§71, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at kommentere artiklen Dilemma mellem behov for hjælp og mangel på tvang bragt på dk.nyt den 17. maj 2016, til social- og indenrigsministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2015-16
§71 Alm.del
Offentligt

Folketingets § 71-tilsyn

Sagsnr.

2016 - 3963

Doknr.

359972

Dato

13-06-2016

Folketingets § 71-tilsyn har d. 19. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 14 (alm. del)

til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 14:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Dilemma mellem behov for hjælp og mangel

på tvang” bragt på dk.nyt den 17. maj 2016? Der henvises til: http://

dknyt.dk/sider/artikel.php?id=83178&m=d#.VzsawcJf15A”

Svar:

Artiklen ”Dilemma mellem behov for hjælp og mangel på tvang” og den temarapport

om enkeltmandsprojekter fra Folketingets Ombudsmand, der henvises til i artiklen,

viser, at magtanvendelsesreglerne er et vanskeligt område, hvor personalet i tilbudde-

ne i den konkrete situation skal foretage nogle svære vurderinger. Udfordringen ligger

i at finde balancen mellem på den ene side at sikre den nødvendige omsorg for borge-

ren og på den anden side respekten for borgerens selvbestemmelsesret.

Ankestyrelsen foretog i november 2015 en undersøgelse af kommunernes håndtering

af magtanvendelsesreglerne over for borgere med demens. Den undersøgelse pege-

de ligeledes på, at der er behov for, at kommunerne bliver bedre til at håndtere magt-

anvendelsesområdet, og at det er centralt, at personalet har tilstrækkelig viden om

reglerne om magtanvendelse og handler derefter. Endelig skal kommunerne og med-

arbejderne i tilbuddene have mere fokus på at forebygge brug af magt over for borge-

re.

Hele formålet med magtanvendelsesreglerne i serviceloven er at begrænse magtan-

vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige og

sikre, at indgreb aldrig erstatter omsorg, pleje og social pædagogisk bistand. Derud-

over skal kommunen – forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten – forsøge at opnå personens frivillige medvirken.

Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre ind-

gribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Magtanvendelse skal

udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den

pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkel-

se eller ulempe.

Fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum,

kan kun anvendes, når der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv

eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør

det absolut påkrævet.

På baggrund af Ankestyrelsens undersøgelse har Social- og Indenrigsministeriet taget

initiativ til at revidere vejledningen om magtanvendelse. I forbindelse med revisionen

§71, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at kommentere artiklen Dilemma mellem behov for hjælp og mangel på tvang bragt på dk.nyt den 17. maj 2016, til social- og indenrigsministeren

af vejledningen vil resultater og anbefalinger fra Ankestyrelsens undersøgelse indgå

som inspiration til, hvordan reglerne kan beskrives bedre og dermed hjælpe persona-

let bedre. Dette arbejde vil også imødekomme nogle af de problemstillinger, der peges

på i Folketingets Ombudsmands temarapport om enkeltmandsprojekter. Det forven-

tes, at en ny vejledning vil kunne være klar inden årsskiftet.

Derudover er Socialstyrelsen i gang med at forbedre skemaerne til registrering og

indberetning af magtanvendelse med henblik på at få mere effektive løsninger på ind-

beretningsdelen. Det kan også hjælpe kommunerne, når de skal forholde sig til, hvor-

dan magtanvendelsen forebygges. De praktikere, der står med udfordringerne i det

daglige arbejde, vil blive inddraget i arbejdet med at udarbejde nye og forbedrede

skemaer.

Der rejses også i artiklen og i Folketingets Ombudsmands temarapport spørgsmål om

tvang i forhold til at modtage sundhedsfaglig behandling, hvis borgeren ikke ønsker at

medvirke. Social- og Indenrigsministeriet har bedt Sundheds- og Ældreministeriet om

bidrag, som oplyser følgende:

”Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomt på, at patienter med en varigt nedsat

psykisk funktionsevne, f.eks. udviklingshæmmede og mennesker med demens, i en

række tilfælde ikke modtager den somatiske behandling, som de ud fra en sundheds-

faglig vurdering har behov for at modtage af hensyn til deres aktuelle eller fremtidige

sundheds- og helbredstilstand, fordi de som følge af deres mentale tilstand ikke for-

mår at forholde sig fornuftsmæssigt til et behandlingsbehov og således afviser at mod-

tage behandlingen.

Efter gældende ret er det ikke tilladt at indlede sundhedsfaglig behandling uden pati-

entens informerede samtykke. I situationer, hvor en patient er ude af stand til at tage

fornuftsbaseret stilling til et behandlingsbehov, kan den pågældende patient ikke sam-

tykke til en behandling. I disse situationer indtræder patientens nærmeste pårørende

eller værge i kompetencen til at samtykke til behandlingen på vegne af patienten. Så-

fremt patienten i ord eller handling modsætter sig behandlingen, er det efter gældende

ret ikke muligt at gennemføre behandlingen imod patientens vilje, uanset at der fore-

ligger et stedfortrædende samtykke fra eksempelvis en pårørende.

Sundheds- og Ældreministeriet er således opmærksom på, at der kan opstå situatio-

ner, hvor patienten på grund af sin mentale tilstand afviser en behandling, som ud fra

en sundhedsfaglig vurdering bør gennemføres, og som patienten i en normal situation

helt uden betænkeligheder eller uden større overvejelser ville have givet samtykke til.

Patienten kan således på grund af sin mentale tilstand bringe sig selv i en situation

med unødvendige smerter og lidelser.

Sundheds- og Ældreministeriet har set på muligheden for lovændringer på området.

På grund af de komplekse overvejelser og problemstillinger, der er forbundet med

afvejningen af hensynet til omsorgspligten over for hensynet til patientens selvbe-

stemmelsesret, har ministeriet i den forbindelse løbende drøftet problemstillingen med

en række fag- og patientorganisationer, som har bidraget med opmærksomhedspunk-

ter og været med til at sikre det fornødne faktuelle grundlag for ministeriets arbejde.

Derudover har sundheds- og ældreministeren ved flere lejligheder drøftet problemstil-

lingen med Folketingets medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget, § 71-tilsynet og

Udvalget vedr. Det Etiske Råd. Ved den seneste drøftelse, der fandt sted den 31.

marts 2016, var der enighed om behovet for lovgivningsmæssige tiltag.

Sundheds- og ældreministeren arbejder derfor hen imod at kunne fremsætte lov-

forslag, der sikrer behandling af denne patientgruppe.

De fremadrette initiativer til forbedring af forholdende for patientgruppen, herunder

mennesker med demens, skal endvidere ses som et led i regeringens kommende

nationale demenshandlingsplan, der skal sikre personer med demens et trygt og vær-

digt liv.”

Med venlig hilsen

Karen Ellemann