Hej
Jeg hedder John, er 35 år, tilkendt førtidspension i 2008 og bor i Skive med min kæreste
Jeg fik førtidspensionen af mange årsager, bl.a. ved angst diagnose, borderline, ocd, epilepsi mv. Listen var lang.
Jeg vil dog ikke kede jer læsere med min historie.
Jeg vil dog gerne fortælle om hvilke mærkesager jeg har, i rollen som førtidspensionist:
-
-
-
-
At jeg en dag kan blive så rask nok, til at komme ud af førtidspensionen og være selvstændig forsørgende.
At hjælpe andre førtidspensionister til et bedre liv.
At, hvis muligt, at få oprettet et Førtidspensionist politisk parti (Ved ikke om det faktisk findes allerede)
At bidrage til, at man som førtidspensionist, i Danmark, på intet tidspunkt, kan komme under lovgivning, der tvinger
en ud i uddannelse eller på arbejdsmarkedet, med mindre at man selv vil og kan magte det, over en tidshorisont som
man selv og i samarbejde med kommunen/staten, har aftalt. Og hvis det alligevel ikke lykkes at klare sig selv uden
førtidspensionen i den aftalte tid, at man så, uden alverdens papir arbejde og lange sagsbehandlinger, kan komme
tilbage på sin førtidspension.
At åbne op for flere jobs med løntilskud i Danmark.
At sikre at overgangen fra førtidspension til folkepension, bliver økonomisk værdig.
At gøre det lettere for folk, under de 40 år, med svære og skjulte sindslidelser, at få tildelt førtidspension uden at
skulle igennem en masse ressourceforløb kun men ligeså suppleret med bedre udredninger. (Min egen sag tog en
evighed og der skulle en ildsjæl til at sparke kommunen i gang med min sag først)
At være medvirkende til at få oprettet en form for specielt tilrettelagt grunduddannelse, i hele Danmark og ikke kun i
storbyerne, med nogle hovedretninger, til førtidspensionister, i beskyttede rammer, der gerne vil prøve kræfter af
med uddannelse. Som det er nu, findes det vist ikke. (At starte på en uddannelse som førtidspensionist kan være ret
overvældende)
Job med løntilskudsgaranti, til førtidspensionister, flere steder i Danmark. Som det er nu, er det, synes jeg, meget
svært at finde et godt job med løntilskud.
Det er bare nogle af de tanker jeg gør mig.
Som Carl-Erik Nielsen, landsformand i Landsforeningen for førtidspensionister skriver:
”Landsforeningen for førtidspensionister vil foreslå at der bliver lavet en garanti for at de førtidspensionister som får
ansættelse med løntilskud, ikke på noget tidspunkt vil få deres førtidspension genvurderet af den årsag”.
Hvilket jeg kun bakker helt op da jeg selv er nyansat i job med løntilskud og deraf ikke vil føle mig presset ud i en
genvurdering af min førtidspension pga det.
Jobbet giver mig forøget livskvalitet og gør mine hverdage mere strukturerede og overskuelige.
Og fordi at jeg passer det job, er det ikke ensbetydende med at jeg så skal genvurderes. I hvert fald ikke før at jeg
selv har passet jobbet i nogle år, stabilt og i samarbejde med kommunen/staten og i mit tempo.
At være førtidspensionist kan være det helt rigtige for en og samtidig meget svært, da man placeres udenfor det
velfærds Danmark som vi kender. Selv den dag i dag oplever jeg folk der rynker på næsen når de hører om
førtidspensionister. Hvem rynker på næsen af folk med fysiske handicaps? Ingen. Mange førtidspensionister som jeg
har mødt, har indre problematikker og det kan man ikke se udadtil.
Førtidspensionister er en del af Danmark og har ret til at blive hørt.
For der er stadig mange fordomme omkring førtidspensionister og det synes jeg at der skal gøres noget ved.
Skrevet af John Beltran
-
-
-
-
-