§71, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om hvilke regler der gælder for, hvornår en patient kan anmode om at få foretaget en ny mentalundersøgelse i tilfælde af, at patienten ikke er enig i den foreliggende eller mener, at den er forældet, til justitsministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2015-16
§71 Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. marts 2016

Straffuldbyrdelseskontoret

Hanne Louise Jensen

2016-0032/31-0004

1894940

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del), som Folketin-

gets Tilsyn i henhold til grundlovens § 71 har stillet til justitsministeren

den 29. februar 2016.

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

§71, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om hvilke regler der gælder for, hvornår en patient kan anmode om at få foretaget en ny mentalundersøgelse i tilfælde af, at patienten ikke er enig i den foreliggende eller mener, at den er forældet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Tilsyn i henhold til

grundlovens § 71:

”Vil ministeren oplyse, hvilke regler der gælder for, hvornår en

patient kan anmode om at få foretaget en ny mentalundersøgel-

se i tilfælde af, at patienten ikke er enig i den foreliggende eller

mener, at den er forældet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelse fra Rigs-

advokaten, som har oplyst følgende:

”1.

I medfør af retsplejelovens § 808, stk. 1, skal der til brug

for behandlingen af en straffesag tilvejebringes oplysninger om

sigtedes personlige forhold, som må antages at have betydning

for sagens afgørelse vedrørende straffastsættelse eller anden

retsfølge end straf.

Det følger af retsplejelovens § 809, stk. 1, at sigtede skal men-

talundersøges, når dette findes at være af betydning for sagens

afgørelse. Hvis sigtede ikke udtrykkeligt samtykker i undersø-

gelsen, kan der kun ske mentalundersøgelse efter rettens ken-

delse. Mentalundersøgelse af sigtede, som er fængslede, kan

endvidere kun ske efter rettens bestemmelse.

Det er anklagemyndigheden, der tager stilling til, om der skal

fremsættes begæring om mentalundersøgelse, herunder tager

stilling til en anmodning f.eks. fra sigtedes forsvarer om en

mentalundersøgelse.

Anklagemyndighedens retningslinjer om iværksættelse af en

mentalundersøgelse er beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen,

afsnittet om psykisk afvigende kriminelle (RM 5/2007).

Det fremgår heraf blandt andet, at det afhænger af en samlet

vurdering af oplysningerne om sigtedes personlige forhold og

den kriminalitet, som den pågældende er sigtet for, om der er

grundlag for at iværksætte en mentalundersøgelse. I vurderin-

gen indgår blandt andet det umiddelbare indtryk af sigtede un-

der afhøringerne, sigtedes adfærd under en eventuel varetægts-

fængsling, den aktuelle sag, eventuelle tidligere sager, oplys-

ninger om sigtedes personlige forhold, som f.eks. kan være

indhentet i forbindelse med en personundersøgelse i medfør af

retsplejelovens § 808, og eventuelle oplysninger om tidligere

psykiatrisk behandling eller sociale hjælpeforanstaltninger.

Der vil som udgangspunkt være grundlag for at udarbejde en

mentalundersøgelse, hvis sigtede tidligere har modtaget psyki-

atrisk behandling, eller der i øvrigt kan være grund til at for-

mode, at sigtede er sindssyg eller mentalt retarderet, jf. straffe-

lovens § 16.

Der vil endvidere som udgangspunkt blive udarbejdet en men-

talundersøgelse, når der i øvrigt, f.eks. på grund af den påsig-

tede kriminalitets art og/eller grovhed, er grund til at formode,

at sigtedes mentale tilstand afviger fra det normale. Der bør

normalt ske mentalundersøgelse, hvis sigtelsen drejer sig om

drab eller drabsforsøg, grov vold (særligt i gentagelsestilfæl-

de), grov voldtægt og voldtægt i gentagelsestilfælde, visse sek-

sualforbrydelser og forsætlig brandstiftelse uden et økonomisk

motiv.

En mentalundersøgelse iværksættes også i sager, hvor der kan

være spørgsmål om forvaring, jf. straffelovens § 70.

Beslutningen om at iværksætte mentalundersøgelse beror altid

på en konkret vurdering og kan således efter omstændigheder-

ne også træffes i andre tilfælde end de ovennævnte.

Hvis sigtede har været undergivet psykiatrisk behandling mv.,

kan en mentalundersøgelse eventuelt undgås ved, at der i stedet

indhentes en udtalelse fra den pågældende institution.

På baggrund af mentalundersøgelsen udarbejdes en retspsy-

kiatrisk erklæring (mentalerklæring). Den retspsykiatriske er-

klæring er en lægefaglig vurdering af sigtede, som indgår i ret-

tens afgørelse af, om der i den konkrete straffesag er grundlag

for at idømme anden foranstaltning end straf i medfør af straf-

felovens §§ 68-70, herunder blandt andet som følge af sinds-

sygdom eller mental retardering.

Iværksættelse af en mentalundersøgelse over for en sigtet sker

således på baggrund af en konkret vurdering (og i visse tilfæl-

de efter rettens kendelse) i forbindelse med en verserende

straffesag, og mentalundersøgelsen har til formål at bidrage til

straffesagens oplysning i relation til sanktionsvalget.

Det ligger ikke inden for rammerne af retsplejelovens regler at

iværksætte fornyet mentalundersøgelse af den pågældende,

hvis ovennævnte formål med mentalerklæringen ikke er op-

fyldt, herunder hvis der ikke er tale om oplysninger til brug for

en verserende straffesag.

Hvis der er udarbejdet en mentalundersøgelse vedrørende den

sigtede i forbindelse med en tidligere straffesag, beror det på

en konkret vurdering, om der er behov for at indhente en ny

mentalundersøgelse til brug for en ny straffesag mod den på-

gældende. Hvis sigtede/forsvareren og anklagemyndigheden

ikke er enige herom, kan spørgsmålet indbringes for retten.”