28.5.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/67/EU
af 15. maj 2014
L 159/11
om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via
informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og artikel 62,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (
1
),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (
2
),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (
3
), og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser er grundlæg
gende, principper for Unionens indre marked, som er stadfæstede i traktaten om Den Europæiske Unions funkti
onsmåde (TEUF). Gennemførelsen af disse principper er videreudviklet af Unionen med henblik på at sikre ensar
tede spilleregler for virksomheder og overholdelse af arbejdstagernes rettigheder.
Den frie udveksling af tjenesteydelser omfatter virksomheders ret til at levere tjenesteydelser i en anden medlems
stat, hvortil de midlertidigt kan udstationere deres egne arbejdstagere for at levere de pågældende tjenesteydelser.
For så vidt angår udstationering af arbejdstagere er det nødvendigt at holde denne frihed adskilt fra arbejdskraf
tens frie bevægelighed, som giver enhver EU-borger ret til frit at flytte til andre medlemsstater for at arbejde og at
bo der med dette formål og som beskytter dem mod forskelsbehandling for så vidt angår beskæftigelse, aflønning
og øvrige arbejdsvilkår i forhold til den pågældende medlemsstats statsborgere.
Med hensyn til arbejdstagere, der er midlertidigt udstationeret for at udføre tjenesteydelser i en anden medlemsstat
end den, hvor de sædvanligvis udfører deres arbejde, er der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF (
4
)
fastsat en kerne af klart definerede arbejds- og ansættelsesvilkår, som skal overholdes af tjenesteyderen i den
medlemsstat, hvortil udstationeringen finder sted, for at sikre en minimumsbeskyttelse af de pågældende udstatio
nerede arbejdstagere.
Alle foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, bør være velbegrundede og proportionale, således at de ikke
skaber administrative byrder eller begrænser det potentiale, som virksomheder, navnlig små og mellemstore virk
somheder (SMV'er), har for at skabe nye job, samtidig med at udstationerede arbejdstagere beskyttes.
For at sikre overensstemmelse med direktiv 96/71/EF uden at der dermed pålægges tjenesteyderne en unødvendig
administrativ byrde er det afgørende, at de faktuelle elementer, der henvises til i bestemmelserne om identifikation
af ægte udstationering og forebyggelse af misbrug og omgåelse i dette direktiv betragtes som vejledende og ikke-
udtømmende. Der bør navnlig ikke være et krav om, at alle elementer skal være opfyldt i hvert enkelt tilfælde af
udstationering.
EUT C 351 af 15.11.2012, s. 61.
EUT C 17 af 19.1.2013, s. 67.
Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 13.5.2014.
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjene
steydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).
(2)
(3)
(4)
(5)
(
1
)
(
2
)
(
3
)
(
4
)