Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 124
Offentligt
1606416_0001.png
 
 
 
 
Århus d. 1. marts 2016
Kære Beskæftigelsesudvalg og Uddannelses- og Forskningsudvalg
Dette brev har før været sendt til de relevante ministre.
Med jævne mellemrum hører man klagesangen om at humanistiske studier fører til arbejdsløshed,
og for visse fag er det desværre også sandt. I det følgende finder I et forslag til hvordan humanistiske
kandidater kan bruges bedre.
I Danmark har hovedtilgangen til humanistiske universitetskandidater nemlig indtil nu været den at
det er universiteternes ansvar at producere noget ”der kan bruges”. Men kigger man på udlandet vil
man se at man meget mere offensivt bruger humanistiske kandidater inden for
alle
brancher. Jeg vil
i det følgende tage udgangspunkt i eksempler fra Storbritannien, men man kunne også finde andre
eksempler, fx fra USA.
Kigger man fx på et traditionelt gymnasiefag som klassisk græsk i Danmark, får man ofte at vide at
man kan blive gymnasielærer, tage en ph.d. eller søge AC-generaliststillinger, fx som kommunikati-
onsmedarbejder. Kigger man derimod på UK, får man indtrykket af et langt bredere marked:
1
ar-
kivist, advokat, fast-track mod toppen i centraladministrationen, journalist/broadcaster, museums-
kurator og revisor for nu blot at nævne nogle af mulighederne som ikke nævnes i Danmark!
En del af dette skyldes at man har et mere fleksibelt uddannelsessystem. Tager vi fx advokat, så er
vejen i Danmark til den fastlåst og har været det de sidste flere hundrede år, man tager en cand.jur.!
I UK er der derimod flere veje: Man kan selvfølgelig tage en BA i jura for derefter at forsætte med en
videreuddannelse enten som
sollicitor
eller
barrister,
men man kan også tage en BA i eksempelvis
statskundskab, latin eller matematik for derefter at tage et såkaldt ”conversion course” som åbner op
for uddannelsen som
sollictor/barrister.
Det gør flere og flere efterhånden i stedet for den traditio-
nelle jurauddannelse, og virksomhederne
elsker
dem fordi de i stedet for at få middelmådige ”ægte”
jurister, i stedet kan få superdygtige humanister med en juridisk overbygning.
2
Et andet eksempel er centraladministrationen. Kigger vi fx på de sidste fem ledere af MI5, er de op-
rindeligt uddannet
3
i hhv. naturvidenskab, klassisk filologi (latin og oldgræsk), engelsk, historie og
arkivadministration. I Danmark ville de alle være jurister! Tendensen går igen når man læser stil-
lingsopslag: Altid efterspørges der samfundsfaglige eller juridiske kandidater – kun sjældent opfor-
dres også humanistiske kandidater til at søge. Problemet er altså at der i Danmark eksisterer en ten-
dens til at man kun vil have bestemte uddannelser, selvom tilsvarende stillinger i udlandet viser at
de sagtens også kan bestrides lige så kompetent af fx humanister. Vil man i UK således være em-
                                                                                                               
1
 https://www.prospects.ac.uk/careers-­‐advice/what-­‐can-­‐i-­‐do-­‐with-­‐my-­‐degree/classics    
2
 http://www.independent.co.uk/student/student-­‐life/take-­‐law-­‐into-­‐your-­‐own-­‐hands-­‐law-­‐
conversion-­‐or-­‐law-­‐degree-­‐8897184.html    
3
 Liste  udtrukket  fra  Wikipedia  +  links  til  de  individuelle  biografier:  
https://en.wikipedia.org/wiki/MI5#Directors_General_of_the_Security_Service    
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 124: Henvendelse af 1/3-2016 fra Kasper Ørum Køhler Simonsen, Aarhus, om bedre udnyttelse af humanister og reduktion af deres arbejdsløshed
1606416_0002.png
 
 
 
 
bedsmand (civil
servant)
som nyuddannet, søger man ind på et af deres 15
graduate schemes
– og af
disse kræver kun fire en baggrund inden for samfundsvidenskaberne, resten er åbne for kandidater
fra alle fag!
4
En lang række af virksomheder udbyder også forskellige ”graduate
schemes”,
eller introduktionsstil-
linger hvor man ”lærer på jobbet”, og hvor ikke kun handelshøjskolekandidater kan søge, men kan-
didater fra alle fag.
5
I Danmark er den model, så vidt jeg er orienteret, forholdsvis begrænset udnyt-
tet til nogle få internationale virksomheder inden for især finansverdenen – men i UK er den at fin-
de inden for mange brancher. Rationalet bag er nemlig at i langt de fleste stillinger skal man alligevel
lære det meste på jobbet, så det man har brug for at tage med sig fra universitetet, er ofte ikke fag-
specifikke, men generelle kompetencer. Og i de tilfælde hvor man ikke har brug for meget konkret
og meget fagspecifik viden, så kan man lige så godt benytte den bedste kandidat, uanset faglig bag-
grund.
Jeg er klar over at det vil være en stor omvæltning, og at nogle faggrupper vil se sig angrebet på de-
res stolthed – og hævdvundne privilegier! -, men implementerede man de ovenstående forslag i
Danmark, ville vi få en lavere arbejdsløshed hos humanister og vi vil skabe et langt mere fleksibelt
arbejdsmarked for humanister hvor den bedste kandidat får jobbet, ikke den med den med samme
uddannelse som chefen.
Med venlig hilsen
Kasper Ørum Køhler Simonsen, cand.mag.
Fuglebakkevej 76, 2. th.
8210 Århus V
                                                                                                               
4
 https://www.gov.uk/guidance/civil-­‐service-­‐fast-­‐stream-­‐graduate-­‐schemes    
5
 Fx  Amazons  graduateprogram  i  e-­‐handel:  ”Degree  subjects:    We  recruit  from  a  wide  range  of  
degrees  for  this  role”  (https://targetjobs.co.uk/employer-­‐hubs/amazoncouk-­‐ltd/438984-­‐e-­‐
commerce-­‐graduate-­‐program)