Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2015-16
§71 Alm.del
Offentligt
1567053_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 11. november 2015
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 1506521
Dok. nr.: 1813491
Folketingets § 71-tilsyn har den 20. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra § 71- tilsynet.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes oplyse om der – som i Holland – vil indgå et screeningsinstrument
som en del af den nye kliniske retningslinje for organisk delirium, som forventes pub-
liceret i sommeren 2016”.
Svar:
Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslin-
jer.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at emnet for den nationale kliniske retningslinje for fo-
rebyggelse og behandling af organisk delir indledningsvist er afgrænset i kommissori-
et for arbejdet. Yderligere afgrænsning foretages af en arbejdsgruppe, der er nedsat
til formålet.
Arbejdsgruppen mødes første gang i slutningen af november 2015.
Arbejdsgruppen vil – under inddragelse af en referencegruppe – på deres møder be-
slutte, hvilke fokuserede spørgsmål retningslinjen skal adressere. De fokuserede
spørgsmål vil afspejle centrale kliniske problemstillinger, som ønskes belyst. Der for-
muleres i alt 8-10 fokuserede spørgsmål, som udgør grundlaget for det efterfølgende
arbejde med retningslinjen.
Det er således ikke muligt på nuværende tidspunkt at svare på, hvorvidt der vil indgå
et screeningsinstrument i retningslinjen.
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger samt supplerende oplyse, at
ministeriet har indhentet svar fra en række ambassader, herunder fra Holland, om,
hvordan man i andre lande håndterer patienter med organisk delirium. Sundhedssty-
relsen vil inddrage disse svar i deres arbejde med den kliniske retningslinje.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Birgitte Gram Blenstrup