Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Tel.: 70 25 77 11
Fax:
70 25 16 37
www.tandlaegeforeningen.dk
CVR nr. 21318418
Vedr.: Beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål nr. 199
fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Dansk Socialrådgiverforening og Tandlægeforeningen har noteret sig beskæfti-
gelsesministerens svar på spørgsmål nr. 199 fra Folketingets Beskæftigelses-
udvalg.
Det har i begge de to foreninger frembragt undren, at beskæftigelsesministe-
ren beregner de samlede offentlige udgifter til tandtilskud til økonomisk van-
skeligt stillede til at udgøre 114,8 mio. kr. svarende til 81 pct. af bevillingen.
Hvis 114,8 mio. kr. udgør 81 pct. af bevillingen, er bevillingen 141,7 mio. kr.
Bevillingen er dermed 38,3 mio. kr. mindre end den bevilling, der blev aftalt i
finansloven for 2013. Følgende fremgår af Finansministeriets information her-
om:
”Mere
tandsundhed – Mindre ulighed.
Der afsættes 180 mio. kr. år-
ligt fra 2013 og frem til at styrke tandsundheden hos økonomisk van-
skeligt stillede borgere. Borgere fra 18-24 år på de laveste ydelser får
ret til gratis tandpleje, når de første 600 kr. årligt er betalt, mens bor-
gere på 25 år eller derover på de laveste ydelser får ret til et tilskud på
65 pct. af egenbetalingen på tandpleje, når de første 800 kr. årligt er
betalt.”
Dansk Socialrådgiverforening og Tandlægeforeningen mener, at det vil være
hensigtsmæssigt at få afklaret, hvordan det kan gå til, at den oprindelige bevil-
ling på 180 mio. kr. tilsyneladende er beskåret med 38,3 mio. kr. svarende til
21,3 pct. af den aftalte bevilling.
Dansk Socialrådgiverforening og Tandlægeforeningen noterer sig endvidere, at
beskæftigelsesministeren oplyser, at egenbetalingen er reduceret med henblik
på at øge anvendelsen af ordningen. Fakta er, at egenbetalingen er reduceret
med 200 kr. årligt for patienter, der er fyldt 25 år. Reduktionen er dermed så
lille, at den næppe får nogen reel betydning. Dansk Socialrådgiverforening og
Tandlægeforeningen mener fortsat, at et af de store problemer med den gæl-
dende tilskudsordning er, at der er en egenbetaling på 35 pct. plus 600 kr. for
de fleste patienter.
Med venlig hilsen
Majbrit Berlau
Formand for Dansk Socialrådgiverforening
Freddie Sloth-Lisbjerg
Formand for
Tandlægeforeningen
Dato: 12. februar 2016
Sagsbeh: CJ
Sagsnr.: