Århus d. 1. marts 2016
Kære Beskæftigelsesudvalg og Uddannelses- og Forskningsudvalg
Dette brev har før været sendt til de relevante ministre.
Med jævne mellemrum hører man klagesangen om at humanistiske studier fører til arbejdsløshed,
og for visse fag er det desværre også sandt. I det følgende finder I et forslag til hvordan humanistiske
kandidater kan bruges bedre.
I Danmark har hovedtilgangen til humanistiske universitetskandidater nemlig indtil nu været den at
det er universiteternes ansvar at producere noget ”der kan bruges”. Men kigger man på udlandet vil
man se at man meget mere offensivt bruger humanistiske kandidater inden for
alle
brancher. Jeg vil
i det følgende tage udgangspunkt i eksempler fra Storbritannien, men man kunne også finde andre
eksempler, fx fra USA.
Kigger man fx på et traditionelt gymnasiefag som klassisk græsk i Danmark, får man ofte at vide at
man kan blive gymnasielærer, tage en ph.d. eller søge AC-generaliststillinger, fx som kommunikati-
onsmedarbejder. Kigger man derimod på UK, får man indtrykket af et langt bredere marked:
1
ar-
kivist, advokat, fast-track mod toppen i centraladministrationen, journalist/broadcaster, museums-
kurator og revisor for nu blot at nævne nogle af mulighederne som ikke nævnes i Danmark!
En del af dette skyldes at man har et mere fleksibelt uddannelsessystem. Tager vi fx advokat, så er
vejen i Danmark til den fastlåst og har været det de sidste flere hundrede år, man tager en cand.jur.!
I UK er der derimod flere veje: Man kan selvfølgelig tage en BA i jura for derefter at forsætte med en
videreuddannelse enten som
sollicitor
eller
barrister,
men man kan også tage en BA i eksempelvis
statskundskab, latin eller matematik for derefter at tage et såkaldt ”conversion course” som åbner op
for uddannelsen som
sollictor/barrister.
Det gør flere og flere efterhånden i stedet for den traditio-
nelle jurauddannelse, og virksomhederne
elsker
dem fordi de i stedet for at få middelmådige ”ægte”
jurister, i stedet kan få superdygtige humanister med en juridisk overbygning.
2
Et andet eksempel er centraladministrationen. Kigger vi fx på de sidste fem ledere af MI5, er de op-
rindeligt uddannet
3
i hhv. naturvidenskab, klassisk filologi (latin og oldgræsk), engelsk, historie og
arkivadministration. I Danmark ville de alle være jurister! Tendensen går igen når man læser stil-
lingsopslag: Altid efterspørges der samfundsfaglige eller juridiske kandidater – kun sjældent opfor-
dres også humanistiske kandidater til at søge. Problemet er altså at der i Danmark eksisterer en ten-
dens til at man kun vil have bestemte uddannelser, selvom tilsvarende stillinger i udlandet viser at
de sagtens også kan bestrides lige så kompetent af fx humanister. Vil man i UK således være em-
1
https://www.prospects.ac.uk/careers-‐advice/what-‐can-‐i-‐do-‐with-‐my-‐degree/classics
2
http://www.independent.co.uk/student/student-‐life/take-‐law-‐into-‐your-‐own-‐hands-‐law-‐
conversion-‐or-‐law-‐degree-‐8897184.html
3
Liste
udtrukket
fra
Wikipedia
+
links
til
de
individuelle
biografier:
https://en.wikipedia.org/wiki/MI5#Directors_General_of_the_Security_Service