Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 1
Offentligt
1552689_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
7. oktober 2015
Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2015-16
Hermed en oversigt over lovforslag fra regeringens lovprogram inden for
Beskæftigelsesudvalgets område.
Lov om ansættelsesklausuler (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at begrænse og regulere brugen af ansættel-
sesklausuler og – med få undtagelser – at indføre et forbud mod at indgå
sådanne aftaler. Reglerne er udformet med inddragelse af DA og LO, og det
vil fortsat være muligt at fravige reglerne ved kollektiv overenskomst. Lov-
forslaget udmønter et element i aftalen om en vækstpakke mellem den davæ-
rende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti fra juni 2014 og er en genfremsættelse af L 196, 2014/15 (1. sam-
ling).
Ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet (Indførelse af krav om retlig
interesse, formandsafgørelser samt mulighed for, at Institut for Menne-
skerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution kan
indbringe visse sager for Ligebehandlingsnævnet m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en målretning af Ligebehand-
lingsnævnets arbejde. Målretningen skal bl.a. styrke nævnets muligheder for
at bruge ressourcerne på de sager, som har størst betydning for ligestillingen.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 197, 2014/15 (1. samling).
1/6
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2015-16
1552689_0002.png
Ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskelli-
ge andre love (Ændring af investeringsregler som følge af Solvens II,
undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen,
fritagelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at indføre Solvens II-direktivet i lovgrundla-
get for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtids-
fond (LD). Lovforslaget har endvidere til formål at sikre, at visse private orga-
nisationer m.fl. ikke utilsigtet bliver forpligtet til at betale ATP-
finansieringsbidrag. Forslaget indeholder videre en mindre udvidelse af ATP’s
og LD’s muligheder for at investere og drive infrastrukturprojekter m.v., samt
undtagelse af ATP’s og LD’s investeringsforretning fra lov om offentlighed i
forvaltningen. Lovforslaget er for hovedpartens vedkommende en genfrem-
sættelse af L 184, 2014/15 (1. samling).
Ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Tekniske justerin-
ger) (Okt I)
Det overordnede formål med lovforslaget er at gøre den grønlandske arbejds-
skadeordning mere tidssvarende og i bedre overensstemmelse med det grøn-
landske samfunds behov. Der er tale om tekniske justeringer, som integrerer
ordningen bedre i det grønlandske samfund, og som betyder en forbedret
service for brugere i Grønland.
Ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaseret tilsyn, offentliggørelse af
navne på virksomheder under skærpet tilsyn, skærpelse af straffen m.v.
og bemyndigelse til at udstede regler om offentliggørelse af arbejds-
pladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter) (Okt II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at give Arbejdstilsynet mulighed for digital vars-
ling og offentliggørelse af navne på virksomheder, der groft overtræder ar-
bejdsmiljøreglerne samt at opnå et højere bødeniveau. Lovforslaget følger op
på aftalen om en styrket arbejdsmiljøindsats mellem den daværende regering
(Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti fra marts 2015. For at sikre implementering af direkti-
vet om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed omfatter lovforslaget
endvidere en pligt for virksomhederne til - efter anmodning – at offentliggøre
den del af arbejdspladsvurderingen, som vedrører elektromagnetiske felter.
2/6
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2015-16
1552689_0003.png
Ændring af lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (Omlæg-
ning af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at ændre organiseringen af den del af Fonden
for Forebyggelse og Fastholdelse, som understøtter det administrative arbej-
de i fondens sekretariat. Forslaget indebærer, at sekretariatsfunktionen for
fonden overgår til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra den 1.
januar 2016, samt at fondens bestyrelse erstattes af en følgegruppe.
Ændring af lov om social pension (Regulering af folkepensionsalderen)
(Nov I)
Med lovforslaget foreslås det, at folkepensionsalderen i 2015 forhøjes
til 68 år med virkning fra 2030. I henhold til lov om social pension skal
der i 2015 fremsættes lovforslag om regulering af folkepensionsalderen
i henhold til de i loven fastlagte principper. Lovens principper for regu-
lering af folkepensionsalderen er en udmøntning af velfærdsaftalen fra
juni 2006 mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre, der bl.a. har til formål at sikre, at danskernes stigende levetid
også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Lovforslaget er ligele-
des en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra
juni 2015.
Ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie (Midlertidig periode med
ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at udvide retten til sygedagpenge for personer med
livstruende alvorlig sygdom, som opfylder betingelserne i sygedagpengelo-
ven, men som ikke har ret til sygedagpenge pga. lovens tidsbegrænsning,
eller fordi de allerede er overgået til jobafklaringsforløb. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om en reform af sygedagpengesystemet mellem den
daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance fra december 2013 og er med få ændringer en genfremsæt-
telse af L 199, 2014/15 (1. samling).
3/6
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2015-16
1552689_0004.png
Ændring af lov om individuel boligstøtte m.v. (Målretning af boligydel-
sen) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at målrette boligydelsen, herunder så reguleringen
af boligydelsen harmoniseres med reguleringen af boligsikringen.
Ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats (Målretning af indsatsen
for kontanthjælpsmodtagere) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er en mere effektiv og virksomhedsrettet indsats for
kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, herunder mentorstøtte.
Ændring af lov om løn til mænd og kvinder (Ændring af reglerne om
kønsopdelt lønstatistik) (Dec I)
Med lovforslaget føres ligelønslovens regler om kønsopdelt lønstatistik tilbage
til de regler, der blev vedtaget i 2006. Med forslaget vil der være pligt til at
udarbejde kønsopdelt lønstatistik for virksomheder med mindst 35 ansatte og
10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion.
Ændring af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende
(Afvikling af den obligatoriske barselsudligningsordning for selvstæn-
digt erhvervsdrivende) (Dec II)
Med lovforslaget afvikles den obligatoriske barselsudligningsordning for selv-
stændigt erhvervsdrivende, der blev indført med lov nr. 596 i juni 2013. Lov-
forslaget skal ses i lyset af, at den persongruppe, der efter den gældende lov
obligatorisk skal bidrage til ordningen, er uhensigtsmæssig, og at en målret-
ning af persongruppen vil medføre en markant forøgelse af det årlige bidrag.
Ændring af deltidsloven (Implementering af deltidsdirektivet) (Dec II)
Lovforslaget skal sikre korrekt implementering af EU’s deltidsdirektiv, således
at den danske lovgivning bringes i overensstemmelse med deltidsdirektivets
formål om, at deltidsansatte ikke må behandles mindre gunstigt end sammen-
lignelige fuldtidsansatte.
4/6
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2015-16
1552689_0005.png
Ændring af lov om social pension (Undtagelse af visse sager om før-
tidspension fra behandling i rehabiliteringsteamet) (Jan I)
Lovforslaget har til formål at afbureaukratisere kommunernes behandling af
sager om førtidspension ved at undtage visse sager om førtidspension fra
behandling i rehabiliteringsteamet. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på afta-
len med KL om kommunernes økonomi for 2015.
Ændring af udstationeringsloven m.fl. (Implementering af håndhævel-
sesdirektivet) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre håndhævelsesdirektivet i dansk ret.
Lovforslaget indebærer en styrkelse af håndhævelsen af udstationeringsreg-
lerne, herunder sikring af udstationerede lønmodtageres rettigheder samt
gennemførelse af regler om bedre administrativt samarbejde mellem EU-
landene.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og
forskellige andre love (Loft over ydelser til modtagere af kontanthjælp
m.v.) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at indføre et nyt kontanthjælpsloft, der sætter et
loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager i alt kan modtage i en række
offentlige ydelser. Derudover er formålet at gennemføre en række øvrige initi-
ativer på kontanthjælpsområdet, som skal øge gevinsten ved at tage et arbej-
de og øge kontanthjælpsmodtageres rådighed for arbejdsmarkedet. Lov-
forslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra
juni 2015.
Ændring af lov om arbejdsskadesikring (Opfølgning på aftale om ar-
bejdsskadeområdet) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at udmønte en kommende aftale om en modernise-
ring af arbejdsskadeområdet. Udformningen af forslaget afventer resultatet af
de verserende partsdrøftelser på området og de efterfølgende politiske for-
handlinger. Lovforslaget følger endvidere op på rapporten fra Ekspertudvalget
om arbejdsskadeområdet fra december 2014.
5/6
BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2015-16
1552689_0006.png
Ændring af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (Digitalisering af
barselsdagpenge m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at skabe grundlag for en digitalisering af be-
skæftigelseskravet og beregningsreglerne for ret til barselsdagpenge. Endvi-
dere forventes yderligere forslag til regelforenklinger i barselloven, bl.a. på
baggrund af forslag fra ATP og Udbetaling Danmark. Lovforslaget er et led i
opfølgningen på aftalen om en reform af sygedagpengesystemet mellem den
daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra decem-
ber 2013.
Ændring af lov om Udbetaling Danmark (Overførsel af opgaver fra Sta-
tens Administration til Udbetaling Danmark) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at overflytte opgaver vedr. tilbagebetaling af SU-lån,
tjenestemandspensioner, forsikringsordninger for selvstændige erhvervsdri-
vende, statslige tilskudsordninger, udlån og garantier m.v. fra Statens Admini-
stration til Udbetaling Danmark, jf. regeringsudspillet ”Bedre Balance” fra ok-
tober 2015.
Ændring af lov om arbejdsskadesikring m.fl. (Overførsel af Arbejdsska-
destyrelsens opgaver til ATP eller Udbetaling Danmark) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at overflytte myndighedsansvaret for og administra-
tionen af konkrete sagsbehandlingsopgaver vedrørende personskader fra
Arbejdsskadestyrelsen til ATP eller Udbetaling Danmark, jf. regeringsudspillet
”Bedre Balance” fra oktober 2015.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.fl. (Reform af dagpenge-
systemet) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en kommende aftale om en reform
af dagpengesystemet på baggrund af dagpengekommissions anbefalinger og
forhandlinger med Folketingets partier. Lovforslaget er en opfølgning på rege-
ringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra juni 2015.
Med venlig hilsen
Peter Bohlbro, udvalgssekretær
6/6