Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2015-16
§71 Alm.del
Offentligt
1656283_0001.png
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Sagsnr.
2016-5194
Doknr.
372701
Dato
11-08-2016
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har d. 29. juni 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 18 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 18:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke regler og krav der gør sig gældende for persona-
lets mulighed for tilkald på sikrede afdelinger, herunder om der er krav til overfalds-
alarmer eller lignende tilkaldeudstyr?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til de sikrede døgninstitutioner og
afdelinger for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service.
Når børn og unge anbringes uden for hjemmet i døgnophold, herunder på sikrede
døgninstitutioner og sikrede afdelinger, skal opholdet omfatte bl.a. omsorg, personlig
støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling samt varetagelse af barnets eller
den unges særlige behov, jf. § 55 i lov om social service. Det er personalet på de sik-
rede døgninstitutioner og afdelinger, der har ansvaret for at varetage den daglige om-
sorg og yde den nødvendige støtte over for de børn og unge, der har ophold på insti-
tutionen.
Opholdssteder og døgninstitutioner, herunder sikrede døgninstitutioner og afdelinger,
har pligt til at ansætte det fornødne personale, som har de nødvendige pædagogiske
kvalifikationer og kompetencer til at håndtere den målgruppe, som tilbuddet angiver at
kunne håndtere. Institutionerne skal ligeledes indrette sig på en måde, så der ikke er
fare for beboere og ansatte. Der er ikke fastsat nærmere regler om, hvilke tekniske
hjælpemidler mv., som fx overfaldsalarmer, som de sikrede døgninstitutioner og afde-
linger kan benytte sig af. Det er socialtilsynene, der godkender og fører tilsyn med, at
de sikrede døgninstitutioner og afdelinger kan levere den indsats, som modsvarer
målgruppens behov, jf. §§ 5 og 6 i lov om socialtilsyn.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann