Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 4 (Alm. del):
I brev af 12. november 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4:
”Med henvisning til § 71-tilsynets alm. del – bilag 34 (internt), 2014-15
(2. samling) samt ministerens svar på § 71-tilsynet alm. del – spørgsmål 1,
2014-15 (2. samling) bedes ministeren oplyse, om ministeren agter at
fastsætte særlige regler for magtanvendelse over for unge med særlige
behov på STU-området? ”
Svar:
Det fremgår af mit svar af 27. oktober 2015 på spørgsmål 1 (Alm. del), at
magtanvendelse over for unge, der deltager i ungdomsuddannelsen for
unge med særlige behov, er omfattet af lovgivningens almindelige regler
om nødværge, nødret og lovlig retshåndhævelse, jf. § 13, stk. 1, og § 14 i
straffeloven (lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli 2015), og at det er inden
for disse rammer, at det undervisende personale kan afværge, at den un-
ge øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger og beskadiger ting.
Det fremgår desuden af mit svar, at ungdomsuddannelsen for unge med
særlige behov er et kommunalt anliggende med kommunalbestyrelsen
som ansvarlig myndighed.
Efter § 5, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige be-
hov kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med efterskoler, frie fagskoler
(husholdningsskoler og håndarbejdsskoler), folkehøjskoler, produktions-
skoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, daghøjskoler, værk-
steder og andre institutioner om at levere elementer af ungdomsuddan-
nelsen.
Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov gives således ikke kun
på kommunale institutioner, men også på en række selvejende skoler og
institutioner. Også på disse skoler og institutioner er magtanvendelse
03-12-2015