Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 102
Offentligt
1599399_0001.png
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
udstationering af lønmodtagere m.v., lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension
1
(Implementering af håndhævelsesdirektivet)
§1
I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 4. april 2014 som ændret ved
lov nr. 175 af 24. februar 2015, foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten til loven affattes således:
”Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16.
december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, EF-Tidende
1997, nr. L 18, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om
håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via
informationssystemet for indre marked (”IMI-forordningen”), EU-Tidende 2014, nr. L 159 side 11.”
2.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
Det er en betingelse for, at en udstationering er omfattet af stk. 1, at der består et
ansættelsesforhold mellem lønmodtageren og den udstationerende virksomhed eller en anden
virksomhed, der har stillet lønmodtageren til rådighed for den udstationerende virksomhed. Det er
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om
håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af
forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for indre marked (”IMI-forordningen”), EU-
Tidende 2014, nr. L 159, side 11.
1
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0002.png
ligeledes en betingelse, at den pågældende udstationerende virksomhed er reelt etableret i
etableringslandet og har andre væsentlige aktiviteter i etableringslandet end udelukkende intern
forvaltning og/eller administrative aktiviteter.”
3.
Efter
§ 4
indsættes:
§ 4 a.
Med henblik på at fastslå, om der er tale om en reel udstationeringssituation, jf. § 4, kan
Arbejdstilsynet indhente oplysninger om en udstationerende virksomhed og dennes aktiviteter i
etableringslandet. Der kan i denne forbindelse indhentes oplysninger, som kan belyse en
udstationeringssituations midlertidige karakter.
Stk. 2.
En faglig organisation, der har indgået kollektiv overenskomst med en udenlandsk virksomhed, og
hvor der indledes en fagretlig sag om fortolkningen af eller brud på overenskomsten, kan til brug for den
fagretlige sag anmode Arbejdstilsynet om at indhente oplysninger om den udenlandske virksomhed og
dennes aktiviteter i etableringslandet. Der kan i denne forbindelse indhentes oplysninger, som kan belyse
en udstationeringssituations midlertidige karakter, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdstilsynets adgang til at
indhente oplysninger og om anvendelsen af Informationssystemet for Indre Marked.
§4b
Hvis Arbejdstilsynet på baggrund af de indhentede oplysninger, jf. § 4 a, ud fra en samlet vurdering af de
faktuelle elementer, der kendetegner virksomhedens aktiviteter, fastslår, at den udstationerende
virksomhed ikke udøver reelle og væsentlige aktiviteter i etableringslandet, jf. § 4, stk. 2, eller at der i øvrigt
ikke er tale om en reel udstationeringssituation, berigtiger Arbejdstilsynet virksomhedens anmeldelse i
Registret for Udenlandske Tjenesteydere, jf. § 7 a. Arbejdstilsynet underretter i disse tilfælde
etableringslandets kompetente myndighed og de relevante danske myndigheder om berigtigelsen.
2
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0003.png
Stk. 2.
Berigtiges en anmeldelse til Registret for Udenlandske Tjenesteydere på baggrund af en forespørgsel
fra en faglig organisation, jf. § 4 a, stk. 2, oplyser Arbejdstilsynet den pågældende faglige organisation om
berigtigelsen.”
4.
I § 5 indsættes efter nr. 6:
”7) Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v.”
5.
I
§ 7a, stk. 1,
indsættes efter nr. 7:
”8) Oplysninger om socialsikringsforhold for de lønmodtagere, der er anmeldt efter nr. 6.
9) Oplysning om hvervgiver/hvervgivere i forbindelse med tjenesteydelsen, hvor denne ikke er en
privatperson.”
6.
I §
7a, stk. 2,
indsættes efter ”uden at”: ” beskæftige lønmodtagere eller uden at” og efter nr. 5
indsættes:
”6) Oplysninger om socialsikringsforhold i hjemlandet.
7) Oplysning om hvervgiver/hvervgivere i forbindelse med tjenesteydelsen, hvor denne ikke er en
privatperson.”
7. I
§ 7a, stk. 2, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk.
3.
En udenlandsk virksomhed, der ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser uden at
betingelserne for udstationering er opfyldt, jf. § 4, stk. 2, skal anmelde følgende oplysninger til
Erhvervsstyrelsen:
1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.
2) Data for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.
3) Sted for levering af tjenesteydelsen.
4) Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomheden blandt de
personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelsen.
5) Virksomhedens branchekode.
3
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0004.png
6) Identitet af de lønmodtagere, der udfører den pågældende tjenesteydelse samt varigheden af
beskæftigelsen.
7) Oplysninger om evt. momsregistrering i hjemlandet.
8) Oplysninger om socialsikringsforhold i hjemlandet.
9)
Oplysning om hvervgiver/hvervgivere i forbindelse med tjenesteydelsen, hvor denne ikke er en
privatperson.”
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.”
8.
I
§ 7 a, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres ”stk. 1 og 2” til ”stk. 1-3”.
9.
I
§ 7 a, stk. 4, nr. 1,
der bliver stk. 5, nr. 1, udgår ”og”, og efter nr. 1 indsættes som nye numre: :
”2) danske myndigheders kontrol af overholdelse af betingelserne for at udstationere til Danmark,
3) sagsbehandling i fonden til sikring af udstationerede lønmodtageres krav og”
Nr. 2 bliver herefter nr. 4.
10.
I
§ 7 c, stk. 1,
ændres: ” og stk. 2, nr. 1-5” til: ”stk. 2, nr. 1-5, og stk. 3, nr. 1-5 og 7”, og efter stk. 1
indsættes som nye stykker:
”Stk.
2.
En faglig organisation, der har indgået kollektiv overenskomst med en udenlandsk virksomhed, og
hvor der indledes en fagretlig sag om fortolkningen af eller brud på overenskomsten, kan til brug for den
fagretlige sag få adgang til de oplysninger, der er anmeldt efter § 7 a, stk. 1, nr. 6 og 9, samt efter § 7 a, stk.
3, nr. 6 og 9. Den faglige organisation kan i denne situation ligeledes få adgang til oplysninger om, hvor
mange af de anmeldte lønmodtagere, der er anmeldt som socialsikret i hjemlandet, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 8.
Hvis en arbejdsgiverorganisation er part i overenskomsten, har organisationen ligeledes adgang til
oplysningerne i § 7 a, stk. 1, nr. 6 og 9, og § 7 a, stk. 3 nr. 6 og 9, samt oplysning om, hvor mange af de
anmeldte lønmodtagere, der er socialsikret i hjemlandet.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler for faglige organisationers og arbejdsgiverorganisationers
adgang til oplysninger, jf. stk. 2.
4
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0005.png
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
11.
I
§ 7d, stk. 1,
ændres ”§ 7 a, stk. 1og 2” til: ”§ 7 a, stk. 1-3”.
12.
I
§ 7 e, stk. 2,
indsættes efter ”§ 7 a, stk. 1, nr. 4”: ”og § 7 a, stk. 3, nr. 4,”, og ”§ 7 a, stk. 1 og 2”
ændres til: ”§ 7a, stk. 1-3”.
13.
I
§ 7e, stk. 3,
ændres ”§ 7a, stk. 1” til ”§ 7a, stk. 1 og 3”.
14.
Overskriften til kapitel 4 affattes således:
”Kapitel 4
Information og administrativt samarbejde”
15.
Efter
§ 8:
Ӥ
8 a.
Ved kompetent myndighed forstås enhver myndighed, der er blevet udpeget til eller tillagt
kompetence til at varetage opgaver i medfør af direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere som led i
udveksling af tjenesteydelser og direktiv 2014/67/EU om håndhævelse af direktiv 96/71 om udstationering
af arbejdstagere som led i udvekling af tjenesteydelser og om ændring af forordning 1024/2012 om
administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”).
§ 8 b.
De kompetente myndigheder i Danmark sender på forespørgsel fra kompetente myndigheder i de
øvrige medlemslande gennem IMI oplysninger i medfør af håndhævelsesdirektivets kapitel III om
administrativt samarbejde.
Stk. 2.
De kompetente myndigheder i Danmark indhenter på samme måde, jf. stk. 1, oplysninger fra de
kompetente myndigheder i de andre medlemslande. Oplysninger kan tillige indhentes i forbindelse med
bilateralt administrativt samarbejde og gensidig bistand.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om det administrative samarbejde efter stk. 1-
2.
5
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0006.png
16.
Overskriften til kapitel 5 affattes således:
”Kapitel 5
Værneting, forsvar af rettigheder og beskyttelse mod viktimisering”
17.
§ 9
affattes således:
Ӥ
9.
En lønmodtager, som er eller har været udstationeret til Danmark, kan anlægge sag her i landet
vedrørende de i § 5 nævnte love og vedrørende § 6. Sådanne lønmodtagere kan endvidere anlægge sag her
i landet vedrørende rettigheder, der tilkommer den pågældende udstationerede lønmodtager som følge af
kontraktforholdet mellem arbejdsgiveren og den udstationerede lønmodtager, efter de samme regler, som
gælder for andre lønmodtagere, der udfører arbejde i Danmark.
Stk. 2.
Sagen kan anlægges ved den ret eller ved en af de retter, i hvis kreds lønmodtageren har udført det
pågældende arbejde. En sag kan endvidere behandles fagretligt i overensstemmelse med de gældende
regler herfor, hvis den udstationerede lønmodtagers ansættelsesforhold er omfattet af en kollektiv
overenskomst.”
18.
Efter § 9 indsættes i kapitel 5:
Ӥ
9 a.
Lønmodtagere, der under eller efter en udstationering afskediges eller udsættes for anden ugunstig
behandling, fordi de har rejst en sag om løn- og arbejdsvilkår, jf. §§ 5-6, eller som de i medfør af relevant
lovgivning eller kollektive overenskomster, har været berettiget til under udstationeringen i det land,
hvortil de er eller har været udstationeret, kan tilkendes en godtgørelse.”
19.
§ 10 a, stk. 1 og 2, affattes således:
Ӥ
10 a.
Med bøde straffes den, der overtræder lovens bestemmelser ved at:
1)
undlade rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter §
7 a, stk. 1-3,
2)
undlade at give dokumentation til hvervgiver i henhold til § 7 d, stk. 1, eller
3)
undlade at rette henvendelse til Arbejdstilsynet i henhold til § 7 d, stk. 2.
6
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0007.png
Stk. 2.
Overtrædelse efter stk. 1, nr. 2 og 3 straffes dog ikke, såfremt der er sket korrekt anmeldelse efter §
7 a.”
§2
I lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, jf. lov nr. 106 af 26. februar 2008 som ændret ved lov nr. 343
af 17. april 2012, § 3 i lov nr. 472 af 13. maj 2013 og af § 2 i lov nr. 1369 af 16. december 2014, foretages
følgende ændring:
Efter § 34:
Ӥ
34 a.
Arbejdsretten kan påtegne afgørelser truffet af de faglige voldgiftsretter, herunder
afskedigelsesnævn, samt ved mæglings-, organisations- og fællesmøder, jf. § 34, som officielt bekræftede
dokumenter. Tilsvarende gælder for forlig indgået ved de nævnte fagretlige instanser.”
§3
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 som ændret
ved lov nr. 1490 af 23. december 2014 og lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages følgende ændring:
Efter § 28 indsættes:
Ӥ
28 a.
Ankenævnet kan påtegne afgørelser om påligning af ekstraordinært bidrag, jf. lov om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede § 5, stk. 1.”
§4
Loven træder i kraft den 18. juni 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1 nr. 3, 5-13 og 19.
7
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0008.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning og baggrund
1.1
Håndhævelsesdirektivet
1.2 IMI-forordningen og anvendelsen af IMI på udstationeringsområdet
2.
Gældende ret
2.1
2.2
Udstationeringsdirektivet og den danske lovimplementering
Tilsynet med overholdelse af udstationeringsreglerne
2.2.1 Myndighedernes tilsyn og Arbejdstilsynets rolle
2.2.2 Håndhævelse af løn og arbejdsvilkår i det fagretlige system
2.2.3 Håndhævelse af løn og arbejdsvilkår på det ikke overenskomstdækkede område.
2.3
Arbejdstilsynets rolle som forbindelseskontor efter udstationeringsloven og IMI koordinator.
2.3.1 Beskrivelse af RUT registret
2.4
3.
Lovgivning om beskyttelse mod viktimisering
Lovforslaget
3.1
3.2
Udstationering til Danmark og reelle aktiviteter i etableringslandet.
Yderligere oplysningskrav i RUT-registret og ændringer til udstationeringsloven som følge af
oprettelse af fond til sikring af udstationerede lønmodtageres krav.
Arbejdsmarkedets parters adgang til yderligere oplysninger
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
4.
5.
6.
7.
Håndhævelse af rettigheder i forbindelse med udstationering
Udpegning af kompetente myndigheder
Administrativt samarbejde
Fuldbyrdelse af økonomiske administrative sanktioner og/eller bøder
Indsættelse af reference til vikarloven.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
De administrative konsekvenser for borgerne
De miljømæssige konsekvenser
8
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0009.png
8.
9.
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Direktiv 2014/67/EU og håndhævelse af direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere som led i
udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt
samarbejde via informationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”) (herefter
håndhævelsesdirektivet) blev vedtaget den 15. maj 2014.
Håndhævelsesdirektivet skal være gennemført i dansk ret senest den 18. juni 2016.
Lovforslaget gennemfører dele af håndhævelsesdirektivet, der kræver lovgivning. Lovforslaget fremsættes
samtidig med lovforslag om oprettelse af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der implementerer
direktivets artikel 12.
1.1. Håndhævelsesdirektivet
Formålet med håndhævelsesdirektivet er at sikre en bedre og mere ensartet gennemførelse, anvendelse og
håndhævelse af udstationeringsdirektivet i form af en fælles ramme for bl.a. foranstaltninger og
kontrolmekanismer. Det fremgår af direktivet, at det ikke berører anvendelsesområdet for
udstationeringsdirektivet. Håndhævelsesdirektivet giver ikke nye materielle rettigheder under
udstationering.
Håndhævelsesdirektivet er optrykt som bilag 2 til dette lovforslag.
Håndhævelsesdirektivet indeholder bestemmelser, som fastsætter rammer for myndighedernes
håndhævelse og kontrol med udstationering. Derudover indeholder direktivet bestemmelser om bedre
myndighedssamarbejde på tværs af grænserne og om øget informationsudvekling.
Således indeholder direktivet bestemmelser om hindring af misbrug af udstationeringsreglerne, så
myndighederne bl.a. får bedre muligheder for at fastslå, hvornår der er tale om en udstationeringssituation
omfattet af udstationeringsreglerne, og beskyttelsesreglerne i udstationeringsdirektivet dermed er
9
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0010.png
gældende. Direktivet angiver i artikel 4 en række elementer, der kan indgå i vurderingen heraf både i
relation til virksomhedernes status og reelle aktivitet i etableringslandet og i forhold til lønmodtagernes
status, herunder det forhold, at arbejdet udføres i en begrænset periode i en anden medlemsstat. Formålet
hermed er bl.a. at give medlemsstaterne bedre muligheder for at bekæmpe proforma-selvstændig
beskæftigelse og virksomheder, der uretmæssigt eller svigagtigt drager fordel af den fri udveksling af
tjenesteydelser.
Medlemsstaterne forpligtes med direktivet til at træffe foranstaltninger for at sikre, at oplysninger om krav,
der stilles i national ret, efter udstationeringsdirektivets artikel 3 gøres almindeligt tilgængelige uden
betaling og ad elektronisk vej på et centralt officielt nationalt websted. Dette følger af direktivets artikel 5.
Oplysningerne skal stilles til rådighed uden betaling på værtsarbejdslandets sprog samt de mest relevante
sprog i forhold til efterspørgslen på dens arbejdsmarked efter værtsarbejdslandets eget valg. Om muligt
stilles oplysningerne til rådighed i form af brochuremateriale, som også skal orientere om klagemuligheder.
Efter artikel 5, stk. 4, påser medlemsstaterne, at oplysninger om løn og arbejdsvilkår, der er fastsat i
kollektive aftaler stilles til rådighed for udenlandske tjenesteydere og udstationerede arbejdstagere på en
lettilgængelig måde. I en dansk sammenhæng betyder det at arbejdsmarkedets parter skal bidrage til at
informere om indholdet af kollektive overenskomster og indgå i et samarbejde med Arbejdstilsynet/den
ansvarlige myndighed herom.
Med henblik på varetagelse af de opgaver, der følger af håndhævelsesdirektivet, skal der udpeges
kompetente myndigheder.
Derudover fastsætter direktivet rammerne for myndighedssamarbejdet og præciserer, at den gensidige
bistand mellem medlemslandene kan bestå i at besvare begrundede anmodninger om oplysninger fra
andre landes kompetente myndigheder og udføre kontroller. Samarbejdet skal foregå i regi af
Informationssystemet for det indre marked (herefter IMI). Direktivet fastsætter frister for, hvornår en
medlemsstat senest skal viderebringe de ønskede oplysninger til en anden medlemsstat.
Håndhævelsesdirektivet skal bidrage til at forbedre det administrative samarbejde mellem
medlemsstaternes kompetente myndigheder for at lette gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen
af håndhævelsesdirektivet og udstationeringsdirektivet i praksis. Udover en forpligtelse til
informationsudveksling og til at udføre kontroller, tilsyn og undersøgelser af udstationeringssituationer,
10
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0011.png
specificerer direktivet, hvori det administrative samarbejde består og fastsætter frister for, hvornår en
begrundet anmodning om oplysninger senest skal besvares.
Medlemsstaternes rolle fremgår af direktivets artikel 6 og 7. Det fremgår heraf, at ansvaret for at føre tilsyn
med overholdelsen af de arbejds- og ansættelsesvilkår, der skal overholdes efter udstationeringsdirektivet
påhviler myndighederne i værtsarbejdslandet. Det administrative samarbejde og den gensidige bistand
mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne i medfør direktivet foregår gennem IMI, der er
oprettet ved forordning 1024/2012.
Direktivet definerer, hvilke administrative krav og kontrolforanstaltninger medlemsstaterne må
gennemføre for at sikre en effektiv overholdelse af direktivet og udstationeringsdirektivet.
Kontrolforanstaltninger skal være nødvendige for at sikre overholdelsen af direktiverne og være
berettigede og forholdsmæssige i forhold til EU-retten (sædvanligt proportionalitetsprincip). Direktivets
artikel 9 afspejler i vist omfang de kontrolforanstaltninger i form af oplysningskrav, der i dag stilles i dansk
ret i forbindelse med en udenlandsk tjenesteyders anmeldelse til Registret for Udenlandske Tjenesteydere
(herefter RUT-registret), jf. udstationeringslovens § 7 a, og som er nødvendige for, at de danske
myndigheder kan håndhæve reglerne for udstationering.
En medlemsstat vil efter artikel 9 kunne indføre bl.a. følgende foranstaltninger:
o
krav om at tjenesteyderen afgiver en simpel erklæring senest ved påbegyndelsen af udførelsen af
tjenesteydelsen og som kan indeholde de relevante oplysninger, der er nødvendige for at
kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen,
o
en pligt til fx at opbevare eller have ansættelsesbeviser eller kontrakter tilgængelige samt en pligt
til indenfor en ”rimelig frist” at forelægge dette dokument for værtslandets myndigheder samt
oversat til et sprog, der accepteres af værtslandets myndigheder,
o
en forpligtelse til at udpege en person, der kan holde forbindelse til værtslandets kompetente
myndigheder samt pligt til at udpege en kontaktperson, som kan være repræsentant for
tjenesteyderen i forhold til relevante parter på arbejdsmarkedet med henblik på at indlede
kollektive forhandlinger i værtsarbejdslandet.
Håndhævelsesdirektivets artikel 10 fastslår, at medlemsstaterne skal sikre passende og effektive kontrol- og
overvågningsmekanismer og foretage et effektivt og tilstrækkeligt tilsyn for at kontrollere overholdelsen af
11
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0012.png
udstationeringsdirektivet. Det fastslås i artikel 10, at uanset muligheden for stikprøvekontroller baseres
tilsynet først og fremmest på en risikovurdering fra de kompetente myndigheder, samt at risikovurderingen
bl.a. kan identificere de erhvervssektorer, hvor der anvendes flest udstationerede lønmodtagere på
værtsarbejdslandets område.
Det følger af artikel 10, at hvor fastsættelsen af arbejds- og ansættelsesvilkår for udstationerede
arbejdstagere i overensstemmelse med national praksis er overladt til arbejdsmarkedets parter, kan disse
parter på passende niveau og på de betingelser, der er fastsat af medlemsstaten, også overvåge
anvendelsen af relevante arbejds- og ansættelsesvilkår for udstationerede arbejdstagere forudsat at
beskyttelsen i henholdsvis udstationeringsdirektivet og håndhævelsesdirektivet garanteres. I artikel 10, stk.
5, anerkendes det, at medlemsstater, hvor arbejdstilsynene ikke har kompetence til at påse overholdelsen
af arbejds- og ansættelsesvilkår, kan opretholde eksisterende ordninger. Arbejdsmarkedets parter indgår i
Danmark aftaler om løn- og ansættelsesvilkår for udstationerede lønmodtagere Med artikel 10, stk. 4 og 5,
anerkendes arbejdsmarkedets parters adgang til at opretholde og indgå aftaler og bestemmelser om
håndhævelse i relation til udstationeret arbejdskraft. Arbejdsmarkedets parter har dermed i en dansk
sammenhæng i relation til udstationeringsdirektivet og håndhævelsesdirektivet en rolle i forbindelse med
indgåelsen og håndhævelsen af overenskomster om løn- og arbejdsvilkår, som anses for omfattet af
håndhævelsesdirektivets artikel 10, stk. 4 og 5.
Direktivet indeholder ligeledes i artikel 11 en bestemmelse om, at der skal være effektive klagemekanismer
for udstationerede arbejdstagere. Medlemsstaterne skal sikre, at faglige organisationer kan indtræde som
part i klagen, dvs. at kunne føre sagen for arbejdstagerne. Direktivet berører ikke arbejdsmarkedets parters
beføjelser og kollektive rettigheder. Udstationerede arbejdstagere, der indleder sager mod deres
arbejdsgiver skal endvidere beskyttes mod repressalier. Artiklen indebærer en pligt for medlemsstaterne til
at sikre, at den udstationerede arbejdstagers arbejdsgiver er ansvarlig for eventuelle rettigheder, der følger
af ansættelsesforholdet. Det er uden betydning, at den udstationerede lønmodtager er vendt tilbage til
hjemlandet.
Efter direktivet kan medlemsstaterne vælge at indføre et generelt hæftelsesansvar hvorefter en ordregiver,
som arbejdsgiveren er direkte underkontrahent til, kan holdes ansvarlig af den udstationerede arbejdstager
for så vidt angår nettoløntilgodehavender svarende til mindstelønnen og/eller bidrag til fælles fonde eller
arbejdsmarkedsinstitutioner, i det omfang de er omfattet af artikel 3 i direktiv 96/71/EF.
Håndhævelsesdirektivet fastsætter, at medlemsstaterne skal indføre et sådant hæftelsesansvar i de
12
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0013.png
sektorer, der er omhandlet i bilaget til direktiv 96/71/EF (byggeriet), som gør, at hovedentreprenøren kan
komme til at hæfte for udestående nettoløntilgodehavender svarende til mindstelønnen og/eller bidrag til
fælles fonde eller arbejdsmarkedsinstitutioner, i det omfang de er omfattet af artikel 3 i direktiv 96/71/EF,
som ikke betales af den direkte medkontrahent. Imidlertid indeholder direktivet også mulighed for at
medlemslandene, som alternativ til pligten om indførelse af ansvar for underkontrahenter, kan vælge at
indføre, at hovedentreprenøren i tilfælde af misbrug og svig kan få en anden form for sanktion end
efterbetaling.
1.2. IMI-forordningen og anvendelsen af IMI på udstationeringsområdet
IMI er et internetbaseret IT-værktøj udviklet af Europa-Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne,
der skal understøtte det administrative samarbejde mellem EU/EØS-landenes myndigheder om reglerne for
EU’s indre marked. IMI er beskrevet i forordning 2012/1024/EU (IMI-forordningen). Forordningen
fastsætter brugerroller og de generelle rammer for anvendelsen af systemet. Forordningen blev vedtaget i
juni 2012 og trådte i kraft den 25. oktober 2012. Erhvervsstyrelsen er national IMI-koordinator. Derudover
findes der en række lovgivningsmæssige IMI-koordinatorer for hvert ressortområde, hvor IMI anvendes.
IMI-forordningen udgør en overordnet systembeskrivelse, mens de nærmere detaljer for administrativt
samarbejde mellem myndigheder i EU/EØS-lande fastsættes i sektorlovgivningen. Når en EU-retsakt
medfører samarbejde via IMI, lægges retsakten ind som bilag til IMI-forordningen.
Udstationeringsdirektivets artikel 4 og håndhævelsesdirektivet er med artikel 22 i direktiv 2014/67/EU
blevet et bilag til IMI-forordningen.
IMI hjælper medlemsstaterne med i praksis at opfylde de informationsudvekslingskrav, som fremgår af
diverse EU-regler. IMI hjælper bl.a. de kompetente myndigheder med at identificere deres modstykke i en
anden medlemsstat, at forvalte informationsudvekslingen på basis af simple og ensartede procedurer samt
at overvinde evt. sprogbarrierer ved hjælp af på forhånd definerede og oversatte arbejdsgange. Gennem
helt centrale funktioner gør IMI det lettere og mere effektivt for myndighederne at kommunikere med
hinanden:
Prædefinerede spørgsmål og svar indenfor de respektive ressortområder.
Automatisk oversættelse af fritekst og i visse tilfælde af vedhæftede filer.
Søgefunktion, som den enkelte myndighed kan benytte til at fremsøge en anden medlemsstats
myndighed med ansvar for et givent ressort eller erhverv, herunder kontaktoplysninger.
Katalog over offentlige registre, herunder virksomhedsregistre og sektorregistre i andre medlemsstater,
hvorved en myndighed bl.a. kan undersøge etableringsforhold.
13
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0014.png
Kommunikation 1:1 eller 1:flere, dvs. myndigheder kan forespørge én udenlandsk myndighed eller
kommunikere med flere på samme tid, såfremt forespørgslen er af mere generel karakter.
IMI er blevet udviklet under hensyntagen til kravene i databeskyttelseslovgivningen, og systemet er derfor
særligt databeskyttelsesvenligt, især i kraft af de begrænsninger i adgangen til personoplysninger, som
udveksles via IMI. Personoplysninger, der udveksles via IMI bør kun indsamles, behandles og anvendes til
formål i overensstemmelse med de formål, som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til.
2. Gældende ret
2.1. Udstationeringsdirektivet og den danske lovimplementering
Udstationeringsdirektivet (Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996) finder anvendelse, når en virksomhed
leverer en midlertidig tjenesteydelse til Danmark og i den forbindelse udstationerer lønmodtagere.
Udstationeringsdirektivet er implementeret i dansk ret i udstationeringsloven, jf. lovbekendtgørelse 342 af
3. april 2014 med senere ændring. Udstationeringsdirektivet tager stilling til, hvilke regler der gælder med
hensyn til løn- og arbejdsvilkår, når en virksomhed midlertidigt udstationerer en ansat til et andet land.
Efter udstationeringsdirektivet skal den udenlandske tjenesteyder i forbindelse med udstationering af
lønmodtagere overholde en kerne af minimumsrettigheder i værtsarbejdslandet.
Kernen af klart beskyttede regler er:
Maksimal arbejdstid og minimal hviletid
Mindste antal betalte feriedage pr. år
Mindsteløn, herunder overtidsbetaling
Betingelser for at stille arbejdstagere til rådighed, herunder via vikarbureauer
Sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen
Beskyttelsesforanstaltninger for gravide og børn og unge
Ligebehandling samt andre regler om ikke-diskrimination
Bortset fra tilrådighedsstillelse af arbejdstagere og løn er de øvrige kerneområder, der er opregnet i
direktivet reguleret i arbejdsmiljølovgivningen, lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet,
ferieloven, ligebehandlingsloven, ligelønsloven, forskelsbehandlingsloven og funktionærloven.
Derimod er løn i Danmark reguleret via de kollektive overenskomster. I Danmark gælder overenskomsterne
kun for de parter, som har indgået dem, eller som har tiltrådt dem. I forhold til løn og arbejdsvilkår i
forbindelse med udstationeret arbejdskraft er udstationeringsdirektivets mindstelønsbestemmelse ikke
14
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0015.png
udnyttet i forbindelse med implementeringen af udstationeringsdirektivet. Udstationeringslovens § 6 a,
fastsætter rammerne for anvendelse af kollektive kampskridt til støtte for indgåelse af kollektive
overenskomster med udenlandske tjenesteydere, der udstationerer lønmodtagere til Danmark.
Der er som udgangspunkt ikke nogen fast øvre grænse for, hvor længe en virksomhed kan være
udstationerende virksomhed i forhold til udstationeringsdirektivet, forudsat at den er etableret i et andet
land. Det afgørende er, at virksomhedens aktivitet i værtsarbejdslandet foregår på midlertidig basis. En
virksomhed kan dog i visse situationer godt være lang tid i værtsarbejdslandet og bevare sin status som
udenlandsk tjenesteyder, fx hvis der er tale om et stort anlægsprojekt.
EU-Domstolen ikke nærmere taget stilling til hvilke krav, der kan stilles til omfanget af en virksomheds
aktiviteter i hjemlandet, for at denne kan anvende udstationeringsreglerne, har . Dette er nu konkretiseret
nærmere i håndhævelsesdirektivets artikel 4.
2.2. Tilsynet med overholdelse af udstationeringsreglerne
Ifølge udstationeringsdirektivet skal værtsarbejdslandet påse, at virksomheder, som udstationerer ansatte,
sikrer de ansatte en række minimumsarbejdsvilkår i henhold til værtsarbejdslandets regler. Bestemmelsen
er gennemført i udstationeringslovens § 5.
I Danmark ligger muligheden for at føre tilsyn med, om udstationeringslovens bestemmelser overholdes,
indenfor rammerne af de forskellige bestemmelser og love, som udstationeringsloven henviser til.
Udenlandske lønmodtagere sikres således de samme rettigheder som danske lønmodtagere på disse loves
områder. Tilsvarende påhviler der udenlandske arbejdsgivere de samme forpligtelser som danske
arbejdsgivere.
Det generelle tilsyn med og håndhævelse af henholdsvis arbejdsmiljøregler, ansættelsesretlige regler og de
kollektive overenskomster er i dansk ret delt mellem myndighederne og arbejdsmarkedets parter. Det
følger af den danske arbejdsmarkedsmodel, at arbejdsmarkedets parter varetager en håndhævelsesopgave
i relation til løn- og arbejdsvilkår, herunder også i forhold til udstationeringsdirektivet. Reguleringen af løn-
og arbejdsvilkår er overladt til arbejdsmarkedets parter i form af eventuel overenskomstindgåelse. I forhold
til udstationeringsområdet fastsætter udstationeringslovens § 6 a rammerne for anvendelse af kollektive
kampskridt til støtte for indgåelse af overenskomst. Håndhævelse er således ikke udelukkende en
myndighedsopgave i Danmark.
15
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0016.png
2.2.1. Myndighedernes tilsyn og Arbejdstilsynets rolle
I relation til forholdene på arbejdsmarkedet er det eneste område, hvor Danmark har arbejdsinspektører,
på arbejdsmiljøområdet, hvor Arbejdstilsynet kontrollerer, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes.
Overtrædelse af arbejdsmiljøloven er strafsanktioneret. Arbejdstilsynet har ligeledes kompetence til at føre
tilsyn med, om udenlandske tjenesteydere har anmeldt oplysninger til RUT-registret i forbindelse med
levering af tjenesteydelser til Danmark. Arbejdstilsynet fik denne kompetence i 2010.
Arbejdsmiljøloven gælder i medfør af udstationeringslovens § 5 også for udenlandske tjenesteydere,
således at udstationerede arbejdstagere er sikret samme beskyttelse som danske arbejdstagere.
Udenlandske tjenesteydere kan således også pålægges de sanktioner, der findes i arbejdsmiljøloven.
Arbejdstilsynet har i medfør af arbejdsmiljølovens adgang til arbejdssteder med henblik på at udføre tilsyn
med arbejdsmiljøreglerne.
2.2.2. Håndhævelse af løn og arbejdsvilkår i det fagretlige system
Hvis en arbejdsgiver har indgået en kollektiv overenskomst, har den faglige organisation, der er
overenskomstpart en retlig interesse i at sikre, at overenskomsten bliver overholdt. Er der indgået en
kollektiv overenskomst, er det den overenskomstbærende organisation, der håndhæver og fører tilsyn med
overholdelsen af de heri aftalte vilkår. En udenlandsk virksomhed kan ligeledes være medlem af dansk
arbejdsgiverforening og derved være omfattet af en kollektiv overenskomst.
Ved en arbejdsgivers manglende overholdelse af overenskomsten, kan hovedorganisationerne på
lønmodtagerside indbringe arbejdsgiveren for Arbejdsretten med påstand om overenskomstbrud, herunder
om krav om efterbetaling og evt. pålæg af bod. Søgsmålskompetencen i sager om overholdelse af og
fortolkning af kollektive overenskomster tilkommer den faglige organisation, der er aftalepart. Det er
således overenskomstens parter, der håndhæver den kollektive overenskomst både i forhold til dens
overholdelse og fortolkning. Den faglige organisation kan håndhæve overenskomsten i forhold til alle
arbejdstagere under overenskomstens faglige område idet den faglige organisation som overenskomstpart
har en påtaleret i alle forhold vedrørende overenskomsten. Den faglige organisation er endvidere
procespart på vegne af deres medlemmer i en arbejdsretlig sag.
I kraft af medlemskabet af den faglige organisation handler denne på medlemmets vegne.
16
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0017.png
Håndhævelsesdirektivets artikel 9, stk. 1 litra b, fastslår, at en kontrolforanstaltning i form af pligt for
tjenesteyderen til at have eller tilgængeliggøre ansættelseskontrakter eller tilsvarende dokument, som
omhandlet i direktiv 91/533/EF (direktivet om ansættelsesbeviser), herunder hvor det er hensigtsmæssigt
eller relevant, de supplerende oplysninger, der er nævnt i artikel 4 i det direktivet om ansættelsesbeviser,
lønsedler, arbejdstidssedler samt bevis for betaling af lønninger mv., er en lovlig foranstaltning.
I relation hertil bemærkes, at følgende fremgår af lovbemærkninger til ændring af udstationeringsloven, jf.
lov nr. 1394 af 27. december 2008, som bl.a. gennemførte anbefalingen fra udredningsarbejdet om
Lavalafgørelsen i EU-domstolens afgørelse i C-341/05 af 18. december 20107:
”Mulighederne for at kontrollere udenlandske tjenesteyderes overholdelse af kollektive overenskomster,
som de måtte have indgået eller indgår, berøres heller ikke af nærværende lovforslag. Overenskomsterne
indgået mellem de mest repræsentative parter indeholder f. eks. fagretlige regler, kontrolbestemmelser,
regler om forsinket udbetaling efter ordninger, der er statsanerkendte, samt regler for anvendelse af vikarer
eller underentreprenører, øvrige normative regler og regler, der skal modvirke omgåelse af
overenskomsten.”
2.2.3. Håndhævelse af løn- og arbejdsvilkår på det ikke overenskomstdækkede område.
Håndhævelsen af løn og arbejdsvilkår på det ikke overenskomstdækkede område er overladt til individet og
dennes eventuelle faglige organisation, som kan agere på vegne af et medlem, i de retslige instanser, der
behandler sådanne sager, jf. fx de almindelige domstole og Ligebehandlingsnævnet for så vidt angår
ligebehandlingsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven. Dette gælder både for så vidt angår
håndhævelsen af regler om løn og arbejdsvilkår for danske arbejdstagere og for udstationerede
lønmodtagere.
Får en lønmodtager således ikke de løn- og arbejdsvilkår, som er aftalt, er det op til den ansatte – evt. via
sin faglige organisation – at rejse sagen over for arbejdsgiveren evt. ved at anlægge sag ved de almindelige
domstole eller rejse sagen ved Ligebehandlingsnævnet. Dette gælder også med hensyn til håndhævelsen af
kernen af mindsterettigheder for udstationerede lønmodtagere, hvis der sker overtrædelse af ferieloven,
ligebehandlingsloven mv., og hvor dette ikke følger af en kollektiv overenskomst som den udstationerede
lønmodtager måtte være omfattet af.
Hvis den ansatte får en lavere løn, end det aftalte i det individuelle ansættelsesforhold, er håndhævelsen af
denne aftale overladt til lønmodtageren eller dennes faglige organisation. Sådanne sager kan anlægges ved
17
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0018.png
de almindelige domstole. Hvis der er indgået en kollektiv overenskomst er det overenskomstens parter,
der påser overholdelsen heraf, jf. ovenfor.
2.3. Arbejdstilsynets rolle som forbindelseskontor efter udstationeringsloven og IMI koordinator.
Der skal i henhold til udstationeringsdirektivet være udpeget et forbindelseskontor, der skal samarbejde
med andre landes forbindelseskontorer om problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med
udstationeringer mellem landene. Forbindelseskontoret vejleder udenlandske arbejdsgivere og
lønmodtagere om reglerne i Danmark.
I medfør af udstationeringslovens § 8 er Arbejdstilsynet dansk forbindelseskontor i overensstemmelse med
pligterne i udstationeringsdirektivets artikel 4. Det fremgår af forarbejderne til § 8, at opgaven hænger
naturligt sammen med Arbejdstilsynets øvrige opgaver i forhold til udenlandske tjenesteydere med hensyn
til overholdelse af arbejdsmiljøreglerne og tilsynet med anmeldelsespligten til RUT-registret. Rollen som
forbindelseskontor medfører som følge af udstationeringslovens § 8, stk. 2, at Arbejdstilsynet skal
koordinere arbejdet med at informere udenlandske arbejdstagere og lønmodtagere m.fl. vedrørende de
regler, der finder anvendelse under udstationering til Danmark.
Arbejdstilsynet skal i den forbindelse samarbejde med andre landes forbindelseskontorer om eventuelle
problemer, der måtte opstå i forbindelse med udstationering til og fra Danmark.
Siden 2011 har Informationssystemet for det indre marked (IMI) været anvendt på udstationeringsområdet
som et pilotprojekt. Adgang til IMI’s modul på udstationeringsområdet forudsætter udpegning som
kompetent myndighed i relation til udstationeringsdirektivet og/eller håndhævelsesdirektivet.
Arbejdstilsynet er national IMI-koordinator i relation til pilotprojektet for udstationeringsområdet.
I dag foregår samarbejdet således, at Arbejdstilsynet via IMI kan sende og besvare spørgsmål under
udstationeringsdirektivet.
Til det IMI-modul, der er etableret på udstationeringsområdet, er der udarbejdet tre ”spørgsmål og svar”-
sæt.
De tre sæt omhandler dels forhold om den udenlandske tjenesteyder (virksomheden), den udstationerede
arbejdstager (én) og de udstationerede arbejdstagere (flere), og indeholder hver 118 spørgsmål, hvoraf
flere spørgsmål er sammenfaldende mellem de tre sæt.
18
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0019.png
Spørgsmål og svar-sættene indeholder henholdsvis en række generelle spørgsmål om gældende regler i
forbindelse med udstationering og om udmøntningen af udstationeringsdirektivets og de heraf følgende
rettigheder i den nationale ret. Derudover indeholder svar-sættene en række specifikke spørgsmål
angående den pågældende tjenesteyder, dennes etablering i hjemlandet og om ansættelsesforholdets
karakter og ansættelsesbetingelserne for den/de pågældende udstationerede lønmodtagere
2.3.1 Beskrivelse af RUT-registret
Udenlandske tjenesteydere, der leverer tjenesteydelser til Danmark, og som udstationerer lønmodtagere i
den forbindelse, har siden den 1. maj 2008 skulle anmelde en række oplysninger til RUT-registret.
I 2010 blev anmeldelsespligten til RUT-registret skærpet på en række områder. Arbejdstilsynet fik ansvaret
for at håndhæve og føre tilsyn med udenlandske tjenesteyderes anmeldelsespligt til RUT-registret og
bødeniveauet for overtrædelse af anmeldelsespligten blev fordoblet. Desuden fik udenlandske
virksomheder uden ansatte (selvstændige) pligt til at anmelde oplysninger til RUT-registret og hvervgivere
fik pligt til at sikre sig, at den udenlandske tjenesteyder har anmeldt oplysninger til RUT-registret i
forbindelse med ydelser indenfor bygge- og anlæg, landbrug, skovbrug og gartneri. Hvervgiverpligten blev i
2013 udvidet til at omfatte rengøringsområdet, jf. bekendtgørelse nr. 799 af 20. juni 2013.
Pligten for virksomheder uden ansatte (selvstændige) og hvervgivere trådte i kraft den 1. januar 2011
samtidig med, at det blev muligt at anmelde oplysninger elektronisk i RUT-registret via et nyt online
system. Formålet med anmeldelsespligten og etableringen af RUT-registret og de efterfølgende ændringer
har været at sikre et forbedret datagrundlag for myndighederne med henblik på, at myndighederne kan
føre et mere effektivt og målrettet tilsyn med, at også udenlandske virksomheder og deres ansatte, som
midlertidigt arbejder og leverer tjenesteydelser i Danmark, overholder danske regler, fx
arbejdsmiljølovgivningen og skatte- og afgiftslovgivningen. Derudover har RUT-registret til formål at gøre
visse oplysninger offentligt tilgængelige for blandt andet arbejdsmarkedets parter for dermed at tilgodese
deres muligheder for at sikre de udstationerede lønmodtagere løn- og arbejdsvilkår svarende til niveauet i
Danmark.
Efter udstationeringslovens § 7 a har udenlandske virksomheder – med og uden ansatte – pligt til at
anmelde sig i RUT-registret. Følgende oplysninger skal anmeldes til RUT-registret:
• Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.
19
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0020.png
• Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.
• Sted for levering af tjenesteydelsen.
• Virksomhedens branchekode, og evt. momsnummer og registreringsnummer.
Udenlandske tjenesteydere, der udstationerer ansatte, skal herudover anmelde følgende:
• Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstationeringsperiodens varighed.
• Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomheden blandt de personer,
der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelsen.
Den udenlandske virksomheds forhold i hjemlandet efterprøves ikke i dag i forbindelse med
Arbejdstilsynets håndhævelse af RUT-anmeldelsespligten. SKAT har dog via VAT Information Exchange
System (herefter VIES) adgang til at kontrollere det oplyste momsnummer i RUT-registret. Med lov nr. 611
af 12. juni 2013 blev det muligt at oplyse om eventuelt momsnummer i RUT-registret. Samtidig hermed
blev myndighedsmodulet, der er tilknyttet til RUT-registret udvidet med en funktionalitet, der gjorde det
muligt for myndigheden at angive om virksomheden er reel.
2.4. Lovgivning om beskyttelse mod viktimisering.
Det bemærkes, at der i den øvrige danske ansættelsesretlige lovgivning er indført
viktimiseringsbestemmelser i ligebehandlingslovens § 15, stk. 1 og i forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 2.
Disse bestemmelser implementerer direktivbestemmelser fra henholdsvis det omarbejdede direktiv om
ligebehandling og lige muligheder i beskæftigelse og erhverv (2006/54/EU), direktivet om ligebehandling
uanset race og etnisk oprindelse (2000/43/EU) og direktivet om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling (2000/78/EU).
Der findes derudover kortfattede viktimiseringsbestemmelser i andre ansættelsesretlige love, fx lov nr. 395
af 1. juni 2005 om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren, lovbekendtgørelse
nr. 896 af 24. august 2004 om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet samt lovbekendtgørelse nr.
907 af 11. september 2008 om tidsbegrænset ansættelse. Disse viktimiseringsbestemmelser har ikke
noget modstykke i de pågældende underliggende direktiver, men er en nationalt besluttet foranstaltning.
3.
Lovforslaget
20
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0021.png
Formålet med lovforslaget er at gennemføre de krav om øget håndhævelse og sikring af udstationerede
lønmodtageres rettigheder, der følger af håndhævelsesdirektivet, samt at udnytte de muligheder,
direktivet giver for at indhente oplysninger om en udstationerende virksomheds reelle aktiviteter.
Håndhævelsesdirektivet indeholder ikke nye materielle rettigheder for udstationerede lønmodtagere, men
skal sikre en bedre håndhævelse af de rettigheder, der følger af udstationeringsdirektivet. Gennemførelsen
af direktivet giver således ikke anledning til ændringer af udstationeringslovens regler i øvrigt.
I tråd med sædvanlig praksis på det arbejdsretlige område er implementeringen af håndhævelsesdirektivet
basereret på en minimumstilgang. Det bemærkes, at da der er tale om et direktiv, der fastsætter rammerne
for håndhævelse af allerede eksisterende rettigheder, er der tale om at fastsætte et hensigtsmæssigt
håndhævelsesniveau i forbindelse med implementeringen af direktivet. I forbindelse med overvejelserne
om implementering af direktivet og for at kunne styrke håndhævelsen af udstationeringsreglerne som
forudsat i direktivet, er der imidlertid identificeret et behov for i højere grad at kunne verificere, om der i
tvivlstilfælde er tale om udstationering i overensstemmelse med udstationeringsreglerne.
Implementeringen af håndhævelsesdirektivets artikel 3, 4, 6-7 og 11 kræver ændring af
udstationeringsloven. Håndhævelsesdirektivets artikel 12 om ansvar for underkontrahenter foreslås
implementeret ved ny lovgivning. Lovforslag herom fremsættes samtidig med nærværende forslag. De
øvrige artikler i direktivet kræver ikke lovændringer i dansk ret, men vil skulle iagttages i det omfang der på
et senere tidspunkt ønskes indført ændringer i forhold til håndhævelse og kontrol på
udstationeringsområdet.
Dette gør sig særligt gældende i forhold til direktivets artikel 9 om administrative krav og tilsyn, som efter
direktivet først og fremmest skal basere sig på risikovurderinger. Det gør sig ligeledes gældende med
hensyn til direktivets artikel 10, som fastsætter rammerne for det tilsyn, myndighederne udfører med
udstationeringsområdet. Det bemærkes i relation til artikel 10, stk. 4 og 5, at arbejdsmarkedets parters
rolle i forbindelse med indgåelse og håndhævelse af overenskomster med henblik på at fastlægge løn og
arbejdsvilkår anerkendes i direktivets artikel 10, stk. 4 og 5, og for at sikre overholdelsen af de
overenskomstfastsatte løn- og arbejdsvilkår. Dette følger af de respektive roller for henholdsvis
myndigheder og arbejdsmarkedets parter, idet Arbejdstilsynet i Danmark ikke har nogen kompetence, når
det gælder kontrol med overholdelse af overenskomster. En følge af direktivets artikel 10, stk. 4 og 5, der
således respekterer det danske system, er, at administrative krav efter artikel 9 kan bringes i anvendelse i
21
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0022.png
overensstemmelse med den danske model for så vidt angår sikring af overholdelse af kollektive
overenskomster.
Implementeringen af håndhævelsesdirektivet har i lighed med sædvanlig praksis på det arbejdsretlige
område været drøftet i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg. En arbejdsgruppe under
implementeringsudvalget har drøftet den nærmere udmøntning af lovforslaget. Implementeringsudvalget
har behandlet lovudkastet sammen med en modelbeskrivelse for oprettelse af fonden til sikring af
udstationerede lønmodtageres lønkrav. Et stort flertal af implementeringsudvalgets medlemmer er enige i
at nærværende lovforslag sammen med lovforslaget om oprettelsen af fond for udstationerede
lønmodtageres lønkrav, udgør en samlet og fyldestgørende implementering af de pligter, der følger af
håndhævelsesdirektivet.
3.1. Udstationering til Danmark og reelle aktiviteter i etableringslandet.
Det foreslås, at der indsætte bestemmelser i udstationeringsloven, hvorefter myndighederne kan sikre sig,
at reglerne om den fri bevægelighed udnyttes i overensstemmelse med forudsætningerne for
udstationering af lønmodtagere. Med forslaget indføres der en mulighed for, at myndighederne kan
iværksætte en afdækning af en virksomheds aktiviteter i etableringslandet. Samtidig præciseres det, at en
virksomhed, der udstationerer lønmodtagere, skal have reelle væsentlige aktiviteter i etableringslandet, og
at forudsætningen om en reel forbindelse mellem arbejdsgiveren og den medlemsstat, hvorfra
udstationeringen finder sted, er til stede. Dette vil bl.a. kunne bidrage til at afdække, om der i et konkret
tilfælde er tale om en postkassevirksomhed, dvs. en virksomhed, som er formelt etableret i en
medlemsstat, men som ikke har væsentlige aktiviteter i denne medlemsstat. Myndighederne vil i denne
sammenhæng skulle foretage en samlet bedømmelse af en række faktuelle elementer, der karakteriserer
udstationeringens midlertidige karakter, og betingelsen om at arbejdsgiveren reelt er etableret i den
medlemsstat, hvorfra udstationering finder sted, med henblik på at fastslå, om der er tale om en
udstationeringssituation omfattet af udstationeringsreglerne. Dermed implementeres muligheden i
håndhævelsesdirektivets artikel 4 om ”identifikation af ægte udstationering og hindring af misbrug og
omgåelse af udstationeringsreglerne”, jf. herfor bl.a. også præambelbetragtning nr. 8.
Det bemærkes, at formålet med artikel 4 i håndhævelsesdirektivet er at hindre misbrug af
udstationeringsreglerne, og at give myndighederne bedre muligheder for at fastslå, hvornår der er tale om
en udstationeringssituation, der er omfattet af udstationeringsreglerne. Artikel 4 er bl.a. indsat i direktivet
22
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0023.png
med henblik på at give medlemsstaterne bedre muligheder for at identificere arbejdstagere, der på urigtigt
grundlag har erklæret at være selvstændige og bekæmpe misbrug og omgåelse af gældende regler blandt
virksomheder, der uretmæssigt drager fordel af den fri udveksling af tjenesteydelser, jf.
præambelbetragtning nr. 7 og 10.
Det fremgår af Kommissionens forslag til håndhævelsesdirektiv, jf. KOM (2012) 131, at
udstationeringsdirektivet ikke indeholder yderligere angivelser af, hvordan det skal fastslås, om
arbejdsgiveren er etableret i en medlemsstat, og at direktivforslaget derfor indeholdt vejledende kvalitative
kriterier, der skal kendetegne den
”iboende midlertidige karakter af begrebet udstationering i forbindelse
med levering af tjenesteydelser såvel som eksistensen af en reel forbindelse mellem arbejdsgiveren og den
medlemsstat, hvorfra udstationeringen finder sted”(s. 14-15).
Med forslaget får myndighederne øget mulighed for at validere, at de virksomheder, der har anmeldt sig i
RUT–registret, også efter udstationeringsreglerne kan udstationere lønmodtagere til Danmark. Adgangen til
at undersøge, om der er tale om en udstationeringssituation omfattet af udstationeringsreglerne, gælder
også, hvor en udenlandsk virksomhed, som ikke har foretaget anmeldelse til RUT-registret, antræffes i
forbindelse med et kontrolbesøg.
Med lovforslaget foreslås det, at Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske tjenesteydere udvides med
adgang til at indhente oplysninger om udenlandske tjenesteyderes reelle aktiviteter og etablering i
hjemlandet med henblik på at kunne fastslå, om der i den konkrete situation er tale om udstationering, der
er omfattet af udstationeringsreglerne. Oplysningerne indhentes via IMI i overensstemmelse med
håndhævelsesdirektivets artikel 6 og 7, som fastsætter rammerne for det administrative samarbejde
mellem de respektive medlemslandes kompetente myndigheder. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1 nr. 3, for så vidt angår de situationer, hvor der kan indhentes oplysninger om reelle
aktiviteter, og for så vidt angår de faktuelle elementer, der vil kunne indgå i forbindelse med en
stillingtagen til, om der i en konkret situation er tale om en udstationeringssituation omfattet af
udstationeringsreglerne. Der kan i den forbindelse også inddrages oplysninger om faktuelle forhold om en
udenlandsk tjenesteyder, der måtte tilgå Arbejdstilsynet fra anden side.
Hvis der ikke er tale om en udstationering omfattet af udstationeringsreglerne, fx fordi virksomheden ikke
har reelle aktiviteter i etableringsmedlemsstaten, foreslås det, at Arbejdstilsynet berigtiger dette i RUT-
registret. I samme forbindelse foreslås det, at der oprettes en ny kategori i RUT-registret, hvor udenlandske
23
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0024.png
tjenesteydere, der ikke opfylder betingelserne for at udstationere lønmodtagere, men som leverer
tjenesteydelser til Danmark og beskæftiger lønmodtagere, kan registrere sig. Samtidig vil Arbejdstilsynet i
forbindelse med en berigtigelse kunne anvende denne kategori.
Det bemærkes, at det er strafbart at anmelde ukorrekte og mangelfulde oplysninger til RUT-registret. En
straffesag for ukorrekt eller mangelfuld anmeldelse vil sædvanligvis alene ske i de tilfælde, hvor den
ukorrekte eller mangelfulde oplysning har en sådan karakter, at den mangelfulde eller ukorrekte oplysning
er til hinder for myndighedernes kontrol med virksomheden. Såfremt Arbejdstilsynet foretager en kontrol
af, om en virksomhed reelt er etableret i hjemlandet, hos en virksomhed, der ikke er anmeldt i RUT-
registret – fx efter anmodning fra en faglig organisation– vil den udenlandske tjenesteyder i denne situation
kunne idømmes en bøde for manglende anmeldelse til RUT-registret. Udstationeringslovens
straffebestemmelse for manglende overholdelse af anmeldelsespligten til RUT-registret foreslås derfor
tilpasset således, at manglende anmeldelse som virksomhed, der ikke udstationerer lønmodtagere, men
som leverer tjenesteydelser til Danmark og i den forbindelse beskæftiger lønmodtagere, også er pålagt
bødestraf.
Der er tale om en udvidelse af Arbejdstilsynets kompetence, der går udover Arbejdstilsynets sædvanlige
tilsynsbeføjelser i forhold til tilsyn med overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen. Det foreslås, at de
nærmere betingelser for, hvornår ovennævnte oplysninger kan indhentes, fastsættes ved bekendtgørelse.
Lovforslaget indeholder derfor en bemyndigelsesbestemmelse herom, jf. forslaget til § 8 b, stk. 3, som
affattet ved § 1, nr. 15.
Tilsynet med overholdelse af løn og øvrige arbejdsvilkår er som nævnt ovenfor under pkt. 2.2.2. overladt til
arbejdsmarkedets parter på det danske arbejdsmarked. Tilsvarende er det arbejdsmarkedets parter, der
indgår kollektive overenskomster med henblik på at sikre lønmodtagernes vilkår, herunder udstationerede
lønmodtageres vilkår.
Med henblik på at understøtte håndhævelsen af indgåede overenskomster med udenlandske
tjenesteydere, vurderes det, at der er behov for, at fagbevægelsen også får mulighed for at få kendskab til,
om de udenlandske tjenesteydere, de har indgået overenskomst med, er reelt udstationerende
virksomheder og kan udstationere lønmodtagere. Det foreslås derfor, at faglige organisationer i konkrete
situationer i forbindelse med en fagretlig sag, hvor der er tvivl om en tjenesteyderes reelle aktiviteter i
hjemlandet, kan bede Arbejdstilsynet om at afdække, om en konkret udenlandsk virksomhed opfylder
24
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0025.png
betingelserne for at kunne udstationere lønmodtagere til Danmark, og om der er tale om en
udstationeringssituation omfattet af udstationeringsreglerne.
Lovforslaget indeholder i øvrigt konsekvensændringer som følge af muligheden for at kunne berigtige en
anmeldelse til RUT-registret, jf. lovforslaget § 1, nr. 8-9 og 11-13.
3.2. Yderligere oplysningskrav i RUT-registret og ændringer til udstationeringsloven som følge af oprettelse
af fond til sikring af udstationerede lønmodtageres krav.
Med lovforslaget udvides oplysningskravene for udenlandske tjenesteydere til også at skulle anmelde
oplysninger i RUT-registret om socialsikringsforholdene for de udstationerede lønmodtagere, samt
oplysning om modtageren af tjenesteydelsen, hvor denne ikke er en privatperson. Oplysningskravene
foreslås også udvidet i forhold til selvstændige uden ansatte. Oplysninger om de udstationerede
lønmodtageres sociale sikringsforhold i hjemlandet kan være med til at afklare, om der reelt er tale om en
udstationering af en lønmodtager, idet opnåelse af socialsikring kræver at en lønmodtager eller en person
sædvanligvis udfører sit arbejde i den medlemsstat, der også er socialsikringsland. Tilsvarende gælder det i
forhold til selvstændige uden ansatte, at socialsikringslandet er det land, hvor den selvstændige normalt
udøver sin virksomhed. Ifølge forordning nr. 987/2009 af 16. april 2009 om de nærmere regler til
gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger forudsætter
social sikring i hjemlandet fx et omsætningskrav på 25 pct. i etableringslandet.
Det foreslås endvidere, at der indføres en pligt for den udenlandske tjenesteyder til at oplyse til RUT-
registret, hvem der er den første dansk-etablerede hvervgiver (modtager af tjenesteydelsen). Formålet
hermed er, at fonden til for udstationerede lønmodtageres lønkrav, kan orientere den danske hvervgiver
om, at fonden har overtaget et krav mod en udenlandske virksomhed, som hvervgiveren er eller har været i
et kontrahentforhold med (evt. gennem en anden udenlandsk virksomhed). Er der tale om et
underkontrahentforhold med en anden udenlandsk virksomhed som direkte hvervgiver, foreslås det
ligeledes, at tjenesteyderen skal oplyse denne virksomhed. Foreligger RUT-nummeret ikke på
anmeldelsestidspunktet, kan der opgives navn på virksomheden i stedet for. Det bemærkes, at navn på
hvervgiveren hentes fra autoritative registre (Det Centrale Virksomhedsregister, (CVR), Stamregistret for
Erhvervsdrivende (SE). og RUT-registret, ved oplysning af registreringsnummer. Med forslaget sikres det, at
fonden har oplysninger om første dansketablerede hvervgiver i tilfælde af, at denne pålignes et
25
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0026.png
ekstraordinært bidrag til fonden. Der henvises det samtidigt fremsatte forslag til lov om Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede.
Tilsvarende foreslås det, at fonden får myndighedsadgang til alle oplysninger i RUT-registret med henblik på
at kunne opkræve og inddrive bidrag og ekstraordinære bidrag hos udenlandske virksomheder, der
udstationerer ansatte til Danmark.
Arbejdsmarkedets parters adgang til yderligere oplysninger
I forbindelse med gennemførelsen af håndhævelsesdirektivet og for at opfylde formålet med at opnå en
bedre sikring af udstationerede lønmodtageres lønkrav, er der behov for, at de faglige organisationer, som
har indgået overenskomst med en udenlandsk virksomhed, får en øget adgang til de oplysningerne i RUT-
registret, som efter de gældende regler skal anmeldes af den udenlandske virksomhed efter lovens § 7 a,
stk. 1, nr. 6, eller efter § 7 a, stk. 3, nr. 6, i de tilfælde, hvor den udenlandske virksomhed ikke anses for
udstationerende. Oplysningerne omfatter identiteten af de udstationerede lønmodtagere og den periode,
som de udstationeres for. Oplysninger om identiteten (navn) af de udstationerede lønmodtagere og den
periode, de er udstationeret for, er nødvendige for, at en faglig organisation kan varetage opgaven med at
sikre udstationerede lønmodtageres lønkrav. Når en faglig organisation skal føre en sag om overtrædelse af
overenskomsten, skal den kunne godtgøre, hvilke lønmodtagere, der har været udstationeret og omfattet
af overenskomsten, og dermed kunne opgøre og rejse efterbetalingskrav på vegne af de enkelte
lønmodtagere, som har været udstationeret og som ikke har fået deres løntilgodehavende i henhold til en
indgået overenskomst. Den faglige organisation vil ligeledes i disse situationer kunne få oplysning om antal
ansatte, der er anmeldt som socialsikret i hjemlandet, med henblik på at afklare udstationeringsforholdene
i den konkrete sag.
Med lovforslaget udvides oplysningskravene for den udenlandske tjenesteyder til også at skulle anmelde
oplysninger i RUT-registret om, hvem der er hvervgiver, når denne ikke er en privatperson.
Oplysning om, hvem der er hvervgiver, er nødvendig i den situation, hvor der forgæves er søgt inddrevet
løntilgodehavende for den udenlandske tjenesteyder, og der i stedet skal inddrives et ekstraordinært
bidrag fra den danske hvervgiver efter de foreslåede . bestemmelser i det samtidigt fremsatte forslag til lov
om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. Det foreslås derfor, at de faglige organisationer og
arbejdsgiverorganisationer, som har en retlig interesse i oplysningerne, kan få adgang til oplysninger om
26
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0027.png
navn på de udstationerede lønmodtagere og den periode, som de udstationeres for, samt oplysning om
hvem der er hvervgiver, når denne ikke er en privatperson.
For at kunne få adgang til oplysningerne, skal de faglige organisationer og arbejdsgiverforeninger kunne
godtgøre, at der er indledt en fagretlig sag om en indgået kollektiv overenskomst overfor en udenlandsk
virksomhed, som er registreret i RUT-registret, og som er omfattet af en overenskomst, som den faglige
organisation eller arbejdsgiverorganisation er part i.
Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere regler for, hvordan der gives adgang til
oplysningerne. Der henvises til § 7 c, stk. 3 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10.
3.3 Håndhævelse af rettigheder i forbindelse med udstationering
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der skal sikre implementeringen af håndhævelsesdirektivets artikel
11. Formålet med håndhævelsesdirektivets artikel 11 er at sikre effektiv anvendelse af
udstationeringsdirektivet, jf. præambelbetragtning 34. Det fremgår heraf, at der skal være effektive
klageordninger, hvor udstationerede arbejdstagere skal kunne indgive direkte klager over deres
arbejdsgivere, herunder adgang til at indlede retslige eller administrative procedurer i den medlemsstat,
hvortil arbejdstageren er eller har været udstationeret.
Artikel 11, stk. 1-4, indeholder regler om processuelle krav og rammer, mens stk. 5-6 beskriver typen af
krav i form af efterbetalinger og arbejdstagerbeskyttelse i den sammenhæng. Artikel 11 hænger sammen
med artikel 6 i udstationeringsdirektivet, der fastsætter, at en udstationeret arbejdstager kan anlægge
retssag i værtslandet for at gøre rettighederne, der følger af udstationeringsdirektivets artikel 3, gældende.
Hvor udstationeringsdirektivets artikel 6 er en værnetingsregel, er håndhævelsesdirektivets artikel 11 en
regel, der stiller krav om, at der skal findes effektive klagemekanismer for udstationerede arbejdstagere,
som vil klage over deres arbejdsgivere, og at udstationerede arbejdstagere skal have ret til at indlede enten
retslige eller administrative procedurer.
Lovforslaget indeholder således forslag til en ændring af den nugældende § 9, som skal sikre
implementeringen af håndhævelsesdirektivets artikel 11, stk. 1-4 og 6. Med forslaget sikres der klarhed
over udstationerede lønmodtageres adgang til at indlede retslige eller administrative procedurer i
Danmark.
27
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0028.png
Det fremgår af artikel 11, stk. 3, at medlemsstaterne skal sikre, at faglige organisationer og andre
tredjeparter, der har en legitim interesse i at sikre, at udstationeringsdirektivet og håndhævelsesdirektivet
overholdes, er berettigede til ”på vegne af eller til støtte for den udstationerede eller dennes arbejdsgiver
og med deres godkendelse at indtræde som part i klagen”. Det fastslås herudover bl.a. i stk. 4, at
bestemmelsen ikke berører arbejdsmarkedets parters beføjelser og kollektive rettigheder i henhold til
national lovgivning.
Lignende bestemmelser er indeholdt i direktiverne om henholdsvis ligebehandling uanset race eller etnisk
oprindelse (2000/43/EU) og om rammebestemmelser for ligebehandling i beskæftigelse og erhverv
(2000/78/EU). Det bemærkes, at det følger af retsplejeloven, at enhver, der har den fornødne retlige
interesse, vil kunne få prøvet spørgsmål om overholdelse af lovgivningen, der regulerer deres
ansættelsesforhold, ved de almindelige domstole. Sager der vedrører kollektive overenskomster kan
behandles fagretligt. Om foreningers adgang til at føre sager på vegne af deres medlemmer følger det af
retsplejeloven, at bl.a. faglige organisationer kan optræde som mandatarer for deres medlemmer i sager
vedrørende medlemmernes ansættelses- og arbejdsvilkår m.m. Hvis der er tale om en udstationeret
lønmodtager, der ikke medlem af en overenskomstbærende organisation, kan en sådan lønmodtager få
behandlet en sag ved de almindelige domstole baseret på den individuelle aftale, når denne henviser til den
kollektive overenskomst som en del af ansættelsesgrundlaget.
Håndhævelsesdirektivets artikel 11, stk. 5, forpligter medlemsstaterne til at indføre en såkaldt
viktimiseringsbestemmelse, hvorefter udstationerede arbejdstagere, som indleder retslige eller
administrative skridt, skal være beskyttet mod ugunstig behandling fra deres arbejdsgivers side.
Der findes ikke i den danske lovgivning i dag regler, der beskytter udstationerede arbejdstagere, mod
ugunstig behandling fra deres arbejdsgivers side, når de har rejst en sag om krænkelse af deres rettigheder
med hensyn til løn- og arbejdsvilkår under udstationeringen. Det er derfor nødvendigt i forbindelse med
implementeringen af håndhævelsesdirektivet at gennemføre en sådan viktimiseringsbestemmelse, og
lovforslaget indeholder derfor en sådan lovbestemmelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18.
Beskyttelsen mod viktimisering skal indføres både for lønmodtagere, der udstationeres til Danmark, og for
lønmodtagere, der udstationeres fra Danmark til andre lande.
28
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0029.png
3.4. Udpegning af kompetente myndigheder
Det foreslås, at der i § 8 a fastsættes en definition af, hvornår der er tale om ’kompetent myndighed’ på
udstationeringsområdet. Som kompetent myndighed anses de myndigheder, der er udpeget til eller som
har fået tillagt kompetence til at varetage opgaver i medfør af udstationeringsdirektivet og
håndhævelsesdirektivet.
Arbejdstilsynet vil fortsat varetage den overordnede koordinering af bistanden til og fra kompetente
myndigheder i andre medlemsstater. Arbejdstilsynet vil således fortsat være forbindelseskontor i henhold
til udstationeringsdirektivet og som udgangspunkt kompetent myndighed i forhold til besvarelse af
anmodninger fra andre landes kompetente myndigheder. Men alt efter hvilke oplysninger, der anmodes
om, kan også andre myndigheder være kompetent myndighed. Fx vil SKAT være kompetent myndighed ved
anmodning om skatteoplysninger, og Erhvervsstyrelsen ved anmodning om oplysninger om
virksomhedsregistreringer.
Som led i det administrative samarbejde er der tale om, at kompetente myndigheder udfører følgende
opgaver:
Undersøgelse af ægte udstationering, herunder anmodning om oplysninger, der kan påvise, om en
udenlandsk virksomhed reelt udøver andre væsentlige aktiviteter end udelukkende intern
forvaltning i etableringslandet (artikel 4).
Besvarelse af anmodninger om oplysninger med henblik på anvendelsen og håndhævelsen af
direktivet og udstationeringsdirektivet (artikel 6 og 7).
Modtagelse af anmeldelse ved levering af tjenesteydelser, såfremt der er pligt hertil (artikel 9).
Tilsyn med, at bestemmelserne i udstationeringsdirektivet overholdes (artikel 10).
Inddrivelse og forkyndelse af administrative sanktioner (artikel 15).
3.5. Administrativt samarbejde
Den foreslåede bestemmelse i § 8 b som affattet ved § 1, nr. 15, gennemfører håndhævelsesdirektivets
kapitel III om administrativt samarbejde mellem medlemslandene og danner ligeledes grundlag for øvrigt
bilateralt administrativt samarbejde om udstationering.
Forslaget til affattelse af § 8 b, stk. 1, vedrører danske kompetente myndigheders mulighed for via IMI at
sende oplysninger om virksomheder etableret i Danmark eller om virksomheder, der leverer
tjenesteydelser i Danmark. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at de kompetente myndigheder i
29
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0030.png
Danmark i overensstemmelse med udstationeringsdirektivet og håndhævelsesdirektivet kan sende
relevante oplysninger til kompetente myndigheder i andre medlemsstater med henblik på deres
håndhævelse af udstationeringsreglerne.
Den foreslåede § 8 b, stk. 2, vedrører danske kompetente myndigheders mulighed for via IMI at forespørge
og modtage oplysninger fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat om en virksomhed, der
leverer eller har leveret en tjenesteydelse i Danmark til brug for håndhævelse af udstationeringsreglerne.
Der kan være tale om oplysninger til brug for Arbejdstilsynets vurdering af, om der er tale om en reel
udstationeringssituation omfattet af udstationeringsreglerne, jf. den foreslåede § 4 a som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 3.
Det foreslås i § 8 b, stk. 3, at beskæftigelsesministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om det administrative samarbejde med kompetente myndigheder i andre medlemsstater.
3.6. Fuldbyrdelse af økonomiske administrative sanktioner og/eller bøder
Direktivets kapitel VI vedrører fuldbyrdelse af såkaldte økonomiske administrative sanktioner/bøder på
tværs af grænser.
Økonomiske administrative sanktioner/bøder er en type sanktioner, som ikke kendes i dansk ret.
Sanktionerne er en type offentligretlige/administrative krav, som kan ankes til andre domstole end
straffedomstole og er kendetegnet ved hverken at være omfattet af bøderammeafgørelsen (Rådets
rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse
på bødestraffe) eller Bruxelles I-forordningen (forordning 44/2001) om civilretlige krav som omarbejdet ved
forordning 1215/2012.
I forhold til håndhævelse af udstationeringsdirektivets artikel 3, hvorefter medlemsstaterne påser
overholdelsen af lovgivningen, der finder anvendelse for udstationerede lønmodtagere bemærkes, at
overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne og RUT-registret anmeldelsespligten straffes med bødestraf og
således er omfattet af bøderammeafgørelsen.
Overtrædelse af den ansættelsesretlige lovgivning eller kollektive overenskomster behandles i Danmark
civilretligt enten ved de almindelige domstole eller ved Arbejdsretten, herunder faglig voldgift og er
omfattet af reglerne i Bruxelles I-forordningen.
30
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0031.png
Kapitlets betydning i en dansk sammenhæng vurderes derfor at være begrænset, og det primære sigte i
forbindelse med implementeringen er at tilvejebringe rammerne for, at Danmark kan varetage opgaverne
som bistandssøgt medlemsstat, og således forestå fuldbyrdelse af en økonomisk administrativ sanktion på
vegne af en anden medlemsstat.
Idet SKAT allerede varetager en række opgaver i relation til inddrivelse af offentlig gæld, herunder gæld til
andre stater, er det nærliggende, at opgaven med at meddele og inddrive administrative økonomiske
sanktioner og/eller bøder tillægges SKAT.
Inddrivelse kan ske med hjemmel i § 1, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 og inddrivelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1513 af
13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Meddelelse og inddrivelse skal i øvrigt ske inden for håndhævelsesdirektivets bestemmelser om
administrativt samarbejde, jf. håndhævelsesdirektivets artikel 6 og 7.
3.7. Indsættelse af reference til vikarloven.
Med lovforslaget indsættes vikarloven som en af de love, der efter udstationeringsloven skal overholdes i
forbindelse med udstationering til Danmark. Der er tale om en udnyttelse af udstationeringsdirektivets
artikel 3, stk. 1, litra d) samt artikel 3, stk. 9, hvorefter medlemsstaterne kan bestemme, at udstationerede
vikarer skal sikres samme vilkår, som dem der gælder for vikarer i den medlemsstat, på hvis område
arbejdet udføres.
3.8. Ændring af Arbejdsretsloven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
Med virkning fra den 10. januar 2015 blev Bruxelles I-forordningen erstattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (den omarbejdede Bruxelles I-
forordning). Bruxelles I-forordningen er oprindeligt vedtaget med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, og er
således ikke umiddelbart gældende for Danmark i kraft af det danske forbehold vedrørende retlige og indre
anliggender, jf. artikel 2 i Protokollen om Danmarks stilling. Forordningens regler er dog gjort anvendelige
for Danmark ved parallelaftale af 19. oktober 2005 mellem Danmark og Det Europæiske Fællesskab.
31
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0032.png
Parallelaftalen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1563 af 20. december 2006, som trådte i kraft den 1.
juli 2007, og som blev ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013, med henblik på, at den omarbejdede
Bruxelles I-forordning kunne erstatte Bruxelles I-forordningen.
Bruxelles I-forordningen (omarbejdet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1215/2012 af 12.
december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det
civil- og handelsretlige område) indeholder en pligt for medlemsstaterne til umiddelbart at anerkende og
fuldbyrde attesterede retsafgørelser, samt attesterede retsforlig og officielt bekræftede dokumenter fra
andre medlemsstater jf. artikel 36, 39, 58 og 59.
Det fremgår af den omarbejdede Bruxelles I-forordnings artikel 36, at retsafgørelser, der er truffet i en
medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig
procedure.
Artikel 52 fastslår, at retsafgørelser truffet i en medlemsstat i intet tilfælde kan efterprøves med hensyn til
sagens realitet i den medlemsstat, som anmodningen rettes til. Domme og (rets)forlig fra Arbejdsretten
skal efter Bruxelles I-forordningen anerkendes i de øvrige medlemsstater og fuldbyrdes uden krav om
erklæring om eksigibilitet i øvrige medlemsstater, jf. Bruxelles I-forordningens artikel 36 og 39. Efter artikel
53 udsteder Arbejdsretten efter begæring fra enhver berettiget part en attest om retsafgørelsen
(forordningens bilag I). For retsforlig anvendes attesten i forordningens bilag II.
Bruxelles I-forordningen definerer i artikel 2, litra c, ”officielt bekræftede dokumenter” som:
”et dokument, der er udstedt eller registreret som et officielt bekræftet dokument i domsstaten, og hvor
den officielle bekræftelse:
i)
ii)
Vedrører underskriften og dokumentets indhold
Er foretaget af en offentlig myndighed eller et andet organ, som er bemyndiget hertil.”
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Afgørelser og forlig truffet ved faglig voldgift, mæglings-, organisations- og fællesmøder anses ikke for at
være retsafgørelser i Bruxelles I-forordningens forstand. Derfor er der ikke krav om efter forordningen, at
disse skal anerkendes og dermed kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i andre EU-lande uden
yderligere prøvelse. Dette kan give udfordringer i forbindelse med inddrivelse af denne type krav i
udlandet, uanset at afgørelser og forlig fra disse fora kan tvangsfuldbyrdes i Danmark efter reglerne i
retsplejeloven, jf. Arbejdsretslovens § 34.
32
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0033.png
Med en påtegning fra en offentlig myndighed eller et organ, der er bemyndiget hertil, vil sådanne
afgørelser og forlig blive anerkendt som officielt bekræftede dokumenter efter Bruxelles I-forordningen, og
kunne tvangsfuldbyrdes efter forordningen. Dette forudsætter imidlertid, at en sådan
påtegningskompetence fremgår direkte af lovgivningen.
En sådan påtegningsadgang findes mest hensigtsmæssigt overladt til Arbejdsretten, der er domsmyndighed
i tvister på det kollektiv arbejdsretlige område.
Med henblik på at sikre, at afgørelser og forlig, der er eksigible i Danmark efter Arbejdsretslovens § 34, også
anerkendes i forbindelse med inddrivelse i udlandet, foreslås det, at der indføres en hjemmel til, at
Arbejdsretten kan påtegne de pågældende afgørelser og forlig som officielt bekræftede dokumenter.
Med denne kompetence vil Arbejdsretten også kunne udstede attester om den eksigible forpligtelse i det
officielt bekræftede dokument efter Bruxelles I forordningens artikel 60 og bilag II. Attesten udstedes efter
anmodning fra den berettigede part.
Forslaget skal bidrage til at sikre, at krav baseret på afgørelser truffet i det fagretlige system kan
anerkendes og fuldbyrdes i andre EU/EØS-lande efter reglerne i Bruxelles I-forordningen. Forslaget vil bl.a.
betyde, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der oprettes ved samtidig fremsat lovforslag, ikke vil
blive mødt med indsigelser om kravets eksigibilitet i forbindelse med fondens inddrivelse i udlandet.
Forslaget skal endvidere bidrage til at sikre, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede kan inddrive et
pålagt ekstraordinært bidrag i EU/EØS-lande, idet det ekstraordinære bidrag ikke er en del af afgørelsen fra
Arbejdsretten eller det fagretlige system.
Det foreslås, at der indføres en hjemmel til, at Ankenævnet for ATP m.m. får kompetence til at påtegne en
afgørelse fra Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede som officielt bekræftet dokument efter Bruxelles
I-forordningens artikel 58.
Det vurderes nærliggende, at Ankenævnet for ATP m.m. tillægges denne kompetence, idet Ankenævnet
behandler andre klagesager over afgørelser truffet af andre ordninger, der administreres af ATP. Med den
foreslåede ordning sikres et inddrivelsesgrundlag i overensstemmelse reglerne i Bruxelles I-forordningen.
33
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0034.png
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslagets bestemmelser om Arbejdstilsynets mulighed for at indhente oplysninger om virksomheders
reelle aktiviteter i etableringslandet vil have administrative konsekvenser for Arbejdstilsynet. Kontrollen
finder sted i de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet fx på baggrund af et tilsyn eller henvendelse fra en faglig
organisation får grund til at tro, at betingelserne for, at der er tale om en reel udstationeringssituation, ikke
er til stede. Derudover vil der som udgangspunkt blive foretaget stikprøvekontrol i forhold til ca. 5 pct. af de
virksomheder, der anmelder sig i RUT-registret som udstationerende. Der er med finansloven for 2016 afsat
4,7 mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. årligt i 2017-2020 til Arbejdstilsynets kontrol. Finansiering efter 2020
afklares som led i udarbejdelsen af fremtidige forslag til finansloven.
Desuden vil oprettelsen af en ny kategori i RUT-registret og kravet om yderligere oplysninger i RUT-registret
nødvendiggøre tekniske justeringer af det allerede eksisterende register. Der er med finansloven for 2016
afsat i alt 37 mio. kr. i perioden 2016-2020, til tekniske tilpasninger af RUT-registret, herunder tilpasninger,
der ikke er omfattet af lovforslaget.
Lovforslaget vil i øvrigt medføre mindre administrative konsekvenser for de kompetente myndigheder, der i
forbindelse med det administrative samarbejde skal besvare anmodninger om oplysninger fra kompetente
myndigheder i andre medlemsstater. Lovforslaget skønnes således blandt andet at medføre merudgifter for
Erhvervsstyrelsen i takt med udvidelsen af IMI, da der vil være opgaver forbundet med Erhvervsstyrelsens
nationale IMI-koordinatorfunktion. Særligt i forbindelse med koordineringen af det administrative
samarbejde gennem IMI, og understøttelsen af IMI-brugere i nye funktioner.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Det vurderes, at forslaget ikke medfører væsentlige administrative byrder for erhvervslivet, men at
lovforslaget dog medfører mindre administrative byrder for de udenlandske virksomheder, der har pligt til
at registrere sig i RUT-registret. Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
6.
De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
34
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0035.png
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2015
om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via
informationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”).
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag vil blive sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Ankenævnet for ATP m.m. ATP, Beskæftigelsesrådet
(BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA),
Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Frie Funktionærer, Foreningen Danske
Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets
Arbejdsgivere (GLS-A), KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen,
Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsorganisationen i Danmark (LO) og
Lederne.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Negative konsekvenser /
merudgifter
Lovforslagets bestemmelser om
Arbejdstilsynets mulighed for at
indhente oplysninger om
virksomheders reelle aktiviteter i
etableringslandet vil have
administrative konsekvenser for
Arbejdstilsynet. Kontrollen finder
35
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0036.png
sted i de tilfælde, hvor
Arbejdstilsynet fx på baggrund af
et tilsyn eller henvendelse fra en
faglig organisation får grund til at
tro, at betingelserne for, at der
er tale om en reel
udstationeringssituation, ikke er
til stede. Derudover vil der som
udgangspunkt blive foretaget
stikprøvekontrol i forhold til ca. 5
pct. af de virksomheder, der
anmelder sig i RUT-registret som
udstationerende. Der er med
finansloven for 2016 afsat 4,7
mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. årligt
i 2017-2020 til Arbejdstilsynets
kontrol. Finansiering efter 2020
afklares som led i udarbejdelsen
af fremtidige forslag til
finansloven.
Desuden vil oprettelsen af en ny
kategori i RUT-registret og kravet
om yderligere oplysninger i RUT-
registret nødvendiggøre tekniske
justeringer af det allerede
eksisterende register. Der er med
finansloven for 2016 afsat i alt 37
mio. kr. i perioden 2016-2020, til
tekniske tilpasninger af RUT-
registret, herunder tilpasninger,
der ikke er omfattet af
lovforslaget.
36
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0037.png
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget vil i øvrigt medføre
mindre administrative
konsekvenser for de kompetente
myndigheder, der i forbindelse
med det administrative
samarbejde skal besvare
anmodninger om oplysninger fra
kompetente myndigheder i
andre medlemsstater.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Det vurderes, at forslaget ikke
medfører væsentlige
administrative byrder for
erhvervslivet, men at lovforslaget
dog medfører mindre
administrative byrder for de
udenlandske virksomheder, der
har pligt til at registrere sig i RUT-
registret.
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2015 om håndhævelse af
direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i
udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU)
nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
37
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0038.png
informationssystemet for det indre marked (”IMI-
forordningen”).
38
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0039.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1.
Fodnoten til loven ændres, således at det fremgår, at udstationeringsloven både gennemfører
udstationeringsdirektivet og dele af håndhævelsesdirektivet.
Til nr. 2.
Det fremgår af den gældende § 4, stk. 2, at det er en betingelse for, at en udstationering er omfattet af § 4,
stk. 1, at der består et ansættelsesforhold mellem lønmodtageren og den udstationerende virksomhed eller
en anden virksomhed, der har stillet lønmodtageren til rådighed for den udstationerende virksomhed.
Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. svarer til den nugældende § 4, stk. 2. Den foreslåede bestemmelses 2.
pkt. er nyt og indsættes med henblik på en præcisering af udstationeringsbegrebet, og hvornår en
udenlandsk virksomhed kan udstationere lønmodtagere til Danmark i forbindelse med leveringen af en
tjenesteydelse. Tilføjelsen er en følge af implementeringen af håndhævelsesdirektivets artikel 4 om
”identifikation af en ægte udstationering og hindring af misbrug og omgåelse”. Det præciseres således, at
udstationeringsreglerne finder anvendelse, når forudsætningen om udstationeringers midlertidige karakter
og betingelsen om, at arbejdsgiveren er reelt etableret i den medlemsstat, hvorfra udstationeringen finder
sted, er opfyldt, jf. håndhævelsesdirektivets artikel 4, stk. 2, om udøvelse af andre væsentlige aktiviteter
end udelukkende intern forvaltning, samt at aktiviteterne udføres over en længere periode i
etableringsmedlemsstaten. Vurderingen af en virksomheds reelle etablering sker ud fra en samlet vurdering
af oplysninger om en virksomheds aktiviteter i etableringslandet. Forslaget indebærer ikke en ændring af,
hvornår der er tale om en udstationeringssituation, men præciserer denne. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger pkt. 1.1. og pkt. 3.1. Der henvises endvidere til bemærkningerne §§ 4 a-4 b, som
affattet ved lovforslagets nr. 3.
Til nr. 3.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Med forslaget implementeres den mulighed som følger af håndhævelsesdirektivets artikel 4 i forhold til at
kontrollere, om der i en konkret situation er tale om udstationering omfattet af udstationeringsreglerne.
39
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0040.png
Formålet med forslaget til ny § 4 a er at sikre, at reglerne om den fri bevægelighed udnyttes i
overensstemmelse med forudsætningerne for at kunne udstationere lønmodtagere. Forslaget om
afdækning af en virksomheds reelle aktiviteter i etableringslandet, vil bl.a. kunne bidrage til at afdække, om
der i et konkret tilfælde er tale om en postkassevirksomhed.
Det foreslås i stk. 1, at Arbejdstilsynets kompetence og herunder tilsyn med udenlandske tjenesteydere
udvides med adgang til at indhente oplysninger om udenlandske tjenesteyderes reelle aktiviteter og
etablering i hjemlandet, og at Arbejdstilsynet også i denne forbindelse kan indhente oplysninger om
udstationeringens midlertidige karakter.
Adgangen til at indhente oplysninger baseres i lighed med Arbejdstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed på en
risikovurdering, jf. princippet i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 1. Det bemærkes også, at en risikovurdering
kan identificere de erhvervssektorer, hvor der anvendes flest udstationerede arbejdstagere, jf.
håndhævelsesdirektivets artikel 10, stk. 1.
Adgangen til at indhente oplysninger vil også kunne udnyttes i de situationer, hvor Arbejdstilsynet i
forbindelse med tilsynet med anmeldelsespligten i RUT-registret støder på forhold, der kan rejse tvivl om,
hvorvidt der er tale om en udstationeringssituation.
Elementer, der vil kunne indgå i vurderingen af, om der bør rettes henvendelse til etableringslandets
myndigheder kan fx være, hvis Arbejdstilsynet ikke kan komme i kontakt med den angivne kontaktperson,
jf. lovens § 7 a, stk. 1, nr. 4, hvis der enten ikke er oplyst momsnummer i RUT-registret eller den
pågældende virksomheds momsummer ikke kan verificeres via VIES systemet, eller omstændighederne i
øvrigt giver anledning til at betvivle, at der er tale om udstationering omfattet af udstationeringsreglerne.
Med bestemmelsen fastslås det i udstationeringsloven, at Arbejdstilsynet kan indhente oplysninger om
virksomhedernes aktiviteter i etableringslandet, herunder om der udøves andre væsentlige aktiviteter end
fx udelukkende intern forvaltning via IMI-systemet. Efter håndhævelsesdirektivets artikel 4, stk. 2, indgår en
række faktuelle elementer i en samlet vurdering af, om en virksomhed udøver væsentlige aktiviteter i
hjemlandet. Disse faktuelle elementer kan blandt andet være oplysninger om:
virksomhedens hjemsted og
40
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0041.png
placering af virksomhedens administration, herunder hvor den beskæftiger administrativt
personale,
ansættelsessted for de udsendte medarbejdere og
størrelsen af omsætningen i etableringsmedlemsstaten.
De faktuelle elementer, der bl.a. indgår som led i at anskueliggøre virksomhedens aktiviteter i
etableringslandet vil indgå i den bekendtgørelse, der vil blive udstedt med hjemmel i loven.
Det bemærkes, at tilsyn generelt skal være baseret på en risikovurdering, men at dette ikke udelukker
muligheden for stikprøvekontroller, jf. princippet i håndhævelsesdirektivets artikel 10, stk. 1, hvorefter
tilsyn først og fremmest skal være risikobaseret, men som også fastslår muligheden for stikprøvekontroller.
Når der udstationeres lønmodtagere til Danmark, skal den udenlandske tjenesteyder anmelde
udstationerede lønmodtagere og i øvrigt anmelde en række oplysninger om leveringen af tjenesteydelsen i
RUT-registret. Der er i RUT-registret tale om oplysninger om udenlandske tjenesteydere, der midlertidigt
leverer ydelser i Danmark. Der vil i blandt disse være virksomheder, der benytter sig af
udstationeringsreglerne uden at opfylde betingelserne herfor. Med håndhævelsesdirektivets artikel 4 er
det muliggjort indenfor EU-retten at prøve, hvorvidt virksomheder kan foretage udstationering af
lønmodtagere. Det har hidtil været lagt til grund, at udenlandske tjenesteydere i Danmark har opfyldt
betingelserne herfor. Det har derfor i forbindelse med myndighedernes forvaltning af reglerne været lagt til
grund, at der med en anmeldelse til RUT-registret er tale om en udstationering omfattet af
udstationeringsreglerne.
Der er med forslaget tale om en styrkelse af den kontrolmulighed, efter der blev indført med lov nr. 611 af
12. juni 2013, hvor der blev indført krav om, at udenlandske tjenesteydere skal oplyse deres evt.
momsnummer i hjemlandet i RUT-registret. Kravet fremgår af § 7a, stk. 1,nr. 7 og § 7 a, stk. 2,nr. 5.
Lovændringen gav mulighed for, at SKAT via VIES kunne kontrollere en virksomheds etablering i hjemlandet
via oplysningerne om momsnummer i RUT-registret. Arbejdstilsynet har ligeledes mulighed for at slå
oplysninger op i VIES.
I det omfang der således ikke er oplyst om momsnummer i RUT-registret, kan dette være egnet til at rejse
tvivl om virksomhedens forhold i hjemlandet. I sådanne situationer vil Arbejdstilsynet i medfør af den
foreslåede bestemmelse kunne indhente oplysninger, der kan belyse om virksomheden reelt udøver
væsentlige aktiviteter i etableringslandet, og dermed omfattes af udstationeringsreglerne. Det skal i
41
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0042.png
forbindelse med den faktiske udøvelse af kontrollen sikres, at Arbejdstilsynet får oplysninger fra SKAT, hvis
SKAT i en konkret sag har verificeret en udenlandsk virksomheds momsnummer. Det bemærkes dog, at
nationale regler for hvornår der skal søges om momsnummer varierer fra land til land, hvorfor fraværet af
momsnummer ikke alene giver grundlag for at fastslå, at der ikke er tale om en reelt etableret virksomhed.
Tilsvarende bemærkes, at en udenlandsk virksomhed i forbindelse med anmeldelse til RUT-registret i dag
har mulighed for at up-loade en A1-attest i RUT-registret for de ansatte, der udstationeres til Danmark.
Tilstedeværelsen af en A1-attest for de ansatte vil tilsige, at den socialsikrings kompetente myndighed i
etableringslandet har taget stilling til, at arbejdsgiveren har en væsentlig del af sin aktivitet i
etableringslandet, hvor vedkommende har hjemsted, jf. nærmere herom i præambelbetragtning 12, hvoraf
det fremgår, at manglen på en attest vedrørende gældende bestemmelser om social sikring som omhandlet
i forordning 883/04 kan være en indikation af, at en situation ikke bør karakteriseres som en midlertidig
udstationering til en anden medlemsstat end den, hvor arbejdstageren normalt arbejder, som led i
udveksling af tjenesteydelser. I det omfang der er up-loaded A1-attester for de ansatte, vil dette tale for, at
virksomheden har reelle aktiviteter i etableringslandet. De EU-retlige regler om hvilket lands lovgivning om
social sikring, der finder anvendelse, findes i forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger og forordning nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordningen om
koordinering af de sociale sikringsordninger i EU-/EØS-landene.
Det bemærkes, at det ikke er en betingelse for fortsat at være socialt sikret i udsenderlandet, at man har
anmodet den kompetente myndighed om at afgøre spørgsmålet om social sikring. Hvis en person og
dennes arbejdsgiver eller egen virksomhed opfylder betingelserne for midlertidig udsendelse til et andet
medlemsland, er personen derfor fortsat omfattet af reglerne om social sikring i udsenderlandet, uanset
om der er truffet en afgørelse herom, og om der udstedt en A1-attest. Selvstændigt erhvervsdrivende kan
ligeledes få udstedt en A1-attest. Attesten kan alene udstedes, når den selvstændige erhvervsdrivende,
arbejdsgiveren eller den ansatte beder om det, jf. artikel 19 i forordning 987/2009. Det er således ikke
muligt at stille et generelt krav til de andre landes myndigheder om, at de automatisk skal udstede en A1-
attest for alle ansatte fra deres land, som udstationeres til at arbejde i et andet medlemsland. Det er
myndigheden i udsenderlandet, som afgør, om betingelserne for at være omfattet af udsenderlandets
lovgivning om social sikring er opfyldt.
Det følger af de nævnte forordninger om social sikring, at en ansat, der midlertidigt udsendes fra en
virksomhed i ét EU land til arbejde i et andet EU-land, fortsat er omfattet af lovgivningen om social sikring i
42
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0043.png
det medlemsland, den pågældende udsendes fra, forudsat at en række betingelser er opfyldt. Disse
betingelser er bl.a., at:
den forventede udsendelsesperiode i udstationeringslandet ikke må overstige 24 måneder,
arbejdet i udstationeringslandet skal udføres for den udsendende arbejdsgivers regning, og at der
skal være et over-/underordnelsesforhold mellem arbejdsgiveren og den ansatte under
udsendelsen,
den udsendte ansatte umiddelbart inden starten af sin udsendelse skal være omfattet af
udsenderlandets lovgivning om social sikring,
arbejdsgiveren har en væsentlig del af sin aktivitet i udsenderlandet, hvor vedkommende har
hjemsted.
Forslaget har alene til formål at give myndighederne mulighed for at fastslå, at der i konkrete situationer,
hvor der er tvivl om karakteren af udstationeringen, er tale om udstationering omfattet af
udstationeringsreglerne, og at der ikke sker misbrug af reglerne om udstationering. Artikel 4 angiver bl.a.,
at følgende elementer kan indgå i den kompetente myndigheds overordnende vurdering af om en situation
er omfattet af udstationeringsreglerne, og med henblik på at fastslå hvorvidt en virksomhed reelt udøver
andre væsentlige aktiviteter end intern forvaltning og/eller administrative aktiviteter:
Det sted, hvor virksomheden har hjemsted, og dennes administration er placeret, hvor den benytter
kontorer, betaler skat og socialsikringsbidrag, og hvor dette er relevant, i overensstemmelse med
national lovgivning har tilladelse til at udøve et erhverv eller er optaget i handelskamre eller faglige
organisationer,
Det sted, hvor de ansatte hverves, og hvorfra de udstationeres,
Den lovgivning, der finder anvendelse på de kontrakter som virksomheden indgår dels med sine
arbejdstagere, dels med sine kunder
Det sted, hvor virksomheden udøver sine vigtigste forretningsaktiviteter, og hvor den beskæftiger
administrativt personale
Antallet at udførte kontrakter og/eller størrelsen af omsætningen i etableringsmedlemsstaten inder
hensyntagen til den specifikke situation for bl.a. nyetablerede virksomheder og SMV’er.
Det bemærkes, at der i forbindelse med anvendelsen af IMI-systemet på udstationeringsområdet allerede i
dag er en række prædefinerede spørgsmål om den udstationerende virksomhed. Herunder er det muligt at
spørge til, om en virksomhed normalt udfører aktiviteter i et medlemsland. Listen af prædefinerede
43
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0044.png
spørgsmål ventes at blive udvidet med yderligere prædefinerede spørgsmål, så den afspejler
håndhævelsesdirektivet.
Det foreslås i
stk. 2,
at faglige organisationer, der har indgået overenskomst med en udenlandsk
virksomhed, og hvor der er indledt en fagretlig sag om fortolkningen af overenskomsten eller om brud på
overenskomster, kan anmode Arbejdstilsynet om at indhente oplysninger om en virksomheds aktiviteter i
hjemlandet, samt i denne forbindelse om udstationeringens midlertidige karakter med henblik på at fastslå,
om der er tale om en udstationering omfattet af udstationeringsreglerne, jf. ovenfor til bestemmelsens stk.
1om de faktuelle elementer, der kan lægges vægt på. Det bemærkes, at der skal være tale en formodning
og/eller tvivl om virksomhedens reelle status. Formålet med forslaget er at sikre, at arbejdsmarkedets
parter i højere grad end i dag vil kunne varetage deres rolle med at føre tilsyn med overholdelsen af løn- og
arbejdsvilkår i det omfang, der er indgået en kollektiv overenskomst. Baggrunden for forslaget er, at
arbejdsmarkedets parter indgår aftaler, der omhandler løn og arbejdsvilkår for udstationerede
lønmodtagere og dermed også forestår håndhævelsen af løn- og andre ansættelsesvilkår, der ligger inden
for rammerne af udstationeringsdirektivet. Det bemærkes, at en del udenlandske virksomheder er
medlemmer af en dansk arbejdsgiverforening og derved omfattet af en kollektiv overenskomst.
Det bemærkes, at håndhævelsesdirektivets artikel 10, stk. 4 og 5, anerkender arbejdsmarkedets parters
rolle i forbindelse med tilsynet med løn- og arbejdsvilkår, hvor arbejdstilsynene ikke har nogen kompetence
i forbindelse med overholdelse af vilkår om bl.a. løn og arbejdstid. Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.2. for en beskrivelse af henholdsvis Arbejdstilsynets og arbejdsmarkedets parters
tilsynsroller på det danske arbejdsmarked.
Det foreslås i
stk. 3,
at de nærmere regler for Arbejdstilsynets indhentelse af oplysninger efter stk. 1 og 2
fastsættes ved bekendtgørelse. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at udstede nærmere regler om
indhentelse af oplysninger i overensstemmelse med de angivne betingelser i håndhævelsesdirektivets
artikel 4. Bekendtgørelsen vil bl.a. indeholde de faktuelle elementer, der bl.a. indgår som led i at
anskueliggøre virksomhedens aktiviteter i etableringslandet.
Til § 4b:
Det foreslås, at Arbejdstilsynet tillægges opgaven med at berigtige anmeldelser i RUT-registret i de
situationer, hvor det på baggrund af de indhentede oplysninger om en udenlandsk tjenesteyder må
44
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0045.png
fastslås, at der ikke er tale om en udstationering omfattet af udstationeringsreglerne, fordi den
pågældende tjenesteyder ikke har væsentlige aktiviteter i hjemlandet eller af andre årsager ikke kan anses
for omfattet af udstationeringsreglerne. Arbejdstilsynet vil i denne sammenhæng skulle foretage en samlet
bedømmelse af en række af faktuelle elementer, der karakteriserer udstationeringens midlertidige
karakter, og betingelsen om at arbejdsgiveren reelt er etableret i den medlemsstat, hvorfra udstationering
finder sted, med henblik på at fastslå, om der er tale om en udstationeringssituation omfattet af
udstationeringsreglerne. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 4 a, stk. 1 ovenfor.
Når Arbejdstilsynet har vurderet de indhentede oplysninger, kan Arbejdstilsynet foretage en berigtigelse af
virksomhedens anmeldelse til RUT-registret, såfremt Arbejdstilsynet finder, at anmeldelsen er ukorrekt.
Såfremt Arbejdstilsynet foretager en kontrol af, om en virksomhed reelt er etableret i hjemlandet, i forhold
til en virksomhed, der ikke er anmeldt i RUT-registret – fx efter anmodning fra en fagforening vil en sådan
udenlandsk tjenesteyder kunne idømmes en bøde for manglende anmeldelse til RUT-registret.
En sådan berigtigelse betyder som udgangspunkt, at tjenesteyderen skal overholde de sædvanlige danske
regler i forhold til de ansatte lønmodtagere, dvs. at bestemmelser i dansk lovgivning, der går ud over den
kerne af løn- og arbejdsvilkår, der følger af udstationeringsdirektivets artikel 3, jf. udstationeringslovens §§
5-6 også skal overholdes. Det bemærkes, at der i den forbindelse bør tages behørigt højde for
bestemmelserne i Rom
-
konventionen af 19. juni 1980 om hvilken lov, der skal finde anvendelse på
kontraktretlige forpligtelser åbnet for undertegnelse i Rom (80/934/EØF) (herefter Rom-konventionen) om
hvilken lov, der skal anvendes på kontraktretlige forpligtelser, jf. præambelbetragtning 11 i direktivet, jf.
nedenfor. Ligeledes vil en sådan berigtigelse kunne få betydning i forhold til det grundlag, som en
fagforening kan indlede en konflikt på med henblik på at indgå en overenskomst med tjenesteyderen.
Det bemærkes, at det fortsat er Arbejdsretten, der tager stilling til konfliktret i enhver henseende i
overensstemmelse med Arbejdsretslovens § 9 og den tilgrundliggende retspraksis om konfliktret.
I forhold til de udstationerede lønmodtagere kan en berigtigelse af anmeldelsen i RUT-registret om, at der i
relation til den udenlandske tjenesteyder (dvs. deres arbejdsgiver) ikke er tale om en
udstationeringssituation omfattet af udstationeringsreglerne betyde, at disse lønmodtagere overfor deres
arbejdsgiver som udgangspunkt vil kunne støtte ret på dansk ansættelsesretlig lovgivning i fuldt omfang.
45
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0046.png
Der vil i visse tilfælde kunne opstå lovkonflikt i forhold til hvilke regler, der skal finde anvendelse på
ansættelsesforholdet. Dette spørgsmål vil skulle afklares efter Rom-konventionen, der fastsætter, at det i
mangel af lovvalg, er udgangspunktet, at det er loven i det land, hvor en arbejdstager sædvanligvis udfører
sit arbejde, der finder anvendelse. Rom-konventionen har til formål at sikre, at lønmodtagere ikke berøves
beskyttelse i medfør af bestemmelser, der ikke kan fraviges ved aftale, eller som kun kan fraviges til
lønmodtagerens fordel.
I forhold til de ansattes sociale sikring bemærkes, at det forhold, at en situation ikke anses for
udstationering omfattet af udstationeringsreglerne, ikke nødvendigvis vil ændre vurderingen efter
forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det er myndigheden i hjemlandet, som i
første omgang afgør, om reglerne for at bevare social sikring under udsendelse til et andet land er opfyldt,
jf. herom også under de almindelige bemærkninger og forslagets punkt 5-7.
-
Afdækkes det ved en kontrol, at en virksomhed ikke har væsentlige aktiviteter i hjemlandet, antages det at
det er en følge af håndhævelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, at værtsarbejdslandets myndigheder vil skulle
meddele dette til det angivne etableringsland. I forbindelse med udmøntningen af det administrative
samarbejde er der givet hjemmel til at fastsætte regler herom ved bekendtgørelse. Arbejdstilsynet vil efter
en berigtigelse kunne underrette etableringslandets myndigheder. Efter forslaget vil relevante danske
myndigheder blive underrettet, hvis en RUT-registrering berigtiges. Det vil være særlig relevant for
skattemyndighederne i forhold til skattelovgivningen. Det bemærkes, at bevidst afgivelse af urigtige
oplysninger i RUT-registret vil være en skærpende omstændighed ved udmåling af straf efter
udstationeringslovens § 10. Det eksisterende myndighedsmodul, der er knyttet til RUT registret, vil
ligeledes kunne anvendes i denne sammenhæng. Er oplysninger indhentet på foranledning af en faglig
organisation, oplyser Arbejdstilsynet den pågældende faglige organisation om berigtigelsen.
Til nr. 4.
Det foreslås, at lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. indsættes i
udstationeringsloven i opregningen af de love, der skal overholdes ved udstationering til Danmark. Lov nr.
595 af 12. juni 2013om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. (vikarloven) gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF om vikararbejde.
46
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0047.png
Forslaget om at tilføje vikarloven til oplistningen i § 5 er begrundet i, at det følger af vikarlovens § 1, stk. 1,
at loven også finder anvendelse i forhold til vikarer, der udstationeres til Danmark af et udenlandsk
vikarbureau. Det er vikarloven i sin helhed, der gælder i forhold til sådanne vikarer, jf.
udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 9, der er henvist til i noten til vikarlovens titel.
Tilføjelsen af vikarloven til oplistningen i § 5 har således i høj grad ordensmæssig karakter, men det vil med
tilføjelsen stå klart, at der også for udstationerede vikarer vil være værneting i Danmark, jf. § 9, stk. 1, for fx
krav om efterbetaling af løn, som en udstationeret vikar i medfør af vikarlovens ligebehandlingsprincip kan
gøre gældende. Efter omstændighederne vil en sådan sag tillige kunne rejses ved Arbejdsretten, jf.
vikarlovens § 3, stk. 6, og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter § 9, stk. 5.
Sager om overholdelse af vikarlovens ligebehandlingsprincip, herunder om efterbetaling af løn, vil ofte
udspringe af en kollektiv overenskomst, der er gældende på den brugervirksomhed, hvortil vikaren er
udsendt. Det er derfor helt naturligt, at der er mulighed for at rejse en sag herom ved en dansk domstol,
herunder ved Arbejdsretten, frem for at vikaren skulle være henvist til at rejse sag ved en domstol i
oprindelseslandet, hvor forudsætningerne for at tage stilling til bestemmelser i en dansk overenskomst ikke
nødvendigvis er på højde med danske domstoles forudsætninger herfor.
Til nr. 5.
Det følger af den gældende § 7 a, stk. 1, at en udenlandsk virksomhed, der udstationerer lønmodtagere til
Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser, skal anmelde følgende oplysninger til
Erhvervsstyrelsen:
1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.
2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.
3) Sted for levering af tjenesteydelsen.
4) Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomheden blandt de personer,
der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelsen.
5) Virksomhedens branchekode.
6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstationeringsperiodens varighed.
7) Oplysninger om eventuel momsregistrering i hjemlandet.
Med forslaget udvides oplysningskravene i RUT-registret til at opfatte oplysninger om sociale
sikringsforhold i hjemlandet. Oplysninger om de sociale sikringsforhold i hjemlandet kan være med til at
47
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0048.png
afklare, om en virksomhed reelt er etableret i hjemlandet og dermed er omfattet af reglerne om midlertidig
levering af tjenesteydelser. Den udenlandske virksomhed skal efter forslaget oplyse om de udstationerede
lønmodtageres sociale sikringsforhold. Det kan være oplysninger om, der er udstedt en A1-attest eller
oplysninger om, hvorvidt der er søgt om en A1-attest i etableringslandet. Forslaget skal ses i sammenhæng
med, at det allerede i dag er muligt at up-loade en A1-attest i RUT-registret og med forslaget til ny §§ 4 a og
4 b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3.
Det foreslås, at endvidere, at der indføres en pligt for den udenlandske tjenesteyder til at oplyse til RUT-
registret, hvem der er hvervgiver eller hvervgivere (modtagere af tjenesteydelsen). Hvis den umiddelbare
hvervgiver (den direkte kontrahent) er en anden udenlandsk virksomhed, der leverer tjenesteydelser i
Danmark, og hvortil tjenesteyderen er underleverandør, vil tjenesteyderen skulle oplyse både CVR-nummer
på den første dansketablerede hvervgiver og RUT-nummer på den umiddelbare hvervgiver. Er modtageren
registreret med SE-nummer, vil dette skulle oplyses. Ved oplysning om CVR-nummer, SE-nummer og eller
RUT-nummer vil navn på virksomheden automatisk blive hentet i det autoritative register. Det er således
alene rent undtagelsesvist, hvor disse numre ikke foreligger, at der skal oplyses navn på hvervgiveren.
Tjenesteyderen henvises således til at indhente oplysning om dansketableret hvervgiver hos dennes direkte
kontrahent. Det foreslås, at der skal oplyses CVR nummer på hvervgiveren, hvor denne er en dansk
virksomhed, og RUT-nummer, hvor der er tale om en udenlandsk virksomhed. Foreligger der SE-nummer på
virksomheden, vil dette skulle oplyses.
Til nr. 6.
Det følger af den gældende § 7 a, stk. 2, at en udenlandsk virksomhed, der ved udførelse af arbejde i
Danmark leverer tjenesteydelser uden at udstationere lønmodtagere til Danmark, skal anmelde følgende
oplysninger til registrering i Erhvervsstyrelsen:
1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.
2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.
3) Sted for levering af tjenesteydelsen.
4) Virksomhedens branchekode.
5) Oplysninger om eventuel momsregistrering i hjemlandet.
Det forslås, at der foretages en sproglig præcisering af anvendelsesområdet for bestemmelsen vedrørende
virksomheder uden ansatte som en konsekvens af, at der foreslås en ny kategori i RUT-registret, som skal
omfatte virksomheder, som beskæftiger ansatte men uden at der er tale om udstationering, jf.
48
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0049.png
lovforslagets § 1, nr. 7. Da bestemmelsen blev indført i loven, tog den sigte på virksomheder uden ansatte
(selvstændige). Med ændringen forslås det præciseret, at anmeldelsespligten efter § 7 a, stk. 2 gælder for
virksomheder, der ikke beskæftiger eller udstationerer lønmodtagere, men som er selvstændige uden
ansatte. Systemteknisk vil anmeldelsesflowet for selvstændige uden ansatte blive optimeret i forbindelse
med oprettelsen af den nye kategori i RUT-registret, jf. lovforslagets § 1 nr. 7. Dette vil bidrage til mere
klarhed over den enkelte udenlandske virksomheds status, herunder status som selvstændig uden ansatte.
Endvidere udvides oplysningskravene i RUT-registret til at opfatte oplysninger om sociale sikringsforhold i
hjemlandet. Oplysninger om de sociale sikringsforhold i hjemlandet kan være med til at afklare, om en
virksomhed reelt er etableret i hjemlandet og dermed er omfattet af reglerne om midlertidig levering af
tjenesteydelser. Den udenlandske enkeltmandsvirksomhed uden ansatte skal efter forslaget oplyse om
sociale sikringsforhold. Det kan fx være oplysninger om, at der er udstedt en A1-attest eller oplysninger om,
hvorvidt der er søgt om en A1-attest i etableringslandet. Forslaget skal ses i sammenhæng med at det
allerede i dag er muligt at up-loade en A1-attest i RUT-registret og med forslaget til ny §§ 4 a og 4 b.
Det foreslås, at endvidere, at der indføres en pligt for den udenlandske tjenesteyder til at oplyse, hvem der
er hvervgiver eller hvervgivere (modtagere af tjenesteydelsen). Hvis den umiddelbare hvervgiver (den
direkte kontrahent) er en anden udenlandsk virksomhed, der leverer tjenesteydelser i Danmark, og hvortil
tjenesteyderen er underleverandør, vil tjenesteyderen skulle oplyse både CVR-nummer på den danske
hvervgiver og RUT-nummer på den umiddelbare hvervgiver. Er modtageren registreret med SE-nummer, vil
dette skulle oplyses. Ved oplysning om CVR-nummer, SE.-nummer og eller RUT-nummer vil navn på
virksomheden automatisk blive hentet i det autoritative register. Det er således alene rent undtagelsesvist,
hvor disse numre ikke foreligger, at der skal oplyses navn på hvervgiveren. Tjenesteyderen henvises således
til at indhente oplysning om den danske hvervgiver hos sin direkte kontrahent. Det foreslås, at der skal
oplyses CVR-nummer på hvervgiver, hvor denne er en dansketableret og RUT nummer, hvor der er tale om
en udenlandsk virksomhed. Foreligger der SE-nummer på virksomheden, vil dette skulle oplyses.
Til nr. 7.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Der foreslås indsat en ny kategori i RUT-registret, der skal tage højde for de virksomheder, der leverer
tjenesteydelser i Danmark, uden at de fx har reelle aktiviteter i etableringslandet og dermed ikke efter
udstationeringsreglerne kan udstationere lønmodtagere. Sådanne virksomheder vil efter reglerne om fri
49
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0050.png
etableringsret kunne vælge at etablere sig i Danmark som dansk registreret virksomhed med fast driftssted,
men de kan ikke pålægges at anmelde sig til danske registre, med mindre der er grundlag herfor i skatte- og
momslovgivningen. Udenlandske virksomheder, der vælger at etablere sig med fast driftssted i Danmark,
skal registrere sig efter skatte- og afgiftslovgivningen på lige fod med danske virksomheder.
Udenlandske virksomheder, der vælger ikke at etablere sig med fast driftssted i Danmark, men som har
momspligtige aktiviteter i Danmark, skal som udgangspunkt på lige fod med danske virksomheder
momsregistreres i CVR. En udenlandsk virksomhed skal momsregistreres med CVR-nummer, når
virksomheden:
sælger varer her i landet
får leveret varer her i landet
leverer ydelser til ikke afgiftspligtige personer (private).
Udenlandske virksomheder skal lade sig momsregistrere fra første momspligtige leverance. I modsætning
hertil skal danske virksomheder først momsregistreres når de samlede momspligtige leverancer indenfor en
12-måneders grænse overstiger 50.000 kr. Ved ophør af momspligtige aktiviteter i Danmark har såvel
danske som udenlandske virksomheder pligt til at afmelde sig fra registrering.
Hertil kommer reglerne om omvendt betalingspligt for moms. Siden 1. januar 2009 har udenlandske
virksomheder, der leverer ydelser i Danmark, været omfattet af en omvendt betalingspligt for moms.
Omvendt betalingspligt indebærer, at den udenlandske virksomhed, som sælger ydelser til danske
virksomheder, ikke skal beregne og afregne moms. I stedet er det den danske virksomhed (modtageren),
der på grundlag af den faktura, der modtages fra den udenlandske virksomhed, skal beregne og afregne
moms i Danmark. Udenlandske virksomheder er ikke omfattet af registreringspligten i det omfang
aftageren er gjort betalingspligtig. Der er tale om en generel ordning, som gælder for alle EU-lande.
Som følge heraf er det derfor hensigtsmæssigt at oprette en supplerende kategori i RUT-registret for denne
type udenlandske tjenesteydere, der ikke kan anses for at være udstationerende virksomheder i
udstationeringsdirektivets forstand.
Den nye kategori i RUT-registret tager således sigte på at sikre, at myndighederne også har mulighed for at
kontrollere, at udenlandske virksomheder, som ikke er udstationerende virksomheder i forbindelse med
levering af tjenesteydelser til Danmark, overholder den danske lovgivning. Mulighederne for at indføre
50
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0051.png
kontrolforanstaltninger i denne henseende er fastslået af EU-Domstolen i en række domme som omhandler
medlemslandenes adgang til at indføre kontrolforanstaltninger med henblik på at sikre overholdelsen af
nationale regler.
Der kan bl.a. henvises til EU-Domstolens afgørelse i sag C-315/13 De Clercq, hvoraf følgende fremgår af
præmis 46-47:
”(46) I den foreliggende sag fremgår det af de af den forelæggende ret fremlagte oplysninger, at den
omstvistede nationale lovgivning ikke direkte omhandler de arbejds- og ansættelsesvilkår, som nævnte
bestemmelser tager sigte på, men at der dermed skal opnås en garanti for, at de belgiske myndigheder kan
udføre effektive kontroller for at garantere overholdelse af de nævnte arbejds- og ansættelsesvilkår.
(47) Domstolen har allerede fastslået, at sådanne kontrolforanstaltninger ikke hidrører under direktiv
96/71’s anvendelsesområde og heller ikke er harmoniseret på EU-plan, da direktiv 96/71 tilsigter en
koordinering af de nationale materielle retsregler, der vedrører arbejds- og ansættelsesvilkår for
udstationerede arbejdstagere, uafhængigt af supplerende administrative regler, der har til formål at
muliggøre kontrollen med overholdelsen af nævnte betingelser. Disse foranstaltninger kan således frit
fastlægges af medlemsstaterne under overholdelse af traktaten og de almindelige EU-retlige principper (jf. i
denne retning dom dos Santos Palhota m.fl., C-515/08, EU:C:2010:589, præmis 25-27).”
Oplysningsforpligtelserne for denne gruppe virksomheder svarer til dem, der er gældende for virksomheder
der udstationerer lønmodtagere i forbindelse med levering af tjenesteydelser, jf. § 7 a, stk. 1, som affattet
ved lovforlagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 8.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 9.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1,nr. 2-3 og 7, som skal hindre misbrug af reglerne om at
udstationere til Danmark. Med forslaget gives der således hjemmel til at myndighederne også kan anvende
oplysningerne i RUT-registret til at kontrollere, at betingelserne for at udstationere til Danmark er opfyldt.
Fonden til sikring af udstationerede lønmodtageres krav, der oprettes ved samtidig fremsat lovforslag, vil til
brug for sagsbehandlingen have behov for adgang til oplysninger der er anmeldt til RUT-registret. På den
51
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0052.png
baggrund foreslås, det at oplysninger, anmeldt til RUT-registret også kan anvendes til fondens
sagsbehandling.
Til nr. 10.
Det fremgår af den gældende § 7 c, stk. 1, at der kan gives offentlig adgang til de oplysninger, der er nævnt
i § 7 a, stk. 1, nr. 1-5 og 7, og stk. 2, nr. 1-5. Der kan endvidere gives offentlig adgang til oplysninger om,
hvor mange udstationerede lønmodtagere der er på et arbejdssted.
Den første del af ændringen er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7. Derudover
foreslås det i andet led, at de faglige organisationer og arbejdsgiverforeninger i de situationer, hvor der er
indgået en kollektiv overenskomst med en udenlandsk virksomhed, som udstationerer lønmodtagere, og
hvor der er indledt en fagretlig sag om fortolkning af eller brud på overenskomsten, kan få adgang til en
række yderligere oplysninger, som den udenlandske tjenesteydere har anmeldt i RUT-registret. De
oplysninger, der foreslås givet adgang til vedrører oplysninger om navn på de udstationerede lønmodtagere
og den periode, som de udstationeres for, samt oplysning om hvem der er hvervgiver eller hvervgivere, når
denne ikke er en privatperson. Derudover kan den faglige organisation få oplysninger om, hvor mange af de
ansatte arbejdsgiveren har oplyst er socialsikrede i hjemlandet.
Oplysningerne kan fx anvendes i de situationer, hvor en faglig organisation skal opgøre og rejse krav på
vegne af de enkelte lønmodtagere, som ikke har fået deres løntilgodehavende i henhold til en indgået
overenskomst. Fagretlig sag anses for indledt, når en overenskomstbærende faglig organisation eller
arbejdsgiver har indkaldt til mæglingsmøde eller fællesmøde m.v. om overenskomstmæssige lønkrav mv.
eller har indledt en sag ved Arbejdsretten.
En arbejdsgiverorganisation, der er part i den overenskomst, der er genstand for den fagretlige sag kan
ligeledes få adgang til de nævnte oplysninger.
Den udvidede adgang til oplysninger i RUT-registret i forbindelse med en fagretlig sag skal ses i lyset af den
opgavefordeling der er mellem myndigheder og parter i forbindelse med håndhævelse af løn og
arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked, jf. beskrivelsen heraf i de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 11.
52
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0053.png
Det fremgår af den gældende § 7 d, stk. 1, at tjenesteyderen har pligt til, senest samtidig med at levering af
tjenesteydelsen påbegyndes, at give dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget, jf. § 7 a,
stk. 1 og 2, hvis tjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og gartneri.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af den nye kategori i RUT-registret, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7. Konsekvensrettelsen medfører, at pligten til at dokumentere overfor hvervgiver, at
der er foretaget korrekt anmeldelse til RUT-registret, også gælder for udenlandske tjenesteydere, der
omfattes af den nye kategori i RUT-registret og som ikke er udstationerende efter lovens § 7 a, stk. 3. Som
følge af ændringen gælder pligten for hvervgivere i lovens § 7 d, stk. 2 til at rette henvendelse til
Arbejdstilsynet ved manglende dokumentation for anmeldelse til RUT-registret ligeledes, hvor
tjenesteyderen ikke anses for at udstationere lønmodtagere, og er omfattet af den foreslåede § 7 a, stk. 3,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 12.
Det fremgår af den gældende § 7 e, stk. 2, at enhver tjenesteyder, der er pålagt anmeldelsespligt efter
denne lov, og dennes kontaktperson, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 4, skal efter anmodning give Arbejdstilsynet
oplysninger, der kan tjene til at identificere virksomheden, udstationerede lønmodtagere og arbejdssted, jf.
§ 7 a, stk. 1 og 2.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af den nye kategori i RUT-registret, jf.
lovforslagets § 1. nr. 7.
Til nr. 13.
Det fremgår af den gældende § 7 e, stk. 3, at enhver, der udfører arbejde i Danmark, skal efter anmodning
fra Arbejdstilsynet oplyse eget navn og navnet på den virksomhed, den pågældende udfører arbejde for, til
brug for Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheders overholdelse af anmeldelsespligten efter §
7 a, stk. 1.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af den nye kategori i RUT-registret jf.
lovforslagets § 1, nr. 7. Forslaget medfører at pligten til at oplyse eget navn og navn på den virksomhed,
den pågældende udfører arbejde for også vil gælde for lønmodtagere, der er ansat hos en udenlandsk
tjenesteyder, der ikke er omfattet af udstationeringsreglerne.
53
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0054.png
Til nr. 14.
Den nuværende overskrift til udstationeringslovens kapitel 4 er: ”Information”.
Det foreslås, at titlen på kapitel 4 ændres i form af en tilføjelse af administrativt samarbejde. Tilføjelsen skal
tage højde for forslaget til ny bestemmelse om udmøntningen af håndhævelsesdirektivets bestemmelser
om administrativt samarbejde.
Til nr. 15.
§ 8a.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Håndhævelsesdirektivets artikel 3 fastsætter, at medlemsstaterne udpeger kompetente myndigheder i
medfør af direktivet og artikel 2 definerer en kompetent myndighed som en myndighed eller et organ,
hvilket kan omfatte det eller de i artikel 4 i direktiv 96/71/EF (udstationeringsdirektivet) omhandlede
forbindelseskontorer, som en medlemsstat har udpeget til at udføre opgaver som fastsat i
udstationeringsdirektivet og håndhævelsesdirektivet.
Det foreslås, at der i lovens § 8a fastsættes en definition af, hvornår der er tale om en ’kompetent
myndighed’ på udstationeringsområdet. En kompetent myndighed er således enhver myndighed, der
varetager opgaver i medfør af udstationeringsdirektivet og håndhævelsesdirektivet. Arbejdstilsynet
varetager fortsat den overordnede koordinering af bistanden til og fra kompetente myndigheder i andre
medlemsstater. Arbejdstilsynet vil således fortsat være forbindelseskontor i henhold til
udstationeringsdirektivet og som udgangspunkt kompetent myndighed i forhold til besvarelse af
anmodninger fra andre landes kompetente myndigheder. Alt efter hvilke oplysninger, der anmodes om,
kan også andre myndigheder være kompetent myndighed. Fx vil SKAT være kompetent myndighed ved
anmodninger om skatteoplysninger, og Erhvervsstyrelsen ved anmodning om oplysninger om
virksomhedsregistreringer.
Arbejdstilsynet vil desuden med forslaget til ny § 4 a, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, være
kompetent myndighed i forhold til kontrol med om der er tale om reel udstationering (direktivets artikel 4),
i forhold til modtagelse af anmeldelse i RUT-registret ved levering af tjenesteydelser (direktivets artikel 9)
og i forhold til tilsynet med overholdelse af arbejdsmiljøreglerne (direktivets artikel 10).
54
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0055.png
SKAT vil være kompetent myndighed i forhold til inddrivelse af økonomiske administrative sanktioner
og/eller bøder her i landet inden for rammerne af direktivets kapitel VI. Opgaven vedrører inddrivelse hos
danske arbejdsgivere, på vegne af myndigheder i andre medlemsstater. Den lovgivningsmæssige ramme for
inddrivelsen vil følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12.
januar 2015 og inddrivelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013. Der
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.6.
§8b
Der er tale om en ny bestemmelse.
Danske myndigheders udveksling af oplysninger med myndigheder i andre lande kan allerede ske i medfør
af gældende ret, jf. de almindelige forvaltningsretlige regler. Udveksling af oplysninger om virksomheder vil
som udgangspunkt ikke være udveksling af personoplysninger, men det kan ikke udelukkes, at der i visse
tilfælde vil være tale om personoplysninger, fx når der er tale om enkeltmandsejede virksomheder. I disse
situationer vil også persondatalovens regler skulle iagttages.
Idet håndhævelsesdirektivets kapitel III om administrativt samarbejde ikke blot omhandler muligheden for
at udveksle oplysninger, men fastsætter en pligt for danske myndigheder til at udveksle oplysninger med
kompetente myndigheder i andre medlemsstater om virksomheder etableret i Danmark, der leverer
tjenesteydelser i andre medlemsstater, foreslås det, at der i
stk. 1
fastsættes en bestemmelse, der fastslår
denne pligt.
De kompetente myndigheder i Danmark vil således på forespørgsel fra kompetente myndigheder i andre
medlemsstater kunne sende oplysninger om forhold, der er relevante og ligger inden for rammerne af
udstationeringsdirektivet og håndhævelsesdirektivet. Der kan fx sendes oplysninger om, at en virksomhed
er formelt etableret i Danmark, om virksomhedens aktiviteter, evt. ansatte og lønudbetalinger, omsætning
m.v.
Der vil ligeledes være adgang til at sende oplysninger af egen drift om udenlandske virksomheder, der
leverer tjenesteydelser i Danmark, i situationer, hvor den danske kompetente myndighed finder anledning
til at underrette et etableringslands kompetente myndigheder fx om uregelmæssigheder.
55
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0056.png
Direktivets artikel 7, stk. 5, giver mulighed for, at en værtsmedlemsstat kan anmode
etableringsmedlemsstaten om oplysninger, der kan påvise, at tjenesteyderen er lovligt etableret, at
tjenesteyderens adfærd er redelig, og at gældende regler ikke er overtrådt. I en dansk sammenhæng
betyder det, at danske myndigheder kan blive anmodet om at svare på, hvorvidt en dansk etableret
virksomhed fx har fået påbud fra Arbejdstilsynet på grund af overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne.
Det foreslås i
stk. 2,
at kompetente myndigheder i Danmark på samme måde via IMI kan forespørge og
modtage oplysninger fra en anden medlemsstats kompetente myndighed om en udenlandsk virksomhed,
der leverer en tjenesteydelse i Danmark. Der skal på samme måde være tale om forespørgsler vedrørende
forhold, der ligger inden for rammerne af udstationeringsdirektivet og håndhævelsesdirektivet. Artikel 21
fastsætter at medlemsstaterne kan anvende bilaterale aftaler eller ordninger for administrativt samarbejde
og gensidig bistand mellem de kompetente myndigheder for så vidt angår anvendelse og overvågning af de
arbejds- og ansættelsesvilkår, der finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere, jf. artikel 3 i direktiv
96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, hvis disse aftaler ikke
forringer de berørte arbejdstageres og virksomheders rettigheder og forpligtelser. Tilsvarende fremgår det
af præambelbetragtning 22, at IMI-systemet bør anvendes så meget som muligt i forbindelse med det
administrative samarbejde, men at dette ikke bør være til hinder for anvendelsen af eksisterende og
fremtidige bilaterale aftaler eller ordninger vedrørende administrativt samarbejde og gensidig bistand.
Det foreslås i
stk. 3,
at beskæftigelsesministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om det
administrative samarbejde med kompetente myndigheder i andre medlemsstater. Bekendtgørelsen vil bl.a.
skulle indeholde bestemmelser om hvordan og hvornår andre medlemsstaters kompetente myndigheder
kan anmodes om oplysninger. Der kan være tale om oplysninger til brug for Arbejdstilsynets vurdering af,
om der er tale om en reel udstationeringssituation omfattet af udstationeringsreglerne, jf. den foreslåede §
4 a som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3. Oplysninger kan fx vedrøre, om den udstationerende
virksomhed har betalt socialsikringsbidrag regelmæssigt i etableringslandet, og om virksomhedens normalt
udøver økonomiske aktiviteter i etableringslandet mv. Der forventes endvidere fastsat regler om, at
kompetente danske myndigheder kan rette forespørgsel om oplysninger baseret på bilateralt administrativt
samarbejde og gensidig bistand, jf., håndhævelsesdirektivets artikel 21.
Desuden vil bestemmelserne i håndhævelsesdirektivets artikel 6, stk. 5-6 og 8 og artikel 7, stk. 4-5, der
fastsætter de nærmere regler om det administrative samarbejde, blive gennemført ved bekendtgørelse,
56
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0057.png
herunder regler om, hvordan danske kompetente myndigheder skal forholde sig, hvis andre
medlemsstaters kompetente myndigheder anmoder om oplysninger om virksomheder etableret i Danmark,
frister for besvarelsen m.v.
Videregivelse af oplysninger efter anmodning herom vil skulle ske i overensstemmelse med
forvaltningslovens regler om videregivelse. Er der tale om personoplysninger, vil persondatalovens regler
ligeledes skulle iagttages. Det vil således skulle vurderes konkret, om betingelserne for videregivelse er til
stede.
Til nr. 16
Den nuværende overskrift til udstationeringslovens kapitel 5 er: ”Værneting”.
Det foreslås, at titlen på kapitel 5 ændres. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 17 og 18,
hvormed der lovens § 9 nyaffattes, og hvormed der indsættes en viktimisereringsbestemmelse i
udstationeringsloven.
Til nr. 17.
Det fremgår af den gældende § 9, at en lønmodtager, som er eller har været udstationeret til Danmark, kan
anlægge sag her i landet vedrørende de i § 5 nævnte love og vedrørende § 6. Sagen kan anlægges ved den
ret eller ved en af de retter, i hvis kreds lønmodtageren har udført det pågældende arbejde.
Det følger af artikel 11 i håndhævelsesdirektivet, at medlemslandene skal sikre den effektive anvendelse af
udstationeringsdirektivet og at der skal være effektive klageordninger, hvor en udstationeret arbejdstager
skal kunne indgive klager eller anlægge søgsmål. Der skal ligeledes være adgang til at indlede retslige eller
administrative procedurer i den medlemsstat, som arbejdstageren er eller har været udstationeret til.
Efter artikel 11 skal medlemsstaterne ligeledes sørge for, at den udstationerende arbejdsgiver er ansvarlig
for eventuelle rettigheder, der tilkommer den udstationerede lønmodtager som følge af kontraktforholdet.
Med den foreslåede ændring af § 9 implementeres håndhævelsesdirektivets artikel 11, stk. 1-4 samt stk. 6.
Den udstationerede lønmodtager har mulighed for at rejse sag som hidtil efter den gældende § 9, men
herudover fremgår det af den foreslåede bestemmelse, at udstationerede lønmodtagere er sidestillede
57
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0058.png
med andre lønmodtagere, som udfører arbejde i Danmark, i forhold til at kunne gøre krav mod
arbejdsgiveren gældende og i forhold til mulighederne for fagretlig behandling.
Det foreslås, at
stk. 1
ændres, således at det tilføjes, at lønmodtagere, der er eller har været udstationerede
til Danmark, ud over at have mulighed for at anlægge sag i Danmark om overholdelse af den lovgivning, der
er nævnt i §§ 5 og 6, også kan anlægge sag i Danmark om rettigheder, som følger af kontraktforholdet
mellem arbejdsgiveren og den udstationerede lønmodtager. I artikel 11, stk. 6, er der nævnt eksempler på,
hvilke krav der eventuelt vil kunne rejses sag om på baggrund af sådanne rettigheder.
Med den foreslåede tilføjelse til § 9, stk. 1, fremgår det af udstationeringsloven, at også sager vedrørende
rettigheder, der tilkommer den pågældende udstationerede lønmodtager som følge af kontraktforholdet
mellem arbejdsgiveren og den udstationerede lønmodtager kan anlægges i Danmark af lønmodtagere, der
er eller har været udstationeret til Danmark, og at dette kan ske efter de samme regler, som i øvrigt er
gældende for lønmodtagere, der udfører arbejde i Danmark.
Med hensyn til behandling af sager om rettigheder, der tilkommer den pågældende udstationerede
lønmodtager som følge af kontraktforholdet mellem arbejdsgiveren og den udstationerede lønmodtager er
der med den foreslåede ændring af bestemmelsen adgang til at rejse sag herom i Danmark. Det kan dels
være krav, som følger af relevant lovgivning, jf. lovens §§5 og 6, men det kan også være krav, der
udspringer af en kollektiv overenskomst eller en individuel ansættelsesaftale. Udstationeringen i sig selv
indebærer ikke, at en lønmodtager, som via udstationering udfører arbejde i Danmark, er afskåret fra at
rejse sag her i landet, og i relation til krav, der opstår under udstationeringen, er en sådan lønmodtager
stillet på lige fod med andre lønmodtagere, som udfører arbejde på dansk territorium.
Har en udstationeret lønmodtager eksempelvis indgået en aftale med arbejdsgiveren om aflønning
under udstationeringen til Danmark, vil der kunne rejses sag ved en dansk domstol om manglende
overholdelse af aftalen.
Muligheden for at anlægge sag her i landet vedrørende efterbetaling af lønkrav og andre
tilgodehavender betyder blandt andet, at en udstationeret lønmodtager i visse tilfælde ikke behøver rejse
sag ved en domstol i såvel værtslandet som oprindelseslandet, men at forskellige krav kan behandles i én
og samme sag.
58
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0059.png
Muligheden for at rejse sag her i landet, herunder adgangen til fagretlig behandling, består også efter at
udstationeringen er afsluttet. Den udstationerede lønmodtager vil i en del tilfælde først kunne opgøre et
eventuelt lønkrav, når udstationeringen er afsluttet, og derfor skal der også være mulighed for at rejse sag
på dette tidspunkt. Det bemærkes, at de sager, der efter den foreslåede bestemmelse skal kunne anlægges
her i landet, skal angå forhold, der knytter sig til udstationering til Danmark, og den foreslåede
bestemmelse skal altså ikke ses som en adgang til at føre sag i Danmark, som ikke vedrører arbejde udført
på dansk grund.
Det foreslås angivet i
stk. 2,
hvor sådanne sager kan behandles. Den foreslåede bestemmelse udgør en
udbygning af den gældende § 9, som er identisk med det foreslåede stk. 1, 1.pkt. , og det foreslåede stk. 2,
1. pkt.
Den foreslåede tilføjelse til
stk. 2
fastsætter således, at sager kan behandles fagretligt efter de regler, der
gælder for fagretlig behandling, hvis den udstationerede lønmodtagers ansættelsesforhold er omfattet af
en kollektiv overenskomst.
For så vidt angår fagretlig behandling vil det allerede følge af den indgåede overenskomst, hvorledes en sag
om manglende overholdelse af overenskomsten eller om fortolkning af overenskomsten skal håndteres.
Den foreslåede ændring af § 9 ændrer ikke herpå. Med den foreslåede ændring af § 9 vil det fremgå direkte
af udstationeringsloven, at sager om udstationeredes overenskomstmæssige rettigheder kan behandles i
det fagretlige system. Forslaget om en ændret affattelse af § 9, stk. 2, udgør således ikke en materiel
ændring af adgangen til at få sager behandlet fagretligt, men har primært informativ og ordensmæssig
karakter.
Til nr. 18.
Der er tale om en ny bestemmelse. Lignende bestemmelser findes i anden ansættelsesretlig lovgivning, jf.
de almindelige bemærkninger pkt. 2.4. Bestemmelsen gennemfører håndhævelsesdirektivets artikel 11, stk.
5.
Det foreslås, at lønmodtagere, der er eller har været udstationerede, skal beskyttes mod afskedigelse eller
andre repressalier fra deres arbejdsgivers side som følge af, at de har taget retlige eller administrative
skridt for at gøre de rettigheder gældende, som de i henhold til værtsstatens regulering af udstationerede
lønmodtageres vilkår er eller har været berettigede til under udstationeringen. De vilkår, som for
59
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0060.png
udstationerede lønmodtageres vedkommende kan reguleres af værtsarbejdslandet, fremgår af
udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1. Beskyttelsen mod viktimisering gælder således for de vilkår, der
fremgår af udstationeringslovens §§ 5 og 6 i forhold til lønmodtagere, der udstationeres til Danmark.
Beskyttelsen mod ugunstig behandling gælder såvel under en udstationering som efter en udstationering.
Den foreslåede bestemmelse dækker dermed både lønmodtagere, der udstationeres til Danmark. og
lønmodtagere, der efter udstationeringen udsættes for ugunstig behandling efter at være vendt tilbage til
Danmark. Bestemmelsen udgør således en udbygning af den ansættelsesretlige beskyttelse af
udstationerede lønmodtagere, uanset om der er tale om udstationering til eller fra Danmark.
Det afgørende for, om den foreslåede bestemmelse finder anvendelse, er således, om den ugunstige
behandling finder sted i Danmark, mens det ikke har betydning, hvor den sag, der har medført ugunstig
behandling, er rejst. En sag om godtgørelse efter bestemmelsen vil skulle behandles ved en dansk domstol.
Finder den ugunstige behandling sted udenfor Danmark, vil det være en tilsvarende bestemmelse i det
pågældende land, som eventuelt vil kunne påberåbes af en udstationeret lønmodtager.
Anden forringelse af lønmodtagernes forhold end afskedigelse kan fx have form af chikane, forbigåelse i
forbindelse med forfremmelse eller tildeling af løntillæg, men lader sig i øvrigt ikke angive udtømmende.
Ugunstig behandling kan også være i forbindelse med forhold, der direkte relaterer sig til udstationeringen,
fx netop i relation til indkvartering. Hjemsendelse i utide fra en udstationering eller udelukkelse fra
muligheden for igen at blive udstationeret vil efter omstændighederne også kunne være ugunstig
behandling, som vil kunne udløse en godtgørelse til lønmodtageren, der har rejst en sag.
Beskyttelsen indtræder, når der er rejst en sag. Dette indebærer, at der fra lønmodtagerside skal være
taget retslige eller administrative skridt. Dette er ikke tilfældet, hvis en myndighed ex officio, eksempelvis
som led i almindelig kontrol- eller tilsynsvirksomhed, rejser en sag mod en udstationeret lønmodtagers
arbejdsgiver. En intern klage i virksomheden vil som udgangspunkt heller ikke være tilstrækkeligt til, at
beskyttelsen mod ugunstig behandling indtræder, men hvad der konkret skal være gjort fra
lønmodtagerside for at beskyttelsen indtræder, kan afhænge af de muligheder for at gøre krav gældende,
der findes i det pågældende værtsarbejdsland.
I Danmark vil der ofte være tale om, at en sag rejses fagretligt, fx vedrørende et lønkrav, og hvis en sådan
sag er eller har været under fagretlig behandling, jf. gældende fagretlig praksis, vil den pågældende
60
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0061.png
lønmodtager være beskyttet mod repressalier fra arbejdsgiverside i anledning heraf. Det afgørende for, om
beskyttelsen mod ugunstig behandling indtræder, er således, om den enkelte lønmodtager selv eller
dennes fagforening har foranlediget, at en sag behandles administrativt eller retligt i henhold til gældende
praksis i den stat, hvor sagen rejses.
Der fastlægges ikke noget godtgørelsesniveau i bestemmelsen. Det foreslås overladt til domstolene at
fastsætte godtgørelsens størrelse på baggrund af de konkrete omstændigheder, herunder karakteren af
den ugunstige behandling fra arbejdsgiverens side, i den enkelte sag. I den forbindelse bemærkes, at der
kan være tilfælde, hvor en lønmodtager, som er eller har været udstationeret, kan være beskyttet af
bestemmelser om usaglig afskedigelse. Det er nærliggende, at en domstol, der behandler en sag om en
afskedigelse efter den foreslåede viktimiseringsbestemmelser, ved udmålingen af en eventuel godtgørelse
tager højde for, om den pågældende lønmodtager allerede, fx i Afskedigelsesnævnet, er blevet tilkendt en
godtgørelse for at være blevet afskediget uden at der var grundlag herfor.
Til nr. 19
Det fremgår af den gældende § 10 a, stk. 1 og 2, at den, der på følgende måder overtræder lovens
bestemmelser kan straffes med bøde:
1) Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a,
stk. 1.
2) Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a,
stk. 2.
3) Undlader at give dokumentation til hvervgiver i henhold til § 7 d, stk. 1.
4) Undlader at rette henvendelse til Arbejdstilsynet i henhold til § 7 d, stk. 2.
Stk. 2. Overtrædelser efter stk. 1, nr. 3 og 4, straffes dog ikke, såfremt der er sket korrekt anmeldelse efter
§ 7 a.
Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at overtrædelse af anmeldepligten til RUT-registret, jf. § 7 a, stk.
1-3, straffes med bøde. Udenlandske tjenesteydere, der leverer en tjenesteydelse i Danmark, kan herefter
straffes, hvis virksomheden undlader at anmelde oplysninger til RUT-registret, eller hvis de anmeldte
oplysninger er urigtige eller mangelfulde. Dette gør sig også gældende i forhold til de nye oplysningspligter,
der følger af lovforslagets nr. 5 og nr. 6, og hvorefter der fremover vil skulle anmeldes oplysninger om
socialsikringsforhold og om hvervgiver/hvervgivere.
61
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0062.png
I forhold til oplysninger om de udstationerede lønmodtageres socialsikringsforhold i hjemlandet, vil der for
at opfylde oplysningspligten kunne oplyses om, at der er søgt om en A1-attest i hjemlandet eller at der er
udstedt en A1-attest for den eller de pågældende lønmodtagere. Tilsvarende gælder for selvstændige uden
ansatte. Pligten til at oplyse om første dansketablerede hvervgiver og den direkte kontrahent, hvor denne
også er en udenlandsk tjenesteyder vil kunne opfyldes ved at oplyse henholdsvis CVR-nummer og/eller
RUT-nummer på de pågældende. Har hvervgiveren et SE-nummer, vil oplysningspligten også kunne
opfyldes ved at oplyse dette. I de tilfælde hvor der ikke foreligger CVR-nummer, RUT-nummer, eller SE-
nummer, vil oplysningspligten undtagelsesvist kunne opfyldes ved at oplyse navn på hvervgivere.
Straffebestemmelsen foreslås at omfatte enhver udenlandsk virksomhed, der har pligt til at anmelde sig til
RUT-registret, uanset om virksomheden er omfattet af § 7 a, stk. 1, 2, eller 3. Formålet er at sikre effektiv
håndhævelse af manglende overholdelse af anmeldepligten til RUT-registret. Forslaget sikrer, at også
udenlandske tjenesteydere, der beskæftiger lønmodtagere i forbindelse med en levering af en
tjenesteydelse til Danmark, men som ikke omfattes af udstationeringsreglerne, jf. lovforslagets § 1, nr.7, vil
kunne idømmes en bøde for manglende overholdelse af anmeldelsespligten til RUT-registret.
Forslaget til § 10 a, stk. 1, nr. 2-3, er en videreførsel af den gældende § 10 a, stk. 1, nr. 3 og 4. Der tilsigtes
ingen ændringer i reglerne for en udenlandske tjenesteyders dokumentation for foretaget anmeldelse til
RUT-registret til hvervgiveren, eller en hvervgivers, manglende overholdelse af pligten til at rette
henvendelse til Arbejdstilsynet, i tilfælde af manglende dokumentation eller mangelfuld eller fejlagtig
dokumentation.
Til § 2
Der er tale om en ny bestemmelse.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i Arbejdsretsloven, hvorefter Arbejdsretten bemyndiges
til at påtegne afgørelser fra en faglig voldgiftsret, herunder afskedigelsesnævn, samt fra mæglings-,
organisations- og fællesmøde, som officielt bekræftet dokument efter Bruxelles I-forordningens artikel 58.
Herved tilvejebringes et hjemmelsgrundlag for at påtegne afgørelser og forlig fra det fagretlige system,
hvorved disse afgørelser vil kunne tvangsinddrives i andre EU/EØS-lande efter Bruxelles I-forordningen.
Påtegningen angår afgørelsen, jf. definitionen i Bruxelles I-forordningens artikel 2, litra c, hvori et officielt
bekræftet dokument defineres som ”et dokument, der er udstedt eller som officielt bekræftet dokument i
62
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0063.png
domsstaten, og hvor den officielle bekræftelse: i) vedrører underskriften og dokumentets indhold, og ii) er
foretaget af en offentlig myndighed eller et andet organ, som er bemyndiget hertil”.
Dette vil bl.a. have betydning for Arbejdsmarkedets Fond for Udstationeredes inddrivelse af krav i andre
EU-lande, når fonden har dækket en udstationeret lønmodtagers krav.
Arbejdsretten vil herefter ligeledes kunne udstede attester efter Bruxelles I-forordningens bilag II, jf.
forordningens artikel 60 om det officielt bekræftede dokument. Adgangen til at udstede attester om det
officielt bekræftede dokument vil herefter følge af § 1, stk. 3, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 424 af
8. maj 2007 om visse spørgsmål vedrørende gennemførsel af parallelaftale om Bruxelles I-forordningen.
De afgørelser og forlig fra de fagretlige instanser, som efterfølgende ønskes attesteret , skal indeholde de
nødvendige oplysninger med henblik på, at Arbejdsretten på anmodning vil kunne udstede en attest efter
Bruxelles I-forordningens artikel 60. Artikel 60 henviser til forordningens bilag II, der indeholder en række
punkter, der skal oplyses om, herunder sagens parter, kravets størrelse, betalingsfrister, rentekrav, mv.
Det følger af Arbejdsretsloven, at de faglige voldgiftsretter behandler sager om fortolkning og forståelse af
kollektive overenskomster. Parterne i sager for faglig voldgift er de overenskomstbærende organisationer
eller overenskomstbærende organisationer og enkeltvirksomheder. En faglig voldgiftsret består af en
opmand, der udpeges af Arbejdsrettens formand samt af 4 andre medlemmer. Heraf udpeges 2
medlemmer af lønmodtagerparten og 2 medlemmer af arbejdsgiverparten. Opmanden fungerer som
rettens formand. Det bemærkes, at lovens bestemmelser om faglig voldgift finder anvendelse, medmindre
parterne i et overenskomstforhold har vedtaget betryggende bestemmelser om faglig
voldgiftsretsbehandling.
LO og DA har udformet en vejledning til brug for udformning af afgørelser fra mæglingsmøder, fællesmøder
og organisationsmøder, der skal sikre at de nødvendige oplysninger tilgår Arbejdsretten i forbindelse med
en anmodning om attestation af en afgørelse fra det fagretlige system.
Konfliktløsningen på det danske arbejdsmarked er fastlagt i Arbejdsretsloven og i ”Regler for behandling af
faglig strid”, som er indgået af DA og LO. Regler for behandling af faglig strid fastsætter bl.a. følgende:
”Det er af væsentlig betydning for det danske arbejdsmarked, at uoverensstemmelser søges løst ved
forhandling og mægling. DA og LO anbefaler derfor, at uoverensstemmelser i videst muligt omfang
behandles så tæt på de involverede parter som muligt, og at der i den forbindelse kan træffes hurtige og
mindelige løsninger”.
63
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0064.png
Endvidere fremgår følgende:
Ӥ 1.
Enhver uenighed af faglig karakter skal, når en af parterne i et overenskomstforhold fremsætter
begæring herom, gøres til genstand for forhandling og mægling i henhold til nedenstående regler,
medmindre der mellem parterne gælder andre betryggende regler for uoverensstemmelsens behandling.
Stk. 2.
Mægling skal i alle tilfælde - jf. dog § 16 og § 17 - foretages, såfremt en af parterne forlanger det.”
Om konfliktløsning ved
lokalforhandling
fastsætter Regler for behandling af faglig strid følgende:
”Lokal forhandling
§ 2.
Uoverensstemmelser af faglig karakter søges efter begæring løst ved lokalforhandling mellem
virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten. Sådanne forhandlinger finder sted på virksomheden,
medmindre andet aftales, og skal påbegyndes og afsluttes så hurtigt som muligt.
Stk. 2. Såfremt tillidsrepræsentanten har behov herfor, eller der ikke er valgt en tillidsrepræsentant på
virksomheden, kan der efter aftale med virksomhedens ledelse tilkaldes en repræsentant fra den eller de
lokale afdelinger til den lokale forhandling.
Stk. 3. Der kan udarbejdes referat af lokalforhandlingen. Forhandlingsresultatet må ikke stride imod
overenskomsten og indgås i øvrigt uden præjudice for fremtidige sager.
Om konfliktløsning ved
mægling
fastsætter Regler for behandling af faglig strid følgende:
”Mægling
§ 3.
Er der ikke opnået enighed ved den lokale forhandling eller er der ikke afholdt lokal forhandling kan en
af de respektive organisationer begære mægling i sagen.
§ 4.
Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen.
§ 5.
Mægling foretages af et mæglingsudvalg bestående af 2 mæglingsrepræsentanter. Organisationerne
udpeger hver én mæglingsrepræsentant.
§ 6.
Mæglingsmødet skal berammes senest 5 arbejdsdage fra mæglingsbegæringens modtagelse i den
modstående organisation, og mødet skal afholdes senest 12 arbejdsdage fra mæglingsbegæringens
modtagelse. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
64
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0065.png
Stk. 2. Mæglingen foretages så vidt muligt på stedet, hvor uoverensstemmelsen er opstået, således at
repræsentanter for de stridende parter kan tilkaldes. Organisationerne kan aftale, at mæglingen skal
foretages et andet sted.
Stk. 3. Der udarbejdes referat af mæglingsmøderesultatet, som underskrives af parterne.”
Om konfliktløsning på
organisationsmøde
fastsætter Regler for behandling af faglig strid følgende:
Organisationsmøde
§ 7.
Er der ikke opnået enighed på mæglingsmødet, kan uoverensstemmelsen videreføres til faglig voldgift,
jf. § 10, medmindre én af de respektive organisationer begærer sagen videreført til et organisationsmøde.
§ 8.
Begæring om organisationsmøde skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af
uoverensstemmelsen.
Stk. 2.
Begæringen skal være den modstående organisation i hænde senest 10 arbejdsdage efter
mæglingsmødets afholdelse. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
Stk. 3.
Organisationsmødet afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter
organisationsmødebegæringens modtagelse i den modstående organisation. Tidsfristen kan fraviges efter
aftale mellem organisationerne.
§ 9.
På organisationsmødet deltager mindst en repræsentant fra hver af parterne. De i sagen direkte
implicerede parter deltager ligeledes i organisationsmødet, såfremt dette skønnes nødvendigt.
Stk. 2.
Der udarbejdes referat af organisationsmøderesultatet, som underskrives af parterne.”
Det bemærkes, at der kan være aftalt andre regler om behandling af uoverensstemmelser, da ”Regler for
behandling af faglig strid” i henhold til dennes § 1, stk. 1, alene gælder, hvis der ikke er aftalt andre
betryggende regler mellem parterne. Der kan således være aftalt andre organer og møder mellem
organisationerne, herunder fx såkaldte ti-mandsmøder.
Under den fagretlige behandling gælder de sædvanlige regler om organisationsfuldmagten, dvs.
organisationers adgang til at forpligte deres medlemmer vedrørende overholdelsen af overenskomster.
I relation til Arbejdsrettens påtegning af afgørelser eller forlig fra mæglingsmøder, organisationsmøder eller
fællesmøder m.v. som officielt bekræftede dokumenter bemærkes, at når der er tale om udenlandsk
65
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0066.png
arbejdsgiver, der er medlem af en dansk arbejdsgiverorganisation, skal Arbejdsretten alene bekræfte
underskriften vedrørende arbejdsgiverorganisationen og lønmodtagerorganisationen på grundlag af
afgørelsen eller forliget.
I de situationer, hvor der er tale om en uorganiseret udenlandsk arbejdsgiver, som således ikke kan være
repræsenteret af en dansk arbejdsgiverorganisation under den fagretlige behandling, vil den fagretlige sag
skulle føres ved en faglig voldgift eller i Arbejdsretten i overensstemmelse med Arbejdsretslovens regler,
hvis den faglige organisation ønsker en påtegning fra Arbejdsretten efter den foreslåede bestemmelse.
Hvor der således er tale om en uorganiseret arbejdsgiver, vil der være tale om, at Arbejdsretten bekræfter
den faglige voldgiftsafgørelse som officielt bekræftet dokument. Opmænd i faglige voldgiftsretter udpeges
af Arbejdsretten, jf. arbejdsretslovens § 27. Det bemærkes, at der i situationer, der involverer en
uorganiseret udenlandsk arbejdsgiver er tungtvejende hensyn i forhold til, at inddrivelsesgrundlaget ikke
efterfølgende mødes med indsigelser.
Til § 3
Der er tale om en ny bestemmelse.
Det foreslås, at Ankenævnet for ATP m.m. får kompetence til at påtegne afgørelser fra Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede om påligning af ekstraordinært bidrag efter § 5, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede som officielt bekræftede dokumenter efter Bruxelles I-forordningen. Ankenævnet
for ATP m.m. bliver derved kompetent myndighed i denne henseende og bekræfter således dokumentets
ægthed. Det følger videre af kompetencen til at påtegne afgørelsen, at Ankenævnet for ATP m.m. efter
anmodning fra fonden kan udstede en attest til brug for inddrivelse i et andet EU/EØS land, jf.
forordningens artikel 60 og § 1, stk. 3, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2007 om visse
spørgsmål vedrørende gennemførsel af parallelaftale om Bruxelles I-forordningen. Den attest, der
anvendes er optrykt som bilag II til Bruxelles I-forordningen.
Ankenævnet for ATP m.m. kan overlade det til formanden at forestå påtegningen af afgørelsen fra fonden
og kan i øvrigt fastsætte bestemmelser herom i forretningsordenen for Ankenævnet.
Til § 4
66
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0067.png
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 18. juni 2016, hvor implementeringsfristen for
håndhævelsesdirektivet udløber.
Det foreslås i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af denne lovs § 1,
nr. 3 og § 1 nr. 5-13, der indsætter en ny § 4 b i udstationeringsloven, samt ændrer udstationeringslovens §
7 a, stk. 1-2, indsætter den nye bestemmelse i lovens § 7 a stk. 3, samt indeholder de fornødne
konksekvensændringerne i lovens § 7 c-e.
Forslaget om udskudt ikrafttræden er nødvendig af hensyn til færdigudviklingen af det justerede RUT-
register. Det bemærkes, at de pågældende bestemmelser gennemføres med henblik på at styrke tilsynet
med udstationeringssituationer generelt og således er udtryk for et nationalt valg om udnyttelsen af de
muligheder for øget kontrol, som håndhævelsesdirektivet giver mulighed for.
Som følge heraf foreslås det endvidere, at den ændrede straffebestemmelse, jf. denne lovs § 1 nr. 19 først
træder i kraft samtidig med, at de materielle bestemmelser træder i kraft.
67
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0068.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 342 af 4. april 2014 som ændret
ved lov nr. 175 af 24. februar 2015, foretages følgende
ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16.
december 1996 om udstationering af arbejdstagere som
led i udveksling af tjenesteydelser, EF-Tidende 1997 L 18 s.
1.
1.
Fodnoten til loven affattes således:
”Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16.
december 1996 om udstationering af arbejdstagere
som led i udveksling af tjenesteydelser, EF-Tidende
1997, nr. L 18, side 1, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om
håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af
arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og
om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om
administrativt samarbejde via informationssystemet for
indre marked (”IMI-forordningen”), EU-Tidende 2014,
nr. L 159 side 11.”
2.
§ 4, stk. 2 affattes således:
§ 4.
Stk. 1 -
Stk. 2.
Det er en betingelse for, at en udstationering er
omfattet af stk. 1, at der består et ansættelsesforhold
mellem lønmodtageren og den udstationerende
virksomhed eller en anden virksomhed, der har stillet
lønmodtageren til rådighed for den udstationerende
virksomhed.
”Stk.
2.
Det er en betingelse for, at en udstationering er
omfattet af stk. 1, at der består et ansættelsesforhold
mellem lønmodtageren og den udstationerende
virksomhed eller en anden virksomhed, der har stillet
lønmodtageren til rådighed for den udstationerende
virksomhed. Det er ligeledes en betingelse, at den
pågældende udstationerende virksomhed er reelt
etableret i etableringslandet og har andre væsentlige
aktiviteter i etableringslandet end udelukkende intern
68
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0069.png
forvaltning og/eller administrative aktiviteter.”
3.
Efter
§ 4
indsættes:
§ 4 a.
Med henblik på at fastslå, om der er tale om en
reel udstationeringssituation, jf. § 4, kan Arbejdstilsynet
indhente oplysninger om en udstationerende
virksomhed og dennes aktiviteter i etableringslandet.
Der kan i denne forbindelse indhentes oplysninger, som
kan belyse en udstationeringssituations midlertidige
karakter.
Stk. 2.
En faglig organisation, der har indgået kollektiv
overenskomst med en udenlandsk virksomhed, og hvor
der indledes en fagretlig sag om fortolkningen af eller
brud på overenskomsten, kan til brug for den fagretlige
sag anmode Arbejdstilsynet om at indhente oplysninger
om den udenlandske virksomhed og dennes aktiviteter i
etableringslandet. Der kan i denne forbindelse
indhentes oplysninger, som kan belyse en
udstationeringssituations midlertidige karakter, jf. stk.
1.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
bestemmelser om Arbejdstilsynets adgang til at
indhente oplysninger og om anvendelsen af
Informationssystemet for Indre Marked.
§4b
Hvis Arbejdstilsynet på baggrund af de indhentede
oplysninger, jf. § 4 a, ud fra en samlet vurdering af de
faktuelle elementer, der kendetegner virksomhedens
aktiviteter, fastslår, at den udstationerende virksomhed
ikke udøver reelle og væsentlige aktiviteter i
69
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0070.png
etableringslandet, jf. § 4, stk. 2, eller at der i øvrigt ikke
er tale om en reel udstationeringssituation, berigtiger
Arbejdstilsynet virksomhedens anmeldelse i Registret
for Udenlandske Tjenesteydere, jf. § 7 a. Arbejdstilsynet
underretter i disse tilfælde etableringslandets
kompetente myndighed og de relevante danske
myndigheder om berigtigelsen.
Stk. 2.
Berigtiges en anmeldelse til Registret for
Udenlandske Tjenesteydere på baggrund af en
forespørgsel fra en faglig organisation, jf. § 4 a, stk. 2,
oplyser Arbejdstilsynet den pågældende faglige
organisation om berigtigelsen.”
§ 5.
Når en virksomhed udstationerer en lønmodtager i
Danmark, finder følgende regler anvendelse, uanset hvilket
lands ret der i øvrigt regulerer ansættelsesforholdet:
1) Lov om arbejdsmiljø, offshoresikkerhedslov og kapitel 4
A i lov om luftfart.
2) Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn
til beskæftigelse og barselorlov m.v., bortset fra de
bestemmelser i denne lovs kapitel 3, der vedrører ret til
fravær for andre end gravide kvinder eller kvinder, der lige
har født.
3) Lov om lige løn til mænd og kvinder.
4) Funktionærlovens § 7, for så vidt den pågældende
opfylder betingelserne i funktionærlovens § 1.
5) Lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v.
6) Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet
.
4.
I § 5 indsættes efter nr. 6:
”7) Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et
vikarbureau m.v.”
§ 7 a.
En udenlandsk virksomhed, der
udstationerer lønmodtagere til Danmark i forbindelse
med levering af tjenesteydelser, skal anmelde
følgende oplysninger til Erhvervsstyrelsen:
5.
I
§ 7a, stk. 1,
indsættes efter nr. 7:
”8) Oplysninger om socialsikringsforhold for de
lønmodtagere, der er anmeldt efter nr. 6.
70
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0071.png
1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og
kontaktoplysninger.
2) Dato for påbegyndelse og afslutning af
tjenesteydelsen.
3) Sted for levering af tjenesteydelsen.
4) Kontaktperson for virksomheden.
Kontaktpersonen skal udpeges af virksomheden
blandt de personer, der arbejder i Danmark i
forbindelse med levering af tjenesteydelsen.
5) Virksomhedens branchekode.
6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden
udstationerer, og udstationeringsperiodens
varighed.
7) Oplysninger om eventuel momsregistrering i
hjemlandet
.
9) Oplysning om hvervgiver/hvervgivere i
forbindelse med tjenesteydelsen, hvor denne ikke
er en privatperson.”
Stk. 2.
En udenlandsk virksomhed, der ved
udførelse af arbejde i Danmark leverer
6.
I §
7a, stk. 2,
indsættes efter ”uden at”: ”
beskæftige lønmodtagere eller uden at” og efter
tjenesteydelser uden at udstationere lønmodtagere til nr. 5 indsættes:
Danmark, skal anmelde følgende oplysninger til
registrering i Erhvervsstyrelsen:
1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og
kontaktoplysninger.
2) Dato for påbegyndelse og afslutning af
tjenesteydelsen.
3) Sted for levering af tjenesteydelsen.
4) Virksomhedens branchekode.
5) Oplysninger om eventuel momsregistrering i
hjemlandet.
”6) Oplysninger om socialsikringsforhold i
hjemlandet.
7) Oplysning om hvervgiver/hvervgivere i
forbindelse med tjenesteydelsen, hvor denne ikke
er en privatperson.”
7.
I § 7a, stk. 2, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk.
3.
En udenlandsk virksomhed, der ved udførelse af
71
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0072.png
arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser uden at
betingelserne for udstationering er opfyldt, jf. § 4, stk.
2, skal anmelde følgende oplysninger til
Erhvervsstyrelsen:
5) Virksomhedens navn, forretningsadresse og
kontaktoplysninger.
6) Data for påbegyndelse og afslutning af
tjenesteydelsen.
7) Sted for levering af tjenesteydelsen.
8) Kontaktperson for virksomheden.
Kontaktpersonen skal udpeges af
virksomheden blandt de personer, der
arbejder i Danmark i forbindelse med levering
af tjenesteydelsen.
5) Virksomhedens branchekode.
6) Identitet af de lønmodtagere, der udfører den
pågældende tjenesteydelse samt varigheden af
beskæftigelsen.
7) Oplysninger om evt. momsregistrering i
hjemlandet.
10) Oplysninger om socialsikringsforhold i
hjemlandet.
11)
Oplysning om hvervgiver/hvervgivere i
forbindelse med tjenesteydelsen, hvor
denne ikke er en privatperson.”
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.”
Stk. 4.
Oplysninger, der er anmeldt efter stk. 1 og 2,
kan alene anvendes til
1) danske myndigheders kontrol af, om
virksomheder overholder lovgivningen i
forbindelse med arbejde i Danmark, og
8.
I § 7a, stk. 4, ændres ”stk. 1 og 2” til ”stk. 1-3”.
72
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0073.png
2) statistik om udenlandske virksomheder og
udstationerede lønmodtagere.
Stk. 4.
Oplysninger, der er anmeldt efter stk. 1 og 2,
kan alene anvendes til
1) danske myndigheders kontrol af, om
virksomheder overholder lovgivningen i
forbindelse med arbejde i Danmark, og
2) statistik om udenlandske virksomheder og
udstationerede lønmodtagere.
9.
I
§ 7 a, stk. 4, nr. 1,
der bliver stk. 5, nr. 1, udgår ”og”,
og efter nr. 1 indsættes som nye numre: :
”2) danske myndigheders kontrol af overholdelse af
betingelserne for at udstationere til Danmark,
3) sagsbehandling i fonden til sikring af udstationerede
lønmodtageres krav og”
Nr. 2 bliver herefter nr. 4.
10.
I
§ 7 c, stk. 1,
ændres: ” og stk. 2, nr. 1-5” til: ”stk. 2,
§ 7 c.
Der kan gives offentlig adgang til de
oplysninger, der er nævnt i § 7 a, stk. 1, nr. 1-5 og 7,
og stk. 2, nr. 1-5. Der kan endvidere gives offentlig
adgang til oplysninger om, hvor mange
udstationerede lønmodtagere der er på et
arbejdssted.
Stk. 2.
-
nr. 1-5, og stk. 3, nr. 1-5 og 7”, og efter stk. 1 indsættes
som nye stykker:
”Stk.
2.
En faglig organisation, der har indgået kollektiv
overenskomst med en udenlandsk virksomhed, og hvor
der indledes en fagretlig sag om fortolkningen af eller
brud på overenskomsten, kan til brug for den fagretlige
sag få adgang til de oplysninger, der er anmeldt efter §
7 a, stk. 1, nr. 6 og 9, samt efter § 7 a, stk. 3, nr. 6 og 9.
Den faglige organisation kan i denne situation ligeledes
få adgang til oplysninger om, hvor mange af de
anmeldte lønmodtagere, der er anmeldt som
socialsikret i hjemlandet, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 8. Hvis en
arbejdsgiverorganisation er part i overenskomsten, har
organisationen ligeledes adgang til oplysningerne i § 7
a, stk. 1, nr. 6 og 9, og § 7 a, stk. 3 nr. 6 og 9, samt
oplysning om, hvor mange af de anmeldte
lønmodtagere, der er socialsikret i hjemlandet.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler for faglige
organisationers og arbejdsgiverorganisationers adgang
til oplysninger, jf. stk. 2.
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
73
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0074.png
11.
I
§ 7d, stk. 1,
ændres ”§ 7 a, stk. 1og 2” til: ”§ 7 a,
§ 7 d.
Tjenesteyderen har pligt til, senest samtidig
med at levering af tjenesteydelsen påbegyndes, at
give dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse
er foretaget, jf. § 7 a, stk. 1 og 2, hvis tjenesteydelsen
angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug,
skovbrug og gartneri.
Stk. 2.
-
Stk. 3.
-
stk. 1-3”.
12.
I
§ 7 e, stk. 2,
indsættes efter ”§ 7 a, stk. 1, nr. 4”:
§ 7 e.
Stk. 1 -
Stk. 2.
Enhver tjenesteyder, der er pålagt
anmeldelsespligt efter denne lov, og dennes
kontaktperson, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 4, skal efter
anmodning give Arbejdstilsynet oplysninger, der kan
tjene til at identificere virksomheden, udstationerede
lønmodtagere og arbejdssted, jf. § 7 a, stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Enhver, der udfører arbejde i Danmark, skal
efter anmodning fra Arbejdstilsynet oplyse eget navn
og navnet på den virksomhed, den pågældende
udfører arbejde for, til brug for Arbejdstilsynets tilsyn
med udenlandske virksomheders overholdelse af
anmeldelsespligten efter § 7 a, stk. 1.
Stk. 4.
-
”og § 7 a, stk. 3, nr. 4,”, og ”§ 7 a, stk. 1 og 2” ændres
til: ”§ 7a, stk. 1-3”.
13.
I
§ 7e, stk. 3,
ændres ”§ 7a, stk. 1” til ”§ 7a, stk. 1 og
3”.
14.
Overskriften til kapitel 4 affattes således:
Kapitel 4
Information
”Kapitel 4
Information og administrativt samarbejde”
15.
Efter § 8
indsættes
:
74
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0075.png
Ӥ
8 a.
Ved kompetent myndighed forstås enhver
myndighed, der er blevet udpeget til eller tillagt
kompetence til at varetage opgaver i medfør af direktiv
96/71 om udstationering af arbejdstagere som led i
udveksling af tjenesteydelser og direktiv 2014/67/EU
om håndhævelse af direktiv 96/71 om udstationering af
arbejdstagere som led i udvekling af tjenesteydelser og
om ændring af forordning 1024/2012 om administrativt
samarbejde via informationssystemet for det indre
marked (”IMI-forordningen”).
§ 8 b.
De kompetente myndigheder i Danmark sender
på forespørgsel fra kompetente myndigheder i de
øvrige medlemslande gennem IMI oplysninger i medfør
af håndhævelsesdirektivets kapitel III om administrativt
samarbejde.
Stk. 2.
De kompetente myndigheder i Danmark
indhenter på samme måde, jf. stk. 1, oplysninger fra de
kompetente myndigheder i de andre medlemslande.
Oplysninger kan tillige indhentes i forbindelse med
bilateralt administrativt samarbejde og gensidig
bistand.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om det administrative samarbejde efter stk. 1-2.
16.
Overskriften til kapitel 5 affattes således:
Kapitel 5
Værneting
”Kapitel 5
Værneting, forsvar af rettigheder og beskyttelse mod
viktimisering”
17.
§ 9
affattes således:
§ 9.
En lønmodtager, som er eller har været
udstationeret til Danmark, kan anlægge sag her i
landet vedrørende de i § 5 nævnte love og
vedrørende § 6.
Ӥ
9.
En lønmodtager, som er eller har været
udstationeret til Danmark, kan anlægge sag her i landet
vedrørende de i § 5 nævnte love og vedrørende § 6.
75
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0076.png
Stk. 2.
Sagen kan anlægges ved den ret eller ved en
af de retter, i hvis kreds lønmodtageren har udført
det pågældende arbejde
Sådanne lønmodtagere kan endvidere anlægge sag her i
landet vedrørende rettigheder, der tilkommer den
pågældende udstationerede lønmodtager som følge af
kontraktforholdet mellem arbejdsgiveren og den
udstationerede lønmodtager, efter de samme regler,
som gælder for andre lønmodtagere, der udfører
arbejde i Danmark.
Stk. 2.
Sagen kan anlægges ved den ret eller ved en af
de retter, i hvis kreds lønmodtageren har udført det
pågældende arbejde. En sag kan endvidere behandles
fagretligt i overensstemmelse med de gældende regler
herfor, hvis den udstationerede lønmodtagers
ansættelsesforhold er omfattet af en kollektiv
overenskomst.”
18.
Efter § 9 indsættes i kapitel 5:
Ӥ
9 a.
Lønmodtagere, der under eller efter en
udstationering afskediges eller udsættes for anden
ugunstig behandling, fordi de har rejst en sag om løn-
og arbejdsvilkår, jf. §§ 5-6, eller som de i medfør af
relevant lovgivning eller kollektive overenskomster, har
været berettiget til under udstationeringen i det land,
hvortil de er eller har været udstationeret, kan tilkendes
en godtgørelse.”
§ 10 a.
Med bøde straffes den, der på følgende
måder overtræder lovens bestemmelser:
1) Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller
afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter
§ 7 a, stk. 1.
2) Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller
afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter
§ 7 a, stk. 2.
3) Undlader at give dokumentation til hvervgiver i
19.
§ 10 a, stk. 1 og 2, affattes således:
Ӥ
10 a.
Med bøde straffes den, der overtræder lovens
bestemmelser ved at:
4)
undlade rettidigt at anmelde oplysninger
eller afgiver urigtige eller mangelfulde
oplysninger efter § 7 a, stk. 1-3,
5)
undlade at give dokumentation til
hvervgiver i henhold til § 7 d, stk. 1, eller
76
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0077.png
henhold til § 7 d, stk. 1.
4) Undlader at rette henvendelse til
Arbejdstilsynet i henhold til § 7 d, stk. 2.
Stk. 2.
Overtrædelser efter stk. 1, nr. 3 og 4,
straffes dog ikke, såfremt der er sket korrekt
anmeldelse efter § 7 a.
Stk. 3.
Ved straffens udmåling efter stk. 1 betragtes
det som en skærpende omstændighed, hvis
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, eller hvis der ved overtrædelsen er
opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for
den pågældende selv eller andre.
6)
undlade at rette henvendelse til
Arbejdstilsynet i henhold til § 7 d, stk. 2.
Stk. 2.
Overtrædelse efter stk. 1, nr. 2 og 3 straffes dog
ikke, såfremt der er sket korrekt anmeldelse efter § 7
a.”
7)
§2
I lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, jf. lov
nr. 106 af 26. februar 2008 som ændret ved lov nr. 343
af 17. april 2012, § 3 i lov nr. 472 af 13. maj 2013 og af
§ 2 i lov nr. 1369 af 16. december 2014, foretages
følgende ændring:
Efter § 34:
”§ 34 a. Arbejdsretten kan påtegne afgørelser truffet af
de faglige voldgiftsretter, herunder afskedigelsesnævn,
samt ved mæglings-, organisations- og fællesmøder, jf.
§ 34, som officielt bekræftede dokumenter. Tilsvarende
gælder for forlig indgået ved de nævnte fagretlige
instanser.”
§3
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 som
ændret ved lov nr. 1490 af 23. december 2014 og lov
nr. 1569 af 15. december 2015, foretages følgende
77
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Implementering af håndhævelsesdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
1599399_0078.png
ændring:
Efter § 28 indsættes:
Ӥ
28 a.
Ankenævnet kan påtegne afgørelser om
påligning af ekstraordinært bidrag, jf. lov om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede § 5, stk. 1.”
§4
Loven træder i kraft den 18. juni 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttrædelse af § 1 nr. 3, 5-13 og 19.
78