BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 145
Offentligt

Et virksomhedsnetværk der løfter i ﬂok

- en fortælling om headspace+

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

Indhold

Forord

Nye veje – nye muligheder

Fakta om frafald på ungdomsuddannelser i Danmark

Fra sofa til læreplads

Joblærings ABC

Sociale solutions

En god energi

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg havde været

Hvert eneste menneske har en værdi

En ny chance

Mentor-Knud

Før i tiden sked jeg højt og ﬂot på det hele

En lille dråbe i havet

Tak til virksomhedsnetværket

side 3

side 4-5

side 6

side 7

side 8

side 9

side 10

side 11

side 12

side 13

side 14-15

side 16

side 17

side 18

FORSIDEFOTO: JAKOB SCHULTZ

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

Forord

STEEN BRØDBÆK, ADMINISTRERENDE DIREKTØR I SEMCO MARITIME

Da jeg for nogle år siden hørte om ”Pøbelprosjektet” i

Norge, tænkte jeg med det samme, at det må vi også kunne

etablere i Danmark. Pøbelprosjektet har til formål at få unge

mennesker, som af en eller anden grund står udenfor det

etablerede skolesystem og arbejdsliv, i arbejde eller i gang

med en videreuddannelse. Det norske projekt har skabt

imponerende resultater og kan dokumentere, at 90 % af

deltagerne er på vej til at få arbejde!

I forbindelse med en inspirationsdag hos Det Obelske Familie-

fond, der ejer Semco Maritime, holdt Poul Nyrup Rasmussen,

i sin egenskab af formand for Det Sociale Netværk, et oplæg

om headspace. Det berørte mig dybt, da han i sit indlæg blandt

andet fortalte, at 75-80.000 unge i alderen 16-24 år rammes

af mentale problemer, og det overraskede mig, at antallet af

udsatte unge i Danmark er så stort. Det satte mange tanker i

gang hos mig som far til to unge mennesker i netop den alder.

Det blev klart for mig, at jeg personligt ville arbejde for at gøre

en forskel for denne gruppe, der jo udgør fremtiden for vores

samfund. Der var på det tidspunkt seks headspaces i Danmark,

men ikke noget i Esbjerg. På den baggrund talte jeg med Poul

Nyrup Rasmussen om, hvad vi kunne gøre og foreslog, at vi

som noget nyt skulle tilknytte et virksomhedsnetværk.

Det var vigtigt for os, at initiativet ikke blev set som en kon-

kurrent til de eksisterende gode kommunale tilbud, men

som et inspirerende projekt, hvor vi møder de unge på deres

præmisser.

Hensigten med etableringen af netværket, der blev skudt i gang

med et møde i februar 2014, var at opbygge et stærkt virksom-

hedsnetværk, som tager et medansvar for samfundets sårbare

unge og hjælper dem godt på vej i livet. Vores mål var at få

tilknyttet 15-20 virksomheder.

STEEN BRØDBÆK

Jeg tror på, at alle unge har noget at byde ind med - også dem,

der har svært ved at klare sig i det etablerede uddannelses-

system. Hvis de har haft problemer under opvæksten eller i

skolen, hvis selvværdet halter, og hvis de har svært ved at se,

hvad de kan bidrage med, så kan joblæring være vejen frem.

Med praktisk arbejde på en konkret arbejdsplads vil vi give dem

muligheden for at ﬁnde ud af, hvad de er gode til. De unge bliver

en del af et fællesskab, hvor der samtidig bliver stillet krav til

dem. De skal opleve, at der er brug for dem. Og vi får brug for

dem her i Esbjerg, hvis vi vil indfri vores fælles ambitioner om

fortsat udvikling og vækst.

Vi ser headspace som en vigtig spiller i det rummelige arbejds-

marked, og vi er som virksomhed bevidst om vores sociale

ansvar. Selv om det er dejligt, at det er lykkedes at få så mange

virksomheder med i netværket, er der stadig plads til ﬂere.

Steen Brødbæk

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

Nye veje – nye muligheder

HEADSPACE DANMARK

Ingen børn og unge skal slås med problemer alene. Ud fra

den tankegang blev headspace etableret i Danmark i 2013

under Foreningen Det Sociale Netværk med Poul Nyrup

Rasmussen i spidsen. headspace Danmark er inspireret af et

australsk initiativ af samme navn. Formålet med headspace

er at give børn og unge i alderen 12-25 år nem og hurtig

adgang til hjælp, når ungdomslivet slår knuder. Intet problem

er for stort eller småt.

De kan komme med alt lige fra praktiske problemer så som

boligproblemer og økonomiske problemer til stress, manglende

selvværd, angst, ensomhed eller stofmisbrug. Kort sagt er der

ingen, der kan gå forkert i headspace – det er én indgang til

hjælpen. Vi hjælper unge så tidligt som muligt – før problemerne

bliver kroniske, og det store samfundsapparat skal sætte ind.

headspace er gratis og anonymt og uafhængigt af det offent-

lige - ikke i konkurrence -men i samarbejde. Det er et supple-

ment til de regionstilbud og kommunale tilbud, som i forvejen

ﬁndes til målgruppen, og i de enkelte byer bakker kommunen

også op om headspace med gratis leje af lokaler og med at

stille kommunal medarbejderkraft til rådighed i headspace.

Alle unge – på tværs af kommune- og regionsgrænser - har

adgang til headspace Danmark, da vi har lanceret en chat-

funktion, hvor der sidder rådgivere klar hver dag fra 12-22.

Der er hverken ventetider eller journaler, og alt foregår på den

unges præmisser.

headspace ﬁndes i København, Odense, Rødovre, Roskilde,

Esbjerg, Horsens og Aalborg, og ﬂere byer er på vej til at få

headspace. Vi har desuden udgående rådgivninger på erhvervs-

skoler, produktionsskoler og en masse andre uddannelsesinsti-

tutioner og områder, hvor unge færdes.

På landsplan har vi over 300 frivillige, som sammen med vores

professionelle medarbejdere sidder klar til at hjælpe, rådgive og

vejlede unge mennesker, som har brug for nogen at tale med.

Civilsamfundet når det er bedst

Vi ved, at en del af de unge i headspaces målgruppe i dag står

udenfor både uddannelse og arbejdsmarked. Denne gruppe

unge får ikke fodfæste på arbejdsmarkedet gennem sædvanlige

kanaler. De risikerer social isolation, ensomhed og samfunds-

mæssig marginalisering. headspace Esbjerg+ er et bud på en

ny vej, hvor virksomhedsnetværket og headspace sammen

forpligter sig på at få unge rigtigt i gang gennem en praktisk

joblæringsperiode.

For nogle år tilbage var administrerende direktør i Semco Mari-

time, Steen Brødbæk, til en konference i Norge. Her hørte han

første gang om ”Pøbelprosjektet”, som har til formål at få norske

unge udenfor skole eller arbejde tilbage i uddannelse eller i

job ved at få erhvervslivet til at dedikere sig til projektet. Steen

Brødbæk bliver grebet af tanken, og tilbage i Danmark lufter han

ideen for Det Obelske Familiefond, som ejer Semco Maritime og

som desuden støtter headspace. Steen trækker i sine kontak-

ter, og det munder ud i et netværk af lokale virksomheder, som

fatter interesse for at etablere et lignende projekt i Danmark,

men de mangler en medspiller, som kan få fat i de unge. I mel-

lemtiden har Poul Nyrup Rasmussen søsat headspace. De to

herrer, Steen Brødbæk og Poul Nyrup Rasmussen, sætter sig

sammen, og kimen til headspace Esbjerg+ bliver lagt.

I sensommeren 2014 slår headspace Esbjerg+ dørene op i

Kirkegade 15 med det lille plus i enden. Plusset er et symbol på

det særlige samarbejde med 14 lokale virksomheder i Esbjerg

og omegn, som har forpligtet sig til at hjælpe unge via joblæring.

Et forløb, hvor virksomhederne siger ja til at tage et ungt men-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

neske ind i virksomheden i ﬁre måneder. Men til forskel fra kom-

munale aktiveringstilbud betaler virksomhederne fuld løn til den

unge og forpligter sig til at yde en ekstra indsats for at integrere

den unge i virksomheden. Kort sagt følger der ikke kommunale

kroner med den unge – men heller intet bureaukrati.

”På den måde kan virksomheden tillade sig at stille krav og have

forventninger til den unge,” siger Steen Brødbæk.

Forløbet skal give den unge en forståelse for, hvad det kræver

at være på arbejdsmarkedet, at få nogle succesoplevelser med

i rygsækken og forhåbentligt få tændt en gnist, så den unge får

interesse for et fag eller mod på at påbegynde en uddannelse

eller søge job og komme ud af sin isolation.

”Alle mennesker kan noget. Alle mennesker duer til noget. Selv

om man har truffet nogle dårlige valg eller har tabt tråden i livet for

en stund, skal man have muligheden for at samle den op igen og

komme tilbage på sporet,” siger Poul Nyrup Rasmussen.

headspace Danmark er støttet af Velux Fonden og Det Obelske

Familiefond, Ole Kirk´s Fond, kommunerne i headspace-byerne

og Region Syd og Region Hovedstaden samt for Esbjergs

vedkommende af en lang række lokale fonde: K.G. Fonden,

Esbjerg Ugeavis Fond, Claus Sørensens Fond, Blue Water

Fonden, Verena Merz og Otto Kjærgaards Fond, Lida og Oscar

Nielsens Fond, Sydbank og Danske Bank.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

Fakta om frafald på

ungdomsuddannelser i Danmark

Alt for mange danske unge får ikke gennemført en ung-

domsuddannelse, og det er det største ungdomsproblem i

Danmark. Langt de ﬂeste unge begynder på en uddannelse.

Grunden til, at der fortsat er så mange unge, der ikke får en ud-

dannelse, skal ﬁndes i frafald. Hver sjette elev, der forlader folke-

skolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne,

og det er på trods af, at 8 ud af 10 har påbegyndt mindst én

ungdomsuddannelse. Frafaldet er størst på erhvervsuddannel-

serne, hvor en fjerdedel af al undervisning bliver brugt af unge,

der ender med at afbryde uddannelsen. Hver femte af de unge

uden en ungdomsuddannelse har tre afbrudte uddannelses-

forløb bag sig, mens 15 procent, svarende til mere end hver

sjette, har haft mere end tre afbrudte forløb. (Kilde: Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd). Frafald er dermed den primære årsag

til, at mange unge ikke får en ungdomsuddannelse. Samfunds-

økonomisk betyder det mistet arbejdsfortjeneste og udgifter til

overførselsindkomster og sociale indsatser i milliardklassen.

Rent menneskeligt har frafaldet også svimlende omkostnin-

ger. Vi ved, at manglende uddannelse og beskæftigelse øger

Tabel 1. Andel 25-årige uden ungdomsuddannelse, der har mindst et afbrudt forløb (2011)

1990

Andel unge, der har afbrudt mindst ét forløb

Ungdomsuddannelse

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

- heraf afbrudt ét grundforløb

- heraf afbrudt et hovedforløb

- heraf afbrudt mellem grund- og hovedforløb

51,3

13,5

41,7

9,0

28,0

12,5

2000

Pct.

69,5

19,2

58,4

17,0

44,2

17,9

82,3

25,4

70,9

45,3

41,5

19,7

2011

Anm:

Tabellen viser, hvor stor en andel

af de 25-årige uden ungdomsuddannelse

i de pågældende år, der har været i gang

med en ungdomsuddannelse. Da man

godt kan have afbrudt ﬂere uddannelser,

summer andelene til mere end 100 pct.

Kilde:

AE på baggruind af Danmarks

Statistiks registerdata, herunder elev-

registeret.

risikoen for alvorlige psykiske sygdomme som depressioner og

angst. Ofte er det meget andet end manglende interesse, der

ligger bag en beslutning om at droppe ud af en ungdomsud-

dannelse. De unge selv og studievejledere peger i langt de ﬂeste

tilfælde på sociale problemer som værende den primære årsag

til de unges frafald. Nogle af dem har hårde opvækstbetingelser

og svigt med i bagagen. Andre er børn af forældre, der er ramt

af psykisk sygdom eller misbrug. Og andre oplever, at de krav,

som vi som samfund stiller til ungdommen i dag, er overvæl-

dende og angstprovokerende. Derfor er det helt afgørende, at

de unge kan få kvaliﬁceret hjælp og vejledning under uddan-

nelsesforløbet, så de problemer, som spænder ben for den

enkelte, kan ryddes af vejen. Når de først har mistet fodfæstet i

uddannelsesforløbet, er det helt essentielt, at vi får dem tilbage

på sporet hurtigt.

Med joblæringsforløbet får den unge et kærligt skub i den rigtige

retning og får mod på at genoptage et uddannelsesforløb eller

ﬁnde vej ind på arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

Fra sofa til læreplads

ANNETTE FRIIS, UNGERÅDGIVER I HEADSPACE ESBJERG+

Joblæring er et banebrydende samarbejde mellem et virk-

somhedsnetværk og headspace. Det går i al sin enkelthed

ud på at få unge motiveret til at komme i gang med en ud-

dannelse eller at komme i job. Og det giver bonus.

Kongstanken bag joblæringsforløbet er, at give unge, som

af den ene eller anden årsag er faldet ud af uddannelse eller

arbejdsmarkedet, en chance for igen at ﬁnde fodfæste på

arbejdsmarkedet eller vende tilbage til skolebænken. Gennem

et joblæringsforløb på ﬁre måneder, får den unge styrket troen

på sig selv og egne evner og en succesoplevelse på arbejds-

markedet. Ofte ligger der psykiske eller sociale problemer bag

en afbrudt uddannelse, og det resulterer gerne i manglende

selvværd.

Joblæring er et alternativ til aktivering og andre kommunale

indsatser, og den unge får fuld løn og goder på lige fod med

kollegerne på den pågældende arbejdsplads. Alle har en aktie

i, at det fungerer – og det er det, der er den afgørende forskel

i forhold til andre tilbud. I perioden september 2014 til marts

2015 er ti unge kommet i joblæring. Af dem har fem indgået

aftale om en elev-/læreplads eller et uddannelsesforløb via

virksomheden.

”Der er ingen tvivl om, at joblæringen giver de unge et selvtillids-

boost. De får en succesoplevelse på arbejdsmarkedet og ﬁnder

ud af, at de kan en masse ting. Mange af dem har ofte et eller

ﬂere kiksede uddannelsesforløb bag sig, har været misbrugere,

eller de har ikke kunnet ﬁnde en læreplads og er derfor endt

på kontanthjælp. Så et joblæringsforløb giver dem i den grad

noget fornyet motivation og engagement,” siger Annette Friis,

som sidder med joblæringsdelen i headspace Esbjerg. Hun

’screener’ den unge gennem 3-5 indledende samtaler og tager

derefter kontakt til en virksomhed, hvor hun ser et potentielt

match – altid i samarbejde med den unge selv. Målgruppen for

joblæring er 18-25 årige, som vil have gavn af at få nogle suc-

ceser med i bagagen – både personligt og i arbejdslivet.

”Det skal være en god oplevelse for både den unge og virk-

somheden. Så selve matchet mellem en virksomhed og en ung

bygger derfor på en konkret vurdering af den unges kompeten-

cer og parathed. Det betyder, at der selvfølgelig er nogle, som

vi bliver nødt til at afvise. Det kan være, fordi de har en behand-

lingskrævende diagnose eller har en plettet straffeattest og ﬂere

nye sigtelser på vej. Der skal være ro på bagsmækken, før jeg

sender dem af sted,” fortæller Annette.

Den unge har undervejs i joblæringsforløbet mulighed for side-

løbende at have samtaler i headspace, som kan understøtte

de eventuelle personlige udfordringer, der kunne opstå eller

udfordringer, som den unge har med i bagagen.

”Nøgleordene er en tæt opfølgning og en løbende dialog. Hvis

det skal være en bæredygtig relation er det afgørende, at både

den unge, mentoren og virksomheden er klædt godt på, så

forudsætningerne for et succesfuldt joblæringsforløb er så

optimale som overhovedet muligt, så den unge kommer godt

videre,” forklarer Annette Friis.

Samarbejdet mellem headspace, den unge og virksomheds-

netværket bygger på en klar forventningsafstemning og dialog.

Den unge skal kunne se sig selv i de værdier, den pågældende

virksomhed har. Virksomhederne får til gengæld en ny praksis

og erfaring med CSR og ansættelse af sårbare unge, og de

får lov til selv at deﬁnere rammerne til forskel fra de etablerede

ordninger i det offentlige system.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

Joblærings ABC

TRIN 1: AFDÆKNING AF DEN UNGES ØNSKER OG KOMPETENCER

En ung kontakter headspace. Efter en grundig afdækning af den unges situation, behov og kompetencer står det

klart, at deltagelse i et joblæringstilbud kan være en del af hjælpen til at komme videre. Rådgiveren vurderer, hvil-

ken virksomhed, der matcher den unges proﬁl.

TRIN 2: KONTAKT: FORVENTNINGSAFSTEMNING OG INDGÅELSE AF AFTALE

headspace kontakter virksomhed x, som indgår i virksomhedsnetværket. Efter dialog mellem headspaces rådgi-

ver og virksomhedens kontaktperson arrangeres et møde med den unge, hvor forventninger, arbejdsopgaver og

rammer for joblæringen afstemmes. På baggrund heraf indgås en aftale/kontrakt om joblæring, som

tiltrædes/-underskrives af virksomheden, den unge og headspace. headspace bidrager med at klæde virksomhe-

dens mentor på til opgaven.

TRIN 3: JOBLÆRINGSPERIODEN

Under joblæringen tilknyttes den unge en mentor, som hjælper med sparring, vejledning og støtte. Joblæringen

sker på ordinær overenskomstbestemt mindsteløn og gældende arbejdsnormer på virksomheden. Antal ugent-

lige arbejdstimer er som hovedregel normal arbejdstid, men fastsættes eksplicit i kontrakten. Mentor kontakter

headspaces rådgiver ved uforudsete udfordringer. headspace tager regelmæssig personlig kontakt til virksom-

heden undervejs.

TRIN 4: AFSLUTNING

Efter ﬁre måneder afsluttes den unges joblæring. Et vellykket joblæringsforløb er i sig selv en succes og rygstød

for den unge til at komme videre. Alle forløb afsluttes med et evaluerende møde parterne imellem. Den unge får en

udtalelse med fra forløbet og en referenceperson, som han/hun kan bruge til videre jobsøgning.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

Sociale solutions

Q&A MED TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ VESTFROST, BJARNE KIRKEBY

Hvad var årsagen til, at I valgte at indgå i virksomheds-

netværket?

”Ideen er jo rigtig god. Det her med at gribe tingene lidt ander-

ledes an. Vi har et ansvar over for den næste generation, og vi

kender jo alle én, som har været i systemet.”

Hvad får I som virksomhed ud af samarbejdet med

headspace?

”Vi har mange kunder, som går op i, at vi tager socialt ansvar, så

er det rart, at vi med god samvittighed kan sige at, det gør vi.

Jeg tror, at der er et større behov for det i dag. Før i tiden var

det mere sådan, at nogen var lidt bøvlede, men målestokken er

en anden i dag. Helt grundlæggende er der en stor tilfredsstil-

lelse i at hjælpe et ungt menneske på ret kurs.”

Det er jo langt dyrere for jer at tage en ung ind på ordi-

nær løn frem for at tilbyde en virksomhedspraktik eller

løntilskudsstilling – hvorfor gør I det så alligevel?

”Den unge skal jo bidrage. Vi er ikke en dagplejer. Men når det

er sagt, så har vi en aktie i, at det skal fungere, og den unge er

langt mere motiveret, fordi han eller hun får en god løn. Alle har

derfor en forventning og et ønske om, at det her skal lykkes og

ikke bare overstås.”

Hvad fornemmer I, at den unge får ud af et joblæringsfor-

løb?

”Han virker rigtig glad og godt tilpas. Der er ingen tvivl om, at

det giver ham noget indhold i hverdagen. At han så også får en

god sjat penge ud af det er bestemt en stor motivationsfaktor

for ham. Han siger tit, at han altid glæder sig til at komme på

arbejde, så det er jo ret fantastisk.”

Hvad kan den her konstruktion, som det offentlige sy-

stem ikke kan?

”Det her er noget lettere for alle parter. På jobcentret er den

unge bare et nummer. Her kommer den unge jo ind ad bagdø-

ren og skal ikke arbejde fuldtid for en kontanthjælpstakst eller

lignende. Det giver samtidig den unge en helt anden motivation,

at han eller hun rent faktisk får en god løn for det arbejde, de

udfører.”

Ville I være villige til at tage ﬂere unge ind i jobforløb?

”Det er jo lidt en balancegang. Vi kan ikke afskedige nogen og

så tage en ung ind på ordinære lønvilkår. Men så længe der er

fremgang, er det ikke noget problem. Omvendt kan man sige,

at vi som samfund ikke har råd til at tabe de unge.”

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

En god energi

CHRISTINA NEHAMMER, HR-DIREKTØR I SE

Lige fra begyndelsen var der et godt match mellem SE og

den unge, som gerne ville i joblæring. Forløbet har været en

dans på røde roser for alle parter.

For SE er det vigtigt at give noget tilbage til det samfund, de er

en del af. De gør derfor meget for at engagere sig i og støtte op

om lokalsamfundet. Så da muligheden for joblæring bød sig,

slog de til.

”Som virksomhed kunne vi sagtens genkende os selv i det her

projekt. Det, at give noget tilbage, til det samfund vi er en del

af, betyder rigtig meget for os. At gøre en forskel, hvor det giver

mening,” siger HR-direktør i SE, Christina Nehammer. Selv om

der måske ikke er afkast fra dag 1, giver det alligevel rigtig me-

get mening i det store regnskab, mener de hos SE.

”Hvis vi kan gøre en forskel for et ungt menneske, synes jeg,

at vi er kommet langt. I starten havde han ikke meget selvtil-

lid, men han har fået troen på, at han kan meget mere. Det

er jo ikke noget hensynsjob, men vi gav ham nogle opgaver,

som vi vurderede, at han sagtens kunne løse. Det gav ham

troen på sig selv tilbage ret hurtigt,” forklarer Christina

Nehammer, som mener, at matchet er det afgørende for et

godt joblæringsforløb.

”Det er klart, at den unge skal have en god indstilling. Han eller

hun skal selv ville det. I det her tilfælde har han virkelig grebet

muligheden. Så det har på alle måder været en stor succes.”

Samarbejdet med headspace har ifølge Christina Nehammer

fungeret fuldstændig upåklageligt, og SE er klar til at tage en ny

ung ind i et joblæringsforløb.

”Det har bare kørt på skinner. Ingen hurlumhej. Tværtimod har

det været nemt og et rigtig godt match, så der er ingen tvivl om,

at vi gerne vil opfordre andre virksomheder til at byde ind. Det

kan være det, der er den afgørende forskel i et ungt menneskes

liv,” siger Christina Nehammer.

SE har indgået en uddannelsesaftale med den unge mand i

joblæring, som han påbegynder efter joblæringsforløbets udløb

den 1. april 2015.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

”Jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg

havde været”

Harde Sobhanzadeh er 19 år. Han afsluttede hg for halvan-

det år siden men fandt aldrig en læreplads. Efterfølgende

sad han fast på kontanthjælp i et år, indtil han kom i job-

læring. Så vendte bøtten.

Han ville bare gerne i gang. Men det lykkedes ham ikke at ﬁnde

en læreplads i en butik, så i stedet endte han på kontanthjælp

og blev sendt ud i virksomhedspraktik.

”Jeg ﬁk jo ingen idé om, hvad et rigtigt arbejde er. Jeg indgik

ikke på lige vilkår, og opgaverne var meget simple så som at

fylde varer op, rydde op og gøre rent,” siger Harde, som via Ud-

dannelseshuset i Esbjerg hørte om headspace.

”I headspace havde jeg tre samtaler, hvor vi talte om mig og mine

interesser, og hvad et joblæringsforløb var. Så kom muligheden hos

SE. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg havde været, hvis jeg ikke

var kommet i joblæringsforløb. Jeg havde sikkert påbegyndt en eller

anden ligegyldig uddannelse og var droppet ud igen,” siger Harde.

forløbet, men det er dejligt at vide, at det er en mulighed, hvis

der skulle opstå et eller andet. Jeg har sådan set bare indgået i

hverdagens opgaver sammen med mine kolleger. Hele forløbet

har bare været vildt godt,” siger Harde, som har indgået en

uddannelsesaftale med SE, og dermed begynder på it-support

uddannelsen i april 2015. Harde vender derfor tilbage til SE, dog

som elev, senere på året.

Next stop: Uddannelse

Harde kom i joblæringsforløb i it-support afdelingen i SE. Noget

der virkelig passede den unge herre godt.

”Det fedeste er jo, at jeg fandt ud af, at man kan uddanne sig

til it-supporter. Den uddannelse kendte jeg slet ikke. Så jeg er

meget taknemmelig. Selv om jeg måske ikke ville blive tilbudt en

elevplads i SE, så ville uddannelsen som it-supporter alligevel

være interessant for mig.”

For Harde har joblæringsforløbet været et stort, lykkeligt eventyr,

men det har været rart med et sikkerhedsnet under ham.

”Min mentor, Dennis, er en superfed fyr, men jeg har egent-

lig ikke brugt hverken ham eller headspace så meget under

HARDE SOBHANZADEH

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

”Hvert eneste menneske

har en værdi”

AASE BJERREGAARD CHRISTENSEN, HR-ANSVARLIG I

BLUE WATER SHIPPING

Hos Blue Water Shipping er det slet ikke et spørgsmål om

socialt ansvar eller ej. Det er udelukkende et spørgsmål om

hvordan.

Stiv kuling fra Vesterhavet oprører vandet udenfor Blue Water

Shippings panoramavinduer. På et par etager over os sidder

en ung pige i joblæring. Hun er ved at afslutte forløbet på ﬁre

måneder med stor succes.

”Det har virkelig været ”Den Gode Historie”. Hun er en rigtig god

pige og har intellektet og lysten med sig,” siger HR-ansvarlig i

Blue Water Shipping, Aase Bjerregaard Christensen.

”Der er ingen tvivl om, at vi har et socialt ansvar. Det handler

mere om, hvordan vi gør det. Der er jo ﬂere måder at hjælpe på,

men den her måde fungerer rigtig godt for os.” siger Aase.

I et joblæringsforløb er det virksomhederne, som sætter ram-

merne for forløbet – ikke systemet.

”Vi har en åben og direkte adgang til headspace. Der er ikke et

hav af offentlige dokumenter, der skal udfyldes og sendes frem

og tilbage, fordi vi ansætter direkte. Det her er langt mindre

bureaukratisk, og der er en helt anden nærhed og forståelse for

det enkelte menneske. Det er helt essentielt for os. Hvert eneste

menneske har en værdi, og det kommer virkelig til udtryk her,”

siger Aase Bjerregaard Christensen. Hun mener også, at kol-

legerne er stolte af og glade for, at Blue Water Shipping tager et

socialt ansvar i lokalsamfundet.

”Ingen familier kan jo sige sig fri. Det kunne jo være ens eget

barn, som var kommet ud på en forkert løbebane. Som privat

virksomhed kan vi løfte meget, og vi har langt ﬂere steder at

placere de unge, så det giver mening både for den unge og for

os,” siger Aase Bjerregaard Christensen.

I Blue Water Shipping har de taget imod den unge på lige fod

med alle andre. Dog har de tilpasset opgaverne og fyldt lidt

mere på efterhånden.

”Vi har været heldige med hende. Hun havde fra dag et et stort

videbegær og gejst. Vores opgave var så, at få hende stop-

pet op, fordi hun så gerne vil indfri alle forventninger med det

samme. Men så knækker ﬁlmen. På den måde har vi et ansvar

for, at hun får en succesoplevelse,” fortæller Aase.

Den unge pige afslutter sit joblæringsforløb om kort tid og har

fået en elevplads i Blue Water Shipping.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

En ny chance

FOTO: JAKOB SCHULTZ

Jeanette Østerskov har et afbrudt uddannelsesforløb med

i bagagen. Selvtilliden havde nået et absolut nulpunkt, og

troen på en god fremtid var væk. Det vendte, da hun gik i

headspace.

25-årige Jeanette Østerskov var i gang med en uddannelse

som lægesekretær, da hun blev syg og måtte afbryde forløbet. I

en lang periode var hun derfor udenfor uddannelse og arbejds-

markedet.

”Jeg gik og var så ked af det. Jeg ﬁk det ene afslag efter det an-

det,” siger Jeanette Østerskov, og fortsætter:” ”Egentlig havde

jeg ikke de store forventninger til, at headspace kunne hjælpe

mig. Men allerede efter en enkelt samtale ringede de og sagde,

at de havde et joblæringsforløb til mig.”

Hun tog til samtale hos Blue Water Shipping sammen med

konsulenten fra headspace – og ﬁk jobbet. De ﬁre måneder i

joblæring hos Blue Water Shipping har givet esbjergenserinden

mod på at forfølge en karriere inden for spedition.

JEANETTE ØSTERSKOV

Hun mener, at den løbende kontakt med headspace er én

af styrkerne ved joblæringsforløbet. Hun har altid mulighed

for at ringe til medarbejderne i headspace for at få coaching

og sparring om sin joblæring, eller hvis hun løber ind i andre

problemer.

Den helt rette hylde

Joblæringsforløbet hos Blue Water Shipping har givet Jeanette

rigtig meget med, og speditionsfaget har bestemt ikke skræmt

hende væk – tværtimod.

”Det har været dejligt at komme i gang, det har givet mig lysten

tilbage, og jeg vil gøre meget for at blive her. Det er det her, jeg

gerne vil,” siger Jeanette, som netop er sluppet igennem nåle-

øjet og har fået en elevplads hos Blue Water Shipping.

”Jeg har fået selvtilliden tilbage og et kæmpe spark bagi. De

kalder mig en rigtig solstrålehistorie,” siger en glad Jeanette

Østerskov.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

hver dag, så vil jeg også rigtig gerne støtte dem alt det, jeg

kan,” siger Knud Knudsen og fortsætter: ”Alle bliver behandlet

ens. Men det er vigtigt, at der er nogle rygstød. De skal peppes

lidt op for eksempel ved at sige: Wow, det gjorde du hurtigere,

end jeg havde regnet med eller, det ser sgu godt ud, det du har

lavet der. På den måde får de en tro på, at de sagtens kan og er

noget værd,” forklarer værkføreren.

Knud har i mange år været håndboldtræner for ungdomshold. og

han har desuden et tre måneders kursus i psykologi på Aalborg

Universitet. Alligevel mener han ikke, at det kræver hverken ud-

dannelse eller erfaring at være mentor for unge i joblæring. Det

kræver derimod en oprigtig interesse og menneskelighed.

FOTO: RYBNERS

KNUD KNUDSEN SAMMEN MED LÆRLINGE PÅ VL STAAL

”Man behøver jo ikke være udlært pædagog for at være god til

børn. Selv om jeg er en stor og kraftig mand med fuldskæg, så

kan jeg godt blive ked af det, når en ung sidder og fortæller, at

han har det ad helvede til. Selvfølgelig er det altid rart at have

nogle faglige redskaber, men i bund og grund handler det om,

hvordan man er som menneske,” siger Knud. Han mener, at

mange unge mangler rollemodeller og nogen, der tror på dem.

”Jeg er hverken mor eller far for dem, men jeg sætter nogle

rammer op for dem og pakker ikke tingene ind, så de ikke er

i tvivl om, hvad jeg og vi som arbejdsplads forventer af dem.

Hvis de kan agere indenfor de rammer, så skal jeg også nok

give en masse af mig selv, og støtte dem så godt, som jeg

overhovedet kan. De mangler simpelthen nogen, der tror på

dem,” fortæller Knud. Det er dog ikke alle, han ville parre en

ung i joblæring med.

”Vi tænker meget over, hvem vi sætter sammen med hvem.

Smede kan være hårde ved hinanden, men de er jo ligeså

forskellige som alle andre, og jeg har da et sjak herude, hvor

jeg ikke ville placere en lærling eller en ung i joblæring, fordi de

simpelthen ikke forstår, hvordan man taler til unge mennesker

og tror, at de bare skal sætte dem til at feje eller lave kaffe. Det

gør sgu ikke en smed ringere af den grund, men enten så kan

man arbejde med unge mennesker, eller også kan man ikke,”

griner Knud Knudsen.

Mentor-Knud

Knud Knudsen er værkfører på VL Staal, og så er han

tilknyttet som mentor for en ung i joblæring. Han mener ikke,

at en mentorrolle kræver nogen former for værktøjer. Dog er

det alligevel ikke alle, som kan klare den opgave.

I november 2014 tog Knud Knudsen imod den første unge

mand i joblæringsforløb hos VL Staal. Han blev udset som virk-

somhedsmentor og tovholder på forløbet. For Knud er det helt

naturligt at agere rollemodel og give lidt af sig selv.

Værkføreren har dog et enkelt krav til lærlinge og unge i joblæ-

ring: Kom til tiden!

”Jeg gider ikke ligge og ringe efter dem om morgenen. Det har

jeg ikke tid til. Men hvis de kan ﬁnde ud af at komme til tiden

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

Hos VL Staal har de været godt tilfreds med samarbejdet med

headspace. Selv om værkføreren ikke har haft behov for det,

er det rart at vide, at det er en mulighed at ringe til headspace,

hvis der skulle opstå problemer undervejs.

”Jeg har kørt så mange lærlinge efterhånden, og jeg ved, at no-

gen desværre bliver tabt eller falder tilbage i et misbrug eller lig-

nende. Der er jeg ikke gearet til at hjælpe dem. Jeg kan hjælpe

dem her, og så kan de få en anden støtte i headspace. Vi har en

aftale om, at jeg kan ringe, når jeg vil, og hvis jeg har den mind-

ste mistanke om tilbagefald hos den unge, så ville jeg ikke tøve

et sekund med at løfte røret,” siger Knud Knudsen. Heldigvis

har der slet ikke været behov for akutopkald – tværtimod.

”Vi gik ind til det med skyhøje forventninger, og jeg må sige, at

de er blevet indfriet. Det har været et enormt positivt forløb. De

brænder virkelig for det i headspace, og det smitter altså af.

headspace konsulenten kom herud og fortalte om projektet og

besvarede de spørgsmål, vi havde. Vi har også fået tilsendt en

del materiale, så jeg må sige, at samarbejdet har kørt fuldstæn-

dig på skinner. Faktisk er jeg lidt oppe og køre over det. Vi har

fået meget frie tøjler, og vi har fået en kanon ung mand i joblæ-

ring, som virkelig kan sit kram. Det er jo en ren solstrålehistorie,”

mener Knud Knudsen.

Den unge mand, som har været i joblæringsforløb hos VL Staal,

begynder i voksenlære den 1. april 2015, og det er en helt

anden ung, Knud Knudsen ser i dag.

”Han stråler jo som en sol. Jeg tror simpelthen, at det her har gi-

vet ham troen på, at livet er værd at leve, og at man kan komme

ud af alt det lort, man har været i, blive gældfri og stifte familie.”

Hvad kan mentorerne forvente

•

At de tilbydes et opstartsmøde, som headspace

arrangerer

•

At de altid vil kunne få sparring hos headspace

af en medarbejder, som kender den unge, der er i

joblæring

•

At headspace vil gøre en særskilt indsats for at lære

mentorerne og deres arbejde at kende

•

At der to gange om året arrangeres faglig sparring/

fyraftensmøder om emner, som har haft generel

interesse blandt mentorerne

Hvad forventer headspace

•

At den enkelte mentor vil investere tid og interesse,

hvis man har sagt ja og får praktisk mulighed herfor

af virksomheden

•

At den enkelte mentor tager kontakt til headspace,

hvis der opstår situationer i joblæringen, som er vigtige

at tage hånd om

•

At den enkelte mentor har lyst til at gøre en forskel

for unge mennesker. Der forudsættes ikke teoretiske

kundskaber men primært god menneskekundskab,

erfaring og indsigt i unges situation.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

”Før i tiden sked jeg højt og ﬂot på

det hele”

På trods af sine blot 25 somre har Christian Guldmann

Winther været misbruger i 10 år. En tur på behandlingshjem,

et besøg i ”Opgangen” og et joblæringsforløb er nu mod alle

odds kulmineret i en voksenlæreplads som smed.

Det er bestemt ikke den lige vej til arbejdsmarkedet, 25-årige

Christian Guldmann Winther har taget. Men efter et halvt års

ophold på et døgnbehandlingshjem i Thy og sin daglige gang

i ”Opgangen” – et dagscenter for misbrugere var Christian ved

at have styr på sig selv, men han havde svært ved at komme

i gang for alvor. Hans misbrugskonsulent i Opgangen foreslog

ham derfor at kontakte headspace Esbjerg.

”Det var ved at lakke mod enden for mig. Der skulle ske et eller

andet. Jeg trivedes ikke med ikke at lave noget. Jeg havde

brug for noget til at fylde mine dage og mit liv ud i det hele taget

med,” fortæller Christian.

Efter to samtaler i headspace, hvor de snakkede om, hvad han

kunne tænke sig at lave, tog han og headspaces konsulent

ud til VL Staal og indgik en aftale om et joblæringsforløb for

Christian.

”Efter niende klasse gik jeg på et frivilligt grundforløb på EUC,

hvor jeg prøvede en masse forskelligt så som murer-, tømrer- og

smedjearbejde. Det var helt klart smedefaget, som tændte mig,”

siger Christian.

På VL Staal indgik han fra dag et som en del af teamet, og han

stortrives i faget.

”Før i tiden sked jeg højt og ﬂot på det hele, men nu har jeg et

ansvar for at komme op om morgenen og møde til tiden. Der

CHRISTIAN GULDMANN WINTHER

har da været dage, hvor jeg hellere bare ville blive hjemme un-

der dynen, men jeg har ikke haft en eneste sygedag,” fortæller

Christian, som har knoklet som en hest for at få en læreplads

hos VL Staal efter joblæringsforløbet.

”Mit mål var at få en læreplads, og det har jeg fået. Jeg har

også fået penge på kontoen og noget meningsfuldt indhold i

min hverdag – og jeg sover meget bedre om natten nu,” siger

den kommende smed.

Christian begynder som voksenlærling den 1. april 2015.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

En lille dråbe i havet

NICK VEJLGAARD ØRSKOV, HR-CHEF I ESVAGT

ESVAGT står for sikkerhed og support til søs. Derfor er det

helt afgørende, at medarbejderne er 100 procent pålidelige.

Alligevel accepterede de en ung mands mildest talt frygtelige

CV og gav ham en ekstra chance.

Det er et ungt menneske, som nærmest kryber ind på HR-chef

Nick Ørskovs kontor. Trods svulmende overarme og en god

højde, fylder den unge ikke meget i rummet.

”Han vandt rigtig meget hos mig allerede fra start. Hvis han var

kommet kæphøj ind på kontoret, så tror jeg ikke, at vi havde

givet ham en chance. Men der var ingen tvivl om, at han var ﬂov

over sin situation,” siger Nick Ørskov. Han gjorde det, ved første

møde, helt klart for den unge, hvad værdierne i ESVAGT er. No

bullshit! Derfor indvilgede den unge også i at blive drug testet

inden hver udmønstring.

”Vi lever af sikkerhed. Derfor kan vi ikke have nogen ansatte,

som kompromitterer det. Og derfor er det afgørende for os, at

vi kan stole 100 procent på vores medarbejdere,” forklarer Nick

Ørskov og fortsætter: ”ESVAGT er ikke sat i verden til at være

en socialanstalt. Man kan jo vælge at sige, at det er den unges

egen skyld, og at han eller hun må sejle sin egen sø. Men rigtig

mange af de her unge hænger fast i dyndet og kommer ikke vi-

dere. Det bliver dermed et samfundsproblem, som vi med vores

virksomheds størrelse kan være med til at afhjælpe, så længe

det ikke går ud over sikkerheden.”

Som tiden går og drug testen hver gang er negativ, viser det

sig, at den unge mand fungerer rigtig godt til søs. Han har ﬂair

for det og går til opgaverne med krum hals. En gnist er blevet

tændt i ham. Han vil være sømand. Desværre kræver Søfarts-

skolen i Svendborg en ren straffeattest og en egenbetaling

på 25.000 kroner. Ingen af delene kan den unge leve op til.

ESVAGT har derfor kontaktet Søfartsskolen for at hjælpe til,

trods pletterne på straffeattesten og desuden lånt den unge

mand pengene.

”Det er så lidt, der skal til. Vores størrelse gør, at vi fylder meget

i lokalsamfundet. Vi har derfor en forpligtelse til at give noget

tilbage. Kan vi bare få én ung væk fra det forkerte miljø, så er vi

kommet rigtig langt, og det vil vi gerne være med til,” siger Nick

Ørskov.

Til sommer påbegynder den unge mand sin uddannelse på

Søfartsskolen, og et nyt liv i den rigtige retning.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

Tak til virksomhedsnetværket

Dette hæfte er blevet til på baggrund af interviews med otte af de

14 virksomheder i virksomhedsnetværket i Esbjerg. Samtalerne

har været med alt lige fra værkføreren til den HR-ansvarlige.

Disse virksomheder er med til at give unge mennesker, som er

kommet ud på et sidespor en ny chance og hjælpe dem tilbage

på rette kurs til gavn for samfundet og den unge i særdeleshed.

Hvert menneske kan noget. Hvert menneske duer til noget – det

handler bare om at ﬁnde ud af, hvad det er.

En kæmpe tak til virksomhedsnetværket i Esbjerg fordi I tager

ansvar for de lokale unge – uden jer var det ikke muligt.

Bestyrelsesformand i Foreningen Det Sociale Netværk og stifter

af headspace Danmark.

Poul Nyrup Rasmussen

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om materiale til foretræde d. 30/3-2016 om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp

Hvis du vil vide mere om

virksomhedsnetværket og joblæring

eller ønsker at være en del af det,

kan du kontakte headspace Danmark

på 3110 1330 eller [email protected]

Et initiativ under:

Det Sociale Netværk