Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 153
Offentligt
1617064_0001.png
Lautruphøj 1-3, A3
DK 2750 Ballerup
Tlf: +45 46 93 24 00
www.specialisterne.dk
Foretræde for Folketingets beskæftigelsesudvalg – Specialisterne
– onsdag den 6.4.2016
Specialisterne leverer resultater for samfundet
Specialisterne er en socialøkonomisk virksomhed, ejet af Specialisterne Foundation (SPF), en
erhvervsdrivende fond. Specialisterne er etableret af Thorkil Sonne og har eksisteret i 12 år.
Omsætning mellem 17.-19. mio. kr. årligt i Danmark. Herudover opererer Specialisterne
Foundation i 15 lande på 25 lokationer. Specialisterne er medlem af FN Global Compact.
Specialisterne arbejder for fuld inklusion på arbejdsmarkedet for mennesker med autisme og
lignende udfordringer. Specialisterne vil med deres logo – mælkebøtten – symbolisere, at vi ser
på mennesker nytteværdi frem for deres begrænsninger. Mennesker med autisme har særlige
kompetencer i forhold til os andre (neurotypiske).
Specialisterne har tre forretningsområder:
Businessafdeling med 33 konsulenter med autisme, der løser forskellige opgaver for
private og offentlige kunder. Eksempler på kunder: Havs, HESS, Hoej.dk, HOFOR, Kbh.
Kommune trafik, Lundbeck, Region Hovedstaden, Semler, TDC, ATP, Clearidium,
Cypercom/SDC, Dansk data arkiv, DGS, Oticon, Dynatest, Falck og Gladsaxe kommune.
Nye samarbejder i 2016: Dansk Supermarked, LÓreal og DONG.
Afdeling for individuel ressourceafklaring (13 uger) og virksomhedspraktik (13 uger),
kommunerne er kunder. Vi udvikler vores målgruppes muligheder på arbejdsmarkedet
ved at afdække deres ressourcer og udfordringer og i samarbejde finde frem til deres
skjulte potentialer. Der har i 2015 været 70 afklaringsforløb og 71 praktikforløb i 2015
med 26 samarbejdende kommuner. 24 er kommet i arbejde og uddannelse, nogle er
færdige, og flere er stadig i forløb.
Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) med 34 studerende i 2015 og 22 i 2016.
Alle 12, der har dimitteret fra STUén er nu i job eller uddannelse.
Stort uudnyttet potentiale
COWI og KORA har i deres rapporter fra 2015 dokumenteret det samfundsmæssigt
gevinstpotentiale ved at udsatte borgere kommer i beskæftigelse i enten fleksjob eller ordinært
job (mere skat, mindre misbrug/kriminalitet, bedre helbred). SFI og Det Centrale Handicapråds
har i deres rapporter dokumenteret udsatte borgeres mindre arbejdsfrekvens samt holdninger
til kolleger med funktionsnedsættelser.
Det er god forretning både for det offentlige og for samfundet som helhed at udsatte borgere
kommer i beskæftigelse.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Henvendelse af 4/4-2016 fra Specialisterne om materiale til foretræde d. 6/4-2016 om resultater i arbejdet med mennesker med autisme som socialøkonomisk virksomhed
1617064_0002.png
I forbindelse med IT Branchens årsmøde 17. marts offentliggjordes nye tal. Opgørelsen viser en
markant mangel på 3.000 it-folk i Danmark, og at det koster branchen på innovationsevnen:
42 % af virksomheder har svært ved at besætte ledige it-specialist stillinger
Knap hver 3. It-virksomhed har måttet helt opgive at besætte stillinger i 2015.
43 % af it-virksomhederne har udskudt videreudvikling/innovation pga. mangel på
kompetencer
Specialisterne kan rekruttere, afklare og uddanne og supportere medarbejdere med autisme til
IT branchen
Idéer til fremdrift på inklusion for udsatte borgere – herunder mennesker med
autisme – samarbejde med socialøkonomiske virksomheder - Specialisterne
Stat:
SAP og LÓreal er eksempler på virksomheder, der har en vision om, at deres
medarbejdere skal afspejle befolkningssammensætningen med henholdsvis 1 % med
autisme (SAP) og 2,5 % med funktionsnedsættelser (LÓreal). Hvilken vision har
Folketinget om antallet af medarbejdere med funktionsnedsættelser i stat, regioner
og kommuner?
Flere virksomheder har en ”diversity manager” – kunne man inden for det offentlige
ansætte diversitetschefer, som har til ansvar at implementere en
diversitetsfremmende lovgivning på arbejdsmarkedet?
Vi har meget lidt benchmarking viden om forskellen mellem de ydelser, det offentlige
og de socialøkonomiske virksomheder/2. aktører leverer i forhold til resultater og pris.
Kan man etablere puljer til det – eller stille spørgsmål til Socialministeren om det?
En regel om, at f.eks. 4 % af offentlige indkøb skal være fra beskæftigelsesfremmende
sociale virksomheder – årlig kommunal rapportering – lignende regler findes i
Australien og UK.
Der bør være et afsnit med vision om inklusiv vækst i Vækstplanen – Taskforce i BM
eller ERST
Kommuner:
Kommuner kan socialpolitisk købe sig til resultater og belønne resultater (social
investeringspolitik) – i forhold til rehabilitering, inklusion på arbejdsmarkedet m.v.
Vejledning i at anvende den nye udbudslov ved offentligt indkøb af ydelser – hos
sociale virksomheder – Erhvervsstyrelsen. Evt. kampagne.
Rådgivning af SØV: Erhvervscentre / væksthuse (indføre dette i resultatkontrakter)
Rådgivning af virksomheder om muligheder for at samarbejde med SØV (Jobcentre)
SØV:
Dokumentere resultater ud fra virksomme metoder
”Match making” – fungere som brobygger mellem borger og virksomhed
Virksomheder:
Virksomhederne bør tage et større samfundsmæssigt ansvar ved at rette opmærksomhed på
værdien i at ansætte mennesker med funktionsnedsættelser. CSR giver branding udadtil og
stolthed blandt medarbejderne indadtil. De sociale SDG mål (FN) er et andet redskab.