Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 137
Offentligt
1612197_0001.png
Trepartsforhandlinger 2016
Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration
Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske
samfund.
En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte skal ses i sammen-
hæng med, at vi fastholder et højt ambitionsniveau for at hjælpe alle grupper af
ledige i Danmark med at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil efterfølgende fortsætte trepartsdrøftel-
serne om andre væsentlige udfordringer for arbejdsmarkedsintegrationen af andre
grupper, herunder temaer som tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele
Danmark og praktikpladser til unge.
---0---
Såfremt Danmark skal håndtere den voksende integrationsudfordring, er det afgø-
rende, at langt flere flygtninge og familiesammenførte kommer i beskæftigelse og
på denne måde bliver en del af fællesskabet. Og det skal ske hurtigere end i dag.
Nogle vil kunne træde ind og få deres kompetencer i spil på det danske arbejds-
marked kort efter, de har fået opholdstilladelse, mens andre har brug for en effek-
tiv integrationsindsats målrettet ordinær beskæftigelse. Nogle vil være klar til at
tage en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår og vil
derigennem kunne opnå en stabil arbejdsmarkedstilknytning. Og nogle vil blive
klar til uddannelse i takt med, at de for eksempel tilegner sig det danske sprog.
Med denne aftale er regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om rammerne
for den fremtidige beskæftigelsesrettede integrationsindsats.
Initiativerne skal understøtte, at alle parter – kommuner, virksomheder og medar-
bejdere – får de bedste rammer for at bidrage til en vellykket integration, og at
flygtninge og familiesammenførte er motiverede for at arbejde, når de kommer ud
på virksomhederne i fx ordinære stillinger, virksomhedspraktik, løntilskud eller
bliver ansat i andre oplæringsstillinger. De skal samtidig understøtte, at det er
nemt for virksomhederne at deltage i indsatsen.
Kommunerne har ansvaret for en effektiv integrationsindsats og for at opsøge de
muligheder, der er på virksomhederne. Kommunerne kan samtidig kun løse opga-
ven, hvis virksomhederne og deres medarbejdere åbner deres døre og dermed
påtager sig et ansvar for at medvirke til at løse integrationsudfordringen.
Det er regeringens sigtelinje, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i
arbejde. Initiativerne i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration peger mod
samlet at realisere regeringens sigtelinje.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
1612197_0002.png
Side 2 af 15
Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen
Der er overordnet set behov for et paradigmeskifte i integrationsindsatsen for de
flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme finder beskæftigelse i
Danmark. Derfor skal indsatsen begynde tidligere og i højere grad end i dag fore-
gå ude på virksomhederne.
Det skal ikke mindst ses i lyset af, at kun 28 pct. af flygtninge og familiesammen-
førte til flygtninge (i alderen 25-64 år) i 2014 var kommet i arbejde efter 3 års del-
tagelse i integrationsprogrammet.
Klart jobfokus i integrationsindsatsen
Indsatsen i integrationsprogrammet skal have et klart fokus på, at den enkelte skal
ud på en virksomhed for at lære arbejdsmarkedet og derigennem sproget at kende
og hurtigst muligt levere et bidrag til det danske samfund.
Bedre brug af asyl- og overgangsfasen
En hurtigere integration kræver, at en screening af uformelle og formelle kompe-
tencer foretages allerede i asylfasen, og jobmulighederne tænkes ind, når der med-
deles asyl, og det besluttes, i hvilken kommune den enkelte skal boligplaceres.
Samtidig kan ventetiden i overgangsfasen, hvor den enkelte flygtning venter på at
blive flyttet fra asylcenter til kommune, benyttes bedre til at vurdere den enkelte
flygtnings formelle kompetencer og forberede den enkelte på et ordinært job eller
indsats i kommunen.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter
er derfor enige om, at:
1. Der skal ske en bedre og mere ensartet screening af flygtninges formelle og
uformelle kompetencer, der blandt andet kan bidrage til en bedre overgivelse
af information fra asylcenter til kommune. Screeningen skal blandt andet in-
deholde uddybende oplysninger om sprog, uddannelse og erhvervserfaring.
2. Brugen af de eksisterende muligheder for formel kompetencevurdering af
flygtninge og familiesammenførte med en erhvervskompetencegivende ud-
dannelse skal så vidt muligt anvendes allerede inden overgangen til kommu-
nen med henblik på at bringe den enkeltes kompetencer hurtigt i spil på det
danske arbejdsmarked.
3. Når den enkelte flygtning skal boligplaceres, skal mulighederne for beskæfti-
gelse være et helt centralt hensyn blandt de forskellige hensyn, der lægges til
grund.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
Side 3 af 15
4. Flygtninge med et reelt jobtilbud boligplaceres som udgangspunkt i den kom-
mune, hvor arbejdspladsen ligger.
5. Der skal ske en bedre overgivelse af oplysninger om den enkelte flygtnings
kompetencer fx sprog, uddannelse, erhvervserfaring mv. fra asylcentret til
kommunen med henblik på, at kommunen, herunder ved eventuel inddragelse
af anden aktør, kan forberede indsatsen, allerede når kommunen får besked
om, at en asylansøger får asyl.
6. Der skal ske en ensretning af danskundervisningen i overgangsfasen fra asyl-
center til kommune, så der sikres en ensartet kvalitet og volumen i undervis-
ningen i denne periode.
Flygtninge skal mødes som jobparate
Mange flygtninge har i deres hjemlande været vant til at forsørge sig selv. Tilrette-
læggelsen af kommunernes integrationsindsats skal tage udgangspunkt i, at flygt-
ninge kan og skal arbejde, når de kommer til Danmark. Det gælder også, selvom
den enkelte flygtning ikke fra første dag kan dansk.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter
er derfor enige om, at:
7. Flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet fremover som
udgangspunkt skal mødes som jobparate og dermed møde et klart krav om, at
de skal arbejde og forsørge sig selv og deres familie. Kun i de tilfælde, hvor
flygtninge og familiesammenførte helt åbenbart ikke er klar til en jobrettet
indsats pga. sociale eller helbredsmæssige problemer (eksempelvis på grund af
stærk traumatisering), skal de visiteres aktivitetsparate. Herudover kan kom-
munen, som i dag, give unge under 25 år et uddannelsespålæg.
8. De nuværende krav om at flygtninge og familiesammenførte skal tjekke
jobopslag på Jobnet samt løbende opdatere deres CV i Jobnet, kan være en
barriere ift. at blive vurderet jobparat. Kravene forudsætter således i praksis, at
den enkelte kan dansk, eller at kommunen bruger uforholdsmæssigt mange
ressourcer på håndholdt at hjælpe den enkelte med udfyldelse af CV mv.
Kommunerne skal derfor have mulighed for at fritage flygtninge og familie-
sammenførte midlertidigt fra disse krav. Kommunerne skal fortsat understøt-
te, at flygtninge hurtigst muligt bliver i stand til at benytte Jobnet.
Integrationsprogrammet intensiveres og fokuseres på job
Integrationsprogrammet leder i dag i for ringe grad til, at flygtninge kan deltage på
arbejdsmarkedet og dermed ordinær beskæftigelse. Virksomhedsrettede indsatser,
såsom virksomhedspraktik og løntilskud, har erfaringsmæssigt bedre beskæftigel-
seseffekter end anden aktivering.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
Side 4 af 15
På trods heraf deltager kun godt hver tredje i virksomhedsrettede tilbud. Endvide-
re er der betydelige forskelle i kommunernes anvendelse af de virksomhedsrettede
tilbud. For at løfte indsatsen skal der også være mulighed for at tage udgangs-
punkt i lokale indsatser med fokus på fx brancherettede forløb. For nogle kan det
at starte selvstændig virksomhed være vejen til selvforsørgelse.
Indsatsen skal ses i sammenhæng med den refusionsomlægning, der trådte i kraft
ved årsskiftet. Den indebærer, at kommunerne har fået et væsentligt styrket inci-
tament til at få flygtninge og familiesammenførte hurtigt i beskæftigelse og dermed
også et incitament til hurtigt at opsøge virksomhederne, som er vejen til et job.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter
er derfor enige om, at:
9. Integrationsprogrammet intensiveres og gøres mere målrettet, så det under-
støtter den kortest mulige vej i beskæftigelse. Kommunen skal fortsat være
forpligtet til i op til 5 år at tilbyde relevant og gratis danskundervisning, uanset
om den pågældende deltager i virksomhedsrettede tilbud eller er i beskæftigel-
se. Er den enkelte klar til at starte på en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse på ordinære vilkår – fx i takt med, at de tilegner sig det danske sprog –
kan det være vejen til en stabil arbejdsmarkedstilknytning.
10. Kommunerne forpligtes til at tilbyde deltagere i integrationsprogrammet en
tidlig og intensiv virksomhedsrettet indsats, der påbegyndes hurtigst muligt,
efter kommunen har overtaget integrationsopgaven. Det er også en forudsæt-
ning for at få et bedre udbytte af sprogundervisningen. Ambitionen er, at den
enkelte deltager i integrationsindsatsen på fuld tid, såfremt det understøtter
den hurtigste vej i job.
11. Aktivitetsparate flygtninge (ikke-jobparate) får mulighed for at starte den virk-
somhedsrettede indsats i et særligt forforløb med henblik på at finde, tilpasse
og gennemføre forløb i virksomhedspraktik eller løntilskud med henblik på
senere ordinær beskæftigelse. Forforløbet kan blandt andet bruges til at af-
dække den enkeltes udfordringer i forhold til at deltage i et virksomhedsrettet
tilbud og introducere den enkelte til en dansk arbejdsplads. En del af aktivite-
ten i forforløbet bør som udgangspunkt foregå på en virksomhed. Den kon-
krete model vil skulle udvikles.
12. Alle flygtninge og familiesammenførte vil – ligesom i dag – have pligt til at
deltage i den virksomhedsrettede indsats og skal sanktioneres økonomisk ved
ulovlig udeblivelse herfra.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
Side 5 af 15
En mere erhvervsrettet danskundervisning
For mange flygtninge og familiesammenførte går vejen til arbejdsmarkedet via
både virksomhedsrettet indsats og sprogundervisning. Det er derfor ikke nødven-
digvis en forudsætning, at den enkelte flygtning kan sproget, før vedkommende
kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at sprogundervisningen og den
virksomhedsrettede indsats koordineres, så danskkundskaber i højere grad anven-
des i virksomhedens praksis og samtidig bidrager til, at flygtninge og familiesam-
menførte hurtigere kommer i beskæftigelse. Samtidig skal undervisningen kunne
tilrettelægges, så der tages højde for variationen i krav til sprogkundskaber inde
for forskellige fagområder.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter
er derfor enige om, at:
13. Danskundervisningen skal understøtte den virksomhedsrettede indsats, og at
flygtninge i videst muligt omfang skal arbejde og forsørge sig selv. Kommu-
nen har ansvaret for danskundervisningen, og det skal sikres, at undervisnin-
gen tilrettelægges fleksibelt og blandt andet kan foregå uden for arbejdstiden,
og i det hele taget indpasses i forhold til flygtningens beskæftigelse, deltagelse i
virksomhedsrettede tilbud mv. Der iværksættes en analyse med henblik på at
afdække, om der i praksis er barrierer for flygtninges deltagelse i virksomheds-
rettede tilbud mv. i den måde, undervisningen tilrettelægges på i dag.
14. Danskundervisningens indhold og tilrettelæggelse moderniseres og gøres mere
arbejdsmarkedsrettet, så flygtninge og familiesammenførte får de nødvendige
almene og faglige danskkundskaber, der understøtter de grundlæggende sprog-
lige krav i job og samtidig så vidt muligt tager højde for, at flygtningene vil
skulle varetage mange forskellige jobfunktioner. Samtidig er det væsentligt for
integrationen, at flygtningen også tilegner sig sproglige kompetencer, der giver
grundlag for at deltage bredt i det danske samfund.
15. Større virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte enten
ordinært, i virksomhedspraktik, løntilskud eller andre oplæringsstillinger skal
have mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisningen på ar-
bejdspladsen. Pengene til danskundervisning skal følge den enkelte flygtning.
16. Danskundervisning på virksomhederne skal leve op til en række krav om kva-
litet, opfølgning, tilrettelæggelse i forhold til den enkeltes forudsætninger og
behov mv. Der skal derfor fastsættes nærmere regler i danskuddannelsesloven
herom. Arbejdsmarkedets parter vil blive hørt i forbindelse med eventuelle
ændringer heraf. Undervisningen skal fortsat sigte mod sprogtest og de afslut-
tende danskprøver.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
Side 6 af 15
17. Samtidig skal der sikres større progression og tilstræbes mindre fravær på
danskuddannelsen, så kursisterne i højere grad gennemfører de enkelte modu-
ler og består de afsluttende danskprøver.
En styrket virksomhedsservice
For at understøtte en hurtig og fokuseret virksomhedsrettet indsats for flygtninge
og familiesammenførte, så de får de kompetencer, der er nødvendige for at blive
en del af det danske arbejdsmarked, er det en forudsætning, at virksomhederne
møder et professionelt, effektivt og velkoordineret beskæftigelsessystem.
Kommunerne har i de senere år styrket den virksomhedsopsøgende indsats. For
at nå ambitionen om at få flere flygtninge og familiesammenførte i job er der brug
for en ekstraordinær indsats, hvor jobcentrene er opsøgende, samarbejder på
tværs af kommunegrænser om at besætte jobordrer, kontakter relevante virksom-
heder og hjælper med at matche borgere i integrationsprogrammet til ordinære job
og virksomhedsrettede forløb i den enkelte virksomhed.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter
er enige om, at:
18. Kommunerne skal som en integreret del af deres servicekoncept for virksom-
heder, jf. beskæftigelsesreformen, gennemføre en opsøgende virksomhedsind-
sats med henblik på at medvirke til at sikre flere ordinære jobs og virksom-
hedsrettede forløb også til flygtninge og familiesammenførte. Jobcentret skal
fx – med udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov – finde kandidater i
integrationsprogrammet til et ordinært job eller et virksomhedsrettet forløb,
vejlede om de muligheder, der er for støttet beskæftigelse, støtte til side-
mandsoplæring mv. samt fastsætte procedurer for en hurtig og effektiv sags-
behandling, herunder også hvis der opstår problemer under en ansættelse eller
et praktikforløb.
19. Målet er, at flere flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt skal i job
eller uddannelse. Det kræver ikke mindst en markant styrkelse af den virk-
somhedsrettede indsats. Vejen til at nå dette mål er, at kommunerne allerede
nu skal indrette deres organisering og indsats herefter. Der opstilles indikato-
rer for dette arbejde, som løbende kan monitoreres. Aftaleparterne er enige
om, at den virksomhedsrettede indsats skal være på niveau med de i dag mest
effektive kommuners indsats.
20. Som led i den tværkommunale virksomhedsservice skal kommunerne sikre –
enten gennem tværgående samarbejde eller gennem Jobservice Danmark – at
virksomheder, der ønsker at rekruttere enten til ordinær eller støttet beskæfti-
gelse, har mulighed for at modtage en koordineret service samt information
herom på tværs af kommunegrænserne.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
Side 7 af 15
21. Virksomheder og arbejdstagerorganisationer kan indgå aktivt i rekrutteringen
af frivillige mentorer til Virksomhedspartnerskabet ”Sammen om integration”
med henblik på at støtte flygtninge i virksomhedsforløb og derigennem bringe
dem tættere på arbejdsmarkedet. Der kan ligeledes etableres et forsøg, hvor
frivillige med for eksempel ledelseskompetencer kan inddrages i den opsøgen-
de virksomhedskontakt.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
1612197_0008.png
Side 8 af 15
Bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge
Flygtninge og familiesammenførte skal, når de kommer til landet, kunne tilbyde
deres arbejdskraft og blive selvforsørgende. Det kræver, at det er en nemt at få
adgang til det danske arbejdsmarked.
Derfor skal der med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og behovet for
arbejdskraft være målrettede indgange til arbejdsmarkedet – for flygtninge og fa-
miliesammenførte såvel som for andre grupper af ledige.
Samtidig skal der være gode vilkår for de virksomheder, der gerne vil bidrage til
integrationen på arbejdspladserne og ansætte flygtninge, selvom deres kvalifikatio-
ner og produktivitet på ansættelsestidspunktet ikke lever op til kravene på det
danske arbejdsmarked.
Effektive veje til det ordinære arbejdsmarked – ny integrationsgrunduddannelse
Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved et højt kvalifikationsniveau for
såvel ufaglærte som for personer med en kompetencegivende uddannelse. Det
afspejler sig også i de overenskomstaftalte løn- og arbejdsvilkår, der gælder for
størstedelen af arbejdsmarkedet.
For flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet ikke
med det første kan leve op til kravene på arbejdsmarkedet, kan det imidlertid være
vanskeligt at få fodfæste på ordinære arbejdspladser, da de ikke vil kunne oppebæ-
re en overenskomstmæssig dansk løn.
Derfor er der behov for effektive veje til det ordinære arbejdsmarked, som løfter
beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte. Samtidig skal det sikres, at
den enkelte løftes til at kunne varetage et job på almindelige danske arbejdsmar-
kedsvilkår.
På baggrund af ovenstående har DA og LO udarbejdet et fælles og ambitiøst for-
slag til en ny 2-årig integrationsgrunduddannelse (IGU),
jf. bilag om aftale og forståel-
sespapir.
Integrationsgrunduddannelsen indebærer en 3-årig forsøgsordning og skal sikre
mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte,
hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det dan-
ske arbejdsmarked. Forslaget bygger på de eksisterende overenskomster og sat-
serne for den 2-årige erhvervsgrunduddannelse.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
Side 9 af 15
22.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er derfor enige om
at tilslutte sig LO og DA’s
forslag i sin helhed om etablering af en ny integrationsgrunduddannelse som et
væsentligt bidrag til at løse integrationsudfordringen. IGU indskrives i lovgiv-
ningen og kræver ikke yderligere implementering i kollektive overenskomster,
idet lønsatserne er aftalt til de til enhver tid gældende EGU-/elevsatser på de
pågældende overenskomstområder, og øvrige ansættelsesvilkår er omfattet af
de respektive kollektive aftaler, der allerede gælder. I udmøntningen, hvor der
bliver tilvejebragt en klar hjemmel til, at virksomhederne af beskæftigelsesmæs-
sige hensyn i relation til forskelsbehandlingsreglerne, kan indgå aftaler om
IGU-forløb, lægges følgende præciseringer endvidere til grund:
a. Målgruppen for at påbegynde en IGU er flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge mellem 18 og 40 år under integrationsloven.
b. Der indføres en IGU-skoleydelse, som IGU-eleven modtager under opkva-
lificering, der finder sted i arbejdstiden. Skoleydelsen svarer til integrations-
ydelsen, hvor der tages højde for, om eleven er forsørger.
c. Regeringen igangsætter et arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter
med henblik på at afgrænse de forskellige muligheder for opkvalificering
under IGU. Afsættet for arbejdet er, at den gennemsnitlige udgift til uddan-
nelse ikke overstiger de nuværende udgifter til uddannelse i et 20-ugers for-
løb under integrationsprogrammet, og at omfanget af danskundervisning
ligger på et uændret niveau. Arbejdet skal færdiggøres før sommerferien
2016 med henblik på at muliggøre igangsættelse af IGU fra juli 2016.
d. Arbejdsmarkedets parter forpligter sig til gennem konkrete initiativer at un-
derstøtte stor volumen i IGU, fx gennem vedvarende oplysningsarbejde
over for arbejdspladserne.
e. Der foretages en årlig opfølgning på antallet af IGU-forløb og økonomien i
ordningen med henblik bl.a. på at vurdere, om der er behov for ændringer,
som kan sikre volumen. Senest et halvt år før aftalens udløb tager parterne
stilling til aftalens mulige forlængelse. Der opstilles indikatorer for dette ar-
bejde, som løbende kan monitoreres i overensstemmelse med aftalens pkt.
19, herunder hvorvidt IGU fører til fortsat ordinær beskæftigelse eller ordi-
nær uddannelse.
f. Det er helt centralt, at igangsætningen af en IGU-ordning for flygtninge og
familiesammenførte ikke forringer andre gruppers muligheder for varig til-
knytning til det danske arbejdsmarked via andre målrettede ordninger, som
fx erhvervsgrunduddannelsen (EGU).
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
Side 10 af 15
Der er enighed om, at formålet er, at flest mulige flygtninge og familiesammenfør-
te opnår ordinær beskæftigelse, og at IGU ligeledes er et helt centralt redskab i
den forbindelse enten til direkte ordinær beskæftigelse eller en erhvervsrettet ud-
dannelse. Parterne vil aktivt arbejde for og følge op på, at IGU får det nødvendige
omfang.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at alle parter skal foretage et
ambitiøst oplysningsarbejde om alle ordninger, der kan bidrage til arbejdsmarkeds-
integrationen af flygtninge og familiesammenførte.
Kompetenceafklaring til beskæftigelse
Den enkelte flygtnings kompetencer, herunder uddannelse og erhvervserfaring,
skal afklares hurtigere end i dag, så kvalifikationer og kompetencer er synlige for
arbejdsgiverne.
Kommunerne skal, når de modtager flygtninge og familiesammenførte, hurtigt
bygge oven på den viden om den enkeltes formelle og uformelle kompetencer, der
er etableret inden ankomsten til kommunen (i asyl- og overgangsfasen). Målet er,
at flygtninges kompetencer anvendes hurtigst og bedst muligt til gavn for den
enkelte og for det danske samfund.
Der er allerede mulighed for afklaring i forhold til uddannelse, hvor den enkelte
kan få foretaget en vurdering af formelle uddannelseskvalifikationer, eksempelvis
gennem AMU-systemets individuelle kompetenceafklaring (IKV). Men i forhold
til beskæftigelse mangler der et værktøj til at afklare den enkelte i forhold til ar-
bejdsmarkedet, så integrationsindsatsen fra første færd målrettes job.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter
er derfor enige om, at:
23.Der udvikles et nyt landsdækkende jobrettet værktøj til kompetenceafklaring,
der stilles til rådighed for landets kommuner. Værktøjet kan anvendes til alle
uanset uddannelsesbaggrund og skal målrette den beskæftigelsesrettede indsats,
så den peger i retning af ordinært job hurtigst muligt.
24.Værktøjet skal bidrage til, at de metoder, der anvendes til jobrettet kompeten-
ceafklaring i integrationsindsatsen, i højere grad systematiseres og ensartes på
tværs af kommuner. Endvidere skal det sikres, at værktøjet baseres på den tid-
lige screening af flygtninge og familiesammenførte, som er aftalt skal ske i asyl-
og overgangsfasen, så der er tale om en sammenhængende styrket kompeten-
ceafklaring.
25.Arbejdsmarkedets parter skal inddrages i udviklingen af kompetenceafklarings-
værkstøjet og bidrage til, at det kan anvendes til at matche den enkeltes kompe-
tencer til arbejdsmarkedet og konkrete jobåbninger.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
Side 11 af 15
Med værktøjet vil kommunerne kunne kortlægge, hvilke ordinære jobs den enkelte
flygtning – på baggrund af sine formelle og uformelle kvalifikationer og kompe-
tencer – vil kunne varetage eller alternativt, hvilke virksomhedspraktik- eller løntil-
skudsforløb, der skal sættes i gang samt evt. supplerende kort erhvervsrettet op-
kvalificering.
Serviceeftersyn af jobpakker
I forbindelse med firepartsaftalen i 2006 mellem den daværende regering, ar-
bejdsmarkedets parter og KL blev der udviklet i alt 12 jobpakker bestående af
målrettede forløb på en virksomhed kombineret med uddannelse. Jobpakkernes
klare sigte er ordinær ansættelse.
Indholdet i de enkelte brancherettede jobpakker er aftalt mellem overenskomst-
parterne i de enkelte brancher og er etableret i samarbejde mellem AMU-centre og
kommunerne.
Brancherettede jobpakker opleves af mange kommuner og af arbejdsmarkedets
parter som et godt redskab i integrationen af flygtninge og familiesammenførte på
arbejdsmarkedet. Jobpakkerne har den fordel, at det er klart, hvad der skal ske,
hvornår det skal ske og baggrunden herfor. Det gælder også for den enkelte flygt-
ning, som får en tydelig målrettet vej til arbejdsmarkedet.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter
er derfor enige om, at
26.Overenskomstparterne på de enkelte brancheområder inden sommeren 2016
gennemfører et serviceeftersyn af de eksisterende jobpakker med henblik på at
afklare, om der er behov for at justere og eventuelt udvikle nye målrettede for-
løb i lyset af den nye situation. Jobpakkerne kan både rettes mod den private
og offentlige sektor.
Målrettede veje ind på det danske arbejdsmarked
Flygtninge og familiesammenførte skal i højere grad have anvist konkrete veje ind
på det danske arbejdsmarked, så de med den rette opkvalificering kan varetage et
job og blive selvforsørgende.
Der findes allerede i dag mange muligheder for opkvalificering i AMU-systemet.
Arbejdsmarkedsuddannelserne kan sammensættes eller er allerede sammensat til
forskellige branchepakker. AMU-branchepakkerne kan give de nødvendige kom-
petencer til at udføre en specifik arbejdsopgave og kan enten være introducerende
eller specialiserende. AMU-branchepakkerne kan anvendes til opkvalificering af
ledige som et led i den aktive beskæftigelsesindsats. Derudover findes en række
særlige arbejdsmarkedsuddannelser, som skal styrke tosprogedes vej til arbejds-
markedet.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
Side 12 af 15
Mange kommuner har gode erfaringer med at etablere målrettede forløb for flygt-
ninge med udgangspunkt i AMU-branchepakker.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter
er derfor enige om, at:
27.Der skal gennemføres en informationsindsats over for kommunerne om mu-
lighederne ved brug af branchepakker i den lokale beskæftigelsesindsats over
for flygtninge og familiesammenførte, bl.a. ved formidling af gode eksempler.
Informationsindsatsen vil også sætte fokus på, at arbejdsmarkedsuddannelser
om nødvendigt kan gennemføres på andre sprog end dansk, ligesom det syn-
liggøres, at AMU-branchepakkerne kan suppleres med danskundervisning og
udbydes fleksibelt.
28.Der skal efter behov udvikles nye supplerende AMU-branchepakker, der mat-
cher de lokale beskæftigelsesbehov for målgruppen.
AMU-branchepakkerne kan anvendes som en del af kommunens samlede beskæf-
tigelsesindsats og i kombination med de øvrige redskaber, ligesom de også vil
kunne anvendes af kommunens øvrige målgrupper af ledige. AMU-branchepakker
vil i relevant omfang kunne afkorte uddannelsesforløbet i en erhvervsuddannelse.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter lægger vægt på, at flygtninge og familie-
sammenførte, der pga. forudgående uddannelse og beskæftigelse hurtigt kan opnå
en dansk erhvervsuddannelse eller anden relevant kompetencegivende uddannel-
se, også har mulighed for det.
Kommunerne kan som en del af integrationsprogrammet rekvirere målrettede
opkvalificeringsforløb hos uddannelsesinstitutionerne, som bl.a. kan give en hurtig
vej ind på en erhvervsuddannelse eller anden relevant kompetencegivende uddan-
nelse.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter
er derfor enige om, at:
29.Regeringens nedsatte ekspertudvalg om bedre veje til en ungdomsuddannelse
vil komme med anbefalinger til, hvordan de forberedende uddannelsestilbud
(tilbud mellem folkeskole og ungdomsuddannelse) kan fokuseres og målrettes,
så de i højere grad også kan matche flygtninge og indvandrere med ringe
danskkundskaber.
Bedre vilkår for virksomheder, der bidrager til integrationen af flygtninge
Flygtninge og familiesammenførte skal hurtigere ud på danske virksomheder og
danske arbejdspladser, end det er tilfældet i dag. De fleste flygtninge, der kommer
til landet, kan ikke det danske sprog og mangler de kvalifikationer, der typisk kræ-
ves på alle dele af det danske arbejdsmarked.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
Side 13 af 15
Der er derfor behov for at give de virksomheder, der vil åbne deres døre og bi-
drage til integrationen på den enkelte arbejdsplads, en ekstra håndsrækning.
Derfor indføres en bonusordning til private virksomheder, der ansætter flygtninge
og familiesammenførte i ordinær ustøttet beskæftigelse i de første to år efter, de
har fået opholdstilladelse i Danmark. Bonusordningen skal indeholde følgende
elementer:
a. Bonusordningen skal indføres som et forsøg for ansættelser i perioden 1. ju-
li 2016 til 30. juni 2019.
b. Bonussen udbetales efter henholdsvis 6 og 12 måneders sammenhængende
beskæftigelse på over 19 timer om ugen for både tidsbegrænsede og perma-
nente ansættelser.
c. For virksomheder, der ansætter flygtninge, som har fået opholdstilladelse
under 1 år før ansættelsen, udbetales 20.000 kr. efter 6 måneders ansættelse
og 20.000 kr. efter 12 måneders ansættelse. For virksomheder, der ansætter
flygtninge, som har fået opholdstilladelse mellem 1 og 2 år før ansættelsen,
udbetales 15.000 kr. efter 6 måneders ansættelse og 15.000 kr. efter 12 må-
neders ansættelse.
d. For så vidt angår flygtninge og familiesammenførte, der fik opholdstilladelse
i perioden 1. juli 2014 til 1. juli 2016 og dermed inden bonusordningen træ-
der i kraft, vil en ansættelse udløse samme størrelse bonus som dem, der får
ophold pr. 1. juli 2016 (altså 20.000 kr. efter henholdsvis 6 og 12 måneder,
såfremt de ansættes i perioden 1. juli 2016 – 30. juni 2017). Ansættelsen skal
dog fortsat ske indenfor de første 2 år efter opholdstilladelse.
e. Bonusordningen understøtter også IGU-ordningen. I IGU-ordningen udbe-
tales en bonus på hhv. 20.000 kr. efter 6 måneders ansættelse og 20.000 kr.
ved forløbets fuldførelse til virksomheder, der etablerer IGU-forløb.
Mere gennemsigtighed i reglerne
Det er vigtigt, at der er klarhed om relevante lovbestemmelser, når virksomheder
medvirker i den aktive beskæftigelsesindsats, herunder i forhold til at styrke inte-
grationen på arbejdsmarkedet af flygtninge og familiesammenførte. Nogle virk-
somheder efterlyser mere oplysning om forskelsbehandlingslovens regler, ligesom
nogle efterlyser initiativer, der understøtter, at virksomheder ikke uforvarende
kommer til at overtræde udlændingeloven.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
Side 14 af 15
Regeringen og arbejdsmarkedets parter
er derfor enige om, at:
30.Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil drøfte, hvordan man i fællesskab
kan styrke vejledning om forskelsbehandlingslovens bestemmelser inden som-
meren 2016.
En tværministeriel arbejdsgruppe har siden efteråret 2014 arbejdet med at afklare,
hvordan arbejdsgiverne kan hjælpes, så de ikke uforvarende overtræder udlændin-
geloven. Arbejdsgruppen forventer at afslutte sit arbejde i 2. kvartal 2016, og rege-
ringen forventer således at fremlægge initiativer inden sommerferien.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter
er derfor enige om, at:
31.Arbejdsmarkedets parter høres om de initiativer, der sættes i værk på baggrund
af arbejdsgruppens arbejde.
Bedre muligheder for at flygtninge og familiesammenførte kan etablere sig som
selvstændige
Nogle flygtninge og familiesammenførte etablerer sig med egen virksomhed, når
de kommer til Danmark. I indsatsen for, at flere flygtninge bliver selvforsørgende,
er der behov for at understøtte alle muligheder på arbejdsmarkedet.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter
er derfor enige om, at:
32.Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil drøfte, hvordan indsatsen for at
blive selvstændig kan forbedres, sådan at flygtninge og familiesammenførte, der
har evnerne til at etablere sig som selvstændige, nemmere kan opfylde de krav,
som myndighederne stiller mv, uden at det stiller andre grupper på det danske
arbejdsmarked ringere.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
1612197_0015.png
Side 15 af 15
Øvrige aftaleelementer
Regeringen vil hurtigst muligt søge tilslutning blandt Folketingets partier til at
gennemføre ovenstående initiativer.
Trepartsaftalen holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer i overens-
stemmelse med de fastlagte rammer i kommissoriet for arbejdet.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det danske arbejdsmarked
skal være karakteriseret af gode løn- og arbejdsvilkår og vil fortsætte trepartsdrøf-
telserne om emnerne, som nævnt i regeringsgrundlaget om arbejdsmarkedspoliti-
ske udfordringer. Herunder temaer om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i
hele Danmark og flere praktikpladser til unge, samt hvordan vi fastholder et højt
ambitionsniveau for at hjælpe alle grupper af ledige i Danmark med at få fodfæste
på arbejdsmarkedet.
Der holdes opstartsmøde d. 15. april.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
1612197_0016.png
Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016
Bilag J. Nye muligheder for ansættelse i integrationsstillinger
Marts 2016
Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved et højt kvalifikationsniveau for
såvel ufaglærte som for personer med en kompetencegivende uddannelse. Det
afspejler sig også i de overenskomstaftalte løn- og arbejdsvilkår, der gælder for
størstedelen af arbejdsmarkedet.
For flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu
ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked, kan det imidlertid være
vanskeligt at få fodfæste på ordinære arbejdspladser, da de ikke vil kunne oppebæ-
re en overenskomstmæssig dansk løn i den første tid i Danmark.
Derfor er der behov for effektive veje til det ordinære arbejdsmarked, som løfter
beskæftigelsen og bidrager til et væsentligt løft i antallet af jobåbninger for flygt-
ninge og familiesammenførte. Samtidig skal det sikres, at den enkelte løftes til at
kunne varetage et job på almindelige danske arbejdsmarkedsvilkår.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter
er derfor enige om, at:
Der inden for rammerne af den danske model skal indføres en ny integrations-
grunduddannelse (IGU) for flygtninge og familiesammenførte baseret på følgende
principper:
a.
Ansættelsen skal være midlertidig og udgøre en trædesten til det ordinære arbejdsmarked.
Den nye IGU skal være tidsbegrænset med en varighed på op til 24 måneder
med henblik på at give adgang til ordinær beskæftigelse eller skabe grundlag for
at fortsætte i en erhvervsrettet uddannelse. IGU skal fungere som et supple-
ment til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering. IGU er ligeledes et
supplement til særskilte overenskomstaftaler om integrationselevordninger m.v.
IGU-forløbet aftales direkte mellem virksomheden og den enkelte. Der bliver
udarbejdet en elektronisk aftaleformular, der både danner grundlag for ansæt-
telsesforholdet, registrering af IGU og udbetaling af bonus.
b.
Virksomheden skal informere og høre samarbejdsudvalget
Virksomheder, der vil gøre brug af IGU, skal informere og høre deres medar-
bejdere herom efter de regler, der gælder i samarbejdsaftalen, anden kollektiv
aftale eller lov om information og høring.
c. Registrering og monitorering af aftaler
IGU registreres elektronisk. Hvert år udarbejder REU blandt andet på bag-
grund af registreringerne en monitoreringsrapport, som drøftes i trepartskred-
sen med henblik på at evaluere ordningen.
d.
Løn- og ansættelsesvilkår skal afspejle målgruppens kvalifikationer.
Virksomheden betaler de overenskomstaftalte EGU-satser. På virksomheder,
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
Side 2 af 3
hvor der ikke er aftalt EGU-satser, eller på virksomheder hvor der ikke er
overenskomst, benyttes elevsatserne for første og andet år og opsigelsesvarsler
fra uddannelsesområdets overenskomst, jf. princippet i erhvervsuddannelseslo-
ven. Opkvalificering i form af AMU- og sprogkurser m.v., der finder sted i ar-
bejdstiden, honoreres med integrationsydelse pr. time. IGU er i øvrigt omfattet
af den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden, for så
vidt angår arbejdstid, genebetaling, opsigelsesvarsler m.v.
e.
Der skal være gode rammer for opkvalificering.
Virksomheden og IGU-eleven planlægger et uddannelsesforløb, som opkvalifi-
cerer den enkelte sprogligt og fagligt for at sikre progression frem mod ordinær
beskæftigelse eller erhvervsrettet uddannelse. Forløbet består for eksempel af
skoleundervisning, AMU- og sprogkurser m.v. i et omfang på 20 uger, som
kommunen afholder udgifterne til. For at understøtte et kvalificerende indhold
i forløbene, kan REU/VEU tilvejebringe et overblik over de relevante AMU-
kurser m.v., ligesom overenskomstparterne kan bidrage hertil.
f.
A-kassebestemmelser.
Gennemførelse af et IGU-forløb giver på samme betingelser som EGU ret til
optagelse i a-kasse på dimittendvilkår.
g.
Målgruppen for IGU.
Målgruppen for IGU er personer mellem 18 og 40 år under integrationsloven.
h.
Bonusordning til virksomhederne
Der indføres en bonusordning for IGU-forløb, som udbetales efter henholds-
vis 6 måneder og ved udstedelse af uddannelsesbevis. Satserne for bonussen
fremgår af bilag G (Forslag til integrationsbonus til virksomheder).
i.
Forsøgsordning
IGU indføres som en forsøgsordning, der bortfalder tre år efter ikrafttrædelse.
IGU, der er aftalt inden for den treårige forsøgsperiode, fortsætter til den aftal-
te ophørsdato.
j.
Implementering
IGU indskrives i lovgivningen og kræver ikke yderligere implementering i kol-
lektive overenskomster, idet lønsatserne er aftalt til de allerede gældende EGU-
/elevsatser og øvrige ansættelsesvilkår er omfattet af de respektive kollektive
aftaler, der allerede gælder. Den kommende lov skal tillige tilvejebringe en klar
hjemmel til, at virksomhederne af beskæftigelsesmæssige hensyn i relation til
forskelsbehandlingsreglerne kan indgå aftaler om IGU-forløb.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
Side 3 af 3
Der er enighed om, at en af de største udfordringer for det danske arbejdsmarked
i de kommende år er at sikre tilstrækkelig og kvalificeret faglært arbejdskraft i hele
Danmark og praktikpladser til unge. De nye IGU-forløb bidrager til at løse denne
udfordring, da forløbene blandt andet skaber grundlag for påbegyndelse af en
erhvervsfaglig uddannelse.
For at sikre balance i indsatsen for EGU-elever anbefaler parterne, at der indføres
en tilsvarende bonusordning for virksomheder, hvor der gennemføres EGU-
forløb.
Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske
samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte skal ses i
sammenhæng med, at vi fastholder et højt ambitionsniveau for at hjælpe alle
grupper af ledige i Danmark med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og for at
imødegå fremtidens mangel på faglært arbejdskraft er det vigtigt at sikre flere
praktikpladser og løbende kompetenceudvikling af arbejdsstyrken. Regeringen og
arbejdsmarkedets parter vil fortsætte trepartsdrøftelserne om blandt andet disse
emner.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 137: Trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren
1612197_0019.png