Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
www.bm.dk
CVR 10172748
Indbydelse til deltagelse i ILO's Arbejdskonference, 30. maj - 11. juni 2016
Kære Bent Bøgsted
I lighed med tidligere år fremsender Beskæftigelsesministeriet herved ILO’s invita-
tion til den 105. arbejdskonference i Genève. Konferencen afholdes i år i perioden
fra mandag den 30. maj til lørdag den 11. juni 2016 under temaet ”Building a futu-
re with decent work”.
Til orientering vedlægges relevant information om konferencen, herunder oplys-
ninger om årets temaer, der omfatter:
Komité om revision af ILO’s henstilling nr. 71 om beskæftigelse i over-
gangen fra krig til fred),
Komité om evaluering af ILO’s deklaration fra 2008 om social retfærdig-
hed for en fair globalisering,
Komité om anstændigt arbejde i globale leverandørkæder og
Vedtagelse af ændringer i visse ILO-konventioner på det maritime område.
Derudover er der de faste punkter på dagordenen i form af behandling af spørgsmål
om ILO’s program og budget samt den såkaldte Applikationskomité, der behandler
ILO’s Ekspertkomités vurdering af medlemslandenes gennemførsel af ILO-
konventionerne, herunder brud på konventioner.
Traditionen tro inviterer Beskæftigelsesministeriet to folketingsmedlemmer fra
Folketingets Beskæftigelsesudvalg med som observatører ved konferencen – én re-
præsentant fra henholdsvis regeringen eller dens støttepartier og én repræsentant
fra oppositionen. Så vidt muligt skal begge køn være repræsenteret, jf. ILO-
resolution herom i 1991.
Konferencen løber som nævnt over næsten 2 uger. Jeg planlægger selv at deltage i
konferencen den 7.-8. juni 2016 og vil foreslå, at de danske parlamentarikere kan
deltage i dele af mit program for disse dage. Der er direkte fly med afgang tirsdag
den 7. juni kl. 8.25 og hjem med ankomst onsdag den 8. juni kl. 22.05.
For uddybning af Arbejdskonferencens temaer og oplysninger om de praktiske for-
hold ved konferencen mv. er udvalgets medlemmer velkomne til at kontakte Tor-
ben Lorentzen, tlf. 72 20 50 83,
eller Helle Ekmann Jensen, tlf. 72 20
51 75,
Beskæftigelsesministeriets Center for Analyse, Internationalt
område og Jura (CAIJ).
6. april 2016
J.nr. 2015-2391