18. februar 2016
Åbent brev til Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen
og Beskæftigelsesordførerne i Beskæftigelsesudvalget.
Ang. syge borgeres retssikkerhed, medbestemmelse, forværring af helbredstilstande og
bedømmelsen af Sygedagpengereformen.
Vi takker for svarene Beskæftigelsesministeren har givet, ikke bare os, men også Finn
Sørensen og Torsten Gejl, og vi er taknemmelige for at ministeren har forsikret os om, at han
hører os, og læser vore breve. Derfor har vi også mod til endnu engang at henvende os.
Desværre kan vi udlede af de svar ministeren har givet, at Folketinget og Ministeren
tilsyneladende er uvidende om, hvorledes Sygedagpengereformen bliver forvaltet i praksis i
kommunerne.
Det var også derfor at vi stilede vort brev direkte til jer i første omgang.
Beskæftigelsesministeren skriver i svaret til os:
”Først vil jeg gerne slå fast, at beskæftigelsesindsatsen i kommunerne
ikke må forværre den enkeltes helbredstilstand – klarere kan det ikke siges.
Indsatsen må og skal tage de nødvendige individuelle hensyn.”
I svaret til Finn Sørensen EL på spørgsmål nr. 200 (alm. del):
”Det er kommunerne, der administrerer beskæftigelseslovgivningen. Borgernes retssikkerhed
er sikret ved, at en borger kan klage over kommunens afgørelser til Ankestyrelsen.
Herudover kan borgeren indbringe sagen for domstolene. Borgeren
kan desuden klage over selve sagsbehandlingen, til kommunen.”
Torsten Gejl ALT på Spørgsmål nr. 78 (BEU alm. del):
”En ekstern evaluering af samarbejdet mellem kommuner og regioner om sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering viser, at 81 procent af de 69 adspurgte kommuner
vurderer, at samarbejdet om den sundhedsfaglige rådgivning, der leveres af
sundhedskoordinatorfunktionen, fungerer godt eller meget godt. Ingen kommune vurderer
samarbejdet, som dårligt eller meget dårligt.”
At måle resultatet af Sygedagpengereformen ud fra kommunernes vurderinger, er, med al
respekt, som at sætte ræven til at vogte høns.
I facebookgruppen ’Syge Siger Stop!’ har vi lavet en brugerundersøgelse blandt 100 af de, der
har mærket konsekvenserne af disse vildledninger af Folketinget. Den har INTET kostet, men
gav et meget klart billede af langtidssygemeldtes oplevelse af sagsbehandlingen i systemet.
Vi stillede 9 spørgsmål, bl.a. om alder, køn, hvor længe folk havde været sygemeldte og om de
havde fået en diagnose.
På spørgsmålet om
Hvor tilfreds er du med din sagsbehandler?
svarede 54 % at de ikke
var tilfredse, eller slet ikke tilfredse.
Da vi spurgte:
Hvor mange sagsbehandlere har du haft, mens du har været sygemeldt/i
systemet?
Svarede 25 % at de havde haft mere end 10.
Over 76 % svarede Nej eller Delvist på:
Er dine læge(r)s erklæringer blevet anerkendt?
og af dem svarede 83 % sagsbehandleren eller rehabiliteringsteamet da vi spurgte
Hvis Nej
og Delvist - hvem har ikke anerkendt dem?
Til slut spurgte vi:
I hvor høj grad har du selv kunnet være med til at bestemme, hvad der
skulle ske?
36 % svarede Slet ikke, 34 % svarede ikke meget og 22 % svarede delvist.
Desværre viser vores forespørgsel, at ministeren enten taler mod bedre vidende, eller at de
undersøgelser kommunerne laver og sender til ministeriet, enten ikke er sandfærdige – eller