BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 143: Afrapportering om den tværgående myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping) på baggrund af de gennemførte aktiviteter i perioden fra 2012-2015, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 143
Offentligt

NOTAT

Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede

forhold (social dumping) 2012 – 2015

Februar 2016

Baggrund

Siden 2012 har der været afsat midler til at styrke indsatsen over for social dum-

ping. Der blev afsat en ramme på i alt 55 mio. kr. årligt i 2012-2013 til Arbejdstil-

synet, SKAT og politiet. Med finanslovsaftalen for 2013 fik Arbejdstilsynet tilført

yderligere 10 mio. kr. i 2013 til indsatsen. Med

finanslovsaftalen for 2014

blev den

styrkede myndighedsindsats mod social dumping videreført i perioden 2014-2017.

Arbejdstilsynet, SKAT og politiet er sammen blevet bevilliget 65 mio. kr. i 2014

og 53 mio. kr. årligt i 2015 – 2017. Med

finanslovsaftalen for 2015

blev det aftalt

at øge bevillingen til den fælles myndighedsindsats mod social dumping med 27,5

mio. kr. i 2015, 23 mio. kr. i 2016 samt 13 mio. kr. årligt i 2017-18.

Med

finanslovsaftalen

for 2016

blev indsatsen styrket med yderligere 25,6 mio.

kr. i 2017.

Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndigheds indsats fra 2015-2018 i mio. kr.

2015

80,5

2016

76,0

2017

91,6

2018

13,0

J.nr. 20165100451

SBT/DOH

I alt

Endvidere blev der med FL14, FL15 og FL16 sat en række initiativer i værk, der

gav yderligere bevillinger til myndighederne.

Sammenfatning

Siden indsatsen mod social dumping startede d. 1. marts 2012 er kontrol og tilsyn

med udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne

gennemfører fælles kontrolaktioner – både landsdækkende og regionale – og har

daglige aktiviteter på området.

I 2015 har der været fokus på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne

bruges der, hvor effekten af myndighedernes indsats er størst. Herunder at styrke

samarbejdet imellem myndighederne. Endvidere har myndighederne også arbejdet

med at indhente ny viden og udvikle værktøjer, så indsatsen forbliver aktuel. Ende-

lig har myndighederne igen i 2015 fokus på nye tendenser blandt udenlandske virk-

somheder, der udføre

arbejde i Danmark.

For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og

virksomhedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest

risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 143: Afrapportering om den tværgående myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping) på baggrund af de gennemførte aktiviteter i perioden fra 2012-2015, fra beskæftigelsesministeren

Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, politiet og SKAT stadig bliver bedre til at

understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol. Myndig-

hederne er bl.a. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får mis-

tanke om en overtrædelse på en anden myndigheds område. Ligeledes er myndig-

hederne blevet bedre til at gå ud på virksomheder sammen og til at sikre, at myn-

dighederne kommer hjem med de oplysninger, der er nødvendige for den videre

sagsbehandling.

Denne afrapportering indeholder følgende elementer:

1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politi

2. Presseinitiativer

3. Arbejdstilsynets indsats

4. SKATs indsats

5. Politiets indsats

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

7. Opsamling

1. Styrket myndighedssamarbejde

For at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der, inden indsatsen blev ind-

ledt i marts 2012, indgået samarbejdsaftale mellem Arbejdstilsynet, SKAT og poli-

tiet. Aftalen fastlægger rammerne for samarbejdet på centralt og lokalt niveau og

skal sikre, at myndighederne har den nødvendige kontakt, således at de kan reagere

koordineret, hurtigt og konsekvent over for udenlandske virksomheder, der over-

træder reglerne. Aftalen er blevet fornyet og revideret flere gange siden.

Myndighedsindsatsen er fortsat målrettet mod virksomhederne i bygge- og anlægs-

branchen, landbrug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen samt

rengøring.

I løbet af 2015 har Arbejdstilsynet, SKAT og politiet gennemført otte landsdæk-

kende aktioner og 38 regionale aktioner. Der er således ved udgangen af 2015 gen-

nemført henholdsvis 30 landsdækkende aktioner og 95 regionale aktioner i alt si-

den 1. marts 2012.

Der har været et mindre fald i antallet af arbejdsmiljøreaktioner i løbet af 2015 end

gennemsnittet for 2014. Dette skyldes umiddelbart, at myndighederne i 2014 i stør-

re grad førte tilsyn i brancher, hvor alvorlige arbejdsmiljøproblemer er umiddelbart

konstaterbare, fx bygge- og anlægsbranchen. I 2015 har myndighederne haft yder-

ligere fokus på en række brancher, hvor der traditionelt er færre alvorlige arbejds-

miljøproblemer Det drejer sig primært om servicebrancher som fx restauranter og

hoteller samt rengøringsbranchen. Omvendt har disse brancher vist sig at være

mere relevante for henholdsvis SKAT og politiet.

Arbejdstilsynet og SKAT gennemfører imellem aktionerne hver især aktiviteter

over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke om, at

forholdene ikke er i orden. Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol med

udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem anmel-

delser til Arbejdstilsynets hotline om udenlandske virksomheder eller via Arbejds-

tilsynets hjemmeside, samt ved opsøgende kørsel. SKAT har ligeledes løbende

gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og arbejdstagere på baggrund

af anmeldelser fra andre projekter i SKAT eller udsøgninger mv.

Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, som

skal sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også, såfremt

der på et kontrolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for de an-

dre myndigheders lovområde, hvor dette indberettes til den pågældende myndig-

hed. Fx indberetter Arbejdstilsynet til SKAT hver gang, en virksomhed ikke er

anmeldt i RUT.

Som led i finanslovsaftalen for 2013 og med ændringen af udstationeringsloven,

som er trådt i kraft 1. juli 2013 har Arbejdstilsynet fået adgang til at udstede admi-

nistrative bøder til udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt i RUT.

2. Presseinitiativer

En del af den samlede myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold består i at

skabe synlighed om temaet, indsatserne og de opnåede resultater.

Arbejdstilsynet eller SKAT udsender pressemeddelelser efter landsdækkende akti-

oner, hvis disse har medført erfaringer, der kan forventes at være interessante for

pressen. På forespørgsel har de tre myndigheder udtalt sig til landsdækkende og

regionale nyhedsmedier efter udsendelsen af pressemeddelelserne. Arbejdstilsynet

offentliggør samtidig sine resultater på

www.at.dk.

Der har generelt været stor opmærksomhed om indsatsen, særligt lige efter de

landsdækkende aktioner.

3. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

Arbejdstilsynet har – som led i sin tilsynsvirksomhed – til opgave at føre tilsyn

med, at udenlandske virksomheder overholder den danske arbejdsmiljølovgivning.

Det er endvidere Arbejdstilsynets opgave at kontrollere, at udenlandske virksom-

heder har foretaget anmeldelse til RUT, og at anmeldelsen er fyldestgørende og

korrekt i forhold til reglerne.

Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende

aktiviteter:



Der er oprettet task forces i hvert af Arbejdstilsynets tre tilsynscentre. Tilsyns-

center Øst (der også dækker hovedstadsområdet) er landskoordinerende center.

Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssamarbejdet, herunder afholdelsen af de

fælles landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.

I forbindelse med sin daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske

virksomheder, der er anmeldt til RUT. Derudover fører Arbejdstilsynet også til-

syn med udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt til RUT, fx via opsø-

gende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der bygges privat.





På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksom-

heder har Arbejdstilsynet fastholdt sit udvidede branchefokus til også at fokuse-

re på bl.a. restaurations- og autobranchen.

Der blev i forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 afsat midler til at kontrol-

lere virksomheder med fx udenlandsk ejer, som er oprettet i CVR som danske

virksomheder og dermed ikke skal i RUT, og hvor der er en formodning om, at

arbejdsmiljøet er dårligt. Arbejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at ud-

søge relevante virksomheder i CVR og føre kontrol med dem.

Borgere, hvervgivere eller virksomheder, som har mistanke om, at en uden-

landsk virksomhed udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT, kan

kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline om udenlandske virksomheder.

I 2015 afholdte Arbejdstilsynet sammen med SKAT og Erhvervsstyrelsen en

række vejledningsmøder på bl.a. større byggepladser med stor andele af uden-

landsk arbejdskraft. Formålet var at orientere om myndighedernes regler samt

fortælle, hvor de pågældende udenlandske ansatte kunne få mere viden. Ar-

bejdstilsynet oplevede, at der blev taget godt imod vejledningsmøderne på de

steder, hvor de blev afholdt. Der var høj grad af deltagelse og spørgelyst blandt

de deltagende personer. Især muligheden for at få uformel vejledning af myn-

dighederne efter myndighedernes oplæg blev anvendt.



Resultater

Landsdækkende aktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit af ar-

bejdssteder fordelt over hele landet i udvalgte brancher.

Nedenfor (tabel 3.1) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med

de landsdækkende fællesaktioner i 2012, 2013, 2014 og 2015. Der er gennemført

seks landsdækkende aktioner i 2012, otte i 2013,otte i 2014 og otte i 2015.

Tabel 3.1 Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. marts 2012 - 31. december 2015

Fælles kontrolaktion

2012

2013

2014

2015

Besøg på landsplan

Antal besøgte arbejdssteder

Antal besøgte virksomheder

590

845

416

107

539

306

192

687

1006

539

574

431

362

209

766

942

458

197

647

295

485

168

611

773

267

182

512

264

398

Besøg fordelt på branche

Bygge/anlæg

Service, restauration og

rengøring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Virksomhedernes nationalitet

Danske

Udenlandske

Mulige straffesager ift. RUT

Antal arbejdsmiljøreaktioner

Danske virksomheder

Udenlandske virksomheder

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Mindst 1/3 af reaktionerne er givet til danske virksomheder, der har indlejet udenlandsk arbejdskraft (de såkaldte

”arme-ben-virksomheder”).

Som det fremgår af tabel 3.1, har Arbejdstilsynet på de 30 gennemførte fælles

landsdækkende aktioner, der er gennemført siden 1. marts 2012, besøgt i alt 3.566

virksomheder, som i alt har fået 1.991 arbejdsmiljøreaktioner. Forholdsmæssigt

svarer det til, at godt hver anden virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsy-

net på fællesaktionerne.

På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennem-

snit fået færre reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske

virksomheder i de besøgte brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet ar-

bejdskraft, fx i form af udenlandske enkeltmandsvirksomheder, hvor bl.a. instruk-

tionen til den enkelte medarbejder i nogle tilfælde er utilstrækkelig. Eventuelle

arbejdsmiljøreaktioner går derfor til den danske virksomhed, mens besøget – og en

eventuel RUT-tiltaleindstilling – registreres på den udenlandske virksomhed.

Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder

I perioden 1. januar 2012 - 31. december 2015 har Arbejdstilsynet besøgt i alt knap

24.550 arbejdssteder for at kontrollere udenlandske virksomheder. I alt har Ar-

bejdstilsynet ført tilsyn med knap 9.300 udenlandske virksomheder i perioden.

Besøgene er gennemført som led i Arbejdstilsynets daglige drift, herunder opsø-

gende kørsel, samt de afholdte fællesaktioner, jf. ovenfor.

Arbejdstilsynets samlede antal reaktioner til udenlandske virksomheder

Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljø reaktioner til udenlandske

virksomheder.

3.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder

Antal reaktioner

Forbud Strakspåbud

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

211

2121

348

Påbud

1198

Vejledninger

+ andet

I alt

2381

1576

228

488

188

105

165

3530

1262

142

527

238

110

112

187

5162

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I alt er der over perioden 1. januar 2012 - 31. december 2015 givet 5.162 reaktioner

til udenlandske virksomheder. Det svarer forholdsmæssigt til, at godt hver anden

virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet. Dette er lavt i forhold til alle

tilsyn, Arbejdstilsynet gennemfører, men tallene er ikke sammenlignelige. Fx er

mange tilsyn med udenlandske virksomheder på ganske små byggepladser, hvor

der kun udføres ganske få arbejdsopgaver, mens mange risikobaserede tilsyn er på

større virksomheder, hvor der foregår mange forskellige arbejdsopgaver. Og der-

med er der stor forskel på, hvad Arbejdstilsynet kan reagere på. Tabel 3.3 viser, at

knap 3/4 af reaktionerne drejer sig om alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølov-

givningen (forbud og strakspåbud).

Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op

til arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder

RUT-anmeldepligten. I gennemsnit får 55 procent af de udenlandske virksomheder

(arbejdssteder), der ikke er i RUT, en alvorlig arbejdsmiljøreaktion (fx strakspåbud

eller forbud mod at fortsætte arbejde fordi, der er alvorlig fare for fx nedstyrtning).

Til sammenligning er det kun 2 procent af de udenlandske virksomheder (arbejds-

steder), der er i RUT, der får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion. En ikke uvæsentlig

del af de registrerede virksomheder fungerer dog som indlejet arbejdskraft og vil

derfor sjældent få påbud, da det vil gå til den virksomhed, der fungerer som deres

arbejdsgiver (se tabel 3.3).

I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter bran-

cher.

3.3 Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder.

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

120

146

208

131

199

301

142

460

214

132

355

194

125

331

244

351

295

101

414

I alt

228

3530

1262

5020

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2014 2014 2014 2014 2015 2015 2015 2015

256

364

261

349

288

384

253

338

228

300

220

318

175

237

233

292

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

De besøgte virksomheders oprindelseslande i procentfordeling

Tabel 3.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt

efter virksomhedernes nationalitet. Besøgene er foretaget fra 1. januar 2012 til 31.

december 2015. Her ses det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat

hører til polske og tyske virksomheder.

3.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet

2012

2013

2014

2015

Polen

Tyskland

Litauen

Italien

Slovakiet

Tjekkiet

Sverige

41,9 %

19,7 %

7,4 %

1,8 %

5,7 %

1,9 %

2,7 %

38,7 %

22,3 %

7,7 %

2,7 %

3,2 %

1,1 %

3,9 %

39,5 %

22,0 %

5,0 %

2,7 %

2,0 %

1,9 %

2,5 %

42,6 %

18,8 %

5,8 %

2,8 %

1,4 %

2,0 %

Holland

Storbritannien

Rumænien

Letland

Øvrige (fx sydeuropæiske lande)

I alt

1,6 %

2,0 %

0,9 %

2,3 %

12,1 %

1,4 %

2,0 %

1,3 %

14,4 %

2,1 %

2,8 %

0,4 %

1,1 %

18,0 %

2,3 %

1,5 %

1,2 %

0,8 %

18,0 %

100,0 %

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

RUT – Registret for Udenlandske Tjenesteydere

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse til RUT,

udarbejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden, eller

Arbejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres SKAT

om forholdet.

I perioden 1. januar 2012 – 31. december 2015 har Arbejdstilsynet sendt 1.094

tiltaleindstillinger for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT til politiet

med anmodning om retslig tiltale, jf. tabel 3.5. Antallet af straffesager har holdt sig

nogenlunde stabilt, siden Arbejdstilsynet blev myndighed på området. Langt stør-

steparten af indstillingerne drejer sig om manglende anmeldelse til RUT, mens de

øvrige vedrører urigtige eller mangelfulde anmeldelser. Desuden er der udstedt 692

administrative bøder om manglende eller mangelfuld RUT-anmeldelse siden 1. juni

2013, hvor Arbejdstilsynet fik mulighed for at udstede administrative bødeforlæg

på udstationeringsområdet.

Tabel 3.5 Tiltaleindstillinger og administrative bøder for manglende eller mangelfuld anmeldelse i

RUT

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013

Antal tiltale-

100

112

102

125

indstillinger

Antal admini-

strative bøder

I alt

100

112

102

125

137

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

4. kv.

I alt

2014 2014 2014 2014 2015 2015 2015

2015

Antal tiltale-

1.094

indstillinger

Antal admini-

107

692

strative bøder

I alt

117

115

133

179

102

127 1.786

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I nedenstående tabel (tabel 3.6) redegøres for, hvordan administrative bødeforelæg

for RUT-overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen efter Arbejds-

tilsynet udstedte bødeforelægget.

Tabel 3.6 Fordeling af administrative bøder for mangelfuld anmeldelse i RUT

2013

2014

Antal RUT administrative bødeforelæg i alt

Antal vedtagne og betalte administrative bødeforelæg

Antal vedtagne, men ikke betalte, administrative bødefore-

læg

Frist for vedtagelse/betaling ikke overskredet

114

313

109

2015

265

I alt

692

235

Henlagt af AT pga. nye oplysninger

Antal sager overgivet til politiet pga. manglende vedtagel-

se eller indsigelse til administrative bødeforelæg

169

107

338

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

⃰ Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013

I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg – fx

hvis der er uklarhed om, hvem bøden skal sendes til – fremsender Arbejdstilsynet

en tiltaleindstilling til politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågæl-

dende udenlandske virksomhed for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel

3.5.

Hotline om udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynet har som beskrevet oven for etableret en hotline om udenlandske

virksomheder i Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet mod-

tage elektroniske anmeldelser via Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdstilsynet har modtaget 3.840 henvendelser til hotlinen om udenlandske virk-

somheder samt til anmeldeordningen på at.dk siden 1. januar 2012, jf. tabel 3.7.

Opkaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således:



Fra faglige organisationer: 1.771



Fra private hvervgivere: 44



Fra professionelle hvervgivere: 53



Fra andre (fx fra borgere): 1.972

Tabel 3.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013

Antal opkald

173

308

293

373

211

316

312

258

og anmeldel-

ser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

4. kv.

I alt

2014 2014 2014 2014 2015 2015 2015

2015

Antal opkald

172

188

243

230

167

213

211

172 3.840

og anmeldel-

ser

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Siden etableringen har hotlinen udviklet sig til at være et vigtigt redskab for Ar-

bejdstilsynet, fordi de mange anmeldelser er med til at gøre det nemmere for Ar-

bejdstilsynet at lokalisere og dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenland-

ske virksomheder.

Arbejdstilsynets erfaringer



Der er mange eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender foræl-

dede arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde, samt bruger et lavere niveau

af teknologisk udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.

Arbejdstilsynet oplever en fortsat tendens til meget lidt eller dårligt funge-

rende kommunikation på byggepladser, hvor udenlandske virksomheder

opererer.

Desuden ser Arbejdstilsynet eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft til-

bydes kummerlige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger (fx ingen spise-



plads, toilet og badefaciliteter m.m.) og bor på arbejdsstedet under meget

tarvelige kår. Endvidere har Arbejdstilsynet i et stigende antal tilfælde vi-

deregivet oplysninger til politiet på baggrund af mistanke om illegal ar-

bejdskraft.

Især i bygge- og anlægsbranchen ser Arbejdstilsynet jævnligt, at en dansk

virksomhed officielt fungerer som hovedentreprenør med en række en-

keltmandsvirksomheder som underentreprenører, men enkelte ”ejere” af

enkeltmandsvirksomhederne er ikke altid klar over, at de ifølge hoveden-

treprenøren er selvstændige og ikke ansatte. Derved kan hovedentreprenø-

ren (arbejdsgiveren) undgå mange af kravene i bl.a. arbejdsmiljøloven.

Arbejdstilsynets erfaringer fra rengøringsbranchen viser, at udenlandsk ar-

bejdskraft her typisk er direkte ansat i danske virksomheder. Der anvendes

ofte forældede og nedslidende arbejdsmetoder.

Arbejdstilsynet møder oftere end tidligere udenlandsk arbejdskraft, der ik-

ke vil udtale sig til Arbejdstilsynet eller forsvinder fra arbejdspladsen.

Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder ope-

rerer i hele landet. Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og

Nordsjælland.

Mange udenlandske virksomheder ønsker at overholde reglerne, men der er

en gruppe af udenlandske virksomheder og danske virksomheder med

udenlandsk arbejdskraft, som konsekvent overtræder reglerne og har et ar-

bejdsmiljø under almindelig standard.

4. SKATs indsats mod social dumping

SKATs indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at sikre re-

gelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sikres gennem kontrolindsatser

rettet mod brancher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at være

størst. Der er i myndighedssamarbejdet løbende dialog om branche- og virksom-

hedsudvælgelse med henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virk-

somheder prioriteres højest.

Som led i indsatsen har SKAT gennemført følgende aktiviteter:



SKATs særlige indsatsprojekt mod social dumping

Der er i SKAT oprettet et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede op-

gave vedrørende social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og

sagsbehandling mv. på landsplan. I dette projekt har SKAT gennemført det

konkrete indsatssamarbejde med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber

opmærksomhed, har stor synlighed og medvirker til holdningsbearbejdning.

Herved øges den oplevede opdagelsesrisiko.

SKATs projekt ”Styrket kontrol”

SKATs indsatsprojekt ”Styrket kontrol” blev etableret med baggrund i aftale af

den 8. november 2012 mellem den daværende regering og Enhedslisten om

styrket kontrol over for udenlandske virksomheders levering af tjenesteydelser

og udstationering af arbejdstagere. Projektet har til formål at sikre, at udenland-

ske virksomheder, der opererer i Danmark, reelt er registreret i deres hjemland.



Der er løbende blevet foretaget søgninger i RUT-registreret over de udenland-

ske momsnumre, som herefter er blevet verificeret ved opslag i det fælleseuro-

pæiske system VIES (system for udveksling af momsoplysninger) eller i uden-

landske registreringsdatabaser for at få konstateret, om virksomhederne har væ-

ret registreret i hjemlandet. I 2015 er der verificeret knap 4.000 virksomheder.

Verifikationsgraden ved opslag i VIES var på ca. 56 pct..

I november 2013 blev foretaget et forsøg på en total verificering af alle RUT-

registreringerne, dvs. både opslag i VIES, opslag i udenlandske registre samt

manuelle henvendelser til de virksomheder, der ikke kunne verificeres ved da-

tabaseopslag, eller kompetente myndighed i det respektive land. Denne gen-

nemgang har givet et statistisk overblik over verifikationsgraden for en konkret

periode og viste, at ca. 95 pct. af de udenlandske virksomheder kunne verifice-

res som registreret i hjemlandet. I november 2015 er der igen foretaget en total

verificering for at følge, hvorvidt den totale verifikationsgrad har ændret sig si-

den 2013. Resultatet af undersøgelsen forventes at foreligge medio 2016.

Der bliver foretaget kontroller blandt de virksomheder, som enten ikke har kun-

net verificeres eller ikke har angivet et momsnummer. De kontrolrelevante sa-

ger er valgt på baggrund af en risikovurdering med det formål at sikre korrekt

registrering og dermed korrekt afregning af moms og skat.



Det særlige vejledningsinitiativ

Med finanslovsaftalen for 2015 blev der afsat 5 mio. kr. i 2015 til styrkelse af

kendskabet til den danske model målrettet udenlandske virksomheder og deres

arbejdskraft. Heraf er 0,5 mio. kr. afsat til SKAT. Vejledningen blev gennem-

ført i et samarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og Erhvervsstyrelsen i form

af dialogmøder på strategisk udvalgte steder i hele landet.

Der blev blandt andet afholdt møder på en større byggeplads i det indre Køben-

havn, blandt polske, rumænske og kroatiske arbejdstagere i Midt- og Nordjyl-

land og blandt virksomhedsledere tilknyttet Metroselskabet i København.

SKAT orienterer om reglerne for skattepligt, selvangivelse, arbejdsudlejebe-

skatning og selvstændige kontra lønmodtagere. Derudover blev der orienteret

om SKATs webservices for udlændinge mv. Evalueringer fra møderne har alle

givet positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Der gennemføres i 2016 en sam-

let evaluering af initiativet.



Fremadrettede reguleringer og vejledning

I tilknytning til kontrolindsatsen har der været foretaget ændring i mange virk-

somheders registrerings- og afregningsforhold med henblik på at sikre korrekt

regelefterlevelse fremadrettet. SKAT har gennem vejledning hjulpet virksom-

hederne i en række forhold, så indberetningen af skat og moms bliver korrekt.

Der er endvidere blevet vejledt i registrering for moms – specielt når, der er

blevet arbejdet for en ikke-erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere er

der givet vejledning om registrering af ansatte for kildeskat (A-skat), om regler-

ne for arbejdsudleje, om anvendelse af udenlandsk registrerede biler, skiltnings-

regler på byggepladser samt om skiltningsregler på erhvervsmæssigt anvendte

varevogne.

I 2015 er der anvendt knap 66 årsværk til bekæmpelse af social dumping, hvoraf de

15 årsværk er anvendt i projekt ”Styrket kontrol”.

Det vil ofte være et tids- og ressourcekrævende opklarings- og undersøgelsesarbej-

de, når SKAT undersøger, om der skal ske en ændring af pligtige skatter og/eller

afgifter. Det kan fx være tilfælde, hvor det er undersøgt, om en udenlandsk virk-

somhed eller person reelt er skattepligtig til Danmark. Dette vil kunne indebære

sagsbehandlingsaktiviteter såsom kontakt til skattemyndighederne i virksomhedens

hjemland, indhentning af kontoudtog i pengeinstitut, korrespondance med virk-

somheden i hjemlandet eller dennes repræsentant mv. Resultatet heraf viser sig

derfor ofte først på længere sigt.

Reguleringer

I perioden fra primo 2012 til udgangen 2015 har SKAT som led i den fælles myn-

dighedsindsats gennemført i alt knap 7.700 kontroller. Ved en kontrol forstås

SKATs sagsregistrering på en virksomhed eller en person efter gennemgang af de

pågældendes skatte- og afgiftsforhold. Af disse er ca. 800 kontroller ved periodens

udgang ikke afsluttede. Der er foretaget samlede reguleringer af indkomst, moms

og skat på i alt ca. 445 mio. kr. Heri indgår reguleringer fra foreløbige afgørelser på

igangværende kontroller med i alt ca. 15 mio. kr. Samlet er der således afsluttet ca.

6.900 kontroller og gennemført reguleringer på ca. 429 mio. kr.,

jf. tabel 4.1.

Det skal bemærkes, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til det skattemæssige

merprovenu forbundet med indsatsen,

jf. boks 1.

Boks 1. Reguleringer

Reguleringer kan være ændringer af en virksomheds angivelser af indkomst, moms, arbejds-

udlejeskat eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændringer af en løn-

modtagers indkomst eller fradrag. Reguleringer kan både være i opad - eller nedadgående

retning, og der er således tale om bruttobevægelser. Der er dog langt overvejen de tale om

forhøjelser.

Det skal understreges, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til skattemæssigt merprovenu,

dels fordi en del af reguleringerne som nævnt måles på indkomst (skattebasen), dels fordi

der som nævnt er tale om bruttobevægelser, og dels fordi en del af sagerne vil give sig ud-

slag i restancer, som ikke nødvendigvis kan blive inddrevet (på grund af konkurser mv.).

Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,

eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning. I opgørelsen af de foretag-

ne reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.

Tabel 4.1. SKATs reguleringer fordelt på hovedbrancher (afsluttede kontroller)

2012-2013

Antal

Bygge og anlæg

Service

Det grønne område

Øvrige

I alt

Kilde: SKAT

2014

Antal

1312

247

177

203

1939

Mio. kr.

51,8

16,8

15,8

14,3

98,7

2015

Antal

1150

407

229

549

2335

Mio. kr.

89,2

27,6

12,1

108,0

236,9

Antal

4099

958

753

1091

6901

I alt

Mio. kr.

181,5

68,8

39,7

139,4

429,4

Mio. kr.

40,5

24,4

11,8

17,1

93,8

1637

304

347

339

2627

Ca. 60 pct. af SKATs kontroller i perioden fra 2012 til og med 2015 er gennemført

inden for byggebranchen, der tegner sig for ca. 40 pct. af reguleringsbeløbet. I gen-

nemsnit resulterer en kontrol inden for byggebranchen således i lavere regulerings-

beløb end kontroller inden for de øvrige områder. En hovedårsag er, at når der fore-

tages kontroller på en byggeplads, er det sjældent på forhånd kendt, hvilke virk-

somheder der træffes, hvorimod fx en kontrol i en restauration eller en rengørings-

virksomhed i servicebranchen som udgangspunkt vil være rettet mod én udvalgt

virksomhed.

I 2012 har SKAT foretaget godt 1.400 kontroller, og heraf er afsluttet 1.050. Der er

i 94 tilfælde foretaget reguleringer på i alt knap 38 mio. kr.

I 2013 har SKAT foretaget godt 1.700 kontroller, og heraf er afsluttet knap 1.600.

Der er i 324 tilfælde foretaget reguleringer på i alt godt 56 mio. kr.

I 2014 har SKAT foretaget knap 2.100 kontroller, og heraf er afsluttet godt 1.900.

Der er i 366 tilfælde foretaget reguleringer på i alt knap 100 mio. kr. Hertil kom-

mer reguleringer fra 26 foreløbige afgørelser på yderligere ca. 12 mio. kr. Ved

udgangen af 2014 havde SKAT en beholdning på ca. 650 kontrolsager, der endnu

ikke var færdigbehandlet.

I 2015 har SKAT foretaget godt 2.450 kontroller. Der er af disse samt af de igang-

værende kontroller primo året afsluttet knap 2.350 kontroller i 2015. Der er i knap

800 tilfælde foretaget reguleringer på i alt godt 235 mio. kr. Hertil kommer regule-

ringer fra godt 20 foreløbige afgørelser på yderligere godt 15 mio. kr. Ved udgan-

gen af 2015 havde SKAT en beholdning på knap 800 kontrolsager, der endnu ikke

var færdigbehandlede. Stigningen i antal afsluttede kontroller og reguleringer i

2015 i forhold til tidligere år kan særligt tilskrives flere sagskomplekser med man-

ge ændringer i skattepligtsforhold.

I et stort antal tilfælde gennemføres både regulering af indkomst, moms mv. og

ændring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold,

jf. tabel

4.2.

Det betyder, at der er en fremadrettet virkning for de berørte perso-

ner/virksomheders afregningsforhold. Det er vanskeligt at skønne over størrelsen af

den fremadrettede virkning af disse reguleringer.

Som resultat af kontrollerne i 2012-2015 er i alt ca. 500 udenlandske virksomheder

registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk arbejdsudlejeskat eller

ændret fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden ansatte til at være

lønansat i dansk firma med indeholdelse af A-skat mv.

Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdsta-

gere. I disse kontroller er der foretaget bagudrettede reguleringer på i alt ca. 186

mio. kr. (beløbet indgår i det samlede reguleringsbeløb, jf. tabel 4.1). Ca. 45 pct. af

det samlede reguleringsbeløb på ca. 429 mio. kr. i perioden fra 2012 til 2015 kan

henføres til denne type kontroller, der også kan indeholde reguleringer for f.eks.

moms.

Tabel 4.2. Reguleringer af indkomst, mv. som følge af ændret skattepligt

2015

Oplysninger sendt til udland, antal sager

Entreprise ændret til løn/arbejdsudleje, antal sager

Skattepligtsager, antal sager

Regulering, ændret skattepligt (mio. kr.)

Kilde: SKAT

2012-13

113

228

36,4

2014

195

150

31,9

198

115

457

118,2

I alt

506

493

592

186,5

Foruden de gennemførte reguleringer er i alt 215 kontrolsager udtaget til behand-

ling for evt. strafferetligt ansvar.

De besøgte virksomheders oprindelseslande

På fællesaktionerne har SKAT ofte konstateret, at de udenlandske virksomheder er

underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske

arbejdere, der er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte

også en kontrol af de danske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte

eller underentreprenører. Derfor figurerer Danmark øverst på listen over de kon-

trollerede virksomheders oprindelsesland,

jf. tabel 4.3

(opgørelserne efter nationali-

tet er opgjort på afsluttede sager i året). I 2015 er der afsluttet sager på 50 forskel-

lige nationaliteter.

Tabel 4.3. Besøgte virksomheder efter nationalitet

2012-2013

Antal

Pct.

1680

518

125

121

2014

Antal

Pct.

983

529

120

2015

Antal.

1124

354

133

128

108

Pct.

Danmark

Polen

Italien

Rumænien

Storbritannien

Tyskland

Litauen

Holland

Sverige

Tjekkiet

Slovakiet

Bulgarien

Letland

Øvrige

I alt

Kilde: SKAT

2.627

100

1.939

100

144

2335

100

Eksempler på sager, SKAT har behandlet

Nedenfor skitseres nogle eksempler, som SKAT har afdækket i forbindelse med

indsatsen mod social dumping:



Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrere-

de enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem,

hvis der i virkeligheden er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise.

Det vurderes, om samarbejdsforholdet skal ændres fra entreprise til ansættelses-

forhold, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde kildeskat mv.

Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansat-

te i den udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skat-

temæssigt problem, hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en

entreprise. I disse tilfælde kontrolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet

skal ændres fra entreprise til arbejdsudleje, hvorefter den danske hvervgiver

skal indeholde arbejdsudlejeskat mv.

Konstatering af virksomhedsejers eller ansattes manglende selvangivelse, lavt

privatforbrug, forkerte fradrag eller indkomst og mistanke om sort arbejde, der

medfører indkomstforhøjelser.

Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktivitet i Danmark med

henblik på korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.



5. Politiets indsats mod social dumping

Politiets opgaver består i at yde bistand til SKAT og Arbejdstilsynets administrati-

ve kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag

samt efterforske formodede strafbare forhold. Politiets indsats udmøntes ved delta-

gelse i de fælles kontrolaktioner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse

af registreringspligten i RUT.

Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operations-

plan til brug for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i ind-

satsperioden 2015-18. Operationsplanen omfatter bl.a. en række strategiske mål, en

redegørelser for ansvarsfordelingen i politiet i relation til indsatsens udførelse samt

retningslinjer for en opfølgning på indsatsen.

Derudover afholder Rigspolitiet kvartalsmæssige møder med politikredsene, hvor

bl.a. indsatsen mod social dumping drøftes.

I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2012 – 31.

december 2015 registreret følgende:

Tabel 5.1: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere – anmeldelser

1. kv.

2012

Tjenesteyder

Hvervgiver

1. kv.

2014

Tjenesteyder

Hvervgiver

Kilde: Politiet

2. kv.

2012

110

2. kv.

2014

3. kv.

2012

3. kv.

2014

4. kv.

2012

110

4. kv.

2014

1. kv. 2. kv.

2013 2013

1. kv. 2. kv.

2015

3. kv.

2013

3. kv.

2015

4. kv.

2013

4. kv. I alt

2015

992

459

Tabel 5.2: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere – sigtelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013

Tjenesteyder

Hvervgiver

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. I alt

2014 2014 2014 2014 2015

2015 2015 2015

Tjenesteyder

839

Hvervgiver

398

Kilde: Politiet

Tallene for 2012-2015 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. de-

cember i de pågældende år.

Det skal bemærkes, at oplysningerne er behæftet med stor usikkerhed, da POLSAS

er et dynamisk journaliserings- og sagssystem og ikke et egentligt statistiksystem.

Opmærksomheden henledes derfor på, at de statistiske oplysninger, der gives i

denne besvarelse, kan afvige fra tidligere meddelte statistiske oplysninger.

Tabel 5.3: øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner

Øvrige sager

2012-13

2014

2015

Frihedsberøvelse

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andet*

Kilde: Politiet *Udlændingelov i øvrigt, færdselslov m.v.

6. Styrelsen for International Rekrutterings og Integrations indsats

Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge-, Integra-

tions og Boligministeriet (SIRI) – tidligere en del af Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering (STAR) – har i 2012-2015 deltaget i nogle af de landsdækkende og

regionale fællesaktioner med henblik på at bistå politiet med kontrol af tredjelands-

statsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark. SIRI har igennem årene deltaget

i 32 aktioner, heraf 17 aktioner i 2015. SIRI’s deltagelse i udgående kontrolaktio-

ner er øget fra 2015 som følge af aftalen om reform af international rekruttering fra

juni 2014. SIRI har samtidig fået adgang til at bruge de logbøger, som bl.a. SKAT

kan pålægge virksomheder at føre om deres ansatte, arbejdstid mv. På flere af de

aktioner, som SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske arbejdstagere uden

fornøden opholds- og arbejdstilladelse. Det har ført til anholdelser og forelæggelse

for Udlændingestyrelsen med henblik på udvisning og/eller bødepålæg fra politiet

til såvel arbejdsgivere som arbejdstagere. SIRI's deltagelse er målrettet brancher,

hvor der erfaringsmæssigt er beskæftiget tredjelandsstatsborgere.

7. Opsamling

Siden indsatsen mod social dumping startede d. 1. marts 2012 er kontrol og tilsyn

med udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne

gennemfører fælles kontrolaktioner – både landsdækkende og regionale – samt har

daglige aktiviteter på området. Derudover har Arbejdstilsynet, SKAT og Erhvervs-

styrelsen i 2015 gennemført et fælles vejledningsinitiativ.

Finanslovsaftalen for 2015 indebar bl.a. en styrkelse og videreførelse af myndig-

hedsindsatsen mod social dumping i perioden 2015-2018.

Mere effektivt myndighedsarbejde

I 2015 er der sat yderligere ind i forhold til at styrke samarbejdet. Myndighederne

har særlig fokus på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges der,

hvor effekten af myndighedernes indsats er størst.

Dette kommer til udtryk på flere måder:

Fx er antallet af planlagte aktioner i 2015 fordoblet i forhold til 2014. Endvidere

udbygger myndighederne løbende det indbyrdes samarbejde og koordinering af

sager om social dumping, så det sikres, at der bliver taget konsekvent fat om områ-

det, og at indsatsen tilpasses over tid, så den samlede myndighedsindsats giver

størst mulig effekt. Som et nyt tiltag er der fx nedsat planlægningsgrupper beståen-

de af kontrollanter fra hver myndighed, som forud for hver aktion afholder møder

med henblik på at fastsætte aktionsholdene og udvælge relevante arbejdssteder,

således at aktionen har størst mulig effekt.

Ny viden og værktøjer

Arbejdstilsynet har i 2015 sammen med SKAT og Erhvervsstyrelen igangsat en

række informationsmøder med udenlandske virksomheder og ansatte. Møderne er

primært afholdt i forbindelse med større byggeprojekter og Arbejdstilsynet har

sørget for, at der er tolke på relevante sprog tilstede.

Nye tendenser

Ligesom i 2014 har myndighederne i første halvår af 2015 haft fokus på nye ten-

denser blandt udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark.

På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksomheder

har Arbejdstilsynet valgt at fastholde et bredere branchefokus, der også indeholder

bl.a. restaurationsbranchen og autobranchen. Erfaringerne fra disse brancher viser,

at nogle af virksomhederne er registreret som enkeltmandvirksomheder, der er ejet

af danskere med anden etnisk herkomst. Ved tilsynet konstaterer Arbejdstilsynet

så, at der er ansatte. Hvis der er udenlandske ansatte, anvendes der typisk forælde-

de og nedslidende arbejdsmetoder. Tilrettelæggelse af kontroller i rengøringsbran-

chen kræver ofte nærmere afklaring af, hvornår rengøringsholdene findes på ar-

bejdsstederne, fx hvornår der gøres rent på hvilke skoler i en kommune.

Endvidere oplever myndighederne, at både udenlandske ansatte og arbejdsgivere

kun i begrænset omfang ønsker at meddele oplysninger til myndighederne. Uden-

landske personer opleves som fåmælte og vil ofte fortælle så lidt som muligt. Det

skyldes flere væsentlige faktorer, eksempelvis sprog, kultur, manglende kendskab

til danske regler og myndigheders rolle samt frygt for konsekvenser fra arbejdsgi-

ver. Myndighederne arbejder løbende med at skabe de bedste rammer for dialog

under kontrollerne.

Prioriteringer i kontrolindsatsen

For hver aktion, der er gennemført, er Arbejdstilsynet, SKAT og politiet blevet

skarpere på hinandens myndighedsområder og hermed blevet bedre til at understøt-

te hinandens myndighedsudøvelse.

Desuden er man i myndighedssamarbejdet i løbende dialog om prioriteringer ved-

rørende branche- og virksomhedsudvælgelse til brug for kontrolindsatsen. Dette

med henblik på hele tiden at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomhe-

der prioriteres højest. Dette sker bl.a. ved, at myndighederne udveksler oplysninger

om, hvilke udfordringer myndighederne oplever i brancherne, hvorved myndighe-

derne får et fælles billede af, hvilke tendenser der rør sig på området.

Bilag 1

Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater

Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 2012-

2015

3.2.1. Byggeri

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

Forbud

179

Strakspåbud

1876

266

Påbud

Vejledninger

+ andet

962

I alt

2101

1247

191

373

164

140

3003

1012

111

401

198

104

157

4317

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.2. Det grønne område

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

103

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.3. Hotel og restauration

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.4. Rengøring

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tiltaleindstillinger og administrative bøder for manglende eller mangelfuld anmel-

delse i RUT, 2013 - 2015

3.5.1.

Byggeri

Det grønne

Hotel og

område

restauration

Godstrans-

port inkl.

avisuddeling

Andet/

ukendt

114

I alt

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøder

I alt

595

609

1204

655

692

1347

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsynets registrering af branche blev juste-

ret ultimo 2012 til de hovedgrupper, der fremgår af tabellen.