Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258
Offentligt
Ministeren
Sundheds- og Ældreudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af den 3. februar 2016 har udvalget efter ønske fra Liselott Blixt (Dansk Fol-
keparti) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 258 (Alm. del - bilag 1)
Ministeren bedes oplyse, hvordan magtanvendelsesregler og overvejelser
vedr. magtanvendelse indgår i de forskellige sundhedsfaglige uddannelser og i rele-
vante pædagogiske uddannelser?
Svar
Der findes ikke systematisk tilgængelig information om undervisning i magtanven-
delse på de videregående uddannelser. Til belysning af spørgsmålet er set nærmere
på, hvordan magtanvendelse indgår i henholdsvis sygeplejerskeuddannelsen, me-
dicinuddannelsen samt pædagoguddannelsen.
Sygeplejerskeuddannelsen og pædagoguddannelsen er professionsbacheloruddan-
nelser, der er reguleret i hver sin uddannelsesbekendtgørelse. Bekendtgørelserne
fastsætter på nationalt niveau mål for læringsudbytte, som en studerende skal have
opnået efter endt uddannelse. Medicinuddannelsen er som andre universitetsud-
dannelser reguleret i en studieordning på de enkelte universiteter.
I sygeplejerskeuddannelsen anvendes begrebet magtanvendelse ikke direkte. I be-
kendtgørelsens beskrivelse af læringsmålene fremgår det imidlertid, at den stude-
rende skal kunne identificere mulige dilemmaer og magtrelationer i pleje- og be-
handlingssituationer og handle ud fra gældende etiske retningslinjer, regler om
patientsikkerhed mv.
Tilsvarende arbejdes der ikke direkte med begrebet magtanvendelse i pædagogud-
dannelsen. Dog er der på uddannelsens specialiseringsdel i ”social- og specialpæ-
dagogik” fokus på, at den studerende skal opnå viden om konflikt- og voldsforebyg-
gelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd.
Studieordningerne for kandidatuddannelserne i medicin omfatter i varierende grad
brugen af tvang særligt i forbindelse med psykiatri, men begrebet magtanvendelse
anvendes ikke direkte i studieordningerne på de fire medicinuddannelser i landet.
25. februar 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
16/004600-03
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Side
1/1