniveau, og tilskadekomnes kompagni var flere gange i kamp og under
beskydning. Dertil var tilskadekomne inddraget i to hændelser, hvor soldater blev dræbt, og hvor
tilskadekomne selv var i livsfare. Arbejdsgiveren bekræftede disse hændelser.
Tilskadekomne oplyste allerede ved hjemkomsten om psykisk belastning og stress og var kort tid
efter til psykolog. I september 2012 stillede en psykiater diagnosen posttraumatisk
belastningsreaktion (PTSD).
Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes udvikling af PTSD i overvejende grad var
forårsaget af arbejdet som udsendt soldat. Udvalget lagde vægt på, at arbejdsgiveren havde
bekræftet hændelserne og den høje risiko under udsendelsen. Derudover lagde udvalget vægt på, at
der var dokumenteret symptomer på sygdommen inden for seks måneder efter belastningen, og at
sygdommen var til stede senest 3-4 år efter belastningens ophør. Endelig var der ikke grundlag for
at antage, at der var andre årsager til sygdommen.
Behandlet på mødet 20. oktober 2015
A.3. Sygdomme i bevægeapparatet
Ved reformen i 2003 blev betingelserne for anerkendelse af sygdomme i bevægeapparatet lempet
for sygdomme anmeldt fra den 1. januar 2005. Dette gjaldt især for sygdomme i hånd, arm og
skulder. Siden har Erhvervssygdomsudvalget fået udarbejdet flere udredninger om årsagssammen-
hænge mellem påvirkninger i arbejdet og udvikling af sygdomme i bevægeapparatet
5
. Disse
udredninger har ikke betydet, at nye sygdomme er blevet optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen,
men i begrænset omfang, at belastningskravet for allerede optagne sygdomme på fortegnelsen er
blevet ændret.
5
Se oversigt over alle udredningsarbejder på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside under Forskning og projekter:
http://www.ask.dk/da/Om%20Arbejdsskadestyrelsen/Forskning-og-projekter.aspx
17
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Konkrete sager – illustration af praksis vedrørende bevægeapparatet fra 2015
Sag nr. 6: Anerkendelse af menisklæsion i venstre knæ hos elektriker
Tilskadekomne havde i en periode på et halvt års tid arbejdet som elektriker. En stor del af arbejdet
bestod i at trække kabler i en krybekælder, hvor arbejdet foregik knæliggende eller på hug.
Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes menisklæsion i overvejende grad skyldtes
arbejdet som elektriker, hvor tilskadekomne 3-6 timer dagligt havde haft knæbelastende
arbejdsstillinger under arbejdet i krybekælderen. Udvalget indstillede derfor sagen til anerkendelse,
idet udvalget lagde vægt på, at der var en konkret sammenhæng mellem udviklingen af
menisklæsion i venstre knæ og arbejdet, der medførte, at tilskadekomne kun i meget begrænset
omfang havde mulighed for at rette sine knæ/ben ud i løbet af arbejdsdagen.
Behandlet på mødet 6. oktober 2015
Sag nr. 7: Anerkendelse af kroniske nakke-skuldersmerter hos syerske
Tilskadekomne havde arbejdet som syerske. Der var tale om en belastning i perioden 1966 til 1977.
Generne opstod kort tid efter, at tilskadekomne ophørte som syerske.
Sagen havde tidligere været forelagt udvalget, hvor den blev indstillet til afvisning på grund af
manglende dokumentation for belastningen. Ankestyrelsen havde efterfølgende bedt
Arbejdsskadestyrelsen om at genforelægge sagen for udvalget med henvisning til en landsretsdom
fra år 2000 om nakke-skuldersmerter hos syersker. Tilskadekomne havde nu fremskaffet
dokumentation for belastningsperioden.
Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at der var tidsmæssig sammenhæng mellem debut af
symptomer hos tilskadekomne og arbejdet som syerske. Belastningen som syerske fandtes
tilstrækkelig til at udvikle nakke-skuldersmerter. Der var tale om op mod 100 striktrøjer dagligt,
hvor tilskadekomne syede kanter og lignende, der krævede en høj grad af præcision. Udvalget
vurderede derfor, at smerterne i nakke og skuldre i overvejende grad skyldtes arbejdet som syerske.
Behandlet på mødet 6. oktober 2015
Sag nr. 8: Afvisning af dobbeltsidig seneskedehindebetændelse hos teknisk tegner
Tilskadekomne havde i godt et år arbejdet med intensivt tegnearbejde ved computer. Desuden
havde tilskadekomne nogle år tidligere også lavet tilsvarende arbejde. Sygdommen blev konstateret
et lille år efter, at tilskadekomne var ophørt med det intensive tegnearbejde på grund af en anden
sygemelding.
Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes seneskedehindebetændelse ikke i
overvejende grad skyldtes arbejdet som teknisk tegner. Udvalget lagde vægt på manglende
tidsmæssig sammenhæng, idet symptomerne først var opstået et år efter arbejdets ophør. Der var
ikke tale om særligt intensivt arbejde i form af overarbejde eller en lang belastningsperiode, da
tilskadekomne kun i godt et år havde haft det konkrete arbejde. Det tidligere tegnearbejde ved
computer blev vurderet til heller ikke at have indflydelse. Desuden fandt udvalget, at
tilskadekomnes D-vitaminmangel, som kan lede til muskelømhed, var en konkurrerende faktor.
Behandlet på mødet i april 2015
18
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0020.png
A.4. Brystkræft
Brystkræft efter natarbejde er ikke optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme og kan derfor
kun anerkendes som arbejdsskade efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget. Tabel 7 viser
antallet af sager om brystkræft efter natarbejde, som er afgjort af Arbejdsskadestyrelsen i perioden
fra 2007, hvor de første drøftelser om anerkendelse af brystkræft efter natarbejde fandt sted, til
udgangen af 2015. Der er siden 2007 anerkendt 134 sager om brystkræft efter natarbejde.
Tabel 6. Anerkendte og afviste brystkræftsager fra 1. januar 2007 til og med 31. december
2015 (behandlet administrativt eller i Erhvervssygdomsudvalget)
Afgørelse
Administrativ Erhvervssygdomsudvalget
I alt
Kendelse
574
292
866
Afvist
0
134
134
Anerkendt
574
426
1.000
I alt
Som det fremgår af tema 4, blev praksis skærpet efter udredningen i 2013 og de efterfølgende
drøftelser. Nu stilles der krav om endnu flere års udsættelse for nattevagter, ligesom der også bliver
set på, om der er mere end en nattevagt om ugen.
Konkrete sager – illustration af praksis vedrørende brystkræft fra 2015
Sag nr. 9: Anerkendelse af dobbeltsidig brystkræft efter 38�½ års natarbejde med mindst en
vagt om ugen – sygeplejerske
Tilskadekomne havde haft natarbejde mindst en gang om ugen i 38�½ år. Hun fik konstateret
brystkræft, mens hun fortsat havde natarbejde.
Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes brystkræft i overvejende grad var
forårsaget af det tilbagevendende natarbejde, og indstillede derfor sagen til anerkendelse. Årsagen
var, at tilskadekomne havde haft natarbejde mindst en gang om ugen i mange år op til debut af
sygdommen. Der var således både en relevant belastning, tidsmæssig sammenhæng mellem de
mange års tilbagevendende natarbejde og udvikling af brystkræften. De østrogenstikpiller,
tilskadekomne havde anvendt, indtil brystkræften blev konstateret, fandt udvalget ikke var en
konkurrerende faktor. Udvalget vurderede, at det ikke kunne sidestilles med egentlig
hormonbehandling, da indholdet af østrogen er markant lavere i de anvendte stikpiller.
Behandlet på møde i maj 2015
Sag nr. 10: Anerkendelse venstresidig brystkræft efter knap 40 års natarbejde med mindst en
vagt om ugen - jordmoder
Tilskadekomne havde haft natarbejde mindst en gang om ugen i knap 40 år. Hun fik konstateret
brystkræft 3 år efter hun gik på pension.
Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes brystkræft i overvejende grad var forårsaget af
det tilbagevendende natarbejde, og indstillede derfor sagen til anerkendelse. Årsagen var, at
tilskadekomne havde haft natarbejde mindst en gang om ugen. Udvalget vurderede samtidig, at der
ikke var andre væsentlige konkurrerende årsager til udvikling af brystkræft. Herunder heller ikke, at
tilskadekomne var tidligere ryger, da hun var stoppet med at ryge omkring 28 år, før brystkræften blev
konstateret.
19
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0021.png
Behandlet på møde i august 2015
Sag nr. 11: Afvisning af venstresidig brystkræft efter mere end 20 års natarbejde med mindst
to vagter om ugen - husassistent
Tilskadekomne havde haft natarbejde mindst to gange om ugen i mere end 20 år. Hun fik
konstateret brystkræft, mens hun fortsat havde natarbejde. Tilskadekomne var på debuttidspunktet
gået i overgangsalderen og var overvægtig med et BMI-tal på omkring 33.
Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes brystkræft ikke udelukkende eller i
overvejende grad var opstået på grund af det tilbagevendende natarbejde gennem lidt over 20 år,
hvor tilskadekomne havde haft natarbejde i gennemsnit to vagter om ugen. Udvalget fandt, at
tilskadekomnes høje BMI-tal op til debut af sygdommen, og at sygdommen debuterede efter
overgangsalderens indtræden, var en væsentlig konkurrerende årsag til udviklingen af brystkræft.
Sygdommen blev herefter indstillet til afvisning.
Behandlet på møde i august 2015
A.5. Hudkræft
Hudkræft er en af de erhvervssygdomme, hvor Erhvervssygdomsudvalget gerne vil følge
udviklingen. Dette hænger sammen med, at man i 2014 tilføjede forstadier til hudkræft til
erhvervssygdomsfortegnelsen.
Tabel 7 nedenfor indeholder en opgørelse af Arbejdsskadestyrelsens behandling af sager om
hudkræft. Sagerne er opgjort per anmeldeår.
Som det fremgår af tabellen, har der over årene været en stigning i antallet af anmeldelser af
tilfælde af hudkræft som arbejdsbetingede. Fra 2011 til 2013 er der årligt sket en fordobling af
antallet af anmeldte sager med slutdiagnosen hudkræft. Fra 2013 til 2014 er der sket en tredobling.
Da der måles på sager med slutdiagnosen hudkræft, er alle sager, som er anmeldt i 2015, men som
endnu ikke er færdigbehandlet, ikke med i oversigten. Derfor må det forventes, at antallet for 2015
vil stige i takt med, at sagerne færdigbehandles og slutdiagnosen hudkræft tilføjes. Derfor viser
denne tabel også et større antal sager om hudkræft i 2014 end den tilsvarende tabel i sidste års
redegørelse.
Tabel 7. Antal sager med slutdiagnosen hudkræft opgjort efter anmeldeår
Anmeldeår
2011 2012 2013 2014 2015 I alt
Kendelse
13
18
34
62
31
158
Anerkendt
12
28
57
165 109
371
Afvist
1
-
3
3
6
13
Henlagt
-
-
-
8
9
17
Under behandling
26
46
94
238 155
559
I alt
20
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
A.6. Andre sager
Konkret sag – illustration af praksis fra 2015
Sag nr. 12: Afvisning af iskæmisk hjertesygdom hos salgschef
Tilskadekomne havde arbejdet som salgschef med lange arbejdsdage og en gennemsnitlig ugentlig
arbejdstid på 60-70 timer, og i korte perioder mere. De arbejdsmæssige belastninger blev beskrevet
som stor arbejdsmængde, lange arbejdsdage og tidspres. Tilskadekomne fik i 2013 konstateret
iskæmisk hjertesygdom efter en blodprop i hjertet.
Det var Erhvervssygdomsudvalgets vurdering, efter en tidligere drøftelse af iskæmiske
hjertesygdomme, at langvarige og vedvarende høje psykiske krav i arbejdet, i kombination med
manglende støtte på arbejdspladsen, kan føre til udvikling af iskæmiske hjertesygdomme.
Erhvervssygdomsudvalget vurderede i denne sag, at sygdommen ikke i overvejende grad skyldtes
arbejdet. Der blev lagt vægt på, at tilskadekomne angav, at han oplevede støtte og forståelse fra
ledelsen. Desuden havde tilskadekomne en familiær disposition for hjertesygdom, ligesom han
nogle år før blodproppen fik konstateret forhøjet kolesteroltal. Udvalget lagde vægt på disse
konkurrerende faktorer i deres afvisning.
Behandlet på mødet 6. oktober 2015
21
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Bilag B: Retspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen
Nedenfor præsenteres udviklingen i doms- og Ankestyrelsespraksis på erhvervssygdomsområdet.
Der er i 2015 afsagt to højesteretsdomme samt en byretsdom, der har betydning for
Erhvervssygdomsudvalgets område. Der er desuden truffet en principafgørelse i Ankestyrelsen i en
sag om mobning og chikane, der tidligere har været behandlet i udvalget. Principafgørelsen har
betydning for Erhvervssygdomsudvalgets fremtidige praksis.
Højesterets dom af 13. januar 2015 om afvisning af psykisk sygdom hos pædagog, efter at
arbejdsgiver havde udøvet skærpet tilsyn
Sagen omhandler en pædagog med psykisk sygdom. Pædagogen var blevet anklaget for
grænseoverskridende adfærd på grund af klager fra forældrene og var derfor pålagt skærpet tilsyn.
Da sagen blev behandlet i Erhvervssygdomsudvalget, fandt flertallet, at det skærpede tilsyn var
inden for arbejdsgivers almindelige ledelses- og instruktionsbeføjelser, hvorfor sagen blev indstillet
til afvisning, da sygdommen ikke skyldtes arbejdets særlige art.
Erhvervssygdomsudvalgets indstilling blev efterfølgende tiltrådt af Ankestyrelsen.
Højesteret fastslog i sagen, at tilskadekomnes psykiske sygdom ikke i overvejende grad skyldtes de
arbejdsmæssige belastninger og dermed arbejdets særlige art, hvorefter retten tiltrådte
Ankestyrelsens afgørelse i sagen.
Højesterets dom af 11. december 2015 om fradrag ved varigt mén efter udsættelse for
kombination af asbest og tobaksrygning
Sagen omhandler en person, der har fået anerkendt lungekræft på grund af udsættelse for asbest.
Dommen indeholdt en principiel afklaring af forholdet mellem lovens to formodningsregler i § 8,
stk. 1, jf. § 7 (om anerkendelse, når der er konkurrerende årsager til sygdommen), og § 12, stk. 2
(om fradrag for konkurrerende sygdomme eller årsager til følgerne).
Dommen fastslog, at i tilfælde, hvor de almindelige betingelser for at anse en sygdom som en
erhvervssygdom efter fortegnelsen er opfyldt, skal der foretages en konkret bevisbedømmelse af
sygdommens årsag, som kun udelukker ydelser, hvis sygdommen i det hele må anses for en følge af
de ikke erhvervsmæssige årsager.
Højesteret fandt endvidere, at en anerkendelse af en erhvervssygdom som arbejdsskade ikke er til
hinder for, at ydelsen nedsættes eller bortfalder, såfremt den tilskadekomnes situation helt eller
delvis skyldes andre forhold end den erhvervsbetingede sygdom.
Dommen fastslog således, at det er muligt at anerkende en erhvervssygdom efter § 8, stk. 1, med
forbehold for ved afgørelsen efter § 12 om varigt mén at foretage fradrag i godtgørelsen under
henvisning til, at ménet delvis havde anden årsag.
Dom fra Retten i Aarhus af 10. marts 2015
Retten i Aarhus har truffet afgørelse i en sag, der blev behandlet i Erhvervssygdomsudvalget i maj
2012. Sagen omhandler sexchikane og udvalget indstillede sagen til afvisning, da der manglede
vidner, der kunne dokumentere chikanen. Ankestyrelsen har senere tiltrådt Arbejdsskadestyrelsens
afgørelse på baggrund af udvalgets indstilling.
22
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Sagen blev omgjort i byretten. Byretten fandt, at de indirekte vidnebeskrivelser var nok til at
understøtte tilskadekomnes forklaring. Retten lagde vægt på, at det i lignende sager, som behandles
efter ligebehandlingsloven, vil være almindeligt at antage, at parternes opfattelse af, hvad der var
foregået, er forskellig. Derudover fremhævede retten, at det fremgår af den psykiatriske
speciallægeerklæring, at tilskadekomnes version af hændelserne er belastende nok til at udløse
uspecificeret belastningsreaktion.
Principafgørelse 88-15
Principafgørelsen omhandler bevisvurdering i erhvervssygdomssager. Den slår fast, at det er den
tilskadekomne, der skal bevise, at sygdommen er til stede, og at den er forårsaget af de belastninger,
som påberåbes.
Den konkrete sag omhandler mobning og chikane og blev behandlet i udvalget i 2013. Arbejdsgiver
samt to vidner i form af kolleger kunne ikke bekræfte tilskadekomnes beskrivelse af belastningerne.
På baggrund af dokumentation i form af sms-korrespondance med arbejdsgiveren, indholdet af
tilskadekomnes egen lægejournal, e-mailkorrespondance mellem tilskadekomne og hendes
fagforbund, kommunens akter og flere indirekte vidner vurderede Ankestyrelsen, at belastningen er
dokumenteret.
Ankestyrelsen omgjorde dermed Arbejdsskadestyrelsen afgørelse. Arbejdsskadestyrelsen og
Erhvervssygdomsudvalget har taget afgørelsen til efterretning.
23
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Bilag C: Generel udvikling på arbejdsskadeområdet i tal 2015
Arbejdsskadereformen fra 2003 havde blandt andet som mål at sikre flere anerkendelser af
erhvervssygdomme. Et væsentligt middel hertil var udarbejdelsen af en ny
erhvervssygdomsfortegnelse, der skulle gælde for sygdomme anmeldt fra og med 2005.
Den nye fortegnelse, der nu har været i kraft i godt 10 år, baserer sig på et nyt
erhvervssygdomsbegreb, hvor kravet til den medicinske dokumentation er lempet set i forhold til
det tidligere erhvervssygdomsbegreb og den tidligere fortegnelse. Flere nye sygdomme er optaget
på den nye fortegnelse, og desuden er kravene til anerkendelse af især sygdomme i hånd, arm,
skulder og nakke samt støjbetingede hørenedsættelser reduceret væsentligt i forhold til før 2005.
Alle læger og tandlæger har pligt til at anmelde formodede eller konstaterede sygdomme, som kan
skyldes arbejdet. Der er flere formål med at anmelde alle formodede erhvervssygdomme:
den tilskadekomnes ret til erstatning
forebyggelse af nye arbejdsskader
øge kendskabet til, hvilke sygdomme der kan være arbejdsbetingede
Det er ikke et krav for at anmelde, at sygdommen står på fortegnelsen over erhvervssygdomme,
eller at betingelserne for at anerkende den enkelte sygdom er opfyldt. Det er heller ikke et krav, at
sygdommen er varig.
Sygdommen skal anmeldes, uanset om den tilskadekomne har givet samtykke. Tilskadekomne kan
på et hvilket som helst tidspunkt under sagens behandling bede Arbejdsskadestyrelsen om ikke at
behandle sagen videre.
Det er Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer, om sygdommen er en arbejdsskade, og om
tilskadekomne kan få erstatning.
C.1. Anerkendte sygdomme i perioden 2005 til 2015
Tabel 8 nedenfor viser antallet af anerkendte erhvervssygdomme fordelt på skadeårene 2005 samt
2010-2014.
I årene efter 2005 ses en stigning i antallet af anerkendelser af erhvervssygdomme. I 2012 blev der
anerkendt omkring 1.400 flere erhvervssygdomssager end i 2005. Størstedelen af denne stigning
skyldes en stigning i anmeldelserne af hudsygdomme, hvor anerkendelsesprocenten er fulgt med,
hvilket vil sige, at flere sager om hudsygdom anerkendes.
Efter 2012 er der sket et fald i det samlede antal af anerkendte erhvervssygdomme. Da tabel 8 viser
anerkendte sager fordelt på anmeldeår, kan der dog være sager anmeldt i 2014, som endnu ikke er
færdigbehandlet primo 2016.
Der er afviklet ekstraordinært få sager i 2014. Dette skyldes blandt andet de tiltag til styrkelse af
kvaliteten i sagsbehandlingen, der blev iværksat på baggrund af Kammeradvokatens undersøgelse
af sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen. Ligeledes var der en ekstraordinær
personaleomsætning i perioden.
24
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0026.png
Der er i tabellen udelukkende medtaget sager anerkendt efter arbejdsskadeloven. Sager anerkendt
efter særloven om erstatning til tidligere soldater og andre udsendte med sent diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) indgår ikke.
Tabel 8. Antal anerkendte erhvervssygdomme på en række forskellige årgange, fordelt på an-
meldeår og slutdiagnose
6
Slutdiagnoser/antal anerkendelser
2005 2010 2011 2012 2013 2014
efter
Anmeldeår
Hudsygdomme
959 1.550 1.776 1.766 1.701 1.351
881
Høresygdomme
810
911 1.103 1.099 1.088
37
Vibrationssygdomme
75
66
74
74
58
303
Lunge- og luftvejssygdomme
281
303
298
310
330
232
Kræftsygdomme
127
157
166
166
196
2
Slidgigt i hofte
0
10
7
11
6
73
Rygsygdomme
281
228
247
244
162
12
Skulder-nakkesygdomme
23
40
37
29
15
26
Hånd-underarmssygdomme
81
44
47
57
45
Knæsygdomme, herunder slidgigt i
74
66
67
68
57
31
knæ
115
Skuldersygdomme
202
236
250
267
252
185
Albuesygdomme
223
250
238
227
201
68
Nervesygdomme
148
122
146
146
143
52
Psykiske sygdomme
156
222
231
260
180
84
Andre sygdomme og uoplyst
7
144
111
145
231
204
I alt
3.584 4.316 4.832 4.956 4.638 3.452
I tabel 9 præsenteres anerkendelsesprocenterne for erhvervssygdommene opgjort på anmeldeåret.
Der er stadig sager for 2014, der endnu ikke er færdigbehandlet. Sagsbehandlingsmæssigt tager det
ofte længere tid at anerkende en erhvervssygdom, end det tager at afvise en sygdom, for eksempel
fordi flere oplysninger skal indhentes. Derfor må det forventes at anerkendelsesprocenten vil stige i
takt med, at de resterende sager anmeldt i 2014 færdigbehandles.
6
En anmeldediagnose er en foreløbig diagnose, som anføres på arbejdsskadesagen ved oprettelsen. Det er typisk den
diagnose, som står på anmeldeblanketten. Når sagen er oplyst og klar til afgørelse, anføres der en mere præcis
slutdiagnose. Da de enkelte sager kan ændre diagnose undervejs, er det ikke muligt at sammenligne tabel 8 og tabel 9.
7
Andre sygdomme omfatter: Hepatitis B, akut leverbetændelse, hepatitis C, mavesår, sår på tolvfingertarmen,
mavekatar, brok, andre tarmsygdomme, andre bughindesygdomme, anden og ikke specificeret skrumpelever, andre
leversygdomme, bugspytkirtelbetændelse.
25
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0027.png
Tabel 9. Anerkendelsesprocenterne for erhvervssygdomme en række årgange, fordelt på an-
meldeår og slutdiagnose
8
Slutdiagnoser/anerkendelsesprocent 2005 2010 2011 2012 2013 2014
efter anmeldeår
Hudsygdomme
73,5
75,0
71,0
67,1
64,8
59,9
Høresygdomme
51,7
54,2
54,3
51,6
44,7
39,0
Vibrationssygdomme
54
55,5
55,2
49,7
41,1
34,3
Lunge- og luftvejssygdomme
50
51,1
48,1
50,1
52,5
53,8
Kræftsygdomme
57,7
33,2
35,2
32,3
34,3
33,0
Slidgigt i hofte
0,0
10,8
9,2
11,6
7,4
2,6
Rygsygdomme
16,3
14,0
16,4
15,5
11,3
6,2
Skulder-nakkesygdomme
4,1
7,4
6,2
5,6
2,8
2,4
Hånd-underarmssygdomme
8,6
8,4
8,9
8,5
6,3
4,0
Knæsygdomme, herunder slidgigt i
15,3
16,8
18,1
16,7
15,2
9,3
knæ
Skuldersygdomme
13,4
16,5
16,4
15,1
13,9
8,1
Albuesygdomme
13,1
20,2
19,4
17,4
15,6
15,6
Nervesygdomme
23,2
21,1
26,4
27,3
23,6
15,5
Psykiske sygdomme
6,5
7,6
7,2
6,4
4,0
1,2
Andre sygdomme og uoplyst
9
6,2
5,8
7,3
10,2
9,5
4,7
I alt
22,3
26,7
27,8
25,7
23,3
19,4
Det fremgår af tabel 9, at anerkendelsesprocenten ligger højest for hudsygdomme.
Anerkendelsesprocenten er ligeledes høj for lunge- og luftvejssygdomme, hvor den fra 2005 og
frem har ligget stabilt lige over 50 procent. Den store stigning i anerkendelsesprocenten for
høresygdomme fra før til efter reformen skyldes ændringer på fortegnelsen.
De laveste anerkendelsesprocenter findes for psykiske sygdomme samt nogle af sygdommene i
bevægeapparatet, herunder skulder-nakkesygdom, slidgigt i hofte samt hånd-underarmssygdomme,
som dog alle er karakteriseret ved relativt få anmeldelser årligt.
Anerkendelsesprocenten for psykiske sygdomme har i perioden 2005-2013 svinget.
Anerkendelsesprocenten for sager anmeldt i 2014 er generelt lav, hvilket hænger sammen med den
tidligere nævnte pointe om, at ikke alle sager, der er anmeldt i 2014, er afsluttet endnu.
C.2. Anmeldte sygdomme i perioden 2005 til 2015
Som det fremgår af tabel 10, er antallet af anmeldelser af erhvervssygdomme steget fra 2005 til
2015 med godt 4.000 sager, svarende til en stigning på 24 procent. Der skete en stigning fra 2005 til
8
En anmeldediagnose er en foreløbig diagnose, som anføres på arbejdsskadesagen ved oprettelsen. Det er typisk den
diagnose, som står på anmeldeblanketten. Når sagen er oplyst og klar til afgørelse, anføres der en mere præcis
slutdiagnose. Da de enkelte sager kan ændre diagnose undervejs, er det ikke muligt at sammenligne tabel 8 og tabel 9.
9
Andre sygdomme omfatter: Hepatitis B, akut leverbetændelse, hepatitis C, mavesår, sår på tolvfingertarmen,
mavekatar, brok, andre tarmsygdomme, andre bughindesygdomme, anden og ikke specificeret skrumpelever, andre
leversygdomme, bugspytkirtelbetændelse.
26
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0028.png
2007, herefter faldt antallet af anmeldelser i en periode indtil 2010, hvor antallet af anmeldelser var
på samme niveau som i 2005. Fra 2011 til 2013 steg antallet af anmeldelser igen. I både 2014 og
2015 blev der anmeldt omkring 21.000 erhvervssygdomssager.
Tabel 10. Antal anmeldte erhvervssygdomme fordelt på anmeldeår og anmeldediagnose
10
Anmeldediagnose
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
/antal anmeldel-
ser per år
Hudsygdomme
1.337 1.488 2.146 1.907 1.925 2.131 2.646 2.890 2.881 2.972 2.903
Høresygdomme
1.704 1.785 1.679 1.888 1.850 1.813 2.181 2.442 2.672 2.809 2.804
Vibrationssyg-
177 139 115 116
96 116 139 141 153 139 106
domme
Andre sygdomme
1.533 2.230 1.848 1.567 1.456 1.170 1.190 1.057 974 876 920
Lunge-luftvejs-
445 516 584 521 543 468 581 592 584 606 553
sygdomme
Kræftsygdomme
260 312 552 754 732 600 609 661 727 746 754
Skulder-
794 769 824 842 863 622 686 593 648 574 521
nakkesygdomme
Skuldersyg-
1.785 1.926 1.991 1.952 1.906 1.803 1.834 2.199 2.227 1.947 2.016
domme
Albuesygdomme
2.037 1.949 1.963 1.893 1.652 1.429 1.449 1.563 1.583 1.484 1.423
Hånd-under-
1.182 1.139 1.077 1.056 922 798 811 1.019 970 891 998
armssygdomme
Rygsygdomme
1.793 1.787 1.800 1.806 1.704 1.714 1.593 1.678 1.571 1.431 1.423
Hoftesygdomme
50
87 128
90 108 104
96 126 119 122 113
Knæsygdomme
458 441 455 420 455 452 432 498 482 524 515
Gigtsygdomme
363 338 291 240 206 131
95
97
79
74
70
Nervesygdomme
485 467 499 476 502 474 410 363 489 435 486
Psykiske
2.534 2.989 3.444 3.522 3.089 3.107 3.496 4.486 5.095 5.323 5.397
sygdomme
I alt
16.937 18.362 19.396 19.050 18.009 16.932 18.248 20.405 21.254 20.953 21.002
Som det ses i tabel 10, er der stor variation i antallet af anmeldelser for de forskellige typer
sygdomme. Antallet af anmeldte hudsygdomme er i perioden mere end fordoblet fra omkring 1.300
til 2.900 sager. Der er anmeldt 1.100 flere høresygdomme i 2015 end i 2005, svarende til en
stigning på 65 procent. Anmeldelserne af albuesygdomme og rygsygdomme er derimod faldet støt i
perioden.
Set generelt over perioden er antallet af anmeldelser af psykiske sygdomme mere end fordoblet fra
godt 2.500 til små 5.400 anmeldelser.
10
En anmeldediagnose er en foreløbig diagnose, som anføres på arbejdsskadesagen ved oprettelsen. Det er typisk den
diagnose, som står på anmeldeblanketten. Når sagen er oplyst og klar til afgørelse, anføres der en mere præcis
slutdiagnose. Da de enkelte sager kan ændre diagnose undervejs, er det ikke muligt at sammenligne tabel 8 og tabel 9.
27
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0029.png
C.3. Anmeldelse af særlige kræftsager
Kræftsager er fortsat et fokusområde for Erhvervssygdomsudvalget, da udvalget ønsker at følge
med i, at der foretages det korrekte antal anmeldelser.
Som det fremgår af tabel 10, blev der i 2015 anmeldt 754 sager om kræft til Arbejdsskadestyrelsen.
Tabel 11 viser, hvordan anmeldelser af kræftsygdomme er steget efter reformen indtil 2008,
hvorefter de faldt i perioden 2008-2010. Fra 2010 ses en støt stigning i antallet af anmeldelser, og
det er i 2015 på niveau med 2008.
Stigningen i anmeldte kræftsygdomme kan forklares ved, at Arbejdsskadestyrelsen har taget flere
initiativer for at få anmeldt kræftsygdomme fra lægerne, herunder iværksat en målrettet kampagne
rettet mod de læger, der behandler kræftpatienter.
Tabel 11 og 12 viser udviklingen i antallet af anmeldelser af sager om mesotheliom og næsekræft,
fordelt på, om anmeldelsen er kommet fra henholdsvis Sundhedsstyrelsen eller læger og andre.
Opgørelsen er foretaget ud fra oprindelig anmelder. Det betyder, at hvis eksempelvis egen læge har
anmeldt sagen til Arbejdsskadestyrelsen, før anmeldelsen modtages fra Sundhedsstyrelsen, vil
sagen være registreret som anmeldt af læger og andre, uanset at Sundhedsstyrelsen også har
anmeldt sagen efterfølgende.
Der er en mindre forskydning i antallet af sager om mesotheliom, der er anmeldt til
Arbejdsskadestyrelsen, og sager, der er registreret hos Sundhedsstyrelsen. Forskydningen skyldes
forskellige tidspunkter for registrering af sagerne. Over tid er antallet af sager i de to systemer det
samme.
Det vurderes, at aftalen med Sundhedsstyrelsen og kampagnen rettet mod lægerne kan forklare
stigningen i anmeldelser efter lovændringen i 2007. Antallet af anmeldelser fra læger og andre har
været faldende fra 2009.
Tabel 11. Tabel over sager om næsekræft og mesotheliom
11
, fordelt på anmeldeår, anmeldt af
Sundhedsstyrelsen
År
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
36
83
66
84
69
76
49
47
62
Næsekræft
15
39
36
40
35
45
71
91
74
Mesotheliom
51 122 103 124 107 121 120 138 136
I alt
Tabel 12. Antal anmeldte sager om næsekræft og mesotheliom, fordelt på anmeldeår, anmeldt
af læger og andre
År
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
48
68
60
43
29
19
5
6
3
Næsekræft
126 102 119
87
92
97
55
39
24
Mesotheliom
174 170 179 130 121 116
60
45
27
I alt
Tabel 13 nedenfor opsummerer de to ovenstående tabeller med en samlet oversigt over antallet af
I tabel 11, 12, 13 og 14 omfatter ”mesotheliom” både kræft i lungehinden, bughindekræft, kræft i hjertesækken og
mesotheliom med anden lokalisation.
11
28
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0030.png
anmeldelser af sager om næsekræft eller mesotheliom. Det fremgår, at antallet af anmeldte sager om
næsekræft eller mesotheliom har været faldende siden 2008, dog med enkelte udsving i perioden.
Med undtagelse af 2008 har antallet af sager om mesotheliom ligget højere end antallet af sager om
næsekræft. I 2015 blev der anmeldt 163 sager om næsekræft eller mesotheliom, hvoraf 98 sager,
svarende til 60 procent, omhandlede mesotheliom.
Tabel 13. Samlet antal anmeldte sager om næsekræft og mesotheliom, fordelt på anmeldeår
År
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
84 151 127 127 101
95
54
53
65
Næsekræft
141 141 155 127 127 142 126 130
98
Mesotheliom
225 292 282 254 228 237 180 183 163
I alt
I tabel 14 er samlet en oversigt over anerkendelser og afvisninger af sager om mesotheliom.
Tabellen viser, at der blev afvist 24 sager og anerkendt 71 sager i 2015, hvilket svarer til en
anerkendelsesprocent på knap 75.
Tabel 14. Antal anerkendte/afviste sager om mesotheliom, fordelt på anmeldeår og afgørelse
År
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
93
76
81
79
85
87
84
87
71
Anerkendt
27
39
42
29
30
39
36
42
24
Afvist
21
26
32
19
12
16
6
1
1
Henlagt
0
0
0
0
0
0
0
0
2
Andre
12
141 141 155 127 127 142 126 130
98
I alt
På samme måde viser tabel 15 anerkendelser og afvisninger af sager om næsekræft. Tabellen viser,
at størstedelen af sager om næsekræft afvises. I 2015 blev en sag anerkendt og 55 sager afvist,
svarende til en anerkendelsesprocent på knap 2 procent.
Tabel 15. Antal anerkendte/afviste sager om næsekræft, fordelt på anmeldeår og afgørelse
År
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Anerkendt
12
9
9
6
7
8
3
4
1
Afvist
45
93
89
77
63
69
40
47
55
Henlagt
25
49
29
44
31
18
11
2
9
Andre
13
2
0
0
0
0
0
0
0
0
I alt
84 151 127 127 101
95
54
53
65
C.4. Anmeldelse og anerkendelse af sager om psykisk sygdom
Tabel 16 viser antallet af anmeldte og anerkendte psykiske erhvervssygdomme, der er behandlet
efter arbejdsskadeloven. Det vil sige, at sager om PTSD hos veteraner og andre udsendte
statsansatte, der har fået deres arbejdsskadesag behandlet efter særloven for veteraner, ikke fremgår
af tabellen.
12
13
Andre sager er en restkategori, der dækker over eventuelle andre afgørelsesformer.
Se note 11.
29
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0031.png
Tabel 16. Antal anmeldte/anerkendte psykiske erhvervssygdomme efter arbejdsskadeloven
År
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Antal
2.534 2.989 3.444 3.522 3.089 3.107 3.496 4.486 5.095 5.323 5.397
anmeldte
Antal
146
99
148
196
223
246
212
187
209
228
234
anerkendte
Tabel 16 viser stigningen i anmeldelser af psykiske sygdomme, som det også fremgår af tabel 10.
Derudover viser tabellen antallet af anerkendte psykiske sygdomme, hvor et udsnit af disse også
kan findes i tabel 8.
I perioden fra 2005 til 2015 er antallet af anmeldelser steget med over 110 procent. Antallet af
anerkendelser har til dels fulgt med, men her er stigningen dog kun på 60 procent. Der er i perioden
blevet anerkendt mellem knap 100 og 250 sager om psykisk erhvervssygdom. Når der anerkendes
så relativt få sager, hænger det især sammen med, at der ikke er forskning, der viser den fornødne
dokumentation for en sammenhæng mellem bestemte arbejdsmæssige påvirkninger og udviklingen
af psykiske sygdomme.
C.5. Opfølgning på anerkendelsesprocenten i rengøringssager
I forbindelse med reformen fra 2004 nedsatte Arbejdsskadestyrelsen en arbejdsgruppe, der skulle se
på nedslidningsskader inden for rengøringsområdet. Før rengøringsprojektet blev sat i gang, var
anerkendelsesprocenten i rengøringssager på 1,7.
Projektets resultater blev drøftet på et principielt møde i maj 2008, hvor en række konkrete sager blev
forelagt, enten til orientering eller til drøftelse, og et sammenfattende notat blev godkendt af
Erhvervssygdomsudvalget. Samlet var anerkendelsesprocenten for de sager, der indgik i indsatsen,
omkring 7.
Arbejdsskadestyrelsen har siden opgjort anerkendelsesprocenten for sygdomme i bevægeapparatet
inden for rengøringsområdet for at sikre opmærksomhed på, om reformens intention om flere
anerkendte erhvervssygdomme, også i bevægeapparatet, fortsat opretholdes. Det fremgår af tabel 17
nedenfor.
Tallene dækker over anmeldelser af sygdomme i bevægeapparatet efter rengøringsarbejde til
Arbejdsskadestyrelsen efter 1. januar 2008, hvor der er truffet afgørelse til og med 31. december
2015.
Som det fremgår af tabellen på næste side, så blev der i 2015 anerkendt 33 sager om erhvervssygdom
i bevægeapparatet på baggrund af rengøringsarbejde. Størstedelen (over 80 procent) af de anerkendte
sygdomme er knyttet til sygdomme i skulder eller albue. Anerkendelsesprocenten for disse sygdomme
lå i 2015 omkring 13 procent. Set over hele perioden siden 2008 er anerkendelsesprocenten dog højest
for albuesygdomme, hvor 18,6 procent er anerkendt. Anerkendelsesprocenten for skuldersygdomme
er på 12,4 procent set over hele perioden, hvilket ligger tæt op ad anerkendelsesprocenten samlet for
karpaltunnelsyndrom, kroniske nakke-skulder-smerter, håndsygdomme, skuldersygdomme samt
albuesygdomme. Den samlede anerkendelsesprocent for de fem sygdomme for hele perioden er på
12,7 hvilket svarer til at cirka hver ottende sag anerkendes.
30
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0032.png
Tabel 17. Anerkendelser i rengøringssager, både i antal og anerkendelsesprocent, opgjort på
slutdiagnoser for sager anmeldt fra 1. januar 2008 til og med 31. december 2015
14
Sygdomme
Karpaltunnel-
syndrom
Kroniske
nakke-skulder-
smerter
Hånd
sygdomme
Skulder
sygdomme
Albue
sygdomme
I alt
Årstal
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
I alt
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
0
0,0
2
5,4
7
17,9
1
5,0
7
25,0
5
25,0
6
19,4
2
6,7
30
13,7
1
16,7
0
0,0
2
6,7
0
0,0
2
15,4
3
15,0
0
0,0
0
0,0
8
5,8
0
0,0
5
11,4
3
11,5
2
8,7
3
9,7
5
18,5
3
17,6
4
16,0
25
11,8
1
2,4
6
8,5
9
10,7
11
15,7
15
15,6
15
16,7
11
13,9
13
12,5
81
12,7
4
5,4
13
12,3
26
26,5
28
35,0
16
23,5
15
19,5
8
14,3
14
13,0
124
18,6
6
3,2
26
7,7
47
14,9
42
17,4
43
15,4
43
15,5
28
12,7
33
10,7
268
12,4
14
Koden rengøringsarbejde sættes på sagen manuelt. Der kan være sager, som beklageligvis ikke har fået tilføjet koden
manuelt ved sagens afslutning.
31
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
1618771_0033.png
Tabel 18. Antal afvisninger samt afvisningsprocent i rengøringssager, opgjort på slutdiagnoser
for alle sager anmeldt fra 1. januar 2008 og afgjort til og med 31. december 2015
15
Sygdomme
Karpaltunnel-
syndrom
Nakkesygdomme
Kroniske nakke-
skulder-smerter
Myoser
Håndsygdomme
Andre sygdomme i
bevægeapparatet
Skuldersygdomme
Albuesygdomme
I alt
Årstal
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
I alt
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
14
100,0
35
94,6
32
82,1
19
95,0
21
75,0
15
75,0
25
80,6
28
93,3
189
86,3
12
100,0
17
100,0
13
100,0
9
100,0
15
100,0
12
100,0
7
100,0
9
100,0
94
100,0
5
83,3
24
100,0
28
93,3
17
100,0
11
84,6
17
84,6
8
100,0
19
100,0
129
94,2
18
100,0
30
100,0
22
100,0
21
100,0
21
100,0
21
100,0
14
100,0
8
100,0
155
100,0
18
100,0
39
88,6
23
88,5
21
91,3
28
90,3
22
90,3
14
82,4
21
84,0
186
88,2
3
100,0
9
100,0
4
100,0
1
100,0
7
100,0
10
100,0
8
100,0
6
100,0
48
100,0
41
97,6
65
91,5
75
89,3
59
84,3
81
84,4
75
84,4
68
86,1
91
87,5
555
87,3
70
94,6
93
87,7
72
73,5
52
65,0
52
76,5
62
76,5
48
85,7
94
87,0
543
81,4
181
96,8
312
92,3
269
85,1
199
82,6
236
84,6
234
84,6
192
87,3
276
89,3
1899
87,6
Tabel 18 viser antallet af afviste rengøringssager. Til forskel for tabel 17 er der her også medtaget
sygdommene nakkesygdomme, myoser samt andre sygdomme i bevægeapparatet. Der er ikke
anerkendt sager med disse sygdomme i perioden 2008 til 2015, hvorfor de kun fremgår af denne
tabel, og de fremgår med en afvisningsprocent på 100.
Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har fokus på belastningerne ved
rengøringsarbejde og følger fortsat forskningen på området nøje.
15
Koden rengøringsarbejde sættes på sagen manuelt. Der kan være sager, som beklageligvis ikke har fået tilføjet koden
manuelt ved sagens afslutning.
32
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 161: Redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Bilag D: Oversigt over tabeller i redegørelsen
Tabeller i bilag A
Tabel 1.
Tabel 2.
Tabel 3.
Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i
Erhvervssygdomsudvalget fra 1. januar 2011 til 31. december 2015
Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i
Erhvervssygdomsudvalget (kendelser fordelt på årgang)
Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i
Erhvervssygdomsudvalget fra 1. januar 2011 til 31. december 2015 (fordelt på
branchegrupper)
Opgørelse af alle sager om psykisk sygdom forelagt for Erhvervssygdomsudvalget,
indstilling fordelt på årgang fra 2011 til 2015
Status per 31. december 2015 for sager om psykisk sygdom hos veteraner og andre
udsendte statsansatte anmeldt før 2013, i 2013, i 2014 og i 2015, fordelt på år for
anmeldelse
Anerkendte og afviste brystkræftsager fra 1. januar 2007 til og med 31. december
2015 (behandlet administrativt eller i Erhvervssygdomsudvalget)
Antal sager med slutdiagnosen hudkræft opgjort efter anmeldeår
Tabel 4.
Tabel 5.
Tabel 6.
Tabel 7.
Tabeller i bilag C
Tabel 8.
Tabel 9.
Tabel 10.
Tabel 11.
Tabel 12.
Tabel 13.
Tabel 14.
Tabel 15.
Tabel 16.
Tabel 17.
Tabel 18.
Antal anerkendte erhvervssygdomme på en række forskellige årgange, fordelt på an-
meldeår og slutdiagnose
Anerkendelsesprocenterne for erhvervssygdomme en række årgange, fordelt på an-
meldeår og slutdiagnose
Antal anmeldte erhvervssygdomme fordelt på anmeldeår og anmeldediagnose
Tabel over sager om næsekræft og mesotheliom, fordelt på anmeldeår, anmeldt af
Sundhedsstyrelsen
Antal anmeldte sager om næsekræft og mesotheliom, fordelt på anmeldeår, anmeldt af
læger og andre
Samlet antal anmeldte sager om næsekræft og mesotheliom, fordelt på anmeldeår
Antal anerkendte/afviste sager om mesotheliom, fordelt på anmeldeår og afgørelse
Antal anerkendte/afviste sager om næsekræft, fordelt på anmeldeår og afgørelse
Antal anmeldte/anerkendte psykiske erhvervssygdomme efter arbejdsskadeloven
Anerkendelser i rengøringssager, både i antal og procent, opgjort på slutdiagnoser for
sager anmeldt fra 1. januar 2008 til og med 31. december 2015
Antal afvisninger i rengøringssager, opgjort på slutdiagnoser for alle sager anmeldt fra
1. januar 2008 og afgjort til og med 31. december 2015
33