BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 103
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

Formål

§ 1.

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede oprettes som en selvstændig, selvejende institution til

sikring af udstationerede lønmodtageres krav på løn i forbindelse med levering af en tjenesteydelse i

Danmark.

Ordinært bidrag

§ 2.

Arbejdsgivere indbetaler et ordinært bidrag til fonden til dækning af fondens udgifter, herunder

administrationsudgifter m.v.

Stk. 2.

Opkrævning af ordinært bidrag fra arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til

Arbejdsmarkedets Tillægspension, sker ved fælles opkrævning sammen med de øvrige bidrag, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for betaling kan

indgå i den fælles opkrævning.

Stk. 3.

Opkrævning af ordinært bidrag fra arbejdsgivere, der midlertidigt leverer en tjenesteydelse i

Danmark og som ikke indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte, sker på baggrund af anmeldelsen i Registret

for Udenlandske Tjenesteydere.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bidragets størrelse, beregning og

opkrævning, herunder regler om at arbejdsgivere kan fritages for at betale bidrag for særlige

lønmodtagergrupper. Bidragets størrelse fastsættes efter indstilling fra bestyrelsen.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2014/67/EU om

håndhævelse af direktiv 1996/71/EF om udstationering af lønmodtagere i forbindelse med levering af en

tjenesteydelse og ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet

for det indre marked (”IMI-forordningen)”

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Udbetaling fra fonden

§ 3.

Fonden dækker en lønmodtagers løntilgodehavende, når:

1) lønmodtageren er udstationeret til Danmark fra et EU/EØS-land i forbindelse med levering af en

tjenesteydelse,

2) kravet er fastslået ved fagretlig behandling, og afgørelsen eller forliget er påtegnet af Arbejdsretten, hvis

dette er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt i EU/EØS-lande,

3) arbejdsgiveren ikke har betalt løntilgodehavendet trods påkrav herom,

4) kravet er anmeldt til fonden i overensstemmelse med reglerne herom, jf. stk. 3, og

5) fonden har sendt påkrav om betaling til arbejdsgiveren, og fristen for betaling er udløbet.

Stk. 2.

Overdrager lønmodtageren kravet efter stk. 1, bortfalder adgangen til at opnå betaling fra fonden,

medmindre overdragelsen sker til den vedkommende faglige organisation.

Stk.3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anmeldelse af krav til fonden,

dokumentation, frister for anmeldelse og udbetaling.

Inddrivelse

§ 4.

Når et løntilgodehavende er anmeldt til fonden, jf. § 3, indtræder fonden i kravet mod arbejdsgiveren.

Stk. 2.

Fonden inddriver en eventuel bod, der er tilkendt ved den fagretlige sag, efter anmodning fra den

faglige organisation. Fonden kan ligeledes inddrive eventuelt ubetalte restancer til fonden i øvrigt,

herunder bidrag efter denne lov.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fondens inddrivelse efter stk. 1 og 2.

Ekstraordinært bidrag

§ 5.

Fonden påligner en arbejdsgiver et ekstraordinært bidrag til dækning af fondens udgifter, herunder

administrationsudgifter m.v., når arbejdsgiveren ikke betaler et skyldigt løntilgodehavende til fonden efter

påkrav fra fonden herom, jf. § 4, stk. 1.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Fonden påligner en dansketableret hvervgiver, der udøver erhvervsvirksomhed, et ekstraordinært

bidrag til dækning af fondens udgifter, herunder administrationsudgifter m.v., når:

1) virksomheden er første dansketablerede hvervgiver i forbindelse med levering af en tjenesteydelse i

Danmark, og

2) en udenlandsk arbejdsgiver, der har leveret den pågældende tjenesteydelse har givet anledning til

udbetaling fra fonden, jf. stk. 1, og arbejdsgiveren ikke betaler fonden efter påkrav herom.

Stk. 3.

Ekstraordinært bidrag udgør 25 pct. af det samlede løntilgodehavende som fastslået ved den

fagretlige behandling og anmeldt til fonden. Giver en udenlandsk arbejdsgiver anledning til udbetaling fra

fonden flere gange inden for en periode på 36 måneder, stiger det ekstraordinære bidrag til 40 pct. anden

gang og 50 pct. tredje gang. Gentagelsesvirkning udmøntes over for hvervgiveren, hvis denne vidste eller

burde vide, at arbejdsgiveren tidligere har givet anledning til udbetaling fra fonden.

Stk. 4.

Fonden træffer afgørelse om, hvem der er første dansketablerede hvervgiver ved levering af

tjenesteydelsen, jf. stk. 2, nr. 1.

Stk. 5.

Er den første dansketablerede hvervgiver gået konkurs eller ophørt, kan fonden påligne et

ekstraordinært bidrag til hvervgiverens moderselskab, jf. selskabslovens §§ 6 og 7.

Stk. 6.

Hvervgiveren, jf. stk. 4, kan gøre indsigelse mod et ekstraordinært bidrag, hvis hvervgiveren

dokumenterer, at denne i henhold til et særligt protokollat har betalt bod for den udenlandske

arbejdsgivers manglende efterlevelse af en kollektiv overenskomst. I så fald kan det ekstraordinære bidrag

nedsættes med det beløb, som boden udgør.

Stk. 7.

Ekstraordinært bidrag efter stk. 1, bortfalder for arbejdsgiveren, hvis hvervgiveren betaler et pålignet

ekstraordinært bidrag efter stk. 2. På samme måde bortfalder ekstraordinært bidrag efter stk. 2 for

hvervgiveren, hvis arbejdsgiveren betaler et pålignet ekstraordinært bidrag efter stk. 1.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om påligning, beregning, opkrævning og

inddrivelse af ekstraordinært bidrag.

Offentliggørelse af påligning af ekstraordinært bidrag

§ 6.

Fonden gør en liste offentligt tilgængelig med oplysninger om de arbejdsgivere, der har givet

anledning til udbetaling fra fonden, jf. § 3.

Administration

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

§ 7.

Fonden administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. kapitel 7 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 2.

Der udarbejdes en administrationsaftale mellem fonden og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 8.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre

offentlige myndigheder om arbejdsgivere, lønmodtagere og hvervgivere, som er nødvendige for at foretage

udbetaling fra fonden og for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige løntilgodehavender,

bidrag, renter og ekspeditionsgebyr. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag er der i

nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 2.

Arbejdsgivere, lønmodtagere, hvervgivere og faglige organisationer skal efter anmodning give

fonden alle oplysninger, der har betydning for betaling til og udbetalinger fra fonden.

§ 9.

Fonden kan udveksle oplysninger med partsrepræsentanter, offentlige myndigheder og domstole i

andre EU/EØS-medlemsstater samt disse staters garantiinstitutioner om afgørelser om opkrævning,

udbetaling og inddrivelse.

§ 10.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om administration af fonden, herunder om kontrol

med indbetalinger til og udbetalinger fra fonden og om årsregnskab og revision.

§ 11.

Er der afgivet urigtige oplysninger eller har lønmodtageren eller den faglige organisation undladt at

give oplysninger af betydning for udbetaling fra fonden, kan fonden beslutte, at udbetalingen bortfalder

helt eller delvist, og at uberettiget udbetalte beløb skal tilbagebetales.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive bidrag og renter

heraf. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med betaling af boden efter aftale med den

relevante faglige organisation, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 3.

Sker indbetaling af ordinært bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med

1�½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen. Sker indbetaling af øvrige restancer til fonden ikke

rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af restancerne i medfør af lov om renter og andre forhold ved

forsinket betaling (renteloven).

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for de i §§ 2, 4 og 5 nævnte beløb. Dette

gælder også for renter og ekspeditionsgebyrer.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

§ 12.

Fonden kan optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i

løbet af året. Beløbet indregnes med tillæg af renter i bidraget for det følgende år, såfremt den samlede

likviditet i fonden nødvendiggør dette.

Klage

§ 13.

Afgørelser efter denne lov kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt,

indbringes for det af Arbejdsmarkedets Tillægspensions nedsatte ankenævn i henhold til § 28 i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelse

§ 14.

Loven træder i kraft den 18. juni 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af denne lovs § 2.

Stk. 3.

Loven omfatter kun løntilgodehavender for arbejde udført efter lovens ikrafttræden. Der kan ske

anmeldelse til fonden fra den 1. oktober 2016.

§ 15.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Almindelige bemærkninger:

Indholdsfortegnelse

1. Indholdsfortegnelse

2. Baggrund for lovforslaget

2.1 Håndhævelsesdirektivet

2.2 DA og LO’s forslag

3. Gældende ret

4. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

5. Den foreslåede ordning

5.1 Oprettelse af fonden

5.2 Fondens finansiering

5.3 Udbetalinger fra fonden

5.4 Inddrivelse

5.5 Opkrævning og betaling af ekstraordinært bidrag

5.6 Administration

5.7 Offentliggørelse af oplysninger, der har givet anledning til udbetaling

5.8 Omgåelse af fonden

5.9 Tilpasninger af Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)

5.10 Konsekvensændring af Arbejdsretsloven og ATP-loven

6. De økonomiske konsekvenser for det offentlige

7. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. De administrative konsekvenser for borgerne

9. De miljømæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Hørte myndigheder og organisationer

13. Sammenfattende skema

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

1. Indledning

Med lovforslaget oprettes Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. Fonden oprettes som en

selvstændig selvejende institution, der har til formål at sikre, at lønmodtagere, der udstationeres til

Danmark fra et andet EU/EØS-land, kan få dækket et lønkrav baseret på en kollektiv overenskomst, som

lønmodtagerens arbejdsgiver ikke har betalt i overensstemmelse med en afgørelse truffet i det fagretlige

system.

Med oprettelse af fonden implementeres artikel 12 i Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2014/67/EU

om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via

informationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”), herefter ”håndhævelsesdirektivet”.

Der er parallelt med nærværende lovforslag fremsat forslag til lov om ændring af lov om udstationering af

lønmodtagere m.v. med henblik på implementering af håndhævelsesdirektivets øvrige bestemmelser.

Fristen for at implementere håndhævelsesdirektivet er den 18. juni 2016.

2. Baggrund for lovforslaget

2.1 Håndhævelsesdirektivet

Håndhævelsesdirektivet har til formål at sikre bedre håndhævelse af de regler, der følger af direktiv

96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

(udstationeringsdirektivet) og handler om de situationer, hvor en tjenesteyder fra et EU/EØS-land vælger at

medbringe eller udstationere egne ansatte medarbejdere i forbindelse med levering af tjenesteydelser i et

andet EU-land.

Artikel 12, stk. 1, i håndhævelsesdirektivet indeholder en bestemmelse om underkontrahentansvar,

hvorefter medlemsstaterne kan træffe yderligere foranstaltninger ”på en ikke-diskriminerende og

forholdsmæssig måde” for at sikre, at den kontrahent, som arbejdsgiveren er direkte underkontrahent i

forhold til, ”sammen med eller i stedet for arbejdsgiveren kan holdes ansvarlig af den udstationerede

arbejdstager for så vidt angår nettoløntilgodehavender svarende til mindstelønnen og/eller bidrag til fælles

fonde eller arbejdsmarkedsinstitutioner, i det omfang de er omfattet af artikel 3 i direktiv 96/71/EF”.

Efter artikel 12, stk. 2, skal medlemsstaterne indføre foranstaltninger, der sikrer, at udstationerede

arbejdstagere i underkontrahentkæder kan holde den kontrahent, som arbejdsgiveren er direkte

kontrahent i forhold til, ansvarlig sammen med eller i stedet for arbejdsgiveren for så vidt angår

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

udstationerede arbejdstageres rettigheder som anført i artikel 12, stk. 1. Som alternativ til

underkontrahentansvar i forbindelse med aktiviteter i byggeriet kan medlemsstaterne i medfør af artikel

12, stk. 6, i stedet vælge at indføre andre passende håndhævelsesforanstaltninger overfor arbejdsgiverens

kontrahent for at imødegå svig og misbrug i situationer, hvor arbejdstagere har vanskeligheder med at få

respekteret deres rettigheder.

2.2 DA og LO’s forslag

DA og LO har med inspiration fra en aftale indgået i 2014 mellem CO-I og DI fremsendt et forslag til en

fondskonstruktion til beskæftigelsesministeren. Forslaget anføres at skulle udgøre en dækkende

implementering af håndhævelsesdirektivets artikel 12. DA og LO har med fremsendelsen af forslaget

samtidig henvist til deres fælles hensigtserklæring af 2. september 2015 om den danske model på det

private arbejdsmarked, hvoraf det bl.a. fremgår at:

”Det er ikke foreneligt med den danske model at lovgive

om mindsteløn, almengøre kollektive overenskomster eller lovgive om kædeansvar”.

Aftalen om oprettelse af en fond er et udtryk for en anvendelse af den alternative mulighed for at indføre

andre håndhævelsesforanstaltninger efter artikel 12, stk. 6, når udstationerede lønmodtagere har

vanskeligheder med at få respekteret deres rettigheder.

Forslaget om oprettelse af en fond har været drøftet i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg,

som har deltagelse af organisationer på det danske arbejdsmarked. Et flertal af udvalgets medlemmer

finder, at forslaget om oprettelse af en fond til sikring af udstationerede lønmodtagere, som

implementering af håndhævelsesdirektivets artikel 12, samlet set er den mindst indgribende

implementeringsmodel i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder henset til at spørgsmålet

om løn er et anliggende for arbejdsmarkedets parter.

3. Gældende ret

Håndhævelsen af overenskomstbaserede rettigheder, herunder overholdelsen af de overenskomstaftalte

lønbestemmelser, sker i det fagretlige system. Sker der ikke efterbetaling af lønkrav, der er fastslået ved en

afgørelse i det fagretlige system, kan disse krav tvangsinddrives. For udstationerede lønmodtagere og deres

faglige organisationer sker håndhævelsen af de overenskomstmæssige rettigheder, herunder krav på

løntilgodehavender baseret på kollektive overenskomster, ligeledes i det fagretlige system. Er der fastslået

et krav på efterbetaling af løn, vil en faglig organisations inddrivelse for en udstationeret lønmodtager - i

modsætning til inddrivelse for danske lønmodtagere – typisk skulle ske i arbejdsgiverens etableringsland.

Inddrivelse af krav i et andet land er forbundet med særlige udfordringer. Disse søges imødegået ved

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

nærværende lovforslag med henblik på at sikre udstationerede lønmodtageres overenskomstmæssige

lønkrav.

4. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Håndhævelsesdirektivet kræver, at medlemsstaterne som udgangspunkt indfører underkontrahentansvar

for nettoløntilgodehavender efter udstationeringsdirektivets artikel 3 i forbindelse med aktiviteter i

byggeriet. Håndhævelsesdirektivet giver dog medlemsstaterne mulighed for at implementere en alternativ

model til sikring af udstationeredes rettigheder, såfremt medlemsstaterne ikke ønsker at indføre det

underkontrahentansvar, der følger af håndhævelsesdirektivets artikel 12, stk. 2.

Danmark har ikke som de fleste andre EU-lande lovbestemt mindsteløn eller almengjorte overenskomster. I

stedet reguleres løn primært af arbejdsmarkedets parter via kollektive overenskomster, hvor

håndhævelsen sker i det fagretlige system. På områder, hvor der ikke er overenskomst, reguleres løn via

individuel aftale.

Arbejdsmarkedets parter i Danmark har løbende afvist, at der via lovgivningen indføres kædeansvar i

Danmark, som parterne anser for uforenligt med den danske arbejdsmarkedsmodel. Forslaget om

oprettelse af en fond til sikring af, at Danmark lever op til sine EU-retlige forpligtelser efter

håndhævelsesdirektivets artikel 12, skal således ses i denne sammenhæng.

Forslaget om oprettelse af en fond til sikring af udstationerede lønmodtageres lønkrav vurderes på den

baggrund at være den mindst indgribende implementeringsmulighed i forhold til det danske

arbejdsmarked. Der er med direktivets artikel 12, stk. 6, mulighed for at indføre andre

håndhævelsesforanstaltninger overfor arbejdsgiverens kontrahent for at imødegå svig og misbrug i

situationer, hvor arbejdstagere har vanskeligheder med at få respekteret deres rettigheder. Etablering af

den foreslåede fond er en sådan foranstaltning, som er omhandlet af direktivets art. 12, stk. 6, idet fonden

for det første har til formål at sikre de udstationerede lønmodtageres rettigheder samtidig med at

ordningen kan forebygge, at udenlandske tjenesteydere overtræder ansættelsesvilkårene i Danmark.

Fondsmodellen bidrager således til at understøtte håndhævelsen af kollektive overenskomster også i

relation til udstationeringsområdet, og til at de fagretlige afgørelser kan fuldbyrdes i forhold til

udstationerende arbejdsgivere. Det er et led i fondsløsningen, at den første danske hvervgiver

(kontrahent) kan blive mødt med et krav. Derved er der incitament til at sikre sig, at den udenlandske

tjenesteyder (kontrahent) overholder sine forpligtelser i forbindelse med den midlertidige levering af

tjenesteydelsen.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Fondsløsningen, der dækker alle brancher, vurderes umiddelbart at være mindre byrdefuld for

erhvervslivet samlet set end en løsning, som beror på lovgivning om kædeansvar, som ville medføre byrder

for erhvervslivet. Lovgivning om kædeansvar for løn ville ligeledes indebære et brud mellem

arbejdsfordelingen mellem Folketinget og arbejdsmarkedets parter, idet lovgiver vil være nødt til at

overveje lønniveaet.

Endelig bemærkes at det har vist sig vanskeligt for de faglige organisationer at få inddrevet

løntilgodehavender og bod, der er fastslået i det fagretlige system. Oprettelsen af fonden forventes at

kunne have afledte positive effekter i forhold til at sikre mere ordnede forhold i udstationeringssituationer,

idet den danske hvervgiver vil have en interesse i at sikre, at leverandører af tjenesteydelser har ordnede

forhold og overholder sine overenskomstmæssige forpligtelser, herunder betaler den overenskomstaftalte

løn til de ansatte. Da fonden skal dække lønmodtagernes ubetalte lønkrav, vurderes det at være

hensigtsmæssigt, at fonden overtager inddrivelsen hos den udenlandske arbejdsgiver. Samtidig overtager

fonden inddrivelsen af den bod, der er tilkendt den faglige organisation.

5. Den foreslåede ordning

5.1 Oprettelse af fonden

Det foreslås, at der oprettes en fond med det formål at sikre udstationerede lønmodtageres krav på løn i

forbindelse med levering af en tjenesteydelse i Danmark.

Fonden kaldes Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Det foreslås, at fonden etableres som en selvstændig selvejende institution, der administreres af

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), på samme måde som Lønmodtagernes Garantifond (LG), og hvis

ledelse er identisk med ATP’s ledelse.

Fonden skal kunne dække lønmodtagerens løntilgodehavende i de situationer, hvor en faglig organisation

eller en lønmodtager forgæves har forsøgt at få en arbejdsgiver til at betale til lønmodtageren på baggrund

af en fagretlig sag. Fonden skal desuden søge at inddrive både løntilgodehavende og en eventuel bod hos

den pågældende lønmodtageres arbejdsgiver.

Fondskonstruktionen er en solidarisk finansieret sikringsordning baseret på ensartet og obligatorisk

bidragspligt for alle ATP-pligtige arbejdsgivere og udenlandske arbejdsgivere, der beskæftiger ansatte i

forbindelse med midlertidig levering af en tjenesteydelse i Danmark. Med forslaget indføres der desuden

mulighed for at gå til den danske hvervgiver med krav om et ekstraordinært bidrag til fonden, i det tilfælde

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

en underleverandør ikke betaler det skyldige beløb til fonden. Dette forventes at give incitament til at

vælge redelige underleverandører og dermed imødegå svig og misbrug i forbindelse med udstationering af

lønmodtagere.

Med lovforslaget udmøntes forslaget fra LO og DA om oprettelse af en fond ved lov i overensstemmelse

med parternes præmisser herfor og med hensyntagen til såvel systemtekniske som

administrationsmæssige hensyn. Det bemærkes, at det fremgår af LO og DA’s forslag til oprettelse af

fonden, at fonden skal revideres efter 3 år.

5.2 Fondens finansiering

Det foreslås, at fonden finansieres af ordinære bidrag fra alle ATP-pligtige arbejdsgivere og alle

udenlandske virksomheder, der beskæftiger ansatte i forbindelse med levering af en tjenesteydelse i

Danmark. Bidraget vil være et kronebeløb pr. ansat hos den pågældende arbejdsgiver. Bidragspligt for

udenlandske virksomheder opstår ved levering af en tjenesteydelse i Danmark.

Ordinære og ekstraordinære bidrag finansierer fondens administration og udbetalingerne af

løntilgodehavender. Bidragene finansierer ikke udbetaling af bod til en faglig organisation.

Fonden foreslås yderligere finansieret af ekstraordinære bidrag fra de udenlandske arbejdsgivere, der har

givet anledning til udbetaling fra fonden. Derudover foreslås det, at virksomheder (herunder eventuelt

selvstændigt erhvervsdrivende), som er første dansketablerede hvervgiver i forbindelse med levering af en

tjenesteydelse i Danmark, skal betale et ekstraordinært bidrag til fonden, hvis en leverandør af den

pågældende tjenesteydelse er blevet pålignet et ekstraordinært bidrag som arbejdsgiver, og den

pågældende arbejdsgiver ikke betaler det ekstraordinære bidrag og løntilgodehavende efter påkrav herom

fra fonden.

Private hvervgivere vil ikke blive opkrævet bidrag. Ved privat hvervgiver forstås personer, der i deres

egenskab af privatperson modtager en tjenesteydelse.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter størrelsen af det årlige ordinære bidrag til fonden efter

indstilling fra fondens bestyrelse. Der foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse herom i loven.

Det foreslås, at opkrævning af ordinært bidrag blandt arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres

ansatte, sker gennem ATP’s fællesopkrævning, hvor arbejdsgiverne kvartalsvis betaler en række

arbejdsgiverbidrag. Opkrævning af ordinært bidrag fra arbejdsgivere, der leverer en tjenesteydelse i

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Danmark, og som ikke betaler ATP-bidrag for deres ansatte sker på baggrund af registrering i Registret for

Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret).

Opkrævning af ekstraordinært bidrag vil ske ved fremsendelse af faktura til virksomheden. Har

virksomheden en digital postkasse (e-Boks) vil opkrævningen blive fremsendt til denne.

Fondens økonomi skal efter forslaget hvile i sig selv, jf. pkt. 7 og 8 nedenfor.

5.3 Udbetalinger fra fonden

Det foreslås, at fonden kan dække en udstationeret lønmodtagers løntilgodehavende, når lønkravet er

fastslået ved fagretlig behandling, kan henføres til en identificeret lønmodtager, og den faglige organisation

eller lønmodtageren forgæves har forsøgt at få arbejdsgiveren til at betale. Den faglige organisation eller

lønmodtageren kan herefter anmelde kravet til fonden, der indtræder i kravet mod arbejdsgiveren og

overtager inddrivelsesprocessen. Betaler arbejdsgiveren ikke fonden efter den første henvendelse fra

fonden, udbetaler fonden et beløb til lønmodtageren eller til den faglige organisation i overensstemmelse

med det beløb, som er fastslået ved den fagretlige afgørelse.

De nærmere regler om anmeldelse og formkravene i forbindelse hermed foreslås fastsat ved

bekendtgørelse. Af bekendtgørelsen vil det fremgå hvilke oplysninger, der skal indgives med anmeldelsen

og at alle relevante dokumenter skal være vedlagt. Det vil samtidig blive fastsat som et krav, at

lønmodtagerens løntilgodehavende ved anmeldelsen skal angives som ét beløb. Eventuelle godtgørelser,

feriepenge, pensionsindbetalinger m.v. indgår i dette beløb.

Fonden sørger for afregning af skat, hvis den pågældende lønmodtager er skattepligtig til Danmark. Er

lønmodtageren ikke skattepligtig til Danmark, underretter SKAT skattemyndighederne i lønmodtagerens

hjemland om udbetalingen.

Har lønmodtageren eller den faglige organisation afgivet urigtige oplysninger eller undladt at give

oplysninger af betydning for udbetaling fra fonden, kan fonden beslutte, at udbetalingen bortfalder helt

eller delvist, og at uberettiget udbetalte beløb skal tilbagebetales.

5.4 Inddrivelse

Det foreslås, at fonden indtræder i kravet mod arbejdsgiveren, når et løntilgodehavende er anmeldt til

fonden, og fonden har anerkendt kravet som berettiget til dækning fra fonden. Fonden overtager herefter

inddrivelsen hos arbejdsgiveren. Fonden vil først forsøge inddrivelse i Danmark, idet omfang det er muligt,

eventuelt via kontakt til den kontaktperson, der er angivet i forbindelse med anmeldelsen i RUT. Kan der

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

ikke ske inddrivelse i Danmark, vil inddrivelsesprocessen fortsætte i udlandet på den mest hensigtsmæssige

måde. Dette forventes som oftest at ske ved brug af advokat i virksomhedens etableringsland.

Inddrivelse i udlandet sker i overensstemmelse med bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen, som

gælder for Danmark i medfør af lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen, som

ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013.

Fonden kan efter anmodning fra den faglige organisation også inddrive en eventuel bod, der er tilkendt den

faglige organisation i forbindelse med den fagretlige sag.

Er arbejdsgiveren gået konkurs, anmelder fonden samtlige krav i konkursboet efter det pågældende lands

regler.

Modtager fonden kun delvis betaling, dækkes udgifterne til udbetaling fra fonden og bod til den faglige

organisation forholdsmæssigt.

Det foreslås, at de nærmere regler vedrørende fondens inddrivelse fastsættes ved bekendtgørelse.

Når fonden første gang sender en opkrævning på lønkravet og eventuel bod til den skyldige arbejdsgiver,

orienterer fonden samtidig den virksomhed, som er første dansketablerede hvervgiver ved den

tjenesteydelse, som det udestående løntilgodehavende vedrører. Formålet hermed er, at den danske

hvervgiver kan søge at påvirke den udenlandske arbejdsgiver til at betale det skyldige beløb til fonden, også

set i lyset af at den danske hvervgiver senere kan blive pålignet et såkaldt ekstraordinært bidrag, hvis den

udenlandske arbejdsgiver fortsat ikke betaler, jf. afsnit 5.5.

5.5 Opkrævning og betaling af ekstraordinært bidrag

Det foreslås, at en udenlandsk arbejdsgiver, der ikke betaler sit udestående efter første opkrævning fra

fonden, og dermed giver anledning til udbetaling herfra, pålignes et engangsbeløb i form af et såkaldt

ekstraordinært bidrag til fonden. Det ekstraordinære bidrag foreslås at udgøre 25 pct. af det beløb, af de(t)

samlede løntilgodehavende(r) som fastslået ved den fagretlige behandling og anmeldt til fonden.

Det foreslås endvidere som en del af ordningen, at hvis den udenlandske arbejdsgiver ikke betaler det

skyldige beløb til fonden efter påkrav herom, vil fonden tillige opkræve ekstraordinært bidrag fra den første

dansketablerede hvervgiver i forbindelse med tjenesteydelsen. Betaler arbejdsgiveren det ekstraordinære

bidrag, bortfalder det ekstraordinære bidrag, der er pålignet hvervgiveren. På samme måde bortfalder det

ekstraordinære bidrag, der er pålignet arbejdsgiveren, hvis hvervgiveren betaler.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås, at når en udenlandsk arbejdsgiver giver anledning til udbetaling fra fonden flere gange, vil det

ekstraordinære bidrag stige til 40 pct. anden gang og 50 pct. tredje gang, der udbetales fra fonden. Det

forhøjede ekstraordinære bidrag pålignes, idet gentagne udbetalinger fra fonden bør medføre, at

arbejdsgiveren og eventuelt hvervgiveren må bære et større medansvar for fondens udgifter.

Gentagelsesvirkning regnes inden for en periode på 36 måneder fra første udbetaling fra fonden. Indgår en

dansk hvervgiver en kontrakt med en udenlandsk tjenesteyder, der har givet anledning til udbetaling fra

fonden inden for de seneste 36 måneder, vil et eventuelt ekstraordinært bidrag til hvervgiveren også være

forhøjet. For at danske hvervgivere kan sikre sig, at en udenlandsk tjenesteyder ikke tidligere har givet

anledning til udbetalinger fra fonden, foreslås det, at fonden gør en liste offentligt tilgængeligt med

oplysninger om de virksomheder, der har givet anledning til udbetaling fra fonden, se herom under afsnit

5.7.

Er den første dansketablerede hvervgiver gået konkurs eller ophørt, foreslås det, at fonden kan påligne et

ekstraordinært bidrag til hvervgiverens moderselskab, jf. selskabslovens §§ 6 og 7.

Ekstraordinært bidrag kan også pålignes en virksomhed uden ansatte, hvis denne er dansk hvervgiver.

Ekstraordinært bidrag opkræves ikke fra privatpersoner, der er hvervgivere.

Det ekstraordinære bidrag pålignes med henblik på at dække fondens udgifter, herunder

administrationsudgifter, i forbindelse med udbetaling og inddrivelse fra fonden. Derudover forventes det,

at det ekstraordinære bidrag vil være et incitament for den udenlandske arbejdsgiver til at betale sine

skyldige beløb til fonden hurtigst muligt. I forhold til hvervgiveren forventes det også, at det ekstraordinære

bidrag kan have en adfærdsregulerende effekt, idet hvervgiver tilskyndes til at påvirke den udenlandske

arbejdsgiver til at betale til fonden, og til at der i det hele taget udvises agtpågivenhed i forhold til de

tjenesteydere, som der entreres med.

5.6 Administration

Det foreslås, at fonden administreres af ATP, jf. kapitel 7 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det betyder blandt andet, at fondens bestyrelse udgøres af ATP’s bestyrelse, som består af repræsentanter

fra arbejdsmarkedets parter på både det offentlige og det private område og udpeges efter reglerne i ATP-

loven. Fondens bestyrelse er øverst ansvarlig for ordningen, mens den daglige ledelse og drift overlades til

ATP. Det forudsættes, at bestyrelsen løbende vurderer, at fonden anvendes i overensstemmelse med dens

formål.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Fonden skal hvile i sig selv, og ordningens finansiering tilvejebringes med bidrag fra arbejdsgiverne. Fonden

er omfattet af den offentlige forvaltning og som sådan omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven

m.v.

Fondens opgaver varetages med administrativ og teknisk bistand fra ATP. ATP får således til opgave at stå

for den daglige drift af fonden. I relation til persondatareglerne betragtes fonden som dataansvarlig og ATP

som databehandler, jf. persondatalovens § 3, nr. 4 og 5. Ansvars- og opgavefordelingen mellem fonden og

ATP følger de tilsvarende modeller for en række andre opgaver henlagt til ATP. ATP leverer bistanden på

omkostningsdækket basis. Der udarbejdes en administrationsaftale mellem fonden og ATP.

5.7 Offentliggørelse af oplysninger om virksomheder, der har givet anledning til udbetaling

Det foreslås, at fonden gør en liste offentligt tilgængelig med oplysninger om de udenlandske

virksomheder, der har givet anledning til udbetaling inden for de seneste 36 måneder. Listen forventes at

blive offentliggjort på virk.dk. Med offentliggørelsen vil danske hvervgivere have mulighed for at sikre sig,

at de udenlandske tjenesteydere, der kontraheres med, ikke har givet anledning til udbetaling fra fonden

inden for de seneste 36 måneder, jf. pkt. 5.5 om gentagelsesvirkning.

Det bemærkes, at en udenlandsk virksomhed først vil fremgå af den offentliggjorte liste, når:

- det ved fagretlig behandling er blevet konstateret, at den pågældende virksomhed ikke har overholdt sine

overenskomstmæssige forpligtelser.

- den faglige organisation/lønmodtageren forgæves har søgt at inddrive kravet og derfor har anmeldt

kravet til fonden.

- fonden har sendt den første opkrævning til virksomheden, og betalingsfristen er overskredet.

Der vil dermed være tale om virksomheder, der må antages ikke at have ordnede lønmodtagerforhold og

som har haft muligheden for at betale det skyldige lønkrav af egen drift.

Det bemærkes desuden, at den enkelte virksomhed vil blive underrettet om, at oplysninger om

virksomheden vil blive offentliggjort, hvis det skyldige beløb til fonden ikke betales.

Ordningen skal således understøtte indsatsen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Formålet med

offentliggørelsen er bl.a. at tilvejebringe oplysninger til danske hvervgivere om de udenlandske

tjenesteydere, der ikke overholder deres overenskomstmæssige forpligtelser. Hvervgiveren har dermed

mulighed for undgå disse virksomheder, når der skal indgås aftale om levering af en tjenesteydelse. Dette

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

skal også ses i lyset af, at en hvervgiver kan risikere at blive pålignet et forhøjet ekstraordinært bidrag til

fonden, hvis en udenlandsk arbejdsgiver gentagne gange giver anledning til udbetaling fra fonden, jf. afsnit

5.5. Derudover forventes offentliggørelsen også at have en adfærdsregulerende effekt over for

udenlandske virksomheder, idet offentliggørelse af virksomhedens navn m.v. i regi af fonden, kan have

betydning for, om danske hvervgivere ønsker at entrere med den pågældende virksomhed.

Det vurderes samlet, at den samfundsmæssige interesse i at offentliggøre oplysninger om de virksomheder,

der giver anledning til udbetaling fra fonden, vejer tungere end hensynet til den enkelte virksomheds

interesse i, at oplysningerne ikke offentliggøres. Det vurderes desuden, at der er det fornødne

proportionale grundlag for at etablere en ordning af den omhandlede karakter.

Der vil som udgangspunkt ikke være tale om offentliggørelse af personoplysninger. I det omfang der er tale

om personligt ejede virksomheder eller interessentskaber med fysiske personer som interessenter, vil der

dog være tale om offentliggørelse af personoplysninger omfattet af definitionen i persondatalovens § 3, nr.

Det foreslås, at der sker offentliggørelse af oplysninger om virksomheden i form af virksomhedens navn,

forretningsadresse, RUT-nummer og/eller SE-nummer og eventuelt momsnummer i hjemlandet. Disse

oplysninger vurderes at være omfattet af persondatalovens § 6 om ikke-følsomme personoplysninger. Det

samme gør sig gældende for oplysninger om, at virksomheden har givet anledning til udbetaling fra fonden.

Sådanne oplysninger kan ifølge persondatalovens § 6, stk. 1, bl.a. behandles, når behandlingen er

nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige (nr. 3), når behandlingen

er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse (nr. 5), eller når behandlingen er

nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge

en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse (nr. 7).

Med lovforslaget forpligtes fonden til at offentliggøre oplysninger om de virksomheder, der giver anledning

til udbetaling fra fonden. Den videregivelse af personoplysninger, som kan ske i forbindelse hermed,

forudsættes at kunne ske inden for persondatalovens rammer. I den forbindelse vil eksempelvis lovens

regler om registreredes rettigheder og behandlingssikkerhed også skulle iagttages.

5.8 Omgåelse af fonden

Med etableringen af fonden bør det overvejes i hvilket omfang, at ordningen kan give anledning til misbrug

eller omgåelse, og hvordan dette bedst imødegås. Dette er relevant at overveje både i relation til

udbetalinger fra fonden og i relation til opkrævning af ekstraordinære bidrag.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Regeringen er opmærksom på, at der er risici for omgåelse forbundet med ordningen, og det er forudsat, at

fondens administration og bestyrelsen løbende vurderer, om der sker omgåelse, og om der er behov for

tiltag i den forbindelse.

Med den foreslåede ordning er fonden tillagt en række administrative muligheder for at imødegå

omgåelse.

Er der således afgivet urigtige eller mangelfulde oplysninger i forbindelse med anmeldelse til fonden, kan

fonden beslutte, at udbetalingen bortfalder helt eller delvist, og at uberettiget udbetalte beløb skal

tilbagebetales, jf. lovforslagets § 11.

Dertil kommer, at hvervgiverens moderselskab kan pålignes et ekstraordinært bidrag til fonden, hvis

hvervgiveren er gået konkurs eller ophørt, jf. lovforslagets § 5, stk. 5. Derved tages der højde for den

situation, hvor den reelle hvervgiver stifter et kapitalselskab som stråmand for at unddrage sig et

ekstraordinært bidrag til fonden.

Ifølge lovforslagets § 8 gør fonden en liste offentligt tilgængelig med oplysninger om de arbejdsgivere, der

har givet anledning til udbetaling fra fonden, som beskrevet ovenfor under afsnit 5.7. Offentliggørelsen

forventes at give den udenlandske arbejdsgiver et incitament til at betale til fonden med det samme.

Det bemærkes, at handlinger, der har til formål at misbruge eller omgå fonden, efter omstændighederne

kan være strafbare efter bestemmelserne i straffeloven.

Ved afgivelse af oplysninger i forbindelse med anmeldelse til fonden kan straffelovens bestemmelser om

dokumentfalsk (§ 171) og om afgivelse af urigtig erklæring m.v. til det offentlige (§ 163) være særligt

relevante.

Ved omgåelse i form af unddragelse af betaling til fonden, kan straffelovens kapitel 28 om

formueforbrydelser være relevant, herunder særligt § 283 om skyldnersvig.

Det følger således af denne bestemmelses stk. 1, nr. 3, at for skyldnersvig straffes den, som for derigennem

at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler,

betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for

uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene

sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.

Omgåelse af fonden ved kreative virksomhedskonstruktioner kan efter omstændighederne straffes efter §

283. Som eksempel kan nævnes den situation, hvor den reelle hvervgiver opretter et kapitalselskab med

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

det formål formelt at fungere som første dansketablerede hvervgiver, således at et eventuelt

ekstraordinært bidrag pålignes dette selskab efter lovforslagets § 5, stk. 2. I fald at selskabet tømmes for

aktiver og dernæst går konkurs eller ophører med det formål at unddrage sig at skulle betale til fonden, vil

dette efter omstændighederne kunne strafforfølges.

Det forudsættes, at fonden foretager politianmeldelse ved mistanke om strafbare forhold.

5.9 Tilpasninger af Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret).

Det er forudsat i fondskonstruktionen, at fonden kan orientere en dansketableret hvervgiver om, at en

udenlandsk arbejdsgiver (tjenesteyder) ikke har betalt et skyldigt løntilgodehavende, idet den pågældende

hvervgiver– hvis arbejdsgiveren fortsat ikke betaler – vil blive pålignet et ekstraordinært bidrag, jf. pkt.5.5.

Fonden skal derfor kunne træffe afgørelse om, hvem der er første dansketablerede hvervgiver i forbindelse

med den tjenesteydelse, som den fagretlige sag vedrører, og som det skyldige løntilgodehavende og boden

er opstået på baggrund af. Til brug herfor foreslås det, at der indføres en pligt for tjenesteyderen til at

oplyse, hvem der er hvervgiver i RUT.

Tilsvarende foreslås det, at fonden får myndighedsadgang til alle oplysninger i RUT for at kunne opkræve og

inddrive ordinære bidrag og ekstraordinære bidrag hos udenlandske virksomheder, der udstationerer

ansatte til Danmark.

Med henblik på at faglige organisationer i forbindelse med en fagretlig sag kan fastslå identiteten af

lønmodtagere, der er ansat hos den udenlandske arbejdsgiver, og varigheden af arbejdsperioden, foreslås

det, at faglige organisationer kan få adgang til oplysninger i RUT om den enkelte lønmodtagers identitet og

varigheden af dennes udstationering i Danmark.

Disse ændringer fremgår af forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere mv., der er

fremsat samtidig med nærværende lovforslag.

5.10 Konsekvensændring af Arbejdsretsloven og ATP-loven

Det foreslås, at der indsættes en hjemmelsbestemmelse i Arbejdsretsloven, således at Arbejdsretten

fremover kan påtegne afgørelser og forlig fra instanser i det fagretlige system som officielt bekræftede

dokumenter efter Bruxelles I-forordningen. Afgørelser og forlig fra det fagretlige system kan efter

Arbejdsretslovens § 34, stk. 1 og 2 tvangsfuldbyrdes i Danmark i overensstemmelse med retsplejelovens

regler om fuldbyrdelse af afgørelser og forlig. Med henblik på at sikre, at disse afgørelser og forlig

anerkendes i forbindelse med inddrivelse i udlandet er der behov for at indføre hjemmel til at

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsretten kan påtegne de pågældende afgørelser og forlig som officielt bekræftede dokumenter.

Tilsvarende foreslås der ændring i Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at Ankenævnet for

ATP m.m. kan påtegne fondens afgørelser om påligning af ekstraordinært bidrag som officielt bekræftede

dokumenter efter Bruxelles I-forordningen.

6. De økonomiske konsekvenser for det offentlige

Udgifterne til etablering og drift af fonden foreslås finansieret via bidrag fra samtlige ATP-pligtige danske

offentlige og private arbejdsgivere og fra udenlandske virksomheder, der udstationerer lønmodtagere til

Danmark. De økonomiske konsekvenser for det offentlige udgør alene arbejdsgiverudgifter i form af det

årlige bidrag pr. ansat. Bidraget forventes at udgøre ca. 9-10 kr. pr. ansat i 2016 samt ca. 5 kr. årligt pr.

ansat derefter.

7. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Udgifterne til oprettelsen af fonden og den løbende drift foreslås finansieret af bidrag fra ATP-pligtige

danske offentlige og private arbejdsgivere og udenlandske virksomheder, der udstationerer lønmodtagere

til Danmark.

Oprettelsen af fonden skønnes at indebære udviklingsomkostninger for ca. 13-14 mio. kr. Disse

omkostninger dækker primært over udgifter til udvikling af systemer til opkrævning af ordinære bidrag

blandt henholdsvis ATP-pligtige arbejdsgivere og udenlandske arbejdsgivere, der registrerer tjenesteydelser

i RUT-registret samt tilpasning af systemer i SKAT. De årlige driftsomkostninger inklusiv forventede

udbetalinger fra fonden forventes at udgøre ca. 13-15 mio. kr. Driftsomkostningerne omfatter bl.a. udgifter

til inddrivelse af skyldige beløb blandt udenlandske arbejdsgivere. Derudover opbygges inden for det første

år en dispositionsfond på 6 mio. kr. til dækning af eventuelle udbetalinger, der ligger ud over det årligt

budgetterede beløb. De samlede udbetalinger fra fonden skønnes med stor usikkerhed at udgøre ca. 2-3

mio. kr. om året og ventes at være fordelt på ca. 20-25 sager årligt. Skønnet er baseret på forudsætninger

om, at fonden skal udbetale på baggrund af klare afgørelser fra det fagretlige system, således at der er

påkrævet et minimum af sagsbehandling med henblik på at holde sagsbehandlingsomkostninger nede.

Oprettelse af fonden vil kunne give anledning til flere sager om tilgodehavender, hvorved de samlede

udbetalinger kan øges over tid.

Det vurderes at ca. 130.000 bidragspligtige danske og udenlandske arbejdsgivere med i alt 2,5-2,8 mio.

ansatte skal betale et årligt ordinært bidrag til fonden. Bidraget i 2016 forventes at udgøre ca. 9-10 kr.pr.

ansat. Med dette bidrag dækkes foruden den løbende administration også fondens udviklingsomkostninger

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

og dispositionsfond. Fra 2017 forventes bidraget at udgøre ca. 5 kr. årligt pr. ansat. Bidragene vil dog efter

behov blive reguleret årligt med henblik på at tilpasse bidraget efter afholdte og forventede omkostninger i

fonden.

De varige indbetalinger af ordinære bidrag udgør ca. 14,5 mio. kr. årligt fordelt med ca. 64 pct. og 36 pct.

mellem hhv. private og offentlige arbejdsgivere

8. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører artikel 12 i Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2014/67/EU om håndhævelse

af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om

ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det

indre marked (”IMI-forordningen”) (håndhævelsesdirektivet). Med lovforslaget udnyttes muligheden i

direktivets artikel 12, stk. 6, hvorefter der kan træffes andre passende foranstaltninger for at imødegå svig

og misbrug i situationer, hvor arbejdstagere har vanskeligheder med at få respekteret deres rettigheder

fremfor at indføre et underkontrahentansvar efter direktivets artikel 12, stk. 2.

Med lovforslaget sikres det for det første, at udstationerede lønmodtagere kan få dækket deres lønkrav

efter en kollektiv overenskomst, i de situationer hvor en arbejdsgiver ikke betaler i overensstemmelse med

den fagretlige afgørelse. Alle arbejdsgivere, der har ansatte i Danmark, betaler bidrag til fonden. Derudover

vil såvel den udenlandske arbejdsgiver som den første danske modtager af tjenesteydelsen blive mødt med

en sanktion i form af krav om betaling af et ekstraordinært bidrag til fonden, hvor den udenlandske

arbejdsgiver ikke betaler de udestående lønkrav til de udstationerede lønmodtagere i overensstemmelse

med en fagretlig afgørelse. Foranstaltningen skal dermed imødegå svig og misbrug i forbindelse med

udstationeringssituationer og hvor de udstationerede lønmodtagere har vanskeligt ved at få respekteret

deres rettigheder i henhold til en kollektiv overenskomst, når de er udstationeret til Danmark.

11. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag vil blive sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Advokatrådet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Ankenævnet for ATP m.m. ATP, Beskæftigelsesrådet

(BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Frie Funktionærer, Foreningen Danske

Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets

Arbejdsgivere (GLS-A), KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen,

Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsorganisationen i Danmark (LO) og

Lederne.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser /

mindre udgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen

kommuner og regioner

Negative konsekvenser /

merudgifter

Udgifterne til etablering og drift

af fonden foreslås finansieret via

bidrag fra samtlige ATP-pligtige

danske offentlige og private

arbejdsgivere og fra udenlandske

virksomheder, der udstationerer

lønmodtagere til Danmark. De

økonomiske konsekvenser for

det offentlige udgør alene

arbejdsgiverudgifter i form af det

årlige bidrag pr. ansat. Bidraget

forventes at udgøre ca. 9-10 kr.

pr. ansat i 2016 samt ca. 5 kr.

årligt pr. ansat derefter.

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Udgifterne til oprettelsen af

fonden og den løbende drift

foreslås finansieret af bidrag fra

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

ATP-pligtige danske offentlige og

private arbejdsgivere og

udenlandske virksomheder, der

udstationerer lønmodtagere til

Danmark.

Oprettelsen af fonden skønnes at

indebære

udviklingsomkostninger for ca.

13-14 mio. kr. Disse

omkostninger dækker primært

over udgifter til udvikling af

systemer til opkrævning af

ordinære bidrag blandt

henholdsvis ATP-pligtige

arbejdsgivere og udenlandske

arbejdsgivere, der registrerer

tjenesteydelser i RUT-registret

samt tilpasning af systemer i

SKAT. De årlige

driftsomkostninger inklusiv

forventede udbetalinger fra

fonden forventes at udgøre ca.

13-15 mio. kr.

Driftsomkostningerne omfatter

bl.a. udgifter til inddrivelse af

skyldige beløb blandt

udenlandske arbejdsgivere.

Derudover opbygges inden for

det første år en dispositionsfond

på 6 mio. kr. til dækning af

eventuelle udbetalinger, der

ligger ud over det årligt

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

budgetterede beløb. De samlede

udbetalinger fra fonden skønnes

med stor usikkerhed at udgøre

ca. 2-3 mio. kr. om året og ventes

at være fordelt på ca. 20-25

sager årligt. Skønnet er baseret

på forudsætninger om, at fonden

skal udbetale på baggrund af

klare afgørelser fra det fagretlige

system, således at der er

påkrævet et minimum af

sagsbehandling med henblik på

at holde

sagsbehandlingsomkostninger

nede. Oprettelse af fonden vil

kunne give anledning til flere

sager om tilgodehavender,

hvorved de samlede udbetalinger

kan øges over tid.

Det vurderes at ca. 130.000

bidragspligtige danske og

udenlandske arbejdsgivere med i

alt 2,5-2,8 mio. ansatte skal

betale et årligt ordinært bidrag til

fonden. Bidraget i 2016 forventes

at udgøre ca. 9-10 kr.pr. ansat.

Med dette bidrag dækkes

foruden den løbende

administration også fondens

udviklingsomkostninger og

dispositionsfond. Fra 2017

forventes bidraget at udgøre ca.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

5 kr. årligt pr. ansat. Bidragene vil

dog efter behov blive reguleret

årligt med henblik på at tilpasse

bidraget efter afholdte og

forventede omkostninger i

fonden.

De varige indbetalinger af

ordinære bidrag udgør ca. 14,5

mio. kr. årligt fordelt med ca. 64

pct. og 36 pct. mellem hhv.

private og offentlige

arbejdsgivere.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører artikel 12 i Rådets og Europa-

Parlamentets direktiv 2014/67/EU om håndhævelse af direktiv

96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i

udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU)

nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via

informationssystemet for det indre marked (”IMI-

forordningen”) (håndhævelsesdirektivet). Med lovforslaget

udnyttes muligheden i direktivets artikel 12, stk. 6, hvorefter

der kan træffes andre passende foranstaltninger for at imødegå

svig og misbrug i situationer, hvor arbejdstagere har

vanskeligheder med at få respekteret deres rettigheder fremfor

at indføre et underkontrahentansvar efter direktivets artikel 12,

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

stk. 2.

Med lovforslaget sikres det for det første, at udstationerede

lønmodtagere kan få dækket deres lønkrav efter en kollektiv

overenskomst, i de situationer hvor en arbejdsgiver ikke betaler

i overensstemmelse med den fagretlige afgørelse. Alle

arbejdsgivere, der har ansatte i Danmark, betaler bidrag til

fonden. Derudover vil såvel den udenlandske arbejdsgiver som

den første danske modtager af tjenesteydelsen blive mødt med

en sanktion i form af krav om betaling af et ekstraordinært

bidrag til fonden, hvor den udenlandske arbejdsgiver ikke

betaler de udestående lønkrav til de udstationerede

lønmodtagere i overensstemmelse med en fagretlig afgørelse.

Foranstaltningen skal dermed imødegå svig og misbrug i

forbindelse med udstationeringssituationer og hvor de

udstationerede lønmodtagere har vanskeligt ved at få

respekteret deres rettigheder i henhold til en kollektiv

overenskomst, når de er udstationeret til Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Det foreslås i § 1, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede oprettes med henblik på at sikre

udstationerede lønmodtageres krav på løn i forbindelse med udenlandske virksomheders levering af

tjenesteydelser i Danmark. Fonden oprettes som en selvstændig selvejende institution.

Fonden er en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven

m.v.

Fonden oprettes som implementering af håndhævelsesdirektivets artikel 12 og udnytter muligheden i

artikel 12, stk. 6, for, som et alternativ til et obligatorisk underkontrahentansvar i forbindelse med

aktiviteter i byggeriet, at indføre andre håndhævelsesforanstaltninger overfor arbejdsgiverens kontrahent

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

for at imødegå svig og misbrug i situationer, hvor arbejdstagere har vanskeligheder med at få respekteret

deres rettigheder.

Det bemærkes, at det følger af udstationeringslovens § 3, at der ved en udstationeret lønmodtager forstås

en lønmodtager, som sædvanligvis udfører sit arbejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt

udfører arbejde i Danmark.

Det følger af udstationeringslovens § 4, at:

”§ 4. En virksomhed anses for at udstationere lønmodtagere til Danmark i følgende situationer:

1) Når virksomheden for egen regning og under egen ledelse udstationerer en lønmodtager i forbindelse

med udførelse af en tjenesteydelse for en modtager af denne i Danmark.

2) Når virksomheden udstationerer en lønmodtager på et forretningssted, i en virksomhed inden for

samme koncern eller i en virksomhed, der på lignende måde har tilknytning til den virksomhed, der

foretager udstationeringen.

3) Når virksomheden i sin egenskab af vikarbureau eller anden virksomhed, der stiller lønmodtagere til

rådighed, udstationerer en lønmodtager i en brugervirksomhed.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at en udstationering er omfattet af stk. 1, at der består et

ansættelsesforhold mellem lønmodtageren og den udstationerende virksomhed eller en anden

virksomhed, der har stillet lønmodtageren til rådighed for den udstationerende virksomhed.”

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at alle arbejdsgivere betaler et ordinært bidrag til fonden til dækning af fondens udgifter,

herunder administrationsudgifter. Fonden er således en solidarisk finansieret sikringsordning baseret på

ensartet og obligatorisk bidragspligt for alle ATP-pligtige arbejdsgivere og udenlandske arbejdsgivere, der

beskæftiger ansatte i forbindelse med midlertidig levering af en tjenesteydelse i Danmark. Selvstændigt

erhvervsdrivende, der ikke beskæftiger ansatte, skal ikke betale ordinært bidrag til fonden.

Til stk. 2

Fra 2008 blev der for en række arbejdsgiverfinansierede ordninger, der er administreret af ATP, indført en

fællesopkrævning, jf. lov nr. 1538 af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.). Formålet med

fællesopkrævningen var med én samlet opkrævning at minimere de administrative byrder for

virksomhederne.

Fællesopkrævningen indebærer, at der foretages en samlet kvartalsvis opkrævning af bidrag for de

arbejdsgiverfinansierede ordninger, som administreres af ATP.

ATP’s administration af fællesopkrævningen er reguleret i bekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2015 om

fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag. For at kunne administrere den fælles opkrævning af bidrag

fra de arbejdsgiverfinansierede ordninger, har ATP udpantningsret for bidrag og renter, jf.

bekendtgørelsens § 7 og kan foretage en fordeling af restancer mellem de ordninger, der deltager i

fællesopkrævningen, jf. bekendtgørelsens § 8. Afgørelser om opkrævning og indbetaling m.v. af bidrag, der

er truffet af ATP, kan endvidere indbringes for Ankenævnet for ATP m.m., jf. bekendtgørelsens § 10.

For de ordninger, der i dag er tilknyttet fællesopkrævningen, kan der ske videregivelse af oplysninger, der

er nødvendige til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag til den fælles opkrævning, fra de

arbejdsgiverfinansierede ordninger i fællesopkrævningen til ATP.

Det foreslås med lovforslagets § 2, stk. 2, at opkrævningen af arbejdsgivernes betaling af ordinært bidrag til

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede samt restancer hertil, kan tilsluttes ATP’s eksisterende

fællesopkrævning. Tilslutningen til ATP’s fællesopkrævning forudsætter, at ATP har udpantningsret for

bidrag og renter og kan foretage en fordeling af eventuelle restancer i ordningen, som er reguleret i

bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

Opkrævning af arbejdsgivernes betaling til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede via ATP’s

fællesopkrævning skal gælde for de arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag.

Eventuelt ubetalte ordinære bidrag følger de øvrige ordninger under fællesopkrævningen. Ubetalte bidrag

til fonden vil dermed automatisk komme med i fællesopkrævningens rykkerprocedure og efterfølgende

restantbehandling.

Til stk. 3

Udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark, skal anmelde sig i Registret for

Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret), jf. udstationeringslovens §§7 a-7 e. Anmeldelsespligten gælder

både virksomheder med og uden ansatte.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i § 2, stk. 3, at arbejdsgivere, som leverer en tjenesteydelse i Danmark, bliver opkrævet det

ordinære bidrag på baggrund af registreringen i RUT. Fonden kan lægge registreringen i RUT til grund for, at

der er tale om en udstationeringssituation.

Manglende betalt ordinært bidrag for arbejdsgivere registreret i RUT vil kunne indgå i tvangsinddrivelse i de

tilfælde, hvor en udenlandsk arbejdsgiver ikke betaler i henhold til en fagretlig afgørelse, jf.

bemærkningerne til § 4.

Til stk. 4

Det foreslås i § 2, stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om bidragets størrelse, beregning og

opkrævning af arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. Der kan herunder

fastsættes regler om, at arbejdsgiverne fritages for at betale bidrag for visse lønmodtagergrupper.

Bidragets størrelse fastsættes efter indstilling fra fondens bestyrelse.

Det forventes, at der i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag vil blive fastsat

regler om, at opkrævningen skal følge proceduren for de ordninger, der er omfattet af ATP’s

fællesopkrævning, som for eksempel ensartede beregningsperioder, regler om forfaldstid og frist for

arbejdsgivernes indbetaling. Det kan ligeledes ved disse regler bestemmes, at ATP kan give henstand med

betalingen og eftergive betalinger og renter. Der kan gives henstand og eftergivelse, når særlige

omstændigheder taler herfor. Her følges ATP’s praksis. Det forventes, at den første opkrævning af det

ordinære bidrag hos arbejdsgivere, som indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte, vil indgå i opkrævningen

for 3. kvartal 2016 til fællesopkrævning.

Adgangen til at undtage bidragspligt i relation til visse lønmodtagergrupper forventes at blive udmøntet

således, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for lønmodtagere, som der ikke er ATP-pligt for, fx

fordi disse er ansat mindre end 9 timer om ugen.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås med § 3, stk. 1, at fonden kan dække en udstationeret lønmodtagers løntilgodehavende hos

dennes arbejdsgiver, når visse betingelser er opfyldt.

Der skal være tale om en udenlandsk tjenesteyder, der ikke har overholdt sine overenskomstmæssige

forpligtelser i henhold til en indgået eller tiltrådt dansk kollektiv overenskomst.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås, at fonden dækker krav på løn i bred forstand. Fonden kan således dække alle krav på

tilgodehavende løn, der er eksigible og kan identificeres til en konkret lønmodtager. Kravet skal være

behandlet fagretligt og opgjort i penge. Den løn, som kan dækkes af fonden, er således krav på løn i

henhold til en dansk kollektiv overenskomst. Det forudsættes, at lønkravet i den fagretlige afgørelse

fastsættes til ét samlet beløb, der også indeholder eventuelle feriepenge, godtgørelse,

pensionstilgodehavender m.v. Fonden kan dække et løntilgodehavende, når følgende betingelser er

opfyldt:

1) lønmodtageren er udstationeret til Danmark fra et EU/EØS-land i forbindelse med levering af en

tjenesteydelse

2) kravet er fastslået ved fagretlig behandling og afgørelsen eller forliget er påtegnet af Arbejdsretten, hvis

dette er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt i EU/EØS-lande.

3) arbejdsgiveren ikke har betalt lønmodtagerens løntilgodehavende trods påkrav herom fra den faglige

organisation eller lønmodtageren,

4) kravet er anmeldt til fonden i overensstemmelse med reglerne herom, jf. stk. 3, og

5) fonden har sendt påkrav om betaling til arbejdsgiveren, og fristen herfor er udløbet.

Ad nr. 1, Det foreslås, at fonden alene dækker lønmodtagere, der er udstationeret til Danmark fra et andet

EU/EØS-land, og som dermed er omfattet af udstationeringsdirektivet. Tjenesteyderens forretningsadresse

vil fremgå af RUT-registret, og der kan tages udgangspunkt i denne ved fastsættelsen af, hvorfra

lønmodtageren er udstationeret.

Fonden dækker således ikke lønkrav fra lønmodtagere, der ikke er at betragte som udstationerede, fx fordi

de sædvanligvis arbejder i Danmark eller i et land udenfor EU/EØS. Det vil ofte fremgå af den fagretlige

afgørelse, at der er tale om en udstationeringssituation. I modsat fald kan fonden fx tage udgangspunkt i

oplysningerne i RUT.

Ad nr. 2. Lønkravet skal være fastslået ved fagretlig behandling. Forlig eller afgørelser, der ikke er sket ved

Arbejdsretten skal være påtegnet af Arbejdsretten som officielt bekræftet dokument, således at afgørelsen

kan danne grundlag for fondens videre inddrivelse af kravet, som eventuelt vil finde sted i udlandet. Som

fastslået ved fagretlig behandling forstås, at kravet er fastslået i forbindelse med en sag i Arbejdsretten, ved

faglig voldgift, herunder afskedigelsesnævn, organisationsmøde, mæglingsmøde eller fællesmøde, jf.

arbejdsretslovens § 34 a. Har den faglige organisation eller lønmodtageren alene modtaget delvis betaling

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

fra arbejdsgiveren til dækning af de ubetalte fastslåede lønkrav vil det resterende krav kunne anmeldes til

fonden under forudsætning af, at beløbet kan henføres til de enkelte lønmodtagere. Det bemærkes, at

domme fra Arbejdsretten er retsafgørelser i Bruxelles I-forordningens forstand, og dermed umiddelbart

skal anerkendes i andre EU/EØS-lande.

Ad nr. 3. Det er desuden en betingelse for anmeldelse til fonden, at den faglige organisation eller

lønmodtageren først selv har forsøgt at opkræve kravet hos arbejdsgiveren. Dette skal ske skriftligt og med

fremsendelse af påkrav til virksomhedens kontaktperson i Danmark og hjemadresse i etableringslandet.

Ad 4. Den faglige organisation, som har ført den fagretlige sag, kan anmelde kravet overfor fonden. En

lønmodtager, hvis lønkrav er omfattet af den fagretlige sag, kan ligeledes anmelde kravet. Anmeldelsen

skal ske ved udfyldelse af fondens anmeldelsesblanket, hvorved de nødvendige oplysninger for fondens

udbetaling angives. Fonden kan kun foretage udbetaling, når blanketten er udfyldt, og kravet er

dokumenteret i form af en fagretlig afgørelse, som er eksigibel. Det vil for afgørelser og forlig, der ikke er

truffet i Arbejdsretten betyde, at disse skal være påtegnet af Arbejdsretten i medfør af arbejdsretslovens §

34 eller 34 a.

Ad 5. Når fonden modtager en anmeldelse med anmodning om udbetaling, sender fonden et påkrav til den

udenlandske arbejdsgiver med en betalingsfrist på 4 uger. Fonden orienterer den første dansketablerede

hvervgiver om sagen, herunder om risikoen for påligning af et ekstraordinært bidrag, hvis betalingen ikke er

fonden i hænde indenfor betalingsfristen.

Til stk. 2.

Det foreslås, at adgangen til at opnå betaling fra fonden bortfalder ved overdragelse, medmindre

overdragelsen sker til vedkommende. Bestemmelsen svarer til § 8 i Lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Til stk. 3

Det foreslås i § 3, stk. 3, at beskæftigelsesministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

anmeldelse af krav til fonden, dokumentation, frister for anmeldelse og udbetaling.

Med bekendtgørelsen vil der blive fastsat retningslinjer for hvilke oplysninger, der angives ved anmeldelse

til fonden. Anmeldelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om den udstationerede lønmodtager, herunder

identifikation af lønmodtageren, dennes individuelle løntilgodehavende ifølge den fagretlige afgørelse,

eventuelt fagligt medlemskab, skatteoplysninger m.v. Ligeledes vil de fornødne oplysninger om

arbejdsgiveren skulle fremgå.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Når kravet er anmeldt og dokumenteret, og betalingsfristen for den udenlandske arbejdsgiver er udløbet,

foretager fonden hurtigst muligt udbetaling af det anmeldte og dokumenterede krav til den enkelte

lønmodtager eller til den faglige organisation. Fonden udbetaler en engangssum til den enkelte

lønmodtager til fuld dækning af dennes tilgodehavende. Sker udbetaling til den faglige organisation,

forudsættes det, at lønmodtageren er indforstået hermed.

Hvis anmeldelsen ikke er behørigt udfyldt eller fondens anmodning om supplerende oplysninger eller

yderligere dokumentation ikke efterkommes, kan fonden afvise at behandle hele eller dele af anmeldelsen.

Fonden foretager udbetaling efter indeholdelse af skat, hvis lønmodtageren er skattepligtig i Danmark.

Indeholdelse af skat sker enten på baggrund af et aktuelt skattekort eller ved en trækprocent på 55 pct.

samt arbejdsmarkedsbidrag. Hvis fonden modtager en gældende skattefritagelsesattest i forbindelse med

anmeldelse af kravet, kan fonden lægge til grund, at lønmodtageren ikke er skattepligtig i Danmark, og

udbetalingen sker uden fradrag af A-skat. Herefter underretter SKAT skattemyndighederne i

lønmodtagerens hjemland om, at der er sket udbetaling fra fonden. Hvis fonden ikke modtager

skattefritagelse, indhenter fonden det skattekort, som er gældende på udbetalingstidspunktet og

indeholder A-skat.

Fonden kan ikke foretage udbetaling, hvis kravet er forældet i henhold til forældelsesloven.

Til § 4

Til stk. 1.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at fonden indtræder i kravet mod arbejdsgiveren, når der er sket anmeldelse af et

løntilgodehavende til fonden i medfør af § 3, og kravet er anerkendt af fonden. Efter fondens anerkendelse

af kravet kan arbejdsgiveren således kun betale med frigørende virkning til fonden.

Fonden fremsender efter anmeldelsen en påkravsskrivelse til arbejdsgiveren med sædvanlig betalingsfrist.

Betaler arbejdsgiveren ikke inden for fristen, pålignes et ekstraordinært bidrag, og fonden iværksætter

herefter inddrivelse af det samlede skyldige beløb gennem fuldbyrdelse af det danske eksigible dokument,

eventuelt ved den relevante nationale domstol i EU/EØS.

Fonden søger anmeldte krav inddrevet efter bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen, som gælder for

Danmark i medfør af lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen, som ændret ved lov

nr. 518 af 28. maj 2013.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Fonden vil i den forbindelse kunne afholde de fornødne udgifter til advokatbistand i udlandet, private

inkassobureauer eller anden professionel inddrivelsesbistand, som efter en konkret vurdering anses for

nødvendigt.

Fonden vil efter en konkret vurdering af ressourceforbruget, de afholdte udgifter i en konkret

inddrivelsessag sammenholdt med udsigten til at kunne inddrive beløbet, kunne afgøre, at

inddrivelsessagen henlægges.

Til stk. 2

Det foreslås, at fonden efter anmodning fra den relevante faglige organisation, inddriver en eventuel bod,

der er tilkendt ved en fagretlig sag. I situationer, hvor den faglige organisation har modtaget betaling for

løntilgodehavendet, men ikke for boden, kan den faglige organisation også anmode fonden om at overtage

inddrivelsen af boden. Forfaldne ordinære eller ekstraordinære bidrag til fonden kan indgå i inddrivelsen.

Midler, som fonden tilvejebringer gennem inddrivelse i udlandet, tilgår fonden. Dog tilgår bod tilvejebragt

gennem inddrivelsen den faglige organisation, der har anmeldt kravet. Betaler arbejdsgiveren ikke det fulde

beløb, dækkes fondens udbetalinger til dækning af løntilgodehavende og boden til den faglige organisation

forholdsmæssigt.

Anmoder den faglige organisation fonden om at inddrive bod, fraskriver den faglige organisation mulighed

for at disponere over kravet, herunder beslutninger om processkridt i forbindelse med inddrivelsen. I det

tilfælde, at fonden opgiver at inddrive en bod, kan den faglige organisation tilbagetage kravet og selv

forsøge dette inddrevet. Giver fonden henstand med betaling af boden, skal dette ske efter aftale med den

faglige organisation.

Til stk. 3

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fondens

inddrivelse ved bekendtgørelse. Det vil ved bekendtgørelsen blive fastsat krav om, at den faglige

organisation eller lønmodtageren ved anmeldelse af krav indsender fyldestgørende og oversat

dokumentation til brug for oversendelse til den relevante nationale ret i udlandet. Bekendtgørelsen vil

ligeledes fastsætte de formkrav, som inddrivelsesdokumenterne skal leve op til, ved indgivelse til fonden.

Tvangsinddrivelsen vil ske efter den i konkrete tilfælde mest hensigtsmæssige procedure, men som

udgangspunkt ved brug af advokat i virksomhedens hjemland.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Kravet mod den udenlandske arbejdsgiver omregnes til den nationale valuta med gældende kurs på dagen

for domsafsigelsen/dato for indgåelse af forlig.

Hvis den udenlandske arbejdsgiver er gået konkurs, kan både lønkrav, fagforeningens bod og

ekstraordinært bidrag anmeldes i boet.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at fonden påligner en udenlandsk arbejdsgiver et ekstraordinært bidrag til dækning af fondens

udgifter, herunder administrationsudgifter, når arbejdsgiveren, ikke betaler et skyldigt løntilgodehavende

til fonden efter påkrav herom. Påligningen sker således efter fondens 1. forgæves rykker hos

arbejdsgiveren.

Til stk. 2

Det foreslås desuden, at fonden påligner den danske hvervgiver et ekstraordinært bidrag til fonden, hvis

den udenlandske arbejdsgiver fortsat undlader at betale det skyldige beløb (løntilgodehavende og pålignet

ekstraordinært bidrag) til fonden. Ekstraordinært bidrag således pålignes den danske hvervgiver, når

fonden har fremsendt 2. påkravsskrivelse til den udenlandske arbejdsgiver, og den udenlandske

arbejdsgiver ikke betaler inden for den fastsatte frist. Som dansk hvervgiver regnes den første

dansketablerede hvervgiver i forbindelse med den tjenesteydelse, som lønkravet er opstået på baggrund af.

En virksomhed anses i relation til fonden for at være dansketableret, hvis den er formelt etableret, og der

er fast forretningssted eller hjemstedsadresse. Ved en leverandørkæde med flere hvervgivere og

tjenesteydere, kan en dansk virksomhed således blive pålignet et ekstraordinært bidrag i forhold til en

underleverandør til den direkte kontrahent. Dette vil være tilfældet ved kontraktforhold mellem flere

hvervgivere og tjenesteydere. Det bemærkes, at en udenlandsk tjenesteyder i forbindelse med anmeldelse i

RUT skal oplyse første dansketablerede hvervgiver, jf. forslag til ændring af udstationeringslovens § 7 a, stk.

1, nr. 9 og § 7 a, stk. 3, nr. 9.

Til stk. 3.

Det foreslås, at ekstraordinært bidrag udgør 25 pct. af det samlede løntilgodehavende, som fastslået ved

den fagretlige behandling og anmeldt til fonden. Det ekstraordinære bidrag stiger til 40 pct. anden gang og

50 pct. tredje gang, at en udenlandsk arbejdsgiver giver anledning til udbetaling fra fonden inden for en

periode på 36 måneder fra første udbetaling fra fonden. Gentagelsesvirkning udmøntes dog kun overfor

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

hvervgiveren, hvis han vidste eller burde være vidende om, at arbejdsgiveren inden for de seneste 36

måneder fra kontraheringstidspunktet har givet anledning til udbetaling fra fonden. For at danske

hvervgivere kan sikre sig, at en udenlandsk tjenesteyder ikke tidligere har givet anledning til udbetalinger

fra fonden foreslås det, at fonden offentliggør en liste med oplysninger om de virksomheder, der har givet

anledning til udbetaling fra fonden, se herom under de specielle bemærkninger til § 6.

Til stk. 4

Det foreslås i § 5, stk. 4, at fonden træffer afgørelse om, hvilken virksomhed, der er første dansketablerede

hvervgiver i forbindelse med den tjenesteydelse, som lønkravet er opstået på baggrund af. Afgørelsen

træffes på baggrund af oplysninger i RUT og sendes med klagevejledning og frist for indsigelse til den

danske hvervgiver, når fonden har modtaget en anmeldelse, og kravet er anerkendt. Afgørelsen vil desuden

indeholde oplysninger om størrelsen på et eventuelt kommende ekstraordinært bidrag. Formålet med

dette er så tidligt som muligt at gøre den danske hvervgiver opmærksom på, at denne potentielt risikerer at

blive pålignet et ekstraordinært bidrag, og at den pågældende har mulighed for at komme med indsigelser,

hvis oplysningerne i RUT er forkerte.

Den danske virksomhed kan gøre indsigelser indenfor 4 uger, hvis ikke det anerkendes, at virksomheden er

første dansketablerede hvervgiver. Fondens afgørelse kan påklages til Ankenævnet for ATP m.m., jf.

forslaget til § 13.

Ekstraordinært bidrag kan også pålignes en virksomhed uden ansatte, hvis denne er dansk hvervgiver.

Ekstraordinært bidrag opkræves ikke fra privatpersoner, der er hvervgivere.

Til stk. 5

Det foreslås, at fonden i den situation, hvor den første dansketablerede hvervgiver er gået konkurs eller

ophørt, kan træffe afgørelse om, at det ekstraordinære bidrag pålignes hvervgiverens moderselskab, jf.

selskabslovens §§ 6 og 7.

Et moderselskab defineres i selskabslovens § 5, nr. 21, som ”Et kapitalselskab, som har en bestemmende

indflydelse over en eller flere dattervirksomheder”. Moderselskabet er således det selskab, som faktisk

udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf.

selskabslovens § 7.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Bestemmelsen har til formål at imødegå omgåelse af fonden ved kreative virksomhedskonstruktioner ved

at forhindre, at et selskab lader et datterselskab indgå aftalen med en udenlandsk hvervgiver med henblik

på at undgå risikoen for at blive pålignet et ekstraordinært bidrag.

Det bemærkes, at bestemmelsen alene finder anvendelse i de tilfælde, hvor første dansketablerede

hvervgiver er et kapitalselskab eller et andet selskab med begrænset ansvar, fx et andelsselskab med

begrænset ansvar (a.m.b.a), foreninger med begrænset ansvar (f.m.b.a), eller fonde. Det vurderes således,

at behovet for at kunne påligne næste virksomhed i kontrahentkæden alene er til stede i disse situationer,

idet virksomhedsejeren/-ejerne hæfter personligt for personligt ejede virksomheder, såsom

enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber med fysiske interessenter.

Til stk. 6

Det foreslås, at hvervgiveren, jf. stk. 4, kan gøre indsigelse mod et ekstraordinært bidrag, hvis det kan

dokumenteres, at hvervgiveren i henhold til et særligt protokollat har betalt bod for den udenlandske

arbejdsgivers manglende efterlevelse af en kollektiv overenskomst. I så fald kan det ekstraordinære bidrag

nedsættes med det beløb, som boden udgør.

Hensigten med bestemmelsen er at undgå, at virksomheder skal betale to gange, både i form af et

ekstraordinært bidrag og en bod efter de særlige protokollater om omgåelse. Sådanne er bl.a. indgået ved

OK14 som protokollat nr. 31 mellem DI og 3F (MT Højgaard), protokollat nr. 14 mellem TEKNIQ

Installatørernes Organisation og Dansk El-Forbund samt protokollat nr. 10 mellem Dansk Byggeri og 3F.

Til stk. 7

Det foreslås, at et ekstraordinært bidrag bortfalder for den udenlandske arbejdsgiver, hvis hvervgiveren

betaler et ekstraordinært bidrag, som denne er blevet pålignet efter stk. 2. På samme måde bortfalder

ekstraordinært bidrag for hvervgiveren, hvis arbejdsgiveren betaler et pålignet ekstraordinært bidrag efter

stk. 1.

Til stk. 8

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om påligning,

beregning og opkrævning af ekstraordinært bidrag. Med henblik på at sikre, at et ekstraordinært bidrag er

eksigibelt i et andet EU/EØS-land, er der fremsat lovforslag om, at Ankenævnet for ATP m.m. kan påtegne

fondens afgørelser om påligning af ekstraordinært bidrag som officielt bekræftet dokument i henhold til

Bruxelles I-forordningen.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Ekstraordinære bidrag, der opkræves hos danske virksomheder, opkræves via almindelig

opkrævningsprocedure og ved brug af e-Boks. Efter to rykkerskrivelser sendes kravet til tvangsinddrivelse.

Til § 6

Det foreslås, at fonden gør en liste offentligt tilgængelig med oplysninger om de udenlandske

arbejdsgivere, der har fået pålignet et ekstraordinært bidrag i medfør af § 5, stk. 1. Listen forventes at blive

gjort offentligt tilgængelig på virk.dk og vil indeholde oplysninger om virksomhedens navn,

forretningsadresse, RUT-nummer og/eller SE-nummer og eventuelt momsnummer i hjemlandet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 6.7.

Til § 7

Det foreslås, at fonden administreres af ATP. Det foreslås således, at fonden etableres som en selvstændig

enhed, og at fondens bestyrelse udgøres af ATP’s bestyrelse, som består af repræsentanter fra

arbejdsmarkedets parter på både det offentlige og det private område og som udpeges efter reglerne i

ATP-loven.

Fondens opgaver varetages med administrativ og teknisk bistand fra ATP, der således får til opgave at stå

for den daglige drift af fonden. Ansvars- og opgavefordelingen mellem fonden og ATP følger de tilsvarende

modeller for en række andre opgaver henlagt til ATP. ATP leverer bistanden på omkostningsdækket basis.

Til stk. 2

Der udarbejdes en administrationsaftale mellem fonden og ATP. Vilkårene i aftalen, herunder ansvars- og

opgavefordelingen mellem fonden og ATP følger de tilsvarende modeller for en række andre lovbundne

ordninger henlagt til ATP.

Det bemærkes, at ATP’s medlemmer ikke må påføres tab ved ATP’s samarbejde med andre lovbundne

ordninger.

Til § 8

Stk. 1

Det foreslås i § 8, stk. 1, at ATP kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige

myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, lønmodtager eller hvervgiver, som er nødvendige for at

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysninger kan således indhentes til brug for

beregningen, opkrævningen og administrationen af beløb i en fælles opkrævning og er i overensstemmelse

med, hvad der gælder for de øvrige ordninger, der indgår i ATP’s fællesopkrævning. På samme måde kan

oplysninger indhentes til brug for beregning, opkrævning og administration af bidrag på baggrund af en

virksomheds registrering i RUT.

I relation til en fælles opkrævning vedrører bestemmelsen primært oplysninger, der tilgår én af

ordningerne om f.eks. arbejdsgiverens status (ophør, flytning, nyt telefonnummer, død,

betalingsstandsning, konkurs osv.), oplysninger om beløb, der kan anvendes til modregning i udbetalinger,

oplysninger om lønmodtagernes cpr-numre m.v. Persondataloven indeholder regler, der muliggør

videregivelse af oplysninger til ATP, når det er nødvendigt for ATP’s udførelse af sine opgaver. Samtidig

sætter loven grænser, idet kun de nødvendige oplysninger må videregives. Det præciseres, at der med den

foreslåede bestemmelse ikke tilsigtes at give ATP adgang til oplysninger i videre omfang, end hvad der

følger af persondataloven. Videregivelsen kan ske i elektronisk form. I henhold til persondataloven skal de

oplysninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves

til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles. Offentlige myndigheder m.v. må således ikke

behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med deres konkrete

myndighedsudøvelse. Den løsning, der vil blive benyttet til videregivelsen, vil derfor teknisk være indrettet

således, at ATP kun får adgang til de personoplysninger, der er nødvendige for ATP’s sagsbehandling.

Lovforslaget indebærer således ikke en fravigelse af persondatalovens bestemmelser, jf. lov nr. 429 af 31.

maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer. Det bemærkes i øvrigt, at

udmøntningen af loven vil ske i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15.

juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den

offentlige forvaltning, sikkerhedsbekendtgørelsen, som regulerer sikkerheden i forbindelse med

databehandling.

Stk. 2

Det foreslås, at arbejdsgivere, lønmodtagere, hvervgivere og faglige organisationer efter anmodning skal

give fonden oplysninger, der har betydning for betaling til og udbetaling fra fonden.

Til § 9

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås, at fonden kan udveksle oplysninger med partsrepræsentanter, offentlige myndigheder og

domstole i andre EU/EØS-lande samt disse staters garantiinstitutioner om afgørelser om opkrævning,

udbetaling og inddrivelse.

Fonden kan således fx underrette en virksomheds etableringsland, når virksomheden giver anledning til

udbetaling fra fonden. Dette er en mulighed i medfør af håndhævelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, hvorefter

en medlemsstat kan meddele en anden medlemsstat om konkrete forhold, der tyder på mulige

uregelmæssigheder i relation til en virksomhed, der udstationerer lønmodtagere.

På samme måde kan fonden underrette en garantiinstitution i arbejdsgiverens etableringsland om, at der

er sket udbetaling til dækning af en lønmodtagers løntilgodehavende.

Udvekslingen af oplysninger med offentlige myndigheder i andre lande sker i videst muligt omfang via

Informationssystemet for det indre marked (IMI) og inden for de rammer, der følger af persondatareglerne

og håndhævelsesdirektivets kapitel III om administrativt samarbejde.

Til § 10

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

administration af fonden, herunder om kontrol med indbetalinger til og udbetalinger fra fonden og om

årsregnskab og revision.

Det vil fremgå af bekendtgørelsen, at bestyrelsen for hvert regnskabsår udarbejder et årsregnskab for

fonden, bestående af balance, resultatopgørelse samt noter. Der udarbejdes endvidere en

ledelsesberetning i tilknytning til årsregnskabet. Regnskabsåret følger kalenderåret. Det reviderede og

godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision sendes til

beskæftigelsesministeren snarest muligt efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6

måneder efter regnskabsårets udløb. Årsregnskabet offentliggøres.

Årsregnskabet for fonden skal revideres af en statsautoriseret revisor, som skal være identisk med ATP’s

revisor. Revisor skal afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen og eventuelle

supplerende beretninger er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Det bemærkes, at beskæftigelsesministeren som lovansvarlig for fonden fører et almindeligt tilsyn med

administrationen af fonden og bestyrelsens arbejde, blandt andet på baggrund af årsregnskabet og

ledelsesberetningen.

Til § 11

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Til stk. 1

Det foreslås i § 11, stk. 1, at fonden kan beslutte, at udbetalingen bortfalder helt eller delvist, hvis der er

afgivet urigtige oplysninger eller lønmodtageren eller den faglige organisation, der har anmeldt kravet,

undlader at give oplysninger af betydning for udbetalingen. Dette vil fx være tilfældet, hvis det ikke er

oplyst, at der er søgt om dækning i en udenlandsk garantiinstitution ved arbejdsgiverens konkurs.

Til stk. 2

Det foreslås, at ATP kan give henstand med indbetaling og eftergive bidrag og renter heraf. Dette vil være

relevant i de situationer, hvor det skønnes formålsløst at fortsætte inddrivelse af bidrag, fx på grund af

skyldnerens manglende betalingsevne. ATP kan give henstand med betaling af boden efter aftale med den

relevante faglige organisation, jf. § 4, stk. 2.

Til stk. 3

Det foreslås i § 11, stk. 3, at hvis der ikke sker rettidig indbetaling til ATP's fællesopkrævning, pålægges

arbejdsgiveren at betale renter af kravet med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen.

Derved fraviges § 5 i lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014 om renter og andre forhold ved forsinket

betaling (renteloven).

Ved ikke rettidig betaling af andre skyldige beløb til fonden, det vil sige løntilgodehavende, ekstraordinært

bidrag og ordinært bidrag på baggrund af registrering i RUT, pålægges renter i henhold til renteloven.

Til stk. 4

Det foreslås i § 11, stk. 4, at ATP har udpantningsret for betalingsrestancer. Udpantningsretten gælder også

for renter af betalingerne og ekspeditionsgebyr. Reglen om udpantningsret gælder også i de ordninger, der

anvender ATP's fællesopkrævning. Forslaget betyder, at alle beføjelser i tilknytning til opkrævningen af

betalingen, for eksempel udsendelse af rykkere, beslutning om anvendelse af udpantningsretten og

indgivelse af fogedbegæringer, varetages af ATP, som også sikrer den fastsatte fordeling af de indkomne

bidrag mellem de ordninger m.v., der deltager i fællesopkrævningen, herunder i de situationer, hvor

arbejdsgiveren ikke indbetaler det hele.

Til § 12

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås, at fonden kan optage lån eller kassekredit i et pengeinstitut eller lignende til dækning af

midlertidigt likviditetsunderskud. Baggrunden for forslaget er, at fonden kan komme i en situation, hvor

årets opkrævninger og opsparede midler ikke dækker fondens faktiske omkostninger. Beløb til dækning af

et midlertidigt likviditetsunderskud og omkostninger forbundet hermed fx renteudgifter og

låneoptagelsesgebyr dækkes ved forhøjelse af arbejdsgiverbidraget følgende år, hvis den samlede likviditet

nødvendiggør dette.

Til § 13

Det foreslås i § 13, at alle afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankenævnet for ATP m.m. Det

betyder, at klager over beregningen, beregningsperioder, opkrævning mv. kan indbringes for nævnet inden

for den sædvanlige klagefrist på 4 uger fra afgørelsen. Der gælder i dag samme klageadgang for de

ordninger, der er omfattet af ATP’s fællesopkrævning.

Til § 14

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 18. juni 2016, hvilket samtidig er implementeringsfristen for

håndhævelsesdirektivet.

Til stk. 2

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af denne lovs § 2.

Forslaget om udskudt ikrafttræden er nødvendig af hensyn til færdigudviklingen af det justerede RUT-

Til stk. 3

Det foreslås, at der alene er adgang til at få dækket lønkrav fra fonden, når lønkravet relaterer sig til

arbejde der udføres efter lovens ikrafttræden. Det forventes, at den første opkrævning af det ordinære

bidrag hos arbejdsgivere, som indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte, vil indgå i opkrævningen for 3.

kvartal 2016 til fællesopkrævning. Opkrævning af ordinært bidrag fra udenlandske arbejdsgivere i RUT-

registret vil ske, så snart de fornødne registertilpasninger er foretaget.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Lovudkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås, at krav kan anmeldes til fonden fra og med den 1. oktober 2016. Herved sikres det, at de

relevante it-tilpasninger er på plads som en forudsætning for fondens arbejde. Udbetaling fra fonden sker

hurtigst muligt efter kravets anmeldelse i overensstemmelse med de processuelle skridt, som loven

forudsætter.

Til § 15

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.