Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 156
Offentligt
1618002_0001.png
Den 25. marts 2016
Til Beskæftigelsesudvalget
Jeg opfordrer kraftigt Beskæftigelsesudvalget til at arbejde for en ændring/præcisering af lov-
givningen om støtte til personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige be-
hov for hjælp til at få eller fastholde arbejde
1
, således at der også kan ydes støtte til personer, der
har nået folkepensionsalderen, men ikke ønsker at gå på pension endnu.
Folketinget har i lang tid arbejdet for, at ældre (det såkaldte ”grå guld”) skal blive længere på
arbejdsmarkedet, jf. bl.a. Velfærdsaftalen af 20. Juni 2006 og Aftale om senere tilbagetrækning af
13. maj 2011.
Folketinget arbejder ligeledes for, at alle skal arbejde, næsten uanset hvor lille deres arbejdsevne
er. (Her går folketinget efter min opfattelse lidt for langt, men det er en helt anden sag.)
Disse tiltag hænger slet ikke sammen med, at lovgivningen direkte forhindrer personer, der på
grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få eller fastholde arbej-
de, i at få nogen som helst støtte til at få eller fastholde et arbejde, hvis de har nået folkepensi-
onsalderen, men ikke ønsker at gå på pension. Det giver heller ingen mening, da folkepensions-
alderen ikke længere er konstant, men afhænger af, hvornår man er født. Det er derfor forskel-
ligt, hvornår man rammes af denne aldersgrænse.
Det værste er, at lovgivningens aldersgrænse (folkepensionsalderen) hverken er til gavn for den
person, som gerne vil arbejde, eller for samfundet, som i givet fald ikke skal udbetale pension og
derfor samlet vil spare penge.
Baggrunden for min henvendelse
Trods et medfødt svært fysisk handicap har jeg taget en videregående uddannelse og har efter
endt uddannelse været ansat i samme virksomhed i 34 år på normale overenskomstvilkår.
I 2015 var jeg ude for en faldulykke, som yderligere forværrede og udvidede mit handicap. Efter
en langvarig genoptræning, var jeg kommet mig så meget, at jeg så småt kunne begynde at gen-
optage mit arbejde. Jeg havde dog behov for særlig indretning af arbejdspladsen samt særligt
hjælpemiddel til brug på arbejdspladsen. Jeg ansøgte derfor mit jobcenter – og senere min kom-
mune – om støtte hertil.
Uheldigvis nåede jeg folkepensionsalderen umiddelbart efter min genoptagelse af arbejdet i ja-
nuar 2016 (jeg har dog udskudt udbetaling af min folkepension). Med den begrundelse, at jeg
havde nået folkepensionsalderen, afslog jobcentret enhver støtte med henvisning til §§ 2 og 100
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen afslog ligeledes enhver støtte. Kommunen
begrundede sit afslag med, at den ikke kan yde støtte til noget, der vedrører min arbejdsplads.
Min henvendelse til Beskæftigelsesudvalget har ikke noget med min konkrete sag at gøre (den
har jeg selv klaret på anden vis).
Jeg henvender mig udelukkende af hensyn til andre, der måtte komme i min situation, og som
måske ikke har ressourcer eller overskud til ydermere at skulle ”slås” med jobcenter/kom-
mune/lovgivning.
Venlig hilsen
Jørgen Poulsen
1
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og evt. andre love.